NY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA

Transkript

1 ESDH - NY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA VEJMAN.DK ÅRSMØDET 10. OKTOBER 2013 I NYBORG Hans Jørgen Larsen & Lise Gerd Pedersen. -

2 DAGSORDEN 1. Politik og proces Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Grunddata VD Standardiseringsprojektet 2. Teknik Nyt fælles model for vejreference Standardisering af vej- og trafikdata 3. Resumé 4. Spørgsmål 2

3 DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI (FODS) Digitaliseringsstrategi

4 STRATEGIENS TRE HOVEDSPOR OG INDHOLD 4

5 TÆTTERE OFFENTLIGT DIGITALT SAMARBEJDE Koordinering af den offentlige digitaliseringsindsats gennem: fælles digital infrastruktur deling af pålidelige grunddata mellem myndigheder lovgivning tilpasset mulighederne i det digitale samfund en stærkere koordination af den offentlige digitalisering 5

6 FOKUSOMRÅDER UDDRAG MED RELEVANT FOR VEJ- OG TRAFIKSEKTOREN Fokusområde 2: Lettere vej til vækst for virksomhederne Ved udgangen af 2013 skal prof. selvbetjeningsløsninger ligger på virk.dk. Virksomheder har digital postkasse Fokusområde 9: Robust digital infrastruktur Fokusområde 10: Fælles grunddata for alle myndigheder grunddata er fundamentet for den effektive offentlige sektor 10.1 Udbygning af de autoritative geografiske grunddata 6

7 GRUNDDATA Strategi grunddata 7

8 HVAD ER GRUNDDATA? FAKTA: Grunddata er grundlæggende data om enheder af central betydning for samfundet såsom ejendomme, adresser, geografi, personer, virksomheder og f.eks. veje 8

9 GRUNDDATA INITIATIVER Initiativ tilknyttet området 'Fælles grunddata for alle myndigheder' Initiativ 10.1.a og b Stednavne og landinddelinger som grunddata Initiativ 10.1.c FOT-vandløb som grunddata Initiativ 10.1.d Digitalt vejnet Initiativ 10.2.a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Initiativ 10.2.b Genbrug af adressedata Initiativ 10.3 Personregistreringen gøres endnu bedre Initiativ 10.4 Forbedret grunddata om virksomhederne Initiativ 10.5 Bedre grunddata om borgernes indkomst mv. 9

10 AUTORITATIVE GRUNDDATA Autoritative grunddata Eksisterende data, som anvendes af andre myndigheder. Data bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Data opdateres et fælles sted. Data tilgås ét sted (datafordeler) og kan let og sikkert genanvendes af alle myndigheder. HVORDAN KOMMER VI FREM TIL DE MULIGHEDER?? 10

11 BEHOV FOR STANDARDISERING AF DATA Vejsektoren = 100 selvstændige myndigheder! Hver myndighed er ansvarlig for egen registrering, f.eks. ÅDT, vejbredde, trafiktal, hastighedsbegrænsninger mv. I princippet efter egne regler. Vejforvaltningssystemer vejman.dk og RoSY Tradition for samarbejde: Uheldsregistrering siden midten af 70 erne Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF) Vejdirektoratet påbegyndte i 2012 arbejde med standardisering 11

12 STANDARDISERING ER NØDVENDIG Anvendelse af data på tværs af sektorer og udveksling til tredje part er helt afhængig af: et fælles system for stedfæstelse uafhængig af sektor at data er veldefinerede - standardiserede samt kvalitetssikrede Bred accept blandt de primære parter repræsenteret i styregruppen for standardisering: VD, GST, KL/ KTC, FOTdanmark, Grontmij. 12

13 DEFINITION AF EN STANDARD En teknisk specifikation for elementer i et referencesystem, for egenskabsdata og for interfaces for udveksling. I projektet behandles standarder med henblik på brug i forbindelse med digitale informationer om veje og trafik i Danmark. Der søges opnået konsensus om standarderne. Projektet vil tilstræbe at koordinere med tilsvarende initiativer. Standarderne skal være godkendt af projektets styregruppe. Der vil ikke i projektet blive søgt godkendelse fra anden side. 13

