Billund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017

Transkript

1 s Ungeprofilundersøgelse 7., 8., og 9. klassetrin. Indledning har i oktober og november deltaget i en landsdækkende undersøgelse af unges trivsel, kaldet Ungeprofilundersøgelsen. Det er fjerde gang kommunen deltager i undersøgelsen. Første gang var i 2009, mens anden gang var i 202. Begge gange blev undersøgelsen afviklet i samarbejde med kommuner i Sydøstjyllands Politikreds. I blev undersøgelsen udvidet til et landsdækkende initiativ med 9 deltagende kommuner, og i har 6 kommuner deltaget i undersøgelsen. I dag varetages undersøgelsen af et partnerskab mellem en række institutter, organisationer, styrelser, ministerier samt kommuner. I er ungeprofilundersøgelsen forankret i SSP Billund (Skole, Social, Politi) med det formål at undersøge, understøtte og følge unges trivsel og risikoadfærd samt at tilrettelægge den kriminalpræventive indsats. Det er målet at sikre, at dokumentation og erfaringsopsamling er tilstede, både i forhold til hvad der skaber trivsel for unge, og modsat hvor vi kan se en risikoadfærd, der eksempelvis kan føre til misbrug, ensomhed, fysiske- og sociale problemer og kriminalitet. Det er ligeledes målet med undersøgelsen at opnå viden til at prioritere og gennemføre forebyggende indsatser på lokalt plan. Den nationale ungeprofilundersøgelse omfatter to spørgeskemaer: Et målrettet unge i folkeskolens klassetrin og et andet målrettet unge i 0. klasser og på ungdomsuddannelser i alderen 5-0 år. Nærværende notat samler de vigtigste tendenser fra ungeprofilundersøgelsen for klassetrin i forhold til følgende emner: Alkohol Euforiserende stoffer Mobning, ensomhed og selvskade I det omfang det er muligt, vil der blive foretaget sammenligninger med undersøgelserne gennemført i 202 og samt med resultater fra landsplan. Side /6

2 2. Metode, anonymitet og repræsentativitet Ungeprofilundersøgelse er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i perioden. oktober til 0. november. I alt har 69 elever i klasse i besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 8 procent. 2. Dataindsamling og datagrundlag Dataindsamlingen foregik elektronisk på hvor eleverne loggede ind med UNI-login (et digitalt ID for elever og studerende). Elevernes UNI-login er blevet anvendt til at koble den enkeltes besvarelse til årgang, institution og kommune, hvorimod elevens personlige oplysninger er blevet slettet efter endt besvarelse. Ikke desto mindre er der efterfølgende blevet stillet spørgsmålstegn ved undersøgelsens anonymitet. Det har vist sig, at det i nogle tilfælde var muligt at identificere de unge bag besvarelserne, hvis man arbejder med dataudtræk og kombinerer dette med forhåndskendskab til de unge. Som følge heraf har Sundhedskomiteen bag Ungeprofilundersøgelsen foretaget en yderligere anonymisering af data og lukket for adgang til data, hvor der på klasseniveau er mindre end tre besvarelser for hver svarkategori. I praksis betyder det en lavere svarprocent eller ingen adgang til svar på en række spørgsmål. Jo flere lag der pålægges analysen, for eksempel hvis der ønskes et træk ud fra køn, jo flere data skjules potentielt set, da antallet af svarmuligheder dermed øges (i eksemplet med køn skal der for hver svarmulighed for både pigerne og drengene på klasseniveau være minimum tre besvarelser). Anonymiteten er således sikret i data, dog må der rejses spørgsmålstegn ved undersøgelsens repræsentativitet og validitet. Undersøgelsens datagrundlag kan betegnes som populationsdata, hvor populationen er klasse i. Set i forhold til den høje svarprocent på 8 procent betyder det, at undersøgelsen giver et grundigt billede af klasses elevers trivsel og risikoadfærd. For de spørgsmål hvor der ikke er adgang til hele datamaterialet, jævnfør behovet for at anonymisere data, er det imidlertid et spørgsmål, om data er repræsentativt, hvorfor det opfordres til forsigtighed i tolkning af resultaterne. De spørgsmål, hvor der er en meget lav svarprocent, eller hvor der ikke er adgang til bestemte årganges besvarelser, er derfor fravalgt i analysen. Nedenstående tabeller præsenterer fordelingen af besvarelser i forhold til klassetrin og køn, både for undersøgelsen i samt undersøgelserne i 202 og. Tabel : Fordelingen af besvarelser i forhold til klassetrin i 202, og i antal og procent 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt (2,6) 286 (,) 206 (2,0) (,) 292 (,) 269 (,6) (,6) 29 (8,) 2 (28,0) 765 I er der flest respondenter i 8. klasse, mens der lidt færre respondenter, der går i 9. klasse. Side 2/6

