UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :45 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Karsten Skawbo-Jensen Morten Dreyer Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Afbud Afbud Side 1 af 29

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse 3. Beslutningssag: Videreførsel af psykiatrisk gadeplansteam 4. Beslutningssag - Ny praksisplan for fodterapi - forslag til temaer 5. Lukket - Flytning af praksis 6. TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 7. Eventuelt Side 2 af 29

3 1. BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF MIDLER TIL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALEN I 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier for udmøntning af decentralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem. Det fremgår af Regionsrådets beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen Endvidere fremgår det af Regionsrådets beslutning, at Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde på udvalgets møde den 29. september skal udarbejde forslag om udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med Sundhedsaftalen i 2016 med henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. Forslag til Region Hovedstadens Budget for 2016 blev 1. behandlet i Regionsrådet den 15. september Heri indgår der foreslag om, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' udgør 35 mio. kr. i 2016 Budgettet for 2016 skal godkendes på Regionsrådets møde den 9. oktober Denne mødesag fremlægges derfor med forbehold for Region Hovedstadens endelige vedtagelse af Budget Det er jf. dagsordenens punkt 2 og 3 foreslået, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' i 2016, udmøntes 4,25 mio. kr. til projekt vedr. psykiatriens huse og 6,7 mio. kr. til videreførelse af gadeplansteam. Forudsat at de to projekter anbefales, resterer der herefter 24 mio. kr. i puljen. I denne mødesag beskrives administrationens forslag til puljens anvendelsen i INDSTILLING Administrationen indstiller at Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet anbefaler, 1. at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til det fortsatte arbejde med understøttelse af indsatser fra sundhedsaftalen, som blev igangsat i 2015, vedrørende: a. Foranalyser i forhold til indsatser om aktivt samarbejde med borgerne, patientsikkerhed og fastlæggelse af indikatorer i forløbsprogrammer for kronisk sygdom (indsats 1,3,4,19, 21) b. Afprøvning af differentierede tilbud til udvalgte sårbare målgrupper (indsats 9) c. Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde (indsats 17) d. Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurdering (indsats 27) e. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftaler for den tværsektorielle kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger på akut- samt børneområdet, inden for psykiatrien og i forhold til det ambulante område (indsats 15,36,47, 51,52 og 54) f. Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser (indsats 61) g. Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering (indsats 62) h. Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade (indsats 63) Side 3 af 29

4 2. at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2016 reserveres 11,6 mio. kr. til understøttelse af til arbejdet med understøttelse af indsatser fra sundhedsaftalen, som skal igangsættes i 2016, vedrørende: a. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer (indsats 6) b. Etablering af et mindre antal men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed (indsats 31) c. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (indsats 60) d. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter (indsats 67) e. Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse og sårbare gravide ( indsats 10, 20, 33, 48 og 55) 3. at udmøntning af disse budgetmidler sker i forbindelse med økonomirapporterne i POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier og proces for udmøntning af de ikke disponerede centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem. Det fremgår af Regionsrådets beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen Endvidere fremgår det af Regionsrådets beslutning, at Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde på udvalgets møde den 29. september skal udarbejde forslag om udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med Sundhedsaftalen i 2016 med henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. Forslag til Region Hovedstadens Budget for 2016 blev 1. behandlet i Regionsrådet den 15. september Heri indgår der foreslag om, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', udgør 35 mio. kr. i Budgettet for 2016 skal godkendes på Regionsrådets møde den 9. oktober Denne mødesag fremlægges derfor med forbehold for Region Hovedstadens endelige vedtagelse af Budget Det er jf. dagsordenens punkt 2 og 3 fremsat foreslag om, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen', i 2016 udmøntes 4,25 mio. kr. til projekt vedr. psykiatriens huse og 6,7 mio. kr. til videreførelse af gadeplansteam. Forudsat, at de to projekter anbefales resterer der herefter 24 mio. kr. i puljen i Administrationens forslag om udmøntning af budget til videreførelse af indsatser fra Sundhedsaftalen, der er startet i 2015 Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 består af i alt 34 indsatser. Heraf er arbejdet med 18 ud af 34 indsatser i 2015 understøttet via midler fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', idet Regionsrådet den 16. juni 2015 udmøntede i alt 10,4 mio. kr. til arbejdet med de 18 indsatser i Hovedparten af de 34 indsatser, der blev startet i 2015, skal videreføres i I forbindelse med Regionsrådets beslutning om udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015 blev der angivet et skøn over indsatsernes finansieringsbehov i 2016 og frem. Det fremgik ligeledes af Side 4 af 29

5 administrationens oplæg, at der så vidt muligt skulle en ske konkretisering af indsatserne inden fremlæggelsen af forslag om udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen for Administrationen har henover sommeren arbejdet med konkretisering af indsatserne. Herunder er der foretaget en fornyet vurdering af disse indsatsers finansieringsbehov i 2016 og frem. På baggrund heraf vurderes, at finansieringsbehovet i 2016 for indsatser, der er startet i 2015, udgør 10,46 mio. kr. (Indsatserne er beskrevet nærmere i bilag 1). Midlerne skal understøtte det fortsatte arbejdet med nedenstående indsatser. Forslag om udmøntning af midler til det forsatte arbejde med indsatser fra sundhedsaftalen, der er startet i 2015: Budget Mio. kr. Indsats Emne Budget Budget Budget ,3,4,19, 21 Understøtte arbejde med foranalyser 0, Afprøvning af 9 differentierede tilbud til udvalgte sårbare 0,75 0,75 0 målgrupper Understøtte aftale og 17 implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle 0,5 0 0 arbejde Understøtte arbejdet med 27 forankring af telemedicinsk 0, sårvurdering Understøtte arbejdet med udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftaler for den tværsektorielle 15,36,39,47,51,52 kommunikation i forbindelse og 54 med indlæggelser og 1, udskrivninger på akut- samt børneområdet og inden for psykiatrien og på det ambulante område Understøtte omlægning af 61 arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af 2,6 0 0 epikriser Understøtte implementering 62 af forløbsprogram for kræftrehabilitering (varig 4,4 4,4 4,4 driftsbevilling ) Understøtte arbejdet med implementering af 63 forløbsprogrammer for børn 0,4 0 0 og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade Total 10,46 5,15 4,4 Det skal bemærkes, at budgetmidlerne til indsats 62 " Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering" vedrører varige driftsudgifter. Regionsrådet har den 16. juni 2015 i forbindelse med Side 5 af 29

6 godkendelse af udmøntning af budget til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 tilkendegivet, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', ikke skal anvendes til varig drift. Administrationen vil derfor afdække muligheder for alternativ finansiering af Forløbsprogram for kræftrehabilitering fra 2017 og frem. Administrationens forslag til budget for indsatser fra Sundhedsaftalen, der skal startes i 2016 Sundhedskoordinationsudvalget forventes at godkende forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 på sit møde den 2. oktober Implementeringsplanen for 2016 indeholder forslag om igangsætning af 24 indsatser. Administrationen har gennemgået de enkelte indsatser og foretaget en vurdering af, hvorvidt arbejdet med disse indsatser i 2016 forventes at udløse et behov for finansiering fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i (Indsatserne er beskrevet nærmere i bilag 1) Det vurderes, at der er et finansieringsbehov i 2016 i forhold til 8 ud af de 24 indsatser. Herunder vurderes, at finansieringsbehovet i 2016 udgør 11,6. mio. kr. Midlerne skal anvendes til foranalyser, projektafprøvning og implementeringsstøtte inden for nedenstående områder: Administrationens forslag om budget til indsatser fra Sundhedsaftalen, der skal startes i 2016 Indsats Emne Budget 2016 Budget Mio. kr. Budget 2017 Budget Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer Etablering af et mindre antal men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, 4 5, , , 20, 33, 48 patientsikkerhed, og 55 forebyggelse og sårbare 1,8 0,6 0 gravide Total 11,6 15,1 7 Vurderingen af finansieringsbehovet i 2016 til de ovenstående indsatser, er foretaget på baggrund af dialog med repræsenter fra hospitalerne og ud fra erfaringer om omkostningsniveau ved sammenlignelige indsatser og projekter. Det skal bemærkes, at det tværsektorielle samarbejde om de indsatser, der indgår i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, endnu ikke er igangsat. Indsatserne skal derfor konkretiseres yderligere. Herunder skal der f.eks. i samarbejde med kommunerne og almen praksis udpeges og udvælges konkrete forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsmodeller. Side 6 af 29

7 Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midler vedrørende de ovennævnte 8 indsatser til de enkelte hospitaler. Administrationen foreslår derfor, at der i 2016 reserveres 11,6 mio. kr. fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' til arbejdet med de ovennævnte 8 indsatser. Endvidere foreslås, at midlerne til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i løbet af 2016, når den nødvendige konkretisering foreligger - herunder afklaring omkring hospitalernes deltagelse i de enkelte indsatser. Prioritering af midler til andre indsatser: Udover finansiering af indsatser, der direkte fremgår af Sundhedsaftalens implementeringsplan, kan der også være behov for eller ønske om at skaffe finansiering til tværsektorielle indsatser, som ligger inden for rammerne af Sundhedsaftalen, men som ikke er direkte beskrevet i Sundhedsaftalen. På nuværende tidspunkt foreligger der blandt andet et ønske fra Sundhedskoordinationsudvalget om at undersøge mulighederne for at understøtte udbredelse af erfaringer fra et tværsektorielt projekt fra Planområde Midt vedr. opfølgende hjemmebesøg ved diætist. Der foreligger ligeledes et forslag fra den Regionale Hygiejnekommitee om ansættelse af to hygiejnesygeplejersker, der kan understøtte kommunernes og de praktiserende læger indsats i forhold til bekæmpelse af MRSA. Begrundelsen for forslaget er, at der gennem de seneste år har været en støt stigning i antallet af borgere, der er smittet med MRSA, hvilket betyder stigende behov for rådgivning, vejledning og opfølgning på situationen omkring den enkelte smittede borger. Administrationen foreslår, at ikke disponerede midler (1,95 mio. kr.) i 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen` i 2016 anvendes til eksempelvis denne type initiativer og først udmøntes efter konkret politisk godkendelse i Regionsrådet samt efter forudgående drøftelse i Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ikke disponerede midler i 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen ', udgør - forudsat at der træffes beslutning om udmøntning af midler til Gadeplanplansteam og Psykiatriens huse - 24 mio. kr. i 2016 Denne mødesag indebærer, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen ', i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til det forsatte arbejde med de i sagen beskrevede indsatser fra sundhedsaftalen, der blev igangsat i 2015, jf. sundhedsaftalens implementeringsplan for Midlerne fordeles med 7,45 mio. kr. til hospitalerne og 3,01 mio. kr. til regionsadministrationen. Til de enkelte hospitaler udmøntes som følger: Mio. kr. Rigshospitalet og Glostrup Hospital 1,7 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 0,6 Hvidovre og Amager Hospital 0,6 Herlev og Gentofte Hospital 1,8 Nordsjællands Hospital 0,7 Bornholms Hospital 0,2 Region Hovedstadens Psykiatri 1,1 Endnu ikke fordelt på hospitaler (indsats 9) 0,75 I alt 7,45 Side 7 af 29

8 Budgettet udmøntes i forbindelse med 1. økonomirapport for 2016 Herudover indebærer mødesagen, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen ', i 2016 reserveres 11,6 mio. til understøttelse af arbejdet med de i sagen beskrevede indsatser fra sundhedsaftalen, der igangsættes i Midlerne fordeles med 9,8 mio. kr. til hospitalerne og 1,8 mio. kr. til regionsadministrationen. Disse midler udmøntes i forbindelse med økonomirapporterne i 2016 Der resterer herefter 1,95 mio. kr. ikke disponerede midler i puljen for KOMMUNIKATION Beslutning om udmøntning af midler kommunikeres til hospitalerne. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forventes forelagt for forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og i regionsrådet den 9. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg /Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. bilag tværssag - forslag udmøntning final 2. Implementeringsplan 2015 SA godkendt 3. Implementeringsplan 2016 DAS 25.september Side 8 af 29

9 2. BESLUTNINGSSAG: ETABLERING AF PSYKIATRIHUSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune har ønske om i samarbejde at etablere Psykiatriens Huse med inspiration fra Psykiatriens Hus i Silkeborg i Region Midtjylland. Det foreslås, at der afsættes ressourcer fra midler afsat til understøttelse af sundhedsaftalen og tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der bevilges i alt 5,25 mio. kr. i 2016 og 2017 fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen til fase 1 og 2 om etablering af psykiatrihuse herunder udarbejdelse af projektbeskrivelse. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning den 1. september 2015: Tiltrådt med den tilføjelse, at udvalget i 2016 ønsker at få forelagt en plan for mulighederne for etablering af psykiatrihuse eller lignende i hele regionen. Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Udviklingen på psykiatriområdet skaber øget behov for samarbejde mellem region, kommune og civilsamfundet om borgernes rehabilitering. For den enkelte borger og dennes pårørende kan det være svært at navigere rundt i systemerne. Særligt borgere med psykisk sårbarhed eller lidelse har over en længere periode oftest varierende behov for støtte fra kommunale tilbud og/eller kontakt til regionens behandlingstilbud. Der er derfor behov for at udvikle nye og bedre samarbejdsmodeller mellem region og kommune for at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen for sårbare borgere. Derfor ønsker Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune at etablere et samdriftsprojekt med samlokalisering, samfinansiering, fælles ledelse og personale fra både region og kommune efter inspiration fra psykiatriens hus i Silkeborg. Udviklingen i de regionale og kommunale indsatser gør det i stigende grad muligt for mennesker med psykiske lidelser at komme sig og have et aktivt og deltagende liv. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser skal så vidt muligt ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv for at understøtte borgerens recoveryproces. En større tilgængelighed og akutte tilbud fx i form af flere udgående og opsøgende aktiviteter kan understøtte en tidlig og hurtig behandling og forebygge indlæggelse og genindlæggelser. Mere støtte i eget hjem kan understøtte, at borgeren opretholder et så normalt liv som muligt. Recovery tankegangen indebærer også fokus på en høj grad af involvering af borgeren i eget forløb, støtte til at mestre sygdom og aktiviteter der skal fremme borgerens netværk og deltagelse i samfundet. Forslaget om etablering af psykiatrihuse skal ses i lyset af denne udvikling. Psykiatriens huse ønskes etableret trinvis i tre faser, men tredje fase afventer en evaluering af de to første faser, jf. vedlagte fælles notat om Fælles Psykiatrihus. Formålet med de fælles psykiatrihuse er at give borgere med psykiske lidelser let adgang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud. Samtidig skal psykiatrihusene være en ramme for deltagelse i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Desuden er det et formål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, skabe bedre rammer for borgerens recovery, lette adgangen til hjælp samt sikre en god koordinering af de kommunale og regionale indsatser, så borgeren ikke oplever den bagvedliggende organisatoriske arbejdsdeling. I figuren nedenfor vises forslag til aktiviteter i et psykiatrihus. Side 9 af 29

10 Fase 1 Et mindre psykiatriens Hus i Griffenfeldsgade Første fase starter med etablering af et mindre Psykiatriens Hus som pilotprojekt i Griffenfeldsgade. Her er der allerede i dag et distriktspsykiatrisk center samt forskellige kommunale funktioner. I huset startes der op med aktiviteter, der skal understøtte samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer herunder fælles kompetenceudvikling og udvikling af en fælles ledelsesstruktur for psykiatrihuset. Bruger- og pårørendeforeninger skal ligeledes have mulighed for at lave aktiviteter i huset. Fase 2 Et større Psykiatriens Hus på Nørrebro/Nordvest Anden fase er omdannelse af pilotprojektet i Griffenfeldtsgade til et større Psykiatriens Hus med bl.a. akuttelefon og akutpladser, aktivitets- og samværstilbud og inddragelse af civilsamfundet. Inden fase 2 iværksættes forelægges psykiatriudvalget en sag om den nærmere organisering af behandlingspsykiatrien i det større psykiatriens hus. Fase 3 Tre-fire Psykiatriens Huse i København samt eventuel udbredelse til øvrige kommuner Fase tre afventer evaluering af fase 1 og 2 i 2017, således at der først tages politisk stilling til fase tre, når der foreligger en evaluering. I tredje fase planlægges etableret tre til fire Psykiatriens Huse i København, som dækker hele kommunen og de psykiatriske centre, der behandler borgere i Københavns Kommune. Projektøkonomi og den videre proces Der er behov for midler til etablering af en fælles projektorganisering med fælles projektleder, der skal udarbejde en projektbeskrivelse på baggrund af visionskataloget (vedlagt) herunder etablere huset. Det skal ske i tæt samarbejde med medarbejdere fra region og kommune samt brugere og pårørende. Der afsættes midler til forskellige aktiviteter om fælles kompetenceudvikling og udvikling af en fælles ledelsesstruktur for psykiatrihuset. Der afsættes endvidere midler til at bruger- og pårørendeforeninger kan lave aktiviteter i psykiatrihuset. Samtidig er der behov for midler til omflytninger i Griffenfeldsgade samt opgradering af de fysiske rammer og etablering af åben café samt evaluering af pilotprojektet. Etablering af psykiatriens huse i København skal finansieres ligeligt mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune med 5,25 mio. kr. til hver i 2016 og 2017 altså i alt 10,5 mio. kr. Københavns Kommune søger midler til det fælles projekt i budget Regionen skal ligeledes afsætte tilsvarende midler i budget med 4,24 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017, såfremt projektet skal realiseres. Midlerne, som forudsættes tilvejebragt fra midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen, skal anvendes til etablering af en projektorganisation, der skal udarbejde detaljeret projektbeskrivelse samt midler til, at de fysiske rammer kan tilpasses. Side 10 af 29

