AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS UNDERVISNINGSMINISTERIET

Transkript

1 AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS UNDERVISNINGSMINISTERIET INDSATSERNE I HARALDSGADEKVARTERET, KØBENHAVN KORSKÆRPARKEN OG SØNDERPARKEN, FREDERICIA URBANPLANEN OG SUNDHOLMSKVARTERET VEJLEÅPARKEN OG VILDTBANEGÅRD, ISHØJ VOLLSMOSE GELLERUP/TOVESHØJ MARTS 2015

2 EVALUERINGEN ER FORETAGET AF KONSULENTHUSET CUBION I SAMARBEJDE MED SCHULTZ GRAFISK DESIGN: MOVE COPENHAGEN FOTOS ER LEVERET AF BRUG FOR ALLE UNGE TAK TIL ALLE RESPONDENTER, DER HAR MEDVIRKET I DATAINDSAMLINGEN

3 AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS UNDERVISNINGSMINISTERIET

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens opbygning Beskrielse af Brug for alle unges indsats Ealueringens datagrundlag og metode Ealueringsdesign og analysestrategi Resumé af indsatserne i hert af de seks boligområder Haraldsgade Fredericia Urbanplanen og Sundholmskarteret Vejleåparken og Vildtbanegård, Ishøj Vollsmose Gellerup og Toeshøj Analyse af de seneste indsatser på områdenieau Urbanplanen og Sundholmskarteret Fredericia Vejleåparken og Vildtbanegård, Ishøj Vollsmose Gellerup/Toeshøj Forskningsprojektet Indlæring og idræt Opsamling på metodenieau Lynprojekter Forældreindsats Læringsstilsinspirerede lektiecafeer Ung-til-ung indsatser Intensie ejledningsforløb Tærgående opsamling på metodenieau Samarbejdet mellem BFAU og de lokale aktører Områdeindsatser som metode Opsamling i forhold til forankring Analyse af kantitatie data edrørende de langsigtede mål Metode til måling af søgning og fastholdelse på ungdomsuddannelse Haraldsgadekarteret, Københan Korskær- og Sønderparken, Fredericia Ishøj Urbanplanen Vollsmose Odense Gellerup/Toeshøj Samlet konklusion for den kantitatie analyse Konklusioner og anbefalinger Oerordnede konklusioner Anbefalinger Bilag 1: Socioøkonomisk beskrielse af de udalgte boligområder Bilag 2: Forskningsdesign Projekt Indlæring og idræt Bilag 3: Forandringsteorier på områdenieauer...83

5 1. Indledning CUBION har i samarbejde med Schultz Information gennemført en lærende ealuering af Brug for alle unges områdeindsats Denne afsluttende rapport præsenterer den samlede ealuering af Brug for alle unges indsatser i 6 udalgte boligområder og bygger således idere på første delrapport og midtejsealueringen. Ealueringen har fokus på såel skridt på ejen som effekterne af indsatserne, og den baserer sig både på kalitatie og kantitatie metoder. Sigtet med indeærende ealueringsrapport er at dokumentere de forskellige indsatsers resultater og med afsæt heri formulere fremadrettede anbefalinger, der kan kalificere fremtidige indsatser. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten indeholder: En kort beskrielse af Brug for alle unges indsats En kort beskrielse af ealueringsdatagrundlag og metode Et kort resume af indsatserne i de seks udalgte boligområder En præsentation og analyse af de seneste indsatser på områdenieau En tærgående opsamling på metodenieau En opsamling i forhold til samarbejdet mellem BFAU og de lokale aktører En opsamling i forhold til områdeindsatser som metode En opsamling i forhold til forankring En præsentation og analyse af de indsamlede kantitatie data edrørende indfrielse af områdeindsatsernes langsigtede mål Konklusioner og anbefalinger Bilag med korte socioøkonomiske beskrielser af de seks boligområder Bilag med forandringsteorier på områdenieauer Bilag med aktiitetsoersigt i forhold til Unge kulturpiloter i Urbanplanen/Sundholmskarteret 1.2 Beskrielse af Brug for alle unges indsats Det oerordnede mål med BFAU s indsats ar at sikre, at flere unge, uanset etnisk baggrund, begynder på og gen nemfører en ungdomsuddannelse. I den forbindelse har BFAU, i tæt samspil med lokale aktører, gennemført en række uddannelsesrettede indsatser i udalgte udsatte boligområder. BFAU s konsulenter indtog i den forbindelse rollen som facilitator for at sikre en god og ærdiskabende proces for den ønskede udikling i det enkelte område. Konsulenterne har taget udgangspunkt i det enkelte område og de allerede eksisterende projekter og urderet, hor aktørerne er, og hor de gerne il hen. Der er i det samarbejde skabt en mangfoldighed af projekter i de forskellige områder, som baserer sig på oplæg fra BFAU eller er sket som en idereudikling af allerede eksiste rende erfaringer lokalt. Fælles for projekterne ar det uddannelsesfremmende perspekti. Det er igennem de lokale aktører, at forandringen skabes, og derfor er det afgørende, at aktørerne kan se formålet med processen, og hilken ærdi den il skabe for målgruppen og for dem sel. Aktørerne har æret de udførende på projekterne og skabt inolering, engagement, ejerskab og fælles fokus. En høj grad af lokal medfinansiering har ligeledes indgået i langt de fleste indsatser, hilket også er med til at styrke det lokale ejerskab. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 5

6 Brug for alle unge startede som en indsats i Ministeriet for Flygtninge, Indandrere og Integration i 2003, men skiftede i 2012 resort til Ministeriet for Børn og Underisning (Det nuærende Underisningsministeriet). Indsatsen løber til og med 2014 og er finansieret af midler fra satspuljen. Udælgelse af boligområderne Udælgelsen af de udsatte boligområder foregik på baggrund af en grundig forundersøgelse. Forundersøgelsen bestod dels af statistiske analyser af områderne (eksempelis beboersammensætning, etnicitet, indkomst, krimi nalitetsrate, uddannelsesnieau) og sonderingsmøder med lokale aktører med henblik på at afdække, om områ derne ar gearet til indsatser på det pågældende tidspunkt. Det har handlet om at afdække, horidt aktørerne ar klar til nye input, til at lægge en medfinansiering, og i hilken grad der ar forankringspotentiale i området. BFAU algte at igangsætte aktiiteter i følgende 6 boligområder: Haraldsgade (Københan N) Sønderparken og Korskærparken (Fredericia) Urbanplanen (Københan) Vejleåparken og Vildtbanegård (Ishøj) Gellerupparken og Toeshøj (Aarhus) Vollsmose (Odense) Samlede karakteristika for de udalgte udsatte boligområder Oerordnet set er der tale om 6 områder, der alle er karakteriseret ed en oerrepræsentation af børnerige familier med lae indkomster og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. En meget stor andel af beboerne i de respektie boligområder har anden etnisk baggrund end dansk. Ligeledes er andelen af børn og unge markant højere i forhold til gennemsnittet i de respektie kommuner. Se bilag 1 for en nærmere beskrielse af de enkelte boligområder. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 6

7 2. Ealueringens datagrundlag og metode Den kalitatie del af ealueringen er tilrettelagt som en lærende ealuering, hilket betyder, at ealueringen er rettet mod processen, løbende læring, sparring og justeringer af indsatsen på baggrund af indsamlede forbedringsforslag underejs. I designet af ealueringen af BFAU indgår endidere resultatmålinger for at kunne dokumentere ændringer i de unges søgning til uddannelser og fastholdelsesgrad. I ealueringsdesignet indgår således både kantitatie og kalitatie metoder. Hor det kantitatie statistiske materiale kan dokumentere en ændret adfærd blandt de unge oer tid, il den kalitatie dataindsamling afdække sammenhænge mellem aktiiteter og resultater og dermed belyse spørgsmålet om kausalitet mellem BFAU s indsatser og de eentuelt obsererede ændringer. CUBION har algt at inddele ealueringen i følgende tre faser: Fase 1: Opstart af ealueringsarbejdet, etablering af lokal forandringsteori og nulpunktsmålinger Fase 2: Ealuators egen dataindsamling, opfølgende statistisk måling og analyse og forklaring af sammenhænge Fase 3: Forankring, spredning og erfaringsudeksling Faserne har kørt forskudt, både internt i hert område og i de forskellige områder. Personlige, sociale og faglige kompetencer BFAU målgruppen er unge bosiddende i de boligområder, der indgår i indsatsen. Der er særlig fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, og her især drenge, da de i de landsdækkende statistikker er den gruppe af unge, der har den laeste gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne. For at styrke de unges uddan nelsesmuligheder, fokuserer BFAU på at højne de unges personlige, faglige og sociale kompetencer. Den æ sentligste årsag hertil ar, at ministeriet med BFAU ille iærksætte en helhedsorienteret indsats med fokus på den unges kompetence, lokale netærk og deltagelse i uddannelse. Disse parametre ligger også til grund for Ungepakke 2, hor alle unge skal hae urderet deres uddannelsesparathed af en UUejleder (eller en lærer på den unges fri- eller efterskole), inden de kan påbegynde en ungdomsuddannelse. Til grund for ur deringen ligger UU-ejlederens skønsmæssige urdering af den enkelte unges personlige, faglige og sociale kompetencer. En fokuseret indsats for at styrke disse kompetencer il derfor øge de unges muligheder for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Styrkede kompetencer il forbedre deres muligheder for at blie urderet uddannelsesparate. Af forandringsteorierne for de enkelte indsatser fremgår det, at målene på mellemlang sigt er at højne de unges personlige, sociale og personlige kompetencer. CUBION har, i samar bejde med BFAU, algt at benytte følgende indikatorer til måling af henholdsis personlige, sociale og faglige kompetencer i ealueringen: Personlige kompetencer: Unge ser positit på fremtiden Unge søger information om forskellige uddannelser Unge er afklarede om deres uddannelsesønsker Unge er beidste om egne ressourcer og sagheder Unge kan se en mening i at tage en uddannelse Sociale kompetencer: Unge indgår i sociale fællesskaber på en konstrukti måde Unge deltager i aktiiteter i lokalområdet Unge deltager i fritidsaktiiteter afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 7

8 Faglige kompetencer: Unge er motierede for at forbedre deres faglige kompetencer Unge er motierede for at gå i skole Unge med etnisk minoritetsbaggrund betragter sig sel som en positi ressource i skolen Unge føler sig fagligt kompetente til at starte på en ungdomsuddannelse/uddannelse Disse indikatorer er bleet belyst ia interiews, obserationer og spørgeskemaundersøgelser blandt unge, forældre og lokale aktører. 2.1 Ealueringsdesign og analysestrategi Et centralt element i ores ealueringsdesign og analysestrategi er en stringent metode- og respondenttriangulering. Metodetriangulering er en samtidig anendelse af forskellige metoder i det samme undersøgelsesfelt. Det centrale i forhold ed metodetriangulering er, at man anender forskellige dataindsamlingsmetoder til belysning af samme empiriske emne. Da her enkelt metode il bidrage til øget indsigt i indsatsernes effekt, il metodetriangulering højne undersøgelsens aliditet. Vi har, i ealueringen af områdeindsatserne, anendt en kombination af obserationer, fokusgruppeinteriew og spørgeskemaundersøgelser. Respondenttriangulering sikrer en balanceret inddragelse af forskellige grupper af respondenter i den samme undersøgelse og gier mulighed for at undersøge eentuelt forskellige aspekter og syn på indsatsen. Ved at respondenttriangulere sikrer i, at releante respondentgruppers opleelse af indsatsen er inddraget. Dette gør undersøgelsens resultater mere alide, end his de kun baseres på en enkelt eller mindre systematisk udalgt respondentgruppe. I ealueringen har i således interiewet og obsereret både unge, lærere, pædagoger, UU-ejledere, skoleledere, projektledere, friillige og forældre. Cubion har rekrutteret informanterne med hjælp fra BFAU og fra de lokale og uddannelsesfaglige aktører i områderne. Der er desuden gennemført en kantitati analyse med henblik på at undersøge, om der kan aflæses effekter af områdeindsatserne i uddannelsesstatistikkerne for de enkelte boligområder. Data er indhentet som baselinemåling og opfølgende målinger baseret på data fra Ungedatabasen og statistik baseret på optagelse.dk, begge i regi af Underisningsministeriet. Schultz har foretaget den kantitatie analyse i tæt samarbejde med Styrelsen for It og Læring (STIL). De indsamlede data er bleet analyseret i forhold til de angine mål og delmål i indsatsernes forandringsteorier. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 8

9 3. Resumé af indsatserne i hert af de seks boligområder Nedenfor bringes korte resumeer af indsatserne i de udalgte boligområder. Hert afsnit indeholder en oersigt oer hilke indsatser, der er bleet gennemført; en redegørelse for hilke indsatser der er bleet eller planlægges forankret og afslutningsis en kort konklusion edrørende områdeindsatsernes realisering af forandringsteoriens delmål. 3.1 Haraldsgade Områdeindsatsen i Haraldsgadekarteret ble gennemført fra maj 2011 til september Indsatsen i Haraldsgade ar således den første områdeindsats BFAU igangsatte, den hade dermed karakter af at ære forsøgskanin i forhold til arbejdet med at igangsætte og gennemføre en uddannelsesrettet forandringsproces i et specifikt boligområde. I Haraldsgade indgik BFAU aftale med UU, Områdeløft, Helhedsplanen og RCYN om udikling og gennemførelse af en række specifikke uddannelsesrettede indsatser. Oersigt oer gennemførte indsatser INDSATS KORT BESKRIVELSE LOKALE AKTØRER Aktit læringsrum Aktit læringsrum har fokus på lektier og læring samt brugen af læringsstile som underisningsmetode. Der er tale om et pilotprojekt, hor man udikler og implementerer en læringsstilsbaseret lektiecafé, der i høj grad er baseret på friillig arbejdskraft. Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN) Unge uddannelsesambassadører Uddannelse af udalgte unge, der skal fungere som ungtil-ung gadeplansrådgiere. RCYN Hem il ære Boss? 3-dages camp i efterårsferien 2011 med fokus på uddannelse, møde med irksomheder og seludikling. Projektet er i høj grad baseret på brugerinddragelse af de unge. RCYN Lynprojekter Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler, og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. RCYN Forældreindsats Indsatsens formål er at styrke forældrenes ene til at støtte og motiere deres børns skolegang og alg af uddannelse. Målet er desuden at gie forældrene en større og bedre forståelse af uddannelsessystemet og et blik for egne ressourcer i forhold til at motiere og støtte deres børns skolegang i form af bedre skolehjem-samarbejde, samt redskaber til at skabe dialog og håndtere konflikter med deres børn. Den boligsociale helhedsplan Se forandringsteorien for området i bilag 3. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 9

10 Forankring af indsatser Cubion gennemførte i foråret 2014 et opfølgende interiew med de centrale lokale aktører i Haraldsgade og i efteråret 2014 et fokusgruppeinteriew med forældrenetærket med henblik på at belyse, i hilken grad indsatserne er bleet forankret og/eller idereudiklet. I RCYN har de idereført og idereudiklet flere af indsatserne. RCYN er dog flyttet flere gange, hilket har udfordret flere af indsatserne eksempelis indretning af den læringstilsinspirerede lektiecafé. I regi af RCYN er det særligt ung-til-ung metoden i YouthLab projektet (idereudikling af Unge uddannelsesambassadører), som lederen og to medarbejdere opleer stor effekt af. Konceptet er oerordnet stadigt det samme, hor de unge skal fungere som ung-tilung gadeplansrådgiere. De arbejder desuden stadig med lynprojekter og har afsat deres aktiitetspulje til lynprojekter. De har stadig deres lektiecafé, og de anender stadigt læringsstilsbaseret lektiehjælp men primært i forhold til unge, der har særlige indlæringsproblemer. Også forældrenetærket kører idere med stor succes. I et opfølgende interiew med forældrenetærket fortæller de, at de afholder en forældrecafé første torsdag i her måned. De fortæller desuden, at der typisk kommer forældre her gang, at der både kommer mødre og fædre, og at de har forskellige etniske baggrunde. Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det i høj grad er lykkedes at indfri mange af de kalitatie mål for indsatserne i Haraldsgade. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, også antages, at indsatserne bidrager til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Mange af indsatserne foregår i RCYN, og lektiecafeen Aktit læringsrum har på mange måder udgjort et fundament for de andre projekter aretaget af RCYN, idet projektet i høj grad har æret med til at sætte læring og uddannelse på dagsordenen og dermed understøttet såel lynprojekterne som unge uddannelsesambassadører. På den måde bygger projekterne i RCYN oenpå hinanden og forstærker hinanden. Generelt kan det konkluderes, at projekterne har æret udbytterige for dem, der har deltaget, og at det i høj grad er lykkedes for projekterne at rekruttere deltagere. Erfaringerne iser dog, at rekruttering af unge, friillige og forældre kræer hårdt arbejde og løbende fokus. Ealueringerne af indsatserne i RCYN kalder på nødendigheden af at udikle en strategi for fastholdelse af friillige og ikke mindst forankring af iden i organisationen. Forankring af iden i organisationen er særligt central, når der er løbende udskiftning af friillige (og medarbejdere). Når indsatserne således i høj grad indfrier målene på mellemlangt sigt, må det også antages, at de medirker til at højne de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, og at skridtene på ejen i form af holdningsændringer også på sigt il føre til ændret uddannelsesadfærd blandt de deltagende unge. 3.2 Fredericia Områdeindsatsen i Sønderparken og Korskærparken er gennemført i perioden fra september december Der ar en lang opstartsfase inden aktiiteterne kom i gang i september I Fredericia indgik BFAU aftale med UU Lillebælt, IBC (International Business College), Ullerup Bæk skolen, Ungdomsskolen, De boligsociale Helhedsplaner i Sønderparken og Korskærparken (BSH) og FC Fredericia om udikling og gennemførelse af en række specifikke uddannelsesrettede indsatser. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 10

11 Oersigt oer gennemførte indsatser INDSATS KORT BESKRIVELSE AKTØR Intensie Vejledningsforløb Formålet er, at gruppen af unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate ia et intensit ejledningsforløb, blier beidste om deres personlige ressourcer og når frem til nogle klare mål og en handleplan for at nå disse mål og på sigt påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Endidere skal de professionelle aktører omkring målgruppen, gennem fælles metodeudikling og tærsektoriel deltagelse, opnå, at arbejdet koordineres og målrettes med størst mulig synergi for øje. UU Lillebælt Eleer bygger bro Ele-til-ele-projektet har som oerordnet formål at styrke algkompetence og gennemførelse af ungdomsuddannelse blandt unge i Fredericias udsatte boligområder og udikle nye metoder til at arbejde tærinstitutionelt med oergangen mellem folkeskoler og ungdomsuddannelses-institutioner. IBC og Ullerup Bæk skolen ilab ilab skal ses som en indsprøjtning til de børn og unge, som ikke passer ind i det etablerede læringsmiljø, og som mangler et sted at gå hen for at lære en anderledes, mere effekti og målrettet måde at arbejde med deres lektier på. Projektets udgangspunkt er, at når eleerne skal finde lektier og læring interessant, skal der ære et gennemgående det er sjot at lære og at dyrke mit talent til stede. BSH Lynprojekter Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler, og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. Ungdomsskolen Indlæring og idræt Projektets formål ar at forske i at finde nye redskaber, som kan få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. BFAU og KU har, i samarbejde med Ullerup Bæk skolen, forsøgt at skabe ny iden omkring idrættens muligheder i forhold til indlæring i flere underisningslektioner. Københans Uniersitet og Ullerup Bæk skolen afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 11

12 Fra bænken til banen Det primære formål er, gennem et helt særligt samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og fodboldirksomheder, at styrke og dermed udikle folkeskoleeleers sociale- og personlige forudsætninger for at sikre oergangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og sikre, at eleer fastholdes i ungdomsuddannelserne. IBC og FC Fredericia Se forandringsteorien for området i bilag 3. Forankring af indsatser De forskellige indsatser er bleet gennemført oer et langt tidsspænd. Intensie Vejledningsforløb (IV) ar det første projekt, der startede op. Projektet ar stort set gennemført, inden de ørige projekter gik i gang. Det betød dog ikke, at der ikke ble gennemført flere IV forløb. Det er derimod bleet et fast tilbud, som UU Lillebælt har kørt siden 2013 i et samarbejde med Jobcenteret i Fredericia. Eleer bygger bro ble gennemført i interen på Ullerup Bæk skolen, hor eleer fra EUC Lillebælt (HTX og EUD), HHX og STX kom ud på Ullerup Bæk skolen og stod for underisningen af hh. 8. og 9. klasserne i to temauger. Forløbene fik gode ealueringer fra eleer fra både folkeskolen og ungdomsuddannelserne, samt underisere og ledelse. Der er planlagt et nyt forløb i 2015, der starter i uge 13. ilab har æret i gang fra efteråret 2013 og har til huse i medborgerhuset i Korskærparken, hor der har æret åben lektiecafe her tirsdag og torsdag. Fra noember 2014 har man afholdt tirsdags ilab på Ullerup Bæk skolen. Projektet forentes forankret i et samarbejde mellem BSH, Ullerup Bæk skolen og ungdomsskolen. Lynprojekterne ble gennemført i 2014 i et samarbejde mellem Ullerup Bæk skolen og Ungdomsskolen. Workshops ble afholdt på skolen i underisningstiden, og to af skolens lærere stod for en stor del af projektrådginingen for de unge. Projektet er efterfølgende bleet forankret i ungdomsskolen og er ed at starte op i sin nye form ed årsskiftet til Idrætsprojektet ble gennemført i sommeren 2014 af forskere fra Københans uniersitet. Resultaterne af forløbet er endnu ikke publiceret, men skolens lærere, ledelse og eleer ar engagerede og begejstrede for deltagelsen i projektet. Foreløbige resultater kan læses i afsnit 4.6 Fra bænken til banen har opnået rigtig gode resultater og er fortsat efter projektudløb. Projektet er ikke omfattet af ealueringen, horfor der i rapporten kun er medtaget centrale resultater. Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det i høj grad er lykkedes at indfri mange af de kalitatie mål for indsatserne i Fredericia. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, også antages, at indsatserne bidrager til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Mange af indsatserne har inoleret eleer på Ullerup Bæk skolen afdeling Nørre Allé og har æret gennemført på skolen eller i medborgerhuset i Korskærparken. Eleer på skolen kommer fra området i Sønder- og Korskærparken, men siden skolen er bleet udskolingsskole, så kommer mange af eleerne også fra andre områder af Fredericia. Indsatserne er således nået bredere ud end lige området Sønder- og Korskærparken. Det samme gør sig gældende med Intensie Vejledningsforløb, som ikke har kunnet målrette tilbuddet til unge i Sønder- og Korskærparken. UU Lilebælt har, i samarbejde med Jobcenteret, gennemført forløb for unge på kontanthjælp, og der har det æret jobcenterets sagsstamme system, der har æret bestemmende for, hem der ble isiteret til indsatsen. At IV forløb har en positi afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 12

13 effekt kan ses ud af, at 10 ud af 11 deltagere1 på det sidste forløb i projektperioden, i april 2013, stadig er i gang med uddannelse, har afsluttet uddannelse eller er i arbejde på fuld tid. Kun en deltager har afbrudt uddannelsen. I projektperioden er det således ikke nødendigis kun børn og unge fra lokalområdet, der har fået udbytte af forløbene. Ealuator og de lokale aktører ser det imidlertid ikke som et problem, at også andre får mulighed for at profitere af indsatsen. Generelt kan det konkluderes, at projekterne har æret udbytterige for dem, der har deltaget, og at det i høj grad er lykkedes for projekterne at rekruttere deltagere. Erfaringerne iser, at der har æret stor opbakning til de forskellige projekter, og at ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Fredericia, i høj grad, har inoleret sig i indsatserne. Rekruttering af unge friillige til både Eleer Bygger Bro og til ilab har æret en stor succes. Der har æret oerlap blandt de friillige, og i ilab har de æret i stand til at fastholde de friillige i hele projektperioden. En af de æsentligste succeser ed indsatserne er det samarbejde, der er bleet etableret på ud dan nelses om rådet mellem ungdomsuddannelser, Ullerup Bæk skolen, ungdomsskolen og ungdoms klubben i Korskærparken. Et samarbejde der rækker langt ud oer indsatsen, og som understøttes af helhedsplanen, så længe den har finansiering til at fortsætte. Derfor er der meget, der allerede er forankret og endnu en periode til at finde den rette form for yderligere forankring af andre tiltag. Når indsatserne således, i høj grad, indfrier målene på mellemlangt sigt, må det også antages, at de medirker til at højne de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, og at skridtene på ejen i form af holdningsændringer også på sigt il føre til ændret uddannelsesadfærd blandt de deltagende unge. 3.3 Urbanplanen og Sundholmskarteret Områdeindsatsen Urbanplanen og Sundholmskarteret ble gennemført fra maj 2013-oktober I Urbanplanen og Sundholmskarteret indgik BFAU aftale med Urbanplanen Partnerskaber, Sundholmskarterets Helhedsplan, Områdeløft, Amager Vest Lokaludalg, UU Københan, Kulturforeningen Li i Sundby og Højdeangens Skole om udikling og gennemførelse af en række specifikke uddannelsesrettede indsatser. 1 Der ar oprindeligt 13 deltagere, men 2 er fraflyttet kommunen. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 13

14 Oersigt oer gennemførte aktiiteter INDSATS KORT BESKRIVELSE LOKALE AKTØRER Mobile byrum og lynprojekter Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler, og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. I projektet har man algt at koble Lynprojektkonceptet på Mobile Byrum, som ar et eksisterende forsøgsprojekt, der hade som hoedfokus at opsøge de unge på gadeplan og i samspil med de unge udikle aktiiteter i byrummet. Urbanplanen Partnerskaber, Sundholmskarterets Helhedsplan, Områdeløft og Amager Vest Lokaludalg UEA forældreindsatsen Formålet med aftalen mellem BFAU og UU Københan er at styrke lokalområdets etniske minoritetsforældres aktie deltagelse i deres børns uddannelse og uddannelsesalg. Projektets titel er inspireret af Folkeskolens uddannelses-, erhers- og arbejdsmarkedsorientering. UU Københan Læringsakademi for drenge, Højdeangens skole Læringsakademiet bestod af 4 ugers dagscamp for 30 drenge fra klasse, der hade udfordringer i forhold til fremmøde, motiation for skolegang og faglige udfordringer i hh. dansk og matematik. Drengene ar udalgt på tærs af 10 klasser i oerbygningen. Det deltagende lærerteam gennemgik desuden en indledende introduktionstræning. True North, der gennemførte læringsakademiet, henter sin pædagogiske inspiration fra holistiske læringsprincipper, styrkebaseret læring, synlige mål og akti inolering. Højdeangens skole og True North Unge kulturpiloter Det oerordnede formål med projektet er at kalificere den enkelte unges alg af uddannelse og dermed medirke til at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne. Dette mål søges indfriet ed at styrke de unges kendskab til erhersuddannelserne og ørige kreatit/praktiske uddannelser gennem praktiske erfaringer med kunst, kultur og håndærk. Kulturforeningen Li i Sundby Se forandringsteorien for området i bilag 3. Forankring af indsatser Erfaringerne fra indsatserne peger på igtigheden af, at forankringsdelen tænkes med fra start, hilket indsatserne har haft mere eller mindre succes med. Det skal dog understreges, at forankring er indskreet i alle samarbejdsaftaler og i helhedsplanerne. Lynprojekter fortsætter i nyt regi. Der er beilliget midler fra Sundholmskarterets Områdeløft til at fortsætte Amager Lynpulje 2014 ud, og der er bleet ansat en ny projektleder. Det friillige forældrenetærk forankres i Helhedsplanerne i Urbanplanen og Sundholmskarteret. Forankring og organisering af uddannelsesbasaren, under forældreindsatsen, er placeret hos UU- afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 14

15 Kbh. i grundskolen afdeling øst, og en gruppe bestående af ejledere fra de tre lokale folkeskoler har, i samarbejde, med en arbejdsgruppe (bestående af bl.a. UU-ejleder, styregruppen fra forældreindsatsen, repræsentanter fra forældrenetærket) planlagt og afholdt en uddannelsesbasar i noember Højdeangens skole arbejder idere med erfaringerne og metoderne fra Læringsakademi for drenge i nye indsatser på skolen. Fokus i de kommende indsatser er, at de skal foregå i eleernes bliende kontekst det il sige, at indsatserne skal iærksættes i klasserne og i den normale underisning. Unge kulturpiloter har fået en midlertidig beilling af kommunen og fortsætter til foråret Der arbejdes desuden på at etablere en driftsaftale med Københans Kommune. Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det i høj grad er lykkedes at indfri mange af de kalitatie mål for indsatserne i Urbanplanen og Sundholmskarteret. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, også antages, at indsatserne bidrager til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Der er imidlertid lige den anke, at det, i forhold til Læringsakademiet for drenge på Højdeangens skole, har ist sig anskeligt at fastholde resultaterne oer tid, ligesom det i projekt Mobile Byrum med Lynprojekter har æret anskeligt at fastholde fokus på uddannelsesaspektet. I forhold til forældreindsatsen har det æret en stor succes, at det er lykkes at rekruttere fædre til arrangementerne, ligesom det har æret en succes at lae aktiiteter målrettet såel unge som forældre. Disse aktiiteter eksempelis uddannelsesbasaren og oplæg ed rollemodeller er medirkende til at øge dialogen mellem forældre og unge. Generelt kan det konkluderes, at projekterne har æret udbytterige for dem, der har deltaget. Erfaringerne iser dog, at rekruttering af unge, friillige og forældre kræer hårdt arbejde og løbende fokus. Når indsatserne således i høj grad indfrier målene på mellemlangt sigt, må det, alt andet lige, også antages (his resultaterne ellers fastholdes), at de medirker til at højne de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, og at skridtene på ejen også på sigt il føre til ændret uddannelsesadfærd blandt de deltagende unge. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 15

16 3.4 Vejleåparken og Vildtbanegård, Ishøj Områdeindsatsen i Vejleåparken og Vildtbanegård, Ishøj ble gennemført fra februar 2014 til december I Vejleåparken og Vildtbanegård indgik BFAU aftale med Helhedsplanen i Vejleåparken, Strandgårdskolen, en ungdomsklub og UU:Center Syd om udikling og gennemførelse af en række specifikke uddannelsesrettede indsatser. Oersigt oer gennemførte indsatser INDSATS KORT BESKRIVELSE AKTØR Lynprojekter Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. Den boligsociale helhedsplan Forældreindsats iindsatsens formål er at styrke forældrenes ene til at støtte og motiere deres børns skolegang og alg af uddannelse. Målet er desuden at gie forældrene et større og bedre forståelse af uddannelsessystemet og et blik for egne ressourcer i forhold til at motiere og støtte deres børns skolegang i form af bedre skolehjem-samarbejde, samt redskaber til at skabe dialog og håndtere konflikter med deres børn. Den boligsociale helhedsplan og Strandgårdsskolen Intensie Vejledningsforløb Formålet med de intensie ejledningsforløb er, at de unge i målgruppen, som af forskellige årsager enten ikke er uddannelsesparate, ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er på kontanthjælp, ia et intensit ejlednings-forløb blier beidste om deres personlige ressourcer og når frem til nogle klare mål og en handleplan for at nå disse mål. Denne afklaringsproces skal medirke til, at de unge får ajourført deres uddannelsesplan, påbegynder/tilmelder sig og på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse. UU:Center syd Se forandringsteorien for området i bilag 3. Forankring af indsatser Forældrenetærket søges forankret enten i regi af nye fondsmidler eller ia en kobling til andre af Helhedsplanens aktiiteter. Lynprojekterne blier ikke som sådan forankret, men erfaringerne fra projektet søges opsamlet og anendt i forbindelse med helhedsplanens aktiitet Urban. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 16

17 Intensie Vejledningsforløb ble afbrudt underejs i forløbet, og metoden blier derfor ikke forankret. Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det, i nogen grad, er lykkedes at indfri en del af de kalitatie mål for indsatserne i Vejleåparken og Vildtbanegård. Det er imidlertid særligt forældreindsatsen og lynprojekterne, der har bidraget hertil. De intensie Vejledningsforløb fungerede ikke efter hensigten, og forløbene ble afbrudt underejs. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, antages, at forældreindsatsen og Lynprojekterne, i nogen grad, bidrager til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Generelt kan det konkluderes, at disse projekter har æret udbytterige for dem, der har afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 17

