FORSLAG. Tillæg nr. 25. Fremlagt i perioden fra 7. maj 2013 til 3. juli Mariagerfjord Kommuneplan

Transkript

1 FORSLAG Fremlagt i perioden fra 7. maj 2013 til 3. juli 2013 Tillæg nr. 25 Mariagerfjord Kommuneplan

2 Kommuneplantillæg 24 Baggrund Baggrunden for dette kommuneplantillæg er at forny planlægningen for Østergade i Arden for på denne måde at skabe rammerne for udvikling i området. Mariagerfjord Kommune vil gerne imødekomme grundejernes ønske om fornyelse af området, hvorfor kommunen har udarbejdet forslag til Lokalplan 72/2013 for centerområde ved Østergade og Miehesgade i Arden. Med nærværende kommuneplantillæg bringes lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Detailhandel Ifølge Planlovens 5m, stk. 2 skal bymidter afgrænses efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række byfunktioner. Reglerne om den statistiske metode er fastsat i Bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. For at sikre en dynamisk udvikling af bymidten kan kommunen i kommuneplanen argumentere for at inddrage nye områder uden om den statistisk begrundede afgrænsning. I nærværende kommuneplantillæg udvides rammeområde ARD.C.2 med ejendommene matr.nr. 8m og 8p Hesselholt Huse, St. Arden og en del af matr. nr. 7000d Hesselholt By, St. Arden med et samlet areal på i alt ca m 2. På denne måde kommer centerområdet til at følge parkeringsarealet, som ligger op mod banearealet. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentre ud over den statistiske afgrænsning skal indeholde: 1. En vurdering af og en begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret, 2. en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscentret og en begrundelse for hvorfor det eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, 3. oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur, og 4. en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscentret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikanter samt parkeringsmuligheder. Ad. 1) Bymidten i Arden by er afgrænset i forbindelse med Midtbyplan for Arden, godkendt af byrådet 10. juni Da afgrænsningen blev fastlagt var det nye perronanlæg, der i dag deler byens hovedstrøg i to dele, på skitsestadiet. Med baggrund heri blev afgrænsningen på østsiden af jernbanen lagt ved nordskellet af ejendommene Østergade 1, 3, 5A og 7 m.fl. Efterfølgende blev perronanlægget færdiggjort og i denne forbindelse blev der anlagt en pendlerparkeringsplads, der rækker ind i boligområdet ARD.B.2. For at berigtige dette forhold, og lave en hensigtsmæssig afgrænsning af området, udvides ARD.C.2 til skel mod Miehesgade 7 og 9. Miehesgade 3 og 5 inddrages således i centerområdet. side 2

