OBM 5858, Energivej Vest, Faaborg, Svanninge sogn

Transkript

1 OBM 5858, Energivej Vest, Faaborg, Svanninge sogn - Forundersøgelse og udgravning af hus fra bondestenalderen/ældste bronzealder forud for erhvervsbyggeri Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr. 417, 2013

2 Indledning... s. 3 Udgravningens forhistorie. s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver. s. 3 Landskabet.. s. 5 Udgravningens data s. 6 Udgravningens metode... s. 6 Dataliste s. 6 Litteraturliste... s. 6 Tidstavle s. 7 2

3 Indledning Arkæologisk forundersøgelse af ca m² forud for erhvervsbyggeri på del af matr. 23a Svanninge By, Svanninge, omfattet af Faaborg- Midtfyn Kommunes lokalplan 3.83 fra Ved forundersøgelsen fremkom et hus fra bondestenalderen/ældste bronzealder, to kogestensgruber (jordovne) og en skelgrøft fra 1800/1900-tallet (fig. 2). Øvrige fyldskifter i de to søgegrøfter var naturfænomener, således var der også spor efter flere væltede træer, såkaldte rodvælter. Ved undersøgelsen blev anvendt 15 numre til registrering af: 2 søgegrøfter 1 bygning (K1) 5 stolpehuller 2 kogestensgruber 2 skelgrøfter 1 moderne fyldskifte 2 naturskabte anlæg (dyregang, mulig frostkile) Til registrering af fund og prøver anvendtes 5 numre til: 2 flintafslag (X1, X5) 3 jordprøver (X2, X3, X4) Fig. 1. Forundersøgelsen OBM 5858, Energivej Vest, Faaborg, markeret med rød stjerne. Udgravningens forhistorie I forbindelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes salg af erhvervsjord til og forestående byggeri ved CPT A/S, forespurgte kommunen Odense Bys Museer om fortidsminder på arealet. Da der i området er registreret enkelte genstandsfund fra forhistorisk og historisk tid, sammenholdt med lokalitetens topografiske placering og arealets størrelse blev det vurderet, at det var sandsynligt, at der ville fremkomme fortidsminder på det berørte areal. Der blev derfor truffet aftale om en større arkæologisk forundersøgelse jf. Museumslovens 25 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Forundersøgelsen blev betalt af Faaborg -Midtfyns Kommune. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Fig. 2. Ved forundersøgelsen blev afdækket to søgegrøfter, hvor i der fremkom et hus, en kogestensgrube og en skelgrøft. Bebyggelsen I det sydvestlige hjørne af det undersøgte areal fremkom fem stolpehuller, der formodentlig alle kan knyttes til et hus. Huset har været af typen etskibede huse, hvor taget har været båret af en række stolper i husets midterlinie. (fig. 3 og 4 samt faktaboks s. 4). Huset var orienteret nordvest-sydøst. Ved un- 3

4 Fig. 3. Optegning af stolpehuller (rød) i det etskibede hus og kogestensgrube/jordovn (rød skravering). dersøgelsen blev afdækket tre tagbærende stolpehuller. Forskudt for disse var to andre stolpehuller, der kan have fungeret som støttestolper. Huset blev afgrænset mod nordvest, mens det lå tæt på skrænt mod den nutidige, nedgravede Johan Rantzaus Vej. Husets længde kan derfor ikke fastslås, men ud fra de tre påviste tagbærende stolpehuller har det minimum været 6 m langt. Der var ingen bevarede spor efter vægstolper, så husets bredde er også ukendt. Ud fra fund af samtidige huse andre steder har det formodentlig været mellem 4 og 6 m bredt. Omkring 4 m nordøst for huset lå en kogestensgrube, hvori der fremkom en flad omhugget flintknude, og ca. 20 m videre mod nord lå bunden af en lignende nedgravning. En kogestensgrube er en mindre nedgravning, hvori der formodentlig er tilberedt mad (jf. faktaboks, s. 5). Den indeholder i bunden ildpåvirkede sten og trækul, og herover er ofte et opfyldningslag af jord/gammelt muldlag. Fra to af de tagbærende stolpehuller og fra kogestensgruben ved huset blev der udtaget jordprøver til videre undersøgelse med henblik på naturvidenskabelige analyser af mulige små forkullede plantedel og C14-dateringer. De etskibede huse er en hustype, der blev brugt i bondestenalderen og frem i den ældste bronzealder, en periode på mere end 2000 år (se tidstavle, s. 7). Kendskabet til den type huse er fortsat beskedent. Huset fra forundersøgelsen er således det første hus af denne type, der er fundet ved Faaborg. Lokalt er der inden for en afstand på ca. 1 km opsamlet flintredskaber, der kan være samtidige med huset, og ved mindre undersøgelser er der flere steder fremkommet kogestensgruber af samme type, som de to der fremkom ved forundersøgelsen. Denne anlægs- 4

