C20 Regnskabsprisen maj 2014

Transkript

1 27. Revision. Skat. Rådgivning.

2 En kompetent og uafhængig dommerkomite Frederik Lotz Group CFO, Arla Foods amba Claus Berner Møller Porteføljeforvalter, ATP Bjørn Sibbern Adm. direktør, NASDAQ OMX Niels Leth Aktieanalytiker, Finansanalytikerforeningen Kristian Wærness Formand for Rederiforeningens arbejdsgruppe for regnskab og revision & Senior Vice President i Dampskibsselskabet NORDEN A/S Ole Steen Andersen Professionelt bestyrelsesmedlem 2

3 Formålet med C20 Regnskabsprisen At fremme en bedre regnskabsaflæggelse i Danmark En årlig prisuddeling med fokus på, at årsrapporterne for danske C20-virksomheder henover tid bliver endnu bedre. Der fokuseres på: Årsrapporten som en central del af virksomhedens kommunikation om økonomi og finansielle forhold Overskuelig og let forståelig kommunikation af budskaberne i årsrapporten. Dette er helt afgørende i disse år, hvor såvel regnskabsregulering som indholdet i årsrapporterne er blevet meget mere kompleks end tidligere Hvad de største danske børsnoterede virksomheder gør godt, og hvad der kan tjene som rollemodel for andre. 3

4 Dommerkomiteens generelle observationer (1 af 2) Årsrapporterne i C20-gruppen er generelt af meget høj kvalitet der gøres meget hos en del af selskaberne for løbende at videreudvikle rapporteringen. Ingen selskaber kan vinde C20 Regnskabsprisen alene på regnskabsdelen det er beretningen, som generelt har størst vægt. Udviklingen her er bl.a.: Tema 1 Virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger. Tema 2 Cutting clutter en stringent struktureret årsrapport uden unødvendigt fyld med fokus på noterne. Tema 3 Virksomhedens strategiske målsætninger samt risici (drift og finansiel) Der arbejdes godt med performance measurement (også grafisk), segmentopdelte beretninger og god struktur. Stort fokus på oprydning i regnskabsdelen, hvor noter er blevet omstruktureret, så de også indeholder praksis, skøn og vurderinger. Strategi/forward looking er knapt så højt prioriteret. Nogle enkelte er rigtig gode men ellers nok tilbageholdende pga. konkurrencemæssige hensyn. Risikoafsnittene er meget teksttunge. Dog er der fortsat udviklingsmuligheder i regnskabsdelen se senere 4

5 Dommerkomiteens generelle observationer (2 af 2) 8 nye positive trends Dommerkomiteen har noteret sig en række nye positive trends i regnskabsaflæggelsen for 2013, som de vurderer inspirerer til fremtidens regnskabsaflæggelse. Dommerkomiteen fremhæver følgende trends med en række gode eksempler: Et bedre noteapparat Grafiske oplysninger i ledelsesberetningen om året der gik Oplysninger i ledelsesberetningen om målsætninger/guidance Oplysninger i ledelsesberetningen om risikoeksponering Oplysninger i ledelsesberetningen om hovedaktiviteternes strategi og performance Informative indholdsfortegnelser Engelsk som sprog vinder frem i årsrapporterne Årsrapporterne bliver ikke længere 5

6 1. Et bedre noteapparat Klar tendens i rapporteringen Noteapparatet er blevet udviklet, så noterne indeholder regnskabspraksis og ledelsens skøn/vurderinger. En stor forbedring af årsrapporterne Regnskabspraksis fordelt i noterne Noterne opdelt i logiske afsnit Skøn og vurderinger fordelt i noterne 6

7 1. Et bedre noteapparat Illustrativt eksempel (Genmab) God indledende beskrivelse af anvendt regnskabspraksis God oversigt over poster, der er påvirket af ledelsens skøn og vurderinger. 7

8 1. Et bedre noteapparat Illustrativt eksempel (Genmab) God informativ beskrivelse af ledelsens vurderinger og skøn forbundet med overvejelserne omkring aktivering af internt oparbejdede immaterielle aktiver. 8