3 Tabel 2: Kønsfordelingen i 202, og i antal og procent Piger Drenge I alt (50) 28 (50) (9,7) 28 (50,) (5,7) 70 (8,) 765 I undersøgelserne i 202 og svarer kønsfordelingen til baggrundsbefolkningen, mens der i er en lille overvægt af piger. 2.2 Analyse Analysen bygger på frekvenser. Der indgår dermed ikke beregninger, der involverer signifikanstest eller kontrol for andre sammenhænge. Dette skyldes, at undersøgelsens formål er at fungere som et arbejdsredskab for SSP-Billund. Frekvenserne præsenteres fordelt på henholdsvis årgange, køn og undersøgelsesår (202, og ). I analysen behandles alene et mindre udsnit af temaerne i Ungeprofilundersøgelsen, som følge af undersøgelsens primære formål at understøtte SSP-arbejdet. Data anvendes dog også af andre faggrupper og afdelinger såsom sundhedsplejen, skolerne og Sundhedsstaben. I figur ses alle temaerne i spørgeskemaundersøgelsen. Figur : Spørgeskema-temaer i klasse. Forskema 2. Dig og din familie. Trivsel. Sundhed 5. Søvn 6. Din fritid 7. Mad og måltider 8. Alkohol 9. Rygning 0. Sex og prævention. Pubertet 2. Symptomer og sygdomme. Skolen. Skolen og kammeraterne 5. Undervisningen? 6. Forhold på din skole 7. Sikkerhed 8. Forslag og emner 9. Venskabsgrupper 20. Stoffer 2. Kriminalitet 22. Seksuel adfærd 2. Dig og de andre 2. Dine relationer 25. Forhold til forældre 2. Deltagende institutioner Folkeskoler og privatskoler i har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen (med undtagelse af Den Internationale Skole i Billund, da spørgeskemaet ikke foreligger på engelsk). Derudover har ungdomsuddannelser i kommunen også været inviteret til at deltage i undersøgelsen afviklet i. 0. klassecenteret, Grindsted Erhvervsgymnasium, Grindsted Gymnasium, Grindsted Produktionsskole, SOSU-skolen med afdeling i Grindsted, Syddansk Erhvervsskole med afdelinger i Grindsted og VUC Vest har alle takket ja til at deltage i Side /6

4 undersøgelsen. Med undtagelse af 0. klassecenteret og Syddansk Erhvervsskole har ungdomsuddannelserne imidlertid ikke haft mulighed for at stille undervisningstid til rådighed for eleverne til at gennemføre undersøgelsen, hvilket betyder, at der er en meget lav svarprocent (dette gælder dog ikke 0. klassecenteret). Den lave svarprocent har betydet, at det ikke er muligt at anvende data for unge mellem 5-0 år. Side /6

