BORDER POSTEN. Fra redaktøren. Nr. 7 April Indholdsfortegnelse ISSN

Transkript

1 BORDER POSTEN ISSN Nr. 7 April 1998 Abonnement kan tegnes af medlemmer af DTK. Abonnement koster 40 kr. pr. år, som indbetales til Paul Rasmussen, Fuglesangsvej 21, 2680 Solrød Strand. Et abonnement dækker 2 numre af BORDER POSTEN. BORDER POSTEN udgives af en redaktion bestående af: Sissel Annette Bagge (ansvarshavende redaktør) Bente Busk Iben Lind Ormand Margit Buhl Paul Rasmussen Søs Stentoft Tinna Grubbe Indlæg til BORDER POSTEN indsendes til redaktør: Paul Rasmussen Fuglesangsvej Solrød Strand Helst pr. (paul.rasmussen@capgemini.dk) eller på diskette (3½ ) i PC-format, men også gerne i læselig manuskriptform. Indholdsfortegnelse Fra redaktøren... 1 Stramning omkring træning af hunde til gravjagt... 2 "Fini" tog redningstjenesten med storm... 3 Tjenesterejse... 5 Anna min Anna... 7 Danske udstillinger... 9 Holland Hundens bøn Kære mor, kære far! Livmoderbetændelse hos tæver Hedeslag Boganmeldelse Parringer Fødsler Eksporter Hanhunderegister Næste nummer udkommer ca Deadline for indsendelse af stof er BORDER POSTEN optager gerne annoncer. Kontakt den ansvarshavende redaktør, hvis du ønsker at indrykke en annonce. Det er billigt at annoncere, og du kan annoncere om næsten alt. Velkommen til første nummer af BORDER POSTEN i Bladet kommer i nyt format fordi det er nemmest at fremstille på den måde. Til gengæld har stoffet forhåbentlig den samme høje kvalitet, som det havde sidste år. Interessen for BORDER POSTEN var stor sidste år, men desværre har kun 26 valgt at forny abonnementet. Det kan enten skyldes utilfredshed med bladet, eller at sidste nummer kom for et halvt år siden, og man helt har glemt at betale. Fra redaktøren Jeg skal derfor opfordre alle læsere til at reklamere for BORDER POSTEN, og skulle nogle gamle abonnenter have glemt at betale, eller nye få lyst til selv at abonnere, så bed dem sende pengene, så sender jeg bladet. Endelig skal jeg opfordre alle nye som gamle læsere til at indsende stof. Da det er et blad om Border terriere må borderen meget gerne være i centrum i de indsendte indlæg. Paul Rasmussen 1

2 Stramning omkring træning af hunde til gravjagt Klippet fra Dyrevennen 2, 1998 (April), medlemsblad for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark. 2

3 "Fini" tog redningstjenesten med storm Efter 11 år i Beredskabets- (Civilforsvarets nye betegnelse) tjeneste som redningshundefører, stod jeg over det svære valg at finde en anden hunderace. Jeg havde haft en pragtfuld Karelsk Bjørnehund, men skulle nu købe en ny hund, og havde bestemt mig for at det skulle være en lille race. Jeg ledte i et halvt år efter netop den race, der passede til mig og min hobby. I foråret 95 bestemte jeg mig så for Border terrieren. Det jeg faldt for, var bestemt ikke udseendet, for da jeg så dem, syntes jeg de var utrolige grimme. Nej, det var deres sind, deres selvstændighed og mod, den måde "de kørte op på" og ikke mindst "faldt ned igen", det er det vigtigste på jobbet og deres sociale side. I august hentede vi vores "Borderhouse Fini", han løb lige ind til vores 1 år gamle Labrador, som om de havde kendt hinanden hele tiden, gøede af ham. Fik øje på en kat, løb hen til den. Det var spændende. Det første år gik han bare derhjemme og var hvalp. Men så var hyggen også slut, arbejdet begyndte. September 96 startede vi i DCH på lidt lydighed og spor. Lydigheden var da OK for ham, men spor var altså bare sjovt, der lå jo godbidder, så det var bare sagen. Der gik vi i alt 12 gange, så var det juleferie. Den sidste uge i januar 97, startede vi i Beredskab Storkøbenhavns redningstjeneste i Hedehusene, til stor morskab for alle de andre hundefører. Først troede de Fini var en hvalp, for målet på hundene er 40 cm, og han er kun 36 cm, men jeg har fået dispensation, da jeg har ført redningshunde i 8 år. Holdet vi startede på, havde været i gang i et halvt år, så de havde bestået deres første prøve. Træningen startede med en kort lydighed, og for første gang skulle Fini gå uden line sammen med 12 fremmede hunde, jeg var lidt spændt på, hvordan det gik, ikke at han stak af eller ville slås, men mere om han kunne. Men det gik jo bare der udad, lige til vores træner sagde: "højre om". Vi drejede alle sammen på nær Fini, han havde nemlig opdaget noget ris, som lå på asfalten (forplejningstjenesten havde haft gang i feltkøkkenet dagen før på en døgnøvelse). På kommandoen "Plads" lagde han ørerne tilbage og halen ned, stadig let logrende, samtidig lå han og åd, så hurtig han kunne, det var bare med at få så meget som muligt. Hele holdet + træner skreg af grin. Efter lydigheden skulle vi i gang med eftersøgning i ruinen. Jeg var virkelig