Forskning i vidensservice tordner frem

Transkript

1 Nr.20side31-36.qxd :57 Side 31 Erhvervsforskning Forskning i vidensservice tordner frem Fremtidsinvestering. Danmarks mest forskende virksomheder er kendetegnet ved tæt samarbejde med avancerede forskningsmiljøer, og at stadig flere ressourcer bruges på IT og tung teknologi - Ny opgørelse viser, at IT er blevet landets næststørste forskningsfelt - Kun overgået af medicinalbranchen - Den traditionelle industri oplever en tilbagegang I et halvt år har industrivirksomheden Grundfos haft sin chefingeniør gående rundt på universitetet i Wisconsin. Han skal opsuge viden om en række avancerede matematiske modeller. Isoleret set er det hverken særlig dyrt eller usædvanligt for virksomheden, der sidste år havde en omsætning på over 11 milliarder kr. Men ophold som dette er helt afgørende for virksomhedens fremtid. Ved at knytte sig til blandt andet det amerikanske universitet får Grundfos adgang til den allernyeste relevante forskning om software til permanente magnet-motorer. Samarbejdet med universitetet i Wisconsin er blot et af 50 formaliserede aftaler, pumpekoncernen fra Bjerringbro har med universitetsmiljøer. Det skal sikre virksomhedens produktudvikling og salg fremover og er måske en af grundene til, at pumpekoncernen i dag genererer et stort overskud. Nu er chefingeniøren tilbage på hovedkontoret i Bjerringbro, hvor han skal forsøge at implementere matematikken i software til en elektromotor. Det vil gøre produktionen af de avancerede elektromotorer billigere. Ikke mindst fordi det flytter en del af omkostningerne fra hardware over til software. Grundfos bruger flere penge på forskning end flertallet: Sidste år blev det til 464 millioner kr. eller 4,2 pct. af omsætningen - et tal der overstiger de fleste i dansk erhvervsliv generelt. Men hvis man ser bort fra størrelsen, så er Grundfos forskning og udviklingsarbejde på mange måder karakteristisk for de mest forskningsivrige danske virksomheder. Den er for det første kendetegnet ved tæt samarbejde med internationale forskermiljøer i både Danmark og udlandet. Det betyder, at virksomheden hele tiden får adgang til den nyeste forskning. Virksomhederne omdanner grundforskningen til anvendt forskning, hvilket igen er med til at forbedre produkterne. For det andet handler en stadig større del af forskningen om IT og forbedringer via informationsog kommunikationsteknologien (IKT) og i mindre grad om at udvikle hardware. Der er ingen tvivl om, at en stadig større del af produktets værdiindhold bliver virtuelt. Det er en klar trend. Der kommer mere elektronik og mindre jern, siger forskningsdirektør Peter Elvekjær fra Grundfos. En tilsvarende melding kommer fra en række andre forskningstunge virksomheder, Ugebrevet har talt med om deres forskning og udvikling. Virksomhederne er udvalgt med hjælp fra Dansk Industri. De generelle betragtninger bliver underbygget af en opgørelse fra Dansk Center for Forskningsanalyse (tidligere Analyseinstitut for Forskning), som offentliggøres i dag. Den viser, hvilke brancher i Danmark der har forsket mest de seneste år - de nyeste tal dækker Med udgifter på mere end 5 milliarder kr. er medicinalbranchen klart den branche i Danmark, der bruger flest penge på forskning. Forskningsudgifterne er dog stagneret fra 2001 til Opgørelsen dokumenterer, at Danmark er ved at blive et meget forskningstungt land på IT-området. Især er det beløb, der bruges på forskning inden for vidensservice, voldsomt stigende og er på et år gået fra 6,3 milliarder kr. til 7,2 - en stigning på cirka 15 pct. Se figur 1. Den største fremgang er sket inden for den underbranche, der hedder udvikling og konsulentvirksomhed i forbindelse med software. Det har udviklet sig til at være Danmarks næststørste forskningsområde - målt i kroner og øre. 2,8 milliarder kr. bruger virksomhederne på egen forskning og udvikling på området. IT er således blevet et langt større forskningsfelt - målt økonomisk - end eksempelvis fødevareindustrien. Nr maj

