Vurdering af Service, Økonomi og Miljø ved 4 scenarier for genanvendelse i Odense Kommune

Transkript

1 Vurdering af Service, Økonomi og Miljø ved 4 scenarier for genanvendelse i Odense Kommune Februar

2 INDHOLD 1. Baggrund og formål Opsamling og konklusion Genanvendelse Samlet konklusion SØM-vurdering af 4 scenarier Servicevurdering Motivation for sortering Kommunikation Det fysiske serviceniveau Økonomisk analyse Omkostninger til indsamling og behandling Opsamling og risikovurdering Miljøvurdering Miljøresultater for de 4 scenarier Opsamling og risikovurdering Relation til SDU-rapport

3 1 BAGGRUND OG FORMÅL I Odense kommunes affaldsplan Dit affald vores ressource er det besluttet, at kommunen vil leve op til det nationale mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet, som det er beskrevet i regeringens ressourcestrategi. Dette mål kan ikke nås alene ved at optimere de nuværende indsamlingsordninger. Det kræver nye indsamlings- og behandlingsmetoder for husholdningsaffald, og i denne rapport vurderes Service, Økonomi og Miljø (SØM) for forskellige løsninger, der kan sikre genanvendelsesmålet. Formålet er at skabe et beslutningsgrundlag for valg af samlet genanvendelsesløsning i Odense Kommune. Planen er, at den valgte løsning skal afprøves via forsøgs-/demonstrationsprojekter i og derefter indføres som fuldskala løsning i hele kommunen i 2018/2019. Hen over efteråret er der gennemført vurderinger af 4 scenarier for indsamling og behandling af genanvendeligt affald med henblik på at nå 50 % genanvendelse. Der er nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Odense Kommune og Odense Renovation. Styregruppen har det overordnede ansvar for affaldsplanens initiativer og det er styregruppen, som har udpeget de 4 scenarier. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Odense Kommune og Odense Renovation har stået for koordineringen af de 3 analyser og for opsamlingen, som beskrives i denne rapport. De 3 analyser findes som bilagsrapporter: Bilag 1: Serviceanalyse ved Affaldskontoret Bilag 2: Økonomivurdering ved Odense Renovation Bilag 3: Miljøvurdering ved Cowi Affaldskontoret har udarbejdet denne afrapportering og har desuden bistået med sparring til økonomivurderingen. 3

4 2 OPSAMLING OG KONKLUSION Der er undersøgt 4 scenarier, hvor den nuværende indsamling af papir og dagrenovation udvides til at omfatte bioaffald, plast og metal til genanvendelse samt i et enkelt scenarium også glas. De 4 scenarier repræsenterer forskellige indsamlings- og behandlingsmetoder. Ved parcelhuse og rækkehuse anvendes forskellige beholdertyper, som beskrives her. De særlige forhold, der gælder ved etageejendomme og i den indre by er beskrevet i en særskilt rapport. Scenarium 1: Ud over en beholder til restaffald opstilles en beholder til bioaffald og en beholder med to rum til papir/pap i det ene rum og plast/metal i det andet rum. Scenarium 2: Der anvendes samme tokammerbeholder til papir/pap og plast/metal samt en tilsvarende tokammerbeholder til bioaffald i det ene rum og restaffald i det andet rum. Scenarium 3: Der anvendes samme tokammerbeholder til papir/pap og plast/metal, mens bioaffald og restaffald indsamles blandet i en beholder til efterfølgende enzymbehandling. Scenarium 4: Der indsamles affald i 3 to-kammerbeholdere med i alt 6 rum til: papir/pap, plast, metal, glas, bioaffald og restaffald. I scenarium 1 3 indsamles plast og metal blandet og sorteres på et sorteringsanlæg. I scenarium 4 indsamles plast og metal hver for sig til direkte afsætning, og der suppleres med husstandsindsamling af glas. I Scenarium 3 indsamles bioaffald og restaffald i en blandet fraktion, som efterfølgende sorteres til bioforgasning via en enzymbehandling med produktion af biopulp. Biopulpen afsættes til renseanlægs biogasanlæg eller til biogasfællesanlæg, der producerer biogas og udnytter restproduktet på landsbrugsjord. Anlægsinvestering: 130 mio. kr. I de øvrige scenarier 1, 2 og 4 leveres bioaffald til enten: P: Pulpning, hvor bioaffaldet efter forbehandling (neddeling og frasortering af urenheder) kan afsættes til renseanlægs biogasanlæg eller til biogasfællesanlæg, der producerer biogas og udnytter restproduktet på landbrugsjord. Anlægsinvestering: 25 mio. kr. T: Tørbioforgasning, hvor bioaffaldet udsættes for en kombineret biogas- og komposteringsproces forud for udnyttelse på landbrugsjord. Anlægsinvestering: 30 mio. kr. Side 4

