Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Transkript

1 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon:

2 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver på årsagsforklaringer...4 Bud på årsager...5 Undersøgelsens resultater...6 Ryger de unge?...6 Drikker de unge?...7 Hvor meget drikker de unge...8 Hvor ofte er de unge fulde?...9 Hvornår drikker de unge?...10 Hvad drikker de unge?...10 Hvor drikker de unge?...11 Taler de unge med deres forældre om alkohol?...11 Sammenhænge...12 Sammenhænge mellem ryge- og alkoholadfærd

4 Indledning I skoleåret 2006 / 07 gennemførte kommunallægerne i sundhedstjenesten i Horsens Kommune en anonym spørgeskemabaseret undersøgelse af ryge- og alkoholvaner hos elever i 9. klasse i gl. Horsens Kommune. Alle folkeskoler i gl. Horsens Kommune med elever i 9. klasse samt privatskolerne Hulvej og Sct. Ib samt Ungdomsskolen deltog i undersøgelsen. Den 5. september 2006 var der 601 elever i 9. klasser i skolerne i gl. Horsens Kommune. I alt blev der uddelt ca. 500 spørgeskemaer, hvilket svarer til at 83 % af eleverne deltog i undersøgelsen. Elever der modtager undervisning i specialklasser, i alternativklasser eller erhvervsklasser indgår ikke i undersøgelsen. Der er indkommet 496 svar, hvilket giver en samlet svarprocent på ca %. Den høje svarprocent skyldes, at spørgeskemaerne er udleveret, besvaret og indsamlet i et samlet forløb, i forbindelse med udskolingsundersøgelsen ved kommunallægen. 3

5 Metode overvejelser Når det er metodisk rimeligt sammenlignes eller drages der paralleller til Horsens Kommunes ungdomsundersøgelse i Horsens Kommune i 2000 og til Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2007 af åriges livsstil og sundhedsvaner Der er dog en række metodiske forbehold for sammenligninger. For det første er kommunallægernes 2006 undersøgelse foretaget blandt ca. 500 elever som går i 9. klasse og dermed er mellem år. Horsens Kommunes ungdomsundersøgelse blev foretaget blandt unge mellem år, men aldersgruppen er i flere tilfælde opdelt i årige og årige. Endelig er Sundhedsstyrelsens undersøgelse foretaget i november 2005 blandt unge mellem år, men opdelt på enkeltårgange. Dermed er respondentgrupperne ikke identiske, men dog indenfor gruppen af årige unge. For det andet er der variationer i spørgsmålene, så svarene ikke i alle tilfælde direkte kan sammenlignes. Dels spørges der til noget forskelligt, og dels er spørgsmålene formuleret forskelligt, hvilket i begge tilfælde kan give systematiske svarvariationer. Det er interessant at bemærke, at andelen der ikke drikker i tabel 8 er 29,4 % Det er et pænt stykke under andelen på 35,9 %, der i henhold til tabel 3 ikke har prøvet at være fuld. Da spørgsmålene til tabel 3 og 8 er besvaret i samme spørgeskema af de samme personer er det væsentligt at være opmærksom på, hvordan de unge tolker spørgsmålene, så det ikke at drikke er noget andet end det ikke at have været fuld. Det er naturligvis også muligt, at elever i 9. klasse drikker alkohol i mængder, så de ikke bliver fulde. Eller sagt med andre ord, hvis ikke der er svaret forkert eller sket en dataregistreringsfejl til nogen af de to spørgsmål, så har 6,5 % af eleverne i 9. klasse drukket alkohol, uden at de mener, de har været fulde. Dette forhold understreger vigtigheden af at spørgsmål og svar tolkes indenfor de rammer spørgsmålene sætter. For det tredje er der variationer i svarprocenten. Både Sundhedsstyrelsens og kommunallægernes svarprocenter ligger på imponerende høje 95 %. Det giver en rigtig god repræsentativitet, og da Sundhedsstyrelsens undersøgelse tilmed har en stor geografisk spredning over landet er troværdigheden høj. Ungdomsundersøgelsen har en svarprocent på 34 %. Men da repræsentativiteten i ungdomsundersøgelsen var rimeligt god på alderstrin og skoledistrikt, dog med en overrepræsentation af unge ledige og en mindre underrepræsentation af unge folkeskoleelever er ungdomsundersøgelsens resultater også troværdige. For det fjerde giver Kommunallægernes spørgeskema ikke i alle tilfælde udtømmende svarmuligheder. F.eks. er der spørgsmål om alkohol, hvor der ikke er mulighed for at krydse af, at man ikke drikker, men alene mulighed for at skrive det som en kommentar (spørgsmål vedr. tabel 5,6 og 7). Det kan give systematiske fejlsvar. Sammenligninger af tallene i kommunallægernes 2006 undersøgelse og Horsens Kommunes 2000 ungdomsundersøgelse skal således udføres varsomt. 1 Så blev det sagt. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Så sig dog noget - ung i Horsens. Horsens Kommune. Oktober Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner samt udviklingen fra Sundhedsstyrelsen. Februar