9 1. Et bedre noteapparat Illustrativt eksempel (Carlsberg) God introduktion til noter - i dette eksempel om finansiering og kapitalstyring Denne introduktion til de enkelte notesektioner skaber en god indføring i noterne. 9

10 2. Grafiske oplysninger i ledelsesberetningen om året der gik Illustrativt eksempel (Novozymes) 10

11 2. Grafiske oplysninger i ledelsesberetningen om året der gik Illustrativt eksempel (DSV) 11

12 2. Grafiske oplysninger i ledelsesberetningen om året der gik Illustrativt eksempel (Carlsberg) 12

13 3. Oplysninger i ledelsesberetningen om målsætninger/guidance Illustrativt eksempel (FLSmidth og Genmab) 13

14 4. Oplysninger i ledelsesberetningen om risikoeksponering Illustrativt eksempel (A.P. Møller-Mærsk APMM) 14

15 4. Oplysninger i ledelsesberetningen om risikoeksponering Illustrativt eksempel (Carlsberg) 15

16 5. Oplysninger i ledelsesberetningen om hovedaktiviteternes strategi og performance Illustrativt eksempel (APMM) 16

17 5. Oplysninger i ledelsesberetningen om hovedaktiviteternes strategi og performance Illustrativt eksempel (APMM) 17

18 6. Informative indholdsfortegnelser Illustrativt eksempel (Genmab) Godt overblik over noterne og inddeling i logiske sektioner. I noterne bruges IS og BS for at vise, hvilke notetal, der kan afstemmes til income statement (IS) og balance sheet (BS). 18

19 7. Engelsk som sprog vinder frem i årsrapporterne Sprog i årsrapporterne 11 selskaber har valgt engelsk som årsrapportsprog (og delårsrapporter). Det betyder, at den engelske udgave er den juridisk gyldige årsrapport/delårsrapport. Flere vælger at fortsætte med at lave en dansk oversættelse det kan dog stadig være hensigtsmæssigt at vælge engelsk som det officielle sprog, fordi man derved kan nøjes med at have CSR, corporate governance mv. på engelsk (og derved ikke behøver at oversætte det til det dansk). Brug af udelukkende engelsk bør altid overvejes i forhold til brugerne af årsrapporten. 19

20 8. Årsrapporterne bliver ikke længere Omfanget af årsrapporten står stort set stille men det dækker faktisk over en forbedring, fordi det derved er lykkedes rigtigt mange selskaber at forbedre årsrapporten, uden at den bliver længere. Gennemsnittet er på 124 sider heraf udgør ledelsesberetningen ca. 37% Gennemsnitlig længde Årsrapporten Ledelsesberetningen Sider i beretningen Sider i regnskabsdelen Gennemsnit 2013 Gennemsnit 2012 Gennemsnit 2011 Gennemsnit

21 Dommerkomiteens 12 gode råd til en god årsrapport (1 af 3) Den gode ledelsesberetning har bl.a. følgende karakteristika: 1. Skab en klar sammenhæng mellem beretningen og segmentoplysningerne Gør noget ud af segmentbeskrivelserne i ledelsesberetningen fortæl om performance og KPI er udover 5-års oversigten. Regnskabsberetningen skal kun rumme generelle forhold. 2. Beskriv den konkrete forretningsmodel i beretningen Hvad er de kritiske faktorer? Hvad er selskabets kernekompetencer? DSV omtaler Asset light deres evne til at skabe indtjening med lave faste investeringer. A.P. Møller-Mærsk fokuserer på udvikling af deres kerneforretninger og forbedring af deres effektivitet af den investerede kapital på tværs af Gruppen. 3. Undgå for mange generelle beskrivelser i beretningen Undgå generelle beskrivelser og for runde beskrivelser af fx risici, CSR og forventninger til fremtiden. De generelle oplysninger er velkendte og bidrager ikke til noget. Samtidig er en del af disse beskrivelser også gengangere fra tidligere år. Hvad er netop relevant for den enkelte virksomhed i det pågældende år? 4. Vær mere præcis vedrørende opfølgning på KPI er/udmeldinger i beretningen Det skal være forretningskritiske KPI er og ikke bare 5-års oversigten. Det letter også læsningen, hvis opfølgningen er grafisk. 21