14 STANDARDISERING AF UDVALGTE ATTRIBUTDATA (2012) Udvalgte vejnet, dvs. Rutenummererede veje, og vejnet med restriktioner, Tungvognsnettet, Farligt gods, Modulvogntog og Frihøjder. Disse data er særligt efterspurgt af transporterhvervet. Trafiktal som omfatter årsdøgntrafik, julidøgntrafik, hverdagsdøgntrafik og Æ10. Trafikdata indgår i flere opgaver, som vejbestyrelserne lægger vægt på, fx trafikmodeller, støjkortlægning, forureningsundersøgelser m.fl. Udvalgte historiske data om trafikuheld. Standarden vedrører de trafikuheld og data, der registreres i den officielle uheldsstatistik. Data om trafikuheld indgår i mange forskellige typer af analyser. 14

15 STANDARDISERING 2013 DELPROJEKTER - OVERSIGT 1. Governance. 2. Deling af data. 3. Forgreninger og serviceområder. 4. Autoritative grunddata. 5. Struktur og beskrivelsesmetoder. 6. Tidsdimensionen. 7. Metadata. 8. Anlægsområdet. 9. Høringsrunde. 15

16 LEVERANCER I PROJEKTET Samarbejdsstruktur for udarbejdelse af standarder for digitale informationer om veje og trafik og oplæg til fremtidig governance struktur. Standarder for vejreferencesystem, udveksling af data og udvalgte attributdata. Standarderne er koordineret med eksisterende standardiseringsaktiviteter i nødvendigt omfang, herunder på ITS området og indenfor vejforvaltningssystemer. Kommunikation af projektets resultater til interessenter. Rammer og skabeloner for dokumentation af standarder for digitale informationer om veje og trafik. Høring blandt interessenterne og tilretning af Standarden så den afspejler høringssvarene mest muligt. 16

17 STANDARD 2013 DISPOSITION FOR MATERIALE UDSENDT TIL HØRING 1. INDLEDNING 1.1 SAMMENFATNING 1.2 FORMÅL 1.3 OMFANG 1.4 VIDERE ARBEJDE 1.5 GOVERNANCE 1.6 LÆSEVEJLEDNING 2. STANDARD FOR VEJE 2.1 LOVGIVNING OG CIRKULÆRER 2.2 CENTRAL VEJ- OG STIFORTEGNELSE 2.3 STIER 2.4 REFERENCESYSTEM 2.5 GEOMETRI OG GEOGRAFI 3. STANDARD FOR ATTRIBUTTER 4. TIDSDIMENSIONEN 5. KVALITETSMODEL 6. UDVEKSLING AF DATA 7. BEGREBS- OG DATAMODEL 17

18 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 14. august 2013 Nils Holm STANDARD 2013 BILAG MATERIALE UDSENDT TIL HØRING BILAG 1. DETALJERINGSNIVEAUER I VEJNETTET 2. DELING AF DATA 3. STRUKTUR OG BESKRIVELSESMETODER 4. DATAMODEL 5. DEFINITIONER 18

19 HØRINGSPROCESSEN Udsendt onsdag den 18.september Godt 5 ugers høring. Svarfrist fredag den 25. oktober. Projektgruppen bearbejder høringssvarene. 7. november styregruppemøde. Du kan læse mere om projektet på projektets hjemmeside samt hente det materiale, der er sendt i høring. Og vi hører også gerne fra dig! 19