18 deltaget. Det har imidlertid ist sig anskeligt at få indsatserne forankret efter projektperiodens ophør. Således er det kun forældreindsatsen der, som beskreet, planlægges idereført i Vejleåparken. 3.5 Vollsmose Aktiiteterne under områdeindsatsen i Vollsmose er gennemført fra januar til december I Vollsmose tog det lang tid at få indgået de releante samarbejdsaftaler, og derfor kom aktiiteterne først i gang i januar I Vollsmose indgik BFAU aftale med Rising Ungdomsskole, Vollsmose Kulturhus og Abildgårdskolen om udikling og gennemførelse af følgende uddannelsesrettede indsatser. Oersigt oer gennemførte indsatser INDSATS KORT BESKRIVELSE AKTØR Forældre, Foreninger og Uddannelse FFU Lynprojekter Indlæring og idræt Formålet med projektet og samarbejdet er, gennem en helhedsorienteret tilgang, at optimere etniske minoritetsforældres sociale og faglige forudsætninger for at kunne støtte deres unge i deres alg af og fastholdelse i en ungdomsuddannelse. Projektet struktureres omkring to udiklingsspor, som både løber parallelt, men også indgår i et samspil i løbet af projektperioden. Spor 1 har et særligt fokus rettet mod styrkelse af et kalificeret ungdomsuddannelsesalg, mens spor 2 er rettet mod etablering af netærk og dialogfora især hos forældre med etnisk minoritetsbaggrund bosiddende i Odense Øst. Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. Projektets formål ar at forske i at finde nye redskaber, som kan få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. BFAU og KU har i samarbejde med Abildgårdskolen forsøgt at skabe ny iden omkring idrættens muligheder i forhold til indlæring i flere underisningslektioner. Rising Ungdomsskole (nu UngNord) Vollsmose Kulturhus og Rising Ungdomsskole (nu UngNord) Københans Uniersitet og Abildgårdskolen Se forandringsteorien for området i bilag 3. Forankring af indsatser Indsatser er bleet gennemført oer en kort periode, og de første egentlige aktiiteter lå i januar Projekt Forældre, foreninger og uddannelse (FFU) fik etableret en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle erhersskoleuddannelser, Abildgårdskolen, H.C. Andersen skolen, UU Odense og repræsentanter fra lokale foreninger. Projekt FFU har arbejdet hen imod udikling af et nyt helhedsorienteret koncept omkring forældreinolering. Et koncept, der, på den ene side, hiler på samspil og koordinering mellem allerede eksisterende forældreinoleringstiltag, og som, på den anden side, bygger på synergiskabende idensdeling og idereudikling af indsatser hos de inolerede aktører. Det etablerede FFU netærk fortsætter efter endt projektperiode med koordinerende toholderfunktion afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 18

19 under UngNord. Lynprojekter hade isse udfordringer med at få børn og unge til at møde op til workshops, og kun ed den anden workshop ar der stort fremmøde, hor en lokal friskole gik ind i samarbejdet omkring lynprojekter. Det lykkedes derfor alligeel at få skabt mange projekter, men timingen for forløbet ar ikke optimal, da mange projekter først ar klar til at blie gennemført kort før sommerferien og andre først efter. Nogle projekter ble derfor ikke gennemført pga. manglende tid, eller lærere der ikke kunne bistå eleerne på ture eller lignende. Der er ønske om, at lynprojekterne fortsætter i en eller anden form, men forankringen er endnu ikke på plads. Idrætsprojektet ble gennemført i sommer/efterår 2014 af forskere fra Københans Uniersitet. Resultaterne af forløbet er endnu ikke publiceret, men skolens lærere, ledelse og eleer ar engagerede i deltagelsen i projektet. Foreløbige resultater kan læses i afsnit 4.6 Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det, set i forhold til den tidsramme der ar til gennemførelse, til en is grad er lykkedes at indfri mange af de kalitatie mål for indsatserne i Vollsmose. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, også antages, at indsatserne bidrager til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Generelt kan det konkluderes, at projekterne har æret udbytterige for dem, der har deltaget, men at udfordringen har ligget i rekruttering af deltagere til de afholdte arrangementer. Der er bleet etableret et nyt samarbejde på tærs af ungdomsuddannelserne og UU. Her spiller UngNord (tidligere Rising Ungdomsskole) en central rolle som toholder og koordinerende mellem ungdomsuddannelser, lokale folkeskoler, lynprojekter og lokale foreninger i at få initiatierne til at spille sammen og få den brede opbakning både blandt professionelle, friillige unge og forældre. Det er besluttet, at netærket arbejder idere og med UngNord som toholder det første år. Når indsatserne således, i nogen grad, indfrier målene på mellemlangt sigt og fortsat arbejder på at opnå de ønskede målsætninger, må det også antages, at de medirker til at højne de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, og at skridtene på ejen, i form af holdningsændringer, også på sigt il føre til ændret uddannelsesadfærd blandt de deltagende unge. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 19

20 3.6 Gellerup og Toeshøj Områdeindsatsen i Gellerup og Toeshøj er gennemført fra januar til december Der ar en lang opstartsfase, inden egentlige aktiiteter kom i gang i februar I Gellerup og Toeshøj indgik BFAU aftale med Brabrand Boligforening og Ungdomsskolen om udikling og gennemførelse af en række specifikke uddannelsesrettede indsatser. Oersigt oer gennemførte indsatser INDSATS KORT BESKRIVELSE AKTØR Forældre på banen Lynprojekter Projektets formål er at udikle metoder, i forhold til deltagelsesmåder, som kan medirke til at styrke fremmødet hos forældregruppen. Aktiiteterne skal samlet set ære med til at gie forældrene en bedre forståelse af og iden om det danske uddannelsessystem, så de blier bedre rustet til at støtte op om deres børns skolegang og styrke deres aktie deltagelse i deres børns skoleli og uddannelsesalg. Samtidigt skal indsatsen ære med til at sikre et realistisk uddannelsesalg, hor forældrene bakker op om den unge gennem uddannelsesforløbet. Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. Brabrand Boligforening Ungdomsskolen Se forandringsteorien for området i bilag 3. Derudoer ar der planlagt yderligere to projekter; Brobygningsforløb i ungdomsskolen, i samarbejde med Ungdomsskolen og Lektiehjælpsindsats i samarbejde med Brabrand Boligforening. Ingen af disse kom i gang, primært grundet manglende samarbejdsmuligheder med områdets største folkeskole. Forankring af indsatser Forældre på banen har gennemført besøg på ungdomsuddannelser, oplysningsarrangementer og stået for indiiduelle rådginingssamtaler med forældre om uddannelsesalg. Projektet hade en kort projektperiode fra januar til august Projektet formåede at få en gruppe fædre til at deltage i de uddannelsesrettede aktiiteter, men ikke at få mødre til at møde op til arrangementerne. Det skyldes primært, at der ble rekrutteret fra de to mandlige toholderes foreningsnetærk. I forhold til rekrutteringen adskiller projektet sig dermed fra forældreindsatserne i de andre områder, som primært er lykkes med at rekruttere mødre og i mindre grad fædre. Projektet byggede oenpå og hade sammenfald i projektledelsen med andre uddannelsesrettede projekter i Brabrand Boligforening, og derfor har der også æret oerlap og synergi i aktiiteterne. Lynprojektere ble gennemført i 2014 i et samarbejde mellem Ungdomsskolen, klubber og foreninger i Gellerup Toeshøj. Projektet opleede en is træghed i forhold til deltagelse på projektworkshops, horfor projektet heller ikke har nået de mål projektledelsen satte ed start. Projektet forsætter dog, og der er, blandt de unge, kommet øget kendskab til Lynpuljen. Projektet er bleet forankret i ungdomsskolen og er ed at starte op i sin nye form ed årsskiftet til afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 20

21 Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det kun, i mindre grad, er lykkedes at indfri de kalitatie mål for indsatserne i Gellerup Toeshøj. Indsatsen i området er præget af flere forhold. Dels tog det tid at få etableret samarbejdet for områdeindsatsen, og da det ble etableret, ar der ikke meget tid til at gennemføre indsatserne i. Det har æret medirkende til, at to planlagte initiatier ikke kom i gang. Her har det også spillet ind, at lokale partnere, såsom den lokale folkeskole, ikke har ønsket at indgå i samarbejde omkring områdeindsatsen. Lynprojekterne nåede kun lige fra start, men ser ud til at hae skabt en ny platform for det idere arbejde med tanken i Lynpuljer. Så her er der taget de første skridt til at få inoleret områdets unge i at ære undersøgende i forhold til nye perspektier på uddannelse og arbejde. Forældre på banen har med de gennemførte aktiiteter nået en kreds af forældre, primært en gruppe af fædre, men ikke formået at henende sig til områdets mødre. Det er uist, i hilken form projektet forankres, men erfaringer bringes ind i andre af Brabrand boligforenings aktiiteter. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, antages, at indsatserne kun i begrænset omfang har nået at bidrage til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Lynprojekterne kan med tiden ise sig at hae denne effekt, horimod det for forældreindsatsen blier særere at spore en egentlig effekt. 4. Analyse af de seneste indsatser på områdenieau I dette afsnit redegøres kort for ealueringen af de sidste indsatser i Urbanplanen/Sundholmskarteret, Vejleåparken/Vildtbanegård, Vollsmose, Fredericia og Gellerup. En nærmere ealuering af alle indsatserne i de forskellige områder findes i midtejsealueringen og det er således kun supplerende aktiiteter, der præsenteres i dette afsnit. 4.1 Urbanplanen og Sundholmskarteret I Urbanplanen og Sundholmskarteret er indsatsen Unge kulturpiloter bleet ealueret, og der er gennemført opfølgende interiew i forbindelse med indsatsen Læringsakademi for drenge på Højdeangens skole. Unge kulturpiloter Kulturforeningen Li i Sundby er, i samarbejde med Børne-Kulturpilot, ansarlig for gennemførelsen af projekt Unge kulturpiloter. Det oerordnede formål med projektet er at kalificere den enkelte unges alg af uddannelse og dermed medirke til at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne. Dette mål søges indfriet ed at styrke de unges kendskab til erhersuddannelserne og ørige kreatit/praktiske uddannelser gennem praktiske erfaringer med kunst, kultur og håndærk. Projektet skulle oprindeligt ære gennemført i perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2014, men eftersom projektet hade en lidt lang opstart, har de fået mulighed for at forlænge projektperioden frem til 31. oktober afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 21

22 Indsatsen tager afsæt i erfaringerne fra Børne-kulturpiloterne, der i mange år har arbejdet med at skabe nye muligheder for børn i Urbanplanen. Målgruppen er, i denne sammenhæng, udidet til at inkludere unge mellem år primært fra Urbanplanen. Projektet bygger på en ung-til-ung tankegang, hor unge under uddannelse indgår som mentorer i forskellige kunst- og kulturforløb. Ealueringen Ealueringen baserer sig på CUBION s dataindsamling, samt indsatsens interne statusrapporter og den afsluttende ealuering. CUBION har foretaget følgende dataindsamling: 1 fokusgruppeinteriew med 4 piger i forbindelse med et ungemøde i maj fokusgruppeinteriew med 3 piger i forbindelse med en forfatterworkshop i noember ud af de 6 interiewede piger indgår i projektets kernegruppe. Der ar ikke nogen deltagende drenge til ungemødet, og til forfatterworkshoppen ar der 2 drenge, men de hade ikke mulighed for at deltage i interiewet efterfølgende. Målgruppe Der har æret 19 unge med i kernegruppen heraf ar størstedelen piger (11 piger). Ca. haldelen af de unge hade anden etnisk baggrund end dansk. De unge er mellem år og en del af dem går i gymnasiet. Aktiiteter De gennemførte aktiiteter kan oerordnet set kategoriseres i 3 typer aktiiteter: Interne aktiiteter for kernegruppen der har til formål at gøre det sjot at ære med og skabe sammenhold Åbne arrangementer for andre unge, der er projektets kerneaktiiteter Kompetenceudikling af kernegruppen. Det er først og fremmest sket på ungemøder, hor de unge klædes på til at arbejde med idéudikling og planlægge arrangementer. Successer Det er lykkes at etablere en kernegruppe af unge kulturpiloter, som mødes 1-2 gange om måneden og planlægger arrangementer. Som det bedste ed at ære med i unge kulturpiloter fremhæer en af de interiewede piger: Det at man sel kan bestemme, had man gerne il, og at man gør det sammen med andre unge og en anden siger: Der er en stolthed forbundet med sel at arrangere det. Man tager et ansar, fordi man har lyst til det. De beskrier desuden blandingen af sjoe aktiiteter (f.eks. parkour, klatring) med læring og iden om uddannelse som positit. De arbejder på den måde med et fast fokus på uddannelse i forbindelse med deres aktiiteter, og de forsøger altid at inolere studerende og uddannelsesinstitutioner i aktiiteterne. De har eksempelis gennemført arrangementer i samarbejde med Statens Scenekunstskole, et lærerseminarie og AFUKs madærksted. I den forbindelse gier flere af de interiewede udtryk for, at det er en styrke, at det er andre unge (studerende), der fortæller om deres uddannelse. Det synes, det irker bedre, end når oksne fortæller om uddannelser. En af pigerne forklarer, at det blier mere personligt på denne måde, og at det beirker afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 22

23 at Det sætter sig bedre fast. På den måde ægter de interiewede kulturpiloter ung-til-ung metoden positit. De fortæller desuden, at de har fået øget iden om uddannelsesmuligheder og flere gier udtryk for, at det har æret spændende at få iden om paletten af uddannelsesmuligheder. En af pigerne siger: Det er sjot at få iden om mange forskellige ting og få udidet sin horisont også selom det ikke umiddelbart er noget, man gerne il uddanne sig til. Udfordringer Det har æret en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt med unge til arrangementerne og særligt at rekruttere drenge. De unge fortæller, at der typisk kommer en 5-10 unge til aktiiteterne. De har, i projektet, rekrutteret ia en-til-en metoden og det opleer både de unge og toholderen som en god og hensigtsmæssig måde at rekruttere på. De bruger også facebook som kanal, og det fungerer også godt, men flere af de unge gier i den forbindelse udtryk for, at tilmeldinger på facebook også er lidt uforpligtende. De gier desuden udtryk for, at det kunne ære fedt at få flere unge med, som de ikke kender. Mange af de unge har en tral herdag (gymnasium og fritidsjob) og det har derfor æret anskeligt at kunne mødes på samme tid. De har derfor beidst udiklet en kultur, hor det er okay, at man ikke møder op her gang. De har desuden imødekommet de unges tralhed ed at holde flere små møder, koordinere ia facebook og ed at samle en så stor gruppe, at der, på trods af frafald, er nok til at arbejde idere. Forankring Målet er at forankre projektet ia Københans Kommune og styregruppen arbejder på at få laet en driftsaftale for projektet. Et oplæg der ble drøftet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015 ble imidlertid nedprioriteret, men projektet ble tildelt en mindre pulje, der muliggør fortsættelse frem til foråret Planen er at søge oerførselsmidler og forsøge igen ed næste budgetforhandlinger. Delkonklusion, Unge kulturpiloter Det kan således konkluderes, at projektet opfylder de fleste delmål om udbyttet for kulturpiloterne og deltagerne til arrangementerne. Således har kulturpiloterne fået et stort såel personligt, socialt og fagligt udbytte af at indgå i projektet. Det er også deres urdering, at de unge deltagere har fået et stort udbytte af at deltage i aktiiteterne og at det både har æret sjot og giet ny iden om uddannelsesmuligheder. Det er, indenfor projektperioden, ikke lykkes at gøre kernegruppen selkørende. De har, ifølge toholderen, taget mere og mere ansar, men har stadig beho for støtte og bistand. Det er, som beskreet oenfor, endnu ikke lykkes at få projektet fast forankret, men styregruppen arbejder målrettet herpå. Opfølgning på Læringsakademi for drenge, Højdeangens skole Projektets formål Læringsakademiet bestod af 4 ugers dagscamp for 30 drenge fra klasse, der hade udfordringer i forhold til fremmøde, motiation for skolegang og faglige udfordringer i hh. dansk og matematik. True North stod for gennemførelsen af Læringsakademiet på Højdeangens skole i Urbanplanen. Det deltagende lærerteam gennemgik en indledende introduktionstræning. True North henter sin pædagogiske inspiration fra holistiske læringsprincipper, styrkebaseret læring, synlige mål og akti inolering. De 4 ugers læringsakademi camp ble gennemført på Højdeangens skole i januar Ealueringsaktiiteter siden sidst Cubion har gennemført opfølgende interiew med de tidligere interiewede drenge med henblik på afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 23

24 yderligere at fokusere på drengenes udbytte af indsatsen. Interiewet ble gennemført efter eksamen, så en eentuel faglig progression kunne dokumenteres. CUBION har desuden gennemført interiew med skolens souschef, fokusgruppeinteriew med udskolingslærere og fokusgruppeinteriew med drengeprojektgruppen i oktober Formålet med interiewene ar at opnå iden om, hordan skolen arbejder idere med metoderne og dered opnå mere nuanceret iden om forankringen af de anendte metoder på Højdeangens skole. True North har, som tidligere beskreet, gennemført en før-triselsmåling og hade planlagt at gennemføre en efter-triselsmåling i juni måned. Denne eftermåling har de imidlertid ikke gennemført, og derfor indgår resultaterne af triselsmålingerne ikke i denne rapport. Ealuering af sele forløbet indgår i midtejsealueringen men for at opsummere de igtigste pointer bringes ealueringens delkonklusion nedenfor, inden fokus rettes mod den efterfølgende forankring af indsatsen. Midtejsrapportens delkonklusion Læringsakademi for drenge Det kan, i relation til målene for indsatsen, konkluderes: At lærerteamet (bestående af 5 lærere og en pædagog) er bleet kompetenceudiklet i forbindelse med projektet, men at teamet ikke har følt sig godt nok klædt på til at ejlede, konsultere og idereformidle metoderne til deres kollegaer. Lærerne er imidlertid begejstret for metoderne og er så småt i gang med implementeringen af metoderne i forskellige sammenhænge. Skoleledelsen opleer, at de, ia projektet, har fået et rigtig godt udgangspunkt for at implementere den nye skolereform. Størstedelen af drengene forbedrede deres danskfaglige nieau i løbet af projektet. Der blier imidlertid sået til om aliditeten af de faglige test og interiew med såel lærere som eleer iser, at det har æret anskeligt at fastholde forbedringerne, som følge af en mangelfuld oerleering. De interiewede drenge ga udtryk for, at deres motiation for at gå i skole ble øget som følge af projektet. Flere af drengene fortalte imidlertid, at det har æret sært at fastholde motiationen, da de kom tilbage i deres klasser, fordi de særligt sanede alsidigheden, algfriheden, beægelsesmulighederne samt de mange oksne. Der er planlagt kommende forløb for flere klasser i næste skoleår med afsæt i erfaringerne fra Læringsakademiet for drenge. Det kan desuden konkluderes, at: Samarbejdet med True North ikke til fulde har leet op til forentningerne særligt ikke had angår afrapporteringen og oerleeringen af iden og resultater. Der er beho for større ledelsesmæssig opbakning til lignende indsatser og projekter særligt had angår implementeringsfasen. Alt i alt kan det således konkluderes, at en del af målene for Læringsakademiet for drenge er bleet indfriet, men at forankringen og fastholdelsen af resultaterne har æret yderst anskeligt. Dette er hoedårsagen til, at Højdeangens skole fremadrettet il arbejde med indsatser, der er forankret i eleernes bliende kontekster, hilket også er et centralt læringspunkt i forhold til lignende indsatser andre steder. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 24

25 Drengenes udbytte 5 af drengene er bleet interiewet for tredje gang lige inden sommerferien. De ga, i interiewet, udtryk for en opleelse af at hae rykket sig under forløbet, både fagligt og socialt, men også at det, for fleres edkommende, hade æret sært at fastholde disse forbedringer efterfølgende. Det iser sig imidlertid, at 4 ud af de 5 interiewede drenge har opleet en fremgang i deres karakterer i enten dansk eller matematik. En af drengene hade desuden som mål, at han skulle hae 7 til afgangseksamen i dansk, og han fik 10. Flere fortæller også, at deres glæde ed at gå i skole stadig er øget som følge af drenge akademiet. 2 af eleerne har en af lærerne fra projektgruppen som underiser, og de opleer, at han stadig anender nogle af tilgangene i hans underisning. Eksempelis arbejder de med algfrihed i forhold til rækkefølgen af opgaer i matematik, og de har også indrettet klasselokalet med afsæt i tankerne om læringsstile. Begge tiltag synes de fungerer godt. Forankring og implementering Den igtigste læring fra forløbet ar, ifølge souschefen, at fremtidige indsatser og projekter skal foregå i eleernes bliende kontekster. Med afsæt i denne læring har de, i første del af det nye skoleår, iærksat følgende indsatser: Lærerne fra læringsakademiet for drenge har underist 7. klasses lærere i 3 dage De har gennemført en 5 dages camp for hele 7. årgang med afsæt i nogle af metoderne fra læringsakademiet. De har, i resursecenteret, nedsat en task force med nogle af lærerne fra læringsakademiet for drenge. Taskforcen skal bl.a. bidrage til at skabe en bedre læringskultur i to udalgte 7. klasser. De to lærere fra projektgruppen, der ikke indgår i taskforcen, er beidst bleet placeret i to udfordrede klasser, og hor tanken er, at de med afsæt i tilgange og metoder fra læringsakademiet skal bidrage til at forbedre læringskulturen. Begge klasser er desuden bleet indrettet med afsæt i tanker om læringsstile. De har afholdt en underisningsdag om ærktøjet Rubrics, som ar det ærktøj, lærerne anendte på læringsakademiet til at arbejde med konkrete læringsmål. De tre interiewede udskolingslærere gier udtryk for, at træningsforløbet for 7. klasses lærerne ar godt, og at det ar nogle fine ærktøjer, de ble introduceret til. De påpeger dog også, at der ikke ar så meget nyt i det, og at det stort set handler om klasserumsledelse. De understreger dog samtidig, at det er godt at få et fælles sprog om det. En af lærerne fremhæer desuden, at det ar godt, at det ar kollegaer, der stod for dagene. De påpeger dog alle, at det er rigtig anskeligt at finde tiden til at anende metoderne (eksempelis Rubrics), samtidig med at de er i fuld gang med at implementere den nye skolereform. En af lærerne efterlyser stadig iden om, had det er, i indsatsen, der skal gie det faglige løft. Det [projektet] leer mere end sidste gang du ar her. Sådan konstaterer en af lærerne fra drenge projektgruppen. De fortæller, at de, udoer de oenfor skitserede tiltag, sel anender tilgangen og me toderne i deres arbejde. De har særligt fokus på relationen til eleerne, afholder flere klassemøder og har ge nerelt mere fokus på det sociale i klassen. De fortæller, at de, i højere grad end tidligere, eksempelis tager sig tid til at håndtere og følge op på konflikter i klassen. De opleer også, at der generelt er bleet fær re konflikter på skolen. I forhold til det faglige fortæller de, at de har gan af, at arbejde med tydelige in diiduelle læringsmål og arbejde med afsæt i tankerne om læringsstile. En af lærerene fortæller, at ele erne er bleet mere beidste om egen læringsstil, hilket hun opleer, gør en stor forskel. Generelt frem hæer de nu, at de, i arbejdet med metoderne, nu har fokus på konteksten og hele klassedynamikken. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 25

26 I tråd med de interiewede udskolingslærere opleer de dog også, at manglende forberedelsestid er en udfordring. De opleer, at metoderne og tilgangene understøtter den nye reform, men at det kræer ressourcer at implementere dem. I den forbindelse efterspørger de større ledelsesmæssig opbakning. De opleer, i modsætning til tidligere, en stor kollegial opbakning til projektet og en interesse og efterspørgsel på deres iden. 4.2 Fredericia I Fredericia har det, i perioden, kun æret ilab, der ikke ar afsluttet i BFAU regi. Projektet er derfor bleet genbesøgt, og der er gennemført interiew med projektets ledelse. Derudoer opsummeres de opnåede resultater fra projektet Fra bænken til banen, som ikke er omfattet af ealueringen, men dog iser noget om bredden i områdeindsatsen og derudoer iser, at der er mange eje til at skabe forandring for børn og unge. ilab Fredericia Grundtankerne i ilab er, at det er afgørende, at man tror på, at alle børn og unge har et potentiale, som skal opdages og udikles. At børn og unge skal oplee succeser og lære, at det også er muligt at lære ed hjælp af beægelse og fysisk aktiitet. ilab skal ses som en indsprøjtning til de børn og unge, som ikke passer ind i det etablerede læringsmiljø, og som mangler et sted at gå hen for at lære en anderledes, mere effekti og målrettet måde at arbejde med deres lektier på. Projektets udgangspunkt er, at når eleerne skal finde lektier og læring interessant, skal der ære et gennemgående det er sjot at lære og at dyrke mit talent til stede. Derfor er udgangspunktet her et udidet læringsbegreb, som medtænker et indiiduelt talent/interessebegreb, som er afgørende for den unges succes i forhold til læring. ilab har æret i gang fra efteråret 2013 og har haft til huse i medborgerhuset i Korskærparken, hor der har æret åben lektiecafe her tirsdag og torsdag. Fra noember 2014 har man afholdt tirsdags ilab på Ullerup Bæk skolen. Projektholder er den Boligsociale Helhedsplan i Sønderparken og Korskærparken (BSH) Ealuering af hoeparten af projektet indgår i midtejsealueringen men for at opsummere de igtigste pointer bringes midtejsealueringens delkonklusion nedenfor, inden fokus rettes mod ealueringen af den sidste del af projektet og forankring af indsatsen. Midtejsrapportens delkonklusion ilab har udfordringer i forhold til egen målsætning, når der fokuseres på målgruppen for indsatsen (unge mellem 12 og 23 år) og i forhold til, at de unge fra ungdomsuddannelserne skal bygge bro og skabe tryghed i forhold til, når eleer fra Ullerup Bæk Skolen skal starte på en ungdomsuddannelse. Der er kun få eleer i målgruppen, der bruger tilbuddet og er stabile brugere af lektiehjælpen. På den anden side er der yngre børn, der har stort udbytte af at bruge ilabs tilbud og derfor profiterer af de friillige lektiehjælpere. Opfølgning på ilab Ved besøget i ilab afholdes lektiecafeen på Ullerup Bæk Skolen, men der møder ingen eleer op. Afholdelse på skolen er et forsøg på at tiltrække eleer fra de ældste klasser i folkeskolen, men erfaringen iser, at det kun ar i en kort periode, hor de ældste klasser skre projektopgae, at de benyttede sig af muligheden. Unge fra ungdomsuddannelser har de ikke særligt fokus på længere. Der er stadig mange, der benytter sig af ilab om torsdagen i Medborgerhuset. Generelt er det de lidt yngre eleer mellem 8 og 12 år, der benytter sig af tilbuddet. Projektledelsen har derfor algt at udide målgruppen til også at omfatte de yngre børn og dermed cementere samarbejdet med Klub Korskær. Projektledelsen il fortsætte arbejdet med at finde en form på tilbuddet om lektiehjælp, som også tiltrækker de lidt ældre eleer og tænker i at skabe mere eentprægede aktiiteter i forbindelse med ilab, afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 26

27 hor det ikke hedder lektiecafe og hor læring ikke italesættes, men mere blier en del af de aktiiteter, der gennemføres. I den forbindelse tænker projektledelsen, at der kan ære synergieffekter i at koble lynprojekter sammen med eents med et skjult læringsaspekt. ilab har æret i gang med ny rekruttering af friillige. Mange af de friillige der ar med til at starte cafeen op er stoppet i løbet af efteråret, da de afsluttede ungdomsuddannelse i sommeren I ilab har man så algt at lae en koordineret introduktion til rollen som lektiehjælper, og der er 25 der har meldt deres interesse. De kommer fra de forskellige ungdomsuddannelser i byen, samt fra Red Barnet Ungdom. En del har hørt om det gennem de nuærende friillige eller gennem opslag og besøg på skolerne, hor eleerne har kunnet høre nærmere om det at ære friillig. ilab har haft meget let ed at fastholde de friillige og at tiltrække nye. Det ser ud til, at ilab har fundet en form, hor det lykkes både at tiltrække børn og friillige lektiehjælpere, og der er etableret gode samarbejdsrelationer med ungdomsskolen og Ullerup Bæk Skolen i forsøget på også at tiltrække de lidt ældre eleer. Forankring Projektet forankres i et samarbejde mellem BSH, Ullerup Bæk Skolen og ungdomsskolen indtil 1. august ilab il, i denne periode, blie gennemført med støtte fra BSH. Fra Bænken til Banen Det primære formål er, gennem et helt særligt samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og fodboldirksomheder, at styrke og dermed udikle folkeskoleeleers sociale og personlige forudsætninger for at sikre eleernes oergang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og sikre, at eleer fastholdes i ungdomsuddan nelserne. Eleerne indgår i et forløb i skoletiden, hor de træner fodbold med de bedste trænere og spillere fra FC Fredericia, og det team støtter også de unge gennem deres skoletid for at få dem igennem en ungdomsud dannelse. Aktiiteter i projektet er 6 timers fodbold om ugen for ca. 30 eleer samt sociale arrangementer i fritiden, ca. et om ugen. Resultater Der deltog 16 eleer på første årgang, som alle ar urderet til ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Deltagerne kom fra forskellige skoler, så det ar et nyt fællesskab, alle trådte ind i. Deltagerne hade tilsammen kun 28 fraærstimer i løbet af året ud af timer 2. Ifølge intern ealueringsrapport for projektet har de deltagende drenge fortalt, at de er glade for træningen, og især understregede de alle, at de føler sig mere friske, når de skal i skole efter træning, og at det også gjorde det lettere for dem at møde op i skole de andre dage. Tre af de 16 deltagere i projekt Fra Bænken til Banen er fortsat efter sommerferien 2014 samtidig med, at de gik på ungdomsuddannelse. Heraf er de to i marts 2015 stadig tilknyttet projektet, mens den tredje er stoppet men stadig under uddannelse deltager x 4 timer x 40uger = timer afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 27

28 Aktuel status Antal Påbegyndt ungdomsuddannelse 10 I hæren 2 Professionel fodboldspiller i Kiel 1 Forsundet ud af systemet 3 Som det fremgår af tabellen, iser resultaterne, at projektet i høj grad har engageret og motieret de unge, og det faktum at 10 ud af 16 deltagere har startet ungdomsuddannelse, og tre er fastholdt i andre aktiiteter (militæret og målmand på ungdomskontrakt) peger på, at projektet har formået at understøtte deltagene i et fremadrettet udiklingsperspekti. Forankring Projektet er forankret igennem Fredericia Kommune, som drifter projektet dels ed en kommunal projektkoordinator og dels ed tilkøb af FC Fredericia til at løse opgaer i projektet. Driften justeres årligt efter beho og succesrate. Dertil er der nye forsøg på ej rundt i landet, som dog ikke er klart definerede endnu. 4.3 Vejleåparken og Vildtbanegård, Ishøj I Vejleåparken og Vildtbanegård er forældreindsatsen og intensie ejledningsforløb bleet ealueret siden midtejsealueringen. Der er desuden gennemført interiew med lynprojektmagere og toholderne på lynprojekterne. Forældrenetærket i Vejleåparken Brug for alle unge har indgået et samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Vejleåparken og den lokale folkeskole Strandgårdskolen i forhold til en forældreindsats, som bærer titlen Forældrenetærket i Vejleåparken. Indsatsen ble startet 1. noember 2013 og løb frem til ultimo Ifølge statusrapporten er baggrunden for iærksættelsen af forældrenetærket at: der i flere år ikke har eksisteret en samlet boligsocial helhedsplan i Vejleåparken og den forsinkede begyndelse af den nye helhedsplan har beirket, at der, modsat mange andre udsatte boligområder, ikke på lignende is er opbygget, fastholdt og forankret typiske boligsociale aktiiteter samt skabt bæredygtige netærk blandt boligområdets beboere. Der mangler endidere at blie mobiliseret samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og friillige og styrket samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og andre lokale professionelle aktører. Der er gennemført følgende aktiiteter i regi af indsatsen: Informationsaften om det danske uddannelsessystem samt rollemodeloplæg af unge. Der deltog 13 forældre, heraf 9 mødre og 4 fædre og omkring 7 unge. Foredrag af Basim Osman. Der deltog 30 forældre, heraf 29 mødre og 1 far og 2 unge. Planlægningsmøde med det friillige forældrenetærk. Der deltog 5 mødre. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 28

