Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007

Transkript

1 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau... 6 Rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Ressourcer... 9 Elever pr. lærer...11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %)...12 Computere...13 Elevfravær i kalenderåret 2006 opgjort i antal dage...14 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/ I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag?...15 Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag...16 Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling...16 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse...17 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner...19 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse...20 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet...21 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi...22 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser...24 Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser...25 Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi...26 Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats)...27 Øvrige oplysninger...28 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasserne i skoleåret 2004/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat)...31 Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2004/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2005/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2006/ De nationale test...35 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2003*...36 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2004*...37 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2005*...38 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2003*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2004*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2005*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse...40 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 10. klasse...40 Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning...40 Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune...41 Sammenfattende vurderinger...43 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler...43 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen...45 Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder...46 Sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand...50 Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog...50 Handleplaner...52 Det videre arbejde...55 Bilag...56 Bilag 1: Sammenfattende vurderinger...56 Bilag 2: Sammenfattende vurderinger specialskoler...81 Bilag 3: Afkrydsning Fælles Skolebeskrivelse

3 Baggrund Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten udarbejdes for hvert skoleår og godkendes i byrådet senest den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes (første gang den 15. oktober 2007). Forud for drøftelsen i byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. december samme år. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. Indhold Kvalitetsrapporten skal omfatte en kvalitetsvurdering af alle skoler under ét samt delrapporter med vurdering af hver enkelt skole. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan for den respektive skole. Kvalitetsrapporten skal indeholde: 1) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 2) Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 3) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk bistand, antal tosprogede 4) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder 5) Resultater af bl.a. nationale test og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. Rapport og eventuel handlingsplan skal offentliggøres på internettet. Eksisterende kvalitetssikring Med udgangspunkt i Målsætning for den kommunale skole i Aalborg er der gjort mange erfaringer bl.a. med handleplaner, udviklingsprojekterne under "Aalborg Skolevæsen i Bevægelse" og "Rummelighedsindsatsen". Derudover kan fremhæves en række pædagogiske og organisatoriske tiltag, som eksempelvis skolestartspolitikken, der er udmøntet i hæftet "Godt på vej", 3

4 Indholdsplan for DUS-ordningerne, teamledelse på alle skoler, skoleplaner, organisering i medarbejderteam, integrering af skolens undervisnings- og fritidsdel og ikke mindst den daglige praksis, der har fundet sted på skolerne. Med henblik på bl.a. at lave en opsamling på ovenstående initiativer vedtog Skole- og Kulturudvalget i 2005 Fælles Skolebeskrivelse. Fælles Skolebeskrivelse består af 89 handlepunkter fordelt på 14 temaer, som alle Aalborg Kommunes skoler skal leve op til. I forhold til de handlepunkter, som skolen i øjeblikket ikke lever op til, skal det i den enkelte skoles skoleplan beskrives, hvilke handlinger der igangsættes for at indfri punkterne. Skoleplanen følges op med en skoleplansrunde (dialogrunde mellem de enkelte skoler og Skoleforvaltningen med fokus på skolens skoleplan). Samtidig udarbejder Skoleforvaltningen en Skoleforvaltningsplan. Heri beskrives det, hvordan Skoleforvaltningen kan understøtte skolernes arbejde og være behjælpelig med implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse. Fælles Skolebeskrivelse skal revideres forud for skoleåret 2008/2009. På samme tidspunkt skal der udarbejdes en ny Skoleforvaltningsplan. Skoleplaner udarbejdes hvert andet år, næste gang 1. januar Skole- og Kulturudvalget besluttede i sidste periode at samle de forskellige tiltag i et overordnet kvalitetssikringspapir, som indeholder følgende delelementer: Kvalitetsrapporten i forhold til eksisterende kvalitetssikringspraksis Den eksisterende kvalitetssikring er kendt på skolerne og har vist sig meget brugbar i forhold til dialog, opfølgning og kvalitetssikring af skolernes arbejde. Derudover indeholder den eksisterende kvalitetssikring mange af de oplysninger, som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i kvalitetsrapporten. Derfor foreslås denne at udgøre omdrejningspunktet for implementeringen af kvalitetsrapporten. Implementering af kvalitetsrapporten Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten skrevet Ministeriet er opmærksom på, at der vil være en indkøringsfase for kvalitetsrapporterne. Rapporten er et nyt redskab, hvor der naturligt vil være et behov for, at man prøver sig frem med hensyn til rapportens form og indhold samt ikke mindst de bagvedliggende procedurer i det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. 4

5 I overensstemmelse med ovenstående foreslås en indkøringsperiode for arbejdet med kvalitetsrapporten. Dette skyldes, at bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af oplysninger, som ikke på nuværende tidspunkt indsamles af skolerne. Den første kvalitetsrapport bliver således så fyldestgørende som det i praksis er muligt. Indhold i indeværende kvalitetsrapport Indeværende kvalitetsrapport indeholder: 1. Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, herunder opsamling og begrundelse for disse data 2. Sammenfattende vurderinger af fagligt niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer 3. Handleplaner 4. Det videre arbejde Udeladte oplysninger Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om følgende I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført Oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Disse oplysninger er udeladt af denne kvalitetsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe valide data. Oplysningerne vil indgå i den næste kvalitetsrapport. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre oplysninger om helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden fra 15. august til 1. september har kvalitetsrapporten for Aalborg Kommune og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. Rammebetingelser Kvalitetsrapportens oplysninger om rammebetingelser, dvs. ressourcer, elever pr. lærer, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, er alle udregnet med udgangspunkt i skolernes bevillinger for skoleåret 2006/2007 og driftsregnskabstal fra Det har ikke været muligt kun at anvende regnskabstal. Dette skyldes bl.a., at tilgangen af 17 nye skoler med andre konteringstraditioner har vanskeliggjort anvendelsen af regnskabstal i forhold til skoleåret 2006/2007. Der er udarbejdet en ny kontoplan i KMD Matrix, der skal anvendes i skoleåret 2007/2008. Dette muliggør indsamling af sammenlignelige data til næste kvalitetsrapport. 5

6 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Skolernes svar er opgjort i % Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Børnehaveklasse årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Til grund for vurderingen har de fleste skoler gennemført en proces, hvor skolens lærere er blevet bedt om at vurdere egne klasser. Dette er efterfølgende samlet af skolens ledelse. Som vurderingsgrundlag nævnes af mange skoler følgende: resultater af diverse evalueringer, test, trinmål, prøver og samtaler. Folkeskolens afgangsprøver Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2003/04? I høj grad I nogen I mindre grad grad 28 % 68 % 3 % Slet ikke Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2004/05? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 32 % 59 % 5 % 3 % Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2005/06? I høj grad I nogen I mindre grad grad 38 % 54 % 8 % Slet ikke 6

7 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Begrund (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Skolerne er generelt tilfredse med egne karakterer. Det anføres dog fra mange skoler, at den enkelte årgangs resultat ved afgangsprøven vil være afhængig af flere faktorer. Herunder hvor mange elever der har haft behov for specialpædagogisk bistand gennem skoleforløbet, social baggrund samt den generelle forældreopbakning. Flere skoler nævner endvidere, at de vægter meget højt, at alle elever får en afgangseksamen, også elever i specialklasser. Disse elever trækker ned i skolernes gennemsnit, men hensynet til, at de får en eksamen, vejer tungere end skolens karaktergennemsnit. Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der har behov for specialpædagogisk bistand, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i specialklasser) Begrund svaret Meget Enig Uenig Meget enig uenig 8 % 31 % 53 % 8 % Der er blandt skolerne ikke enighed om dette udsagn. Typisk har skoler med få elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, svaret uenig, mens det omvendte gør sig gældende for skoler med mange. Der er dog enighed om, at elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, har indflydelse på karaktergennemsnittet. Flere nævner, at der i udstrakt grad undervises med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder og kompetencer. I den forstand har eleverne ikke nogen væsentlig indflydelse på det faglige niveau, der ligger til grund for undervisningen. Andre nævner, at de stærkeste faglige elever ikke bliver påvirket i den daglige undervisning. Men de elever, der har behov for socialpædagogisk bistand, tager tiden fra de andre, så de andre i klassen når mindre. Samtidig sætter de i nogen grad grænser for hvilke undervisningsformer, der kan anvendes. Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i modtageklasser) Begrund svaret Meget Enig Uenig Meget enig uenig 7 % 19 % 30 % 44 % På samme måde som ved ovenstående er der ikke enighed om udsagnet. Skoler med få elever, der modtager dansk som andetsprog, har typisk svaret uenig eller meget uenig. Skoler, der har disse elever, svarer dog, at hvis man udelukkende kigger på karaktergennemsnit, vil det springe i øjnene, at de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke får de højeste karakterer. Derfor har de selvfølgelig indflydelse på karaktergennemsnittet. Omvendt kan den øgede og ekstra indsats også betyde, at der er flere lærerkræfter om de enkelte elever. Det betyder, at der kan opnås mere lærertid pr. elev, og det kan give bonus. Mange skoler nævner, at de har få elever, og dem de har, er velintegrerede og dygtige. Det betegnes af mange skoler som en gevinst at have elever med anden kulturel baggrund. 7

8 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Rammebetingelser Elevtal Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og elever i modtageklasser DUS-dækningsgrad Bislev Skole ,0 * Byplanvejens Skole , % Ellidshøj Skole ,1 91 % Farstrup Skole ,9 * Ferslev Skole ,4 92 % Filstedvejens Skole , % Frejlev Skole , % Gandrup Skole ,9 * Gistrup Skole ,7 99 % Gl. Hasseris Skole ,4 99 % Gl. Lindholm Skole , % Grindsted Skole ,3 96 % Gudumholm Skole ,4 4 * Gug Skole , % Hals Skole ,6 9 * Herningvej Skole ,5 91 % Hou Skole ,7 12 * Højvangskolen , % Klarup Skole ,6 93 % Kærbyskolen , % Langholt Skole , % Løvvangskolen , % Mellervangskolen , % Mou Skole ,8 * Nibe Skole ,5 28 * Nr. Uttrup Skole , % Nørholm Skole , % Nøvling Skole ,0 90 % Sdr. Kongerslev Skole ,9 * Sebber Skole ,5 * Seminarieskolen , % Skansevejens Skole , % Sofiendalskolen , % Stolpedalsskolen , % Sulsted Skole , % Svenstrup Skole , % Sønderbroskolen ,5 95 % Sønderholm Skole ,3 94 % Tofthøjskolen ,6 5 * Tornhøjskolen , % Tylstrup Skole ,1 85 % Ulsted Skole ,4 6 * Vadum Skole ,4 88 % Vejgaard Østre Skole , % Vestbjerg Skole , % Vester Hassing Skole ,5 * Vester Mariendal Skole , % Vesterkærets Skole ,8 88 % Vodskov Skole , % Vaarst/Fjellerad Skole ,1 93 % I alt , % * Skolen havde ikke DUS i skoleåret 2006/2007 8

9 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Ressourcer Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer pr. fuldstilling**** Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr.** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kr.** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i timer** Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev* Udgift til normalundervisning pr. elev* Bislev Skole , , , , Byplanvejen Skole , , , , Ellidshøj Skole , , , , Farstrup Skole , , , , Ferslev Skole , , , , Filstedvejen Skole , , , , Frejlev Skole , , , , Gandrup Skole , , , , Gistrup Skole , , , , Gl. Hasseris Skole , , , , Gl. Lindholm Skole , , , , Grindsted Skole , , , , Gudumholm Skole , , , , Gug Skole , , , , Hals Skole , , , , Herningvej Skole , , , , Hou Skole , , , , Højvangskolen , , , , Klarup Skole , , , , Kongerslev Skole , , , , Kærbyskolen , , , , Langholt Skole , , , , Løvvangskolen , , , , Mellervangskolen , , , , Mou Skole , , , , Nibe Skole , , , , Nr. Uttrup Skole , , , , Nørholm Skole , , , , Nøvling Skole , , , ,

10 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer pr. fuldstilli **** Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr.** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kr.** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i timer** Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev* Udgift til normalundervisning pr. elev* Sebber Skole , , , , Seminarieskolen , , , , Skansevejens Skole , , , , Sofiendalskolen , , , , Stolpedalskolen , , , , Sulsted Skole , , , , Svenstrup Skole , , , , Sønderbroskolen , , , , Sønderholm Skole , , , , Tofthøjskolen , , , , Tornhøjskolen , , , , Tylstrup Skole , , , , Ulsted Skole , , , , Vaarst/Fjellerad Skole , , , , Vadum Skole , , , , Vejgaard Østre Skole , , , , Vestbjerg Skole , , , , Vester Hassing Skole , , , , Vesterkærets Skole , , , , V. Mariendal Skole , , , , Vodskov Skole , , , , Gennemsnit for Aalborg Kommune Ressourcer i alt * Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006, bevillingstal for skoleåret 2006/07 og elevtal fra september Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. ** Til beregningen er anvendt bevillingstal for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. *** Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006 og elevtal fra september **** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. En del af disse skoler har ikke kunnet fremskaffe oplysningerne. ***** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. Udgiften er udelukkende kursusudgifter. Lønudgiften er ikke medtaget. 10

11 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elever pr. lærer Normalundervisning* Normalundervisning og KC* Normalundervisning, kompetencecenter og Specialklasser* Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser* Bislev Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 Byplanvejen Skole 15,4 12,5 11,5 11,5 Ellidshøj Skole 10,9 9,3 9,3 9,3 Farstrup Skole 8,7 8,7 8,7 8,7 Ferslev Skole 15,4 13,9 13,6 13,6 Filstedvejen Skole 16,7 14,4 12,3 12,3 Frejlev Skole 16,3 14,7 13,4 13,4 Gandrup Skole 19,2 19,2 19,2 19,2 Gistrup Skole 17,4 15,8 15,7 15,7 Gl. Hasseris Skole 16,9 15,5 15,5 15,5 Gl. Lindholm Skole 15,8 12,9 10,9 10,9 Grindsted Skole 15,6 13,1 13,1 13,1 Gudumholm Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 Gug Skole 16,4 14,9 14,5 14,5 Hals Skole 18,7 18,7 19,1 19,1 Herningvej Skole 15,8 11,3 11,1 11,1 Hou Skole 9,9 9,9 11,6 11,6 Højvangskolen 13,9 11,7 8,3 8,3 Klarup Skole 16,3 14,7 14,7 14,7 Kongerslev Skole 10,7 10,7 10,7 10,7 Kærbyskolen 17,9 16,0 11,4 11,4 Langholt Skole 15,3 12,9 10,5 10,5 Løvvangskolen 13,3 10,2 7,3 7,3 Mellervangskolen 15,6 11,8 10,3 10,3 Mou Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 Nibe Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 Nr. Uttrup Skole 15,9 12,8 11,3 11,3 Nørholm Skole 13,6 12,2 11,8 11,8 Nøvling Skole 14,1 12,9 12,9 12,9 Sebber Skole 9,4 9,4 9,4 9,4 Seminarieskolen 14,3 12,1 10,6 10,6 Skansevejens Skole 16,6 13,6 13,6 13 Sofiendalskolen 15,6 13,3 11,2 11,2 Stolpedalskolen 16,8 14,9 13,8 13,6 Sulsted Skole 14,9 13,2 11,6 11,6 Svenstrup Skole 16,3 14,4 10,5 10,5 Sønderbroskolen 13,6 9,7 9,7 9,7 Sønderholm Skole 15,6 13,3 13,3 13,3 Tofthøjskolen 11,7 11,7 11,7 11,7 Tornhøjskolen 15,8 11,9 10,3 10,1 Tylstrup Skole 15,3 13,1 13,1 13,1 Ulsted Skole 17,7 17,7 17,7 17,7 Vaarst/Fjellerad Skole 11,0 10,0 10,0 10 Vadum Skole 16,3 14,8 14,5 14,5 Vejgaard Østre Skole 17,5 14,8 14,3 13,7 Vestbjerg Skole 15,6 14,1 10,0 10 Vester Hassing Skole 20,3 20,3 20,3 20,3 Vesterkærets Skole 15,1 13,0 13,0 13 V. Mariendal Skole 14,5 12,3 8,8 8,8 Vodskov Skole 16,5 14,8 11,2 11,2 Gennemsnit 14,8 13,2 12,3 12,3 * Der anvendes elevtal fra september Antallet af lærere beregnes ud fra antallet af normeringer i skolernes bevilling for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 11

12 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %) Normalundervisning* Normalundervisning og KC* Normalundervisning, kompetencecenter og Specialklasser* Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser* Bislev Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 Byplanvejen Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 Ellidshøj Skole 41,1 41, Farstrup Skole 45,5 45,5 45,5 45,5 Ferslev Skole 40,9 40, Filstedvejen Skole 41,1 41,0 40,5 40,5 Frejlev Skole 41,0 40,9 40,7 40,7 Gandrup Skole 48,6 48,6 48,6 48,6 Gistrup Skole 41,0 41,0 40,8 40,8 Gl. Hasseris Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 Gl. Lindholm Skole 41,1 41,1 40,6 40,6 Grindsted Skole 41,1 41, Gudumholm Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 Gug Skole 40,8 40,8 40,7 40,7 Hals Skole 46,6 46,6 46,6 46,6 Herningvej Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 Hou Skole 30,4 30,4 30,4 30,4 Højvangskolen 40,9 40, Klarup Skole 41,1 41,1 41,1 41,1 Kongerslev Skole 40,5 40,5 40,5 40,5 Kærbyskolen 41,0 41,0 40,1 40,1 Langholt Skole 41,0 40,9 40,3 40,3 Løvvangskolen 41,2 41,1 40,1 40,1 Mellervangskolen 41,0 40,9 40,8 40,8 Mou Skole 44,9 44,9 44,9 44,9 Nibe Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 Nr. Uttrup Skole 40,9 40,9 40,6 40,6 Nørholm Skole 41,1 41,0 40,8 40,8 Nøvling Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 Sebber Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 Seminarieskolen 41,2 41,1 40,5 40,5 Skansevejens Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 Sofiendalskolen 41,1 41,0 40,6 40,6 Stolpedalskolen 40,9 40,9 40,9 40,9 Sulsted Skole 41,0 40,9 40,6 40,6 Svenstrup Skole 40,9 40, Sønderbroskolen 41,1 41, Sønderholm Skole 41,0 41, Tofthøjskolen 44,2 44,2 44,2 44,2 Tornhøjskolen 41,2 41,1 40,7 40,7 Tylstrup Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 Ulsted Skole 41,0 41, Vaarst/Fjellerad Skole 41,1 41, Vadum Skole 40,9 40,9 40,8 40,8 Vejgaard Østre Skole 40,9 40,8 40,8 41 Vestbjerg Skole 40,9 40,9 40,1 40,1 Vester Hassing Skole 47,1 47,1 47,1 47,1 Vesterkærets Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 V. Mariendal Skole 40,8 40, Vodskov Skole 40,9 40,8 40,1 40,1 Gennemsnit 41,5 41,4 41,2 41,2 * Til beregning er anvendt tal fra skolernes bevilling for skoleåret 2006/2007. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 12

13 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Computere Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar Der er i skemaet anvendt elevtal fra september Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Elever pr. computere Bislev Skole ,2 4,1 Byplanvejens Skole ,1 7,5 Ellidshøj Skole ,5 2,1 Farstrup Skole ,3 3,7 Ferslev Skole ,3 4,0 Filstedvejens Skole ,4 2,5 Frejlev Skole ,2 5,4 Gandrup Skole ,4 2,8 Gistrup Skole ,1 7,7 Gl. Hasseris Skole ,2 5,0 Gl. Lindholm Skole ,4 2,7 Grindsted Skole ,3 3,8 Gudumholm Skole ,2 4,8 Gug Skole ,2 6,3 Hals Skole ,3 3,7 Herningvejens Skole ,2 6,3 Hou Skole ,2 4,3 Højvangskolen ,2 4,3 Klarup Skole ,2 5,2 Kongerslev Skole ,3 3,6 Kærbyskolen ,2 5,0 Langholt Skole ,3 3,0 Løvvangskolen ,1 7,9 MellervangSkolen ,2 6,4 Mou Skole ,2 5,6 Nibe Skole ,2 4,2 Nr. Uttrup Skole ,3 3,3 Nørholm Skole ,3 3,3 Nøvling Skole ,3 3,3 Sebber Skole ,4 2,3 Seminarieskolen ,2 4,3 Skansevejens Skole ,1 7,5 Sofiendalskolen ,1 6,7 Stolpedalsskolen ,1 7,9 Sulsted Skole ,2 4,9 Svenstrup Skole ,2 5,0 Sønderbroskolen ,3 3,9 Sønderholm Skole ,3 2,9 Tofthøjskolen ,1 9,5 Tornhøjskolen ,1 6,7 Tylstrup Skole ,2 4,1 Ulsted Skole ,3 3,8 Vaarst/Fjellerad Skole ,3 3,2 Vadum Skole ,2 5,6 Vestbjerg Skole ,3 3,3 Vester Hassing Skole ,3 3,8 Vesterkærets Skole ,1 7,1 Vester Mariendal Skole ,3 3,6 Vodskov Skole ,2 6,1 Vejgaard Østre Skole ,1 7,9 I alt/gennemsnit ,2 4,7 13

14 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevfravær i kalenderåret 2006 opgjort i antal dage Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ulovlig fravær eller ulovlig fravær bekymrende. Tabellen er opgjort i antal dage. Elever i Ekstraordinær Ulovligt Sygdom Ulovlig fravær Fravær alt Sygdom frihed fravær bekymrende bekymrende pr. elev Bislev Skole ,8 Byplanvejen Skole ,0 Ellidshøj Skole ,8 Farstrup Skole ,8 Ferslev Skole ,8 Filstedvejen Skole ,8 Frejlev Skole ,8 Gandrup Skole ,9 Gistrup Skole ,7 Gl. Hasseris Skole ,5 Gl. Lindholm Skole ,9 Grindsted Skole ,0 Gudumholm Skole ,7 Gug Skole ,1 Hals Skole ,6 Herningvej Skole ,3 Hou Skole ,1 Højvangskolen ,2 Klarup Skole ,1 Kongerslev Skole ,7 Kærbyskolen ,8 Langholt Skole ,2 Løvvangskolen ,5 Mellervangskolen ,4 Mou Skole ,2 Nibe Skole ,0 Nr. Uttrup Skole ,1 Nørholm Skole ,4 Nøvling Skole ,0 Sebber Skole ,9 Seminarieskolen ,9 Skansevejens Skole ,5 Sofiendalskolen ,7 Stolpedalskolen ,8 Sulsted Skole ,3 Svenstrup Skole ,4 Sønderbroskolen ,7 Sønderholm Skole ,5 Tofthøjskolen ,0 Tornhøjskolen ,1 Tylstrup Skole ,8 Ulsted Skole ,3 Vaarst/Fjellerad Skole ,0 Vadum Skole ,4 Vejgaard Østre Skole ,4 Vestbjerg Skole ,8 Vester Hassing Skole ,5 Vesterkærets Skole ,0 V. Mariendal Skole ,7 Vodskov Skole ,9 I alt/gennemsnit * ,2 * Det samlede elevtal er højere end elevtallet angivet på side 8. Dette skyldes, at elevfraværet er opgjort for to skoleår (foråret 2006 og efteråret 2006). 14

15 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/08 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende Årsnormer - klokketimer Bh.kl timetal Kl. Humanistiske Dansk fag Engelsk Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske Idræt fag Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab 0 Valgfag Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Årligt undervisningstimetal ,5 772,5 802,5 772, Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 Alle skoler lever op til Aalborg Kommunes vejledende timefordelingsplan. I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Klas setrin Antal klasser på årgangen Dansk Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i %***** Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi Sløjd Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk **** Musik Billedkunst Håndarbejde Dansk som 2. sprog*** Børn med særlige behov** * ***** Der er kun udregnet procent i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. **** Der er kun udregnet procent i forhold de klasser, der har fransk. *** Dansk som 2. sprog er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. ** Børn med særlige behov er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. * I 7. klasse går eleverne til konfirmationsforberedelse. 15

16 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Oplysningerne om liniefag giver i høj grad anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Særligt i fagene historie, natur/teknik, sløjd, hjemkundskab, kristendom undervisning i dansk som andetsprog og børn med særlige behov er der få lærere, der underviser med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefag. Mange skoler har lavet individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne. Disse skal sikre, at undervisningen varetages af lærere med de fornødne faglige kvalifikationer. Generelt vægtes det højt, at undervisningen varetages af lærere med liniefagskompetence. Liniefagsproblematikken indtænkes typisk i forbindelse med nyansættelser og i efteruddannelsesplanlægningen. Enkelte steder giver man lærere med liniefagskompetence eller tilsvarende kompetencer førsteret til et fag. Der bruges for tiden mange ressourcer på efteruddannelse i fag med få linjefagsuddannede lærere. Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse af lærere prioriteres højt. Midler fra Undervisningsministeriet, og Aalborg kommunes plan for udmøntning af samme, giver skolerne et tiltrængt løft på efteruddannelsessiden. Der gives dog udtryk for, at der også i årene fremover er et stort og varigt behov for opkvalificering af lærernes kompetencer. Der har de senere år været mest fokus på efteruddannelse i forhold til rummelighed, læringsstile, evaluering og elevplaner og ikke så meget på faglige kurser. Dog har der været en stor, men ikke fuldt tilstrækkelig, indsats på området Undervisning af elever med dansk som andetsprog. Der gives dog udtryk for, at de faglige kurser vil være i fokus de kommende år. 16

17 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå 72 % 28 % elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: Evaluering har været meget i fokus på skolerne i de seneste skoleår. Mange skoler har således haft lærere på efter-/videreuddannelse i forhold til evaluering, og mange har lavet strategier eller principper for den måde, hvorpå der skal evalueres. Målet er for mange at udvikle en evalueringskultur. De strategier og principper, der er vedtaget på skolerne, indeholder typisk en plan for, hvilke prøver der skal tages hvornår, principper for opstilling af mål for det enkelte barn og sammenhængen til skole-hjem-samarbejdet Mange skoler har valgt en bestemt evalueringsmetode, som hele skolen anvender, fx portefølje. Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Alle skolernes svar er angivet i % Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

18 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Alle skolernes svar er angivet i % Evalueringsmodeller Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Stjernemodellen (Pædagogisk Selvevaluering) SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Virkningsevaluering

19 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? JA NEJ 50 % 50 % 76 % af nejsvarene 24 % Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Der er en klar sammenhæng mellem evalueringsbegrebet beskrevet i forrige afsnit og skolernes arbejde med elevplaner. Elevplanen betegnes af mange som et redskab, der kan anvendes til at kvalificere samarbejdet mellem elev, forældre og personale. At udarbejde elevplaner for alle elever er et velegnet redskab til at se det enkelte barn som unikt. Elevplaner giver mulighed for: At eleven kender sin faglige status, og at eleven kan være medvirkende til at opstille mål for egen indsats i relation til de faglige mål, der skal arbejdes med, at understøtte og skabe sammenhæng mellem daglig undervisning, de to årlige elevsamtaler, teamets samarbejde om udvikling af et godt undervisningsmiljø og skolehjem-samarbejdet og at justere elevens faglige, personlig og sociale mål. Skolerne har brugt mange ressourcer på at finde frem til den rigtige skabelon for arbejdet med elevplaner. Flere nævner elevplaner som et godt redskab, men også et redskab, der stadig er under udvikling. Elevplanerne skal virke som et brugbart arbejdsredskab for den enkelte lærer/team. Mange anvender standardskemaer, fx Skoleintra eller e-planer, i arbejdet med elevplaner. De fleste har valgt en elektronisk elevplan. Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling 100 % 76 % Mellemtrin 100 % 74 % Udskoling 100 % 67 % Evt. bemærkninger: De mange evalueringer både af elevernes udbytte af undervisningen, elevernes faglige standpunkt, deres personlige og sociale udvikling, prøveresultater, mål for den enkelte elev osv. indgår typisk i elevplanerne. 19

20 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer: JA NEJ 42 % 58 % 42 % af skolerne har lavet strategier eller principper for arbejdet med holddannelse. Holddannelse betegnes af mange som et godt redskab til at lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter, de magter. Strategierne/principperne indeholder typisk elementer som tolærerordning, temaforløb eller særlige hold, der oprettes efter behov, fx til intensive læsekurser og motorik. At etablere hold er typisk en opgave, der er uddelegeret til den enkelte lærer eller team. Mange skoler har stillet ressourcer til rådighed, der skal anvendes til holddannelse. Alle svar er angivet i % Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske forhold Sociale fællesskaber Læringsstile Andre kriterier: Motorik og dansk som andetsprog 20

21 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skolehjem-samarbejdet JA NEJ Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? 100 % 0 % Beskriv kort principper/procedurer Formålet med skole-hjem-samarbejdet beskrives af mange skoler som værende at fremme dialogen om elevens faglige standpunkt, udbytte af undervisningen og hele hverdag, at afklare gensidige forventninger, at engagere forældrene i skolens, klassens og årgangens liv, at give forældre indsigt i mål, indhold og metode og at styrke fællesskabet omkring klassen. En gennemgående kommentar er, at samarbejdet skal være gensidigt forpligtende. Stort set alle skoler understreger, at skole-hjem-samarbejdet har høj prioritet og at det er meget vigtigt i forhold til elevernes trivsel. Alle skoler har udarbejdet principper og strategier for samarbejdet mellem skole og hjem. Strategien/principperne indeholder typisk overvejelser om antal forældremøder, antal skole-hjem-samtaler, antal samtaler i DUS og antal øvrige arrangementer. beskrivelser af klasseforældrerådenes arbejde og opgave, regler for hvordan der vælges klasseforældreråd, en plan for hvor tit der laves skriftlige informationsbreve, hvilke emner der kan og skal debatteres på forældremøder, fx information om klassens årsplan. en plan for hvilke lærere/pædagoger, der deltager i hvilke skole-hjemsamtaler og forældremøder, og hvornår eleverne kan/skal deltage. principper for tid pr. elev pr. år til skole-hjemsamtaler. Mange skoler anvender de elektroniske medier i kontakten med forældrene og betegner det som en stor lettelse af arbejdet. Hvor mange klasser har et klasseråd/klasseforældreråd? 95 % Hvor mange klasser har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 5 % Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?* 1,98 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2,12 Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling 66 min Mellemtrin 66 min Udskoling 73 min. * Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der medtænkes i spørgsmålet. 21

22 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 82 % 18 % af den specialpædagogiske bistand? Beskriv principper/procedurer: Formålet med principper/procedurer inden for den specialpædagogiske bistand beskrives af mange skoler som undervisning til fremme af udviklingen hos elever med særlige behov, således at de opnår forudsætning for fortsat uddannelse eller beskæftigelse, når de forlader skolen. Opgaven varetages af alle skoler i tæt samarbejde med PPR. Derudover understreger de fleste skoler, at principperne/producerne inden for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand er: At udvikle og iværksætte varierede former for specialundervisning At støtte i forhold til indlæring, adfærd og pædagogiske tiltag i skole og DUS At udbygge samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i specialundervisningen og den almindelige undervisning, samt skabe mulighed for sparring At være skolens refleksionsrum for rummelighed og samtidig være med til at styrke denne Undervisningen tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer Undervisningen kan være forebyggende, foregribende eller indgribende Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for alle elever, der modtager specialundervisning Undervisningen kan efter behov og resurser organiseres som individuel undervisning eller gruppeundervisning. Gruppeundervisning kan foregå på tværs af årgange Der afsættes ressourcer specielt med henblik på løsning af AKT opgaver (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialundervisningen varetages af lærere fra kompetencecenteret eller af relevante faglærere i samarbejde med kompetencecenteret At udvikle et fagligt kraftcenter som kan yde forskellige former for specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand samt undervisning i dansk som andetsprog afpasset efter aktuelle behov At være initiativtagende, vejledende og informerende overfor skolens øvrige personale i forhold til områderne adfærd, kontakt, trivsel, indlæringsvanskeligheder samt dansk som andetsprog og integration. At foretage prioriteringen af samt planlægningen af kompetencecenterets ressourcer, således disse løbende udnyttes maksimalt At etablere et pædagogisk miljø, hvor samarbejdsstrukturen er central mellem de enkelte årgangsteam, skolelederen, DUS, PPR og Kompetencecenteret Generelt tilstræbes der stor fleksibilitet på alle skoler ved tilrettelæggelsen af specialundervisningen, således at de konkrete undervisningstilbud tilpasses de enkeltes børns behov. Stort set alle skoler prioriterer den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi meget højt. Det er vigtigt, at arbejdet primært er forebyggende og foregribende, dvs. at iværksætte tiltag, der forebygger vanskeligheder samt tiltag, der griber ind, når skolerne kan se, at bestemte elever har særligt behov for støtte. 22