2 Nr.20side31-36.qxd :57 Side 32 Mindre fremgang i erhvervslivets forskning Erhvervslivets forskning, Mio. kr Andet Samlet forskning Fremstillingsindustri Vidensservice Figur 1: Fra 2001 til 2002 voksede erhvervslivets forksningsudgifter kun med 5,5 pct. Mellem 1999 og 2001 var væksten på 14 pct. Især væksten i den købte forskning er faldet. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. Det er meget interessant med de store stigninger inden for IT. Det kommer vi til at se endnu mere af de kommende år. IT vil blive brugt i stigende grad - ingen tænker på udvikling uden at tænke IT. Nogle gange hører jeg kritiske røster spørge, hvorfor vi skal satse på IT. Dette tal viser hvorfor. Vi kan noget på det område i Danmark, siger forskningschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri. I takt med, at IT bliver mere centralt, vil der blive brugt flere penge på forskning og især udvikling. Det er den århusianske virksomhed Cryptomathic et eksempel på. Virksomheden arbejder med sikkerhedssystemer til computere og udspringer af forskningsmiljøet på Aarhus Universitet. Virksomheden bruger mellem 50 og 75 pct. af sin omsætning på forskning. Hver enkelt kunder bliver i en eller anden grad involveret i en form forskning - fordi produkterne er skræddersyede og specielle. Vi er nødt til at bruge så mange penge på forskning for at følge med. For at finde de rette løsninger er vi hele tiden nødt til at udvide vores viden gennem de kontakter, vi har i universitetsverdenen, siger ejer og direktør Torben Pryds Pedersen. Alarmklokkerne ringer Tallene fra Dansk Center for Forskningsanalyse er på den ene side positive. De viser, at vi her i landet har en større vækst i forskningsudgifterne end nabolandene. Svensk og norsk erhvervsliv har oplevet en decideret nedgang i forskningsmidlerne. Og især inden for IT sker der forskydninger. I forhold til de andre nordiske lande er vi gået frem, hvor de andre er gået tilbage på dette område. De har jo store virksomheder som Nokia og Ericsson, der har været ramt af konjunkturerne. Her i landet har det været bredt ud over flere skuldre. Det har ikke været én stor virksomhed, men mange bække små der har skabt fremgangen, siger afdelingschef Peter S. Mortensen, Dansk Center for Forskningsanalyse. I Danmark bruger erhvervslivet det, der svarer til 1,75 pct. af BNP på forskning. Det betyder, at Danmark er et godt stykke efter både Finland og Sverige, hvor erhvervslivet bruger henholdsvis 3,31 og 2,48 pct. af BNP på forskning og udvikling. Det vil sige, at Danmark så småt nærmer sig Barcelona-målene, der tilsiger, at vi i 2010 skal bruge 3 pct. af BNP på forskning. En procent skal komme fra det offentlige og to fra erhvervslivet. Men selvom Danmark har undgået de store konjunkturtilbageslag, så tegner statistikken også et mere dystert billede. For mens erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling siden 1993 er steget med knap 10 pct. om året, så er der nu sket et kraftigt fald i væksten. Den nye opgørelse viser, at fra 2001 til 2002 har der kun været en fremgang på 5,5 pct. for den samlede private forskning. Det er en voldsom nedgang, eftersom forskningsbudgetterne fra 1999 til 2001 i gennemsnit steg med 14 pct. For at finde de rette løsninger er vi hele tiden nødt til at udvide vores viden gennem de kontakter, vi har i universitetsverdenen. Torben Pryds Pedersen, direktør, Cryptomathic Den mindre fremgang betyder, at de danske virksomheder nu forsker for lidt mere end 27 milliarder kr. - det er dog stadig en fremgang fra Se figur 1. Erhvervslivet udfører i øvrigt cirka 70 pct. af den danske forskning. Opbremsningen i væksten kan især forklares med, at erhvervslivet har købt mindre forskning end året før. Forskning og udvikling er gået mest frem inden for vidensservice og inden for den finansielle sektor. Den finansielle sektor oplevede en markant stigning på cirka 930 millioner kr., hvilket næsten er en tredobling af forskningsudgifterne. Fremgangen dækker dog især over anderledes indberetninger fra storbankerne i den finansielle sektor. Mens forskningen inden for informationsteknologi er taget til, er der sket en nedgang i forskningsindsatsen hos en række af de mere traditionelle industrier. Især den kemiske industri har oplevet en markant nedgang på 40 pct. i udgifterne til egen forskning - det svarer til en nedgang på cirka 400 millioner kr. på bare et år. I fremstillingsindustrien generelt er investeringerne i egen forskning og udvikling faldet med cirka 200 millioner kr. ud af 14 milliarder kr. 32 Nr maj 2004