11 Midlerne dækker fase 1 og 2 samt evaluering heraf. I forbindelse med evalueringen, skal det efter drøftelser med kommunerne, overvejes om der er grundlag for at udbrede psykiatrihuse til øvrige kommuner i regionen. Optageområdet skal være af en tilstrækkelig størrelse og vil formentlig kræve kommunalt samarbejde omkring de distrikspsykiatriske centre som organisatorisk enhed. Fx er der i Silkeborg et befolkningsunderlag på indbyggere. Med psykiatrihuse organiseres tilbuddet til patient/borger på en ny måde, men der er ikke tale om et udvidet servicetilbud. Forslaget om etablering af Psykiatriens Hus ligger inden for rammerne af den vision og de konkrete indsatser, der er aftalt i sundhedsaftalen. I sundhedsaftalen for er en af de fire bærende visioner for aftalen således, at der skal udvikles og udbredes nye samarbejdsformer. Konkret er det aftalt, at der i 2015 skal aftales principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fx fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. I forlængelse heraf skal der i 2016 ud fra den ovennævnte aftale om principper udvælges og afprøves to til tre større modelprojekter. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser er 5,25 mio. kr. ialt i 2016 og 2017 som søges tilvejebragt via midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen. KOMMUNIKATION Der orienteres til interessenter og samarbejdspartnere via hjemmeside. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Visualiseringsrapport - Fælles Psykiatrihus_Endelig Version_CopyrightVersion 2. Budgetnotat psykiatriens hus_ Side 11 af 29

12 3. BESLUTNINGSSAG: VIDEREFØRSEL AF PSYKIATRISK GADEPLANSTEAM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I 2012 blev der bevilget midler fra regionens pulje til Styrkelse af tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere til etablering af et treårigt udviklings- og samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune om "Det psykiatriske gadeplansteam". Projektet udløber i 2015, og der skal tages stilling til, om projektet skal forlænges. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at projekt psykiatrisk gadeplansteam forlænges i 2016, og at der bevilges i alt 6,7 mio. kr. fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Tiltrådt. Udvalget ønsker evalueringen forelagt, når projektet er afsluttet. Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det psykiatriske gadeplansteam er forankret på Psykiatrisk Center Hvidovre. Der er foretaget en midtvejsevaluering (vedlagt), der er udformet dels som oplysende pjece, dels en status som viser de foreløbige positive resultater. Når projektet er slut med udgangen af 2015 udarbejdes der en egentlig evaluering. Psykiatrisk gadeplansteam Hjemløses lyst til at lade sig kontakte, undersøge og behandle kan svinge meget, hvilket kan gøre det svært for dem at bruge det etablerede psykiatriske behandlingstilbud. Hjemløshed er et meget komplekst problem, som ikke kan løses af regionen eller kommunen hver især, men kræver et tæt og nytænkende samarbejde på tværs af sektorer og fagområder. Gadeplansteamet er udgående og sikrer, at hjemløse med psykisk sygdom får tilbudt en løsning, der er målrettet dem og deres særlige behov. Gadeplansteamet møder de hjemløse dér, hvor de tilbringer deres dagligdag på herberger, natcaféer og væresteder samt i parker og på gader, hvor de etablerer kontakt og samarbejde med patienterne med henblik på at vurdere, om de har en psykisk sygdom, der kræver behandling. Hvis dette er tilfældet, arbejder gadeplansteamet med opstart af behandling og kan bl.a. give medicin ambulant samt arbejde med indlæggelse, hvis det er påkrævet. Gadeplansteamet består af 1 daglig leder, 8 sygeplejersker, 1 speciallæge og 1 sekretær. Gadeplansteamet har set minimum 300 patienter i projektperioden, hvor der er mellem aktive patienter ad gangen. De arbejder primært i dagtimerne på hverdage, da det har vist sig, at der er mest behov for indsatsen på disse tidspunkter, men arbejder fleksibelt i forhold til aftenarbejde og eventuel tidlig morgen, hvis der er behov for det. Der er et godt og konstruktivt samarbejde med Hjemløseenheden i Københavns Kommune, men der er fortsat mulighed for at optimere samarbejdet i forhold til boligvisitering. Budget Gadeplansteamet har i perioden 2012 til 2015 været finansieret af midler fra regionens pulje til Styrkelse af tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere. Finansieringen udløber ved udgangen af Side 12 af 29

13 Udover løn til de 11 ansatte har der været afsat budget til etablering (indkøb af to el-biler) og løbende drift, bl.a. udgifter til medicin. En videreførsel af gadeplansteamet forudsætter en årlig budgettilførsel på 6,7 mio. kr. Helårsbudget Løn 5,7 Drift 1,0 I alt 6,7 Årsværk 11,0 I ovenstående budget er det forudsat, at gadeplansteamet videreføres med den nuværende kapacitet og personalesammensætning. Driftsbudgettet er genberegnet på baggrund af nuværende forbrug og indeholder udgifter til medicin og andre lægelige artikler, udgifter til transport ved akutte besøg samt løbende driftsudgifter herunder løbende vedligeholdelse af to el-biler. Midlerne forudsættes tilvejebragt fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen. Ved drøftelsen af udmøntning af puljen for 2015 tilkendegav udvalget for tværsektorielt arbejde, at ordet 'varige' midler bør udgå i forbindelse med allokering af midler til hospitalerne til arbejdet med understøttelse af tidligere fremsendelse af epikriser. Forretningsudvalget tilsluttede sig anbefalingen om, at der ikke gives varige bevillinger fra de centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen foreslår derfor, at projektet forlænges med et år, og at der i forbindelse med budget 2017 tages stilling til en eventuel permanentgørelse af gadeplansprojektet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser til et års forlængelse af gadeplansteamet udgør 6,7 mio. kr. Midlerne forudsættes tilvejebragt via midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Psykiatrisk Gadeplanteam_pjece Side 13 af 29

14 4. BESLUTNINGSSAG - NY PRAKSISPLAN FOR FODTERAPI - FORSLAG TIL TEMAER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplan for fodterapi udløber med udgangen af Derfor forberedes en ny praksisplan med henblik på ikrafttræden januar Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde bliver bedt om at tilkendegive holdninger og forslag til temaer for den kommende praksisplan inden planlægningen påbegyndes. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at udvalget drøfter mødesagens forslag til temaer til brug for de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalg vedr. fodterapis arbejde med praksisplanen. 2. at tids- og procesplan for Praksisplan for fodterapi tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Planperioden for Praksisplan for Fodterapi udløber med udgangen af 2016, og arbejdet med implementering af denne plans anbefalinger forventes afsluttet inden udgangen af Der er dermed behov for udarbejdelse af en ny praksisplan, som kan lægge sporene for udviklingen i fodterapi i de kommende år. Ifølge overenskomstens 7 skal regionen udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fodterapeutiske betjening i regionen. Praksisplanen skal beskrive det fodterapeutiske tilbud i Region Hovedstaden, herunder forbrug og produktion af fodterapeutiske ydelser samt information om klinikkerne. På baggrund af dette vil det fremtidige kapacitetsbehov blive vurderet. Praksisplanlægningen skal endvidere fremme kvaliteten i fodterapeutisk behandling, og udviklingen i samarbejdet med kommuner, hospitaler og praksissektorens øvrige ydergrupper. Administrationens overvejelser og forslag til mål og temaer for den kommende praksisplan Den nye praksisplan for fodterapi vil bygge videre på de erfaringer, der er gjort med Praksisplan for Fodterapi Som en del af praksissektoren i Region Hovedstaden ønskes fodterapipraksis udviklet efter overordnede målsætninger. Administrationen foreslår følgende overordnede målsætninger for den ny praksisplan for fodterapi. Praksisplanen skal understøtte: God og lige adgang til fodterapipraksis i hele regionen At fodterapipraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet, og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb At fodterapipraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i behandling og forebyggelse At fodterapipraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer Praksisplanen udarbejdes som en visionsplan med få og klare mål. Praksisplanen skal indeholde Side 14 af 29

15 beskrivelser og målsætninger for kapacitet, samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet og kvalitetsudvikling af tilbuddet om fodterapi. Indenfor disse overordnede målsætninger foreslås, at følgende temaer bearbejdes i praksisplanen. Administrationen foreslår følgende temaer inden for praksisplanens kapacitetsdel: Beskrivelse og analyse af fodterapikapacitet, aktivitet og udviklingstendenser på fodterapiområdet på baggrund af tilgængelige data om ydelser og praksis. Relevante emner er bl.a. sundhedsprofilen, demografisk udvikling, ventetider, aktivitets- og udgiftsudvikling, borgernes valg af fodterapeut, antal diabetikere. At sikre ligelig geografisk fordeling af fodterapikapaciteten, således at borgerne i regionen får lige adgang til fodterapi. At sikre lighed i sundhed, herunder tilgængelighed til fodterapipraksis for personer med funktionsnedsættelse. Administrationen foreslår følgende temaer inden for praksisplanens samarbejdsdel: Fodterapeutens roller og opgaver i henhold til overenskomsten, herunder regler for henvisning indenfor fodterapiområdet Fodterapeutens samarbejde og kommunikation med øvrige sundhedsaktører, herunder fokus på de væsentligste udfordringer for at sikre effektivitet og sammenhæng i patientbehandlingen, særligt i sektorovergangene. Det drejer sig om samarbejde og kommunikation med: almen praksis som en af fodterapeuters vigtigste samarbejdsparter, særligt omkring diabetespatienter. hospitaler (sårcenter/diabetesambulatorium) omkring sårbehandling. Det har været drøftet at etablere et projekt med fodterapeuter, hvor erfaringer og praksis fra et det telemedicinske sårprojekt i Region Hovedstaden udbredes, så praktiserende fodterapeuter får samme mulighed som hjemmeplejen om vejledning fra sårcentret. Således vil en række borgere ikke skulle henvises til sårcentrene, men kan fastholdes hos de praktiserende fodterapeuter. Projektet vil desuden sikre en ensartet behandlingskvalitet, idet fodterapeuterne oplæres af sårcentrene. Dette projekt vil f.eks. kunne løftes i arbejdet med praksisplan for fodterapi Dette har tidligere været drøftet i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde i forbindelse med de indledende budgetdrøftelser. Udvalget anbefalede det som et emne, man anbefalede samarbejdsudvalget at arbejde videre med i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende prakisplan. kommuner (især hjemmeplejen). Fodterapeuter kan med deres viden om især beskæring og aflastning af diabetiske fodsår bidrage positivt til patientforløbet for sårpatienter. Samarbejdet kan foregå i enten borgerens hjem eller på sårklinik i kommunen. Forløbsprogram for diabetes 2 patienter. At der arbejdes for at sikre kendskabet til forløbsprogrammet blandt fodterapeuter med det formål at sikre bedre og ensartet kvalitet og samarbejde mellem de involverede sundhedsaktører. Brugeren som aktiv samarbejdspart. At udvikle brugerinddragelse i fodterapipraksis både med patienter i almindelig fodterapeutisk behandling samt med personer med et svært fysisk handicap eller personer med funktionsnedsætttelse. Etablering af praksisfællesskaber/sundhedshuse. At der arbejdes for at fodterapeuter aktivt kan indgå i etablering af sundhedshuse i regionen, og være en den af udviklingen af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i regionen. Temaer inden for praksisplanens kvalitetsudviklingsdel: Side 15 af 29

16 Kvalitetssikring. Arbejde for at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i fodterapipraksis, herunder bidrage med at skabe samt vedligeholde en kvalitetskultur. Den Danske Kvalitetsmodel. I foråret 2015 er der blevet udviklet en dansk kvalitetsmodel for fodterapipraksis i form af et standardsæt og et surveykoncept. Standardsættet sendes i høring, hvorefter det pilottestes i et antal praksis. Erfaringerne herfra danner baggrund for forhandlinger om implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fodterapipraksis i næste overenskomstperiode. Kliniske retningslinjer. Fodterapeutens behandling og vejledning skal følge faglige retningslinjer samt aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde. I den forbindelse skal det sikres, at fodterapeuter har kendskab samt arbejder ud fra de kliniske retningslinjer. IT-kommunikation (elektronisk kommunikation). Arbejde for at sikre fodterapeuters overholdelse af de i overenskomstens krav omkring brugen af IT samt anvendelsen af en række ITværktøjer i patientbehandlingen, for dermed at styrke den elektroniske kommunikation. Patientsikkerhed. Arbejde for at styrke fodterapeuters rapportering af utilsigtede hændelser, herunder at skabe systematisk opmærksomhed og læring om de fejl i praksis, og derved forebygge, at de sker. Udveksling af informationer mellem de involverede sundhedspersoner. Arbejde for at de rette (og relevante) informationer videreformidles til de rigtige sundhedsaktører omkring den fodterapeutiske behandling af patienten. Telemedicin. Den kan give gode muligheder for at optimere patientforløb i forhold til behandling i fodterapi, særligt i forbindelse med sårbehandling. Kurser/arrangementer for fodterapeuter. Fortsat holde kurser for fodterapeuter for at sikre den nyeste faglige viden og netværk blandt fodterapeuter. Derudover kan der afholdes arrangementer med deltagelse af de praktiserende fodterapeuter og andre faggrupper, der kan drøfte relevante og aktuelle emner, fx inden for diabetesområdet. En særlig indsats kan endvidere gøres i forhold til nynedsatte fodterapeuter med henblik på at indføre dem i kvalitetsarbejdet i fodterapipraksis, herunder samarbejdet med praktiserende læger. Praksiskonsulentordning. Udvikle den eksisterende praksiskonsulentordning med fodterapeuter, for at sikre et godt samarbejde mellem praksis, hospitaler og kommuner i Region Hovedstaden. I vedlagt bilag 'projektbeskrivelse' er ovenstående temaer indskrevet. Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag for tids- og procesplanen for praksisplanen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Samarbejdsudvalget har nedsat en styregruppe, der udarbejder udkast til praksisplan, som forelægges samarbejdsudvalget i juni Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vil få forelagt planen i maj 2016, og er ansvarlig for at afgive mandat til de regionale medlemmer af samarbejdsudvalget samt for at godkende planudkastet til udsendelse i høring. Efter endt høringsperiode vil udvalget efter samarbejdsudvalgets behandling igen få forelagt planen, forventeligt i oktober Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalg og regionsråd om den endelige plan kan godkendes. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projektbeskrivelse for Praksisplan for Fodterapi Tids- og procesplan Praksisplan for fodterapi Side 16 af 29

17 6. TEMADRØFTELSE: UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget har tidligere besluttet, at der skulle ses nærmere på udviklingen af det palliative område, og at Sundhedsudvalget samt Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde inviteres til en fælles temadrøftelse. Der er derfor planlagt et fælles temamøde, som har til formål at skabe nogle fælles politiske sigtelinier for, hvilket retning området skal udvikle sig i. Temamødet indledes af en oplægsholder fra hhv. almen praksis og en specialiseret palliativ enhed. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at udvalgene drøfter det vedlagte politiske oplæg om den fremtidige udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden. 2. at Sundhedsudvalget samt Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde bemyndiger Kræftudvalget til at godkende, at det endelige politiske oplæg sendes til godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Administrationen har i tæt samarbejde med repræsentanter fra det Sundhedsfaglige Råd for Palliativion udarbejdet et politisk oplæg, som indeholder en række udvalgte emner til drøftelse i udvalgene. Gruppen af patienter, som får brug for palliative tilbud, er stigende som følge af, at flere bliver ældre, og der løbende udvikles nye former for palliative tilbud, som er tilpasset andre patientgrupper end kræftpatienter (fx dialyse, KOL mv.). Dertil kommer, at der i stigende grad er fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med livstruende sygdomme - ikke kun i den afsluttende fase af livet, men allerede tidligere i sygdomsforløbet. Ved løbende at sætte fokus på patientens palliative behov, er der ofte mulighed for at iværksætte en indsats tidligere i patientforløbet og forebygge komplicerede indlæggelsesforløb samt øge livskvaliteten for den enkelte patient. Palliation er ikke blot smertelindring til patienter med livstruende sygdom, men derimod en helhedsorienteret lindrende indsats, som omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. På baggrund af ovenstående er der behov for at drøfte, hvordan det palliative område skal udvikle sig i Region Hovedstaden, så den fremtidige efterspørgsel kan imødekommes. Vedlagte notat indeholder ikke en udtømmende liste over de mange emner, som udvalgene kan drøfte indenfor det palliative område. Der er i notatet beskrevet en række centrale udfordringer, som der er behov for, at der findes løsninger på. En række af disse er: Hvordan imødekommes den stigende efterspørgsel efter palliative tilbud, som ikke kun kommer som følge af flere kræftpatienter, men også skyldes udbredelse af palliation til andre patientgrupper med livstruende sygdomme? Hvordan sikres det, at der er de nødvendige faglige ressourcer fremover både på det specialiserede niveau (palliative enheder og hospice) og det basale niveau (stamafdelinger, almen praksis og kommuner)? Hvordan understøttes et ensartet højt kvalitetsniveau i den palliative indsats? Side 20 af 29