23 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Har skolen fået tildelt ressourcer til specialpædagogisk bistand som rummelighedspulje? JA NEJ 72 % 28 % Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ressourcerne anvendes til forebyggende 44 % 40 % 12 % 0 indsats i forhold til klasserne på skolen. ressourcerne anvendes til foregribende indsats i forhold til udvalgte elever med særlige behov, der ikke er indstillet til PPR. 34 % 48 % 14 % 0 Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke eleverne får specialpædagogisk 8 % 32 % 54 % 6 % bistand uden for klassens skema. den specialpædagogiske bistand 12 % 58 % 22 % 6 % primært gives på skolens kompetencecenter. den specialpædagogiske bistand 24 % 60 % 16 % 0 primært gives som støtte i normalklassen. indhold og mål for den specialpædagogiske 40 % 42 % 18 % 0 bistand koordine- res med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem speciallæreren og faglærer(e). der er udarbejdet en individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand. 52 % 44 % 2 % 2 % 23

24 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med specialklasser. Dvs. 25 skoler. Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne? JA NEJ 64 % 32 % Beskriv principper/procedurer: Formålet med principper/procedurer inden for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne er at yde støtte til et bestemt barn eller en bestemt gruppe af børn, der af forskellige årsager har sociale og faglige problemer i en periode. Den specialpædagogiske indsats rettes mod det enkelte barn eller grupper af børn. Stort set alle skoler tilrettelægger undervisningen ud fra elevernes individuelle behov, hvor der udarbejdes undervisningsplaner i alle fag for hver enkelt elev. Generelt påpeger skolerne, at der arbejdes på at integrere den enkelte elev i en normalklasse i enkelte timer, hvis eleven kan profitere af det. Den specialpædagogiske bistand organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke hele fagrækken tilgodeses. 40 % 56 % eleverne i perioder kan deltage 16 % 36 % 32 % 12 % i undervisningen i normal- klassen. specialklassen deltager i 16 % 44 % 32 % 8 % samarbejde med andre klasser på skolen. der lægges vægt på forældresamarbejdet. 100 % der er en kontinuitet mellem 60 % 24 % 12 % 0 skoledelen og fritidsdelen. der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. 84 % 16 %

25 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser JA NEJ 5 stk. = 10 % 90 % 2/5 = 40 % 60 % Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi ) Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af basis- / modtageklasseundervisningen Beskriv principper/procedurer: Målet med undervisning i dansk som andetsprog er opbygning af sproglige færdigheder. I denne undervisning for tosprogede skal hver elevs sproglige forudsætninger på modersmål, sproglige forudsætninger i dansk, alder, skolebaggrund og kulturbaggrund medtænkes. Indholdet i undervisningen i dansk som andetsprog i modtageklasser er for stort set alle skoler: Særlig tilrettelagt undervisning på hold og i undervisningen til elever, der har brug for intensiv støtte Anvendelse af nyt kommunalt værktøj til sprogbeskrivelse Tydelig beskrivelse af elevens kompetencer og udviklingsområder Individuel undervisningsplan for sproglig udvikling Basisundervisningen organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke undervisningen i dansk som 20 % 60 % 20 % 0 andetsprog inddrages i hele fagrækken på elevernes alderstrin. eleverne udover modtageklasseundervisningen 40 % 20 % 40 % 0 deltager i un- dervisning i eller sammen med alderssvarende normalklasser. eleverne oftest udsluses efter 80 % 20 % 0 0 ca. 2 år til almenundervisning eller uddannelse. der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for dansk som andetsprog i modtageklasse. 60 % 40 %

26 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi 26 JA NEJ 33 stk. = 66 % 34 % 17/33 = 52 % 42 % Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats) Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? Beskriv principper/procedurer: Målet med den supplerende undervisning i dansk som andetsprog for stort set alle skoler er: At integrere de tosprogede elever i skolen og i samfundet i det hele taget At videreudvikle det enkelte barns/den enkelte unges personlige og sociale kompetencer inden for folkeskolens rammer Mange skoler udarbejder en individuel undervisningsplan, der revideres løbende, og den individuelle undervisningsplan drøftes med lærerteamet og forældrene. I dansk som andet- sprog foregår undervisningen af de tosprogede elever også på hold, individuelt eller i klassen, og undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elev. Alle skoler understreger, at supplerende undervisning i dansk som andetsprog kun gives til de elever på skolen, der har behov for det, og undervisningen varetages af kompetencecentrets lærere. Selve undervisningen koordineres med de pågældende klassers dansklærere efter individuelle behov. Det forekommer også på enkelte skoler, at deres tosprogede elever allerede er så godt integreret i klassen, at der ikke er behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubesvaret denne primært gives som støtte i klassen. 11/33 = 42 % 12 % 6 % 7 % 33 % denne primært foregår i skolens kompetencecenter 15 % 33 % 33 % 12 % 7 % parallelt med klassens undervis- ning. denne primært placeres uden for klassens 18 % 18 % 48 % 12 % 4 % skema. denne primært gives i form af kursusforløb 6 % 18 % 42 % 27 % 7 % på tværs af klasser/årgange. indhold og mål for undervisningen i dansk 52 % 30 % 15 % 0 3 % som andetsprog koordineres med indhold og mål for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem lærer i dansk som andetsprog og faglærer(e). der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling i dansk som andetsprog 30 % 30 % 24 % 6 % 10 %

27 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) JA NEJ Har skolen tokulturelle klasser (hvis nej, gå videre til afsnittet Øvrige 12/50 = 24 % 76 % oplysninger ) Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af 5/12 = 42 % 58 % de tosprogede medarbejderes indsats Beskriv principper/procedurer: Formålet med principper/procedurer inden for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejders indsats er at sikre det faglige udbytte af undervisningen ved hjælp af modersmålet, indtil eleven har udviklet tilstrækkelig dansksproglig kompetence hertil. Alle skoler understreger også, at de ønsker at sikre den begrebsmæssige forståelse såvel i sprogindlæringen som i fagindlæringen ved hjælp af modersmålet. Endvidere fremhæver skolerne deres arbejde med de tosprogede elevers sproglige og kulturelle forståelse af emner forud for arbejdet med disse i klassen (forforståelse), så de tosprogede elever i højere grad kan indgå ligeværdigt og med udbytte i undervisningen. Generelt påpeger skolerne, at de tosprogede lærere bidrager til at styrke den interkulturelle dimension i undervisningen og arbejdet med alle elevers forståelse for andre kulturer, bl.a. i forbindelse med emnevalg men også gennem deres daglige virke i klassen. De tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats organiseres så den tosprogede medarbejder primært indgår som ressource i hele klassens undervisning. den tosprogede medarbejder primært giver individuel støtte til enkelte elever. den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser grupper af elever med samme modersmål parallelt med klassens undervisning. den tosprogede medarbejder underviser de tosprogede elever uden for klassens skema. undervisningens mål og indhold planlægges i samarbejde mellem den tosprogede medarbejder og klassens (fag)lærer I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6/12 = 50 % 42 % 8 % 0 33 % 66 % % 58 % 25 % 8 % 8 % 25 % 50 % 17 % 50 % 25 % 25 % 0 27

28 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasserne i skoleåret 2004/05 Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Sløjd Obl. projekt opgave Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Orden Matematik - Orden Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Hjemkundskab Hjemkundskab Fysik/kemi Fysik/kemi Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Dansk - Skriftlig fremstil Dansk - Skriftlig fremstil Dansk - Retstavning Dansk - Retstavning Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Års Års Afg Års Byplanvejens Skole 8,8 8,8 7,8 8,7 7,7 8,7 7,9 8,7 8,0 8,2 8,3 8,4 8,4 8,0 7,7 8,0 8,4 8,2 8,2 7,6 7,8 Farstrup Skole 8,6 8,5 8,4 8,1 7,6 7,9 8,3 8,4 8,1 8,4 7,9 8,6 8,9 8,4 7,7 8,3 8,8 8,8 9,6 7,8 8,0 Ferslev Skole 8,8 8,5 8,1 8,8 7,5 8,6 8,1 8,8 8,3 7,8 7,4 7,3 7,6 8,0 7,4 8,3 7,4 8,0 9,1 8,0 8,4 Filstedvejens Skole 8,7 7,8 8,0 8,0 7,8 8,2 8,0 8,0 8,1 7,6 8,3 8,0 8,4 8,2 8,1 8,3 7,6 8,1 8,8 7,5 7,8 Frejlev Skole 8,6 8,0 7,9 8,3 7,8 8,0 7,9 8,2 8,3 7,8 7,9 7,9 8,7 8,1 8,1 7,6 8,4 8,1 7,7 7,7 8,4 7,0 8,5 8,1 Gandrup Skole 8,4 7,9 7,7 8,3 7,8 8,4 7,9 8,4 7,8 7,8 8,6 8,4 8,4 8,1 7,8 8,3 8,2 8,1 8,5 7,7 7,6 Gistrup Skole 9,0 8,2 8,0 8,7 8,2 8,4 8,2 8,6 9,0 8,2 7,7 7,5 7,6 8,1 7,9 8,1 8,3 8,3 8,7 9,0 9,3 7,4 8,0 Gl Hasseris Skole 9,0 8,6 8,2 8,5 9,1 9,1 8,4 8,8 8,8 8,7 9,0 9,2 8,3 8,2 8,7 8,4 8,8 8,9 8,7 8,7 9,1 7,8 7,8 Gl Lindholm Skole 8,1 7,4 7,0 8,2 7,6 7,5 7,7 7,4 6,9 7,5 7,1 7,7 7,9 7,5 8,0 8,0 8,2 7,6 8,7 8,3 8,2 Gudumholm Skole 9,9 9,6 8,2 9,1 8,8 9,1 8,6 9,4 8,9 8,6 7,6 8,1 8,6 8,8 7,9 8,9 8,1 9,0 9,1 7,6 8,1 Gug Skole 8,9 8,4 8,6 8,6 8,4 8,7 8,5 8,9 8,5 8,3 7,4 7,6 8,4 8,0 7,9 8,3 8,4 8,2 9,3 7,7 8,3 Hals Skole 8,5 8,3 7,8 7,7 7,9 8,2 7,7 8,2 8,5 8,0 7,9 8,1 7,8 8,0 7,9 8,2 8,0 8,3 8,7 7,5 7,5 Herningvej Skole 8,0 6,7 8,2 7,6 6,6 6,6 7,9 7,4 7,3 7,2 7,0 7,1 6,7 6,2 7,2 7,2 5,7 6,4 7,1 6,2 5,7 Højvangskolen 7,8 7,0 7,2 7,6 6,6 7,2 7,3 7,5 7,9 7,0 8,0 7,8 8,3 6,9 7,2 7,3 6,8 6,9 8,2 7,8 8,6 Klarup Skole 8,9 8,0 8,3 7,9 7,7 8,0 8,2 8,3 8,7 8,1 8,0 7,9 8,0 8,0 7,7 8,3 8,1 8,5 9,1 7,8 8,0 Løvvangskolen 9,0 8,1 7,8 8,1 7,4 7,9 7,7 8,4 8,3 8,1 7,7 7,2 8,1 7,8 8,1 8,7 7,2 7,5 8,2 8,0 7,6 Mellervangskolen 7,3 7,2 7,7 8,0 6,7 7,6 7,4 7,5 7,5 7,1 7,4 7,1 7,3 7,2 7,4 7,6 6,4 7,5 8,4 6,3 6,5 Mou Skole 8,5 8,2 8,2 7,9 7,8 7,6 8,0 7,8 7,4 7,5 8,0 7,9 8,4 7,8 8,1 8,1 7,5 7,8 9,1 6,7 7,4 Nibe Skole 8,7 8,4 7,7 8,5 7,7 7,9 7,9 8,5 8,3 7,9 8,7 8,2 9,3 8,9 8,4 7,8 8,8 8,5 8,4 8,1 8,1 7,8 7,8 Nr Uttrup Skole 8,4 8,0 7,8 8,5 7,8 8,0 8,3 7,9 8,8 7,9 8,3 7,8 8,1 7,9 8,6 8,6 8,1 8,0 8,7 8,1 7,9 Sdr Kongerslev Skole 8,1 8,0 7,8 7,8 8,3 7,9 8,7 8,2 8,8 8,0 8,7 7,9 8,9 7,9 8,2 8,4 8,0 8,1 9,4 8,4 8,1 Seminarieskolen 7,3 6,8 7,2 7,6 6,1 6,7 7,1 7,1 6,8 6,9 5,8 6,3 6,1 5,9 7,0 6,7 5,9 6,6 8,0 Skansevejens Skole 7,9 8,0 8,1 8,1 7,6 8,1 7,6 7,9 8,1 7,9 8,4 8,3 7,8 7,8 7,8 7,7 8,0 8,5 8,0 7,9 8,3 7,7 8,2 Sofiendalskolen 8,8 8,2 7,7 8,4 8,3 8,0 7,5 8,1 8,4 8,2 7,7 7,9 7,9 7,9 8,0 8,1 8,0 8,3 8,0 8,2 8,7 9,4 8,3 Stolpedalsskolen 9,3 8,5 8,8 9,0 8,8 8,8 9,0 8,6 8,7 8,0 8,6 8,5 8,6 8,2 8,8 8,4 8,8 8,3 8,9 8,5 9,3 8,7 8,1 Sulsted Skole 8,5 8,0 8,0 7,6 7,8 8,0 8,1 7,9 8,6 8,1 7,4 7,2 9,3 7,7 7,5 8,2 7,9 7,8 7,9 7,5 7,8 7,3 7,8 Svenstrup Skole 8,5 8,5 8,2 8,4 8,6 8,6 8,0 8,4 8,0 8,1 8,4 8,2 7,9 8,4 7,9 8,3 7,6 8,1 8,2 8,4 9,3 7,5 7,8 Sønderbroskolen 7,5 7,3 7,7 7,8 8,2 7,6 7,9 7,6 8,5 8,2 6,9 6,6 7,1 7,3 7,8 8,1 7,4 7,4 8,3 7,5 7,9 Tofthøjskolen 9,0 8,5 7,4 8,1 7,7 8,0 7,9 8,3 8,6 8,1 8,1 8,7 8,0 8,3 8,0 8,5 7,7 8,2 8,6 7,0 7,9 Tornhøjskolen 7,7 6,5 7,4 7,0 7,2 7,3 7,4 6,9 7,1 7,3 7,2 6,8 7,3 6,5 8,0 7,1 7,1 6,9 7,8 6,6 7,1 Vadum Skole 8,6 7,9 8,1 8,5 8,7 8,5 8,1 8,0 8,0 7,7 7,3 7,8 7,8 7,6 8,0 8,0 7,3 7,6 8,3 7,9 8,0 Vejgård Østre Skole 8,1 7,9 8,1 7,9 8,2 8,1 8,1 8,0 7,5 8,0 7,6 7,3 7,9 7,1 8,2 8,1 8,3 7,5 7,4 7,7 7,8 Vestbjerg Skole 8,6 7,4 7,8 7,3 8,1 8,6 8,0 8,0 8,2 8,0 7,7 8,1 7,8 7,6 7,5 7,4 7,9 7,8 8,8 7,6 7,6 Vester Hassing Skole 8,4 8,1 7,9 8,4 8,2 8,2 8,1 8,5 8,9 8,2 8,4 8,3 9,0 8,7 9,1 9,1 8,6 8,5 8,7 9,1 8,2 Vester Mariendal Skole 8,5 8,2 8,2 8,8 8,3 8,5 8,1 8,5 8,7 8,1 7,8 8,3 8,5 8,2 8,2 8,4 8,3 8,3 8,6 8,5 8,1 Vesterkærets Skole 8,7 8,2 7,5 8,6 7,4 7,8 7,6 8,4 8,5 7,4 7,8 7,7 7,6 7,8 7,6 7,3 7,4 8,1 9,1 7,7 7,0 Vodskov Skole 8,6 8,3 7,8 8,3 8,1 8,2 8,2 8,2 8,3 8,0 8,4 8,1 8,5 8,1 8,1 8,3 8,3 8,3 8,5 7,5 7,5 28

29 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/06 Tysk. Mundtlig. Tysk. Mundtlig. Sløjd. Sløjd. Projekt. Obligatorisk. Projekt. Fri selvvalgt. Matematik. Skriftlig. Matematik. Skriftlig. Matematik. Mundtlig. Matematik. Mundtlig. Hjemkundskab. Hjemkundskab. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Mundtlig. Fysik/kemi. Fransk. Mundtlig. Fransk. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Dansk. Skriftlig. Dansk. Skriftlig. Dansk. Retstavning. Dansk. Retstavning. Dansk. Orden. Dansk. Orden. Dansk. Mundtlig. Dansk. Mundtlig. Biologi/fysik/kemi. Biologi. Skriftlig. Biologi. Mundtlig. Biologi. Standp. (FSA) (FSA) (FSA) (FSA) Standp. (FSA) Standp. (FSA) Standp. (FSA) Standp. Byplanvejens Skole 7,1 7,4 8,5 8,0 7,3 7,5 8,1 7,7 7,7 7,6 7,6 8,1 7,5 7,2 8,3 7,9 7,7 7,6 7,8 7,5 7,6 7,4 Farstrup Skole 7,8 7,4 8,2 8,3 8,1 7,5 8,2 7,2 8,4 7,7 8,0 8,8 8,1 7,9 6,9 7,7 8,0 7,4 8,1 8,4 7,6 8,0 Ferslev Skole 8,5 9,2 8,5 8,8 8,2 7,6 8,0 7,7 8,5 7,9 8,7 8,2 7,8 8,2 7,6 8,3 8,4 7,8 7,7 8,4 9,3 7,3 7,7 Filstedvejens Skole 7,8 8,3 7,6 8,1 8,2 7,8 8,2 7,7 8,0 7,9 8,6 8,0 7,9 7,6 7,7 7,1 8,2 8,1 7,6 8,1 8,5 8,0 7,9 Frejlev Skole 8,0 8,3 7,7 8,5 8,2 7,8 8,4 8,0 8,3 8,2 8,4 8,7 8,6 8,1 8,0 9,6 8,3 7,9 8,2 8,2 8,4 8,9 8,5 8,5 Gandrup Skole 8,4 7,4 9,1 8,9 8,1 7,8 8,2 7,9 8,5 7,8 8,5 7,7 7,7 8,5 7,9 8,6 7,9 8,3 8,3 10 9,4 8,4 7,9 Gistrup Skole 7,6 9,2 8,1 9,4 8,5 8,4 8,3 8,4 8,7 8,7 8,3 8,2 7,9 8,0 8,3 8,3 8,5 8,0 7,8 8,5 9,0 8,3 7,9 Gl Hasseris Skole 8,5 7,9 7,9 9,0 8,7 8,0 8,5 7,9 8,6 8,4 9,0 8,5 8,5 7,3 7,8 8,2 7,8 8,3 8,3 8,1 8,6 9,2 7,7 7,6 Gl Lindholm Skole 7,9 7,3 7,7 8,4 7,6 7,8 8,1 7,9 7,9 7,9 8,2 8,3 7,6 7,5 8,0 8,0 7,6 7,8 8,1 8,2 7,4 6,9 Gudumholm Skole 8,0 9,2 7,4 8,0 7,9 7,8 8,1 7,5 7,8 8,3 8,2 8,9 8,3 7,4 7,6 6,8 8,6 7,7 7,8 8,4 8,6 7,4 7,2 Gug Skole 7,8 8,1 7,9 6,9 8,5 8,4 8,1 8,4 7,8 8,6 8,1 8,5 8,8 8,3 7,9 7,4 8,2 7,6 8,0 7,9 8,2 8,9 8,0 8,2 Hals Skole 8,2 7,5 7,6 8,3 7,2 7,2 6,9 7,2 7,1 7,3 7,4 7,9 7,5 8,3 7,3 9,7 7,9 7,9 7,3 8,4 8,5 6,7 7,4 Herningvej Skole 7,7 7,2 7,9 8,2 7,8 7,9 8,4 7,9 8,2 8,0 8,2 8,7 7,6 8,6 7,3 7,8 8,1 7,7 8,5 8,9 8,4 7,4 Højvangskolen 7,9 8,6 7,4 8,0 7,6 7,3 7,5 7,0 7,6 7,4 7,6 7,5 7,4 7,2 6,9 7,9 6,8 7,0 7,3 6,9 7,3 8,2 6,4 7,4 7,3 Klarup Skole 7,5 7,6 6,7 8,5 8,6 7,9 8,9 7,6 8,1 8,1 8,8 8,9 8,6 7,5 8,8 7,5 7,4 7,5 8,1 9,1 7,5 7,8 Løvvangskolen 7,1 8,9 7,4 9,2 8,4 7,8 8,3 7,7 7,8 7,9 8,5 9,0 8,5 7,6 7,8 7,4 7,7 7,7 7,6 7,9 8,1 8,5 7,8 Mellervangskolen 8,3 7,9 8,6 8,7 8,3 8,4 8,6 7,8 8,3 8,6 8,4 8,4 8,5 8,4 8,1 8,4 8,2 7,9 8,7 9,2 7,7 7,9 Mou Skole 7,5 7,9 7,4 7,9 7,8 7,2 7,9 6,7 7,2 6,9 7,4 6,9 7,1 7,5 8,0 8,4 7,4 7,2 7,2 8,8 6,9 6,9 Nibe Skole 8,6 8,3 8,4 8,7 8,8 7,7 8,7 7,9 8,4 8,6 8,7 8,4 8,3 8,6 7,8 10 9,6 8,5 8,7 8,5 9,0 8,6 8,1 8,3 Nr Uttrup Skole 8,5 8,4 7,7 8,4 7,8 8,3 8,6 7,5 8,6 8,0 8,2 8,1 8,0 7,9 8,0 8,0 7,9 8,2 7,3 8,2 8,7 8,1 8,3 Sdr Kongerslev Skole 7,0 8,6 8,0 8,4 7,2 7,8 7,4 7,2 8,3 7,8 8,2 7,5 7,2 7,1 7,8 8,4 7,6 7,7 7,7 7,7 8,0 6,4 6,9 Seminarieskolen 7,9 6,7 7,1 8,3 8,0 7,8 8,0 7,3 7,3 7,6 8,3 8,3 8,0 7,7 7,5 7,4 8,0 6,9 7,5 7,9 7,8 7,7 Skansevejens Skole 7,1 6,9 8,6 7,6 7,6 7,7 7,7 8,3 8,2 8,3 8,5 8,6 7,1 7,4 7,4 6,9 8,1 8,6 7,4 8,3 8,2 6,8 8,1 Sofiendalskolen 7,7 7,7 7,4 8,3 8,1 8,3 8,2 7,7 7,9 8,0 8,4 8,4 8,6 7,8 7,9 7,6 8,0 7,7 8,2 8,6 7,9 7,8 Stolpedalsskolen 8,8 8,4 8,5 8,9 8,8 8,4 8,8 8,2 8,5 8,6 8,8 8,8 8,3 7,5 7,9 8,5 8,5 8,8 8,6 8,3 9,0 8,8 9,0 8,6 8,4 Sulsted Skole 8,5 8,0 7,7 8,9 8,1 7,9 8,3 8,0 8,2 8,2 8,7 8,9 8,5 8,3 8,3 8,9 8,4 8,1 8,8 9,0 8,4 8,1 Svenstrup Skole 8,4 8,8 8,2 8,8 8,2 8,2 8,1 7,9 8,4 8,4 8,1 8,4 8,4 7,0 6,2 7,6 7,7 7,4 8,0 7,2 8,6 7,3 7,7 Sønderbroskolen 7,4 7,5 8,3 8,0 7,6 8,2 8,1 7,8 7,9 7,8 7,7 8,6 7,7 7,4 7,3 8,3 7,3 7,5 7,3 7,9 7,8 6,9 Tofthøjskolen 8,1 7,3 8,6 7,9 8,3 8,8 7,6 8,5 8,0 8,6 8,0 8,3 8,0 7,1 7,6 8,7 8,3 8,3 8,5 8,7 7,7 8,1 Tornhøjskolen 8,2 8,6 7,4 7,8 8,1 7,4 7,9 7,6 8,1 7,6 8,5 7,8 7,9 7,7 7,6 6,5 7,2 7,7 7,2 7,7 8,5 7,3 7,6 Vadum Skole 8,4 8,6 8,3 8,8 8,3 7,9 8,5 8,1 8,3 8,1 8,4 8,3 8,0 7,2 7,1 8,9 8,2 8,8 8,6 8,5 8,9 8,8 9,1 9,0 7,7 8,7 Vejgaard Østre Skole 8,1 8,0 8,2 8,7 8,3 8,3 8,4 8,0 8,4 8,6 8,7 8,5 8,0 8,0 8,2 8,3 8,5 8,0 8,3 8,3 8,8 8,2 8,1 Vestbjerg Skole 7,7 8,3 8,4 8,7 7,7 8,1 7,9 7,8 8,4 7,8 8,3 8,0 8,3 8,0 8,6 8,1 7,7 8,2 8,0 8,7 8,4 8,0 Vester Hassing Skole 8,2 8,8 8,6 8,6 8,3 8,0 8,3 7,7 8,8 8,6 8,5 8,4 8,4 8,3 8,2 8,3 8,5 8,3 8,4 8,7 8,6 8,2 7,9 Vester Mariendal Skole 8,1 7,8 7,9 8,7 8,2 8,2 8,2 8,1 8,4 8,5 8,2 8,8 7,9 8,0 8,4 8,3 8,3 8,3 7,8 8,2 7,9 9,0 7,6 7,1 Vesterkærets Skole 7,3 8,1 7,1 8,2 7,8 7,2 8,3 6,7 7,4 7,2 7,8 7,7 7,5 6,5 7,3 6,7 6,2 6,9 5,9 6,6 8,5 7,0 7,1 Vodskov Skole 8,3 8,1 7,8 8,1 8,4 8,3 8,3 8,0 8,3 8,7 8,8 8,3 8,6 7,7 7,4 7,3 8,2 8,1 8,3 8,1 8,3 7,6 7,8 (FSA) Standp. (FSA) Standp. Standp. (FSA) (FSA) (FSA) Standp. (FSA) Standp. (FSA) Standp. Opgave Opgave (FSA) Standp. (FSA) Standp. 29

30 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 Fransk-Mundtlig Fransk-Mundtlig Fransk-Skriftlig Fransk-Skriftlig Tysk-Mundtlig Tysk-Mundtlig Tysk-Skriftlig Tysk-Skriftlig tysk Engelsk-Mundtlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Skriftlig Engelsk-Skriftlig Matematik- Problemløsning Matematik- Problemløsning Matematik- Færdigheder Matematik- Færdigheder Dansk-Mundtlig Dansk-Mundtlig Dansk-Orden Dansk-Orden Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk- Retskrivning Dansk- Retskrivning Dansk-læsning Dansk-læsning Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Byplanvejens Skole 8,0 8,4 8,4 8,2 8,1 8,2 8,0 8,3 8,1 8,2 8,4 8,3 7,5 8,3 6,3 8,6 7,8 7,8 8,7 8,8 7,8 Farstrup Skole 8,2 8,9 8,1 7,6 7,9 8,2 8,0 8,0 8,7 8,0 8,4 8,3 8,3 8,2 7,8 8,4 8,0 8,0 7,4 7,6 Ferslev Skole 8,0 9,2 8,2 8,7 8,0 8,7 7,5 8,3 8,7 8,5 8,4 8,4 8,1 8,0 8,7 8,1 8,5 8,2 8,1 8,0 Filstedvejens Skole 7,3 8,1 8,1 7,8 7,9 7,7 7,9 8,3 8,0 7,7 8,2 8,6 7,2 8,3 7,2 7,4 7,5 6,7 7,0 7,6 Frejlev Skole 8,3 8,5 8,5 8,4 8,3 8,5 8,6 8,3 8,3 8,3 8,8 8,7 8,4 8,0 8,7 8,5 8,4 8,1 8,0 8,1 Gandrup Skole 8,0 8,2 7,8 7,8 8,1 7,7 8,2 7,6 8,1 7,1 8,3 8,4 7,5 7,6 8,6 7,6 8,0 7,5 7,2 7,5 Gistrup Skole 8,6 8,7 8,7 8,6 8,5 8,2 8,4 8,3 8,7 8,4 8,7 8,3 8,4 8,1 8,1 8,5 7,9 7,8 8,0 Gl. Hasseris Skole 8,4 9,0 8,7 8,4 8,3 8,1 8,2 8,2 8,5 8,0 9,4 9,0 8,7 8,5 9,2 8,7 8,3 8,4 8,4 8,7 8,3 6,5 8,4 8,4 Gl. Lindholm Skole 7,9 9,0 8,5 8,3 8,7 8,4 8,9 8,3 8,7 8,0 8,9 8,8 8,4 8,1 8,8 8,8 8,6 8,4 8,4 8,4 Gudumholm skole 7,4 8,2 6,9 7,5 6,9 7,9 7,4 8,3 9,8 8,3 8,2 8,8 7,2 7,8 5,6 7,3 6,6 7,2 6,9 7,6 7,6 Gug Skole 7,8 8,7 8,3 8,3 8,3 8,5 8,4 8,6 8,3 8,2 8,8 8,5 8,3 8,2 8,4 8,1 8,2 7,9 7,4 8,3 8,0 Hals Skole 7,4 7,6 7,9 7,6 8,2 7,9 8,4 8,0 7,7 7,2 8,0 7,8 7,6 7,5 7,8 8,5 7,5 7,1 7,2 7,2 Herningvej Skole 7,9 8,1 7,5 8,1 8,4 8,2 8,3 8,8 8,2 7,8 8,9 8,5 7,7 7,9 8,1 7,6 7,6 7,3 7,5 8,0 Højvangskolen 7,9 8,4 8,0 8,0 8,0 8,1 8,3 8,3 9,0 8,4 7,6 7,7 7,2 7,7 7,8 8,6 7,8 7,8 7,8 Klarup Skole 8,2 8,9 8,6 8,6 8,0 8,6 7,9 8,0 9,0 8,8 8,9 8,8 9,1 8,7 9,0 8,5 8,6 8,8 7,6 8,3 8,0 Kongerslev Skole 7,9 8,1 7,5 7,8 7,3 7,9 8,0 7,5 8,1 7,6 7,4 7,6 7,8 7,6 6,9 8,0 7,0 8,4 8,3 Løvvangskolen 7,2 7,9 7,6 8,0 8,4 7,7 8,3 8,2 7,8 7,9 6,9 8,0 7,1 7,8 7,4 7,9 8,1 7,8 7,4 7,6 Mellervangskolen 7,3 8,0 7,4 7,9 8,1 8,1 8,1 8,1 7,7 7,6 7,5 8,1 7,5 8,2 7,8 7,6 7,7 7,5 8,5 8,4 Mou Skole* 7,2 7,8 8,1 8,0 7,9 8,1 7,5 8,3 Nibe Skole 8,1 9,3 8,3 8,8 8,2 8,8 8,3 8,9 9,0 8,6 8,9 8,8 8,5 8,9 8,9 8,5 9,0 8,4 8,2 8,1 7,0 8,8 Nr. Uttrup Skole 8,1 8,4 8,7 8,2 8,2 7,4 8,4 7,8 8,4 7,9 8,1 8,2 8,1 8,0 8,6 7,8 8,2 7,8 7,8 8,2 Seminareskolen 7,8 8,4 7,9 8,3 7,7 8,6 7,9 8,1 8,7 8,2 8,1 8,3 7,9 8,1 7,8 8,3 8,9 7,9 7,2 7,5 Skansevejens Skole 7,8 8,4 8,3 8,2 8,1 8,2 8,1 8,5 8,1 8,1 8,5 8,6 8,3 8,6 8,4 7,9 8,6 7,5 8,5 8,4 7,4 7,9 8,0 Sofiendalskolen 7,7 8,3 8,3 8,1 8,1 8,2 8,3 8,4 8,3 8,2 7,9 8,0 7,9 7,9 8,2 8,3 8,1 7,1 7,2 7,9 8,0 Stolpedalskolen 8,6 9,0 9,3 8,9 8,7 8,8 8,2 8,8 9,1 8,5 9,9 9,4 9,3 8,5 9,6 8,8 9,0 8,2 8,8 8,2 9,0 9,0 Sulsted Skole 8,5 8,6 8,5 8,1 7,6 8,5 7,8 8,7 8,2 8,2 8,1 8,2 7,9 7,9 8,4 8,3 8,1 7,9 7,8 7,7 Svenstrup Skole 7,9 8,4 8,6 8,3 7,9 8,6 7,7 8,6 9,0 8,6 9,4 8,9 8,5 8,8 8,9 8,4 9,0 8,6 8,0 8,1 Sønderbroskolen 8,0 9,1 8,6 9,0 7,9 8,8 7,8 8,7 9,0 8,6 8,5 8,4 8,1 8,4 8,6 9,4 8,5 8,0 8,0 7,8 Tofthøjskolen 7,4 8,1 8,3 8,5 8,3 8,7 8,2 8,3 8,5 8,1 7,8 8,5 7,4 8,3 8,5 8,7 8,9 8,5 8,5 Tornhøjskolen 7,3 8,0 8,0 8,0 7,8 7,4 7,8 7,8 8,3 7,2 7,6 7,4 7,8 7,5 7,5 7,0 7,8 7,1 7,2 6,6 6,6 Vadum Skole 8,1 8,4 8,3 8,1 8,3 7,5 8,3 7,4 8,6 7,7 8,5 8,3 8,1 8,1 8,1 8,9 8,1 7,5 7,5 Vejgaard Østre Skole 8,6 8,6 8,4 8,4 8,3 8,3 8,4 8,2 8,4 8,2 8,6 8,4 8,2 7,7 8,5 8,3 7,9 8,3 7,5 7,7 Vestbjerg Skole 7,1 8,8 8,1 8,7 7,9 8,5 8,1 8,4 8,2 8,3 8,5 8,4 8,2 8,1 7,6 8,3 8,2 8,5 8,4 Vester Hassing Skole 7,9 8,8 8,4 8,3 8,2 8,4 8,0 8,4 9,0 8,3 9,0 8,8 8,7 8,4 8,8 8,3 8,2 8,1 8,0 7,8 Vester Mariendal Skole 8,1 8,9 8,4 8,3 8,7 8,3 8,2 8,5 8,8 8,4 8,2 8,8 8,2 8,8 8,5 8,1 8,6 8,0 8,1 8,2 Vesterkærets Skole 7,4 8,2 8,2 8,0 8,1 8,2 7,8 8,2 8,3 8,0 8,4 8,3 8,1 7,8 7,1 8,8 6,8 7,6 7,7 Vodskov Skole 8,0 8,9 8,3 8,1 8,4 8,2 8,4 8,2 8,4 8,3 9,1 9,0 8,6 8,8 8,6 8,4 8,2 8,7 8,1 8,0 * Det har ikke været muligt at fremskaffe eksamenskarakterer fra Mou skole inden deadline for trykning af kvalitetsrapporten. 30

