Procedure for sondeernæring i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Procedure for sondeernæring i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet maj 2012 af: Else K. Pedersen, faglig drift og udvikling og klinisk diætist Mona Mikkelsen Mediq Danmark i et samarbejde med sygeplejersker Johanne M.N.E. Nielsen og Helen Wørmer Målgruppe Sundhedsfagligt personale i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune der: Via deres uddannelse har de rette sygeplejefaglige kompetencer Er oplært til at udføre og tage medansvar for den delegerede opgave Definition: Ved sondeernæring menes ernæring, som gives via en sonde. Sonden kan være lagt ned gennem næsen eller gennem bugvæggen. Den kan udmunde i mavesækken eller i øverste del af tarmen. Indikation for sondeernæring: Patienter, hvor tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller proteinog energitilskud. Sondeernæring bør foretrækkes frem for parenteral ernæring, da sondeernæring medfører færre alvorlige komplikationer, giver en mere naturlig næringsstofomsætning i organismen og er langt billigere. Indholdsfortegnelse: Før sondeernæring s. 2 Indgift af sondeernæring. s. 2 Medicin.. s. 3 Opbevaring af sondeernæring. s. 3 Rengøring af tilbehør. s. 3 Mundpleje.. s. 3 Komplikationer.. s. 4 Grøn recept.. s. 5 Økonomi.. s. 6 Dokumentation.. s. 6 Revurdering af en borger.. s. 6 Opstart af en ny borger.. s. 7 Nedtrapning/ophør af sondeernæring. s. 7 Skiftning af sonde s. 7 Kort procedure for sondeernæring bilag I Administrationsskema for sondeernæring. bilag II 1

2 FØR SONDEERNÆRING Kontrol af sondens placering Ved nasalsonde kontrollér altid at sonden er placeret korrekt. Der trækkes luft ind i en sprøjte, som sprøjtes ind, mens der lyttes med stetoskop under venstre ribbenskant. Hvis der høres boblende lyd, ligger sonden, som den skal. Ved tvivl, er det muligt at aspirere mavesaft, hvor mavesaft trækkes ud via en Janetsprøjte. Der kan evt. placeres lidt mavesaft på et stykke ph papir. Hvis værdien er under 5,5 ligger sonden sandsynligvis rigtigt (ph måling kan dog ikke bruges, hvis borgen har fået mad/væske lige før målingen). Kontroller længdemærke på sonden (sonden skal ligge ved samme mærke hele tiden), og at sonden sidder godt fast på næsen. Det kan være nødvendigt med røntgen for at afgøre om sonden ligger korrekt. Der startes med at give lidt vand. Hvis der kommer kraftig hoste, må det endnu engang undersøges, om sonden ligger korrekt. Hvis der stadig er tvivl kontakt sygeplejersken/lægen. Ved en gastrostomi sonde(fx en PEG/ballonsonde) skal der som udgangspunkt ikke aspireres maveindhold ved hver borger og hvert måltid. Dette gælder dog ikke, hvis borgeren, har kvalme, opkast og kraftig hoste. Praktiske foranstaltninger før maden gives Udfør håndhygiejne. Kontroller udløbsdatoen på sondemaden. Ryst emballagen inden brug. Ernæringssæt/sprøjte kobles sammen med sonden. OBS om ernæringen gives via pumpe eller via Janetsprøjte/ sondemadsflaske. Kontroller altid om sonden er stoppet Fyld en sprøjte med relevant studs med 10 ml vandhanevand. Sæt sprøjten på forlængerslangen og pres vandet ned i sonden. Hvis vandet ikke kan komme igennem, så se evt. under sonde stoppet. Hvis fortsat modstand - kontakt sygeplejersken. INDGIFT AF SONDEERNÆRING Hovedgærdet skal være hævet min. 45 grader under og indtil ½ time efter måltidet. Skyl sonden igennem med ml vand. Sondemaden gives ufortyndet som bolus (måltider) via Janetsprøjte /sondemadsflaske eller via enteralsæt med eller uden tilsluttet pumpe. Bolus: Ved bolus-indgift hældes sondeernæringen op i en skål/ kop og trækkes op med Janetsprøjte. Temperer ernæringen før brug, evt. i mikroovn. Det tager ca. 20 minutter at give ernæring via Janetsprøjte, Vær opmærksom på borgerens velbefindende under måltidet se evt. Vær opmærksom på. 2