6 Sammenfatning og perspektiver på årsagsforklaringer Markante konklusioner Generelt tyder sammenligningerne mellem undersøgelsen i 2006 af 9. klasse elevers forbrug af tobak og alkohol med Ungdomsundersøgelsen fra 2000 af samme emne, at unge mellem år i Horsens Kommune ryger og drikker mindre end de gjorde for 6 år siden. I forhold til landsniveauet er der flere daglige rygere i Horsens Kommune end på landsplan. Til gengæld er der færre der har prøvet at være fulde. 73 % af eleverne i 9. klasse i Horsens Kommune ryger ikke, hvilket svarer til niveauet på landsplan. Det er samtidig 10 procentpoint flere ikkerygere end i 2000 for de årige i Horsens Kommune. 11 % af eleverne i 9. klasse i Horsens Kommune ryger dagligt. Det er lidt flere end på landsplan, men 40 % færre end for de årige i Horsens Kommune i % af eleverne i 9. klasse i Horsens Kommune har ikke været fulde. På landsplan har 75 % af de 15 årige været fulde. Dermed er der flere i Horsens end på landsplan, der ikke drikker. 4 % af eleverne i 9. klasse i Horsens Kommune drikker 15 eller flere genstande ugentligt. Det er et markant fald fra 2000, hvor 10 % af de årige i Horsens Kommune drak 15 eller flere genstande ugentligt. 52 % af eleverne i 9. klasse i Horsens Kommune havde ikke været fulde i måneden forud for spørgeskemaundersøgelsen, mens det gjorde sig gældende for mindre end 40 % af folkeskoleeleverne i Horsens Kommune i % af de elever i 9. klasse i Horsens Kommune der ryger, har været fulde, mens det kun gælder for 53 % af ikke-rygerne. Næsten alle de elever i 9. klasse i Horsens Kommune der drikker 15 eller flere genstande ugentligt, er rygere. 65 % af de elever i 9. klasse i Horsens Kommune der ikke ryger, har ikke været fulde, mens det kun gælder for 17 % af rygerne. 5

7 Bud på årsager Undersøgelsens resultater Hvilke årsager kan forklare rapportens konklusioner, givet at de tre undersøgelser kan sammenlignes? I august 2002 blev det forbudt at ryge på skolerne i Horsens Kommune som følge af et lovbestemt krav om rygeforbud. de unge holdning til tobak kan have ændret sig, så det i 9. klasse er usmart at lugte af røg I det følgende redegøres der for resultaterne af Kommunallægernes undersøgelse af 9. klasse elevernes forbrug af tobak og alkohol. Resultaterne sammenholdes med sammenlignelige resultater fra Horsens Kommunes Ungdomsundersøgelse 2000 og Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2007 af åriges livsstil og sundhedsvaner Notatet afsluttes med en række krydstabuleringer, for at give indtryk af evt. sammenhænge i de unges ryge- og alkoholadfærd. Priserne på tobak er vokset fra 2000 til 2006 (index 94,9 til index 101,3 i 2006) Kampagner om sund levevis i perioden har virket Den generelle holdning til sundhed blandt de unge har ændret sig Der er siden 2000 indført et forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år Den generelle holdningsdannelse i samfundet er blevet mere negativ overfor tobak og alkohol Flere og flere steder i det offentlige rum indføres restriktive rygepolitikker 3 Kilde. Danmarks Statistik, EU harmoniseret forbrugerprisindex 6