3 Nr.20side31-36.qxd :57 Side 33 Hvor vi har været forkælet i rigtigt mange år, så slår konjunkturerne igennem. Det kan vi også forvente i de statistikker, der følger efter. Det skal ikke tages som udtryk for, at der ikke er en bevidsthed om forskning og udvikling, men for, at virksomhederne har sparet. Da det er private investeringer, der skal bære dansk konkurrenceevne fremover, så skal man fra politisk side være meget opmærksom på disse tegn, siger forskningschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri. Hun forklarer, at nedgangen i investeringerne ikke kun handler om konjunkturer, men også om globalisering. Stadig flere virksomheder vælger at flytte forskning og udvikling til udlandet. Det kan være optimalt for den enkelte virksomhed at flytte sin forskning til udlandet. Virksomhederne vælger ofte at ligge op ad de højt kvalificerede forskningsmiljøer. Derfor er det vigtigt, at vi her i landet tilbyder attraktive miljøer og investerer tilstrækkeligt fokuseret, siger hun. Konkurrence om bedste kontakter Nærings- og nydelsesmiddelindustrien er et af de områder inden for fremstillingsindustrien, der har oplevet et fald. Det er fra millioner kr. i 2001 til millioner kr. i alene i den forskning virksomhederne selv foretager. Med virksomheder i Danmark som Chr. Hansen, Arla, Danish Crown, Aarhus United, Novozymes, CP Kelco (tidl. Copenhagen Pectin) og Danisco er en meget stor del af verdens fødevareforskning samlet i Danmark. Cirka 20 pct. af den globale fødevareingrediensforskning er styret fra København, forklarer forskningsdirektør Leif Kjærgaard, Danisco. Netop Danisco er ikke til at komme uden om i den forbindelse. Her har man imidlertid ikke skåret ned på forskningen, men derimod generelt brugt flere penge på det. Men netop i regnskabsårene 2001 og 2002 stagnerede Daniscos udgifter til forskning ved at gå fra 427 til 428 millioner kr. Vi oplever at der sker en forskydning mod de mere teknologitunge dele af forskningen - eksempelvis produktion af bio-ingredienser ved gæring frem for mere simple processer som at ekstrahere fra citronskaller, siger forskningsdirektør Leif Kjærgaard, der understreger, at Danisco siden hen har brugt flere penge, så forskningsudgifterne nu er steget til 445 millioner kr. Det er uden at medregne Daniscos ventureselskab. Et af de områder, der ifølge statistikken har været i fremgang inden for fremstillingsindustrien, er produktionen af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr. B&O Medicom er det en af de virksomheder, der arbejder på området, om end den ikke er blandt de forskningstunge. Det meste af virksomhedens indsats ligger på udvikling. Det Videnssamfundet på vej Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, mio. kr. Branche Fremstillingsindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Grafisk industri, træ- og papirindustri Farmaceut. råvarer, medicinalvarer Kemisk industri i øvrigt Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Metal, jern og metalvareindustri Motorer og motordele Andre maskiner til generelle formål Land- og skovbrugsmaskiner Maskiner til nærings- og nydelsesmiddelindustri Maskinindustri i øvrigt Kontormaskiner, edb-udstyr mv. Telemateriel Medicinsk og kirurgisk udstyr Måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr Biler, cykler og andre transportmidler Fremstillingsvirksomhed i øvrigt Handel Maskiner, udstyr og tilbehør I øvrigt, detailhandel og reperationsvirksomhed Vidensservice Udvikling og konsulentvirksomhed, software Databehandlingsvirksomhed i øvrigt Forskning og udvikling Rådgivende ingeniørvirksomhed Anden teknisk rådgivning Teknisk afprøvning og analyse Anden vidensservice Den finansielle sektor* Øvrige erhverv I alt Figur 2: Mens fremstillingsindustrien går tilbage og medicinalindustrien stagnerer, er F&U inden for vidensservice gået markant frem. Note*: Den finansielle sektor er gået markant frem pga. ændrede indberetninger. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse foregår typisk i et samspil med kunderne. Virksomheden producerer blandt andet udstyr til blodtryksmåling og til såkaldt telemedicin. Virksomheden bevæger sig i disse år fra at være en underleverandør til i højere grad at se sig selv om en udviklingspartner i forbindelse med outsourcing og håber på den måde at lukrere på, at mange virksomheder ikke selv kan overkomme forskning og udvikling alene. For at B&O Medicom kan hjælpe kunderne bedst muligt er tæt samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner afgørende, fortæller adm. direktør Henrik Kagenow. Nr maj