20 Ny model for vejreference 20

21 AUTORITATIVE GRUNDDATA FOR VEJOMRÅDET VEJREFERENCE Møde i Samordningsudvalget d. 6. februar Udvalget besluttede at: Tilslutte sig at FOT-vejmidte er det geografiske grundlag for grunddata på vejområdet. Anbefale at den foreslåede referencemodel implementeres, så der etableres en stabil nøgle til det geografiske vejnet. Opfordre GST og vejmyndighederne, VD og KL, til at indlede drøftelser om en finansierings- og dataansvarsmodel for referencemodellen med de nødvendige supplerende undersøgelser og afklaringer. - GST, VD og KL indgik inden sommerferien 2013 aftale finansiering til at etablere en infrastruktur til et tværsektorielt vejreferencesystem V-ref 21

22 SÅ ZOOMER VI IND PÅ TEKNIKKEN 22

23 HVAD ER EN VEJ? Vejforvaltning asset management administrative vejnumre, vejdele, kilometrering / stationering Vejens naboer vejnavne, husnumre Trafikanter ruteplanlægning GIS-nøgler (fx FOTid) 23

24 DET ER SVÆRT AT BYGGE BROER MELLEM NOGET, DER FLYTTER SIG 24

25 VI HAR BRUG FOR EN TRÆDESTEN 25

26 OG LINEÆRE REFERENCER 26

27 FOT-VEJMIDTERNE Uforholdsmæssigt korte Brydes ved alle kryds (også med stier) Brydes ved skift i primære attributter Ustabile Opdeles fx ved ny sidevej eller ny cykelsti langs krydsende vej Fotogrammetrisk ajourføring Manglende kobling til CVF Svært at finde løsning, både teknisk og organisatorisk men i øvrigt anvendelige! 27

28 INSPIRE - NETVÆRKSMODEL 28

29 HVAD ER EN REFERENCELINJE? Repræsentation af et stykke vej, der er taget i brug ved en og samme lejlighed V-REF = En (unik) identifikation af en referencelinje Opstår ved planlægning / projektering (?) Ændres eller slettes aldrig men kan gøres historisk (helt eller delvis) En referencelinje har ikke selv geometri (fås via FOT-kobling) vejnavn (fås via CPR-kobling) vejnummer (fås via CVF-kobling) længde / stationering (fås via?) 29

30 EN REFERENCELINJE HAR IKKE SELV EN LÆNGDE! Den geometriske længde er givet via FOT Den målte længde er givet via kilometrering/stationering Hvad nu hvis ikke det stemmer? Vi nøjes med at referere relativt! 30

31 VEJREFERENCEMODELLEN 31

32 HVOR LANG ER EN REFERENCELINJE? I princippet ligegyldig! Må ikke gøres afhængig af FOT / CPR / CVF Mange korte referencelinjer giver mange mapninger 35

33 HVORDAN KOMMER VI I GANG? FOT-vejmidter er udgangspunkt Det mest dækkende, nationale udgangspunkt Maskinel sammenlægning til længere referencelinjer Mapning til FOT sikres samtidig PoC (Proof of Concept) er i gang i Geodatastyrelsen - Kriterier bl.a. FOT vejklasse, CPR-vejkode, vinkel Mapning fra CVF mod referencelinjerne De veje, som vejmyndighederne registrerer Mapning fra CPR / MBBL mod referencelinjerne De veje, som har CPR-vejnavne / adresser 36

34 FOT-VEJMIDTER TIL REFERENCELINJER (ET FORSØG PÅ BORNHOLM) 37 Vejklasse Antal FOTvejmidter Antal referencelinjer Gennemsnit FOT pr. referencelinje Trafikvej gennemfart ,6 Trafikvej fordeling ,0 Lokalvej primær ,1 Lokalvej sekundær ,8 Lokalvej tertiær ,8 Indkørselsvej ,3 Anden vej ,7 Hovedsti ,2 Sti ,8 Cykelsti langs vej ,7 I alt ,5

35 VED ETABLERING AF NY VEJ Referencelinje fastsættes så tidligt som muligt Fx når linjeføringen er fastlagt Evt. opdeling i flere referencelinjer, hvis lang vej Dokumenter kan knyttes til referencelinje Foreløbig geometri lægges i FOT Vejen oprettes i CPR og mappes Vejen oprettes i CVF og mappes 38