3 Kommuneplantillæg 24 Ad. 2) Med baggrund i, at byens hovedfærdselsåre er skåret over i forbindelse med det nye perronanlæg blev der lavet en omfartsvej (Møllebygger Sørensens Vej), og perronen blev rykket hen i umiddelbar nærhed af den gamle hovedfærdselsåre. En tunnel for gående og cyklister forbinder nu Ardens bycenters hovedstrøg. I forlængelse af arbejdet med den nye perron blev der etableret en pendler p-plads umiddelbart øst for perronen (i rammeområde ARD.B.2). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udvide ARD.C.2 med p-pladsen og ejendommene Miehesgade 3 og 5, så der åbnes mulighed for byomdannelse i form af en ny detailhandelsforretning på ma m² (1000 m² dagligvarer og 500 m² udvalgsvarer). Ad. 3) Dagligvareforsyning er Arden bycenters primære funktion og byens tre dagligvarebutikker ligger vest for jernbanen. Imidlertid er 1/3 af byens parcelhusområder beliggende på østsiden af jernbanen, hvorfor der vurderes et behov for nye butikker på denne side af jernbanen. Ad. 4) Da der allerede er en del kørende trafik til banens P-plads, og vejstykket tidligere har været en del af en gammel amtsvej, er området godt disponeret med hensyn til den kørende og gående trafik. Idet udvidelsen af centerområdet primært vil blive benyttet i forbindelse med etablering af en dagligvarer forretning og en udvalgsvare forretning vurderes det, at der ikke vil opstå gener m.h.t. den kørende trafik. Der er etableret fortove i området og det konstateres, at 1/3 af Ardens parcelhusområde er beliggende i gå afstand til området. Mariagerfjord Kommuneplan Tillæg nr. 25 Redegørelse Rammer for lokalplanlægning Lokalplanområdet er omfattet af rammebestemmelserne i Mariagerfjord Kommuneplan , hvor området delvist er beliggende i rammeområde ARD.C.2 - centerområde Østergade - og delvist i rammeområde ARD.B.2 - boligområde ved Blåkildevej. Inden for rammeområde ARD.C.2 er der ifølge kommuneplanen mulighed for butikker, liberale erhverv, mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, boligbebyggelse og bebyggelse til offentlig formål. Antallet af etager er fastsat til 2,5 med en maksimal bygningshøjde på 12,5 meter. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 80. Langs Østergade skal bebyggelse fastlægges som en sluttet bebyggelse i nuværende facadelinie. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet Tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommuneplan , da afgrænsningen af lokalplanområdet ikke er i overensstemmelse med afgrænsningen for rammeområde ARD.C.2. I kommuneplantillægget udvides rammeområde ARD.C.2 med den del af lokalplanområdet, som ligger i rammeområde ARD.B.2, så afgrænsningen af rammeområde ARD.C.2 er i overensstemmelse med lokalplanafgrænsningen. Samtidig hæves bebyggelsesprocenten til 110 og den maksimale bygningshøjde hæves fra 12,5 meter til 13 meter. side 3

4 Arden Områdenummer Områdenavn ARD.C.2 Centerområde - Østergade Fremtidig anvendelse Butikker, liberale erhverv og mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, boligbebyggelse og bebyggelse til offentlig formål. Nuværende zonestatus Fremtidig zonestatus Byzone Byzone Bebyggelsens omfang og udformning Detailhandel: I den samlede bymidte er der i planperioden mulighed for tilvækst på op til m 2. Der kan indrettes dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på op til 3500 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 2000 m 2. Ny bebyggelse skal gives placering udformning og materialvalg som er i overensstemmelse med den stedfundne byggetradition eller at ny bebyggelse på anden måde ved sin udformning og indpasning opretholder bymiljøet. Langs Østergade, skal bebyggelse fastlægges som en sluttet bebyggelse i nuværende facadelinie. Se Regulativ for facader og skiltning i Arden bymidte og lokalplan 1.27 for Arden Bymidte. Eksisterende karakteristiske bebyggelser samt arkitektoniske og kulturhistorisk værdifulde bygninger bevares. Bebyggelse og anlæg sker kun efter samlede bebyggelsesplaner for områder af passende størrelse. Omfang og udførelse af opholdsarealer, beplantning, parkering, belysning og belægninger skal aftales med og godkendes af byrådet i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Karakteristiske træer bevares. Bebyggelsesprocent Maksimal bygningshøjde Antal etager Lokalplaner og byplanvedtægter ,5 72/2013

5 ARD.B.1 ARD.C.3 ARD.B.2 ARD.C.1 ARD.C.2 ARD.O.6 ARD.B.8 ARD.I.1 Der tages forbehold for ændret målforhold ved print og kopi af kortet. Mariagerfjord Kommune Teknik & Miljø Østergade 22, 9510 Arden Tlf: Kommuneplanrammer Tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommuneplan Husk! Kortdata er vejledende, skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet Målforhold: 1:3000 Dato: Sagbeh.: Plan