31 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat) Fysik/Kemi Fysik/Kemi Biologi Biologi Geografi Geografi Historie-Skriftlig Historie-Skriftlig Kristendom-Skriftlig Kristendom-Skriftlig Samfundsfag- Skriftlig Samfundsfag- Skriftlig Hjem-kundskab Hjem-kundskab Hånd-arbejde Hånd-arbejde sløjd sløjd Obl. Projetkopgave Års Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Byplanvejens Skole 7,7 8,0 7,2 8,3 7,4 7,8 7,9 9,0 7,8 8,2 8,9 Farstrup Skole 7,9 8,2 8,1 8,1 7,7 8,3 8,6 8,4 7,9 8,3 8,0 Ferslev Skole 8,0 8,3 8,4 8,7 8,1 8,4 8,1 8,5 8,7 Filstedvejens Skole 8,2 8,1 7,5 7,6 6,9 8,0 7,5 7,2 7,4 6,7 8,3 8,5 Frejlev Skole 8,2 8,0 9,3 8,1 6,7 8,0 8,0 7,9 7,4 8,1 8,0 10,3 9,2 8,6 Gandrup Skole 8,1 8,2 8,1 7,6 7,1 7,4 7,8 7,2 7,9 7,5 7,1 7,6 Gistrup Skole 7,6 8,2 7,8 8,3 7,4 8,1 9,2 8,3 8,2 8,2 7,9 8,4 8,8 Gl. Hasseris Skole 8,3 8,4 7,8 8,6 7,1 8,3 7,2 8,1 8,6 7,9 8,7 8,8 Gl. Lindholm Skole 7,7 7,7 7,5 7,9 7,3 8,0 7,8 8,1 7,8 7,5 8,2 8,3 Gudumholm skole 8,1 7,8 8,8 6,9 7,6 7,7 8,2 8,4 8,9 Gug Skole 7,3 8,1 7,7 8,2 6,7 7,9 8,0 7,7 8,0 8,2 8,1 9,1 Hals Skole 7,4 8,0 7,5 6,9 7,6 7,6 7,3 7,1 7,3 6,5 Herningvej Skole 6,9 7,4 9,1 7,7 6,9 7,6 7,9 8,0 7,8 8,0 8,1 Højvangskolen 7,3 8,3 8,3 8,2 6,6 8,0 6,4 8,0 8,3 7,3 8,7 9,0 Klarup Skole 7,6 8,1 8,5 8,7 7,2 8,6 8,6 8,5 8,9 8,5 8,9 Kongerslev Skole 7,5 7,6 7,0 7,0 7,3 7,4 8,1 7,6 7,4 8,5 Løvvangskolen 7,6 8,1 7,5 6,7 5,9 6,6 6,7 7,6 7,4 6,7 8,3 Mellervangskolen 7,4 8,0 8,3 7,8 8,2 8,0 7,7 8,0 8,2 9,0 Mou Skole* 8,0 6,7 7,1 8,2 Nibe Skole 8,7 8,4 8,7 8,7 7,7 8,5 7,8 8,9 8,0 8,2 8,3 10,1 9,4 11,0 9,0 8,9 Nr. Uttrup Skole 8,2 8,0 7,2 8,2 7,4 7,4 6,0 7,8 7,8 7,9 8,9 Seminareskolen 7,2 7,9 6,4 7,8 7,2 7,9 7,8 7,8 7,9 7,7 8,8 Skansevejens Skole 8,0 8,6 7,9 8,4 6,8 8,1 8,1 7,9 8,4 8,1 9,6 Sofiendalskolen 7,3 7,6 5,2 7,8 6,9 7,9 8,3 8,0 8,4 7,7 Stolpedalskolen 8,4 7,9 7,9 8,3 7,6 8,8 9,3 7,8 9,3 9,0 9,5 Sulsted Skole 7,4 7,4 7,3 7,7 7,2 7,6 6,4 7,7 8,5 7,0 7,6 8,9 Svenstrup Skole 8,0 8,2 7,1 8,6 6,8 8,6 6,8 8,4 8,5 8,6 9,4 Sønderbroskolen 7,3 7,4 7,9 8,3 8,4 7,5 8,5 8,3 7,9 Tofthøjskolen 7,6 8,4 8,1 8,1 6,0 8,0 7,4 8,5 7,7 8,3 8,4 8,9 Tornhøjskolen 7,9 7,3 7,2 6,5 7,3 7,3 7,3 5,8 7,5 8,8 Vadum Skole 7,9 8,4 8,3 7,7 7,3 8,0 6,3 7,4 7,4 8,3 7,8 10,0 9,0 9,5 Vejgaard Østre Skole 7,1 7,5 7,8 7,8 7,1 7,9 8,5 8,0 8,1 7,9 7,9 8,4 Vestbjerg Skole 8,4 8,6 7,8 7,6 8,0 7,1 7,8 8,0 8,0 8,7 Vester Hassing Skole 8,2 8,5 8,5 8,4 6,6 8,2 8,0 8,1 7,9 8,3 8,7 Vester Mariendal Skole 7,9 8,4 8,4 8,1 7,2 8,0 8,5 9,0 8,3 8,5 8,2 9,0 Vesterkærets Skole 6,7 7,4 8,0 7,1 6,9 7,3 7,7 8,1 7,6 8,4 Vodskov Skole 8,1 8,3 8,1 8,1 7,0 8,1 7,6 8,2 8,5 8,3 7,5 8,1 8,4 * Det har ikke været muligt at fremskaffe eksamenskarakterer fra Mou skole inden deadline for trykning af kvalitetsrapporten 31

32 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2004/05 Tysk - Skriftlig Tysk - Skriftlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Obligatorisk projekt opgave Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Orden Matematik - Orden Matematik - Orden Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Fysik/kemi Fysik/kemi Fysik/kemi Fransk - Skriftlig Fransk - Skriftlig Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Retstavning Dansk - Retstavning Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Årskarakter Udv.afg.prv. Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Opgave Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv.afg.prv. Afgangsprøve Hals Skole 7,7 8,1 7,9 7,7 7,2 7,9 7,0 8,4 8,1 7,1 7,8 7,3 8,1 8,3 8,5 7,9 8,9 7,5 9,0 8,6 8,1 7,9 7,7 6,9 Farstrup skole 8,0 7,9 7,9 7,5 7,8 7,2 7,6 7,8 9,1 8,1 8,3 8,4 7,4 8,4 8,3 7,8 7,8 8,0 7,7 7,9 7,0 8,1 7,8 8,4 7,0 8,0 7,7 7,3 7,4 Tofthøjskolen 8,4 8,4 7,9 8,5 7,7 8,6 6,7 8,5 7,8 7,8 7,7 8,3 8,1 7,8 8,6 8,2 7,8 8,6 8,4 6,8 7,9 8,2 9,1 7,4 8,2 7,1 7,8 Sofiendalskolen 7,8 8,6 8,0 6,8 7,8 8,4 6,5 8,6 6,5 7,9 8,3 6,9 8,7 8,3 7,9 8,5 7,5 8,2 7,5 7,6 8,0 7,8 7,2 8,1 6,3 7,6 7,5 7,4 8,6 8,0 6,9 8,0 7,6 8,5 7,3 8,7 8,5 6,8 8,5 Løvvangskolen 8,3 7,9 7,8 8,1 7,9 8,1 6,4 8,1 7,5 7,5 7,3 7,7 8,0 6,7 7,9 7,6 7,8 8,0 7,7 8,1 8,0 6,2 7,1 7,2 7,0 7,0 Tornhøjskolen 6,4 8,4 7,6 7,4 8,5 8,2 6,3 8,1 7,0 8,1 8,2 6,6 8,2 7,4 7,8 7,7 6,3 8,0 7,8 6,7 8,1 7,6 7,3 7,9 8,1 5,9 7,6 7,5 8,1 6,7 7,5 7,6 6,1 6,8 Filstedvejens Skole 6,8 8,2 7,5 7,5 8,2 7,8 6,5 6,6 5,8 7,7 7,7 6,4 8 7,4 7,8 7,5 6,7 7,5 7,2 6,4 7,9 7,5 6,3 7,8 7,7 5,2 7,5 7,7 8,2 6,5 7,8 7,4 6,1 6,9 Seminarieskolen 5,9 8,7 7,8 7,2 7,4 8,0 5,4 5,7 6,3 7,6 7,7 6,5 8,3 7,7 7,6 7,6 6,7 7,7 7,6 5,7 8,1 7,5 7,1 7,7 7,7 5,3 7,8 7,7 7,5 6,6 8,0 7,4 6,6 7,1 32

33 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2005/06 Tysk - Skriftlig Tysk - Skriftlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Obligatorisk projektopgave Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Fysik/kemi Fysik/kemi Fysik/kemi Fransk - Skriftlig Fransk - Skriftlig Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Dansk - Skriftlig Dansk - Skriftlig Dansk - Skriftlig Dansk - Retstavning Dansk - Retstavning Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Årskarakterer Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Opgave Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Årskarakterer Afgangsprøve Udv. Afg. Prv. Hals Skole 8,5 8,2 7,7 8,1 8,0 8,4 8,5 7,4 8,1 8,4 8,4 8,4 8,2 8,3 * 8,4 7,8 * 8,9 8,8 7,6 7,0 6,9 7,4 6,8 Farstrup Skole 7,9 8,3 7,5 7,8 7,7 7,6 8 7,1 7,8 7,7 8,2 8,7 8,5 * 8,3 7,8 * 8,4 8,7 8,0 * 8,0 6,8 7,9 Tofthøjskolen 7,8 8,1 7,0 8,0 7,2 8,1 8,3 8,1 7,0 7,8 7,4 7,5 7,9 8,2 7,1 * 8,1 8,5 8,1 7,6 7,4 8,2 Sofiendalskolen 8,7 8,2 7,2 8,3 7,6 8,2 8,3 8,3 7,9 8,2 9,2 7,0 8,5 7,9 7,5 8,2 8,0 7,1 6,3 7,4 6,9 6,5 7,6 8,3 8,4 8,3 8,5 7,3 8,6 Løvvangskolen 8,3 8,2 7,5 7,9 7,9 8,4 8,3 7,7 7,4 7,8 7,5 8,1 7,8 7,5 * 7,8 7,1 * 8,0 8,2 8,3 5,8 7,4 7,0 6,9 Tornhøjskolen 7,9 7,2 7,8 7,4 7,2 8,2 6,5 7,7 7,3 6,9 8,4 8,4 6,5 7,2 7,0 7,3 7,6 7,1 7,9 7,9 6,2 7,2 6,8 6,1 7,4 8,7 7,2 5,6 7,6 6,5 6,9 Filstedvejens Skole 8,1 7,6 7,3 7,9 7,0 7,8 7,8 6,1 7,0 7,3 7,0 7,7 6,3 7,3 7,6 6,1 7,4 6,7 5,3 7,6 8,3 8,0 6,2 7,3 6,4 7,0 Seminarieskolen 8,5 5,2 7,7 8,1 7,3 7,8 5,3 5,6 7,9 5,6 7,9 8,2 5,8 7,7 7,4 7,9 8,3 7,3 8,1 7,8 5,0 7,6 7,9 5,2 7,8 7,9 8,5 6,9 7,9 7,5 7,3 33

34 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2006/07 Obl. selvvalgt opgave Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Fransk - Skriftlig Fransk - Skriftlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Tysk - Skriftlig Tysk - Skriftlig tysk Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Problemløsning Matematik - Problemløsning Matematik - Færdigheder Matematik - Færdigheder Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Skriftlig fremstilling Årskarakter Dansk - Skriftlig fremstilling Udv. Afg. prv. Dansk - Skriftlig fremstilling Afgangsprøve Dansk - Retskrivning Dansk - Retskrivning Dansk - Læsning Opgave Årskarakter Udv. Afg. prv. Afgangsprøve Årskarakterer Udv. Afg. prv. Årskarakterer Udv. Afg. prv. Årskarakter Udv. Afg. prv. Årskarakter Udv. Afg. prv. Årskarakter Udv. Afg. prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv. Afg. prv. Årskarakter Udv. Afg. prv. Årskarakter Udv. Afg. prv. Årskarakter Afgangsprøve Årskarakter Afgangsprøve Årskarakter Udv. Afg. prv. Afgangsprøve Årskarakter Udv. Afg. prv. Afgangsprøve Årskarakter Afgangsprøve Afgangsprøve Farstrup Skole 6,5 6,0 6,8 7,6 7,0 7,3 8,2 8,0 7,8 9,4 8,0 7,0 6,0 7,2 8,0 7,2 8,0 8,8 8,0 8,2 7,0 7,2 8,0 8,5 7,0 8,0 7,1 7,0 8,2 Filstedvejens Skole 6,9 7,8 7,1 7,9 7,7 7,8 7,3 7,6 7,7 7,5 7,4 7,1 7,0 7,3 6,9 6,6 7,5 7,4 7,7 7,1 8,6 Hals Skole 7,4 8,1 7,4 7,9 8,3 7,7 7,7 8,1 8,4 7,7 8,2 7,6 7,7 7,8 7,0 6,7 6,9 6,6 8,1 7,9 8,9 Løvvangskolen 8,2 8,0 7,8 7,7 8,1 7,8 6,5 7,8 7,5 7,3 7,6 7,6 8,1 7,4 6,4 7,0 6,6 7,3 7,5 7,7 8,4 Sofiendalskolen 8,2 7,6 7,7 7,8 8,3 7,7 4,4 4,7 3,6 4,5 7,5 7,4 7,4 7,4 8,6 7,0 8,2 7,8 6,7 5,4 7,8 7,5 7,2 6,1 7,0 8,0 7,3 7,7 6,8 8,4 Tofthøjskolen 7,0 7,0 7,8 9,0 7,2 7,8 7,0 8,0 7,8 6,0 6,9 7,3 5,7 5,3 7,4 7,6 6,6 7,5 4,4 4,4 7,0 7,6 7,4 6,7 7,3 6,3 7,4 7,0 7,2 7,9 7,0 Tornhøjskolen 7,8 8,1 7,6 7,9 7,9 7,6 5,7 6,0 5,7 5,9 7,4 7,6 7,7 7,1 7,1 7,2 7,4 7,0 6,5 6,3 7,1 7,3 7,6 7,5 8,1 34

35 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter De nationale test Eleverne er blevet testet i fagene: Dansk/læsning 8. klasse, Fysisk og Kemi 8.klasse og Matematik 6. klasse. De konkrete resultater for enkelte skoler kan ikke gengives i denne rapport, da oplysninger om testopgaver og testresultater er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b. Det faglige niveau for kommunens skoler er tilfredsstillende set ud fra en samlet afvejning af forskellige indikatorer. Afviklingen af de nationale test har ikke været tilfredsstillende. Skoleforvaltningen har modtaget mange udsagn fra skoler, der har haft problemer med at få adgang til testene og derfor har haft kaotiske forløb. Dette har naturligvis indflydelse på elevernes resultater. Derfor tages der forbehold for troværdigheden af disse data. 35

36 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2003* Antal afgangselever 3 mdr's overgang til uddannelse i alt (pct) 3 mdr's overgang til 10. kl. (pct) 3 mdr's overgang til gymnasial uddannelse (pct) 3 mdr's overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct) Byplanvejens Skole 34 97,1 64,7 26,5 2,9 Farstrup Skole 34 97,1 70,6 5,9 8,8 Ferslev Skole ,5 17,5 Filstedvejens Skole 56 94,6 53,6 17,9 23,2 Frejlev Skole 65 98,5 44,6 36,9 13,8 Gandrup Skole Gistrup Skole 64 95,3 53,1 26,6 14,1 Gl Hasseris Skole 68 97,1 47,1 41,2 8,8 Gl Lindholm Skole 47 89,4 55,3 10,6 10,6 Gudumholm Skole 19 89,5 52,6 10,5 10,5 Gug Skole 79 97,5 50,6 29,1 17,7 Hals Skole 55 89, ,7 12,7 Herningvej Skole 35 94,3 65,7 14,3 8,6 Højvangskolen 32 68,8 34,4 15,6 9,4 Klarup Skole ,1 14,3 Kongerslev Skole 27 81,5 51,9 14,8 14,8 Løvvangskolen 35 94, ,9 28,6 Mellervangskolen 46 95,7 43,5 15,2 28,3 Mou Skole 27 92,6 59,3 11,1 14,8 Nibe Skole 57 96,5 45,6 24,6 19,3 Nr Uttrup Skole 32 93,8 31,3 46,9 12,5 Seminarieskolen 43 95,3 55,8 23,3 16,3 Skansevejens Skole ,8 23,1 23,1 Sofiendalskolen ,6 32,4 18,9 Stolpedalsskolen 39 92, ,6 7,7 Sulsted Skole ,3 12,9 25,8 Svenstrup Skole 30 83, ,3 Sønderbroskolen 16 87,5 18,8 18,8 31,3 Tofthøjskolen ,8 16,7 5,6 Tornhøjskolen 54 96,3 44,4 27,8 14,8 Vadum Skole 23 95,7 56,5 30,4 8,7 Vejgaard Østre Skole , Vestbjerg Skole 32 90,6 28,1 37,5 21,9 Vester Hassing Skole ,5 30,4 13 Vester Mariendal Skole 63 92,1 49,2 33,3 7,9 Vesterkærets Skole 17 82,4 23,5 23,5 29,4 Vodskov Skole 72 91,7 45,8 31,9 9,7 Aalborg Kommune , ,4 14,3 * Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. 36

37 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2004* 3 mdr's overgang til uddannelse i alt (pct) 3 mdr's overgang til 10. kl. (pct) 3 mdr's overgang til gymnasial uddannelse (pct) 3 mdr's overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct) Antal afgangselever Byplanvejens Skole 38 92,1 52,6 26,3 10,5 Farstrup Skole 24 91,7 70,8 4,2 12,5 Ferslev Skole ,5 24,4 14,6 Filstedvejens Skole 66 95,5 48,5 15,2 27,3 Frejlev Skole 39 97,4 51,3 33,3 5,1 Gandrup Skole ,9 26,2 26,2 Gistrup Skole 83 98,8 50,6 36,1 7,2 Gl Hasseris Skole 60 98,3 58,3 33,3 3,3 Gl Lindholm Skole 37 94,6 37,8 32,4 16,2 Gudumholm Skole 18 88,9 38,9 5,6 16,7 Gug Skole ,8 41,3 13,8 Hals Skole 53 94,3 56,6 20,8 13,2 Herningvej Skole 32 96,9 43,8 34,4 18,8 Højvangskolen 33 81,8 51,5 12,1 6,1 Klarup Skole ,5 33,3 18,2 Kongerslev Skole ,5 12,5 21,9 Løvvangskolen 52 92,3 48,1 9,6 21,2 Mellervangskolen 29 93,1 44,8 13,8 34,5 Mou Skole 23 95,7 69,6 13 8,7 Nibe Skole 54 94,4 46,3 25,9 9,3 Nr Uttrup Skole 48 97,9 47,9 35,4 10,4 Seminarieskolen Skansevejens Skole 34 97,1 55,9 20,6 17,6 Sofiendalskolen 36 88,9 58,3 19,4 8,3 Stolpedalsskolen 42 95, ,4 4,8 Sulsted Skole ,5 15,8 18,4 Svenstrup Skole ,7 23,3 10 Sønderbroskolen 29 93,1 65,5 6,9 20,7 Tofthøjskolen ,7 14,6 12,2 Tornhøjskolen , Vadum Skole ,2 20,8 0 Vejgaard Østre Skole 41 95,1 41,5 34,1 17,1 Vestbjerg Skole 32 96,9 34,4 31,3 18,8 Vester Hassing Skole ,6 22,2 22,2 Vester Mariendal Skole 62 96,8 46,8 30,6 14,5 Vesterkærets Skole 29 96,6 27,6 48,3 10,3 Vodskov Skole ,9 38,8 12,2 Aalborg Kommune ,1 52, ,4 * Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. 37

38 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2005* 3 mdr's overgang til uddannelse i alt (pct) 3 mdr's overgang til 10. kl. (pct) 3 mdr's overgang til gymnasial uddannelse (pct) 3 mdr's overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct) Antal afgangselever Byplanvejens Skole 48 85,4 31,3 43,8 4,2 Farstrup Skole 19 31,6 26,3 5,3 0 Ferslev Skole 32 96,9 34,4 43,8 18,8 Filstedvejens Skole 59 89,8 30, ,8 Frejlev Skole 48 95,8 52,1 27,1 16,7 Gandrup Skole 60 98,3 51, ,7 Gistrup Skole 59 88,1 42, ,3 Gl Hasseris Skole ,1 39,3 49,5 7,5 Gl Lindholm Skole 44 86,4 56,8 15,9 11,4 Gudumholm Skole 18 88,9 16,7 27,8 22,2 Gug Skole 87 94,3 41,4 37,9 11,5 Hals Skole ,2 24,5 14,3 Herningvej Skole 24 95,8 33,3 12,5 33,3 Højvangskolen 37 70,3 27 8,1 21,6 Klarup Skole 56 92,9 26,8 42,9 19,6 Kongerslev Skole ,9 15,8 26,3 Løvvangskolen 42 57,1 21, ,9 Mellervangskolen 46 82,6 39,1 17,4 21,7 Mou Skole Nibe Skole 67 89,6 53,7 14,9 20,9 Nr Uttrup Skole ,8 27,8 16,7 Seminarieskolen 12 66,7 33,3 8,3 8,3 Skansevejens Skole 57 94,7 61, Sofiendalskolen 32 78,1 28,1 34,4 0 Stolpedalsskolen 45 97,8 37,8 48,9 6,7 Sulsted Skole 47 97,9 51,1 27,7 17 Svenstrup Skole ,7 34,1 12,2 Sønderbroskolen Tofthøjskolen ,4 24,5 2 Tornhøjskolen 69 49,3 21, ,1 Vadum Skole ,4 25 3,6 Vejgaard Østre Skole 44 95,5 29,5 36,4 25 Vestbjerg Skole 26 96,2 61,5 30,8 3,8 Vester Hassing Skole 40 97, ,5 Vester Mariendal Skole ,1 29,6 5,6 Vesterkærets Skole 27 81,5 55,6 11,1 3,7 Vodskov Skole 63 88,9 44,4 30,2 14,3 Aalborg Kommune ,2 42,3 27,3 12,6 Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. Tallene for 2006 er endnu ikke tilgængelige. 38

39 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2003* Antal afgangselever Farstrup Skole 9 3 mdr's overgang til uddannelse i alt (pct) 3 mdr's overgang til 10. kl. (pct) 3 mdr's overgang til gymnasial uddannelse (pct) 3 mdr's overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct) Filstedvejens Skole ,7 1,4 31,5 52,1 Hals Skole 35 85,7 0 57,1 28,6 Løvvangskolen 95 82,1 3,2 50,5 24,2 Nibe Skole 16 81,3 6,3 37,5 37,5 Seminarieskolen ,4 0 58,1 33,3 Sofiendalskolen ,9 54,1 30,3 Tofthøjskolen 42 95,2 33,3 33,3 26,2 Tornhøjskolen ,3 27,4 22,1 Aalborg Kommune ,1 3,1 47,4 30,3 * Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2004* Antal afgangselever 3 mdr's overgang til uddannelse i alt (pct) 3 mdr's overgang til 10. kl. (pct) 3 mdr's overgang til gymnasial uddannelse (pct) 3 mdr's overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct) Farstrup Skole 29 75,9 3,4 51,7 20,7 Filstedvejens Skole ,9 24,4 60,3 Hals Skole ,5 51,5 Løvvangskolen 98 82,7 2 41,8 28,6 Seminarieskolen ,8 1,7 50,4 34,7 Sofiendalskolen 91 91,2 0 61,5 27,5 Tofthøjskolen 60 86,7 0 26,7 56,7 Tornhøjskolen 54 85,2 3,7 29,6 38,9 Aalborg Kommune ,7 1,8 42,4 36,9 * Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2005* Antal afgangselever 3 mdr's overgang til uddannelse i alt (pct) 3 mdr's overgang til 10. kl. (pct) 3 mdr's overgang til gymnasial uddannelse (pct) 3 mdr's overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct) Farstrup Skole 22 86,4 4,5 36,4 36,4 Filstedvejens Skole ,1 1,6 32,3 51,2 Hals Skole 37 83,8 2,7 37,8 37,8 Løvvangskolen ,9 52,4 23,8 Nibe Skole 12 8, Seminarieskolen ,7 2,9 47,6 35,2 Sofiendalskolen 95 81,1 4,2 54,7 21,1 Tofthøjskolen 38 94,7 0 39,5 50 Tornhøjskolen 77 79,2 3,9 41,6 31,2 Aalborg Kommune ,9 4 43,6 29,4 * Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. 39

40 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse Ungdommens Uddannelsesvejledning har lavet en opgørelse over, hvad elever bosat i Aalborg Kommune, der har færdiggjort 9. klasse i 2006, lavede i april Bosatte i Aalborg Kommune 1839 elever udskrevet af 9. klasse aktuel status og hovedplacering i % Afbrudt % Afsluttet % I gang % Tilmeldt % skoleår 0 0 0,1 0 Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0,2 0 3,4 0 Andre uddannelser 0,1 0 0,6 0 Erhvervsuddannelser 0,4 0,3 10 0,2 Grundskolen 0,1 1,4 51,3 0 Gymnasiale uddannelser 0,2 0,1 30,4 0,1 Midlertidige aktiviteter 0 0 1,3 0 System 0 0 0,2 0 Hovedtal 0,9 1,7 97,2 0,2 Det fremgår, at 97,2 % af afgangseleverne fra 9. klasse 2006 (inkl. elever fra efterskoler og privatskoler) er i gang med enten uddannelse, arbejde o.l. Kategorien Anden aktivitet end ungdomsuddannelse (hvor 3,4 % = 64 unge er i gang), dækker over f.eks. arbejde, produktionsskole o.l. Kategorien Midlertidige aktiviteter dækker over udlandsophold (pt. 1,3 % = 23 unge.). Unge, som vi ikke ved andet om, end at de har forladt 9. klasse i 2006, udgør i alt 25 = 1,4 %. Disse unge kontaktes løbende af deres UU-vejleder. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 10. klasse Tilsvarende er der lavet en rapport for 10. klasse Bosatte i Aalborg Kommune 1839 elever udskrevet af 9. klasse aktuel status og hovedplacering i % Afbrudt % Afsluttet % I gang % Tilmeldt % skoleår 0 0,1 0,2 0 Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0, ,1 Andre uddannelser 0 0 1,6 0 Erhvervsuddannelser 2,3 1,8 30,5 0,5 Grundskolen 0 1,7 1,7 0 Gymnasiale uddannelser 0,6 0 50,9 0,5 Midlertidige aktiviteter 0 0 0,5 0 System 0 0 0,1 0 Hovedtal 3,2 3,5 92,3 1 Det fremgår, at 92,3 % af afgangseleverne fra 10. klasse 2006 (inkl. elever fra efterskoler og privatskoler) er i gang med enten uddannelse, arbejde o.l. Kategorien Anden aktivitet end ungdomsuddannelse (hvor 7 % = 75 unge) er i gang, dækker over f.eks. arbejde, produktionsskole o.l. Kategorien Midlertidige aktiviteter dækker over udlandsophold (pt. 0,5 % = 5 unge.). Unge, som vi ikke ved andet om, end at de har forladt 10. klasse i 2006, udgør i alt 18 = 1,7 %. Disse unge kontaktes løbende af deres UU-vejleder. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har i indeværende skoleår været 5 klagesager tilsendt Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Når en klagesag tilgår Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, skal PPR indkalde klageren til en samtale med henblik på et evt. forlig. Af de 5 klagesager er der i de 4 indgået forlig, idet klagen enten har medført, at forældrene har fået medhold eller der er fundet en anden foranstaltning til barnet. En sag er blevet behandlet af Klagenævnet. I denne fik PPR medhold. 40