5 2.1 Genanvendelse Ved alle 4 scenarier opfyldes målet om 50 % genanvendelse jævnfør affaldsplanen Dit affald vores ressource. Ved scenarierne 1, 2 og 4 forventes en samlet genanvendelse på 61 % - set i forhold til de nuværende 38 %. Mængder er vist i figuren ved siden af. Stigningen skyldes husstandsindsamling af organisk Glas bioaffald samt plast- og metalaffald. I scenarium 4 indsamles lidt mere glas ved husstandsindsamling. Plast Metal alal Scenarium 3 er anderledes, fordi bioaffald og restaffald indsamles blandet og efterfølgende sorteres ved enzymbehandling. Det medfører en højere teoretisk genanvendelse (82 %), fordi alt bioaffald udnyttes til biogas og gødningsprodukt, hvor kun ca. 50 % af bioaffaldet forventes indsamlet til biogas i de andre scenarier. Samlede mængder til genanvendelse ved scenarier 1, 2 og 4 illustreret ved bredden af pilene Men det forudsætter, at metoden anerkendes som genanvendelse, hvilket endnu ikke er tilfældet, da Miljøstyrelsen ikke har godkendt anvendelse af slutproduktet som gødning på landbrugsjord. 2.2 Samlet konklusion Alle 4 scenarier repræsenterer et højere serviceniveau og sortering af flere fraktioner til genanvendelse i forhold til det nuværende affaldssystem i Odense kommune. De 4 scenarier er vurderet i forhold til hinanden men ikke i forhold til de eksisterende ordninger i kommunen, fordi disse ordninger ikke lever op til affaldsplanens genanvendelsesmål. Den samlede vurdering af service, økonomi og miljø for både indsamlings- og behandlingsmetoder konkluderer, at scenarium 4 vurderes bedst - kombineret med udnyttelse af bioaffaldet til biopulp, der kan udnyttes på biogasanlæg til biogas og gødningsprodukt (Underscenarium P). Scenariet er baseret på 3 to-kammerbeholdere, hvor der ud over restaffald indsamles 5 kildesorterede fraktioner til genanvendelse, herunder glas. Ved etageejendomme opstilles opsamlingsmateriel til samme affaldsfraktioner, som for parcel-/rækkehuse se særskilt rapport om etageejendomme. Scenarium 4 De genanvendelige fraktioner kan i alle tilfælde afsættes direkte til genanvendelse. Løsningen er lidt dyrere og fylder lidt mere hos borgerne, men til gengæld er servicen udvidet med husstandsindsamling af glas, og der undgås eftersortering af plast og metal. Løsningen er samtidig den eneste, hvor der kan anvendes samme sorteringskriterier i det nye centralsug-system som i resten af kommunen. Side 5

