BUDGETNOTAT Bilag 6. Sagsbehandler Sara Katrine Nissen

Transkript

1 Teni- og Miljøforaltningen BUDGETNOTAT Bilag 6 Udilingsplan Nørrebro (TMF 129) Nørrebros attration som sprudlende og mangfoldig er truet af utryghed, fraalg af folesolen og massie boligsociale udfordringer. Åbning af de almene boligbebyggelser, forbindelser på tærs og stære loale folesoler an ære med til at sire arterets sammenhængsraft. Nørrebro sal ære et leende, trygt og sammenhængende arter Sagsbehandler Sara Katrine Nissen Eseeringsparat? JA / NEJ Udalgsbehandl et Nej Kan igangsættes uden yderligere udalgsbehandli ng Ja Baggrund Nørrebro er et af Københans ses udsatte byområder. Området sal løftes socialt og fysis så det samlet set ommer på nieau med det ørige Københan. Nørrebro er et ontrastfyldte byområder, som har alt, had et godt og spændende byområde sal hae. Det tiltræer mange unge tilflyttere og medire til at holde på mange børnefamilier. Det ontrastfyldte rummer dog også meget onrete udfordringer både fysis og socialt. Nørrebro rummer fire af Københans ti såaldte særligt udsatte boligområder, som har en oerægt af beboere med store sociale udfordringer. Nørrebro har den laeste søgning til den loale folesole. Kun 58 % af områdets børn har folesolen som det primære alg, hilet an hae en selforstærende effet som fører til flere fraalg. Det har en betydning for arterets sammenhængsraft. Fysis er ydre Nørrebro er præget af fysise barrierer mellem almene boligområder og den omringliggende by og få forbindelser på tærs til Frederisberg og Bispebjerg. Det gier byområdet en bagside og forstærer de udsatte boligområders isolation. Endelig æmper området med betydelige trygheds- og riminalitetsudfordringer. Beboerne på Nørrebro er udsat for mere riminalitet end Københanerne generelt, og både Indre og Ydre Nørrebro er under en Side 1 af 22

2 is indflydelse af bandemiljøet, hilet blandt andet medfører problemer med stofsalg og sudepisoder På den baggrund har Udilingsplanen indredset følgende indsatsområder; Et leende og sammenhængende Nørrebro Nørrebro har en bagant, der gier et yderområde, som både oplees uattratit og fraoblet den omringliggende by En stær og samlende folesole Nørrebro siller sig som bydel ud ed, at de loale folesoler har den laeste søgning i hele Københan. Trygt oeralt på Nørrebro Indenfor de seneste år har Nørrebro opleet flere oldsomme episoder. Kriminaliteten er høj had angår tyeri, hærær og old såel som trusler om old, hilet alt sammen forøger opleelsen af utryghed. Lige mulighed for job En høj andel af beboere er i job og uddannelse, men der er en stor diersitet. I nogle områder er der brug for en særlig indsats for at beboerne ommer i besæftigelse. Indhold Nye forbindelser og byrum Nordestpassagen med forbindelser 1) gennem Mjølnerparen og 2) til Aldersrogadearteret. Den nye atiitetspar på DSB-arealet, som indies i efteråret 2012 ligger som et bindeled mellem de udsatte områder Mjølnerparen, Nordestarteret og Aldersrogadearteret. Der er i dag dårlige forbindelser igennem atiitetsparen. His der sabes bedre forbindelser til paren, il den tiltræe borgerne fra naboområderne og binde de forsellige arterer sammen. Det il højne byliet i paren, styre trygheden og fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro og Bispebjerg/Nordest. Cyel- og gangforbindelse i Vermundsgade. Ydre Nørrebro er dårligt oblet sammen med Bispebjerg. En forlængelse af Vermundsgade mod nord med en cyel- og gangforbindelse og broforbindelse oer DSB-arealet til Lersøstien og idere til Bispebjerg Hospital il understøtte sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bispebjerg herunder en ræe uddannelsesinstitutioner samt Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. * Budgetønset er også en del af Handlingsplan for Nørre Campus En cyel- og gangforbindelse gennem den luede almene bebyggelse ed Lundtoftegade. Bebyggelsen ligger som en ile mellem Ågade og Lundtoftegade. En ny forbindelse il åbne Side 2 af 22