18 Hvordan sikres tydelig opgave- og ansvarsdeling på tværs af sektorer og specialiseringsniveauer? Hvordan kan visitationen indrettes på sigt, så der skabes en større gennemsigtighed over kapaciteten og en bedre ressourceudnyttelse? På baggrund af udvalgenes drøftelser udarbejder administrationen et mere konkretiseret oplæg. Det foreslås, at det konkretiserede oplæg efterfølgende godkendes i Kræftudvalget, således at Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde bemyndiger, at Kræftudvalget godkender det ændrede notat og herefter indstiller det til godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. Forudsat at Kræftudvalget bemyndiges til at godkende det ændrede notat, vil det blive behandlet i Kræftudvalget den 24. november 2015, og herefter i Firretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december Til temadrøftelsen er inviteret to oplægsholdere: Overlæge Henrik Larsen fra Rigshospitalet, næstformand for SFR Palliation Praktiserende læge Annette Denker, medlem af SFR Palliation ØKONOMISKE KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag slutter i Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. DIREKTØRPÅTEGNING Vicecenterdirektør Else Hjortsø/ Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Den palliative indsats i Region Hovedstaden_politisk oplæg_ Fakta_den palliative organisering i Region Hovedstaden Side 21 af 29

19 7. EVENTUELT EVENTUELT Side 22 af 29

20 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :45 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Karsten Skawbo-Jensen Morten Dreyer Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Afbud Afbud Side 23 af 29

21 INDHOLDSLISTE 1. Status for etablering af én indgang for udredning og behandling af patienter med symptomer efter HPV vaccination 2. Arbejdsplan 3. Lukket - Flytning af praksisadresse 4. Lukket - Flytning af praksisadresse 5. Lukket - Flytning af praksisadresse Side 24 af 29

22 1. STATUS FOR ETABLERING AF ÉN INDGANG FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED SYMPTOMER EFTER HPV VACCINATION MEDDELELSER Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 26. august 2015 anmodet Danske Regioner om indhentning af oplysninger vedrørende arbejdet i de fem indgange i regionerne for patienter, som er blevet HPV (human papillomavirus) -vaccineret, og hvor der kan være mistanke om bivirkninger. Det skal understreges, at det ikke er for nuværende er påvist, om der er en sammenhæng mellem vaccinationen og og de symptomer, de henviste oplever. Region Hovedstaden har udarbejdet vedlagte statusbeskrivelse for første kvartal til Danske Regioner med organiseringen Én indgang i Synkopecenteret. Statusbeskrivelsen er fremsendt den 9. september 2015 til Danske Regioner. Danske Regioner sammenskriver de regionale beskrivelser til en samlet status, som fremsendes til Ministeriet. Statusbeskrivelsen er sendt ud til mailorientering den 10. september 2015 til Sundhedsudvalget og Kræftudvalget samt den 15. september 2015 til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Status vedr. HPV til Sundheds- og Ældreministeriet - fra Region H Side 25 af 29

23 2. ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Der er vedlagt en opdateret arbejdsplan. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for Tværsektorielt Udvalg 2015 Side 26 af 29

24 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -1 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 25. september 2015 Udmøntning af midler fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen til arbejdet med sundhedsaftalens indsatser i 2016 Dette bilag indeholder: 1. Opdateret vurdering af finansieringsbehov i 2016 til det forsatte arbejde med indsatser i Sundhedsaftalen, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for Vurdering af finansieringsbehov i 2016 til arbejdet med indsatser i Sundhedsaftalen, der indgår i forslaget til Sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 Ad. 1 Opdateret vurdering af finansieringsbehov i 2016 til det forsatte arbejde med indsatser i Sundhedsaftalen, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde drøftede den 29. maj 2015 forslag til udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i I forbindelse hermed blev det oplyst, at hovedparten af indsatserne i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 skal videreføres i Der var derfor foretaget et skøn over finansieringsbehovet for Herunder var fremhævet, at mange af indsatserne var beskrevet på et overordnet niveau og at der skulle ske en konkretisering af indsatserne inden fremlæggelse af forslag om budgetudmøntning for 2016 og frem. Regionsadministrationen har nu foretaget en fornyet vurdering af finansieringsbehovet i 2016 for de indsatser i sundhedsaftalen, der er startet op i På den baggrund foreslås, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til finansiering af det forsatte arbejde med indsatser, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for Beløbet forslås fordelt på følgende indsatser:

25 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Oversigt: sundhedsaftalen Finansieringsbehov i 2016 i 2016 til forsatte arbejde med indsatser, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan Bilag 1 - Side -2 af for Forslag Indsats Emne Udmøntet i Budget Budget Budget ,3,4,5,19 og 21 Understøtte arbejde med foranalyser 0,15 0, Differentierede indsatser 0 0,75 0, Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle 0,5 0,5 0 0 arbejde 27 Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurde- 0,65 0, ring Understøtte arbejde med revision af eksisterende kommunikationsaftale, udarbejdelse af kommuni- 15,36,39,47,51,52 og 54 kationsaftaler i relation til børneområdet, psykiatri og ambulatorier samt revision af samarbejdsaftaler på psykiatriområdet Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade Understøtte udarbejdelsen af genoptræningsforløbsbeskrivelser og implementering af nyt snitflade katalog 0,77 1, ,1 2, ,75 4,4 4,4 4,4 0,2 0, , Total 10,4 10,46 5,15 4,4 Side 2

26 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -3 af 26 Emne/ område: Samlet pulje til mindre engangsudgifter i forbindelse med foranalyser Indsats nr. 1, 3, 4, 5,19 og 21 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 1: Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive : Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 5: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks. fælles drift, mål og sammenfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 19: Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. 21: Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. Forslag til udmøntning i 2016 Baggrund: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,15 mio. kr. til regionsadministrationen til understøttelse af foranalyser mhp. konkretisering og udvikling af indsatserne 1, 3, 4, 19 og 21. Arbejdet med indsats 1, 3, 4, 5,19 og 21 er startet op i De seks indsatser var alle beskrevet på et overordnet niveau. Aktuelt pågår der forarbejder med henblik på konkretisering af områderne, inden der gennemføres egentlig implementering herunder afprøvning af udviklingsprojekter. Disse forarbejder er forankret i tværsektorielle arbejdsgrupper under sundhedsaftalen. Arbejdet med indsat 1, 3, 4, 19 og 21 skal videreføres i Det vurderes, at der også i 2016 er behov for at afsætte et mindre beløb til ekstern bistand til arbejdet med disse indsatser. f.eks. til ressourcer fra Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS). Bemærkning vedr. finansieringsbehov i 2017, og frem Det vurderes, at arbejdet med indsatserne 1, kan medføre et finansieringsbehov i Hvorvidt dette bliver tilfældet kan dog først vurderes primo 2016, når der foreligger konkrete forslag fra den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. aktivt samarbejde med borgerne. Det bemærkes, at arbejdet med indsats 5 afsluttes i 2015, og overgår til indsats 6. Udmøntning til hospitalerne Løn - - Øvrig drift - - Udmøntning til administrationen Løn - - Øvrig drift 0,15 0,15 Side 3

27 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -4 af 26 Emne/ Lighed i sundhed differentierede indsatser område: Indsats nr. 9 Indsatsbeskrivelse jf. For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil Sundhedsaftalen: for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med af- vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov sæt i den tilgængelige viden. Forslag til udmøntning i 2016 Baggrund: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,75 mio. kr. til understøttelse arbejdet med afprøvning af interventioner i forhold til udbredelse af differentierede indsatser. Forløbsprogrammer er udtryk for en standardiseret tilgang til behandlingen og rehabiliteringen af borgerne med en enkelt specifik kronisk sygdom. Der er imidlertid borgere, som af forskellige årsager ikke passer ind i standardforløb, fx fordi de har mere end en enkelt diagnose eller fordi tilbuddene ikke passer ind i deres hverdag. I sundhedsaftalen er det derfor aftalt, at der skal arbejdes med udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, samt at vi vil udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Indsatsen indgår i implementeringsplanen for 2015 og arbejdet med indsatsen igangsættes ultimo Første fase i dette arbejde sker i regi af arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Arbejdet i den fase vil blandt andet omfatte identificering af de væsentligste udfordringer knyttet til borgere med en eller flere kroniske sygdomme, samt en faglig vurdering af hvilke målgrupper der skal arbejdes videre med. Endelig skal der fremsættes forslag til hvilke(n) interventioner/løsninger, som anbefales afprøvet. Der i fase 1 behov for finansiering til projektledelse samt til eventuelt frikøb af faglige ressourcepersoner fra hospitaler og eller almen praksis- Anden fase er selve interventionen, som forventes at kunne starte op i september Beskrivelse af det konkrete indhold i interventionen vil skulle afvente arbejdsgruppens arbejde med at identificere udfordringer, udvælge målgrupper og løsninger (jf. ovenstående). Det er derfor svært præcist at vurdere finansieringsbehovet i fase 2, men det kan eksempelvis dreje sig om ansættelse af to sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, til at varetage interventionen. Endelig afsættes midler til en evaluering i 2017 forud for en eventuel videre udrulning. Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem På nuværende tidspunkt vurderes at der også i 2017 vil være et finansieringsbehov på 0,75 mio. kr. Vurderingen kan dog ændres når der foreligger konkrete forslag til intention. Udmøntning til hospitalerne Løn - 0,75 0,75 Øvrig drift - - Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift - Side 4

28 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Emne/ sundhedsaftalen Understøttelse i 2016 indsats vedr. udarbejdelse og implementering af Kommunikations- og område: Bilag 1 - Side samarbejdsaftaler -5 af 26 Indsats nr. 15, 51, 52 og 36a, 39, 47, 54 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Kommunikationsaftaler 15: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet 51: Snarlig reviderer den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse 52: Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien Samarbejdsaftaler på det psykiatriske område 54: Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. 36a: Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 39: Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri. 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren (ved psykisk sygdom). Forslag til udmøntning i 2016 Baggrund At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,795 mio.kr. til hospitalerne og 0,39 mio. kr. til regionsadministrationen til understøttelse af implementering kommunikationsaftaler. Kommunikations- og samarbejdsaftalerne skal medvirke til et sammenhængende patientforløb understøttet af en struktureret, præcis og relevant elektronisk kommunikation. Implementeringsstøtten skal sikre, at undervisning, introduktion m.v. når ud til frontpersonalet. Arbejdet med de ovennævnte indsatser er startet op i Regionsrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, at afsætte 0,77 mio. kr. i 2015 til arbejdet vedr. revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet og revision af den gældende kommunikationsaftale for indlæggelser og udskrivninger på somatiske hospitalsafdelinger. Arbejdet med de ovenstående indsatser skal videreføres i Herunder vurderes, at der i 2016 er behov for finansiering til understøttelse af følgende aktiviteter: Implementering af en ny Kommunikationsaftale på Børneområdet Kommunikationen på Børne- og Ungeområdet forventes at skulle foregå ved brug af den elektroniske Korrespondance Meddelelse. Side 5

29 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -6 af 26 Videoinstruktion (e-learnings videoer). Undervisningsmateriale Tovholder frikøb 1 dag pr uge i 3 mdr. svarende til kr. x 3 mdr. = kr. pr. hospital og halvdelen til Bornholm med kr. (Glostrup/RH, Herlev/Gentofte, Hvidovre/Amager, Nordsjælland, Bornholm) i alt kr. Implementering af en ny Kommunikationsaftale på Psykiatriområdet Udarbejdelse og implementering af en Kommunikationsaftale på det psykiatriske område afventer en tilpasning af MedCom meddelelserne, som forventes at komme med ny version 1.0.3, som forventes implementeret i maj Anvendelsen af de elektroniske hjemmeplejehospitalsmeddelelser er nye på psykiatriområdet. Der er derfor tale om en helt ny måde at kommunikere på, så der er brug for at understøtte implementering, der når helt ud til frontpersonalet. Videoinstruktion (e-learnings videoer). Undervisningsmateriale Tovholder frikøb 1 dag pr. uge i 6 mdr. pr. center svarende til kr. x 6 mdr. = kr. pr. center (10 centre + 1 center for Børne- og ungdomspsykiatrien) i alt kr. Bemærkning: Det skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er afklaret, hvornår alle kommuner vil kunne modtage og sende MedCom meddelelser på det psykiatriske område. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan opstår forsinkelser, som vil indebære at arbejdet med implementeringen af den ny Kommunikationsaftale på psykiatriområdet først kan afsluttes i Brugerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse udskrivelsesrapporten I 2015 er der arbejdet med revision af den eksisterende Kommunikationsaftale på det somatiske område (indsats 51). Det fremgår af indsats 51, at der i forbindelse med revisionen også skal fokuseres på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelsen. Hovedparten af opgaven med revisionen af kommunikationsaftalen vil blive løst i I forbindelse med den reviderede aftale er inddragelse af borgeren blevet mere tydelig. Der er imidlertid et ønske om at gå et skridt videre og undersøge, hvordan det aktive samarbejde med borgerne kan styrkes yderligere. I 2016 ønskes derfor igangsat en undersøgelse med henblik på afdækning af om kvaliteten af udskrivelsesrapporten kan forbedres via direkte inddragelse af borgeren i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Opgaven forventes løst af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse og det forventes at opgaven kan varetages inden for en budgetramme på 0,3 mio. kr. Opsummering: Aftaleområde Centralt Hospitaler/psykiatrien Børneområdet 2016 Psykiatri 2016 Videoinstruktion kr. Undervisningsmateriale kr. Videoinstruktion kr. Undervisningsmateriale kr. Frikøb til tovholder kr. Frikøb til tovholdere kr. Brugerinddragelse ifb udskrivelsesrapport (kommunikationsaftale) kr. I alt i kr kr. Side 6

30 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side Vurdering -7 af 26af finansieringsbehovet for 2017 og frem Det forventes ikke, at der i 2017 vil være behov for at understøtte ovennævnte indsatser via `puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen `. Udmøntning til hospitalerne Løn 0,655 0,795 - Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift 0,11 0, Side 7

31 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -8 af 26 Emne/ Understøtte implementering af aftale vedr. anvendelse af FMK i tværsektorielle arbejde område: Indsats nr. 17 Indsatsbeskrivelse jf. 17: For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 Sundhedsaftalen: have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. Forslag til udmøntning i 2016 At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,5 mio. kr. til hospitalerne til initiativer, der understøtter kendskab til anvendelsen af FMK i det tværsektorielle arbejde. Baggrund: Det forventes, at en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde kan være klar til implementering i løbet af 4. kvartal For at sikre at aftalen implementeres og efterleves i det daglige samarbejde vil der være behov for en fokuseret indsats i forhold til implementeringsstøtte. Der planlægges efter, at indsatsen skal forløbe over et år med start ultimo 4. kvartal 2015 og omfatte: Udarbejdelse og produktion af kampagnemateriale (pjecer og videoer mv.). Undervisning af personale på hospitaler og i almen praksis (frikøb af undervisere + udgift til almen praksis deltagelse). Genoplivning/boostning af FMK ambassadører (frikøb af timer). Det vurderes fortsat, at indsatsen kan håndteres inden for en samlet ramme på 1 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i Udmøntning til hospitalerne Løn 0,35 0,5 - Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift 0, Side 8

32 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -9 af 26 Emne/ Implementerings- og forankringsstøtte til telemedicinsk sårvurdering område: Indsats nr. 27 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 27: Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Forslag til udmøntning i 2016: Baggrund: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,468 mio. kr. til det fortsatte arbejde med at sikre forankring af aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. Projektet om Telemedicinsk sårvurdering er afsluttet og overgået til drift i regionens sårambulatorier/centre og kommuner pr. 1. september Telemedicinsk sårvurdering gør det muligt for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker, der er ansat på plejehjem, at sende billeder og beskrivelser af sår og modtage rådgivning af specialister på regionens sårcentre via en telemedicinsk løsning. Anvendelse af telemedicinsk sårvurdering fordrer kompetenceudvikling af de sygeplejersker, der skal varetage denne funktion. Der er på denne baggrund udviklet et 5 dages kursus for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem. Det er en forudsætning for varetagelse af telemedicinsk sårvurdering, at sygeplejerskerne har gennemført kompetenceudviklingskurset. For at varetage regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje herunder forebyggelse og behandling af tryksår via telemedicin samt gevinstrealisering af telemedicinsk sårvurdering, er der bevilget midler til to del-initiativer. Del-initiativ 1 For at kunne høste de forventede gevinster ved indførelse af telemedicinsk sårvurdering, herunder sikre, at der fortsat er et særligt fokus på anvendelse af telemedicinsk sårvurdering på hospitaler og i kommuner, er der for perioden fra 1. september 2015 til ultimo 2016 iværksat en række aktiviteter med henblik på at sikre forankringen af området efter overgang til drift. Aktiviteterne består af: Frikøb af en sårspecialist 2 dage ugl. til sikring af det fortsatte fokus på -og anvendelse af telemedicinsk sårvurdering i kommunerne. Herunder udbredelse af telemedicinsk sårvurdering til de områder, der ikke tidligere har været omfattet af det telemedicinske sårvurderingsprojekt. Sårspecialisten vil varetage rådgivningsfunktion for samtlige 29 kommuner, herunder understøtte et højt fagligt kvalitetsniveau. Frikøb af konsulent 2 dage ugl. til udarbejdelse af foranalyse for gevinstrealiserings-initiativ, herunder udvikling af indikatorer, samt efterfølgende understøttelse -og sikring af, at de enkelte kommuner og hospitalsafdelinger løbende foretager de nødvendige tilpasninger i forretningen, der skal muliggøre gevinstrealiseringen. Der vil løbende ske en monitorering og afrapportering på processen. Det vil primo 2017 foreligge en samlet afrapportering. Der vil i perioden september 2015 til ultimo 2016 blive udbudt i alt tre kompetenceudviklingskurser til hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem. Finansieringen af disse Side 9