8 Ryger de unge? Eleverne i 9. klasse blev spurgt hvor ofte de ryger tobak. Tobak forstås i denne sammenhæng bredt som både cigaretter, vandpibe og lignende. Tabel 1 viser, hvordan de unge har svaret på spørgsmålet om, hvor ofte de ryger. Besvarelsen er delt op på køn, og sammenlignes med svar på det samme spørgsmål i Ungdomsundersøgelsen fra 2000 blandt gruppen af unge mellem år. Tabel 1 viser, at 70 % af 9. klasse eleverne aldrig har røget, mens knap 3 % har nået at ryge og er stoppet igen. Dermed er lidt over hver fjerde i 9. klasse ryger. Det er et fald på 10 procentpoint i forhold til den sammenlignelige gruppe af unge i Ungdomsundersøgelsen fra Der er ingen forskel på antallet af rygere mellem drenge og piger. Men flere piger end drenge ryger mere end 1 cigaret om dagen. Mens flere drenge end piger er festrygere. I forhold til Ungdomsundersøgelsen fra 2000 er andelen af festrygere stort set uændret mens andelen af unge der ryger mere end 1 daglig cigaret er faldet med 8 procentpoint eller 40 %. Tabel 1. Rygehyppighed for 9. klasse elever i gl. Horsens Kommune Drenge Piger Total Total år Har aldrig røget 70,4 70,5 70,5 56,0 Er holdt op med at ryge 3,0 2,3 2,7 6,5 Har ikke røget den sidste måned 3,0 2,3 2,7 3,9 Er festryger 13,5 11,5 12,6 13,3 Mindre end 1 om dagen 0,7 0,5 0,6 1,8 Mere end 1 om dagen 9,3 12, ,7. Tabel 2, viser tendenser i rygehyppigheden for 15 årige drenge og piger i Danmark i Det fremgår at ca. hver tiende ryger dagligt og ca. hver fjerde ryger, enten dagligt eller lejlighedsvist. Sundhedsstyrelsens tal kan sammenlignes med resultaterne af kommunallægernes undersøgel se med det forbehold at der er spurgt med ca. et års mellemrum og at alle i Sundhedsstyrelsens målgruppe er 15 år, mens alle i Horsensundersøgelsen går i 9. klasse. I Horsens Kommune ryger 9,3 % af drengene mere end 1 cigaret om dagen, mens 8,5 % af drengene ryger dagligt på landsplan. 12,9 % af Horsenspigerne ryger mere end 1 cigaret om dagen, mens 10 % af pigerne ryger dagligt på landsplan. I Horsens Kommune ryger 23,5 % af drengene enten dagligt, mindre end dagligt eller til fester, mens 23 % af drengene ryger dagligt eller lejlighedsvist på landsplan. 24,9 % af Horsenspigerne ryger enten dagligt, mindre end dagligt eller til fester, mens 28 % af pigerne ryger dagligt eller lejlighedsvist på landsplan. Tabel 2. Rygehyppighed blandt 15 årige i Danmark Drenge Piger Ryger dagligt 8,5 10,0 Ryger dagligt eller lejlighedsvist 23,0 28,0 Sundhedsstyrelsen, 2007 Både i Horsens og på landsplan ryger piger mere end drenge. Der er flere daglige rygere i Horsens end på landsplan, mens andelen af rygere blandt drenge svarer til landsplan og for pigernes vedkommende er mindre end på landsplan. Vidst du at 71 % af de unge i 9.kl. har aldrig røget (tabel 1) 11% af de unge i 9.kl. ryger mere end en cigaret om dagen flere piger end drenge (tabel 1) 7