29 Bustur til KTS Rødore tømrer/snedkerlinjen for klasser og deres forældre. Der deltog 26 heraf 3 mødre, 3 fædre og 20 unge Bustur til KTS Rødore tømrer/snedkerlinjen for klasser og deres forældre. Der deltog 31 heraf 5 mødre og 26 unge Oplæg og debat om mobning ed Nicolai Pedersen. Der deltog 35, heraf 25 forældre og 10 unge Foredrag om stress ed Lisbeth Pedersen. Der deltog 25, heraf 15 forældre og 10 unge Forældreoplæg (rollemodeller) om opdragelse og konflikter. Der deltog 13, heraf 7 forældre og 6 unge Forumteater. Der deltog 35, heraf 20 forældre og 15 unge. Besøg på CPHWest (erhersuddannelser). Der deltog 39, heraf 15 forældre og 24 unge. Oplæg om psykiatri ed Susanne Olsen. Der deltog 9 heraf 1 ung. En bustur til psykiatrisk center Frederiksberg ble aflyst pga. manglende deltagere. Oplæg om økonomi og repatriering (ingen opgørelse oer antal deltagere) Oplæg om sundhed, kost og lisstil. Der deltog 16 forældre, heraf 1 mand. Der er desuden planlagt to arrangementer efter samarbejdsperiodens ophør (inter 2015). Der er desuden afholdt 4 planlægningsmøder med mødre, samt 8 møder med indiiduelle forældre med henblik på at afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 29

30 planlægge enkeltarrangementer. Ealueringsaktiiteter I forhold til ealueringen ar ønsket at fokusere på irksomhedsbesøg og besøg på uddannelsesinstitutioner. Det har imidlertid ist sig, at flere af de ellers planlagte besøg ble aflyst og erstattet af andre arrangementer. Dette ses som et udtryk for, at man i forældreindsatsen i Ishøj meget dygtigt har inoleret forældrene i planlægningen, og sikret, at aktiiteterne planlægges efter deres beho og ønsker. Ealueringen baserer sig på CUBION s dataindsamling, samt indsatsens interne ealueringsrapport. CUBION har foretaget følgende dataindsamling: Obserationer af besøg på CPHwest Interiew med tre friillige forældre, der er med i planlægningsgruppen og en deltagende forælder Obserationer af forældrearrangement edrørende sundhed, kost og lisstil Interiew med projektlederen Umiddelbare resultater og irkninger på mellemlang sigt Af indsatsens forandringsteori fremgår det, at følgende umiddelbare resultater og irkninger på mellemlangt sigt ar forentelige: Umiddelbare resultater 50 af de deltagende forældre får øget kendskab til deres børns uddannelsesmuligheder 40 af de deltagende forældre får fokus på og blik for egne ressourcer i forhold til at motiere og støtte deres børns skolegang 35 af de deltagende forældre tager mere ansar gennem redskaber til at skabe dialog med deres børn Etablering af friilligt forældrenetærk bestående af 5-10 forældre Virkninger på mellemlang sigt Flere af de deltagende forældre opleer, at de er bleet bedre til at støtte deres børn i deres skolegang Flere af de deltagende forældre opleer, at de deltager mere aktit i deres børns skolegang og i alg af uddannelse Flere af de deltagende forældre har fået udidet deres sociale netærk i lokalområdet Samarbejdet mellem forældrene i boligområdet og helhedsplanen m. er øget Det friillige forældrenetærk afholder uddannelsesfremmende aktiiteter (forældrecafeer) for forældre i lokalområdet Forældrenes udbytte Det er, med afsæt i de gennemførte interiew og obserationer, ikke muligt at afgøre, hor mange af de deltagende forældre der har opnået et specifikt udbytte. Der har, i forbindelse med ealueringen, ikke æret anledning til at gennemføre fokusgruppeinteriew med deltagende forældre (udoer den ene forælder der deltog i fokusgruppeinteriewet med forældre fra planlægningsgruppen), så urderingerne stammer primært fra de friillige forældre og projektlederen. De friillige forældre fortæller, at de, fra mange forældre har hørt, at de har fået mere iden og har fået udiklet deres kompetencer og kommer ud af huset og er bleet mere åbne i forhold til at undersøge ting. De urderer desuden, at: De er bleet mere åbne og snakker med flere. De tør snakke med hinanden, og de kan snakke om det, der er sært. I den forbindelse påpeger de, at det er godt, både for dem sel og for andre forældre, at oplee, at der er andre, der har de samme problemstillinger. Til de obsererede aktiiteter har afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 30

31 både forældre og unge også deltaget meget engageret, har stillet spørgsmål og udist stor interesse for emnerne. De fortæller, at de, i forhold til arrangementerne, har meget fokus på uddannelse og på at hjælpe forældrene til at opdrage deres børn og klæde dem på til at støtte børnene. I den forbindelse fremhæer de, at det fungerer godt, når både forældre og børn/unge deltager i arrangementerne. De opleer, at arrangementerne kan medirke til at skabe større forståelse mellem børn og forældre, og en af mødrene fortæller eksempelis, at hendes barn hade hjulpet mere til derhjemme efter at hae deltaget i oplægget omkring stress. De fortæller, i den forbindelse, at de opleer, at nogle af børnene/de unge har fået større respekt for forældrene, efter at de har deltaget. De påpeger desuden, at det gier god energi til arrangementerne også at hae børn/unge med. Kombinationen af debatarrangementer og besøg på uddannelsesinstitutioner synes de har fungeret godt. De mener, det er godt for de unge, at de i dette regi også kan komme på besøg på uddannelsesinstitutioner med familien, fordi de måske ellers ikke ille hae mulighed for det. De forklarer, at det er rigtig godt for både unge og forældre at få mulighed for at se uddannelsesstedet og at få mulighed for konkret at prøe noget af det, man arbejder med. De fortæller, at der, til flere af arrangementerne, også er kommet mænd, men konstaterer, at: Det er mere kinderne, der har brug for at komme ud og få snakket sammen. Og de fortæller, at det har kinderne mulighed for i denne forbindelse, fordi det handler om børnene og uddannelse: Så il mændene passe børnene det ille de ikke, his de bare skal besøge en eninde. De friillige forældre opleer også, at de sel har fået et stort udbytte af at deltage i både planlægningen af og til sele arrangementerne. De peger på, at de har fået flere enner, og at de har lært at undersøge ting. De fortæller desuden, at det motierer dem at kunne gøre noget for andre, og en af dem siger: Vores stolthed er at finde noget, der kan hjælpe andre forældre. De opleer også, at forældrene er meget taknemmelige i forhold til arrangementerne. Forankring Det er ikke lykkes at etablere en friillig forældregruppe indenfor indsatsperioden. Det er dog lykkes at engagere en gruppe mødre, som har deltaget i forhold til planlægning af enkelte arrangementer. Set i bakspejlet urderer projektlederen, at det ar urealistisk at få opbygget en friillig forældregruppe, der kunne ære selkørende efter 9 måneder særligt når der er tale om et område, hor der ikke ar et eksisterende forældrenetærk, som projektet kunne bygge idere på. Derfor pointerer hun, at det ille hae æret rart med mere realistiske forankringsmål fra start. Det kunne f.eks. hae æret et mål om, at x antal forældre ar engagerede i afiklingen af arrangementer, eller at der ar laet en plan for forankringen. Hun opleer generelt, at projektet har båret lidt præg af at ære kommet lidt ind fra sidelinjen og ære sat lidt hurtigt i gang, og hun påpeger, at det har æret udfordrende, fordi indsatsen ikke er en del af deres helhedsplan, og at der ikke har æret nogen strategi for, hordan indsatsen skulle spille ind i forhold til helhedsplanen. BFAU har giet yderligere økonomisk støtte, så der i en oergangsperiode er mulighed for at afholde forankrende arrangementer efter samarbejdsperiodens ophør. De har desuden ansøgt fondsmidler hos Socialministeriet til et nyt projekt med samme målgruppe, hilket il muliggøre at idereføre lignende aktiiteter for målgruppen. Endeligt har de udarbejdet en oerleelsesstrategi, hor to medarbejdere, ansat i helhedsplanen, delist kan idereføre projektet. Tanken er dels, at tænke forældreindsatsen ind i forbindelse med andre af helhedsplanens indsatser f.eks. et nabohjælpsprojekt og et biblioteksprojekt og dels at afholde fire arrangementer om året, hor planlægningsgruppen oertager ærtindefunktionen. Konklusion Forældrenetærk i Vejleåparken Det kan således konkluderes, at det er sandsynligt, at de umiddelbare resultater og irkninger på mellemlang afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 31

32 sigt er bleet indfriet had angår de deltagende forældres udbytte af aktiiteterne. De deltagende forældre har eksempelis, ia besøg på uddannelsesinstitutioner og oplæg om uddannelsessystemet, haft mulighed for at opnå øget iden om uddannelsessystemet. En række af de andre arrangementer har haft fokus på forældrerollen og dens udfordringer, og dered har de deltagende forældre haft mulighed for at få fokus på og blik for egne ressourcer i forhold til at motiere og støtte deres børns skolegang. Særligt arrangementet med forumteater ar med til at fremme dialogen mellem forældre og børn, og flere af de friillige forældre påpeger netop også, at aktiiteterne har medirket til at øge forståelsen for hinanden på tærs af generationer. Det er, som beskreet, ikke lykkes at etablere en selkørende friillig forældregruppe inden for indsatsperioden. Det er dog lykkes at engagere en gruppe mødre, som har deltaget i forhold til planlægning af enkelte arrangementer. Projektlederen urderer, at det skyldes, at målgruppen generelt er en udsat gruppe og mange af kinderne er eksempelis enlige mødre med store udfordringer på hjemmefronten. Der har, i løbet af perioden, deltaget 8 kinder i planlægningen, og heraf har to æret stabile hele perioden igennem. Flere af de friillige kinder har tilkendegiet, at de også ønsker at deltage i planlægningen af fremtidige arrangementer, men har påpeget, at det skal ære i samarbejde med en (ansat) kompetent toholder. Projektet har bidraget til større kontaktflade mellem de deltagende forældre og Helhedsplanen (og andre lokale aktører) hilket de ikke hade i forejen. På den måde adskiller forældreindsatsen i Ishøj sig fra forældreindsatsen i de andre områder, fordi Helhedsplanen ikke, fra starten, hade en stor kontaktflade til forældrene, som projektet kunne trække på. I Ishøj ar indsatsen mere karakteriseret ed, at de skulle starte fra begyndelsen og opbygge netærk og relationer, der stille og roligt kunne forgrene sig. I den forbindelse har det æret en hjælp, at projektlederen kunne tyrkisk hilket også har betydet, at der, fra start, primært har æret fokus på de tyrkiske kinder. Intensie ejledningsforløb Brug for alle unge indgik en aftale med UU:Center Syd om at gennemføre tre intensie ejledningsforløb i forbindelse med områdeindsatsen i Vejleåparken i Ishøj. Første forløb ar målrettet 7. klasses eleer fra Strandgårdsskolen og ble afiklet i uge 20 og 21. Andet forløb fandt sted i august 2014, og målgruppen ar unge, der går på en produktions- eller ungdomsskole. Tredje forløb ar planlagt til at skulle afikles oer 3 uger i september, og målgruppen ar unge uden kompetencegiende uddannelse. Det kan ære unge, som har afsluttet grundforløb (eller flere) og aldrig har fået en praktikplads eller unge med en meget ringe eller halt afsluttet studentereksamen. Andet forløb ble imidlertid afbrudt efter første dag og tredje forløb ble aflyst. Formål med indsatsen Formålet med de intensie ejledningsforløb er, at de unge i målgruppen, som af forskellige årsager enten ikke er uddannelsesparate, ikke i gang med en ungdomsuddannelse eller er på kontanthjælp, ejledningsforløb blier beidste om deres personlige ressourcer og når frem til nogle klare mål og en handleplan for at nå disse mål. Denne afklaringsproces skal medirke til, at de unge får ajourført deres uddannelsesplan, påbegynder/tilmelder sig og på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er desuden et formål, at UU og projektets samarbejdspartnere får udiklet og forankret metoder til at tilbyde intensie ejledningsforløb fremadrettet. Og i den forbindelse er det også et mål med samarbejdet at få afprøet konceptet Intensi Vejledning på forskellige andre målgrupper, end der hidtil er erfaringer med og herigennem opnå iden om, hordan forløbene bedst tilrettelægges i forhold til de forskelige målgrupper. Målgruppe De oprindeligt beskrene målgrupper ar: afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 32

33 Unge, der hade afsluttet en ungdomsuddannelse, hor personlige, sociale og/eller faglige udfordringer har gjort, at de er endt i kontanthjælpssystemet Unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, og nu er i midlertidige aktiiteter som produktionsskole og kommunale aktiiteter Afgangseleer fra grundskolen UU:Center Syd betoner desuden igtigheden af, at de unge sel ønsker at deltage i forløbet. Brug for alle unges målgruppe i Ishøj er årige unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate og som bor i Vejleåparken eller Vildtbanegård. Det ar desuden også en målsætning, at en signifikant del af de unge skulle hae anden etnisk baggrund end dansk, og at ca. haldelen skulle ære drenge. Ealueringsaktiiteter Ealuator har gennemført obserationer af en dag på forløbet samt gennemført 2 fokusgruppeinteriew med alle de unge og interiew med de to ejledere. Første forløb for 7. klasser Første forløb ble gennemført med 9 unge fra 7. klasser på Strandgårdsskolen med to underisere fra UU:Center Syd. Forløbet ble afholdt på CPHWest i maj Denne målgruppe ar således yngre end de oprindeligt tænkte målgrupper. Desuden iste det sig, at de unge opleede, at de ar bleet tunget afsted, og flere af dem ga udtryk for, at de ar sendt afsted, fordi lærerne ønskede at slippe for dem. Underiserne fortalte beklageligis, at det ikke ar lykkes at holde indledende møder med de unges lærere på trods af flere henendelser. Der ar heller ikke indgået aftaler om opfølgning. Beho for øget tilretning af forløbet til målgruppen Under obserationerne er der flere eksempler på, at det anendte materiale, og øelser er for sære for de unge. De har, i flere sammenhænge, brug for massi hjælp til at forstå og løse opgaer. De har desuden tydeligis sært ed at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Den dag obserationerne fandt sted, skulle de unge også hae et oplæg om og en rundisning på CPHWest af studielederen. Under oplægget ar de unge rimelig stille og stillede spørgsmål om uddannelserne, og det ar de også i første del af rundisningen. Derefter begyndte flere af drengene at blie ukoncentrerede, sakke bagud mm. Det endte med, at turen måtte afbrydes, da en af drengene nægtede at gå med idere, og der udiklede sig en konflikt mellem drengen og underiseren. Studielederen beskre situationen som meget grænseoerskridende og fortalte, at det ar første gang, hun nogensinde hade måttet afbryde en rundisning. Det er, på dagen, meget tydeligt, at de to underisere har forskellige tilgange til de unge, og de debatterede afslutningsis balancen mellem at ære forstående/blød /hård/konsekent og på hilke kra og forentninger, det er rimeligt at stille til de unge. De unges udbytte Under fokusgruppeinteriewene gier de unge udtryk for, at formålet med forløbet ar, at de skulle lære noget mere om sig sel. De fortæller bl.a., at de skal lære om deres læringsstile, om hordan deres hjerne fungerer, at de skal lære sig sel bedre at kende, at de skal lære af deres fejl, og at de skal opnå øget selærd. Flere af disse ting gier de unge også udtryk for, at forløbet har bidraget til at opnå. Således fortæller flere, at de har lært sig sel bedre at kende, og at de har opnået større iden om, had de kan. En af drengene fortæller desuden, at han har lært, hilke konsekenser deres handlinger kan få. Flere af dem tilkendegier også, at de, på trods af at de følte sig tunget til at deltage i forløbet, er glade for at deltage. De fremhæer særligt den ene underiser, som de beskrier som imødekommende, sød og sjo. De efterspørger generelt mere inddragelse i forløbet, mere beægelse og mere tid flere siger i den forbindelse, at de er trætte af hele tiden at blie skyndet på. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 33

34 Underisernes urdering Underiserne opleer generelt, at forløbet er gået bedre end forentet når der ses bort fra konflikten i forbindelse med rundisningen samme dag. De opleer, at det er en sær målgruppe, men at det er lykkes at få dem engageret. De konstaterer dog, at 7. klasse er for tidligt og pointerer, at forløbet hade æret tiltænkt 9. klasse. De opleer ikke, at materialet og forløbet matcher målgruppen. Der er beho for tilpasning, mere afeksling, færre opgaer, mere fokus på læringsstile, færre skriftlige opgaer og mere beægelse. De finder desuden det manglende samarbejde og engagement fra skolens side, beklageligt og mener, at en forpligtelse til forløbet fra skolens side er en forudsætning for at kunne lykkes. Denne del planlægger de at opprioritere i de planlagte kommende forløb. Opsummering første forløb Det kan således konkluderes, at der er massit beho for øget tilpasning af forløbet, materialet og en mere anerkendende tilgang til de unge. I den forbindelse er det igtigt at diskutere og afklare, had man med rimelighed kan forente af de unge, hordan man iser dem, at man faktisk kan lide dem og tror på dem, og hordan man neddrosler konflikter fremfor at eskalere dem. Andet og tredje forløb Andet forløb ble oprindelig planlagt afiklet i juni måned. Målgruppen for forløbet ar unge fra produktionsskolen Møllen, men da kun 4 tilmeldte sig, ble forløbet udskudt til efter sommerferien. Efter at hae gennemført indledende personlige samtaler med en række unge tilmeldte 9 sig forløbet. Kun 4-6 af disse mødte imidlertid op første dag, og de iste sig alligeel ikke at ære motierede for at deltage. Forløbet ble derefter afbrudt. På baggrund af erfaringerne algte UU:Center Syd at trække sig fra samarbejdet, og det ble således besluttet at aflyse tredje forløb. En beslutning BFAU ar enige i. Konklusion Intensie Vejledningsforløb, Ishøj Det kan, som beskreet, konkluderes, at der er massit beho for tilpasning af de intensie ejledningsforløb til den specifikke målgruppe. Det er desuden nødendigt at indgå mere forpligtende samarbejder med de skoler, de unge rekrutteres fra, så forløbene bakkes op ad de unges lærere, og den nødendige oerleering muliggøres. Endeligt er der beho for at alle tænkelige forhindringer ryddes af ejen, så de unge ikke har undskyldninger for ikke at møde op. Det er ligeledes nødendigt at indgå klare aftaler med de unge om, hilke regler der gælder for deltagelse. Opfølgning på lynprojekter Siden midtejsealueringen har Cubion gennemført et fokusgruppeinteriew med 6 piger, der har gennemført et danse lynprojekt og to telefoninteriew med lynprojektmagere, der har gennemført hh. et skaterprojekt og et negleprojekt. Cubion har desuden gennemført et fokusgruppeinteriew med de tre toholdere for lynprojekter i Ishøj. Fakta om lynprojekterne i Ishøj Der har, i projektperioden, æret afholdt 3 projektworkshops og 9 projektcafeer. Derudoer har der æret ca. 15 løst organiserede møder mellem projektmagere og en projektmedarbejder. Det er ikke lykkes at opnå et øget deltagerantal oer de 3 projektworkshops. Til første workshop deltog unge, mens der eksempelis til anden workshop kun deltog unge. Antallet til 3. workshop er ikke oplyst. Resultatet af workshop og projektcafeer ar 16 projektansøgninger, horaf 9 ble godkendt og gennemført. Målet om 20 ansøgninger ble således ikke indfriet. 62 % af projekterne er bleet udført af drenge, 32 % af piger og 6 % af blandede drenge og piger grupper. Det ar kun 2 ud af de 9 projektgrupper, der tidligere hade udformet og gennemført projekter. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 34

35 De unges udbytte I interiewene med projektmagerne peger de på følgende udbytte af deres lynprojektdeltagelse: De har opnået øget iden om uddannelsesmuligheder og jobmuligheder. Helt konkret handler det om mere iden om danseuddannelser/danselærerfunktion, øget iden om at ære på en neglesalon og iden om at der er en skaterlinje på en produktionsskole. De har lært at tage mere ansar og lært, at det kræer struktur og planlægning at gennemføre et sådant projekt. I den forbindelse peger en af projektmagerne også på igtigheden af at gøre sig klart, had man ønsker at få ud af projektet. En af dem påpeger, at han har fået styrket sine samarbejdsener, fordi han har lært at arbejde sammen med nogle, han ikke kendte. En af grupperne påpeger også, at de har fået et godt sammenhold og gode enskaber De interiewede projektmagerne fortæller således, at det har æret udbytterigt for dem sel. De peger samtidig på, at det også har giet noget til de unge, der har deltaget i danseprojektet, og dem der har medirket til at bygge skateboardrampen eller deltaget i negleprojektet og de gier udtryk for, at det har æret fedt også at kunne gøre noget for andre. Toholdernes urdering Det igtigste de unge har fået ud af lynprojekterne er, ifølge de tre toholdere, troen på at ting kan lade sig gøre hilket de betegner som meget opløftende i et miljø, der ellers er præget af modløshed. Og de konstaterer, at de unge, ia indsatsen, har lært noget om projektkultur og projektmageri. De har opleet projektet som meget tidspresset og stramt styret, hilket har betydet, at de ikke kunne gøre projektet til deres eget. Det er således deres opleelse, at projektet er for konceptagtigt. De gier udtryk for, at det har æret frustrerende hele tiden at blie sammenlignet med de andre områder og pointerer, at der er store forskelle på områderne, blandt andet i forhold til hor udiklet projektkulturen er. De pointerer igtigheden af, at: man skal tage nærmiljøet alorligt, og man kan ikke lae en skabelon, der skal ære så fast. De konkluderer således, at konceptet er for stramt og argumenterer for behoet for mere fokus på rammer og lokale tilpasninger det ille, ifølge de tre toholdere, skabe større ejerskab og sikre forankringen mere. En af dem siger: Det ille hae blomstret, his i hade fået friere rammer og mere tid. De påpeger desuden, at der er beho for at tilpasse konceptet yderligere til målgruppen. Det er deres opleelse, at der er stilles for mange og for sære kra for målgruppen. Eksempelis kra om at projekterne skal ære inddragende, og at de unge skal skabe netærk. De påpeger desuden, at Kraftwerket brugte mange sære ord i deres formidling fx uddannelsesfremmende element, eksekering og inhabilitet. De opleer, at et sådant ordalg skaber afstand, og de betoner derfor igtigheden af, at målrette sproget til målgruppen. De har eksempelis sel omdefineret det uddannelsesfremmende element til drømme om de unges fremtid. De foreslår desuden, at kraene kunne differentieres i forhold til målgrupperne, og at der således bleet åbnet op for muligheden for at stille forskellige kra til forskellige unge. Endeligt påpeger de, at tidspunktet har æret uheldigt fordi projektworkshops og projektcafeer skulle afikles lige oeni eksamensperioden, hilket ar en udfordring for både ungeudalget og de friillige projektrådgiere. De urderer, at beboerhuset ar et godt udgangspunkt for indsatsen, men påpeger, at det ille hae æret hensigtsmæssigt, his der hade æret et tættere samspil med skolerne og ungdomsskolen. Dered ille man kunne hae trukket yderligere på medarbejdernes kendskab og relationer til de unge. De understreger dog, at det er igtigt at hae en base, der ikke er skoleagtig og som dermed signalerer, at projektet er noget uden for skolen. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 35

36 Forankring Lynprojekterne blier ikke som sådan forankret, men erfaringerne fra projektet søges opsamlet og anendt i forbindelse med helhedsplanens aktiitet Urban. Konklusioner fra områdeindsatsen Oerordnet set kan det konkluderes, at det kun i nogen grad er lykkedes at indfri en del af de kalitatie mål for indsatserne i Vejleåparken og Vildtbanegård. Det er imidlertid særligt forældreindsatsen og lynprojekterne, der har bidraget hertil. Som beskreet fungerede Intensie Vejledningsforløb ikke efter hensigten, og forløbene ble afbrudt underejs. Dermed må det, med afsæt i forandringsteorien, antages, at forældreindsatsen og Lynprojekterne, i nogen grad, bidrager til at højne de unges uddannelsesparathed ed at øge deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Generelt kan det konkluderes, at disse projekter har æret udbytterige for dem, der har deltaget. Det har imidlertid ist sig anskeligt at få indsatserne forankret efter projektperiodens ophør. Således er det kun forældreindsatsen, der, som beskreet, planlægges idereført i Vejleåparken, mens erfaringer fra Lynprojekterne søges anendt i forbindelse med Helhedsplanens aktiitet Urban. 4.4 Vollsmose I Vollsmose er henholdsis Forældre, Foreninger og Uddannelse (FFU) og Lynprojekter bleet delis ealueret i midtejsrapporten. FFU har i indeærende periode gennemført aktiiteter, hor ealuator har deltaget i et arrangement, og der er gennemført afsluttende fokusgruppeinteriew med henholdsis Arbejdsgruppen og Foreningsrepræsentanter. I Lynprojekter i Vollsmose har der, i indeærende periode, æret gennemført beilgede projekter. Ealuator har afslutningsis gennemført et gruppeinteriew med projektrådgier, ungeudalgsmedlemmer, lynprojektholdere og deltagere i gennemførte lynprojekter. Det er disse afsluttende ealueringsaktiiteter, der her inddrages i forhold til den afsluttende ealuering af indsatserne. FFU Vollsmose Indsatser er bleet gennemført i 2014, med opstart 1. januar og året ud. Projekt Forældre, foreninger og uddannelse fik etableret en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle erhersskoler i Odense, Abildgårdskolen, H.C. Andersenskolen, UU Odense og repræsentanter fra lokale foreninger. Formålet med projektet og samarbejdet ar, gennem en helhedsorienteret tilgang, at optimere etniske minoritetsforældres sociale og faglige forudsætninger for at kunne støtte deres unge i deres alg af og fast holdelse i en ungdomsuddannelse. Projektet struktureredes omkring to udiklingsspor, som både løb para l lelt, men også indgik i et samspil i løbet af projektperioden. Spor 1 hade et særligt fokus rettet mod styr kelse af et kalificeret ungdomsuddannelsesalg, mens spor 2 ar rettet mod etablering af netærk og dialogfora især hos forældre med etnisk minoritetsbaggrund bosiddende i Odense Øst. Det er primært spor 2, der er i fokus for den eksterne ealuering 3, kun aktiiteter hor der er oerlap indgår også. Projekt FFU har arbejdet hen imod udikling af et nyt helhedsorienteret koncept omkring forældre in ole ring. Et koncept, der på den ene side hiler på samspil og koordinering mellem allerede eksisterende forældre inoleringstiltag, og som på den anden side bygger på synergiskabende idensdeling og idereudikling af indsatser hos de inolerede aktører. Ealuering af den første del af forløbet indgår i midtejsealueringen men for at opsummere de igtigste pointer bringes midtejsealueringens delkonklusion nedenfor, inden fokus rettes mod ealueringen af den sidste del af projektet og forankring af indsatsen. 3 Ifølge ealuators opdrag fra BFAU afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 36

37 Midtejsrapportens delkonklusion Det kan, på baggrund af erfaringerne indtil nu, konkluderes, at projektet er lykkedes med at etablere det brede partnerskab både i forhold til erhersuddannelserne og til de etniske foreninger. Der er stadig udfordringer i forhold til udbyttet af samarbejdet, hor fokus er på, hordan tilbuddet også modsarer de beho, forældrene har, og hordan arrangementerne blier attraktie for forældrene. Der stilles ikke spørgsmålstegn ed, at det er ærdifuldt, at foreninger og uddannelsesinstitutioner samarbejder i arbejdsgruppen omkring tilrettelæggelsen af arrangementerne. Projektet har tid til at udikle på konceptet og få erfaringer med forskellige tilbud og måske finde en ej ind til, at der kommer større udbytte af indsatsen. Ealuering af den afsluttende fase I den sidste fase af projektet har der æret afholdt yderligere et arrangement målrettet forældregruppen i samarbejde med den lokale forening Healthy People, hor 27 kinder med etnisk minoritetsbaggrund deltog. Derudoer er der afholdt to arrangementer målrettet forældre og unge. Det første arrangement ar en uddannelsescafe, hor eleer fra de to tilknyttede folkeskoler dystede i en light ersion af Skillsmesterskab. Efterfølgende ar der cafe for forældre og unge, hor fire erhersskoler præsenterede den film, der er bleet laet under projektet. I filmen fortæller unge med etnisk minoritetsbaggrund om deres erhersuddannelse. Efterfølgende ar det muligt at høre nærmere om to erhersuddannelser, da der ble afholdt to caferunder. Under arrangementet ar der somalisk og arabisk tolkning. I den afsluttende cafe deltog 35 forældre og 10 unge. Ealuator deltog i arrangementet. Det andet arrangement ar besøg på erhersuddannelsesinstitutionerne. Der ar 61, der hade tilmeldt sig arrangementet, men kun 14 forældre og 10 unge mødte op på dagen. Ealuator deltog ikke i arrangementet. Der har, i de afsluttende aktiiteter, i mere udpræget grad, æret fokus på erhersuddannelser. Det har ligget som en rød tråd i projektet, at der skulle ære særlig fokus på erhersuddannelser, da der som dette medlem af arbejdsgruppen påpeger,: Man kan sige, at beægelsen fra STX til erhersuddannelse ikke kun er en etnisk udfordring. Den er udtalt i hele samfundet, men nu er det så lige her, i har taget fat og det er spændende, om i så også kan lykkes med det, med de eje i har algt ind i familierne gennem foreningerne. Til uddannelsescafeen ar der forældre som ikke inden hade æret klar oer, at fokus kun ar på erhersuddannelser. Enkelte forældre tolkede den manglende tilstedeærelse af STX som udtryk for, at deres unge passer bedre til en erhersuddannelse. I interiew med foreningsrepræsentanter ble netop det forhold fremhæet, som en forestilling de ofte hører blandt forældre til unge med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningsrepræsentanterne fortalte, at forældre ofte udlægger samtaler med skolen eller de unges samtale med UU om kommende uddannelsesalg, hor de unge blier rådet til at ælge en erhersuddannelse, som et udtryk for at, systemet ikke har de samme forentninger til deres unge som til unge med etnisk dansk baggrund. Dette sammenholdt med at de fleste familier kender unge, der er startet på en erhersuddannelse og ikke kan finde en praktikplads, gier store udfordringer i forhold til at få budskabet omkring ligeærdigheden i erhersuddannelser til at bundfælde sig hos målgruppen. Projektledelsen har, i forbindelse med alle de afholdte arrangementer, bedt om en skriftlig ealuering i slutningen af arrangementet. Her går et af spørgsmålene på, horidt Forældre kunne forestille sig, at deres børn algte en erhersuddannelse, his de skulle ælge en ungdomsuddannelse i morgen. Forældre der sarer nej til dette ligger i gennemsnit på 8 %, men til denne specifikke uddannelsescafé udgjorde andelen 10 %. For at imødekomme oennænte problemstilling fremhæer foreningsrepræsentanterne i fokusgruppeinteriewet, at det, i deres optik, ille ære positit, his der ble ansat flere UU ejledere med etnisk minoritetsbaggrund, da de ille ære bedre i stand til at formidle om uddannelsessystemet i Danmark og de forskellige uddannelseseje for unge. For mange forældre er sproget stadig en barriere og sammenholdt afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 37