6 Scenarium 2 Den næstbedste løsning er scenarium 2 ligeledes med pulpning (underscenarium P). Indsamlingssystemet er baseret på 2 tokammerbeholdere ved parcelhuse og rækkehuse. Ved etageejendomme opstilles opsamlingsmateriel til samme affaldsfraktioner som for parcel-/rækkehuse. Der indsamles restaffald og bioaffald i den ene beholder samt papir/pap og plast/metal i den anden beholder, hvor plast og metal derefter sorteres på et centralt anlæg forud for genanvendelse. Løsningen er billigst og fylder mindst hos den enkelte husstand, men forudsætter, at borgerne fortsat skal bringe glas til de centrale kuber i kommunen. Desuden vil løsningen medføre forskellige sorteringskriterier i det nye centralsug-system (hvor plast og metal ikke kan blandes) set i forhold til resten af kommunen Indsamlingsordninger ved etageboliger sker ikke ved at anvende to-kammerbeholdere men almindelige containere til de forskellige affaldsfraktioner. Her er der desuden andre udfordringer, og de er beskrevet i en særskilt rapport. Miljømæssigt er der meget lille forskel på de 4 indsamlingsmetoder. De to undersøgte behandlingsmetoder for bioaffald er ligeledes miljømæssigt ligeværdige. Pulpning til biogasanlæg vurderes bedst, fordi den er billigst og bedst afprøvet. Den tredje behandlingsmetode med enzymbehandling af blandet bio- og restaffald er forbundet med så stor usikkerhed, at metoden på nuværende tidspunkt ikke er aktuel. Det er usikkert, om behandlingen vil blive anerkendt som genanvendelse, og samtidig forudsætter løsningen store investeringer i et anlæg som endnu ikke er afprøvet i fuld skala. 2.3 SØM-vurdering af 4 scenarier De 4 scenarier med de to underscenarier for behandling af bioaffald (P: pulpning og T: tørbioforgasning) er vurderet i forhold til Serviceniveau, Økonomi og Miljø med en karaktergivning fra 1 10 for hver parameter. Resultatet er vist i figur 1, hvor søjlernes højde viser, hvor godt de enkelte scenarier samlet er vurderet i forhold til god økonomi, højt serviceniveau og god miljøgevinst. Side 6

7 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Vurdering af scenarier 7,4 7,1 6,7 7,0 6,2 5,8 6,0 1P 1T 2P 2T 3 4P 4T Serviceniveau Økonomi Miljø Vægtet vurdering 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Figur 1: Samlet vurdering af scenarier Den konkrete karaktergivning er vist i tabel 1, hvor der også er beregnet et samlet gennemsnit, hvor service, økonomi og miljø tæller lige meget. Desuden er vist den beregnede samlede omkostning pr husstand pr år. Samlet Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 Enzymteknologi 1P 1T 2P 2T 4P 4T Service 6,4 6,4 6,4 6,4 8,3 7,2 7,2 Økonomi 6,5 5,3 9, ,3 8,1 Miljø 5,8 5,7 5,8 5,8 4,7 5,8 5,7 Samlet 6,2 5,8 7,1 6,7 6,0 7,4 7,0 Kr./husstand/år Tabel 1: Samlet vurdering af service, økonomi og miljø samt beregnet samlet omkostning pr husstand Serviceniveau er primært relateret til indsamlingsmetoden ude hos borgerne, hvor de to underscenarier for bioaffald (P og T) vurderes ens. Der er vurderes både på det fysiske serviceniveau, herunder pladskrav, lugt, brugervenlighed etc. samt kommunikationsudfordringen i forhold til forskellige sorteringskriterier. Scenarium 3 vurderes at have det højeste serviceniveau, fordi bioaffald kan afleveres blandet i samme beholder. Dermed undgås de gener, som kan være forbundet med rengøring og evt. lugt på varme dage. Desuden fylder beholderne mindre ved husstandene, fordi der kun skal bruges 2 beholdere. Næsthøjeste serviceniveau har scenarium 4 primært fordi borgerne her også får afhentet glas fra husstanden i stedet for at skulle transportere det til de centrale kuber eller genbrugspladser. Løsningen er samtidig den eneste, hvor der kan anvendes samme sorteringskriterier i hele kommunen. Side 7