3 bebyggelsen op og bidrage til at oble den med udilingsområdet under Bispeengbuen og det attratie område omring Stefansgade og Jægersborggade. Ny områdefornyelse Rantzausgade Indre Nørrebro er præget af nedslidte bygninger og af utryghed blandt andet grundet bandemiljøets ire i området. En områdefornyelse an igangsætte en helhedsorienteret indsats i området, som an generere inesteringer og ende de fysise og sociale udfordringer i en positi retning. På baggrund af erfaringer fra andre områdefornyelser forenter foraltningen, at ommunens inestering i Rantzausgade an generere ca. det dobbelte beløb ia statslig og priat medfinansiering. Forud for opstarten af Områdefornyelsen il Center for Sier By i samarbejde med Hotspot Indre Nørrebro, SSP og Københans Politi udarbejde et forslag til en helhedsorienteret tryghedsplan for området i og omring Folets Par. Konfliter mellem forsellige grupperinger har fået en arater, som sal håndteres her og nu. Planen følges op af Områdefornyelsen, når den igangsættes i 201 Udsatte byområder og tomter Flere steder er der problemer med ubebyggede grunde, som i en længere periode ligger tomme hen og ie blier edligeholdt. Det initerer til hærær og sender et signal om, at arteret er nedslidt. Brugsretten til byggegrundene unne efter aftale med ejer gies midlertidigt til beboer eller foreninger med henbli på at etablere midlertidige storbyhaer. Teni- og Miljøforaltningen sal udile en model for midlertidig oerdragelse af byggegrunde i samarbejde med priate grundejere. Åbne Solegårde Folesolen på Nørrebro blier fraalgt af 32 % af solesøgende. His folesolen sal ære det primære alg også på Nørrebro sal der arbejdes med synlighed og attratiitet. Med inspiration fra Guldberg Sole sal solegården på Blågård Sole åbnes op for loalområdet. Loalområdet får flere legefaciliteter og solen blier tydeligere i loalbefolningens beidsthed allerede inden solestart. Den loale folesole blier mere attrati og an bidrage til måse at ære et mere naturligt alg for familien. Socialrådgiere på priat- og frisoler Nogle familier henender sig ie sel til Socialforaltningen af sig sel. Derfor er det igtigt, at Socialforaltningen atit søger at opspore børn og familier i begyndende problemer. Ca. 25 % af de øbenhanse børn går i priat- eller frisole. For at sire en tidlig opsporing af udsatte børn og unge, der går i priat- eller frisoler ønser Socialforaltningen at arbejde målrettet på at få socialrådgiere tilnyttet priat- og frisole. Side 3 af 22

4 Social indsats målrettet inder og deres familier i udsatte byområder Café Nora er et metodeudilings initiati under Socialforaltningen, som har fous på at styre indernes forældreene, endsab til samfundet, deres dansundsaber og muligheder for besæftigelse. Cafe Nora har opnået ontat til en isoleret gruppe inder og styret denne gruppes ompetencer på en ræe parametre, hilet på sigt il gane indernes mulighed for besæftigelse samt afhjælpe familiers anseligheder inden, det blier en sag i Socialforaltningen. Initiatiet har ist gode resultater og ønses på den baggrund fortsat. Bemandet legeplads på DSB-Arealet Udsatte byområder er udfordret af en mindre grad af fysis atiitet blandt områdets beboere, børn og unge. Bemandede legepladser an ære et æsentligt bidrag til trygge og gode legemiljøer for børn i de udsatte byområder. For at sabe øget atiitet og tryghed i områderne ønses der etableret en ny bemandet legeplads på DSB- arealet. Styrelse af opsøgende bostøtte-indsatser I de udsatte byområder er der en oncentration af borgere med sociale anseligheder. Socialforaltningen ønser ære atie sparringspartnere for boligselsabernes ansatte for at tage hånd om de socialt udsatte borgeres problemer. Det il mindse risioen for, at problemerne udiler sig, hilet an sabe utryghed og ære til gene både for den enelte borger og for byområdet. De øonomise onseenser Tabel 1. Sericeudgifter Socialrådgiere på priat- og frisoler Sericeudgifter: 1 fuldtidsstilling Nørrebro tilnyttes 4 soler Sericeudgifter i alt Social indsats målrettet inder og deres familier Sericeudgifter: 2 ac ere (fuldtidsstillinger) Sericeudgifter i alt Styrelse af opsøgende bostøtte-indsatser Sericeudgifter: - 1 støtteontatpersoner til autte henendelser - yderligere Side 4 af 22