spændt på, hvordan han ville reagere. Normalt når man starter en ny hund op i eftersøgning, er der en figurant (anden hundefører) der hilser på hunden udenfor ruinen. Han/hun får den til at halse og belønner med en godbid. Derefter fanger figuranten hundens opmærksomhed, løber ind i bygningen og gemmer sig lige om hjørnet. Hundefører slipper hunden, som farer ind efter det sjove menneske, der gerne vil lege og som også giver godbidder. Så da det blev vores tur, regnede jeg jo med, der var en figurant til at lokke Fini, men det var en lang næse til mig. Min træner sagde, at jeg skulle sende Fini ind og se hvordan han reagerede. Jeg gjorde ham opmærksom på, at det var første gang, han skulle finde et menneske, og han ikke anede, hvad det drejede sig om. Jeg syntes, det var forkert, men der skete ikke noget ved at prøve. Jeg sendte Fini ind med kommandoen "søg finde manden". Han løb ind, begyndte at gå spor, men efter hvad? Pludselig var der en, der fløjtede, lyden kom inde bag ved en plade. Han møvede sig ind igennem en lille revne mellem en dørkarm og en træplade. Og der var en dame med ostehapser, de blev viftet omkring næsen på ham og væk igen, idet hun sagde: "Halse". Dette blev gentaget 3 gange, hvorefter han gøede, det bedste han havde lært. Jeg løb ind, lagde snoren om halsen på ham og roste meget. Han ænsede det overhovedet ikke, for han fik ost hver gang han havde gøet nogle gange. Det skal lige indskydes, at Fini havde lært at halse på kommando hjemmefra. Efter ca. 15 min blev det vores tur igen men i en anden del af ruinen. Jeg satte Fini i gang, han fór ind, ledte efter hen- 3

4 de med osten, fandt hende efter kort tid. Denne gang holdt hun posen med ost foran brystet og sagde halse. Han gøede som en gal, samtidig med at han hoppede op af hende. Jeg løb ind til dem, så Fini springe op, tage fat i bunden af posen, og VUPTI, al osten røg ned på gulvet gennem det hul, der var kommet. Kan I lige se en Border gå i gang med sit livs måltid, ost over alt. Der var kun gået 1½ time, Fini var allerede kendt af alle, der var til stede den dag. Latteren var forstummet (på nær det med osten). Alle var imponeret over at en lille "rotte" på 36 cm, kunne springe så højt, bare gik rundt inde i og udenfor ruinen uden nogen form for usikkerhed, og ikke mindst han gik alene uden mig i hælene, jeg stod udenfor. Det tegnede godt, jeg var stolt som Paven i Rom, da vi kørte hjemad. Fini gjorde enorme fremskridt hver søndag, han var virkelig ivrig efter at komme i gang med eftersøgningen, som blev gjort mere og mere vanskelig. Allerede 3. gang vi var der, var han på samme niveau som de andre. Det var pragtfuldt at se ham arbejde, han var kommet i sit rette element. Da jeg mødte op 6. gang, skulle vi op til karaktertest, der var bl.a. nogle figurer med nogle store stirrende øjne. Fini gik ind imellem dem, tissede op af en. Så var de sat på plads. Fini blev mere og mere selvstændig i sin eftersøgning, jeg var virkelig stolt. Min Kareler var fantastisk i sin eftersøgning, og gamle hundefører ved at man aldrig må forvente for meget af den nye. Jeg havde indstillet mig på, virkelig at skulle arbejde med Fini, da det er meget krævende for hunden. Men det var slet ikke nødvendigt, han fandt hurtigt ud af, hvad det drejede sig om. Når jeg iførte mig uniformen veg han simpelthen ikke fra mig, tænk hvis han blev glemt. Når jeg var figurant, stod han bundet, det passede bestemt ikke herren. Tænk, at hans mor skulle hen til alt det sjove UDEN ham. Det endte mange med, at en eller anden hundefører, brandmand, redningsmand eller andet personel sad og snakkede med ham, han så jo så ked ud af det. Han kan lave et meget ynkelig fjæs, der gør selv den mest garvede hundefører blød i knæene. 4 I midten af maj skulle vi så op til den første prøve. I den indgår lydighed, der består af: en fri ved for, et spring på 1 meter, apportering og afdækning. Derefter en eftersøgning af 3 let skjulte figuranter. Hundeføreren ved ikke hvor figuranterne er. Fini og jeg blev bedt om at gøre klar. Fini havde set nogle folk i nærheden af ruinen, så det passede ham meget dårligt, at vi absolut SKULLE gå lydighed, men han var dog ikke mere utålmodig end, at han gjorde det pænt. Da vi kom over og gjorde os klar til eftersøgningen, rystede han over hele kroppen. Den fremmede dommer, som jo ikke kendte den lille "rotte", kom med en kvik bemærkning. Mit svar til ham var: "at den der ler sidst, ler bedst". Jeg vidste, det var provokerende, men jeg vidst også at Fini bare arbejde flot, så ham den schæfermand kunne godt pakke sammen. Min træner rystede på hovedet, han kendte jo også Fini. Og selvfølgelig gik det bare derudaf. Fini lavede en eftersøgning, der gav klapsalver