5 Fig. 4. I forgrunden kogestensgruben/jordovnen og bagved det etskibede hus, hvor landmålerstokkene markerer stolpehuller, og de for længst forsvundne stolper. type er dog meget almindelig i hele oldtiden. Da de ofte kun indeholder ildpåvirkede sten og trækul, er de som oftest vanskelige at datere uden at anvende naturvidenskabelige dateringsmetoder af trækul, C14-datering. Huset er fra en periode af oldtiden, hvor gårdene lå enkeltvis spredt ud i landskabet. Folk var bønder. De levede af afgrøder fra deres marker og deres husdyr. daværende matrikel 13a og 13g. Landskabet Forud for forundersøgelsen fremstod arealet relativt plant. Der havde været bevoksning på store dele af arealet mod syd og øst. Denne samt træstube var netop fjernet forud for forundersøgelsen, men der lå fortsat dynger tilbage på dele af arealet. Ved afgravning til råjord sås det i søgegrøfterne, at arealet oprindeligt har været mere kuperet, idet muldhorizonten varierede fra cm. Ud fra de omkringliggende arealer og råjordshorisonten i søgegrøfterne har området i forhistorisk tid været et småkuperet landskab. I dag grænser undersøgelsesarealet mod syd op til Johan Rantzaus Vej, der er nedgravet i terrænnet, mod øst til bebyggede erhvervsgrunde, mod nordøst er der et mindre ubebygget areal, mod nord en bebygget erhvervsgrund og mod vest er der ubebyggede, der henlægger brak og med mindre bevoksninger. Undergrunden var overvejende gult og gulhvidt fint sand, der stedvist skiftede til gråt sand og mod nord blev den gulbrun og let leret. Skelgrøft I begge søgegrøfter sås et gammelt skel. Dette skel findes på kort fra sidste halvdel af tallet og første halvdel af 1900-tallet samt på luftfotos frem til 1999 (jf. Grundkort Fyn). På yngre fotos fra 2002 og frem, hvor der er opført erhvervsbygning mod øst, ses skellet fortsat i forskelle i beplantningen. Efter fjernelse af beplantningen var der en lavning på denne del af arealet. Skellet repræsenterer en ældre matrikulering af området, der hører under ejerlav Svanninge By. På de ældste matrikuleringskort (original 1-kort), danner skellet grænse mellem 5

6 Udgravningens data Faaborg-Midtfyns Kommune forespurgte d. 1. juli 2013 om forekomsten af fortidsminder på det aktuelle areal, og der aftaltes samme dag en større arkæologisk forundersøgelse jf. Museumslovens 25 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Odense Bys Museer fremsendte d. 5. juli 2013 et af Kulturstyrelsen godkendt budget til Faaborg-Midtfyns Kommune, der samme dag godkendte budget. Forundersøgelsen blev gennemført d. 10. juli Straks efter forundersøgelsen afslutning blev arealet frigivet til anlægsarbejde. På Odense Bys Museer var den administrativt ansvarlig udgravningsleder museumsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen, og den daglig udgravningsleder, der varetog forundersøgelsen, var museumsinspektør Kirsten Prangsgaard. Ved forundersøgelsen blev der anvendt gravemaskine med 2 m bred skovl fra Korinth Entreprenørfirma A/S. I forbindelse med forundersøgelsen blev der udtaget tre jordprøver, som vil blive floteret og gennemset for forkullede plantedele af Afdeling for Naturvidenskab og Konservering på Moesgård Museum. Udgravningens metode Ved forundersøgelsen blev muldafrømmet to nordnordvest-sydsydøst orienterede, 2 m brede søgegrøfter på henholdsvis 76 og 84 m. Den vestlige øgegrøft blev udvidet mod syd, hvor der fremkom enkelte spor efter nedgravning af stolper. Efter undersøgelse af disse blev det toskibede hus udskilt, og feltet blev udvidet yderligere mod nordvest for at få dette afgrænset. Såvel i søgegrøfterne, navnlig i den østlige, fremkom en del spor efter væltede træer, rodvæltere. Anlæg blev markeret med gule plantepinde, opmålt med GPS, beskrevet, snittet med skovl, afrenset med graveske og tegnet i profil i 1:20. Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Leica i projektionen EUREF89. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm i planet og 3 cm i koten. Der fremkom flintafslag. Det ene blev ikke hjemtaget til museet, da det lå i et naturskabt fyldskifte. Som ovenfor nævnt blev der udtaget jordprøver til naturvidenskabelige undersøgelse. Endelig blev der taget oversigtsfotos samt fotos af udvidelse af den sydlige del af den vestelige søgegrøft både efter første og anden udvidelse af søgegrøften. Dataliste J.nr. på Odense Bys Museer: OBM 5858 J.nr. hos Kulturstyrelsen: /OBM Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste Jørgen Jensen 2001: Danmarks Oldtid. Bd. 1. Stenalder f.kr. 6

7 7