38 med den manglende kendskab til uddannelsessystemet generelt, er der en udfordring, der stadig mangler sin løsning. Oerordnet set, så har arbejdsgruppen i FFU projektet æret rigtig god til at ære afsøgende i forhold til at prøe nye tiltag af i forhold til at nå ud til målgruppen af forældre. Projektet er båret af god koordinering, hor der bl.a. har æret en afdækning af allerede eksisterende aktiiteter på området, så der ikke opstod situationer med konkurrerende aktiiteter på samme tid og med samme fokus. En styrke ed projektet har i særdeleshed æret en dedikeret arbejdsgruppe, hor samarbejdet mellem erhersuddannelserne er bleet styrket i forhold til at skærpe formidling omkring ungdomsuddannelser til forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Koblingen til foreningerne har æret af stor betydning og den eneste indsigelse foreningsrepræsentanterne har i forhold til samarbejdet ar, at projekter skal tage højde for, at mange foreningsrepræsentanter er ildsjæle, der er aktie i mange sammenhænge og ofte også er i arbejde. Konkret betød det, at deltagelsen i arbejdsgruppen ikke altid ar muligt, da det lå i normal arbejdstid, og der ar ikke nogen lønkompensation for deltagelse. Derfor hade de ikke mulighed for at præge projektet i den grad, de ønskede. De gier endidere udtryk for, at det ille hae æret ganligt for projektet, his de ar bleet inoleret allerede i designet af projektet. Andre medlemmer af arbejdsgruppen påpeger endidere, at tidsrammen har æret for snæer, hilket har haft indflydelse på, had der kunne tilrettelægges. Dette medlem siger: Det kunne hae æret rigtig godt, his projektet hade strakt sig ind oer årsskiftet, så det kunne hae fulgt med i forhold til, at de unge mennesker reelt skulle træffe et alg om ungdomsuddannelse. For så kunne i hae arbejdet på noget inklusion i stedet, hor i nu kommer til at lae særarrangementer for nogle særlige. Indsatsen peger på, at der er et beho for formidling om uddannelser til forældre, men at det er en udfordring at finde den form, der også når ud med budskabet og også ækker interesse i målgruppen. Både foreningsrepræsentanter og medlemmer af arbejdsgruppen peger her på, at det er igtigt at tænke det som inkluderet i den almene praksis i stedet for, at der skal skabes særarrangementer. Formidling om emnet på eget sprog gennem UU er et forslag, et andet forslag der blier nænt i arbejdsgruppen er, at der også arbejdes mere med forældresamarbejde, når unge er i gang med ungdomsuddannelserne og her også erhersuddannelserne. Der peges i retning af mere permanente løsninger. En lille indikation på at formidling er igtigt, og at projektets aktiiteter måske alligeel har æret med til at skabe større beidsthed omkring forældrenes rolle i forbindelse med deres børns alg af ungdomsuddannelser er, at der på den by-dækkende uddannelsesmesse ar deltagelse af 28 forældre med etnisk minoritetsbaggrund, hor der til sammenligning ikke tidligere har æret deltagelse af den målgruppe. Forankring I de sidste måneder af projektperioden er der bleet arbejdet målrettet hen imod udarbejdelse af en formaliseret samarbejdsaftale mellem de inolerede aktører omkring idereførelse af det udiklede forældreinoleringskoncept i en form, der harmonerer med samarbejdsparternes ressourcer, den primære målgruppe og i endnu højere grad inolering af de etniske minoritetsforeninger i styre- og arbejdsgruppe. Aktiiteterne samkoordineres endnu mere med de unges uddannelsesalg m., end det har kunnet ære muligt i projektperioden. Forankringen betyder: At det etablerede FFU- netærk fortsætter efter endt projektperiode. At netærkssamarbejdet fortsætter med et særligt fokus på forældreinolering omkring unges uddannelsesmuligheder og fokus på samarbejdet med de lokale etniske minoritetsforeninger. At der åbnes op for at udide det aktuelle netærkssamarbejde med ørige releante uddannelsesaktører omkring et bredere uddannelsesperspekti, der rækker ud oer de oprindelige FFU- tematikker. At UngNord fortsat påtager sig rollen som den koordinerende toholder på netærkssamarbejdet for en periode på et år. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 38

39 Opfølgning lynprojekter Vollsmose Der har, i projektperioden, æret afholdt 3 projektworkshops og 3 projektcafeer. Derudoer er unge kommet forbi kulturhuset, hor projektet holdt til og har fået løbende rådgining. På den første workshop ar der 7 deltagere, og på den anden ar der ca. 50 deltagere, hor hoedparten kom fra en priatskole, hor eleerne hade forberedt sig på workshoppen i skoletiden. På den sidste dukkede der kun 1 deltager op. Resultatet af workshop og projektcafeer ar 26 projektansøgninger, horaf 24 ble godkendt. Heraf er 15 gennemført og 9 ikke gennemført, primært på grund af mangel på tid i projektperioden. I alt har ca. 200 unge i alderen14-24 år deltaget i de gennemførte projekter. Projekterne er bleet udarbejdet af 42 unge, 24 drenge og 18 piger. Der ar kun hh. 4 drenge og 4 piger, der tidligere hade udformet og gennemført projekter. Analyse af lynprojekter Projektgruppen bag Lynprojekter i Vollsmose hade sat følgende mål for lynpuljeprojektet: Målgruppen ar unge fra lokalområdet i alderen Målet ar fra start, at ¾ af projektmagerne skulle ære drenge. Derudoer ar der et ønske om, at 2/3 af projektmagerne ikke hade laet projekter før. I forhold til de opstillede mål, har projektet nået den aldersgruppe, der ar primær for projektet og en fordeling mellem kønnene, hor der i stedet for 75 % deltagelse af drenge er en deltagelse på 60 %, hilket må siges at ære et rimeligt resultat. Endidere er der, blandt projektmagerne, kun 8 ud af 42, der tidligere har udarbejdet eller arbejdet med projekter, hilket er højere end forentet. De unge projektmagere og deltagere kom fra lokalområdet. Udfordringen i lynprojekterne i Vollsmose ar tydeligis rekrutteringen af unge til workshops. Under interiew med projektrådgiere, medlem af ungeudalg og projektmagere og projektdeltager, ble dette også fremhæet som en æsentlig udfordring. En fra ungeudalget formulerer det således: Det ar ikke workshops, der ar problemet, det ar at få budskabet om projektet ud i ar også sel i til om, had det gik ud på i starten. Det ar derfor sært at motiere unge i området til at møde op til workshops. Det ar gennem samarbejdet med en lokal friskole, at der kom et gennembrud i forhold til fremmøde på workshop 2, og det ar dér de fleste projektideer ble formuleret og senere gennemført. Da det lykkedes at få de unge til at møde op og udarbejde projektansøgninger opleede rådgiere og unge udalg at styrken ed lynprojektpuljen ar, at de unge fik øje på, at der åbnede sig muligheder for at gennemføre aktiiteter, hor de kunne dykke ned i at undersøge uddannelsesaspekter af interesser eller mulige uddannelser. Det ar med andre ord realiseringsenen i projekterne, der bidrog til, at de unge tænker i at undersøge forskellige nye muligheder omkring uddannelse og arbejde. Mange af de unge hade ikke mulighed for sel at betale for besøg på eksempelis Danfoss Unierse eller på Statens Scenekunstskole og Zentropa i Københan, men det ble lige pludselig muligt gennem lynprojektpuljen. Både de unge der ar projektholdere og deltagere på de forskellige aktiiteter fremhæer, at der ar fokus på uddannelse i projekterne, og at det ar godt. Det ble ikke bare en tur til Københan, men de der deltog i turen til Zentropa og Statens Scenekunstskole, hade forskellige oerejelser omkring skuespil og film. Turen bidrog til større indsigt i, had der kræes, og de fleste hade ikke umiddelbart planer om at gå denne ej længere, men som en lærer fra skolen fremhæede: Skulle en af dem eller nogen de kender alligeel tænke i de baner, så har de fået nyttig iden til at gå idere ud fra. Der ar også projekter, som ble beilget støtte, men ikke gennemført. Flere projektholdere, unge ud algsmedlemmer og rådgiere gier i interiewet udtryk for, at timingen for projektet ikke ar godt, da workshops ble gennemført i perioden marts juni Det il sige, at projekter ble beilget meget tæt på eller efter sommerferien og med projektudløb med udgangen af september, har der æret kort tid til realisering. Enkelte projekter ar designet, så lærere skulle deltage i aktiiteten, som eksempelis en tur til Rigshospitalet i Københan. Dette kolliderede med de nye arbejdstidsaftaler for lærerne, så det ikke ar muligt at gennemføre turen. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 39

40 En anbefaling fra projektets aktører er derfor at lignede tiltag starter op, samtidig med at skoleåret starter. Det il, ifølge dem, øge mulighederne for at gennemføre flere projekter. I Vollsmose ar projekterne planlagt til at blie udiklet i fritiden, hilket dels beroede på friillige rådgiere og på, at de unge ille bruge fritiden på at udarbejde ansøgningerne. Det har projektledelsen opleet udfordringer omkring. Dels er det kun en af de seks friillige rådgiere, der har kunnet prioritere projektet, da dennes arbejdsplads ga edkommende mulighed for det. Rådginingen ble derfor i høj grad reddet af, at kulturhuset hade en jobtræningsmedarbejder, der kunne aretage en stor del af rådginingen. Endidere har lærere og forældre til børn på friskolen bakket op om projektet, horfor så mange projekter alligeel er bleet gennemført. De unge projektholdere fremhæer, at arbejdet med projekterne især har lært dem noget omkring samarbejde om, had det kræer at tilrettelægge en aktiitet i form af opsøgende arbejde, budgetlægning og koordinering i forhold til deltagere. De unge fra ungeudalget fremhæer især, at det har æret lærerrigt at skulle opnå enighed omkring, had pengene skulle bruges til og også et ansar omkring at foralte så mange midler. Det er erfaringer, som de urderer, kan bruges fremadrettet, og de lægger heller ikke skjul på, at det også er et akti at kunne skrie på deres CV. Forankring Under interiewet ga alle aktie parter udtryk for, at det il ære giende, his lynprojekter kunne fortsætte i en eller anden form, og at det uddannelsessigte der ar med puljen helt klart også er igtigt. Kulturhus Vollsmose og Ungdomsskolen arbejder fortsat på at finde en forankring af projektet. De ønsker en bredere forankring i folkeskole, friskole, ungdomsskole og UU regi, så flere får mulighed for at få udbytte af tiltaget. 4.5 Gellerup/Toeshøj I Gellerup/Toeshøj er henholdsis Forældre på banen og Lynprojekter bleet delis ealueret i midtejsrapporten. Forældre på Banen har, i indeærende periode, gennemført uddannelsesbesøg, hor ealuator har deltaget i arrangementet. I Lynprojekter i Gellerup/Toeshøj har der, i indeærende periode, æret gennemført beilgede projekter. Ealuator har ønsket, afslutningsis, at gennemføre gruppeinteriew med projektrådgier, ungeudalgsmedlemmer, lynprojektholdere og deltagere i gennemførte lynprojekter. Der er, på trods af adskillige henendelser, ikke responderet herpå. Forældre på banen Brabrand Boligforening står som projektholder og il i samarbejde med ørige aktører i Gellerup og Toeshøj udikle og gennemføre aktiiteter for forældre med etnisk minoritetsbaggrund i lokalområdet. Aktiiteterne skal, samlet set, ære med til at gie forældrene en bedre forståelse af og iden om det danske uddannelsessystem, så de blier bedre rustet til at støtte op om deres børns skolegang og styrke deres aktie deltagelse i deres børns skoleli og uddannelsesalg. Samtidigt skal indsatsen ære med til at sikre et realistisk uddannelsesalg, hor forældrene bakker op om den unge gennem uddannelsesforløbet. Sideløbende er formålet, at forældrene i forbindelse med indsatsen får skabt et større netærk i boligområdet, som kan ære med til at understøtte den generelle trisel for forældrene i boligområdet. For at dette er muligt, er det igtigt at sikre en bred inddragelse af releante aktører i Gellerup og Toeshøj. Projektet ble gennemført i perioden 15. januar til 31. august 2015 afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 40

41 Ealuering af hoeparten af projektet indgår i midtejsealueringen men for at opsummere de igtigste pointer bringes ealueringens delkonklusion nedenfor, inden fokus rettes mod ealueringen af den sidste del af projektet og forankring af indsatsen. Midtejsealueringens delkonklusion Der har, i projektet, æret gennemført en stor del af de udgående aktiiteter (besøg og workshops) men med singende deltagelse. Det fremhæes dog, at de afholdte aktiiteter har æret udbytterige for dem, der har deltaget. Det er lykkedes at få nedsat en stabil arbejdsgruppe, som er rekrutteret gennem lokale foreninger, så det har æret succesfuldt med samarbejdet med de lokale etniske foreninger på det nieau. Der, hor der fortsat er udfordringer, og hor foreningerne endnu ikke har kunnet bidrage i det ønskede omfang, er, når det gælder rekruttering af deltagere til de forskellige aktiiteter, og især i forhold til at få kinder til at deltage. På arbejdsgruppemødet ble der dog fremsat mange forslag til kommende aktiiteter, hor også oennænte forhold ar forsøgt imødekommet. Det il ise sig, i hilken grad projektet kan profitere af det tætte samarbejde med de lokale etniske foreninger. Ealuering af den afsluttende fase Der har, i denne fase af projektet, kun æret afholdt et enkelt uddannelsesbesøg, hor 14 fædre deltog. Deltagene ar gengangere fra det arbejdsgruppemøde, der ble afholdt i den tidligere fase af projektet. Det ar ikke lykkedes af få mødre til at deltage i besøget, så projektet fik ikke fundet en form, hor både mænd og kinder kunne deltage i samme aktiiteter eller særskilte aktiiteter målrettet mødre. Projektet ar presset af en kort projektperiode, horfor det også ble begrænset, hor meget tid der ble allokeret til at ære opsøgende i forhold til at inddrage flere foreninger i området. Foreningerne ble skriftligt informeret og initeret til deltagelse. Deltagerne i aktiiteterne kom primært fra de arabiske og somaliske grupper og foreninger, hilket også udgør de største etniske grupper i området. Projektledelsen repræsenterede også disse to etniske grupper og har dered også kunnet tolke på modersmål underejs. Det kan derfor se ud til, at rekrutteringen primært har æret netærksbåret. Som det også konkluderedes i midtejsrapporten, så har deltagerne i de forskellige aktiiteter haft udbytte af deltagelsen, og der har æret et arieret og bredt fokus på forskellige ungdomsuddannelser i aktiiteterne. Forankring Der arbejdes på at fastholde et forældrenetærk i området, men det er endnu ikke etableret. Der er søgt om ny finansiering til en fortsættelse af projektet. Indtil forankringen af netærket har fundet sin form, blier erfaringerne fra projektet brugt i ørige projekter under den boligsociale helhedsplan, blandt andet Get2Ed, som har inoleret forældrenetærket i planlægningen af forældreinformationsmøder, der skal finde sted i noember måned. Det er herudoer planlagt løbende at holde møder med forældrenetærket, så de fastholdes som en ressource. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 41

42 Opfølgning lynprojekter Gellerup/Toeshøj Der har, i projektperioden, æret afholdt 3 projektworkshops og 2-4 projektcafeer om måneden i perioden efter første workshop (marts august 2014), og der har æret 4 projektbehandlingsrunder. På den første workshop ar der 35 deltagerere, og på den anden ar der ingen, der mødte op, horfor ungeudalgsmedlemmer og KraftWerket sammen bega sig ud i lokalområdet for at forsøge at få kontakt med de unge ad den ej. Det lykkedes imidlertid ikke at få kontakt med unge fra målgruppen. Det er ikke oplyst, hor mange der deltog i den sidste workshop. Resultatet af workshops og projektcafeer ar 10 projektansøgninger. Heraf er 5 gennemført, 3 projekter hoppede fra, og 2 projekter arbejdes der idere på. I alt har ca. 54 unge i alderen år deltaget i de gennemførte projekter, heraf 46 drenge og 8 piger. Deltagere og udiklere af projektet har ikke tidligere erfaring med organisering af projekter. De unge er rekrutteret gennem klubber, ungdomsskole og foreninger i Gellerup og Toeshøj. Det har ikke æret muligt at afikle projekter i samarbejde med skolerne i området, da disse ikke hade tid til at inddrage projektet i underisningen. Analyse af lynprojekter Det har, i forbindelse med ealueringen, ikke æret muligt, på trods af adskillige henendelser til projektets ledelse, at gennemføre afsluttende interiew med aktører i Lynprojekter i Gellerup og Toeshøj, horfor ealueringen baseres på deltagelse i anden lynprojektworkshop og på projekternes statusrapport og slutealuering. I forhold til det lokale projekts egne mål for projektperioden så har projektet ikke formået at nå ud til så mange unge som ønsket. Egne succeskriterier ar, at 100 unge skulle ære del af projektet, og her nåede lynprojekter i projektfasen at omfatte 54 unge. Der ble indleeret 10 projektansøgninger, hor målet for perioden ar 15 projekter. Heraf er 5 projekter gennemført, hor målet ar 7 projekter. At projektet ikke har nået de ønskede mål, skal ses i forhold til den udfordring der har ligget i at få de unge til at møde op til workshops, og at projektperioden ar meget kort. Disse to faktorer til sammen har gjort det sært at nå de ønskede mål. Erfaringerne er dog positie, så initiatiet fortsætter, nu hor lynpuljen er ed at ære bredere kendt. Forankring af projektet Lynpuljen i Gellerup/Toeshøj er pr. 1. oktober 2014 forankret under Ung i Aarhus Fritidscenter Gellerup Toeshøj, som en del af den daglige ungdomsskoleindsats og drift. Det sker på baggrund af, at de unge i projektperioden har kunnet påise, at de, gennem meningsfyldte interesser og gode idéer, har kunnet bruge Lynpuljen som hjælp til at realisere initiatier, der har et uddannelsesfremmende og ejledende element. Indsatsen fortsætter således som et ungdomsskolehold/projekt under samme model og metode, som beskreet i den oprindelige projektbeskrielse, og med en årlig projektpulje på kr. Lynpuljen fortsætter med samme projektkoordinator, ungeudalg og friillige projektrådgiere. De udfordringer der ar omkring at udbrede kendskab til lynpuljen synes nu at ære mindsket, og der oplees øget kendskab hos fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskole, foreninger og samarbejdspartnere i lokalområdet. 4.6 Forskningsprojektet Indlæring og idræt Projektet ble afiklet på Abildgårdskolen i Odense og Ullerup Bæk skolen afdeling Nørre Alle i Fredericia i perioden primo marts til december Projektet har inoleret eleer fra 7. klassetrin på de to skoler mere specifikt 5 klasser fra Abildgårdskolen og 3 klasser fra Ullerup Bæk skolen, i alt 175 børn. Projektet er bleet til i et samarbejde mellem Københans Uniersitet, skolerne der deltog i projektet og BFAU. Projektet adskiller sig fra de ørige projekter under BFAU rammen i kraft af at ære et forskningsprojekt. Formålet med projektet ar at skabe ny iden omkring idrættens muligheder i forhold til indlæring i flere underisningslektioner. Ealueringen ble gennemført inden midtejsealueringen og hoedkonklusionen afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 42

43 ar, at de deltagende unge, lærere og skoleledelse ga udtryk for, at det hade æret positit at deltage i projektet. Lærerne på Abildgårdskolen fremhæede projektet som konkret og afgrænset, så det ar nemt at få passet ind i skemaet og også at få øje på effekter af projektet. At deres primære udbytte egentlig lå i forhold til lektionslængde og holddannelse ar oerraskende, men en god og brugbar iden, de kunne arbejde idere med og høste flere erfaringer med. Forskningsprojektet er endnu ikke offentliggjort, så der medtages her kun de foreløbige resultater af projektet, som er ideregiet af den forsker på KU, der har stået som ansarlig for projektet. I bilag 2 kan der læses mere om projektets forskningsdesign. Foreløbige resultater Skabelonen med at afikle en matematiktime på 60 minutter, i stedet for en 90 minutters dobbeltlektion, og herefter bryde den boglige underisning med beægelsesaktiiteter, fungerede ifølge lærerteamet rigtig godt (efter den indledende logistik faldt på plads), og mindst lige så æsentligt udtrykte de deltagende eleer, at skabelonen for underisningen fungerede. De eleer, der indgik i de to grupper med beægelsesaktiiteter udtrykte yderligere, at det hade æret sjot at deltage i aktiiteterne. Had også er æsentligt er, at de børn, der ar med i projektets gruppe med fysisk aktiitet umiddelbart efter matematik, også ar glade for denne skabelon. Et æsentligt resultat af undersøgelsen er altså, at beægelsesaktiiteter kan indtænkes meningsfuldt i skoledagen (i dette tilfælde efter 60 minutters matematik), at eleerne opleer aktiiteterne som meningsfulde og beægelsesaktiiteterne som sjoe. Samtidig er det æsentligt, at skabelonen kan lade sig gøre at praktisere for de inolerede lærere. Resultaterne er også loende med hensyn til eleernes præstation i de indlagte boglige og kognitie tests herunder matematiktesten. Her iser resultaterne, at eleerne har en effekt af beægelsesaktiiteterne, og at det er æsentligt, hornår man indlægger fysisk aktiitet i skoledagen. Resultaterne for de konditionstests, eleerne gennemførte før og efter forløbet, iser, at de 2 grupper eleer, der hade fysisk aktiitet, kom i bedre form og altså øgede deres kondital i løbet af interentionsperioden. Resultaterne for matematiktestene iser, at eleerne samlet set præsterer bedre i en test af matematikfærdigheder efter interentions pe rio den. Mere interessant er det dog, at de eleer, der hade beægelses ak tiiteter umiddelbart efter matematik, forbedrede deres matematikpræstation signifikant mere end kontrolgruppen de hade altså en præstationsfremgang udoer den, der kan tilskries mate ma tik under isningen alene. Eleerne gen nemførte som nænt en række neuropsykologiske tests, og her er der også ændringer at spore. Ikke alle resultater foreligger i deres endelige form endnu, men eleerne gen nemførte blandt andet en flanker test, hor det gælder om at reagere korrekt, så hurtigt som muligt. Den ne test afspejler flere funktioner, derunder enen til hurtig problemløsning, arbejdshukommelse, bes lutningstagen, og hor let man blier distraheret m. Efter perioden med matematik og be ægelsesaktiiteter præsterede gruppen af eleer, der hade beægelsesaktiiteter, bedre i mange af dis se målinger, end de gjorde inden perioden, og deres præ stationsændring ar i målinger bedre end for kon trol gruppen. I nogle af disse mål for kogniti funktion ar ændringen i præstationsene endda mest udtalt i gruppen af eleer, der hade beægelsesaktiiteter umid delbart efter matematik. Projektet iser altså at beægelsesaktiiteter kan implementeres meningsfyldt i skoledagen for eleer og lærere. Beægelsesaktiiteterne kan, udoer at få eleerne i bedre kondition, påirke udbyttet af den boglige underisning her bedømt som præstation i matematik-færdighedstests. Den tidsmæssige placering (timing) har dog en æsentlig betydning for, hor stor denne effekt er, og det er æsentlig ny iden. Endelig iste studiet, at interentionen hade effekt på, hordan eleerne præsterede i flere kognitie tests, der engagerer arbejdshukommelse, enen til hurtig problemløsning og beslutningstagen. Det gier altså mening at indtænke beægelsesaktiiteter strategisk i skoledagen, og timing og sam mensæt ning af aktiiteterne er æsentlige fokuspunkter. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 43

44 5. Opsamling på metodenieau I dette kapitel il i samle op på tærgående erfaringer med de metoder, der er anendt og implementeret i flere områder. Det drejer sig om Lynprojekter, Forældreindsatsen, Lektiecafeer, Ung-til-ung metoder, Intensie ejledningsforløb og forskningsprojektet Indlæring og idræt. 5.1 Lynprojekter I dette afsnit il i kort redegøre for fakta edrørende lynprojekternes udbredelse, projektmagernes udbytte, fordele og ulemper ed områdernes forskellige organiseringer af indsatsen, konceptets ensartethed, rekrutteringsproblematikker edrørende både unge og friillige og forankringen af indsatsen. Indledning Med lynprojekter får de unge mulighed for at lae deres egne projekter, som gør en forskel for andre unge i området. Lynprojekter støtter de unge i at ansøge om midler, og guider dem igennem hele projektprocessen fra idé til udførelse. Lynprojektideen er oprindeligt bleet udiklet i samarbejde med Ressourcecenter Ydre Nørrebro i Haraldsgadekarteret. Derefter indgik BFAU en aftale med Københans Kommunes projektærksted KraftWerket, om at konceptualisere og implementere lynprojekterne i områderne: Vejleåparken/ Vildtbanegård (Ishøj), Vollsmose, Fredericia og Gellerup/Toeshøj. Oprindeligt ar det planen, at også Urbanplanen/Sundholmskarteret skulle indgå samarbejde med KraftWerket. Der opstod imidlertid uenighed om betoningen af det uddannelsesfremmende element i lynprojekterne, og KraftWerket algte at stoppe samarbejdet. Derefter indgik projektet en aftale med DGI Storkøbenhan om uddannelse af ungeudalg, udarbejdelse af materiale til ejledningsprocedurer og facilitering af projektworkshops. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 44

45 Oerordnede fakta edrørende lynprojekterne Af projekternes afsluttende ealueringsrapporter fremgår følgende tal edrørende antal projekt an søgninger, antal gennemførte projekter, andelen af hh. drenge og grupper uden forudgående projektkendskab: Område Antal projektansøgninger Antal gennemførte projekter Andelen af drenge Andelen af grupper uden forudgående projektkendskab Vejleåparken/ Vildtbanegård (Ishøj) % 78 % Vollsmose % 81 % Fredericia 13 4 Ikke oplyst Ikke oplyst Gellerup/Toeshøj % 100 % Urbanplanen/ Sundholms-karteret % 67 % Haraldsgadekarteret Ikke oplyst Ikke oplyst I haldelen af områderne er det således ikke lykkes at indfri målene om minimum projektansøgninger og minimum 10 gennemførte lynprojekter. I fire af områderne har der æret en oerægt af drenge blandt projektmagerne (for 2 af områderne er disse tal ikke oplyst), ligesom der har æret en klar oerægt af projektmagere uden forudgående projektkendskab (ikke oplyst for 2 af områderne). De unge projektmageres udbytte I løbet af sommeren 2014 har Cubion gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt projektmagere i Vejleåparken/Vildtbanegård, Vollsmose og Gellerup/Toeshøj. Spørgeskemaet ble også sendt til Fredericia, men der er ikke kommet nogen besarelser projektmagere har gennemført spørgeskemaet og yderligere 5 har afgiet nogen sar. Sarene fordeler sig på følgende måde i forhold til områderne: OMRÅDE ANTAL BESVARELSER Vejleåparken/Vildtbanegård 6 Vollsmose 8 Gellerup/Toeshøj 5 Et andet område At så mange unge har algt Andet boligområde kategorien kan et. skyldes, at de ikke identificerer sig med de specifikke boligområde-nane, men eksempelis med Ishøj, eller at de ikke bor indenfor de specifikke boligområder. 4 Projektet ar afsluttet, da spørgeskemaundersøgelsen ble iærksat, og deltagerne hade afleeret de Ipads, der ar bleet udleeret i forbindelse med deres deltagelse i projektet afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 45

46 Af undersøgelsen fremgår det, at 15 ud af de 27 projektmagere der har besaret spørgsmålet, har laet et lynprojekt, der handler om fritidsaktiiteter, mens 5 har laet et lynprojekt om uddannelsesalg og 4 har laet et projekt om sociale aktiiteter for unge i lokalområdet. Når i ser nærmere på disse tal er det ærd at notere, at samtlige 6 lynprojekter i Vejleåparken og Vildtbanegård handlede om fritidsaktiiteter, mens dette gør sig gældende for 2 ud af 5 og 0 ud af 8 i hh. Gellerup/Toeshøj og Vollsmose. I Vollsmose handlede projekterne i stedet om uddannelsesalg og sociale aktiiteter. Der er således store forskelle på fokusområderne imellem. I forhold til om respondenterne er bleet inspireret i forhold til uddannelsesmuligheder, jobmuligheder og fritidsaktiiteter er sarende generelt positie. På et spørgsmål om, had der ar det bedste ed dit lynprojekt, sarede respondenterne bl.a., at de hade haft et rigtig godt samarbejde og hade lært meget, at der kom mange deltagere, og at det ar sjot. Mellem 18 og 22 ud af 25 projektmagere sarer, at de, ia lynprojektet, enten i meget høj grad eller i høj grad, er bleet bedre til: At opstille mål for et projekt At planlægge og styre et projekt At præsentere et projekt At finde på nye projektideer At udarbejde og følge et budget for et projekt Projektmagerne ble også spurgt, om de hade fået forbedret deres sociale, personlige og faglige kompetencer som følge af forløbet. Af nedenstående søjlediagram fremgår det, at det især er de sociale kompetencer projektmagerne urderer, at de har fået styrket ia lynprojektet. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 46

47 21 ud af 24 projektmagere sarer desuden, at de enten er bleet meget (9) eller lidt (12) mere motieret til at gøre noget for andre efter at hae gennemført et lynprojekt. 21 ud af 23 projektmagere il anbefale deres enner at søge om et lynprojekt. De sidste 2 sarer måske. De projektmagere der har besaret spørgeskemaet gier således udtryk for, at de har fået et godt udbytte af at deltage i lynprojektet. 14 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Mine sociale kompetencer (fx min ene til at ære en del af en gruppe) Mine personlige kompetencer (fx at jeg kender mine stærke og sage sider) Mine faglige kompetencer (fx at jeg føler mig fagligt stærk, at jeg har lyst til at tage en uddannelse) Også projektledere, samarbejdspartnere og interiewede unge gier samstemmende udtryk for, at lyn projek terne som metode er en god idé. De finder det positit, at de unge, på en oerskuelig måde, kan opnå støtte til et projekt, der ganer andre af lokalområdets unge. Flere gier også udtryk for, at konceptet med et ungeudalg og projektrådgiere bestående af friillige unge er en styrke ed projektet. Der er imidlertid stor forskel på, horledes områderne har organiseret og implementeret lyn pro jek terne. I det følgende skitseres oerejelser edrørende organisering, konceptets ensartethed, rekrutterings proble matik ker edrørende både unge og friillige og forankring af indsatsen. Organisering af indsatsen Lynprojektindsatsen har i de forskellige områder æret forankret på en folkeskole, i et ressourcecenter, i et fritidscenter, i helhedsplanen og i et kulturhus/ungdomsskole. Erfaringerne iser, at det er godt at tænke skolerne ind som samarbejdspartnere, fordi de har en naturlig kontaktflade til de unge og dermed repræsenterer et stort rekrutteringsgrundlag. Der er dog også fordele ed, at projektet ikke foregår direkte på en skole, fordi det kan ære mere motierende for de unge, at der netop er tale om en indsats der ligger udenfor skolen. I de områder hor indsatsen har æret forankret i Helhedsplanen, har det omendt æret en udfordring, at projektlederen og projektmedarbejderen ikke på forhånd har haft en direkte kontakt til de unge. Ealueringen peger på, at det foretrukne er et tæt samspil mellem releante aktører; ungdomsskoler, skoler, ungdomsklubber, helhedsplaner. Det afgørende er, at projektledere og projektmedarbejdere, har et stort kendskab til og netærk blandt de unge, som hurtigt kan aktieres. Selom der er stor forskel på områdernes projektmæthed og dermed på konkurrencen om de unges opmærksomhed, kan i ikke se nogen entydig effekt heraf i forhold til lynprojekterne. Gellerup/Toeshøj er nok det område, der er mest afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 47

