Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 15. august 2018 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:25 Medlemmer: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Aftale om forenkling af erhvervsfremmeindsats Ansøgning om økonomisk støtte til walk-in-rådgivning Forslag til overholdelse af servicerammen Orientering om FGU Budgetopfølgning pr. ultimo juni for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Gensidig orientering Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gennemgang af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet...9 Bilagsoversigt...10 Norddjurs Kommune

3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Aftale om forenkling af erhvervsfremmeindsats A00 18/4084 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 20. juni 2018 givet en mundtlig orientering om status for erhvervsfremme i Danmark, hvor regeringen og Dansk Folkeparti 24. maj 2018 indgik vedhæftede aftale om Forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det opfølgende lovforslag er ligeledes vedhæftet, og en høringsproces er i gang. Det forventes, at loven træder i kraft 1. januar Forenklingen fokuserer på fire hovedområder: Bedre kvalitet og tilgængelighed gennem tværkommunale erhvervshuse og digital erhvervsfremmeplatform Fælles national strategi for decentral erhvervsfremme gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse der erstatter de regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd Forenkling af statslig erhvervsfremme gennem samling af indsatser samt styrkelse af Vækstfonden og Innovationsfonden Sammenhæng i turismeindsats gennem stærkere destinationer. Som følge af aftalen reduceres antallet af niveauer i erhvervsfremmesystemet til to; henholdsvis kommunerne og staten. Regionerne afskæres således ved lov fra at udøve erhvervsfremmeindsats, herunder også indenfor turisme. Vækstforaene nedlægges derfor pr. 1. januar Det betyder, at de midler, Vækstforum indtil nu har haft til at understøtte erhvervs- og turismeudvikling, kanaliseres over i det statslige niveau eller i erhvervshusene. Det må derfor 1

4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget forventes, at det bliver vanskeligere på kommunalt niveau at opnå medfinansiering til kommunale projekter. For turismeudvikling bliver det alene godkendte destinationsselskaber, der får muligheden for at søge midler. Det forventes, at der etableres destinationsselskaber. Det er forvaltningens vurdering, at det fælles destinationsselskab, som Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner gennem en periode har arbejdet på at etablere, vil kunne godkendes. Aftalen og lovforslaget betyder, at kommunerne beholder deres rolle som lokal erhvervsfremmeaktør. Af det foreliggende lovforslag ses, at kommunerne vil kunne have to roller i erhvervsarbejdet. Dels gennem indflydelsen på de nye erhvervshuse, der etableres i stedet for væksthusene, og dels via egne initiativer på erhvervsområdet. Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvordan den konkrete arbejdsdeling mellem erhvervshusene og den lokale erhvervsservice bliver. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der forventes indgået en præciserende aftale mellem regeringen og KL herom. Derudover forenkles en række af de eksisterende erhvervsfremmeaktører som innovationsnetværk, destinationer (turismeaktører) m.fl. Det står imidlertid klart, at lovforslaget vil betyde en langt højere grad af strømlining af den kommunale indsats. Kommunerne forpligtes således til fremover at tilrettelægge den lokale indsats i forlængelse af den nationale strategi. Kommunerne må dermed ikke igangsætte aktiviteter, der overlapper eller er i modstrid med den nationale strategi. Der er ligeledes en række bindinger på aktiviteter, som kommunerne ikke længere må involvere sig i, herunder eksempelvis klyngedannelser. Indsatsen i erhvervshusene skal være den specialiserede erhvervsservice, der kræver stærke faglige miljøer og en kritisk masse af virksomheder. Højt specialiserede statslige ordninger som internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) m.v. skal være tilgængelige via erhvervshusene. 2

5 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget For den basale erhvervsservice i Norddjurs Kommune er der indgået en aftale med Væksthus Midtjylland, der udløber per 31. december Som nævnt er det uklart, om de nye erhvervshuse får samme mulighed som væksthusene for at tilbyde kommunerne basal erhvervsservice, eller om den basale erhvervsservice helt eller delvist vil indgå i de nye erhvervshuse. Det er derfor på nuværende tidspunkt uklart, om en forlængelse af den nuværende aftale med Væksthuset/erhvervshuset om varetagelse af den basale erhvervsservice i Norddjurs Kommune er mulig. Med den indgåede politiske aftale oprettes der endvidere en digital erhvervsfremmeplatform, som lanceres medio 2019 og skal give virksomheder 24-timers adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Sammenfattende betyder det politiske forlig og forslag til medfølgende lovgivning, som dette ser ud på nuværende tidspunkt, følgende: Norddjurs Kommunes Erhvervspolitik skal fremover rettes ind efter den nationale strategi på erhvervsområdet. Der er i lovforslaget forventning om, at de helt lokale kommunale initiativer i højere grad bliver af formidlende karakter til de nye erhvervshuse. Det er dog fortsat uklart, hvordan det præcise snit mellem erhvervshusenes og kommunernes opgavevaretagelse mht. basal erhvervsservice bliver. Støtte til lokale projekter må forventes at blive vanskeligere og vil i videre omfang blive underlagt de mere strømlinede rammer fra den nationale strategi. Arbejdet med turismeudvikling skal fremover i højere grad forankres i lokale destinationsselskaber. Den politiske aftale rummer en række budgetforudsætninger, der alt andet lige vil reducere Norddjurs Kommunes ramme til erhvervsarbejdet med 0,825 mio. kr. Budgetreduktionen vil indgå som en teknisk korrektion i Budget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget får forelagt en sagsfremstilling til politisk drøftelse af den fremtidige erhvervspolitik og konsekvenserne af lovgivningen på erhvervsfremmeområdet, når der foreligger en aftale om ansvarsfordelingen mellem 3

6 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget erhvervshusene og kommunerne. Ligeledes skal udvalget her drøfte den fremtidige anvendelse af midlerne til erhvervsfremme. Desuden bemærkes, at fremtidens erhvervsservice vil blive drøftet på DUR-seminar 28. august Økonomiske konsekvenser Overordnet set vil udmøntningen af den indgåede politiske aftale betyde færre midler til erhvervsfremmesystemet. Aftaleparterne er således enige om, udgifterne til lokal erhvervsfremme skal sænkes fra 605 mio. kr. til 480 mio. kr. på landsplan. Besparelsen på 125 mio. kr. fordeles med 25 mio. kr. til ny erhvervsfremmeportal, mens 100 mio. kr. forbliver i kommunerne og frigives til borgernær velfærd. Norddjurs Kommunes andel af besparelsen udgør 0,825 mio. kr. Dette resulterer i følgende reduceringer af budgettet: 0,165 mio. kr. frigives til digital erhvervsfremmeportal (Lov og cirkulære) 0,660 mio. kr. frigives til borgernær velfærd (Teknisk korrektion). Norddjurs Kommune har i dag et samlet budget til indsats på erhvervsområdet på 5,005 mio. kr. som vist i nedenstående tabel. Udgifter til erhvervsområdet budgetlagt i Norddjurs Kommune (mio. kr.) Udvalgets pulje (andel til erhverv) 0,924 Specialiseret erhvervsservice 0,690 Basal erhvervsservice 0,545 Øvrige driftsudgifter, inkl. betaling til Business Region Aarhus og Midtjyllands EU-kontor 1,046 Løn til medarbejdere 1,800 I alt budgetlagt til erhvervsservice 5,005 For Norddjurs Kommune betyder den politiske aftale som nævnt en reduktion af budgettet til erhvervsindsatsen på 0,825 mio. kr. Den fremtidige fordeling af de tilbageværende midler til erhvervsfremme fordeler sig på følgende måde: 4

7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Fremtidig udgiftsfordeling (mio. kr.) Specialiseret erhvervsservice 1,056 Business Region Aarhus 0,385 Midtjyllands EU-kontor 0,135 Basal erhvervsservice, løn og øvrige driftsudgifter 2,604 Total 4,180 Budgetkorrektionen fremgår af det politiske forlig og er således uafhængig af, hvordan den endeligt vedtagne lovgivning kommer til at se ud. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget skal derfor senere drøfte, hvordan midlerne til basal erhvervsservice, løn og øvrige driftsmidler på 2,604 mio. kr. skal anvendes. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning 2. ønsker til den politiske proces i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget for udarbejdelse af ny strategi på erhvervsområdet, som følge af den nye lovgivning, drøftes. Bilag: 1 Åben politisk-aftale-mellem-regeringen-og-df-om-erhvervsfremme /18 2 Åben Forslag til lov om erhvervsfremme /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 2. Drøftet. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker at repræsentanter for erhvervs- og uddannelsesområdet inddrages i udarbejdelse af strategien, og at forvaltningen til udvalgets møde i september udarbejder en tidsplan for processen. 5

8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ansøgning om økonomisk støtte til walk-in-rådgivning G01 18/10 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes erhvervsafdeling tilbyder walk-in-rådgivning, hvor iværksættere og virksomheder kan få uforpligtende rådgivning. Næste walk-in-rådgivning er planlagt til afholdelse 23. august. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget søges om økonomisk støtte til afholdelse af arrangementet i august og arrangementet i oktober Norddjurs Kommunes erhvervsafdeling har gennem en årrække afholdt åbne iværksætterarrangementer én gang i kvartalet. Her har 6 professionelle rådgivere vejledt lokale virksomheder og iværksættere, som kan møde op uden forudgående aftale og få gratis vejledning af revisor, advokat, reklamebureau, jobcenter, LAG-koordinator og erhvervskonsulent fra Væksthuset. På den måde har selvstændige, nye virksomheder og iværksættere indenfor en lang række områder i hele Norddjurs Kommune fået hjælp til at komme videre med deres virksomhed. Til de 4 arrangementer i 2017 blev der i gennemsnit udført 26 konsultationer per arrangement, mens antallet af konsultationer per arrangement i gennemsnit var 21 i 2016 og 27 i Walk-in-rådgivning afholdes på forskellige lokaliteter i Grenaa, og de økonomiske midler, som udvalget ansøges om, skal anvendes til markedsføring, lokaleleje og forplejning i forbindelse med arrangementerne i august og oktober Økonomiske konsekvenser Udgifterne til walk-in-rådgivningerne i henholdsvis august og oktober 2018 forventes samlet at blive 0,016 mio. kr., som søges finansieret af midler fra erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje. Det ansøgte beløb dækker over hele udgiften til de to arrangementer. 6

9 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Udgifterne relateret til tidligere walk-in-rådgivninger er blevet afholdt ved at anvende driftsoverførsler fra tidligere år primært midler tjent hjem ved eksterne projekter. Som følge af clearings-/koordineringsprincip for overførsler er det ikke muligt at anvende overførte midler til de to arrangementer i august og oktober Det kan oplyses, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgspuljens restbudget for 2018 inden dette møde udgør 0,093 mio. kr. Endvidere henvises til punkt på denne dagsorden om forslag til overholdelse af servicerammen. Her indgår restpuljemidlerne i forslag til overholdelse af servicerammen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at ansøgning om økonomisk støtte til walkin-rådgivningen ikke imødekommes begrundet med udfordringerne med overholdelse af servicerammen. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ser positivt på initiativet, men grundet den aktuelle økonomiske situation kan ansøgningen ikke imødekommes. 7

10 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Forslag til overholdelse af servicerammen A00 18/4844 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Som efterspurgt af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget på mødet 20. juni 2018 fremsættes hermed forslag til initiativer, der kan iværksættes for at overholde udvalgets serviceramme. På udvalgets junimøde blev det i budgetopfølgningen skitseret, at der for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område forventes merforbrug på 1,8 mio. kr. på udvalgets serviceramme. Merforbruget blev udregnet med baggrund i clearings- og koordineringsprincippet om, at der maksimalt måtte bruges 20 % af overførte midler indenfor udvalgsområdet. Jf. budgetopfølgningen pr. ultimo juni 2018 (særskilt dagsordenspunkt på denne dagsorden) viser nye økonomiske beregninger, at merforbrug på servicerammen nu ligger på 2,026 mio. kr. Beregningen er baseret på overholdelse af udvalgets serviceramme, der svarer til det oprindelige budget. Det vil sige, at tillægsbevillinger inkl. overførte beløb ikke kan anvendes. På junimødet besluttede udvalget endvidere, at restbudgettet til IGU på 1,750 mio. kr. skulle tilføres kassebeholdningen. Denne beslutning er indregnet i den nuværende forventning om merforbrug på 2,026 mio. kr. Således ville merforbruget på servicerammen have været på yderligere 1,750 mio. kr., hvis ikke restbudgettet til IGU var blevet tilført kassebeholdningen. Der er ingen direkte forbindelse mellem det forventede merforbrug på servicerammen og merforbruget på arbejdsmarkedsområdets korrigerede budget. Servicerammen er styret af national lovgivning, som afgør, hvor meget kommunerne under ét må budgettere til den kommunale service. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan deres andel af servicerammen skal udmøntes. Derudover kan kommunerne budgettere med andre udgifter, som ligger udenfor servicerammens bestemmelser. Bemærk, at alle udgifter til forsørgelse ligger udenfor servicerammen. 8

11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Jf. den økonomiske politik skal erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget holde sig indenfor det oprindelige budget på servicerammen. Forvaltningen har derfor nedenstående forslag til initiativer, der kan bidrage til en samlet nedbringelse af forbruget på servicerammen med 0,769 mio. kr. Beslutning af forslagene vil dog ikke kunne fjerne hele det forventede merforbrug. Initiativer til overholdelse af servicerammen: Aktivitet Bemærkning Reduktion af forbrug på servicerammen 2018 Støtte til projekt Udvikling af gaming-industri. En række 0,050 mio. kr. Baltic Sea Games projektaktiviteter kan udskydes til 2019, hvormed udgifter i 2018 kan nedbringes. Indsats for Vækstprojekt hvori Norddjurs, Syddjurs og 0,112 mio. kr. turismeudvikling Aarhus samarbejder om at udvikle turismen og etablere flere overnatningssteder. Projektet er forsinket, så forventet forbrug i 2018 nedjusteres. Fødevareturisme Planlagt, men endnu ikke igangsat aktivitet, 0,070 mio. kr. hvis mål er at højne kvaliteten af lokale fødevarer målrettet turister. Kan stoppes. Strategi Game Hub Strategi for Game Hub Denmark er blevet 0,050 mio. kr. udarbejdet. Det resterende budget kan skubbes til 2019, hvor midlerne skal anvendes i forbindelse med Business Region Aarhus Iværksætterpris, som Norddjurs Kommune er ansvarlig for afholdelsen af. Videreudvikling af Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 0,244 mio. kr. socialøkonomisk godkendte opstart af 5 ud af 10 forløb af strategi kombinationspraktik. Forløbene er ikke igangsat og kan stoppes. NBR Vækstmesse Vækstmessen er planlagt til 2019, hvorfor 0,075 mio. kr. 9

12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til gasforsyning Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg ets pulje udgifterne hertil skubbes til Forundersøgelse i forbindelse med etablering af naturgasledning fra Assentoft til Grenaa Havn. Kan udskydes til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget kan udlade at igangsætte aktiviteter for puljens restbudget. 0,075 mio. kr. 0,093 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Samlet reduktion af forbruget på servicerammen, såfremt de præsenterede initiativer iværksættes, er 0,769 mio. kr. I forbindelse med en række af de foreslåede aktiviteter til reduktion af forbruget på servicerammen foreslås udgifter skubbet til 2019, hvorved disse beløb vil indgå i overførslen mellem 2018 og Disse 2018-overførsler vil således påvirke servicerammen for Det bør bemærkes, at i forbindelse med Iværksætterprisen 2019, som Norddjurs Kommune skal afholde på vegne af Business Region Aarhus, forventer Norddjurs Kommune at have en udgift på 0,1 mio. kr. i 2018, men der er allerede modtaget 0,2 mio. kr. til aktiviteten. De resterende midler på 0,100 mio. kr. skal derfor bruges næste år. Med ovenstående kan det forventede merforbrug på servicerammen reduceres til 1,157 mio. kr. På senere punkt på dagsordenen Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 fremlægges et forslag til en fødevarerundtur, der beløber sig til 0,007 mio. kr. Beløbet foreslås finansieret af udvalgets pulje. Endvidere skal udvalget drøfte en eventuel deltagelse i jobcamp 18. Bemærk, at udvalgsmedlemmernes udgifter til eventuel deltagelse i jobcamp vil påvirke økonomiudvalgets serviceramme. 10

13 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget I dagsordenspunktet Ansøgning om økonomisk støtte til walk-in-rådgivning, ansøges udvalgets pulje ligeledes om finansiering af aktiviteter, der beløber sig til 0,016 mio. kr. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at initiativer til overholdelse af servicerammen godkendes. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Af midlerne afsat til strategi for Game Hub Denmark kan maksimalt 0,100 mio. kr. anvendes til Business Region Aarhus iværksætterpris i

14 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Orientering om FGU A00 17/4822 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Lovforslagene om den Forberedende Grunduddannelse (FGU) blev vedtaget 29. maj 2018 med opbakning fra alle partier i Folketinget med ikrafttræden 1. august I forlængelse af det traf undervisningsministeren ultimo juni 2018 afgørelse om, at Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skal udgøre dækningsområde for den kommende FGU-institution. Dette er i overensstemmelse med de fire kommuners indstilling. I forhold til det fremstillede lovforslag om FGU-institutionerne er der imidlertid flere ændringer i den vedtagne lov. De centrale ændringer er: Interimbestyrelsen erstattes af den første bestyrelse, der får opgaver og har en sammensætning lig den permanente bestyrelse. Antallet af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen er: Op til 7 kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer fra de fire kommuner, en repræsentant fra erhvervsskolerne, to repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer (a og b-siden), en medarbejderrepræsentant samt en tilforordnet medarbejderrepræsentant og en tilforordnet elevrepræsentant. Den første bestyrelse nedsættes med virkning fra 1. september 2018 eller snarest derefter, og funktionsperioden vil som udgangspunkt vare til uddannelsesstart 1. august Bestyrelsen vælger selv en formand. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov kommuner skal hver indstille to medlemmer til FGU-institutionens første bestyrelse; det ene medlem skal være en person med særlig faglig indsigt. I Norddjurs Kommune sker dette på kommunalbestyrelsesmødet 21. august

15 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov kommuner vil i fællesskab opføre de indstillede medlemmer på en prioriteret liste; de kommunale bestyrelsesmedlemmer opføres øverst på listen. Den prioriterede liste sendes til undervisningsministeren senest 24. august Ministeren træffer derefter afgørelse om bestyrelsens sammensætning. Da bestyrelsen maksimalt kan have 7 kommunalt indstillede medlemmer, er det ikke givet, at alle indstillede personer udvælges til medlemmer af den første bestyrelse. Af notat vedlagt til den kommunale sagsfremstilling, der blev behandlet og godkendt i maj 2018, fremgik, at Borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers vil foreslå, at direktøren for Den jydske Haandværkerskole, Henrik Øelund, bliver bestyrelsesformand for interim-bestyrelsen. I indstillingen til undervisningsministeren vil Henrik Øelund derfor blive foreslået som formand for den første bestyrelse. Den første bestyrelse vil ansætte FGU-institutionens leder, fastsætte vedtægter, forestå sammenlægningen af de berørte institutioner og udføre øvrige opgaver, som er nødvendige for at institutionen kan påbegynde udbuddet af FGU med uddannelsesstart 1. august Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ligger endnu ikke fast. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 13

16 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo juni for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ø00 18/43 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korr. Opr. budget Forbru Forvent budget ekskl. g et Afvige drifts- regnska lse* overførsl b Budget 2018 (mio. kr.) er Drift - arbejdsmarkedsområde t 520,4 555,3 280,7 559,5 39,1 Drift - erhvervsområdet 5,7 5,7 4,3 5,7 0 Drift i alt 526,1 561,0 285,0 565,2 39,1 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - driftsoverførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* 80% 20% Forventet forbrug af overførsler** Arbejdsmarkedsområdet 3,5 2,5 1,0** 0,6 Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,1 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20 % på udvalgsområdet jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. 14

17 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. Overordnet konklusion Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet forbrug på 565,2 mio. kr., som medfører, at der er et merforbrug på 39,1 mio. kr. på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område i 2018 i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget på arbejdsmarkedsområdet på 39,1 mio. kr. vedrører primært udgifter til forsørgelse, da særligt førtidspension og fleksjob bliver langt dyrere end oprindeligt budgetteret. Der blev tidligere på året givet en tillægsbevilling på 35 mio. kr. til dækning af merforbruget. Overholdelse af udvalgets serviceramme Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 10,6 mio. kr., og det forventes, at udvalgets forbrug inkl. forbrug af overførsler vil ligge 2,0 mio. kr. over servicerammen. I henhold til den vedtagne Økonomiske politik skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budget og serviceramme. Økonomiske konsekvenser Se ovenfor. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo juni 2018 godkendes. 15

18 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben EAU-puljen pr pdf /18 2 Åben EAU budgetopfølgning BILAG.pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 16

19 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen G01 18/14 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 1. april 2018 til og med den 31. maj 2018 kommet i alt 24 sager tilbage fra Ankestyrelsen. Heraf er 20 sager behandlet, mens 4 sager er henlagt eller afvist uden behandling. Resultatet af behandlingen er følgende: 16 sager er stadfæstet 1 sag er ændret, da borgeren opfylder betingelserne for at få seniorførtidspension, da vedkommende har tilknytning til arbejdsmarkedet og en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne, der forhindrer, at vedkommende kan blive selvforsørgende ved ordinært arbejde eller fleksjob 1 sag er stadfæstet og hjemvist, da kommunen ved afslag på dækning af flytteomkostninger ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt borgerens økonomiske situation. Kommunen har heller ikke undersøgt, hvorvidt det var muligt for borgeren at trække en opsigelse af en midlertidig bolig tilbage, hvilket kommunen havde pligt til som en del af sagens oplysning. 2 sager er hjemvist - 1 sag, da kommunen ved stop af integrationsydelse ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt, hvorvidt borgeren havde en formue, der kunne anvendes til borgeren og dennes families forsørgelse - 1 sag, da kommunen ved afslag på betaling af tandbehandling ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt, hvorvidt borgeren selv havde økonomisk mulighed for at betale behandlingen 17

20 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget sager er afvist, alle sager fordi borgerne har klaget til Ankestyrelsen efter klagefristens udløb, og der ikke er oplysninger om særlige forhold, der kan føre til, at der kan ses bort fra klagefristen 1 sag er henlagt, da kommunen har ophævet den afgørelse, borgeren har klaget over, og truffet en ny afgørelse Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankestatistik til EAU-møde pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 18

21 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 18/4 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for orientering fra Udvalgsformanden Udvalgsmedlemmer Forvaltningen o Status på BRAA Engagefood Links til statistik: STAR Danmarks Statistik Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jobindsats Eventuelle spørgsmål til materialet kan stilles på mødet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status til BRAA Engagefood juni /18 19

22 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 20

23 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 18/1 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 er vedlagt som bilag. Eventuelle bemærkninger til arbejdsplanen drøftes. Vedlagt er forslag til program for en dagstur, hvor udvalget vil besøge en række forskelligartede fødevarevirksomheder, der bidrager til at illustrere Norddjurs brede vifte af fødevarerelaterede virksomheder. KL s jobcamp 18 finder sted den november Programmet er vedlagt. Det skal drøftes, hvorvidt udvalget ønsker at deltage i jobcamp 18. Mødeoversigt for EAU er ligeledes vedlagt til orientering. Økonomiske konsekvenser Besluttes det at gennemføre fødevarerundturen, vil udgifterne til denne skulle afholdes af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje. Udgifterne til afvikling af fødevarerundturen beløber sig til samlet kr. Det kan oplyses, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgspuljens restbudget for 2018 inden dette møde udgør 0,093 mio. kr. Endvidere henvises til tidligere punkt på denne dagsorden om forslag til overholdelse af service-rammen. Deltagerpris til jobcamp 18 er kr. pr. deltager ekskl. moms. Dertil kommer udgifter til hotel og transport. Det bemærkes, at udgifter til eventuel deltagelse i jobcamp ikke påvirker 21

24 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets budgetområde. Udvalgsmedlemmernes deltagelse i KL s jobcamp betales fra økonomiudvalgets budgetområde og påvirker dermed økonomiudvalgets serviceramme. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 godkendes 2. forslag til fødevarerundtur drøftes 3. eventuel deltagelse i jobcamp 18 aflyses med henvisning til den økonomiske situation. Bilag: 1 Åben Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan augustmøde /18 2 Åben Forslag til program for fødevarerundtur /18 3 Åben Program for jobcamp /18 4 Åben Mødeoversigt for EAU - augustmøde /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt 2. Fødevarerundtur gennemføres, dog med samkørsel i egne biler. 3. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede ikke at deltage i jobcamp

25 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Gennemgang af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet A00 18/4844 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på møde 27. juni 2018 at bakke op om, at kommunens revision gennemfører kvalitetssikring af de tekniske korrektioner på arbejdsmarkedsområdet samt brug af refusionsstrukturerne, og at et kommissorium for dette skulle forelægges økonomiudvalget på møde 8. august Efterfølgende kontaktede forvaltningen STAR for at bede om en vurdering af den forventede udvikling på arbejdsmarkedsområdet. Direktør Karl Schmidt fra STAR præsenterer på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmødet 15. august 2018 resultatet af STAR s arbejde. Det tilhørende materiale er endnu ikke færdigt, men forventes modtaget fra STAR 13. august og vil derefter blive eftersendt. STAR s resultater præsenteres ligeledes på økonomiudvalgsmødet 22. august STAR s vurdering vil omfatte følgende punkter: En gennemgang af refusionsreformens betydning for kommunens økonomi En gennemgang af udviklingen i de enkelte ydelser fra 2013 og frem til 1. kvartal Resultatet sammenlignes med klyngekommunerne En vurdering af udviklingen i helårspersoner frem til og med 2019, som vil belyse, for hvilke forsørgelsesgrupper der er mulighed for at få flest muligt tættere på beskæftigelse gennem en yderligere styrket indsats. I forlængelse af beslutningen på økonomiudvalgsmødet 27. juni 2018 om, at kommunens revision skal gennemføre kvalitetssikring af de tekniske korrektioner på arbejdsmarkedsområdet samt brug af refusionsstrukturerne, indgik forvaltningen ligeledes i dialog med BDO. BDO s kommissorium i form af vedlagte Forslag til projektplan for 23

26 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget validering af budgetforudsætninger for 2019 på Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune blev godkendt af økonomiudvalget 8. august BDO s vurdering af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område vil omfatter følgende delelementer: Gennemgang af metodikken og forudsætninger benyttet ved udarbejdelse af Budget 2019 Vurdering af brug af refusionsstrukturerne; herunder en overordnet faglig vurdering af sammenhæng mellem de enkelte områder Interview med 3 ledende medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet for at indsamle viden om indsatserne på området BDO s vurdering af, om metodik og forudsætninger har mundet ud i et realistisk budgetforslag Resultatet af dette arbejde vil blive fremlagt på økonomiudvalgsmødet 4. september 2018 og på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmødet 26. september Derudover opfordrer økonomiudvalget erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget til at iværksætte en intern analyse, som yderligere kan belyse tildelingspraksis på førtidspensionsområdet. Økonomiske konsekvenser BDO s analyse beløber sig til 0,099 mio. kr. ekskl. moms og kørsel. Kørsel beregnes efter statens kørselsgodtgørelse samt 750 kr. pr. time for transporttid. Dette kan finansieres af arbejdsmarkedsområdets udgifter under økonomiudvalget (konto 6). Opmærksomheden henledes dog på, at udgiften vil belaste økonomiudvalgets udgifter indenfor servicerammen yderligere. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. resultatet af STAR s vurderinger drøftes 2. det drøftes, om en intern analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet skal iværksættes. 24

27 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Forslag til projektplan for validering af budgetforudsætninger for /18 på Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune 2 Åben STAR oplæg 15. august /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet 2. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker at iværksætte en intern analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet med fokus på tildelingskriterier og med baggrund i konkrete cases. 25

28 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Aftale om forenkling af erhvervsfremmeindsats 1. politisk-aftale-mellem-regeringen-og-df-om-erhvervsfremme (137648/18) 2. Forslag til lov om erhvervsfremme (136894/18) 5. Budgetopfølgning pr. ultimo juni for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 1. EAU-puljen pr pdf (137146/18) 2. EAU budgetopfølgning BILAG.pdf (137145/18) 6. Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 1. Ankestatistik til EAU-møde pdf (118577/18) 7. Gensidig orientering 1. Status til BRAA Engagefood juni 2018 (116087/18) 8. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan augustmøde (139112/18) 2. Forslag til program for fødevarerundtur (134382/18) 3. Program for jobcamp 18 (136530/18) 4. Mødeoversigt for EAU - augustmøde (138978/18) 9. Gennemgang af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet 1. Forslag til projektplan for validering af budgetforudsætninger for 2019 på Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune (133080/18) 2. STAR oplæg 15. august 2018 (142069/18) 26

29 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) 27

30 Bilag: 1.2. Forslag til lov om erhvervsfremme Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

31 1 Forslag til Lov om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven) Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der sigter mod 1) at forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i Danmark med fokus på virksomhedernes behov, 2) at fremme produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering hos danske virksomheder, 3) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, nye teknologier og forretningsmodeller, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, 4) at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse, 5) undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og -aktører samt sikre øget koordinering og samarbejde, 6) at fremme et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem, 7) at udvikle samarbejdet mellem de private erhverv, herunder iværksættere, og offentlige myndigheder om erhvervsfremme, 8) at fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet, 9) at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af lokale kompetencer, 10) at fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet, og 11) at fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne. Kapitel 2 Erhvervsministerens beføjelser 2. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan erhvervsministeren til opfyldelse af lovens formål iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter, herunder bl.a. 1) analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer, samt regionale, nationale og internationale rammevilkår, 2) rådgivning om erhvervsudvikling, herunder om udvikling af såvel den nationale som den regionale og lokale erhvervsstruktur, 3) rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs udfordringer i forbindelse med globaliseringen, 4) aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling, 5) aktiviteter til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentlig-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, organisationsudvikling og udnyttelse af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden, 6) aktiviteter til fremme af etablering af nye virksomheder, 7) aktiviteter til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til design, markedsføring og eksport,

32 2 8) aktiviteter til fremme af forbedret produktivitet, øget internationalisering og øget forståelse for samfundsmæssige forhold og 9) aktiviteter til fremme af akkreditering, standardisering og metrologi. Stk. 2. Erhvervsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, der iværksættes inden for lovens formål. Finansieringen kan udbetales forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilbagebetaling af den ydede finansiering. 3. Erhvervsministeren kan udstede nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervsfremmeaktiviteter. Stk. 2. For aktiviteter, der iværksættes efter denne lov, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om administration, herunder om behandling af ansøgninger om medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af EU s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedure for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsministeriet, underliggende myndighed, regioner og kommuner og om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder m.v., jf. 4, stk. 1 og 4, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

33 3 Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den myndighed m.v., jf. 4, stk. 1 og 4, der har udstedt afgørelserne og dokumenterne, som afsender. 6. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. 4, stk. 1 og 4, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. 7. Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov, jf. dog stk. 3, til underliggende myndighed. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. For erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, og som af erhvervsministeren er henlagt til administration i underliggende myndighed, kan ministeren bestemme, at den underliggende myndighed i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution. Stk. 3. Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter lovens kapitel 9 til underliggende myndighed. Stk. 4. Erhvervsministeren kan bestemme, at de beføjelser, der i medfør af stk. 3 er henlagt til en underliggende myndighed, og som vedrører administrationen af de metrologiske regler, som er fastsat i medfør af 19, kan henlægges til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Den underliggende myndighed indgår i givet fald de nødvendige aftaler herom. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens virksomhed med administration af det pågældende område. Kapitel 3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 8. Erhvervsministeren nedsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Stk. 2. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og statslige indsats. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke. Stk. 4. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillingseller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om medfinansiering.