8 Disse fordele har scenarium 1 og 2 ikke, men til gengæld vurderes scenarium 2 med 2 beholdere lidt højere end scenarium 1 med 3 beholdere, fordi beholderne fylder mindre hos den enkelte husstand. Den økonomiske vurdering omfatter både investeringer og driftsøkonomi samt en risikovurdering i forhold til, hvor velafprøvede metoderne er. Indsamlingsmæssigt vurderes Scenarium 2 og 4 økonomisk bedst og generelt ligeværdige. De øgede omkostninger ved scenarium 4, hvor der skal tømmes 3 beholdere pr husstand, modsvares af øgede omkostninger og usikkerhed ved scenarium 2 ved eftersortering af plast og metal. Scenarium 1 er dyrest, fordi der både skal tømmes 3 beholdere og eftersorteres plast og metal. Scenarium 3 vurderes at være forbundet med stor økonomisk risiko, da enzymbehandling endnu kun findes som forsøgsanlæg og samtidig forudsætter en stor investering. Ligeledes vurderes behandling af bioaffald ved pulpning (P) økonomisk lidt bedre end tørbioforgasning (T) primært pga. den usikkerhed, der er forbundet med, at tørbioforgasning kræver lidt højere investeringer og samtidig er afprøvet på færre anlæg end pulpningsmetoden. Miljømæssigt har indsamlingsmetoden meget lille betydning, og i forhold til behandling af bioaffald er der samlet set heller ikke stor forskel. Pulpning (P) medfører et større energiudbytte på biogasanlæg, mens tørbioforgasning (T) leverer et kompostprodukt, der medfører lavere udledning af næringssalte til vandmiljøet. Enzymbehandlingen ved scenarium 3 vurderes ligeledes miljømæssigt dårligst - primært pga. stor usikkerhed i forhold til om de beregnede miljøeffekter. Det er usikkerhed om både den estimerede biogasproduktion, og om biopulpen kan anvendes på landbrugsjord. Så længe Miljøstyrelsen ikke har godkendt slutproduktet til udbringning på landbrugsjord, understøtter løsningen ikke affaldsplanens grundlæggende målsætning om, at fosfor i bioaffaldet skal tilbage til landbrugsjorden. 3 SERVICEVURDERING Vurdering af serviceniveau er grundlæggende en kvalitativ vurdering, der omfatter flere forskellige forhold, der også indvirker på hinanden. Til brug for afklaring af, hvilke forhold der har betydning for borgernes oplevelse af serviceniveau, blev der i september 2015 gennemført fokusgruppeinterviews med borgere fra forskellige boligområder i kommunen. Disse blev senere fuldt op af en telefonundersøgelse til de samme borgere, med spørgsmål om, hvordan de prioriterer de forskellige serviceforhold. Servicevurderingen af de 4 scenarier er baseret på disse undersøgelser samt erfaringer fra andre kommuner og undersøgelser. 3.1 Motivation og kommunikation Borgernes motivation har afgørende betydning for, hvor meget der bliver sorteret og for borgernes oplevelse af genanvendelsesordningernes serviceniveau. Undersøgelserne i Odense kommune og i andre kommuner viser, at mange borgere opfatter det som en serviceforbedring at have mulighed for at sortere mere affald til genanvendelse også selvom det betyder en forhøjelse af renovationsgebyret. Kommunikation til borgerne er ligeledes vigtig, for at borgerne kan sortere affaldet på den rigtige måde og samtidig føler sig trygge ved, at deres sorteringsindsats resulterer i en samfundsmæssig værdi i form af mere genanvendelse. Uanset valg af scenarium er der behov for en stor kommunikationsindsats. Side 8