33 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen kurser er i 2016 indeholdt i indsats 27. Bilag 1 - Side -10 af 26 Del-initiativ 2. Rådgivningsforpligtelse af social- og sundhedsassistenter- og hjælpere i kommunerne i forebyggelse af tryksår og sårbehandling/pleje. For at sikre, at social -og sundhedsassistenter -og hjælpere ansat i kommunerne fremadrettet får mulighed for rådgivning, i relation til forebyggelse af blandt andet tryksår og korrekt pleje af sår generelt, vil der blive udviklet en applikation (App) til smartphones. Der udvikles endvidere fælles undervisningsmateriale omkring forebyggelse og behandling af sår, således at kommunernes uddannede sårsygeplejersker understøttes i at varetage undervisning af social -og sundhedsassistenter -og hjælpere. Såvel indholdet i Appén, som det fælles undervisningsmateriale, vil bygge på den nyeste forskning og nationale kliniske retningslinjer for sårbehandling, således at et højt kvalitetsniveau formidles og sikres. Der vil løbende være inddragelse af relevante interessenter i udviklingsprocesserne. Udvikling af indholdet i Appén og undervisningsmaterialet drives i fællesskab af sårspecialist og konsulent. Leverancer: Appén Kronika der aktuelt anvendes af ovennævnte plejegrupper, udbygges med funktionalitet, således at den får et specifikt program med vejledninger/procedurer og film, der beskriver forebyggelsesmåder og plejetiltag i forbindelse med sår. Udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale Samlet finansieringsbehov I alt Mio. kr. Frikøb af sårspecialist og frikøb af konsulent i perioden september 2015 ultimo ,132 0,228 0,360 Kompetenceudviklingskursus x 3 i perioden september 0,120 0,240 0, ultimo 2016 Rådgivningsforpligtelse af social- og sundhedsassistenter- 0, ,400 og hjælpere i kommunerne i forebyggelse af sår og sårpleje (udvikling af App). I alt 0,652 0,468 1,120 Indsatsen er forankret i Telemedicinsk Videnscenter, CSU. Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem Det forventes ikke, at der i 2017 vil være behov for at understøtte ovennævnte indsatser via puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn 0,132 0, Øvrig drift 0,54 0, Side 10

34 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -11 af 26 Emne/ Understøttelse af hurtigere fremsendelse af epikriser område: Indsats nr. 61 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 61: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Forslag til udmøntning i 2016: Baggrund: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 2,6 mio. kr. til hospitalerne til fortsat understøttelse af hospitalernes arbejde med forberedelse og implementering af ændrede arbejdsgange i forbindelse med indsats vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser. Regionsrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, at afsætte 5,1 mio. kr. i 2015 til hospitalernes arbejde med at sikre hurtigere fremsendelse af epikriser. Alle hospitaler arbejder aktivt med at sikre målsætningen omkring hurtigere fremsendelse af epikriser. Arbejdet tilrettelægges med afsæt i de enkelte hospitalers vurderinger af hvilke forhold, der udgør de største udfordringer i forhold til tidlig fremsendelse af epikrisen. Generelt set er der stort fokus på optimering af arbejdsgange det gælder både i forhold til selve epikrise-skrivningen og i forhold til omlægning af arbejdsgange vedr. undersøgelser af borgere, der står foran udskrivelse. Herunder afprøves blandt andet modeller, hvor alle undersøgelser (inkl. blodprøver) søges gennemført senest dagen før udskrivelsen. Hovedparten af indsatsen skal i følge implementeringsplanen for 2015 gennemføres i løbet af 2. halvår Målsætningen om hurtigere fremsendelse af epikriser er imidlertid en stor og kompleks opgave. Det vurderes derfor, at der også i 2016 er behov for ekstraordinære tiltag omkring opfølgning og justeringer af arbejdsgange. Det foreslås, at hospitalsdirektionerne også i 2016 får ansvaret for at udpege de områder, hvor der er behov for særlig opfølgning. Der foreslås derfor, at der i 2016 udmøntes 2,6 mio. kr. til hospitalerne. Budgettet for 2016 fordeles med 0,417 mio. kr. til hvert af de 4 planområde hospitaler samt Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri. Herudover afsættes 0,05 mio. kr. til Borholms Hospital - i alt 2,55 mio. kr. Det foreslås endvidere, at der også i 2016 afsættes 0,05 mio. kr. til ekstra datakørsler hos CSC, således, at afdelingsledelserne i opstartsperioden ugentligt kan få mulighed for adgang til at følge udviklingen i antallet af afsendte epikriser. Beløbet udmøntes til regionsadministrationen. Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem Det forventes ikke, at der i 2017 vil være behov for at understøtte ovennævnte indsatser via puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen Side 11

35 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Udmøntning til hospitalerne Løn Bilag 1 - Side -12 af 26 5,05 2,55 - Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift 0,05 0, Side 12

36 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -13 af 26 Emne/ område: Indsats nr. 62 Understøttelse af implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 62: Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 4,4 mio. kr. med henblik på at imødekomme ambitionen om, at alle kræftpatienter vurderes for behov for en rehabiliterende eller palliativ indsats og herefter skal henvises til relevante tilbud. Baggrund I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er det overordnede formål at sikre kvalitet og sammenhæng i den samlede rehabiliterende og palliative indsats. Forløbsprogrammet stiller i den sammenhæng krav om, at alle kræftpatienter skal vurderes for behov for en rehabiliterende eller palliativ indsats. I Region Hovedstaden er der særligt sat fokus på, at sikre, at patientens situation styrer forløbet. Patienten skal derfor have mulighed for at forberede sig på en samtale med en sundhedsprofessionel om, hvilke udfordringer i hverdagen kræftsygdommen har givet anledning til og som der kan være behov for hjælp til. Der er udviklet et forberedelsesskema til denne samtale. Behovsvurderingen skal sikre, at patienter henvises til relevante tilbud i kommune, hos den praktiserende læge eller på hospice. Der er også særligt fokus på at sikre, at indsatsen overfor palliative patienter i eget hjem koordineres mellem den praktiserende læge og den kommunale hjemmesygepleje. I praksis skal det ske ved, at den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken får mulighed for at afholde et koordinationsmøde i patientens eget hjem sammen med patienten og eventuelle pårørende. Bemærkninger til budgettet I udmøntningsplanen for kræftplan III er der afsat midler til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammet på landsplan. Region Hovedstaden modtager årligt 2,5 mio. kr. til indsatser i forløbsprogrammet. Indsatserne på hospital og i almen praksis er årligt beregnet til: 2015 og frem Indsatser i almen praksis Indsatser på hospitaler Udgifter til indsatser i alt Midlerne er ikke tilstrækkelige til at dække indsatserne både i almen praksis og på hospitalerne. Regionsrådet besluttede derfor i forbindelse med godkendelse af udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, at afsætte 2,75 mio. kr. til udmøntningen af forløbsprogrammet. I 2016 og frem øges finansieringsbehovet til 4,4 mio. kr. årligt, idet midlerne til opfølgende hjemmebesøg i almen praksis ophører. Side 13

37 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen Det foreslås i 2016 på den baggrund, at indsatserne finansieres fra: Bilag 1 - Side -14 af 26 Midler fra Kræftplan III (nationale puljemidler) Midler til opfølgende hjemmebesøg i almen praksis (nationale puljemidler) Midler vedr. det sammenhængende sundhedsvæsen Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem Da der er behov for varige driftsmidler til understøttelse af indsatsen, idet regionsrådet har tilkendegivet, at midlerne til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen , ikke skal anvendes til varig drift, vil det blive undersøgt hvordan indsatsen kan finansieres fra 2017 og frem. Side 14

38 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -15 af 26 Emne/ område: Indsats nr. 63 Understøttelse af implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 63: Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen udmøntes 0,4 mio. kr. i 2016 med henblik på udvikling af et neurofagligt uddannelsesprogram og til understøttelse af implementering af forløbsprogrammerne for børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Baggrund Erfaringer fra implementeringen af øvrige forløbsprogrammer viser, at der er behov for at understøtte den organisatoriske implementering af forløbsprogrammerne. Det forventes, at implementeringen af forløbsprogrammet kan påbegyndes ultimo Indsatsen vil forsætte ind i De ansøgte midler skal anvendes til roadshows, informationsmateriale og Kick Off Seminar. Herudover skal midlerne anvendes til udvikling af et tværsektorielt neurofagligt uddannelsesprogram. Det forventes at uddannelsesprogrammet på sigt vil kunne være selvfinansierende via deltagerbetaling. Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift 0,2 0,4 Side 15

39 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag Ad 12 - Vurdering Side -16 af finansieringsbehovet 26 i 2016 til arbejdet med indsatser i sundhedsaftalen, der forventes at starte op i 2016 jf. forslaget til Sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 Udvalget for tværsektorielt samarbejde anbefalede den 28. april 2015 forslag til Sundhedsaftalen implementeringsplan for Forslaget har henover sommeren været drøftet i kommunerne, Praksisplanudvalget og i Patientinddragelsesudvalget. Drøftelserne har ikke givet anledning til ændringer, hvorfor Sundhedskoordinationsudvalget forventes at godkende forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 på sit møde den 2. oktober Implementeringsplanen for 2016 indeholder forslag om opstart af 24 indsatser. Administrationen har gennemgået de enkelte indsatser og foretaget en vurdering af, hvorvidt arbejdet med disse indsatser i 2016 forventes at udløse et behov for finansiering fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen , i Det vurderes, at 16 ud af de 24 indsatser ikke udløser behov for særskilt finansiering i Dette skyldes flere forhold: For det første omfatter en af række af indsatserne forslag om, at der i 2016 skal udarbejdes og indgås aftaler om det tværsektorielle samarbejde på en række områder. Som eksempler herpå kan nævnes, at der skal udarbejdes aftaler om: regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats 23) regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom (Sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016, indsats 24) let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats 28) samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats 56) Administrationen vurderer, at ressourceforbruget til udarbejdelsen af sådanne aftaler primært vedrører tidsforbruget blandt de involverede aktører og at omkostninger derfor kan afholdes inden for de eksisterende budgetrammer. Det skal fremhæves, at den efterfølgende implementering og drift af disse aftaler kan udløse et finansieringsbehov i 2017 og frem. Hvorvidt det bliver tilfældet kan dog først vurderes, når de konkrete forslag til aftaleudkast foreligger. Herudover er der i forslaget til sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 indsatser, som primært vedr. aktiviteter i kommunerne. Det gælder f.eks. indsatsen vedr. synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats nr. 43 ). Endelig er der indsatser, der forventes finansieret via andre puljer. Herunder forventes f.eks. at arbejdet med indsats 8 vedrørende udarbejdelse og afprøvning af en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn kan ske via projekter støttet af Region Hovedstadens (ansøgnings) Pulje til tværsektorielle udviklingsprojekter. Side 16

40 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -17 af 26 Indsatser fra sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 med behov for finansiering fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen Administrationen vurderer, at Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 indeholder 8 indsatser, hvor der i varierende omfang, er behov at understøtte arbejdet med indsatserne i 2016 via `Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen `. Det samlede finansieringsbehov vurderes at udgøre 11,6 mio. kr. Midlerne skal anvendes til foranalyser, projektafprøvning og implementeringsstøtte inden for nedenstående områder: Oversigt: Finansieringsbehov i 2016 til arbejdet med indsatser, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 Indsats , 20, 33, 48 og 55 Budget Emne 2016 Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer Etablering af et mindre antal, men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse samt sårbare gravide Budget 2017 Budget Mio. kr. Budget , , ,8 0,60 0 Total 11,6 15,1 7 Administrationens vurdering af finansieringsbehovet i 2016 til de ovenstående indsatser, er foretaget på baggrund af bl.a. dialog med repræsenter fra hospitalerne og ud fra erfaringer om omkostningsniveau ved sammenlignelige indsatser og projekter. Det skal imidlertid fremhæves, at det tværsektorielle arbejde om de indsatser, der indgår i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, endnu ikke er igangsat. Indsatserne skal derfor konkretiseres yderligere inden de kan implementeres. Herunder skal der f.eks. i samarbejde med kommunerne og almen praksis udpeges og udvælges konkrete forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsmodeller. Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midler vedrørende de ovennævnte 8 indsatser til de enkelte hospitaler. Administrationen foreslår derfor, at der i 2016 reserveres i alt 11,6 mio. kr. fra Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen ` til arbejdet med de ovennævnte 8 indsatser. Side 17

41 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Endvidere sundhedsaftalen foreslås, at i midlerne 2016 til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i løbet af 2016, når den Bilag nødvendige 1 - Side konkretisering -18 af 26 foreligger - herunder afklaring omkring hospitalernes deltagelse i de enkelte indsatser. Behovet for konkretisering betyder endvidere, at vurderingerne af finansieringsbehovet til 8 indsatser i forhold til 2017 må tages med forbehold. Side 18

42 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Gennemgang sundhedsaftalen indsatser i 2016med finansieringsbehov fra Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Bilag Sundhedsaftalen 1 - Side af 26 Emne/ område: Nye samarbejdsmodeller Indsats nr. 6 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i 2016: 6: Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren. At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 reserveres 4,0 mio. kr. til dækning af regionens omkostninger i 2016 ved forarbejder og etablering af afprøvning af to større modelprojekter om nye samarbejdsformer. Baggrund: Det fremgår af sundhedsaftalen, at der skal arbejdes med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller. Der er i 2015 taget hul på denne opgave, idet der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal munde i en aftale om principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks. fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udviklingsarbejdet er forankret i den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsmodeller. Det forventes, at der ligger et udkast til denne aftale primo Herefter skal der i henhold til sundhedsaftalen i løbet af 1. halvår 2016 være en proces hvor kommuner og region i fællesskab bliver enige om, at udvælge 2-3 modelprojekter. Projektet vedr. psykiatriens huse jf. dagsordens punkt 2 kan betragtes som et modelprojekt. Herudover foreslår administrationen, at der skal planlægges efter udvælgelse og afprøvning af yderligere to modelprojekter. Der planlægges efter, at de to modelprojekter kan startes op medio 2016 med en forventet varighed på 2,5 år inkl. evaluering På nuværende tidspunkt foreligger der som beskrevet ikke konkrete projektforslag. Økonomien kan derfor ikke konkretiseres nærmere, men det vurderes, at en hensigtsmæssig budgetramme til arbejdet med de to modelprojekter vil være cirka 4 mio. kr. i 2016, 5,5 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i Herudover forudsættes, at de kommuner, der indgår i modelprojekterne, også bidrager til projekternes finansiering. Den videre proces: Primo 2016: Den administrative styregruppe drøfter den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsmodeller forslag til principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller. Herefter skal udarbejdes forslag til proces for udvælgelse af forslag til modelprojekter herun- Side 19

43 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen der proces i 2016 for involvering af sundhedskoordinationsudvalget og andre relevante politiske fora i Bilag 1 - Side region, -20 kommuner af 26 og på praksisområdet. Medio 2016: Modelprojekter udvælges og igangsættes. Fordeling af Budget Budget Hospitaler og almen praksis Løn og øvrig drift 4 5,5 2 Administrationen Løn og øvrig drift Emne/område: Indsats nr. 10, 20, 33, 48 og 55 Indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse samt sårbare gravide Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 10: For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 20: Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. 33: Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 48: Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. 55: Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra `Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen `, i 2016 reserveres 1,8 mio. kr. til dækning af regionens omkostninger i 2016 i forhold til arbejdet med de ovenstående indsatser. Baggrund: Det vurderes, at der til arbejdet med de ovenstående indsatser er behov for i alt 1,8 mio. kr. Midlerne foreslås anvendt til følgende aktiviteter: 0,5 mio. kr. til gennemførelse af ekstern evaluering af tidligere og igangværende indsatser rettet mod sårbare gravide. Evalueringen forventes gennemført i en tæt dialog med Det regionale Fø- Side 20

44 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen deplanudvalg i 2016(indsats 10). Bilag 1 - Side -21 af 26 0,6 mio. kr. til styrket indsats i forhold til sammenhængende og sikre forløb. Midlerne skal anvendes til at afprøve projekt med centralt ansat risikomanager, som skal understøtte etablering af systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører på området. Herunder skal der i projektet sættes særligt fokus på at opbygge og udbrede en struktur, som kan sikre vidensdeling omkring utilsigtede hændelser i forhold til borgere der bor på botilbud (indsats 20). 0,7 mio. kr. til implementeringsstøtte i forhold til indsatserne 33, 48, 55. Midlerne skal anvendes til informationskampagner f.eks. udgivelser af pjecer og internetkampagner mm. Fordeling af Budget Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift - 1,8 0,6 Side 21