48 projekterfarent, og det er også hér, at i finder færrest antal ansøgninger og gennemførte projekter, men samtidig iser det sig også, at ingen af projektmagerne har projekterfaring i forejen. Konceptets ensartethed Projektlederne og samarbejdspartnerne gier, i alle områder (i arierende grad), udtryk for, at konceptet er Stramt, og de efterspørger større rum til at tilpasse konceptet til det enkelte område og målgruppen af unge i de enkelte områder. Flere opleer, at fokus, i for høj grad, har æret rettet mod antal afholdte workshops, antal projektcafeer, antal deltagende unge og i mindre grad på hilke beho, de unge i det enkelte område har. De gier således udtryk for, at formkraene har fyldt for meget. Flere urderer, at mindre workshops eller andre mødeformer ille hae æret mere ganligt for deres lynprojekt indsats. Enkelte områder har også giet udtryk for, at KraftWerkets medarbejdere har brugt for sært sprogbrug i forhold til de unge, hilket de opleer, har skabt afstand og har irket demotierende. Eksempelis har flere påpeget, at begrebet uddannelsesfremmende er et anskeligt begreb at arbejde med for både projektrådgiere og de unge. Der har æret stor forskel på, i hor høj grad områderne er lykkedes med og har prioriteret at hae fokus på det uddannelsesfremmende element, og her kan ealuator konkludere, at projektlederens/teamets tilgang har stor betydning herfor. I flere af områderne er det både ealuators og projektmedarbejdernes urdering, at KraftWerkets projektrådgiere har ladet de unge arbejde med ikke realiserbare projektideer (eksempelis projekter med store transportudgifter), hilket har irket demotierende, når de unge endte op med afslag på ansøgningen. På tærs af områderne iser det sig, at der er en del unge, der har fået godkendt et lynprojekt, men som ikke får det realiseret. Cubion har interiewet nogle af disse frafaldne projektmagere og har desuden spurgt flere af projektlederne/toholderne om deres urdering af årsagerne hertil. Flere peger især på, at tidspresset har gjort det sært for flere unge at realisere deres projekter. Andre peger på det forhold, at det først er, når projektet er godkendt, at det egentlige arbejde starter, og at det måske har afskrækket nogen unge. Både unge og lærere fortæller desuden, at lærernes nye arbejdstidsregler også har anskeliggjort lærernes mulighed for at deltage i lynprojekt-ture, hilket også har ført til aflysninger. Endelig kan nødendige ændringer i ansøgningen med afsæt i ungeudalgets feedback hae irket demotierende for nogen unge. Rekruttering af unge Der er stor forskel på, hordan områderne har grebet rekrutteringsindsatsen an. I Fredericia har de arbejdet meget tæt sammen med den lokale skole og har eksempelis afholdt workshops i skoletiden, mens de i Vollsmose har haft succes med at indgå en aftale med en lokal friskole om rekruttering til projektworkshops. I alle områderne er der bleet omdelt flyers med henisning til facebook og lynprojekthjemmesiden. Der har æret stort udsing i antallet af unge til projektworkshops antallet har arieret fra 0-45 unge. Rekruttering udgør således projektets helt store udfordring og det kræer et stort engagement og et edholdende fokus, fra såel toholderne som de unge, at få den del til at lykkes. Derfor er det, som tidligere beskreet, afgørende at inolere samarbejdspartnere med stort kendskab og adgang til målgruppen af unge. Det har desuden også haft stor betydning for rekrutteringsarbejdet, at projektledelserne kun har haft relatit få timer til projektet, hilket ikke har æret tilstrækkeligt til at opnå kontakt til de unge. Særligt his de ikke hade et eludbygget netærk på forhånd. Det betones af flere, at relationsarbejde tager tid. Rekruttering og fastholdelse af friillige Generelt er der, som beskreet, positie tilbagemeldinger fra både unge og professionelle om brugen af friillige unge i ungeudalg og som projektrådgiere. Flere påpeger dog, at timingen med implementering af indsatsen i maj og juni måned har æret dårlig, fordi det er midt i de unges eksamensperiode. Desuden har projektperioden henoer sommerferiemånederne gjort det anskeligt at fastholde momentum. I flere af områderne har den dårlige timing betydet, at det har æret toholdere eller ansatte, der har aretaget afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 48

49 rådginingen (fx Vollsmose og Ishøj). Der har desuden æret en oerægt af piger blandt de friillige, selom målgruppen primært har æret drenge. Det iser sig desuden, at størstedelen af de friillige der er faldet fra har æret drenge. Det er imidlertid ikke til at sige, had kønsfordelingen har haft af betydning for de unges deltagelse i lynprojekterne. De friillige unge har dog haft til opgae også at medirke til at rekruttere unge, og tallene iser, at det har æret sært at indfri målet om 80 % drenge. Det tyder på, at der, med fordel, kunne sættes mere ind for at rekruttere flere friillige drenge. Konklusion Lynprojekter som metode Både projektmagere, projektledere, samarbejdspartnere og interiewede unge gier samstemmende udtryk for, at lynprojekterne, som metode, er en god idé. De finder det således positit, at de unge på en oerskuelig måde kan opnå støtte til et projekt, der ganer andre af lokalområdets unge. Projektmagere gier udtryk for, at de får et stort udbytte af at gennemføre et lynprojekt, og at erfaringerne er med til at styrke både deres sociale, personlige og faglige kompetencer. Der blier dog efterspurgt større råderum til at tilpasse konceptet til det enkelte boligområdes beho og områdets særlige målgruppe af unge. Vigtigheden af en bred organisering med inddragelse af releante parter med stor kontaktflade til områdets unge betones endidere. Rekruttering af unge har nemlig udgjort en stor udfordring i områderne. Lynprojektindsatsen har generelt æret præget af tidspres, hilket har udfordret det nødendige relationsarbejde til de unge. Timingen af projektperioden har desuden æret uheldig. Dels i forhold til at mange af de friillige ungeudalgsmedlemmer og projektrådgiere har haft eksamensperiode samtidig med, at workshops og projektcafeer ble afiklet, og dels fordi det har æret anskeligt at fastholde momentum henoer sommerferieperioden. 5.2 Forældreindsats Formålet med forældreindsatserne er, oerordnet set, at styrke etniske minoritetsforældres sociale og faglige forudsætninger for at støtte og motiere deres børns alg af og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Målet er desuden at gie forældrene en større og bedre forståelse af uddannelsessystemet og et blik for egne ressourcer i forhold til at motiere og støtte deres børns skolegang i form af bedre skole-hjemsamarbejde, samt redskaber til at skabe dialog og håndtere konflikter med deres børn. I Vollsmose har de desuden haft særligt fokus på udikling af et helhedsorienteret koncept omkring forældreinolering. Det er i langt oerejende grad lykkes at rekruttere forældre til arrangementerne i alle områder. Det er således lykkes flere af områderne at oeropfylde målet om antal deltagende forældre. Erfaringen er dog, at det tager tid at etablere netærk og udbrede iden om arrangementerne- særligt i de områder, hor der ikke kunne trækkes på eksisterende netærk. Både forældre og projektledere i de forskellige områder, opleer at forældrene har fået et stort udbytte af at deltage i indsatserne både socialt i form af et større netærk og idensmæssigt i forhold til at opnå øget iden om uddannelse og forældreroller. En sideeffekt er, at forældrene også sel får iden om uddannelsesmuligheder, der er releante for dem sel. Så selom indsatsen primært har til formål at højne de unges uddannelsesmuligheder, medirker indsatsen til at slå to fluer med et smæk. Både friillige forældre og projektledere gier også udtryk for, at der er en stor grad af taknemmelighed blandt de deltagende forældre. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 49

50 Aktiiteter Der er, i flere af områderne, gode erfaringer med at afholde aktiiteter for både forældre og unge og flere forældre gier udtryk for, at det skaber øget forståelse for hinanden på tærs af generationerne. Disse aktiiteter har eksempelis bestået i debatarrangementer og besøg på uddannelsesinstitutioner og irksomheder. Der er ligeledes gode erfaringer med at anende unge rollemodeller til forældrene og forældrerollemodeller til de unge. I flere af områderne har aktiiteterne bestået i en kombination af forældrecafeer/debataftner og udgående besøg på uddannelsesinstitutioner eller irksomheder. Dette mix har fungeret godt og har tiltrukket forskellige målgrupper. Der er eksempelis en tendens til, at flere fædre har deltaget i de udgående besøg. I flere af områderne har forældreindsatsen også deltaget i afholdelsen af uddannelsesbasarer for unge og forældre. De har generelt æret succesfulde med stort fremmøde. Fokus på erhersuddannelser Der har, i forældreindsatserne, æret særligt fokus på at udbrede iden om erhersuddannelserne. Det har, i flere af områderne, giet anledning til kritiske røster fra forældre, der undrede sig oer det snære uddannelsesfokus. De har ytret et ønske om et bredere uddannelsesfokus. Dette ønske er imødekommet bl.a. i forhold til uddannelsesbasarer, hor de gymnasiale uddannelser også har æret repræsenteret og i form af oplæg om gymnasiale uddannelser. I de mere generelle oplæg om uddannelsessystemet er der også bleet lagt stor ægt på at formidle iden om idereuddannelsesmuligheder med afsæt i en erhersuddannelse. Det er imidlertid stadig et mål med forældreindsatsen at formidle iden om erhersuddannelserne og formidle den iden på en måde, som gør at forældrene opleer uddannelserne som et ærdigt og reelt alternati til gymnasiet. Friilligt forældrenetærk Et mål med indsatserne er at få oprettet lokale forældrenetærk, som kan medirke til at forankre indsatserne. Der er, i flere af områderne, også bleet dannet friillige forældrenetærk, som medirker til at planlægge og afikle forældreaktiiteterne. Der er dog stor forskel på, hor fast konsoliderede disse forældrenetærk er. Lige fra Haraldsgade hor forældregruppen består på tredje år og stadig afholder fast forældrecafé her første torsdag i måneden, til Ishøj, hor en lille gruppe forældre mere ad hoc agtigt bistår med planlægning af enkelt arrangementer. Det iser sig dog generelt, at det er sært at få de friillige forældregrupper til at blie selkørende, og der er derfor beho for, at det friillige arbejde understøttes. Der er desuden stor forskel på, i hilken grad forældreindsatsen har kunnet bygge idere på eksisterende forældrenetærk og releante foreninger. I nogle af områderne har de kunnet trække på en lang række releante etniske foreninger og forældrenetærk (fx Vollsmose og Gellerup), mens de i andre områder har måttet starte mere på bar bund (fx Ishøj). Organisering Forældreindsatsen er bleet aretaget af forskellige institutioner og organisationer i områderne. Således aretages forældreindsatsen af hh. UU, Helhedsplaner og en tærfaglig arbejdsgruppe i Vollsmose. Disse organiseringer har fungeret godt på her deres måde. Det har eksempelis giet god mening at hae UU s ejledningsfaglige baggrund repræsenteret, ligesom helhedsplanernes mulighed for at koble indsatsen til andre eksisterende aktiiteter og netærk har æret god. Endelig har samspillet med lokale etniske foreninger afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 50

51 og uddannelsesinstitutioner også ist sig ærdifuldt. Ealueringen peger, i tråd med lynprojekterne, på, at den foretrukne organisering består i et tæt samspil mellem releante aktører; helhedsplanen, UU, lokale foreninger, uddannelsesinstitutioner. Konklusion Forældreindsatser som metode Både forældre og projektledere i de forskellige områder opleer, at forældrene har fået et stort såel socialt som fagligt udbytte af at deltage i forældreindsatserne. Forældrene har ligeledes fået ny iden om forældreroller, og har fået fokus på og blik for deres ressourcer i forhold til at motiere og støtte deres børns skolegang/uddannelse. Der har æret afholdt en lang række forskellige aktiiteter i forældreindsatserne, og der er i særdeleshed gode erfaringer med aktiiteter målrettet både unge og forældrene. Sådanne arrangementer bidrager, ifølge forældre og projektledere, til en bedre dialog og en øget forståelse på tærs af generationer. Det er lykkes at engagere friillige forældre i alle områder omend der er stor forskel på, hor fastkonsoliderede de friillige forældrenetærk er. Erfaringen er, at det tager tid at konsolidere disse friillige grupper, og ingen af forældregrupperne er endnu selkørende. Forældreindsatserne profiterer af en tærfaglig organisering, hor der både kan trækkes på ejledningsfaglighed, eksisterende boligsociale netærk og praksiserfaringer fra uddannelsesinstitutioner. Det er ealuators urdering, at det har æret en styrke, at indsatsen i høj grad har kunnet tilpasses de enkelte områders beho, og at der har æret stor lydhørhed oerfor forældrenes ønsker og beho. Dette er en pointe, flere af projektlederne også tilkendegier. Indsatserne har generelt æret præget af en holistisk tilgang til kraet om uddannelsesfokus, hilket har åbnet op for at imødekomme de deltagende forældres ønsker om temaer for arrangementerne. Dette har medirket til at skabe et stort ejerskab til indsatsen blandt forældrene. Således har temaer som stress, mobning, opdragelse og sundhed, der mere indirekte påirker de unges uddannelse, æret adresseret efter ønske fra forældrene. 5.3 Læringsstilsinspirerede lektiecafeer Der har æret gennemført lektiecafe-aktiiteter i Haraldsgadekarteret i projekt Aktit læringsrum og i Fredericia i projekt ilab. Begge steder er der arbejdet med et bredt læringsbegreb inspireret af læringsstile, og begge steder er lektiehjælperne friillige unge fra ungdomsuddannelser eller studerende. Alle friillige lektiehjælpere er bleet tilbudt et todages kursus i læringsstile, så de er klædt fagligt på til at arbejde med læring på forskellig is. I Haraldsgadekarteret har de friillige opleet, at det især er i forhold til unge med indlæringsanskeligheder, at der har æret udbytte af læringstilstilgangen. I Fredericia opleer de, at det især har æret de mindre børn i aldersgruppen 8-12 år, der har taget læringsstilsinspirerede lege til sig og ad den ej får øet forskellige færdigheder, uden at de opleer aktiiteterne som lektielæsning. Derfor er der også en pointe i, at de begge steder har kaldt aktiiteterne noget andet end lektiecafeer. Det centrale er, at læring tænkes bredt ind i forhold til alle aktiiteter. I Haraldsgade opleer medarbejderne i RCYN, at de har fået opbygget en kultur, der er præget af stor fokus på læring og medarbejderne opleer, at det nu er bleet legitimt blandt de unge at lære noget. Erfaringer fra begge tilbud er imidlertid også, at der er børn og unge, der motieres af, at der arbejdes med læringsstile, hor andre fortsat har beho for en til en støtte i lektielæsningen i mere traditionel lektiecafe stil. Det er enen til at se det enkelte barns/unges beho for støtte, der får betydning for udbyttet. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 51

52 Konklusion på læringstilsinspirerede lektiecafeer Begge indsatser iser, at både børn og unge profiterer af, at læring blier tænkt bredere ind i lege og aktiiteter, så børn og unge på forskellig is motieres til at få en anendelsesorienteret forståelse af både matematiske, grammatiske og sproglige begreber. De læringsstilsinspirerede lektiecafeer har således særlig fokus på at højne de faglige og personlige kompetencer. I Fredericia ser det umiddelbart ud til, at det er nemmere at motiere de yngre børn i læringsstilsinspirerede aktiiteter, horimod det kræer andre og mere eentprægede aktiiteter at motiere de mere skolede unge til at arbejde med læring på andre måder. I RCYN i Haraldsgadekarteret opleer medarbejderne, at sele arbejdet med læringsstile har størst effekt i forhold til unge med indlæringsanskeligheder, men de konkluderer, at det generelt er lykkes at skabe en kultur, der er præget af fokus på læring. 5.4 Ung-til-ung indsatser Indsatserne Unge uddannelsesambassadører (Haraldsgade), Unge kulturpiloter (Urbanplanen og Sundholmskarteret), og Eleer bygger bro (Fredericia) bygger på ung-til-ung metoder. Hor unge uddannelsesambassadører har fokus på uddannelse af unge som ung-til-ung gadeplansrådgiere, er fokus i Unge kulturpiloter rettet mod, at unge studerende på formelle uddannelser formidler deres uddannelseserfaringer til unge og laer fælles aktiiteter sammen. I Eleer bygger bro er fokus på, at unge fra ungdomsuddannelser formidler iden om uddannelser og uddannelsesmiljø til udskolingseleer. Selom fokus er forskellig, så er det gennemgående i alle indsatserne, at studerende eller unge ambassadører formidler iden om uddannelser eller ejleder andre unge om uddannelsesspørgsmål på en uformel måde. I tilbagemeldingerne fra unge deltagere i alle 3 projekter fremhæes netop denne tilgang som særlig positi. Således fortæller de unge, at det gier et større udbytte, når det er en anden ung, der formidler iden om uddannelser fremfor en oksen. De unge fortæller, at formidlingen blier mere personlig på den måde, og at identifikationsgraden højnes. Der opstår desuden ofte et mere uformelt ung-til-ung miljø, der kan åbne op for flere spørgsmål og mere akti inddragelse. En af uddannelsesambassadørerne sagde: En af grundene til at i kan hjælpe dem, er fordi i snakker samme sprog i er mere i øjenhøjde og en anden sagde: Man kommer fra samme kultur, og som udgangspunkt forstår man bare hinanden bedre De unge studerende/ambassadører gier også udtryk for, at de får et udbytte af at skulle formidle iden om deres uddannelse og ejlede andre unge om uddannelses spørgsmål. De får ligeledes en følelse af, at gøre en forskel for andre. Projektet fra Bænken til banen bygger til dels også på en ung til ung tilgang. Her er det imidlertid nye relationer i et fællesskab omkring fodbold, der motierer og styrker de unge i at fastholdes i deres uddannelse. Interessefællesskabet gier nye enskaber og bidrager dered til at udikle de sociale og personlige kompetencer hos deltagerne. Projektets resultater tyder endidere på, at det bidrager til at udikle de unges faglige kompetencer, idet de fastholdes i uddannelse (herunder også hæren og fodboldkarriere). Det kan således konkluderes, at såel de studerende/unge ambassadører som de deltagende unge får et godt udbytte af ung-til-ung metoden. Metoden bidrager således til at gie de unge iden om uddannelser og uddannelsesalg og bidrager dermed, alt andet lige, til at højne sandsynligheden for, at de unge blier motieret for at uddanne sig. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 52

53 5.5 Intensie ejledningsforløb Intensie Vejledningsforløb har æret gennemført i henholdsis Fredericia og Vejleåparken i Ishøj. Begge steder har det æret forankret i Ungdommens Uddannelsesejledning (UU). I Fredericia har der i projektperioden ( ) æret gennemført to hold, og i Vejleåparken har der i projektperioden ( ) æret gennemført på et hold. Der ble opstartet et andet hold, der dog stoppede efter 1. dag, og det tredje planlagte hold ble aflyst. Formål med indsatsen Formålet med de intensie ejledningsforløb er, at de unge i målgruppen, som af forskellige årsager enten ikke er uddannelsesparate, ikke i gang med en ungdomsuddannelse eller er på kontanthjælp, ia et intensit ejlednings-forløb blier beidste om deres personlige ressourcer og når frem til nogle klare mål og en handleplan for at nå disse mål. Denne afklaringsproces skal medirke til, at de unge får ajourført deres uddannelsesplan, påbegynder/tilmelder sig og på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse. Intensie ejledningsforløb er to sammenhængende uger, hor de unge deltager i forløbet på fuld tid. Intensie ejledningsforløb skal skabe et personligt og socialt løft ia motiation, afklaring og entusiasme. Mange metoder og ærktøjer kan anendes i ejledningen. Udiklerne af metoden fremhæer metoder så som kogniti lisejledning og narrati ejledning, mens også konstruktiistisk ejledning og fx coaching kan anendes med stor succes. Intensie ejledningsforløb foregår fortrinsis som underisningsbaseret ejledning, ds. ejledning integreret i et underisningsforløb. Derfor er det også releant at tale om mål i den forbindelse, ds. had forløbene skal bibringe de unge. 5 Målgruppe Deltagerne i forløbene har alle æret indenfor BFAUs oerordnede målgruppe i alderen fra år. Erfaringerne fra Ishøj og Fredericia er både sammenlignelige og meget forskellige. I det første forløb i Fredericia ar målgruppen unge fra 10. klasse, fra STU og Produktionsskole. I Ishøj ar målgruppen i første forløb eleer fra 7. klasse og i andet forløb ar målgruppen sarende til forløbet i Fredericia. Ingen af de første forløb hade succes med tilgangen. Stort frafald og manglende motiation ar erfaringer, der gik på tærs. Der ar også en opleelse af manglende opfølgning fra de skoler og uddannelsesinstitutioner, de unge kom fra. I Fredericia hade flere algt forløbet for at blie fri for noget andet. Hor Ishøj algte at stoppe forløbene, algte de i Fredericia at justere på konceptet og på målgruppen. Gode erfaringer med Intensie Vejledningsforløb Efter justeringen af forløbet i Fredericia har det ist sig at blie et permanent tilbud hos UU Lillebælt (UUL). De justeringer der ble foretaget ar dels, at målgruppen ble en anden. UUL indgik samarbejde med jobcenter Fredericia omkring det andet forløb, hor det ar unge på kontanthjælp, der startede op på forløbet. Det ar langt fra alle, der ar motierede for at deltage, men som flere deltagere påpegede, så kunne man jo altid lige dukke op den første dag og så melde sig syg, his det ikke ar noget. Erfaringen ar, at ingen droppede ud, og at det primært skyldtes, at den første dag i forløbet fokuserer på at skabe socialt sammenhold og tryghed blandt gruppen af deltagere. Her kom den anden justering i forløbet ind. Medarbejdere på forløbet hade deltaget i et todages kursus på Vingstedcentret, hor de hade arbejdet med leg og aktiitet som pædagogiske redskaber. Dette iste sig at få stor betydning for gennemførelsen af det andet IV-forløb. Både underisere og deltagere på forløbet fremhæer de forskellige lege og fysiske aktiiteter som afgørende i forhold til, at de sociale barrierer ble brudt. Øelserne hade fokus på sam- 5 Inspirationsmateriale fra BFAU s hjemmeside: Materialer%20Fakato/Intensie%20ejledningsforloeb/121030%20Inspirationsh%C3%A6ftet%20intensie%20 ejledningsforl%c3%b8b.ashx afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 53

54 arbejde og tillid og ga anledning til, at deltagerne grinede og hade det sjot sammen. Dette, sammen med en klar udmelding om, at det, der ble snakket om i lokalet, forble i rummet, ga fra start en stor tryghed ed at ære deltager. Forløbet ble gennemført uden frafald. At forløbet har haft en bliende effekt kan ses af de opfølgninger UUL har foretaget i deres database på de 13 deltagere på hold 2. Efter et år hade 1 afsluttet en erhersuddannelse, 5 ar stadig i gang, 5 ar i gang med forberedende uddannelse (VUC), og 2 ar på offentlig forsørgelse. Knap to år efter er fordelingen som ist i skemaet nedenfor. Her er antallet reduceret til 11, da to deltagere er fraflyttet kommunen. Af de resterende 11, har kun en afbrudt sin uddannelse. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 54

55 Alder Under/placering Status 20 HHX I gang 21 Sundhed, omsorg og pædagogik grundforløb I gang 21 VUC-AVU nieau I gang 21 VUC-AVU nieau Afbrudt 21 VUC-HF nieau I gang 22 VUC-AVU nieau I gang 23 Arbejde fuld tid I gang 24 Orlo I gang 25 HHX I gang 25 Medieproduktion grundforløb I gang 25 Merkantil hoedforløb Afsluttet Konklusion, Intensie Vejledningsforløb som metode Erfaringerne med IV forløb har ist, at med justeringer i konceptet og målgruppen, så kan IV forløb, som metode, tilbyde de unge en bliende forandring. Metoden går direkte ind og højner de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Allerede under forløbet formulerede en af deltagerne, had edkommende opleede som særligt for forløbet, set i sammenligning med indiiduel ejledning. Det indiiduelle, så sidder man to og to, og så får man en masse spørgsmål, og så sarer man på de spørgsmål. Her i en gruppe, så siger man mere end saret og det gør, at man er mere åben om det, og man går mere i dybden med tingene. Vi snakker om andre ting. Man respekterer sine egne holdninger mere, og dem skal man også bare respektere. Man lærer at respektere sig sel og andre. UUL har fastholdt at arbejde med IV-forløb i et samarbejde med jobcenter Fredericia og fået målrettet indsatsen på unge, der skal blie uddannelsesparate indenfor et år. Det må konkluderes at IV forløb kan ære en irksom metode til at motiere unge i målgruppen for områdeindsatserne, men at der kræes tilpasninger i forhold til den konkrete målgruppe, ligesom afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 55

56 det kræer, at ejlederne udiser tillid til og tro på de unge. Det kræer desuden en opfølgning fra de uddannelsessteder, de unge primært er tilknyttet. 5.6 Tærgående opsamling på metodenieau Oerordnet kan i konkludere, at de anendte tærgående metoder har positi betydning i forhold til at styrke de unges personlige, sociale og faglige kompetencer (eller medirke til at styrke disse ia forældrene). Ealueringen iser, at det er igtigt, at der er mulighed for at tilpasse de anendte metoder til de lokale beho og til den specifikke målgruppe. Desuden kan det konkluderes, at de brugerinolerende elementer i indsatserne irker motierende og skaber ejerskab. Ealueringen iser desuden: At lynprojekterne gier et godt socialt, personligt og fagligt udbytte for de unge projektmagere, men at de professionelle efterspørger et løsere koncept At forældreindsatsen gier et godt socialt og fagligt udbytte for de deltagende forældre At der er gode erfaringer med arrangementer målrettet både forældre og unge, fordi disse skaber dialog og større forståelse på tærs af generationer At læringsstilstilgangen ser ud til at ære særlig irksom for den yngre målgruppe og for unge med indlæringsanskeligheder, men at det er irksomt at indtænke læring i mange forskellige aktiiteter At ung-til-ung metoder fremhæes som særligt irksomme af de deltagende unge At intensie ejledningsforløb kan bidrage til arige forandringer for de unge når metoden tilpasses den specifikke målgruppe afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 56

57 6. Samarbejdet mellem BFAU og de lokale aktører I dette afsnit rettes fokus mod samarbejdet mellem BFAU og de lokale aktører, herunder udfordringer forbundet med samarbejdet. Den generelle tilbagemelding fra områderne er, at der er stor tilfredshed med samarbejdet med Underisnings ministeriets konsulenter i BFAU. Der er stor tilfredshed med, at Underisningsministeriet på denne måde kommer ud og gerne il bidrage til at sætte initiatier i gang i de lokale boligområder med fokus på at fremme uddannelse for områdets unge. Det fremhæes, at der er lydhørhed oerfor lokale forhold i forbindelse med udformningen af projekterne 6. En projektleder ytrer eksempelis stor tilfredshed med samarbejdet og fremhæer BFAU konsulentens holistiske tilgang til forældreindsatsen og store åbenhed og lydhørhed i forhold til at tilpasse indsatsen til lokalområdets beho. De lokale aktører fremhæer desuden, at BFAU konsulenterne har udist stor tålmodighed i processen med at lae projektbeskrielse, i forhold til udfordringer i organiseringen lokalt og i forhold til andre forhold, der har æret med til at trække processen i langdrag. BFAU konsulenterne beskries som inspiratorer, der har ydet god støtte og sparring underejs i projektforløbet. Den største udfordring, som BFAU konsulenterne fra deres ståsted peger på i forhold til samarbejdet, har æret en projekttræthed, som har æret udbredt i enkelte af områderne. En anden udfordring har æret en form for projekt-professionalisme, hor aktørerne godt ed had de skal sælge, og hor det har æret sært at komme tæt på indsatserne og problemstillinger forbundet hermed. De understreger desuden betydningen af at arbejde sammen med dedikerede folk og konstaterer, at samarbejdet i særlig høj grad lykkes, når de arbejder sammen med personer, der il! BFAU konsulenterne har opleet, at tidspresset særligt i den sidste periode generelt har æret en udfordring for samarbejdet. 6 Lynprojektkonceptet udgør som beskreet en undtagelse i forhold hertil. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 57

58 7. Områdeindsatser som metode I dette afsnit rettes fokus mod fordele og udfordringer ed at arbejde med områdeindsatser som metode. Formålet med at arbejde med områdeindsatser er at kunne sætte massit fokus på uddannelse i et område ia forskellige kanaler og målgrupper, skabe netærk mellem lokale aktører og opnå synergieffekter heraf. I de fleste områder opleer de en synergieffekt som følge af BFAU projekterne. Især fremhæes det, at der er kommet et øget samarbejde mellem de forskellige ungeaktører fra folkeskole, ungdomsuddannelser, ungdomsskoler, klubber og UU eller at der er ed at komme et øget fokus på uddannelse i nogle af de nye helhedsplaner i forskellige områder. Det er både i forhold til de unge, men i høj grad også i forhold til forældre, eller nogle steder blier det skreet ind som en familieindsats. Det il sige, at fokus på uddannelse allerede tænkes ind, også før børnene starter i skole. I den nye helhedsplan er der sat flere ressourcer af til at bryde den sociale ar der er et program med fokus på træning af forældre, og her er det fra børnene er helt små, så ejledning i forhold til børnenes fremtid ikke skubbes, til de skal ælge ungdomsuddannelse. (leder af helhedsplanen Fredericia). Denne synergieffekt kobles til den komprimerede indsats i det enkelte boligområde og oplees som en afledt effekt af indsatsen. BFAU konsulenterne har den samme opleelse af områdeindsatsens betydning. De gier udtryk for, at indsatsen især fremmer det tærorganisatoriske arbejde og et skærpet fokus på uddannelsesfremmende tiltag. En af BFAU konsulenterne fastslår ed slutningen af projektet, at: Vi har lagt et nyt fokus i områderne der er kommet et fokus, der hedder uddannelse, i stedet for fokus primært på job. Som ealuator får i øje på yderligere potentiale i forhold til at opnå endnu større synergi mellem indsatserne i de enkelte områder, mens projekterne implementeres. At tænke på tærs af indsatserne har de fleste steder æret afhængigt af personsammenfald, enten hos projektholder eller blandt styregruppemedlemmer. Særligt i de senest igangsatte områder har der ikke æret særligt stort fokus på, horledes de forskellige indsatser kunne profitere af hinanden og spille sammen. Det indikerer, at der også er en tidsfaktor, der spiller ind for at få øje på muligheden. En udfordring i forbindelse med områdeindsatsen er ifølge BFAU konsulenterne at få iærksat indsatserne samtidigt i områderne netop fordi tilpasninger til lokal kontekst og beho ejer tungt, og den rette timing kræer derfor lang tids planlægning. Netærksmøder Der har underejs æret afholdt 3 netærksmøder med henblik på at erfaringsudeksle på tærs af indsatser og områder. Første netærksmøde ble afholdt i Underisningsministeriet, mens de sidste to har æret afholdt i to af områderne. Konceptet med at flytte møderne ud i de lokale områder, og dermed få mulighed for at se området og nogle af indsatserne i praksis, har fungeret rigtig godt. Der har generelt æret stor tilslutning til deltagelse i netærksmøderne. Dagene har æret præget af erfaringsudeksling og idéudikling, og flere af aktørerne har også indgået aftaler om efterfølgende besøg hos hinanden. Netærksmøderne er planlagt at fortsætte, og der er allerede planlagt et nyt netærksmøde i første haldel af 2015, som Vollsmose il afholde. Tanken er derefter at stafetten gies idere til andre områder. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 58