5 støtteontatpersoner til øget intensi bostøtte - ½ boligrådgiere til udidelse af ontatpersonordningen Sericeudgifter i alt Tabel 2. Anlægsudgifter og afledte sericeudgifter Nye forbindelser og byrum * Anlæg: Nordestpassage under banen og forbindelse gennem DSBarealet og Mjølnerparen til Superilen Forbindelse til Aldersrogadearteret Vermundsgade Bispebjerg hospital Forbindelser ed Lundtoftegade Anlægsudgifter i alt Afledte sericeudgifter: Afledte sericeudgifter i alt Områdefornyelse Rantzausgade Anlæg: Folets Par Programudarbejdelse 500 Byudiling Anlægsudgifter i alt * Udsatte byområder og tomter Anlæg: Anlægsudgifter i alt Afledte sericeudgifter: Afledte sericeudgifter i alt * Åben Solegård Anlæg: Rådgier, UFO, og adm. KEjd og Buf * Side 5 af 22

6 Anlægsudgifter i alt Bemandet legeplads på DSBarealet Anlæg: Anlægsudgifter i alt Afledte sericeudgifter: - Vedligehold og drift Lønudgifter Afledte sericeudgifter i alt * Tidsangielse Tabel Tidsangielse for anlægsprojet Nye forbindelser og byrum - Forprojetering afsluttet X - Udbud gennemført X - Anlægsbeilling giet X - Opførelse igangsat X - Opførelse afsluttet X - Facilitet ibrugtaget X Områdefornyelse Rantzausgade - Programudarbejdelse x - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet x - Facilitet ibrugtaget x Udsatte byområder og tomter - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet x x - Facilitet ibrugtaget X Åben Solegård Lønudgifterne inluderer samtlige årsær, løntillæg til weeend og aftenåbning. Side 6 af 22

7 - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet x - Facilitet ibrugtaget x Bemandet legeplads på DSB-arealet - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet x - Facilitet ibrugtaget x x x x x x X x x x x x x Tabel Tidsangielse for driftsatiitet Socialrådgiere på priat- og frisoler - Projet igangsat - BR-beilling giet - Projet sat i fuld drift - Projet afsluttet Bemandet legeplads på DSB-arealet Projet igangsat X - BR-beilling giet X - Projet sat i fuld drift X X X X X X X X X X X X X X - Projet afsluttet X Styrelse af opsøgende bostøtte-indsatser - Projet igangsat X - BR-beilling giet X - Projet sat i fuld drift X X X X X X X X X X X X X X X - Projet afsluttet Side 7 af 22

8 BUDGETNOTAT Bemandet legeplads på DSB-arealet (TMF 130) En bemandet legeplads på DSB-arealet sal sabe trygge legemiljøer og bidrage til en øget sundhedstilstand i et udsat byområde 12. april 2012 Sagsbehandler Thinne Rasmussen Eseeringsparat? Udalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udalgsbehandling JA / NEJ Ja Ja Baggrund Udsatte byområder er udfordret af en mindre grad af fysis atiitet blandt områdets beboere, børn og unge. Gode og udfordrende legepladser an bidrage æsentligt til et højere atiitetsnieau, og på den måde medire til at øge sundhedstilstanden for områdets børn. Teni- og Miljøforaltningens erfaringer med bemandede legepladser i udsatte byområder er, at de ofte fungerer som områdets sociale mødested for arterets børn, unge og forældre. De bemandede legepladser er derudoer et igtigt bidrag til den generelle tryghedsfølelse i et udsat byområde. Tilstedeærelsen af et fast personale medirer nemlig til færre onfliter og mindser risioen for hærær, indbrud, brand m. Den nye atiitetspar på DSB-arealet, som åbnes i efteråret 2012, ligger som et bindeled mellem de udsatte byområder Mjølnerparen, Nordestarteret og Aldersroarteret. En bemandet legeplads netop her an ære et æsentligt bidrag til at sabe trygge og gode legemiljøer for børn i det udsatte byområde. Indhold Der er allerede gjort plads til en legeplads på det gamle DSB-areal mellem Tagensej og Nørrebro Station. Teni- og Miljøforaltningen anbefaler, at legepladsen etableres som en bemandet legeplads for at sabe de bedste forudsætninger for trygge legemiljøer i et ellers hårdt og til tider utrygt område. Legepladsen etableres med dertilhørende faciliteter og der opstilles paillonbygninger/laenergibygning på legepladsen. I opstartsfasen etableres legepladsen i Teni- og Miljøforaltningens regi, for at sire erfaringsudesling med bemandede legepladser i andre udsatte byområder. I slutningen af opstartsfasen an andre releante foraltninger og helhedsplaner inddrages. Et samarbejde il ære med til at øge trygheden i bydelene, da de forsellige centre i Side 8 af 22