45 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -22 af 26 Emne/ Forsknings- og udviklingsprojekter vedr. ulighed i Sundhed område: Indsats nr. 31 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 31: For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 reserveres 2 mio. kr. til dækning af regionens omkostninger vedr. udvælgelse og igangsættelse af 1 til 2 større forsknings- og udviklingsprojekter inden for de ovennævnte områder. Baggrund: Der er gennem de seneste år sket en styrkelse at det regionale forskningssamarbejde mellem hospitaler, forskningsinstitutioner, praksissektoren og kommunerne inden for den fælles virksomhed på sundhedsområdet. Men der er fortsat en lang række underbelyste forskningsfelter i forhold til indsatser omkring sårbare grupper, som kan medvirke til at sikre lighed i sundhed. I sundhedsaftalen er det derfor aftalt, at der skal gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter. Forud for igangsættelsen af forskningsprojekterne skal der identificeres områder, hvor der er særligt behov for at gennemføre tværsektorielt forankrede forskningsprojekter. Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen har endnu ikke tilrettelagt en proces for udarbejdelse og udvælgelse af forslag til konkrete forskningsprojekter. Men det forventes at ske ultimo 2015 med efterfølgende udvælgelse og opstart af forskningsprojekterne. Der planlægges med opstart af 1-2 større forskningsprojekter medio 2016 med en forventet varighed på 3 år. Det er administrationens vurdering, at der ved udvælgelse og gennemførelse af projekterne bør lægges vægt på: - At forskningen skal være knyttet til et eksisterende forskningsmiljø - At det skal være praksisnært og omfatte en konkret intervention/samarbejdsmodel på baggrund af eksisterende viden - At interventionsmodellen, der afprøves eller udvikles, vil være realistisk at udbrede På nuværende tidspunkt foreligger der, som beskrevet, ikke konkrete forslag til forskningsprojekter. Økonomien kan derfor ikke konkretiseres nærmere, men det vurderes, at en hensigtsmæssig budgetramme til arbejdet med igangsættelse af 1-2 større forskningsprojekter vil være cirka 2 mio. kr. i Fordeling af Budget Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift Side 22

46 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -23 af 26 Emne/ Styrket indsats på medicinområdet område: Indsats nr. 56 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i 2016: Baggrund: 56: Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen reserveres 0,75 mio. kr. i 2016 til udvikling og pilotafprøvning af model med differentierede tilbud om støtte til systematisk medicingennemgang hos komplicerede polymedicinerede patienter. Det er en stor udfordring, i forhold til patientsikkerhed og kvaliteten i det sammenhængende patientforløb, at sikre den korrekt medicinering af patienter, der har med flere samtidige sygdomme og som behandles samtidigt med adskillige medicinske præparater. Flere modeller er afprøvet, men udfordringerne er stadig ikke imødekommet. Der er derfor behov for mere viden på området, inden der kan træffes beslutning om at implementere en generel model. På den baggrund foreslås, at der i 2016 iværksættes et projekt med henblik på udvikling og pilottest af en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Herunder styrkelse af den tværsektorielle dialog mellem hospital og almen praksis om komplicerede, polymedicinerede patienters medicin. Modellen vil bygge oven på eksisterende viden og erfaringer om medicinrådgivning til praktiserende læger og skal omfatte differentierede tilbud om støtte til implementering af systematisk medicingennemgang i almen praksis på følgende måde: 1. De mindst komplicerede polymedicinerede patienter: Det nuværende projekt om rådgivning om medicingennemgang til praktiserende læger videreføres i Herunder mulighed for, at den praktiserende læge kan indsende deres patienters medicinlister og journaldata til MedicinInfo og få faglig sparring. Finansiering i 2016: Indsatsen finansieres i 2016 via uforbrugte satspuljemidler fra Puljen vedr. Den Ældre Medicinske Patient. 2. De mere komplicerede patienter og tilbud til de praksis, der har behov for støtte til implementering af systematisk medicingennemgang i deres praksis: Det nuværende projekt om medicingennemgang videreføres i 2016 og indebærer udover rådgivning også tilbud om praksisbesøg om medicingennemgang ved lægefaglig konsulent med udgangspunkt i indsendte medicinlister og journaldata til Klinisk Farmakologisk Afdeling. Finansiering i 2016: Indsatsen finansieres i 2016 via uforbrugte satspuljemidler fra Puljen vedr. Den Ældre Medicinske Patient. 3. De mest komplicerede polymedicinerede patienter, der behandles af flere aktører samtidig og som får adskillige lægemidler: Side 23

47 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -24 af 26 De nuværende tilbud om medicinrådgivning til praktiserende læger tilgodeser ikke behovet for rådgivning i forhold til de mest komplicerede patienter. Det foreslås derfor, at der som supplement til ovenstående indsatser udvikles og pilottestes en model med oprettelse af et ambulatorium med særligt fokus på polyfarmaci, hvortil patienter kan henvises fra såvel almen praksis som hospitalsafdelinger. Formålet med ambulatoriet er, at understøtte koordinerede og hensigtsmæssige beslutninger om alle aspekter i forhold til de mest komplicerede polyfarmacipatienter, og ambulatoriet skal derfor bemandes med speciallæger, der har særlig indsigt i problemstillinger omkring multisygdom og polyfarmarci. Projektet forventes forankret på Bispebjerg Hospital og vil blive udviklet og efterprøvet i tæt samspil mellem almen praksis og relevante afdelinger herunder klinisk farmakologisk afd., geriatrisk afd., tværsektoriel udredningsenhed (TUE) og akutafdelingen. Der planlægges efter, at forberedelsen af projektet kan ske i 1. kvartal 2016, således at der kan foretages en pilottest af ambulatoriefunktionen i 2. kvartal Der vil på baggrund af pilottesten blive udarbejdet forslag om videreførelse af projektet i Finansiering: Det vurderes at finansieringsbehovet i 2016 udgør 0,75 mio. kr. Midlerne skal anvendes til projektledelse samt til frikøb af speciallæger i forbindelse med projektforberedelsen og pilottest af ambulatoriefunktionen. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at projektet vil kunne videreføres i 2017 inden for ramme på 3 mio. kr. Fordeling af Budget Budget Hospitaler Løn og øvrig drift 0, Administrationen Løn og øvrig drift Side 24

48 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -25 af 26 Emne/ Genoptræning og mobilisering område: Indsats nr. 67 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i 2016: 67: For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen reserveres 3 mio. kr. i 2016 til opstart og drift af 2 3 projekter vedr. mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. Baggrund: Det er en kendt problemstilling, at særligt ældre borgere ofte mister funktionsevne i forbindelse med en indlæggelse. Det er vist, at ældre fortrinsvis taber muskelstyrke de første dage, de er indlagt, samt at det tager væsentligt længere tid for ældre at genvinde tabt muskelstyrke end hos yngre. Regionens Ældreplan 2011 har understøttet forskningsprogrammet Optimed på Amager Hvidovre Hospital, som i perioden har haft arbejdet med at identificere, behandle og forebygge tab af funktionsevne hos ældre medicinske patienter under indlæggelse. Programmet har bl.a. haft specielt fokus på at skabe mere lighed i sundhed ved at udvikle redskaber, der identificerer skrøbelige og ressourcesvage ældre patienter ved indlæggelsen. Optimed har en række erfaringer, der kan bygges videre på, lige som der er identificeret en række udfordringer omkring mobilisering og genoptræning under indlæggelse. Det foreslås, at der i 2016 afsættes midler til opstart og drift af 2-3 projekter vedr. genoptræning og mobilisering af ældre medicinske patienter. Det kan eksempelvis være belysning af nogle af følgende problemstillinger: Hvornår i patientforløb skal rehabilitering igangsættes For at kunne sikre en bedre effekt af træning for ældre svækkede patienter med mange gentagne indlæggelsesforløb, er der behov for at identificere det rette tidspunkt i forløbet af indlæggelser, hvor patienterne har størst mulighed for at få gavn af rehabilitering. Der kan igangsættes et projekt, der sammenholder graden af svækkelse hos patienterne ved indlæggelsen med tidpunkt i patienternes sygdomsudvikling og indlæggelsesforløb. Projektet munder ud i en model for, hvornår rehabilitering optimalt igangsættes. Hvilke patientgrupper har mest gavn af træning Der er en række faktorer, der spiller ind på, hvor stor gavn ældre patienter har af træning under indlæggelse. Der kan igangsættes et projekt, der giver mulighed for at undersøge, hvordan patienternes generelle svækkelse, medicinske behandling, grad af depression, demens samt ernæringstilstand påvirker effekten af træning. Projektet munder ud i en model for, hvordan man kan differentiere træningen til gavn for patienterne. Kan compliance af træning under indlæggelse forbedres Ældre patienter med multisygdom har generelt lav compliance i forhold til rehabilitering. Man har vist, at compliance til forskellig terapi kan øges ved i højere grad at medinddrage patienten i tilrettelæggelsen. På den baggrund kan igangsættes et projekt, som kan undersøge effekten af et simpelt gangtræningsprogram og samtale om fysisk aktivitet under indlæggelse. Side 25

49 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -26 af 26 Det antages, at en kombination af ovenstående vil skabe den nødvendige motivation for patientens egen deltagelse i behandlingen og resultere i en mere aktiv indlæggelse sammenlignet med nuværende klinisk praksis. Fordeling af Budget Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift Side 26

50 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -1 af 8 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for V Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Faseopdeling: Fase 1 er den indledende administrative fase hvor kommisorier udarbejdes ud fra en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaven og godkendes i DAS. Udpegningsprocessen gennemføres og arbejdsgruppen etableres og der indkaldes til 1. møde. Fase 2 indeholder den forberedende fase hvor arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer projektbeskrivelse/plan for opgaveløsningen som evt skal godkendes af DAS. Arbejdsgruppen løser opgaven i henhold til kommissoriet og leverer produkter til godkendelse i DAS. Der indgår eventuelt en høringsfase og/ eller en pilotafprøvning. Fase 3 indeholder forberedelse af implementering. arbejdsgruppens medlemmer skal eventuelt tilpasses af hensyn til inddragelse af de rette kompetencer. Der udarbejdes en implementeringsplan der eventuelt godkendes i DAS. Herefter kommer implementering. Økonomi: Der skelnes mellem to standardformuleringer i forhold til de overordnede økonomibetragtninger: 1) primært personaleressourcer og 2) Ekstra ressourcer til igangsættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering Indsa ts nr. afsnit Emne Indsatsbeskrivelse Opgaven Tidsplan eventuelt opdelt i faser Start Borgeren som aktiv Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis, hospitaler, region og patientinddragelsesudvalget. En første opgave er at definere nærmere, hvad der forstås med aktivt samarbejde med borgerne. Arbejdsgruppen skal beskrive rammen for indsatsen, så der efterfølgende kan prioriteres mellem eksisterende aktiviteter og metoder. Inden for rammen skal følgende beskrives nærmere : Definere fælles mål for det øgede aktive samarbejde. Beskrive hvilke metoder, der tænkes anvendt. Beskrive, hvad der skal måles på og opstille indikatorer herfor Da et øget samarbejde med borgerne forudsætter, at der udover klare systematiske indsatser, også er et stærkt ledelsesfokus og understøttende strukturelle rammer, er det også arbejdsgruppens opgave, at beskrive, hvad de udvalgte aktiviteter kræver i fht implementering i de enkelte sektorer, herunder ledelse, kompetenceudvikling, tid, fysiske rammer og incitamenter. Fase 1: 1. kvartal 2015: Fase 2: 2-4 kvartal 2015: Fase 3: 2016: Fase 4: evaluering Slutd ato Organisatorisk forankring og ansvar for igangsættelse og gennemførelse af tidsplan Kompetencer Økonomi Prioritering Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Patientrepræsentation fra Patientinddragelsesudvalget, sundhedsfaglige repæsentanter og adminstrative medarbejdere og ledere fra kommune, region, hospital og PLO. I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 og 4 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering 2015

51 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -2 af Borgeren som aktiv Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. Kortlægning: Kortlægning af eksisterende tværsektorielle initiativer inden for telesund (træk fra database), udarbejde idekatalog som inspiration og herefter indgå konkrete aftaler vedrørende initiativer der ønskes driftsmodnet/udbredt inkl. afklaring af ressourceforbrug og ansvarsfordeling National udrulning af Telecare Nord. Projektet forventes at overgå til nationalt udbredning i Forud for evt. udrulning i hovedstadsregionen evt. beslutning om pilotprojekt, herunder stilling til inddragelse af kommunerne og evt. almen praksis. Telemedicinsk sårvurdering er et nationalt projekt, der er under udrulning i hovedstadsregionen med sigte på implementering i samtlige 29 kommuner og på 5 sårambulatorier ultimo august HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 bygger på erfaringerne fra et tidligere projekt HIT1, der har kørt i Region Hovedstaden frem til HIT2 forventes at køre som pilotprojekt i hovedstadsregionen i 2015 i et samarbejde med mindst én kommune. Kort faseplan skal udarbejdes 2015 Forankret i Telemedicinsk Videnscenter. Derudover afventer forankring ny gruppestruktur Kortlægning: Telemedicinsk Videncenter, Kommunernes repræsentant inden for telemedicin, Videncenteret har fra sin start endvidere trukket på deres coreteam/referancegruppe, hvor der er kommunale repræsentanter. Telecare Nord. Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner, hospitalsklinikken og administrative region. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal ligeledes nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Almen praksis eventuelle er endnu ikke afklaret. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner og fra hospitalsklinikken. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal endvidere nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Igangsat Borgeren som aktiv Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb Der skal beskrives en ramme for indsatsen, der gør det klart, hvad der menes med det organisatoriske samarbejde, og hvilke mål og metoder, der er indeholdt i indsatsen. Der skal udvælges et antal fokusområder, der på sigt kan udvides til at omfatte større dele af det tværsektorielle samarbejde, f.x. politikudformning, kvalitets- og organisationsudvikling mm. 1. fase: 1. kvartal 2015: Fase 2: 2-4 kvartal 2015: Fase 3: Afventer ny gruppestruktur Patientrepræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget, (administrative) repræsentanter fra kommuner, region, hospitaler og PLO, der udpeges af de enkelte samordningsudvalg?? Det vil primært være personaleressourcer Nye sam Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Skal drøftes i DAS - Igangsættelse af foranalyse. Fase 1: 1. og 2. kvartal Forankring i DAS Repræsentation. Sektorer: PLO-H, Kommuner (KKR), Region Hovedstaden Organisatorisk: faglig, administrativ repræsentation og ledelsesmæssig forankring og ejerskab Det vil primært være personaleressourcer Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Der pågår lige nu (efterår/vinter ) et arbejde med udarbejdelse af en vejledning for overordnet revision af forløbsprogrammerne. Herunder også tema om differentierede indsatser. Følgende trin skal gennemføres: 1) Baseret på dette arbejde skal formuleres kriterier for udvælgelse af målgrupper. 2) Vurdering af, hvor vi mangler viden ift. disse målgrupper.3) Eventuel indhentning af yderligere viden inden 4) udvikling og afprøvning af indsatser. Forberedende arbejde er igangsat. Faseplan afventer denne færdiggørelse. Forventes opstart med fase 1 i løbet af efteråret Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. evaluering og implementering Primært personaleressourcer Igangsat

52 Nye 2. sam/psyk Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -3 af 8 Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger. For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. Der har været igangsat en række forskellige projekter med fokus på at forbedre samarbejdet om mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug. Med afsæt i erfaringer fra sådanne samarbejdsprojekter afprøves en ny organisatorisk model for samarbejdet med fokus på fælles tværsektorielle teams, der arbejder med integreret udredning og behandling af målgruppen. Der skal som del af projektevalueringen tages stilling til generel udbredelse af projektet. Modellen vil tage højde for de nationale retningslinjer for koordinerende indsatsplaner. Der vil ligeledes blive arbejdet med koordineret indsatsplaner under indsats 54 (revision af samarbejdsaftaler) Projekt vedr. udvikling af Evaluerings- og analysemodellen, herunder en rehabiliteringsdatabase pågår. Der skal ske et videre udviklingsarbejde med databasen inden implementering i kommuner og hospitaler. Der skal udarbejdes en implementeringsplan. For KOL sker arbejdet i samarbejde med den nationale KOL-database - og er således et nationalt samarbejde. Det er pt ikke afklaret, hvorvidt der også for diabetes kan ske en videre udvikling og implementering på nationalt plan eller om der skal køres videre med en regional løsning. Fase 1: 1. kvartal 2015 Fase 2: 2. kvartal 2015 til 4. kvartal kvartal 2017 Fase 3: fra 1. kvartal 2018 Fase 1: Igangsat og forventes afsluttet februar 2015, fase 2: 2. kvartal 2015, fase 3: fra 3. kvartal Afventer ny gruppestruktur Ledelsesrepræsentanter fra psykiatrien og socialpsykiatrien. Sundhedsfaglige aktører med særlig viden og erfaring i behandling af mennesker med psykisk sygdom og misbrugsbehandling Er et delprojekt i et større projekt (Evaluerings- og analysemodellen) om monitorering af forløbsprogrammerne. Projektet forventes forankret i en separat styregruppe for Evaluerings- og analysemodellen Økonomitræk håndteres i regionalt allerede afsatte budgetmidler Igangsat Igangsat Kommunik ation Medicin Følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet anvisninger for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående punkter skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. NSI - digitalisering med effekt følges. Kommunikationsbehovet på områderne skal afdækkes og der skal udarbejdes aftaler for anvendelse og implementere eksisterende relevante MedCom standarder evt udvikle nye. Se også indsats nr 15. Udviklingen af standarderne sker på landsplan i regi af MedCom At udarbejde aftale for området Det må forventes at arbejdet med områderne løber i hele aftale perioden. Arbejdet i forhold til Psykiatrien er i gangsat Det forventes at der medio 2015 er udarbejdet aftale for området obli 2015 obli 2018 Afventer ny gruppestruktur. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt Opgaven løses i arbejdsgruppen FMK-tværs Arbejder i gangsat i Arbejdsgruppen FMK-tværs - se bemanding i denne. På alle områderne vil der i de udredende faser primært trækkes på personaleressourcer. Når der skal implementeres kan det betyde tekniske tilkøb både i regionalt herunder også praksis og kommunalt regi - dertil kommer eventuelle tilpasninger af arbejdsgange, der eventuelt kan koste ekstra ressourcer. primært personaleressourcer i henholdvis i kommunalt, regionalt og i praksis regi Igangsat Igangsat Obli Patientsikk erhed Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. Det vil kræve en lovændring at kunne åbne op for at se data på tværs af sektorer i DPSD. Derfor foreslås, at der i stedet nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe af risikomanagere i Region Hovedstaden, der skal se på, hvordan vi kan udveksle data mest hensigtsmæssigt. Denne arbejdsgrupper er allerede initieret i det tværsektorielle netværk for risikomanagere. Opstart medio Forankret i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed 2015 Patientombuddet vil understøtte den tværsektorielle læring af de utilsigtede hændelser ved, at man kan dele initiativer, handlingsplaner projekter etc. og har i denne forbindelse udarbejdet en vidensdatabase, hvor alle sektorer kan melde deres ind, som så bliver synligt for alle sagsbehandlere i DPSD, når de lokker sig ind i databasen. Denne forventes lanceret medio 2015.

