For at kunne forstå de mange data vi har adgang til, er det nødvendigt at kunne koble dem til den virkelighed, vi vil forstå, analysere, ændre på.

Transkript

1 For at kunne forstå de mange data vi har adgang til, er det nødvendigt at kunne koble dem til den virkelighed, vi vil forstå, analysere, ændre på. 1

2 Vejreferencemodellen er opstået som en reaktion på de udfordringer, der ligger i at vi anvender forskellige referencesystemer til forskellige opgaver. Og at der løbende opstår ændringer i disse referencesystemer at de altså ligesom flydende genstande løbende flytter sig i forhold til hinanden. Det er muligt og der er også etableret måder at koble data fra et system med data fra et andet system (snitflader eller mapnings -processer), men disse skal løbende holdes vedlige. F.eks. betød kommunalreformen at mange vejnavne måtte udskiftes, og at mange veje i CVF blev tildelt et nyt vejnr. For at bevare sammenhængen til andre systemer, som skal bruge data, bliver man så nødt til at lave en ny snitflade, mapmatchning osv. Analysearbejdet viste, at ingen af de eksisterende løsninger ville kunne dække alle behov. Derfor opstod ideen om at etablere en fælles nøgle den nye vejrefencemodel (v-ref VRD) VRD kan opfattes som en fastliggende ø. Den flytter sig ikke. Alle der opretter broforbindelse til VRD kan via VRD komme til andre med fast broforbindelse VRD giver adgang til en entydig, uforanderlig identifikation af en vejstrækning og knytter den identifikation til geografien via GeoDanmark. Dvs. VRD er født med den faste forbindelse mellem øen og gummibåden. Grunddataprogrammet har til formål at stille offentlige data til rådighed og at gøre det nemt at kombinere offentlige data fra forskellige kilder. VRD er endnu ikke en del af grunddataprogrammet men det vurderes at være et oplagt næste skridt Princippet i Grunddataprogrammets datamodel er at autoritative data kun skal findes et sted (i et af blomstens kronblade) og at data tilgås og sammenkobles via unikke identer (som CPR-nr eller det nye VRD-id). Illustreret med de sorte streger i midten af blomsten. 2

3 Grønt linje: Borgere og i almindelig tale refererer vi ofte til adresser Blå linje: Myndigheder og entreprenører, der arbejder med drift og vedligehold af veje anvender CVF-betegnelserne og det er samtidig disse der er markeret på landeveje m.m. Sort linje: I sammenhænge, hvor man mere bredt arbejder med geodata anvendes også GeoDk / FOT referencesystemet Der er ikke nogen umiddelbar nem måde at referere til et bestemt punkt på en vej / en vejstrækning på tværs af de 3 referencesystemer. Rød linje: v-ref etablerer den fælles reference, der gør det let at referere til et punkt på en vej / en vejstrækning på tværs af systemerne. v-ref skrives ind i de øvrige systemer, således at det ikke vil blive nødvendigt for andre end programmører at kende til v-ref nøglerne. V-ref giver mulighed for at identificere et bestemt punkt eller en delstrækning (relativ angivelse i forhold til den aktuelle v-ref) Mørkeblålinje:.og nu kan vi slå op, hvilken vejtype den nye beboer i Bygaden 11 skal forholde sig til fordi vi nu kan lave opslaget fra adresseregisteret over i CVF, hvor oplysningen om vejtypen er noteret. 3

4 Fase 1 er nu gennemført. Indstillingen er, at vi bør i gangsætte fase 2, hvor vejman.dk implementerer v-ref (VRD) VD forventes i løbet af november 2016 at tage stilling til en kobling af vejman.dk til VRD. 4