41 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune I lighed med kommunens øvrige skoler har specialskolerne udarbejdet en kvalitetsrapport. I det følgende præsenteres et kort sammendrag af specialskolernes kvalitetsrapport. Skolerne Egebakken er et undervisningstilbud med DUS for børn med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Ca. en tredjedel har tillige en retardering. Skolen har 63 elever. Kollegievejens skole Kollegievejens Skole er også et undervisningstilbud med DUS for børn med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder børn med sekundære psykiske forstyrrelser. Skolen har 64 elever. Fjordskolen - Fjordskolen er en specialkostskole for elever, der på grund af gennemgribende adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder, samt evt. problemer i det hjemlige miljø, i en periode ikke er i stand til at klare skolegangen i en almindelig folkeskole eller specialklasse. Skolen har 24 elever. Titanskolen og Godthåbsskolen Titanskolen og Godthåbskolen er tilbud for behandlingskrævende børn og unge i alderen 7-16 år, som har omfattende psykiske, sociale og emotionelle problemer. Heldagstilbuddene skal kunne rumme de børn, der ikke kan være andre steder, og som står lige før en anbringelse, primært begrundet i skole- og fritidsmæssige samt socialpædagogiske problemer. Godthåbsskolen har i øjeblikket 14 elever og Titanskolen har 15 elever. Hospitalsundervisningen - Hospitalsundervisningen tilbydes til børn og unge i alderen 6-17 år, der er indlagt på Sygehus Nord, Sygehus Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afd. A1, A2 og A3 på Aalborg Psykiatriske Sygehus. De indlagte børn og unge er svært underviselige. De er præget af vidt forskellige baggrunde og symptomer, der diagnostisk spænder fra somatiske lidelser til svære psykiske lidelser. Skolen har ca. 25 elever i gennemsnit og i alt ca. 150 elever årligt. Helhedsvurdering af det faglige niveau Eleverne på specialskolerne har typisk en dårlig score på det faglige niveau. Typisk har eleverne lidt mange nederlag i skolemæssig sammenhæng. Kun ganske få elever opnår afgangseksamen. Der undervises i de traditionelle fag, men der er ofte fokus på fag af mere praktisk karakter såsom bevægelse, håndværksfag osv. Der findes elever, for hvem det faglige primært handler om at opbygge kommunikation og lære sociale færdigheder. Pædagogiske processer Det kan være vanskeligt entydigt at beskrive de pædagogiske processer på specialskolerne, da de elevmæssigt er meget forskellige. De kan dog groft set opdeles i fire børn med autisme, børn med psykosociale behov, børn med gennemgribende adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder og børn med somatiske og svære psykiske lidelser. Børn med autisme (Egebakken og Kollegievejens skole) Der arbejdes inden for elevens nærmeste udviklingszone. De fag, eleven præsenteres for, er fag, der ikke fremkalder nederlag og som sådan har konstruktiv indvirkning på barnets udvikling. Stilles der krav, der tager større skridt end de potentialer eleven besidder, afføder det utryghed. Der arbejdes ud fra TEACCH princippet et system, der grundlæggende handler om at skabe en kompenserende, struktureret, visuel, forudsigelig og rolig hverdag. 41

42 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Børn med psykosociale behov (Titanskolen og Godthåbsskolen) Skolerne modtager børn med så store socio-emotionelle problemer og med så dårlig livskvalitet, at de er karakteriseret som anbringelsestruede. De møder voksne uden tillid og med aggressivitet. Denne tillid skal så genopbygges gennem et intensivt behandlingsarbejde med hele familien. Pædagogikken bygger på anerkendelse og refleksion, på inddragelse og dialog, på empati og omsorg og på personlig autoritet. Først når børnene oplever, at de er værd at lytte til begynder de reelt igen at interessere sig for andres meninger. Først når de begynder at tro på, at relationen til de voksne er værd at investere i - begynder de for alvor at rykke. Denne opbygning af børnenes selvværd foregår i en vanskelig balance mellem at øge de faglige krav og samtidig vedligeholde og udbygge det skrøbelige personlige kompetencefelt. Børn med gennemgribende adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder (Fjordskolen) - Eleverne skal opleve tryghed i form af tydelige voksne omkring dem og har i øvrigt de fleste af de karakteristika, der kendetegner de børn, der er på Titanskolen og Godthåsskolen. Børn med somatiske og svære psykiske lidelser (Hospitalsundervisningen) - De syge børn og unge kræver en faglig og social undervisning, der er specielt tilrettelagt i små og velstrukturerede rammer. Denne undervisningsform kræver stor grad af indlevelse, fleksibilitet og erfaring hos den enkelte lærer, samt viden om psykiatriske diagnoser og indsigt i og samarbejde med sygehusverdenen. Det drejer sig bl.a. om at give eleverne selvværd, selvtillid, selvindsigt og handlemuligheder ud fra den givne situation, de er i. Nogle elever befinder sig i en krise- og livstruende situation, der nødvendiggør, at lærerne skal være ekstra agtpågivende. En vigtig forudsætning for at undervisningen skal lykkes er, at lærerne, i samarbejde med sygehusenes personale, er i stand til at skabe den fornødne tryghed og overskuelighed i skolen og i hverdagen. Elevplaner - undervisningsplaner Alle specialskoler udarbejder individuelle undervisningsplaner for alle børn og alle børn undervises/behandles individuelt i de grupper, de fungerer i. Undervisningsplanerne indeholder typisk beskrivelser af barnets engagement, arbejdsindstilling og motivation for skolearbejdet, dets skolefaglige potentialer og kompetencer, målene for det fremtidige arbejde samt de metoder, der tænkes anvendt med henblik på at indfri målene. Derudover indeholder de sociale, personlige og familiemæssige arbejdsfelter for den enkelte elev. Undervisningsplanen er meget central i arbejdet med børnegruppen. Det er et aktivt arbejdsredskab i undervisningen og hvor resultaterne af undervisningen løbende indarbejdes. Skole-hjem-samarbejde Skole- hjem-samarbejdet vægtes meget højt. Oftest er der daglig kontakt med forældrene. Titanskolen og Godthåbsskolen har forældrebehandling som en del af tilbuddet til det enkelte barn. På Fjordskolen er forældres aktive medvirken en forudsætning for, at forløbet opretholdes. 42

43 Sammenfattende vurderinger Sammenfattende vurderinger Dette afsnit består af nogle af de i Bekendtgørelse til kvalitetsrapporterne fastlagte oplysninger: En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer En sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder En sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand En sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler I skolernes kvalitetsrapporter har skolerne skullet forholde sig til følgende tre spørgsmål: 1. Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau, 2. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser og 3. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer. Alle skoler har besvaret ovenstående tre spørgsmål. Disse er vedlagt som bilag 1. Derudover har Skoleforvaltningen udarbejdet en sammenskrivning af hvert af ovenstående tre spørgsmål. Skolernes beskrivelser og sammenskrivningen udgør tilsammen den sammenfattende vurdering. Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? En del skoler nævner, at det er svært at give en entydig vurdering af en skoles faglige niveau. Nogle elever er over middel, nogle på middel og nogle under. Generelt er skolerne dog tilfredse med eget faglige niveau. Der nævnes en række elementer, der har afgørende betydning for det faglige niveau. Her kan bl.a. nævnes: antallet af tosprogede elever og elever med behov for specialpædagogisk bistand forældrenes ressourcer om forældrene engagerer sig i deres barns skolegang om undervisningen varetages af liniefagsuddannede lærere om lærerne evner at inddrage eleverne i undervisningens organisering herunder valg af materialer om eleverne er motiverede om skolen har et godt rygte i lokalsamfundet og nyder opbakning i forældrekredsen de ansattes engagement arbejdsmiljøet og undervisningsmiljøet lærere og pædagogers evne til at differentiere undervisningen og målrette den til den enkelte og anvende holddannelse om det lykkes lærerne at fastholde elevernes motivation og engagement i udskolingsårene. 43

44 Sammenfattende vurderinger Skolerne i det tidligere Nibe Kommune nævner samstemmende det ugentlige lektionsantal på 25 i indskolingsårgangene som en væsentlig årsag til deres høje faglige niveau. I beskrivelserne er der også nogle betragtninger på, hvad skolerne skal blive endnu bedre til, hvis det faglige niveau skal øges endnu mere: Bl.a. nævnes: lærere og pædagoger skal blive endnu bedre til at anvende evalueringsresultater fremadrettet eleverne skal i endnu højere grad ansvarliggøres i forhold til at opsætte egne mål og succeskriterier Mange skoler har faglige satsningsområder, som vægtes højt fx bevægelse, drama, musik og brug af naturen. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Skolerne har i forhold til dette spørgsmål særligt koncentreret sig om økonomi og fysiske rammer. Svarene er meget forskellige nogle er generelt tilfredse, andre decideret utilfredse med skolens rammebetingelser. Bekymringen går typisk på følgende forhold: Ressourcerne rækker ikke til pædagogisk udvikling til fx holddannelse, arbejde med læringsstile. Der mangler ressourcer til vikardækning, kompetenceudvikling og indkøb af undervisningsmidler De seneste år er forholdene for specielt børn med særlige behov og tosprogede børn forringet. Dette kan få indflydelse på skolernes rummelighed Mange nævner, at de fysiske rammer er nedslidte, og at der mangler grupperum og lærerforberedelsesmuligheder. Dette besværliggør individuel tilrettelagt undervisning. Skolernes udeområder er i dårlig stand og svære at anvende i undervisningsmæssig sammenhæng Der nævnes dog også en række positive i elementer i skolernes besvarelser bl.a.: De seneste års investeringer på it-området har gjort, at standarden i dag er tilfredsstillende Mange nævner, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger har gjort, at indskolingen er velfungerende, og at der kan gøres en særlig indsats for enkeltelever. Denne mulighed var også ønskelig på mellemtrinnet. Det nævnes, at en meget afgørende faktor for skolens virke er forældreopbakningen. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? Mange skoler beskriver, at der fra medarbejderside både skole og DUS er stor interesse for og positiv indstilling til at deltage i pædagogiske processer og forsøgsarbejde. I forhold til den pædagogiske udvikling har der i de senere år særligt været fokus på følgende: Implementering af Fælles Skolebeskrivelse Implementering af ministerielle tiltag fx elevplaner, nye prøver og test Samarbejde mellem undervisningsdel og fritidsdel Udvikling af evalueringskultur Sundhed Etablering af teamsamarbejde 44

45 Sammenfattende vurderinger Arbejdet med elevernes trivsel Udvikling af kompetencecentrene I de kommende år vil der særligt være fokus på: Fortsat udvikling af evalueringskultur Videreudvikling af det gode forældresamarbejde hvor der skal være mulighed for at stille gensidige krav til hinanden og inddrage forældrene i ansvaret for elevernes og klassens trivsel Der opleves en stigende central styring både fra kommunalt og ministerielt hold. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen Det faglige niveau Ud fra de foreliggende oplysninger i skolernes kvalitetsrapporter om helhedsvurdering af det faglige niveau, karaktergennemsnit og resultater af nationale test vurderes det, at det faglige niveau på skolerne samlet set er tilfredsstillende. På oversigten over karakterer på 10. klassetrin fremgår det, at karaktererne i visse fag er betænkeligt lave. Det er dog primært karakterer, der er givet til elever, der endnu en gang har indstillet sig til Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasses prøve). Her er der tale om en mindre del elever med et fagligt svagt standpunkt. Rammebetingelser - Elevfravær Det fremgår af kvalitetsrapporten, at elevfraværet på skolerne i gennemsnit udgjorde 10,2 dage i kalenderåret Der er dog stor forskel på skolerne. Det laveste elevfravær er 3,1 dag, mens det højeste er 16,7 dage. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at elevfraværet højst bør udgøre 12 dage i gennemsnit på et år. Rammebetingelser - Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse Kvalitetsrapporten viser, at antallet af klasser, der undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse, i de fleste fag er tilfredsstillende. I enkelte fag, særligt historie, natur/teknik, kristendom og dansk som andetsprog er antallet med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer dog ikke tilfredsstillende. I forhold til undervisningen af børn med særlige behov er antallet af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer heller ikke tilfredsstillende. De pædagogiske processer De pædagogiske processer på skolerne vurderes generelt positivt. Der har i de senere år været megen fokus på evaluering, og mange skoler har erhvervet nyttig viden om området. Det samme gør sig gældende med elevplaner. Det er positivt, at alle skoler laver elevplaner og størstedelen (ca. 2/3) inddrager både faglige, personlige og sociale kompetencer. Skolerne har ligeledes arbejdet meget med holddannelse. Det er positivt, at holddannelse anvendes på alle skoler. Det er endvidere positivt, at alle skoler har vedtaget principper for skole-hjemsamarbejdet. Der er dog en række forhold vedr. de pædagogiske processer, der ønskes forbedret. Det drejer sig om følgende: 45

46 Sammenfattende vurderinger Kvalitetsrapporten viser, at 72 % af skolerne har vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Det fremgår af Fælles Skolebeskrivelse, at alle skoler på sigt skal udarbejde disse principper. Kvalitetsrapporten viser, at 50 % af skolerne har fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler på sigt bør udarbejde disse principper. Kvalitetsrapporten viser, at 42 % af skolerne har fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse. Holddannelse er et centralt middel til at gennemføre en differentieret undervisning. Derfor er det Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler på sigt skal udarbejde principper/procedurer for anvendelsen af holddannelse. Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder Opsamling på skoleplansrunde - En lang og målrettet skoleudviklingsindsats Med udgangspunkt i Målsætning for den kommunale skole i Aalborg er der fra 1999 blevet arbejdet systematisk og langsigtet med skoleudvikling i Aalborg Skolevæsen. I perioden fra 1999 til 2003 blev der udgivet fire handleplanshæfter med i alt 76 handleplaner. Sigtet med handleplanerne var at give alle skolebestyrelser og samtlige medarbejdere overblik og perspektiver samt et redskab til at udmønte folkeskoleloven og de lokale skolepolitiske beslutninger. Handleplanerne omfattede dels helt konkrete foranstaltninger, dels områder og emner, der skulle udvikles eller undersøges nærmere. I 2005 gjorde Aalborg Skolevæsen status og evaluerede praksis med de kommunale handleplaner, otte års udviklingsarbejder og en treårig rummelighedsindsats. På den baggrund blev Fælles Skolebeskrivelse udarbejdet. Fælles Skolebeskrivelse er en beskrivelse, der viser alle medarbejdere og skolens interessenter, hvad man vil med folkeskolen i Aalborg Kommune. Fælles Skolebeskrivelse er et udtryk for fælles ambitioner på folkeskolens vegne, og det er en måde at kvalitetssikre på. Hensigten er, at indholdet af Fælles Skolebeskrivelse indarbejdes i såvel skoleplaner som skoleforvaltningsplan og virkeliggøres gennem medarbejderne i deres møde med eleverne. Fælles Skolebeskrivelse består af 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 handlepunkter under overskriften "Sådan gør vi på Aalborgs skoler". På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør vi sådan på vores skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi på vores skole", sættes et " ". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "!". På bilag 2 kan ses et øjebliksbillede pr. 1. juni 2007 af hvilke handlepunkter, som flest skoler har sat! ved og hvilke handlepunkter færrest skoler har sat! ved. Skolerne i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner har ikke foretaget vurderingen. Afkrydsningen er som sagt baseret på skolernes egne vurderinger. Det skal således understreges, at der kan være stor forskel på, hvornår en skole har vurderet, om de lever op til handlepunktet. Nedenstående beskrivelse af processen omkring Fælles Skolebeskrivelse, skoleplaner og opsamlingen på skoleplansrunden har kun foregået på de 37 oprindelige Aalborgskoler. 46

47 Sammenfattende vurderinger 10 års organiseret udviklingsarbejde Siden 1997 har der været arbejdet målrettet og systematisk med udviklingsarbejde i Aalborg Kommune i et tæt samarbejde mellem skolerne og Skoleforvaltningen. I de første 9 år blev der igangsat mere end 100 udviklingsarbejder under titlen Aalborg Skolevæsen i Bevægelse. Fælles Skoleudvikling er nu overskriften for den samlede udviklingsindsats i det nye Aalborg Skolevæsen. Formålet er at udvikle og understøtte visioner og løsningsmuligheder, som kvalificerer folkeskolens pædagogiske praksis i Aalborg Kommune. Det er hensigten at afprøve nye idéer og tanker, at involvere så mange medarbejdere, som det er muligt og relevant, samt at befordre en lokal vidensdeling og inspiration. De brugbare erfaringer, der høstes i udviklingsprojekterne, ændrer den enkelte skoles fremtidige praksis, og den praksis vil fremgå af skoleplanen. På områder, hvor mange skoler gør lignende erfaringer, ændrer praksis sig efterhånden i hele skolevæsenet. Den praksis vil fremgå af Fælles Skolebeskrivelse og forvaltningsplanen. De erfaringer, der blev høstet under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse er indarbejdet i Fælles Skolebeskrivelse. Siden udgivelsen af denne har de mest effektfulde erfaringer været gjort i forhold til anvendelsen af it-rygsækken. Et omfattende udviklingsarbejde har medført, at der aktuelt lægges et stort arbejde i at sprede de positive erfaringer til skolernes dagligdag gennem et samarbejde mellem PPR og skolernes kompetencecentre samt kursusvirksomhed. Af øvrige nye, positive erfaringer fra udviklingsprojekter kan nævnes fokus på børn og unges sundhed og bevægelsesmuligheder, anvendelsen af SmartBoard i undervisningen, konfliktmægling og oprettelsen af familieklasser. Skoleplansarbejde Hvert andet år siden 1. januar 2000 har skolerne i Aalborg Skolevæsen udarbejdet skoleplaner på baggrund af en skoleplansguide udarbejdet af Skoleforvaltningen. Formålet med skoleplanen er at støtte den pædagogiske udvikling, at styrke dialogen på skolen og at styrke samarbejdet mellem skolen og Skoleforvaltningen. Skoleplanen er således både skolens interne udviklingsredskab og en dokumentation og formidling til forvaltningen. For Skoleforvaltningen tjener skoleplanen som en beskrivelse af skolens pædagogiske profil og en dokumentation af, hvorledes skolen har valgt at prioritere i forhold til folkeskolens mål- og rammestyring. Skoleforvaltningen tillægger sit opfølgningsarbejde stor betydning. På den efterfølgende besøgsrunde (v/ skolechefen, områdechefen og en udviklingskonsulent) får forvaltningen og den enkelte skole (fra skolen deltager ledelse, medarbejderrepræsentanter og evt. forældrerepræsentanter) en værdifuld samtale om skolens hverdag og sammenhængen mellem skoleplanen og praksis. På baggrund af en spørgeguide drøftes tilblivelsesprocessen, ejerskabet, skolens mangfoldighed, skolens styrkesider, dens udfordringer og problemer. Dermed bliver skoleplanen afsættet for en konstruktiv dialog og en anledning for Skoleforvaltningen til at støtte lokalt. Erfaringer fra skoleplansrunden i efteråret 2006 Skoleforvaltningen havde som et led i kvalitetssikringen valgt at sætte fokus på temaerne teamsamarbejde, evaluering og DUS-indholdsplan i samtalerne. Teamsamarbejde I Fælles Skolebeskrivelse står der om teamsamarbejdet: 47

48 Sammenfattende vurderinger 12A: Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. 33 ud af 37 skoler lever op til denne formulering. Teamet fungerer som et samarbejdsforum til planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. Teamet er forum for faglig og pædagogisk sparring og for tilvejebringelse af bred viden om den enkelte elev, klassen og årgangen. Afdelingsopdeling og årgangsteam er udbredte organisationsformer i Aalborg Kommune. 32 ud af 37 skoler er afdelingsopdelte, og 24 skoler ud af 37 arbejder i årgangsteam. I øvrigt organiseres der i lilleteam, storteam, afdelingsteam, klasseteam, klyngeteam, rullende team m.m. På 28 skoler ud af 37 er der en teamleder i hvert team. På 27 ud af 37 skoler arbejder man i selvstyrende team med krav om dagsorden og referat i mødesammenhæng. 10 skoler har ikke selvstyrende team, og på disse skoler er der ikke krav om dagsorden og referat på (team-)møder. Samarbejdskulturen i enkelte selvstyrende team på enkelte skoler er begyndt at udvikle sig fra første generations team til anden generationsteam forstået på den måde, at teamsamarbejdet ikke kun omfatter drift og samarbejde om elevernes læring, men også tilrettelæggelse og udvikling af egne læreprocesser gennem kollegavejledning, supervision og coaching. Af samtalerne fremgik det, at fagteamarbejdet har været nedprioriteret i de år, skolerne har været fokuseret på at få et godt teamsamarbejde til at fungere. Mange skoler har derfor fokus på at indhente det forsømte ved oprettelse af fagteam i en række fag. Det er dog de færreste skoler, der mener, at de har ressourcer til at støtte et formelt fagteamsamarbejde i alle skolens fag. Evaluering I Fælles Skolebeskrivelse står der om evaluering: 4A: I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. 4B: Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. 4C: Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis. 4D: I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. 4E: Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. Næsten alle skoler lever op til 4A, 4C og 4E, mens henholdsvis 20 skoler og 29 skoler arbejder hen imod at leve op til 4B og 4D. De fleste skoler havde og har evaluering som særligt indsatsområde, og næsten alle gav udtryk for, at evalueringsopgaven er en stor udfordring. På alle skoler bliver en bred vifte af relevante evalueringsformer og -metoder anvendt. Flere skoler arbejder i form af udviklingsprojekter og lokale indsatser på at få en fælles opfattelse af evaluering og på at blive dygtige til evaluering. Ambitio- 48

49 Sammenfattende vurderinger nen er ikke at ville evaluere og dokumentere alt, men at blive bedre til at vise, at eleverne flytter sig fra et udgangspunkt til et andet både fagligt, personligt og socialt i udvalgte sammenhænge. Forventningen om at få systematiseret, dokumenteret og synliggjort evalueringstiltagene med henblik på at få skabt et overblik og en evalueringskultur på skolerne, dvs. at evalueringer bliver integreret som gode, velbeskrevne vaner i skolens dagligdag, er endnu ikke nået. I årene arbejdede Aalborg Skolevæsen ihærdigt på at udvikle et fælles sprog i evalueringssammenhæng og en evalueringsmodel, stjernemodellen, der kan anvendes som et planlægnings- og evalueringsværktøj på skole-, klasse og elevniveau. I 2004 blev kompetenceevaluering introduceret i skolevæsenet, og der blev gjort en indsats for, at alle skoler blev bekendt med kompetenceevalueringsmodellens systematik i forbindelse med evaluering af den enkelte skoles rummelighedsindsats. For begge modellers vedkommende gælder, at formålet med anvendelsen er læring og fremadrettethed. Grundlaget er værdibaseret ledelse, og der er tale om selvevaluering, der tildeler skolens aktører indflydelse. Indsatserne spores, men det kan samtidig konstateres, at en fælles begrebsafklaring og en systematisk, skriftliggjort, dokumenteret evaluering indeholdende dataindsamling, analyse, afrapportering og formidling af forløb på skole-, klasse eller elevniveau ikke er slået igennem på alle skoler. Mål, trinmål, slutmål, læringsmål, succeskriterier, tegn, handleplaner, evalueringsformer, relevante evalueringsmetoder (observationer, samtale, test, lærerrespons, elev-elevrespons, spørgeskemaer, prøver, logbog, portefølje m.fl.) er velkendte begreber for de fleste medarbejdere. Beherskelse af et fælles sprog og opstilling af enkle, tydelige mål med for eleverne kendte kriterier på udvalgte områder med henblik på at arbejde med mål og at evaluere i det daglige er endnu ikke naturligt for alle medarbejdere. DUS - Indholdsplan DUS - Indholdsplan er Aalborg Kommunes indholdsbeskrivelse af DUSordningerne. Formålet med Indholdsplan for DUS er at tydeliggøre grundlaget for DUS`ernes virksomhed og at have en fælles pædagogisk platform blandt ledere og pædagoger i DUS`erne i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Der er i indeværende skoleår sket en lang række handlinger i forhold til arbejdet med DUS - Indholdsplan. I september 2006 afleverede alle skoler de første års-og udviklingsplaner til Skoleforvaltningen. Års- og udviklingsplanerne består af de lokale indholdsbeskrivelser af DUS ernes arbejde. Planerne er lavet for enkeltelever eller grupper af elever. I perioden fra december 2006 til marts 2007 gennemførte Skoleforvaltningen en besøgsrunde til alle DUS-ordninger, hvor temaet var skolens arbejde med DUS Indholdsplan. I foråret 2007 blev der fra Skoleforvaltningens side igangsat et uddannelsesforløb for 2/3 af alle DUS-medarbejdere. Uddannelsesforløbet bestod af en forelæsning om sprog og kommunikation og en kursusrække med særligt fokus på personlig og 49

50 Sammenfattende vurderinger social udvikling. Uddannelsesforløbet har haft til hensigt at klæde medarbejderne på til arbejdet med DUS - Indholdsplan. Tilbagemeldingerne både fra deltagerne og fra CVU har været positive. Uddannelsesforløbet evalueres endeligt i perioden fra juli 2007 til september Det forventes, at de resterende DUS-medarbejdere (herunder medarbejdere fra de 13 nye Aalborgskoler) gennemfører uddannelsesforløbet i foråret Næste led i arbejdet med DUS - Indholdsplan er, at skolerne skal udarbejde en ny udgave af års- og udviklingsplanerne. De nye Aalborgskoler skal udarbejde deres første, mens det er version to for de oprindelige Aalborgskoler. Sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand Skolernes afkrydsninger og beskrivelser i kvalitetsrapporterne om den specialpædagogiske bistand giver anledning til følgende bemærkninger: 82 % af skolerne har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler på sigt bør udarbejde sådanne principper/procedurer. 82 % af skolerne har svaret enten i høj grad eller i nogen grad til at indhold og mål for den specialpædagogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes mellem speciallæreren og faglærer(e). Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid bør foregå. 96 % af skolerne har svaret i høj grad eller i nogen grad til at der er udarbejdet individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid bør foregå. 64 % af skoler med specialklasser har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler med specialklasser skal udarbejde sådanne principper/procedurer. 84 % af skoler med specialklasser har svaret i høj grad eller i nogen grad til at der er kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid bør foregå. 84 % af skoler med specialklasser har svaret i høj grad til at der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid bør foregå. Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skolernes afkrydsninger og beskrivelser i kvalitetsrapporterne om undervisning i dansk som andetsprog giver anledning til følgende bemærkninger: 50

51 Sammenfattende vurderinger 40 % af skolerne med modtageklasser har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af basis-/modtageklasseundervisningen. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler på sigt bør udarbejde sådanne principper/procedurer. 60 % af skolerne med modtageklasser har svaret i høj grad til, at der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for dansk som andetsprog i modtageklasse. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 52 % af de skoler der tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle disse skoler på sigt skal udarbejde sådanne principper/procedurer. 82 % af de skoler, der tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi har svaret i høj grad eller i nogen grad til at indhold og mål for undervisningen i dansk som andetsprog koordineres med indhold og mål for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem lærer i dansk som andetsprog og faglærer(e). Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 60 % af de skoler, der tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi har svaret i høj grad eller i nogen grad til at der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling i dansk som andetsprog. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 42 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle disse skoler på sigt bør udarbejde sådanne principper/procedurer. 92 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har svaret i høj grad eller i nogen grad til at den tosprogede medarbejder primært indgår som ressource i hele klassens undervisning. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 64 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har svaret i høj grad eller i nogen grad til at den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser grupper af elever med samme modersmål parallelt med klassens undervisning. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 75 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har svaret i høj grad eller i nogen grad til at undervisningens mål og indhold planlægges i samarbejde mellem den tosprogede medarbejder og klassens (fag)lærer. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 51

52 Handleplaner Handleplaner På baggrund af de foranstående sammenfattende vurderinger foreslås følgende handlinger: 1. Elevfravær Kvalitetsrapportens oplysninger om elevfravær giver anledning til iværksættelse af handleplaner på skoler med mere end 12 dages fravær i gennemsnit pr. elev. Der gennemføres en analyse af årsagerne til skolernes elevfravær. Denne analyse skal bl.a. klarlægge, hvor mange elever fraværet er fordelt på og årsager til fraværet. Handleplanen skal ses i sammenhæng med den løbende opfølgning på drop-out-området. Denne indeholder følgende elementer: I forbindelse med skolernes opgørelser af elevfravær i september og marts måned gennemfører Skoleforvaltningen en undersøgelse af enkeltelevers fravær. I KMD-Elev trækkes lister over elever med mere end 15 % ulovlig fravær eller bekymrende fravær. For hver af disse elever bedes skolerne efterfølgende redegøre: 1) Er der grund til bekymring for eleven? 2) Hvad vil skolen gøre for at mindske elevens fravær? Der gennemføres i efteråret en undervisningsmiljøvurdering på alle skoler i Aalborg. På de implicerede skoler vil der være særligt fokus på elevernes trivsel. For yderligere at sætte fokus på trivsel, miljø og sundhed er der i forbindelse med budget 2008 fremsat forslag om igangsætning af et projekt, hvor der til hver skole tilknyttes ressourcepersoner med forankring i mellemgruppen, der kan fungere som samlende personer for børn og unge og varetage en forebyggende og foregribende social indsats. 2. Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse Kvalitetsrapporten viser, at en del klasser undervises af lærere uden liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. Det er særligt i fagene historie, natur/teknik, kristendom, dansk som andetsprog og børn med særlige behov. Det viser, at der fortsat er behov for efter- og videreuddannelse til liniefagsniveau i undervisningsfagene, men også uden at det tilsidesætter indsats på andre væsentlige områder med lignende behov. I 2008 afsluttes et 3-årigt projekt med uddannelse af knap 100 lærere til liniefagsniveau i Dansk som andetsprog. Fra 2006 er igangsat 3-årige liniefagsuddannelsesforløb i biologi, geografi og engelsk, og fra 2007 igangsættes yderligere hold i Natur/teknik og i Matematik (2 hold), samtidig med, at der igangsættes hold som Naturfagsvejleder, Matematikvejleder, Engelskvejleder samt Læsevejleder på diplomniveau. Bortset fra Engelsk medfinansierer Undervisningsministeriet disse uddannelser ved at dække deltagerbetalingen til CVU. Fra 2008 er det planen at igangsætte yderligere et hold læsevejledere med henblik på, at alle skoler senest ved udgangen af 2009 har mindst én uddannet læsevejleder. Ministeriets hensigt om noget tilsvarende på de øvrige vejlederområder følges op, men nås ikke inden for den korte årrække. 52

53 Handleplaner Sideløbende hermed fastholdes dialogen med skoleledelserne om udviklingen i behovene for efter- og videreuddannelse, så prioriteringerne løbende kan justeres på baggrund af afgang, nyansættelser og uddannnelsesaktiviteter. Der vil til stadighed være betydeligt fokus på lærernes undervisningskompetence. 3. Læsepolitik Kvalitetsrapporten viser et tilfredsstillende fagligt niveau generelt, men der er til stadighed behov for at sætte fokus på elevernes læseindlæring, idet læsningen er en afgørende faktor for eleverne alsidige læring. Aalborg Kommune igangsætter i skoleåret 2007/08 et arbejde med at udarbejde en fælles læsepolitik. Politikken skal sikre, at alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. I tillæg hertil kan nævnes, at der i øjeblikket uddannes læsevejledere på alle kommunens skoler. Læsevejlederen er en ressourceperson på skolen, der skal inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats. En væsentlig opgave for læsevejlederne er at vejlede lærere i anvendelse af forskellige læsetest og i at følge op på og iværksætte tiltag på baggrund af skolens evaluering af elevernes læsekompetence. Læsevejlederen bidrager desuden med forslag til skolens handleplan på læseområdet, sørger for at nyeste erfaringer, viden og forskning om læsning formidles og bringes i spil blandt skolens lærere samt indgår i netværk på skolen og på tværs af skolerne. 4. Fagligt niveau Forløbet af de nationale test har langt fra været tilfredsstillende og det vil ikke være rimeligt at udarbejde handleplaner på baggrund af det tilvejebragte materiale. Dog ser det ud til, at et par skoler i matematiktesten befinder sig udenfor normalområdet. Skoleforvaltningen vil gennem konsulentbistand undersøge årsagerne hertil og hvis det er muligt give forslag til initiativer, som kan forbedre det faglige niveau. 5. Evalueringskultur Opsamlingen fra skoleplansrunden og skolernes beskrivelser i kvalitetsrapporten viser, at der er blevet arbejdet meget med etablering af en evalueringskultur. Mange ytrer dog også, at det tager tid og at der stadig skal arbejdes med emnet. 72 % af skolerne har vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Det forventes, at de resterende 28 % udarbejder principper inden udgangen af skoleåret 2008/2009. Med henblik på at sætte endnu mere fokus på området tilbyder Skoleforvaltningen kurser om emnet og giver tilbud om konsulentbistand som introduktion til emnet. 6. Elevplaner Kvalitetsrapporten viser, at 50 % af skolerne ikke har udarbejdet lokale principper for arbejdet med elevplaner. Det forventes, at de resterende 50 % udarbejder principper inden udgangen af skoleåret 2008/ Holddannelse Kvalitetsrapporten viser, at 58 % af skolerne ikke har fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse. I forbindelse med revisionen af Fælles Skolebeskrivelse præciseres det, at alle skoler skal udarbejde disse principper/procedurer. 53