bagefter. Dommeren sagde, han glædede sig til at se Fini om et år til redningshundeprøven, for det var en fornøjelse at se ham arbejde nu. Nu begyndte den store omvæltning for hundene. Indtil nu arbejde vi i ruinen, hvor de som regel kunne få kontakt med figuranten. Nu skulle de lære at arbejde i det dybe skjul, hvor figuranten kunne ligge helt ned til 5 m dybde, de skulle lære at arbejde i mørke, uden brug af lygte, samt under røg og larm, vi prøvede en enkel gang at træne i Frederiksværk, i et fremmed ruinanlæg. Vi skulle lære at klare en færdighedsbane, det er noget lignende agility, bare at banen er sværere og hundene skal gå forsigtigt, det vil sige lydighed samtidig. Fini havde ingen problemer med færdighedsbanen, selvom der var langt mellem trinene på stigerne og tagspærene. Med eftersøgningen havde han lidt problemer, ingen kontakt med figuranten, han blev forvirret af den omvæltning træningen havde taget. Samme problemer havde hele holdet, så der blev arbejdet med figurant-glæde, så kørte det igen. Ingen træning i sommerferie perioden, der varede 2 mdr. kun gode ture på hundemarken. Vi tog så atter fat sidst i august. Fini var ikke til at styre på ti tønder land, da jeg fandt uniformen frem igen, han dansede rundt om mig. Da vi ankom på træningspladsen dirre-

5 de han over hele kroppen. Efter ferien var det stort set ligegyldigt, hvad jeg satte ham til, han kastede sig ud i det med stor iver. Det dybe skjul drillede ham stadig en smule, han ville helst have kontakt, men jeg lod ham finde sin egen rytme. Han lærte, at det også var sjovt selvom han ikke kunne se figuranten. Mørket var ikke noget problem for ham. Første gang vi var i røgdykkerrummet, startede han som skudt ud af en kanon, med det resultat, at han løb lige ind i en væg. Det eneste jeg hørte, var et ordentlig bump, det var jo sort som kul derinde. Fini fortsatte sin eftersøgning af figuranten bare i et mere passende tempo. Midt i september blev datoen for den sidste og afgørende prøve offentlig gjort, den 11 oktober. SLAM, hvor fik jeg travlt, jeg regnede med at prøven skulle være til foråret. Nu måtte vi i gang med lydigheden, vi havde ikke trænet i 4 mdr. (den keder nemlig hans mor), men der var ingen vej udenom. Den 11. oktober tog vi til Hundested. Vi var i alt 15 hundefører fra hele Danmark. Jeg var meget spændt på, hvordan det skulle gå. Nervøsiteten samlede sig omkring lydighedsdelen. Vi trak nr. 8, så der samlede sig nogle sommerfugle i min maven, inden det blev vores tur. Første prøve var den frygtede lydighed, det gik temmelig godt: Han sad lidt skævt, 2 gange var han en ½ Finilængde foran, apporten smed han, men jeg var godt forberedt, så jeg tog den hurtig. (Dommeren havde godt nok ikke givet lov) Spring og afdækning var perfekte. Derefter kom vi til eftersøgningen, her var han helt perfekt. Fini fandt hurtigt alle 3 figuranter, den sidste viste han mig lige efter nr. 2. Men det er en uskreven regel blandt redningshundefører, at den der har den hurtigste hund, skal give en omgang. Så da Fini gik væk for at eftersøge sidste del af anlægget, lod jeg ham gøre det. Den sidste prøve var færdighedsbanen. Her var alle hundeførerne samlede, her har man ingen chance for at snyde eller hjælpe hunden. Banen var meget glat, det havde regnet og træet var algebelagt, men sådan kan situationen være ved en katastrofe. Jeg hørte nogle af de andre hundefører snakke om, at sådan en lille hund ville få problemer på forhindringen med stigen. Den er 2 meter høj, der er langt mellem trinene, men jeg var helt rolig, for Fini var meget sikker på færdighedsbanen. Han klarede den også til UG med kryds og slange, et sted gled han, det var på en hønsestige, der var han lidt ukoncentreret. Alle de andre grinede, kom med en kommentar, som man nu gør, når man mopper hinanden på kammeratlig vis. Efter alle var kommet igennem sidste disciplin, var stemningen høj, alle havde for en gangs skyld bestået. Efter middag havde dommerne deres sammenfatning af hver enkelt hund og førers præstation færdig. Fini fik besked på, at lydigheden kunne HAN godt gøre lidt bedre. Jeg fik megen ros for en virkelig flot og selvstændig eftersøgning. Dommeren fortalte ærligt, at dan han så den lille hund, trak han lidt på smilebåndet, for hvad skulle sådan en skødehund dog i redningstjenesten. Men han måtte trække sine tanker tilbage, for det var pragtfuldt at stå og se sådan en flot eftersøgning. Han sagde endvidere, at engang imellem havde han været i tvivl om det var en mursten eller hunden han så, der grinede vi alle. Til sidst var jeg vist lidt rød i kinderne, for det er bestemt ikke hverdag man får så megen ros. Med glade og stolte hilsner Pia Jensen, Tlf Er der nogen der ønsker