5 . Alkohol Unge i 7. og 8. klasses forbrug af alkohol af er faldet gennem de sidste fem år fra De både drikker sjældnere og langt færre har prøvet at være fulde. Unge i 9. klasse drikker dog oftere i sammenlignet med 202 og, om end færre har prøvet at være fulde. Sammenlignet med unge på landsplan drikker unge i 8. og 9. klasse i stadig mere og lidt flere har prøvet at være fulde.. Unges alkoholforbrug i 202- Figur 2 viser, hvor ofte unge i 7., 8. og 9. årgang i drikker sammenlignet med 202 og. Det fremgår, at der særligt fra 202- er sket en fremgang i andelen af unge, der aldrig drikker alkohol. For syvende årgang drejer det sig om en stigning fra 6 procent i 202 til 78 procent i. Denne positive tendens er fastholdt i. For 8. årgang ses en positiv udvikling over alle årene. Fra at 29 procent af årgangen aldrig drak alkohol i 202, er det i dag 7 procent. På samme tid ses en faldende andel, der drikker flere gange om ugen. Figur 2: Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? årgang i i 202, og. I procent ,0,0 2,0 6, ,0,0 2,0, ,0 8,0 25,0 8,0 77,0 9,5, 0, 78,0 8,9, 202 6,0,0 7,0,0 0,0 0,0 20,0 0,0 0,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 00,0 Aldrig Højst gang om måneden 2- gange om måneden Flere gange om ugen Antal respondenter i 202: 7. klasse = 65, 8. klasse = 286 og 9. klasse = 206 Antal respondenter i : 7. klasse = 286, 8. klasse = 290 og 9. klasse = 262 Antal respondenter i : 7. klasse = 2, 8. klasse = 28 og 9. klasse = 2 Side 5/6

6 I modsætning til de positive tendenser i 7. og 8. årgang ses det, at flere unge i 9. årgang drikker sammenlignet med 9. årgang i 202 og. Hvor det i var 25 procent, der aldrig drak alkohol, er det i 20 procent, hvilket er på niveau med 202. Dertil kommer, at procent af 9. årgang i drikker flere gange om ugen, hvilket er dobbelt så mange som i 202 og, hvor andelen var 6 procent..2 Unges alkoholforbrug sammenlignet med landsgennemsnittet Sammenlignes klasses forbrug af alkohol med landsgennemsnittet ses det, at 7. årgangs forbrug af alkohol ligger på niveau med landsgennemsnittet. Derimod drikker unge i Billund Kommune i 8. og 9. klasse oftere end landsgennemsnittet. Dette fremgår af figur. Figur : Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? årgang i sammenlignet med landsgennemsnittet Lansplan Aldrig Højst gang om måneden 2- gange om måneden Flere gange om ugen Antal respondenter i : 7. klasse = 2, 8. klasse = 28 og 9. klasse = 2 Antal respondenter på landsplan: 7. klasse =.26, 8. klasse = 2.95 og 9. klasse = 0.59 Ligeledes er der i 8. og 9. årgang i lidt flere, der har prøvet at være fulde sammenlignet med landsgennemsnittet, henholdsvis 2 procent i 8. klasse og 56 procent i 9. klasse mod 8 og 5 procent på landsplan. Andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 7. klasse ligger på niveau med landsgennemsnittet. Dette er illustreret i figur. Side 6/6