53 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -4 af Patientsikk erhed Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. Der er nedsat tværsektorielle patientsikkerhedsfora under samordningsudvalgene hvor kommune og hospitaler mødes, men der har manglet repræsentanter fra almen praksis. Der er givet midler til at Praksiskonsulenterne fremover deltager i disse tværsektorielle patientsikkerhedsfora 2 gange årligt. Dette træder i værk primo Patientsikkerhedsrådet for praksissektoren har i efteråret ændret kommissorium til at inkludere kommunale repræsentanter og et mere tværsektorielt fokus på læring og indsatser. De tværsektorielle patientsikkerhedsfora træder i kraft primo Patientsikkerhedsrådet træder i kraft marts Forankret i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Primært personaleressourcer. Der er midler så praksiskonsulenter kan deltage 2 gange årligt i patientsikkerhedsfora Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. (red. forløbprogrammer for KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme, lænderyg-lidelser, kræftrehabilitering og palliation, erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børnsamt og evt. psykiske lidelser) Der skal udarbejdes forslag (bruttoliste med relevante indikatorer) til hvordan man kan følge implementeringsgrad - generelt og for det enkelte forløbsprogram. Derudover skal der skabes overblik eksisterende (rehabiliterings)tilbud og indholdet af disse mhp. at fastlægge et ensartet kvalitetsniveau i indholdet af indsatserne. Arbejdsgruppen/grupper nedsættes primo Og forslag til indikatorer, overblik over indikatorer, indhold i eksisterende tilbud og anbefalinger til fastsættelse af kvalitetsniveau for indhold skal foreligge medio Afventer ny gruppestruktur Primært personaleressourcer Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen. (red. data der kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser). Projektets analysedel er sat i gang i samarbejde med Københavns Kommune. Der vil på baggrund af analyserne ske en yderligere afgrænsning af målgrupper for mulig afprøvning af forebyggende intervention. Der vil efter gennemførte analyser ske en bredere inddragelse af interessenter med henblik på at vurdere resultater og muligheder for udvikling og afprøvning af intervention. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2. kvartal Afventer ny gruppestruktur Primært personaleressourcer - og der er afsat regionale budgetmidler til udarbejdelse af analyser. Midler til afprøvning af intervention skal der efterfølgende søges midler til enten interne budgetmidler, ekstern fondsmidler eller andet Igangsat Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Der pågår aktuelt et telemedicinsk sårvurderingsprojekt mellem de Fase 1: Projektperiode til ultimo august 29 kommuner og regionens 5 hospitaler med sårcenterfunktion Fase 2: september 2015 og frem Projektet gør det muligt for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker overgår projektet til drift. ansat på plejehjem via en telemedicinsk løsning at sende billeder og beskrivelser af sår og få rådgivning af specialister på regionens sårcentre via elektronisk kommunikation. Projektet har fokus på diabetiske fodsår og venøse bensår, men andre sårtyper herunder tryksår indgår ligeledes. Projektet afsluttes ultimo august 2015, hvorefter det overgår til drift. Projektet indeholder en kompetenceudviklingsdel, hvor hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem deltager i et 5 dages telemedicinsk sårkursus. Kurset forventes videreført, når projektet overgår til drift. I forbindelse med evaluering af projektet udarbejdes der indikatorer på området Arbejdsgruppe og projektleder Sårspecialister på hospitaler. Hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem uddannes i telemedicinsk sårpleje, hvorefter de kan varetage sårplejefunktionen via telemedicin. Administrative medarbejdere fra Telemedicinsk Videncenter, Københavns Kommune til projektledelse og implementeringsspecialist til understøttelse af kommunerne. Det forventes at der kommer en national finansieringsmodel Igangsat

54 Kronisk 6 sygdom /DÆMP Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -5 af 8 Øvrige Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud. (Skal løftes i sammenhæng med indsats 56) Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 56) med henblik på at udarbejde en overordnet ramme omkring lægelige ordinationer Der skal løbende være fokus på om beslutninger i regionen og/eller kommunerne indebærer større, strukturelle og princielle flytninger. Herunder skal det særligt sikres, at dette fokus er tilstede i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag. Fase 1: 2. kvartal 2015 Fase 2: 3. og 4. kvartal Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering løbende Arbejdsgrupper nedsættes ved behov og sammensættes på en måde, der sikrer at de nødvendige kompetencer er tilstede i forhold til håndtering af de konkrete opgaver der foreslås overdraget. Sundhedsfaglige (klinisk faglige og Primært personaleressourcer administrative) (både regionale og kommunale), ledelsesrepræsentation og PLO Det vil primært være personaleressourcer i forarbejdet. Alt efter hvilken opgave der ønskes overdraget vil det afføde økonomiske konsekvenser. Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt sag. Hele perioden Forebyggel se + rehab. Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelsesog rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler Fastsætte arbejdsgange, så direktioner halvårligt får mail om: Din Kommune/DIT Hospital tilbyder ifølge SOFT Et netværk af lokale kontaktpersoner, skal sikre en ensartethed i hvilke tilbud der findes på SOFT og have ansvaret for at indholdet løbende er opdateret. Der er nedsat et netværk med lokale kontaktpersoner fra hvert hospital som har ansvar for at sikre at de rette tilbud er beskrevet korrekt på SOFT. Kommuner har direkte kontakt med Sundhed.dk omkring sikring af opdatering af indholdet. Det skal sikres, at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2-3 kvartal Sikre at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Udarbejde retningslinjer så der løbende fremover sikres opdatering. Fase 3 resten af aftaleperioden/fremover 2015 Afventer ny gruppestruktur. Samordningsudvalg IT, administrative primært personaleressourcer Misbrug Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling Der nedsættes arbejdsgrupper på af tværs af region, kommuner og 1. fase: september -november almen praksis, der kan arbejde videre med en præcisering og fase: - december juni fase: definering af opgaverne: a) at få kvalitetssikret og skabt ensartethed i 3-4 kvartal 2016 fht. informationer ved henvisningsprocedurer, samt ved visitationspraksis. Således at der bliver skabt ensartethed i procedurerne i region, kommuner og almen praksis b) Evt. arbejde med idéen om at skabe en 'vidensbank/samlet site' mhp. at understøtte mulighed for gensidig faglighedsparring i fht. borgere med misbrug/mistanke om psykisk skrøbelighed/belastning/lidelse (gælder målgruppen af borgere, som ikke er indskrevet eller i behandling i behandlingspsykiatri). Yderligere kræver ovenstående en kommunikations indsats. Vigtigt er der er ledelsesmæssig opbakning til at føre opgaverne ud i den virkelige verden Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Understøttelse af tværfaglighed og afklaring af borgerens samlede problematikker. Således at der sikres en helhedsorienteret indsats, lettere arbejdsgangen, samt sikring af en hurtigere intervention. primært personaleressourcer Forebyggel se + rehab /børn For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. Børneastma: Det anbefales at afvente NKR fra SST om "Diagnostik og behandling af astma hos børn". KOL: Indsats om et styrket fokus på tidlig opsporing af borgere med KOL i almen praksis skal konkretiseres og aftales i praksisplan for almen praksis. Opmærksomhed på finanslovsaftale Børneastsma: FASE : med udgangspunkt i NKR om børneastma vurderer om, der bør nedsættes en regional implementeringsgruppe. KOL: Hånteres i regi af praksisplanen for almen praksis obli Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Børneastma: Kræver kendskab til børneområdet. Finanslov Obli

55 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -6 af Kommunik 1 ation Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse Med afsæt i KORA evalueringen samt øvrige erfaringer med den nuværende kommunikationsaftale, udarbejdes en revideret kommunikationsaftale. Interessenter inddrages undervejs. Der skal udarbejdes og afholdes pilottest inden endelig godkendelse. Der skal udarbejdes plan for implementering Fase 1: 2014 Fase 2: hele Fase 3: fra 1. kvartal Den Centrale Koordinering DCK, som er nedsat af DAS igangsætter og gennemfører revideringen. Der er endnu ikke taget stilling til hvem der skal igangsætte og gennemføre implementeringen Der skal være repræsentanter fra kommuner og hospitaler med indblik i medcom standarder og arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og itklyngeformænd/kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Revideringen vil trække på personaleressourcer i kommunerne, hospitalerne og regionsadministrationen (foregår i 2015). I forhold til implementeringen vil dette afhænge af hvordan denne planlægges. Igangsat Kommunik ation 52: Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien (børn+unge+psyk 15: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi Implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet Indsats 15 og 52 skal løftes i sammenhæng 52: Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien - herunder også børne og ungdomspsykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes. Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. 15: Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes. Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. It-udviklingsgruppen har foretaget udredning af det ambulante område og udkast til aftale vil blive forelagt DAS ved årdsskiftet 14/15. På det psykiatriske område foreligger to MedCom rapporter - en analyse og en handleplan. Faseplan på det psykiatriske område fase 1: Det er ikke muligt at lave en faseplan før der er sket national afklaring.. Faseplan på det akutte område. Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Faseplan på børneområdet Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Arbejdet i fht psykiatrien og det ambulante område er opstartet i UG-gruppe for IT og Informationsudvikling Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og itklyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Delvist Igangsat Psyk 54: Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. 36a: Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 36a, 39, 47 og 54 håndteres sammen. 36a: Der skal sikres entydige og let tilgængelige henvisningsmuligheder for Almen Praksis når man ønsker at få et barn henvist til børnepsykiatrien /ønsker vurdering af om barnet skal henvises til børnepsykiatrien. 39: Der skal ske en afklaring af, hvordan almen praksis kan henvise til børne, og ungdomspsykiatrien, særligt i tilfælde hvor der er behov for forudgående udredning/testning i PPR-regi. Afklaringen skal bl.a. forholde sig til de barrierer, der identificeres i samarbejder, herunder bl.a. reglerne i folkeskoleloven mv. 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. (psykisk sygdom) Voksenområdet: Fase 1: 1. kvartal 2015 Fase 2: 2-4. kvartaler 2015 Fase 3: Start 1. kvartal 2016 Børneområdet: Fase 1: 2. kvartal 2015 Fase 2: 3. og 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 Fase 3: start 2. kvartal Arbejdsgruppe vedr. revision af Ledelsesrep. Fra psykiatrien, og kommunerne. samarbejdsaftale på Faglig repræsentation fra kommunerne, led voksenområder. socialrådgiver fra region hovedstaden psykiatri, Arbejdsgruppe vedr. revision af en praksiskonsulent fra almen praksis, en rep. samarbejdsaftale på Fra PLO-Hovedstaden børneområder. (Kommissorier godkendt af DAS 22. aug 2014) Igangsat 39: Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. (psykisk sygdom) 54: De gældende samarbejdsaftaler på hhv voksen og børne- og ungeområdet skal revideres og opdateres. Heri indgår de koordinerende indsatsplaner, se også indsats 11. Der skal udarbejdes planer for implementering og aktiviteter i forbindelse med aftalerne samt udredes hvordan der kan arbejdes med systematisk elektronisk understøttelse.

56 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -7 af Kronisk 3.1 sygdom /DÆMP For at skabe overblik og effektiv Igangsætte et evalueringsarbejde med henblik på at kortlægge og ressourceudnyttelse vil vi sikre anbefale optimering af anvendelsen af regionale og kommunale koordinering og implementering i forhold ordninger, som følger op på en udskrivning. Implementeringer af til forløbskoordination og de regionale anbefalinger. og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt kommunale ordninger, der følger op efter udskrivning. (red. forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter) Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2., 3. og 4. kvartaler Eventuel Fase 3: Er forankret itværsektoriel Forskningsenhed (Projektleder), Styregruppe med regionale og kommunale repræsentanter, Lokale samordningsudvalg Sundhedsfaglige og administrative (både regionale og kommunale), kompetencer indenfor kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder I fase 1 og 2 er det primært personaleressourcer. Implementering af anbefalinger kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift Igangsat Kommunik ation Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren Forvaltningen af udsendelse af epikriser ligger på de enkelte hospitaler. Der vil blive arbejdet med justeringer af arbejdsgange frem til at implementeringen af Sundhedsplatformen, som vil kunne formidle nogle af arbejdsprocesserne. Forberedelser med analyser og omlægninger af arbejdsgange: 1-3 kvartal Implementering 4. kvartal Opgaven er forankret regionalt og på de enkelte hospitaler Økonomi er internt regionalt Kronisk sygdom /DÆMP Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Der skal nedsættes en implementeringsgruppe med faglige repræsentanter fra hospitalerne: RH, NOH og HEH samt CHR, CSU og kommuner, der skal arbejde med implementering af anbefalingerne. 1. Kickoff primo status primo obli 2016 aktuelt forankret i implementeringsgruppe. Afventer derudover ny gruppestruktur Rehabilitering, Sygeplejefaglig, Kompetenceudvikling, viden om forløbsprogrammer og kræftpatienter Primært personaleressourcer ved udarbejdelse af en fælles plan. Der kan være ekstra ressourcer til igangsættelse af efterfølgende implementering afventer økonominotat Igangsat Obli Kronisk sygdom /DÆMP Udvikling af implementeringsplaner vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af børn/unge og voksne er igangsat i Implementeringsplanen forventes godkendt i 2015, hvorefter implementering af planens indsatser igangsættes. Der skal udarbejdes et økonominotat, som beskriver evt. økonomiske konsekvenser af planernes indsatser Udvikling af planerne er igangsat i 2014 Planerne forventes godkendt i DAS i 2015 Implementering af planernes indsatser opstartes i obli 2016 udvikling af implementeringsplaner er forankret i arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner Igangsat Obli Forebyggel se + rehab For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Sammenhæng til indsats 72 og 73. Tidsplan afhænger af national udmelding og SST`s informationsmøder medio januar Tidligst i 2016 forventes udviklet en ny GOP obli 2016 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, skal afklares 2015 Obli

57 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -8 af Forebyggel se + rehab. For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. Metoden til udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser skal gennengås mhp på ressourceffektivitet. Undersøge om der er mulighed for frikøb. 2015: Implementere allerede igangsatte genoptræningsforløbsbeskrivelser 2016: afdække de økonomiske konsekvenser og udpege nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og implementering Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, De økonomiske konsekvenser skal i 2016 afdækkes i forbindelse med udpegning af nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse i 2017 og 2018 Delvist Igangsat Forebyggel se + rehab. Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Den ny Bekendtgørelse og vejledning opdeler i fire genoptræningsniveauer. De eksisterende snitflade-kataloger, skal på den baggrund revideres. Sammenhæng til indsats 73 og 68. FASE 1: 1. kvartal 2015 Fase 2: Tidsplan afventer national udmelding jfr. Indsats obli 2015 Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, ortopædikirurgi, neurologi ergoterapi, børneområdet primært personaleressourcer. Flyttes eksisterende snitflader kan det give anledning til behov for ressourcer Obli Forebyggel se + rehab Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade når retningslinjerne kommer. Visitationsretningslinjerne implementeres som en del af implementeringsplanen for forløbsprogrammer for henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade Udvikling af planerne er igangsat i 2014 Planerne forventes godkendt i DAS i 2015 Implementering af planernes indsatser opstartes i obli.arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbprogrammer for rehab. af børn/unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Implementering via samordningsudvalgene afventer økonominotat 2015 Obli