36 FORDELE VED NYE VEJREFERENCER Dækker alle veje, som er med i FOT også dem, vi som vejmyndigheder ikke er interesserede i Sektoruafhængig reference Hver sektor er ansvarlig for egen mapning Vejreferencelinjer er stabile over tid Med historik på mapninger, kan man altid finde det rigtige sted på referencelinjen, fx Uheld Dokumenter Tegninger Sammenhæng i data fra projektering, anlæg og drift 39

37 STANDARDISERINGSPROJEKTET Delprojekt 3 - Forgreninger udfordringer ved at mappe FOT mod adm. referencer forgreningstyper Delprojekt 2 Deling af data data af tværsektoriel interesse de lavthængende frugter 40

38 DELPROJEKT 3 - FORGRENINGER Projektdeltagere Bjarne Bak, Gentofte Kommune Klaus Verner Nielsen, Grontmij (RoSy) Henrik Bering, VD (Driftsdivisionen) Helge H. Nielsen, VD (Planlægningsdivisionen) Flemming Pedersen, VD (CVF) Nils Holm, VD (projektgruppen) Lise Gerd Pedersen, VD (projektgruppen / vejman.dk) Opgaver og status Standard om definition og anvendelse af forgreninger og nummereringen af disse Afrapportering klar til høring 41

39 VÆSENTLIGSTE RESULTATER Kortlægning af eksisterende fremgangsmåder RoSy, vejman.dk, CVF, FOT, Norge/Sverige, INSPIRE Anbefalinger til løsning af FOT / adm. vejreference problematikker: Veje med midterrabat Stier langs vej og cykelbaner Ramper Anbefalinger vedr. rundkørsler og pladser Præcisering af forgrening samt forslag til forgreningsid Overvejelser om implementering 42

40 VEJE MED MIDTERRABAT Udfordring: Én adm. systemlinje to FOT-vejmidter Løsning: FOT-systemlinje (rød, stiplet) indgår i referencelinje Kobling af adm. systemlinje til referencelinje som tracé Evt. markering af tracé som fiktiv og etablering af kørebaner som forgreninger 43

41 STIER LANGS VEJ / CYKELBANER Udfordring: Vejforvaltningssystemer registrerer kun disse stier som en del af vejens tværprofil Løsning: Kan registreres som forgreninger (med FOT-geometri) Forgreningstype = Sti (i tværprofil) 44

42 RAMPER Udfordring: Forskel på FOT og vejforvaltningssystemer Løsning: Balanceret løsning jf. skitse kræver tilretning af ramper 45

43 RUNDKØRSLER / PLADSER Ikke én løsning men et sæt forslag / anbefalinger 46

44 DEFINITION AF BEGREBET FORGRENING Anden definition i Vej- og trafikteknisk ordbog Forskellige opfattelser af, hvad en forgrening er Forslag til skærpelse af begreb: Hovedforløb er specielle typer forgreninger En forgrening er ubrudt Fortsat behov for at bruge vejdel Kun entydig i kombination med kilometrering Vejdel kan anvendes i en stedfæstelse ForgreningsID kan sammensættes af vejdel + startkilometrering 47

45 OVERVEJELSER OM IMPLEMENTERING Nyt dataelement: Forgreningstype Indhold kan i noget omfang autogenereres ud fra nuv. vejdel Håndtering af nye forgreningstyper i vejman.dk / RoSy: Fiktiv (vejtracé) Sti som også er beskrevet i tværprofil Oprettelse af FOT-systemlinje ved veje med midterrabat Forudsætning for kobling til referencelinjer Tilretning af ramper (VD har ca ) 48