yderligere oplysninger, er I velkomne til at ringe. Tjenesterejse Ja så var det min tur til at komme ALENE til Crufts i Birmingham 5-8 MAR (Her er lige en forklaring på hvad Crufts går ud på: For at kunne deltage på Cruft skal hunden have kvalificeret sig på en Champion udstilling det foregående år. Altså i dens klasse 1,2 eller 3. Det vil så i teorien betyde at det skulle være cremen af Bordere i England, men for mig så det ud som om den var løbet lidt sur undervejs). Nå, efter at have ventet 7 timer i 2 forskellige lufthavene, havnede jeg endelig i New Castle, hvor Arthur Cutbertson (Kennel Ashbrae, Dommer på Arnakke 1996 på den danske Border dag), og Mrs. Jean Robson (Kennel Dickbrack) stod og ventede med åbne arme. Så kørte vi hjem til Arthur og Elaine (samme som Arthur) som bor i Yarm, ca. 1 times kørsel fra NC, ind i landet. Der fik jeg så endelig set Hickory, som er kuld bror til min Finn. (se billede). Vi kom i seng ved 2400 tiden, og stod op igen kl (prøv lige at spørg om jeg fik sovet ret meget) fordi vi skulle køre kl Vi skulle køre i bus sammen med nogle Parson og Cairn folk. Det tager ca. 3 timer at køre til Birmingham, og vi skulle jo være der i ordentlig tid, og selvfølgelig nå at spise morgenmad på vejen. Nå, vi kom endelig frem, Jean havde et handicap kort så vi parkerede lige ved døren. Det var nemmere end at skulle gå 50 km tværs over 10 parkeringspladser. SIKKE ET KÆMPESHOV. Der var ringe, hunde og stande allevegne, og så var det endda kun Terrier og Hounds der var på den dag. (6 MAR). Sikke en larm. Vi fik hundene( Hickory og Irton Reveller at Ashbrae, faderen, parkeret i deres båse(system der også burde indføres i DK, især i Herning, og vi fik nogle gode pladser på 1 ste parket. Kæmpe stor dejlig ring, det må man da sige, med ordentlig plads til mange tilskuere. Showet startede kl så der var masser af tid til at snuse rundt, og HANDLE. Det er jo BILLIGT. 5

6 Ashbrae Jeg går selvfølgelig ud fra hvordan jeg selv gerne vil have at en Border skal se ud. Efter at jeg havde set på i 3 timer, nemlig alle hannerne, så havde jeg ligesom fået nok, og så begyndte jeg at vandre lidt omkring. Jeg fandt da 2 Komondore (Ungarske Hyrdehunde, som jeg også har et par stykker af). Der var masser af stande med hunde fra de forskellige klubber. Jeg kan også kun her sige at med det materiale jeg/vi har herhjemme (undtagen Caspar) har jeg intet at være nervøs over. En stor del af miseren her skyldes dog mangel på import, da det jo er ganske besværligt og dyrt at importere hunde til England. Den skal i karantæne i ½ år, inden man kan få den hjem i baghaven. Nå, tilbage til Borderne, for at gøre en lang historie kort så fik Hicory og Reveller intet med hjem i år. Tænk at en hund kan nå at forandre sig så meget på 1 helt år, at den slet ikke bliver udtaget.?? Vinderen blev i år : Special Veteran Dog Ch. Orenberg Nightfreight, F. CH Clipstone Cumin - M. Orenberg Nightnurse, f. 17/8/89, ejet af BIM: Dandale Blueberry BuckleF. Ch Blue Print at Brumberhill - M. Knightstone Fast forward. f. 17/5//95, ejet af Mr & Mrs C.T.Dandy. West Midlands. Det var så den udstilling. Jeg er glad for at jeg var der for det er naturligvis en oplevelse at se alle disse Bordere samlet på et sted, og selvfølgelig også at møde andre borderfans, og at gå og snuse i det hav af stande der var. Vi kørte hjem igen ved 18 tiden, for at komme ind og se BEST IN SHOW skulle man have ekstra billetter(på samme sted?), så vi valgte at bruge de penge et andet sted på Fish and Chips. Hvad jeg ellers lavede derovre kommer i næste udgave af Border Posten, for så har jeg nok taget mig sammen og fået nogle af de 6 ruller film jeg tog, fremkaldt. Iben (Kennel Always Fox Ready). annonce Endelig gik vi i gang. Dommeren var MRS. F.A.Somerfield, der engang i sine unge dage havde lagt hånd på en Border, så forventningerne var noget blandede. Hun skulle i løbet af de næste 6 timer føle og kigge sig igennem ca. 225 forskellige hunde( hun var også heldig at hun ikke var i DK hvor der også skal skrives kritik, det var vi andre også, for så havde det taget 12 timer i stedet). Det er også nogle underlige klasser de har gang i. En hund kan f.eks. godt starte 3-4 klasser, da det i unghunde klasserne kom an på alder. Nå, som før omtalt havde jeg jo regnet med at nu skulle jeg til at se creme de la creme hunde. Snydt, og jeg kan godt fortælle alle her der går på udstilling eller at havde tænkt sig at gøre det, at der er ikke noget at være bange for m.h.p. udseende af en Border DK contra England. Der blev jeg godtnok lidt skuffet. Ud af de mange hunde var der faktisk kun ca stk. jeg brød mig om. 6