34 4 Stk. 5. Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 9. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at 1) formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Andre relevante interessenter inddrages efter behov, 2) udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien, jf. nr. 1, og træffe afgørelse herom, 3) afgive efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler, 4) på anmodning kunne rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 5) udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier, 6) styrke koordinationen mellem den kommunale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 7) udmønte midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber, og træffe afgørelse herom, og 8) igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. 1, og som ligger inden for strategien i stk. 1, og træffe afgørelse herom. Stk. 2. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Den skal endvidere være koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale område. Stk. 3. Erhvervsfremmestrategien skal aftales med erhvervsministeren. Stk. 4. Til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter inden for rammerne af 1. Stk. 5. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal indstille til Uddannelses- og Forskningsministeriet erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, ministeriet udbyder statslige forsknings- og udviklingsmidler til klynger og netværksaktiviteter. Stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluerer gennem deres koordinerende rolle, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr. 1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og om den offentligt finansierede erhvervsfremme konkurrerer med velfungerende private markeder. 10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 16 medlemmer og en formand.

35 5 Stk. 2. Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges således: 1) 5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktråd (KKR), 2) 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst én fra en lille eller mellemstor virksomhed og én fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 3) 1 medlem udpeges af regionsrådene, 4) 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra arbejdstagerorganisationer, 5) 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, og 6) 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren. Stk. 3. Formanden skal være fra erhvervslivet og udpeges af erhvervsministeren. Stk. 4. Formanden og medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegelse én gang. Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke parter i stk. 2 der er indstillingsberettigede til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 7. Erhvervsministeren kan bestemme, at afgørelser, som træffes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af 9, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 4 Digital erhvervsfremme 11. Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet mere enstrenget og tilgængelige for virksomheder, end de er i dag. Myndigheder har pligt til at levere relevant indhold til den digitale platform. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører, jf. stk. 4, kan med samtykke fra den enkelte virksomhed indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om den pågældende virksomhed for at målrette vejledningen og ydelser til virksomheden på den digitale platform og i det øvrige erhvervsfremmesystem. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører, jf. stk. 4, kan uden samtykke fra en virksomhed, der deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i henhold til denne lov, indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra andre offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol og tilsyn. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for den digitale platforms virke inden for denne bestemmelses formål, jf. stk. 1, herunder om krav til indhold på den digitale platform, samt regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvilke erhvervsfremmeaktører, der har adgang til oplysningerne, hvornår sletning af oplysninger

36 6 skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Kapitel 5 Erhvervshuse 12. Der oprettes tværkommunale erhvervshuse til varetagelse af de formål, der er fastsat i stk. 3. Erhvervshusene oprettes som selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning med mulighed for at tilknytte filialer. Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægter for erhvervshusene sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse. Forretningsordenen skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen følger samme procedure. Stk. 3. Erhvervshusene har bl.a. til formål: 1) at fungere som tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling, 2) at understøtte erhvervslivet og erhvervsudvikling i hele Danmark ved at gøre specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for alle virksomheder, 3) at fungere som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme herunder sikre den decentrale indgang til højtspecialiserede ydelser i staten, og 4) at bidrage til strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter aftale med KL fastsætte nærmere regler om erhvervshusenes opgaver og organisering. 13. Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser består af 10 medlemmer og 1 observatør. Stk. 2. Bestyrelserne sammensættes af 1) 3 medlemmer, der udpeges af Kommunekontaktrådene (KKR) blandt kommunale politiske repræsentanter, 2) 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små- og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 3) 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution, 4) 1 medlem fra en arbejdstagerorganisation, der indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab, og 5) 1 medlem, der udpeges af regionsrådene. Stk. 3. KKR udpeger formanden for hver bestyrelse. Formanden skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv. Stk. 4. I bestyrelsen deltager 1 observatør fra Erhvervsministeriet. Stk. 5. Bestyrelserne ansætter erhvervshusenes direktioner med mindre andet fremgår af forretningsordenen.

37 7 Stk. 6. Erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og disses filialer. Erhvervsministeren kan til enhver tid kræve de oplysninger om erhvervshusenes virksomhed, som findes nødvendige til udøvelse af tilsynet. Erhvervshusenes regnskab aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler. Årsregnskabet revideres af en godkendt revisor og indsendes efterfølgende til Erhvervsministeriet. Nærmere regler herom fastsættes i forretningsordenen for erhvervshusene, jf. 12, stk. 2. Kapitel 6 Kommuner 14. Kommuner kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling. Stk. 2. Der må ikke være overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis. For at undgå overlap kan kommuner alene varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset, jf. 12, stk. 1, eller af den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme. Stk. 3. Ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Kommunernes erhvervsfremmeindsatser skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. Stk. 5. Kommunernes erhvervsfremmeindsatser må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Stk. 6. Kommuner kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til lokale erhvervsfremmeprojekter. Stk. 7. Uanset stk. 1 er det ikke tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for kapitalformidling, eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger. Stk. 8. Kommunerne kan varetage aktiviteter efter stk. 1 som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Stk. 9. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. En flytning indstilles af KKR og godkendes af erhvervsministeren. Kapitel 7 Regioner

38 8 15. Regionerne kan udarbejde en regional udviklingsstrategi. Strategien omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Stk. 2. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhverv, turisme og vækst. De regionale udviklingsstrategier udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Stk. 3. Den regionale udviklingsstrategi skal udarbejdes i samarbejde med relevante lokale, regionale og statslige interessenter. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal, jf. 9, stk. 1, nr. 5, høres om indholdet af strategien inden den offentlige høring, jf. stk. 5. Stk. 4. Endvidere kan den regionale udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Stk. 5. Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan udelukkende ske digitalt. Stk. 6. Regionerne skal som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder. Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning. Stk. 8. Regionerne kan med hjemmel i anden lovgivning ansøge og deltage i projekter efter 9, stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 9. Uanset stk. 8 kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kapitel 8 Sanktioner 16. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige en styrelse til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter denne lov. Stk. 3. Erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte administration m.v.

39 9 1) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og 2) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Stk. 4. Op til 20 pct. af den finansiering, der er bevilget i henhold til 2, stk. 1, nr. 1-9, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med bevillingsmodtagers eventuelle restancer til det offentlige. 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller 2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Kapitel 9 Akkreditering og metrologi m.v. 18. Erhvervsministeren fastsætter de regler vedrørende akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan og dets opgavevaretagelse, jf. stk. 2, og indgår de nødvendige aftaler herom. Forvaltningsloven finder anvendelse på akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter de regler, som er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning, herunder regler om det i stk. 1 nævnte organs akkreditering af virksomheder til f.eks. prøvning, kalibrering, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion, attestering, CO2-verifikation, og miljøverifikation samt regler om sanktioner ved manglende overholdelse af en meddelt akkreditering. Stk. 3. Akkrediteringsorganet kan efter særskilt aftale herom med erhvervsministeren foretage akkreditering i udlandet. 19. Erhvervsministeren fastsætter regler om metrologi, herunder om hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik og måleinstrumenter samt deres anvendelse, regler om anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter, regler om måleteknisk kontrol, regler om hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lign., samt regler om bemyndigelse af organer til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til nationale regler og EU-retten. Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.

40 10 Stk. 3. Erhvervsministeren, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol. 20. Det nationale akkrediteringsorgan kan inden for en ramme aftalt mellem organet og erhvervsministeren kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt akkreditering af virksomheder og personer til certificering, inspektion, attestering, CO2- verifikation og miljøverifikation. Stk. 2. En offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af 4, stk. 4, varetager opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser samt udpegning af bemyndigede organer efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. 21. Afgørelser truffet af den, som erhvervsministeren har bemyndiget hertil, efter denne lovs kapitel 9 eller regler udstedt i medfør af denne lovs kapitel 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser truffet af akkrediteringsorganet, jf. 18, eller en offentlig myndighed eller privat institution, der i medfør af 7, stk. 4, varetager administrationen af de metrologiske regler, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Enhver, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse eller suspension af en meddelt akkreditering, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en ny vurdering af sagen. Stk. 4. Hvis den fornyede behandling af sagen efter stk. 3 ikke fører til, at klageren fuldt ud får medhold, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud. Stk. 5. Klage efter stk. 2-4 skal være indgivet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. 22. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter vedrørende metrologi og akkreditering udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger og produkter m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Kapitel 10

41 11 Overgangsbestemmelser 23. Indsatser, der er iværksat af erhvervsministeren inden denne lovs ikrafttræden, forsætter efter gældende vilkår. 24. Igangværende projekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora, løber indtil afslutningen af de pågældende projekter. Regionerne kan efter 1. januar 2019 ikke længere iværksætte nye indsatser eller projekter inden for erhvervsfremme. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med Danske Regioner bestemme, at igangværende projekter efter stk. 1 overflyttes til Erhvervsstyrelsen. Stk. 3. For projekter, der overdrages til Erhvervsstyrelsen efter stk. 2, forpligtes regionerne til at friholde staten for enhver udgift, der følger af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, krav om tilbagebetalinger, erstatninger el. lign., der pålægges staten som følge af overtrædelse af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn. Stk. 4. For projekter, der har modtaget en skriftlig, politisk hensigtserklæring, resultatkontrakt el. lign. om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud over 2018, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvist i en tidsbegrænset periode, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne. Stk. 5. Erhvervsministeren overtager fra den 1. januar 2019 regionernes og vækstforas opgaver i forhold til projekter, hvor vækstfora har afgivet indstilling om anvendelse af regionalfondsog socialfondsmidler inden udgangen af 2018, men hvor der ikke er afgivet tilsagn inden udgangen af Erhvervsministeren kan for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7, udarbejde en midlertidig strategi for 2019, der tager udgangspunkt i eksisterende regionale og nationale strategier. Kapitel 11 Ændringer i anden lovgivning Uddannelses- og Forskningsministeriet 26. I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, som ændret ved 38 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændring: 1. I 21 udgår», herunder regionale myndigheder«. Økonomi- og Indenrigsministeriet 27. I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2018, som ændret ved 3 i lov nr. 748 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 1, nr. 2, litra a, udgår»vækst- og«. 2. 5, stk. 1, nr. 2, litra b, udgår. Litra c-e bliver herefter litra b-d.

42 12 Miljø og Fødevareministeriet 28. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring: 1. 3, stk. 1, affattes således»kommunalbestyrelserne skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsstrategier efter lov om erhvervsfremme, kommuneplanerne og lokalplanerne.«29. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr af 12. december 2017, 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018 og lov nr. 467 af 14. maj 2018, foretages følgende ændring: a, affattes således:»regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i en regional udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme.«30. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, som ændret ved 2 i lov nr af 19. december 2017, 1 i lov nr af 19. december 2017, lov nr. 466 af 14. maj 2018 og 3 i lov nr. 720 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: a, affattes således:»regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tidsbegrænset tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i en regional udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme.«undervisningsministeriet 31. I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som ændret ved 12 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. 10, stk. 3, ophæves. 32. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 29. november 2017, som ændret ved 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: a, stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse foretages følgende ændring: 1. 31, stk. 2, ophæves. Kapitel 12

43 Loven træder i kraft den 1. januar Ikrafttrædelse og territorial gyldighed Stk. 2. Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016 ophæves. Stk. 3. Lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som ændret ved 20 i lov nr af 18. december 2012, som senere ændret ved lov nr. 156 af 20. februar 2013 om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Markedsmodningsfonden), ophæves. Territoriel gyldighed 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft herfor med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

44 14 Almindelige bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1 Tværkommunale erhvervshuse Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.2 Digital platform for erhvervsfremme Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.4 Regional udviklingsstrategi Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.5 Turismefremme Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.6 Den statslige erhvervsfremme Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning I maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet i Danmark. Erhvervsfremmeindsatsen havde forud for den politiske aftale været genstand for et grundigt eftersyn, som havde resulteret i afgivelse af en rapport i november På den baggrund nedsatte regeringen i juni 2017 Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets opgave var at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne og dermed også til gavn for vækst og beskæftigelse. Udvalget kom med deres anbefalinger for et fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmesystem, som regeringen nu følger op på. Med afsæt i Forenklingsudvalgets anbefalinger har regeringen den 24. maj 2018 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti om en forenkling af erhvervsfremmesystemet 2. Lovforslagets baggrund

45 15 Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der f.eks. skal ud på nye markeder eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet. Som det fremgår af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til overlappende indsatser og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov. Erhvervsfremmesystemet er ikke i særlig høj grad digitaliseret. En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil kunne forbedre og effektivisere indsatsen og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de befinder sig i landet. Der er derfor brug for et bedre og mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for iværksættere og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet skal organiseres, så det i højere grad end i dag imødekommer virksomhedernes behov. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at gennemføre en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der medvirker til at minimere overlappende indsatser. Kommunerne vil fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Dette skal også ses i lyset af, at mere specialiseret erhvervsservice kræver stærke faglige miljøer og en kritisk masse af virksomheder. En klar arbejdsdeling uden overlappende indsatser og med digitale løsninger vil gøre det nemmere for virksomhederne at anvende ydelserne og få kompetent vejledning samtidig med, at færre offentlige midler skal anvendes til administration af erhvervsfremmesystemet. 3. Lovforslagets hovedpunkter Den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra 2005 blev vedtaget som led i kommunalreformen i Kommunalreformen tegnede en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. På erhvervsområdet fik kommunerne ansvaret for den lokale erhvervsservice, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. Med nye større kommuner og en klar opgave- og ansvarsfordeling var det hensigten, at virksomhederne fik en hurtig og effektiv sagsbehandling af de spørgsmål og problemer, som virksomhederne støder på i hverdagen.

46 16 Den regionale erhvervsindsats, herunder turisme, forankredes i de nye regioner ved brug af vækstfora med deltagelse af en række interessenter, jf. lovens 8, stk. 1. Staten varetog fortsat den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående koordinering mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken, blandt andet inden for rammerne af den nationale vækststrategi. For at skabe de bedste regionale og lokale rammer for virksomhedernes udvikling og omstilling til den globale konkurrence var der behov for et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv og videninstitutioner. Et samarbejde mellem dem, der kender de lokale forhold og virksomhedernes udfordringer på nærmeste hold. Og et samarbejde, der kunne skabe sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats, så alle trækker i samme retning. Dette samarbejde forankredes fra 2007 i regionerne ved brug af de nye regionale vækstfora. Her samledes repræsentanter fra regionsråd, kommunalbestyrelser, erhvervslivet, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter under ét tag. Vækstforaene bliver således omdrejningspunkt for regioners og kommuners dialog om en fælles og koordineret erhvervsindsats, hvor erhvervslivets og videninstitutionernes faglige ekspertise inddrages aktivt. Med fokus på de regionale rammevilkår og den erhvervsmæssige specialisering tegnede vækstforaene de strategiske linjer for den regionale erhvervsudvikling. De udviklede og prioriterede konkrete initiativer til at fremme den regionale vækst ved at indstille til beslutning hos regionsråd og staten om anvendelsen af midler til erhvervsudviklingsformål. I 2007 etableredes Danmarks Vækstråd, som skulle sikre en bedre sammenhæng mellem den EU-baserede, nationale og regionale erhvervsudviklingsindsats. Med evalueringen af kommunalreformen kom 2014-ændringen til loven. Evalueringen pegede bl.a. på, at de regionale udviklingsplaner indholdsmæssigt levede op til lovgivningen, men ikke havde haft tilstrækkelig gennemslagskraft. På denne baggrund samledes den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi, der indarbejdedes i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Som det fremgik af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til overlappende indsatser og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov. Parallelt hermed havde Det Nationale Turismeforum forud for den politiske aftale i april 2018 afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats, der i dag er kendetegnet ved små projekter, manglende samarbejde og overlappende indsatser. Det Nationale Turismeforum peger i deres anbefalinger bl.a. på, at indfrielse af ambitionen om at udvikle stærke og attraktive destinationer kræver, at den decentrale turismefremmeindsats, der i dag er spredt på ca. 80 forskellige aktører, konsolideres i færre destinationsselskaber, og at der skabes en bedre sammenhæng i indsatserne.

47 17 Med lovforslaget ønskes, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder virksomheders behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der fx skal ud på nye markeder eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet. Forenklingen af erhvervsfremmesystemet sætter ind på særligt 4 hovedområder for at skabe en mere fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmeindsats. 1. Bedre kvalitet og tilgængelighed i erhvervsservicen. Der oprettes tværkommunale erhvervshuse og etableres en digital erhvervsfremmeplatform. 2. En sammenhængende decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvaret fra de regionale vækstfora og klyngeindsatsen konsolideres. 3. Forenkling af den statslige erhvervsfremme. Indsatsen for videnbaseret iværksætteri styrkes med ophæng i Vækstfonden og Innovationsfonden, og der skabes én indgang for låne- og egenkapitalformidling og én for tilskudspuljer til innovation, udvikling og demonstration. 4. Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen. Den kommunale indsats konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen. Der skabes bedre sammenhæng i indsatserne mellem de større offentlige turismeaktører. 3.1 Tværkommunale erhvervshuse Gældende ret Det fremgår af den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at kommuner kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder, jf. 12, stk. 1. Det er op til kommunerne selv at bestemme, om de vil drive erhvervsservicen som en del af kommunens forvaltning eller i selvstændige juridiske enheder, jf. 12, stk. 3. Med kommunalreformen i 2007 blev fem væksthuse etableret for at levere specialiserede erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Væksthusene er i dag organiseret som erhvervsdrivende fonde etableret af kommunerne, men er ikke reguleret i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Væksthusene får deres basisbevilling gennem kommunerne, som en øremærket del af det statslige bloktilskud. KL og Erhvervsministeriet indgår aftale om de generelle mål for væksthusene, mens Kommunekontaktrådet (KKR) i den pågældende region indgår resultatkontrakten med væksthuset. Væksthusene tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds udfordring eller potentiale. De tilbyder forløb, der fx kan omhandle forretningsudvikling, strategi, driftsudvikling, kompetencebehov, skalering, nye teknologier, nye markeder, finansiering m.v. Forløbene har til formål at identificere vækstudfordringer eller -potentialer eller at løse komplekse problemstillinger som fx ejerskifte. Disse forløb munder typisk ud i, at der udarbejdes en vækstplan for virksomheden.

48 18 Væksthusene ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, hvoraf KKR udpeger 5 medlemmer, herunder formanden og mindst 1 erhvervsrepræsentant. Det regionale vækstforum udpeger 2 medlemmer, heraf mindst 1 erhvervsrepræsentant. Herudover består bestyrelsen af 1 medarbejderrepræsentant fra væksthuset og en observatør fra Erhvervsministeriet Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold I forbindelse med udarbejdelsen af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets afrapportering (apr. 2018) har organisationer for virksomheder og iværksættere gjort gældende, at de specialiserede ydelser i kommunerne er af for lav eller af varierende kvalitet. Samtidig bidrager overlappet i de kommunale indsatser til et uoverskueligt erhvervsfremmesystem for virksomhederne. Der er derfor en efterspørgsel blandt virksomhederne efter stærkere kompetencecentre med større kritisk masse, der kan betjene virksomhederne, når de står over for væsentlige skridt i deres udvikling eller særlige udfordringer. På den baggrund etableres der erhvervshuse, der skal fungere som stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og udvikling. Erhvervshusene skal videst muligt baseres på de eksisterende væksthuse og gøre de ydelser, der i dag tilbydes til en smal gruppe af vækstvirksomheder, tilgængelige for alle virksomheder, og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusene etableres med egne bestyrelser og filialer. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Erhvervshusenes ydelser skal være nemt tilgængelige for virksomheder i hele Danmark. Ydelserne i de tværkommunale erhvervshuse og i enkeltkommuner må ikke være overlappende. Det forventes, at kommunerne fortsat vil være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, og at kommunerne vil have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag. Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via erhvervshusene: internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) m.v. Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger. Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov. Bestyrelserne nedsættes med 10 medlemmer: 4 virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV er), udpeget af KKR efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 3 kommunale repræsentanter udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en videninstitution udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en arbejdstagerorganisation indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og 1 medlem udpeges af Regionsrådet. KKR skal varetage en tilsvarende styrende rolle, som i væksthusene i dag, ligesom der fortsat vil være en observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrelsen. KKR udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv. Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede erhvervsfremmestrategi. 3.2 Digital platform for erhvervsfremme

49 Gældende ret Den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling indeholder ikke bestemmelser om digitalisering af erhvervsfremmesystemet. Erhvervsfremmesystemet er i dag ikke i særlig høj grad digitaliseret. Virksomhederne bruger meget tid på personlig henvendelse for at få information og afklaring af spørgsmål, der kan håndteres bedre og hurtigere digitalt. En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil derfor kunne forbedre og effektivisere indsatsen og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de befinder sig i landet Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold For at understøtte og fremtidssikre erhvervsfremmesystemet etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der giver virksomhederne 24/7 adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Den digitale erhvervsfremmeplatform skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet langt mere tilgængelige for virksomhederne end i dag. På den digitale platform vil der blive stillet information, services og ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed for både offentlige og private aktører. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt ydelser om erhvervsservice, der knytter sig til information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Platformen drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme, med tæt samarbejde mellem aktører på det centrale og decentrale niveau, og med inddragelse af erhvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne i udviklingen. Platformen anvendes på tværs af indsatsen, fra den lokale kommunale erhvervsservice til statens ordninger. Platformen skal understøtte et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem, hvor relevant data om virksomhederne opsamles og analyseres med henblik på at blive klogere på virksomhedens konkrete behov. For at målrette og tilpasse den digitale vejledning til den enkelte virksomhed, indsamler og indhenter platformen med den pågældende virksomheds samtykke tilgængelige oplysninger om virksomheden, herunder data, der genereres gennem virksomhedens brug af platforme i regi af Virk (såkaldt adfærdsdata). Der kan være tale om personoplysninger. Ved brug af machine learning vil der ske en bearbejdning af de indsamlede data, som bl.a. vil resultere i en mere relevant visning af informationer på platformen. Eksempelvis vil oplysninger om antal ansatte og selskabsform kunne have betydning for hvilke informationer og programmer, det vil være relevant at præsentere virksomheden for. Tilsvarende kan eksempelvis oplysning om virksomhedens adresse indebære, at lokale erhvervsfremmeprogrammer i det pågældende nærområde får en mere fremtrædende visning end programmer og tilbud fra fjernere landsdele. Endvidere kan f.eks. kendskab til en virksomheds branchekode medføre, at informationer om nye regler eller ordninger inden for den pågældende branche fremhæves, mens tilsvarende information for irrelevante brancher frasorteres. Eksempelvis må en virksomhed inden for fødevareområdet forventes at have større interesse i at blive præsenteret for information om erhvervsfremmeaktiviteter, der måtte sigte mod dette område, end aktiviteter, der retter sig mod andre brancher. Ved løbende at opsamle og bearbejde den data, der genereres gennem virksomhedens brug af platformen, kan platformen med tiden blive klogere på, hvilken type

50 20 hjælp eller vejledning, virksomhederne søger efter, og derved præsentere information, der giver mest mulig værdi for brugerne. Ved på den måde at bruge data fra tilgængelige kilder på tværs af myndigheder til at kunne identificere og kategorisere virksomheden, bliver vejledningen mere relevant og effektiv for virksomheden. En virksomhed, der anvender platformen til at søge vejledning, vil kunne fravælge at afgive samtykke til afgivelse og indsamling af informationer, såvel som samtykket vil kunne tilbagekaldes. I dette tilfælde, vil information på den digitale platform blive præsenteret usorteret og uden at være målrettet virksomheden. Ved enhver brug af platformen forventes der dog at blive indsamlet generelle, anonyme, statistiske oplysninger om brugen af platformen, herunder så driftsstabiliteten kan sikres, brugeroplevelsen kan forbedres, og erhvervsfremmeaktiviteterne kan tilpasses. Endvidere vil der for virksomheder, der deltager i konkrete erhvervsfremmeprogrammer, blive indsamlet, behandlet, samkørt og udvekslet oplysninger om virksomheden, herunder om tidligere deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter, til brug for myndighedernes kontrol- og tilsynsopgaver. Platformen oprettes i regi af Erhvervsministeriet, under Erhvervsstyrelsen, med udgangspunkt i Virk, med mulighed for ændringer, i det omfang der måtte vise sig at være behov herfor fremadrettet. Den digitale erhvervsfremmeplatform lanceres medio 2019 og planlægges løbende udviklet. 3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Gældende ret Regionerne varetager i dag opgaver inden for regional udvikling. Det følger bl.a. af den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling 8-9. Det følger af 8, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at regionsrådet varetager den regionale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora. Regionsrådet træffer beslutning om antal vækstfora og deres geografiske afgrænsning efter høring af regionens kommuner og erhvervsorganisationer. Endelig er erhvervsministeren bemyndiget til at give Bornholms Kommune tilladelse til at nedsætte et selvstændigt vækstforum og stille sekretariatsbetjening til rådighed herfor. Det følger af 8, stk. 7, at regionsrådet stiller sekretariat til rådighed for vækstforummet. De regionale vækstfora har til opgave 1) med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. 6, nr. 3, at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele, jf. 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, 2) at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. nr. 1, 3) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, og 4) inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering

51 21 af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter og om midler fra EU s Regionalfond og Socialfond til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår af 11, at de regionale vækstfora består af 21 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Et vækstforum sammensættes således: 1) 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ, 2) 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne, 3) 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, 4) 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og 5) 3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. Vækstfora bidrager, jf. 8 a, jf. 10, stk. 1, nr. 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, til de regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS). Strategierne berører bl.a. erhvervsudvikling, infrastruktur, turisme, uddannelse og miljø, og vækstforas indstilling om anvendelsen af regionale udviklingsmidler og EU s strukturfondsmidler ligger som udgangspunkt inden for strategiens erhvervsrettede dele. Der henvises til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Med 5, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling nedsatte erhvervsministeren Danmarks Vækstråd, der blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i Det følger af 6, at Danmarks Vækstråd har til opgave at 1) rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, og løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, 4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, og 5) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfondsfinansierede programmer. Det fremgår af 7, stk. 1 og 2, at Danmarks Vækstråd består af en formand og 20 medlemmer, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren: 1) Formanden og 4 medlemmer udpeges personligt af erhvervsministeren, 2) 5 medlemmer, som skal være formænd for regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora, 3) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter, 4) 6 medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og 5) 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold I dag findes der en række koordinerende og bevilgende organer. Det medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser, og at for mange penge bruges på administration og for få på virksomhederne. En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for virksomhederne. Både lokalt og for Danmark som helhed. En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for virksomhederne såvel lokalt som for Danmark som helhed. For at sikre en sammenhængende decentral erhvervsudvikling etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som nedlægges.

52 22 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres med en bestyrelse, der har til opgave at sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. Bestyrelsen skal bestå af 17 medlemmer, hvoraf 5 kommunale repræsentanter udpeges af KKR, 6 medlemmer fra erhvervslivet (herunder SMV er og en fra en turismevirksomhed) udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 1 repræsentant udpeget af regionsrådene, 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden, 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren og 1 medlem repræsenterer staten. Erhvervsministeren udpeger bestyrelsens formand, som skal være fra erhvervslivet. Medlemmerne udpeges for en periode på op til 4 år og kan genudpeges én gang. Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategien skal integrere udmøntningen af EU s strukturfondsmidler og de nuværende regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder, hvor der kan udbydes offentlig finansiering til klynger. Erhvervsfremmestrategien skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Andre relevante interessenter inddrages efter behov. Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område, og den endelige strategi skal aftales mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regeringen, så der skabes sammenhæng til nationale indsatser. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Der sikres en rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet. Således vil halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale midler øremærkes lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling af regional erhvervsfremme. Antallet af offentligt finansierede klynger og netværk reduceres til styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder. Reduktionen i antallet af klynger skal finde gradvist sted fra 2019 og ske under hensyn til eksisterende klyngers egne ønsker om fusioner. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne midler, der kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler m.v. 3.4 Regional udviklingsstrategi Gældende ret I dag udarbejdes fem regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS) en strategi for hver region, hvor de regionale vækstfora leverer bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele samt en strategi for Bornholm, der har eget vækstforum Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Det følger af 8 a, stk. 2 i lov om erhvervsfremme og regional

53 23 udvikling, at strategien indeholder en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandler de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur, samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere indeholder den regionale vækst- og udviklingsstrategi en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet og vækstfora foretager som opfølgning på strategien. Strategien berører en bred vifte af emner af betydning for vækst og udvikling. Formålet med de regionale vækst- og udviklingsstrategier er at styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen, så strategiens mål og indsatser får synlighed og gennemslagskraft. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen. Regionsrådene skal endvidere orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen og erhvervsudviklingsstrategierne. Regionsrådene har ansvaret for at udarbejde og vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. 8 a, stk. 1. De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af et fælles videngrundlag tilvejebragt af regionsrådet og vækstfora et bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med input fra bl.a. de regionale beskæftigelsesråd. Danmarks Vækstråd skal høres om udkast til bidrag, og vækstfora skal efterfølgende forholde sig til Danmarks Vækstråds anbefalinger efter et følg-eller-forklarprincip, jf. 6, nr. 3. Vækstfora færdiggør efterfølgende bidraget, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af strategien. Vækstforas bidrag er endeligt for så vidt angår eget arbejde og fungerer som grundlag for vækstforas udmøntning af EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Forenklingen af erhvervsfremmesystemet afskærer regionerne fra fremadrettet at skulle lave egen erhvervsfremmeindsats, herunder også inden for turisme. De opgaver, som regionerne har i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionernes hidtidige finansiering af investeringsfremmeindsatsen i Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme overføres til Udenrigsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidlerne. Det medfører, at regionerne ikke fremover skal lave regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS) i den form, som de har i dag. De nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier skal derfor tilpasses i forhold til den form, som de har i dag, og vil være mindre omfattende. Regionerne får adgang til at udarbejde en udviklingsstrategi med fokus på regionernes opgaver inden for regional udvikling: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder.