54 Handleplaner 8. Skole-hjemsamarbejde Flere skoler nævner forældreopbakningen som den allervigtigste faktor i forhold til udvikling af en god skole. Der gøres mange erfaringer, men flere ønsker at sætte endnu større fokus på området. Med henblik på at øge fokus herpå tager Skoleforvaltningen initiativ til: Videreførelse af projekt den gode klasse der handler om at styrke af forældrenes involvering i det sociale liv på den enkelte skole og i de enkelte klasser. Projektet er finansieret af PPR s 3 mio. kr. pulje. I SSP-regi gives skolerne tilbud om igangsætning af projekter, der skal medvirke til, at der etableres fælles holdninger i forældrekredsen, at der etableres et netværk omkring børnene, og at forældrene bliver fortrolige med hinanden. En velfungerende forældrekreds, der taler godt sammen og løser eventuelle problemer i klassen i fællesskab, kan være med til at skabe en rummelig og god klasse, hvor alle elever trives. 9. Fælles Skolebeskrivelse Fælles Skolebeskrivelse blev udarbejdet i Siden har de 37 oprindelige Aalborgskoler arbejdet på at implementere de 89 handlepunkter. Dette arbejde fortsætter i de kommende år. I de kommende år vil der ligeledes være fokus på at implementere de 89 handlepunkter på de 13 nye Aalborgskoler. Disse skoler skal lave statusopgørelse på handlepunkterne senest 1. marts DUS-Indholdsplan De 37 oprindelige Aalborg-skoler skal senest fredag den 12. oktober 2007 udarbejde 2. udgave af deres års- og udviklingsplaner. Medarbejderne i de nye Aalborgskoler gennemfører et kursusforløb omkring DUS-Indholdsplan i foråret De nye Aalborgskolers første års- og udviklingsplan skal være færdige ved indgangen til skoleåret 2008/ Teamsamarbejde Opsamlingen på skoleplansrunden viser, at der fortsat er behov for at sætte fokus på udvikling af teamsamarbejdet på skolerne i almindelighed og på enkelte skoler i særdeleshed. Skoleforvaltningen stiller konsulenter til rådighed i dette arbejde. 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog Både i forhold til den specialpædagogiske bistand og dansk som andetsprog er der inden for det sidste år kommet nye lovgivning. Kvalitetsrapporten viser, at der fortsat vil være behov for at sætte fokus på implementering af disse to lovgivninger. De lovgivningsmæssige ændringer indskrives i næste udgave af Fælles Skolebeskrivelse. Samlet handlingsplan En samlet og uddybende handlingsplan vedrørende de enkelte temaer/emner og i forhold til enkelte skoler udarbejdes efterfølgende og behandles politisk inden udgangen af

55 Det videre arbejde Det videre arbejde Byrådet besluttede på mødet den 14. maj 2007 nedenstående plan for det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten Tidsplan Kvalitetsrapport for skoleåret 2006/ Tilbagemelding vedr. udvalgte nøgleområder - Opsamling vedr. udvalgte skoler - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Bilag: Revideret Fælles Skolebeskrivelse og Skoleforvaltningsplanen - Bl.a. opfølgning på revideret Fælles Skolebeskrivelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 Kvalitetsrapport 1 Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 1 Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Kvalitetsrapport 2 Skoleplaner Skoleplansrunde til alle skoler Kvalitetsrapport 3 Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 3 Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Tidspunkt Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 2007 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2007 Drøftes i byrådet senest 15. oktober 2007 Høres i skolebestyrelserne senest 1. november 2007 Drøftes og vedtages senest 31. december 2007 Indhold - Opsamling fra skoleplansrunde - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Udvalgte nøgleområder - Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Foråret Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten. Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 2008 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2008 Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2008 Afleveres til Skole- og Kulturforvaltningen senest 1. januar 2009 Foråret Drøftelse af indholdet i skoleplanerne Høres i skolebestyrelserne senest 1. september - Opsamling fra skoleplansrunde Data fastsat ud fra bekendtgø- Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. relse om kvalitetsrapporter september Vurdering af test- og prøveresultater Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2009 Høres i skolebestyrelsen senest 1. november 2009 Drøftes og vedtages senest 31. december Udvalgte nøgleområder - Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Foråret Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten 55

56 Bilag Bilag Bilag 1: Sammenfattende vurderinger Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Bislev Samlet set vurderer jeg skolens faglige niveau til at være tilfredsstillende, det vil sige middel eller over middel. Gennem flere år har eleverne i kl. haft 25 lektioner pr uge, og det har haft indflydelse på elevernes standpunkt. De ekstra timer har især været brugt til flere timer til dansk, matematik og praktisk/musiske fag. Gennem de sidste par år har alle elever hver dag haft en halv times morgenlæsning, hvilket har styrket elevernes læsning og læselyst. Læsesvage elever har i den halve time haft specialundervisning. I indskolingen har ikke-læsere haft fortælling og sproglege. I indskolingen har vi haft rullende skolestart og aldersblandet undervisning, hvilket har givet både elever og lærere et løft. Der er taget initiativ til at rette op på de områder, der ligger under middel, både i indeværende skoleår og kommende. Byplanvej En samlet vurdering af skolens faglige niveau som middel til over middel må umiddelbart være rimeligt tilfredsstillende. Der er imidlertid næppe tvivl om, at mange børn kunne få større udbytte af undervisningen, end de får. Større elevinddragelse, større motivation og større medansvar er en del af løsningen. Bedre muligheder for at tilgodese børn med særlige behov er en anden. Rummelighedskravet er en afgørende faktor i forhold til det faglige niveau og er skolens største pædagogiske udfordring. Ellidshøj Løbende vurderes det faglige niveau ud fra trinmålene, og vi bestræber os på, at det er liniefagsuddannede lærere, der underviser i fagene. I år har vi to lærere på uddannelse for at komme denne betragtning nærmere Farstrup Det samlede faglige niveau er primært placeret i niveauet mellem middel til over middel, hvilket opleves som særdeles tilfredsstillende. I det tidligere Nibe Kommune er Farstrup Skole blevet tilgodeset med ekstra ressourcer. Dette giver faglige resultater. Samtidig har der i flere år været en politisk beslutning om, at alle elever i indskolingsårgangene har haft 25 ugentlige lektioner. Dette har naturligvis også indvirkning på det faglige niveau. Skolen har de sidste år haft en offensiv strategi med etableringen af faglige forpligtende fællesskaber igennem teamarbejdet. Teamene har hvert skoleår haft fokus på et pædagogisk udviklingsområde omkring deres elevgruppe: opsat mål, sat handlingerne i spil og efterfølgende evaluering. Teamene har gennem årene blandt andet arbejdet med temaerne: Læringsstile Den gode skolestart Trivsel og god skoledag Det er fedt at være god ForældreIntra Disse pædagogiske processer har naturligvis både direkte og indirekte forbindelse med styrkelsen af det faglige miljø på skolen. Ferslev Skolens faglige niveau vurderes som værende tilfredsstillende ud fra de potentialer og muligheder, vi har til rådighed. Det faglige niveau dækker selvfølgelig over større udsving dels på den enkelte årgang og dels indenfor de enkelte klasser, hvilket må være helt naturligt. Vi arbejder dog hele tiden ud fra en målsætning om at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Filstedvej Filstedvejens Skole er kendt for et højt fagligt niveau og kompetente medarbejdere, der tilsammen sikrer de bedste betingelser for elevernes udvikling. De selvstyrende årgangsteam laver i fællesskab teamets overordnede årsplan periodeplanen der er det overordnede planlægningsredskab i forhold årgangens/klassernes fælles sociale og faglige udvikling. Herudover arbejdes der med årsplaner for alle fag. Den faglige udvikling styrkes løbende i man- 56

57 Bilag ge forskellige pædagogiske fora på skolen. Se også SKOLEPLAN for Filstedvejens Skole på Frejlev Der er stor tilfredshed med det faglige niveau. Gandrup Undertegnede vurderer skolens faglige niveau til lidt over middel efter den gamle karakterskala. Gandrup Skole har gennem de seneste år ligget på generelt lidt over 8 i gennemsnitskarakter. Vi har en skole med et godt opland, en landsbyskole med en solid forældreopbakning og med en yderst interesseret og kompetent skolebestyrelse. Gandrup Skole har ikke mange børn med behov for specialpædagogisk bistand, selvom de selvfølgelig forekommer. Skolen har ligeledes kun ganske få børn med anden etnisk baggrund (ca. 3 %). Endelig er vi heller ikke af den opfattelse, at vi har disciplinære problemer med børnene. Vi mærker dog i stigende grad et behov for yderligere at kvalificere skole-hjem-samarbejdet. Dette er således sat på skolebestyrelsens årsplan kommende skoleår. Gistrup Gistrup Skoles samlede faglige niveau vurderes til at ligge mellem over middel og meget over middel og svarer således til den almindelige forventning hos forældre og skolens medarbejdere. De enkelte udsving skyldes nogle steder, at skolen forsøger at leve op til at være en rummelig skole for alle distriktets elever. Langt de fleste elever og forældre udtrykker tilfredshed med Gistrup Skole og betragter den almindeligvis som en god skole. Skolen har en meget interesseret og engageret forældrekreds. Skolens lærere sætter ligeledes faglighed højt og er generelt bredt og godt uddannet/efteruddannet. Gl. Hasseris Skolens faglige niveau ligger godt, men vi har også et godt elevgrundlag, og nogle engagerede forældre. Desværre har vi næsten ingen to-sprogede børn. Det betyder at vores sociale opdragelse er mangelfuld på dette område, og vi mangler lidt bredde i vores kultur. Det betyder dog også, at vi ikke har den forskellighed at tage hensyn til i den faglige del af undervisningen. Vi har en høj klassekvotient, og ganske få time resurser, som vi kan lave holddeling med. Samtidig er vores fysiske rammer begrænsede. Vi har små klasselokaler og meget lidt udenomsplads. Det betyder, at der ligger en del uudnyttede pædagogiske muligheder i holddeling. En mere udpræget brug af holddeling kan formodentlig yderligere højne det faglige niveau. Gl. Lindholm Skolen rummer alle børn fra alle socialgrupper. Skolen er derfor et godt billede af en typisk folkeskole. Niveauet er på samme måde strækkende sig i variationsbredden fra det laveste standpunkt til det højeste standpunkt. I de mindre klasser er der ved hjælp af bl.a. læseløft sket et mærkbart kvalitetsløft rent standpunktsmæssigt. Generelt er standpunktet middel i gennemsnit. Grindsted Grindsted skoles samlede faglige niveau vurderes til at være middel til over middel. Skolen har et nært samarbejde med Den musiske skole hvilket betyder, at det faglige niveau indenfor musik og billedkunst er over middel. Da naturen har en stor betydningen i hele vores landsbyordningen lige fra børnehave til skole/dus, oplever vi, at børnene besidder en stor viden om naturen, er vant til at færdes i naturen og som følge deraf også er fysisk meget aktive. Gudumholm Skolen faglige niveau har de sidste tre år været et indsatsområde. Vi oplevede tidligere, at elevgrundlaget smuldrede i 8. og 9. klasse med en negativ indvirkning på skolens faglige niveau (holdningen til at gå i skole). Vi har styrket fase 3 med fagkompetente lærere, niveaudelt holdundervisning, holdningsmæssig fokus på, at de dygtige elever også skulle have udfordringer og en større opmærksomhed på, at alle afleverer deres opgaver til tiden. Disse tiltag har fra skoleåret fastholdt vores elever i overbygningen og de faglige resultater har haft en pil opad. Vi vil fortsætte dette arbejde, der tilgodeser hele vores elevgruppe, der har vidt forskelligt social baggrund. Gug Skolens samlede faglige niveau er over middel. Dette skyldes dels elevgrundlaget og den forældreopbakning skolen møder, men ligeledes personalets faglige og pædagogiske kvalifikationer og engagement. Hals Set i et samlet perspektiv vil vi karakterisere det faglige niveau som middel. Dette skal ses i relation til vurderingen af det faglige niveau fra hver årgang samt skolens karakterniveau. 57

58 Bilag Det faglige niveau kendetegnes igen i flere tilfælde af en stor faglig spredning på de enkelte årgange grundet enkelte elevers store faglige problemer. Hals er et lokalområde, hvor vi oplever, at der fra forældrenes side både er opmærksomhed på elevernes faglige præstationer, men også elevernes trivsel, tryghed og netværk samt den personlige udvikling vægtes højt. Herningvej Det er vores vurdering, at skolens faglige niveau er tilfredsstillende. Der er en tydelig tendens til polarisering blandt elever, dvs. at en faglig top og bund er meget fremherskende, og at midtergruppen reduceres. Vi ser det bl.a. ved afgangsprøver og i det daglige arbejde. Vi er generelt tilfredse med de resultater vore elever præsterer og de mål, medarbejdere sætter for eleverne. Hou Skolens faglige niveau vurderes til middel. Det er kendetegnende for Hou Skole, at skolen modtager elever med faglige og/eller sociale problematikker fra de større skoler i nærområdet. Eleverne indsluses såvel i normalundervisningen som i en af de to heldagsklasser. Begrundelsen for denne placering er en erfaring for, at elevernes problematikker aftager helt eller delvis i de meget mere overskuelige rammer. Højvang Skolens faglige niveau vurderes som lidt over middel. De fleste elever klarer sig relativt godt i de boglige fag i forhold til deres potentialer og baggrund. En stor del af afgangseleverne kommer fra de specialtilbud, hvortil PPR henviser elever fra andre skoler, og dette har selvsagt indflydelse på det faglige niveau, som kommer til udtryk i prøvekaraktererne. Den praktisk/musiske dimension prioriteres højt, hvilket bl.a. kan ses af timefordelingsplanen, og det faglige niveau kommer bl.a. til udtryk ved udstillinger og udsmykning på skolen samt drama- og musikforestillinger. Klarup Klarup Skole har et solidt fagligt niveau med enkelte lærere og pædagoger med særlige spidskompetencer. Der er, som det fremgår af oversigten tidligere i rapporten, lærere med liniefag eller med liniefagsniveau inden for afdelingen på næsten alle fag og årgange. Det er dog en bekymring, at det ensidige undervisningsministerielle fokus på fag som skolens faglighed og den tilhørende tro på kanon, paratviden og paratfærdigheder, nationale test og obligatoriske prøver i (næsten) alle fag desværre flytter skolens og lærerens fokus fra lærerens pædagogisk didaktiske og fagdidaktiske faglighed til lærerens liniefag og de kanoniserede emner med en på sigt frygtet forringelse af børnenes dannelse og uddannelse. Kongerslev Over middel Kærby Skolen har samlet set et højt fagligt niveau. Skolen er kendetegnet ved fagligt stærke lærere og pædagoger. Forældregruppen er samlet set ressourcestærk og meget engageret i deres børns skolegang. Langholt Det er en meget svær øvelse at give en samlet vurdering af skolens faglige niveau. Vi har drøftet spørgsmålet på skolen og med udgangspunkt i Fælles Mål, elevplaner, diverse prøver, lærernes umiddelbare vurderinger og tilbagemeldinger fra Vodskov skole, som er overbygningsskole for Langholt Skole, er vores konklusion denne: Det faglige niveau vurderes til at være tilfredsstillende/meget tilfredsstillende. Løvvangskolen Samlet set vurderes skolens faglige niveau i høj grad tilfredsstillende. Skolen prioriterer undervisning af lærere med linjefagsuddannelse højt, hvilket sikrer kvalitet i undervisningen. Sammenholdt med et stort engagement fra lærere i forhold til elevernes trivsel samt stor fokus på undervisningsdifferentiering inkluderer undervisningen en bred elevsammensætning. Mellervang Elevernes faglige niveau vurderes samlet set som middel. I hver klasse er der et stort spænd i det faglige niveau. Hjemmenes opbakning af elevernes skolegang er meget forskellig. Dette har indflydelse på nogle elevers motivation og evne for en tilfredsstillende faglig udvikling. 58

59 Bilag Lærernes faglige niveau vurderes som højt. Ved fagfordelingen tilstræbes det hvert år i stor udstrækning, at liniefagsuddannede lærere varetager undervisningen i de forskellige fag. Ligeledes prioriteres lærernes videreuddannelse højt. Der er til stadighed opmærksomhed på at optimere det faglige niveau. Mou I de fleste af klasserne er der temmelig stor spredning på elevernes faglige niveau. Især i udskolingen har den herskende norm været, at det ikke er in at møde eller aflevere opgaver til tiden, at lave lektier og i det hele taget at gå positivt ind for undervisningen og yde en indsats. Vi har heldigvis mange elever, som gerne vil gå i skole og lære noget; men vi oplever desværre ofte, at disse elever holder lav profil, da de ikke har lyst til at blive kaldt fessor, lærerens kæledægge osv. Vi har et stort ønske om at vende denne udvikling, da samfundsudviklingen har betydet øget krav til elevernes faglige formåen. Der findes efterhånden ikke længere jobs, som ikke kræver en eller anden form for uddannelse og generelt er de faglige krav til at indgå i informations-/innovationssamfundet vokset. Altså Mou Skole skal ikke blot være et værested for vore elever, hvor de har det trygt og godt. Vi skal være et lærested, hvor eleverne har det trygt og godt (forudsætning for indlæring) men samtidig også et sted, hvor eleverne fagligt udfordres og motiveres for livslang læring. Karakterer, nationale test og obligatorisk afgangsprøve er midler til at fremme elevernes motivation (ydre motivation). De erfaringer vi i år har gjort med de nationale test og prøveafholdelse har desværre ikke været særlig gode. Den ekstra arbejdsbyrde vores IT-folk og lærere har haft i forbindelse med test og elektroniske prøver har været urimelig stor i forhold til den effekt vi oplever, det har haft på elevernes motivation. Lærerne har i god tid forsøgt at opkvalificere eleverne til test og prøver; men har givet udtryk for, at den form testene er udformet på bl.a. med meget læsestof og testens opsætning, bevirker at eleverne ikke har fået en fair chance for at vise, hvad de kan. Nibe skole Nibe Skoles faglige niveau ligger over gennemsnittet. Det højere niveau skyldes, - at eleverne i indskolingen de sidste mange år har haft 25 lektioner om ugen - at der de sidste 3 år har været fokus på naturfagene i overbygningen med et tæt samarbejde fagene imellem - at lærernes efteruddannelsesniveau generelt har været højt - at skolens indretning giver mulighed for mange måder at arbejde med eleverne på - at den tætte sammenhæng mellem indlæring og fysisk aktivitet medtænkes via projektet Daglig Motion. Nr. Uttrup Det er en del af skolens selvforståelse, at vi vægter det faglige arbejde højt. I langt de fleste fagområder og på de fleste alderstrin bedømmer lærerne de forskellige årgange til omkring middel. Både de sammenlignende offentliggørelser af karaktererne og ikke mindst karaktererne i forhold til skoledistriktets sammensætning underbygger og understøtter denne selvforståelse. Samtidig arbejder vi på skolen med uddannelse af medarbejderne, så vi får opdateret skolen med linjefag og vejledere. Nørholm Rimeligt højt. Nøvling Ud fra fagenes trinmål i folkeskolen vurderes Nøvling Skoles samlet faglige niveau til at være over middel. Undervisningen varetages i overvejende grad af linjefagsuddannede lærere. Sebber Skolens faglige niveau vurderes samlet set som middel. Dog ses det, at niveauet i naturfag (matematik) ligger over middel, hvilket måske kan forklares ved, at undervisningen i matematik i mindre grad foregår som klasseundervisning, men i høj grad tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger og især i indskolingen også efter elevernes læringsstile. Sebber Skole har rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de fylder 6 år. Undervisningen i indskolingen (svarende til børnehaveklasse og 1. klasse, da skolen ingen 2. klasse har i dette skoleår) foregår aldersblandet, og holddeling anvendes i stor udstrækning. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og det har indvirkning på elevernes læseindlæring, hvor det ses, at flere elever kommer tidligere i gang med at lære at læse, og at det faglige niveau hæves. 59

60 Bilag Samtidig har det i flere år, efter en politisk beslutning i den tidligere Nibe Kommune, været sådan, at alle elever i indskolingsårgangene har haft 25 ugentlige lektioner. Dette kan også have en indvirkning på det faglige niveau. Seminarieskolen Udfra medarbejdernes evalueringsmodeller ligger skolens faglige niveau på middel. Det vil altid være skolens mål at forbedre samtlige elevers faglige niveau. Skansevejen Det faglige niveau er generelt set tilfredsstillende. Vi vil gerne gøre skolen endnu vigtigere for både elever og forældre. Vi er overbeviste om, at der er mere potentiale end det vi umiddelbart ser. I vores overbygning indfører vi fra næste skoleår fokustimer, som er timer, hvor eleverne arbejder selvstændigt mede deres personlige mål, mens lærerne samtaler med enkeltelever. Det er vores mål på den måde at optimere elevernes læring og dermed også det faglige niveau. Sofiendal Skolen har et højt fagligt niveau i forhold til skolens elevgrundlag. Stolpedalskolen Det faglige niveau vurderes generelt højt. Sulsted Vi er tilfredse med vores faglige niveau og elevernes videre forløb efter 9. klasse. Svenstrup Samlet set vurderes skolens faglige niveau som tilfredsstillende og derover. Sønderbro Skolens faglige niveau er tilfredsstillende set i lyset af, at 50 % af eleverne er to kulturelle, og samtidig kommer en del børn fra belastede hjem. Sønderholm Skolens faglige niveau vurderes til lidt over middel. Eleverne klarer sig rigtig godt på overbygningsskolen, som vi har et tæt samarbejde med. Indenfor billedkunst, musik og it profiterer eleverne af den satsning, skolebestyrelsen har foretaget med flere timer og øget økonomi til området, så her er niveauet klart over middel. Tofthøj Middel til over middel Tornhøj Tornhøjskolens faglige niveau er solidt. Lærerne veluddannede og langt hovedparten er udviklingsorienterede. Lærernes årsplaner for klasserne er velgennemtænkte og progressive. Lærerne er gode til at differentiere undervisningen, hvilket også er nødvendigt, idet der er stor kognitiv og social spredning i alle klasser. Tylstrup Ud fra fagenes trinmål vurderes samlet set, at det faglige niveau på skolen er tilfredsstillende, dvs. middel eller derover. Undervisningen varetages i overvejende grad af linjefagsuddannede lærere; et faktum, der yderligere understøttes, når 4 lærere om 3 år har færdiggjort nye liniefag. Ulsted Det faglige niveau ligger, som før nævnt, på middel og på enkelte klassetrin over middel. Vadum Skolens faglige niveau vurderes som tilfredsstillende idet eksamens resultaterne de seneste år har vist et gennemsnit over 8. Der er årgange som skolen i kommende skoleår skal være særligt opmærksom på: nuværende 5., 6., og 8. årgang, da der på disse årgange er meget store udsving på elever/klasser. Dette vil vi gøre gennem fokusering af brugen af holddeling og tildeling af specialpædagogisk bistands timer. Vejgaard Østre skole Vejgaard Østre Skole har altid været en skole, hvor der har været lagt vægt på det faglige i undervisningen. Vi vurderer niveauet hos vores lærere som over middel og niveauet hos eleverne generelt som værende lidt over middel. Der er mange meget dygtige elever, en stor middelgruppe og en noget mindre gruppe under middel. 60

61 Bilag Selv om vi på skolen har en struktur, som er teambaseret med afdelinger og årgangsteam, vejer det tungt, at de enkelte fag varetages af lærere med kvalifikationer hertil. Forældregruppen vurderes til at have en social sammensætning, der ligger over middel. Det er fremherskende, at det betragtes som havende væsentlig betydning at gå i skole og gøre det så godt, som man er i stand til. Lektier er et anerkendt redskab til både at indøve færdigheder og arbejdsvaner. Vestbjerg Skolens faglige niveau er overvejende tilfredsstillende. Det som indeværende kvalitetsrapport ikke beskriver, er at der er en stor gruppe af meget faglige dygtige elever, men også en gruppe som er under middel. Dette stiller store krav til undervisningsdifferentiering. Derfor vil vi i næste skoleår arbejde med evaluering og undervisningsdifferentiering i matematik og dansk, så undervisningen kan målrettes den enkelte endnu mere. Desuden vil en af kompetencecenterets fokuser i næste skoleår også være undervisningsdifferentiering, så kompetencecenteret kan støtte arbejdet i klasserne både til gavn for de faglige stærke elever og de mindre faglige stærke elever. I næste skoleår ønsker vi endvidere at skabe fokus på skoven som et naturligt læringssted. Vestbjerg Skoles unikke placering i forhold til Hammer Bakker skal udnyttes og vil forhåbentlig smitte af på undervisningens faglige niveau ikke mindst de naturfaglige fag. Vester Hassing Vester Hassing skole er en skole med et højt fagligt niveau såvel fagligt som socialt. Skolen har et godt rygte i lokalsamfundet og nyder stor opbakning i forældrekredsen. I skolens hverdag og elevernes daglige undervisning kommer de ansattes engagement, og den førnævnte opbakningen fra forældrene, til udtryk i form af ro, fordybelse og engagement fra elevernes side. Et godt arbejdsmiljø for skolens elever og ansatte understøtter og har også stor indflydelse på det faglige niveau - fagligt som socialt for. I det hele taget ønsker vi på Vester Hassing skole, i samarbejde med forældrene, at skabe en skole hvor der med udgangspunkt i den enkelte elev, sker en udvikling fagligt, socialt og trivselsmæssigt til fællesskabets bedste. Vester Mariendal skole Vi vil vurdere skolens faglige niveau samlet set som værende middel/over middel. Det er vigtigt for os at skabe vilkår for, at alle skolens elever får de rette faglige, sociale og personlige udforinger. I skoleplan 2006 sættes blandt andet fokus på at gøre eleverne ansvarlige i forhold til at opsætte egne mål og succeskriterier. Ud af planen skal man gerne kunne læse vore læringsgrundlag og læringssyn. Vi anlægger samtidig en anerkendende tilgang til såvel den enkelte elev, hans forældre og til hinanden. På barneniveau understøtter vi den enkeltes udvikling af sine talenter og styrkesider ved at agere med mangfoldigheden. Vi værdsætter forskellighed i en mangfoldighedskultur, hvor alle har ret til at udvikle sig. På voksen-niveau kommer det til udtryk i en mangfoldighedsledelse. Vi oplever vores skolekultur som værende god og som et godt afsæt for udvikling af en evalueringskultur. Vi er bevidste om, at formålet med systematisk evaluering er at blive klogere og forbedre skolens virksomhed samt at løfte en skoles selvbevidsthed og identitet ved at give skolens interessenter indsigt i, hvad der sker. På hjemmesiden kan man se sammenhænge mellem helhedsaftale, skoleplan, kvalitetsrapport og skolebestyrelsens principper. Det professionelle miljø handler om kvaliteten og udbyttet af samarbejdsrelationerne på skolen. Lærerne er opsat på at levere den bedste undervisning og føler et stort ansvar for alle elevers succes. Mål, evaluering og dokumentation er en selvfølge. Der udarbejdes årsplaner for teamets samarbejde og for alle fag. En teamledelsesopfordring til de selvstyrende team for skoleåret 2005/2006 var blandt andet: Hvordan vil teamet udvikle en evalueringskultur hvor: - Evalueringen af undervisningen anvendes som udgangspunkt for opfølgning og planlægning af det næste undervisningsforløb? - MI og læringsstile naturligt indgår i det daglige pædagogiske samarbejde - Test som middel til at sikre målene nås - Forældrene inddrages og involveres aktivt eks. individuelle udviklingsplaner, aftaler/ kontrakter kommunikation via hjemmesider, mv - Hvordan sikres elever og forældre viden om de læringsmål rettet mod trinmål og slutmål man arbejder hen imod i alle fag? - Udvikling af skole-hjemsamarbejde; hjemmebesøg, gruppe-samtaler, fordeling af samtaler over året, andet? - Hvordan vil teamet internt støtte hinanden i at skabe et rigtig godt undervisningsmiljø - Hvilke udviklingsområder finder teamet vigtigt at arbejde med i det kommende skoleår, eks som en del af teamudviklingssamtaler med ledelsen? 61

62 Bilag Opfordringen har, som det fremgår af rapporten her, medført, at evalueringskulturen er præget af en mangfoldighed af metoder, skabeloner og perspektiver. Høj grad af skriftlighed gør, at der er sammenhæng mellem niveauerne. Alle interne forventningsafklaringer og årsplaner lægges ud på vores interne personaleintra. På den måde kan alle team læse, hvordan andre team prioriterer, ligesom faglærere kan lade sig inspirere af kollegers beskrivelser. Vesterkærets skole Det faglige niveau er på de fleste klassetrin udmærket. Eleverne på skolen er godt med på det specifikt faglige område og især på det musisk kreative område, og i forbindelse med udarbejdelsen af produkter og præsentationer er vore elever særdeles kompetente og ofte i stand til at fremføre meget kvalificeret resultater i forbindelse med tværsuger, tværfaglige forløb og projektarbejder. Tværfagligheden er et af skolens kendemærker og resultaterne fra denne type undervisning viser sig ofte i, at eleverne kan sætte deres viden, færdigheder og kundskaber ind i en ny og anvendelig ramme som ofte giver gode resultater også fagligt. En klasse fra skolen har således deltaget i en konkurrence om at være den klogeste klasse i Aalborg Kommune, hvor den pågældende klasse fik en 2. plads. De fagligt svage elever opnår rigtig gode resultater gennem en massiv og meget professionel indsats fra skolens kompetencecenter og de enkelte lærere, som bygger deres pædagogiske praksis på at stille faglige krav ud fra den enkelte elevs forskellige forudsætninger. Skolen har f.eks. stor succes med IT-rygsækken som et pædagogisk hjælpemiddel, der kan hæve det faglige niveau langt ud over det forventede for de svage elever. I det hele taget har eleverne en stor erfaring og kompetence på IT-området, hvor den massive satsning på IT i klasserne har båret frugt. Skolen er nået dertil, at eleverne har en stor fortrolighed med anvendelsen af IT til skolearbejdet, som gør at eleverne har en god tilgang til læringen og opnår nogle gode faglige resultater som følge af denne kompetence. I de ældste klasser er der over en årrække gennemgående et godt fagligt niveau, men der er naturligvis en vis variationsbredde i skolens faglige niveau, som må tilskrives flere faktorer, som ligger uden for skolens domæne. Vodskov Skolens samlede faglige niveau vurderes som middel til over middel. Skolen har gennem årene haft forholdsvis mange elever, som er påbegyndt en gymnasial uddannelse, og den generelle tilbagemelding fra UU-vejledere på skolen og fra de gymnasier, som vi samarbejder med, bekræfter skolens egen vurdering. Der er en høj lærer-faglighed på skolen, og vi har nu etableret fagteam, dels for at fastholde det faglige niveau på skolen, og også fordi de specifikt faglige drøftelser har været savnet i vores meget vandrette organisationsform med lærerne organiseret omkring den enkelte årgang af elever. Stor interesse og et højt engagement generelt blandt skolens forældre er også medvirkende til at bevare fokus på at fagligheden skal fastholdes. Vaarst/Fjellerad Skolens samlede faglige niveau vurderes til at være over middel. Dette bygger dels på interne vurdering af elevernes faglige niveau, dels på løbende tilbagemeldinger fra elever, som vi afleverer til kommunens øvrige skoler efter 7. klasse. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Bislev Skolens rammer i skoleåret 2006/07 har været tilfredsstillende. 62