5 Illustrerer forskellige stedfæstelsesmetoder som anvendt i VD (understreg at vi også har brug for de forskellige metoder de anvendes fordi de bedst understøtter de konkret forretningskrav for opgaven). Nogle af problemstillingerne er sandsynligvis genkendelige i kommunerne. Overlevere data mellem systemer i dag og de udfordringer det giver: Eksempler: Fra anlæg til drift (projekt i VD), kommunerne skal manuelt stedfæste alle uheld ud fra politiets registrering Esdh-systemer m.m. øjebliksbillede: De administrative stedfæstelser kan blive ændret, uden at det slår igennem i esdh-systemet. Et voksende behov for at kunne dele og rigtig mange gode idéer til, hvad vi kan få ud af at bringe alle vores data i spil! (Anlæg til Drift, BigData, Fremkommelighedsanalyser, Bedre forudsigelighed i forhold til vejens vedligehold osv.) Hvis vi ikke har et fælles referencesystem, skal vi på anden vis sørge for at kunne referere til et stykke vej, præcist, på tværs af de forskellige stedfæstelsesmetoder. Vi kunne altså tegne en række stiblede linjer mellem VD s systemer, for at illustrere at snitflader, mapninger m.m. med manuelle eller delvist manuelle opdateringsrutiner 5

6 GeoDanmark vejmidterne er grå, kommuneveje grønne og statsveje rød/gulstribede. Eksemplet nederst til venstre er fra Odsherred, mellem Vig og Bognæs. Her følger kommunevejen (næsten) GeoDanmark vejmidterne med det resultat, at der er et hul mellem statsvejen og kommunevejen. Eksemplet til højre er fra Lemvigvej / Thyborønvej / Vandborgvej ved Klinkby (vest for Lemvig). Her kan man se, at Lemvig Kommune har forlænget kommunevejen hen til statsvejen, selv om den iflg. GeoDanmark vejmidterne ikke skulle gå helt derhen. 6

7 Et af problemerne med den nuværende metode og den manglende historik på vejens forløb / stedfæstelsen. Rammer især når man skal bruge data på tværs af systemer og sammen med systemer, der ikke anvender stedfæstelse i vejman.dk. Stedfæstelserne i vejman.dk følger automatisk med. Men det gør de kopier af data, man har gemt (i andre systemer eller fx i regneark) ikke. Ved at indføre historik på stedfæstelserne, vil man kunne slå op med en administrativ reference samt en dato og få den omsat til en VRD-reference. Man vil også kunne få at vide, hvad den administrative reference hedder i dag. En administrativ stedfæstelse er kun entydig sammen med en dato! 7

8 Eksempel fra tinglyst dokument med byggelinjer langs vej 8

9 9

10 Brug af vejreferencemodellen (VRD) gør det lettere at koble forskellige data om vejen f.eks. fra vejman.dk og adresseregisteret. Åbner nye muligheder for at lave gode digitale løsninger til borgere og virksomheder, som kan understøtte informationssøgning, digitale indberetningsløsninger m.m. Endvidere åbnes for en lettere adgang til at lave tværgående analyser, prognoser mm. baseret på data fra de forskellige fagsystemer. 10

11 11

12 12

13 Allerede på planlægningstidspunktet kan vejens forløb tegnes ind i på GeoDK-kortet. - Og senest når vejen tages i brug, bør den være med på GeoDK-kortet 13

14 Så snart vejen er tegnet ind (registreret) i GeoDK fanges ændringen af VRD. Det nye vejstykke tildeles automatisk en unik VRD-id (evt. flere). Vejman.dk modtager en advis om at der er sket en ændring importerer ændringen og matcher den op til vejman.dk Når kommunens vejafdeling vil registrere vejens data (adm. Vejnr mm.), så kan man i et særligt billede få vist nye veje fra GeoDK og knytte sine data til vejen. Fremadrettet vil det ikke blive muligt at tegne vejlinjer i vejman.dk GeoDK vejnettet skal være det autoritative vejnet og finder man fejl i registreringerne skal de rettes i GeoDK (og bliver så automatisk spejlet korrekt over i vejman.dk) 14

15 15

16 16

17 Spørgsmål om VRD og implementering af vejreferencemodellen kan stilles til: Senior projektleder Sanne Karlsen, 17