54 24 Den regionale udviklingsstrategi er ikke retligt bindende. Strategier vil således være visionsprægede strategier af politisk karakter. Det forudsættes, at aspekter vedrørende erhverv, turisme og vækst ikke indgår, så der ikke forekommer overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Regionernes adgang til at lade strategien omfatte den fremtidige udvikling i regionen for f.eks. infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder giver ikke regionerne hjemmel til at udøve aktiviteter indenfor disse områder. Dertil kræves særlig hjemmel i lovgivningen. Regionerne repræsenteres i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i erhvervshusenes bestyrelser og kan derigennem bidrage til den samlede decentrale erhvervsfremmestrategi, hvor regionernes andre opgaver kan sammentænkes. Regionerne kan inden for områder, hvor regionerne specifikt i lovgivningen er tillagt kompetence i relevant omfang ansøge og deltage i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Disse områder er p.t. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø Regionerne får adgang til at ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under EU s Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne lovhjemmel skal sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft. Regionerne kan ikke herudover ansøge og deltage i strukturfondsprojekter, herunder udføre opgaven som operatør på projekterne, inden for erhvervsfremmesystemet. 3.5 Turismefremme Gældende ret Den offentlige danske turismefremmeindsats reguleres i dag i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, lov om dansk turisme samt lov om VisitDenmark. Turismefremmeindsatsen indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS), jf. lov om erhvervsfremme og regional udvikling 8 a, stk. 2, og de regionale midler udmøntes via de regionale vækstfora til turismefremmeindsatser, herunder samfinansiering mellem regioner og staten af turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme driftstilskud til turismeorganisationer som Wonderful Copenhagen samt projektmidler til turismeprojekter. Kommunerne har i dag ikke lovbestemte opgaver på turismeområdet, men kan iværksætte aktiviteter med hjemmel i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling for at skabe vækst og udvikling i turismeerhvervet. Der er i dag ca kommunale aktører, der modtager offentlig finansiering Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Forenkling af erhvervsfremmesystemet nødvendiggør tillige en forenkling af den offentlige turismefremmeindsats, da regionerne afskæres fra fremover at skulle lave indsatser inden for turisme, herunder udmønte midler til turismefremme via de regionale vækstfora. Derudover har

55 25 Det Nationale Turismeforum i april 2018 afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats, og bl.a. peget på, at indsatsen har været kendetegnet ved små projekter og overlappende indsatser, og at der er behov for at skabe en bedre sammenhæng i indsatserne. Der er i forlængelse af det regionale opgavebortfald aftalt, at regionernes hidtidige finansiering af Wonderful Copenhagen og turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme overføres til Erhvervsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne. Med det regionale opgavebortfald inden for turisme øremærkes desuden midler til lokale og tværgående turismeprojekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. Kommuner vil fortsat kunne fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet. Det er med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Indsatserne skal i højere grad ske mellem flere kommuner, så kommunerne sammen løfter deres rolle i forhold til udviklingen af stærke og attraktive destinationer i Danmark. Det er aftalt, at den videre proces for konsolideringen i destinationsselskaber aftales mellem regeringen og KL og baseres på fælles pejlemærker. Det vil inden for disse rammer være op til kommunerne at aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af I forlængelse af konsolideringen af den kommunale turismefremmeindsats i destinationsselskaber etableres under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter. Destinationsudviklingspuljen kan kun søges af destinationsselskaber. 3.6 Den statslige erhvervsfremme Gældende ret Regeringen er ansvarlig for den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående koordinering mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken. Hertil varetager staten opgaver inden for internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Ansvaret for højtspecialiserede erhvervsfremmeindsatser inden for eksport- og investeringsfremme samt kapitalformidling skal samles i staten. Samtidig bliver virksomhedernes indgang til de statslige ordninger enklere, idet nogle ordninger udfases, og at opgaverne samles færre steder. Virksomhederne kommer således til at opleve en enklere indgang til den statslige erhvervsfremmeindsats ved at have én indgang til lån og egenkapitalindskud i Vækstfonden og én indgang til tilskudspuljer til innovation i Danmarks Innovationsfond. Eksport- og investeringsfremmeindsatsen forankres på statsligt niveau i Eksportrådet. Danmarks Innovationsfond og de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP er) skal udvikle en

56 26 fælles indgang for virksomhederne. Muligheden for harmonisering af bl.a. information og ansøgningsprocedurer skal undersøges i Den digitale erhvervsfremmeplatform skal understøtte denne målsætning. Markedsmodningsfonden afvikles fra 2019, og der skal i stedet prioriteres midler til markedsmodning i Innovationsfonden. Støtten til Innovationsagentordningen afskaffes fra Midlerne skal disponeres indenfor rammerne af forskningsmålsætningen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Innovationsmiljøerne har spillet en vigtig rolle for videnbaseret iværksætteri, men området har ændret sig i de senere år, hvorfor der ønskes en tilpasning af den statslige indsats. Målet er et enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler og et enklere system for kommende videnbaserede iværksættere. De statslige midler i Innovationsmiljøerne udfases derfor i løbet af Der aftales en udfasningsplan for Innovationsmiljøerne således, at eksisterende tilsagn honoreres, og miljøernes fremadrettede aktiviteter afklares. Målet er at skabe et enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler og et enklere system for kommende videnbaserede iværksættere. Fremadrettet ønskes en indsats, der er forankret i regi af Innovationsfonden og Vækstfonden, og med en tæt kobling til forskningsmiljøerne. Endelig nedlægges Danmarks Vækstråd som konsekvens af nyindretningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. afsnit Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner I dag varetager de seks regionale vækstfora den decentrale erhvervsfremmeindsats og udmønter de regionale udviklingsmidler hertil, hvor de hver især formulerer en regional vækst- og udviklingsstrategi uafhængigt af hinanden. Den nuværende indretning af den decentrale erhvervsfremmeindsats vurderes som en af årsagerne til overlap og manglende sammenhæng i indsatsen. Den nye organisering af erhvervsfremmesystemet medfører, at det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende systemet for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet. Det nye erhvervsfremmesystem fokuserer endvidere på at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af Danmark og den offentlige sektor ved at reducere antallet af ansvarlige aktører, bl.a. ved at de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges, og samle udmøntningen af erhvervsfremmeinitiativer gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på baggrund af strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som etableres som en del af den statslige administration i Erhvervsstyrelsen. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventes at kunne reducere de administrative udgifter væsentligt sammenlignet med udgifterne i dag til sekretariatsbetjeningen af de regionale vækstfora. De nye kommunalt forankrede erhvervshuse, som bygger videre på de nuværende væksthuse, der er stiftet af kommunerne, bliver det fysiske decentrale knudepunkt for

57 27 erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervshusene skal fortsat finansieres af kommunerne. Den specialiserede erhvervsservice samles i nye erhvervshuse med tilhørende filialer og finansieres af kommunerne. Den digitale erhvervsfremmeplatform finansieres af kommunerne, da erhvervsfremmeplatformen i det væsentligste løser opgaver, der relaterer sig til grundlæggende erhvervsservice, herunder information og vejledning om opstart og drift af virksomhed, som i dag varetages af kommunerne. Erhvervsfremmeplatformen etableres i regi af Virk for at udnytte stordriftsfordele og eksisterende komponenter, og den skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremmesystemet. Forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigør 150 mio. kr. årligt fra 2019, der anvendes til finansiering af erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf. aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer mellem Regeringen, DF og RV (november 2017). Som følge af konsolideringen af kommunernes erhvervsfremmeopgaver frigøres der 100 mio. kr. årligt fra 2019, som målrettes borgernær velfærd i kommunerne. Forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigør 600 mio. kr. årligt i regionerne fra 2019, hvoraf en delmængde anvendes til Erhvervsfremmebestyrelsens udmøntning af indsatsen. Lovforslaget forventes på ovenstående baggrund at medføre positive økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes endvidere på ovenstående baggrund at have væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige. Forslaget til et nyt erhvervsfremmesystem bidrager til sikre gode rammevilkår for virksomheder i hele Danmark. Lovforslaget er teknologineutral i den forstand, at det ikke skaber begrænsninger for anvendelse af nye teknologier, men understøtter i stedet virksomheder i at anvende nye digitale forretningsmodeller. For at sikre en god digital udmøntning af lovforslaget lægges der op til, at der etableres en digital erhvervsfremmeplatform. Platformen skal være datadrevet, så informationer kan personaliseres og målrettes den enkelte virksomheds behov og ønsker, og den skal løbende udvikles og udbygges, så den gør brug af de seneste digitale muligheder og løsninger. Den digitale platform etableres i regi af den fællesoffentlige digitale virksomhedsindgang på Virk. Foruden at det skaber stordriftsfordele og udnytter eksisterende komponenter, fungerer platformen som digital vejviser i erhvervsfremmesystemet med informationer om tilbud, programmer og aktører, der er med til at sikre, det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark. På denne baggrund vurderes lovforslaget digitaliseringsklar. Som følge af den øgede digitalisering af systemet, der potentielt kommer til at indeholde forretningshemmeligheder og personoplysninger, skal kravene i den nye databeskyttelsesforordning iagttages, og disse skal indtænkes i IT-udviklingen allerede fra start. Da IT-udviklingen sker i regi af det allerede eksisterende Virk, vurderes der ikke at være særlige IT-relaterede risici forbundet med udviklingen. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget vurderes at have væsentlige positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

58 28 Forslaget vil medføre, at indsatsen overfor virksomhederne bliver mere behovsdrevet end i dag ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, og at systemet bliver mere enkelt og nemt at finde rundt i for virksomhederne. Det sker bl.a. gennem en markant forenkling af indsatsen med færre aktører og færre indgange for virksomheder. Dertil sker der en forøget inddragelse af erhvervslivet i den decentrale udmøntning af erhvervspolitikken. Dermed får erhvervslivet større medbestemmelse ift. tilrettelæggelse af indsatsen, anvendelsen af midler m.v. Digital platform I dag er erhvervsfremmesystemet ikke i særligt høj grad digitaliseret. Det medfører, at indsatsen overfor virksomhederne i høj grad er håndholdt, og at virksomhederne derfor skal henvende sig fysisk for at få hjælp. Den information og vejledning, der er tilgængelig digitalt, er ofte spredt hos flere forskellige myndigheder og kan være vanskelig at finde rundt i. Med forslaget etableres der en datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der bl.a. skal samle grundlæggende information og vejledning om drift og udvikling af virksomhed samt tilbud og programmer i erhvervsfremmesystemet. Indholdet på platformen skal gøres let tilgængeligt og skal være ensartet og af høj kvalitet. Ved at platformen gøres datadrevet, kan informationen på platformen tilpasses den enkelte virksomhed, så den matcher de konkrete behov, virksomheden har. Platformen vil desuden muliggøre en højere grad af datadeling mellem myndighederne. Der gives på sigt mulighed for genbrug af oplysninger og autoudfyld ifm. forskellige ansøgningsmoduller for virksomheder. Det vurderes på den baggrund, at platformen vil medføre større administrative lettelser og gøre det nemmere og hurtigere for virksomhederne at sætte sig ind i offentlige regler med betydning for netop dem. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere det præcise omfang af lettelsen. Kommunernes lokale erhvervsservice har i størrelsesorden brugere årligt. En del af disse henvendelser forventes fremover at blive løst digitalt. Hertil kommer henvendelser på forskellige hjemmesider hos kommuner og statslige aktører, der fremadrettet samles og gøres let tilgængelige under platformen. Strukturfondsmidler Virksomhederne vil fremover skulle henvende sig samme sted, uanset om de har spørgsmål vedrørende ansøgning om strukturfondsmidler eller allerede har opnået støtte. Når udbud af programmer fremover samles i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse frem for i seks regionale vækstfora, vil det blive lettere for virksomheder at navigere i udbud om decentrale indsatser, herunder vil der være mere ensartede ansøgningsprocedurer. Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. TER vurderer, at forslaget kan medføre administrative lettelser på over 4 mio. kr. årligt. Der er på den baggrund igangsat en analyse for at kvantificere lettelserne nærmere. Med lovforslaget fastsættes, jf. 11, at der etableres en fællesoffentlig digital platform, der føres af Erhvervsstyrelsen. Platformen skal give virksomhederne nem og hurtig adgang til

59 29 information, vejledning og digitaliserede ydelser om bl.a. opstart, drift og udvikling af den enkelte virksomhed. TER vurderer, at den digitale platform kan medføre væsentlige administrative lettelser. De administrative lettelser består i, at den digitale platform kan stille information, services og ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed for virksomhederne. Platformen kan bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt ydelser om erhvervsservice, der knytter sig til information og vejledning af virksomhederne. Derved forventes platformen at kunne reducere tidsforbruget for de ca brugere, der årligt personligt henvender sig hos kommunernes lokale erhvervsservice med henblik på informationsindsamling og svar på afklarende spørgsmål. Dertil kommer information og vejledning, der i dag ligger hos forskellige myndigheder fx om skat, eksport, fødevarer, ansættelsesregler m.v. I dag skal virksomhederne orientere sig hos flere forskellige myndigheder (digitalt eller fysisk) for at sætte sig ind i disse regler. Med den digitale platform vil det samles under én portal. TER vurderer endvidere, at den foreslåede personalisering af platformen på baggrund af data vil kunne medføre lettelser i virksomhedernes informationsindsamling. Personaliseringen består i, at platformen vha. data vil filtrere og målrette information på baggrund af eksempelvis størrelse, branche, virksomhedsform samt på sigt adfærdsdata fra lignende virksomheder. Dermed kan eksempelvis informationer om nye regler eller ordninger inden for den pågældende branche/størrelse/virksomhedsform fremhæves, mens tilsvarende irrelevant information frasorteres. Ydermere vurderer TER, at de administrative lettelser består i, at platformens brug af data, herunder genbrug af allerede indberettet data, potentielt vil kunne reducere byrder i ansøgningsprocedurerne for offentlige støttetilbud. Et eksempel herpå kan være de knap 3000 ansøgninger årligt vedr. blød kapital (tilskud), som indsendes til i Innovationsfonden, jf. Innovationsfondens årsrapport Eksempler på genbrug af data kan være genbrug af projektoplysninger fra tidligere projekter samt stamdata, såsom virksomhedens CVR-nummer, adresse, kontaktoplysninger, tegningsregler, personkreds, regnskabsoplysninger m.v. Med lovforslaget vil administrationen af strukturfondsmidlerne fra EU blive samlet i Erhvervsstyrelsen og midlerne udmøntet efter indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i færre, større og mere tværgående projekter. Derved bliver det lettere og mere enkelt for virksomhederne at indhente information om bl.a. ansøgningsproces for strukturfondsprojekter, konkretisering af projekter, ansøge og senere afrapportere og dokumentere projekternes fremdrift. Derudover forventes det at blive nemmere for virksomhederne at skabe overblik over relevante projekter, idet administrationen af strukturfondsmidlerne fremover gør, at parallelle projekter med samme fokusområde igangsættes i samme programperiode. Konsekvensen vurderes at være, at virksomheder, der ønsker at indgå i større geografisk tværgående projekter, ikke længere skal ansøge og indgå i flere individuelle strukturfondsprojekter på samme tid med deraf følgende administrative konsekvenser i form af dokumentation m.v. I indeværende fondsprogram ( ) er der indtil videre givet ca. 200 tilsagn på baggrund af ca. 240 ansøgninger. TER vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative lettelser kan være over 4 mio. kr. årligt.

60 30 6. Administrative konsekvenser for borgere Med etablering af erhvervshusene og en digital erhvervsfremmeplatform skabes en mere enkel og overskuelig indgang for borgere og iværksættere til erhvervsfremmesystemet. Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative konsekvenser for borgere. 7. Miljømæssige konsekvenser Erhvervsfremmebestyrelsen, som udmønter den decentrale erhvervsfremmeindsats, kan som led i prioriteringen inddrage og integrere miljøforhold. Udformningen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats kan ligeledes indeholde elementer inden for miljøområdet. I det omfang forslaget får miljømæssige konsekvenser, forventes disse at være positive. Forslaget gennemfører ikke EU-lovgivning. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder endvidere ikke spørgsmål af statsstøtteretlig relevans. Forslaget sætter den overordnede ramme for erhvervsfremme i Danmark og gennemfører ikke støtteordninger. De enkelte støtteordninger, der gives mulighed for i henhold til lovforslaget, skal være i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. 9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne For at styrke koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet for virksomhederne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats i tæt samarbejde med erhvervshusenes bestyrelser og andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og regionale virksomhedsbehov. Endvidere samles strukturfondsmidlerne og indstillingsretten hertil overdrages til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det betyder, at bestyrelsen kan iværksætte landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekter og samtidig have et stærkt ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Den specialiserede erhvervsservice samles i nye erhvervshuse med et antal tilhørende filialer. Samlingen af den specialiserede erhvervsservice vil bl.a. betyde, at der sikres adgang for alle virksomheder til de ydelser, som væksthusene i dag tilbyder til en smallere målgruppe af vækstvirksomheder. Virksomheder over hele landet vil dermed få nem adgang til specialiserede faglige kompetencer af høj kvalitet om virksomhedsdrift og -udvikling, Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via erhvervshusene, herunder internationalisering

61 31 (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden). Dermed sikres der en tilstrækkelig kritisk masse og en højere kvalitet i indsatsen bl.a. pga. bedre adgang til specialistviden. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdsmarkedets Feriefond, Beskæftigelsesministeriet, Bornholms Regionskommune, Børne- og Socialministeriet, Center for Regional Turismeforskning, CO-industri, Danhostel, DANIAmet, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), DJØF, Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsankenævnet, Europa-Kommissionen DG Beskæftigelse Judith Sørensen, Europa- Kommissionen DG Regionalpolitik Stefan Welin, Fagligt Internationalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I., Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk Service (GTS), Greater Copenhagen and Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Interreg North Sea Region, IT-Branchen, Justitsministeriet, Karrierepartner og A-kasse for højtuddannede i erhvervslivet (CA), Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Lufthavne, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Meet Denmark, Miljø- og Fødevareministeriet, Opfinderforeningen, Organisationen Danske Museer, Overvågningsudvalget for strukturfondene, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, SMVdanmark, SportEventDenmark, State of Green, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sund & Bælt, Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Tekniq, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Turismeforskerne i Danmark (TiD), Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, VisitDenmark, Vækstfonden, Vækstforum Bornholm, Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland, Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland, Vækstforum Syddanmark, Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Hovedstadsregionen og Bornholm, Væksthus Midtjylland, Væksthus Nordjylland, Væksthus Sjælland, Væksthus Syddanmark, Wonderful Copenhagen, Økonomi- og Indenrigsministeriet. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

62 32 Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgere Miljømæssige konsekvenser Forenklingen af erhvervsfremmesystemet vil have en positiv effekt på de offentlige finanser. Der frigøres 150 mio. kr. årligt fra 2019 i de erhvervsfremmemidler, der i dag administreres af regionerne, og som anvendes til finansiering af erhvervsog iværksætterinitiativer. Der frigøres endvidere 100 mio. kr. årligt fra 2019 som følge af konsolideringen af kommunernes erhvervsfremmeopgaver, og som målrettes borgernær velfærd i kommunerne. Det forventes, at der opnås betydelige besparelser på administrationen. Det forventes, at der er væsentlige positive konsekvenser, da erhvervsfremmesystemet i højere grad digitaliseres og det bliver nemmere for virksomheder at overskue. Ingen Ingen direkte miljømæssige konsekvenser, men hvis der er nogen, er de positive. Lovforslaget indebærer overflytning af opgavevaretagelse til staten og etablering af digital platform. Ingen Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Overimplementering af EUretlige minimumsforpligtelser Ingen Ingen

63 33 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til kapitel 1 Formål Til 1 Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens overordnede formål, der er at fremme og styrke udviklingen af dansk erhvervsliv gennem sammenhængende offentlig erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmeindsatsen kan bestå af mange forskellige aktiviteter, tilbud m.v., der ikke udtømmende kan fastlægges ved lov. I loven bruges erhvervsfremme som begreb som en samlebetegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og erhvervsudvikling er således erhvervsfremme. Der henvises til den nærmere definition på erhvervsservice og erhvervsudvikling i bemærkningerne til 14, stk. 1. Bestemmelsens stk. 1, nr. 1-3, er en opdateret videreførelse af den eksisterende 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, idet der fortsat ønskes en indsats for at fremme udviklingen i dansk erhvervsliv gennem bedre rammevilkår, tilpasning af erhvervsstrukturer til dynamiske konkurrenceforhold i en globaliseret verden under hensyntagen til miljø, samfundsforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt. En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i fremtidens velstand og velfærd. Derfor er det vigtigt at have fokus på de danske virksomheders vækstvilkår og konkurrenceevne. Regeringens ambition er, at danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Regeringens erhvervspolitik søger derfor gennem udvikling af gode rammevilkår at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten, og virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, er videreført uændret fra 1, nr. 3, i den eksisterende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Med bestemmelsen er det hensigten, inden for lovens formål, at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse. Lokal og regional udvikling afgrænses imidlertid ikke via administrative grænser i regioner og kommuner, og det er hensigten, at administrative grænser ikke må afstedkomme unødige barrierer for fremme af erhverv og beskæftigelse. Der sigtes i stedet efter at udnytte potentialer og styrker i lokale eller regionale områder, der kan skifte fra indsats til indsats. Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 og 6, er en af hjørnestenene i den foreslåede model til et nyt erhvervsfremmesystem. I det eksisterende system er der mange koordinerende og bevilgende organer, hvilket medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser, så det er svært for virksomheder at skelne dem fra hinanden. Formålet med den nye erhvervsfremmemodel er, at den fokuserer på at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af Danmark og den offentlige sektor ved at reducere antallet af ansvarlige aktører og fastlægge en klar arbejdsdeling og koordineringsindsats. Der sigtes mod at skabe struktur og sammenhæng i organiseringen, så det er enkelt at benytte og skaber merværdi for virksomhederne.

64 34 Bestemmelsens stk. 1, nr. 7, er en opdateret videreførelse af den eksisterende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelsen søger at fremme samarbejde mellem private iværksættere og virksomheder og offentlige myndigheder med ansvar for erhvervsfremme. Med bestemmelsen lægges der op til, at det ikke kun er erhvervsudviklingsopgaver som i gældende ret, der ønskes samarbejde omkring, men om hele erhvervsfremmesystemet. Bestemmelsens stk. 1, nr. 8, skal understøtte brugen af øget digitalisering i erhvervsfremmesystemet, og der foreslås oprettet en digital erhvervsfremmeplatform. Der henvises til afsnit om den digital erhvervsfremmeplatform i de almindelige bemærkninger. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 9, understreges, at udviklingen af menneskelige ressourcer er en forudsætning for vækst og udvikling i virksomheder. F.eks. skal det danske Socialfondsprogram bidrage til Vækst via uddannelse og iværksætteri og på den måde medvirke til at styrke den økonomiske vækst. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 10, understreges, at turisme er et internationalt væksterhverv og et erhverv, der skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og kommunerne understøtter vækst og udvikling i turismen. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 11, understreges, at udvikling af yderområder har særlig betydning for den regionale balance. Som i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremhæves udvikling af yderområderne som et særligt indsatsområde. Til kapitel 2 Erhvervsministerens beføjelser Til 2 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1-9, opregner aktiviteter, som erhvervsministeren kan gennemføre til opfyldelse af lovens formål. Listen over aktiviteter er ikke udtømmende, men afspejler de aktiviteter og indsatsfelter, som sædvanligvis anvendes med et erhvervsudviklingsformål. Punkterne er i det væsentligste en videreførelse fra 2 i den nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Aktiviteter kan kun gennemføres inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget. Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte analyser og evalueringer. Analyser og evalueringer danner grundlag for forståelsen af erhvervspolitiske problemstillinger og dermed for tilpasningen af erhvervspolitikken. Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte rådgivning om erhvervsudvikling. Regeringens erhvervspolitik søger gennem udvikling af gode rammevilkår for virksomheder i Danmark at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen med udgangspunkt i virksomhedernes

65 35 behov. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet. For at opfange aktuelle behov for tilpasninger i regeringens erhvervspolitik, herunder for tilpasning af erhvervsstrukturen, er det hensigtsmæssigt med rådgivning herom fra alle involverede parter, både af privat og offentlig karakter. Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vækstvilkår og dansk erhvervslivs udfordringer ved globaliseringen De overordnede rammebetingelser for dansk erhvervsliv fastlægges i stigende omfang i internationale fora som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og EU. Rådgivning fra erhvervslivets parter om danske interesser er afgørende for regeringsapparatets effektive deltagelse i udviklingen og implementeringen af nye internationale regler. Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte aktiviteter til at fremme den regionale og lokale erhvervsudvikling. Det skal fortsat ligge indenfor lovens formål, at der kan iværksættes aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling. Lokal og regional udvikling afgrænses ikke via administrative grænser i regioner og kommuner. Der henvises også bemærkningerne til 1, nr. 4. Med henblik på at fremme mulighederne, for at alle regioner og kommuner i Danmark kan omstille sig til kravene i den globale konkurrence og dermed sikre virksomheder gode udviklingsbetingelser med udgangspunkt i egne særkender og styrker, foreslås, at der i takt med behovet på lokalt og regionalt plan bl.a. skal kunne udvikles aktiviteter, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende. Bestemmelsens stk. 1, nr. 5-8, giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte en række aktiviteter inden for fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, etablering af nye virksomheder, opbygning af virksomhedernes kompetencer inden for design, markedsføring og eksport, samt aktiviteter inden for forbedret produktivitet, internationalisering m.v. Virksomhedernes forudsætning for at kunne konkurrere i en liberaliseret og globaliseret økonomi er bl.a., at de besidder viden og kompetence, at der er et velfungerende offentligt/privat samspil. En forudsætning for at Danmark kan vedblive med at være et rigt og konkurrencedygtigt land, er desuden, at der er en stadig tilgang af nye innovative virksomheder. Erhvervspolitikken skal skabe vækstvilkår, der fremmer etablering af nye virksomheder, organisationsudvikling, bedre udnyttelse af design-, ledelses- og markedsmæssige kompetencer samt nye samarbejdsformer, herunder offentligt/privat samspil og samarbejde mellem virksomheder. Med henblik på at fremme mulighederne, for at hele Danmark kan omstille sig til kravene i den globale konkurrence og dermed sikre sig gode udviklingsbetingelser for virksomheder med udgangspunkt i lokale kendetegn og styrker, foreslås, at der i takt med behovet bl.a. skal kunne udvikles aktiviteter, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende. Oplistningen af aktiviteter er ikke udtømmende. Aktiviteterne kan bl.a. være til fremme af nye forretningsmodeller, digital omstilling, cirkulær økonomi, forbedret produktivitet, omstilling af produktion, øget internationalisering, nye ledelsesformer, international markedsføring og forståelse af samfundsmæssige forhold af betydning for virksomheders overlevelse og vækst. Bestemmelsens stk. 1, nr. 9, giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte aktiviteter til at fremme akkreditering, standardisering og metrologi.

66 36 En forudsætning for at kunne eksportere og etablere sig internationalt er, at danske virksomheder og deres produkter opfylder internationalt anerkendte standarder og normer, at dette kan bevises, og at beviserne anerkendes internationalt. Tilsvarende er det væsentligt for danske forbrugere, at importerede produkter er sikre og overholder gældende forskrifter. Dette forudsætter, at Danmark har et internationalt anerkendt system vedrørende metrologi og akkreditering, både for så vidt angår deltagelsen i det internationale samarbejde herom og til gennemførelse af de fornødne myndighedsopgaver her i landet samt til betjening af dansk erhvervslivs behov for på et stadig stigende antal områder at kunne få de godkendelser, der sikrer en uhindret adgang til de internationale markeder. I det foreslåede stk. 2, videreføres 2, stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling om medfinansiering og andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål. Som oftest vil der være tale om delvis finansiering, hvor erhvervsministeren stiller en økonomisk ramme til rådighed for et bestemt formål, f.eks. brobygning mellem yderområder og vækstcentre. Inden for denne ramme inviteres decentrale aktører til at gennemføre konkrete projekter. I lovteksten er der ikke foretaget en opregning af de midler, der kan tages i anvendelse. Baggrunden herfor er, at der bør åbnes mulighed for nye former for finansiering i takt med udviklingen i erhvervspolitikken. De finansieringsformer, der anvendes, vil være specificeret i tekstanmærkninger til finansloven. De finansieringsydelser og andre økonomiske incitamenter, der imidlertid generelt sigtes på, er bl.a. tilskud, kapitalindskud, lån og projektgarantier. Efter stk. 2 kan ministeren i konkrete tilfælde udbetale finansiering forskudsvist med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Denne adgang åbner mulighed for at tilgodese likviditetsmæssige hensyn hos støttemodtagerne. I henhold til Finansministeriets regler skal en sådan adgang være hjemlet ved lov. I bestemmelsens stk. 3, foreslås endvidere (som i 3, stk. 3, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling), at der efter ministerens regelfastsættelse kan forlanges tilbagebetaling af den statslige medfinansiering. Dette gælder f.eks. hvor støttede projekter ikke gennemføres som forudsat, eller hvor støttede projekter har været profitgivende, hvorfor det kan være rimeligt, at staten får tilbagebetalt den ydede finansiering. Til 3 Bestemmelsens stk. 1, er en opdateret videreførelse af erhvervsministerens mulighed for at fastsætte gennemførelsesbestemmelser fra 3, stk. 1-4, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Ministeren kan efter den foreslåede bestemmelse udstede regler om gennemførelsen af de aktiviteter, som iværksættes efter loven. Der er tale om en rammelov, der fastsætter de grundlæggende principper for de aktiviteter, som iværksættes af erhvervsministeren efter 2. De konkrete aktiviteter tilpasses karakteren af de enkelte initiativer. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, gives erhvervsministeren mulighed for at udstede regler, der sikrer en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med de efter loven iværksatte erhvervsudviklingsaktiviteter, hvad enten de administreres af ministeren, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige eller private operatører. Den konkrete administration vil blive tilrettelagt med sigte på at sikre en effektiv og gennemsigtig udnyttelse af midlerne.

67 37 Bestemmelsen i stk. 3, giver ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om EU s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Det foreslås med bestemmelse i stk. 4, at indsætte en bemyndigelse til, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat (gensidig anerkendelse), og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF. Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at udstede en bekendtgørelse med en række administrative bestemmelser i relation til forordningens anvendelse, bl.a. om det produktkontaktpunkt, der i henhold til forordningen skal etableres i hvert medlemsland, samt om den årlige afrapportering til Europa-Kommissionen om forordningens anvendelse, som ligeledes fremgår af forordningen. Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i 3, stk. 4, i lov nr. 364 af 13. maj 2009 om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område Til 4 Med bestemmelsens stk. 1, gives der hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Med myndigheder menes her Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, regionerne og kommunerne. Bestemmelserne i 4-6 er en direkte videreførelse af den gældende lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., jf. lov nr af 18. december Bestemmelserne viderefører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra de myndigheder m.v., som varetager opgaver efter lovforslaget og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Myndighederne kommunikerer i henhold til lov om erhvervsfremme først og fremmest med andre myndigheder, organisationer, virksomheder og deres rådgivere om konkrete sager samt vejledning. Kommunikation i forhold til lovens bestemmelser sker således på et bredt emneområde og mellem både forskellige myndigheder og private enheder. Der kan være tale om tilskudsordninger, kommunikation om udarbejdelse af regionale udviklingsstrategier og udarbejdelse af akkrediteringscertifikater. Kommunikation mellem de af loven berørte parter foregår via traditionelle kommunikationsmidler som f.eks. telefon, breve og mail. Der kan f.eks. være tale om ansøgninger om støtte, vejledende udtalelser om forståelse af loven, sekretariatsbetjening af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ansøgninger om certifikater.