63 Bilag Byplanvej Udviklingen i rammebetingelserne gennem en del år har været en tilførsel af ressourcer til undervisning i nationalt besluttede fag og en reduktion i øvrige ressourcer. Beregningsfaktoren er faldet, og dermed er timetallet til andet en direkte undervisning formindsket, dvs. bl.a. timer til efteruddannelse. Kronebevillingerne er reduceret gennem de sidste mange år, og skolens budgetter kan ikke dække de reelle behov, bl.a. i forhold til vikarudgifter, vedligeholdelse, inventar, undervisningsmaterialer og kurser. Ellidshøj Skolen er færdigombygget i indeværende skoleår, og vi anser såvel rammer som indhold for at være optimale. Vi er eksempelvis hel up to date med it-udstyr såvel maskinel som netværk. Har eksempelvis to klassesæt bærbare computere med trådløst net. Vi ser os i høj grad gearet til den rummelighed, der har været i højsædet i Aalborg Kommune i de seneste år. Farstrup Farstrup skole har oplevet rammebetingelserne omkring timeressourcerne, i det tidligere Nibe kommune, som gunstige i forhold til den pædagogiske hverdag. Skolen har haft lønsumsstyring, hvilket blandt andet har bevirket, at der er blevet satset på IKT området. Der har været ansat ekstra personale til at understøtte lærernes undervisning, og mediateket har haft udvidet deres aktiviteter ift. indførelsen af Junior PC kørekortet. Samtidig har skolen løbende investeret i computere (både stationære og bærbare pc ere) og udbygget netværket. En stor udfordring for Farstrup Skole i fremtiden er et dalende elevgrundlag i distriktet, således skolen går fra at være 2-sporet i overbygningen til at være en 1-sporet skole fra 0. til 9.klasse. Samtidig afvikles 10. klasse til fordel for centrene i Aalborg Udfordringen består i at fastholde det faglige miljø i overbygningen. Skolens vedligeholdelsesstand og bygningsmasse er ikke nævnt i rammebetingelserne. Men får dog alligevel et lille ord med, idet skolen bærer tydeligt præg af behovet for renovering. Mange undervisningslokaler er ikke i overensstemmelse med tankerne omkring fleksible læringsmiljøer og står meget nedslidte. Dog er naturfagslokalerne blevet renoveret i skoleåret 06/07. Ferslev Det dalende elevtal får særlig store konsekvenser i overbygningen, idet der i vores område er tradition for i en del familier at tage 8. og/eller 9. klassetrin på efterskole. Dette sammenholdt med, at vi de to seneste år ikke har modtaget elever fra Ellidshøj skole til 8. klasse, betyder, at der fremover vil være et begrænset grundlag for at opretholde to spor på 8. og 9. klassetrin. Det dalende elevtal medfører færre ressourcer til overbygningen til bl.a. etablering af valgfagsordning. Den kommende periode må vi nytænke dels vedr. valgfagsordningen, holddannelse på tværs af årgange og dels vedr. organiseringen i årgangsteam i overbygningen. Herudover har vi behov for at få tilført midler til kompetenceudvikling og efteruddannelse, således vi får mulighed for en højere grad af linjefagsdækning indenfor fagområderne historie, kristendom, håndarbejde og idræt. I løbet af de kommende (2-5) år vil der blandt personale pga. alder ske en løbende udskiftning, som kan medføre ændringer i behovene for videreuddannelse. Filstedvej De samlede rammebetingelser vurderes som fornuftige, men snævre. Der er ikke længere mulighed for at skolen i særlig høj grad kan opprioritere fag eller styrke andre opgaver. Desuden ville vi gerne kunne tilbyde endnu bedre udviklingsmuligheder til elever med indlærings- og AKT-vanskeligheder, samt bedre efteruddannelsesmuligheder til det pædagogiske personale Frejlev Med de nuværende time- og kronebevillinger ser det fornuftigt ud. Vikarkontoen er en sårbar størrelse, og der skal ikke mange uregelmæssigheder til, før den bliver opbrugt godt og vel. Et evt. overforbrug på vikarkontoen dækkes af driftsbudgettet. Gandrup Med en gennemsnitlig klassekvotient på 18,9 pr. klasse, er vi meget privilegerede. Dette giver sammenlignet med andre skoler mere tid til den enkelte elev. Til gengæld ligger Gandrup Skole temmelig højt mht. til den lærerarbejdstid, der anvendes til undervisning. Dette er selvfølgelig helt i ministeriets ånd, men undertegnede kunne godt tænke mig, at der var mere til andet arbejde til den enkelte lærer, herunder fx udviklingsarbejde. 63

64 Bilag Gandrup Skole har mange pc er pr. elev. 2,78 pc er/elev er langt bedre end landsgennemsnittet. Det betyder også, at vi har elever, der meget tidligt og selvstændigt mestrer it-teknologi. Gennemsnitligt elevfravær på 8,9 dag/elev opfatter undertegnede som et højt tal, i hvert fald sammenlignet med personalets årlige fravær. Der hersker ingen tvivl om, at dette er et af de steder, hvor undertegnede i fremtiden vil have skærpet fokus. Gandrup Skole har et relativt yngre lærerpersonale med en gennemsnitsalder på ca. 35 år. Lærerpersonalet er for alvor ved at få fodfæste mht. at undervise og dygtiggøre sig i de forskellige samarbejdsfora. Personalet er meget engageret og er ligeledes meget faglige dygtige. Vi er alligevel som skole glade for, at vi via tilskud fra ministeriet og efterfølgende Aalborg Kommune endelig kan sende ikke færre end 20 % af lærerpersonalet på længere eftervidereuddannelse. Gandrup Skole har en del lærere, der ikke underviser i deres liniefag, som det fremgår af en af de udfyldte tabeller. Eksempelvis har vi endnu ikke en n/t linifagsuddannet lærer (men det har vi så om tre år). Til gengæld er en af de lærere, som har en del n/t timer tidligere fysik/kemi-lærer. Vedkommende har således gode forudsætninger for at undervise i faget. Vi vil dog vi fra skolens side ønske, at forskellige liniefagsuddannelser fortsat kunne udbydes fremover. Der hersker ingen tvivl om, at en liniefagsuddannelse eller en uddannelse på mindst pd niveau er afgørende for at kunne højne fagligheden i skolen i fremtiden. Undertegnede kan dermed konkludere, at skolens rammebetingelser samlet set ligger over middel. Gistrup Skolens rammebetingelser er generelt tilfredsstillende selvom skolen i de senere år i høj grad har kunnet mærke besparelserne/harmoniseringerne på timeressourcerne. Gistrup Skole har på flere årgange relative store klasser. En tredjedel af skolens normalklasser er relative små og mangler birum forsøges modvirket ved arbejdsborde/grupper på de lange gange. En renovering af lokalerne til de ældste elever er stærkt tiltrængt, og skolen har fortsat ikke fået den ombygning af indskolingen, som vi p.t. er registreret for. (Blev aldrig til noget, grundet en akut besparelse.) Set i lyset af de seneste års opgaver, som i forbindelse med uddelegeringen, registrering, og kvalitetsvurdering har skolens ledelse/sekretariat behov for mere tid til disse opgaver. Ledelsen bør i forbindelse med de daglige opgaver kunne følge disse meget bedre ved direkte tilstedeværelse. Gl. Hasseris Vi kan ikke dække vores vikarbehov indenfor den udmeldte ramme og vi har i dette skoleår ikke set os i stand til at dække vikartimerne indenfor den almindelige timeudmelding. Det betyder, at vi har måttet købe os til ekstra vikartimer for kr. Det er gået ud over vores undervisningsmidler, hvilket berører især bogkøb og IT. Det er beklageligt, da det får pædagogisk indflydelse for udviklingen og undervisningen. Desuden lægger vores fysiske rammer hindringer i forhold til opbrud i klasseundervisningen, etablering af værksteds- og projektarbejde, de mange læringsstile m.m. Vi håber meget på at vores ombygning af indskolingen kan effektueres i 2008, da det vil skabe gode rammer for indskolingen. Gl. Lindholm Den decentrale styring uddelt til skolen betragtes som et stort gode. Det gamle eventyr om konen i muddergrøften, hvor devisen er, at mer vil ha mer, er ikke gældende på skolen. En præcis og målrettet indsats mod et forbedret undervisningsmiljø er højt på ønskelisten. Sammenlignet med oplandskommunen er Aalborg foran med alle forhold. Grindsted Grindsted skole opleves af skolebestyrelsen som værende en velfungerende skole på det pædagogiske område, men at de fysiske rammer er meget slidte. Det gælder både skolen og Dus 1. Flere gange har Grindsted skole været på investeringsplanen med nye bygninger, men hver gang er ombygningen udskudt nu på ubestemt tid. Klasselokalerne befinder sig i udtjente træbarakker, som ikke muliggør særlig meget fleksibel undervisning, og toiletforholdene i skolen og Dus 1 er af ringe standard. Både i børnehaven, Dus 1 og Dus 2 er der pladsmangel, da der er stor søgning til alle afdelinger. Det har i gentagne perioder været nødvendigt at leje en spejderhytte i Hammer Bakker for at modtage børn på ventelisten til børnehaven. En udmærket pædagogisk løsning, der dog forringes ved at være en ad-hoc løsning, der kun er bevilliget for et år af gangen. Landsbyordningen har fine ude områder og udnytter den omkringliggende natur meget. Idrætsfaciliteterne er gode, såvel indendørs som udendørs anlæg. Gudumholm Vi har fantastiske fysiske rammer både ude og inde. 64

65 Bilag Vi oplever en rammereduktion på lærertimer og en vækst på DUS timer næste skoleår. Det første er skidt, det sidste er godt. Vi løser opgaven indenfor de tildelte rammer, men må undervisningsmæssigt fjerne nogle af de gode tiltag. Gug Under givne forudsætninger mener vi, at vi for de tildelte ressourcer ser os i stand til at drive en god skole. Vi kan selvfølgelig altid ønske os flere ressourcer til f.eks. vikardækning og nyindkøb af undervisningsmateriel. Rent bygningsmæssigt både i forhold til vedligehold og nyetablering mener vi dog, der er nogle mangler. Bygningernes rammer og størrelse sætter pædagogiske begrænsninger, blandt andet i forhold til holddannelse og etablering af fleksible læringsmiljøer. Alle lokaler er i brug i alle dagtimer. Der er ikke disponible rum til rådighed. Der mangles ligeledes lokaler til lærer- og teamforberedelse. Ligeledes kan det være svært at finde penge til skolens udearealer. Udearealerne og aktiviteterne på disse er knappe set i forhold til skolens størrelse. Hals Hals skole fremstår som en byskole i et etagebyggeri på et forholdsvis lille areal. I nær tilknytning til skolen er der dog et stort grønt areal/sportsplads. Desværre er den umiddelbare og hurtige adgang hertil blevet meget besværliggjort efter placeringen af Hals Børnehave. Der er generelt gode fysiske rammer, idet skolen gennem de seneste 5 år har været igennem til- og ombygning. Der er gode rammer i de enkelte klasselokaler, men der er stadig få muligheder for at arbejde i mindre miljøer som grupperum eller lukkede arbejdspladser på gangene. Specielt naturfagsfløjen har været igennem en nyrenovering og vil indenfor den kommende tid fremstå som et læringsmiljø, hvor der er rigtig gode rammer for et virtuelt og praktisk læringsmiljø. De nære ude-arealer bærer generelt præg af, at der har været byggeri gennem flere år samt at der har manglet opmærksomhed og økonomiske midler til nye anlæg og udendørs vedligeholdelse. I Hals kommune har al økonomi været decentral, hvorfor de økonomiske rammer for Hals skole ikke har været til at tilgodese udenoms arealerne eller nyindkøb af inventar som knagerækker, borde, stole samt AV udstyr. Herningvej Skolen har svært ved indenfor de eksisterende rammebetingelser at kunne løfte opgaven ud fra det elevgrundlag skolen har. Det er svært at sikre den nødvendige efteruddannelse, bl.a. liniefag ud fra de kursusmidler skolen har. Vi har endvidere en række elever som har svære vilkår, hvilket kræver en særlig indsats pædagogisk og fagligt. Bl.a. rammes skolen af, at der ikke er tildelt timer til en arabisk lærer, selvom rigtig mange af vores arabisk talende elever har et stort behov for at blive understøttet på netop modersmålet. Og især i samarbejdet med forældre er der et væsentligt behov. Skolen har i høj grad brug for en ressourcetildeling der betyder, at vi kan afsætte nødvendige timer til socialpædagogisk indsats og opfølgning på skolen og i samarbejdet med familierne. Ligeledes ønsker skolen at rengøringsområdet opprioriteres, hvilket er vanskeligt med de nuværende normeringer. Skolen har allerede tildelt ekstra timer til rengøring, hvilket tages fra skolens øvrige midler. Rengøringspersonalet er meget presset, hvilket medfører sygdom og belastning. Det er utilfredsstillende og uholdbart. Det er også skolens ønske, at der fra kommunal side tages beslutning om, at skolebodsordninger finansieres centralt, dvs. at der tildeles timer, ens for alle skoler til drift at skolebod, evt. baseret på elevtal. Indenfor de eksisterende rammer, er det svært at drive en tilfredsstillende ordning, hvor midler på nuværende tidspunkt tages fra andre af skolens områder, herunder pædagogiske. Samlet set er vi tilfredse med vores rammer, klassekvotienter og skolens fysiske rammer. 2 spor som prognosen siger i de kommende år er tilfredsstillende. Dog vurderer vi, at skoledistriktet har indflydelse på indskrivning, skolen er begunstiget ved, at vi hidtil har haft en nettotilgang af elever, men at den faktor er usikker hvert år og dermed basis for antal børnehaveklasser. Hou Hou Skole har som en lille landsbyskole en lav klassekvotient. Netop den lave klassekvotient muliggør en højere grad af enkeltintegration en større rummelighed, og giver gode betingelser for udslusning af elever fra specialklassen til normalundervisningen Timetildeling - for det kommende skoleår: Den politiske beslutning om et minimumstimetal for lærernormeringen for de tre mindste skoler i Aalborg Kommune giver skolen rimelige betingelser. Økonomi: Den nye tildelingsmodel samt det faktum at de seneste to år har været turbulente pga. overtidssag og skolerenovering gør det svært at vurdere økonomien netop nu. De fysiske rammer: Til trods for den nylige renovering mangler skolen plads til mødelokale, lokale til sundhedsplejerske, skolepsykolog, forældresamtaler, forberedelseslokale til lærerne og mulighed for gruppearbejdspladser til eleverne. Dette skyldes ikke mindst at et vigtigt element i den samlede renoveringsplan var en klar tilkendegivelse fra politisk niveau i Hals Kommune om, at et Borger og Aktivitetshus ville frigøre skolens gymnastiksal til andre formål. Borger-og Aktivitetshuset er endnu ikke påbegyndt, da den endelige finansiering trækker ud, og skolen lever derfor med et delvist uafsluttet projekt uden nogen garanti for, at denne 65

66 Bilag sidste etape af renoveringsprojektet realiseres. Skolens fysiske rammer er således ikke optimale, trods renoveringen, da sidste del, der bl.a. skulle give alle klasser mulighed for at have et klasselokale, der ikke samtidig er faglokale, mangler. Højvang Skolen har særdeles gode fysiske rammer. Der er store, veludstyrede faglokaler, gode fællesrum indrettet til forskellige læringsstile og mange grupperum, som giver muligheder for at arbejde med holddeling. Skolen fremtræder generelt velholdt og ren. Udearealerne er velholdte og børnevenlige. Der er ingen pladsproblemer og gode personalefasciliteter. De økonomiske rammer er tilfredsstillende. Mht. timeressourcer er der specielt behov for flere timer til elever med særlige behov i en så rummelig skole som Højvangskolen. Klarup Skolens rammebetingelser er nok som sådan rimelige, men burde helt bestemt være bedre. Lokaleforholdene er helt utidssvarende set i forhold til skolens elevtal og den opgave, der skal løses i dag og i fremtiden. De timemæssige bevillinger er bestemt også meget beskedne set i forhold til skolens elevtal og elevsammensætning, hvilket også tydeligt fremgår af antallet af elever per lærer andet steds i rapporten. Vi har gennem de seneste 11 år set et markant fald i timerne til specialundervisning. Det gennemsnitlige timetal til den generelle specialundervisnings forebyggende og foregribende indsats for elever på klassetrin er fx fra faldet fra 0,22 til 0,14 ugentlige timer per elev, mens antallet af støttekrævende elever på disse årgange bestemt ikke er faldet i samme periode, tværtimod. Timerne til holddannelser er i den samme periode blevet mere end halveret, mens pengene til undervisningsmidler har ligget nogenlunde stabilt og således er steget fra 1185 kr. til 1565 kr. i gennemsnit per elev per år (Det sidste beløb er ikke fratrukket 3% besparelsen i 2006). Prisudviklingen taget i betragtning er der næppe tale om en reel stigning, som modsvarer de tilsvarende prisstigninger. Kongerslev Middel Kærby Skolens rammebetingelser er overordnet set gode. Engagerede lærere, pædagoger og forældre. Børn der trives og lærer. Den bekymring der kan være er, at der bliver skåret for dybt i skolens mulighed for pædagogisk udvikling. Det sker på to måder. Der er igennem flere år blevet skåret på omregningsfaktoren, altså de timer der følger med ved siden af undervisnings-timetallet, det er i disse timer skolen kan igangsætte pædagogisk nytænkning, holddannelse m.v.. Det andet forhold er en tendens til central styring af udviklingen (forvaltning, byråd, undervisningsministerium), en for stram eller omfattende central styring kan dræbe det nødvendige ejerskab til udviklingen og det historiske ønske om fra lærere og pædagogers side at udvikle egne tanker og ideer. Bygningsmassen og udearealer skal ligeledes prioriteres. Langholt Skolen har gode fysiske faciliteter. Langholt skole har gennem de sidste år fået tildelt resurser til ombygning, så skolen i dag fremstår tidssvarende, med DUS som en integreret del af skolen, hvilket giver øget mulighed for fleksible læringsmiljøer. Der er gode udenoms arealer og mulighed for brug af Langholt hallen. Skolen har veluddannede og motiverede medarbejdere. Det er svært at vurdere de økonomiske resurser lige nu. To vigtige problemstillinger, som kan nævnes er, at det umiddelbart ser ud til at blive svært at bibeholde det nuværende niveau på it-området, der for en stor del er tilvejebragt af midlerne fra Undervisningsministeriet til 3. klasserne, og at det er problematisk, at ledelsestiden udhules af den øgede mængde administrative opgaver, der tilgår skoleledelsen i disse år. Da det ser ud til, at den samme tendens gør sig gældende for lærerområdet, er det uvist, om den tildelte undervisningstid kan tilgodese fremtidens behov. Løvvangskolen I forhold til rammebetingelserne består skolens udfordring bl.a. i at bevare skolen som en to-sporet skole. Klassekvotienten er p.t. høj på flere årgange, hvilket ikke umiddelbart er hensigtsmæssig for eleverne og undervisningen. Skolens ressourcetildeling vurderes dog at være befordrende for den positive udvikling. Mellervang Timetildelingen til undervisningen er for lav, dette gælder specielt for overbygningen, hvor der er behov for flere undervisningstimer til specielt de naturvidenskabelige fag. Ud fra skolens rammebevilling er det ikke muligt at give undervisningstimer udover minimumstimetallet, hvilket er for lavt til at opfylde de faglige krav. Skolen fysiske rammer er nedslidte og utidssvarende. Der er behov for plads og ændringer, så undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. I 2007 renoveres indskolingsafdelingen og en del af mellemgruppens afdeling. Næste 66

67 Bilag etape er planlagt til Der er behov for at fremskynde renovering af udskolingsafdelingen og skolens fællesfaciliteter. Mou Når jeg sammenligner de ressourcer vi har haft i Sejlflod Kommune, som gælder indtil 31. juli 2007, med de ressourcer/rammer jeg pt. planlægger med næste skoleår under Aalborg Kommune, så kan jeg konstatere, at vi fra august 2007 får færre arbejdstimer at gøre godt med. Vi skal af med 2 lærere og får mindre tid til ledelse (fra til timer). Pt. er det uafklaret om vi også bliver beskåret i sekretærtid samt arbejdstid til TAP-personalet. Da vi ønsker at opfylde kravene til undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan kommer de færre timer til undervisning næste skoleår til at betyde, at vi får færre holdtimer. Nibe skole De bygningsmæssige rammer har efter tre store renoveringer givet fine muligheder for udvidelse af undervisningens organisering i indskolingen og overbygningen. Skolens IT standard er god, og IT bruges i en meget stor del af undervisningen. Der har været problemer omkring vikardækning ved sygdom. Nr. Uttrup Skolens rammebetingelser er ikke så ringe. Der kan naturligvis altid bruges mere/flere midler/flere resurser. Der skæres ind imellem rigeligt sidst i forhold til næste skoleår en meget stor nedskæring lokalt på resurserne til skolens specialundervisning svarende til knap ½ lærerstilling. Som skemaet er opstillet skal der ikke tages stilling til de fysiske rammer, hvor vi kraftigt ønsker os mange flere såkaldte fleksible læringsmiljøer. Disse vil også betyde meget i samarbejdet mellem skole og DUS. Nørholm Ok, dog mangler vi meget en ½ hal Nøvling På Nøvling Skole bliver en del af økonomien uddelegeret til de enkelte lærer/pædagog teams, og dette har resulteret i en meget stor økonomisk ansvarlighed blandt personalet. Vi har meget få fejlkøb af blandt andet undervisningsmateriale samt meget få fejlkopieringer m.m. Denne meget store ansvarlighed blandt personalet kommer i dagligdagen helt ud til eleverne, hvor det viser sig, at eleverne er meget omhyggelige med at forsyne f.eks. lærebogsmaterialer med bogbind. Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende, og det samme er gældende for skolens IT-udstyr. Nøvling Skole har meget få årgange som ikke er et -sporet. Dette har den konsekvens, at timetildelingen kun rummer meget ringe muligheder for holddannelser. Dette skal forståes som hold med et lavere antal elever i forhold til elevtallet på klasseniveau. På Nøvling Skole vurderes det, at skolens bygninger er i en meget fin stand grundet at den tekniske service leder er meget dygtig til at holde bygninger og inventar ved lige, samt at han påbegynder reparationer, lige så snart skaderne er sket. Skolen har meget ringe vilkår, hvad omhandler indendørs idrætsfaciliteter samt indendørs fleksible læringsmiljøer. Sebber Skolens rammebetingelser vurderes som gode. Skolens er lille, men der har været tildelt tilstrækkelige ressourcer både med hensyn til personale og materialer til, at det er muligt at skabe gode rammer for undervisningen. Ved renovering af skolen i 2004 blev der samtidig skabt tidssvarende og fleksible fysiske rammer, der sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for såvel elever som personale. Seminarieskolen Generel vurdering er, at bevilling indenfor normalundervisning pr. elev bør øges således, at skolen kan fremstå som en moderne og tidssvarende uddannelsesinstitution. Vi vurderer, at skolens rammebevilling indenfor elever med special- og socialpædagogisk bistand ikke er tilstrækkelig. Det vurderes yderligere, at skolens rammebevilling indenfor efteruddannelse/videreuddannelse eller kompetenceudvikling af medarbejderne bør øges betragteligt. Skansevejen Overordnet er vores rammebetingelser for at drive skole meget gode. Der er dog 3 områder, som jeg ved denne lejlighed (igen) vil pege på. 67

68 Bilag Etablering af musikhus Der er i en del af skolen stor sammenhæng mellem de fysiske rammer og den pædagogiske aktivitet, vi ønsker, der skal finde sted i skoledagen. Vi har således etableret fleksible læringsmiljøer i vores indskolingsafdeling og i en del af vores mellemtrinsafdeling. Ifølge investeringsplanen vil skolen få tilført midler i 2007/2008, så vi kan indrette fleksible læringsmiljøer i resten af mellemtrinsafdelingen og overbygningsafsnittet. Skolen har i 2006 skoleår fået bevilget elektronisk brandalarm i alrummene i overbygningen, hvilket lovliggør en indretning af alrummene til undervisningsbrug, men vi er dog stadig afhængige af, at midlerne udløses efter den eksisterende investeringsplan, idet mindre bygningsmæssige ændringer og en udflytning af musik er påkrævet. Musikundervisningen i musiklokalet på 3. sal generer i den grad den daglige undervisning. Vores overbygning er således både støj- og lokalemæssigt presset, hvorfor vi ser frem til, at vi i forbindelse med investeringsplanen 2007/2008 kan få ændret forholdene. Skolens udearealer Investeringsplanen tager imidlertid ikke højde for vores særdeles mangelfulde udearealer. Vi er den skole i Aalborg Kommune med absolut færrest udekvadratmeter pr. elev. I 1997 blev Bakkelygade 2 tillagt skolen, og vi har de efterfølgende år indrettet og renoveret legepladsen udenfor skolens mure. Vi har troet på, at vi kunne indrette os, så området kunne bære knap 500 elever i frikvartererne og 150 børn i DUS-tiden. Vi har måtte erkende, at det ikke kan lade sig gøre, så vi må bede om hjælp både økonomisk og inspirationsmæssigt til at etablere/indrette skolens udeareal, så det kan leve op til elevernes, forældrenes, personalets og måske også det politiske systems krav og forventninger til en skoles udenomsfaciliteter i Vi ser 2 muligheder: A. Indkøb og indretning af parcellerne Rolighedsvej 1, 3 og 5. Denne løsning er selvfølgelig en omkostelig affære, men vil tilføre skolen den nødvendige plads B. Idemæssig og økonomisk hjælp til at indrette de nuværende udearealer Begge muligheder skal opfylde vores ønsker om i langt højere grad at indrette udearealerne, så de lægger op til fysisk aktivitet. Det er vigtigt, at der etableres stille områder, hvor det sociale liv kan udfolde sig. Det er også vores ønske, at udearealerne indgår som en naturlig del af skole- og DUS-miljøet, der støtter børnene i deres tilegnelse af kundskaber og samtidig danner ramme om deres oplevelser, virkelyst og fordybelse. Vi ser frem til det politiske systems velvilje i forhold til en opkvalificering af skolens udeområder. Rummelighed På Skansevejens Skole arbejder skolens pædagogiske personale til stadighed på at udvikle fagligt og socialt kompetente elever, der efter endt skolegang er parate til gå ud i livet og tage fat på en ungdomsuddannelse. Skansevejens Skole vil gerne være en skole for alle en rummelig skole, hvor læring sker i et kreativt, positivt og varmt miljø et godt sted at være for at lære. En skole i konstant udvikling. Specielt i år har vi oplevet en voldsom nedskæring på timeressourcen til det tokulturelle område. Vi får - i en tid med flere og flere børn med specielle behov - også reduceret ressourcerne til den social/pædagogiske bistand generelt, hvilket sammenfattende bevirker, at det bliver sværere og sværere at leve op til de fine tanker om en rummelig folkeskole. Nedskæringen på området har på vores skole været knap 20%. Rammekriterierne specielt økonomien og de politiske holdninger og værdier opleves dårligere og dårligere og i modstrid med personalets ihærdige arbejde med at tilpasse og differentiere undervisningen, så alle elever kan deltage aktivt og meningsfyldt i det faglige fællesskab. Vi må derfor opfordre det politiske system fortsat til at sikre ressourcer, der passer til de udfordringer, vi specielt har i forhold til visionen om den rummelige folkeskole. Jeg tager ikke stilling til, om der er penge nok i systemet; men så er tiden der til at tænke anderledes. Lad ikke inklusionen strande på grund af manglende økonomiske muligheder! Stolpedalsskolen Skolen har gennem en årrække oparbejdet et større underskud, som nu i følge aftale med skoleforvaltningen er under afvikling. Dette betyder, at vi sparer ca. 1½ lærerstilling samt ca kr. på driftsbudgettet over en 3 årig periode, hvor dette er år 1. Denne besparelse betyder meget for den pædagogiske udvikling, idet vi hele tiden skal foretage beskæringer og lave prioriteringer på time- og driftsbudgettet. Vi ser frem til at kunne drive skole på de principper, der i Aalborg Kommunale skolevæsen gives resurser til. Alle medarbejdere arbejder loyalt med disse besparelser, men i en presset tid hvor kravene til lærernes arbejdsindsats bliver større og større, ville det være både nemmere og sjovere at drive skole, hvis vi havde de samme vilkår som øvrige skoler i kommunen 68

69 Bilag Vesterkærets skole Skolens rammebetingelser skal ses ud fra en politisk, ressourcemæssig og kulturmæssig synsvinkel. De ressourcer der tildeles skolen i form af arbejdstid og økonomisk råderum dækker på mange måder opgaveløsningen, selv om der ofte kan være behov for øgede ressourcer til visse opgaver. Skolen repræsenterer i høj grad en udmøntning af Rummelig skole, som bl.a. viser sig i at der er en meget lav udskillelsesprocent for eleverne. Der bliver ydet en stor massiv indsats i forhold til fagligt og socialt svage børn som bl.a. gør, at de rummes i det normale undervisningstilbud med de omkostninger, det kan have i forhold til klassernes gennemsnitlige faglige og sociale niveau. Skolen har gode fysiske rammer, som giver rig lejlighed for udfoldelse i forhold til undervisningen, som gør, at lokalområdet kan inddrages. Når skolen får udbygget med fleksible læringsmiljøer på de sidste etager, vil skolen kunne give optimale rammer for elevernes læring, hvilket givet vil afspejle sig i det faglige niveau. En rammebetingelse, som er meget afgørende for skolens virke, er den store forældreopbakning der er. Såvel skolebestyrelsen som de enkelte forældre er i høj grad med til at skabe nogle optimale rammer for skolens virke gennem en solid opbakning og anerkendelse af skolens arbejde. Sulsted Vi har fået bygget skolen om i 2005/06, og har fået en rigtig dejlig skole med god indretning til fleksible læringsmiljøer. Vi har i den anledning brugt af egne resurser for at færdiggøre det, og vi synes selvfølgelig, at vi mangler kroner til at lave skole for, men vi håber at vi klarer det. Tildeling af timer giver et stramt timebudget for kommende skoleår, men kan også tilskrives faldende elevtal. Svenstrup Skolens snævre fysiske rammer for mellemtrin og overbygning kan være problematiske og kræve kreative løsninger set i forhold til mulighederne for at skabe fysiske muligheder for holddannelse Timetildelingen betyder, at vi netop kan opfylde minimumskravene til timer i normalundervisningen. Dvs. kun få muligheder for to-lærerordninger/deletimer Timer til specialpædagogisk bistand dækker behovene, især fordi vi får tildelt timer i rummelighedspulje og fordi lærerne i kompetencecentret kan arbejde efter årsnorm. Efter-og videreuddannelse på plussiden i næste skoleår er tildeling af timer til to liniefag og tre vejlederuddannelser.. På minussiden for fremtidige år er bekymringen for tildeling af timer til faglige kurser til opdatering og til nye fag. Sønderbro Generelt er skolens rammebetingelser tilfredsstillende. Skolen har en lav gennemsnitlig klassekvotient, hvilket giver mere tid til den enkelte lev. Dette er imidlertid også nødvendigt med den store andel af tosprogede elever, som skolen har. Skolen råder over et tilfredsstillende antal PCére, der gør det nemt at integrere IT i undervisningen. Skolen er næste år beskåret kraftigt i antal timer til undervisning i dansk som andetsprog (fra 103 til 79 ugentlige lektioner), hvilket set i lyset af de mange tosprogede elever ikke er tilfredsstillende. Der har været afsat mange timer til lærernes efteruddannelse, hvilket er meget tilfredsstillende, idet et veluddannet personale er nøglen til en velfungerende skole. Sønderholm Rigtig gode rammer med undtagelse af lokaler til indskoling. Her ligger et projekt dog færdigt til licitation med afventning på den nye kommunes nye prioritering Tofthøj Over middel indtil sammenlægningen med Aalborg Kommune. Vort årlige elevtimetal er blevet reduceret med ca timer, hvilket i det kommende skoleår bliver mærkbart på især de praktisk-musiske fag, hvor vort udbud bliver meget ringe. Den værste konsekvens er dog reduktionen af timer og rådgivning i kompetencecentret, hvor vi mister ca timer til den fleksible løsning, der har sikret, at vi har kunnet rumme elever, der i Aalborg ville være blevet visiteret til specialpædagogiske tilbud lang fra det hjemlige miljø. Denne forringelse vil efter vor opfattelse på sigt medføre en katastrofal forringelse af kvaliteten i kompetencecentret, idet vi så atter vil være tilbage i segregering og udstødelse, hvor den faglige ekspertise atter udøver en objektiv fordeling af eleverne ud fra diagnosticering og efterfølgende rigid og ensidig behandling af specifikke elevproblemer i specifikke tilbud. Eleven er blevet reduceret til en sag, der kan behandles. Hvor er respekten for elevens behov for at være almindelig sammen med kammerater og familier i nærheden af hjemmet? 69