7 Anna min Anna Claus Rifbjerg skrev engang en bog med denne titel, men den handlede nu ikke om Border-Terriers. Til gengæld tænker jeg ofte på titlen, når vi har en ganske særlig Border dame på besøg, for hun er ikke vor Anna, men Borderhouse (dejlige) Anisette, og nu tilmed mor til vor lige så dejlige Jadie. Jeg er blevet bedt om at sætte ord til den lille tegneserie om en aften på vor gård Arnakke, da vi havde fornøjelsen af at have Anna og hendes mor Cazy på weekend, hvilket heldigvis ikke er en én gangs oplevelse, for vi har faktisk megen glæde af med mellemrum at være hundepassere for Borderhouse "pigerne", lige så vel som, at vi ved at Jadie har sit andet hjem i Vipperød hos sin hundefamilie der, når vi selv er på farten, eller ikke mindst når Tinna Grubbe snupper damen med på udstillinger. Cazy, Anna's mødrene ophav, er jo nok mit hjertebarn, da hun er datter af vor gamle nu afdøde Nille, og selvom hun har brilleret ikke så lidt mere end sin gamle mor på udstillinger, ja så er ligheden slående, nu hun selv er en sat dame, og det er mere end hyggeligt når Cazy slår sig ned her, og om aftenen leder vejen op til min seng i soveværelset. For ene af alle hundene her "sover hun i arm". Men dejligt er det også, at Anna, Bille, og lille Gimmik finder behag i at holde småferier hos os, og Anna er så langt den, der efterlader pudsige minder. Ja, hun har faktisk præpareret os godt til at forstå Jadies særheder, for ligheden er ikke blot udseendemæssig slående. Jeg ved ikke om Anna tænker dybt over sine smådrillerier og særheder, men hun kører da løs med dem hver gang. Hun elsker forsvindingsnumre, og hun får sandelig opmærksomhed der ved. Tegningen her er fra en sen aften, hvor jeg havde taget Anna og Cazy og vor hanhund Busker ud på en før sengetid lufte tur. Busker var som altid i snor, for vi ønsker ikke at han frister damerne med på jagt. Men de to piger gik hyggeligt sammen, og Anna der var HØJ gravid, tullede rundt og snusede uden udfarende energi. Ja dagen igennem var hun slet ikke til at jage ud, hun tog skam sin tilstand alvorligt. Men denne aften var hun med et væk, da vi skulle ind, og jeg for ind og hentede en lygte for bedre at kunne kaste min ud i at lede efter den højgravide. Vi havde vor tegnende ven på besøg, og han forstod slet ikke alt det postyr, sådan en hund kunne vel nok selv finde ind. Men vi har jo før mistet hunde, en druknet i naboens brønd lang ude på en mark, en anden kørt over på hovedvejen og en tredje blev væk i 8 dage, da den havde jagtet en ræv ned igennem et rør fra skoven til vor branddam på gårdspladsen. Det var dog en historie med happy ending, for ræven blev skudt og den meget afmagrede dejlige lille Tarka kom helskindet ud, og var kry i løbet af få dage. men altså skrækken sidder i én, og så ansvaret for alle de hvalpe hun bar på!!! Det var jo en formue vi passede på, ud over en dejlig tæve. Jeg var inde flere gange for at bede om bisand i min søgen, men de to herrer syntes naturligvis, at konen var lettere hysset, for jeg så hende i ånden halv druknende i dammen, og havde gået rundt om den og lyst og kaldt. En tur langs med skoven og gennem haven blev det også til, så både Cazy og Busker fik ekstra traveture. Til sidst kom jeg så "trampende" ind, for nu skulle min mand i det mindste give et nap med, der var ved at gå panik i damen. "Nu må du altså komme med ud. Ole",beordrede jeg, "Anna er totalt væk!". "Hvad er hun", sagde Ole, "Har du ikke tre hunde med ind?" Jo, der stod hun ved min side, som om hun havde været med hele tiden! Hvor hun har været, fortalte hun ikke, men hun har åbenbart slået følge med os, da vi gik ind, og døren havde jeg ladet stå åben, for jeg skulle jo ud og lede mere, troede jeg. Al min søgen og bekymring var for mændene lige til at grine af, og næste morgen fik jeg tegningen overrakt. Man skulle tro, at man blev klog af skade, men Anna laver samme nummer igen og igen. For nylig fik jeg faktisk min mand til at gå en tur rundt om gården, for Anna var væk, og døren stod åben, og jag havde søgt og kaldt i hele huset. Da Ole var ude af øje, gik jeg ind på hans kontor for at lægge nogle aviser på plads, og hvem lå og gnattede sig i en stol med ryggen til døren. Selv samme, denne gang ikke gravide, Anna. Damen har en udstråling og ro, som afvæbner én totalt, vred kan man ikke blive, kun glad ved de mange "gensyn" man får med hende. At vi nu har den daglige glæde af at have "Anna Barnet" Jadie som fast inventar på gården, er ikke så ringe endda, og vi kan sammen med Tinna og Jan sammenligne moderens og datterens små drillerier, og glæde os ved familieskabet, og over at vi en gang for længe siden faldt over en dejlig lille Nille, som blev starten på mange mange gode Border Terrier oplevelser. Mette Schwensen 7

8 8 Nedfotograferet tegneserie