58 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -1 af 4 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for V IMPLAN 16 (DAS 25.sept og SKU 2. okt) Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Faseopdeling: Fase 1 er den indledende administrative fase hvor kommisorier udarbejdes ud fra en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaven og godkendes i DAS. Udpegningsprocessen gennemføres og arbejdsgruppen etableres og der indkaldes til 1. møde. Fase 2 indeholder den forberedende fase hvor arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer projektbeskrivelse/plan for opgaveløsningen som evt skal godkendes af DAS. Arbejdsgruppen løser opgaven i henhold til kommissoriet og leverer produkter til godkendelse i DAS. Der indgår eventuelt en høringsfase og/ eller en pilotafprøvning. Fase 3 indeholder forberedelse af implementering. arbejdsgruppens medlemmer skal eventuelt tilpasses af hensyn til inddragelse af de rette kompetencer. Der udarbejdes en implementeringsplan der eventuelt godkendes i DAS. Herefter kommer implementering. Økonomi: Der skelnes mellem to standardformuleringer i forhold til de overordnede økonomibetragtninger: 1) primært personaleressourcer og 2) Ekstra ressourcer til igangsættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering Indsa ts nr. afsnit i SA3 Emne Indsatsbeskrivelse Opgaven Tidsplan eventuelt opdelt i faser Start Nye sam Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren Opgaven er afhængig af, at der er aftalt principper jfr indsats 5. Derefter skal der udarbejdes et samlet oplæg til proces og indhold: a. Kriterier for udvælgelse aftales (skal der aftales en 'ansøgningsprocedure', hvilke kriterier skal modelprojektet opfylde, hvilke øvrige hensyn skal være en betingelse for udvælgelse) b. Betingelser for modelprojektets afprøvning aftales (skal der eksempelvis afsættes en central pulje til at understøtte projektets afprøvning, skal der nedsættes et centralt projektsekretariat der kan være behjælpelig med opstart, implementering og drift) c. Krav til dokumentation og evaluering aftales (for at sikre sammenlignelighed på tværs af projekter og dokumentation der kan bruges, hvis et modelprojekt ønskes udbredt af andre aktører eller i andre områder) Udvælgelse af modelprojekter a. Udvælgelse b. For hvert projekt aftales en konkret udmøntningsplan (opstart, reference til evt. projektsekretariat, datoer for statusmøder, dokumentation og afslutning) Fase 1: 1. kvartal Fase 2: kvartaler 2016 herunder løbende evaluering efter de aftalte kriterier for dokumentationen. Fase 3: 2017 Slutdat o Organisatorisk forankring og ansvar for igangsættelse og gennemførelse af tidsplan Prioritering Arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer 2016 Løbende evaluering og afsluttende opsamling/rapport efter en afprøvningsperiode på 1-2 år afhængig af projektets omfang. Evt. afholdelse af en samlet konference/temadag, hvor resultater og erfaringer udbredes til en bred interessentgruppe Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (2015) Denne opgave skal ses i sammenhæng med udvikling og afprøvning af differentierede indsatser. Metoderne skal bruges til at identificere sårbare borgere med henblik på, at de skal tilbydes en indsats mere målrettet deres behov. Der er følgende trin i arbejdet med udvikling af metoder: 1) Hvilke kriterier er der for sårbarhed og derved hvilke målgrupper (fx etniske, multisyge etc.) 2) Afgrænsning af problemstillingen, herunder hvilke udfordringer er der knyttet til de forskellige målgrupper. 3) Hvad ved vi om, hvilke metoder der kan bruges til de afgrænsede målgrupper og 4) udvikle eller udvælge metoder Fase 1: 3+4. kvartal Fase 2: Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Børn For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-er med syge børn. Der skal udvikles en model for samarbejdet, som sikre bedre hjælp til socialt sårbare familier. Der skal ske en afdækning af målgrupper, dvs. hvor behovet er størst, fx sårbare familier med børn med psykiatriske diagnoser eller familier med børn med specifikke somatiske kroniske sygdomme. Der skal beskrives hvilken type tværsektoriel indsats, som vil hjælpe disse familier. Indsatsen afventer erfaringer fra igangværende initiativer på området [360 grader- projekt for sårbare familier, resultater fra Børnedatabasen Børns Sundhed, herunder analyser fra SIF vedr. kobling med socioøkonomi og LPR]. Afprøvning af model, evaluering og overvejelser omkring evt. udbredelse. Afventer resultater fra Uafklaret - Børn? 2016 igangværende arbejde. Fase 1 og 2: 3-4. kvartal 2016.

59 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -2 af Svangre For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. Det er/har været mange lokale tværsektorielle projekter om sårbare gravide. Der er således en vis "projektræthed" på området samtidig med, at der ikke er et samlet overblik over projekterne. Der er således behov for en samlet evaluering af tidligere/igangværende tværsektorielle projekter. Evaluering bør have fokus på, hvilke anbefalinger der vil kunne udbredes bredt for at sikre en bedre indsats over for sårbare gravide. Fase I: 2 kvartaler i 2016 Fase 2: Forberedelse og analyse, 3-4 kvartaler i 2016/17 Fase 3: implementering af anbefalinger 2016 Fødeplanudvalg Kronisk sygdom /DÆMP Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst Patientsikkerhed Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem rele-vante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. Afventer national juridisk afklaring og beslutning om databasen. Grundlaget for datafangst er beskrevet i overenskomsten og Sundhedsloven. Indsatsen forventes indarbejdet i praksisplanen. Opgaven: Informations og læringsspredning. Afventer praksisplan Opstart medio Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan obli/ 2016 Administrativt oplæg DAS sekretariatet - Forankret i DAS 2016 Tidsafgrænset arbejdsgruppe vedr. patientsikkerhed 2016 Obli Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. Der pågår allerede rådgivning af kommunerne med udgangspunkt i sundhedsprofilarbejdet herunder strategier for forebyggelse ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS). Denne rådgivning skal udvikles med henblik på anvendelse af data og prioritering af indsatser, herunder skal der foregå en afgrænsning i forhold til specifikke evalueringsprojekter. Desuden skal der være fokus på snitflader til rådgivning i andet regi, eksempelvis fra nationalt niveau. Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering. 1. fase: 1. kvartal fase: kvartal styregruppe for sundhedsprofilarbejdet - FCFS Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. A) Vedr. datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og multisygdom, se under pkt. 23. B) Rådgivning vedr. differentierede indsatser udfoldes i takt med, ar der høstes erfaringer fra andre indsatser i sundhedsaftalen. vedr. A) Fase 1: 1. kvartal Fase 2: kvartal Vedr. B) Faseplan er afhængig af øvrige indsatser i sundhedsaftalen og må derfor afklares senere Vedr. A) se under pkt. 23. Vedr B) Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Rådgivning Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. Kommunernes behov for let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete forløb for borgere med Fase 1: kvartal komplekse behov beskrives, herunder behov for systematisering af adgangen. Efterfølgende udarbejdes en Fase 2: 2017 aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering Hospitalsdirektionerne Forskning For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. Forud for igangsættelsen af forskningsprojekterne skal der identificeres områder hvor der er særligt stort behov for at gennemfører tværsektorielt forankrede forskningsprojekter. Herudover skal der identificeres kommuner med interesse og mulighed for at indgå i forskningsprojekter. Processen skal udarbejdes under hensyn til budgetprocessen i de deltagende kommuner. Der skal udarbejdelse konkrete oplæg til "forskningsprojekter" og indhentes tilsagn fra involverede kommuner, godkendelse i SKU. Fase 1: 1. kvartal 2016: Fase 2: 2-3 kvartal 2016: Fase 3: fra 4. kvartal Styregruppen for tværsektorielt forskningssamarbejde Forebyggelse + rehab Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 1) Definere hvilke borger-patientgrupper der er tale om. 2) Indgå lokale aftaler om henvisning til kommunale tilbud forud for operation - denne del af indsatsen skubbes til 2017 Fase 1: 1. kvartal Fase 2 og 3: resten af Samordningsudvalgene 2016

60 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -3 af Børn Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. Det skal være nemt at få overblik over, hvilke tilbud der findes til børn i familier med misbrugsproblemer. Der skal træffes beslutning om, om det fx også er SOFT-portalen, der er mest hensigtsmæssig hertil. Fase I: De nuværende tilbud (primært kommunale) afdækkes og det afklares, hvem der typisk henviser hertil og om der er andre faggrupper, som evt. ikke henviser pga. manglende kendskab. Dvs. målgruppen for formidlingen af tilbuddene skal indkredses. Fase III: Det besluttes, hvad der er mest hensigtsmæssigt mht. synliggørelse. Fase 3: Implementering Uafklaret - Børn? Psyk Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. Afventer generisk model for forløbsprogram fra Sundhedsstyrelsen Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Psyk Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Der skal sikres synlighed omkring eksisterende forebyggelsestilbud (sammenhæng til indsats 32) - herefter skal principper aftales. Den konkrete implementering aftales i Samordningsudvalgene. Fase 1: 1. kvartal 2016 Fase 2: 2. og 3. kvartal 2016 Fase 3: aftales i Samordningsudvalgene 2016 Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Kommunikation Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. Udarbejdes aftale for området med udgangspunkt i lokale erfaringer. Der udarbejdes et administrativt udkast til aftale på baggrund af erfaringer i Midt og Bornholm Administrativt oplæg DAS sekretariatet - Forankret i DAS Kronisk sygdom /DÆMP Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. Følge op på implementering af redskaber til tidlig opsporing, herunder afklaring af, hvorvidt der er behov for understøttende aktiviteter i kommunerne og almen praksis opstart 2016 med foranalyser 2016 Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Kronisk sygdom /DÆMP Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse og oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik. (sammnenhæng til indsats 29) Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 29) med henblik på at udarbejde aftaler for det tværsektorielle samarbejde omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Fase 1: 1. kvartal 2016 Fase 2: 2. og 3. og 4. kvartaler Fase 3: 2017 og Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Svangre Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af behovet for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. Nyfødte udskrives i dag meget tidligt efter fødslen, hvilket medfører en del genindlæggelser, typisk som følge af manglende etablering af velfungerende amning. Der er tal, som tyder på en markant stigning, men også metodemæssig tvivl om, hvordan dette opgøres. Der er derfor behov for en analyse på området, som er grundig mht. hvilke diagnoser osv. der medtages. Der er en ny vejledning til dataopgørelse fra SST/SSI, som skal inddrages. Fase I: Beskrivelse af analyseopgaven. Fase II: Analyse. Fase III: Konklusioner/anbefalinger Fødeplanudvalg Medicin Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Der skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Afventer resultatet af FMK tværsektoriel arbejdsgruppen se punkt 17 Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser 2016

61 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -4 af Medicin Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Med udgangspunkt i notat fra marts 2014 om tværsektorielle anbefalinger for medicingennemgang/ajourføring i Region Hovedstaden udarbejdes forslag om en model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Når modellen er godkendt udarbejdes en implementeringsplan. Dernæst er opgaven at få modellen implementeret og efterfølgende evalueret. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2., 3. og 4. kvartaler i Fase 3 : Fase 4: evaluering 1. kvartal Medicinfunktionen på Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler Kronisk sygdom /DÆMP Etablere indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. Indhold i og organisering af indsatserne beskrives i implementeringsplanerne vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af erhvervet hjerneskade for hhv. børn/unge og voksne (jf. indsats 63). Der foretages en prioritering ift. opstart af de enkelte indsatser i hhv og 2017 på baggrund af økonominotat og implementeringsplaner Arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner Kronisk sygdom /DÆMP Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen (demens) opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. Skal håndteres i forbindelse med revision af programmet - se indsats 66 Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i 2016 Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Kronisk sygdom /DÆMP Forløbsprogrammet for demens - Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. At revidere forløbsprogrammet i løbet af 2015 med endelig godkendelse i DAS primo Se indsats 65. Fortsat implementering af det nuværende program med særligt fokus på almen praksis. - obs til praksisplanen Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Forebyggelse + rehab For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. Sikre videndeling og best pracise på området. Sag til SFR ortopædkirurgi? 2016 Hospitalsdirektionerne 2016

62 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -1 af 42 FÆLLES PSYKIATRIHUS Visionskatalog

63 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -2 af 42 Forfattere Innovationshuset - Københavns Kommune Socialforvaltningen - Københavns Kommune Region Hovedstadens Psykiatri Grafisk opsætning Innovationshuset - Københavns Kommune Grafisk designer Esben Neergaard Andersen Kontaktpersoner Socialforvaltningen Louise Avnstrøm, fuldmægtig Region Hovedstadens Psykiatri Lotte Pihl Paulsen, specialkonsulent Innovationshuset Nikolaj Bebe, specialkonsulent SIDE 2

64 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -3 af 42 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRO 4 -Intro 5 PROCES 6 - Proces 7 VIDEN 8 - Sådan er viden fremkommet og anvendt 9 VISION 10 - Visionskriterier 11 - Visionens kernefortælling 12 PRINCIP 14 - Visionens tre principper 15 - Positiv og understøttende tilgang 16 - Motiverende og aktiv deltagelse 16 - Sammenhængende forløb med borgeren i centrum 17 SCENARIE 18 - Scenarie 1: Den gode modtagelse 19 - Scenarie 2: En tydelig, men fleksibel ramme 23 - Scenarie 3: Fleksible sansestimuli 27 - Scenarie 4: Aktivitet og netværk 31 - Scenarie 5: Den gode arbejdsplads 35 GRIFFELDSGADE På kort sigt 39 - Fase 1 - Realisering på kort sigt 40 - Mulighedsrum 41 SIDE 3

65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -4 af 42 INTRO

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -5 af 42 INTRO Dette visionskatalog giver et bud på den overordnede vision og eksemplificerer, hvad og hvordan fremtidens fælles psykiatrihus kan designes i forhold til organisation og arkitektur, der også tager højde for borgernes ønsker og behov. Baggrunden er, at der over de senere år har der været stigende fokus på at arbejde med samlokalisering mellem psykiatri og kommune. Internationale erfaringer har vist gode resultater og der er også gode erfaringer med at arbejde med samlokalisering i en dansk kontekst. Sundhedsaftalen for stiller ligeledes krav om, at der skal udvikles nye samarbejdsformer med fokus på samlokalisering og fælles drift mellem kommuner og hospitaler. Et tiltag, som både Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri gerne vil arbejde med, da det både vil styrke det tværsektorielle samarbejde og i højere grad tage udgangspunkt i borgernes behov og oplevelse af sammenhæng. KK FUNKTIONER Bostøtte Fremskudt sagsbehandling Aktivitets- og samværstilbud FÆLLES FUNKTIONER Ledelse Akutfunktioner Peer-to-peer uddannelse Cafe CIVIL SAMFUND RHP FUNKTIONER Frivillige foreninger f.eks. patient- og pårørende uddannelse Ambulant psykiatri Denne udvikling vil få stor betydning for både borgere med psykiske lidelser og de professionelle, der arbejder med målgruppen. Det påvirker arbejdsgange og stiller krav til den organisationskultur, der skal understøtte arbejdet såvel som til arkitektur og indretning. SIDE 5

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -6 af 42 PROCES

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -7 af 42 PROCES Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri foreslår, at der over de næste år etableres 3-4 bydelsdækkende fælles psykiatrihuse, hvor kommunale støtte tilbud og psykiatriske behandlingstilbud placeres under samme tag, således at borgere med psykiske lidelser får let adgang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud. Samtidig skal psykiatrihusene danne en bredere ramme, hvor fx bruger- og pårørendeforeninger og andre sundhedsfremmende tilbud - og evt. civilsamfundet, kan udvikle og afholde aktiviteter. Målsætningen er at skabe de bedste rammer for borgerens recovery gennem en sammenhængende fælles indsats. Derfor ønsker Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune at skabe moderne psykiatrihuse, der rummer både kommunale og regionale funktioner, hvor borgere med psykiske lidelser kan få rådgivning, støtte og behandling under samme tag i en samlet fællesindsats. Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at samarbejde om at etablere Psykiatriens Hus(e) i København efter den model, der ses til højre på denne side. Dette visionskatalog tager udgangspunkt i den model, der er skitseret i fase 2, der rummer et større Psykiatriens Hus på Nørrebro/Nordvest. I forhold til det ønskede pilotprojekt i Griffenfeldsgade, der er skitseret i fase 1, er mulighederne beskrevet sidst i visionskataloget. Nærværende visionskatalog skal læses sammen med det fælles budgetnotat, der fremlægges politisk i både Københavns Kommune og i Region Hovedstaden. FASE 1 Et mindre Psykiatriens Hus som pilotprojekt i Griffenfeldsgade 44. FASE 2 Et større Psykiatriens Hus på Nørrebro/Nordvest. FASE Psykiatriens Huse i København, som dækker hele kommunen og de psykiatriske centre, der behandler borgere i Københavns Kommune. SIDE 7

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -8 af 42 VIDEN

70 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -9 af 42 SÅDAN ER VIDEN FREMKOMMET OG ANVENDT INTER- OG NATIONALE ERFARINGER BUDGET- NOTAT PRINCIP 1 BESØG I PSYKIATRIENS HUS I SILKEBORG VISIONS IDE PRINCIP 2 6 SCENARIER PSYKIATRIENS HUS WORKSHOP PRINCIP 3 SUNDHEDS- AFTALE SIDE 9

71 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -10 af 42 VISION

72 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -11 af 42 VISIONSKRITERIER På baggrund af et større forarbejde udført af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri samt workshop afholdt den 2. juni 2015 med medarbejdere fra Københavns Kommune, Region Hovedstadens Psykiatri og en række brugere og pårørende repræsentanter, kan der peges på følgende kriterier for visionen for det fælles psykiatrihus. Følgende kriterier peges på som vigtige: Det er et hus, der designet til at sætte borgeren i centrum og yde den bedste ramme for at den enkelte borger oplever sammenhæng og helhed i de indsatser, der er behov for både fra kommunal og regional side Det er et hus, der i sin organisation og fysiske udformning nedbryder mentale og fysiske skel mellem personalet, personalet og brugere samt mellem borgere og borgere med psykiske lidelser Det er et hus, hvor fagligheden er i fokus og som er med til at udvikle indsatserne og stiller sig til rådighed for forskning i ny psykiatrisk behandling Det er et hus, hvor både medarbejdere og borgere føler sig trygge Det er et hus med en indbydende atmosfære og tydelig indretning Det er et hus, hvor menneskene heri så vidt muligt tilpasser den fysiske ramme til deres behov og ikke omvendt SIDE 11