59 8. Opsamling i forhold til forankring I dette afsnit rettes fokus mod forankringsprocesserne i de udalgte boligområder. Ealueringen iser, at indsatserne i høj grad forankres i områderne, og at det er lykkedes at dagsordensætte og forankre et uddannelsesfokus i områderne. Således iser en opgørelse, at alle indsatser er forankret/ idereført i Haraldsgadekarteret, Urbanplanen og Sundholmskarteret, Fredericia og Vollsmose (på nær forskningsprojektet), i Ishøj er det kun forældreindsatsen, der forankres, og i Gellerup er det kun lynprojekterne. Det il sige, at 16 ud af 20 indsatser 7 er eller planlægges forankret ifølge de interne ealueringsrapporter. Der er ikke entydige indikationer på, horfor noget blier et tilbud et sted og ikke et andet sted. I opsamlingen på metodenieau i afsnit 5 kan der peges på elementer, der har særlig betydning, men også det faktum, at tilpasningen til det enkelte område er af stor betydning for indsatsens resultater og dermed potentiale for forankring. Desuden tilskrier ealuator det forhold, at der i forbindelse med indsatserne kræes medfinansiering, en afgørende rolle i forhold til forankringen. Medfinansieringen medirker til at sikre ejerskab af indsatserne og sikrer desuden, at der allerede på forhånd er foregået en afdækning af finansieringsmuligheder. I realiteten er det relatit små beløb, BFAU har støttet indsatserne med, og en æsentlig del af støtten har bestået i løbende sparring og opfølgning. På det seneste netærksmøde ar fokus netop rettet mod forankring af indsatserne. På trods af, at BFAU, lige fra projektbeskrielsen og udarbejdelsen af forandringsteorien for den enkelte indsats, har haft fokus på forankring, iser erfaringerne fra områderne, at forankringsperspektiet typisk først for alor er bleet present i slutningen af projektperioden. Der er ikke entydige forklaringer på horfor, men sele driften af projektet kan skygge for det længere perspekti, og forankringsperspektiet kan ære mere eller mindre synligt, alt efter hem der er inoleret i projektets ledelse og styregruppe. Altså om der er realiseringskompetencer knyttet til gennemførelsen og en forankring af indsatsen. Et andet aspekt er at forholde sig til, om en indsats skal forankres eller forkastes, eller hilke dele der skal føres idere og i hilket regi. Projektarbejde er en processuel arbejdsform, hor der er et element af eksperiment oer indsatsen og derfor også en konstant ealuering og fortsat udikling af indsatsen. Derfor blier det ofte i en afsluttende fase, at forankringstænkningen blier mere konkret. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke løbende er sket oerejelser om, hordan erfaringer idereføres og i hilken form. Erfaringerne tyder dog på, at BFAU konsulenterne med fordel i højere grad kunne hae fastholdt et løbende fokus på forankring og i højere grad kunne hae støttet de lokale aktører til at foretage de nødendige afsøgninger, handlinger/ lobbyarbejde i relation til forankring af indsatserne. I områdeindsatserne er der noget der peger på, at der hor indsatser blier idereført i en eller anden form, sker forankringen som en del af et bredt samarbejde på tærs af institutioner og organisationer. Når uddannelsesinstitutioner, UU og kommunale ungdomstilbud går sammen om at idereføre de gode erfaringer i arbejdet mod fælles mål om at højne andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, så blier det en fælles indsats, hor de her især får øje på, hor de kan bidrage og hor synergieffekterne ligger. Helhedsplanerene gier mulighed for at øge olumen i en periode, men den egentlige forankring skal nødendigis ske i de bliende institutioner. Samtidig er det centralt hele tiden at koble sig til der, hor de unge og deres forældre har en stemme, hilket er gennem råd, udalg, foreninger og et friilligt engagement. Brug for alle unge er ed de sidste satspuljeforhandlinger bleet idereført, og det skaber mulighed for, at de kan følge projekterne idere og yde sparring i forbindelse med forankringen. Konsulenterne indgår eksempelis også i flere af indsatsernes styregrupper og il også deltage i de kommende netærksmøder. 7 Heri indgår forskningsprojektet Indlæring og idræt i Vollsmose og Fredericia ikke afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 59

60 9. Analyse af kantitatie data edrørende de langsigtede mål Generelt Målet med den kantitatie analyse er at undersøge, om der kan aflæses effekter af områdeindsatserne i uddannelsesstatistikkerne for de enkelte boligområder. For at gøre dette, er der laet et baselineudtræk i hert område, før indsatsen ble påbegyndt. Som opfølgning på baseline, er der derefter laet udtræk hert efterår i forbindelse med indsatsen i det pågældende område. For at øge aliditeten af konklu sionerne af den kantitatie analyse, er der desuden foretaget udtræk på nationalt nieau. Disse fungerer som sammenligningsgrundlag for de udsatte boligområder (se nærmere i afsnittet om analysens aliditet). De tre målepunkter er: Søgning 9. og 10. klassernes søgning til ung domsuddannelserne (drenge/piger) Fastholdelse 9. og 10. klassernes optag og fastholdel se (første hale skoleår fra optag) på ungdomsuddannelserne (drenge/piger) Aktiitet Aktiitetsmønsteret for hele gruppen af unge ml år Sammenhæng mellem interentioner og kantitatie data Der er foretaget kantitatie udtræk ad flere omgange for at dække ealueringsbeho som led i processen. Med denne slutealuering samles der op, og de endelige8 data præsenteres. Nedenstående tabel beskrier interentionsperioden, tidspunkt for baselinemåling, eentuel midtejsmåling og slutmåling. Område Interention start Interention slut Baseline Midtejsmåling Slutmåling Haraldsgade Maj 2011 Juni Fredericia September 2012 December Urbanplanen Maj 2013 September Ishøj Noember 2013 December Vollsmose Januar 2014 December Gellerup Januar 2014 December Røde markeringer = nye tal fra februar Ved en fejl er der i forbindelse med midtejsealueringen brugt tal for 2013 i Urbanplanen som baseline, hilket ikke er korrekt, da interentionen startede i Slutealueringen baserer derfor på genberegnede ærdier for både 2012 (ny baseline) og 2013, der nu fungerer som midtejsmåling. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 60

61 Som det kan ses, er der ikke foretaget midtejsmålinger på de tre sidste områder, da interentionsperioden har æret begrænset til at køre i omkring et år. Nedenfor gennemgås både baseline- og opfølgningsmålingerne, og hor det gier mening, er de sammenlignet med det nationale gennemsnit. 9.1 Metode til måling af søgning og fastholdelse på ungdomsuddannelse Målgruppen for udtrækkene er unge, som har bopæl i de udalgte områder, er mellem 15 og 20 år (begge aldre inklusie), og som går i 9. eller 10. klasse pr. ultimo februar i det pågældende år. For hert område analyseres på minimum to populationer (baseline og interention), som beskreet oenfor. Der kan ære et personmæssigt oerlap mellem de unge i de to udtræk, hilket urderes at ære positit i forhold til at kunne sige noget om et før/efter billede i forhold til områdeindsatsen. Det il i de fleste af tilfældene bestå i, at den unge går i 9. klasse ed udælgelsen af baselinepopulationen og i 10. klasse ed opfølgningen. Ved fastholdelse ses på, om den unge, som søgte en ungdomsuddannelse i marts, er i gang med en ungdomsuddannelse på statustidspunktet. Det undersøges ikke, om det er den samme ungdomsuddannelse som den, der ble søgt som første prioritet pr. 1. marts. Der opgøres således 1. prioritetsuddannelsesønske pr. 1. marts samt uddannelsesstatus ultimo oktober og ultimo december samme år. Datausikkerhed og aliditet af den kantitatie analyse Trækningerne baserer sig på Ungedatabasen 9 og statistik baseret på optagelse.dk, begge i regi af Underisningsministeriet, og er foretaget i tæt samarbejde med Styrelsen for It og Læring (STIL). Da Københans Kommune ikke har indberettet oplysninger om grundskole, EGU og STU til Ungedatabasen mellem medio december 2012 og juli 2014, har i æret nødsaget til kun at se på søgning til de gymnasiale uddannelser og erhersuddannelserne, horfor tallene grupperes efter gymnasial uddannelse/ erhersuddannelse og ørige: 10. klasse/andet/stu/egu. For Haraldsgade gælder, at opgørelsen hermed blier anderledes for 2013-tallene end for de tidligere opgørelser for Haraldsgade. For Urbanplanen il alle tre målinger basere sig på denne afigelse i data. Afledt heraf er der etableret to sæt af nationale sammenligningsgrundlag, for at matche de to forskellige opgørelsesmetoder. 9.2 Haraldsgadekarteret Københan Søgning til ungdomsuddannelser Den kantitatie analyse af Haraldsgadekarteret på Ydre Nørrebro i Københan er en opfølgning på det 2. år efter baseline. Desærre har det ikke æret muligt at kunne lae et fuldt sammenligneligt datagrundlag for 2013, grundet de manglende statistiske indrapporteringer fra Københan jf. afsnittet oenfor. Godt 100 unge i 9. og 10. klasse, der boede i Haraldsgadekarteret, brugte i foråret 2013 optagelse.dk til at søge ind på et nyt uddannelsestilbud. Heraf 58 drenge og 48 piger. Figuren nedenfor iser, at en 9 De fleste af resultaterne er baseret på statistik baseret på ungedatabasen pr. 13. februar 2015 Resultater på statustidspunktet ultimo december 2014 er baseret på statistik baseret på ungedatabasen pr. 27. februar Datagrundlaget i Ungedatabasen og dermed også denne statistik er mere usikkert end det normalt er tilfældet for de statistikker, som bl.a. findes på MBUs hjemmeside, idet data ikke har gennemgået den samme omfattende kalitetssikring. Se mere herom på Ungedatabasen afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 61

62 betydelig mindre andel drenge (53%) end landsgennemsnittet (62%) søgte optagelse på gymnasiet/ erhersuddannelse. Omendt ar der blandt pigerne en æsentlig højere søgning til gymnasiet/ erhersuddannelserne på 69%. Dette kan som nænt ikke sammenlignes på nuærende tidspunkt med tallene fra 2011 (baseline) og 2012 (første interentionsmåling). 61% 31% 38% 53% 69% 62% Gymnasieuddannelse/erhersuddannelse 10. klasse / EGU / STU / Ørigt1 Ser i efterfølgende på de 64 unge fra Haraldsgadekarteret, som søgte gymnasiet/erhersuddannelse, iser det sig, at 45 af dem er optaget på gymnasiet/erhersuddannelse, sarende til hh. 61% af drengene og 79% af pigerne. På landsplan er der gennemsnitligt 91% af ansøgerne med 1. prioritet, der er indskreet efter 3. mdr. Set i forhold til det nationale gennemsnit, er der altså for drengene en forskel på 30%. Optagelsesprocenten blandt pigerne i Haraldsgadekarteret ligger 12 procentpoint fra det nationale gennemsnit. Også her kunne man forestille sig en større oergangsfrekens. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 62

63 79% 76% 61% 58% Andel af 1. prioritetsansøgere, der er i gang med en gymnasial uddannelse eller erhersuddannelse ultimo oktober Andel af 1. prioritetsansøgere, der er i gang med en gymnasial uddannelse eller erhersuddannelse ultimo december afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 63

64 Figuren iser, at der i løbet af de efterfølgende 3 mdr. frem til nytår kun er hh. én dreng og pige, der falder fra uddannelsen. Dette sarer til et fald på ca. 2-3 procentpoint, hilket er det samme som det nationale gennemsnit. Aktiitet Den samlede population af unge i Haraldsgadekarteret i alderen år faldt med ca. 30 unge mellem 2011 og 2013, hor den talte ca. 430 unge. Målet med målingen af den bredere population af unges aktiitet i perioden er at spore, om områdeindsatsen har en bredere afsmittende effekt blandt hele gruppen af unge. Ligesom det gælder for de oenstående målinger for Københans kommune, kan denne heller ikke sammenlignes med tidligere opgørelser, da der mangler data. Aktiitet Statustidspunkt Ultimo oktober 2013 Ultimo Antal % Antal % Gymnasial uddannelse/erhersuddannelse /ideregående uddannelse % % Ikke i gang med en gymnasial uddannelse/ erhersuddannelse/ideregående uddannelse, men har fuldført ungdomsuddannelse/ ideregående uddannelse % % Andet/uoplyst % % Total % % Tabellen iser, at knap haldelen af de unge (ca. 45%) er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller en ideregående uddannelse, og at den anden del ikke har (Ca. 55%). Derudoer iser den, at der er en beægelse fra uddannelse til andet/uoplyst på et par procentpoint, hilket urderes til at ære på linje med udsinget nationalt. Samlet urderes der at ære betydelige udfordringer i området, særligt had angår drengenes oergangsfrekens til ungdomsuddannelser. 9.3 Korskær- og Sønderparken, Fredericia Søgning til ungdomsuddannelser De unges søgning til ungdomsuddannelser, som første prioritet fra 9. klasse eller 10. klasse ligger stabilt på nieau med det nationale gennemsnit på hh. 36%, der søger 10. klasse eller nogle af de ørige tilbud, og 64% der søger ungdomsuddannelse. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 64

65 Udgangspunktet for populationerne i Korskærparken og Sønderparken i Fredericia ar lidt oer det nationale gennemsnit tilbage i 2011 ed baselinemålingen. Dette skyldes en højere søgning hos pigerne (68%), mens drengene lå på landsgennemsnittet (63%). Tilbage i 2011, hor baselinetallene er fra, ar der ca. 60 unge i populationen med en ligelig fordeling af drenge og piger. Der ar i efteråret 2013 ca. 70 unge fra Korskærparken og Sønderparken, der gik i 9. eller 10. klasse i Fredericia, og som søgte idere uddannelse ia optagelse.dk. Heraf 39 drenge og 32 piger. I efteråret 2013 hade billedet ændret sig markant. Andelen af drenge, der søgte en ungdomsuddannelse, ar oppe på 77%, mens andelen blandt pigerne ar faldet til 53%. Middelærdien på 65% er en lille forbedring i ansøgningsmønsteret, og ligger et procentpoint oer landsgennemsnittet, men det afgørende og i øjenfaldende er naturligis den kønsmæssige forskel, der kan gie en opmærksomhed i indsatsen fremad. De sidste tal fra 2014 iser, at der ligesom i 2011 ed baselinemålingen nu er ca. 60 unge, der søger idere fra 9. og 10. klasse, ligeligt fordelt på drenge og piger. Til gengæld ses der et fald i ansøgere til ungdomsuddannelserne hos både drenge og piger. For drengene sarer det til et fald tilbage til nieauet fra 2011, mens pigerne desærre falder endnu længere ned. Således er det oplagt at forsøge at modirke tendensen blandt pigerne i det fremadrettede arbejde. His man følger op på tallene om fx et og to år, il man endidere kunne se på, om pigerne blot er forsinkede i deres alg af ungdomsuddannelse, eller om der er tale om et fraalg af idere uddannelse. Dette kan naturligis også afdækkes kalitatit, den lille population taget i betragtning. Optagelse og fastholdelse på ungdomsuddannelser I forhold til optag og fastholdelse på ungdomsuddannelserne blandt de 34 unge, som søgte uddannelsen som første prioritet, ses et meget stabilt højt optag blandt drengene, som dog i 2014 daler en lille smule. Da tallenes udikling dækker oer meget få indiider, il det ære retisende at tale om naturlige udsing. Men da der samtidig er lidt færre drenge ud af den samlede population, der har søgt ungdomsuddannelse, end i 2013, iser det, at der er beho for opmærksomhed. For pigerne gælder det, at de fastholder den flotte optagelsesgrad på næsten 90% fra Dette er positit set i lyset af den laere søgning. I forhold til fastholdelsen, er tendensen fra 2013 fastholdt for pigerne, hor kun 1 pige falder fra frem til nytår. Drengene iser igen positie takter ed, at ingen falder fra. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 65

66 Aktiitet I den samlede population af årige unge i Korskærparken og Sønderparken er der ca. 250 unge. Der er nu laet baselinemålinger på de unges aktiitet i 2011 og opfølgende målinger i 2013 og Der sker oerordnet ikke en stor forskydning oer den fireårige periode. Omkring en tredjedel af de unge går i grundskole, knap haldelen er i ungdomsuddannelse, godt en tiendedel er i beskæftigelse eller anden forberedende aktiitet, og omkring 5% er hh. færdige med ungdomsuddannelse/ideregående uddannelse eller helt uden for de andre kategorier. Der er primært to områder, der procentis ændrer sig fra 2011 til 2014: En stigning i gruppen, der ikke er i gang, men som har gennemført uddannelse Et fald på ca. 5 procentpoint af indskrene i folkeskolen afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 66

67 I forhold til landsgennemsnittet adskiller de samme to områder i Fredericia sig, selom forskellen er bleet mindre de sidste 3 år. Der er relatit færre i populationerne, der har færdiggjort en uddannelse og ikke startet på noget andet på fuld tid i Fredericia. Der er derudoer stadig 5 procentpoint flere, der går i grundskole i de to områder i Fredericia end på nationalt plan, hilket kan forklares af arierende størrelser på ungdomsårgangene. Fredericia aktiitet blandt de unge Aktiitet Statustidspunkt Baseline 2011 Opfølgning 2013 Opfølgning 2014 Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Grundskole 35% 38% 30% 33% 29% 33% Ungdomsuddannelse/ ideregående uddannelse 47% 44% 52% 48% 45% 42% Ikke i gang med uddannelse 1, men har fuldført ungdomsuddannelse/ ideregående uddannelse 2% 2% 3% 4% 8% 6% Forberedende aktiitet m. (herunder fuldtidsbeskæftigelse 2 ) 11% 11% 10% 10% 15% 16% Ikke i uddannelse, beskæftigelse m. 6% 6% 4% 4% 3% 4% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 9.4 Ishøj Søgning til ungdomsuddannelser Områdeindsatsen dækker Vejleåparken og Vildtbanegård I, II og III. Ved baseline i foråret 2013 udgjorde populationen af unge i 9. og 10. klasse knap 180 unge, der søgte optagelse på ungdomsuddannelse eller i 10. klasse eller algte noget andet. Både blandt de 104 drenge (66 %) og 75 piger (75 %) ar andelen, der søgte ungdomsuddannelse, højere end det nationale gennemsnit på 64%. Særligt pigerne søgte altså ind på ungdomsuddannelser. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 67

68 I 2014 ar der 185 unge i populationen, og nu ar det 5 procentpoint flere af drengene, der søgte ind på ungdomsuddannelserne. Den procentise stigning blandt pigerne er kun på 2 procentpoint, men når man sammenholder med, at der ar relatit næsten 20% flere piger i populationen i 2014, er stigningen rigtig flot. Optagelse og fastholdelse på ungdomsuddannelser I forhold til baselinemålingerne for optag på ungdomsuddannelserne, ses et uændret nieau blandt drengene, samt et betydelig øget optag blandt pigerne, med en forskel fra 2013 til 2014 på 8 procentpoint. Fastholdelsen synes at ære bleet en større udfordring for ungdomsuddannelserne. Fra oktober til december 2014 registreres således et frafald på hh. 4 procentpoint for drengene (mod 1 procentpoint i 2013) og 6 procentpoint for pigerne (mod 4 procentpoint i 2013). I faktiske tal er der tale om et frafald på 3 drenge og 4 piger, hilket ikke er alarmerende. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 68

69 Aktiitet Baselinemålingerne på de unges aktiitet, er ligesom for fastholdelse foretaget i henholdsis oktober og december Derefter er der laet opfølgning pr. oktober og december I 2014 er populationen ca. 825 unge i aldersgruppen år. På fordelingen på aktiitetsgrupper i Ishøj ses det, at fordelingen stort set er identisk med den nationale fordeling af unge på de 5 aktiitetsgrupper. I forhold til baseline er der sket en minimal forskydning på andelen af unge, der er hh. i grundskole og i ungdomsuddannelse, samt gruppen uden aktiitet. Marginalt er der, set i forhold til de nationale tal, 3 procentpoint færre med fuldført uddannelse og 2 procentpoint flere med forberedende aktiitet, herunder fuldtidsbeskæftigelse i Ishøj. Ishøj aktiitet blandt de unge Aktiitet Statustidspunkt Baseline 2013 Opfølgning 2014 Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo oktober december oktober december Grundskole 26% 29% 26% 28% Ungdomsuddannelse/ideregående uddannelse 50% 46% 47% 44% Ikke i gang med uddannelse 1, men har fuldført ungdomsuddannelse/ ideregående uddannelse Forberedende aktiitet m. (herunder fuldtidsbeskæftigelse 2 ) 10% 9% 10% 10% 10% 10% 10% 10% Ikke i uddannelse, beskæftigelse m. 5% 6% 6% 8% Total 100% 100% 100% 100% Note 1: Ikke i gang med grundskole, ungdomsuddannelse eller ideregående uddannelse. Note 2: Fuldtidsbeskæftigelse er for de årige defineret som mindst 18 timer pr. uge og for de årige ed mindst 30 timer pr. uge 9.5 Urbanplanen Søgning til ungdomsuddannelser Der ar i efteråret 2012 ca. 150 unge, der gik i 9. eller 10. klasse i Urbanplanen, og som søgte uddannelse ia optagelse.dk. Heraf 68 drenge og 81 piger. Dette udgør baselinemålingen for Urbanplanen 10. Sammenholder i dette med de tilpassede landsgennemsnit ses det, at pigerne ligger 3 procentpoint oer det nationale gennemsnit had angår andelen, der søger gymnasialuddannelse/erhersuddannelse, mens drengene ligger hele 6 procentpoint oer. For populationen i 2013, ar der et kraftigt fald på hele 10 procentpoint i forhold til året før for drengene, mens tallet for pigerne ar konstant. Ved den sidste måling i 2014 ser tallene rigtigt flotte ud med drengene helt oppe på 75% af årgangene, der søger gymnasial/ erhersuddannelse. Pigerne stiger med 3 procentpoint til nieauet for drengene fra Midtejsealueringen anendte 2013 som baseline, på grund af en misforståelse omkring den faktiske opstart af områdeindsatsen. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 69

70 Optagelse og fastholdelse på ungdomsuddannelser Ser i på de mellem 90 og 100 unge i Urbanplanen, der søger ind på gymnasiet eller en erhersuddannelse som første prioritet, er det generelle mønster, at ca. ¾ optages på en uddannelse. Ærgerligt nok iser det sig, at udiklingen går den forkerte ej for både drenge og piger. Til sammenligning iser det sig desuden, at den reelle oergangsfrekens er markant laere i Urbanplanen end i det nationale gennemsnit. Således il godt 90% af de unge på landsplan ære at finde på skolebænken i oktober samme år, som de har søgt, mens dette kun gælder for 70% af drengene og 77% af pigerne i Urbanplanen. Således kan man sige, at sel om en større andel af drengene søger med 1. prioritet, indhenter pigerne dem ed at blie optaget i højere grad. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 70

71 Ser man på frafaldet, ligger det og singer mellem 9% og 2%. På landsplan er det på 2%, og det ille også ære fint, his drengene fik deres frafald helt ned på et par procent ligesom i Generelt synes frafaldet at ære meget konstant. Aktiitet Populationerne af årige unge i Urbanplanen singer antalmæssigt omkring 650 unge. Ved baseline i 2012 ar godt haldelen enten i gang med en uddannelse eller hade færdiggjort en uddannelse. Den anden haldel har i ikke præcise statistiske oplysninger om. Sammenholder i med landsgennemsnittet ses det, at gruppen af andet/uoplyste fylder ca. 10 procentpoint mere i Urbanplanen end i den gennemsnitlige fordeling i landet. Fra 2012 til 2014 sker der en forskydning mellem de tre grupper, fx blier en del af de, der har taget uddannelse, færdige hermed og kommer til at indgå i gruppen, der har gennemført, men ikke er i gang med noget nyt pt. Desærre falder andelen, som pt. er i gang med en gymnasial uddannelse /erhersuddannelse (EUD) eller ideregående uddannelse. Således er der kun 36% af gruppen på ca. 650 unge, som stadig er i uddannelse i december 2014, mens det samme gælder 45% i gennemsnit på landsplan. Urbanplanen aktiitet blandt de unge Aktiitet Statustidspunkt BASELINE 2012 OPFØLGNING 2013 OPFØLGNING 2014 Ultimo oktober Ultimo Ultimo oktober Ultimo Ultimo oktober Ultimo Gymnasial uddannelse/ EUD / VU 47% 44% 48% 42% 39% 36% Ikke i gang med en gymnasial uddannelse/ EUD/ VU, men har fuldført ungdomsuddannelse/ VU 8% 7% 11% 9% 12% 12% Andet 45% 49% 44% 49% 49% 52% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% For Urbanplanen kan det samlet konkluderes, at hele gruppen af unge synes at ære noget bagude på uddannelsesområdet. Der er en gruppe, som er i gang med andet, som der bør ære særlig opmærksomhed på, da andelen er højere end på nationalt nieau. Også optagelsesfrekensen blandt ansøgere til ungdomsuddannelserne bør der arbejdes med. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 71

72 9.6 Vollsmose Odense Søgning til ungdomsuddannelser Populationen i Vollsmose ar ed baseline i 2013 på 258 unge i 9. og 10. klasse. Udgangspunktet ar, at søgningen til ungdomsuddannelserne lå pænt oer det nationale gennemsnit (64 %) for både drenge (69 %) og piger (74 %). Det iser sig, at populationen af unge i 2014 ar næsten lige så stor, men at 1. prioritet af ungdomsuddannelser faldt med ca. 10 procentpoint for begge grupper. Således ligger piger lige oer det nationale gennemsnit i 2014, mens drengene er dalet ned under gennemsnittet med kun 59%, der søger ungdomsuddannelse. Optag og fastholdelse på ungdomsuddannelser Blandt de 185 unge, der søgte ungdomsuddannelse ed baseline i 2013, ble gennemsnitligt 73% optaget, heraf 77% af drengene og 70% af pigerne. 5 drenge og 2 piger faldt fra deres uddannelse inden udgangen af december Blandt de kun 154, der søgte ungdomsuddannelse i 2014, ar der ligeledes ca. 72%, der ble optaget, heraf 75% af drengene og 70% af pigerne. For begge grupper ble der registreret et frafald på 3 personer frem til afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 72

73 Aktiitet Hele gruppen af unge ml i Vollsmose tæller ca unge, med en tilækst på ca. 30 unge i populationen fra 2013 til Heraf ar godt en tredjedel indskreet i grundskole. Gruppen uden for både uddannelse og beskæftigelse ar i begge år omkring 70 unge. Denne gruppe må naturligis hae særlig opmærksomhed. Andelen af unge i både beskæftigelse og i uddannelse er ligeledes nogenlunde stabil. Sammenholder i med landsgennemsnittet ses det, at den relatie andel af unge i grundskole er op til 10 procentpoint højere i Vollsmose, hilket tyder på at aldersfordelingen er lidt anderledes med relatit flere i de yngre årgange. Samtidig er der også en større andel af unge i beskæftigelse/forberedende aktiitet (ca. 5 procentpoint), mens gruppen af unge i ungdomsuddannelse er ca. 10 procentpoint mindre end på landsplan. Vollsmose aktiitet blandt de unge Aktiitet Statustidspunkt BASELINE 2013 OPFØLGNING 2014 Ultimo oktober Ultimo december Ultimo oktober Ultimo december Grundskole 32% 36% 34% 36% Ungdomsuddannelse/ideregående uddannelse 43% 39% 39% 37% Ikke i gang med uddannelse 1, men har fuldført ungdomsuddannelse/ ideregående uddannelse Forberedende aktiitet m. (herunder fuldtids-beskæftigelse 2 ) 7% 9% 8% 7% 12% 10% 13% 12% Ikke i uddannelse, beskæftigelse m. 7% 6% 7% 7% Total 100% 100% 100% 100% Note 1: Ikke i gang med grundskole, ungdomsuddannelse eller ideregående uddannelse. Note 2: Fuldtidsbeskæftigelse er for de årige defineret som mindst 18 timer pr. uge og for de årige ed mindst 30 timer pr. uge For Vollsmose kan det sammenfattes, at der stadig er en forholdsist mindre andel af de unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse/ideregående uddannelse, og at dette ikke skyldes søgningen, hor både drenge og piger i høj grad ønsker at gå idere på ungdomsuddannelser. Forklaringen ligger i høj grad i optagelsestallene, hor kun omkring 70% optages. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 73

74 9.7 Gellerup/Toeshøj Søgning til ungdomsuddannelser Populationerne i Gellerupparken tæller ca. 220 unge. Udgangspunktet i Gellerup ar, ed baselinemålingerne i 2013, under det nationale gennemsnit (64%) for søgning til ungdomsuddannelserne. Særligt pigerne haltede bagud med kun 53% af en årgang, der søgte optag på ungdomsuddannelse som 1. prioritet tallene iser, at der samtidigt med interentionen er sket et markant løft blandt pigerne, hor nu hele 67% af årgangen ælger ungdomsuddannelser, altså en stigning på hele 14 procentpoint. Drengene ligger konstant på 57%, sarende til 7 procentpoint under det nationale gennemsnit. Optagelse og fastholdelse på ungdomsuddannelser Blandt de 125 unge, der søgte ungdomsuddannelse ed baseline i 2013, ble ca. 75% optaget. Der ble ikke registreret frafald blandt drengene, men der ar et frafald på 3 piger fra deres ungdomsuddannelse. I 2014 ar der 138 unge, der søgte ungdomsuddannelse, og hele 88% af drengene ble optaget og 81% af pigerne. Blandt drengene faldt kun én fra inden nytår, mens det samme gjaldt 3 piger. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 74

75 Aktiitet Populationerne af unge mellem år i Gellerup singer mellem 990 unge i oktober 2013 og 949 unge i december Tallene iser sig at ligge tæt op ad de nationale tal, men med to æsentlige afigelser: I gruppen af unge uden en registreret uddannelsesmæssig eller beskæftigelsesmæssig aktiitet. Her er gruppen relatit 5 procentpoint større i Gellerup i december I andelen af unge i gang med ungdomsuddannelse/ideregående uddannelse. Her er der en afigelse på 11 procentpoint færre unge, der er i gang i Gellerup end i det nationale gennemsnit i december Gellerup aktiitet blandt de unge Aktiitet Baseline 2013 Opfølgning 2014 Ultimo oktober Ultimo december Ultimo oktober Ultimo december Grundskole 28% 32% 26% 29% Ungdomsuddannelse/ideregående uddannelse 43% 39% 40% 36% Ikke i gang med uddannelse 1, men har fuldført ungdomsuddannelse/ ideregående uddannelse 6% 8% 10% 10% Forberedende aktiitet m. (herunder fuldtids-beskæftigelse 2 ) 12% 13% 14% 13% Ikke i uddannelse, beskæftigelse m. 10% 9% 10% 12% Total 100% 100% 100% 100% Note 1: Ikke i gang med grundskole, ungdomsuddannelse eller ideregående uddannelse. Note 2: Fuldtidsbeskæftigelse er for de årige defineret som mindst 18 timer pr. uge og for de årige ed mindst 30 timer pr. uge Begge grupper må ære særlige opmærksomhedspunkter, hilket også stemmer oerens med ansøgningstal lene, som iste at drengenes søgning til ungdomsuddannelser bør styrkes markant. 9.8 Samlet konklusion for den kantitatie analyse For alle de undersøgte områder gælder det, at de som hoedregel ligger maksimalt 5-10 procentpoint fra det nationale gennemsnit for både ansøgning, fastholdelse og samlet aktiitet. For de enkelte områder synes der dog at ære nogle få konkrete opmærksomheder, som fx kan hae betydning for fokus på hh. drenge og piger, samt forentningsafstemning af kompetencer og muligheden for optag på det højest prioriterede uddannelsesønske. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 75

76 For Haraldsgade i Københan gælder det, at der synes at ære en lidt lat søgning til ungdomsuddannelserne, og en endnu laere optagelsesfrekens. Til gengæld synes der at ære et meget lille frafald i løbet af det første hale år. For Korskærparken og Sønderparken i Fredericia gælder, at der synes at ære en sækkelse i søgningen blandt pigerne til ungdomsuddannelser. Omendt er der et flot optag og flot lat frafald. For områderne i Ishøj gælder det, at der er et flot ansøgningsmønster og en beægelse i optaget, som betyder at lidt flere blier optaget, mens lidt flere falder fra. For Urbanplanen gælder det, at der er et meget flot ansøgningsmønster til ungdomsuddannelserne, men at drengene ikke optages i høj nok grad. Det betyder i forhold til aktiitetsmønsteret bl.a., at der er en forholdsist la andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse. I Vollsmose i Odense ar der en høj søgning af ungdomsuddannelserne i 2013, men i ser et uheldigt fald på 10 procentpoint i Samtidig er der et lat optag, der, ligesom i flere af de andre områder, er ca. 20% laere end det nationale gennemsnit. En skæ aldersfordeling betyder, at der er forholdsis mange flere i grundskole, og at aktiitetstallene for gruppen derfor dårligt kan sammenlignes med det nationale gennemsnit. I Gellerup ed Aarhus ses en positi udikling i pigernes søgning til ungdomsuddannelser, samt et flot højt optag for både drenge og piger og en flot fastholdelsesgrad. Der synes dog endnu ikke at ære afsmitning på den samlede ungdomspopulation i sammenligning med det nationale gennemsnit. Af de kantitatie analyser kan der udledes følgende udfordringer: Der kan ære en udfordring ift. at få nok til at søge ind på ungdomsuddannelserne, ds. en motiationsindsats. Der, hor der er nok, der søger, ses nogle steder desærre en udfordring med optagelse. Dette skal undersøges nærmere i samarbejde med ungdomsuddannelserne og ejlederne i forhold til uddannelsesparathed. Der, hor der er et større optag, spores der ligeledes et større frafald, hilket fx kan skyldes, at der på uddannelserne ikke gøres nok for at fastholde de unge. Afslutningsis kan det konkluderes, at i ed hjælp af baseline og interentionsmålingerne har fået et billede af situationen i områderne, som har kunnet bruges til at tilrettelægge indsatsen. Omendt har man med målingerne ikke direkte kunnet spore en effekt af områdeindsatserne i forhold til søgning og fastholdelse. Det er på den måde ikke muligt at konkludere, at indsatsernes langsigtede mål er indfriet. Set i forhold til indsatsens rækkeidde og irkningstid, er det, i hert fald for de områder, som først ble opstartet i 2014, imidlertid slet ikke realistisk at spore en effekt allerede nu. I forhold til søgning og optag il det ære en stor fordel fremoer at laere en tættere opfølgning på enkelt indiider for at se på, om de der har æret en del af indsatserne faktisk ælger uddannelsesejen, og om de optages og gennemfører en uddannelse. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 76