9 Drikker de unge? Eleverne i 9. klasse blev spurgt om de nogensinde havde prøvet at være fulde. De kunne kun svare enten ja eller nej. Vidst du at færre unge i 9.kl. i Horsens har været fulde end på landsplan (tabel 3) Tabel 3 viser fordelingen mellem unge der mener de har prøvet at være fuld og dem der ikke mener de har prøvet at være fulde hhv. i Horsens og på landsplan. I Horsens Kommune mener 2 ud af 3 elever i 9. klasse de har prøvet at være fulde, mens 1 ud af 3 mener det har de ikke prøvet. Det er færre end på landsplan, hvor 3 ud af 4 drenge og 2 ud af 3 piger mener de har prøvet at være fulde. Tabel 3. Andel unge der har været fulde 2006 / elever i 9. klasse i gl. Horsens Kommune 15 årige på landsplan Ja Nej Manglende svar Total Alle 63,5 35,9 0,6 100 Drenge 65,2 34,4 0,4 100 Piger 62,1 37,9-100 Drenge 75, Piger 68, og Sundhedsstyrelsen 2007 Det er ikke muligt at sammenligne med Horsens Kommunes ungdomsundersøgelse fra 2000, da både respondentgruppen og spørgsmålet er anderledes end i undersøgelsen af 9. klasse eleverne. Ungdomsundersøgelsen fra 2000 omfatter alle unge i aldersgruppen år, og vil derfor sandsynligvis inkludere flere der har drukket alkohol end kun aldersgruppen år. Hertil kommer, at de unge i Ungdomsundersøgelsen fra 2000 blev spurgt om de nogensinde drikker alkohol. Da man godt kan drikke alkohol uden at blive fuld, kan de to undersøgelser heller ikke sammenlignes, da der spørges på to forskellige måder. 8

10 Vidst du at 44% af de unge i 9.kl. i Horsens drikker sjældnere end ugentligt. I 2000 var der kun 14%, der drak sjældnere end ugentligt (tabel 4) 6,7% af drengene drikker 15 eller flere genstande ugentligt. Kun 1,4% af pigerne drikker så meget (tabel 4) markant fald i andelen af unge der drikker 15 eller flere ugentlige genstande fra 2000 til Dog inkluderer Ungdomsundersøgelsen fra 2000 også aldersgruppen 17 år, hvilket må antages i sig selv at reducere andelen af unge der ikke drikker. Derfor kan der ikke konkluderes helt så håndfast om forskellene i de unges alkoholbrug som tallene indikerer. Tabel 4. Ugentligt alkoholforbrug blandt elever i 9. klasse i gl. Horsens Kommune 2006 Hvor meget drikker de unge Eleverne i 9. klasse blev spurgt, hvor mange genstande de drikker om ugen. Af Tabel 3 fremgår det at knap to ud af tre har prøvet at være fulde. Men som tabel 4 viser, så er de ikke fulde hver weekend, da 44 % af de unge vurderer de drikker 0 genstande om ugen. Det fremgår ikke af spørgsmålet om, der tænkes på alkoholforbruget i den seneste uge, eller alkoholforbruget som et ugentligt gennemsnit over en længere periode. Men det må antages, at flere har svaret som deres alkoholforbrug var i den seneste uge, da summen af andelen af unge der drikker 0 genstande om ugen og andelen af unge der har været fulde ikke burde overstige 100 %. Den mest markante forskel mellem kønnene er, hvor mange der har et ugentligt alkoholforbrug på15 eller flere genstande. 6,7 % af drengene vurderer, at de drikker 15 eller flere genstande om ugen, mens kun 1,4 % af pigerne vurderer de drikker samme kvantum. 20 % af de unge drikker 5-14 genstande ugentligt, lidt flere drenge end piger. Mens 31 % af de unge drikker 1-4 genstande ugentligt, og her er der lidt flere piger end drenge i gruppen. I forhold til Ungdomsundersøgelsen fra 2000 er der sket en markant stigning i andelen af unge der i gennemsnit drikker 0 ugentlige genstande fra 13,5 % til 44,2 %. Tilsvarende er der sket et 9. klasse elever Dreng Pige Total 0 genstande 43,3 45,4 44,2 1-4 genstande 27,6 35,2 31, genstande 22,4 18,1 20,4 15 eller mere 6,7 1,4 4,3 total ,1 99, år Total 0 genstande 13,5 1 6 genstande 50, genstande 26,0 Mere end 15 genstande 10,4 og Horsens Kommunes ungdomsundersøgelse, 2000 Tabel 5. Andel 15 årige på landsplan der drikker 5 eller flere genstande på en dag Drenge Piger 5 eller flere genstande på en dag indenfor de sidste 30 dage 49,0 45,0 Kilde: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens undersøgelse har undersøgt hvor mange gange 15 årige unge i Danmark på en dag drikker 5 eller flere genstande. Da kommunallægerne spørger til de unges forbrug kan resultaterne ikke direkte sammenlignes, da 5 eller flere genstande godt kan være fordelt over mere en dag i ugen i Horsensundersøgelsen, mens de unge der har svaret at de en dag indenfor de sidste 30 dage har drukket 5 eller flere genstande godt kan have drukket flere dage indenfor de sidste 30 dage. 9