9 Danske udstillinger Af Tinna Grubbe Af plads hensyn nævnes kun de hunde der er placeret i "bedst i køn" klasse eller derudover har fået CERT eller KLUBCERT. Hårlev den Dommer Yvonne v.d. Bogert. Bedste Baby: Hylagers Kerri (Ch. Hylagers Fitou & Ch Hylagers Dieta) Opd. og Ejer Fritze Hylager Jensen. SL og BIS 4 Baby. Ch.klasse hanner: Dandyhow Sunday Times (Ch. Dandyhow Claudius & Incheril Mulberry of Dandyhow) Opd. K.M. Irwing, ejer Hanne Sonne. 1.1.ck KLUBCERT,BH3 Åben hanner: Hylagers Inkognito (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Opd. Fritze Hylager Jensen, Ejer Klaus Kahmen & Mikael Schødts. 1.1.ck, BH4 Brugshunde hanner: Hylagers Felix (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Opd. Fritze Hylager Jensen, Ejer: Trond Langrind. 1.1 CERT, BH1, BIM Stentoft's Fievel (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Ch Borderhouse Beachflower) Opd. & Ejer Søs Stentoft. 1.2.ck BH2 Champion tæver: Borderhouse Gimmik (Ch Ashbrae Archie & Ch Borderhouse Crazy Girl) Opd.& ejer Tinna Grubbe, 1.1.ck,KLUBCERT, BT1, BIR Unghunde tæver: Borderhouse Honeymoon (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Ch Borderhouse Crazy Girl) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Jørgen & Bolette Fokdal. 1.1 CK, BT2 Åben tæver: Borderhouse Dreaming Girl (Ch Thoraldby Tiptoes & Ch. Arnakke Cazy) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Yvonne Larsen, 1.1.ck BT3 Brugshunde tæver: Holckenhus' Rapping Spirit (Ragsdale Redcoat & Ch Holckenhus' Gaia) Opd. & Ejer Gitte Mortensen & Bjarne Rønnow, 1.1. CERT, BT 4 Ny Dansk Champion: Hylagers Felix Tilykke til Trond Hårlev den Dommer: Carl-Gunnar Stafberg, Sverige Bedste Baby: Hylagers Kerri (Ch. Hylagers Fitou & Ch Hylagers Dieta) Opd. og Ejer Fritze Hylager Jensen. SL. Champion Hanner: Hylagers Fitou (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Opd.og ejer Fritze Hylager Jensen, 1.1.ck,BH3 Holckenhus Gubbe (Ch Rhozzum Victor & Ch Gniske) Opd. Bjarne Rønnow og Gitte Mortensen, Ejer Birgitte Jørgensen. 1.2.ck BH4. Åben Hanner: Hylagers Inkognito (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Opd. Fritze Hylager Jensen, Ejer Klaus Kahmen & Mikael Schødts. 1.1.ck, BH2 Brugshunde Hanner: Dandyhow Sunday Times (Ch. Dandyhow Claudius & Incheril Mulberry of Dandyhow) Opd. K.M. Irwing, ejer Hanne Sonne. 1.1.CERT, BH1, BIM Seniorklasse Hanner: Holckenhus Gubbe (Ch Rhozzum Victor & Ch Gniske) Opd. Bjarne Rønnow og Gitte Mortensen, Ejer Birgitte Jørgensen. 1.1.ck BH4. Champion tæver: Borderhouse Gimmik (Ch Ashbrae Archie & Ch Borderhouse Crazy Girl) Opd.& ejer Tinna Grubbe, 1.1.ck,KLUBCERT, BT1, BIR Unghunde tæver: Borderhouse Imperial Jade (Ch. Wee Blue Rustler & Ch. Borderhouse Anisette) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Ole Schwensen, 1.1.ck BT 3 Borderhouse Honeymoon (Ch. Foxforest Taste of Whisky & Ch Borderhouse Crazy Girl) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Jørgen & Bolette Fokdal. 1.2 CK, BT4 Åben Tæver: Borderhouse Dreaming Girl (Ch Thoraldby Tiptoes & Ch. Arnakke Cazy) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Yvonne Larsen, 1.1.ck BT5 Brugshunde tæver: Hunter's House D & D (Ch. Double Scotch & Ottercap Wuthering Heights) Opd & Ejer Sissel Bagge Blindbæk, 1.1 CERT, BT2 Ny dansk Champion: Dandyhow Sunday Times Tillykke til Hanne Ny dansk Klubchampion: Borderhouse Gimmik 9

10 Kolding, den Dommer: Hanne Laine Jensen, Danmark Babyklasse: Always Fox Ready in Memory of Di (Ashbrae Finnian & Ch Borderhouse Beauty Queen) Opd. & Ejer Iben Lind Ormand. SL og BIS 1 Baby. Hvalpeklasse: Hjelme Roadrunner (Ch Tallarnas Tall-Kotte & Ch. Hjelme Knowing Me) Opd. & Ejer Lene og Ole Vinther Hjelme. SL Champion Tæver: Borderhouse Gimmik (Ch Ashbrae Archie & Ch Borderhouse Crazy Girl) Opd.& ejer Tinna Grubbe, 1.1.ck, BT1, BIR Borderhouse Anisette(Ch Thoraldby Tiptoes & Ch. Arnakke Cazy) Opd.og Ejer Tinna Grubbe, 1.2 ck, BT 3 Unghunde tæver: Borderhouse Imperial Jade (Ch. Wee Blue Rustler & Ch. Borderhouse Anisette) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Ole Schwensen, 1.1.ck BT 2, BIS 4 UNGHUND Fredericia, den Dommer: Rainer Vuorinen, Finland. Hvalpeklasse: Hjelme Roadrunner (Ch Tallarnas Tall-Kotte & Ch. Hjelme Knowing Me) Opd. & Ejer Lene og Ole Vinther Hjelme. SL Champion Hanner: Hylagers Fitou ((Ch. Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Opd.og ejer Fritze Hylager Jensen, 1.1.ck,CACIB BH1,BIR Åben Hanner : Redrob Savvy Racketer (Ch Redrob Jack the Knight & Ch Redrob My Kassandra) Opd. og ejer M. Grafström, 1.1.ck, res CACIB BH2 Brugshunde Hanner: Dandyhow Sunday Times(Ch. Dandyhow Claudius & Incheril Mulberry of Dandyhow) Opd. K.M. Irwing, ejer Hanne Sonne. 