70 Bilag Hvor er respekten for, at disse elever også skal sikres en ordentlig udvikling af alle talenterne og ikke blot behandling af det, der er sygt? Fremtidens specialpædagogiske bistand ligger meget langt fra den billige og lang mere effektive udnyttelse af specialresurserne, som Tofthøjskolen specielt og Sejlflod kommune generelt har praktiseret. Dette er så stort et tilbageslag, at det meget fint illustrerer, at dialogen mellem de 2 kommuner har svigtet totalt, når detaljerne har skullet forklares og forstå. Dette er en stor fejl og burde rettes omgående. Tornhøj Tornhøjskolen har rimelige rammer, såvel fysiske som økonomiske, når man medtænker, at skolen endnu ikke er renoveret efter den målsætning, kommunen lagde i Imidlertid ved vi, at det bliver den omkring år Vi har altså ikke de optimale fleksible læringsmiljøer, men vi har undervejs fået renoveret nogle faglokaler m.m. Skolen har fået del i kommunens udviklingspuljer til særlig OBS-funktion, hvilket letter presset i den alm. undervisning. Selvom vi ikke har tilstrækkelige timer til støttekrævende børn, så synes vi alligevel, at undervisningen hænger godt sammen. Tylstrup Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende og up to date. Det samme gælder IT-standarden, hvor antallet af og kvaliteten af maskinerne er helt OK. De fysiske rammer bærer selvfølgelig præg af, at det er en skole, der har over 40 år på bagen, men både større og mindre bygningsmæssige forandringer (bl.a. visse muligheder for fleksible læringsmiljøer) har bedret undervisningsvilkårene betragteligt. Den kendsgerning, at skolen i store træk er en ét-sporet skole, har som konsekvens, at timetildelingen kun rummer ringe muligheder for holddannelser forstået som hold med et lavere antal elever i.f.t. elevtallet på klasseniveau. I indskolingen giver DUS-overlapningstimerne dog en del luft det ville være en stor fordel, hvis noget lignende kunne være tilfældet på mellemtrinnet! Hvis rummelighed kommer ind under betegnelsen rammebetingelser, kan det dog være på sin plads at understrege(som også gjort andetsteds), at rummelighed KAN have sin pris! Ulsted Skolens pædagogiske rammer har under gl. Hals kommune haft gode timetildelinger. I forbindelse med kommunesammenlægningen er det samlede personale på undervisningsdelen reduceret kraftigt. Dette har bl.a. medført, at alle rådighedstimer fra næste skoleår er væk. Skolen overholder de vejledende timetal i henhold til styrelsesvedtægten for Aalborg kommunale skolevæsen. Ulsted skoles fysiske rammer er på mange områder meget gode. Skolen har gennem de seneste år gennemgået en renovering således, at den i dag fremstår i en god stand. Dog er der enkelte områder, hvor der er behov for renovering. Vadum Skolens rammebetingelser vurderes som tilfredsstillende. Tildeling af rummelighedspulje i næste skoleår vil give skolen udvidede muligheder. Vejgaard Østre Skolen har inden for de sidste par år afsluttet et omfattende ny- og ombygningsprojekt til cirka 30 millioner kroner. Der er herigennem skaffet faciliteter, som giver en fornuftig mulighed for at arbejde med fleksible læringsmiljøer. Lokalestørrelsen varierer fra små lokaler på ca. 46 kvm. til nogle store lokaler på helt op til ca. 100 kvm. Der er et ønske om at have lokalemulighed for ud over i idrætshallen og salen at kunne samle en større del af eleverne og/eller personalet. Ser man nøgternt på de fysiske rammer, kan faciliteterne til musik og drama ønskes bedre. Endvidere vil det også være et løft, dersom hele indskolingsafdelingen (DUS og de yngste årganges undervisning) kunne samles endnu bedre. Vores AV og IT bestand er kommet fantastisk godt med i løbet af de sidste par år. Vores struktur og timeudnyttelse gør, at der i personalegruppen er en overvejende tilfredshed med mulighederne for indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Generelt vurderes skolens rammebetingelser positivt. 70

71 Bilag Vestbjerg Generelt er skolens rammebetingelser tilfredsstillende. Skolen har en forholdsvis lav gennemsnitlig klassekvotient, hvilket både kan opfattes som en fordel, men også en ulempe. Fordelen er, at det umiddelbart giver læreren en større overskuelighed og tættere kontakt til den enkelte elev. På den anden side har elevtallet betydning for, hvilke ressourcer, der tildeles skolen. I den sammenhæng må det vurderes, at skolens størrelse m.h.t. antallet af elever ikke bør være mindre, da det vil få indflydelse på det serviceniveau, som skolen kan levere. Skolen råder over et tilfredsstillende antal PC ere, der gør det muligt at integrere IT i undervisningen. Vi har valgt at investere i bærbare computere og vil fortsætte denne udvikling, da det giver stor fleksibilitet. Endvidere har der gennem de sidste par år været brugt en del timer på lærernes efteruddannelse, hvilket har haft stor betydning for skolens pædagogiske udvikling samt at lærerne generelt set er et veluddannet personale. Vester Hassing I Hals kommune fungerede den økonomiske decentralisering godt. Der var stor tilfredshed med den frihed og fleksibilitet, den økonomiske decentralisering medførte. I forbindelse med indtræden i Aalborg kommune pr , er der sket mange ændringer. Det er vanskeligt, på nuværende tidspunkt, at beskrive hvilken indvirkning de nye økonomiske rammer vil få for Vester Hassing Skole fremadrettet. Fakta er, at der på Vester Hassing Skoles drift er sket en økonomisk nedskrivning på ca Hvordan dette kommer til at udmønte sig i praksis, er svært at overskue for indeværende år. Vi føler os godt modtaget i Aalborg kommune og er efterhånden ved at finde vores ben i den nye kommune og dennes praksis. Vester Mariendal Skolen bærer præg af, at bygningerne er 30 år gamle. Lokalerne er ikke optimale til en moderne skole, hvor elevernes individuelle læringsstile er i højsædet, og hvor mulighed for integration af specialklasseelever er vigtigt. Generelt mangler vi plads til lærerarbejdsrum, grupperum, skolebod og fleksible læringsmiljøer. Vodskov Klassekvotienten på skolen (som næste skoleår er endnu højere grundet klassesammenlægninger) er i forhold til lokalernes størrelse høj. Samtidig er skolen en typisk knopskydningsskole, som har mange døde kvadratmeter i form af gangarealer, forbindelsesgange osv. Disse områder kan kun i meget begrænset omfang indtænkes i undervisningen. Ressourcer (undervisningstimer og driftsbevillinger) til skolens daglige drift er acceptabelt. Der mangler derimod midler til en mere tilbundsgående renovering og modernisering af skolen. Vaarst/Fjellerad Inden for rammen er vi i stand til at vedligeholde/udskifte undervisningsmateriale. Ligesom IT-standarden er rigtig god. De fysiske rammer er mere bekymrende, idet Aalborg Kommunes investeringsplaner har medført mange udskydelser af planlagt byggeri/omforandringer her på stedet. Det er også med stigende bekymring, vi ser på beskærelse af ledelsestiden, idet vi oplever at netop denne opgave er i voldsom vækst. 71

72 Bilag Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? Bislev Skolens pædagogiske processer er samlet set tilfredsstillende. Byplanvej De pædagogiske processer er positive og i fortløbende udvikling. Især indenfor undervisningen har de pædagogiske processer taget fart, og samarbejdet i de selvstyrende team er omfattende og tæt. Samarbejdet mellem undervisning og dus kræver fortsat opmærksomhed og udvikling. Med den fysiske strukturelle ændring til fælles børn i fælles hus kan det pædagogiske arbejde og samarbejde i skolestarten optimeres yderligere, og der tages initiativer hertil i skoleåret 2007 / Ellidshøj Skolen er i en fortsat udvikling rent pædagogisk og bliver igennem kursusindsatsen mere og mere kompetente til at håndtere de i dagligdagen opstående pædagogiske udfordringer. Vi har indført elevmægling og mener ikke, at begrebet mobning længere eksisterer på skole. Farstrup Farstrup Skole vurderes som en skole i løbende pædagogisk udvikling. Farstrup skole har stået i forandringernes tegn i de sidste år. I august 2004 indførte Nibe Kommune fælles ledelse, således at Sebber Skole og Farstrup Skole arbejder sammen under en fælles ledelse. Dette bevirkede, at der i skoleåret 04/05 blev iværksat forskellige initiativer til at styrke den fælles kultur mellem skolerne. Et af resultaterne blev, at hele organisationen blev teamorganiseret, og sammen med Sebber skole er der blevet arbejdet med fælles fokusområder, senest med et projekt om faglighed, målstyret undervisning og evaluering. Lærerteamene har desuden i hvert skoleår et pædagogisk indsatsområde at arbejde med. Det medfører, at de pædagogiske drøftelser, der foregår i teamene, hurtigt forplanter sig til forandring af den pædagogiske praksis. I skoleåret 07/08 ønsker skolen at arbejde med en styrkelse af evalueringskulturen på skolen, dels gennem arbejdet med elevplaner dels ved fokuseringen på holddeling dette arbejde sker i samarbejde med CVU. Ferslev I denne skoleplans periode har vi særlig fokus på undervisningens organisering og evaluering med henblik på at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Vi gør en del erfaringer indenfor begge områder og tilrettelægger fora, hvor vi udveksler erfaringer og vidensdeler med hinanden. Vi har taget hul på arbejdet omkring etablering af en evalueringskultur og vil de kommende år rette øge fokus på dette felt. Herudover anvendes en del ressourcer på at videreudvikle det gode forældresamarbejde, herunder inddragelse af klasserådene og forankring af projektet Den gode klasse. Skolebestyrelsen er en aktiv medspiller i dette arbejde. Filstedvej Filstedvejens Skole er en meget udviklingsorienteret skole, der hele tiden arbejder med at videreudvikle og forbedre det samlede læringsmiljø. Lige nu arbejdes der overordnet dels med udviklingen af skolens evalueringskultur, dels med projekt arbejdsro, som handler om at skabe et miljø kendetegnet ved respekt, ansvarlighed og gode omgangsformer. Frejlev Evaluering af pædagogiske principper/nye tiltag drøftes i første omgang i pædagogisk udvalg (PU), hvorefter drøftelser fortsætter i GRUND-teamene (indskolingen, mellemtrinet og udskolingen). Til sidst evalueres/besluttes i Pæd.råd. Gandrup Gandrup Skole arbejder ikke helt systematisk med evaluering. Således arbejdes der med flere forskellige evalueringsformer, hvor portfolio er den mest karakteristiske i skolestarten. Det er meget almindeligt, specielt hos de større børn, at lærerne selv fremstiller tests og evalueringsark. Klasselog er ved at vinde indpas, idet den er mulig gennem vores nye skoleportal via personaleintra (skoleintra). Målcirklen anvendes ikke af lærere på skolen. Som 72

73 Bilag del af principperne vedrørende skole-hjemsamarbejdet har vi på Gandrup Skole afsat tid til to elevsamtaler pr. skoleår. Som pædagogisk planlægningsværktøj gør vi på skolen mest brug af kvalitetsstjernen og eller SMTTE-modellen. Vi har på skolen vedrørende elevplaner indeværende skoleår vedtaget, at lærerne anvender programmet Dette er dermed gjort acceptabelt jf. at kravet mht. elevplaner fra centralt hold kommer efter at lærernes arbejdstid var planlagt for skoleåret 2006/07. I kommende skoleår 2007/08 har vi valgt elevplaner som indsatsområde. I den forbindelse får vi hjælp fra en konsulent gennem CVU-Aalborg. Indsatsområdet kommer i sin helhed til at omhandle evaluering med særlig fokus på elevplaner. Gandrup Skole har vedtaget, at der jf. arbejdet med holddannelser arbejdes med denne organisationsform i vores emneuger/projektuger. Der arbejdes primært ud fra elevernes faglighed, interesser, køn, klassetrin, socialpædagogiske overvejelser og sociale fællesskaber. Endelig har holddannelser via skolens flerårige indsatsområde, læringsstile, vundet indpas. Skolen har endog meget gennemsigtige/transparente principper ift. Skole-hjemsamarbejdet (s. 11). Således har samtlige klasser et klasseforældreråd med hver sin mappe med oversigter over opgaver og værktøjer. Gandrup Skole har indeværende skoleår haft kompetencecentret som indsatsområde. Mht. den specialpædagogiske bistand har vi endog meget eksplicitte principper for tilrettelæggelsen af arbejdet. I den forbindelse arbejdes der eksempelvis med intern visitation og profylaktisk/forebyggende undervisning. Der står en mappe på kontoret med alle principperne (s. 13) nedskrevet, så alle derved har mulighed for at erfare, hvordan procedurerne fungerer. Kcansatte er meget opsøgende i deres arbejde, og der er gennem de seneste mange år lavet undervisningsplaner for elever, der frekventerer kc-centret eller får hjælp af en kc-lærer på klassen. Det nyeste er, at arbejdet omkring eleven foregår i tæt samarbejde med klassens team. Afslutningsvis vurderes det, at skolens pædagogiske principper ligger over middel. Gandrup Skole kunne arbejde mere målrettet og systematisk med evaluering og holddannelser. Men det kan netop også være en kvalitet, at vi ikke ligger for mange skabeloner ned over disse områder, men derimod lader lærerne eksperimentere. Der kan af og til være fordele ved at bruge bottom up frem for top-down styring. Under alle omstændigheder må området vurderes til at ligge over middel efter den gamle karakterskala. Den samlede vurdering på alle tre beskrevne områder bliver dermed, at Gandrup Skole bevæger sig lidt over og over middel. Gistrup Aalborg Kommunale Skolevæsens Fælles Skolebeskrivelse beskriver hvad der skal være kendetegnende ved alle folkeskoler. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 direkte handlepunkter uddybes praksis på alle Aalborgs skoler. Gistrup Skole opfylder p.t. 86 af de 89 handlepunkter. Skoleplanens indsatsområder er derfor især koncentreret om evaluering, sundhed samt DUS-indholdplanen. På disse områder er Gistrup Skole allerede nået i mål på flere delelementer, men ønsker fortsat at udvikle, tilpasse samt implementere disse temaer bedre i de kommende 2 skoleår. Skolens organisation i selvstyrende team er fortsat under udvikling, og tilpasning til nye krav, behov og forventning. I DUS-ordningen arbejdes der ligeledes med pædagogernes faglighed i forhold til undervisningsdelen og fritidsdelen. Generelt er det skolebestyrelsens og ledelsens vurdering, at Gistrup Skole fortsat er i en spændende udvikling. Gl. Hasseris Vi har gang i en meget god pædagogisk udvikling. I indeværende skoleår har vi arbejdet med indholdet i teamsamarbejde og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det har været et godt projekt og har generelt højnet indholdet i teamsamarbejdet på skolen. Samtidig har vi arbejdet med evaluering og fortsætter i kommende skoleår. Både i forhold til evaluering af undervisningen og i forhold til elevplaner. Desuden opprioriteres fagteamene, som skal arbejde med trinmålene for de enkelte fag, afdelingsvis. Vi bliver i kommende skoleår rummelighedsskole, hvilket bliver en forlængelse af et studiegruppearbejde omkring vores kompetencecenter. Her lægges megen vægt på det forebyggende arbejde bl.a. i teamet og at gøre brug af kompetencecenterlærerne som resursepersoner. Endelig forsøger vi i højere grad at inddrage forældrene i ansvaret for elevernes og klassens trivsel og sociale adfærd. Her har vi brugt projekt Den gode Klasse som løftestang, og dette arbejde og denne udvikling forsøger vi at fortsætte. Gl. Lindholm Skolen har arbejdet intenst med de pæd. processer. Der er udarbejdet en model, som tager udgangspunkt i en årsplan, hvor alle aftalte temaer, projekter mm indgår. Til planlægning er der nedsat et pædagogisk forretnings udvalg ( PFU ). Lærerne vælger 5 og pædagogerne 3, der sammen med ledelsen er det filterorgan, der sikrer, at de pædagogiske processer kører på skinner. PFU holder møde hver måned og arbejder desuden i udvalg. 73

74 Bilag PFU udvælger de opgaver, der skal ud i større fora. Processerne betragtes som velfungerende. Grindsted I landsbyordningen er der et nært samarbejde mellem alle ansatte. Pædagogisk Råd udpeger indsats områder, som er af fællesinteresse for hele det pædagogiske personale. Vi har meget fokus på forældresamarbejdet og teamsamarbejde. Derudover deltager Grindsted skole i et fagsamarbejde med Langholt skole og Tylstrup skole i udvikling af fagudvalg i de små fag, for på den måde at opkvalificere de faglige miljøer. Sideløbende arbejder de enkelte afdelinger i landsbyordningen med målrettede indsatsområder. Gudumholm De vurderes samlet meget positivt. Skolen har gennemført en udviklingsproces fra en traditionel skole til en faseopdelt, selvstyrende enhed (både undervisning og pasning), der fuldt lever op til kravene til en moderne skole. Vi har et personale i såvel skole som DUS, der løbende udvikler sig selv og arbejdspladsen til gavn for børnene. Jeg vil sammenfattende konkludere, at vi leverer en høj kvalitet for de økonomiske midler. Jeg er stolt af min skole. Gug Gug Skole er inde i en god pædagogisk udvikling. Der er en sund balance mellem afprøvede erfaringer og pædagogisk nytænkning, både hvad angår struktur og indhold. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige parter i skolen, både skole dus, skole hjem, skole bestyrelse samt ledelse personale. Skolebestyrelsen er i samarbejdet med personalet i gang med at revurdere skolens samlede principper. Det kommende år kommer i høj grad til at handle om implementering af de nyligt opstartede selvstyrende årgangsteam. Hals I de senere år har Hals skole arbejdet med udviklingsprojekter omkring de mange intelligenser, læringsstile, integrering af IT i undervisningen samt trivselsplan mod mobning. Da skolen som nævnt gennem flere år har været præget af byggeri, har mange klasser i disse år ikke haft et fast klasselokale at være/arbejde i. Det har sat et præg på udviklingen af de pædagogiske processer. Generelt har byggeriet i flere faser og på flere niveauer fyldt så meget, at der ikke har været det nødvendige overskud til pædagogisk udvikling. Ledelsen oplever i flere afdelinger ansvar, frihed, interesse og vilje til at prøve nye pædagogiske muligheder. Specielt er indskolingsafdelingen bl.a. i kraft af Ny Skoledag (= Halsmodel ), kommet meget langt i de pædagogiske processer og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det er vigtigt for ledelsen at give mulighed og plads til, at hvert team/afdeling arbejder inden for skolens overordnede rammer. Ansvarlighed og fleksibilitet er nøgleordene. Vi vil skabe vilkår og kultur, der giver mulighed for, at hvert team/afdeling kan udvikle de pædagogiske processer indenfor teamets/afdelingens nærmeste udviklingszone. Herningvej Skolen har de senere år været i gang med en påbegyndt omfattende omstrukturering på alle niveauer. Det betyder bl.a., at fra skoleåret er der truffet endelig beslutning om organisering i afdelingsstruktur. Denne proces har været undervejs længe og blev afprøvet i skoleåret og besluttet i skolens pædagogiske råd foråret Det betyder bl.a., at skolens har et PU, som er bredt sammensat af hele skolens pædagogiske personale. Beslutninger er eller forsøges uddelegeret i takt med omorganisering af skolen. Det har betydet en større medinddragelse, og at beslutninger i højere grad træffes tættere på beslutningstagere. Ledelsen mangler fortsat at formalisere et mere aktivt samspil mellem skoleplan, årsplaner, understøtte team m.m., hvilket forventes at ske kommende skoleår. Der arbejdes ligeledes kommende skoleår på en decentralisering af økonomi på undervisningsmiddelområdet. Ledelse og medarbejderrepræsentanter har ligeledes i enighed besluttet, at der i det kommende skoleår undersøges betingelser strukturelle og økonomiske for en eller anden form for selvstyring og en tidssvarende model for f.eks. indgåelse af helhedsaftaler. Skolen har et skoleudvalg, som repræsenterer medarbejdere og ledelse og som hvert år fordeler timerne efter skolens pædagogiske profil og de ønsker der udtrykkes i personalet. Samlet set vurderer vi, at skolen har et tidssvarende pædagogiske struktur, som er handlingsdygtig og samlet set bevæger skolen og sikrer udviklingsmuligheder for elever og medarbejdere. 74

75 Bilag Hou Som et resultat af de seneste års udviklingsprojekter og indsatsområder arbejdes der nu i indskolingsteamet ud fra teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. Det er endvidere besluttet at fortsætte med en tilpasset udgave af Ny skoledag. Et godt samarbejde mellem skolens landsbyordning og skolen har givet mulighed for at tilbyde bh.kl. og 1. kl. en skoledag, hvor leg og læring kombineres. Vi vurderer, at den meget tætte sammenhæng mellem landsbyordningens børnehavedel og skolen giver eleverne i bh.kl. en god og tryg skolestart. Kompetenceteamet har det sidste år i samarbejde med PPR-Tranumparken udviklet en ny struktur for anvendelsen af ressourcer, der tildeles til specialpædaggisk bistand. Den nye model tages i anvendelse i skoleåret Skolens pædagogiske processer kunne struktures mere, evt. med hjælp fra forvaltningens afdeling for pædagogik og udvikling. Højvang Den pædagogiske udvikling foregår primært i de fire selvstyrende afdelingsteam. Der arbejdes meget bevidst med undervisningsdifferentiering bl.a. ved hjælp af holddeling og fokus på læringsstile. Der er de sidste par år udviklet en fælles evalueringskultur baseret på porteføljer i alle klasser, elevsamtaler, dokumentation og skriftlige årsplaner både for klassens sociale udvikling og for alle fag. Lærere og pædagoger har de sidste tre år haft længere kursusforløb i følgende emner: Børns læringsstile, Elevporteføljer, og Differentiering ved hjælp af holddeling. Arbejdet med elevplaner foregår i et godt samarbejde baseret på, at elevplanerne skal kunne bruges til at opkvalificere undervisningen og skole/hjem samarbejdet. Med de mange specialtilbud, har skolen stor fokus på udviklingen af den specialpædagogiske indsats. Der sker en løbende justering af tilbudene og høj grad af vidensdeling, også i forhold til normalundervisningen. Der er lektiecaféer i alle afdelinger, og der er oprettet lokale AKT-tilbud for elever med dette behov. Kompetencecenteret er meget fleksibelt, og to-sprogsområdet er de sidste år opkvalificeret med uddannelse af lærerne og tilknytning af en faglig konsulent som lærer. Klarup Skole er og har været inde i en spændende pædagogisk og organisatorisk udvikling med afdelingsopdeling og selvfungerende årgangsteam. Vi forsøger at vægte den yderst vanskelige balance mellem faglighed og fålærerprincippet, dvs. med årgangen som en helt central enhed med så få lærere som muligt, der, hvis det kan lade sig gøre, kun underviser med fag, hvor de har liniefag eller tilsvarende kompetence inden for afdelingen, således at lærerne har bedre mulighed for at differentiere undervisningen og arbejde med relevante holddannelser i hverdagen. De tidligere kommunale handleplaner, skoleplanerne og den nye fælles skolebeskrivelse har været og er fortsat - som inspiration - med til at tegne billedet af den skole, vi stiler efter og som er inden for synsvidde, og ikke helt uden for rækkevidde, således som det skal være i en udviklingsorienteret kommune. Vi oplever dog, at nogle af de undervisningsministerielle tiltag desværre er med til at gøre udviklingen mere besværlig, end godt er, og får flere til at rette blikket bagud. Kongerslev Over middel Kærby Som tidligere nævnt er skolen kendetegnet ved fagligt stærke og engagerede professionelle. Det gør, at de pædagogiske processer der er, bliver behandlet konstruktivt og med indlevelse. Det ses blandt andet i arbejdet med elevplaner og Dus-indholdsplanerne, hvor medarbejderne konstruktivt går ind i et udviklingsarbejde med den grundlæggende indstilling, at udviklingshastigheden ikke er ens for alle, men at der er plads til forskelligheden, og at der skal evalueres og drages læring af processerne og produkterne. Langholt Samlet set vurderes skolens pædagogiske processer til at være meget befordrende for opfyldelsen af folkeskolens formål. Vi oplever, at det på en mindre skole er relativt let at implementere nye pædagogiske ideer, og at medarbejdernes engagement er med til at skabe en positiv udvikling i henholdsvis skole og DUS. 75

76 Bilag Løvvangskolen De pædagogiske processer vurderes kvalitativt højt. Særlig processerne omkring dansk som andetsprog, evaluering og elevplaner medvirker til, at skolen er fagligt og pædagogisk godt funderet. Det et tegn på en udviklingsorienteret skole, der prioriterer arbejdet med de pædagogiske processer højt. Mellervang De pædagogiske processer lever op til de lovgivningsmæssige krav. Indholdsmæssigt er der en god pædagogisk udvikling på skolen, hvilket har været gældende de seneste mange år. Fokus skal rettes mod implementeringen af de seneste lovgivningsmæssige ændringer. Mou På Mou Skole har der været arbejdet meget med skolens organisering som faseopdelt skole og selvstyrende teams, herunder også pædagog-/lærersamarbejde i indskolingen. Ligeledes har der været sat meget fokus på trivsel. Det sidste års arbejde med Dokumentations- og evalueringskultur og udarbejdelse af nyt værdigrundlag betyder, at det nu er tiden, hvor vi skal sætte fokus på skolens kerneydelse nemlig læring. Derfor har vi søgt og fået midler fra Aalborg Kommunes centrale kursuspulje om til at indgå i et kompetenceudviklingsforløb med CVU i skoleåret Projektet har fået titlen Den røde læringstråd. Alle skolens lærere samt ledelsen deltager i forløbet. Se evt. vores Skoleplan 2007, som kan findes på vores hjemmeside: Nibe skole Nibe skole har i de sidste år arbejdet intenst med at indføre rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Der har været et tæt samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, ledelse og skolebestyrelse om opgaven. I overbygningen har der været et tæt samarbejde omkring naturfagene, der har været med til at styrke disse fag. I pædagogisk råd har man arbejdet med skolens interne struktur i mellemgruppen og overbygningen. Man har undersøgt, om det var nu, man skulle dele skolen op i 3 adskilte afdelinger, men er nået frem til først at ville afprøve et udvidet fagsamarbejde, da der netop udefra i disse år er fokus på fagligheden. I pædagogisk råd har man arbejdet med evalueringskultur på nogle temamøder i efteråret som optakt til elevplanerne. Det er efterfølgende aftalt, at der arbejdes videre med at finde en brugbar form for elevplanerne set i sammenhæng med hele skole/hjem samarbejdet. Nr. Uttrup Selvom der er en del områder, hvor vi ikke har nedskrevne principper, er skolens dagligdag og virke i høj grad baseret på faste, uskrevne procedurer og traditioner. Der er sat mange arbejder i gang omkring skoleudvikling og ikke mindst med udviklingen af de pædagogiske processer. Dette betyder, at mange pædagogiske processer ændres i takt med fx de udefrakommende tendenser, skolens opmærksomhed, regler, love, bekendtgørelser og beslutninger. Nørholm Velfungerende og velovervejende Nøvling Nøvling Skole bærer præg af at have et meget aktivt og positivt personale samt en også meget aktiv og positiv skolebestyrelse. Der er konstant et meget højt pædagogisk arbejde i gang på skolen, i Dussen samt i børnehaven. Dette pædagogiske arbejde er en blanding af: - Udvikling af forældresamarbejde - Udvikling af evalueringsprocesser samt elevplaner - Forskellige fagudvalg som blandt andet omhandler: Nøvling Skoles udviklingsprojekt: LærDerude koblet til trivselspolitik, motion og motorik. Fælles fagudvalg med Vaarst-Fjellerad Skole og Ellidshøj Skole. I det kommende skoleår er det indenfor fagene: Natur/teknik og musik. Videreudvikling af Dus Indholdsplaner. Videreudvikling af Læreplaner i børnehaven. Udviklingsprojekt indenfor: Fælles Skoleudvikling: Nøvling Skole, en skole i bevægelse. Et udviklingsprojekt i samarbejde med børnehaverne i Visse, vores egen børnehave her på Nøv- 76

77 Bilag ling Skole samt skolen. Projekter omhandler blandt andet børns motoriske udvikling. Opstart i skoleåret Sebber Sebber Skole vurderes som en skole i løbende pædagogisk udvikling. Skolen har sammen med Farstrup Skole arbejdet med fælles fokusområder, senest med et projekt om faglighed, målstyret undervisning og evaluering. Lærerteamene har desuden i hvert skoleår et pædagogisk indsatsområde at arbejde med. Det medfører, at de pædagogiske drøftelser, der foregår i teamene, hurtigt forplanter sig til forandring af den pædagogiske praksis. Inden for de seneste år har undervisningen på Sebber Skole forandret sig hen imod en undervisning hvor: - skoledagen er organiseret med varierende lektionslængder - projektarbejdsformen er kendetegnende - holddannelse anvendes på tværs af fag og klasser med fokus på både faglige og sociale aspekter - evaluering foregår systematisk blandt andet i form af daglig logbogsskrivning og ved brug af målcirkler - der er forsøg med rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen Seminarieskolen Skolens medarbejderstab er yderst motiveret for at arbejde med pædagogiske processer i dagligdagen. Medarbejderne gør et stort stykke arbejde for at opdatere deres faglige og pædagogiske viden, således de lever op til samfundets krav og forventninger til god skoleudvikling. Der er klare forbindelser mellem fælles skolebeskrivelse, Seminarieskolens skoleplan og de daglige pædagogiske processer. De sidste par år er der desuden arbejdet målrettet med skolens teoretiske grundlag, som bl.a. indeholder samfunds-, menneske- og læringssyn. Dette er kædet sammen med skolens værdigrundlag og er sammen med principperne for skole-hjemsamarbejdet vigtige elementer for skolens pædagogiske processer. Skolen er organiseret, så medarbejderne har størst mulig indflydelse på skolens pædagogiske udviklingsarbejder. Skansevejen Skansevejens Skole er en skole, hvor medarbejderne i udpræget grad har ejerskab til skolens udvikling. Vi er nået langt i forhold til implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse ligesom vi i forhold til udviklingen af en samarbejdskultur er langt fremme. Teamsamarbejdet er veludviklet og arbejdet med at udvikle elevplaner, der går hånd i hånd med læring og portefølje-pædagogik går planmæssigt. I skoleåret 2006/2007 har vi opkvalificeret teamets arbejde med årsplaner, forbedret praktikarbejdet og taget fat på elevmægling. Vi er i færd med at indføre elev- og forældreintra, så samlet set er der fuld gang i de pædagogiske processer på skolen. Vi har selvfølgelig også områder, hvor vi kan og skal blive bedre; men det må tage fat på i næste skoleplansperiode. Stolpedalskolen Gennem de sidste 4 år har skolen udviklet sig til at være afdelingsopdelt, og teamsamarbejdet er fundamentet for det daglige arbejde. I indeværende år, som var det sidste i vores 3 årige rummelighedsprojekt, havde vi valgt evaluering som indsatsområde. Her skulle teamsamarbejdet være udgangspunktet for skabelsen af en evalueringskultur ved skolen, som skulle være funderet nedefra i de selvstyrende team. Målet var, at der skulle udarbejdes årsplaner på alle niveauer, som skulle være aktive arbejdsredskaber for alle. Der skulle udarbejdes evalueringsmetoder for alle elever ligesom forældresamarbejdet skulle indgå i vedtagelsen af fremtidig procedure. Desværre kom de centralt bestemte elevplaner til at overskygge vores arbejde. Den megen negative debat om disse planer fik desværre lov til at præge hele den pædagogiske udvikling. Vi har dog fået vedtaget evalueringsstrategier og evalueringsredskaber, ligesom der også er vedtaget principper for fremtidigt skole/hjemsamarbejde. Vi kan nu blot konstatere, at det ville have givet større kvalitet i skolens udvikling, hvis arbejdet havde fået lov til at vokse op nedefra, blive implementeret i skolens dagligdag og medarbejderne havde fået lov til at få større ejerskab, både til evalueringen og til teamsamarbejdet, som her virkeligt kunne have bevidst sit værd. Skolen har i mange år profileret sig på et højt fagligt niveau, hvilket jo også afspejles i resultaterne ved eksempelvis FSA. Medarbejderne har stor erfaring i fagene, oparbejdet på trods af manglende linjeuddannelse. Denne erfaring vælger jeg at sidestille med linjefagskompetence, idet jeg er overbevist om, at ingen lærer vælger at undervise i et fag uden at føle sig kvalificeret, især nu hvor de faglige krav er stigende. Skolen gennemgår en rivende pædagogisk udvikling i disse år, hvor kulturen er i spil. Samtidig er skolen påbegyndt et generationsskifte, idet en del ældre medarbejdere vælger at forlade arbejdsmarkedet. Sulsted På Sulsted skole har vi gennem de sidste 6-7 år været igennem en proces, hvor der har været arbejdet med skolens kultur. Vi har ved kompetenceudvikling til at udvikle personalet og ledelse med vægt på den enkeltes pædagogiske praksis. Evalueringskulturen og holddeling videreudvikles de kommende år, samtidig med overbygningen arbejder med et udviklingsprojekt for at højne det sociale og faglige niveau. 77