11 Vidst du at 52% af de unge 9.kl. har ikke været fulde indenfor den sidste måned, mens 36% aldrig har været fulde (tabel 3 og 6) i 2000 havde 38% af folkeskoleelever fra 14 til 16 år ikke været fulde indenfor den seneste måned (tabel 6) Tabel 6. Hyppighed for månedlig fuldskab blandt elever i 9. klasse i gl. Horsens Kommune gange 1-2 gange 3-4 gange 5 eller flere gange Total Drenge 51,7 33,2 12,2 2,9 100,0 Piger 51,8 36,7 8,3 3,3 100,1 Total 51,7 34,8 10,4 3,0 99, Folkeskoleelever 38,4 44,0 16,3 4,9 103,6 og Horsens Kommunes ungdomsundersøgelse, 2000 Hvor ofte er de unge fulde? Eleverne i 9. klasse blev spurgt, hvor mange gange de havde været fulde inden for den sidste måned. Som det fremgår af tabel 6 havde halvdelen ikke været fulde i den sidste måned. De fleste af dem der havde været fulde i den sidste måned, havde været det 1-2 gange, mens kun 3 % af 9. klasse eleverne havde været fulde mere end 4 gange i den sidste måned. En lille overvægt af drengene havde hyppigere end pigerne været fuld. I forhold til Ungdomsundersøgelsen fra 2000 er det rimeligt at sammenligne med den gruppe der i undersøgelsen er kategoriseret som folkeskoleelever, da disse mindst er 14 år. Af sammenligningen fremgår det, at kun 38,4 % af folkeskoleelever mellem år ikke havde været fulde i den sidste måned, mens dette tal for 2006 undersøgelsen var 51,7 %. Tilsvarende havde 5 % af folkeskoleeleverne i 2000 været fulde 5 eller flere gange i løbet af den sidste måned, mens det kun gjaldt for 3 % af eleverne i 9. klasse i Dog er der en fejl i tallene for Ungdomsundersøgelsen, da summen giver mere end 100 %. Sammenlignes resultaterne fra Horsens Kommune med resultaterne på landsplan fremgår det, at flere 15 årige på landsplan havde drukket alkohol en eller flere gange indenfor de sidste 30 dage end den andel af 9. klasse eleverne der havde været fulde i Horsens Kommune indenfor den sidste måned. De to resultater kan dog ikke direkte sammenlignes da kommunallægernes undersøgelse spørger til, om de unge decideret har været fulde, mens Sundhedsstyrelsen alene spørger om de unge har drukket alkohol. Hertil kommer, at Kommunallægernes undersøgelse også omfatter unge I 9. klasse, der ikke er 15 år. Tabel 7. Andelen af 15 årige på landsplan, der har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage 1 eller flere gange Drenge 60,0 Piger 57,0 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007 Der er altså i 2006 flere folkeskoleelever der ikke havde været fulde i 2006 i en måned end i 2000, og færre der havde været fuld mere end 4 gange på en måned. 10

12 Hvornår drikker de unge? Eleverne i 9. klasse blev spurgt, på hvilke dage de normalt drikker alkohol. Som det fremgår af tabel 8 drikker langt hovedparten af de unge typisk alkohol i weekenden. De unge svarer enten fredag eller lørdag eller begge dage. Kun 4 har svaret en anden dag end fredag / lørdag og 4 personer har svaret alle dage. De 3 er drenge og 1 er en pige. Der er ellers ikke væsentlige kønsforskelle i besvarelserne. Besvarelsen af dette spørgsmål kan ikke sammenlignes med Ungdomsundersøgelsen fra 2000, fordi den undersøgelse tillod at svare flere dage samtidig uden at registrere besvarelsen i grupper. En summering over en uge ville således give mere end 100 %, og resultatet kan derfor ikke sammenlignes med tallene i 2006 undersøgelsen, hvor en summering over en uge giver 100 %. Dog drak langt hovedparten af de unge også i 2000 typisk i weekenden. Vidst du at Tabel 8. Hvornår drikker elever i 9. klasse i Horsens Kommune typisk alkohol 2006 næsten ingen unge i 9.kl. drikker alkohol mandag til torsdag (tabel 8) Mandag til onsdag Torsdag, fredag og lørdag Søndag Ikke relevant. Drikker ikke Alle dage Total Dreng 0,4 68,9 0,4 29,2 1,1 100 Pige 0 69,9 0 29,6 0,5 100 Total 0,2 69,3 0,2 29,4 0,8 100 Note. Når torsdag er slået sammen med fredag og lørdag er det ikke udtryk for at mange typisk drikker om torsdagen, men at ganske få (2 respondenter) har afkrydset alle tre dage som lige typiske. 11