1.1.CERT, BH3 Champion Tæver: Borderhouse Anisette(Ch Thoraldby Tiptoes & Ch. Arnakke Cazy) Opd.og Ejer Tinna Grubbe, 1.1 ck, CACIB, BT1, BIM Amaretto Always Ready (Ch. Digbrack Barley Mo & Ch. Hjelme Gentle Ginger) Opd. og Ejer Iben Lind Ormand.1.2 ck res CACIB, BT 2 Unghunde Tæver: Borderhouse Imperial Jade (Ch. Wee Blue Rustler & Ch. Borderhouse Anisette) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Ole Schwensen, 1.1.ck BT 3 Åben Tæver: Borderhouse Dreaming Girl (Ch Thoraldby Tiptoes & Ch. Arnakke Cazy) Opd. Tinna Grubbe, Ejer Yvonne Larsen, 1.1.ck BT4 Nye International champion: Hylager Fitou og Amaretto Always Ready Tillykke til jer begge Unghundedag 1997 Holland Af Tinna Grubbe Lørdag den havde den hollandske Border-Terrier Klub inviteret til Unghundedag. Da vi skulle udstille i Tyskland dagen efter, valgte vi at tage ned at se på det, som hollænderne kalder deres største og vigtigste arrangement. Hunde under 16 måneder kunne deltage, de var delt i 4 klasser: 4-6 mdr: babyklasse, 6-9 mdr: hvalpeklasse, 9-13 mdr: juniorklasse og mdr: unghundeklasse. Vi var noget spændte på at se hvor mange hunde der ville være tilmeldte. Vi blev virkelig positiv overrasket: 121 hunde og ikke nok med det 61 forældredyr var også kommet. Efter at klasserne var færdigbedømt, blev hundene kaldt ind som kuld sammen med deres forældre. Nu var det virkelig interessant, her kunne man se hele kuld med deres forældre, mange af kuldene var komplette med alle søskende og begge forældre. Hollænderne havde virkelig gjort et stort stykke benarbejde, opdrættere havde forsøgt at få alle deres hvalpekøbere til at komme, de havde selv sørget for forældredyrene. Her skal lige indskydes at disse hunde var født i tiden fra maj 1996 til maj 1997, når man så i ved at de i 1996 kun lavede 18 kuld med sammenlagt 88 hvalpe og i hele kuld med 139 hvalpe, så er det endnu mere fantastisk. Hele dagen var præget af en utrolig god stemning, der blev snakket og hygget. Selv imens bedømmelserne foregik, blev der snakket. Man havde sørget for at kuldene var samlet i ringen, altså i nummer rækkefølge, det førte naturligvis til at snakken gik livligt om hvorledes den enkelte havde udviklet sig i forhold til dens søskende. En del kendte på forhånd hinanden, havde mødt hinanden hos opdrætteren, det var utroligt at se. Bedømmelserne var lagt i hænderne på Mr. og Mrs. Tuck, fra kennel Nettleby i England. De dømte utroligt kompetent og vidste helt nøjagtig, hvilken type de kunne lide. Jeg vil ikke trætte nogen med at komme med resultaterne på disse bedømmelser. Hvis man er interesseret, så slå på tråden, der er mulighed for at få en kopi af resultaterne. Jeg synes, at vi i Danmark skulle tage ideen til os med en unghundedag. Vi lavede et meget større antal hvalpe, så det burde være i alles interesse, at få et større kendskab til alle de hvalpe der bliver lavet. 10

11 Andre nyheder Amsterdam, Winner udstilling Dommer: Th. v.d. Horst BOB: Henlywild's Easy to Enjoy (Ashley & Henlywild's April Love), Ejer: B. Roelofs-Brouwers. 1U-CAC-CACIB- WINNER97 BOS:CH. Ribbleside Rogue (Brannigan og Brumberhill & Derwood Kirnbeck), Ejer E. Bons-de Wever & M.M. Bons. 1U-CAC-CACIB-WINNER97. Unghundevinder, han: Roughdune's Now It's Time for Nigel (Ribbleside Rogue & Brumberhill Bedewill), Ejer: B. Stiphout. 1U- JEUGDWINNER97 Tæve: Roughdune's Nagilah Hawa (Ribbleside Rogue & Brumberhill Bedewill), Ejer: E. Bond-de Wever & M.M. Bons. 1U-resCAC-JEUGDWINNER97. Årets Border 1997 GB, LUX, NL, CH W95, W97, EK95 RIBBLESIDE ROGUE (Ch Brannigan Brumberhill & Derwood Kirnbeck) Ejer: E. Bons-de Wever & M.M. Bons. Hundens bøn. Hermed fremsendes et hjertesuk til alle hundeejere: 1. Mit liv varer kun ca. 15 år. Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Tænk over det, når du anskaffer mig. 2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er, du forlanger af mig! 3. Gør mig tillidsfuld - du er hele mit liv! 4. Vær ikke vred på mig længe ad gangen, spær mig ikke inde som straf. 5. Du har dit arbejde, dine fornøjelser og dine venner. Jeg har kun dig! 6. Tal med mig, selvom jeg ikke forstår dine ord. Så forstår jeg, når dine ord gælder mig! 7. Ved du, at jeg aldrig glemmer, hvordan man er imod mig? 8. Før du slår mig, så tænk på, at mine tænder med lethed kan knuse din hånd, men jeg bruger ikke min magt! 9. Når du bliver irriteret på mig, fordi du selv har travlt, så tænk på, at jeg måske har ondt i maven, måske lå for længe i solen eller måske er træt eller ked af det! 10. Tag dig af mig, når jeg bliver gammel. Også du bliver gammel. 