68 38 Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens 7, at den offentlige myndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde. Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Ved henvendelser til myndigheder kan myndighederne stille krav om, at den pågældende oplyser en adresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette om en eventuel ændring i adressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre s automatisk bliver videresendt til den nye adresse. På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven. I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at myndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post. I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne. Loven indeholder i kapitel 9 bestemmelser om måleteknisk kontrol. Det er Sikkerhedsstyrelsen og andre, der har fået henlagt kontrolopgaver, f.eks. vejere og målere, der foretager kontrolbesøg

69 39 hos virksomheder. Kontrollen kan udføres med eller uden retskendelse, ligesom den kan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt. Sikkerhedsstyrelsen og de, der har fået henlagt kontrolopgaver, kan medbringe dokumenter, som de foreviser og udleverer ved kontrollen hos virksomhederne. Efter omstændighederne kan det være aktuelt at give påbud eller forbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenterne eller produkterne fra virksomhederne under kontrolbesøg. Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir og Sikkerhedsstyrelsens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør sig gældende ved virksomhedernes udlevering af dokumenter eller produkter under besøget eller ved virksomhedernes fremsendelse af produkter og eventuelt følgebrev til brug for kontrol, og kontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt. Tilsvarende vil der i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven, være tale om, at kontrollanten kan medbringe eller udbede sig dokumentation, som ikke kan ske digitalt. I forbindelse med administration af de metrologiske regler og reglerne om akkreditering er det nødvendigt, at der laves fritagelser for en række dokumenter m.v., som fortsat skal kunne sendes pr. almindelig post. Det danske akkrediteringsorgan skal således fortsat kunne udstede akkrediteringscertifikater på papir, idet virksomhederne blandt andet har disse hængt op med henblik på at synliggøre, at de er akkrediteret, hvilket kan dokumentere virksomhedens kompetencer. De offentlige myndigheder eller private institutioner, der har fået henlagt beføjelser i medfør af erhvervsfremmelovens 7, stk. 4, har også behov for at udstede originale certifikater på papir, f.eks. kalibreringscertifikater. En stor del af disse certifikater udleveres ved udførelse af f.eks. kalibreringen. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at udlevere certifikatet ved udførelsen f.eks. ved en ubemandet tankstation, hvorfor der er behov for at kunne udlevere eller fremsende certifikater pr. almindelig post. På nogle områder findes der også mærkater til påsætning på måleinstrumenter f.eks. reverifikationsmærkater. Disse påsættes i forbindelse med et besøg, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at fremsende erstatningsmærkater til en virksomhed. Da der er tale om originale mærkater, skal disse fremsendes pr. almindelig post, hvorfor det også her er nødvendigt at fritage disse fra kravet om digital kommunikation. Endelig modtager det danske akkrediteringsorgan i nogle tilfælde meget store mængder af materiale, som det ikke er muligt at modtage pr. . Sikkerhedsstyrelsen kan også have brug for at modtage tegningsmateriale f.eks. af typegodkendte måleinstrumenter, som det ikke er muligt at scanne eller printe. Det kan således være nødvendigt at modtage dette pr. almindelig post, hvilket også vil kræve en fritagelse for reglerne om digital kommunikation. Der kan i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven, ligeledes forekomme tilfælde, hvor der foreligger dokumenter, som ikke kan scannes eller printes. Det kan således også i disse tilfælde være nødvendigt at modtage disse pr. almindelig post, hvilket også vil kræve en fritagelse fra reglen om digital kommunikation.

70 40 Efter bestemmelsens stk. 2, kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende. Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som den offentlige myndighed sender, er den pågældende virksomhed eller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen. En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl , anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur. De gældende regler i erhvervsfremmeloven vedrørende klageadgang finder ligeledes anvendelse i forhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation. Ministeren kan i henhold til lovens 4 fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. I bestemmelsen i stk. 4, foreslås det, at erhvervsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 kan fastsætte regler om, at kommunikation til og fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og det nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Baggrunden herfor er, at lov om erhvervsfremme bemyndiger erhvervsministeren til at henlægge sine beføjelser og opgaver ved administration af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution, jf. erhvervsfremmelovens 4. Erhvervsministeren har ved bekendtgørelse nr af 12. december 2005 henlagt flere af sine beføjelser i loven til Erhvervsstyrelsen og ved bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 henlagt sine beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen. Enkelte af ministerens beføjelser er henlagt til private virksomheder, der på ministerens vegne varetager myndighedsopgaver. Det gælder særligt virksomheder, der varetager myndighedsopgaver på det metrologiske område samt DANAK, som er udpeget som nationalt akkrediteringsorgan. Disse omfattes således af forslagets 4, stk. 4.

71 41 Til 5 Efter den foreslåede bestemmelse til stk. 1, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at de myndigheder m.v., som er nævnt i de foreslåede 4, stk. 1 og 4, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Med myndigheder m.v. menes der således her Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, kommunerne og det nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til. Med bestemmelsen i stk. 2, kan der desuden fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i 4, stk. 1 og 4, som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som myndigheden m.v. sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis et dokument undtagelsesvist ikke sendes digitalt. Til 6 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vedrører dokumenter, som er udstedt af andre end en myndighed eller lignende omfattet af den foreslåede 4, stk. 1 og 4, hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der er tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller personer. Der kan f.eks. være tale om en ansøgning om tilskud, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en , som indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnå tilskud. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Til 7 Bestemmelsen i stk. 1, er en opdateret videreførelse af den nugældende 4, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Erhvervsministeren får adgang til at henlægge administrationen af initiativer til underliggende myndighed. Akkreditering og metrologi kan ligeledes henlægges til anden underliggende myndighed.

72 42 Ministeren har mulighed for at fastsætte regler, der betyder, at klager ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. Bestemmelsen i stk. 2, er en opdateret videreførelse af den gældende bestemmelse i 4, stk. 2, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der giver en underliggende myndighed mulighed for at henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution. Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af en aktivitet til en organisation, der i sig - ud over den administrative kompetence - tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten. Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som f.eks. tilskudsudbetaling, men efter omstændighederne vil det også kunne omfatte egentlig afgørelsesvirksomhed. I praksis er opgaverne efter stk. 2 henlagt til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr af 12. december Bestemmelsen i stk. 3, er en opdateret videreførelse af den gældende 4, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling om delegation af administrationen af området vedrørende akkreditering og metrologi, jf. lovens kapitel 8, til underliggende myndighed. Erhvervsministeren kan delegere regeludstedelsen og administrationen af reglerne, hvorved også forstås konkret afgørelsesvirksomhed, til underliggende myndighed. Eksempelvis kan erhvervsministeren henlægge beføjelserne til at udarbejde regler i medfør af til underliggende myndighed. Derudover kan varetagelse af opgaver i forbindelse med udpegningen af det nationale akkrediteringsorgan delegeres til underliggende myndighed. Ved opgavevaretagelsen forstås ud over selve udpegningen blandt andet tilsynet med det nationale akkrediteringsorgan og indgåelse af nødvendige aftaler, herunder om rammerne for fastsættelse af priser for akkrediteringsydelser. Endelig kan opgaverne vedrørende udpegning af bemyndigede organer samt metrologiske institutter delegeres til underliggende myndighed. I praksis er opgaverne efter stk. 3 henlagt til Sikkerhedsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 Ved bemyndigede organer forstås både bemyndigede organer, således som de fremover vil blive defineret i direktiver, der relaterer sig til det indre marked, og som er fastlagt ved Europa- Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768 af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter, og andre bemyndigede organer, som eksempelvis laboratorier, der bemyndiges til at varetage visse opgaver på statens vegne. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, er en videreførelse af gældende regler. Efter bestemmelsen kan ministeren beslutte, at de kompetencer, som Sikkerhedsstyrelsen er givet, kan henlægges til en privat organisation. De opgaver, der omfattes, er opgaver, der allerede i dag i bekendtgørelsesform eller efter aftale er henlagt til f.eks. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK), samt opgaver vedrørende prøvning og verifikation af måleinstrumenter, som varetages af bemyndigede organer eller laboratorier. Bestemmelserne skal samle beskrivelsen af de kompetencer, som erhvervsministeren har til hensigt at delegere til en styrelse eller eventuelt et privat organ, i én paragraf. Dermed gøres loven mere læsevenlig.

73 43 Til kapitel 3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Til 8 Med bestemmelsen i stk. 1, etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med en bestyrelse, der skal sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. De opgaver, som efter gældende regler tidligere har været varetaget af de seks regionale vækstfora, overtages af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionerne skal ikke længere kunne iværksætte eller finansiere erhvervsfremme. Dermed sikres en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet, idet antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til kun at være staten og ét decentralt niveau med stærk kommunal forankring. Erhvervsministeren får med denne bestemmelse hjemmel til at nedsætte bestyrelsen. Med bestemmelsen i stk. 2, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sikre, at erhvervsfremmeindsatsen hænger sammen på tværs af landet, herunder at den decentrale og den statslige indsats hænger sammen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område, ligesom den skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale indsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder formuleringen af de regionale kapitler. Med bestemmelsen i stk. 3, får erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke, herunder inden for hvilke områder bestyrelsen selv kan igangsætte aktiviteter bl.a. inden for lovens 9, stk. 1, nr I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vælge at nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle ansøgninger. Dette kan blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages eller der modtages ansøgninger, inden for områder, der kræver særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byudvikling, digitalisering og turisme. Med bestemmelsen i stk. 5, skal bestyrelsen betjenes af sit eget sekretariat, der etableres som en del af den statslige administration i Erhvervsministeriet. Sekretariatet skal inddrage og trække på ressourcer fra de ministerier, der har ansvar for de højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser og relevante politikområder, så der sikres en stærk sammenhæng mellem statslige og decentrale indsatser. Til 9 Med bestemmelsen i stk. 1, får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Oplistningen af aktiviteter i stk. 1, nr. 1-8 er ikke udtømmende, men indsatsen skal ligge inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formål i 8, stk. 2.

74 44 Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udforme strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det er vigtigt for et velfungerende offentligt erhvervsfremmesystem, at indsatsen er sammenhængende og koordineret, så det undgås, at der igangsættes overlappende erhvervsfremmeinitiativer med offentlig støtte. Det er samtidigt vigtigt, at der kan igangsættes indsatser, som er skræddersyet til regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter. For at skabe en landsdækkende strategisk ramme for den decentrale erhvervsfremmeindsats får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udarbejde én samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der tager udgangspunkt i regionale og lokale styrker og udfordringer, og som er koordineret med regeringens relevante nationale strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Strategien skal integrere udmøntningen af EU s strukturfondsmidler og erhvervsfremmeprojekter, som i dag finansieres af de regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke der kan udbydes finansiering til klynger. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal desuden indeholde sektorspecifikke og regionale kapitler om lokalt forankrede indsatser. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal også være rammesættende for kommunale erhvervsudviklingsinitiativer, idet kommunale indsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, fremover skal varetages inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale indsats. Det gælder bl.a. indsatser om internationalisering, innovation og klynger, nye forretningsmodeller og teknologier. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, så der sikres bred opbakning og decentral forankring af strategien. Som led i strategiprocessen vil både bestyrelsen og sekretariatet have dialog med relevante regionale og lokale aktører f.eks. Kommunekontaktrådene (KKR), klyngeorganisationer, lokale erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner m.v. Denne proces skal bl.a. bidrage til at identificere områder, hvor der er efterspørgsel efter at gennemføre konkrete projekter, der matcher regionale og lokale prioriteter, styrker og behov. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien og de overtager dermed den rolle, som i dag varetages af de regionale vækstfora. Indsatserne skal have ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Et væsentligt element i den decentrale erhvervsfremmeindsats er igangsættelse af projekter og erhvervsfremmeindsatser, herunder indsatser der er medfinansieret af EU's strukturfondsmidler. Bestyrelsen kan udarbejde lokale og landsdækkende programmer for den decentrale indsats og dermed fastsætte den overordnede ramme for initiativer relateret til 1. Bestyrelsen kan ligeledes udbyde enkelte projekter til forfølgelse af formålene i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder yde tilskud af driftslignende karakter. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at indstille om anvendelse af EU s strukturfondsmidler til forvaltningsmyndigheden for Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, der ligger under erhvervsministerens ressort. Det indebærer, at bestyrelsen får mulighed for at iværksætte

75 45 landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative omkostninger. Samtidig sikres sammenhæng til den øvrige erhvervsfremmeindsats. Udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal tage udgangspunkt i den fælles strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Herudover skal der arbejdes på, at projekterne eller væsentlige dele af dem i højere grad sendes i udbud blandt private aktører. Rammerne for anvendelsen af strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med forordningsgrundlaget for strukturfondene. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på anmodning rådgive erhvervsministeren om, hvordan virksomhedernes lokale og regionale erhvervs- og vækstvilkår kan styrkes, herunder hvordan erhvervsfremmesystemet opleves mere efterspørgselsdrevet og sammenhængende af virksomheder samt vedrørende omstilling til nye konkurrenceforhold, bl.a. set i lyset af globaliseringen og nye teknologier og forretningsmodeller. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse påtager sig dermed den rådgivende funktion, som Danmarks Vækstråd varetager i dag. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse høres om de regionale udviklingsstrategier, jf. 15, stk. 1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal derfor modtage regionernes udkast til strategi i høring forud for vedtagelsen. Regionerne er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ( følg-eller-forklar -princippet). Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrage til en mere fokuseret erhvervsfremmeindsats med bedre kvalitet for virksomheder. Bestyrelsen får derfor til opgave at styrke koordinationen mellem den decentrale og nationale erhvervs- og vækstpolitik for derigennem at bidrage til en sammenhængende indsats for udvikling i hele Danmark. På det decentrale niveau bidrager erhvervshusenes bestyrelser til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. nr. 1. Derved sikres koordinationen til de decentrale erhvervsfremmeindsatser, der igangsættes i de tværkommunale samarbejder i erhvervshusene. Bestyrelsen koordinerer gennem bl.a. erhvervsfremmestrategien med statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmønte midler til lokale og tværgående turismeprojekter. De regionale vækstfora finansierer i dag væsentlige dele af det offentlige turismefremmesystem gennem projektmidler til både decentrale og tværgående turismeudviklingsprojekter. Med nedlæggelsen af de regionale vækstfora samles projektmidler til turismeudvikling under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor der øremærkes midler til lokale og tværgående turismeprojekter. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. Hovedparten af midlerne afsættes til destinationsudviklingspuljen, der kun kan søges af destinationsselskaber. Rammerne for destinationsselskaberne aftales med KL. Destinationsudviklingspuljen udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, som skal fastlægge de centrale prioriteter og mål for dansk turisme. Strategien udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, der er nedsat i medfør af lov om dansk turisme, jf. lov nr af 16. december 2014.

76 46 Der afsættes hertil midler til bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum og søges hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Yderligere midler til turismefremme, udmøntes også af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter 9, stk. 1, nr. 7. Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 8, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter. Erhvervsfremmeindsatsen i Danmark finansieres af både nationale midler og midler fra EU. Udover EU s strukturfonde, hvor Danmark får en samlet tildeling på baggrund af nærmere definerede kriterier, findes der en række EU-fonde og -programmer, hvor danske virksomheder kan ansøge om deltagelse i åben konkurrence med virksomheder fra hele Europa om bl.a. innovative produktudviklingsprojekter. Dette kunne f.eks. være EU-programmerne Eurostars, Horizon og COSME. Med den foreslåede bestemmelse i nr. 8 kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der ikke nødvendigvis foregår inden for Danmarks grænser, men som skal styrke udviklingen i dansk erhvervsliv, jf. formålet i 1. Endvidere skal projekter ligge inden for strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1. For at understøtte international projektudvikling og samarbejde kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der kan være med til at styrke det danske hjemtag fra EU s fonde og programmer ved at igangsætte projekter inden for lovens formål. Bestemmelsen omfatter ikke projekter under målet om Europæisk Territorielt Samarbejde, herunder INTERREG-projekter, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke har kompetence til at udbyde disse projekter. Bestemmelsen er ikke begrænset til EU-projekter, men kan også omfatte aktiviteter, der skal sikre udviklingen af dansk erhvervsliv bl.a. ved hjemtag af midler til Danmark fra andre organisationer m.v. Til finansiering af opgaver i medfør af denne bestemmelse, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse anvende egne midler. Med bestemmelsen i stk. 2, fastslås, at strategien, jf. 9, stk. 1, nr. 1, skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. For at styrke koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet og med udgangspunkt i virksomhedernes stedbaserede behov, herunder lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats i tæt samarbejde med erhvervshusenes bestyrelser og andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og regionale virksomhedsbehov.

77 47 Med bestemmelsen i stk. 3, skal strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Den endelige strategi skal aftales med erhvervsministeren, så der skabes sammenhæng i hele erhvervsfremmesystemet. Med bestemmelsen i stk. 4, gives Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse adgang til helt eller delvist at finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter. For at sikre en strategisk anvendelse af de samlede midler til erhvervsfremme i overensstemmelse med den decentrale strategi kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udforme forslag til erhvervsfremmeaktiviteter og finansiere disse. Det vil være åbent for alle at søge om midlerne. Alle ansøgninger skal godtgøre, hvorledes de bidrager til den decentrale strategi. Bestyrelsen kan også bevilge midler til eksempelvis udvalgte aktører eller projekter uden ansøgning. Til finansiering af opgaver vedrørende den decentrale erhvervsudvikling råder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse over egne midler. Et af formålene med reformen af erhvervsfremmesystemet er at samle administrationen af strukturfondsmidlerne, så potentielle ansøgere kun skal henvende sig ét sted. Grundlaget herfor skabes ved at tillægge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kompetencen til at indstille til erhvervsministeren om anvendelse af EU s strukturfondsmidler inden for de rammer, som bl.a. strukturfondsreglerne fastlægger. Der lovgives særskilt om udmøntningen af strukturfondsmidlerne i denne periode ( ) og efterfølgende ( ). Ansøgninger indstilles til Erhvervsministeriets underliggende forvaltningsmyndighed for Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond administrationen af strukturfondsmidlerne. Forvaltningsmyndigheden vil som bevilgende myndighed følge indstillingerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter en legalitetskontrol. Med bestemmelsen i stk. 5, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstille til Uddannelsesog Forskningsministeriet, erhvervs- og teknologiområder, der skal udbydes statslige forskningsog udviklingsmidler til klynger og netværksaktiviteter. Antallet af offentligt finansierede klynger og netværk skal reduceres til styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får med bestemmelsen, og som del af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, til opgave at udpege erhvervs- og teknologiområder, der skal udbydes offentlig finansiering til, herunder klynge- og netværksaktiviteter. For at understøtte den decentrale forankring af klyngeindsatsen vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derudover råde over egne midler, der kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler. Klyngeinitiativer, herunder innovationsnetværkene, består typisk af en bredere vifte af aktiviteter, såsom informationsarrangementer, konferencer, vidensopbygning, matchmaking, innovationsprojekter og lignende. Klynger har til formål at skabe innovation og vækst for en erhvervsgruppe med et fagfællesskab, og har deltagelse af både virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører. Klyngeorganisationer har en vigtig rolle i at understøtte denne type vidensamarbejde inden for en strategisk og professionel ramme. På den måde kan klyngerne også understøtte, at samfundet får større udbytte af de offentlige investeringer i forskning.

78 48 Antallet af klyngeorganisationer og innovationsnetværk er imidlertid blevet så stort, at det er svært at overskue mulighederne, og der er flere eksempler på konkurrerende tilbud med offentlig støtte. På nogle fagområder er der op til ti klynger det er alt for mange i et land på Danmarks størrelse. Hvis kvaliteten og udbyttet for virksomhederne skal sikres, må kræfterne samles, så virksomhederne kan lære af hinanden og videninstitutioner på tværs af landet. Der skal derfor fremover kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter i én klyngeorganisation per sektor eller teknologiområde, og klyngerne skal være tilgængelige for virksomheder i hele landet og evt. have flere geografiske placeringer. Med bestemmelsen i stk. 6, evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gennem deres koordinerende rolle, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr. 1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og at den offentligt finansierede erhvervsfremme ikke konkurrerer med velfungerende private markeder. Endvidere skal bestyrelsen tilse, at digitaliseringen af erhvervsfremmeindsatsen løbende udvikles, og om platformen reelt bliver indgangen til erhvervsfremmesystemet, så der ikke opstår parallelle løsninger. Strategien formuleret af bestyrelsen er udgangspunktet for de decentrale erhvervsfremmeindsatser. Bestemmelsen fastlægger ikke en tilsynsforpligtelse for bestyrelsen. Til 10 Bestemmelsen i stk. 1, fastsætter antallet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses medlemmer. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 16 medlemmer og en formand. Bestyrelsen ledes af formanden, der udpeges af erhvervsministeren, jf. stk. 3. Det bemærkes, at de almindelige forvaltningsretlige habilitetsregler, jf. forvaltningslovens kapitel 3, gælder for bestyrelsens virke, herunder bl.a. ved behandling af ansøgninger og afgørelse om bevilling af tilskud. Bestemmelsen i stk. 2, fastlægger medlemskredsen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Med bestemmelsens stk. 2, nr. 1, sikres kommunal og lokal forankring på decentralt niveau, hvor kommunerne deltager med 5 medlemmer i bestyrelsen. De kommunale medlemmer udpeges efter indstilling af kommunekontaktrådene (KKR). Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, sikres, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har en bred indsigt i erhvervsforhold, hvor erhvervsministeren udpeger 6 medlemmer fra et bredt udsnit af virksomheder efter indstilling fra erhvervsorganisationer. Dertil udpeger erhvervsministeren en formand fra erhvervslivet. En stor del af erhvervsfremmeindsatsen retter sig direkte mod SMV er. For at tilgodese de særlige behov, som denne gruppe af virksomheder har, er det naturligt, at mindst ét medlem repræsenterer en SMV.

79 49 Samspillet mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og turismefremme er helt afgørende for udmøntningen af destinationsudviklingspuljen, der udmøntes af bestyrelsen efter 9, stk. 1, nr. 7. Én af virksomhedsrepræsentanterne i bestyrelsen skal således være fra en turismevirksomhed. Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, udpeges 1 medlem af regionsrådene. Dermed kan der opnås en sammenhæng mellem den decentrale erhvervsfremmeindsats og regionernes udviklingsopgaver, hvor det er relevant. Dette skal være med til at sikre sammenhæng og styrke koordinationsmekanismerne i bl.a. strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, udpeges 2 medlemmer fra medarbejdersiden. For at sikre at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indsigt i generelle arbejdsmarkeds- og erhvervsforhold, herunder i tilvejebringelsen af kvalificeret arbejdskraft, udpeges 2 repræsentanter for arbejdstagerorganisationer efter indstilling til erhvervsministeren. Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, udpeges 1 medlem fra en viden- og uddannelsesinstitution af uddannelses- og forskningsministeren. Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, sikres brobygningen mellem den decentrale og statslige erhvervsfremmeindsats, hvor 1 medlem udpeges af erhvervsministeren, der repræsenterer staten. For at sikre forankringen i det private erhvervsliv fastslås det med bestemmelsen i stk. 3, at formanden skal være aktiv erhvervsmand eller -kvinde og udpeges af erhvervsministeren, jf. stk. 1. Bestemmelsen i stk. 4, fastsætter valgperioden for de enkelte medlemmer, der er fastlagt i stk. 2, for op til 4 år. For at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde kan erhvervsministeren bestemme, at formanden og medlemmerne forlænges i en periode på op til 4 år. Medlemmerne kan genudpeges én gang. Med bestemmelsen i stk. 5, foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvilke parter der kan indstille de i stk. 2, nr. 1-4 nævnte medlemmer. Dette er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i lov om erhvervsfremme og regional udvikling 5, stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6, fastsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse selv sin forretningsorden bl.a. inden for de rammer, som fastlægges i kapitel 3 i dette lovforslag og forvaltningsretlige principper, herunder regler for habilitet. Erhvervsministeren skal godkende forretningsordenen bl.a. for at sikre, at procedurer fastlægges således, at det er muligt at koordinere med øvrige organer, der arbejder med erhvervs- og vækstpolitiske initiativer. Af forretningsordenen vil det formentlig fremgå, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses medlemmer afgår på skift for at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse træffer afgørelse ved simpelt flertal. Bestemmelsen i stk. 7, fastlægger, at afgørelser truffet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som kollegialt organ ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed i bevillingssager efter 9, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8.

80 50 Ministeren kan således afskære rekursmuligheden for afgørelser truffet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse eller et af de bevillingsudvalg, der er nedsat i henhold til 8, stk. 4. Kapitel 4 Digital erhvervsfremme Til 11 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, fastsættes det, at Erhvervsstyrelsen driver en digital platform, der har til formål at stille information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed 24/7. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt information, vejledning og erhvervsserviceydelser, der knytter sig til opstart, drift og udvikling af virksomhed. Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme for virksomhederne med tæt samarbejde mellem aktører på centralt og decentralt niveau. Erhvervsorganisationer, statslige institutioner og kommunerne samarbejder om udviklingen af platformen. Platformen skal indeholde al relevant information, vejledning og serviceydelser, der knytter sig til opstart, drift og udvikling af virksomheder, der udarbejdes af offentlige myndigheder, herunder stat og kommuner. Det påhviler således alle relevante myndigheder at bidrage til platformens indhold. Platformen skal desuden fungere som understøttende værktøj for den kommunale erhvervsservice samt den statslige specialiserede erhvervsservice. Det foreslås i stk. 2, at en virksomhed, der benytter den digitale erhvervsfremmeportal, kan give samtykke til, at der for at målrette og skræddersy den vejledning, som virksomheden præsenteres for på platformen, indhentes, behandles, samkøres og udveksles tilgængelige oplysninger om virksomheden. Med samtykket giver virksomheden tilladelse til, at Erhvervsstyrelsen til brug for den digitale platform, indsamler, behandler og udstiller relevante data om virksomheden, som styrelsen ikke selv er i besiddelse af, fra andre erhvervsfremmeaktører. Oplysningerne kan være personoplysninger. De erhvervsfremmeaktører, som kan indhente og udveksle oplysninger om den enkelte virksomhed, er bl.a. kommunalbestyrelserne, KL, Danmarks Innovationsfond, skattemyndighederne, Vækstfonden, GTS-institutter, Eksportrådet, Eksportkreditfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. lovforslagets 8 samt de i 13 nævnte erhvervshuse. Endvidere vil andre myndigheder, som administrerer erhvervsrettet regulering, kunne være omfattet. Der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 4, regler om hvilke myndigheder, der har adgang til oplysningerne. Oplysninger og analysedata om virksomheden vil derimod ikke blive udvekslet med myndigheder m.v., der ikke har et sagligt og arbejdsmæssigt behov for sådanne oplysninger. En virksomhed kan undlade at give samtykke eller kan tilbagekalde et allerede afgivet samtykke. I givet fald vil informationerne på den digitale erhvervsfremmeplatform fremtræde usorteret for virksomheden.

81 51 På den digitale platform vil der dog uanset samtykke blive behandlet generelle, anonyme statistiske oplysninger om brugen af Virk-platformen (analysedata om såkaldt brugeradfærd ). Med henblik på at sikre en effektiv og dataunderstøttet kontrol- og tilsynsindsats med virksomheder, der gennem den digitale platform deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i henhold til loven, foreslås det i stk. 3, at myndighedsaktørerne på erhvervsfremmeområdet får adgang til at indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol- og tilsynsopgaver på erhvervsfremmeområdet. Bestemmelsen, indebærer, at der opnås digital adgang til relevante oplysninger om virksomheder, som deltager i erhvervsfremmeaktiviteter, og som f.eks. herigennem har opnået et tilskud af offentlige midler til at gennemføre en nærmere angivet aktivitet. Oplysningerne benyttes til bl.a. ved brug af machine learning, at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt. De indsamlede oplysninger om virksomheden kan ud over oplysninger, som virksomheden selv har afgivet i forbindelse med erhvervsfremmeaktiviteten, bl.a. omfatte regnskabsoplysninger, oplysninger om virksomhedens tidligere kontakt med erhvervsfremmesystemet (CRM-data), samt oplysninger, som Erhvervsstyrelsen er i besiddelse af i medfør af lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, og behandlingen af data vil være omfattet af de retssikkerhedsgarantier for forsvarlig behandling af data, der følger heraf. Den foreslåede bestemmelse har til formål at etablere et klart, retligt hjemmelsgrundlag for, at der kan indsamles og behandles en række oplysninger i form af deling og samkøring af data, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af erhvervsfremmeaktørernes opgaver i relation til erhvervsfremmeindsatsen. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tavshedspligtsbestemmelser m.v. på de implicerede myndigheders områder, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse af oplysninger til deling og samkøring af data efter den foreslåede bestemmelse. Med den forslåede bestemmelse i stk. 4, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for den digitale platforms virke, herunder om krav til indhold på den digitale platform, samt nærmere regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Sådanne krav kan bl.a. omfatte krav om bestemte dataudvekslingsformater, brug af systemer og frister for indberetning m.v. Derudover fastsættes der nærmere regler, der afgrænser kredsen af erhvervsfremmeaktører, således at der sikres en forsvarlig styring af, hvem der har adgang til de forskellige kategorier af oplysninger om virksomhederne. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvilke andre myndigheder, der er forpligtet til at levere indhold til platformen. Ved fastsættelsen af disse regler vil de involverede offentlige myndigheder blive inddraget.

82 52 Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved sletning forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation af de omfattede oplysninger. Bestemmelsen indebærer herudover, at erhvervsministeren skal fastsætte regler, som sikrer et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Erhvervsstyrelsens gennemførelse af behandling i tillæg til de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen. Kapitel 5 Erhvervshuse Til 12 Med forslaget til bestemmelsen i stk. 1, etableres tværkommunale erhvervshuse og filialer, der skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og udvikling. Erhvervsministeren fastsætter efter aftale med KL nærmere regler for den geografiske placering af erhvervshusene og disses filialer herunder en særlig ordning for Bornholm. Der tages udgangspunkt i den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet indgået med Dansk Folkeparti den 24. maj I forlængelse heraf fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om kommunernes tilknytning til erhvervshusene og filialerne, herunder muligheden for at kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan ansøge om at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Erhvervshusene foreslås etableret som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige juridiske enheder, der ikke indgår i det statslige, administrative hierarki, men dog hører under erhvervsministerens tilsyn. Erhvervshusene bliver dermed selvstændige organer inden for den offentlige forvaltning, hvilket indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af erhvervshusene. Der vil ikke være rekursadgang til Erhvervsministeriet. Erhvervshusene etableres med fælles administrative funktioner som f.eks. it, økonomi, HR, projektadministration, øvrig administration m.v. I forbindelse med oprettelsen af erhvervshusene vil det statslige tilskud til de eksisterende væksthuse bortfalde. Det er forventningen, at væksthusenes aktiviteter i overensstemmelse med væksthusenes vedtægter vil kunne overføres til erhvervshusene efter indstilling fra bestyrelserne og efterfølgende godkendelse af fondsmyndigheden. Erhvervshusene vil grundlæggende bygge på en videreførelse af de eksisterende væksthuse. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL. I tilfælde af nedlæggelse af erhvervshusene tilfalder disses formue statskassen, og staten indtræder i øvrigt i erhvervshusenes rettigheder og forpligtelser.

83 53 Erhvervsministeren bemyndiges med bestemmelsens stk. 2, til at fastsætte nærmere regler for standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægter for erhvervshusene sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse, som efterfølgende skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen følger samme procedure. Med forslaget til stk. 3 angives de hovedformål, som erhvervshusene skal forfølge. Det foreslås således, at erhvervshusene skal bidrage til og understøtte kvaliteten i den kommunale indsats, der efterspørges af virksomhederne. Erhvervshusene skal varetage den specialiserede erhvervsservice bl.a. i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb. Med sådanne vejledningsforløb forstås forløb med et eller flere møder, der munder ud i en konkret vækstplan eller forretningsplan. Vejledningen sker med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer eller potentiale, mens den bredere og grundlæggende erhvervsservice, herunder 1:1 vejledning, kan varetages lokalt af enkeltkommuner. Overlappende indsatser må ikke finde sted. En væsentlig ændring i forhold til de eksisterende væksthuse, hvor indsatsen sigter mod en smal målgruppe af virksomheder med særligt vækstpotentiale, er, at erhvervsservicen i erhvervshusene fremover gøres tilgængelige for alle virksomheder. De tværkommunale erhvervshuse skal fungere som det fysiske knudepunkt for erhvervsfremmeindsatsen i hele Danmark. Erhvervshusene vil fremover få en væsentlig rolle i at bidrage til en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats. Højt specialiserede ordninger såsom internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via erhvervshusene, f.eks. gennem indstationerede medarbejdere fra de pågældende institutioner. Erhvervshusenes bestyrelser, jf. 13, skal bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Listen over de formål, som er angivet i bestemmelsen, er ikke udtømmende, men angiver de forventede hovedformål på etableringstidspunktet. Med forslaget til stk. 4 gives erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om erhvervshusenes opgaver til varetagelse af erhvervshusenes formål. Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med KL. De nærmere forhold vil blive beskrevet i en aftale mellem regeringen og KL, svarende til den aftale, der eksisterer om væksthusene Erhvervshusenes opgaver forventes i al væsentlighed at skulle være begrundet i forhold til, hvad der giver effekt for virksomhederne. Til 13 Det foreslås i 13, stk. 1, at erhvervshusene oprettes med selvstændige bestyrelser med 10 medlemmer og 1 observatør. Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede erhvervsfremmestrategi.