7 Figur : Har du nogensinde prøvet at være fuld? årgang i sammenlignet med landsgennemsnittet Antal respondenter i : 7. klasse = 2, 8. klasse = 28 og 9. klasse = 2 Antal respondenter på landsplan: 7. klasse =.26, 8. klasse = 2.95 og 9. klasse = 0.59 Nej Sammenlignes andelen af unge i årgang i, der har prøvet at være fulde, kan der konstateres en positiv udvikling for alle årgange i. I var det 9 procent af 7. årgang, der havde prøvet at være fulde mod kun procent i, i 8. årgang havde 6 procent prøvet at være fulde i mod 2 procent i og i 9. årgang havde 66 prøvet at være fulde mod 56 procent i (ikke vist her).. Opsummering af unges alkoholforbrug i Til trods for at unge i 9. årgang i drikker oftere end unge på landsplan og oftere end for tre år siden, må de unges forbrug af alkohol konstateres at være faldende, særligt for 7. og 8. årgang, men også for unge i 9. årgang, hvor færre har været fulde sammenlignet med. Den kendsgerning, at en mindre andel af unge i 9. årgang i, drikker flere gange om ugen, må beskrives som en risikoadfærd. Forskning viser, at et stort forbrug af alkohol blandt 5-6- årige ofte varer ved resten af livet, og at det kan få betydning for de unges uddannelse og beskæftigelse, særligt hvis den unge har andre udfordringer. SSP vil derfor i samarbejde med skolerne have øget opmærksomhed på at arbejde med alkoholkulturen, flertalsmisforståelser og konsekvenserne af risikoadfærd både med elever og forældre. Ja Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden (208): Unges alkoholvaner i Danmark i s. 9. Side 7/6

8 . Euforiserende stoffer Nyere forskning viser, at på landsplan eksperimenterer færre 5-6 årige med euforiserende stoffer, og væsentlig færre eksperimenterer med hash. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens årsrapport over narkotikasituationen i Danmark og den internationale skoleundersøgelse ESPAD, der blev gennemført blandt 9.-klasses elever i Danmark i 2. I ses disse nationale tendenser ikke i samme omfang, da der tidligere har været en meget lav andel af unge i årgang, der har prøvet cannabis eller andre euforiserende stoffer. I ligger på niveau med unge på landsplan.. Unges forbrug af cannabis i 202- Figur 5 viser, at ingen unge i 7. årgang i har prøvet at ryge hash, hvilket er et lille fald sammenlignet med tidligere år. Blandt unge i 8. årgang har procent i prøvet at ryge hash, mens det i 202 og var henholdsvis og 2 procent. I 9.årgang har 9. procent prøvet at ryge hash mod 5 procent i og 6 procent i 202. Figur 5: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, cannabis, marihuana, pot eller skunk? Fordelt på årgang i 202, og Nej Ja Antal respondenter i 202: 7. klasse = 65, 8. klasse = 286 og 9. klasse = 206 Antal respondenter i : 7. klasse = 286, 8. klasse = 288 og 9. klasse = 259 Antal respondenter i : 7. klasse = 22, 8. klasse = 272 og 9. klasse = Sundhedsstyrelsen (): Narkotikasituationen i Danmark nationale data. Side 8/6

9 Det skal understreges, at ovenstående tal er meget små, og at der må formodes at være en fejlmargin på cirka +/- procent, som følge af populationens størrelse, antal respondenter i undersøgelsen og svarprocenten. Det betyder, at andelen af unge, der har prøvet cannabis i 9. klasse reelt set ligger mellem 6 2 procent. Dermed er det svært at vurdere, hvorvidt der reelt set er tale om en udvikling i årene 202. Ydermere er hash et område, hvor der er en tendens til, at respondenterne underrapporterer, fordi hash er illegalt. Det opfordres derfor til varsomhed i konklusionen af data. Dette gælder også for nedenstående figur, hvor det fremgår, hvor mange dage de unge i 9. årgang har røget hash de seneste 0 dage. Blandt de 9 procent, der angiver, at de har prøvet cannabis, har 6 procent ikke røget de seneste 0 dage, mens procent har røget mellem -9 dage og procent har røget mere end 0 dage (der er anvendt afrundet tal, hvorfor tallene ikke summerer op til 00 i figuren). Et forbrug af hash på 0 dage eller mere om måneden regnes for et problematisk forbrug, da det generelt set er her, det vil begynde at blive svært for den unge at passe skole/uddannelse og beskæftigelse. Ligeledes kan et forbrug af dette omfang få indflydelse på den unges relationer. Det er desuden værd at bemærke, at blandt de unge i 9.årgang, der har prøvet cannabis, var størstedelen 5 år gammel eller ældre, da de prøvede det første gang ( i alt), mens en mindre andel var år eller yngre (6 i alt) (ikke vist her). Figur 6: Hvor mange dage har du røget hash, marihuana, pot eller skunk i løbet af de sidste 0 dage? 9. årgang 0 eller flere dage -9 dage 0 dage 6 Jeg har aldrig røget hash, marihuana, pot eller skunk Antal respondenter: 205 Note: Der er anvendt afrundet tal, hvorfor procenterne i figuren ikke summerer op til Unges forbrug af cannabis og andre stoffer sammenlignet med landsplan Sammenlignes de unges forbrug af cannabis med unge på landsplan ses det i figur 6, at unge i har et lignende forbrug. Således angiver også 9 procent af de unge på landsplan i 9. klasse, at de har prøvet cannabis. I 8. klasse er det procent på landsplan, mens det i 7. klasse er. procent, hvilket er på niveau med de unge i. Side 9/6