6 Kommuneplantillæg 24 Miljøvurdering Når Mariagerfjord Kommune udarbejder et kommuneplantillæg, skal der ifølge 3, stk. 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdes en miljøvurdering i følgende tilfælde: Hvis lokalplanen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Hvis indholdet af lokalplanen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Hvis der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der fastlægges ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til et projekt, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Med henblik på at få afklaret, om kommuneplantillægget fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som Mariagerfjord Kommune vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er indsat som bilag til kommuneplantillægget. Resultatet af screeningen er, at Mariagerfjord Kommune vurderer, at kommuneplanens positive og negative indvirkninger på miljøet ikke er væsentlige, samtidig med at planens samlede effekt ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøvurdering. Klagevejledning Ifølge reglerne i Planlovens kapitel 14 kan du til Natur- og Miljøklagenævnet klage over, at kommunen har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Du kan kun klage over retslige spørgsmål. Det kan være svært at afgøre, om der er tale om et retligt spørgsmål. I korthed kan siges, at retlige spørgsmål drejer sig om, hvorvidt reglerne i Planloven og i Miljøvurderingsloven er overholdt. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Mariagerfjord Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, du får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at du trækker din klage tilbage, eller du i øvrigt trækker din klage tilbage, før Naturog Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der side 6

7 Kommuneplantillæg 24 taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis du trækker klagen tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Hvis du ønsker afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. Hvordan klager jeg? Din klage skal sendes til Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro. Du bør så vidt muligt sende din klage elektronisk til raadhus@mariagerfjord.dk. Din klage skal være kommunen i hænde inden 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen, hvilket sker samtidig med offentliggørelsen af forslag til planen. I din klage bør du så vidt muligt pege på, hvilke regler i lovgivningen, som du mener, der ikke er overholdt. For at spare tid er det vigtigt, at den plan, som du klager over hvad angår screeningen, er klart identificeret i klagebrevet. Samtidig skal du begrunde din klage. Klagevejledning til kommuneplantillægget Hvad kan jeg klage over? Ifølge reglerne i Planlovens kapitel 14 kan du klage over den endelige plan til Natur- og Miljøklagenævnet. Du kan kun klage over retslige spørgsmål. Det kan være svært at afgøre, om der er tale om et retligt spørgsmål. I korthed kan siges, at retlige spørgsmål drejer sig om, hvorvidt Planlovens regler er overholdt dvs. om plan ens procedure og indhold er udarbejdet, som der står i Planloven. Retlige spørgsmål er bl.a.: Er planen udarbejdet i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv.? Er der uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan? Er Planloven, kommuneplanen og lokalplanen fortolket korrekt? Er et byggeprojekt lokalplanpligtigt? Forudsætter et anlæg en VVM-vurdering? Er de almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. fulgt? Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Mariagerfjord Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, du får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. side 7

8 Kommuneplantillæg 24 Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at du trækker din klage tilbage, eller du i øvrigt trækker din klage tilbage, før Naturog Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis du trækker klagen tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Hvis du ønsker afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. Hvordan klager jeg? Din klage skal sendes til Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro. Du bør så vidt muligt sende din klage elektronisk til raadhus@mariagerfjord.dk. Din klage skal være kommunen i hænde inden 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. I din klage bør du så vidt muligt pege på, hvilke regler i lovgivningen, som du mener, der ikke er overholdt. Hvorvidt en plan er rimelig eller hensigtsmæssig, er ikke et retligt spørgsmål, og det vil blive afvist af Natur- og Miljøklagenævnet. For at spare tid er det vigtigt, at den plan, som du klager over, er klart identificeret i klagebrevet. Hvis du klager over en planvedtagelse, f.eks. et kommuneplantillæg, bør nummer og titel på planen oplyses. Samtidig skal du begrunde din klage. Frist for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag I overensstemmelse med planlovens 24 har byrådet fastsat en frist for fremsættelse af indsigelser eller ændringsforslag til kommuneplantillægget. Sådanne indsigelser eller ændringsforslag skal være Mariagerfjord Kommune i hænde senest den dato, der er anført på forsiden af kommuneplantillægget. Indsigelse eller ændringsforslag indsendes til: Mariagerfjord Kommune Teknik og Byg, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro eller til raadhus@mariagerfjord.dk side 8