9 Teni- og Miljøforaltningen samt ørige foraltninger får mulighed for at målrette deres espertise og udesle erfaringerne med og om de forsellige sociale grupper. Der sal ansættes 2 pædagoger og 2 medhjælpere (4 årsær i alt). En bemandet legeplads i et udsat byområde sal hae 2 ansatte på arbejde ad gangen. Det er derfor igtigt, at normeringen ie ommer under 4 årsær. Dertil hører, at man an forente et beho for udidede åbningstider. Anlægsudgifter dæer etablering af paillon-bygning med fous på energi og co2-besparelser. De øonomise onseenser Tabel 1. Anlægsudgifter og afledte sericeudgifter r p/l * Anlæg: * Legeplads * Anlægsudgifter i alt * Afledte sericeudgifter: - Vedligehold og drift (energiudgifter, edligehold, drift, rengøring, indøb af dierse besæftigelsesmaterialer m) - Lønudgifter Afledte sericeudgifter i alt Note: *-mareringer betyder at beillingen i 2013 ønses giet som anlægsbeilling ed budgetårets start. Der er tale om en arig beilling. His budgettet reduceres il der ie ære plads til at bemande legepladsen. Tabel 2. Tidsangielse for anlægsprojet Anlægsatiitet, tidsangielse - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet x - Facilitet ibrugtaget x Tabel Tidsangielse for driftsatiitet 2. Lønudgifterne inluderer samtlige årsær, løntillæg til weeend og aftenåbning. Side 9 af 22

10 Driftsatiitet, tidsangielse - Projet igangsat X - BR-beilling giet X - Projet sat i fuld drift X X X X X X X X X X X X X X - Projet afsluttet X Risiourderinger i anlægs og driftsprojetet I forbindelse med anlæg, urderes risioen til at omfatte primært prisudiling samt uforudsete fatorer. I forbindelse med de afledte driftsudgifter urderes risiofatoren til at omfatte stigninger i lønbudgettet og forbrugsudgifter for esempel and, arme, el m. Flere foraltninger/udalg Der forentes et samarbejde med andre foraltninger og helhedsplaner på længere sigt, når legepladserne er bleet etableret. Side 10 af 22

11 BUDGETNOTAT Budgetnotat Områdefornyelse Rantzausgade (TMF 131) Sagsbehandler Camilla Gøhler Ryberg Eseeringsparat? Udalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udalgsbehandling JA / NEJ Nej Ja Baggrund Rantzausgade og området omring er del af et af Københans 6 udsatte byområder. Området er fysis nedslidt og der er en øget opleelse af utryghed i forhold til resten af Københan. Med en helhedsorienteret indsats, der sætter fous på forbedringer af byrum, beboernes ejersab til området og en opgradering af boligernes standard, er det muligt at gie området et løft mod en mere positi udiling. Områdefornyelsen er et æsentligt redsab i realiseringen af Politi for Udsatte Byområder. Kommunen har gode erfaringer med, at områdefornyelser med et helhedsorienteret fous, saber god fysis og social udiling, også ud oer den 6-årige projetperiode. Desuden har erfaringerne ist at den ommunale inestering i områdefornyelser medfører yderligere inesteringer fra både stat og ommune, samt op mod 25% yderligere finansiering fra puljer, priate og fonde. I Rantzausgadeområdet findes der i alt 305 lejligheder med installationsmangler (toilet, bad og central arme). Især bygningernes facader og gårdmiljøerne er nedslidte og som på resten af Nørrebro, er der er mangel på grønne arealer og rereatie områder. Dertil ommer, at området står oer for en ræe sociale udfordringer bl.a. at området har den næst højeste ledighed i Københan og området har i flere år opleet problemer med bl.a. banderiminalitet, som har medført salg af stoffer og sudepisoder. Side 11 af 22