84 54 Efter bestemmelsens stk. 2, sammensættes erhvervshusenes bestyrelser af 3 repræsentanter fra kommunerne, 4 virksomhedsrepræsentanter samt 1 medlem fra en videninstitution. Disse udpeges af KKR. For så vidt angår de 4 virksomhedsrepræsentanter sker dette på baggrund af indstilling fra erhvervsorganisationerne. Bestyrelserne vil endvidere have en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation udpeget af de faglige hovedorganisationer i fællesskab samt en repræsentant udpeget af regionsrådene. KKR varetager en styrende rolle for erhvervshusene, som det kendes fra de eksisterende væksthuse i dag. Det foreslås i stk. 3, at KKR udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at ligesom i de eksisterende væksthuse vil Erhvervsministeriet være repræsenteret i erhvervshusenes bestyrelser som observatør. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at bestyrelserne i erhvervshusene får adgang til at ansætte deres egen direktion. Med bestemmelsen i stk. 6, foreslås, at tilsynet med erhvervshusene udføres af erhvervsministeren. Erhvervsministeren vil kunne beslutte at delegere tilsynsbeføjelsen til underliggende myndighed. Erhvervsministeren vil til brug for tilsynet tillægges adgang til at kunne kræve de oplysninger fra erhvervshusene, som er nødvendige for at kunne føre et tilstrækkeligt og effektivt tilsyn. Erhvervshusene har pligt til årligt at aflægge et revideret regnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og indsende det til brug for tilsynsmyndigheden. Der fastsættes nærmere regler om udøvelsen af tilsynet og regnskabsaflæggelsen m.v. i forretningsordenen for erhvervshusene. Kapitel 6 Kommuner Til 14 Med bestemmelsen i stk. 1, kan kommuner varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling. Erhvervsfremme som begreb bruges i loven som en samlebetegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og erhvervsudvikling er således erhvervsfremme. Erhvervsservice kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Dette indebærer, at der kan gennemføres informationskampagner, herunder f.eks. kampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at starte egen virksomhed, samt informationsmøder om generelle eller specifikke temaer. Endvidere vil der kunne ske individuel eller kollektiv vejledning i bred forstand om virksomhedsrelevante

85 55 emner. Vejledningen kan have karakter af en afklaring af problemer og behov, men må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning, der tilbydes af private rådgivere. Endelig kan der som led i erhvervsservicen afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer, i det omfang tilsvarende ikke udbydes af private aktører. Erhvervsudvikling omfatter udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet. Erhvervsudvikling omfatter på lokalt niveau aktiviteter, der har direkte betydning for udviklingen af det lokale erhvervslivs vækstvilkår, og som fremmer tilpasningen af erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold m.v., jf. 1. Der gives med andre ord kun adgang til at medfinansiere initiativer, som direkte fremmer lovens målsætning, jf. 1. Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv. Definitionerne er en opdateret videreførelse fra den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling 12 og 13. Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Med stk. 2 fastsættes, at kommuner kun må iværksætte erhvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset eller af den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme. Der må således ikke være overlap mellem erhvervshusenes og enkeltkommunernes ydelser. Arbejdsdelingen mellem erhvervshusene og kommunerne afgrænses derfor ved ydelsens specialiseringsgrad. Mens erhvervshusenes ydelser kendetegnes ved specialiseret vejledning med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer og potentialer, varetager enkeltkommuner den grundlæggende erhvervsservice, der har tilknytning til lokale forhold. Enkeltvist vil kommunerne kunne yde lokal erhvervsservice over for virksomheder med 1:1- vejledning, der har til formål at hjælpe virksomhederne videre samt kollektive ydelser såsom virksomhedsnetværk, temamøder, kurser, mentorforløb, facilitering af lokale samarbejder mellem virksomheder, iværksættere og f.eks. uddannelsessteder. I de kommuner, hvor der er etableret særlige kommunale erhvervscentre eller kommunale erhvervsråd, vil disse fortsat kunne danne rammen for virksomhedernes lokale samarbejde. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL.

86 56 Med den foreslåede etablering af en digital erhvervsfremmeplatform, jf. lovens kapitel 4, kan information og vejledning om f.eks. opstart og drift af virksomhed og muligheder inden for erhvervsfremmesystemet tilgås digitalt i en samlet erhvervsfremmeplatform. Kommunerne kan med fordel vejlede virksomhederne lokalt med udgangspunkt i den digitale platform. Afgrænsningen i forhold til den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme fastlægges i den foreslåede bestemmelses stk. 7. De uskrevne kommunalfuldmagtsregler gælder fortsat for kommunerne i det omfang, de ikke berøres af lovforslaget, eller hvor der ikke gælder anden lovgivning. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, understreges vigtigheden af, at når kommuner iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter, der går videre end at bedrive lokal erhvervsudvikling i den pågældende kommune, skal dette ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, som formuleret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Det gælder indsatser, der relaterer sig til udvikling af lokale vækstvilkår, f.eks. digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger m.v. Den lokale erhvervsudvikling er et kommunalt anliggende, og kommunerne kan fortsat bedrive lokal udvikling på egen hånd. De lokale erhvervsudviklingsaktiviteter skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv. Skulle der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet være accessoriske aspekter, der også retter sig mod f.eks. offentlige aktører eller borgere, kan det samlede tiltag/projekt dog gennemføres med hjemmel i loven. Hvor der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet måtte indgå accessorisk virksomhed som f.eks. restaurationsdrift, skal denne del af aktiviteterne bortforpagtes med henblik på løsning af private aktører. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet. Det er med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Den videre proces for konsolideringen aftales mellem regeringen og KL. De virksomhedsrettede myndighedsopgaver inden for bl.a. beskæftigelse, fysisk planlægning, miljø og byggetilladelser forbliver uændrede. Kommunerne afskæres ikke i medfør af denne lov fra at yde service og vejlede virksomheder inden disse områder. Kommunerne deltager via repræsentationen i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i bestyrelserne for erhvervshusenes direkte i formuleringen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Kommunerne kan derved enkeltvis eller tværkommunalt bidrage med projekter og ansøgninger om medfinansiering til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. også stk. 5. Med bestemmelsen i stk. 4, understreges betydningen af, at de iværksatte lokale erhvervsfremmeaktiviteter, som i den gældende lov skal være kollektive, dvs. være bredt tilgængelige for virksomhederne. Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således, at de vil kunne benyttes af alle virksomheder i kommunen, som har en potentiel interesse heri. Det betyder dog ikke, at alle tiltag skal udformes, så det kommer alle tænkelige brancher og erhverv til gavn. Erhvervsudviklingsaktiviteterne kan f.eks. rettes mod særlige grupper af virksomheder, såsom lokale vækstsektorer, vigtige lokale enkeltbrancher eller eksporterhverv. Det afgørende

87 57 er, at erhvervsudviklingsaktiviteten stilles til rådighed for alle virksomheder inden for de pågældende brancher, sektorer eller erhverv. Og at ingen virksomhed eller virksomheder, der kan henføres til en sådan gruppe, på forhånd er afskåret fra at kunne drage nytte af den pågældende erhvervsudviklingsaktivitet, samt at aktiviteten ikke eksklusivt retter sig mod en enkelt virksomhed. Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende 9, stk. 4. Disse principper gælder også i de tilfælde, hvor erhvervsfremmeaktiviteterne er tværkommunale. Med bestemmelsen i stk. 5, understreges betydningen af, at erhvervsfremmeaktiviteterne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v. Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. For det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side, f.eks. markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til virksomhederne. Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til rådighed for virksomhederne, f.eks. kommunalt ansatte projektkoordinatorer på forskellige fagområder. Men det forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv skulle foretage eller betale for, f.eks. almindelige revisionsopgaver. Det fremhæves således særligt i stk. 5, at der ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende 9, stk. 6. Med bestemmelsen i stk. 6, foreslås, at kommuner ved igangsættelse af lokale erhvervsfremmeaktiviteter kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering. Dette skal ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1, jf. 14, stk. 3. For samtidig at undgå overlap mellem indsatser skal kommunerne med bestemmelsen i stk. 7, ikke fremover have mulighed for at iværksætte initiativer, der allerede varetages af det statslige niveau på erhvervsfremmeområdet. Dette gælder særligt opgaver inden for kapitalformidling, der varetages af Vækstfonden, eller eksport- og investeringsfremme, der varetages af Eksportrådet. Herudover afskæres kommunerne fra enkeltvis at etablere digitale løsninger for den grundlæggende erhvervsservice, som den digitale erhvervsfremmeplatform varetager.

88 58 Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger. Med bestemmelsens stk. 8, sikres kommunerne adgang til at drive lokale erhvervsfremmeaktiviteter enten som en del af kommunens forvaltning eller udskilt i regi af selvstændige juridiske enheder. Dette medfører, at kommunerne får mulighed for at administrere tilskud og anden medfinansiering i selvstændige juridiske enheder, udøve ejerbeføjelser over for disse enheder, samt deltage i og på egen hånd iværksætte lokale erhvervsudviklingsaktiviteter. Aktiviteterne kan alene gennemføres lokalt. Når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, indgår kommunerne som led heri kontrakter med enhederne. Efter bestemmelsen i stk. 9, kan kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. En flytning indstilles af KKR og godkendes af erhvervsministeren. Kapitel 7 Regioner Til 15 Med nedlæggelsen af de seks regionale vækstfora betyder det, at erhvervs- og vækstrettede opgaver, udvikling af kompetencer med henblik på at fremme erhvervsudvikling samt overvågning af de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionernes yderområder og turisme, flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. 9, stk. 1. Regionerne skal som konsekvens heraf ikke længere udfærdige erhvervs- og vækstrettede strategier. Strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med regionale, strategiske kapitler, overtager de erhvervs- og vækstrettede dele af de nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS), jf. 9, stk. 1, nr. 1. De nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier tilpasses i forhold til den form, som de har i dag, og vil således være mindre omfattende. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, gives regionsrådene hjemmel til at udarbejde en regional udviklingsstrategi, der omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling. Disse opgaver er aktuelt: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Den regionale udviklingsstrategi kan i tilknytning til regionernes lovhjemlede opgaver omfatte den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Regionerne kan fortsat deltage i og medfinansiere indsatser vedr. grænseoverskridende samarbejder i medfør af de opgaver, som regionerne har hjemmel til gennem anden lovgivning. Bestemmelsen i stk. 2, fastsætter, at den regionale udviklingsstrategi ikke må omhandle erhverv, turisme og vækst.

89 59 Med bestemmelsen i stk. 3, skal de regionale udviklingsstrategier udarbejdes i samarbejde med relevante lokale, regionale og statslige interessenter, herunder myndigheder, virksomheder, m.v. For at sikre at de regionale udviklingsstrategier udarbejdes uden overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse høres om indholdet af strategien, inden den sendes i offentlig hørig, jf. lovforslagets 9, stk. 1, nr. 5. Med bestemmelsen i stk. 4, fastsættes, at den regionale udviklingsstrategi kan indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien, og strategien skal udarbejdes i samarbejde med lokale, regionale og statslige interessenter. Bestemmelsen i stk. 5, fastsætter, at inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan udelukkende ske digitalt. Efter bestemmelsens stk. 6, skal regionerne som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder: kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Med bestemmelsen i stk. 7, gives erhvervsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om regionernes grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning. Den foreslåede bestemmelse er en opdateret videreførelse af 8, stk. 8 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Efter den bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte regler for grænseregioners tværnationale samarbejde og om nedsættelse af organer til varetagelse heraf. Bestemmelsen kan anvendes til at imødekomme regionernes ønsker om at deltage i tværnationale regionale samarbejder. Der tænkes på samarbejder af bredere karakter mellem regioner i Danmark og andre lande. Regionerne vil således kunne bemyndiges til at planlægge og deltage i tværnationale regionale samarbejder, herunder f.eks. i forbindelse med INTERREGprogrammer. I det omfang sådanne ønsker måtte forekomme fra regionsrådene eller andre aktører, kan erhvervsministeren blandt andet fastsætte regler om, at der nedsættes et særligt organ til varetagelse af tværnationalt samarbejde, og at særlige aktører deltager i dette samarbejde. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes som hjemmel til at fortsætte det regionale samarbejde mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark samt samarbejdet i Øresundsregionen. Med den foreslåede bestemmelse får erhvervsministeren mulighed for at give regionerne adgang til i samme omfang som i dag at være programmyndighed for grænseoverskridende og tværnationale programmer, ligesom de kan være hjemsted for fællessekretariater for sådanne programmer. I dag er eksempelvis Region Midtjylland attesteringsmyndighed for det tværnationale Nordsøprogram, ligesom regionen er hjemsted for dette programs fællessekretariat. Det fremgår af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond 13, at det er erhvervsministeren, der efter fastsættelse af nærmere regler og indgåelse af særlige aftaler herom bemyndiger andre offentlige myndigheder eller private juridiske personer til at varetage opgaver inden for grænseoverskridende, tværnationale eller interregionale programmer. Varetagelsen af disse opgaver er derfor aftalebaseret.

90 60 Erhvervsministeren gives adgang til at fastsætte nærmere regler om organisering og sammensætning af organer i relation til varetagelse af regionernes internationale samarbejde. Dette kan f.eks. være regionernes deltagelse i forskellige repræsentationer og kontorer i udlandet. Som konsekvens af regionernes ændrede rolle omfatter reglerne ikke erhverv, turisme og vækst. Denne opgave kan i stedet løftes i samarbejde mellem kommunerne, f.eks. i KKR. I bredere samarbejder, hvor de regionale udviklingsopgaver også indgår, kan regionerne deltage sammen med KKR. Med bestemmelsen til stk. 8, præciseres det, at regionerne eller regionale institutioner kan ansøge om midler til og deltage i decentrale indsatser, der igangsættes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, eller som partner i strukturfondsprojekter gennem de opgaver, de varetager i henhold til hjemmel i anden lovgivning, og hvis deltagelsen entydigt kan finde sted inden for denne hjemmel. Det kunne f.eks. være et universitetshospitals engagement i et strukturfondsprojekt som videnspartner. Regionerne og regionale institutioner vil tilsvarende kunne medfinansiere strukturfondsprojekter i forlængelse af deres faste opgaver i henhold til konkret hjemmel i lovgivningen. I den konkrete lovgivning på andre områder end erhvervsfremme er specifik henvisning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse eller strukturfondene dog ikke nødvendig for ansøgning af og deltagelse i projekter efter 9, stk. 1, nr. 2 og 3. Regionerne har ikke selvstændige erhvervsfremmemidler til finansiering af projekter i medfør af denne lov. Med bestemmelsen i stk. 9, kan regionerne uanset stk. 8 ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Med bestemmelsen kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond. Det danske Socialfondsprogram for Vækst via uddannelse og iværksætteri skal bidrage til at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner. Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 er, at give regionerne adgang til at deltage i og forestå projekter inden for kompetenceudvikling og kvalificering af arbejdskraften. Det er derfor hensigten at give regionerne eller regionale institutioner adgang til projekter Socialfondsprogrammet, f.eks. programmets prioritetsakse 1, der omhandler vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder. Dette skal sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft. Kapitel 8 Sanktioner Til 16

91 61 Bestemmelserne er en videreførelse af 19 i den nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelserne giver ministeren muligheder for at sikre sig, at regler og forskrifter for modtagelse af tilskud er overholdt. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, giver ministeren adgang til indkaldelse af de oplysninger, der skønnes fornødne for at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt. Erhvervsministeren kan kræve alle oplysninger og regnskaber, der skønnes nødvendige, fra personer og virksomheder, der modtager tilskud efter denne lov. De nødvendige oplysninger omfatter bl.a. årsregnskaber, koncernregnskaber, ledelsesberetninger, periode- eller delregnskaber og relevant regnskabsmateriale, herunder bilag, bogføringsmateriale, ledelsesprotokoller o.l., regnskabsprotokoller, beretninger m.v., samt andet materiale, der skønnes relevant og nødvendigt for udførelsen af kontrol og tilsyn. Efter det foreslåede stk. 2, får ministeren adgang til efter aftale med finansministeren at bemyndige en styrelse til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget i henhold til loven. Det foreslåede stk. 3, giver ministeren adgang til kontrol på stedet uden retskendelse. Kontrol af offentlig støtte til erhvervsvirksomheder kan ske på forskellige måder. Der kan anmodes om indsendelse af skriftligt materiale som f.eks. bilag og projektrapporter. I nogle tilfælde ydes der støtte til bygninger, udstyr, maskiner. Der er f.eks. i henhold til den gældende lov ydet støtte til et slagteri på Bornholm. I forhold til at kontrollere de fysiske aktivers tilstedeværelse og anvendelse er det nødvendigt, at der gives myndighederne mulighed for at besigtige de fysiske aktiver på den relevante ejendom. Det har således i forbindelse med lignende tilskud fra EU s strukturfonde været nødvendigt at besigtige de støttede fysiske aktiver. Bestemmelsen forventes kun anvendt i begrænset omfang. Såfremt det besluttes at intensivere kontrollen kan bestemmelsen få større betydning. Bestemmelsen i stk. 4, viderefører den nugældende erhvervsfremmelovs 20 om modregning i op til 20 pct. af tilskud og lån til virksomheder, privatpersoner m.v., der har forfalden gæld til det offentlige. Til 17 Med bestemmelsen i stk. 1, kan alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere, dvs. enkeltpersoner, selskaber og andre juridiske personer, herunder kommuner og kommunale fællesskaber, jf. straffelovens 5. kapitel, straffes med bøde, såfremt der afgives urigtige eller vildledende oplysninger eller der forties oplysninger af betydning for en sags førelse. Bestemmelserne i stk. 1-3 er en videreførelse af 22 fra den nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelsen i stk. 2, præciserer, at også juridiske personer i medfør af denne lov er underlagt strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

92 62 Endvidere gives ministeren efter stk. 3, som hidtil mulighed for at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, udstedt i henhold til loven. Disse bestemmelser omfatter også alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere. Kapitel 9 Akkreditering og metrologi m.v. Til 18 Bestemmelsen i stk. 1, er en direkte videreførelse af 14, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvor det fremgår, at der efter den gældende 14, stk. 1, er hjemmel til at fastsætte regler om akkreditering samt til at indgå de aftaler, der er nødvendige for at bemyndige akkrediteringsorganet til at foretage akkreditering på erhvervsministerens vegne. Det er ikke hensigten, at loven skal ændre på den gældende regel- og aftalestruktur. Der vil således fortsat skulle indgås aftale mellem det nationale akkrediteringsorgan og erhvervsministeren om opgavevaretagelsen, tilsynet med akkrediteringsorganets udøvelse af akkrediteringsopgaverne og lignende. Akkrediteringsopgaverne er i dag henlagt til den del af DANAK, der er ansvarlig for akkreditering. Efter de gældende regler er der ikke noget til hinder for, at administration af reglerne, herunder udstedelse af akkrediteringscertifikater, kan henlægges til flere myndigheder eller private organisationer. Både den gældende 14 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling og den foreslåede 17 omhandler akkreditering. Begrebet akkreditering skal forstås i overensstemmelse med definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93, det vil sige: en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder, og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er fastsat i de relevante sektorordninger for at udføre de specifikke overensstemmelsesvurderingsopgaver. I forordningen forstås det nationale akkrediteringsorgan som: det eneste organ i en medlemsstat med statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering, mens et overensstemmelsesvurderingsorgan er et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion. Ved overensstemmelsesvurdering forstås en proces til påvisning af, om et produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ har opfyldt de specifikke krav, der gælder for dem. Akkreditering, der foretages på andet grundlag end i forordningen om akkreditering m.v., er således ikke omfattet af erhvervsfremmelovens regler om akkreditering. Et eksempel er akkreditering af undervisningsinstitutioner, jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut, og andre godkendelsesordninger, hvor begrebet akkreditering er anvendt i en anden betydning end i forordningen om akkreditering m.v.

93 63 Efter forslagets affattelse af 18, stk. 1, kan der udstedes regler om selve akkrediteringsorganet og dettes kompetencer og opgavevaretagelse. Bestemmelsen indebærer i overensstemmelse med forordningen om akkreditering m.v., at der i hver enkelt medlemsstat fremover kun kan udpeges ét nationalt akkrediteringsorgan til at løse de opgaver, der er omfattet af forordningen. Dette skal medvirke til at skabe troværdighed omkring akkrediteringssystemet ved at sikre, at akkreditering ikke baseres på et kommercielt konkurrencebåret hensyn, men på de kvalitetskrav, der stilles i forordningen, og som baserer sig på standarden DS/EN ISO/IEC 17011, om generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering. Med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil det nationale akkrediteringsorgan opnå formel anerkendelse som bemyndiget til at udføre de akkrediteringsopgaver, der er omfattet af forordningen om akkreditering m.v. I Danmark er DANAK udpeget som nationalt akkrediteringsorgan. Udpegningen sker i en bekendtgørelse, hvor DANAK gives den fornødne formelle anerkendelse, således som det er en forudsætning i forordningen om akkreditering m.v. De administrationsopgaver, som DANAK varetager, er blandt andet udstedelse af akkrediteringscertifikater. I den forbindelse er det også DANAK, der skal varetage tilsynet med det overensstemmelsesvurderingsorgan, som akkrediteringsattesten er udstedt til. Derudover varetager DANAK opgaver som bemyndigende myndighed og andre opgaver, såfremt en relevant sektormyndighed ønsker at benytte DANAK. Dette sker allerede inden for byggevaredirektivet, godkendelse af bedriftssundhedstjenester og inden for visse dele af det metrologiske område. Det forhold, at akkrediteringsorganet ifølge forslaget skal virke som en offentlig myndighed, ændrer ikke ved den måde, som DANAK hidtil har været organiseret på, eller den måde hvorpå akkrediteringsvirksomheden har været udøvet. Det vil som hidtil alene være forvaltningslovens bestemmelser om parters rettigheder i forhold til en sag, der beror hos en myndighed eller et privat organ, der har fået overført kompetence fra en offentlig myndighed, der finder anvendelse. Det skyldes, at de krav til fortrolighed, der følger direkte af forordningen om akkreditering m.v., og som også er et afgørende led i akkrediteringsstandarden (DS/EN ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med tredjepartsaktindsigt som omhandlet i offentlighedsloven. Bestemmelsen i stk. 2, er en direkte videreførelse af 14, stk. 2 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der omhandler bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler om akkrediteringens udførelse og akkrediteringsorganets opgavevaretagelse. Bestemmelsen er udtryk for, at regler om de krav, der stilles til en akkrediteringsydelse, skal være i overensstemmelse med forordning nr. 765 om akkreditering. Bestemmelsen i stk. 3, foreslås opretholdt fra 14, stk. 3 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som giver mulighed for, at det nationale akkrediteringsorgan, inden for rammerne af forordning nr. 765 om akkreditering, kan foretage akkreditering i udlandet. Der fastsættes ikke nærmere regler om, hvordan en sådan akkreditering skal foretages, idet beslutningen herom overlades til akkrediteringsorganet. Dog skal der udarbejdes en særskilt kontrakt om muligheden

94 64 for sådanne akkrediteringer, således at myndigheden er bekendt med karakteren af det arbejde, som det nationale akkrediteringsorgan foretager i udlandet. Til 19 Bestemmelserne i 19 er en direkte videreførelse af 15, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Efter bestemmelsen i stk. 1, fastsætter erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, regler om metrologi. Reglerne fastsættes i dag i bekendtgørelser og måletekniske direktiver. Bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om, hvem der skal foretage bemyndigelsen, hvilke krav, der stilles til den bemyndigende myndighed, det bemyndigede organ samt bemyndigelsesdokumentet. Det vil således kunne forekomme, at både en styrelse under Erhvervsministeriet og et privat organ, f.eks. DANAK, kan foretage selve bemyndigelsen. Metrologien i Danmark bygger i dag på internationale aftaler, nemlig to globale konventioner (Meterkonventionen, CGPM, og Den Internationale Organisation for Legal Metrologi, OIML), to europæiske aftaler (EUROMET for fundamental metrologi og WELMEC for legal metrologi), samt samarbejdet i EU. Samarbejdet i EU er udmøntet i en række direktiver, der er gennemført i Danmark ved bekendtgørelser, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Udpegningen som bemyndiget organ er med bestemmelsen i stk. 2, forudsat i henholdsvis nationale regler (regler om, at prøvning og verifikation skal ske af et særligt organ, der i sidste ende er bemyndiget af staten til at varetage myndighedsopgaver vedrørende sikring af, at et måleinstrument måler præcist) og EU-regler (direktivkrav om overensstemmelsesvurdering af et produkt eller et kvalitetsstyringssystem, der skal være i overensstemmelse med de væsentlige krav, et givet direktiv stiller, for at et produkt er fremstillet korrekt). Bemyndigelsesbestemmelsen skaber således grundlag for to forskellige typer af udpegning af organer. Formålet med et bemyndiget organ er dog det samme, uanset om udpegningsgrundlaget er nationalt eller EU-retligt. Det bemyndigede organ skal udføre opgaver på statens vegne, således at den, der gør brug af organet, kan have tillid til den måde, opgaven løses på. Bestemmelsen i stk. 3, hjemler adgang uden retskendelse til lokaliteter m.v. for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol. Til 20 Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende 16 i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelsen i stk. 1, fastsætter rammerne for de priser, det nationale akkrediteringsorgan kan tage for deres akkrediteringsydelser. Rammerne skal fastlægges på en sådan måde, at der skabes

95 65 mulighed for en indtjening, der sikrer tilstrækkelige økonomiske ressourcer til, at akkrediteringsorganet kan varetage udviklingen af nye tiltag inden for akkrediteringsområdet. Derudover skal rammerne give mulighed for at understøtte områder, hvor akkreditering forekommer i begrænset omfang og hvor prisen for akkreditering ville afspejle dette, hvis ikke der i forbindelse med prisfastsættelsen var mulighed for at tage højde herfor. Dette prisfastsættelsesprincip er til gavn for samfundsøkonomien, da der dermed skabes det mest gunstige udgangspunkt for et velfungerende akkrediteringssystem. Kravet om, at priserne fastsættes på baggrund af de oven for nævnte aftalte rammer, hænger blandt andet sammen med, at forordning nr. 765 om akkreditering forpligter danske virksomheder til at søge om akkreditering hos det danske akkrediteringsorgan, såfremt organet udbyder den efterspurgte ydelse. Der er således i princippet tale om en monopollignende stilling, hvorfor det er et krav, at principperne for prisfastsættelsen er aftalt med erhvervsministeren. Fastsættelsen af priser for opgaver, som det nationale akkrediteringsorgan f.eks. løser på tredjelandes markeder (dvs. lande uden for EU/EØS), er ikke omfattet af bestemmelsen. Det skyldes blandt andet, at de nationale akkrediteringsorganer i medfør af forordning nr. 765 om akkreditering gerne må konkurrere med hinanden på tredjelandes markeder, når blot konkurrencen ikke får konsekvenser for deres virksomhed i EU/EØS. For at ensrette grundlaget for varetagelse af administrationen af loven foreslås det i stk. 2, at skabe en hjemmel på metrologiområdet, der nærmere beskriver den type af opgaver, der kan tages betaling for at løse. Gebyrernes størrelse fastsættes i en bekendtgørelse, som det er sket hidtil. Til 21 Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende 17 i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Med bestemmelsen i stk. 1, kan en afgørelse om tilbagekaldelse, suspendering eller begrænsning af en meddelt akkreditering og afgørelse om afslag på eller begrænsning af en ansøgt akkreditering ikke forlanges indbragt for domstolene, men skal i stedet indbringes for det nationale akkrediteringsorgan, jf. den foreslåede 21, stk. 3, med henblik på, at organet kan foretage en revurdering af afgørelsen set i lyset af de argumenter, klageren anfører. Med bestemmelsen i stk. 2, skal det nationale akkrediteringsorgan tilrettelægge klagebehandlingen i overensstemmelse med de krav, der er i akkrediteringsstandarden, DS/EN ISO/IEC Det nationale akkrediteringsorgan skal i lyset af klagerens indvendinger vurdere sagen på ny. Hvis det nationale akkrediteringsorgan ikke finder, at der er grundlag for at give klageren medhold, meddeles klageren dette. Herefter kan det nationale akkrediteringsorgans afgørelse i medfør af den foreslåede 21, stk. 4 indbringes for Klagenævnet for Udbud. Klager over akkrediteringsafgørelser har ikke opsættende virkning. Med bestemmelsen i stk. 3, kan enhver der har fået helt eller delvist afslag på en afgørelse truffet om imødekommelse af ansøgning af eller suspension eller tilbagekaldelse af en meddelt akkreditering, indbringe klagen for akkrediteringsorganet.