78 Bilag Svenstrup Vi holder os ajour og opdaterede som helhed og som mindre grupper i fagudvalg, team eller områder. Sønderbro Mange af skolens lærere har ikke bevidst brugt fælles mål i deres planlægning af undervisningen, men nu er der udarbejdet to skabeloner til årsplansarbejdet, hvor fælles mål er i fokus, og hvor det er fælles mål for fagene, der styrer planlægningen af de faglige aktiviteter. Dette arbejde vil styrke fagligheden på skolen og gøre det lettere at opstille evalueringskriterier. Der er indgået aftale om, at alle lærere bruger de udarbejdede skabeloner. Elevplanerne ser de fleste som et konstruktivt værktøj, der kan styrke de pædagogiske processer på skolen. Både i den individuelle faglige planlægning af undervisningen for hver enkelt elev, men også med fokus på bestemte sociale kompetencer. Elevplaner vil styrke lærernes skriftlighed og fokus på hvilke faglige og pædagogiske områder, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte elev. Næste skoleår planlægges undervisningen med moduler af 1.5 time om formiddagen. Før var der kun modulundervisning om morgenen. Et tiltag der vil styrke helheden og mulighederne for anderledes planlagt undervisning. Næste år er der fokus på integration af to-sprogsundervisning i den almindelige faglige undervisning. Netop for at styrke de tosprogedes faglighed. Sønderholm Skolen er meget udviklingsorienteret og har i forhold til sin størrelse mange projekter i gang. Nye pædagogiske tanker kan hurtigt omsættes til ny praksis. Tofthøj Over middel til langt over middel Tornhøjskolen Skolens pædagogiske processer udvikles, tilpasses og vurderes jævnligt. Udvikling finder sted, når nye pædagogisk/didaktiske tiltag afprøves, og det sker kontinuerligt. Lærerne er gode til at dele ny viden. Fagudvalgene har det seneste år spillet en stor rolle, men også ledelsen er på banen hvert år, når lærerne præsenterer deres årsplaner. Samlet set er skolens pædagogiske processer på alle måder tilfredsstillende. Tylstrup På skolen anvendes en bred vifte af pædagogiske virkemidler. Generelt er der fra medarbejderside både i skoledel og DUS stor interesse for og positiv indstilling til at deltage i pædagogiske udviklingsprocesser og forsøgsarbejder. Samarbejdet mellem skole og DUS understøtter ligeledes den positive ånd, der hersker på stedet. Ulsted Skolens pædagogiske processer bygger på en opfattelse af, at børn møder i skolen med forskellige forudsætninger for læring. På baggrund af denne opfattelse mødes børnene af skolen med forskellige krav og gives differentieret undervisning (støtte). Ligeledes bygger skolens pædagogiske processer på tæt, forpligtigende og ligeværdigt skole hjem samarbejde, hvor det er legalt at stille krav til hinanden. Videreudvikling af teamsamarbejdet er for skolen et grundlæggende omdrejningspunkt for udvikling af vores pædagogiske metoder. Kommende skoleår inddrages dette tema på flere team, herunder afdelings-, kompetencecenter- og klasseteam. Hvor begreber som refleksion over egen praksis og videndeling får en central placering. Vadum Skolen er ikke nået så langt i udvikling af teamarbejdet. Dette er der fokus på i kommende skoleår, hvor der også skal arbejdes med evaluering af pædagogiske processer i teamene. Endvidere er der fokus på holddeling på tværs af årgangene. Vejgaard Østre Vejgaard Østre Skole vurderes til at være inde i en passende pædagogisk udvikling, hvor der er godt gang i teamarbejdet, arbejdet med elevernes trivsel og sociale læseplaner, læringsstilsarbejdet, evalueringsarbejdet og overgangen fra at have et pædagogisk servicecenter til at få et pædagogisk læringscenter samt meget mere. Vestbjerg Der er gennem de sidste par år arbejdet meget målrettet med skolens selvstyrende team. I indeværende skoleår har dette tema ligeledes været et af indsatsområderne i kompetenceudviklingsplanen. Teamsamarbejdet har til hensigt 78

79 Bilag at styrke de pædagogiske processer. Teamsamarbejdet vedrører således den enkelte elevs faglige og alsidige personlige udvikling, omkring fag og fælles undervisningsprojekter på tværs af fag og klasser. Lærerne i de selvstyrende team planlægger, videndeler og samarbejder omkring udarbejdelse af årsplaner, undervisningen, evalueringsarbejder, elevernes trivsel og skole-hjemsamarbejdet. Et samarbejde der fortsat kan udvikles. Den enkelte lærer/team anvender relevante evalueringsformer og metoder i den daglige praksis, hvilket skemaet vedr. evalueringsmetoder også viser, men som skole mangler vi en overordnet strategi/princip for, hvordan vi vil evaluere elevernes udbytte af undervisningen. I den sammenhæng skal der i kompetencecenteret udarbejdes en testplan for hvilke samt hvornår, vi anvender relevante test. Evalueringsresultaterne skal bruges målrettet i planlægning samt gennemførelse af undervisning til gavn for den enkelte elev, hvorfor vi som beskrevet ovenstående også vil arbejde med undervisningsdifferentiering som en del af lærernes kompetenceudvikling næste skoleår. Lærerne udarbejder alle årsplaner og bruger i den sammenhæng fælles mål samt stjernemodellen i den pædagogiske planlægning og evaluering. Elevplanerne vil på sigt blive et konstruktivt værktøj, der kan styrke de pædagogiske processer. Skriftligheden vurderes af de fleste lærere som tidskrævende og nyt, men skaber også den rette fokus på, hvor den enkelte elev er i sin faglige og sociale udvikling, samt hvilke udviklingspotentialer, der skal arbejdes med for den enkelte. Endvidere skal vi vurdere, hvorledes vi kan få elevplanerne til at spille sammen med elevernes porteføljer, da begge redskaber er til gavn for skole-hjem-samarbejdet. Vestbjerg Skole anvender i nogen grad holddannelse, men vi kunne med fordel, ligeledes set i forhold til ovenstående pædagogiske processer, udvikle og gøre brug af dette i langt større grad. Lærerne er udviklingsorienteret og arbejder tilfredsstillende med de pædagogiske processer, dog har ledelsen besluttet at strategierne og principperne i løbet af næste skoleår skal nedfældes på skrift. Vester Mariendal Vi vurderer samlet set skolens pædagogiske processer meget højt. Skolen kan kendetegnes som en ambitiøs udviklings aktiv lærende organisation. Vi har fokus på praksis og reflekterer konstant over, hvordan praksis kan forbedres. Møder og personaleintra anvendes til videndeling og inspiration. Som en helhedsorienteret organisation skaber teamledelsen og den øvrige ledelse vilkår for mangfoldighed af udvikling og understøtter forskellighed. Den værdsætter individet, tillader fejl og fremskynder og belønner hver persons kreativitet, innovation og risikovillighed. Ledelsens opgave er at tilbyde udfordringer samt læring i form af kompetenceudvikling, mesterlæring, videndelingsfora, udviklingssamtaler, støtte til nye udviklingtiltag, coaching og mentorship samtidig med at vi har øje for den enkeltes overskud og balance. Arbejdet med vores bidrag til en kommunal kvalitetsrapport har haft en stor værdi som systematisk evaluering og opfølgning i vores fortsatte udvikling af evalueringskulturen. Vores kommune får de tilbagemeldinger, som den kommunale rapport skal rumme, og vi får et afsæt fokus på kvalitet i undervisningen og evaluering deraf, som vi nu vil sætte ind i forhold til. Vores interne kvalitetsrapport kan læses på skolens hjemmeside Endelig er det gang på gang en stor tilfredshed at få sammenskrevet et øjebliksbillede af skolens samlede virksomhed, der er meget at være stolt af. Det er et godt afsæt for og giver god energi til fortsat at forbedre de områder, hvor det er nødvendigt og som vi netop får øje på, når vi evaluerer. Vesterkærets skole Skolens pædagogiske processer er inde i en god og rivende udvikling. De fuldt selvstyrende team har mulighed for at tilrettelægge læringssituationer, der tilgodeser den enkelte elev bedst muligt. Samtidig sikrer denne organisationsform størst mulig fleksibilitet. Den muliggør bl.a. holddannelse, temaundervisning, tilpasning af skema og ændring af lærerbemanding efter behov. Et område vi ofrer stor opmærksomhed er arbejdet med at tilgodese børns forskellige læringsstile. Vi har to lærere, der er tæt på at blive certificerede i læringsstile, og i alle afdelinger arbejdes der med dette udgangspunkt. Den ændrede tænkning på dette område har medvirket til en yderligere undervisningsdifferentiering og til, at vi bedre kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. Hele personalet har i år arbejdet sammen med CVU for at udvikle skolens evalueringskultur. Dette har givet en stærkt øget bevidsthed om evalueringens mange facetter. Som beskrevet under Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi lægger vi megen vægt på Kompetencecentrets virksomhed. Her skal blot tilføjes, at vi på mange områder arbejder på at føre specialpædagogikken og normalpædagogikken sammen. Undervisningsdelen har et tæt samarbejde med DUS for bedre at kunne tilgodese Det hele barn. Vi overvejer, om DUS individuelle udviklingsplaner med tiden skal samarbejdes med elevplanerne. 79

80 Bilag Vore fleksibelt indrettede indskolingslokaler fungerer rigtig godt. Vi glæder os meget til næste år, hvor vore lokaler til mellemtrin og udskoling efter planen skal indrettes, så de passer til vores pædagogik. Sidst men ikke mindst oplever vi, at eleverne glade for skolen. Mobning forekommer sjældent. Eleverne trives, er trygge og rare ved hinanden. Vodskov Samlet set benyttes mange forskellige former for evaluering i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringsformerne udvikles og implementeres vedvarende og hænger naturligt sammen med de årgange, på hvilke de benyttes. En del puljetimer udlægges i teamene, så der ofte er mere end en lærer per klasse, hvilket giver mulighed for at samarbejde om og udvikle de pædagogiske processer. Skolens fysiske rammer sætter p.t. en grænse for holddannelsesmulighederne og for at kunne arbejde med forskellige læringsstile m.m. Lokalerne på skolen er forholdsvis små. Der mangler fællesrum, grupperum, indendørs opholdsfaciliteter og udendørsfaciliteter. Vi har et byggeri i gang pt. som primært forbedrer faciliteterne for vore overbygningselever, og i øvrigt har vi planer om at bedre forholdene i det omfang, midlerne kan prioriteres dertil. Vaarst/Fjellerad Som en mindre enhed i skolevæsnet oplever vi, at vi har relativt let ved at implementere nye pædagogiske tiltag, hvilket elevplaner er et godt eksempel på. Ligeledes er personalet meget åbne over for at drøfte pædagogiske processer. Vi oplever, at skoleplan/indholdsplaner/læreplaner har stor sammenhængskraft og er med til at binde huset godt sammen. 80

81 Bilag Bilag 2: Sammenfattende vurderinger specialskoler Hvordan vurderes samlet set skolens faglige/sociale niveau? Egebakken Egebakkens faglige niveau er præget af kompleksiteten i vores elevers diagnoser. De elever vi får på skolen har udover deres autisme komplekse problemstillinger så som: Turette, retardering, psykiske lidelser etc. Når vi modtager elever, er de bedst fungerende elever 2-3 klassetrin bagefter. Det vil sige, at der forestår et stort arbejde med at give dem faglige kompetencer sideløbende med arbejdet med handicapforståelse og erkendelse. Fjordskolen I det daglige arbejder ligger de individuelle undervisnings- og handleplaner til grund for den løbende evaluering. Sammen med eleven holder kontaktlærer og kontaktpædagog mindst hver anden måned et møde, hvor der evalueres på de opstillede arbejdspunkter, og der kan opstilles nye. To gange om året afholdes der møde med forældre, ppr og socialforvaltningen. I det daglige arbejde laves der løbende standardiserede tests. Der afholdes ugentlige møder i lærer- og pædagoggruppen. Godthåbsskolen Begrundet i, at børnene, af forskellige personlige og sociale grunde, generelt har haft sparsomt udbytte af deres tidligere undervisning, vurderes de gennemsnitligt at ligge langt under det faglige niveau sammenlignet med almindelige folkeskoleelever. Endvidere må vi formode at børnenes generelle trivsel ligeledes ligger under det gennemsnitlige sammenlignet med andre danske børn, - alene begrundet i, at de henvises med massive sociale og emotionelle vanskeligheder. Ud fra børnenes svar vurderes den daglige ro og tryghed til at være rimelig høj og størstedelen af børnene er inde i en positiv faglig og social udvikling. Fraværet har aldrig før været så højt som i skoleåret 2006 / En nærmere analyse af tallene viser, at det er 3 af børnene, som tegner sig for over halvdelen af al fravær. Herudover var der ved skoleårets begyndelse stadig en del ledige pladser, og min vurdering er, at dette gav opløsningstendenser i den daglige struktur og forudsigelighed. Der kan simpelthen blive for få børn til, at der kan opretholdes sædvanlige rutiner, og smitteeffekten er stor, i.e. når der næsten ingen andre børn er, behøver jeg heller ikke at komme. Alt i alt en overraskende effekt, fordi vi forventede, at der netop i en tid med færre børn ville være mere stabilitet. Samlet set for de sociale, personlige og faglige kompetencer er det skønnede resultat, at omkring to tredjedele af børnene er i en god udvikling, og en tredjedel i en mindre eller periodevis stagnerende udvikling. Hospitalsundervisningen Jeg synes vi har et svingende fagligt og socialt niveau med hensyn til vores elevklientel. Mange af vores elever kommer for at få stillet en diagnose samt finde den rette skoleform. Kollegievejens skole Det faglige og sociale niveau afspejler elevernes handicapgrad. Disse områder er ikke nogle vi har forventning om at udvikle til et normalitetsniveau. Men via tilgange og tilpasning af undervisningsmiljøet, forbedrer vi konstant disse elevers faglige niveau. I øjeblikket er ingen af vores elever alderssvarende på det faglige niveau. Vi konstaterer, at vi via vores store fokus på uddannelse af personalet kan opbygge den udprægede grad af nytænkning, differentiering og kreativitet der skal til for at finde de rette tilgange til eleverne. Det der i det daglige er vores problemstilling er, at mange af vores elever har været gennem lange folkeskoletilbud, der ikke har haft ressourcer til at arbejde indenfor den enkeltes nærmeste udviklingszone. En kollektiv undervisning er elever med autismes store udfordring. Mange har oplevet sig som ikke værende en del af det sociale sammenspil og undervisning. En udviskning af deres selvværd har været en følge af at opleve sig som værende forkert og mangelfuld. For at styrke denne side, for siden hen at kunne undervise dem, har vi hos alle sat fokus på selvværdsstyrkende indsatser. Det hele menneske er grundlaget for tilegnelse af ny viden. Vi ser som følge deraf en spirende vilje til at ville tilegne sig faglig viden. Eleverne begynder at få mod på at indrømme, at der er ting, de har svært ved og derfor har brug for hjælp til at løse faglige indlæringsproblemstillinger. 81

82 Bilag Den udfordring der ovenfor skitseres er groft kategoriseret - for den del af vores elever, der befinder sig på et verbalt højt niveau. De er selvfølgelig vidt forskellige, men kan til en vis grad sammenlignes på deres måde at definere deres eget selv. Den anden ydergrænse af vores elevgruppe er de elever, der befinder sig på et lavt verbalt niveau. For at opnå kontakt med disse elever anvendes div. former for kommunikationssystemer eksempelvis PECS. Deres faglige udvikling består primært i at opbygge kommunikation. Dette ved at danne en forståelse for, at der findes andre mennesker som kan opleves betydningsbærende. Derved skabes en motivation for at rette opmærksomheden mod disse mennesker. Det er i relationen vi dannes. Den auditive sanseforstærkning har vist sig som et glimrende middel i disse tilgange. Vi ser også hos disse elever en øget forståelse for og anvendelse af kommunikation. De sociale relationer, der her primært er et forhold voksen/barn ses også udvikle sig i en konstruktiv retning. Titanskolen I forhold til elevernes baggrund og faglige formåen når de indskrives på skolen er der generelt set tale om fremgang for den enkelte elev. Dette gælder både på det sociale, personlige og faglige plan. Vurderingen beror naturligvis på de konklusioner, som er i elevplaner og behandlingsplaner. Set ud fra de ressourcer vi har til rådighed må vi sige, at mulighederne er blevet godt udnyttet. Vi råder p.t. over en veluddannet stab med gode faglige, personlige og sociale kompetencer, som er med til, at sikre et godt arbejdsmiljø og undervisningsmiljø. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Egebakken Skolens rammebetingelser må siges at være fornuftige set udfra vores arbejdsbetingelser. Vores faglige niveau er så højt som vi har mulighed for at gøre det. Der arbejdes intensivt med at øge det faglige niveau. Fjordskolen Der er på dette område endnu ikke udviklet nogen procedure. Godthåbskolen Hvad angår normeringen og de økonomiske ressourcer, er det min fornemmelse, at Godthåbskolen placerer sig i middelområdet sammenlignet med andre tilsvarende dagbehandlingstilbud. Samtidig må jeg dog konstatere, at selvom lærerne både er meget kompetente og erfarne, så modsvarer skolens undervisningsmæssige ressourcer kun knapt alle de særlige og specifikke behov, som eleverne har. Det heller ikke på nogen måde muligt for 4 lærere, at dække hele fagrækken, - hvilket vi i øvrigt heller ikke har bygningsmæssige faciliteter til, endsige leve op til de Fælles mål for folkeskolen, med de særligt krævende elever skolen har. En dagbehandlingsinstitution som Godthåbskolen kræver konstant supervision og megen efteruddannelse til alle faggrupper. Som det fremgår rækker kursusbudgettet ikke til både supervision, personaletræning, fælles- og enkeltfaglig efteruddannelse. Derfor er de centralt bevilgede kursusmidler for det kommende skoleår meget velkomne. Dog økonomi gør det ikke alene, for det er samtidigt altid vanskeligt at frigive personale til kurser og efteruddannelse. Selv når der dækkes ind med vikarer, vil det kræve ekstra af de resterende faste medarbejdere, og udfordre børnenes behov for forudsigelighed, struktur og stabile voksne. Hospitalsundervisningen Jeg er overordnet tilfreds med skolens rammebetingelser for året 2007 Kollegievejens skole Disse vurderes samlet set som værende i orden. De økonomiske rammer skønnes at være af et omfang, således at niveauet i tilgangene er status quo set i forhold til den økonomiske situation vi oplevede hos vores tidligere driftsherre Amtet. De fysiske rammer bliver fra næste år indskrænket. Vi er spændte på at se reaktionen på denne reduktion og vil i efteråret 2007 sætte fokus på denne udfordring. Her vil vores opmærksomhed være henledt på elevernes trivsel. Bliver der flere konflikter eleverne imellem. Svigter deres opmærksomhed og koncentration. Måske kan vi afbøde konsekvensen af m2-indskrænkningen vha. auditiv sanseforstærkning. 82

83 Bilag Titanskolen Ressourcer og mål af balanceres naturligvis i forhold til hinanden. Dette er løbende proces. I det store hele er mulighederne realistisk set tilfredsstillende. Vi vil dog pege på, at de fysiske rammer ubetinget er for dårlige. Hovedbygningen er ikke indrettet til formålet men er et gammelt 60 børns fritidshjem. Undervisningspavillionen som er den bedst indrettede er midlertidigt byggeri. Vi savner adgang til idrætshal, vi mangler konference- og møderum. Vi har ingen legepladsfaciliteter. Dette erstatter vi ved, at leje os ind på skateboardbane, svømmehal, motionsrum etc. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? Egebakken Udfra følgende punkter og TEACCH arbejdes der med pædagogiske processer og dette udføres på fuld forsvarlig vis. at styrke elevens muligheder for at forvalte eget liv med henblik på at leve i harmoni med sig selv og andre. (Livsduelighed) med udgangspunkt i den enkelte elev at skabe et miljø, hvor struktur, visualisering, forudsigelighed og ro giver grobund for indlæring, udvikling og selvstændighed. ved hjælp af individuelle undervisningsplaner at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, styrkesider, muligheder og ønsker. at skabe helhed i barnets tilværelse ved et godt samarbejde med forældre og andet netværk. at prioritere efter- og videreuddannelse af personalet højt, indenfor skolens økonomiske rammer. at skabe et arbejdsmiljø, der giver grobund for samarbejde og arbejdsglæde, der er en forudsætning for kvalitet og udvikling i specialundervisningen. Fjordskolen De pædagogiske processer vurderes løbende på pædagogisk råd møder og pædagogiske arbejdsdage. Godthåbskolen Den helt overordnede bestræbelse fra skolens start og til nu har været at imødekomme de faglige, personlige og sociale behov som børnene har. Selve omsætningen af vores værdier, teorier, forståelse og holdninger til pædagogisk metode, har været en stadig proces hen mod en sammenhængende daglig pædagogisk praksis og mere konkretiserede handleplaner for den enkelte. Dette arbejde er i stort omfang lykkes, og det næste konkrete og logiske skridt er, at der på hver barns arbejdsplads hænger en seddel med de handleplansbestemte arbejdspunkter (såvel faglige som personlige og sociale), som det pågældende barn aktuelt samarbejder om, evt. med en åben inddragelse af de øvrige børn i gruppen. Forudsætningen for dette skridt er selvfølgelig, at der kan etableres en velfungerede gruppe. Hvad angår familiearbejdet, så har vi gennem tiden måttet erkende, at vi ikke hos alle forældre har kunnet mobilisere den tilstrækkelige evne, vilje og lyst, som er nødvendig for blot at opfylde de mest basale behov hos barnet endsige fremme en stabil og positiv udvikling. Men vi har i stigende grad kompenseret børnenes behov og eksperimenteret med nye samarbejdsformer. Et projekt med arbejdstitlen fra skrot til slot er just blevet færdigbeskrevet og vi har for nyligt eksperimenteret med en forældregruppe. Kodeordene i den forsatte udvikling af familiearbejdet er nu, som hidtil, mere inddragelse og mere differentierede tilbud. Som nævnt skal alle medarbejdere (undtaget sekretæren) i det kommende skoleår starte på 1. modul af en certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik, og det er jeg sikker på vil virke som en vitaminindsprøjtning for det faglige pædagogiske arbejde med både børn og forældre, samt udvide den fællesfaglige begrebsverden til gavn for det tværfaglige miljø og det interne samarbejde. Hospitalsundervisningen Disse er i en konstant udvikling, og vi forsøger meget at få implementeret nye pædagogiske tiltag. Dette med svingende succes. Nogle ting lykkes bedre end andre. De nye tiltag, lærerne og eleverne føler medejerskab og relevans til, lykkes også. Kollegievejens skole De pædagogiske processer er overordnet præget af den 3. dimension fra TEACCH, men udtænkes og udvikles fra det samlede TEACCH koncept. TEACCH består af 5 dimensioner: 1.dimension: 83

84 Bilag Rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme. Den enkelte underviser må kende omfanget af de problemer han stilles over for, og han må have kendskab til det særlige udviklingsforløb, der kendetegner mennesker med autisme. 2. dimension: Rummer en grundig beskrivelse af eleven, ikke blot som en person med autisme; men som en hel og unik person. Skole-hjem relationen, tværfagligheden og den individuelle undervisningsplan er nogle af de væsentlige aspekter indenfor denne dimension. 3. dimension: Rummer begrebet "alternativ mening". Begrebet "alternativ mening" dækker en række forskellige strategier og søgemodeller, som udvikles individuelt ud fra elevens særlige evner og behov. Visualisering, konkretisering, systematik samt organisering af tid og rum kan henføres til denne dimension. Der kan eksempelvis være tale om støtte til eleven via farvekoder, tegn, piktogrammer, guidesystemer eller lign. således at forventninger og intentioner bliver direkte synlige. Hvori består opgaven? Hvordan en opgave udføres? Skal den udføres selvstændigt eller i social kontekst (kontakt)? Hvornår er aktiviteten færdig? Hvad skal der ske bagefter? Hvordan kommer man videre til denne næste aktivitet? Osv. Andre elever klarer sig med mindre støtte til dagligdagens aktiviteter, men har måske behov for støtte i form af regler for det sociale samspil (jvr. f.eks. såkaldte sociale historier). 4. dimension: Rummer det livslange perspektiv. Selvom autisme er et livslangt handicap, har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. 5. dimension: Rummer en erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse, differentiering og generalisation konstant må finde nye løsninger. Ved de første forelæsninger i 1986 fremhævede Theo Peeters fire væsentlige faktorer, som gør TEACCH programmet unikt. Forældre medinddrages, så de får indflydelse i alle faser af undervisningen og behandling. Elever og forældre tilbydes en kontinuerlig støtte livet igennem. Autisme er en livslang problematik, derfor må en meningsfuld støtte også være livslang. Tilbud gives som en helhed man søger at forholde sig ens til eleven i alle miljøer. Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt. Det er med denne oplevelse af TEACCH-konceptet, at den daglige tilgang eller pædagogik udvikles. Vi har derfor i organisationen sat fokus på det at udvikle den Professionelle organisation. Et er de grundlæggende temaer i denne organisationsform er et højt fagligt niveau. Samarbejdet foregår således, at det er udveksling af faglige holdninger, der er i højsædet. På den måde bliver det bolden og ikke manden man går efter. Den fælles intelligens, grundlag på et højt uddannelsesniveau - er grundlaget for opstillingen af de rette pædagogikker og metoder. De pædagogiske processer må derfor bedømmes som værende på et højt niveau. Refleksion egen eller fælles foregår på et konstruktivt plan. Institutionen og derfor også eleverne udvikler sig positivt. De individuelle pædagogiske tilgange udvikles på en for eleverne opbyggende måde. Igen her er elevernes trivsel en udmærket målingsparameter for vores succesmåling. I skrivende stund opleves der ikke længere udadreagerende elever på Kollegievejens Skole. Specialskolen forcer ved det at alle lige fra pedel og rengøring til lærer og pædagoger er i besiddelse af en fælles handicap forståelse. Dette er af afgørende betydning, da forståelsen af elever med autisme er grundlaget for at møde disse mennesker på en opbyggende måde. Samlet set opfatter vi Kollegievejens Skole som et tilbud præget af høj kvalitet. Alle elever udvikler sig fagligt såvel som menneskeligt. Det meget lave antal frustrerede elever er en måleenhed for vores succes. Elevernes oplevelse og efterfølgende opvisning af trivsel og tryghed er for skolen et kvalitetsstempel. 84

85 Bilag Vi oplever vores forældre som værende tilfredse og taknemmelige for det tilbud vi opstiller. Vi vil i det kommende skoleår sætte fokus på dette område via forskellige brugerundersøgelser. Titanskolen Vi vil generelt arbejde på hurtigere, at få udredt børnenes faglige og sociale kompetencer for at kunne sætte tidligere og mere præcist ind med behandling og den rette undervisning. Dette medfører en skærpet opmærksomhed på elevplaner, behandlingsplaner og evalueringsmodeller. Skole og hjemsamarbejdet: Vi mener, at vi gør hvad der er muligt for både, at inddrage forældrene i forhold til deres barns behandling og undervisning - og i forhold til forældreindflydelse (skolebestyrelse) samt arrangementer. Vi er meget åbne som beskrevet overfor forældrenes inddragelse i undervisningen. Specialpædagogisk indsats: Vi har allerede gennemført kursus i fagpersonlig udvikling. I 2008 (foråret) er planlagt et kursus i Greers behandlingsteorier. Det er opfattelsen at de principper vi forfølger special- og sociapædagogisk har skabt gode resultater i forhold til både familiebehandling, undervisning og i børnenes øvrige liv. 85

86 Bilag Bilag 3: Afkrydsning Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart, hvad Aalborg Kommunale Skolevæsen står for, og hvad der skal være kendetegnende ved alle folkeskoler i Aalborg. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 handlepunkter under overskriften "Sådan gør vi på Aalborgs skoler" beskrives praksis på Aalborgs skoler. På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør vi sådan på vores skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi på vores skole", sættes et " ". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "!". Nedenstående oversigt viser et øjebliksbillede pr. 1. juni 2007 af, hvilke handlepunkter flest skoler har sat! ved, og hvilke handlepunkter færrest skoler har sat! ved. Skolerne i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner har ikke foretaget vurderingen. Afkrydsningen er som sagt baseret på skolernes egne vurderinger. Det skal således understreges, at der kan være stor forskel på, hvornår en skole har vurderet, om de lever op til handlepunktet. Flest! Top/bund 10 handlepunkter Antal! 4.D. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation 29 6.B. Den enkelte skole har udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for eleverne. Strategien indeholder to elementer: Information og oplysning om gode og 22 ernæringsrigtige spisevaner samt et tilbud om sund skolemad til eleverne 12.B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen 22 3.F. Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner for elevgrupper eller enkeltelever og tilgodeser dermed eksempelvis særlige behov, styrkesider, interesser, 23 kønsforskelle, elevernes forskellige intelligenser og læringsstile 2.B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv 21 4.B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningens evalueres E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel 18 1.D. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne 16 5.F. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole D. Der arbejdes efter principper i "Indholdsplan for DUS" 13 Færrest! Alle nedenstående handlepunkter har skolerne afkrydset med et " ": 2.D. I elevsamtaler og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. 2. E. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsgruppen og skoleteamet. 3.D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. 86

87 Bilag 5.A. I forhold til bekymringsbørn har hver skole en trivselsgruppe, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum, hvor der samarbejdes om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger og en forebyggende indsats. 5.B. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. 5.D. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på skolerne. 7.B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. 8.A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. 8.B. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. 8.C. Kompetencecentret har særlig fokus på barnets ressourcer såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats 11.E. Ved skolestarten er der et særligt fokus på forældrenes indragelse, ansvar og forpligtelser. 11.F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem. 11.G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement hvert år i uge D. Alle nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. 13.A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. 13.B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder, og en DUS-fællesleder. 13.C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. 13.G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling. 14.C. Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på skolen. 87