13 Hvad drikker de unge? Eleverne i 9. klasse blev spurgt, hvad de drikker. Som det fremgår af tabel 9 er det flest både piger og drenge der foretrækker øl og shots. Men flere drenge end piger foretrækker øl og shots, mens flere piger end drenge foretrækker Breezers og spiritus. Vin og drinks er ikke populært blandt 9. klasse eleverne, ligesom det er meget få piger, der kun drikker almindelig øl. I Ungdomsundersøgelsen fra 2000 kunne de unge svare op til 3 forskellige typer alkohol. En summering over deres forbrug ville således give mere end 100 %, og tallene kan derfor ikke sammenlignes med tallene i 2006 undersøgelsen, hvor en summering over de unges forbrug giver 100 %. Men dog var de mest populære drikke blandt de årige i Horsens Kommune i 2000 almindelig øl, drinks og shots. Tabel 9. Den foretrukne alkohol blandt 9. klasse elever i Horsens Kommune 2006 Øl og shots Almindelig øl Flere ting, stærkere end øl og vin Vin Drinks Ren spiritus Breezers el.lign Ved ikke Ikke relevant. Drikker ikke Total Dreng 46,3 11,1 7,8,4,7 1,9 4,8,4 26,7 100 Pige 35,8 1,8 14,2,0,9 4,1 14,2,0 28,9 100 Total 41,6 7,0 10,7,2,8 2,9 9,0,2 27,7 100 Note. Det har været muligt at svare flere forskellige typer alkohol, som dataregistreringen så har grupperet. Vidst du at 28% af unge i 9.kl. drikker slet ikke (tabel 9) 12

14 Hvor drikker de unge? Eleverne i 9. klasse blev spurgt, hvor de senest har drukket alkohol. Som tabel 10 viser, drak langt de fleste 9. klasse elever alkohol til en fest sidst de drak alkohol. Det er meget få der har drukket alkohol på en bar eller restaurant sidst de drak alkohol, hvilket også ville være lovstridigt. Derimod er der også mange der har drukket hjemme eller hos kammerater uden at de har betegnet det som en fest. Der er ikke de store kønsforskelle i besvarelserne, ud over at lidt flere drenge end piger sidst drak alkohol hjemme. Det kan dog ikke udledes, at drengene oftere drikker med deres forældre end pigerne, da der ikke er spurgt til, om det at drikke hjemme er sammen med forældrene eller med venner på besøg. Besvarelsen kan ikke sammenlignes med Ungdomsundersøgelsen fra 2000, da der ikke blev spurgt til dette emne i den undersøgelse. Tabel 10. hvor henne drak eleverne i 9. klasse i Horsens Kommune senest alkohol 2006 Til fest Hjemme og til fest Hos kammerater / til fest Hjemme Hos kammerater Udendørs På bar eller restaurant Andre steder Alle nævnte steder Ikke relevant Drikker ikke Dreng 33,5 3,7 6,3 14,5 10,4 1,9 1,9 3,0 1,5 23,4 100 Pige 30,1 2,7 9,6 9,6 13,7 2,7 2,3 3,2 0,0 26,0 100 Total 32,0 3,3 7,8 12,3 11,9 2,3 2,0 3,1 0,8 24,6 100 Total 13