12 Inlusion og tryghed er særligt releante fousområder i forhold til Folets Par og Blågården. Center for Sier By og Hot Spot Indre Nørrebro ser ligeledes potentiale i, at områdefornyelsen bidrager med fysise initiatier og sirer foranring af arbejde med tryghedsproblematierne i området. I regi af Center for Sier By og Hot Spot igangsættes en borgerinddragelsesproces, som bl.a. il ortlægge borgernes ønser til tryghedssabende initiatier samt ønser til fysise ændringer i og omring Folets Par. Nærærende budgetnotat rummer således et ønse om mio. r. til at igangsætte de fysise tryghedssabende initiatier, som identificeres i denne proces, allerede i 201 Ved at afsætte 40 mio. r. til en områdefornyelse an ommunen ansøge staten om medfinansiering på 20 mio. r. Herudoer åbner områdefornyelse muligheden for at søge statens estraordinære ramme til bygningsfornyelse på 50 mio. r. Der forentes ca. 25 mio. r. Dette an sire en udbedring af installationsmangler og renoering af facader og gårde. Kommunens inesteringer i Rantzausgade forentes således at generere æsentlig statslig og priat medfinansiering. En områdefornyelse il derfor gøre det muligt at igangsætte en omfattende helhedsorienterede indsats, som an ende de fysise og sociale udfordringer og sabe et tryggere og mere positit indtry af Indre Nørrebro. Forentede mulige finansieringsforhold: Kommunale midler Ministerielle midler Forentede midler fra fonde og priate (erfaringstal) Områdefornyelses midler Bygningsfornyels esmidler Indhold Rantzausgadearteret er afgrænset af Jagtej, Åboulearden, Søerne og Nørrebrogade, og området ligger på den negatie side af øbenhanergennemsnittet i forhold til ommunens 6 udælgelsesparametre. 3 3 små boliger (under 60 m 2 ), boliger med installationsmangler (manglende bad og/eller toilet og/eller fjernarme), årige uden for arbejdsstyren, beboere med la bruttoindomst, beboere med la Side 12 af 22

13 Tryghed, inlusion og erhersfremme som fousområder Kommunen finder at særligt tryghed, inlusion og erhersfremme er releante fousområder. Med disse fousområder ønser ommunen at igangsætte en ræe indsatser: Byfornyelse af lejligheder og ejendomme med installationsmangler. Etablering af Grønne Gårdhaer med limatilpasningstiltag f.es. ed Rantzausgade og Kapelej. Forøgelse af trygheden f.es. ed hjælp af belysning samt generel fysis opgradering. Den loale dialog har peget på behoet for en indsats ed Folets Par, Stengade, Griffenfeldsgade og Hans Tasens Par. Loal dialog og ommuniation så trygheden øges og der sires ejersab blandt beboerne til de offentlige rum. Opgradering af atie grønne område i bydelen med mulighed for samær og fysis atiitet f.es. omring Hans Tasens Par eller Rantzausgade i forbindelse med åbningen af Ladegårdsåen. Facaderenoering, erhersstrategi samt et. indførelse af stadepladser med henbli på at øge erhersatiiteten i Griffenfeldsgade og Rantzausgade. Forbedring af byrummet ed Rantzausgade/Åboulearden såfremt Ladegårdsåen genåbnes. De øonomise onseenser Der ønses 40 mio. r. på ommunens budget i 201 Midlerne er medfinansiering til den statslige områdefornyelsespulje og forentes at udløse 20 mio. r. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistriter. Midlerne disponeres som følger: Fysise tiltag (byrum og faciliteter) ca. 70 % af projetsummen. Kulturelle tiltag (arrangementer der saber atit li, sundhed og fællessab) ca. 10 % af projetsummen Sociale tiltag (styre tryghed i byens rum samt børn og unges fritidsli) ca. 10 % af projetsummen. eller ingen uddannelse, andelen af priat udlejede boliger og andelsboliger Side 13 af 22

14 Atiiteter der saber erhersfremme i Rantzausgade og Griffenfeldsgade ca. 10% af projetsummen. Tabel 1. Anlægsudgifter og afledte sericeudgifter r p/l - 19 Anlæg: - Folets Par 000* 000* - Programudarbejdelse * - Byudiling Anlægsudgifter i alt * Heraf til KEjd Afledte sericeudgifter: * Afledte sericeudgifter i alt * Mio. r. disponeres til at igangsætte fysise tryghedssabende initiatier i Folets Par i 2013, baseret på borgerinddragelsesprocessen for øget tryghed på Indre Nørrebro. Tabel 2. Tidsangielse for anlægsprojet Anlægsatiitet, Tidsangielse - Programudarbejdelse x - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet - Facilitet ibrugtaget En områdefornyelse består af flere anlægsprojeter, som realiseres i løbet af de 6 år. Oenstående sema omhandler derfor de første projeter som igangsættes. Flere foraltninger/udalg Midlerne håndteres af Teni- og Miljøforaltningen. Andre foraltninger il blie inddraget i de projeter, hor det er releant. Det er bl.a. Sundheds- og Omsorgsforaltningen, Børne- og Ungdomsforaltningen, Besæftigelses- og Integrationsforaltningen og Øonomiforaltningen. Side 14 af 22

