Formandens tale ved ODM s faglige årsmøde, november 2018

Transkript

1 1 Flemming Just Formandens tale ved ODM s faglige årsmøde, november 2018 Hvor er det dejligt igen at se godt 400 deltagere til fagligt årsmøde. Det viser en stor lyst til at suge ny viden til sig, men det fortæller måske endnu mere, at der på mange måder er et stærkt fagligt fællesskab i museumssektoren. Statstilskudsdebatten Statstilskudsdebatten har ellers i det forgangne år og året før sat fællesskabet under pres. Når kulturministeren vil gennemføre en ny fordeling af statstilskuddet efter såkaldte gennemsigtige og objektive kriterier, og det samtidig sker under en forudsætning om stort set et nulsumsspil så siger det siger selv, at hestene begynder at bides ved krybben. Ministeren ønskede, at museerne skulle ytre sig noget mere, og det må siges at være sket. Men hvor står sagen? De to såkaldte visionsgrupper, som der blev talt så meget om for et år siden, aflagde deres rapporter 1. december, og i januar i år afholdt ministeren en stor konference i København, hvor rapporterne bl.a. blev fremlagt. Det er så stort set det sidste, vi har hørt til dem. Desværre kom mediepolitikken og DR-debatten til at stjæle tiden i foråret, så Kulturministeren først kom i dialog med de politiske partier om museumsstøtten her i efteråret. Alle partier er stadig med rundt om bordet, da alle har givet udtryk for, at der er behov for at lave om på den eksisterende støttestruktur, men fårene vil blive skilt fra bukkene, når der begynder at blive sat tal på. Det bliver ikke nemmere af, at der snart er folketingsvalg. Selv om museumsområdet traditionelt ikke er et emne, der rydder forsider, kan det op til en valgkamp blive et hyperfølsomt område, hvor lokale folketingsmedlemmer og museumsledere kan få meget

2 2 spalteplads, såfremt der kommer forslag om at fjerne midler fra Museum NN. Jeg har efterhånden vanskeligt ved at tro på, at der bliver indgået et forlig inden valget, men ministeren er overbevist om, hvis det ikke skulle lykkes, vil der nu være så meget erkendelse af, at der skal ændringer til, at der efter et valg stadig vil være stemning for en vis omfordeling. Fra ODM s side har vi naturligvis ikke blandet os i den konkrete fordeling, men vi har søgt med saglige argumenter at være med til at rette blikket mod, hvad der fremmer en stærk museumsfaglig udvikling med fokus på de fem hovedopgaver i museumsloven indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Kulturministeren ønskede fx at sløjfe forskningsforpligtelsen, men her lykkedes det med gode argumenter og et tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening at få overbevist ministeren om at bevare forskningen. Vi anerkendte, at der bestemt er udfordringer med at leve op til forskningsforpligtelsen nogle steder, men vi kunne også pege på konkrete modeller for, hvordan man kunne gå ind i forpligtende samarbejder eller strategiske alliancer. Jeg er klar over, at det for nogle kan være udfordrende at leve op til alle fem søjler, men jeg må på den anden side sige på kultur- og naturarvens vegne, at såfremt det halter med forskningsdelen eller for den sags skyld andre af hovedopgaverne, så må ledelser og bestyrelser tage en grundig drøftelse af, hvor meget det enkelte museum selv er i stand til at løfte. At kunne leve op til forskningsforpligtelsen gælder selvsagt også hovedmuseerne, som bør være førerhunde på hver deres felt. Derfor er det også stærkt bekymrende, at forskningen tilsyneladende fjernes fra Naturhistorisk Museum og bliver en del af det almindelige forskningsarbejde på Biologisk Institut, KU. Mht. statstilskudsdebatten har vi i ODM lagt en model frem efter møder rundt om i landet. Her slår vi bl.a. fast, at vi ikke er bange for, at en del af støtten bliver resultatafhængig. Det kan fx være evnen til at tiltrække børn og unge under 18 år; det kunne være antallet af elever man har igennem læringstilbud, eller det kunne være forskningsproduktionen. Nogen gør det

3 3 bedre end andre, og hvorfor skal det ikke være muligt at have incitamenter også på museumsområdet? Mit indtryk er, at kulturministeren og flere af de store partier er enige et langt stykke af vejen og kan bakke op om en tredeling af tilskuddet et grundtilskud, et tilskud baseret på løsning af konkrete opgaver samt noget resultatbaseret. Ministeren vil samtidig have en udviklingspulje til nye initiativer. 2%-nedskæringerne Når vi nu er ved det statslige område, skal vi også berøre omprioriteringsbidraget. Vi troede, at det sluttede efter fire år, dvs. med udgangen af 2019, hvor vi ville være 8% fattigere på statslige midler. Her blev vi dybt skuffede med forslaget til finanslov i år. Regeringen foreslår, at de årlige 2%-besparelser skal fortsætte til og med Et plaster på såret har været, at kulturministeren for 2019 har tilkæmpet sig en del af de penge, som kultursektoren afleverer, således at i alt 580 mio. kr. tilbageføres, medens der afleveres 820 mio. kr. Det giver et minus på 240 mio. kr. Fra 2022 bliver det fulde beløb tilbageført. Det er selvfølgelig glædeligt, fordi finansministre notorisk er resistente over for fagministres argumenter. Men midt i glæden over tilbageføringen skal vi huske, at vi først skal aflevere 2% og derefter håbe på, at nogle af midlerne kommer tilbage til museumssektoren og måske ovenikøbet til ens eget museum. Men der bliver tale om en stærkere statslige prioritering. Sidste år harcelerede jeg over, at finansministeren uden om Kulturministeriet fordelte nogle pænt store lunser til udvalgte folketingsmedlemmers valgkredse. Vi kunne selvfølgelig glæde os over, at der på den måde kom flere penge til sektoren, men principielt er det uskønt, når der på den ene side ikke kan bevilges en krone ekstra på kulturområdet, og der så på den anden side uddeles særlige lunser uden om al faglig vurdering. Samtidig har vi museer, som har fået det faglige stempel af både kolleger og styrelse, men som ikke kan få 1 mio. kr. som nyt statsanerkendte museum I år har det vist sig at være endnu værre. Finansministeren har delt pæne beløb ud til museums- og kulturarvsprojekter til vennerne i regeringspartierne. Det gør ondt at se armslængdeprincippet så meget