4 Nr.20side31-36.qxd :57 Side 34 DTUs rene rum Det rene rum på DTU har været afgørende for fremvæksten af en hel flok af teknologiske frontløbere i den optiske, mikromekaniske og mikrofluide industri. Det blev bygget i begyndelsen af 90 erne dengang DTU stadig hed DTH. Det rene rum er ikke bare et enkelt rum, men på størrelse med en mindre boligblok på 550 m2, og består af en række laboratorier. Luften bliver renset for selv de mindste partikler, ved at luften udskiftes 200 gange i timen. Forskningen foregår på silicium-materiale. Fordi det rene rum er meget kostbart, er det nærmest umuligt for enkeltvirksomheder at forrente sådan en investering. Derfor står så godt som alle danske nano- og mikroteknologiske selskaber i gæld til DTUs Micro Electronic Center (MIC). I dag taler man ligefrem om en optisk klynge ved forskningsinstitutionen i Lyngby. Der er blandt andet virksomhederne Giga, Koheras, Micro Managed Photons, Alight, NKT Integration, Crystal Fibre og det tidligere NKT Elektronik, som i dag hedder Tellabs. Ole Kring er direktør for en af de virksomheder, der har intellektuel gæld hos DTU. Virksomheden Scandinavian Micro Biodevices, SMB, udsprang af DTU og NKT, men blev sidste år solgt for 36,5 millioner kr. til et amerikansk selskab. Men uden de tætte kontakter til forskningsmiljøet var salget aldrig blevet til noget, forklarer Ole Kring. Ligesom man har et stærkt telemiljø i Nordjylland, har vi en mikroteknologisk klynge. Det er et meget stærkt forskningsmiljø, fordi folk har været visionære og investeret i det. Hvis vi ikke havde haft adgang til det rene rum og det stærke forskningsmiljø omkring dette, så var det aldrig sket, siger Ole Kring, hvis virksomhed bruger 90 pct. af sin omsætning på forskning. Mens samarbejdet med kunder er en kilde til inspiration og fornyelse, er samarbejdet med forskere nødvendigt for at afprøve vores nyeste produkter. Og når du en årrække har arbejdet med et bestemt område, er der kun et lille felt af forskere at vælge imellem. Hvis der kommer nye områder, tager vi til en konference og til symposier for at knytte relationer til forskerne, siger han. De oplever, at konkurrencen om at knytte de bedste kontakter er så hård, at det kan være nødvendigt at lave en form for konkurrenceklausuler med amerikanske universitetshospitaler. Også for Danisco er samarbejdet med forskningsmiljøer afgørende for at skabe nye produkter og være markedsledende. Det giver den bedste indtjening og er det sjoveste, siger Leif Kjærgaard. For at få udbytte af forskning og omdanne det til en konkurrencefordel skal mindst to forhold være i orden: Identifikation af dygtige forskere. Det er afgørende at opbygge gode relationer til de få dygtige forskere, der beskæftiger sig med de relevante fagområder. Ofte er personlige netværk afgørende. Når man er meget specialiseret, så er forskerverdenen meget lille. Permanente magnetmotorer er der eksempelvis ikke mange, der arbejder med, siger forskningsdirektør Peter Elvekjær, Grundfos. Modtage apparatet. Forskningen på universiteterne er kun sjældent en færdigpakke. Det er ofte grundforskning, der skal omdannes til anvendt forskning. Virksomhederne med det bedste modtageapparat kommer foran. Vi arbejder med at gøre forskningen brugbar og kommerciel. Det behøver universiteterne ikke gøre, siger Leif Kjærgaard, Danisco. Samtidig med, at virksomhederne bruger flere penge på forskning, bliver det stadig sværere at klare forskningen inden for virksomhederne, forklarer forskningschef Charlotte Rønhof, DI. Derfor bliver kontakter til forskningsmiljøer vigtigere. Meget forskning og udvikling foregår i globale netværk af viden. Tendensen er derfor, at det er blevet stadig sværere for den enkelte virksomhed internt at rumme den teknologi, man har brug for, siger Charlotte Rønhof. Johannes P. Bøggild johannes@mm.dk 34 Nr maj 2004

5 Nr.20side31-36.qxd :57 Side 35

6 Nr.20side31-36.qxd :57 Side 36