3 Via pumpe: Det er muligt at giver ernæring via pumpe enten som bolus eller kontinuerlig. Man kan, om nødvendigt udnytte alle døgnets 24 timer, men der anbefales et ophold på 3 timer. Indløbstid for sondeernæring via pumpe aftales med klinisk diætist. Efter måltidet: Skyl sonden igennem med ml vand efter måltidet og efter hver indgift af opløst medicin. Afmonter evt. forlængerslange efter afsluttet måltid. (se rengøring) MEDICIN OPBEVARING AF SONDEMAD Glaserede/overtrukne tabletter og kapsler må oftest ikke pulveriseres. Alm. tabletter mortes og opløses i vand, ikke i sondeernæringen. Visse tbl. skal opløses/opslemmes i vand inden indgift fx Nexium. Brug flydende medicin og stikpiller så vidt det er muligt. Nogle former for medicin kan også gives som injektioner og via huden gennem fx plastre. Ved ny medicin undersøg altid, om medicinen må knuses. I tvivlstilfælde spørg apoteket. Uåbnet sondeernæring opbevares ved stuetemperatur max. 22 grader. Åbnet sondeernæring skal opbevares i køleskab med skruelåget på. Åbnet sondeernæring skal anvendes indenfor 24 timer. Tilkoblet sondeernæring kan max. hænge i 24 timer forudsat de hygiejniske retningslinjer er fulgt. OBS temperaturer over 22 grader- revurder hængetid Husk at skrive åbnings tidspunkt og dato på åbnede poser. RENGØRING AF TILBEHØR Bolus: Skyl slangen igennem med vandhanevand efter indgift af sondeernæring og/eller medicin. Slangen vaskes af en gang dagligt i sæbevand. Skylles godt igennem med rent vand. Hvis der er madrester i forlængerslangen, kan der skylles med dansk vand. Forlængerslanger skiftes 1 gang ugentligt. Janetsprøjten er en engangsartikel, hvis den genbruges, skal den rengøres med sæbevand og lufttørre, og skiftes min. x 1 ugentlig. Flergangssprøjter forefindes i str. op til 60 ml. Kontinuerlig/bolus indgift via pumpe: Der skylles med vandhanevand efter bolus og medicinindgift. Ernærings/enteralsæt til pumpe skiftes dagligt. MUNDPLEJE Når der gives sondeernæring, kan der være nedsat spytsekretion. Det er vigtigt at børste tænder og holde en god mundhygiejne, selvom der ikke spises på almindelig vis. Spyt beskytter tænderne mod huller og slimhinderne for 3

4 irritation og infektion. Ved problemer med tænder/tandstatus kontakt omsorgstandplejen (obs. om borgeren er visiteret til dette). Ved nedsat spytsekretionen: Kan fremmes med spytstimulerende sugetablet, som indtages efter behov. Sukkerfrit tyggegummi. Pleje med mundsvap med vand, danskvand, kamillethe eller Zendium mundskyl. En isterning kan også bidrage til velvære for borgerne. Vær dog obs. på hvor meget borgeren kan synke. Smør mundhulen med Zendium Saliva Fugtgel (spyterstatning), mængde som en ært x 8 daglig. KOMPLIKATIONER Stoppet sonde: Er sonden stoppet, skyl med dansk vand lad evt. virke i minutter. Afprøv om det er muligt at aspirere maveindhold (trække maveindhold tilbage via en Janetsprøjte). Med en 5 ml sprøjte med vandhanevand kan forsøges at presse vand gennem sonden. Hudproblemer: Se under proceduren for den specifikke sonde. Kvalme/opkast: Kan evt. skyldes, at der er for meget luft i mavesækken. Lad sonden være åben til ubehaget er forsvundet. Obs. for hurtig indgift af sondeernæringen - nedsæt hastigheden. Måltidet kan være for stort nedsæt volumen, og fordel maden på flere små måltider. Der kan være nedsat ventrikel tømning hos borger. Der kan være behov for at skifte sondeernærings type. Ved tvivlsspørgsmål kan ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark kontaktes på: Tlf: birgit.pedersen@mediq.com Smerte: Afbryd altid måltidet. Kontroller indgiftshastigheden. Borgeren sættes i lodret stilling. Ved tvivl kontakt sygeplejerske. Diarré: Obs. for hurtig indgift af sondeernæringen - nedsæt hastigheden. Måltidet kan være for stort nedsæt volumen, og fordel maden på flere små måltider. Kan skyldes diverse medicin fx antibiotika, laksantia Der kan være behov for at skifte sondeernærings type. Ved tvivlsspørgsmål kan ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark kontaktes: Tlf: birgit.pedersen@mediq.com 4

