Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017

Transkript

1 Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017

2 Indhold Fremsøgning af ejendom... 2 Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet... 2 Forklaring af lister og BBR-ikoner... 5 Sådan gemmer du i geokoderen... 6 Tegnefunktioner i Geokoderen... 6 Opdeling af kompliceret geometri... 8 Nybyggeri og hele nedrivninger Bygning på fremmed grund Bygning på en forkert grund For at få mest ud af denne vejledning anbefales det, at man også ser den videoer, som der er linket til på hjemmesiden BBR.dk/vejledning_til_geokoderen. Side 1 af 11

3 Fremsøgning af ejendom Søgning efter en ejendom kan ske på tre måder: Den første måde er at zoome/scrolle sig ind i kortet og klikke på en grund (enkelt klik udpeger ejendom dobbeltklik virker som zoom). Den anden måde er at skrive i søgefeltet i øverste venstre hjørne. Feltet er interaktivt, og kan finde de fleste ejendomme. Uanset om man starter med et vejnavn, et postnummer, et ejerlavsnavn eller et ejendomsnummer, vil der komme relevante forslag frem. Hvis ejendomsnummeret er på færre end 5 cifre skal man huske et foranstillet 0, da det ellers forveksles med et postnummer. Ved de to første fremsøgningsmetoder kan ejendommens BBR-data og FOT2007-data hentes ved at trykke på symbolet med to pile, som vist nedenfor i figur 1. Pilene vises, ved at føre musen henover den ønskede ejendom. Figur 1: Redigeringstilstanden præsenterer en liste over BBR-bygninger i venstre side, samt et luftfoto med matrikelgrænse og bygningspolygoner fra FOT2007-databasen i højre side. Den tredje måde er ved at trykke på knappen næste opgave. Herved vil man blive sendt direkte ind på en ikke-geokodet ejendom, som en administrator har lagt i en liste med ikke-geokodede ejendomme oftest inddelt efter kommuner. Efter at have fået vist en ejendom, vil denne tages af listen. Den vil altså ikke kunne fremsøges igen via Næste opgave, med mindre den lægges på en ny liste. For at lave lister til Geokoderen se dokumentet Vejledning til listeopload i Geokoderen. Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet Bygningspolygonerne er GeoDanmark bygninger. En bygningspolygon kan være markeret med rød eller grøn. Bygningspolygonen er grøn, når den indeholder et enkelt BBR-bygningspunkt. Den grønne farve på bygningspolygonen viser, om der er en en til en relation til et enkelt BBR-bygningspunkt. En grøn bygningspolygon foretrækkes, da en bygningspolygon i GeoDanmark ikke kan have mere end ét BBR-bygningspunkt (BBRUUID). Side 2 af 11

4 Figur 2: Billedet viser to grønne bygningspolygoner, der hver indeholder et BBR-bygningspunkt. Hvis bygningspolygonen ikke indeholder et BBR-bygningspunkt eller har mere end ét BBR-bygningspunkt, vil bygningspolygonen derimod være rød. Figur 3: Figuren viser et BBR-bygningspunkt, der flyttes ind i en rød (og tom) bygningspolygon, hvorefter den bliver grøn. Geokoderen advarer brugeren, hvis der er store forskelle i arealværdien for BBR-bygningspunktet og bygningspolygonen med teksten Stor forskel på bygningens overdækkede areal og arealet i GeoDanmark. Det er dog stadig muligt at gemme handlingen på trods forskel i arealværdi. Hvor farven på bygningspolygonerne er bestemt af antallet af BBR-bygningspunkter, er farven på BBR-bygningspunkterne er styret af nøjagtighedsklassen hvad også kaldes punktets kvalitet. BBR-Bygningspunktet kan i Geokoderen. Farven styres af dets nøjagtighed og indikerer kvaliteten af koordinatsættet i forhold til Side 3 af 11