15 BUDGETNOTAT Budgetnotat udsatte byområder og tomter juli 2012 (TMF 132) Etablering af midlertidige storbyhaer på tomter i udsatte byområder Baggrund I udsatte byområder på både på ydre Nørrebro og Bispebjerg er der flere steder problemer med ubebyggede grunde, som i en længere periode ligger tomme hen. Grundene ligger ofte i tæt bebyggede områder og blier i mange tilfælde heren ryddet op eller edligeholdt. Dette er til stor gene for borgerne i loalområdet og sender et signal om, at arteret er nedslidt, utrygt og initerer til ophobning af affald og hærær. Storbyhaer og andre grønne initiatier er med til at sabe et rigt og atit byli og er i høj grad baseret på friillighed og ati inddragelse af beboere i loalområdet. De an understøtte sociale fællessaber, sabe større ejersabsfølelse og engagement hos øbenhanerne. Ved at gøre det mere attratit for borgerne at bruge de grønne områder mere og blie længere, når de er der understøtter atiiteterne Miljømetropolens mål for de grønne om blå områder. Ophold i det grønne gier desuden større sundhed, tryghed og lisalitet. Vi opleer en stigende interesse og mange henendelser - rundt omring i byen for at gå sammen og lae loale haeprojeter og dyre spiselige afgrøder Sagsbehandler Lære Knudsen Eseeringsparat? Udalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udalgsbehandling JA / NEJ Nej Ja Indhold Projetets formål er - at udile og afprøe en model for midlertidig oerdragelse af byggegrunde i samarbejde med priate grundejere. Brugsretten til byggegrundene unne efter aftale med ejer gies midlertidigt til beboere eller foreninger med henbli på at etablere midlertidige storbyhaer. - at etablere flere storbyhaer i samarbejde med områdeløft, loale beboere og foreninger - at etablere flere grønne partnersaber (se besrielse af tidligere gennemførte projeter i afsnittet om tidligere afsatte midler) Resultatet il ære, at de forladte områder atieres midlertidigt, hilet gier flere grønne områder. Samtidig inddrages borgerne i arbejdet med at gøre byen grønnere samt i udilingen af deres loalmiljø. Hered sabe sociale fællessaber, den sociale interation øges og der sabes ejersab og sammenhold i loalmiljøet. Storbyhaer og andre loale grønne projeter an ære med til at sabe mere og anderledes byli. De øonomise onseenser Side 15 af 22

16 Midlerne il blie afsat gennem en pulje, hor alle releante projeter an ansøge om midler samt som medfinansiering til projeter i ommunens loale indsatser som områdefornyelsesprojeterne. Erfaringerne fra allerede gennemførte projeter iser at der ie er aflede sericeudgifter, da projeterne, driftes af de friillige brugere, i forbindelse med storbyhaeprojeterne. Tabel 1. Anlægsudgifter og afledte sericeudgifter r p/l 2017 * Anlæg: * Anlægsudgifter i alt Heraf til KEjd Afledte sericeudgifter: - Vedligehold og drift Afledte sericeudgifter i alt Note: *-mareringer betyder at beillingen i 2013 ønses giet som anlægsbeilling ed budgetårets start. Afledte sericeudgifter urderes og fremlægges i forbindelse med forprojetering af projeter. I budgettet er indregnet lønmidler til ansættelse af en projetmedarbejder til administration, oordinering og formidling, ca. 0,5 mio. r. pr. år. Tidsangielse Udsatte byområder og tomter består af en ræe meget forselligartede projeter, og har af samme årsag meget forsellig tidsplan. Tabel 2. Tidsangielse for anlægsprojet Anlægsatiitet, Tidsangielse - Forprojetering afsluttet x - Udbud gennemført x - Anlægsbeilling giet x - Opførelse igangsat x - Opførelse afsluttet x x - Facilitet ibrugtaget x Risiourdering i anlægsprojeter Der urderes at ære en ræe risici i forbindelse med de foreslåede projeter. Side 16 af 22