96 66 Med bestemmelsen i stk. 4, kan klagen indbringes for Klagenævnet for Udbud, såfremt afgørelsen efter stk. 3 ikke fører til, at klageren får medhold. Efter bestemmelsens stk. 5, foreslås en klagefrist på 4 uger, fra afgørelsen er meddelt. Indførelse af en klagefrist bidrager til en mere præcis retstilstand og en mere hensigtsmæssig administration af loven. Indførelsen af en klagefrist sker således af hensyn til både myndigheder og de erhvervsdrivende. Til 22 Bestemmelsen er en direkte videreførelse af 17 a i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Indtil 1. januar 2008 var måletekniske direktiver og tekniske forskrifter om akkreditering, herunder tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering, undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 267 af 15. april 2005, som ændret ved anordning nr af 17. oktober 2006, hvorefter måletekniske direktiver om mål og vægt på metrologiområdet og tekniske forskrifter om akkreditering ikke indførtes i Lovtidende. Med bestemmelsens stk. 1 videreføres den mulighed, der var indtil januar 2008, for at undtage sådanne tekniske forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering fra offentliggørelse i Lovtidende. De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, guides, guidelines, normer, rekommendationer, resolutioner, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK (DANAK) og European Co-operation for Accreditation (EA), af brancheorganisationer m.v. eller af sammenslutninger og organisationer inden for metrologi, som f.eks. European Cooperation in Legal Metrology (WELMEC), International Organization of Legal Metrology (OIML) og Organisation Intergouvernementale de la Convention du Métre (Meterkonventionen). De relevante standarder for måleinstrumenter og forskrifter for akkreditering er enten detaljerede tekniske dokumenter eller standarder for certificering og akkreditering i relation til produkter, personer, inspektioner eller kvalitetsstyringssystemer, der er rettet imod snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende. Med ændringen af lovtidendeloven vil tekniske forskrifter og visse andre forskrifter, der udstedes indenfor Sikkerhedsstyrelsens ressort, ikke længere kunne undtages fra indførelse i Lovtidende. Fælles for disse forskrifter er, at de henviser til forskellige tekniske specifikationer, som også vil blive omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende. Da det vil skabe problemer i forhold til en hensigtsmæssig administration at indføre alle tekniske forskrifter og i særdeleshed tekniske specifikationer i Lovtidende, foreslås det i stk. 2, at der indsættes hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, produkter m.v., efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende. Det foreslås samtidig,

97 67 erhvervsministeren i tilknytning hertil bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af forskrifterne og specifikationerne, der ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan fås. Med bestemmelsen i stk. 3, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk. Uanset at tekniske specifikationer med forslaget kan være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, vil det fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af de enkelte standarder og andre tekniske specifikationer. Der vil således være behov for, at standarder, der f.eks. anvendes af en bredere personkreds eller af enkeltpersoner, som ikke er internationalt orienterede, bliver oversat. Kapitel 10 Overgangsbestemmelser Til 23 Med bestemmelsen foreslås, at eksisterende indsatser, der er igangsat af erhvervsministeren med hjemmel i 2, stk. 1, nr og stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, fortsætter uændret. Til 24 Med bestemmelsen i stk. 1, foreslås det, at eksisterende regionale projekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora med finansiering fra de regionale udviklingsmidler, og som har opnået tilsagn om tilskud inden denne lovs ikrafttræden, fortsætter på gældende vilkår. Alle eksisterende tilsagn om anvendelse af de regionale udviklingsmidler videreføres enten i statsligt regi eller videreføres af regionerne. Regionerne kan ikke efter denne lovs ikrafttræden iværksætte nye erhvervsfremmeindsatser med finansiering fra de regionale udviklingsmidler. Med bestemmelsen i stk. 2, kan erhvervsministeren efter aftale med Danske Regioner overflytte eksisterende regionale projekter til Erhvervsstyrelsen. Dette kræver, at de regionale projekter, der er finansieret af de regionale udviklingsmidler, overflyttes til staten. Hvis det efter aftale mellem regeringen og Danske Regioner besluttes at overføre de regionale projekter, der er omhandlet i stk. 1, bemyndiges erhvervsministeren til at overflytte eksisterende projekter til Erhvervsstyrelsen med henblik på at afslutte dem. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, forpligter regionerne til at friholde staten for udgifter, der følger af krav om tilbagebetalinger, erstatninger eller lignende, der pålægges staten som følge af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn, jf. stk. 2. For tilsagn, der af regionerne er afsluttet og afregnet inden overdragelse af administrationen til staten, forpligtes regionerne til at friholde staten for enhver udgift, der pålægges staten som følge af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, manglende overholdelse af lovgivning, herunder tilbagebetalingskrav som følge af manglende overholdelse af EU s

98 68 statsstøtteregler, erstatningskrav m.v. Med ufinansierede garantier tænkes der f.eks. på øvrige garantiforpligtelser af samme type som regionernes nedlukningsgaranti over for Copenhagen Capacity. For igangværende tilsagn og projekter, der er givet og igangsat af regionerne inden overdragelse af administrationen til staten, er regionerne forpligtet til at friholde staten for enhver udgift, der følger af tilbagebetalingskrav, erstatningskrav m.v., der pålægges staten, men som skyldes regionernes manglende iagttagelse af krav i loven eller fællesskabsretlige regler, manglende opfyldelse af en kontraktretlig forpligtelse eller lignende. Med bestemmelsen i stk. 4, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte projekter, der har modtaget en skriftlig, politisk hensigtserklæring om regionale tilskud og garantier ud over 2018, såfremt det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne. Bestemmelsen gælder alle hensigter givet inden indgåelse af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet med Dansk Folkeparti den 24. maj I de tilfælde, hvor regionerne har udtrykt en politisk hensigt om fremtidig finansiering eller garantier udover de juridisk forpligtende regionale tilsagn om finansiering med de regionale udviklingsmidler, er hverken staten eller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bundet heraf. For projekter, der har modtaget en klar politisk hensigt i form af en skriftlig hensigtserklæring, resultatkontrakt el. lign, om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud over 2018, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvist i en tidsbegrænset periode, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne. Der skal løbende foretages en identifikation af denne type behov. Med bestemmelsen i stk. 5, sikres, at for projekter, der indstilles til forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfonde inden 31. december 2018, men som ikke når at få tilsagn før indstillingsrettens overflytning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. 9, stk. 1, nr. 3, overtages behandlingen af ansøgningen af Erhvervsstyrelsen. Til 25 Med bestemmelsen i 25, kan erhvervsministeren udarbejde en midlertidig strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der gælder indtil udgangen af Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der udarbejdes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. lovens 9, stk. 1, nr. 1, er en afgørende forudsætning for, at der kan udmøntes erhvervsfremmemidler og sikres fremdrift i udmøntningen af strukturfondsmidlerne. Udarbejdelsen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal ske gennem en inddragende proces, så det sikres, at decentrale interesser og prioriteter inddrages i strategien. Dette er en forholdsvis tidskrævende proces. For at sikre udmøntningen og fremdriften af strukturfondsmidlerne, hvor der gælder særlige EUregler til forbrug af midler, og for at sikre at erhvervsfremmemidlerne kommer virksomhederne til gode uden afbrydelse af indsatsen, udarbejder erhvervsministeren en midlertidig strategi for

99 69 den decentrale erhvervsfremmeindsats, der alene omhandler Denne proces sker parallelt med udarbejdelsen af en ny strategi, der skal gælde fra 2020 og frem. Den midlertidige strategi udarbejdes med udgangspunkt i de eksisterende regionale vækst- og udviklingsstrategier, nationale erhvervspolitiske strategier m.v. samt eksisterende programmer for strukturfondene. Den midlertidige strategi koordineres med klyngeindsatsen. Kapitel 11 Ændringer i anden lovgivning Uddannelses- og Forskningsministeriet Til 26 Efter 21 i lov om Danmarks Innovationsfond skal fonden koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder, herunder regionale myndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen. Med den foreslåede ændring vil det fremgå af lovens 21, at Innovationsfonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder. Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse rammerne for koordineringsforpligtelsen til de foreslåede ændringer af erhvervsfremmeindsatsen. Det generelle formål med fondens koordineringsforpligtelse vil som hidtil være at undgå overlappende bevillinger med andre bevillingsmyndigheder, at sikre understøttelse af forskning, teknologiudvikling og innovation i alle faser fra idé til udvikling, at sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmønter tilskud til forskning, teknologiudvikling og innovation, og at understøtte udviklingen af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation. Økonomi- og Indenrigsministeriet Til 27 Regionslovens 5 giver en oversigt over regionsrådets opgaver, idet det fremgår af bestemmelsen, at varetagelsen skal være i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder. Til nr. 1 Af regionslovens 5, stk. 1, nr. 2, litra a, fremgår, at regionerne udarbejder regionale vækst- og udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf. Til nr. 2

100 70 Af regionslovens 5, stk. 1, nr. 2, litra b, fremgår, at regionerne nedsætter vækstfora, som har ansvaret for udarbejdelse af bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsudvikling. Med den foreslåede ændring udgår vækst og i 5, stk. 2, litra a, således at regionsrådet fremover alene udarbejder regionale udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf. Med den foreslåede ændring udgår 5, stk. 2, litra b, således at regionsrådet fremover ikke skal nedsætte regionale vækstfora. Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at regionsrådet ikke længere skal udarbejde erhvervs- og vækstrettede strategier og nedsætte regionale vækstfora. Der henvises til lovforslagets 14 samt til lovforslagets bemærkninger afsnit og Miljø og Fødevareministeriet Til 28 Det fremgår af den nugældende lov om landbrugsejendomme, at kommunalbestyrelserne mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet skal udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier, kommuneplanerne og lokalplanerne, jf. 3, stk. 1. Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes herefter den regionale udviklingsstrategi. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Til 29 Det fremgår af den nugældende lov om miljøbeskyttelse, at regionsrådet inden for denne lovs formål kan give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. 18 a. Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes herefter den regionale udviklingsstrategi. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Til 30 Det fremgår af den nugældende lov om naturbeskyttelse, at regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den

101 71 regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling inden for lovens formål, jf. 55 a. Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes herefter den regionale udviklingsstrategi. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Undervisningsministeriet Til 31 Det fremgår af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. 10, stk. 3. Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidler. Bestemmelsen i 10, stk. 3 ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Til 32 Det fremgår af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. 34, a, stk. 2. Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidler. Bestemmelsen i 55 a, stk. 2, ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og

102 72 Til 33 Det fremgår af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at med henblik på at understøtte en regions vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værkstedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet, ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. 31, stk. 2. Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidler. Bestemmelsen i 31, stk. 2, ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Kapitel 12 Ikrafttrædelse og territorial gyldighed Til 34 Lovforslaget forventes at kunne træde i kraft den 1. januar Med loven ophæves lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni Med bestemmelsen i stk. 3, ophæves lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som ændret ved 20 i lov nr af 18. december 2012, som senere ændret ved lov nr. 156 af 20. februar 2013 om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Markedsmodningsfonden). Dermed nedlægges Markedsmodningsfonden. Markedsmodningsfonden medfinansierer i dag virksomheder, der vil teste innovative produkter sammen med potentielle kunder og slutbrugere, og derefter tilpasse produkterne på baggrund af testbrugernes feedback. Midlerne, der i dag overføres til Markedsmodningsfonden via finansloven, prioriteres i stedet til Innovationsfonden, hvor det er muligt at sikre en fortsat virksomhedsrettet markedsmodningsindsats, der kan være med til at åbne det danske marked for nye produkter og serviceydelser. Sager, hvor der er meddelt tilsagn om tilskud fra Markedsmodningsfonden inden tidspunktet for ophævelsen af lov om markedsmodningsfonden, færdigbehandles dog efter de hidtil gældende regler indtil endelig projektafslutning.

103 73 Territoriel gyldighed Til 35 Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og Færøerne.

104 Bilag: 1.1. politisk-aftale-mellem-regeringen-og-df-om-erhvervsfremme Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

105 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om FORENKLING AF ERHVERVSFREMMESYSTEMET Af 24. maj

106 Baggrund Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der fx skal ud på nye markeder eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet. Som det fremgår af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til overlappende indsatser, og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov. Erhvervsfremmesystemet er ikke i særlig høj grad digitaliseret. En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil kunne forbedre og effektivisere indsatsen og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de befinder sig i landet. Der er derfor brug for et bedre og mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for iværksættere og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet skal organiseres, så det i højere grad end i dag imødekommer virksomhedernes behov. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at gennemføre en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Antallet af politisk ansvarlige niveauer skal reduceres til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der medvirker til at minimere overlappende indsatser. Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Dette skal også ses i lyset af, at mere specialiseret erhvervsservice kræver stærke faglige miljøer og en kritisk masse af virksomheder. En klar arbejdsdeling og digitale løsninger skal gøre det nemmere for virksomhederne at anvende ydelserne og få kompetent vejledning samtidig med, at færre offentlige midler skal anvendes til administration af erhvervsfremmesystemet. Forenklingen sætter ind på 4 hovedområder for at skabe en mere fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmeindsats. 1. Bedre kvalitet og tilgængelighed i erhvervsservicen. Der oprettes tværkommunale erhvervshuse og etableres en digital erhvervsfremmeplatform. 2. En sammenhængende decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvaret fra de regionale vækstfora og klyngeindsatsen konsolideres. 3. Forenkling af den statslige erhvervsfremme. Indsatsen for videnbaseret iværksætteri styrkes med ophæng i Vækstfonden og Innovationsfonden, og der skabes én indgang for låne- og egenkapitalformidling og én for tilskudspuljer til innovation, udvikling og demonstration. 2

107 4. Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen. Den kommunale indsats konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen. Der skabes bedre sammenhæng i indsatserne mellem de større offentlige turismeaktører. 3

108 1. Kvalitet og tilgængelighed i erhvervsservicen Kommunernes indsats for at skabe et godt lokalt erhvervsklima er med til at forbedre rammevilkårene for virksomheder over hele Danmark. Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Kommunerne er derfor det naturlige, lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Virksomheder over hele Danmark skal have adgang til vejledning og information af en høj standard. Statslige erhvervsfremmeordninger skal være tilgængelige i alle dele af landet, og virksomhederne skal kunne få specialiseret vejledning i stærke tværkommunale kompetencecentre. En digital platform skal sikre virksomhederne nem adgang til information og digital vejledning på alle tider af døgnet. Parterne er derfor enige om følgende: 1.1 Der etableres tværkommunale Erhvervshuse, der skal fungere som stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusene skal videst muligt baseres på de eksisterende Væksthuse og gøre de ydelser, der i dag tilbydes til en smal gruppe af vækstvirksomheder, tilgængelige for alle virksomheder, og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. 1.2 Ydelserne i de tværkommunale Erhvervshuse og i enkeltkommuner må ikke være overlappende. Det fastlægges i lov om erhvervsfremme. 1.3 Der etableres 7 Erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 5 filialer. Erhvervshusene placeres med udgangspunkt i de nuværende væksthuses placering: Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Vordingborg, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød og Rønne. Bornholm får en selvstændig bestyrelse. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Det aftales lokalt og godkendes af erhvervsministeren. Erhvervshusenes ydelser skal være nemt tilgængelige for virksomheder i hele Danmark. Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via Erhvervshusene: internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) m.v. Ønsker Erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger. 1.4 Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov. Bestyrelserne nedsættes med 10 medlemmer: 4 virksomhedsrepræsentanter, herunder SMV er, udpeget af KKR efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 3 kommunale repræsentanter udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en videninstitution udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en arbejdstagerorganisation indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og 1 medlem udpeget af Regionsrådet. KKR skal varetage en tilsvarende styrende rolle, som i Væksthusene i dag, ligesom der fortsat vil være en observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrelsen. KKR udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv. 1.5 Der etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der giver virksomhederne 24/7 adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Den digitale erhvervsfremmeplatform skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet langt mere tilgængelige for virksomhederne end i dag. Den digitale erhvervsfremmeplatform lanceres medio

109 Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme med tæt samarbejde mellem aktører på centralt og decentralt niveau og med inddragelse af erhvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne i udviklingen. Platformen skal derfor kunne anvendes på tværs af indsatsen; fra den lokale kommunale erhvervsservice til statens ordninger. For at minimere etableringsomkostningerne oprettes platformen af Erhvervsstyrelsen med udgangspunkt i virk.dk, som allerede i dag har en meget høj kendskabsgrad hos virksomhederne. Erhvervsfremmeplatformen udvikles løbende. Platformen skal blandt andet - med godkendelse fra de enkelte virksomheder - indsamle og indhente relevante data om virksomhederne, der kan bruges til at skræddersy information og ydelser på platformen til den enkelte virksomheds behov. 2. En sammenhængende decentral erhvervsudvikling Der er i dag for mange koordinerende og bevilgende organer. Det medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser og at for mange penge bruges på administration og for få på virksomhederne. En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for virksomhederne. Både lokalt og for Danmark som helhed. Parterne er derfor enige om følgende: 2.1 Der etableres en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd, som nedlægges. Som konsekvens afskæres Regionerne ved lov fra egen erhvervsfremmeindsats, herunder også inden for turisme. Kommunerne kan fortsat bedrive lokal udvikling på egen hånd, men kommunale indsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, skal fremover varetages inden for rammerne af den samlede erhvervsfremmestrategi for den decentrale indsats. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger. 2.2 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres med en bestyrelse, der skal sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. Bestyrelsen skal bestå af 15 medlemmer, hvoraf 5 kommunale repræsentanter udpeges af KKR, 6 medlemmer fra erhvervslivet (herunder SMV er og en fra en turismevirksomhed) udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 1 repræsentant udpeget af regionsrådene, 1 medlem repræsenterer arbejdstagerorganisationerne og indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab, 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren og 1 medlem repræsenterer staten. Erhvervsministeren udpeger bestyrelsens formand, som skal være fra erhvervslivet. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode og kan genudpeges én gang. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sekretariatsbetjenes fra Silkeborg, hvor forvaltningsmyndigheden for strukturfondsadministrationen også er placeret i dag. 5

110 2.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Der sikres en rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet. Således vil halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale midler øremærkes lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling af regional erhvervsfremme. 2.4 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategien skal integrere udmøntningen af EU s strukturfondsmidler og de nuværende regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder, hvor der kan udbydes offentlig finansiering til klynger. Erhvervsfremmestrategien skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Andre relevante interessenter inddrages efter behov. Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige strategier, fx på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale område, og den endelige strategi skal aftales mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regeringen, så der skabes sammenhæng til nationale indsatser. 2.5 Antallet af offentligt finansierede klynger og netværk skal reduceres til styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal indstille til Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvilke erhvervs- og teknologiområder, der bør udbydes statslige forsknings- og udviklingsmidler til. Uddannelses- og Forskningsministeriet udmønter midlerne i konkurrence. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne midler, der kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler mv. Reduktion i antallet af klynger skal finde gradvist sted fra 2019 og ske under hensyn til eksisterende klyngers egne ønsker om fusioner. 3. Forenkling af den statslige erhvervsfremme Ansvaret for højtspecialiserede erhvervsfremmeindsatser inden for eksport, investeringsfremme, kapitalformidling og innovation skal samles i staten. Samtidig gøres virksomhedernes indgang til de statslige ordninger enklere ved at nogle ordninger udfases, og at opgaverne samles færre steder. Det giver samtidig bedre forudsætninger for at levere en sammenhængende indsats for den enkelte virksomhed gennem et længere udviklingsforløb. Partierne er derfor enige om følgende: 3.1 Virksomhederne skal opleve en enklere indgang til den statslige erhvervsfremmeindsats ved at have én indgang for lån og egenkapitalindskud og én indgang for tilskudspuljer til innovation. 3.2 Innovationsfonden og de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP er) skal udvikle en fælles indgang for virksomhederne. Muligheden for harmonisering af bl.a. information og ansøgningsprocedurer skal undersøges i Den aftalte digitale erhvervsfremmeplatform skal understøtte målsætningen. 6

111 3.3 Støtten til Innovationsagentordningen afskaffes fra Midlerne skal disponeres indenfor rammerne af forskningsmålsætningen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 3.4 Markedsmodningsfonden afvikles fra 2019, og der kan i stedet prioriteres midler til markedsmodning i Innovationsfonden. 3.5 De statslige midler i Innovationsmiljøerne udfases i løbet af Innovationsmiljøerne har spillet en vigtig rolle for videnbaseret iværksætteri, men området har ændret sig i de senere år, hvorfor der ønskes en tilpasning af den statslige indsats. Målet er et enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler og et enklere system for kommende videnbaserede iværksættere. Fremadrettet ønskes en indsats, der er forankret i regi af Innovationsfonden og Vækstfonden, og med en tæt kobling til forskningsmiljøerne. Den nærmere udformning af indsatserne i Innovationsfonden udarbejdes i samarbejde med universiteterne. Indsatsen i Vækstfonden skal sikre, at den tidlige indsats for vidensbaserede iværksættere kobles tættere til de eksisterende mere markedsnære statslige indsatser i Vækstfonden. Indsatsen i Vækstfonden tilrettelægges som matchfinansieringsordninger, hvor privat kapital understøttes af den statslige indsats. De statslige fonde skal understøtte, at iværksætterne oplever en nemmere overgang end i dag fra de helt tidlige stadier til senere stadier i deres udvikling, hvor Vækstfonden og Innovationsfonden i forvejen er aktive. Der aftales en udfasningsplan for Innovationsmiljøerne således, at eksisterende tilsagn honoreres, og miljøernes fremadrettede aktiviteter afklares. 3.6 Regionernes hidtidige finansiering af investeringsfremmeindsatsen i Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme overføres til Udenrigsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne. 3.7 Udbuds- og ejerskabsstrukturen af GTS erne skal undersøges, herunder om videnbaserede teknologiske services kan tilvejebringes mere effektivt i regi af initiativet Videnbaseret innovation i verdensklasse i regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi. 3.8 Danmarks Vækstråd nedlægges som konsekvens af nyindretningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats. 4. Stærke destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen Den grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet, hvor antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til to og hvor de seks regionale vækstfora nedlægges nødvendiggør også en forenkling af den offentlige turismefremmeindsats, hvor vækstfora i dag finansierer en væsentlig del. Det Nationale Turismeforum har i april 2018 afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats, der i dag er kendetegnet ved små projekter, manglende samarbejde og overlappende indsatser. Det Nationale Turismeforum peger i deres anbefalinger bl.a. på, at indfrielse af ambitionen om at udvikle stærke og attraktive destinationer kræver, at den decentrale turismefremmeindsats, der i dag er spredt på ca. 80 forskellige aktører, konsolideres i færre destinationsselskaber, og at der skabes en bedre sammenhæng i indsatserne. Parterne er derfor enige om følgende: 7

112 4.1 Den kommunale turismefremmeindsats søges konsolideret i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at turismefremmeindsats i højere grad sker i samarbejde mellem flere kommuner, så kommunerne sammen kan løfte deres centrale rolle i forhold til udvikling af stærke og attraktive destinationer i Danmark. Destinationsselskaberne skal således have kritisk masse til at løfte opgaverne på tværs i naturlige geografiske destinationer, hvilket ofte vil kræve et tværkommunalt samarbejde. Den videre proces for konsolideringen i destinationsselskaber aftales med KL og baseres på fælles pejlemærker. Pejlemærkerne kan bl.a. tage udgangspunkt i overvejelser om turisternes adfærd og behov, kritisk masse og inddragelse af erhvervet. Det vil inden for disse rammer være op til kommunerne at indgå aftaler om fælles destinationsselskaber. Aftaleparterne er enige om, at konsolidering søges tilendebragt ved udgangen af Aftaleparterne vil løbende evaluere fremdriften. 4.2 Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal der øremærkes midler til lokale og tværgående turismeprojekter. Hovedparten af midlerne afsættes til en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber. Herudover afsættes midler til bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. 4.3 På nationalt niveau skal der fortsat stilles specialiserede kompetencer til rådighed. Regionernes hidtidige finansiering af Wonderful Copenhagen og turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme overføres til Erhvervsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne. 4.4 Øvrige programmer/turismesamarbejder, der i dag - udover offentlig finansiering fra kommuner - modtager finansiering fra de regionale vækstfora, vil fremover kunne søge om medfinansiering i erhvervsfremmebestyrelsen. Det gælder endvidere, at alle tilsagn, der allerede er givet fra de regionale vækstfora, vil blive honoreret af erhvervsfremmebestyrelsen. 4.5 I forlængelse heraf skal der ses nærmere på mulighederne for en mere sammenhængende organisering på tværs af de største offentlige turismefremmeorganisationer, VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme. Organiseringen skal bidrage til en mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler gennem en fælles retning for den tværgående operative indsats og bedre synergi mellem den internationale markedsføring og udviklingen af storbyturismen og kyst- og naturturismen. 4.6 Der igangsættes et arbejde om, hvordan koordinationen af den internationale markedsføring af Danmark som turistmål mellem VisitDenmark og destinationsselskaberne kan styrkes, så der opnås størst mulig effekt af de offentlige midler. 4.7 I Det Nationale Turismeforum får turismeerhvervet og det kommunale niveau en øget repræsentation, så den strategiske kobling mellem det nationale og kommunale niveau samt med erhvervslivet styrkes. Det sker i forlængelse af, at regionerne ikke længere varetager turismefremme. Endvidere udvides Det Nationale Turismeforum med bestyrelsesformanden i Dansk Kyst- og Naturturisme og bestyrelsesformanden i Wonderful Copenhagen. 5. Økonomi og finansiering 8

113 Aftaleparterne noterer sig, at regionerne over den seneste treårige periode fra 2015 til 2017 har haft udgifter til erhvervsudvikling og turisme mellem 510 mio. kr. og 525 mio. kr. (2018-pl). Hertil kommer udgifter til administration mv. Aftaleparterne er enige om, at der som led i forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigøres 150 mio. kr. fra 2019 og frem i de erhvervsfremmemidler, der i dag administreres af regionerne. Midlerne anvendes til finansiering af erhvervs- og iværksætterinitiativer. Som følge af nedlæggelsen af Innovationsagentordningen frigives 20 mio. kr. fra 2019, der omprioriteres inden for forskningsmålsætningen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. De statslige midler til innovationsmiljøerne videreføres i Innovationsfonden og Vækstfonden med en fordeling, der på sigt ligger i forholdet omtrentligt 60/40. Dog vil der i 2019 blive afsat 50 mio. kr. heraf til håndtering af udfasning af indsatsen i Innovationsmiljøerne. Midlerne skal disponeres inden for forskningsmålsætningen. Der er en forståelse mellem regeringen og KL om, at de nye tværkommunale Erhvervshuse forudsætter en omprioritering af kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme på op til 180 mio. kr. årligt, hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende medfinansiering af Væksthusene i regionalt regi. Ligeledes prioriteres der inden for Erhvervshusenes ramme 7,5 mio. kr. til indstationering af eksportrådgivere fra Eksportrådet. Hertil omprioriterer kommunerne 25 mio. kr. årligt til den nye fællesoffentlige digitale erhvervsfremmeplatform. Som følge af konsolideringen af kommunernes erhvervsfremmeopgaver vil der kunne frigøres op til 100 mio. kr. årligt, som målrettes borgernær velfærd i kommunerne som led i aftale om kommunernes økonomi Den hidtidige statslig finansiering af turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme videreføres inden for rammerne af de regionale midler, der i dag anvendes til turismefremme. I forbindelse med arbejdet med en mere sammenhængende organisering på tværs af de største offentlige turismefremmeorganisationer, skal der gennemføres en analyse af, hvordan der kan indhentes effektiviseringer gennem bedre samdrift. Af bilag 1 fremgår økonomien for initiativer i det nye erhvervsfremmesystem, udover økonomien forbundet med Erhvervshusene. 6. Videre proces Aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet har karakter af et forlig. Regeringen vil i forlængelse heraf udarbejde lovforslag om ændring af lov om erhvervsfremme, lov om turisme og lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond m.v. Aftaleparterne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter forliget. Regeringen har indgået en forståelse med KL om en styrket og og fokuseret erhvervsfremmeindsats 9

114 Uddannelses- og forskningsministeren følger op over for forskningsordførerne i aftalepartierne med henblik på at sikre, at der fortsat sker videnoverførsel mellem videninstitutionerne og erhvervslivet. Aftaleparterne vil løbende gøre status over fremdriften idet nye forenklede erhvervsfremmesystem, første gang ved årsskiftet 2018/19, herunder for den digitale platform. Grænseoverskridende samarbejder vil kunne fortsætte under den nye struktur. 10

115 Bilag 1. Økonomi og finansiering Tabel 1. Finansiering af nye initiativer i erhvervsfremmesytemet, mio. kr. (2018-pl) Nye erhvervsfremmeindsatser Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse herunder medfinansiering af EU-tilskud herunder projektmidler til turisme herunder forsknings- og udviklingsmidler Statslig videreførelse af turismeindsatser Statslig videreførelse af investeringsfremme Digital Erhvervsfremmeplatform 3 (25) (25) (25) Udfasning af Innovationsmiljøerne Tilskud til Proof of Concept Iværksættertilskud mv. (Innovationsfonden) Matchfinanseringsordning (Vækstfonden) : Det endelige beløb i erhvervsfremmebestyrelsen vil afhænge af resultatet af en DUT-aftale mellem Danske Regioner og staten. 2: Ligesom i dag skal der bidrages med national medfinansiering til strukturfondstilskud. 3: Finansiering af den digitale erhvervsfremmeplatform indgår i forståelsen mellem regeringen og KL. 4: Faldet i bevilling fra 2020 skyldes en skrænt på den gældende finanslovsbevilling til Innovationsmiljøerne. Den samlede bevilling til området prioriteres som led i finansloven for 2019 og frem. 5: Heraf målrettes 40 mio.kr. til en destinationsudviklingspulje. Note: Markedsmodningsfonden er de senere år blevet finansieret af 1-årige bevillinger fra forskningsreserven. Der er derfor endnu ikke prioriteret midler til fonden i En afvikling af fonden vil dog frigive 31 mio. kr. til nye prioriteringer inden for forskningsmålsætningen sammenlignet med

116 Bilag: 5.1. EAU-puljen pr pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

117 Erhvervs- og arbejdsmarkedspuljen Anvendelse Budget 2018 Buget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Vedtagne Budget 2017 AU 20/12-16 Videreudvikling af socialøkonomiske strategi AU 20/12-16 To kommunale EGU-pladser AU 20/12-16 Økonomisk sparring - Frivillig gældsrådgivning AU 20/12-16 Aktiviteter i NBR 2017 (Vækstmesse) AU 20/12-16 Temamøde for arbejdsmarkedsinteressenter forår Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus EU 19/11-14 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs (restbudget på kr. fra 2017 er i 2018 anvendt til afholdelse af Dialogmøde) EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer EU 14/12-16 Sag 6. Ansøgning om støtte til projekt Baltic Sea Game* EU 13/9-17 Sag. 6 Analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til gasforsyning EU 5/10-17 Sag 5 Indsats om turismeudvikling* EU 8/11-17 Sag 4 LAG Småøerne, anmodning om tilskud EU 8/11-17 Sag 5 Støtte til projekt Best of Norddjurs* Total EAU 21/3-18 Sag 3 Ansøgning fra Komitéen Bæredygtig Kystkultur om støtte til projekt EAU 21/2-18 Sag 4 Ansøgning om støtte til branding af Djursland ved Food Festival EAU 18/4-18 Ansøgning om midler til Made By Djursland , EAU 23/5-18 Støtte til Game Hub Denmark Nuværende restbudget

118 Bilag: 5.2. EAU budgetopfølgning BILAG.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

119 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo juni 2018 for erhvervsog arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - samlet oversigt Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Forbrug Forventet regnskab Korr. budget ekskl. driftsoverførsler Afvigelse* Drift - arbejdsmarkedsområdet 520,4 555,3 280,7 559,5 39,1 Drift - erhvervsområdet 5,7 5,7 4,3 5,7 0,0 Drift i alt incl. overførte midler fra ,1 561,0 285,0 565,2 39,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. **Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - udvikling i budget 2018 Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Tillægsbev. ekskl. driftsoverførsler Overførsler Korr. budget Drift indenfor servicerammen 10,6 2,0 5,2 17,8 Drift udenfor servicerammen 515,5 32,9 0,0 548,4 Drift i alt 526,1 34,9 5,2 566,2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - driftsoverførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* 80% 20% Forventet forbrug af overførsler** Arbejdsmarkedsområdet 3,5 2,5 1,0** 0,6 Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,1 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% på udvalgsområdet jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. **0,6 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. På driften forventes et merforbrug på 39,1 mio. kr. i forhold til oprindelig budget, og et forbrug af overførsler på 0,7 mio. kr. Det vil sige et samlet merforbrug på 39,8 mio. kr. i forhold til det oprindelig budget på 526,1 mio. kr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 10,6 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug inkl. forbrug af overførsler vil ligge 2,0 mio. kr. over servicerammen, svarende til den tilbageværende besparelsespulje på arbejdsmarkedsområder. I henhold til den vedtagne Økonomiske politik skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budget og serviceramme.