46 DELING AF DATA: DELTAGERE Anette Jensen, SAMKOM. Bjarne H. Bak, Gentofte Kommune. Flemming Pedersen, CVF. Heidi Vanparys / Flemming Nissen, Geodatastyrelsen. Henrik Bering, VD-DRI. Jørgen Flensholt, VD-ITO. Karin Karby Simonsen, VD-MOD. Klaus Verner Nielsen, Grontmij. Lennart Christoffersen, FOT specifikationsforum. Lise Gerd Pedersen, projektgruppen. Marie Lanng Pallisgaard, projektgruppen. Nils Holm, projektgruppen. 49

47 VEJMAN.DK - VEJSTATUS Privat fællesvej Kommunevej Statsvej Kommunal sti.. Privat sti... Almen vej. Privat vej.. Offentligt areal. Statslig sti Privat fællessti. Privat areal.. Almen sti.. Bestyrer (alle) Vej Sti Areal Offentlig Privat fælles Privat Almen 50

48 EJERFORHOLD OG TYPE ANBEFALING: EJERFORHOLD Definition: Beskriver ejerforhold vedr. vejen og angiver om en vejstrækning administreres efter lov om offentlige veje eller privatvejsloven. Følgende værdier er mulige: Offentlig Privat fælles Privat Almen ANBEFALING: TYPE Definition: Angiver, om en vejstrækning overordnet set er klassificeret som en vej eller en sti jf. vejmyndighedens fortegnelse herom. Følgende værdier er mulige: Vej Sti ANBEFALING: LAND_BY Definition: Anvendes i visse tilfælde til at angive, efter hvilket regelsæt private fællesveje og private veje, samt stier, administreres, jf. kommunalbestyrelsens beslutning herom. Følgende værdier er mulige: By og bymæssig bebyggelse Land 51

49 TRAFIK ANBEFALING: VEJTYPE Definition: Angiver en vejstræknings overordnede udformning som motorvej / motortrafikvej jf. bestemmelse i færdselsloven. Øvrige veje, samt stier, gågader m.fl. henregnes under Øvrig vej. Følgende værdier er mulige: Motorvej Motortrafikvej Øvrig vej ANBEFALING: TRAFIKART Definition: Angiver, hvilke typer trafikanter, der har tilladelse til at anvende en given vejstrækning. Der kan anføres flere forskellige trafikarter for samme vej hhv. sti. Følgende værdier er mulige: Cyklister Gående Ridende Redningskøretøjer Busser Andre motorkøretøjer ANBEFALING: FÆRDSELSRETNING Definition: Angiver i hvilken retning, trafikanterne har lov til at færdes på en given vejstrækning. Retning er defineret som følgende stationerings- / kilometreringsretning. Følgende værdier er mulige: Begge veje Med retning Mod retning 52

50 FUNKTION ANBEFALING: HOVEDFUNKTION Definition: Angiver en vejstræknings trafikale hovedfunktion som klassificeret af vejmyndigheden. Følgende værdier er mulige: Trafikvej / hovedsti Lokalvej / lokalsti ANBEFALING: FUNKTION_LAND Definition: Uddyber en vejstræknings trafikale funktion for trafikveje i åbent land som klassificeret af vejmyndigheden. Følgende værdier er mulige: Gennemfart Fordeling ANBEFALING: FUNKTION_GRAD Definition: Kan anvendes af vejmyndigheden til en yderligere klassificering af en vejstræknings trafikale funktion. Følgende værdier er mulige: Primær Sekundær Tertiær 53

51 RESUMÉ Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og grunddata drevet af Finansministeriet Behov for at data kan sammenstilles og udveksles Vejdirektoratets projekt med standardisering af vej- og trafikdata er i høring nu. Mulighed for kommentering Ny model for vejreference giver stabile vejreferencer over tid uafhængigt af sektorers forretningsbegreber Mapning mellem FOT-geometri og adm. vejreferencer Muligheder for supplerende geometri (fx stier) Standardisering af udvalgte data Udfordringer 54

52 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Kommentarer eller spørgsmål? 55