9 Kommuneplantillæg 24 Vedtagelsespåtegning Foranstående er vedtaget som forslag til Tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommuneplan af Mariagerfjord Byråd, den... Hans Christian Maarup Borgmester Niels Højgaard Kommunaldirektør I henhold til 27 i planloven er foranstående Tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommuneplan vedtaget endeligt af Mariagerfjord Byråd, den... Hans Christian Maarup Borgmester Niels Højgaard Kommunaldirektør Vedtagelsen af tillægget er offentliggjort den... side 9

10 MILJØVURDERING AF PLANER Screening af forslag til Lokalplan 72/2013 for centerområde ved Østergade og Miehesgade i Arden samt forslag til Tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommuneplan Der er foretaget en screening af planforslagene, fordi de jf. 3, stk. 1, nr. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser. Screeningen tager udgangspunkt i det miljøbegreb, der er defineret i lovens 1, stk. 2. Ved afgørelse af, om lokalplanen og kommuneplantillægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, er der jf. lovens 4, stk. 2 taget hensyn til kriterierne i bilag 2. PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET, MILJØPARAMETRE Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Væsentlig positiv virkning EVENTUELLE BEMÆRKNINGER Har planen indflydelse på andre planer, herunder også planer der indgår i et hierarki? Lokalplanen er den nederste plan i planhierkiet, og har direkte retsvirkning for borgerne. Den har derfor ikke indflydelse på andre planer. Fremmer planen bæredygtig udvikling? Er der miljøproblemer af relevans for planen? Har planen relevans for gennemførelse af mijøstyrelsens støjvejledning, Miljøbeskyttelsesloven eller Jordforureningsloven? Behandles på de kommende sider i screeningen. Er der sandsynlige, varige, hyppige eller permanente indvirkninger på miljøet? Giver planen samlet set anledning til væsentlig indvirkning på miljøet? Har planen indvirkning af grænseoverskridende karakter? Er planen til fare for menneskers sundhed eller miljøet? (f.eks. på grund af ulykker) Behandles på de kommende sider i screeningen. Påvirker planen et stort geografisk område eller en stor befolkningsgruppe? Er der særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv inden for området? Behandles på de kommende sider i screeningen. Giver lokalplanen anledning til udledninger der overskrider grænseværdier? (Anvendelse af kobber og zink, støj, virksomheder eller aktiviteter med risiko for grundvandet) Er der tale om intensiv arealudnyttelse inden for området? Indvirker lokalplanen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan eller internationalt plan. Behandles på de kommende sider i screeningen. De grå felter indikerer at emnet er uddybet på de kommende sider af screeningen. Bilag 3: Screening for miljøvurdering

11 PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET, MILJØPARAMETRE Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Væsentlig positiv virkning EVENTUELLE BEMÆRKNINGER Befolkning og sundhed Sundhedstilstand Særlige grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Biologisk mangfoldighed Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper Nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Habitat-områder Spredningskorridorer, barrierer Naturbeskyttelseslovens 3-arealer Grønne områder Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning Landskab Landskabelig værdi, æstetik, Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier Geologiske særpræg Visuelle sammenhænge I lokalplanen gives der mulighed for at opføre bebyggelse i samme højde som bebyggelsen i Vestergade. Der bliver således visuel sammenhæng mellem de to centerområder på trods af, at områderne adskilles fysisk af jernbanen. Kulturarv Kulturhistoriske værdier Arkæologiske værdier Der er ikke registreret fund af arkæologisk værdi. Kirker Fredede/ bevaringsværdige bygninger og sammenhænge Bystruktur Bystruktur og bymiljø Lokalplanen omfatter en del af den gamle stationsby, hvorfor lokalplanen indeholder bestemmelser som sikrer, at dette bymiljø respekteres ved opførelse af ny bebyggelse. Arkitektoniske værdier Der er udarbejdet bestemmelser i lokalplanen, som sikrer, at fremtidig bebyggelse vil harmonere med den bebyggelse fra den eksisterende stationsby hvad angår materialer, udformning og farver.