77 10. Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel præsenteres først oerordnede konklusioner, dernæst konklusioner på metodenieau, områdeindsatser og forankring. Afslutningsist bringes ealueringens anbefalinger Oerordnede konklusioner Oerordnet kan det konkluderes: At langt de fleste mål på mellemlang sigt er indfriet ia indsatserne i de udalgte områder, og at det således kan konkluderes, at de forskellige indsatser bidrager til at højne de unges sociale, personlige og faglige kompetencer. At det ikke er muligt at aflæse effekter (langsigtede mål) i uddannelsesstatistikkerne i forhold til de unges søgning til og fastholdelse i uddannelser. Det skal dog understreges, at det heller ikke ar forenteligt at spore en effekt i uddannelsesstatistikkerne efter så relatit kort tid og med en så relati begrænset målgruppe, der står oerfor et konkret uddannelsesalg eller er i gang med en ungdomsuddannelse. At det må formodes, at styrkede sociale, personlige og faglige kompetencer hos de unge, der har deltaget i indsatserne, på sigt il føre til øget søgning og øget gennemførelse af ungdomsuddannelser. Denne formodning styrkes af resultaterne fra Intensie Vejledningsforløb i Fredericia og fra projektet Bænken til banen i Fredericia. Konklusioner på metodenieau I forhold til de enkelte metoder kan det konkluderes: At projekterne har æret udbytterige for dem, der har deltaget, og at de på forskellig is har bidraget til at højne de unges sociale, personlige og faglige kompetencer At det er afgørende, at der er mulighed for at tilpasse de anendte metoder til de lokale beho og til den specifikke målgruppe At de brugerinolerende elementer i indsatserne irker motierende og skaber ejerskab At der er beho for at understøtte det friillige arbejde professionelt Endidere kan det konkluderes: o At lynprojekterne gier et godt socialt, personligt og fagligt udbytte for de unge projektmagere, men at de professionelle efterspørger et løsere koncept o At forældreindsatsen gier et godt socialt og fagligt udbytte for de deltagende forældre o At der er gode erfaringer med arrangementer målrettet både forældre og unge, fordi disse skaber dialog og større forståelse på tærs af generationer o At læringsstils-tilgangen ser ud til at ære særlig irksom for den yngre målgruppe og for unge med indlæringsanskeligheder, men at det er irksomt at indtænke læring i mange forskellige aktiiteter afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 77

78 o At ung-til-ung metoder fremhæes som særligt irksomme af de deltagende unge o At intensie ejledningsforløb kan bidrage til arige forandringer for de unge når metoden tilpasses den specifikke målgruppe o At camp-lignende indsatser på skoler skal indtænkes i den kontekst, eleerne indgår i, for at opnå størst effekt o At der er beho for øget fokus på rekrutteringsstrategier særligt i tidspressede indsatser I forhold til områdeindsatser som metode kan det konkluderes, at: Det er lykkedes at skabe et uddannelsesrettet fokus i områderne frem for et fokus primært på job Der er som følge af områdeindsatserne sket et øget samarbejde mellem de forskellige ungeaktører i de udalgte boligområder, og det er lykkedes at skabe synergieffekter mellem indsatserne Der er dog yderligere potentiale i forhold til at opnå endnu større synergi mellem indsatserne i de enkelte områder, mens projekterne implementeres. At tænke på tærs af indsatserne har de fleste steder æret afhængigt af personsammenfald enten hos projektholder eller blandt styregruppemedlemmer. Særligt i de senest igangsatte områder har der ikke æret særligt stort fokus på, horledes de forskellige indsatser kunne profitere af hinanden og spille sammen. At et år er for kort tid til at gennemføre en områdeindsats I forhold til forankring kan det konkluderes, at: Det er lykkedes at forankre fokus på uddannelse blandt de lokale aktører og således bringe uddannelse på dagsordenen i de udalgteområder Det er lykkedes at forankre og/eller idereudikle hoedparten af indsatserne Der er imidlertid beho for at skrue op for det løbende fokus på forankring Medfinansiering er medirkende til at skabe ejerskab og inolering og understøtter dered forankringspotentialet 10.2 Anbefalinger På baggrund af oenstående konklusioner har ealuator udarbejdet en række anbefalinger, dels i forhold til områdernes idere forankring/idereudikling af indsatserne, og dels i forhold til udikling og implementering af lignende indsatser i andre områder. Det er igtigt at sikre den nødendige tilpasning af metoderne til lokale forhold og til de specifikke målgrupper At anende brugerinolerende elementer/metoder i indsatserne. Det irker motierende og skaber ejerskab. At sikre en tærorganisatorisk forankring af de enkelte metoder, så der sikres et indgående kendskab og gode kontaktflader til unge og forældre At time projektaktiiteterne, så der sikres optimale muligheder for deltagelse At hae fokus på at højne synergieffekterne i forhold til andre releante indsatser i det enkelte område og afdække, hordan indsatserne kan profitere af hinanden At undersøge, om der er beho for at afprøe mere familierelaterede indsatser med henblik på at sikre en mere direkte kobling mellem forældre og unge At målrette indsatserne både til drenge og piger og deres uddannelsesalg At skabe mulighed for en pulje til forankringsbistand, så projekter kan søge om ekstra ressourcer til forankringsaktiiteter f.eks. løbende beho for kompetenceudikling At følge indsatserne oer tid for bedre at kunne dokumentere indsatsernes effekter afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 78

79 11. Bilag 1: Socioøkonomisk beskrielse af de udalgte boligområder Haraldsgadekarteret Haraldsgadekarteret er det område, der afgrænses af Tagensej, Jagtej, Lersø Parkallé og banearealet ed Ringbanen mod nordest og hører til bydelen Ydre Nørrebro. Haraldsgadekarteret har fra 2007 til 2012 æret under områdefornyelse. Her tredje beboer i området har en anden etnisk baggrund end dansk, og karteret repræsenterer mere end 30 forskellige nationaliteter. I Haraldsgadekarteret bor der mennesker, heraf cirka børn og unge af beboerne bor i almene boligbyggerier, hilket sarer til ca. 45% af den samlede befolkning i karteret. I de almene boligbyggerier udgør børn og unge en stor andel af beboerne (40% mod 17% i kommunen i gennemsnit). Haraldsgadekarteret bebos i høj grad af familier med mange børn, idet det gennemsnitlige antal personer pr. husstand er 2,8 mod 1,8 personer i gennemsnit i Københans Kommune. Andelen af indandrere og efterkommere af indandrere udgør 72% i de almene boligbyggerier. Denne andel er markant højere end andelen i kommunen som helhed, der udgør 19%. Andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet singer mellem 40% og 60% for de almene boligforeninger. Dette afspejler sig også i, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er la blandt beboerne i de almene boligforeninger. Den gennemsnitlige bruttoindkomst arierer mellem knap kr. i Lejerbos afdeling og næsten kr. i AAB s afdeling, hilket er æsentligt laere end den gennemsnitlige bruttoindkomst i Københans Kommune. Oerordnet set er der tale om et karter med en oerrepræsentation af børnerige familier med lae indkomster og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. En meget stor andel af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Korskærparken og Sønderparken Indsatserne i Fredericia tager udgangspunkt i de to områder Korskærparken og Sønderparken. Korskærparken er beliggende i den estlige del af Fredericia by ca. to km fra centrum. Korskærparken fremstår som et samlet boligområde omkranset af Korskærej mod syd og øst og Ullerupdalej mod nord og est. Mod syd ligger et erhersområde med detailhandel (f.eks. Føtex og Lidl) og forskellige typer af irksomheder, et parcelhuskarter og boligområdet Sønderparken. Mod nord og est ligger en golfbane. Nordøst for Korskærparken ligger Al léskolen, den lokale folkeskole, og øst for Korskærparken ligger et parcelhuskarter. Korskærparken har 23,5% indandrere og/eller efterkommere af indandrere. Gennemsnittet i Fredericia kommune er 7,2%. 16,5% af de skattepligtige personer oer 15 år er uden for arbejdsmarkedet i Korskærparken mod 8,5% i kommunen i gennemsnit. Det il sige, at der er 94% flere uden for arbejdsmarkedet i Korskærparken end i resten af kommunen. 52,63% af de skattepligtige personer i Korskærparken har en bruttoindkomst i 2006 på kr. Til sammenligning er gennemsnittet i Kommunen blot 31%. Sønderparken grænser op til Korskærparken og har 800 lejemål fordelt på fem boligafdelinger. 16,34% af husstandene i Sønderparken er beboet af indandrere el ler efterkommere af indandrere (det il sige, at der er lidt oer dobbelt så mange husstande med indandrere som gennemsnittet i kommunen). 27,37% af befolkningen er børn og unge under 18 år. Til sammenligning udgør børn og unge samlet set 22,5% i kommunen. 15,1% af husstandene i Sønderparken består af enlige forsørgere med børn. Kommunens gennemsnit er 5,9%, hilket il sige, at der er ca. 2,5 gange så mange enlige forsørgere i Sønderparken som i Fredericia kom mune i gennemsnit. Der er 17% af de skattepligtige beboere på 15 år og deroer i Sønderparken, som er uden for erher. Kommunens gennemsnit er 8,5%. Der er altså dobbelt så mange uden for erher i Sønderparken, som der er gennemsnitligt i Fredericia kommune. Oerordet set er der således tale om to områder i Fredericia, der er kendetegnet ed en højere repræsentation af familier med anden etnisk baggrund end dansk, med lae indkomster og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 79

80 Urbanplanen og Sundholmskarteret Urbanplanen er beliggende øst for Røde Mellemej/Amagerfælledej i bydelen Vestamager i Københans Kommune. Området afgrænses endidere af Brydes Allé , Nålemagerstien, Hattemagerstien, Kuremagerstien, Peder Lykkesej , Urmagerstien, Amagerfælledej , Lygtemagerstien, Stolemagerstien, og Hjulmagerstien. Urbanplanen er et af Danmarks største sammenhængende almene boligområder. Der bor ca beboere i Urbanplanen fordelt på 5 selstændige boligafdelinger, Hørgården 1, Hørgården 2, Remiseænget Nord, Remiseænget Vest, Remiseænget Øst og Dyekeænget. Godt haldelen af beboerne er indandrere og efterkommere og repræsenterer 60 forskellige nationaliteter. I Urbanplanen er der ligeledes markante forskelle i aldersfordeling sammenlignet med Københans Kommune. Andelen af 7-17-årige er 16,5%, hilket er dobbelt så mange som i Københans Kommune som helhed, hor andelen er ca. 8%. Andelen er beboere i aldersgruppen år, som står uden for arbejdsmarkedet, ligger mellem 30% og 50% afhængig af boligafdeling. Til sammenligning er andelen 20% i Københans Kommune. Gennemsnitsindkomsten i Urbanplanen ligger mellem kr. og kr., hilket er lat sammenlignet med Københans Kommune, hor gennemsnitsindkomsten er ca kr. Dette afspejler sig i, at 50% af beboerne kun har en grundskoleuddannelse, hilket er markant højere end Københans Kommune, hor andelen er 30%. Sundholmskarteret ligger tæt op ad Urbanplanen og adskilles af Peder Lykkesej. De andre afgrænsende eje er Amagerbrogade, Englandsej, Brydes Allé, Amager Fælledej og Hollænderdybet. Der bor omkring mennesker i dette område, horaf bor i almene boliger. Der er 22 almene boliger, horaf 14 indgår i den nystartede helheldsplan (1. januar 2014). I helhedsplanen er bl.a. trygheden i fokus, da en triselsundersøgelse har ist, at næsten haldelen af beboerne finder det utrygt at beæge sig udendørs efter nattens frembrud. Det kan siges at ære en afspejling af, at oer en tredjedel af beboerne har opleet hærærk på deres ejendele eller de bygninger, de bor i, indenfor det seneste år. Ligesom i Urbanplanen er aldersfordelingen markant anderledes end kommunegennemsnittet, fx ligger andelen af 7-17 årige mellem 18-26%, altså oer dobbelt så mange, og i enkelte afdelinger tre gange så mange, som i Københans kommune. I enkelte afdelinger er arbejdsløsheden 9-11%, hilker ligeledes er markant højere end i Københans kommune som helhed, hor tallet kun er 3%. Det skal også nænes, at andelen af enlige med børn ligger mellem 18-29% i de forskellige afdelinger, hilket er æsentlig højere end gennemsnittet for Københans Kommune (6%). Ligesom i Urbanplanen er Sundholmkarteret også karakteriseret ed lae indkomster og mange indandrere/efterkommere. Vejleåparken og Vildtbanegård Boligområdet Vejleåparken ligger i Ishøj og består af 1800 boliger, horaf 450 er ungdomsboliger, som alle er administreret af boligafdelingen AAB, afd. 55. Der er 4921 beboere i området. Området er geografisk afgrænset af Ishøj Søej og Ishøj Stationsej. På den anden side af stationen ligger CPH West og det mindre boligområde Vildtbanegården. Andelen af indandrere og efterkommere er 60,3%. De største etniske grupper i boligområdet er indandrere og efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Bosnien. 28,4% af beboerne er unge under 17 år. Andelen af personer i alderen år, der er uden for arbejdsmarkedet, er 30,5%, og den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger på kr. 63% af beboerne har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse, mens der i Ishøj kommune er 70% af en ungdomsårgang, som får en ungdomsuddannelse. Vildtbanegården ligger tæt op ad Vejleåparken, og de to afgrænses geografisk af Ishøj Stationsej. Der bor lidt oer 2000 personer i boligområdet, horaf ca. 34% er indandrere/efterkommere. Området har følgende karakteristika: Uddannelsesnieauet er lat, da ca. 50% kun har en grundskoleuddannelse (eller uoplyst). Andelen af ledige er ca. 7% for hele boligområdet, mens den er oer 12% for indandrere/ efterkommere, hilket er relatit højt ift. Københans kommune, hor ledigheden er på 3%. Andelen af enlige forsørgere er ca. 26%, hilket igen er relatit højt ift. Københans kommunes gennemsnit på 6%. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 80

81 Vollsmose Vollsmose er en bydel i Odense som ligger godt 3 km nordøst fra centrum langs Odense Å mod Odense Fjord. Vollsmose består af almene lejeboliger, som huser beboere på 2 km2. Boligerne ejes af de tre boligforeninger Højstrup Bolig, OAB og Fyns Almennyttige Boligselskab. Sammenlignet med resten af Odense kommune er befolkningstætheden meget høj i området, 4520 indb./km2 i Vollsmose mod kun 630 indb./km2 i kommunen. Andelen af indandrere og efterkommere af indandrere udgør 71%. Til sammenligning udgør andelen i Odense kommune 14%, mens andelen for almene boligområder oerordnet ligger på 25%. En stor andel af beboerne er unge under 17 år (37,1% mod 20,1% i Odense kommune). Andelen af børn af enlige forsørgere er ligeledes markant højere end i Odense kommune (36% mod 20%). Vollsmose bebos i høj grad af familier og enlige med mange børn. F.eks. er andelen af hustande med 3 eller flere børn 14% i Vollsmose mod kun 3% i Odense kommune. Andelen af personer i alderen år, der er uden for arbejdsmarkedet, er 54,8%. Dette afspejler sig også i, at den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger på kr., samt at 66% af beboerne kun har grundskolen samt et. en gymnasieuddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse. Gellerupparken og Toeshøj Gellerupparken og Toeshøj er Danmarks største boligafdeling og hører under Brabrand Boligforening. Boligblokkene i områderne rummer boliger og ca beboere. Andelen af indandrere og efterkommere udgør 79,4%. Der bor godt 80 forskellige nationaliteter i området, horaf de største indandrergrupper er fra Libanon (32,9 %), Somalia (13,5 %), Tyrkiet (7,1 %) og Kuwait (6,6 %). Andelen af beboere under 17 år er 39%. Til sammenligning er andelen i Århus kommune 21%, altså er andelen næsten dobbelt så stor i de 2 områder. Andelen af beboere i alderen år, der er uden for arbejdsmarkedet, er 50,9%. Dette afspejler sig også i, at den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger på kr., samt at 66,8% af beboerne kun har grundskolen samt et. en gymnasieuddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse. Oerordnet set er der tale om et boligområde i Aarhus, der er kendetegnet ed en højere repræsentation af familier med anden etnisk baggrund end dansk og en høj koncentration af unge. Områdets beboere har endidere laere indkomster og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end gennemsnitligt i Aarhus Kommune. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 81

82 12. Bilag 2: Forskningsdesign Projekt Indlæring og idræt Projektet ble afiklet på Abildgårdskolen i Odense og Ullerup Bæk skolen afdeling Nørre Allé i Fredericia i perioden primo marts til december Projektet har inoleret eleer fra 7. Klassetrin på de to skoler mere specifikt 5 klasser fra Abildgårdskolen og 3 klasser fra Ullerup Bæk skolen, i alt 175 børn. De inolerede lærerteams på de to skoler forestod afiklingen af det planlagte forløb inolerende mate ma tikunderisning og idrætsaktiiteter for de deltagende eleer. Rammerne for og udformningen af matematikunderisningen og de planlagte idrætsaktiiteter ble aftalt i fællesskab. Personale fra Kø benhans Uniersitet forestod afiklingen af de planlagte boglige, idrætslige og neuropsykologiske under søgelser. I datamateriale optræder de deltagende eleer i anonymiseret form og projektmedarbejderne fra KU idste ikke hilke børn, der ar i hilke grupper undersøgelsen ar med andre ord enkeltblindet. Rammerne for forløbet ar, at eleerne 4 dage om ugen startede dagen med 60 minutters ma te matik underisning. For 1/3 af eleerne fulgte herefter 30 minutters praktisk idræt/beægelses ak tiiteter, horaf 15 min skulle ære med pulsen op /høj intensitet. Beægelsesaktiiteterne hade to for mål: At hae det sjot med beægelse og at få pulsen op. Aktiiteterne ar her gruppeaktiiteter i form af hold - spil, boldspil og lege, cirkeltræning og boksning. På her af ugens 4 projektdage gennemførtes en ny ak tiitet, og aktiiteterne endte herefter tilbage en uge senere os. for at hae adspredende aktiiteter. En anden tredjedel af de deltagende eleer gennemførte de samme idrætsaktiiteter blot ca. 3,5 timer senere på dagen, og den resterende tredjedel af de deltagende eleer hade ikke ekstra idrætsaktiiteter i pro jektperioden. Børnene ble fordelt i de 3 grupper ed balanceret lodtrækning. Inden og efter projektperioden med ekstra idrætsaktiiteter medirkede de deltagende eleer i tests på 3 for skellige dage. Dag 1 gennemførte eleerne en løbetest med det formål at bestemme deres kondital, og de besarede et spørgeskema omkring deltagelse i idræts- og motionsaktiiteter i og uden for skolen med det formål af indsamle iden om deres generelle aktiitetsnieau, hor glade de ar for idræt og beægelse m. På de ørige testdage gennemførte børnene en matematikprøe og dierse neuropsykologiske tests, inkl. tests af flere typer hukommelse, ene til hurtig problemløsning, opmærksomhed, reaktionsene, samt isio-spatiel og motorisk indlæring m. Enkelte deltagende eleer ar ikke uentet fraærende på nogle testdage og under projektperioden, men det lykkedes at indsamle målinger for næsten alle deltagere i de respektie tests, altså hade pro jek tet en meget høj deltagelse. Efter projektperioden med ændret matematikunderisning og ekstra idrætsaktiiteter gennemførtes medio maj endnu en runde tests med samme indhold som beskreet oenfor samt en besarelse af spørgsmål omkring, hordan eleerne hade opleet forløbet. På begge de inolerede skoler fungerede setup et omkring tests samt afikling af matematik og be ægelses aktiiteter glimrende (ealueret både af de inolerede lærerteams og KU), men det skal bemærkes, at det indledningsist kræede en del logistik og arbejdsindsats at afikle aktiiteterne for de 3 grupper. afsluttende rapport: ealuering af brug for alle ungesområdeindsats side 82

83 13. Bilag 3: Forandringsteorier på områdenieauer Forandringsteori på områdenieau - Haraldsgadekarteret Forandringsteori på områdenieau Haraldsgade Karteret INPUT AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING Beskrielse af de ressourcer der er tilgængeli- ge fra x boligområde og aktørerne. Følgende parametre tænkes med: - medfinansieringskapaciteten - antal aktører i området (potentielle samar- bejdspartnere direkte og indirekte) - friillighed i området - eksisterende aktiiteter med uddannelsesfo- kus og koordinering af disse - medarbejderressourcer hos aktørerne - bindinger på aktørerne (fx kommunale handlingsplaner m.) Finansiering af område indsatsen BFAU: kr. Samarbejdspartnere: kr. Samlet: Forældre indsats Finansiering BFAU kr. Medfinansiering kr. Lynprojekter kr. Akti læringsrum kr. BFAU- samarbejdsprojekter og BFAU- aktiiteter i området, herunder: - eksisterende aktiiteter og netærk BFAU tilkobles - netærksmøder, BFAU- deltagelse i di. konferencer, møder, seminarer i områderne m. - kommunikationsaktiiteter (fx nyheder på bfau.dk, lokale medier m.) Projekter Forældreindsats Dialogbaserede oplæg for mødre og fædre En til en ejledning Uddannelsesbazar Målbare output af aktiiteterne i området med den brede pensel, herunder: - samlet antal unge og forældre indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktører, foreninger og netærk indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktiiteter Primære deltagere Forældreindsats 58 forældre og 40 unge i alt til ar- rangementer Til uddannelsesbasaren deltog 100 forældre og unge. 13 aktiiteter bestående af for- skellige dialogoplæg, informations aftener m. 1 lokal studenterfest 1 uddannelsesbasar Effekt af BFAU- indsatsen ift. forankring. Helt kort beskrielse af de æsentligste elementer i projekternes forankringsstrategier, herunder et fokus på: - finansieringsmuligheder - antal aktører der løfter forankringen - samspil mellem projekterne og hor de kan understøtte hinanden forankringsstrategisk - andre releante Forældreindsats: Forældreindsatsen er bleet forankret i helhedsplanen efter samarbejds- periodens ophør. Der er etableret et friilligt forældrenetærk bestående af 6-7 forældre, som i samarbejde med en af de boligsociale medarbejder, står for arrangementer for lokalområdets ørige forældre i Forældrecaféen. Der kommer et sted mellem forældre til de respektie arrangementer. Fokus på social, personlig og faglig foran- dring for målgrupperne i x område. Hilke forandringer på langt sigt, med ud- gangspunkt i den samlede BFAU- indsats kan skabes i området? Særligt henblik på: - øget indsigt i ungegruppen i området - Styrket fokus på uddannelsesfremmende aktiiteter. - Styrket samarbejdet mellem RCYN og UU Københan - styrket fokus på forældreinddragelse - Styrkelse af friillighedskulturen i forhold til områdets egne unge - styrket netærk mellem aktører fra boligom- råderne Gellerup, Vejleåparken, Vollsmose, Urbanplanen og Haraldsgade karteret. - Styrket projektledelseskulturen - Udikling af Ung til Ung model i RCYN - Udikling af ung til ung koncept i BFAU Unge uddannelsesambassadør Finansiering BFAU kr. Medfinansiering kr. Hem il Boss Finansiering: BFAU kr. Medfinansiering: kr. Primære samarbejdspartnere: - Ressource Center Ydre Nørrebro (RCYN) - Ungdommens Uddannelsesejledning Københan - Områderløft i Haraldsgade Kt. - Boligsocial Helhedsplan i Aldersrogade Sekundære samarbejdspartnere: Klosterængets heldagsskole Lynprojekter Ungeråd uddeler støtte til uddan- nelsesprojekter Unge gennemfører kompetence- udiklingsforløb unge ansøger og gennemføre lyn- projekter for andre unge Akti læringsrum Friillige ansatte gennemfører kompetenceudiklende kurser med fokus på iden om målgrup- pen og læringsstile Udikling af RCYNs fysiske stu- diemiljø i dialog med unge og de friillige Workshops for unge edr. læ- ringsstile Lynprojekter 20 lynprojekter gennemføres 35 unge blier bedre til at skrie projektansøgninger 70 projekt deltagere får øget i- den/interesse for en uddannelse Akti læringsrum 40 ansatte og friillige har æret på kursus i læringsstile. 15 primær nye friillige har æret på et brush- up kursus i lærings stile. 47 unge har fået afdækket deres læringsstile unge benytter akti læ- ringsrummet mindst 2 gang om ugen Lynprojekter Lynprojekter blier forankret i Ressource Center Ydre Nørrebro (RCYN) Akti læringsrum Akti læringsrum blier forankret i Ressource Center Ydre Nørrebro (RCYN) Eksisterende aktiiteter: Antal af unge i BFAUs målgruppe i området: 2000 børn og unge bor i Haraldsgade Kt. Unge uddannelsesambassadører Workshop for friillige og ansatte Kompetenceudiklende forløb for unge Uddannelsesambassadører yder ejledning Unge Uddannelsesambassadør 19 uddannede uddannelsesam- bassadører - 12 drenge og 7 piger 5 Underisningsmoduler 5 Opfølgningsmoduler Karrieredag Velgørenhedsarrangement Udiklingsophold Afikling af socialt ansar Ministerbesøg Unge Uddannelsesambassadør Unge Uddannelsesambassadør blier foran- kret i Ressource Center Ydre Nørrebro Hem il ære Boss? Workshop for og med de unge Andre BFAU- aktiiteter Uddannelsesbasar Hem il Boss? 32 unge deltog til sele work- shoppen deraf ar 28 drenge med forældre af anden etniske oprin- delse end dansk. 5 unge deltog i styregruppen og afiklede workshoppen Hem il ære Boss Projektet ar ment som et udiklingsprojekt ift. - irker ung til ung modellen og hade intet fokus på forankring. Kommunikationsaktiiteter unge uddannelsesambassadø- rer fik ministerbesøg Til netærksmøde med aktører i Brug for alle unge 3 dages aktiiteter i efterårsferie, som har fokus på uddannelse, mødet med irksomhe- der og seludikling. Dag 1: Boss dag, ledelse af selle- delse Dag 2: Virksomhedsdag Dag 3: Seludikling Faste udiklingsmøder og ealue- ringsmøder med brugerne Ungehøring som opstart på pro- cessen

84 Forandringsteori på områdenieau - Korskær- og Sønderparken (1/2) Forandringsteori på områdenieau Korskær- og Sønderparken INPUT AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING Beskrielse af de ressourcer der er tilgængelige fra x boligområde og aktørerne. Følgende parametre tænkes med: - medfinansieringskapaciteten - antal aktører i området (potentielle samarbejdspartnere direkte og indirekte) - friillighed i området - eksisterende aktiiteter med uddannelsesfokus og koordinering af disse - medarbejderressourcer hos aktørerne - bindinger på aktørerne (fx kommunale handlingsplaner m.) Finansiering af område indsatsen BFAU: kr. Samarbejdspartnere: kr. Samlet: Primære samarbejdspartnere Fra bænken til banen Ullerupbæk skolen afd. Nørre Allé IBC fredericia EUC Fredericia 10 Klassecentret Fredericia Finansiering: BFAU Medfinansiering: Lynprojekter Fredericia Ungdomsskole Ullerupbæk skolen afd. Nørre Allé Ungdomsklubberne (Finansiering: BFAU: kr./ medfinansiering: kr.) ilab Helhedsplanen Sønder- og Korskærparken (Finansiering: BFAU: kr./ medfinansiering: kr.) Intensi ejledning UU lillebælt Finansiering BFAU Medfinansiering BFAU-samarbejdsprojekter og BFAUaktiiteter i området, herunder: - eksisterende aktiiteter og netærk BFAU tilkobles - netærksmøder, BFAU-deltagelse i di. konferencer, møder, seminarer i områderne m. - kommunikationsaktiiteter (fx nyheder på bfau.dk, lokale medier m.) Projekter Fra bænken til banen Organisering og kordinerende aktiiteter 4 timers træning pr. uge 2 sociale aktiiteter pr. md. Deltagerrekruttering Kompetenceudikling af målgruppen Lynprojekter Etablering af ungeudalg 6-9 unge Rekruttering af projektrådgiere Ugentlige Projektcafeer Afholdelse af 3 projektworkshops Intensi ejledning 20 Frontmedarbejdere fra forsk. institutioner deltager i Train the Trainer Planlægning og afikling af 1. intensie forløb Målbare output af aktiiteterne i området med den brede pensel, herunder: - samlet antal unge og forældre indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktører, foreninger og netærk indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktiiteter Primære deltager Fra bænken til banen Projektstyring og rollefordeling 20 unge deltager i projektet De deltagende eleer styrkes, fastholdes, inkluderes Bedre fysisk form og øget sundhed hos deltagerne Afklaring og karriereplaner for de unge Lynprojekter Ungeudalget klædes på til at behandle indkommende ansøgninger samt udikler PR-strategi Rekruttering af minimum 7 friillige Projektgrupper deltager gennemsnitsligt i 2,5 projektcaféer. - - Oer 50% opnår støtte Mindst 150 unge hører om Lynprojekter. Mindst 30% af deltagerne arbejder idere med deres idéer til projekt-cafeer. Mindst 2 puljeansøgninger/ws. Lokale uddannes i ft. workshops Intensi ejledning Unge isiteres Udalgte frontmedarbejdere planlægger 1. forløb Udalgte frontmedarbejdere klædes yderligere metodisk på og planlægger 2. forløb Effekt af BFAU-indsatsen ift. forankring. Helt kort beskrielse af de æsentligste elementer i projekternes forankringsstrategier, herunder et fokus på: - finansieringsmuligheder - antal aktører der løfter forankringen - samspil mellem projekterne og hor de kan understøtte hinanden forankringsstrategisk - andre releante Fra bænken til banen Projektet iser gode resultater og forentes forankret aug deltager gennemfører første år 66% påbegynder ungdomsuddannelse Forankring igennem fast samarbejde med Fredericia Kommune Lynprojekter Ungdomsskolen afsætter midler af til en lynpulje, og samtidig sikre forankring på alle folkeskolerne i de i fire matrikler i Fredericia. Lynprojektet forankres blandt lærerene og i ungemiljøerne på skolen. Intensi ejledning Projektet er bleet formet sådan at det kan bruges fast i UU Lillebælt, som et produkt jobcentret tilkøber Fokus på social, personlig og faglig forandring for målgrupperne i x område. Hilke forandringer på langt sigt, med udgangspunkt i den samlede BFAU-indsats kan skabes i området? Særligt henblik på: - styrkede aktørnetærk - styrket samarbejde på tærs af boligsociale, institutionelle og friillige aktører(tærorganisatorisk) - nye samarbejdskonstellationer - nye netærk mshp. forældrenetærk og ungeudalg - styrkelse af friillighedskulturen - øget indsigt i ungegruppen i området -Styrket fokus på uddannelsesfremmende aktiiteter. - Styrket samarbejdet mellem Ungdomsskolen, Ullerupbækskolen, Ungdomsklubberne, helhedsplanen m.fl. -Styrkelse af friillighedskulturen i forhold til områdets egne unge - styrket netærk mellem aktører fra boligområderne Gellerup, Vejleåparken, Vollsmose, Urbanplanen og Haraldsgade karteret. - Styrket projektledelseskulturen - Styrket lokalt samarbejde mellem institutioner og erhersliet -Bedre lokal koordinering af indsatser tilrettet de unge

85 Forandringsteori på områdenieau - Korskær- og Sønderparken (2/2) Forandringsteori på områdenieau Korskær- og Sønderparken Eleer bygger bro EUC Fredericia IBC Fredericia Ullerupbæk skolen afd. Nørre Allé Finansiering BFAU Medfinansiering Sekundære samarbejdspartnere Kraftwerket Red Barnet Ungdom ALAVO Klub Korskær Fredericia Bibliotek Opgang 2 teateret Frontmedarbejdere deltager i kurset Kogniti lisejledning Planlægning og afikling af 2. intensie forløb Eleer bygger bro Samarbejdsinstitutionerne planlægger og koordinerer Beskrielser af aktiiteter planlægning og afikling af to emneuger Ullerupbækskolens afd. Nørre Allé unge friillige gier lektiehjælp og arrangerer sociale aktiiteter i ilab ilab Rekruttering af friillige lektiehjælpere Arrangere et åbningningsarrangemet for lektiecaféen 20 friillige og ansatte gennemgår et kompetenceforløb om læringsstile Indgåelse af samarbejde med lokale skoler og foreninger edr. lektiecaféen. Fastholdelse af de friillige lektiehjælpere Ikke-uddannelsesparate unge gennemgår et intensit ejledningsforløb Eleer bygger bro ilab Etablering af stærkt netærk mellem samarbejdsinstitutionerne manual udformes og gøres tilgængelig ung-til-ung underisning i skolen Brugere af ilab får iden om uddannelse samt ele-tilelerelationer ia de unge friillige 20 unge opleer bedre trisels i skolen 30 unge fra Ullerupbækskolen Nørre Allé blier ia tests gjort beidste om egne læringsstile, egen trisel. 30 unge ed, had de gør, når noget går galt i forhold til lektielæsningen i form af redskaber og ærktøjer som de kan gøre brug af. 20 friillige udikler læringsstilsmaterialer og øelser Eleer bygger bro Ung til Ung underisning har stor succes på Ullerupbækskolen. Det er i støbeskeen, at det skal køre fast de næste to år som et samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. ilab Helhedsplanen Sønder- og Korskærparken har indskreet ilab i deres nye helhedplan og sikre dermed forankring af projektet. Herudoer il der forsat ære et samarbejde om at rekruttere friillige lektiehjælpere EUC- og IBC Fredericia.