5 stedfæstelsen af punktet. Der er tre kategorier for kvaliteten af BBR-bygningspunktet som i Geokoderen markeders med grøn, gul og rød: Grøn: Sikker, Gul: Næsten sikker, Rød: Usikker. Figur 4: På billedet ses en rød bygningspolygon, som indeholder tre BBR-bygningspunkter hvoraf de to er placeret som sikre og det tredje er placeret som næsten sikker. Bygningspolygonen er rød, da den ikke er opdelt i separate bygningspolygoner med hvert sit BBR-bygningspunkt. Et BBR-bygningspunkt flyttes ved brug af dette ikon. Hvis man vil ændre på BBR-bygningspunktets kvalitet, kan man ændre dette manuelt ved at trykke på pilen på det relevante BBR-bygningspunkt på listen i skærmens venstre side. Fig. 5: Nøjagtighedsklassen viser den kvalitet som BBR-bygningspunktet har. Her kan den ændres til en anden kvalitet. Hvis et BBR-bygningspunkt flyttes til en grøn bygningspolygon, hvor der allerede er sat et BBR-bygningspunkt, vil det nye BBR-bygningspunkt blive grønt da det tildeles en placering. Bygningspolygonen vil derimod blive rød, da den nu indeholder mere end ét BBR-bygningspunkt. Bygningspolygonen skal derfor deles op i flere polygoner med hvert sit BBR-bygningspunkt. De opdelte bygningspolygoner vil blive grønne, når de indeholder hvert sit BBR-bygningspunkt. Det er vigtigt at huske, at BBR-bygningspunktet ikke behøver at være sikkert. En grøn bygningspolygon kan sagtens indeholde et gult eller et rødt BBR-bygningspunkt så længe der kun er et enkelt. Opdeling af bygninger vil blive beskrevet i afsnittet Tegnefunktioner i Geokoderen. Side 4 af 11

6 Forklaring af lister og BBR-ikoner Hvert BBR-bygningspunkt (BBRUUID) bliver tilknyttet et symbol efter dets anvendelse. Da en grund kan have flere bygninger og dermed mere end ét BBR-bygningspunkt, vil BBR-bygningspunkterne være nummeret i Geokoderen. Som en hjælp til yderligere identifikation, er der for hvert BBR-bygningspunkt i skærmens venstre side listet oplysninger om bygningens opførelsesår, bebyggede areal, areal af indbygget udestue/udhus/garage/mv., antal etager, overdækket areal, samt tagmateriale. Desuden vises indholdet af notatlinjerne 1-3, hvis disse er udfyldt. Figur 6: Eksempel på listefunktionen. Udhus Institution Erhve Helårsbeboelse Fritidsformål Garage Industri Silo Ukendt Tank Figur 7: I Geokoderen er der forskellige symboler for Bygninger og Tekniske anlæg. Skemaet viser de forskellige symboler samt deres betydning. Skemaet vil løbende blive udbygget med flere ikoner. Side 5 af 11

7 Sådan gemmer du i geokoderen I Geokoderen gemmer man ved at trykke på ikonet niveauer.. Der er mulighed for at gemme ændringer på tre Udfør: Her gemmes rettelser direkte i GeoDanmark og BBR opdateres. Undlad: Her gemmes rettelser kun i BBR. Det er således kun BBR-data, der opdateres. Send til gennemsyn: I nogle tilfælde kan det være relevant at sende rettelser til gennemsyn. Dette vil oftest ske efter aftale med den enkelte kommune. Læs mere om dette i GennemsynVejledning. En administrator kan afgøre hvilke muligheder en bruger får rettigheder til (se AdministrationVejledning ). Hvis brugeren har adgang til flere, skal det vælges hvilken måde man vil gemme rettelser på. Tegnefunktioner i Geokoderen I Geokoderen er det muligt at dele, samle, oprette og slette bygningspolygoner. Dette gøres ved hjælp af værktøjerne i skærmens øverste højre hjørne. (Del en bygning): Når en bygning skal deles, skal man vælge ikonet for deling. Der klikkes en gang på det sted på bygningspolygonen hvor delelinjen skal starte og to gange hvor den skal slutte. Hvis der skal være flere punkter på delelinjen, klikkes der en enkelt gang ved dem og to gange ved det punkt, hvor opdelingen skal afsluttes. Figur 8: Eksempel på en bygningspolygon, i dette tilfælde et hus og en garage, der deles i to. Herefter flyttes det røde BBR-bygningspunkt for garage i den nyoprettede bygningspolygon. Side 6 af 11