9 De 4 scenarier indebærer forskellige sorteringskriterier, hvor de nemmeste sorteringskriterier at kommunikere til borgerne er forbundet med scenarium 3, hvor borgerne ikke skal sortere bioaffald. Til gengæld er der udfordringer forbundet med scenarium 1, 2 og 3, fordi de sorteringskriterier, der skal anvendes i det meste af kommunen med blandet plast og metal, ikke kan anvendes i centralsug-løsningen i bl.a. den nye byfortætning ved Thomas B. Thriges gade. Det gør det vanskeligt at gennemføre samlede kampagner for sortering i kommunen. 3.2 Det fysiske serviceniveau Det fysiske serviceniveau omfatter forhold som pladskrav, lugt, rengøringsbehov, brugervenlighed, æstetik og støj ved tømning. Desuden er inddraget en vurdering af arbejdsmiljøet, som kan variere lidt mellem scenarierne. Arbejdsmiljøreglerne overholdes naturligvis i alle scenarier. Dette serviceniveau er forskelligt mellem de 4 scenarier, fordi der anvendes forskellige beholdere og stilles forskellige krav til sortering og opbevaring af affaldet. Løsningerne er også forskellige ved boliger med individuelle affaldsløsninger (parcel- og rækkehuse) og boliger med fælles affaldsløsninger (etageboliger og nogle rækkehuse). Der er udarbejdet en særskilt rapport om udfordringer og løsninger for etageboliger og midtby. De 4 scenarier er vurderet på en række parametre på en skala fra 1 til 10, hvor 10 repræsenterer det højeste serviceniveau. Den samlede vurdering er vist i tabel 1 for de to boligtyper, mens den detaljerede vurdering kan findes i bilagsrapport om serviceanalyse. Der er i vurderingen taget hensyn til, at borgernes opfattelse af serviceniveau kan ændre sig over tid. Hvor f.eks. antallet af beholdere kan betyde meget ved opstart af en ordning, kan fokus forandre sig, når der er fundet plads til beholderne og man har vænnet sig til det. Brugertilfredshedsundersøgelse foretaget i andre danske kommuner viser % tilfredshed med nye sorteringsordninger og nye beholdere, efter at ordningerne har været i drift nogen tid. Scenarium 3 vurderes at have det højeste serviceniveau af 2 grunde. Der anvendes færre beholdere (2 ved parcelhuse), som fylder mindre fysisk og æstetisk - end ved scenarium 1 og 4, hvor der anvendes 3 beholdere ved parcelhuse. Bioaffald skal ikke udsorteres og opsamles i en særskilt container, hvorfor der er mindre risiko for lugt, mindre behov for rengøring og lidt mindre risiko for lugtgener for skraldemændene ved indsamlingen. Scenarium 4 har næsthøjest serviceniveau primært fordi glas indsamles ved den enkelte husstand, hvor det i de andre scenarier skal bringes til centralt opstillede kuber eller genbrugsstationen. Det vurderes her højere end den ulempe, der er forbundet med, at der skal opstilles flere beholdere. Scenarium 2 har modsat netop den fordel, at der anvendes færre beholdere, fordi ordningen ikke omfatter husstandsindsamlet glas, og fordi metal og plast blandes i det samme rum. Fordelen ved, at der anvendes færre beholdere vurderes dog at tælle mindre end ulempen ved ikke har få afhentet glas ved husstanden. Til gengæld er scenarium 1 lidt bedre i forhold til rengøring og arbejdsmiljø, da en enkeltbeholder til bioaffald er nemmere at rengøre end en dobbeltbeholder. Side 9

10 3.3 Samlet servicevurdering Den samlede vurdering af det fysiske serviceniveau er vist i tabel 2, hvor det fysiske serviceniveau er vist for parcelhuse oig etageboliger. Det samlede fysiske serviceniveu for hele kommunen (vægtet efter antallet af de to boligtyper). Dette samlede fysisk serviceniveau er derefter vurderet sammen med kommunikationsudfordringen ved de 4 scenarier, hvor det fysiske serviceniveau er vægtet med 70%. Serviceniveau Vægtning Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 Parcelhuse - fysisk 56% 5,6 5,7 7,4 6,1 Etageboliger - fysisk 44% 8,0 8,0 8,9 8,1 Samlet - fysisk service 70% 6,5 6,6 8,0 6,9 Kommunikation 30% 6,0 6,0 9,0 8,0 Samlet vurdering 100% 6,4 6,4 8,3 7,2 Tabel 2: Samlet vurdering af serviceniveau 4 ØKONOMISK ANALYSE Der er gennemført en økonomisk vurdering af de 4 scenarier med alle omkostninger til anskaffelser, indsamling og behandling af det indsamlede affald som alternativ til den eksisterende husstandsindsamling af restaffald og papir/pap. Alle omkostninger er baseret på erfaringstal fra Odense Renovation (vedr. indsamling) samt indhentede data fra leverandører vedr. beholdere og genanvendelsesløsninger. Vurderingen er baseret på samme forudsætninger for alle 4 scenarier og er derfor indbyrdes sammenlignelige. I praksis kan omkostningerne være lidt anderledes, fordi der ikke er taget hensyn til eventuelle mulige effektiviseringer hvilket vil gælde alle scenarier. Den økonomiske vurdering af behandlingsanlæg er baseret på nøgletal, og der er ikke taget stilling til eventuel organisering, ejerskab etc. 4.1 Omkostninger til indsamling og behandling I alle 4 scenarier forudsættes indkøbt nye beholdere og investeret i nye behandlingsanlæg, som skal forrentes og afskrives. Desuden er der omkostninger forbundet med indsamling (tømning af beholdere) og med drift af behandlingsanlæg til bioaffald, sortering og afsætning af det øvrige genanvendelige affald samt til forbrænding af restaffaldet. De samlede omkostninger er vist i figur 3 omfattende både forrentning, afskrivning, indsamlings- og behandlingsomkostninger. Den forventede årlige omkostning pr husstand er vist med den blå stiplede linje, mens søjlerne repræsenterer de vurderede samlede omkostninger pr år i Odense Kommune. Side 10