120 Drift Arbejdsmarkedsområdet - drift fordelt på områder På baggrund af forbruget ultimo juni 2018, forventes der på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 39,1 mio. kr. i 2018 på arbejdsmarkedsområdet, i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget vedrører udgifter til forsørgelse. Forventningen til merforbruget bygger på den forventede udvikling i antallet af fuldtidspersoner og enhedspriserne på de enkelte ydelser. Skønnet over den forventede udvikling er baseret på data fra regnskab 2017 og det faktiske forbrug i de første 6 måneder af 2018 samt den forventede fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. Merforbruget vedrører primært udgifter til forsørgelse, da særligt førtidspension og fleksjob bliver langt dyrere end budgetteret i lighed med Forventningen til forsørgelsesudgifterne i 2018 er blevet analyseret i samarbejde med Deloitte. Analysen viser at de økonomiske forudsætninger der er lagt til grund for budget 2018 har ændret sig i forhold til forventet. Herunder antallet af borgere på de enkelte forsørgelsesgrupper, samt udviklingen i enhedsomkostningerne. Budgettet for 2018 er også en konsekvens af, at der i budgetlægningen for 2017 blev foretaget en overkorrektion af budgettet, hvor der i det tekniske budget for 2017 blev trukket 29 mio. kr. ud af budgettet på arbejdsmarkedsområdet og yderligere 5 mio. kr. ved budgetforhandlingerne. Dette var også en del af grundlaget for budgetlægningen for Afdeling/område (mio. kr.) Oprindelig budget Korrigeret budget eksklusiv driftsoverførsler Forbrug ultimo juni Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Forsikrede ledige 67,7 67,7 32,3 73,9 6,2 Kontanthjælp 56,0 56,0 28,8 52,3-3,7 Uddannelseshjælp 18,9 18,9 9,4 17,2-1,7 Integration 19,9 19,9 7,3 13,9-6,0 Førtidspension før 1. juli ,2 59,7 24,6 64,2 31,0 Førtidspension fra 1. juli ,0 131,0 64,8 127,0-4,0 Fleksjob 44,3 50,8 32,5 58,5 14,2 Ledighedsydelse 19,6 19,6 10,4 21,1 1,5 Ressourceforløb 15,1 15,1 9,6 19,3 4,2 Jobafklaringsforløb 20,3 20,3 9,6 18,6-1,7 Sygedagpenge 51,5 51,5 30,3 53,0 1,5 Revalidering 3,1 3,1 1,0 1,9-1,2 Seniorjob 6,3 6,2 4,8 5,1-1,2 Indsatser - Fælles områder 1,6 3,5 1,4 3,7 2,1 Arbejdsmarkedsafdelingen 11,3 11,3 4,8 10,3-1,0 Ungeindsats og UU Djursland 9,8 9,9 3,9 8,7-1,1 Borgerservice og udbetaling 7,0 7,0 3,1 6,5-0,5 Kommunale virksomhedscentre 3,8 3,8 2,1 4,3 0,5 I alt 520,4 555,3 280,7 559,5 39,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. -Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. -Refusionsindtægterne bliver udbetalt 2 måneder efter udgiften er afholdt, derfor vil nettoforbruget være større i løbet af året end det ender på til regnskabsafslutningen.

121 Overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* 80% 20% Forventet forbrug af overførsler** Indsatser - Fælles områder 0,8 0,6 0,2 0,0 Arbejdsmarkedsafdelingen 2,0 1,6 0,4 0,0 Ungeindsats og UU Djursland 0,8 0,2 0,5 0,6 I alt 3,5 2,4 1,1 0,6 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% samlet på udvalgsområdet jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. Forsikrede ledige I forhold til 2017 er der en positiv udvikling i af antallet af forsikrede ledige for Udviklingen er dog ikke så positiv, som forventet ved budgetlægningen for 2018 og derfor forventes der en merudgift på området på nuværende tidspunkt. Ligeledes er udgiften pr. fuldtidsperson højere end forventet. Til trods for merudgiften, forventes der i skønnet for resten af året, at antallet vil være faldende henover sommer, for så at stige igen i slutningen af året i lighed med tidligere år. Jævnfør forventningerne fra Staten så skulle antallet være faldende i Kontanthjælp I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af kontanthjælpsmodtagere for I skønnet for resten af året, er der en forventning om, at antallet vil være faldende henover sommer, for så at stige igen i slutningen af året. Antallet ligger noget lavere end samme periode sidste år, hvilket specielt skyldes bevillinger af førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Dette forventes at fortsætte resten af Uddannelseshjælp I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af modtagere af uddannelseshjælp for Antallet forventes at stige lidt hen mod sommer, for så at falde igen til august p.g.a. opstart af uddannelser. Antallet vil så være stigende igen hen mod jul. Gennemsnitlig vil året formentlig ligne de første 6 måneder. Sammenlignes der med den gennemsnitlige udvikling på landsplan, har Norddjurs Kommune haft et større fald i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. Andelen af arbejdsstyrken som modtager uddannelseshjælp er den samme i Norddjurs Kommune som på landsplan. Integration Der har i hele 2017 været et faldende antal på integrationsydelse. Dette fald er fortsat i starten af Hvis denne udvikling fortsætter året ud, vil det forventede regnskab være bedre end denne måneds beregning. Det er lykkes at få mange ud i selvforsørgelse enten i form af arbejde eller uddannelse. Forhåbentlig forsætter denne udvikling, hvilket dog kan være svær at forudsige, da antallet af nye flygtninge, familiesammenførte og selvforsørgende kan variere meget. Ligeledes er der en risiko for, at de selvforsørgende kommer tilbage på ydelse. Sammenlignes der med landsgennemsnittet har Norddjurs Kommune reduceret antallet af integrationsydelsesmodtagere mere end landsgennemsnittet. Norddjurs Kommune har dog stadig en større andel af arbejdsstyrken som modtager integrationsydelse. Førtidspension Udgifterne til førtidspension er delt på 2 konti, en konto med sager omfattet af gamle statsrefusionsregler før 1. juli 2014 og en med sager omfattet af nye refusionsregler efter 1. juli På konto omfattet af gamle refusionsregler er antallet faldende, da der her er en del afgang p.g.a. overgang til folkepension m.v. På kontoen med de nye sager er der til gengæld en stor stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stigning i antallet, der tilkendes førtidspension. Udover at antallet er steget, er enhedsprisen også steget,

122 idet de nye sager netto koster mere end de sager, der stopper på den gamle ordning. På nuværende tidspunkt forventes det, at tendensen fortsætter med tilkendelse af mange nye førtidspensioner. Fleksjob På fleksjob er der også en stor stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stor tilgang af nye sager. På fleksjob er udgifterne delt på 3 områder. Gammel lov på gamle statsrefusionsregler, ny lov på gamle statsrefusionsregler og ny lov på nye statsrefusionsregler. Ligeledes er der udover statsrefusion også en indtægt fra staten på nye sager kaldet fleksbidrag. De forskellige ordninger gør, at det er svært at beregne udviklingen i den gennemsnitlige enhedspris præcist, men regnskabstallene viser, at enhedsprisen er stærkt stigende på grund af det store antal nye tilkendelser. I lighed med førtidspension, så forventes det også her at tendensen med tilkendelse af mange nye sager fortsætter. Ledighedsydelse Her er der også en mindre stigning i antallet i forhold til forventet ved budgetlægningen. Dette skyldes, at der siden 2016 har været en stor tilgang af nye tilkendelse af fleksjob. Det er kun en mindre stigning, idet der er fundet job til de fleste. Lige nu ligger niveauet på linje med 2017, men det er meget usikkert om dette kan fortsætte, såfremt antallet af nye tilkendelser af fleksjob fortsætter på samme niveau. Ressourceforløb Her forventes der en lille stigning i antallet, samtidig med, at enhedsprisen stiger. Der forventes derfor et merforbrug på denne ydelse. Antallet ligger lidt over niveauet i 2017, men forventes ikke at stige yderligere, idet til- og afgang forventes at ligge på samme niveau. Der kunne muligvis komme et lille fald i antallet, idet der kigges på kriterierne for tilkendelse af ressourceforløb. Dette vil muligvis betyde, at borgerne bliver lidt længere på andre ydelser inden en evt. bevilling af ressourceforløb. Jobafklaring Antallet i jobafklaringsforløb svarer til budgettet, enhedsprisen er dog lavere end forventet, derfor et mindre fald i de forventede udgifter. Antallet har ikke flyttet sig meget de sidste 9 måneder, hvor antallet har ligget mellem personer. Sygedagpenge Der har generelt været en stigning i antallet i de første 3 måneder af 2018 også set i forhold til antallet i oprindeligt budget. Men fra april måned har faldet været så stort, at antallet både i april, men specielt maj og juni har været lavere end i Der vil altid være et fald henover sommeren, men det bliver spændende at følge, om den indsats, der bliver ydet på området, giver et større fald end normalt. Ligeledes bliver det spændende at følge, om tendensen fortsætter resten af året. Revalidering Antallet er faldet i 2017 og faldet er fortsat her i starten af Redskabet revalidering bruges næsten ikke længere og derfor falder antallet stille og roligt, efterhånden som de gamle sager stopper. Seniorjob Udviklingen i antallet af personer i seniorjob har været faldende, i takt med at arbejdsløshedsprocenten også har været faldende.

123 Erhvervsområdet Område (mio. kr.) Opr. budget Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Erhvervsudviklingspuljen 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,1 3,1 1,8 3,1 0,0 Turisme 2,5 2,5 2,5 2,5 0,0 I alt 5,7 5,7 4,3 5,7 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* Beløb til opsparing (80%) Beløb til anvendelse i 2018 (20%) Forventet forbrug af overførsler** Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,1 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. På erhvervsområdet forventes det, at forventet regnskab på driften vil svare til det oprindelige budget, men at der anvendes 0,1 mio. kr. af overførslerne.

124 Bilag: 6.1. Ankestatistik til EAU-møde pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

125 Ankestyrelsens afgørelser fra den 1. maj 2018 til den 31. maj 2018 I perioden er der kommet 24 sager tilbage fra Ankestyrelsen. 16 sager er stadfæstet, 1 sag er stadfæstet og hjemvist, 2 sager er hjemvist, 1 sag er ændret, 3 sager er afvist, og 1 sag er henlagt. Ankesagerne fra 2016 og 2017 er gjort op og fremgår af et selvstændigt skema. Ankestyrelsens afgørelser 2018 (per 31. maj 2018). Stadfæstet Stadfæstet og ændret Ændret Hjemvist (fornyet behandling) Afvist Total Sygedagpenge Kontanthjælp 3 3 Ressourceforløbsydelse 3 3 Økonomisk hjælp Fleksløntilskud 0 Revalidering 0 Integrationsydelse Førtidspension Uddannelseshjælp 2 2 Andet 1 1 Total Procent 74,51% 1,96% 5,88% 11,76% 5,88% 100,00% Ankestyrelsens afgørelser 2017 Stadfæstet Stadfæstet og ændret Ændret Hjemvist (fornyet behandling) Afvist Total Sygedagpenge Kontanthjælp Gensidig forsørgerhjælp 0 Ressourceforløbsydelse Økonomisk hjælp Fleksløntilskud 1 1 Revalidering 0 Integrationsydelse 5 5 Førtidspension Uddannelseshjælp 1 1 Total Procent 71,29% 0,99% 8,91% 7,92% 8,91% 100,00% Ankestyrelsens afgørelser 2016

126 Hjemvist Stadfæstet Stadfæstet og ændret Ændret (fornyet behandling) Afvist Total Sygedagpenge Kontanthjælp Gensidig forsørgerhjælp Ressourceforløbsydelse Økonomisk hjælp Fleksløntilskud 1 1 Revalidering 2 2 Integrationsydelse Førtidspension 4 4 Uddannelseshjælp 1 1 Total Procent 73,77% 4,10% 8,20% 10,66% 4,92% 100,00%

127 Bilag: 7.1. Status til BRAA Engagefood juni 2018 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

128

129 ENGAGEFOOD Engagefood er Region Midtjyllands fødevaresatsning for Engagefood henvender sig til små og mellemstore fødevarevirksomheder med vilje til vækst og udviklingslyst. Engagefood har fokus på at kompetenceog markedsudvikle små og mellemstore fødevarevirksomheder med vækstvilje og potentiale Du kan læse mere om Engagefood og kommende aktiviteter HER

130 NATIONAL AFSÆTNING Food Festival inviterer igen i år til Branchefredag d. 7. september kl Der inviteres indkøbere fra detail, storkøkkener, kantiner og i år vil der være stor fokus på at få flere med fra restauranter og cafeer Læs mere HER

131 EKSPORTINDSATS Danish Drink for Distribution 2018 er godt i gang Der er 34 producenter tilmeldt til aktiviteten, som foregår torsdag d. 6. september og fredag d. 7. september Der er ved at blive fundet udenlandske indkøbere Læs mere HER

132 PRODUKTUDVIKLING Der er nu fundet 9 producenter, som skal deltage på Food Festivals område testvognene Her vil de fredag d. 7. september og lørdag d. 8. september lave forbrugertest Festivalens gæster skal i løbet af de to dage tilkendegive deres mening om producenternes produkter Læs mere HER

133 ØSTJYSKE FØDEVARER PÅ HJEMMEBANE Der vil igen i år være et område på Food Festival, hvor 10 producenter fra Djursland vil deltage De 10 producenter vil står på Djurslandsområdet, som er en del af Danmarks Spisekamre. Her vil de skabe synlighed og fokus på Djurslands fødevarer Flere producenter fra Djursland vil deltage i demokøkkenet på dette område, hvor kokke laver mad med deres produkter Læs mere HER

134 FOOD FINDER Danish Food Clusters nye webbasserede søgekartotek for SMV er Her kan producenter finde viden om arrangementer, events, værktøjer, tilbud m.m. Platformen kan findes HER

135 KREATIV FREDAGSBARER D. 7. september inviterer Engagefood til Kreativ Fredagsbar. Her vil Absurt og ISH byde producenter af ikke alkoholiske alternativer til komsammen i deres telt på Food Festival. Dette ligger på området Testvognene, som er en del af Madeksperimentariet Følg med på for flere detaljer

136 NETVÆRKS- OG INSPIRATIONSTURER Den 30. august inviterer Engagefood producenter på en netværkstur til København På turen vil der være et inspirationsoplæg med Jennifer Kast fra Neal s Yard Dairy i London. Efterfølgende vil turen gå til BITE Copenhagen, hvor producenterne har mulighed for at høre om det nye inden for fødevarebranchen Læs mere og tilmeld dig HER

137 GASTRONOMISK UDVIKLING D. 6. september afholdes der en Gastronomisk Udvikling på Food Festival Her vil to dygtige kokke arbejde med producenters produkter, hvor producenterne har en udfordring eller et spildprodukt Følg med på

138 ENGAGEFOOD Vi glæder os til at se jer til vores arrangementer! Projektkoordinator Astrid Pryds

139 Bilag: 8.2. Forslag til program for fødevarerundtur Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

140 Notat Dato: Reference: Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Forslag til program for fødevarerundtur Tidspunkt Rundturen foreslås afholdt i tidsrummet kl. 8:30 18:00. Der vil blive serveret frokost undervejs. Udvalget vil blive transporteret i minibus imellem de forskellige virksomheder. Økonomi Udgifterne til afholdelse af rundturen forventes at beløbe sig til samlet kr., fordelt på udgiftsposterne: Leje af minibus: kr. Frokost: kr. Program Udkast til program for rundtur til fødevarevirksomheder: Kl. 8:30 Afgang fra Grenaa Rådhus Vi mødes ved hovedindgangen til Grenaa Rådhus. Afgang med minibus, som vil transportere os rundt på turen. Kl. 8:45 - Food diagnostics Besøg hos Food Diagnostics i Grenaa, der er en international fødevarerelateret virksomhed med stærke forbindelser til resten af Skandinavien. Virksomheden er førende indenfor innovative produkter til Hygiejnekontrol samt til produktkontrol indenfor mikrobiologi og biokemi. Læs mere på Kl. 10:30 - Høbjerg Gartneri Guidet rundvisning på Høbjerg Gartneri, som er en familieejet virksomhed, med fire fastansatte og en større gruppe sæsonarbejdere. Gartneriet producerer frugt og grønt som sælges fra egen gårdbutik, cafe og vejboder, ligesom gartneriet leverer til en række lokale supermarkeder og butikker. Høbjerg. Læs mere på 1

141 Kl. 12:45 Frokost på Det Grønne Museum Der serveres frokost i Den gamle stald på Det Grønne Museum ved Auning. Under frokosten vil repræsentanter fra Det Grønne Museum fortælle om hvordan museet arbejder målrettet med udviklingen af det lokale fødevareerhverv. Læs mere her: Kl. 14:15 - Djurs Slagtehus Rundvisning på slagtehuset i Allingåbro, der udfører alt i slagtning af dyr for både private og til erhverv. Virksomheden sælger endvidere en lang række produkter fra egen butik og hjemmeside. Læs mere her: Kl. 15:45 - Stenalt Land- og Skovbrug Vi besøger producenten af økologisk gedekød og ost beliggende ved Ørsted. Bedriften blev omlagt til økologi i 1998, og i dag danner Stenalt Gods rammen om et husdyrhold på ca. 450 bukkekid og ca. 700 malke-geder. Læs mere her: Kl. 18:00 Ankomst til Grenaa Rådhus Tak for i dag. 2

142 Bilag: 8.3. Program for jobcamp 18 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

143 jobcamp 18 Fremtidens arbejdskraft Torsdag den 8. november Ankomst og morgenmad 9.30 Velkommen til jobcamp 18 Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg Kommune og ordstyrer journalist Nynne Bjerre Christensen Tema: Fremtidens beskæftigelsespolitik 9.50 Budskaber fra beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) jobcamp-debatten: Fremtidens beskæftigelsespolitik hænder nok og flere med! Beskæftigelsen er rekordhøj, opgaven er at sikre nok kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, få flere ledige også borgere på kanten med i arbejdsfællesskabet og en langt højere erhvervsfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund. Hvad skal beskæftigelsespolitikken kunne? Hvordan lykkes vi med et enkelt og mere effektivt beskæftigelsessystem? Og hvad er kommunernes ansvar? Debattører: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg Kommune Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), Københavns Kommune Beskæftigelsesordfører og medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg Leif Lahn Jensen (A) Pause Vælg én af de 5 sessioner: 1) Sådan får de bedste kommuner flygtninge i job 2) På vej med nye beskæftigelsesindsatser for udsatte borgere 3) Friere rammer og forenklet styring 4) Hvordan opkvalificerer vi de ledige, som ikke er kommet med i opsvinget endnu? 5) Kun for beskæftigelsesudvalg En ny beskæftigelsesindsats med borgerne først hvad gør vi som politikere? Frokost Fremtidens arbejdsmarked - er vi ved at skabe et prekariat i Danmark? Står vi overfor en ny udfordring i Danmark? Globalt lever flere og flere et liv i perife rien af arbejdsmarkedet med midlertidige ansættelser, manglende rettigheder og utrygge levevilkår. De udgør en ny klasse af løst ansatte et såkaldt prekariat. Selvom vi nærmest har fuld beskæftigelse i Danmark, ser vi tendenserne. Fastansættels erne bliver færre og midlertidige ansættelser flere. Hvilken betydning kan det få for det danske velfærdssamfund og den danske sammenhængskraft? Årets keynote speak bliver leveret af den britiske samfundsdebattør og professor Guy Standing, der giver sin analyse på, hvorvidt vi er ved at skabe et prekariat i Danmark. Professor Guy Standing, University of London (bemærk oplægget er på engelsk) jobcampgallerierne Besøg ét af jobcamp's fire inspirationsgallerier fyldt med konkrete idéer og input om: Virksomhedsrettede indsatser, der virker for udsatte borgere? Ny sammenhængende kommunal ungeindsats Nye teknologier i beskæftigelsesindsatsen Dimittender hurtigt i job Tilmeld dig på

144 15.00 Pause Tema: Unge som fremtidens arbejdskraft Arbejdsmarkedet er under forandring. Det stiller krav til, hvilke kompetencer de unge skal besidde for at være en attraktiv arbejdskraft i fremtiden. Og fremskrivninger viser, at vi risikerer at mangle over faglærte i Der er behov for at gå nye veje i samspillet mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, for at virksomhederne kan tiltrække de unge og uddannelsessystemet kan sikre de unge relevante kompetencer. Tre vinkler på temaet: De topmotiverede unge Hvordan skabes unges motivation og engagement i relation til uddannelse og arbejde? På baggrund af et eksplorativt arbejde med topmotiverede unge reflekterer Noemi Katznelson over tendenser, brydninger og forandringer i unges forhold til læring, uddannelse, arbejde og ungdomsliv i dag. Hun giver nogle bud på, hvor de unge kan være på vej hen og rejser en række spørgsmål og dilemmaer. Noemi kommer med anbefalinger til, hvordan man kan lære af de topmotiverede unge, der også rummer unge med flygtningebaggrund og unge, der har gået på produktionsskole. Professor Noemi Katznelson, Aalborg Universitet Hvad skal de unge kunne? Danmark og danske virksomheder efterspørger i stigende grad ansatte, der har tekniske og digitale færdigheder, der kræver kompetencer inden for STEM (teknologi, IT, naturvidenskab og matematik). En virksomhedsrepræsentant fra regeringens Teknologipagt sætter fokus på, hvordan private og offentlige aktører skal arbejde sammen i nye partnerskaber for at fremme de tekniske og digitale kompetencer i befolkningen, hvis kompetenceløftet skal lykkes. Virksomhedsrepræsentant fra regeringens Teknologipagt Hvordan får vi alle unge med? Hvordan får vi alle unge med, sådan at alle unge får en fair chance på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet? I takt med den teknologiske udvikling accelererer, bør vi i højere grad fokusere på den brede almen dannelse, der sætter os i stand til at forstå at lære nyt. De unge skal forberede sig på et liv, hvor de kontinuerligt skal forbedre og udvikle deres kompetencer, for at følge med i udviklingen. Som medlem af Disruptionrådet fokuserer Kasper Sand Kjær på, at almen dannelse skal gøre ungdommen klar til fremtidens arbejdsmarked. Formand Kasper Sand Kjær, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) tals unge eller kreativitet? Hvordan uddanner vi til innovationssamfundet? Direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet Tak for i dag Velkommen til aftenarrangement i forhallen Aftenarrangement med middag og mulighed for at netværke efter spisning Velkomst ved formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg Kommune Fredag den 9. november Godmorgen med fællessang 9.15 Aktuelt oplæg Tilmeld dig på

145 Tema: Disruption hvem er fremtidens ledige 9.35 Automatisering og faglig mobilitet Når 40 pct. af arbejdstimerne kan automatiseres med afprøvet teknologi er der god grund til, at vi i årene fremover fokuserer på, hvordan vi sikrer fortsat høj beskæftigelse og lav ledighed. Udviklingen kræver omstilling og opkvalificering af den brede del af arbejdsstyrken. Men fremtiden kræver også særlig opmærksomhed på den gruppe af borgere, der har job i brancher med højt automatiseringspotentiale og samtidig har lav historisk mobilitet. Netop den gruppe vil være markant udsat i fremtiden; de er potentielt fremtidens ledige. Kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter skal derfor samarbejde mere effektivt om at fremme den faglige mobilitet. Phillipp Schröder er medlem af regeringens Disruptionråd og stod sammen med Mckinsey og Company bag analysen "A future that works: the impact of automation in Denmark" (2017). Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet Parternes indspark og bud på fremtidige løsninger: Budskaber fra LO Formand Lizette Risgaard, LO Budskaber fra DA Adm. direktør Jacob Holbraad, DA Pause Aktuelt oplæg jobcamp-analysen - Det brede perspektiv Tak for i år og take away frokost Formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg Kommune Tilmeld dig på

146 Beskrivelse af sessioner: Session 1 Sådan får de bedste kommuner flygtninge i job I løbet af bare ét år er antallet af flygtninge i job steget med 60 %. Det har krævet en enorm indsats af kommunerne, som for at komme i mål med dette resultat, har udviklet en række effektfulde metoder. Metoder, som borgerne i den almindelige beskæftigelsesindsats også kan få gavn af. På sessionen præsenteres konkrete metoder, effekter og resultater af integrationsindsatsen. Session 2 På vej med nye beskæftigelsesindsatser for udsatte borgere Borgernes forståelse, accept og aktive deltagelse har vist sig at være et vigtigt parameter for at skabe bedre beskæftigelseseffekter, især for udsatte grupper. Seks kommuner, Aalborg Universitet og KL samarbejder i et forskningsprojekt om at identificere potentialer, barrierer og nye beskæftigelsesindsatser for borgere med komplekse udfordringer. Session 3 Friere rammer og forenklet styring En forenklet beskæftigelsesindsats med mere frihed og mindre bureaukrati giver kommunerne nye muligheder for at sætte borgeren i centrum og iværksætte netop den indsats, der giver resultater for borgere og virksomheder. Få inspiration til, hvordan de friere rammer kan bruges og hvordan jeres kommune via styring og ledelse får bedre resultater. Session 4 Hvordan opkvalificerer vi de ledige, som ikke er kommet med i opsvinget endnu? Behovet for opkvalificering af ledige vil stige i fremtiden. Kommunerne spiller en stor rolle i at understøtte omstillingen a f arbejdsstyrkens kompetencer. Kom og hør bud på, hvilke håndtag kommunerne kan dreje på. Session 5 En ny beskæftigelsesindsats med borgerne først hvad gør vi som politikere? De bedste resultater skabes, når borgeren ser meningen med indsatsen. Hvordan bidrager I som politikere til, at indsatsen skabes i parløb med borgerne? Svarene er ikke givet på forhånd, men I får brændstof til at finde dem. Workshop for hele beskæftigelsesudvalget ideen er, at I deltager samlet eller flest muligt fra udvalget. Tilmeld dig på

147 Bilag: 8.4. Mødeoversigt for EAU - augustmøde Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

148 Mødeoversigt for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Dato Møde 23. maj 2018* Dialogmøde med handicaprådet 31. maj 2018 Dialogmøde med produktionsskolen 31. maj 2018 Fællesmøde med børne- og ungdomsudvalget 20. juni 2018* Virksomhedsbesøg hos fødevarevirksomhed - Lallemand August/september 2018 Dagstur 3. september 2018 Dialogmøde med Dansk Byggeri 26. september 2018* Virksomhedsbesøg 5. oktober 2018 Dialogmøde med Dansk Industri 5. oktober 2018 Brobygningsmøde: Erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune 24. oktober 2018* Dialogmøde med Norddjurs Beskæftigelsesråd november 2018 jobcamp 28. november 2018* Dialogmøde om turisme med turismeaktører, Stena, VisitAarhus, Destination Djursland, Grenaa havn Primo december 2018 Dialogmøde med Syddjurs Kommunes udvalg for erhverv og beskæftigelse Primo december 2018 Brobygningsmøde: mangel på arbejdskraft/uddannelse lokalt/ac-uddannelse/virksomhedsudvikling 19. december 2018* Virksomhedsbesøg Januar 2019 Årligt erhvervsmøde Udskudt* Dialogmøde erhvervsservicesystemet/væksthuset og relevante virksomheder *Disse møder afholdes i forbindelse med et erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmøde Planlagte møder Allerede afholdte møder

149 Bilag: 8.1. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan augustmød e Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

150 9. januar 2018 Mødelokale 220 Kl Konstituering Udvalget konstituerer sig 2 Generel introduktion til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område Introduktion ved Michael Kielsgaard Engelsbæk 3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen for 2018 Udvalgets arbejdsform og arbejdsplan godkendes 24. januar 2018 Ungeindsatsens lokaler på GD Kl Opfølgning på den generelle introduktion 9. januar 2018 Der følges op på den generelle introduktion til erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet 21. februar 2018 Havnecentret, Grenaa Havn Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Ansøgning fra Business Djursland om støtte til koordinatorfunktion Behandling af ansøgning om støtte til projektkoordinator funktion hos Business Djursland 3 Ansøgning fra Komitéen Bæredygtig Kystkultur om støtte til projekt Behandling af ansøgning om støtte til medfinansiering af erhvervsudviklingsprojekt Bæredygtig Kystkultur 4 Indstilling af erhvervsrepræsentanter til Djurslands Udviklingsråd Erhvervsrepræsentanter til DUR indstilles 5 Orientering om integration og sprogundervisning Status på integrationsindsatsen og sprogundervisningen 6 Orientering om vækstregnskab - Norddjurs Kommune Vækstregnskabet præsenteres. Det indgår i indholdet på dialogmøde med erhvervslivet, som afholdes 30. januar Budgetopfølgning pr. december arbejdsmarkedsudvalget Sidste budgetopfølgning fra arbejdsmarkedsudvalget 8 Budgetopfølgning pr. december erhvervsudvalget Sidste budgetopfølgning fra erhvervsudvalget 9 Gensidig orientering Orientering om relevante emner 10 Orientering om FGU Der orienteres om Forberedende Grunduddannelse, og konsekvenserne af aftalen drøftes 11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes

151 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2018 Kl Besøg på Grenaa Havn Rundvisning på Havnecentret og oplæg ved administrerende direktør på Grenaa Havn, Henrik Carstensen 2 Tema om økonomi Generelt om økonomi, nyt budget, investeringersmuligheder, puljer, indflydelsesmuligheder 3 Status på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje Angivelse af forbrug af puljens midler og status på initiativer 4 Ansøgning om støtte til branding af Djursland på Food Festival Behandling af ansøgning om støtte til branding af Djursland på Food Festival 5 Ansøgning om flere p-pladser til autocamper ved Grenaa Marina Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til, om der skal indgives høringssvar i forhold til beslutning om at etablere p-pladser til autocampere ved Grenaa Marina 6 Drøftelse af fremtidige dialogmøder Samlet årsplan for dialog med erhvervslivet. Udgangspunkt i tidligere beslutninger om dialog med virksomheder. 7 Drøftelse af årligt dialogmøde med erhvervslivet Opfølgning på emner fra dialogmødet 30. januar Vækstregnskab Norddjurs Kommune Gennemgang af resultaterne i vækstregnskab Resultat af helhedsorienteret kontrol 2017 og planlagte aktiviteter 2018 Helhedsorienteret kontrol præsenteres og aktiviteter gennemgås 10 Gensidig orientering Der orienteres om resultat for regresindtægter på sygedagpenge i 2017, om beskæftigelsen i Østjylland samt andre relevante emner 11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes 21. marts 2018 Mødelokale 220 Kl Ansøgning fra Komitéen Bæredygtig Kystkultur om støtte til projekt Genbehandling af ansøgningen om støtte til projekt 2 Videreudvikling af socialøkonomi Status på arbejdet med socialøkonomi 3 Evaluering af pilotprojekt Kreative erhverv - Kunsten som vækstmotor Der gives en orientering om de resultater, der er opnået i projektet, og anbefalinger til videre indsats præsenteres