12 PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET, MILJØPARAMETRE Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Væsentlig positiv virkning EVENTUELLE BEMÆRKNINGER Jordbund Jordforurening, eksisterende Matr. nr. 4d Hesselholt By, St. Arden er registreret som kortlagt på henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2 efter jordforureningsloven, da ejendommen tidligere har været anvendt til smede- og maskinværksted med smøregrav der drives nu benzinsalgssted og vaskehal. En del af ejendommen er udgået af kortlægningen. Der er blevet udført undersøgelse af forureningen på ejendommen senest i juni Matr.nr. 4fy Hesselholt By, St. Arden er udgået inden kortlægning. Risiko for forurening Jordhåndtering/ flytning Nærværende lokalplanområde er vurderet ud fra de bestemte kriterier, at det er omfattet i Mariagerfjord Kommunes områdeklassificering. Jordflytninger fra områdeklassificerede arealer kan ikke ske frit, idet der er et lovmæssigt krav om analysering af jord for konstatering af forureningsgraden samt krav om anmeldelse af jordflytninger til Mariagerfjord Kommune. Råstoffer Erosion Vand Overfladevand, udledning til vandløb, vådområder eller hav Udledning af spildevand Grundvandsforhold, nedsivning, øget indvinding Risiko for forurening af grundvandsressourcen Luft Luftforurening (støv, lugt og andre emissioner) Emissioner fra trafik til og fra området Trafik og anlæg Reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord fra området fremgår af Mariagerfjord Kommunes Jordregulativ af 7. februar 2012, samt af jordflytningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.1479 af 12.december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). Lokalplanområdet er beliggende indenfor et område, som i Regionplanen for Nordjyllands Amt er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Ifølge regionplanens retningslinie skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet i disse området. Der ydes således ingen særlig beskyttelse af grundvandet, når området er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Trafikafvikling/ belastning Trafikken til og fra lokalplanområdet vil blive afviklet af den eksisterende Østergade, som munder ud i en rundkørsel, som leder trafikken videre til byen og ud af byen. Indendørs og udendørs støjpåvirkning Lokalplanområdet ligger i et område, som ligger tæt på jernbanen. Der er derfor redegjort nærmere for, hvordan boliger og virksomheder sikres mod støj fra jernbanen.

13 PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET, MILJØPARAMETRE Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Væsentlig positiv virkning EVENTUELLE BEMÆRKNINGER Påvirkninger fra viberationer Grundet nærheden til jernbanen anbefaler Mariagerfjord Kommune, at der for de bygninger, der opføres nærmere end 50 meter fra nærmeste spormidte, at der udføres vibrationsmålinger, og at der ved projekteringen af byggeriet tages hensyn til vibrationerne. Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Offentlig adgang Klimatiske forhold Eventuel påvirkning af klima Ressourcer og affald Arealforbrug Lokalplanen giver mulighed for en fortætning af byen Energiforbrug, anlæg og drift Lokalplanens bestemmelser forhindrer ikke etablering af energibesparende tiltag men regulerer opsættelse af solfangere og solceller. Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer, fornybarhed Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Sikkerhed Kriminalitet Brands, eksplosion, giftpåvirkning m.v. Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervslivet Materielle goder Herlighedsværdier Muligheder for arealanvendelse Servicefunktioner Lokalplanområdet ligger centralt i Arden, og der gives mulighed for opførelse af udvalgsvarebutikker og en dagligvarebutik. Screeningen er udført af Mariagerfjord Kommune. Konklusion På baggrund af screeningen vurderes det, at kommuneplantillægget ikke medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke udarbejdes en miljøvurdering. Dette begrundes med: At planen ikke berører internationale beskyttelsesområder At planen ikke omfatter projekter i lovens bilag 3 og 4 At planens positive og negative indvirkninger på miljøet ikke vurderes at være væsentlige. At planens samlede effekt ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

14