11 Figur 2. Vurderede omkostninger ved hvert scenarium Indsamlingsomkostningerne samt forrentning og afskrivning af beholdere udgør den største del af de samlede omkostninger. Her er scenarier med 2 beholdere ved husstanden typisk billigere end scenarier med 3 beholdere, primært fordi der skal indkøbes og tømmes færre beholdere. I forhold til behandling er pulpning af bioaffald billigere end tørbioforgasning. Scenarium 3 med enzymteknologi medfører laveste indsamlingsomkostninger, men til gengæld en højere omkostning til den efterfølgende enzymbehandling. Samlet set er scenarium 2P billigst med to dobbeltbeholdere og pulpningsteknologi til behandling af bioaffaldet. Scenariet kombinerer laveste omkostninger til indsamling, hvor der skal indkøbes og tømmes færre beholdere, med billigste behandlingsteknologi. Næst-billigste scenarie er scenarie 4P, hvor der skal indkøbes og tømmes flere beholdere, men hvor der spares omkostninger til sortering af plast og metal. Forskellen mellem scenarium 2 og 4 er, at for et beskedent merbeløb, får brugerne hentet glas på adressen i stedet for, at de skal bringe glas til centralt placerede kuber eller genbrugsplads. 4.2 Opsamling og risikovurdering Omkostninger er i tabel 3 omregnet til samme karakterskala som ved servicevurderingen. Der er desuden foretaget en risikovurdering med samme karakterskala, som er baseret på, hvor kendt og afprøvet teknologien er. Det har størst betydning i forhold til behandlingsmetoderne, mens indsamlingsomkostninger i store træk er baseret på kendt teknologi. Side 11

12 Særligt scenarium 3 med enzymbehandling vurderes meget risikobetonet, da anlægget ikke er afprøvet i fuld skala og da ændringer i forudsætninger kan få meget store økonomiske konsekvenser alene af den grund at løsningen kræver en stor investering. Et anlæg til enzymbehandling forventes at koste 135 mio. kr. at etablere; baseret på leverandørens oplysninger. Derfor er scoren for risiko her fastsat til det laveste: 1. Desuden vurderes scenarier med kildeopdelt affald (1, 2 og 3) relativt mere følsomme over for behandlingspriser end kildesortering i scenarium 4, da priser for efterfølgende sortering umiddelbart vurderes mere risikobetonet. I den samlede vurdering er økonomi vægtet med 60 % og risiko med 40 %. Samlet Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 Enzymteknologi 1P 1T 2P 2T 4P 4T Økonomi 5,6 4,8 10,0 9,3 7,6 9,5 8,8 Risiko Samlet vurdering 6,5 5,3 9,2 8,0 5,0 9,3 8,1 Tabel 3: Samlet vurdering af omkostninger og risiko (jo højere tal jo bedre økonomi) Scenarium 4P med behandling af bioaffaldet i et pulpningsanlæg scorer samlet højeste karakter på økonomi og risikovurdering. Scenarium 2P med bioaffald til pulpning scorer næsthøjest samlet karakter. Set i forhold til scenarium 4 vurderes det at være inden for den generelle usikkerhed, hvorfor scenarierne 2P og 4P kan vurderes stort set at være lige fordelagtige rent økonomisk. Underscenarier med bioaffald til tørbioforgasning scorer lidt lavere end pulpning, primært som følge af anlægsprisen og usikkerheden herpå: 21 mio. kr. for et pulpningsanlæg og 35 mio. kr. for et tørbioforgasningsanlæg. 5 MILJØVURDERING Der er udført en livscyklusvurdering (LCA) som vurderer de forskellige indsamlings og behandlingsmuligheder, som er opstillet. Miljøvurderingen betragter 4 miljøparametre: Drivhuseffekt (klimaeffekt opgjort CO₂) Forsuring (udledning af sure gasser som eksempelvis SO₂) Næringssaltbelastning (udledning af næringssalte som fosfor og kvælstof) Recirkulation af fosfor til landbrugsjord (genanvendelse af fosfor til landbrugsjord) Disse fire miljøeffekter er erfaringsmæssigt vurderet som nogle af de væsentligste, når der foretages en miljøvurdering på affaldssystemer. Drivhuseffekt repræsenterer reduktion af CO₂-belastning og vægtes derfor højt i overensstemmelse med kommunens energiplan, der har som langsigtet mål, at Odense bliver en fossilfri by. Det samme gælder recirkulation af fosfor, som er forudsætningen for, at løsningen kan defineres som genanvendelse og dermed være i overensstemmelse med kommunens affaldsplan. Forsuring og næringssaltbelastning vægtes lavere bl.a. fordi miljøvurderingen på disse parametre er omfattet af større usikkerhed. Side 12