86 Forandringsteori på områdenieau - Urbanplanen og Sundholmskarteret (1/2) Forandringsteori på områdenieau Forandringsteori Korskær- og på Sønderparken områdenieau Urbanplanen og Sundholmskarteret INPUT AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING Beskrielse af de ressourcer der er tilgængelige fra x boligområde og aktørerne. Følgende parametre tænkes med: - medfinansieringskapaciteten - antal aktører i området (potentielle samarbejdspartnere direkte og indirekte) - friillighed i området - eksisterende aktiiteter med uddannelsesfokus og koordinering af disse - medarbejderressourcer hos aktørerne - bindinger på aktørerne (fx kommunale handlingsplaner m.) Finansiering af område indsatsen BFAU: kr. Samarbejdspartnere: kr. kr. Samlet: kr. Primære samarbejdspartnere: Fra UEA bænken for forældre til banen Ullerupbæk Den boligsociale skolen helhedsplan afd. Nørre i Allé Sundholmskarteret fredericia IBC EUC Partnerskabet, Fredericia den boligsociale helhedsplan 10 i Urbanplanen Klassecentret Fredericia Ungdommens Uddannelsesejledning Finansiering: Københan BFAU Medfinansiering: Finansiering: BFAU kr. Medfinansiering: kr. Lynprojekter Fredericia Ungdomsskole Ullerupbæk skolen afd. Nørre Allé Ungdomsklubberne Mobile Byrum m. lynprojekter Partnerskabet, den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen (Finansiering: Den boligsociale BFAU: helhedsplan kr./ i Sundholmskar-teret kr.) medfinansiering: Amager Vest Lokaludalg Områdeløft Sundholmskarteret ilab Helhedsplanen Sønder- og Korskærparken Finansiering: BFAU kr. (Finansiering: Medfinansiering: BFAU: kr. kr./ medfinansiering: kr.) Læringsakademi for drenge Intensi Højdeangens ejledning Skole UU lillebælt Finansiering: BFAU kr. Finansiering Medfinansiering: BFAU kr. Medfinansiering Unge Kulturpiloter Partnerskabet, den boligsociale helhedsplan BFAU-samarbejdsprojekter og BFAUaktiiteter i området, herunder: - eksisterende aktiiteter og netærk BFAU tilkobles - netærksmøder, BFAU-deltagelse i di. konferencer, møder, seminarer i områderne m. - kommunikationsaktiiteter (fx nyheder på bfau.dk, lokale medier m.) Projekter Fra bænken til banen Organisering og kordinerende UEA for forældre aktiiteter 4 -Dialogbaserede timers træning oplæg pr. uge for forældre 2 sociale aktiiteter pr. md. Deltagerrekruttering -Uddannelsesbasar Kompetenceudikling af målgruppen Etablering af forældrenetærk Mobile Byrum m. lynprojekter Nedsættelse af ungeudalg Lynprojekter Etablering -Ungeudalget af ungeudalg afprøer projektfaser 6-9 unge Rekruttering af projektrådgiere Ugentlige Projektcafeer Mobile byrum afholdes med mindst 10 unge Afholdelse af 3 projektworkshops -Udikling af PR-strategi Lynprojekter ealueres Læringsakademi for drenge For lærere: 2 dages træning for 5 medarbejdere forud for forløbet. 4 ugers træning i forb. med afikling af læringsakademiet For eleer: læringsforløb udmøntet som 4 ugers onsite Intensi ejledning 20 dagscamp Frontmedarbejdere fra forsk. institutioner Aktiiteter i forb. deltager med i idende- Train the ling Trainer til de ørige lærere, med afsæt i resurcecentret og afikling (herunder af 1. in- Planlægning tensie forsøgsklasser forløb samt task force) Målbare output af aktiiteterne i området med den brede pensel, herunder: - samlet antal unge og forældre indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktører, foreninger og netærk indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktiiteter Primære deltagere Fra bænken til banen UEA for forældre: Projektstyring og rollefordeling 20 7 arrangementer unge deltager i for projektet forældre De 50 forældre deltagende eleer styrkes, fastholdes, 5-10 i forældrenetærket inkluderes Bedre fysisk form og øget sundhed hos deltagerne Afklaring og karriereplaner for de unge Mobile byrum m. lynprojekter: 3 workshops 12 projektcaféer Lynprojekter 46 lynprojekt ansøgninger udar- Ungeudalget klædes på til at bejdet behandle indkommende ansøgninger samt udikler PR-strategi 21 Lynprojekter er afiklet 30 unge i kompetenceløft Rekruttering af minimum 7 friillige 150 deltagere i mb. Projektgrupper 5 skoler/klubber/tilbud deltager gennemsnitsligt i 2,5 projektcaféer. - - Oer 50% opnår støtte Mindst 150 unge hører om Lynprojekter. Mindst 30% af deltagerne arbejder idere med deres idéer til Læringsakademiet projekt-cafeer. for drenge: Mindst Indledende 2 puljeansøgninger/ws. træning af 4 medarbejdere uddannes (lærere + i pædagoger) ft. workshops Lokale 4 ugers intensit læringsforløb Intensi ejledning 30 drenge 4 medarbejdere Unge isiteres Udalgte frontmedarbejdere planlægger 1. forløb Udalgte frontmedarbejdere klædes yderligere metodisk på og planlægger 2. forløb Effekt af BFAU-indsatsen ift. forankring. Helt kort beskrielse af de æsentligste elementer i projekternes forankringsstrategier, herunder et fokus på: - finansieringsmuligheder - antal aktører der løfter forankringen - samspil mellem projekterne og hor de kan understøtte hinanden forankringsstrategisk - andre releante Fra bænken til banen Projektet iser gode resultater og forentes UEA for forældre Uddannelsesbasaren forankres i UU-Kbh., og forankret aug deltager gennemfører første år det friillige forældrenetærk forankres i et samarbejde mellem de to boligsociale helhedsplaner 66% i lokalområdet. påbegynder ungdomsuddannelse har styrket samspillet og Forældreindsatsen samarbejdet Forankring mellem de igennem lokale folkeskoler, fast samarbejde helhedsplaner med Fredericia og UU-Kbh. de boligsociale Kommune Mobile Byrum med lynprojekter Projektet er bleet forankret ed, at flere af samarbejdsaktørerne har afsat nye økonomiske midler til både at sikre finansiering af Lynprojekter en projektlederstilling samt lynpuljen. Ungdomsskolen Projektet er endidere afsætter bleet midler indskreet af til en som lynpulje, aktiitet og i helhedsplanerne samtidig sikre forankring Sundholms på alle folkeskolerne Kt. og Urbanplanen, i de i fire Amager matrikler Vest i Fredericia. Lokal Lynprojektet Udalg og Københans forankres blandt Kommunes lærerene Sikker og By i ungemiljøerne program. Herudoer på skolen. forsøges Amager Øst Lokal Udalget at blie inddraget i et samarbejdet, således at den geografiske afgrænsning for det nuærende projekt i lokalområdet udides til at ære til glæde for hele Amager. Læringsakademi for drenge De deltagende lærere og pædagoger har opnået iden om planlægning og afikling af intensie læringsforløb og de forskellige medarbejderfunktioner og redskaber, der er Intensi knyttet hertil. ejledning Lærernes metodiske iden Projektet samles i skolens er bleet ressourcecenter formet sådan at og det bruges kan i bruges en Task fast force-strategi, i UU Lillebælt, hor som lærerne et produkt idendeler og superiserer tilkøber i skolens organisation. jobcentret Enkelte af de anendte redskaber, fx brugen af cubrics, systematiseres og indarbejdes i skolens arbejde med den kommende folke- Fokus på social, personlig og faglig forandring for målgrupperne i x område. Hilke forandringer på langt sigt, med udgangspunkt i den samlede BFAU-indsats kan skabes i området? Særligt henblik på: - styrkede aktørnetærk - styrket samarbejde på tærs af boligsociale, institutionelle og friillige aktører(tærorganisatorisk) - nye samarbejdskonstellationer - nye netærk mshp. forældrenetærk og ungeudalg - styrkelse af friillighedskulturen - Øget indsigt i ungegruppen i området (udskolingseleer - Samarbejdet øget indsigt i mellem ungegruppen helhedsplanerne i området styrkes -Styrket fokus på uddannelsesfremmende -Samarbejde aktiiteter. styrkes gennem flere aktører i lynprojekter - Styrket samarbejdet (Områdeløft, mellem helhedsplanerne, Ungdomsskolen, Ullerupbækskolen, Vest lokaludalg, Ungdomsklubberne, Sikker By). Amager - helhedsplanen Styrket fokus på m.fl. det uddannelsesfremmende, -Styrkelse bl.a. af i friillighedskulturen aktiiteter. i forhold - til Styrkelse områdets af egne ung-til-ung-metoden. unge - Styrkelse styrket netærk af friillighedskulturen mellem aktører fra i forhold boligområderne områdets Gellerup, egne unge. Vejleåparken, Vollsmo- til - se, Styrket Urbanplanen fokus på og forældremålgruppen Haraldsgade karteret. - Styrket UU mere projektledelseskulturen synlig i lokalområdet - Styrket flere unge lokalt til kulturarrangementer samarbejde mellem institutioner og erhersliet -Bedre lokal koordinering af indsatser tilrettet de unge

87 Forandringsteori på områdenieau - Urbanplanen og Sundholmskarteret (2/2) Forandringsteori på områdenieau Urbanplanen og Sundholmskarteret i Urbanplanen Ørestad og Solang biblioteker Amager Vest Lokaludalg Statens Kunstfond Finansiering: BFAU kr. Medfinansiering: kr.. Sekundære samarbejdspartnere: True North Amager Fælled Skole Sikker By Københan Dyekeskolen Peder Lykke Skolen Andre? Medarbejderinolering i de forskellige indsatser? Eksisterende aktiiteter: Mobile Byrum Børne Kulturpiloter Uddannelsesbasaren Karrierebiblioteket Antal af unge i BFAUs målgruppe i området: Ørige kommentarer: Manglende fokus på det uddannelsesfremmende. Godt netærk. Samarbejdet mellem de to helhedsplaner ikke så udiklet. Udfordring for skolerne med ny ungegruppe. Unge Kulturpiloter Kulturprojektforløb hor studerende under uddannelse indgår som mentorer Kontinuerligt gå til kultur og iærksætter tilbud for unge Kulturtilbud for børn/unge på tærs af bydel og etnicitet Andre BFAU-aktiiteter Lektier online stand ed uddannelsesbasaren Deltagelse i lokale netærksmøder, seminar m: 2 ungeseminarer 2013 og 2014 Ungeudalget fra Amager Lynpuljen møder Borgmesteren Morten Kabell på Rådhuset for, at modtage en anerkendelse for der arbejde, i form af diplom oerrækkelse. Kommunikationsaktiiteter UVMs/DCs besøg Amager Bladet (udd. basaren) P1 om Højdeangens skole samt M interiew Unge-Kulturpiloter: 3 projektforløb 10 kulturtilbud min. 30 unge 10 studerende skolereform. Unge kulturpiloter Forankringen af Unge kulturpiloter er lagt som et kommunalt løft, hor politikerne i Københan har sat projektet på budgettet fra sommeren 2015 med Projektet il fremadrettet ære mere inde oer skolereformen i Københan. Det er en klar fordel, at der er kommet et tæt samarbejde mellem Unge kulturpiloter, Li i Sundby og Partnerskabet, da det styrker Unge kulturpiloters position som et stærkt kulturtilbud for unge i og omkring lokalområdet. Der er oprettet facebook grupper samt en hjemmeside i forbindelse med Lynpuljen.

88 Forandringsteori på områdenieau - Vejleåparken Forandringsteori på områdenieau - Vejleåparken INPUT AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING Beskrielse af de ressourcer der er tilgængelige fra x boligområde og aktørerne. Følgende parametre tænkes med: - medfinansieringskapaciteten - antal aktører i området (potentielle samarbejdspartnere direkte og indirekte) - friillighed i området - eksisterende aktiiteter med uddannelsesfokus og koordinering af disse - medarbejderressourcer hos aktørerne - bindinger på aktørerne (fx kommunale handlingsplaner m.) Finansiering af BFAU-indsatsen i Vejleåparken BFAU: kr. Samarbejdspartneres: kr. Samlet: kr. Primære samarbejdspartnere Den boligsociale helhedsplan for Vejleåparken Medfinansiering på forældreindsats: På Lynprojekter: Strandgårdsskolen Medfinansiering på forældreindsats: På Lynprojekter: UU:Center Syd Medfinansiering på IV: Samarbejder med HP om uddannelsesbesøg, ukendt medfinansiering Sekundære samarbejdspartnere Produktionsskolen Di. ungdomsudd. Kraftwerket Di. kursusholdere i forb. med projekterne BFAU-samarbejdsprojekter og BFAUaktiiteter i området, herunder: - eksisterende aktiiteter og netærk BFAU tilkobles - netærksmøder, BFAU-deltagelse i di. konferencer, møder, seminarer i områderne m. - kommunikationsaktiiteter (fx nyheder på bfau.dk, lokale medier m.) Projekter Forældreindsats i Vejleåparken Infomøde om uddannelsessystemet. 3 besøg på uddannelses institutioner samt 1 irksomhedsbesøg Dialogbaseret oplæg om opdragelse og forældreansar /Basim Osman. Forumteater afholdes Oplæg om familieli og stress To kurser afholdes for det friillige forældrenetærk. Lynprojekter Etablering af ungeudalg 6-9 unge Rekruttering af projektrådgiere Ugentlige Projektcafeer Afholdelse af 3 projektworkshops Målbare output af aktiiteterne i området med den brede pensel, herunder: - samlet antal unge og forældre indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktører, foreninger og netærk indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktiiteter Primære deltagere Forældreindsats: 50 af de deltagende forældre får øget kendskab til deres børns uddannelsesmuligheder. 40 af de deltagende forældre får fokus på og blik for egne ressourcer ift. at motiere og støtte deres børns skolegang. 35 af de deltagende forældre tager mere ansar gennem redskaber til at skabe dialog med deres børn. Lynprojekter: Ungeudalg (5-7 unge) 14 friillige mindst 150 deltager i lynprojekter 3 projektworkshops 12 projektcaféer 10 lynprojekter Effekt af BFAU-indsatsen ift. forankring. Helt kort beskrielse af de æsentligste elementer i projekternes forankringsstrategier, herunder et fokus på: - finansieringsmuligheder - antal aktører der løfter forankringen - samspil mellem projekterne og hor de kan understøtte hinanden forankringsstrategisk - andre releante Forældreindsatsen Der arbejdes for at i så idt om som muligt, at projektet som helhed eller dele heraf idereføres af deltagerne i forældrenetærket, og at de efter endt projektperiode sel oertager organiseringen af aktiiterne. Hertil il Helhedsplanens medarbejdere og de to beboerhuses ledere ære behjælpelige med sparring og organisering. Lynprojekter Metoderne fra lynprojektet il blie forankret under Urban-aktiiteter i Vejleåparkens helhedsplans. Fokus på social, personlig og faglig forandring for målgrupperne i x område. Hilke forandringer på langt sigt, med udgangspunkt i den samlede BFAUindsats kan skabes i området? Særligt henblik på: - styrkede aktørnetærk - styrket samarbejde på tærs af boligsociale, institutionelle og friillige aktører(tærorganisatorisk) - nye samarbejdskonstellationer - nye netærk mshp. forældrenetærk og ungeudalg - styrkelse af friillighedskulturen Styrkede netærk HP og skole ift. forældre samt lynprojekter Generelt på projektledernieau, ikke kun på samarbejdspartnernes ledelsesnieau Benytte hinandens faciliteter, fx UU ift. arrangementer i Glashuset Styrket udikling af eksisterende kommunalt ungeudalg flere fra Vejleåparken ift. lynprojekterne Styrket fokus på friillighed med BFAU s sparring på rekruttering, fastholdelse samt betydningen af kompetente medarbejderressourcer i området Ørige kommentarer Begrænsede friillige ressourcer i området Ny helhedsplan (bundne midler) Ved opstarten af BFAU-indsats i området, ble samarbejdspartneren Ungdomsskolens klubtilbud for drenge Den flyende kuffert nedlagt efter indgåelse af aftale. Aktørerne som udgangspunkt få erfaringer mht. Inddragelse af de unges ressourcer i projektsammenhæng. Intensi ejledning Opkalificerende kurser for ejledere samt ørige aktører, fx produktionsskolemedarbejdere, i UU:Center Syd m. fokus på kogniti ejledning, gruppeejledning, kultur og forældresamarbejde 3 intensie ejledningsforløb for 3 målgrupper Intensi ejledning: ca. 15 UU-ejledere opkalificeres unge indgår i et intensit forløb Intensi ejledning UU:center syd il i forbindelse med de kommende reformer på skole-, ejlednings og kontanthjælpsområderne ære med til at sikre, at der er de nødendige tilbud til de unge som har anskeligheder med at blie fastholdt i ordinære uddannelser. De intensie ejledningsforløb tænkes som et løbende tilbud målrettet mod disse unge. Andre BFAU-aktiiteter og/eller releante I 7 Sind kursus for UU Møde mellem BFAU-konsulenter, lokale samarbejdspartnere, foraltningschef Lisbeth Lenz og udiklingskonsulent Linda Jensen. Dato og sted: 19/6-14 på rådhuset. Fokus: Drøftelse af forankringsperspektier for de igangærende indsatser i Vejleåparken. Kommunikationsaktiiteter og presse Nyhed om forældreindsats (bfau.dk) Nyhed om IV (bfau.dk) Lancering af lynprojekt.dk (Ishøj nænt her)(bfau.dk) Indslag i TV Ishøj April/maj 2014 i projektperioden Samspil mellem projekterne De 3 projekter spiller sammen på kryds og tærs: HP og skole har samarbejde om lynprojekter og forældreindsats, UU bidrager til forældreindsats (uddannelsesbesøg/busture), HP lægger hus til fremskudte UUarrangementer (fx CV/praktikærksted, skolen isiterer 7.kl.eleer til int. ejl.forløb. Toholderdeltagelse i koordinationsmøde på lokalt initiati med tilstedeærelse af UU:Center Syd, Strandgårdsskolen og Helhedsplanen.

89 Forandringsteori Forandringsteori på områdenieau på områdenieau-vollsmose - Vollsmose INPUT AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING Beskrielse af de ressourcer der er tilgængeli- ge fra boligområde og aktørerne. Følgende parametre tænkes med: - medfinansieringskapaciteten - antal aktører i området (potentielle samar- bejdspartnere direkte og indirekte) - friillighed i området - eksisterende aktiiteter med uddannelsesfo- kus og koordinering af disse - medarbejderressourcer hos aktørerne - bindinger på aktørerne (fx kommunale handlingsplaner m.) Finansiering af område indsatsen BFAU: kr. Samarbejdspartnere: kr. Samlet: kr. Primære samarbejdspartnere Forældre, foreninger og Uddannelse Rising Ungdomsskolen (Finansiering: BFAU: kr./ medfinansiering: kr.) BFAU- samarbejdsprojekter og BFAU- aktiiteter i området, herunder: - eksisterende aktiiteter og netærk BFAU tilkobles - netærksmøder, BFAU- deltagelse i di. konferencer, møder, seminarer i områderne m. - kommunikationsaktiiteter (fx nyheder på bfau.dk, lokale medier m.) Projekter Forældre, foreninger og Uddannelse Foredrag for unge og for- ældre om erhersuddan- nelserne - med særligt fo- kus på tømrerfaget Afholdelse af 6 forældrear- rangementer i samarbejde med 4 ungdomsddannelser og 3 etniske lokale minori- tetsforeninger. En række orienterings-, ej- lednings- og dialogforløb i forskellige arenaer, som retter sig mod forældre, unge og den samlede fami- lie. Besøgsrunde på ungdoms- uddannelser med deltagel- se af forældre. Bydækkende uddannel- sesmesse. Målbare output af aktiiteterne i området med den brede pensel, herunder: - samlet antal unge og forældre indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktører, foreninger og netærk indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktiiteter Primære deltagere Forældre, foreninger og Uddannelse unge og forældre delta- ger til foredraget Etablere fast samarbejde omkring forældreinolering med 4 ung- domsuddannelser og 3 foreninger 200 forældre og 100 unge delta- ger samlet set i forløbene forældre deltager i be- søgsrunde 100 forældre med etnisk minori- tetsbaggrund deltager Effekt af BFAU- indsatsen ift. forankring. Helt kort beskrielse af de æsentligste elementer i projekternes forankringsstrategier, herunder et fokus på: - finansieringsmuligheder - antal aktører der løfter forankringen - samspil mellem projekterne og hor de kan understøtte hinanden forankringsstrategisk - andre releante Forældre, foreninger og Uddannelse FFU har etableret en styregruppe som arbej- der med udikling af et helhedsorienteret koncept omkring forældreinolering Projektet fortsætter under UngNord(tidl. Rising Ungdomsskole) Fokus på social, personlig og faglig foran- dring for målgrupperne i x område. Hilke forandringer på langt sigt, med ud- gangspunkt i den samlede BFAU- indsats kan skabes i området? Særligt henblik på: - styrkede aktørnetærk - styrket samarbejde på tærs af boligsociale, institutionelle og friillige aktø- rer(tærorganisatorisk) - nye samarbejdskonstellationer - nye netærk mshp. forældrenetærk og ungeudalg - styrkelse af friillighedskulturen - styrkede aktørnetærk - nye samarbejdskonstellationer - nye netærk mshp. forældrenetærk og ungeudalg - øget indsigt i ungegruppen i området - Styrket fokus på uddannelsesfremmende aktiiteter. - Styrket samarbejdet mellem Kulturhuset og Ungdomsskolen og de lokale etniske forenin- ger styrkes. - Styrkelse af friillighedskulturen i forhold til områdets egne unge - styrket netærk mellem aktører fra boligom- råderne Korskærparken, Gellerup, Vejleåpar- ken, Urbanplanen og Haraldsgade karteret. - forandret tilgang til idræt på Abildgårdssko- len Lynprojekter Vollsmose Kulturhuset Rising Ungdomsskolen (Finansiering: BFAU: kr./ medfinansiering: kr.) Lynprojekter Etablering af ungeudalg 6-9 unge Rekruttering af projektrådgiere Ugentlige Projektcafeer Afholdelse af 3 projektworkshops Lynprojekter Ungeudalget klædes på til at be- handle indkommende ansøgnin- ger samt udikler PR- strategi Rekruttering af minimum 7 friilli- ge Mindst 150 unge hører om Lyn- projekter. Mindst 30% af deltagerne arbej- der idere med deres idéer til projekt- cafeer. Mindst 2 puljeansøgninger aflee- res til ungeudalget efter work- shoppen. Unge udalget og lokale aktører uddannes i forhold til afikling af workshoppen Lynprojekter Forankring af Lynprojekter sikres bl.a. ed at Kulturhuset afholder et brush up kursus for lynpuljens Ungeudalg og Vollsmose sekretari- atets ungeudalg. Herudoer indkalder Vollsmose kulturhus til dialogmøde med forskellige lokale aktører som fx Ungdommens uddannelses centre, skoler og etniske minori- tetsforeninger for at indgå et strategisk samarbejde med dem. Idræt/forskningsprojekt Forskning i Idræt og indlæring 2 X 5 ugers forløb Idræt/forskningsprojekt 80 unge fra 8.kl deltager i to for- løb Idræt/forskningsprojekt Der arbejdes dels med at skabe ny forskning på feltet samt at skabe en ny kultur på Abild- gårdsskolen. Idræt/forskningsprojekt Abildgårdsskolen Københans uniersitet Finansiering: BFAU ( ) Medfinansiering (30.000) Test af fysisk Test af det kognitie Skolen arbejder på at inddrage idræt i og omkring underisnin- gen Ny forskning omkring idræt og indlæring At skolen ændre deres tilgang til idræt som redskab til indlæring Sekundære samarbejdspartnere Ungdommens Uddannelsesejledning Odense H.C. Andersens skole Al Salahyia Skolen

90 Forandringsteori på områdenieau - Gellerup/Toeshøj Forandringsteori på områdenieau Gellerup/Toeshøj INPUT AKTIVITET OUTPUT FORANKRING FORANDRING Beskrielse af de ressourcer der er tilgængeli- ge fra x boligområde og aktørerne. Følgende parametre tænkes med: - medfinansieringskapaciteten - antal aktører i området (potentielle samar- bejdspartnere direkte og indirekte) - friillighed i området - eksisterende aktiiteter med uddannelsesfo- kus og koordinering af disse - medarbejderressourcer hos aktørerne - bindinger på aktørerne (fx kommunale handlingsplaner m.) Finansiering af område indsatsen BFAU: kr. Samarbejdspartnere: kr. Samlet: Primære samarbejdspartnere: Lynprojekter Fritidscenter Toeshøj- Gellerup Finansiering: BFAU Medfinansiering: Intensi Brobygning Fritidscenter Toeshøj- Gellerup Finansiering: Medfinansiering kr. BFAU- samarbejdsprojekter og BFAU- aktiiteter i området, herunder: - eksisterende aktiiteter og netærk BFAU tilkobles - netærksmøder, BFAU- deltagelse i di. konferencer, møder, seminarer i områderne m. - kommunikationsaktiiteter (fx nyheder på bfau.dk, lokale medier m.) Projekter Lynprojekter Etablering af ungeudalg 6-9 unge Rekruttering af projektrådgiere Ugentlige Projektcafeer Afholdelse af 3 projektworkshops Intensi Brobygning 4 x brobygningsforløb på Aarhus Tech for 8-10 unge fra udskolin- gen på Toshøjskolen. Understøttende erhersskoleun- derisning for de unge som har deltaget i brobygningen. Under- isningen er lagt ind i eleernes normale skema. OCN- dokumentation af eleernes faglige og sociale kompetencer. Målbare output af aktiiteterne i området med den brede pensel, herunder: - samlet antal unge og forældre indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktører, foreninger og netærk indsatsen i x område il nå ud til - samlet antal aktiiteter Primære deltagere Lynprojekter: 3 workshops unge gennemføre et kom- petenceforløb edr. projektledel- se projekter gennemføres 25 unge blier bedre til at skrie projekt ansøgninger Intensi brobygning: 12 eleer (7 piger og 5 drenge i alderen år) med anden et- nisk baggrund end dansk fra 7. klasse på Toshøjskolen har del- taget i det første brobygningsfor- løb af en uges arighed på Aarhus Social- og Sundhedsskole. 3- (2) ejledningsforløb Opfølgende underisning i Folke- skolen Effekt af BFAU- indsatsen ift. forankring. Helt kort beskrielse af de æsentligste elementer i projekternes forankringsstrategier, herunder et fokus på: - finansieringsmuligheder - antal aktører der løfter forankringen - samspil mellem projekterne og hor de kan understøtte hinanden forankringsstrategisk - andre releante Lynprojekter Lynprojektet blier forankret i regi af Fritid- center Toeshøj- Gellerup, som har afsat midler til at den nuærende projektleder kan fortsætte samt til en lynpulje. Intensi Brobygning Konceptet er indskreet i ungdomsskolens projektportefølje. Der arbejdes lige pt. på at puljeansøgninger der kan ære med til at løfte driften af brobygningen. Det andet forløb blier et samarbejde med Lykkeskolen og det er ambitionen at dette samarbejde idereføres efter BFAUs afslut- ning. Fokus på social, personlig og faglig forandring for målgrupperne i x område. Hilke forandringer på langt sigt, med ud- gangspunkt i den samlede BFAU- indsats kan skabes i området? Særligt henblik på: - styrkede aktørnetærk - styrket samarbejde på tærs af boligsociale, institutionelle og friillige aktø- rer(tærorganisatorisk) - nye samarbejdskonstellationer - nye netærk mshp. forældrenetærk og ungeudalg - styrkelse af friillighedskulturen - øget indsigt i ungegruppen i området - Styrket fokus på uddannelsesfremmende aktiiteter. - Styrket samarbejdet mellem Ungdomsskolen og de lokale etniske foreninger styrkes. - Styrkelse af friillighedskulturen i forhold til områdets egne unge - styrket netærk mellem aktører fra boligom- råderne Korskærparken, Vollsmose, Vejleåpar- ken, Urbanplanen og Haraldsgade karteret. - øget fokus på entreprenørskabsprojekter Sekundære samarbejdspartnere: Toshøjskolen Aarhus Tec Aarhus Social- og Sundhedsskole UU Aarhus Købmandsskolen Langkær Gymnasium Lykkeskolen Get2Ed Lokale etniske minoritetsforeninger Lektieonline Medarbejderinolering i de forskellige indsatser? Eksisterende aktiiteter: Lektiecafé Antal af unge i BFAUs målgruppe i området: Forældre på banen Foredrag for unge og forældre om erhersuddannelserne - med særligt fokus på tømrerfaget Afholdelse af 6 forældrearrange- menter i samarbejde med 4 ung- domsddannelser og 3 etniske lo- kale minoritetsforeninger. En række orienterings-, ejled- nings- og dialogforløb i forskellige arenaer, som retter sig mod for- ældre, unge og den samlede Andre BFAU- aktiiteter Samarbejde med Dansk Anatolien ungdom om oprettelse af lektie- cafeer Kommunikationsaktiiteter Bidrag til det flyende tæppe generel status på boligindsatserne Forældre på banen: Der har deltaget 215 forældrene i indiiduel ejledning og arbejds- gruppe 6 arrangementer for forældre (forældrebesøg på ungdomsud- dannelser) 4 forældrenetærksmøder 3 forældrekurser 3 møder i arbejdsgruppe 5 info- samarbejdsmøder/workshops En uddannelsesmesse. Forældre på banen Der arbejdes pt. på, at flere aktører i lokalom- rådet indgår et samarbejde om en idereførel- se samt finansiering af Forældre på banen. Aktørerne er Toeshøjskole, Fritidscentret for Gellerup og Toeshøj, UU og Den Boligsociale Helhedsplan. Presse på indsatsen: Fritidscenter Toeshøj- Gellerup udsender en pressemeddelelse, med et minister citat, edr. foran- kring af Lynprojekt konceptet i Gellerup.