22 Dommerkomiteens 12 gode råd til en god årsrapport (2 af 3) Den gode ledelsesberetning har bl.a. følgende karakteristika (fortsat): 5. Gør beskrivelsen af risici mere præcis i både beretningen og noter Vær præcis med hensyn til risici fx ved at kvantificere dem/sætter dem i forhold til hinanden. Carlsberg har gode risikovurderinger for 2013 og A.P. Møller-Mærsk har en nyskabende korrelationsmatrice for forretningsporteføljen. 6. Corporate Governance bør lægges på internettet Det opfattes ofte som kontroloplysninger, der ikke bør fylde meget i årsrapporten. 7. CSR skal integreres i forretningsbeskrivelsen Få beskrevet væsentlige koblinger til forretningen. Læg resten på internettet som en samlet beskrivelse, jf. ÅRL 99 a. Bemærk at 99 a kræver én samlet beretning. 8. Virksomhedens skattebetaling skal nuanceres Få samtidig større fokus herpå, fx med Total Tax Contribution. 22

23 Dommerkomiteens 12 gode råd til en god årsrapport (3 af 3) Den gode regnskabsdel har bl.a. følgende karakteristika: 9. Afsnittet om væsentlige skøn skal være mere konkret og evt. indarbejdes i noterne Der skal peges på den del af regnskabsposterne, hvor der er udøvet væsentlige skøn. Ellers kan man ikke se, hvori det konkrete og væsentlige skøn består. Gælder også hvis disse beskrivelser er integreret i noterne. Beskrivelserne kan med fordel indgå i noterne. 10. Regnskabspraksis og skøn skal indarbejdes i noterne Derved undgås en del gentagelser, og der etableres et system for at luge ud i unødvendig regnskabspraksis. Samtidig skabes et bedre overblik som følge af den samlede beskrivelse. Den gode årsrapport har bl.a. følgende karakteristika: 11. Overvej længden på årsrapporten Fjern generiske afsnit fra ledelsesberetningen, og integrér praksis/skøn i noterne. Overvej også en uddragsårsrapport efter ÅRL Overvej formatet for årsrapporten Se fx Carlsberg-modellen med landscape format i stedet for portrait format eller Magasinmodellen hos Novo Nordisk. 23

24 Hvad er dommerkomiteens bud på næste bølge i regnskabsaflæggelsen? 9 fokusområder Læs mere i trykt format eller på hvor de 9 fokusområder er illustreret med eksempler. 1. Læs-let udgaver af årsrapporten som supplement til en engelsk årsrapport 2. Noteapparatet bliver opdelt i logiske sektioner 3. Stadig fokus på væsentlighed fjerner uvæsentlige oplysninger og dokumenterer det i et væsentlighedsnotat 4. Endnu mere fokus på performance measurement udvælgelse og pædagogisk rapportering på virksomhedsrelevante KPI er 5. Risikostyring kvantificering af risici/relativeret i forhold til hinanden 6. Nyt format fx magasinlignende som Novo Nordisk eller landscape som Carlsberg 7. Mere grafik i noterne 8. Overblikssider som indledning til de forskellige noteafsnit 9. Simple forklaringer i starten af noterne ikke blot til hver notesektion men også til de komplicerede noter. 24

25 Tema 1 A.P. Møller-Mærsk Investeret kapital og ROIC oplyses flot for alle kerneforretningerne. Oversigten giver et utrolig godt overblik over netop investeringer, som anses som en hjørnesten i styringen af koncernen. 25

26 Tema 1 A.P. Møller-Mærsk God og kort følsomhedsoversigt på de vigtigste faktorers resultateffekt for

27 Tema 1 A.P. Møller-Mærsk Korte og klare beretninger med angivelse af udvalgte nøgletal fx for Maersk Drilling. 27

28 Tema 2 DSV DSV gør læseren opmærksom på, at der har været arbejdet aktivt med væsentlighed. Den fornemmelse har man klart, når man har læst årsrapporten. 28