13 5.1 Miljøresultater for de 4 scenarier Miljøvurderingen indikerer, at der ikke er væsentlige forskelle på de forventede miljøpåvirkninger fra de forskellige vurderede affaldssystemer, hvor det primært er affaldsbehandlingen, der tæller. Indsamling og transport har relativt meget mindre miljømæssig betydning. Øget transport ved f.eks. indsamling af flere affaldsfraktioner til genanvendelse tæller derfor kun ubetydeligt i det samlede miljøregnskab. Enzymbehandling har potentielt den største reduktion i udledning af drivhusgasser og den største recirkulation af fosfor, da denne behandling medfører den største biogasproduktion og den største udnyttelse af bioaffaldet. Tørbioforgasning har den største undgåede udledning af næringssalte, da udvaskningen vurderes lavere for en tør kompost end for en våd afgasset biomasse. Pulpningsløsningen medfører et større gasudbytte end tørbioforgasning og hermed en større reduktion i udledningen af drivhusgasser, mens tørbioforgasningen potentielt har en lavere udledning af næringssalte, når det afgassede affald anvendes på landbrugsjord. Resultater fra miljøvurderingen er vist i figur 4, hvor graferne for hvert scenarium viser den sparede miljøbelastning inden for de 4 miljøparametre. Figur 3: Samlede miljøpåvirkninger normaliseret i forhold til personækvivalenter (det er meget svært at se teksten på figuren) Side 13

14 5.2 Opsamling og risikovurdering Det ses af tabel 4, at de samlede vægtede miljøresultater for alle scenarier ligger tæt på hinanden. Pulpning (P) og Tørbioforgasning (T) har samlet set ens resultater, mens enzymbehandling potentielt kan reducere miljøeffekterne mere end de øvrige scenarier. I tabel 4 er miljøresultaterne vægtet med 60 %, mens risiko og følsomheder er vægtet med 40 %. Risiko vægtes forholdsvist højt, fordi der ved behandlingsløsninger for bioaffald er usikkerheder forbundet med eksempelvis, hvor meget biogas der produceres, samt om det er muligt at udnytte gødningsværdien. Enzymbehandlingen er her vurderet lavest, fordi løsningen endnu kun findes som et forsøgsanlæg, og det er usikkert, om metoden for bioaffaldets vedkommende kan godkendes som genanvendelse. Samlet Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 1P 1T 2P 2T Enzymteknologi 4P 4T Vægtede miljøeffekter 1 4,3 4,2 4,3 4,2 5,2 4,3 4,2 Risiko 8,0 8,0 8,0 8,0 4,0 8,0 8,0 I alt, vægtet 5,8 5,7 5,8 5,8 4,7 5,8 5,7 Tabel 4 Samlede vægtede og normaliserede resultater Der produceres mere (og mindre koncentreret) biopulp fra enzymbehandlingen end fra pulpning, og der er usikkerhed, om der er tilstrækkelig kapacitet på Ejby Mølle eller andre biogasanlæg i nærheden af Odense til den store mængde biopulp ved denne løsning. Samlet vurderes tørbioforgasning og pulpning at have omtrent samme miljøpåvirkninger, dog med den bemærkning, at hvis biopulp fra pulpningsløsningen tilføres Ejby Mølle og derefter komposteres sammen med slam fra renseanlægget (som er praksis i dag), vil gødningsproduktet herfra har egenskaber, som ligner komposten fra tørbioforgasning. Det vil forbedre resultatet for næringssaltbelastningen for scenarierne 1P, 2P og 4P markant. 1 De samlede vægtede resultater for miljøeffekterne er fremkommet ved først at indeksere de normaliserede miljøeffekter på tværs af de fire miljøeffekter, hvor den bedste (=største besparelse) opnår 10 point. Herefter sker en intern vægtning af de indekserede miljøeffekter efterfulgt af en vægtning mellem de samlede (internt vægtede) miljøeffekter og risiko. De interne vægtningsfaktorer for drivhuseffekt, forsuring, næringssalte og fosfor genanvendelse er hhv. 33%, 17%, 17% og 33%. Miljø er i den endelige vurdering vægtet med 60% og risiko med 40%. Side 14