152 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Decisionsskrivelse vedrørende revisionsberetning 2016 Der redegøres for de initiativer, der er iværksat, og status og fremdrift præsenteres 5 Årsregnskab sektorbeskrivelse arbejdsmarkedsudvalget Sidste sektorbeskrivelse fra arbejdsmarkedsudvalget 6 Årsregnskab sektorbeskrivelse erhvervsudvalget Sidste sektorbeskrivelse fra erhvervsudvalget 7 Analyse af merforbrug på arbejdsmarkedsområdet 2017 og konsekvenser for 2018 Økonomisk analyse omkring merforbrug på arbejdsmarkedsområdet i forhold til kommunens samlede økonomi; herunder konsekvenser for budget Budgetopfølgning pr. februar 2018 Budgetopfølgning gennemgås, inkl. forsørgelseskategorier 9 Forslag til nedbringelse af fravær for unge og på sprogundervisningen Forvaltningens forslag til nedbringelse af fravær blandt unge i beskæftigelsestilbud og integrationsborgere drøftes 10 Tilbud om sprogundervisning på virksomheder Sprogundervisningens tilbud om danskundervisning ude på virksomhederne drøftes 11 Vejledning af virksomheder i brug af én indgang til voksen- og efteruddannelse Orientering om VEU-aftale og efterfølgende drøftelse af, hvordan virksomhederne i Norddjurs Kommune bedst muligt informeres om brug af tilbuddet 12 Gensidig orientering Orientering om NBR, førtidspension og fleksjob, nyt jobbarometer og andre relevante emner 13 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes. Desuden præsenteres oversigter over udvalgets dialogmøder, konferencer mm. i april 2018 Game Hub Denmark Kl Orientering om Business Region Aarhus Der orienteres om Business Region Aarhus og om samarbejdets strategi. Derudover præsenteres årsregnskab Samarbejde med Aarhus Universitet Orientering fra borgmester om møde med Aarhus Universitet 3 Tema om erhvervsområdet Præsentation af erhvervsservice, reform på erhvervsområdet, handlingskatalog, tilbud til vækstiværksættere og sammenhænge til andre områder (miljø, mobilitet, kultur) samt en drøftelse deraf 4 Dialogmøde Game Hub Denmark Besøg på Game Hub

153 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Udviklingsstrategi for gaming-området Drøftelse af ny strategi for Gaming 6 Statusopgørelse for erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2017 og profilanalyse 2018 Orientering om både den basale og den specialiserede erhvervsservice; herunder status på samarbejdet med Væksthus Midtjylland 7 FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner Oplæg til samarbejde om FGU 8 Supplerende spørgsmål til analyse af merforbrug på arbejdsmarkedsområdet Besvarelse af supplerende spørgsmål fra økonomiudvalget på møde 4. april Handlemuligheder for merforbrug på arbejdsmarkedsområdet Handlemuligheder for merforbrug på arbejdsmarkedsområdet - opfølgning på sag fra marts måned. 10 Ansøgning om midler til Made By Djursland 2018 Ansøgning om støtte til event med fokus på Djursland, Made By Djursland, på sverigesfærgen i november Orientering om flytning af pensionsnævn Der orienteres om ny organisering, hvor afgørelseskompetencen forankres i jobcentret 12 Orientering om Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og regionale indsatser Orientering om samarbejde med RAR samt opmærksomhedspunkter i den forbindelse 13 Gensidig orientering Opfølgning på kommunen som kunde og orientering om andre relevante emner 14 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes 23. maj 2018 Rådssalen Kl Dialogmøde med handicaprådet Mødelokale 3 Kl Behandling af projektforslag til Poul Due Jensens Fond Poul Due Jensen Fonden har tilbudt at yde økonomisk støtte til projekter i Norddjurs, der kan forbedre arbejdsmarkedsinklusionen. Indkomne forslag på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område behandles 3 Udvikling af virksomhedscenterkonceptet Forslag der kan medvirke til at støtte udviklingen af de eksisterende virksomhedscentre

154 31. maj 2018 Dialogmøde med Grenaa Produktionsskole, Rådhuset Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Støtte til Game Hub Denmark Mulighederne for at understøtte Game Hub Denmark drøftes 5 Fagudvalgenes arbejde med budget Udvalget drøfter hvordan de vil forberede sig og bidrage til budgetprocessen for Orientering om notat fra revisionsfirmaet BDO Orientering om bilag "Norddjurs Kommune, løbende beretning 2017, revision af de sociale områder med statsrefusion", der ved en fejl ikke var vedlagt på ØK og KB 7 Opfølgning på DUR-seminar Orientering om drøftelser på DUR's seminar med temaet "Djursland- en del af noget større" 8 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Gennemgang af ankeafgørelser og aktuel status 9 Budgetopfølgning pr. april 2018 Seneste budgetopfølgning gennemgås 10 Gensidig orientering Orientering om status på psykologhjælp til unge og andre relevante emner 11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes Kl Dialogmøde med Grenaa Produktionsskole Emner med relevans for samarbejdet mellem Grenaa Produktionsskole og Norddjurs Kommune drøftes Fællesmøde med BUU, rådssalen Kl Uddannelsesparathed Arbejdet med at øge antallet af uddannelsesparate elever præsenteres og drøftes 2 Status på uddannelsesmålsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 Uddannelsesmålsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 præsenteres og status gennemgås 3 FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner Oplæg til samarbejde om FGU 4 Drøftelse af uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan 2019 Uddannelsesmål til Beskæftigelsesplan 2019 drøftes 5 Samarbejde om udsatte familier på tværs af velfærdsforvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen Samarbejde om udsatte familier på tværs af forvaltningerne drøftes

155 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Samarbejde om projekter med Poul Due Jensen fonden Muligheden for at samabejde om fælles projekter under Poul Due Jensen fonden drøftes 7 Samarbejdsflader mellem børne- og ungdomsudvalget og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Der gives mulighed for at komme med forslag til yderligere samarbejdsområder 20. juni 2018 Lallemand Kl Virksomhedsbesøg Besøg hos Lallemand i Grenaa 2 Gensidig orientering Orientering om aktiviteter i Business Region Aarhus, Destination Djursland og samarbejdet med VisitAarhus; nyt jobbarometer og andre relevante emner 3 Status på målsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 og ministermål for 2019 Overordnet introduktion til beskæftigelsesplan. Ministermålene for 2019 præsenteres til inspiration til det videre arbejde med Beskæftigelsesplan 2019 i august. Målsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 præsenteres og status gennemgås 4 Status på sprogundervisningen og forslag om nedlæggelse af undervisningstilbud i vest Nyeste opgørelser på sprogundervisningsområdet 5 Status på integration Status på integrationsindsatsen 6 Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer Opfølgning på handleplan for nedbringelse af merforbrug. 7 Investeringsforslag til Budget 2019 Investeringsforslag til evt. indarbejdelse i budget 2019 fremlægges 8 Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser Status på effekter og resultater 9 Nedsættelse af følgegruppe for detailhandelsanalysen Udvalget udpeger 1 repræsentant til følgegruppen, som skal sikre relevant og nuanceret fokus i analysen 10 Evaluering af arbejdet i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Blandt udvalgsmedlemmerne foretages en evaluering af mødeform og dagsordensmateriale 11 Budgetopfølgning pr. ultimo maj 2018 for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning gennemgås, inkl. forsørgelseskategorier 12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes

156 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for august 2018 Mødelokale 3 Kl Aftale om forenkling af erhvervsfremmeindsats Præsentation af den nye aftale; inkl. orientering om Vækshus Midtjylland 2 Ansøgning om økonomisk støtte til walk-in-rådgivning Behandling af ansøgning om støtte til økonomisk rådgivning af iværksættere og virksomheder 3 Forslag til overholdelse af servicerammen Der fremsættes forslag til initiativer, der kan iværksættes for at overholde servicerammen 4 Orientering om FGU Seneste notat vedr. FGU 5 Budgetopfølgning pr. juni 2018 Seneste budgetopfølgning gennemgås 6 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Gennemgang af ankeafgørelser og aktuel status 7 Gensidig orientering Orientering om Engagefood og andre relevante emner 8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes. Forslag til fødevarerundtur præsenteres 26. september 2018 Mødelokale 3 Kl Virksomhedsbesøg 9 Gennemgang af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet STAR's gennemgang af betydning af refusionsreform fra 2016 samt udviklingen i de enkelte ydelser præsenteres. Der orienteres om BDO's validering af budgetforudsætninger for 2019 på arbejdsmarkedsområdet 2 Gensidig orientering Orientering om aktiviteter i Business Region Aarhus, Destination Djursland og samarbejdet med VisitAarhus, status på psykologhjælp til unge, nyt jobbarometer og andre relevante emner 3 Orientering om erhvervsudvikling i maritime erhverv Udviklingspotentiale på havnen - maritime erhverv og fødevarer med tilknytning til havet. 4 BDO's vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet BDO's resultater præsenteres 5 Budgetopfølgning pr. august 2018 Seneste budgetopfølgning gennemgås

157 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Afrapporteringsmodel Model for kvartilsvis afrapportering præsenteres 7 Status på helhedsorienteret kontrol - 1. halvår 2018 Resultaterne af helhedsorienteret kontrol præsenteres 8 Kontrakt vedrørende regres på sygedagpenge Opgaven med at søge regres på sygedagpenge bliver pt. løst af BDO. Honorar udregnes på baggrund af økonomisk resultat af behandlede sager. Nuværende kontrakt dækker Orientering om beskæftigelsesprojekter fra Budget 2018 Status på ungeprojekt i Allingåbro og Grenaa og på projekt om afkortning af ressourceforløb. Projekterne er vedtaget i forbindelse med Budget Ungdommens Uddannelsesvejledning 11 Orientering om profilanalyse af vejledte virksomheder i Norddjurs Kommune Årlig opsamling. Status med aktuelle tal 12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes 24. oktober 2018 Mødelokale 3 Kl Dialogmøde med NBR Dialogmøde med Norddjurs Beskæftigelsesråd om aktuelle emner; herunder Beskæftigelsesplan Budgetopfølgning pr. september Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik Indledende drøftelse af en samlet erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik november 2018 Aalborg 4 Drøftelse af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer i 2019 Der vil være mulighed for at fremsætte forslag til erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer for Form og lokale målsætninger for Beskæftigelsesplan 2019 Form og lokale målsætninger for Beskæftigelsesplan 2019 drøftes med udgangspunkt i ministermål og visioner og rammer for Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik 6 Gensidig orientering 7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes

158 jobcamp 18 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2018 KL's årlige beskæftigelsespolitiske konference 28. november 2018 Mødelokale 3 Kl Virksomhedsbesøg Besøg på Kattegatcentret eller Gammel Estrup 2 Budgetopfølgning pr. oktober Status på effekter af handleplanen for merforbrug på arbejdsmarkedsområdet 4 Tema om turisme Drøftelse af og mål for udviklingen af Djursland som turistdestination; herunder arbejdet i Destination Djursland 5 Status på turismetal Norddjurs Godkendelse af Beskæftigelsesplan Opfølgning på tilsynsrapporter om danskuddannelse Udlændinge- og Integrationsministeriets opfølgning på Norddjurs Kommunes tilsynsrapport 2016 om danskuddannelse til voksne udlændinge samt på tilsynsrapport fra sprogundervisningen Status på sprogundervisning og integrationsområdet 9 Status på resultater af ledelsestilsyn 10 Status på partnerskabsaftale med Game Hub Denmark 11 Status på erhvervsindsatser og -projekter 12 Statusopgørelse for den basale erhvervsservice Norddjurs Kommune 13 Orientering om Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og regionale indsatser Orientering om samarbejde med RAR samt opmærksomhedspunkter i den forbindelse 14 Orientering om beskæftigelsesprojekter fra Budget 2018 Status på ungeprojekt i Allingåbro og Grenaa og på afkortning af ressourceforløb 15 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 16 Gensidig orientering Orientering om status på psykologhjælp til unge og andre relevante emner

159 19. december 2018 Mødelokale 3 Kl Virksomhedsbesøg Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 Arbejdsplan 2018 godkendes 2 Gensidig orientering Orientering om aktiviteter i Business Region Aarhus, nyt jobbarometer og orientering om andre relevante emner 3 Samarbejde og relationer til uddannelsesinstitutioner En sammenfatning af Norddjurs Kommunes relationer til uddannelsesinstitutionerne og en drøftelse af det fremtidige eventuelt udvidede samarbejde 4 Status på erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer 2018 Orientering om Kreative Erhverv - kunsten som vækstmotor, vækstturisme-projekt, EngageFood-projekt og storskala-testcenter for tang. Inkl. 5 forløb med virksomhedscentre 5 Godkendelse af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer Status på målsætninger i Beskæftigelsesplan Status på indsatser til nedbringelse af fravær Orientering om status på indsatser til nedbringelse af fravær blandt unge, borgere på sprogundervisningen og andre integrationsindsatser. Desuden evalueres anvendelsen af sanktioner i jobcentret 8 Godkendelse af aftaleholdere på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område Evaluering af dialogmøder Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2019

160 Bilag: 9.1. Forslag til projektplan for validering af budgetforudsætninger for 2019 på Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

161 Forslag til projektplan for validering af budgetforudsætninger for 2019 på Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Nærværende projektforslag er udarbejdet på baggrund af dialog mellem BDO og Norddjurs Kommune v. Kommunaldirektør Christian Bertelsen og er BDO s projektforslag til, hvordan der kan ske en validering af Norddjurs Kommunes budgetforudsætninger for 2019 på Arbejdsmarkedsområdet indenfor den økonomisk fastsatte ramme og deadline 4. september Projektforslaget er baseret på beslutning truffet ved Økonomiudvalget den 27. juni 2018, hvor det blev protokolleret, at udvalget ønsker at kommunens revision gennemfører en kvalitetssikring af de tekniske korrektioner på arbejdsmarkedsområdet samt brug af refusionsstrukturerne. Norddjurs Kommune har oplyst, at man i samarbejde med Deloitte har udarbejdet budgetforudsætninger, som danner grundlag for budgetforslag Budgetforslag 2019 ligger op til en udvidelse af rammen på Arbejdsmarkedsudvalgets område, blandt andet pga. en markant stigning i antallet af personer på førtidspension, som fortsætter ind i 2018 og 1 kendetegnet ved en stor andel af borgere under 40 år, som vil påvirke budgetforudsætninger mange år frem. jf. nedenstående tabel Tabel 1: Tilgang af førtidspensioner i Norddjurs Kommune. Personer indgår i opgørelsen som tilgået i den kommune, hvor første bevilling af førtidspension har fundet sted. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Norddjurs Kommune har bedt BDO validere budgetforslag 2019 på Arbejdsmarkedsudvalgets område med præsentation for udvalget den 4. september En dybdegående og detaljeret gennemgang af budgetforudsætningerne er en omfangsrig og tidskrævende opgave, som vil omfatte desk research af nuværende og historiske data, interviews med nøglepersoner samt involvering er BDO s faglige kompetencer med henblik på indarbejdelse af trends på området samt vurdering af sammenhænge imellem udgiftsområderne på Arbejdsmarkedsområdet. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at ændringer i en ydelseskategori ofte påvirker andre ydelser. På baggrund af dialogen med Norddjurs Kommune, den fastsatte økonomiske ramme samt deadline for projektet anbefales det, at der indledningsvis foretages en overordnet vurdering af Arbejdsmarkedsudvalgets område. Denne overordnede vurdering vil indeholde dele af ovenstående elementer, men ikke indeholde en tilbundsgående validering. Projektforslaget indeholder: En gennemgang af metodikken, der er benyttet ved udarbejdelse af budgetforslag 2019, hvor BDO vurderer, om metoden Norddjurs anvender er egnet til de enkelte ydelseskategorier En gennemgang af de forudsætninger, som Norddjurs Kommune har anvendt ifm. budgetforslag 2019, herunder om niveauet vurderes hensigtsmæssigt, f.eks. hvor mange års ledighedsudvikling der er medtaget i vurdering af budgetforslag 2019 Interview med 3 ledende medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet, med henblik på at indsamle viden om indsatserne på området. Interview foretages af to medarbejdere fra BDO, for at kombinere den økonomiske og faglige vinkel. En vurdering af om BDO mener, at metodikken og forudsætningerne for budgetforslag 2019 er tilstrækkelig for et realistisk budget Det skal hertil bemærkes, at der ikke vil blive foretaget kontrolberegning eller beregning af alternative beregnings-/budgetforudsætningsmetoder. Analysen foretages på et overordnet niveau, og BDO foretager derfor ikke en detaljeret vurdering af, om de enkelte forudsætninger m.v. er korrekte. Analysen foretages som desk research og med 3 interviews med arbejdsmarkedsdirektøren og de to afdelingsledere, for at inddrage overordnede særlige kommunespecifikke forhold. Interviewene vil blive afholdt som telefoninterview af 2 BDO konsulenter én med økonomisk ekspertise og én med faglig ekspertise på arbejdsmarkedsområdet. Analysen vil, i 1 Norddjurs har i 1.halvår 2018 den 4. højeste andel tilgang af tilkendte førtidspensioner under 40 år sammenlignet med landets øvrige Jobcentre. I ca. 32 pct. af de tilkendte førtidspensioner er borgeren under 40 år. Det er 23 personer. Side 1 af 5

162 det omfang det er muligt, indeholde en overordnet vurdering af, om der er taget stilling til sammenhæng mellem ydelseskategorierne. Analysen vil også omhandle en vurdering af Norddjurs Kommunes brug af refusionsstrukturerne, hvor BDO vil inddrage data fra STAR LIS. Her er der mulighed for, at benchmark med sammenlignelige kommuner, og evt. inddrage ekspertviden opbygget ifm. analyse af statsrefusion i Norddjurs Kommune, som BDO har udført inden for det seneste år. For at underbygge refusionsstrukturerne foretages en overordnet faglig vurdering af sammenhængende mellem de enkelte områder, for at analysen omfatter både en økonomisk og faglig vinkel for arbejdsmarkedsområdet. Rapporteringen vil ske via det slidedeck, der udarbejdes til den politiske præsentation af resultatet for Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune d. 4. september Gennemgangen vil i ovenstående form afgrænses i form af: Antalsforudsætninger gennemgås kun på et overordnet niveau Medarbejdernes vurdering/skøn vurderes kun med henblik på, om de er medtaget de relevante steder Beskæftigelsestilskud m.v. indgår ikke i arbejdsmarkedsudvalget og er dermed ikke en del af opgaveløsningen Beregninger gennemgås ikke med henblik på fejl og mangler Gennemgangen vil omfatte nedenstående områder, hvortil BDO har brug for det interne materiale, som danner baggrund for budgetforslag 2019: Udgiftsområde Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. Kontanthjælp til udlændinge Førtidspension Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Revalidering Fleksjob Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Driftsudgifter Seniorjob Der afsættes 2 timer til gennemgang pr. udgiftsområde. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk er kontaktperson i Norddjurs Kommune og er ansvarlig for levering af det nødvendige materiale umiddelbart efter Økonomiudvalgets godkendelse af nærværende kommissorium. Tidsplan Der er en forholdsvis kort deadline for projektet, hvilket betyder, at BDO skal modtage materiale fra Norddjurs Kommune i uge 32. Herefter foretager BDO validering af budgetforslag 2019 frem til udvalgsmødet den 4. september 2018, jf. nedenstående tidsplan. Aktivitet Ansvarlig Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Indsamling af materiale og fremsendelse til BDO Validering af budgetforslag 2018 Tre telefoninterview med Norddjurs Kommune Løbende dialog mellem BDO og Norddjurs Udarbejde afrapportering Præsentation for udvalg Norddjurs BDO BDO BDO BDO BDO Side 2 af 5

163 BDO stiller med følgende bemanding til opgaven Michael Sonne, Manager Nick Duelund Mikkelsen, Manager Else Rendbæk, Senior Manager Rasmus Duus, Director Pris Nærværende projektforslag kan foretages indenfor en fast pris på kr. ekskl. moms og ekskl. kørsel. Kørsel beregnes efter statens kørselsgodtgørelse samt 750 kr. pr. time for transporttid. Nedenfor fremgår en timeopgørelse baseret på en gns. timepris på kr. Aktivitet Timer Beløb Gennemgang af materiale, metodik og forudsætninger kr. Vurdering af refusionsstruktur kr. Afholdelse og bearbejdning af interviews kr. Forberedelse og udarbejdelse af slidedeck kr. Præsentation for udvalg kr. Såfremt gennemgangen peger på områder og metoder, som BDO vurderer usikre eller uhensigtsmæssige eller som blot undrer, vil BDO kunne tilbyde optioner på dybdegående analyse af udvalgte områder, samt foretage en dybere faglig vurdering af Norddjurs Kommunes situation på udvalgte delområder. Et eksempel på en sådan option på førtidspensionsområdet er vedlagt som bilag til herværende tilbud. Den 19. juli 2018 BDO Advisory Nick Duelund Mikkelsen / Pernille N. Kjerulff Manager Partner Side 3 af 5

164 Option på sagsanalyse af førtidspensionsområdet i Norddjurs Kerneopgaven på beskæftigelsesområdet er at få flest mulige borgeren hurtigt i arbejde/ uddannelse og dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det skal gøres med god faglig sagsbehandling med borgerinddragelse, hurtig sagsflow og en aktiv og effektfuld indsats, indenfor de lovgivningsmæssige muligheder og rammer. Lidt frækt sagt, afspejler tilkendelsesniveauet for førtidspension, i hvilket omfang kerneopgaven løses på beskæftigelsesområdet, indenfor de givne rammevilkår. En sagsanalyse kan trykprøve det anvendte faglige råderum ift. kerneopgaven og kan bidrage til at konkretisere forudsætningsdelen i budgettet. Som fremhævet i projektplanen har der været en forholdsvis stor tilgang af førtidspension siden En sådan stigning skal altid undre - ligesom det skal undre, at det højere niveau fortsætter og indgår i budgetforudsætningerne fremadrettet. Der kan være mange årsager og sammenhænge til et sådant faglig praksisskift, som kan være interessante at belyse. Det kan eksempelvis være: Iværksætter vi de rigtige indsatser og yder en god faglig sagsbehandling, der kan forebygge, at borgerne kommer udenfor arbejdsmarkedet? Er målgruppeopfattelsen ift. førtidspension i overensstemmelse med lovgivningen og praksis? Ved en sagsanalyse inddrages de fagprofessionelle i årsagsforklaringer og afklaring af sagsflowet og indsatserne i de analyserede sager. En sagsanalyse vil afdække: BDO`s vurdering af om borgeren tilhører målgruppen Personlig profil: alder, køn, etnicitet, civilstand og familie og hoveddiagnose. Den iværksatte aktive beskæftigelsesrettede indsats iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3 år forud for tilkendelsen af førtidspension, herunder valg og timingen af indsatsen ift. borgerens karakteristika og helbredstilstand. Øvrige indsatser 3 år forud for tilkendelsen af førtidspension, herunder sundheds - og sociale indsatser, iht. serviceloven og sundhedsloven, mv. Sagsbehandlingskvalitet målt som, hyppighed af samtaler og kontakt med borgeren og evnen til at iværksætte rette type, frekvens og timing af indsats. Sagsflowet 3 år forud for tilkendelsen af førtidspension, herunder ventetid i flowet eksempelvis på indsats, behandling og tværfaglig indsats. Der udarbejdes et notat på 2 sider pr. sag, således de enkelte cases kan anvendes til efterfølgende praksisnær læring og formidling. De fagprofessionelle og ledelsen inddrages i en kombination af semistrukturerede fokusgruppeinterview og enkeltinterviews. Temaerne vil overordnet være udfordringerne i sagsflowet og målgruppeafgræsningen. Analysens afrapporteres i et notat i til ledelsen i PowerPoint format og indeholde BDO s vurdering af målgruppeafgrænsningen, indsatserne, den faglige kvalitet og fremadrettede anbefalinger. Sagsanalysen kan gennemføres for kr. ekskl. moms og ekskl. kørsel. Kørsel beregnes efter statens kørselsgodtgørelse samt 750 kr. pr. time for transporttid. Aktivitet Timer Beløb Sagsanalyse, sagsnotat og kvalitetssikring kr. Fokusgruppeinterviews og enkelt interviews kr. Notat og afrapportering til ledelsen kr. Præsentation for udvalg kr. Side 4 af 5

165 Opgaven vil blive udført af: Cand.jur. Katrine Krog Madsen og Cand.merc. jur. Else Kirstine Rendbæk Begge erfarne jurister med et dybdegående kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen, herunder førtidspensionslovgivningen og praksis ude i jobcentrene. Har senest været en del af den nedsatte Taskforce på førtidspensionsområdet i København i Bilag til Option Forslag til udvælgelseskriterier: Tilkendte førtidspensioner i første halvår 2018, 71 førtidspensioner. BDO anbefaler en stikprøve på 20 % for at skabe et validt billede af den faglige tilgang på området. Der udvælges 14 sager, hvor borgeren er under 40 år, da intention i førtidspensionsreformen alt andet lige er, at borgere under 40 år ikke skal have førtidspension. Tilkendelser til de helt unge fravælges, da de oftest er åbenlyse sager. Dokumentationsmaterialet, der analyseres: Dokumentationsmaterialet, der gennemgås i sagen er: Den forberedende rehabiliteringsplan med tilhørende dokumenter, indstillingen fra rehabiliteringsteamet og afgørelsen om førtidspension, ligesom BDO skal have adgang til fagsystemerne, hvor kontakt og opfølgningsforløbene er dokumenteret Tidsrammen: Opgaven kan påbegyndes i uge 32 og afsluttes ultimo uge 34. Alternativt kan den påbegyndes i uge 37 og afsluttes ultimo uge 40. Tidsrammen forudsætter, at BDO får stillet VPN adgang til rådighed seneste mandag morgen i uge 32, alternativ mandag morgen i uge 37. Side 5 af 5

166 Bilag: 9.2. STAR oplæg 15. august 2018 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 15. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

167 A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Amkmidt-nord@star.dk T Oplæg Norddjurs Kommune

168 Indledning Norddjurs Kommune har rettet henvendelse til AMK Midt-Nord for at få en neutral vurdering af arbejdsmarkedssituationen i Norddjurs Kommune. AMK Midt-Nord har på den baggrund ud fra sine kilder givet et samlet billede og et billede af udviklingen for de enkelte målgrupper fra 2012 og frem til nu. I dette oplæg er der efter aftale med Norddjurs Kommune i første omgang fokuseret på udvikling i bestanden af personer på offentlig forsørgelse og ikke på indsatser. Ligeledes indgår heller ikke en særskilt analyse af påvirkningen af til- og fraflytning. Der er alene taget højde for udviklingen ud fra tilgængelige data og ikke til konsekvenser af administrative eller politiske om-prioriteringer, som endnu ikke kan måles i tallene. AMK Midt-Nord har løbende dialog med Norddjurs Kommune og alle andre kommuner - om væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Dette oplæg er disponeret i samspil med Norddjurs Kommune, men konklusionerne står alene for AMK Midt-Nords regning. Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 2

169 Disposition 1. Refusionsreformens udfordringer 2. Hvilke kilder har vi (og I) til at følge udviklingen? 3. Udvikling og status i Norddjurs Kommune på ydelsesgrupper 4. Investeringspotentiale i forhold til klyngeniveau Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 3

170 1. Refusionsreformens udfordringer Den 1. januar 2016 trådte refusionsreformen i kraft. Reformen betyder, at refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge og 20 pct. efter uge 52. Refusionsreformen understøtter derved øget fokus på resultater og effekter i beskæftigelsesindsatsen. Borgere der var i systemet da reformen trådte i kraft d. 1. januar 2016 indgik i den nye model på refusionssatsen svarende til deres anciennitet i systemet fra 1. juli Ovenstående omfattede dog ikke personer, som allerede var tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 Personer der tilkendes førtidspension og fleksjob efter 1. juli 2014 indplaceres derimod i den nye refusionsmodel Personer på førtidspension vil i al overvejende grad blive indplaceret på trin 4 i modellen hvor der modtages 20 pct. i statsrefusion. De samlede statslige udgifter til forsørgelsesydelser er ikke reduceret. Men refusionsreformen betyder, at kommunerne modtager en mindre andel af forsørgelsesudgifterne via statslig refusion. Til gengæld øges bloktilskuddet tilsvarende. Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse har betydning i forhold til de refusionsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune. Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 4

171 2. Hvilke kilder har vi (og I) til at følge udviklingen? a) Centralt udgivne rapporter og data, f.eks. om klynger, benchmarkrapporter og nyt benchmarkprodukt b) STAR-produkter, f.eks. Fremskrivningsmodeller, arbejdsmarkedsbalance c) Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen d) Økonomisk redegørelse fra Økonomi og Indenrigsministeriet e) Jobindsats.dk og RAR s hjemmeside f) Diverse rapporter fra AMK herunder DREAM-registret, senest Analysenotat RAR-Østjylland, juni Nylig rapport om sygedagpengeindsatsen og jobafklaringsforløb. Rapport om ungeindsats på vej Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 5

172 2a. Klynger, benchmarkrapporter og nyt benchmarkprodukt a. Klynger: Ydelsesspecifikke klynger sikrer, at der for hver enkelt ydelse sammenlignes med kommuner/jobcentre, der har samme rammevilkår Den enkelte kommune/jobcenter indgår således i forskellige klynger afhængigt af hvilket af fem nedenstående ydelsesområder, der betragtes: A-dagpenge (inkl. særlig uddannelsesydelse) Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering), udd. hjælp, ressourceforløb og integrationsydelse Sygedagpenge og jobafklaring Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Alle ydelser under ét. I Alle ydelser under ét er Norddjurs Kommune i klynge med følgende: Odsherred, Guldborgsund, Slagelse, Tønder, Kalundborg, Samsø, Esbjerg + Fanø, Vordingborg, Thisted, Randers, Fredericia, Nyborg, Skive og Vesthimmerland kommuner Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 6

173 a. Benchmarkrapporter: Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7

174 a. Nyt benchmarkprodukt på vej Nyt benchmark produkt er pt. under udvikling og forventes offentliggjort inden længe Kommunerne vil i målesystemet både blive målt i forhold til de bedste/de ringeste performances og på præstationerne i forhold til forventningerne til kommunens præstationer ud fra Rammevilkårene Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 8

175 2b. Arbejdsmarkedsbalancen Jobbarometer pr. kommune Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 9

176 2b. Arbejdsmarkedsbalancen Jobbarometer på RAR-områder Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 10

177 2b. STARs kommunefremskrivning 1.1 Fremskrivning af befolkningen, i og udenfor arbejdsstyrken i Norddjurs, årige Norddjurs Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 ultimo 2017 ultimo 2019 Befolkning 1) ,0% ,2% Arbejdsstyrken 2) ,3% 301 1,7% Beskæftigede 3) ,5% 322 1,9% Bruttoledige 4) ,2% -21-2,7% Udenfor arbejdstyrken 5) ,5% ,9% I arbejdsstyrken 76,8% 75,5% 75,1% 74,3% 73,5% 73,1% 72,8% 72,3% 73,5% 75,0% 76,1% 77,2% -2% 3% Udenfor arbejdstyrken 23,2% 24,5% 24,9% 25,7% 26,5% 26,9% 27,2% 27,7% 26,5% 25,0% 23,9% 22,8% 8% -8% Beskæftigsesfrekvens 74,4% 71,1% 70,5% 69,9% 68,9% 69,2% 69,4% 69,4% 70,5% 71,7% 72,7% 73,9% -4% 3% Bruttoledighedsprocent 3,2% 5,9% 6,1% 5,9% 6,2% 5,4% 4,7% 4,0% 4,0% 4,5% 4,4% 4,3% 39% -5% Ultimo 2015 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Ultimo 2018 Ultimo 2019 Udvikling fra ultimo 2008 til Udvikling fra ultimo 2017 til Noter 1: : Danmarks Statistik, RAS, : Fremskrivning fra Danmarks Statistik 2: Beregning: Beskæftigede + ledigede 3: : Danmarks Statistik, RAS. 2016: Fremskrivning pba registerdata (lønmodtagerbesk), : Teknisk fremskrivning af andel, pba. prognose fra ØIM 4: Danmarks Statistik, RAM opgørelsen, teknisk fremskrevet efter ultimo 2016, pba. ØIM-prognose, december : Beregning: Befolkning arbejsstyrke 2 og 5: Beregnet pba både RAS og RAM og derfor ikke sammenlignelig med tilsvarende i RAS og Jobindsats Mørk-grønt skraverering: Fremskrivning Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 11

178 2c. Beskæftigelsesudvikling Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 12

179 2d. Økonomisk Redegørelse, maj 2018 Økonomi og Indenrigsministeriet Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 13