17 - Typis er udfordringerne i forbindelse med tomterne, dels at finde frem til ejeren af grunden og få deres accept af et midlertidigt haeprojet på arealet. - Ofte er jorden på tomterne, forurenet i større eller mindre grad. Alt efter forureningsgraden an der ære tale om en større øonomis inestering i et priat ejet areal, for at gøre tomten anendeligt for rereatie atiiteter som midlertidige storbyhaer. - Der sal ofte indhentes en lang ræe forsellige tilladelser for at unne omdanne tidligere industriområder til rereati anendelse. - Da tomterne er priatejet il der som udgangspunt ære tale om tidsbegrænsede projeter, hor arealet er til rådighed, inden det sal bebygges. - I de projeter hor der samarbejdes med en priat grundejer, il der blie stillet ra om, at KK an opnå aftale med grundejer om anendelse af byggetomt i en minimumsperiode, før et. oprensning og oprydning af jord foretages. - Kommunen an un i begrænset omfang støtte inesteringer i et priat areal. Der il typis ære tale om et mindre tilsud til de enelte projeter, som fx il gå til etablering af plastøreplader, så der etableres en barriere ml. forureningen og atiiteterne på arealet. Det il blie lagt ægt på sådanne billige muligheder, som an genbruges i efterfølgende projeter. Tidligere afsatte midler Tabel Afsatte midler på området i tidligere aftaler: r (løbende p/l) Budgetaftale 2011: 4 anlægsprojeter gøres grønnere i sundholmsarteret* Friilligheds og partnersabs-projeter i Sundholmarterets områdeløft** Loale grønne partnersaber i samarbejde med byen*** Afsatte midler i alt Heraf forbrugt * Bylisstrategi Sundholmsarteret ( ) godendt i borgerrepræsentationen 26. August Midlerne bruges til begrønning af anlægsprojeterne fx plantning af træer og etablering af LAR-bede. Anlægsarbejdet starter i juni 2012, og forentes at afsluttes i marts 201 Side 17 af 22

18 BUDGETØNSKE ** Der er etableret 2 grønne partnersabsprojeter - en midlertidig byhae på Sundholm og en sole/øenhae på Amager Fælled Sole og igangsat loale initiatier med fous på at gøre arteret grønnere og understøtte det sociale fællessab. Det har ist sig at ære en mere langsom og tidsræende proces end forentet at få etableret et samarbejde med friillige borgere, institutioner, irsomheder o. lign. end forentet, hilet også er grunden til at en del af projeterne først er startet op i foråret *** Der er gennemført 22 loale grønne projeter i samarbejde med borgere, initiatigrupper, loaludalg, unstnere, boligforeninger os. for at gøre byen grønnere og styre det loale byli. Etableret en midlertidig storbyhae på en priatejet tomt i Nordest, der dries af friillige i loalområdet. I budgettet er indregnet lønmidler til ansættelse af en projetmedarbejder til administration, oordinering og formidling, ca. 0,5 mio. r. pr. år. Side 18 af 22

19 BUDGETNOTAT Nørrebro - Flere forbindelser og nye byrum (TMF 133) Flere forbindelser og nye byrum med attratie funtioner sal gøre Nørrebros bagant til en forant Sagsbehandler Pernille Nørby Eseeringsparat? Udalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udalgsbehandling JA / NEJ Nej Ja Baggrund Nørrebro oplees i dag at hae et udantsområde, som fysis ie hænger sammen med den omringliggende by og som har en ræe sociale udfordringer i forhold til tryghed, atiitet og attratiitet. Området ligger langs de store trafiårer Ågade/Åbouleard og S- togslinjen på det ydre Nørrebro. I området ligger en ræe store boligbebyggelser, horaf tre er udpeget som særligt udsatte, samt andre stor-sala erhersbebyggelser. De store bebyggelser forstærer de trafiale barrierer og afgrænser Nørrebro mod Frederisberg og Side 19 af 22