10 Figur 7: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, cannabis, marihuana, pot eller skunk? Fordelt på årgang sammenlignet med landsplan Antal respondenter i : 7. klasse = 22, 8. klasse = 272 og 9. klasse = 208 Antal respondenter på landsplan: 7. klasse = 6.06, 8. klasse = og 9. klasse = 0.7 Nej Andelen af unge, der har prøvet andre stoffer end hash som for eksempel amfetamin, kokain, MDMA/ecstasy og lignende er lille. Der er ingen adgang til data for unge i 7. og 8. årgang grundet det lille antal respondenter. I 9. årgang ligger andelen på -2 procent i årene 202-, hvilket er på niveau med unge på landsplan. Dette fremgår af figur 8 på efterfølgende side. Figur 8: Har du nogensinde prøvet at tage andre stoffer end hash, fx amfetamin, kokain, MDMA/ecstasy eller lignende? 9. årgang i 202, og sammenlignet med landsplan Ja % 9% 92% 9% 9% 95% 96% 97% 98% 99% 00% Antal respondenter i : 202 = 206, = 259 og = 20 Antal respondenter på landsplan: = 806 og = 0.05 Nej Ja Side 0/6

11 Note: Der er ingen data for landsplan i 202, da undersøgelsen ikke blev gennemført i hele Danmark på dette tidspunkt.. Opsummering af unges forbrug af hash og andre stoffer Samlet set er det en meget lille andel af unge i 8. og 9. årgang i, der har prøvet at ryge hash, mens ingen i 7. klasse har prøvet det. Der er endnu færre, der ryger hash jævnligt. I 9. årgang er det kun 2 procent, der har røget hash den seneste måned. Det er også meget få unge, der eksperimenterer med andre stoffer end hash. Som følge af, at tallene er meget små, opfordres der til forsigtighed i konklusionen af data. Grundet den statistiske usikkerhed og de meget små tal er det desuden ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling i perioden 202. Side /6

12 5. Mobning, ensomhed og selvskade Undersøgelser om unges trivsel viser, at der er en markant sammenhæng mellem mobning og ensomhed. Det er eksempelvis påvist, at mobning kan være en gennemgribende eksklusionsproces i sådant et omfang, at både mobbeoffer og mobber kan ende med at opfatte den mobbedes isolation som selvvalgt ensomhed, længe efter at mobningen er overstået. På samme tid ved man, at ensomhed giver grobund for mobning, og der at i de klasser, hvor der findes mobning, er en markant grad af ensomhed til stede. Mobning er ligeledes en risikofaktor i forbindelse med udviklingen af selvskade 5. I nedenstående figurer præsenteres tal for mobning, ensomhed og selvskade i årgang i. 5. Mobning Forebyggelse af mobning har været et centralt fokuspunkt i arbejdet med undervisningsmiljøet de seneste år. I ses en positiv udvikling for både 7., 8. og 9. årgang, hvor færre har oplevet at blive mobbet -2 gange de sidste to måneder. Andelen af unge, der oplever at blive mobbet 2- gange om måneden og eller flere gange om ugen er dog stort set uændret i 7. og 9. årgang fra -, om end der er tale om en mindre procentdel. Til gengæld er andelen, der oplever at blive mobbet på ugentlig basis faldet i 8. årgang. For alle tre årgange i gælder det, at omfanget af mobning ligger på niveau med landsplan (ikke vist her). Figur 9: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen i løbet af de sidste to måneder? klasse i og Jeg er ikke blevet mobbet Det er sket -2 gange 2- gange om måneden eller flere gange om ugen Rabøl Hansen Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (200): Unge og ensomhed, kap. 5 i Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal. 5 Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside Side 2/6