4 4 gradbøjet, når der samtidig kæmpes for at få gennemført en mere gennemskuelig støttestruktur. Finansloven er ikke vedtaget endnu, men man skal være usædvanligt optimistisk for at tro på, at omprioriteringsbidraget ikke fortsætter, som foreslået. I gamle dage kunne man altid regne med oppositionen indtil den fik magten. Men sådan er det ikke mere. Socialdemokratiet, som ligger lunt i svinget til det kommende valg, vil også fortsætte med 2% besparelserne. Kulturordfører Mogens Jensen har dog lige foreslået at procenten fra 2022 sættes ned til 0,5 procent. Men ligesom den nuværende regering sætter han ikke nogen udløbsdato på. En vision for museerne 2030 De stadige besparelser er en del af bagtæppet for, at vi i ODM s bestyrelse har taget hul på en visionsdebat for museerne frem til Hvordan skal vi omstille os i en tid med stadige offentlige besparelser? Kan teknologien disrupte museerne lige som andre sektorer? Hvordan sikrer vi, at det stærke brand, som vi faktisk har, fortsat vil stå stærkt og ikke bliver udhulet af teknologi, tivolisering og kommercialisering? Hvordan kan vi positionere os i forhold til nogle af de store samfundsforandringer? Hvordan kan vi i endnu højere grad bidrage til lokal udvikling og til at løse samfundsmæssige opgaver? For nogen er den slags debatter gabende kedelige, men vi skal gøre os klart, at såfremt vi ikke har nogle klare bud på, hvad vi rent faktisk leverer, er der andre sektorer, der har rigtigt gode bud på, hvordan ressourcerne kunne bruges. Men øvelsen handler ikke kun om penge. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at ranke ryggen og sige: ja, vi kan. Vi kan godt have et museumsvæsen i international topklasse. Et højt ambitionsniveau er også forudsætningen for, at vi fortsat kan blive forkælede af fondene for det bliver vi, både i forhold til andre sektorer og i forhold til mange af vores kolleger i udlandet. Og fondene er ekstremt vigtige, når vi skal tale om

5 5 spændende formidling og forskning, og forhåbentlig kan vi også få fondene mere på banen, når det handler om bevaringsopgaven. Magasinrapporten Lige præcis bevaringsområdet har vi søgt at sætte mere fokus på i det forløbne år. Vi er også blev godt hjulpet af medierne, som har vist magasinforvaltere gå rundt med beskyttelsesdragter på magasinerne. Vi har derfor med Iben Bækkelund Jagd fra Roskilde Museum i spidsen foretaget en spørgeskemaundersøgelse af bevaringstilstanden på de danske museer. Rapporten er lige på trapperne. Vi satser på at følge op med en rapport mere, idet vi søger Slots- og Kulturstyrelsen om midler til en egentlig kortlægning, hvor vi får eksakte tal for magasinforholdene, således at vi kan sammenligne med to tidligere rapporter. SARA Da jeg sidste år sagde ordet SARA, brød salen ud i latter. Jeg kunne lige så godt have sagt AMANDA eller et andet navn på et af de kuldsejlede, store statslige it-projekter, for kun få troede på projektet. Jeg sagde dengang, o At vi ikke får et fiks og færdigt system o At der vil opstå mange irritationer blandt brugerne, inden systemet er helt på plads i brugernes dagligdag. o men SARA kommer, og lige som andre skønne kvinder er hun forhåbentlig værd at vente på. Det var ordene for et år siden, og de gælder stadig: Lige før sommerferien turde styregruppen, hvor ODM også sidder med, trykke på knappen. Og nu er vi så i gang med kurserne. Over 600 tilmeldte museumsfolk skal i de kommende måneder deltage i 40 kurser. Det er en pænt stor logistisk opgave, men vi er godt i gang. I sidste uge blev det første kursus gennemført. Der var flere irritationer over systemet, og hvordan det var bøvlet, men det er også sigende, at en kursist sagde: Det er fandeme smart.

6 6 Det første kursus har som nævnt været afviklet og med en pæn evaluering. I dette øjeblik er to kurser i gang i Aarhus og på Vartov. Der skal også nedsættes to rådgivende registreringsfaglige fora for hhv. kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer, men det regner jeg med, Jesper Hermansen vil komme ind på om et øjeblik. Her går det godt Jeg vil slutte af med en positiv historie mere. Det kan godt være, at besparelserne bider, og at vi kan ryste på hovedet over det ene og andet, men skal vi se ud over helheden, er billedet, at vi er en kæmpe succeshistorie: Vi har aldrig haft så mange besøgende, og den seneste brugerundersøgelse læs den, den er interessant viser en stor tilfredshed med de danske museer. Vi har aldrig fået så mange internationale priser som i de seneste år. Vi har aldrig fået så mange penge af fondene som nu. Forskningens kvalitet og kvantitet stiger, og der er mange spændende samarbejder mellem museer og universiteter. Medierne elsker at fortælle historier fra vores verden. Vi er simpelthen godt stof. Og så vil jeg gerne give ordet til direktør for Slots- og Kulturstyrelsen, Jesper Hermansen.