8 Når et BBR-bygningspunkt flyttes ind i en bygningspolygon hvor der allerede er et BBR-bygningspunkt, bliver brugeren af Geokoderen spurgt, om man vil opdele bygningen eller bevare den eksisterende bygningspolygon. Hvis man vil bevare den eksisterende bygningspolygon, vil resultatet være en rød bygningspolygon med flere BBR-bygningspunkter. Hvis man til gengæld trykker ja til opdeling af bygningspolygonen, vil Geokoderen selv skifte til værktøjet opdel bygning. Det er nu muligt at opdele bygningspolygonen på samme måde som beskrevet ovenfor. Vær opmærksom på, at Geokoderen er opsat til at snappe til et angivet bygningshjørne inden for en afstand af 30 cm. Det anbefales derfor at zoome så tæt på bygningen som muligt. Når bygningspolygonen er opdelt, vil de to nye bygningspolygoner blive grønne, når de igen indeholder hvert sit BBR-bygningspunkt. (Saml to bygninger): To bygningspolygoner kan desuden samles ved at bruge ikonet for at samle bygninger. Dette gøres ved først at klikke på den ene bygningspolygon og dernæst på den anden. (Opret ny bygning): Nye bygninger oprettes ved at vælge ikonet for oprettelse. Ved et klik fastsættes et bygningshjørne, hvorefter brugeren kan markere de øvrige hjørner og afslutte med dobbeltklik. Man kan også indtegne cirkelformede bygninger ved hjælp af cirkelværktøjet. Administratorer har mulighed for at tildele brugere rettigheder til at oprette småbygninger dvs. 900-bygninger direkte i BBRs stamregister. Det gøres ved at klikke på ikonet for oprettelse. Ved oprettelsen skal der tilføjes oplysninger omkring anvendelse, opførelsesår, areal, og materialer. Når 900-bygningen er oprettet, kan bygningspunktet flyttes til et bygningspolygon. (Slet en bygning) må kun anvendes af kommuner: En bygningspolygon kan slettes ved at buge ikonet for slet. Der klikkes på den bygningspolygon, der skal slettes. At slette kan blive nødvendigt, hvis der eksempelvis skal skæres noget fra en bygningspolygon. Her skal bygningspolygonen først opdeles, hvorefter den del, der ikke længere er nødvendig, kan slettes. Figur 9: Eksempel på en del af en bygningspolygon som slettes. Bygningen deles fra resten af polygonen, inden den slettes. Side 7 af 11

9 Alle ændringer der foretages i Geokoderen kan desuden slettes ved at klikke på ikonet nederst i skærmens højre hjørne. Herefter vises en liste over de seneste ændringer, som kan slettes en efter en. Dette skal dog gøres inden der trykkes gem. Figur 10: På ændringslisten slettes en bygning ad gangen. Opdeling af kompliceret geometri Ved stor og kompliceret geometri tager det Geokoderens tegnehjælperredskab længere tid at tegne og beregne hjælpelinjer til at splitte bygningspolygoner, end ved simpel geometri. Eksempler på kompliceret geometri kan være karrébyggeri centralt i byer. Karakteristisk for denne type byggeri er, at der ofte er huller i den samlede geometri på grund af gårdarealer. Figur 11: Bygningspolygonen på billedet er tegnet som én samlet bygning med hul i midten (gårdarealet), selvom der faktisk er tale om flere sammenbyggede bygninger. Når man anvender opdelingsværktøjet i Geokoderen gælder det, at en bygning altid skal deles i præcis to nye bygninger. I ovenstående tilfælde er det altså ikke nok at dele en bygning ved en brandkarm fra vejen Side 8 af 11