15 6 RELATION TIL SDU-RAPPORT Projektet udført af Syddansk Universitet belyser supplerende problemstillinger så som ændringer i energisystemet, synergieffekter med gyllebaserede biogasanlæg, central sortering af restaffaldet og import af affald. Disse problemstillinger er blevet behandlet specifikt for denne case. Energiudnyttelse af affald vil i det fremtidige danske energisystem blive belønnet i mindre grad, da den såkaldte marginale energiproduktion går fra at være baseret på fossile brændsler til at være baseret på vedvarende energikilder. Analysen viser, at der er incitament for at øge genanvendelsen af tørre genanvendelige materialer, da materialegenanvendelse belønnes i højere grad end energiudnyttelse; både i det nuværende og i de fremtidige energisystemer. Analysen viser desuden, at bioforgasning alene ikke skaber miljømæssigt incitament for at kildesortere bioaffald. Bioforgasses bioaffaldet eksempelvis i rådnetank på rensningsanlæg opnås mere eller mindre det samme miljømæssige resultat, som ved direkte forbrænding af bioaffaldet på affaldsforbrændingsanlæg gør. Anvendes biomassen derimod som supplement i gyllebaserede biogasanlæg skabes synergieffekter, der er miljømæssigt fordelagtige. Anvendes biomassen til dette formål, kan der ske et af to scenarier; a) øget udbud af biomasse vil føre til større produktion baseret på gylle, dvs. mere gylle anvendes til biogasproduktion frem for konventionel håndtering eller b) øget udbud af biomasse vil konkurrere på markedet med anden biomasse dvs. fortrænge efterspørgsel på energiafgrøder og dermed reducere behovet for ændringer i arealanvendelse. Begge disse scenarier skaber incitament for at implementere kildesortering af bioaffald. Et system med kildesortering af tørre genanvendelige materialer og bioaffald vil desuden kunne opnå en miljømæssige fordel ved at sortere restaffaldet centralt jf. princippet beskrevet i SDU-rapporten. Det skyldes, at der er fordele forbundet med at producere en lagerstabil forbrændingsegnet fraktion (RDF), som tilfører fleksibilitet til systemet i forhold til at kunne producere varme i vinterhalvåret, når der er behov for det. Fremtidige ændringer i det danske energisystem belønner den øgede fleksibilitet. Anvendelse af RDF i forbrændingsanlægget vil dermed fortrænge en miljømæssigt "tungere" marginal varmeproduktion i fremtidens energisystem ( ). Øget (kilde)sortering vil frigive kapacitet i forbrændingsanlægget, og denne overkapacitet kan i en begrænset periode ( ) med fordel fyldes med importeret affald. Import af forbrændingsegnet affald fra lande, der mangler forbrændingskapacitet, vil reducere behovet for deponi af denne affaldstype, og emissionerne fra et sådan deponi undgås derved, samtidig med at energiindholdet udnyttes og fortrænger såkaldt marginal energiproduktion. Side 15