29 Tema 2 DSV Selskabet leverer i årsrapporten en utrolig god omtale af strategi og finansielle målsætninger kort og præcist. 29

30 Tema 2 DSV Selskabet har flotte segmentberetninger igen kort og godt og med god grafik til at forklare de væsentligste tendenser på en overskuelig måde. 30

31 Tema 3 Carlsberg Meget god beskrivelse af strategien og de vigtigste elementer heri. 31

32 Tema 3 Carlsberg Meget god beskrivelse af udvalgte actions på strategien og status herpå. 32

33 Tema 3 Carlsberg Selskabet har en rigtig god beskrivelse af deres risikostyring et område som mange steder ikke prioriteres. 33

34 Prisvinder - Carlsberg Flot introduktion til koncernen her er én af overblikssiderne. 34

35 Prisvinder - Carlsberg God introduktion til noteoplysningernes enkelte sektioner her omkring finansiering og kapitalstyring. 35

36 Prisvinder - Carlsberg Stærkeste årsrapport i tema 3 Carlsberg leverer en flot præsentation af gruppens risikostyring og de 3 strategiske højrisikofaktorer for

37 På gensyn til C20+ Regnskabsprisen maj 2015 C20 by Numbers Analyse af udviklingen i C20 C20 Regnskabsprisen Bedste årsrapport blandt C20-virksomhederne Regnskabsprisen+ Bedste årsrapport blandt større danske ikkebørsnoterede virksomheder uden for C20, som aflægger årsrapport efter IFRS Dommerkomiteens særpris 37

38 Kontakt os Henrik Steffensen T: E: This publication has been prepared for general guidance on matters of interest only, and does not constitute professional advice. You should not act upon the information contained in this publication without obtaining specific professional advice. No representation or warranty (express or implied) is given as to the accuracy or completeness of the information contained in this publication, and, to the extent permitted by law, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, its members, employees and agents do not accept or assume any liability, responsibility or duty of care for any consequences of you or anyone else acting, or refraining to act, in reliance on the information contained in this publication or for any decision based on it PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. All rights reserved. In this document, refers to PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab which is a member firm of PricewaterhouseCoopers International Limited, each member firm of which is a separate legal entity. C20 by numbers maj

39 Bilag Illustrationer af dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport 39

40 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (1 af 9) En årsrapport. læs-let udgave på dansk som supplement til en engelsk 40

41 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (2 af 9) Noteapparatet årsrapport. bliver opdelt i logiske sektioner og får sin egen indledningsside. Samtidig indføres progress bars, så man kan se, hvor i årsrapporten man er. Noteapparatet får indledende forklaringer 41

42 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (3 af 9) Stadig fokus på væsentlighed Mange har arbejdet med det, men det synes stadig svært i forhold til noteoplysninger herunder at få det dokumenteret. Disclosure Framework er på vej fra IASB. Forebygger problemer med Det Finansielle Råd/Fondsrådet. Letter det praktiske arbejde med at udfylde IFRStjeklister og med at foretage konsistente væsentlighedsvurderinger fra periode til periode. 42

43 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (4 af 9) Endnu mere fokus på performance measurement udvælgelse og pædagogisk rapportering på virksomhedsrelevante KPI er. 43

44 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (5 af 9) Risikostyring kvantificering af risici/relativeret i forhold til hinanden. 44

45 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (6 af 9) Nyt format fx magasinlignende som Novo Nordisk eller landscape som Carlsberg. 45

46 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (7 af 9) Mere grafik i noterne 46

47 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (8 af 9) Overblikssider som indledning til de forskellige noteafsnit 47

48 Dommerkomiteens 9 fokusområder for fremtidens årsrapport (9 af 9) Simple forklaringer i starten af noterne ikke blot til hver notesektion men også til de komplicerede noter. 48