73 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -12 af 42 VISIONENS KERNEFORTÆLLING Det fælles psykiatrihus er designet til at rumme borgere med psykiske lidelser samt danne ramme for samlokalisering af både kommunale og regionale funktioner. Huset skal være indrettet, så man hurtigt føler sig velkommen. Det skal være nemt kan finde rundt og lige så nemt at forstå den proces, som man bliver mødt af, når man kommer i huset. I det fælles psykiatrihus vil mange relevante funktioner og tilbud være samlet i en og samme bygning. Og oplevelsen af sammenhæng vil blive muliggjort af en fleksibel ledelse og arbejdsgange samt tværfagligt samarbejde mellem regionen og kommunens forskellige forvaltninger, der er fysisk tilstede i huset. behandling i snæver forstand. Huset skal også arbejde forebyggende og understøtte, at borgere med psykisk lidelse så vidt muligt kan opretholde et liv i egen bolig og forebygge indlæggelser, der kan håndteres ved tidlig indsats. Arkitektur og indretning er behagelig og designet til at imødekomme forskellige behov, skabe retning og fremme recovery. Her er både medarbejdere og peers centrale aktører, der i tæt samarbejde med borgeren samarbejder omkring at skabe et sammenhængende og meningsfuldt forløb. Det optimale psykiatrihus er således både muliggjort igennem det fysiske design og i lige så høj grad af det mentale design i form af ledelse, organisation og arbejdsgange. Arbejdsgange, der tilgodeser, at en borger med psykiske lidelser ikke skelner mellem de forskellige forvaltninger og regionens tilbud. Det betyder, at man som borger i højere grad vil opleve sammenhæng og helhed i indsatsen Men det fælles psykiatrihus er ikke kun designet til SIDE 12

74 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -13 af 42

75 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -14 af 42 PRINCIP

76 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -15 af 42 VISIONENS TRE PRINCIPPER Udledt af visionskriterierne og kernefortællingen er fremkommet tre principper, som anvendes til at udfolde og eksemplificere visionen. Rammen for udfoldelsen af principperne er arkitekturen, som medvirker til at sikre, at bygningen forbliver fysisk og organisatorisk fleksibel og dermed fremtidssikret. På de følgende sider udfoldes principperne, hvorefter de danner baggrund for de efterfølgende scenarier. Visionens tre principper: Positiv og understøttende tilgang Motiverende og aktiv deltagelse Sammenhængende forløb med borgeren i centrum SIDE 15

77 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -16 af 42 Princip 1 POSITIV OG UNDERSTØTTENDE TILGANG Princip 2 MOTIVERENDE OG AKTIV DELTAGELSE Fremtidens behandling og støtte til psykisk syge har langt større fokus på borgernes recoveryproces. Mennesker har trods psykiske lidelser et ønske om at leve et liv så tæt på det normale som muligt. Et liv hvor man evner at tage hånd om sig selv, har familie og får en uddannelse og et arbejde. Et ønske, som den recovery-orienterede tilgang er med til at understøtte. Fokus på det der virker, og de gode patientforløb med borgeren i centrum, herunder ønsket om at sikre en større grad af sammenhæng i borgerens oplevelse, vil muliggøre og nødvendiggøre ændrede arbejdsgange og organisation. Imens den positive og understøttende tilgang danner et organisatorisk fundament, kommer den også til udtryk i det små via kendetegn, såsom oplevelsen af, at der er gjort noget for én ved at man kan placere sig rare steder. Oplevelsen af kvalitet og nydelse kan være det lille, men sikre skridt i en helbredelsesproces. I fremtiden bliver arbejdsstyrken mindre og velfærdsstaten kommer under pres både inde- og udefra. Det er derfor nødvendigt at tænke udnyttelse og frigørelse af ressourcerne på helt nye måder. Et af de vigtige elementer i dette er arbejdet med recovery-tilgangen, der i højere grad inddrager borgerne og fokuserer på deres mål og ønsker for et liv med psykisk sygdom, så de får en aktiv rolle i deres forløb. En anden dimension i forhold til at udnytte ressourcerne mest hensigtsmæssigt er at fokusere på nye kollegiale samarbejdsformer og organisationsformer, herunder samskabelse og samlokalisering og evt. inddragelse af frivillige, pårørende, patientorganisationer og evt. andre sundhedsfremmende tilbud i lokalmiljøet. Man kan med fordel overveje at etablere et cafétilbud, hvor borgere, der er - eller har været - i kontakt med psykiatriens hus er med til at drive tilbuddet som en socialøkonomisk virksomhed. SIDE 16

78 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -17 af 42 Princip 3 SAMMENHÆNGENDE FORLØB MED BORGEREN I CENTRUM Med etableringen af et fælles psykiatriens hus ønsker Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri at skabe et tilbud for borgere med psykiske lidelser der både rummer kommunale funktioner og psykiatrisk behandlingstilbud under samme tag. Det vil medvirke til, at den enkelte borger i langt højere grad oplever sammenhæng og helhed i disse tilbud og at det kun er nødvendigt at henvende sig ét sted. Hermed sikres, at borgerne i højere grad kan fokusere deres energi på at få det bedre. En tydelig ramme i form af en understøttende arkitektur og indretning, kan hjælpe medarbejderne og borgerne godt på vej. Ved at fokusere på enkelhed, den enkelte borger og medarbejderne i psykiatriens hus, kan man lykkes med at designe et hus, der kan understøtte borgernes oplevelse af sammenhæng fra start til slut. Det vil også kunne understøtte, at pårørende kan spille en mere fremtrædende rolle. Endelig vil anvendelsen af peer-to-peer-tilgangen være medvirkende til borgerens oplevelse af kontinuitet og sammenhæng i forløbet. Design af alt fra indgangspartier, forhal og modtageområde vil hjælpe borgerne til at kunne fokusere på det, de skal. Lys, farver, altid opdateret skiltning og wayfinding vil hjælpe borgeren godt på vej og kan muliggøres igennem simple og billige lavteknologiske løsninger. SIDE 17

79 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -18 af 42 SCENARIE

80 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -19 af 42 SCENARIE 1 / DEN GODE MODTAGELSE

81 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -20 af 42 Scenarie 1 DEN GODE MODTAGELSE Modtagelsen af borgere med sindslidelser har stor betydning for det efterfølgende forløb. Værtskab er en ny tilgang, hvor der er fokus på glæden ved at få mennesker til at føle sig velkomne. Arkitektur og indretning understøtter dette. De fysiske omgivelser er imødekomne og respektfuldt designet til at fremkalde en følelse af tryghed og ro omkring modtagelsen. Der er plads til at have pårørende med, men også rum til, at man kan tale privat og uforstyrret uden at føle sig lukket inde. Et differentieret modtagelsesmiljø, hvor man kan tale med medarbejderne eller peers om behov er det første borgerne møder. Her får de deres første indtryk af huset, imens de senere hen kan placere sig i modtagelsesområdet som de vil og vente på deres behandler. De fysiske omgivelser opleves som professionelle, men ikke klinisk eller institutionelt. Der er hyggeligt, men ikke hjemligt. Dedikeret velkomstpersonale er synligt og tilstede ved modtagelsen Modtagelsesstedet er klart markeret i rummet, men foregår uden skranke Trygge og differentierede venteområder, der er klart defineret Samtaler kan både foregå i private og halvprivate zoner Ønsket adfærd og krav til borgerne ved modtagelse er visualiseret Peer to peer-arbejdet er en integreret del af modtagelsen Hjemlig, men professionel indretning SIDE 20

82 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -21 af 42 SIDE 21

83 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -22 af 42

84 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -23 af 42 SCENARIE 2 / EN TYDELIG, MEN FLEKSIBEL RAMME

85 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -24 af 42 Scenarie 2 EN TYDELIG, MEN FLEKSIBEL RAMME Som borger i psykiatrihuset er man ikke i tvivl om, hvordan rummene skal anvendes. Arkitekturen og indretningen hjælper én på vej og indeholder de nødvendige fingerpeg. De fysiske omgivelser er fleksible, men alligevel rolige. Modtagelsesmiljøet er det samme, men indretningen er fleksibel og vil kunne tilpasses ved behov Behandlingsrum er neutrale, men kan tilpasses ved hjælp af lysteknologiske løsninger og skærmteknologi. Der kan arbejdes med en række genstande, fx planter, som hurtigt kan skabe et hyggeligt miljø. Da psykiatrihuset anvendes til mange forskellige aktiviteter, vil det være kendetegnet ved åbenhed og transparens, der tilpasses den enkelte situation og behov. Arkitektur og indretning inviterer til anvendelse til forskellige aktiviteter Behandlingsrum og samtalerum er æstetiske neutrale rum, som medarbejder og borger indretter fra gang til gang med hjælp fra forskellige genstande Tydelige rum, hvor borgere og medarbejdere kan arbejde sammen om aktuelle behov Arealer med plads til forandring ved forskellige arrangementer Integration af lavteknologiske løsninger, der hjælper til at skabe fleksible rum og informerer om ønsket adfærd og handlen Brug af inventar, dekoration, farver, materialer og lys, der er fleksibel og inviterer til medskabelse af rum SIDE 24

86 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -25 af 42 SIDE 25

87 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -26 af 42

88 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -27 af 42 SCENARIE 3 / FLEKSIBLE SANSESTIMULI

89 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -28 af 42 Scenarie 3 FLEKSIBLE SANSESTIMULI Borgerne har varierede behov for stimulering af sanser. Nogle har behov for meget stimuli, imens andre har brug for langt mindre. Der er indrettet med både højteknologisk styring af lys og lyd, hvilket giver mulighed for at variere oplevelsen af rummene. Det naturlige dagslys er trukket så langt ind i rummene som muligt ved hjælp af store vinduespartier, transparente skillevægge og intelligent placering af vinduer. Der er fokus på overflader, farver, dekoration og materialer, der stimulerer sanserne og skaber gode oplevelse. Brugen af lys, lyd, duft, farver og materialer indgår som en grundæggende del af huset og er fuldt integreret i indretning og arkitektur. Personalet kan let og enkelt styre og variere lys og lyd og dermed oplevelse af rummene, så det tilpasses og justeres til den enkelte situation. Sammentænkning af materialer, der skaber en højæstetisk oplevelse med fokus på detaljen Sanselige materialer og overflader skaber oplevelse i og af rummet Oplevelsen af kontakten og overgangen mellem indenfor og udenfor er gennemgående Naturlige elementer og materialer er integreret i designet og kan anvendes terapeutisk og strategisk Elektronisk lys, lyd samt duft anvendes til at skabe forskellige oplevelser Bevidst brug af dagslys og vinduespartier skaber et lyst, overskueligt og imødekommende miljø Uderum inddrages så vidt muligt som en del af det samlede hus SIDE 28

90 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -29 af 42 SIDE 29

91 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -30 af 42

92 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -31 af 42 SCENARIE 4 / AKTIVITET OG NETVÆRK

93 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -32 af 42 Scenarie 4 AKTIVITET OG NETVÆRK Aktiviteter opleves som meningsfulde og relevante for den enkelte borger og integreres som en fleksibel og supplerende del af husets samlede tilbud. Eksempelvis sundhedsfremmende aktiviteter som rygestopkurser og andre aktiviteter med fokus på KRAM-faktorer - og fremme af kompetencer, der understøtter, at borgere kan leve et så selvstændigt liv som muligt. Integrerede opholdszoner med varieret grad af privathed Dedikerede rum til samtale/behandling Plads til aktiviteter som samtale, foredrag, gruppeforløb, netværksskabelse mv. Mulighed for møder/aktiviteter mellem borgere, medarbejdere, peers, pårørende og frivillige SIDE 32

94 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -33 af 42 SIDE 33

95 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -34 af 42

96 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -35 af 42 SCENARIE 5 / DEN GODE ARBEJDSPLADS

97 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -36 af 42 Scenarie 6 DEN GODE ARBEJDSPLADS I fremtidens arbejde er man ikke afhængig af og bundet til et kontor med stationære pc er, men klarer løbende dokumentationsopgaverne mv. i samspil med borgerne. Skrivebord og PC-skærme som fysisk barrierer mellem medarbejder og borger er fjernet til fordel for både mental og fysisk nærvær. Skrivebehov klares via tablet og med hjælp fra apps og hjælpes på vej fx af ikoner og prædefineret tekst. Der er optimale rammer for faglig sparring, da relevante medarbejdere sidder i tæt fysisk nærhed. Imens er der hurtigt adgang til kollegaer uden for matriklen via videokonference og professionelle sociale apps. Sikkerhed for personalet er essentielt, men er diskret placeret. Integrationen af sikkerhedsforanstaltninger i det overordnede design gør, at medarbejderne kan finde ro og tryghed i deres arbejde. Høj transparens i bygningen sikrer, at der ikke opstår blinde vinkler og farlige zoner. It og teknologiske løsninger er integreret i arbejdsgange, der fremmer nærværende dialog med borgerne Indretning understøtter fleksible arbejdsgange, der kan forandres efter opgave og over tid Høj visuel kontant, men lavt lydniveau Rum skifter størrelse og indhold efter behov Højt sikkerhedsniveau, der opleves diskret og brugervenligt Central placering og let adgang til relevante kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere Arkitektur og indretning understøtter teambaseret samarbejdsformer, hvor hierarkier og skel mellem region og kommune er nedbrudt SIDE 36

98 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -37 af 42 SIDE 37

99 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -38 af 42 GFG44

100 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -39 af 42 PÅ KORT SIGT / GRIFFENFELDSGADE 44

101 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -40 af 42 FASE 1 - REALISERING PÅ KORT SIGT PSYKIATRIHUS I GRIFFENFELDSGADE 44 PÅ NØRREBRO På kort sigt afsættes midler til et pilotprojekt for et fælles psykiatrihus placeret på matriklen i Griffenfeldsgade 44, som pt. rummer en række kommunale funktioner og distriktspsykiatrien på Nørrebro, dækkende ca m2. Det foreslås, at der afsættes midler til en projektorganisation, der skal udvikle tilbuddet mv. samt til opgradering af de fysiske rammer, så de understøtter integration af regionens og socialforvaltningens tilbud fx til etablering af fælles ledelse og fælles akuttilbud, samt en åben og fælles indgang for borgeren. Både kommune og regioner søger om midler til det fælles projekt. Samtidig med projektudviklingen og afprøvningen i fase 1, skal der arbejdes på at finde egnede lokaler, der på sigt kan rumme et større psykiatrihus som beskrevet i fase 2. I disse lokaler kan modellen udfoldes og videreudvikles på baggrund af de erfaringer, der er indkommet i arbejdet i fase 1. På baggrund af de erfaringer, der indkommer i fase 2 kan modellen på længere sigt udbredes til 3-4 psykiatriens huse, der dækker hele København fase 3. For yderligere information henvises til budgetnotat vedrørende etablering af fælles psykiatrihus. SIDE 40

102 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -41 af 42 Scenarie for Griffenfeldsgade 44 MULIGHEDSRUM Inde- og udearealerne har en række fysiske egenskaber, der kan muliggøre at dele af visionen kan realiseres på kort sigt. Under hensyntagen til, at Griffenfeldsgade 44 er del af en ældre fredet bygning, vil nogle af nedenstående muligheder kunne realiseres. Skiltning og wayfinding kan med fordel medtænkes i redesign af fortovsarealer, på mur og indgangspartier. Her kan fx tænkes store skilte udformet som mennesker suppleret med lysdesign og kort præcis hverdagsskrift. Den gode modtagelse i form af tydeligt indgangsparti og åben modtagelsesområde Udskiftning af trædøre til sikrede glasdøre I centrale områder udskiftes dele af vægpartier med gips til store glaspartier Modtageområde i stueetage er placeret som det første man møder Skel mellem inde og ude minimeres Allerede eksisterende gårdhave anvendes Kontorfællesskaber oprettes mellem Københavns Kommune og Regions Hovedstadens Psykiatri som et living lab. Forskellige samarbejdsformer og teamstruktur afprøves som prototyper. Det undersøges, hvilken arkitektur og indretning, der fremmer nye arbejdsgange og terapi SIDE 41

103 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 1 - Side -42 af 42

104 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Etablering af psykiatrihuse Bilag 2 - Side -1 af 9 Socialforvaltningen Fælles Psykiatrihus mellem Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Budgettema: Forebyggende og sammenhængende sundhed Budgetnotatet er et fællesnotat med Region Hovedstadens Psykiatri Baggrund Med udgangspunkt i visionen i Sundhedsaftalen for om at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer, herunder: At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor med borgeren i centrum At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen ønsker Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri at samarbejde om at etablere Psykiatriens Hus(e) i København efter følgende model: Model: Fase 1: Et mindre psykiatriens Hus som pilotprojekt i Griffenfeldsgade 44. Fase 2: Et større Psykiatriens Hus på Nørrebro/Nordvest med bl.a. akuttelefon og akutpladser, aktivitets- og samværstilbud og inddragelse af civilsamfundet. Fase 3: 3-4 Psykiatriens Huse i København, som dækker hele kommunen og de psykiatriske centre, der behandler borgere i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri foreslår, at der over de næste år etableres 3-4 bydelsdækkende fælles psykiatrihuse, hvor borgere med psykiske lidelser får let adgang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud. Samtidig skal psykiatrihusene være en ramme for deltagelse i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Formålet med etablering af psykiatrihusene er, at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, skabe bedre rammer for borgerens recovery, lette adgangen til hjælp samt sikre en god koordinering af de kommunale og regionale indsatser, så borgeren ikke oplever den bagvedliggende organisatoriske arbejdsdeling. Side 1 af 9