10 og ind til gården, da dette ikke giver to nye bygninger. Et forsøg på en sådan opdeling medfører at geokoderen giver valideringsfejlen Splitlinje deler ikke en bygning. Den enkle måde at opdele en karré på, er at splitte den i store generelle dele først, og dernæst dele disse i de enkelte smådele (bygningspolygoner). Når den første opdeling er foretaget, er det nemmere at opdele de næste dele af karréen. Det er vigtigt at man følger den eksisterende geometri tæt, og ikke indfører nye unødvendige knæk på linjerne, ved eksempelvis at lave ophold midt på en ret linje. Omvendt er det dog også vigtigt, at man ikke i sin tegning springer eksisterende knæk i geometrien over, da man risikerer at få indført såkaldte spikes. Det kan være nyttigt at zoome ind, så man får forstørret geometrien, når man tegner omkring områder med mange knæk tæt ved hinanden. Figur 12: Billede af spike. Figur 13: På billedet er der tegnet én linje med opdelings værktøjet, som følger facade og brandmure rundt sådan at bygningen deles i to. Det er også lovligt at gå rundt om bygning og derved spare et par klik. Side 9 af 11

11 Nybyggeri og hele nedrivninger Hvis et BBR-bygningspunkt er et nybyggeri eller har en (hel) nedrivningssag på sig, markeres dette med særlige symboler. Det er kun byggesager på bygningsniveau, der vises. Der vises således ikke sagsoplysninger for grund, enhed mv. Delvise nedrivninger samt ombygninger vises ikke med noget symbol. Nybyggeri Bygningen er et nybyggeri (N) Hel nedrivning Bygningen har en hel nedrivningssag på sig. Bygning på fremmed grund Et BBR-bygningspunkt kan godt have en ejer, som ikke er den samme, som ejer grunden. Dette kaldes for en bygning på fremmed grund. I sådanne eksempler vil bygningen være markeret med en stjerne (*). På listen i skærmens venstre side fremgår det, at bygningen ligger på fremmed grund, samt hvilket ejendomsnummer bygningen tilhører. Figur 14: * symbolet viser at det er en bygning på fremmed grund. Symbolet står både ud for BBR-ikonet og bygningsnummeret på listen. Bygning på en forkert grund I Geokoderen vises én grund af gangen. Denne er omkranset af en blå streg og kan bestå af flere matrikler. Hvis der er flere grunde på ejendomme, vises disse med en stiplet linje. BBR-bygningspunkter og bygningspolygoner på disse vises ikke. Der kan opstå situationer, hvor et BBR-bygningspunkt er registreret på en forkert grund. I sådanne tilfælde vil man ikke kunne se den bygningspolygon, som BBR-bygningspunktet tilhører. Der kan være flere årsager til, at BBR-bygningspunktet er sat på den forkerte grund. Det kan eksempelvis være en vej, som har opdelt ejendommen som eksemplet neden for viser. Figur 15: På billedet ses, at et BBR-bygningspunkt er sat på en anden grund en den bygningspolygon, som det tilhører. De to grunde er opdelt af en vej. Side 10 af 11

12 Hvis man vil flytte et BBR-bygningspunkt uden for den grund, som det er placeret på, vil der komme en advarsel om, at BBR-bygningspunktet er sat på forkert grund. BBR-bygningspunktet vil nemlig stadig være tilknyttet den oprindelige grund og ikke den nye, hvortil det flyttes. Dette betyder, at GeoDanmark ikke opdateres, men at BBR-bygningspunktets (BBRUUID) nøjagtighed og koordinat ændres. Bygningspolygonen kan på samme måde ikke blive grøn, da BBR-bygningspunkt og bygningspolygon ikke længere er på samme grund. BBR-bygningspunktet bør i sådanne situationer flyttes til den korrekte grund via BBR-kommune, således at bygningspolygonen kan geokodes med korrekt BBR-information. Side 11 af 11