13 5.2 Ensomhed I gennemsnit formodes det, at -2 elever i folkeskolens ældste klasser på landsplan føler sig ensomme enten altid eller ofte 6. Af figur 0 fremgår det, hvor stor en andel af pigerne og drengene i på tværs af årgang der føler sig ensomme i henholdsvis og. Det ses, at stort set samme andel af piger oplever sig ensomme af og til eller tit og meget tit på tværs af årene. For drengene ses derimod en tendens til, at lidt færre drenge oplever sig ensomme af og til. Figuren illustrerer også, at der er en klar kønslig dimension i spørgsmålet, således at tre gange så mange piger i oplever sig ensomme af og til, mens dobbelt så mange piger i oplever sig ensomme tit eller meget tit sammenlignet med drengene. Tallene ligger på niveau med landsplan. Figur 0: Føler du dig ensom? Fordelt efter køn og sammenlignet med Nej Ja, af og til Ja, tit eller meget tit Antal respondenter : Drengene = 2 og pigerne = 29 Betragtes spørgsmålet om ensomhed fordelt ud fra årgang og ikke køn, er der stort set tale om samme fordeling uanset, om det er 7., 8. eller 9. årgang (ikke vist her). Ensomhed bliver ofte forbundet med mobning og at blive holdt ude af en social kontekst. Ensomhed kan dog i lige så høj grad handle om følelsen af ikke at høre til hos de mennesker, der er tættest på 7. En anden måde at afdække ensomhed på er derfor ud fra spørgsmålet, hvorvidt den enkelte ung føler, at han/hun kan betro sig til venner og familie. Dette fremgår af figur og 2. 6 Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (200): Unge og ensomhed, kap. 5 i Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal. 7 Ibid. Side /6

14 Figur : Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? Fordelt efter køn Nej, ingen Ja, en enkelt 6 2 Ja, flere Drengene Pigerne Antal respondenter: Drengene = 67 og pigerne = 90. Figur 2: Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? Fordelt efter køn Nej, ingen 6 6 Ja, en enkelt 5 2 Ja, flere Drengene Pigerne Antal respondenter: Drengene = 66 og pigerne = 90. Figur og 2 viser, hvor stor en andel af pigerne og drengene på tværs af årgang, der oplever at have venner eller voksne at tale med. Der ses næsten samme fordeling af pigerne og drengene på de to spørgsmål; dog angiver både lidt flere drenge og lidt flere piger (6 procent), at de ingen voksne har at tale med, mens procent af drengene og procent af pigerne angiver, at de ikke har nogen venner at tale med. Sammenlignes det med spørgsmålet om Side /6