15 Taler de unge med deres forældre om alkohol? Eleverne i 9. klasse blev spurgt, om de har talt med deres forældre om alkohol. Som tabel 11 viser, så har de fleste 9. klasse elever talt med deres forældre om alkohol. Pigerne taler hyppigere med deres forældre om alkohol end drengene gør, da 84,5 % af pigerne har talt med deres forældre om alkohol, mens det samme gælder for 74,1 % af drengene. Besvarelsen kan ikke sammenlignes med Ungdomsundersøgelsen fra 2000, da der ikke blev spurgt til dette emne i den undersøgelse. Tabel 11. Samtaler mellem forældre og 9. klasse elever om alkohol Vidst du at næsten dobbelt så mange rygere som ikke-rygere har prøvet at være fulde (tabel 12) kun én ud af 20 rygere har ikke været fuld (tabel 12) næsten alle, der drikker 15 eller flere genstande ugentligt, er også rygere (tabel 13) ikke-rygere er markant overrepræsenteret blandt de der drikker 0 genstande ugentligt (tabel 13) Ja Nej Total Dreng 74,1 25,9 100,0 Pige 84,5 15,5 100,0 Total 78,8 21,2 100,0 14

16 Sammenhænge I dette afsnit beskrives nogle udvalgte sammenhænge mellem forskellige former for adfærd. Hensigten er at vise, om der er sammenhænge eller om det kan identificeres om der er nogen der skiller sig ud. Sammenhænge mellem ryge- og alkoholadfærd I det følgende skal det undersøges, om der er en sammenhæng mellem forbrug af tobak og forbrug af alkohol. Tabel 12 viser, at hvis man ryger, er man væsentligt mere tilbøjelige til at have været fuld end gennemsnittet. Næste dobbelt så mange rygere som ikke-rygere har prøvet at være fulde, mens kun 1 ud af 20 rygere ikke mener, de har været fulde. Tabel 12. Rygeadfærd og erfaringer med fuldskab blandt 9. klasse elever i Horsens Kommune Været fuld Ikke været fuld Total Ryger 94,6 5,4 100,0 Ryger ikke 52,5 47,5 100,0 Total 63,7 36,3 100,0 Tabel 13 viser, at rygere generelt drikker flere ugentlige genstande end ikke-rygere. Næsten alle der drikker 15 eller flere genstande ugentligt er også rygere. Ligeledes er der 4 gange så mange rygere som ikke-rygere, blandt de 9. klasse elever der drikker 5 14 ugentlige genstande. Ikke-rygerne er tilsvarende markant overrepræsenteret blandt de der drikker 0 ugentlige genstande. Tabel 13. Rygeadfærd og omfang af alkoholforbrug blandt 9. klasse elever i Horsens Kommune 0 genstande 1-4 genstande 5-14 genstande 15 eller mere Total Ryger 12,5 28,2 45,4 14,1 100,0 Ryger ikke 56,2 31,7 11,2 0,8 100,0 Vidst du at 65% af ikke-rygere har ikke været fulde den sidste måned (tabel 14) rygere er mere tilbøjelige til at drikke sig fulde, de drikker mere og de drikker oftere end ikke-rygere (tabel 13 og 14) Tabel 14 viser samme tendens som de to foregående tabeller. Rygerne er væsentligt oftere fulde end ikke-rygerne. Næsten alle der er fulde 5 eller flere gange månedligt ryger, mens dobbelt så mange af de der er fulde 1 4 gange månedligt er rygere end ikke-rygere. Tabel 14. rygeadfærd og månedlige fuldskab blandt 9. klasse elever i Horsens Kommune 0 gange 1-4 gange 5 eller flere gange Total Ryger 16,9 73,8 9,2 100 Ryger ikke 64,8 34,3 0,8 100 Total 52,0 44,8 3,0 100 Når der sondres mellem rygere og ikke-rygere viser der sig en klar sammenhæng I de unge alkoholforbrug. Rygere er mere tilbøjelige til at drikke sig fulde, de drikker mere og de drikker oftere end ikke-rygere. Samstillingen af sammenhænge mellem tobakog alkoholforbrug kan ikke sige noget om, hvad der betinger hvad. Der er således ikke muligt at udlede på dette grundlag, om rygerne drikker mere fordi de ryger, eller om unge der drikker mere er mere tilbøjelige til at ryge end unge, som ikke drikker så meget. Total 44,6 30,8 20,2 4,3 100,0 15