20 Bispebjerg/Nordest, med en lang ryg, der ender sig bort fra de omringliggende byområder. Arealet under Bispeengbuen Den ommende atiitetspar på DSB-arealet Indhold På baggrund af en fysis analyse af det udsatte byområde på Nørrebro peges på to elementer, der sal til for at bryde områdets udantsproblemati og gøre Nørrebros bagant til en forant: Flere trafiale forbindelser på tærs af ryggen, der gør området til en naturlig del af byen og øger antallet af menneser, der rydser gennem området. Nye, attratie byrum, der initerer til ophold og atiitet både for loale beboere og for borgere fra resten af Københan og Frederisberg. Sitse til Nordestpassagen under S-banen (1.) Tre nye forbindelser i 2013 Teni- og Miljøforaltningen har prioriteret at foreslå tre nye forbindelser til forhandlingerne om budget Nordestpassagen med forbindelser gennem Mjølnerparen og til Aldersrogadearteret. Den nye atiitetspar på DSB-arealet, som indies i efteråret 2012 ligger som et bindeled mellem de udsatte områder Mjølnerparen, Side 20 af 22

21 Nordestarteret og Aldersrogadearteret. His der sabes bedre forbindelser til paren, il den tiltræe borgerne fra naboområderne og binde de forsellige arterer sammen. Det il højne byliet i paren, styre trygheden og fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro og Bispebjerg/Nordest. Der etableres en bred gennemlyst passage for cylister og fodgængere under banen ed Fyrbøderej samt cyel- og fodgængerforbindelser der forbinder Mjølnerparen og Aldersrogadearteret med paren. Forbindelsen il ære en æsentlig forbedring af den grønne cyelrute som p..t. rydser Tagensej og løber langs denne til Lersøparen. Forbindelse til ommende cyelsti på Rentemesterej il ligeledes blie stært optimeret. Nordestpassagen ble fremlagt som budgetforslag til budget 2012 med et beløb på 17 mio. r. Dette beløb hade ie taget højde for anlæg af tilslutningseje. Det atuelle budgetønse omfatter disse tilslutninger og er derfor på 32,2 mio. r. * Budgetønset edr. Aldersrogade er også en del af Handlingsplan for Nørre Campus 2. Vermundsgade ønses forlænget mod nord med en cyel- og gangforbindelse oer Rosingsgade og broforbindelse oer DSBarealet til Lersøstien og idere til Bispebjerg Hospital. Den nye forbindelse understøtter sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bispebjerg herunder en ræe uddannelsesinstitutioner samt Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. * Budgetønset er også en del af Handlingsplan for Nørre Campus En cyel- og gangforbindelse gennem den almene bebyggelse ed Lundtoftegade. Boligområdet er et af Nørrebros fire udsatte boligområder, og lart det største. Bebyggelsen ligger som en lang ile mellem Ågade og Lundtoftegade og en ny forbindelse gennem området il bidrage til at området integreres med resten af Nørrebro, og der sabes sammenhæng med området under Bispeengbuen, der er under udiling i Frederisberg Kommune og det attratie område omring Stefansgade og Jægersborggade. Forbindelsens forløb indenfor den almene bebyggelses område forentes finansieret af boligorganisationen og Københans Kommune finansierer forbindelserne til det esisterende cyelnet. De øonomise onseenser Tabel 1. Anlægsudgifter og afledte sericeudgifter r p/l * Anlæg: Nordestpassage under banen og forbindelse gennem DSBarealet 1.700* og Mjølnerparen til Superilen Forbindelse til Aldersrogadearteret 1.000* Side 21 af 22

22 Vermundsgade Bispebjerg hospital 1.000* Forbindelser ed Lundtoftegade 2.000* Anlægsudgifter i alt * Afledte sericeudgifter: Forbindelse Aldersrogadearteret** Vermundsgade Bispebjerg hospital** Forbindelser ed Lundtoftegade** Afledte sericeudgifter i alt Note: *-mareringer betyder at beillingen i 2013 ønses giet som anlægsbeilling ed budgetårets start. ** De endelige sericeudgifter endes først når projetet er endeligt projeteret. Tidsangielse Tabel 2. Tidsangielse for anlægsprojet Anlægsatiitet, Tidsangielse - Forprojetering afsluttet X - Udbud gennemført X - Anlægsbeilling giet X - Opførelse igangsat X - Opførelse afsluttet X - Facilitet ibrugtaget X Risiourdering i anlægsprojeter Koordinering med andre projeter, trafiafiling i anlægsperioden, ørige anlægsarbejder i byen fx uforudsete ledninger, øgede anlægsudgifter som følge af stigende entreprenørpriser. Forbindelsen gennem bebyggelsen ed Lundtoftegade forudsætter endidere en dialog med Frederisberg Kommune. Side 22 af 22