15 ensomhed ses det, at den kønslige dimension er mindre på disse spørgsmål. Det ses også, at flere piger oplever at være ensomme, selvom størstedelen har flere eller en enkelt ven eller voksen at tale med. Det kan tyde på, at de relationer de har, ikke giver dem den fortrolighed og nærhed, de efterspørger. 5. Selvskade Flere og flere unge skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Selvskade er et komplekst fænomen, og man kan ikke tale om én specifik grund til, at personer skader sig selv. Mobning og dårlig social trivsel er således en blandt flere risikofaktorer i forhold til udvikling af selvskade 8. På spørgsmålet om selvskade som vist i figur er der også en kønslig dimension, om end den er mindre, end hvad man måske kunne forvente. Her svarer 6 procent af pigerne og 7 procent af drengene ja til at have gjort skade på sig selv. Samme tendens blev fundet i undersøgelsen i (ikke vist). På landsplan er det i dag 9 procent af pigerne, der har gjort skade på sig selv, mens det er 9 procent af drengene. Figur : Har du nogensinde gjort skade på dig selv? Fordelt efter køn. Ja 7 6 Nej Drengene Antal respondenter: Drengene = 68 og pigerne = 92. Pigerne Selvom antallet af unge, der gør skade på sig selv, ikke er steget siden, og selvom det ikke helt ligger på niveau med landsplan, er der grund til at følge udviklingen tæt og være opmærksomme på unge, der skader sig selv. Ikke blot kan de unge have behov for professionel hjælp til at ændre adfærden, men selvskade kan også smitte andre unge til at begynde at skade sig selv. 8 Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside Side 5/6

16 6. Afsluttende opsamling I dette notat er de væsentligste tendenser vedrørende alkohol, euforiserende stoffer, mobning, ensomhed og selvskade for 7., 8. og 9. klasse i præsenteret. Notatet har haft fokus på at trække tråde til ungeprofilundersøgelsen i 202 og samt til tendenser på national plan. På baggrund af notatet må det konkluderes, at unges forbrug af alkohol af er faldet gennem de sidste fem år fra 202, særligt i 7. og 8. klasse. De både drikker sjældnere og langt færre har prøvet at være fulde. På samme tid kan det konstateres, at unge i 9. årgang drikker oftere i sammenlignet med 202 og, om end færre har prøvet at være fulde. Endelig konstateres det, at unge i 8. og 9. årgang i stadig drikker mere og lidt flere har prøvet at være fulde sammenlignet med unge på landsplan. På stofområdet er billedet noget mere uklart. Af notatet fremgår det, at ingen elever i 7. årgang har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk i, mens der kan ses en lille stigning for 8. og 9. årgang sammenlignet med 202 og. Imidlertid drejer det sig om så små tal, at det ikke er muligt at konkludere entydigt, hvorvidt der er tale om en udvikling. Overordnet set er det dog meget få unge, der har prøvet at ryge hash og endnu færre, der ryger hash jævnligt. Sammenlignet med landsplan ligger de unges forbrug på niveau med øvrige unge i landet. Hvad angår mobning, ensomhed og selvskade viser tallene, at færre har oplevet at blive mobbet de seneste to måneder i ; særligt 7. og 8. årgang har oplevet en reduktion i omfanget af mobning sammenlignet med tallene fra. Omfanget af ensomhed er derimod for pigernes vedkommende stort set uændret fra til, mens lidt færre drenge oplever, at de er ensomme af og til. Omfanget af ensomhed kan synes at stå i modsætning til, at både størstedelen af pigerne og drengene oplever at have flere eller en enkelt ven eller voksen at betro sig til. Det kan tyde på, at de relationer de har, ikke giver dem den fortrolighed og nærhed, de efterspørger. På spørgsmålet er der desuden en klar kønslig dimension, hvilket kommer til udtryk ved, at langt flere piger oplever at være ensomme end drenge. Det sidste parameter for den sociale trivsel, som er medtaget i nærværende notat, er omfanget af selvskade blandt unge i årgang. Det ses, at dobbelt så mange piger skader sig selv sammenlignet med drengene svarende til henholdsvis 6 og 7 procent. På landsplan drejer det sig om lidt flere unge. Samlet set viser Ungeprofilundersøgelsen, at langt størstedelen af unge i årgang i trives og har et fornuftigt forhold til alkohol og euforiserende stoffer. Side 6/6