5 Obstipation: Kan skyldes dehydrering, og væske mængden skal øges. Fiberfattig kost kan ændres til en type med flere fibre. Visse medicin former kan give obstipation, fx morfika. Tal med lægen om dettec Immobilitet kan forbedres ved at øge borgerens aktivitet i det omfang, det er muligt. Ved tvivlsspørgsmål kan ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark kontaktes: Tlf: birgit.pedersen@mediq.com Aspiration til lungerne: Ved nasalsonde kontrollér altid at sonden er placeret korrekt. Der trækkes luft ind i en sprøjte, som sprøjtes ind, mens der lyttes med stetoskop under venstre ribbenskant. Hvis der høres boblende lyd ligger sonden, som den skal. Ved tvivl, er det muligt at aspirere mavesaft, hvor mavesaft trækkes ud via en Janetsprøjte. Kontroller længdemærke på sonden (sonden skal ligge ved samme mærke hele tiden), og at sonden sidder godt fast på næsen. Der startes med at give lidt vand. Hvis der kommer kraftig hoste, må der endnu engang undersøges om sonden ligger korrekt. Hvis der stadig er tvivl kontakt sygeplejersken/lægen. Åndenød: Afbryd omgående indgiften og kontakt sygeplejerske/læge. Vægttab/vægtøgning: Reager altid hvis borgeren taber sig eller tager på. For borgere, der er i et stabilt vægtforløb anbefales det at veje borgeren min. hver 3. måned, evt. hyppigere ved behov. Hvis en borger er i et forløb, hvor der ønskes vægttab/ vægtøgning, anbefales det at veje borgeren 1 gang pr. uge. Hjælpemiddeldepotet har vægte til udlån, se bestillingsseddel på Intranettet under Hjælpemidler. GRØN ERNÆRINGSRECEPT/ ERNÆRINGSORDINATION Hvert ½ år skal borgeren have en ny grøn ernæringsrecept, også kaldet en ernæringsordination. Kontakt borgerens egen læge for at få denne lavet. På den grønne ernæringsordination skal stå følgende: sondeernæring + tilbehør og + pumpe, hvis borgeren bruger en pumpe. Hvis lægen ønsker at skrive navnet på sondeernæringen på ernæringsordinationen, så anmod da lægen om at skrive en tilføjelse på ernæringsordination: type 2 (tilføjelsen type 2 på ernæringsordinationen giver mulighed for skift af produkt uden at ernæringsrecepten skal fornyes) Den grønne ernæringsordination kan faxes ind til Mediq Danmark på fax. nr Alternativt kan den grønne ernæringsordination på tilbehør og 5

6 pumpe faxes ind til Mediq Danmark, og ernæringen kan faxes til en andet sted. Vær obs på, at der kan være ernæringsmæssige og økonomiske fordele i at fokusere på, hvorfra maden + tilbehør bestilles. Ved tvivlsspørgsmål kontakt ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark. Kan kontaktes på: Tlf: birgit.pedersen@mediq.com ØKONOMI Sondeernæring: Borgere i Ringkøbing-Skjern kommune skal som udgangspunkt selv betale for sondeernæring. Når sondeernæringen er på den grønne ordination, får borgeren betalt 60% af sine udgifter via Sundhedsstyrelsen. Hvis borgeren får almindelig kost kombineret med sondeernæring, vil der være en fuld betaling til den almindelige kost + betaling for sondemaden. Tilbehør: Janetspøjter, sondemadsflasker, sonder, diverse tilbehør til sonder, ernærings/enteralsæt til pumpe og pumpe(lejes) bestilles til den enkelte borger eller beboer. Betales af sygeplejedepotet hos alle beboere på plejehjem og borgere i eget hjem med kontakt til hjemmesygeplejen. Dropstativ Sygehuset sender dropstativ med borgeren hjem ved udskrivelsen, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling. Ringkøbing-Skjern kommunes Hjælpemiddeldepot udlåner dropstativ til borgere med terminalbevilling. Terminal borgere Terminale borgere kan få en terminalbevilling, som kan medføre at kommunen betaler borgerens ernæring, medicin mm ( 107). En sådan bevilling skal faxes ind til Mediq Danmark på fax: DOKUMENTATION REVURDERING AF BORGERNES SONDEERNÆRING MINIMUM HVERT ½ ÅR Den enkelte borger der får sondeernæring, skal have lavet en handlingsplan i Uniq. Handlingsplanen skal følge kommunens retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner. Handleplanen kan med fordel også indeholde en beskrivelse af og dato for sondeskift, ny ernæringsrecept m.m. Det anbefales at få revurderet borgerens sondeernærings forløb med relevante intervaller. Et minimum er hvert ½ år, hvor borgeren skal have ny ernæringsrecept. Der skal desuden laves en revurdering ved følgende hændelser: Diarre/obstipation Kvalme/opkast Utilsigtet vægttab/vægtforøgelse Lungebetændelse Gentagne infektioner Sår fx efter operationer/decubitus 6

7 Ved terminalforløb Når borgeren begynder at kunne spise igen Ved tvivl om sondens funktion Ved tvivl om hensigtsmæssig type sondeernæring Ved tvivl om korrekt mængde og indgiftsmetode Revurderingerne kan aftales med ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark. Kan kontaktes på: Tlf: VED OPSTART AF EN NY BORGER MED SONDEERNÆRING Ved modtagelse af en ny borger med sondeernæring er det vigtigt at gennemlæse: 1) Procedurer for sondeernæring. 2) Procedurer for den aktuelle sonde, som borgeren har. 3) Hvis der er kontakt med en sygehusafdeling i forbindelse med udskrivelse, er det relevant at bede afdelingen om følgende: A) Aktuel vægt på borger, medsend gerne det aktuelle beregningsskema B) Sondeernærings navn + daglig mængde fordelt på måltider C) Den anbefalede væskemængde fordelt på måltider D) Indgiftsmetode fx via Janetsprøjte/sondemadsflaske eller pumpe E) Besked om eventuelle komplikationer hos den aktuelle borger fx diarre, kvalme opkast F) Sygehusafdelingen skal lave en grøn ernæringsordination på den aktuelle borger. Se evt. under afsnittet grøn ernæringsordination" G) Det aftales med afdelingen, hvem der skal bestille den aktuelle sondeernæring + evt. diverse tilbehør H) Anmod sygehuset om at borgeren kan få mad + tilbehør med hjem til de første par dage. Dette er især vigtigt op til en weekend Det er muligt at kontakte ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark for hjælp til opstart og til aftaler om opfølgende revurderinger: Tlf: birgit.pedersen@mediq.com NEDTRAPNING / OPHØR AF SONDEERNÆRING Flere borgere får kun sondeernæring i en periode. Vær opmærksom på, at borgerens synkefunktion kan ændres. Dette kan undersøges, få evt. borgeren visiteret til en vurdering ved ergoterapeut, evt. efterfulgt af træning/mundstimulation. Hvis/når borgeren kan spise igen, skal der laves en nedtrapningsplan. Dette kan ske i samarbejde med sygeplejerske, ergoterapeut og ernæringsteamet, Birgit Pedersen fra Mediq Danmark I et sådant forløb er det meget vigtigt at veje borgeren 1 gang pr. uge. Dette gøres for at sikre, at planen passer til den enkelte borger. SKIFTNING AF SONDE Skiftning af sonde foregår på sygehus, ved egen læge eller af sygeplejersken, se procedure for den enkelte sondetype. 7

8 Kort procedure for sondeernæring Bilag I Vask/sprit hænder inden du begynder Sondeernæringen bør have stuetemperatur (tag kun den mængde sondeernæring ud som skal bruges til måltidet). Kan evt. lunes i mikroovn Gør sondeernæringen og udstyr klar på et rent bord Kontroller udløbsdatoen inden brug Ryst emballagen inden brug Vigtigt at huske Kontrol af sondens placering Hævet hovedgærde under og indtil ½ time efter måltidet Sondeernæring gives ufortyndet At give væske nok At skylle sonden igennem med min. 20 ml vand før og efter hver sondeernæring, samt før og efter indgift af opløst medicin Opbevaring og hygiejne Uåbnet sondeernæring opbevares ved stuetemperatur max 22 o C (ikke i sol og ikke < 5 o C) Åbnet sondeernæring opbevares i køleskab Sondeernæring der hænger med ernæringssæt i pumpe kan hænge 24 timer Anvendelse af overskydende sondeernæring skal ske inden 24 timer Vær obs. på hængetider ved perioder med meget varmt vejr Undgå at sonden stopper Skyl altid sonden før og efter der gives sondeernæring og medicin med 20 ml vand Undersøg hvilke tabletter og kapsler der må pulveriseres Alm. tabletter mortes og opløses i vand, ikke i sondeernæringen Brug flydende medicin eller stikpiller så vidt muligt. Er sonden stoppet, skyl med dansk vand eller træk tilbage i sonden Lille sprøjte giver større tryk i forhold til større Janetsprøjte Vigtigt at huske God mundhygiejne. Jævnlig vejning At give en daglig vitamin-mineraltablet ved lav sondemadsvolumen. Vær obs. på at vitamin + mineraler kan fås flydende At sikre at der er gang i maven Observer dagligt huden omkring stomien for rødme, hævelser og trykmærker 8

9 Administrationsskema for sondeernæring Bilag II Navn Cpr. Navn på sondeernæring Daglig volumen sondeernæring ml Væskebehov ml pr dag udover sondeernæringen Tid Kl. Portion Sondeernæring ml Vand ml Medicin og andre bemærkninger Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 9