11. Vær hos mig, når jeg har det svært. Alt bliver lettere, fordi jag har dig. Din hund. Kære mor, kære far! Stor er min glæde, når det lyder "ud at går tur". Men glæden ville være endnu større, hvis I kunne forstå mig lidt bedre. Derfor vil jeg spørge jer, om I ikke godt kunne forsøge at forstå mig lidt bedre, hvis jeg forklare jer: Ofte trækker I mig, når jeg med stor tålmodighed snuser til et græsstrå. Jeg "læser" da bare "min avis" ligesom far læser sin. Vi hunde har en meget bedre næse end I mennesker, vi har 200 millioner lugteceller, I har "kun" 5 millioner. Breder man cellerne ud ved siden af hinanden, ville menneskets fylde ½ m 2, mens vi hundes ville kunne fylde en flade på 22 m 2, altså 44 gange større. Derfor fortæller "min avis", græsstrået, følgende nyheder: Her er for længere tid siden gået en tæve forbi, hende leger jeg tit med, hun er ung og dejlig. Oh! Hun kommer snart i løbetid. Hun bor ikke særligt langt væk. Nu har jeg optaget dette "duftspor" og forfølger det til næste markering eller græsstrå, der optager jeg næste meddelelse i "avisen". "Bello", den forfærdelige knægt, fra naboområdet har sat sin markering her. Jeg må hellere snart vise ham, hvem der bestemmer her. Det er alle vigtige nyheder i "min avis", som jeg må vide. Lad mig læse disse nyheder, de er vigtige for mit hundeliv, i stedet for at trække mig væk. Også sådan en "hundehømhøm" er mange gange interessant, her kan jeg læse om det var en ven eller fjende, var den bange osv. Tit siger far: "Se der!". Men kære Far, hvis det ikke bevæger sig, ser jeg alt uklart og tåget. Det er fordi I mennesker har et synsfelt på 100 o, men s vi hunde alt efter race har et synsfelt på mellem 200 o og 270 o. Når objektet så bevæger sig, uanset hvor hurtigt, ser jeg syv gange bedre end I mennesker. I aften og morgen dæmringen ser vi meget bedre end jer. Ja, mor og far, der er lige noget mere, jeg gerne vil forklare jer: I undre jer tit over hvordan jeg kan genkende jeres biler. Det er ganske enkelt, vi hunde høre i 1/8 toner og det per 1/600 del af et sekund. Altså kan vi på meget kort tid høre mange toner. Ved fars bil glider kileremmen, ventilerne klapper og den ene støddæmper knager. Der er ikke nogen anden bil, der lyder ligesådan. Og mors bil lyder helt anderledes. Altså hvis I nu har forstået alle disse småting om mig, så er det sikkert meget lettere for jer at forstå mit adfærd. Jeg glæder mig rigtig meget til vores næste "ud at gå tur" Jeres Lucky 11

12 Livmoderbetændelse hos tæver Livmoderbetændelse kan opstå hos hunde i alle aldre, men er dog mest almindelig hos den ældre hunhund over 7-8 år. Livmoderbetændelse kan opstå efter fødsler eller efter parringer, hvor livmodermunden er åben, og der indføres et smitstof i den ellers sunde livmoder. I disse tilfælde kan betændelse ofte behandles og helbredes med antibiotika. Men langt de fleste tilfælde af sygdommen skyldes hormonelle forstyrrelser, hvorved slimhinden inde i livmoderen forandre sig og mister sin normale modstandskraft over for infektioner. Starten på en livmoderbetændelse vil ofte finde sted under en tilsyneladende normal løbetid, hvor livmodermunden er åben, og der er fri passage ind i livmoderen. Dyrlægen kan somme tider stille diagnosen blot ved at føle på hunden, men i andre tilfælde må der tages røntgenbilleder eller foretages ultralydscanning, før diagnosen kan stilles. Dyrlægen vil ofte tage en blodprøve, dels for at sikre diagnosen, men også for at undersøge, om der er sket andre skader på patienten. Behandling af livmoderbetændelse Livmoderbetændelse behandles med en operation, hvor hele livmoderen og begge æggestokke fjernes. Et operativt indgreb, der for den erfarne dyrlæge nærmest anses for et rutineindgreb. Efter løbetiden lukker livmodermunden sig igen, og betændelsen vil snigende fortsætte inde i livmoderen I nogle tilfælde vil livmodermunden igen åbne sig, og ud af skeden vil der sive en ildelugtende gullig eller rødbrun væske. Den opmærksomme hundeejer vil opdage dette og søge dyrlæge, men i mange tilfælde vedbliver livmodermunden at være helt tillukket og livmoderen vil gradvist vokse sig større og større på grund af den fortsatte betændelse. Disse tilfælde af livmoderbetændelse er meget lumske og livsfarlige. Symptomer Symptomerne kan være meget forskellige og er ikke altid lige typiske. Hunden bliver ofte træt, mister appetitten og begynder at drikke meget, og for det meste har den normal temperatur. (Normal temperatur for en hund er 38,5-39,0. Den har først feber, når temperaturen stiger over 39,0.) Det er meget vigtigt, at en hund med mistanke om livmoderbetændelse straks bringes til dyrlægen, da en ubehandlet livmoderbetændelse i stort set alle tilfælde vil forårsage dyrets død. Efter en sådan livmoderoperation er patienten selvfølgelig lidt træt i nogle dage, men allerede efter få dage vender "den gode gamle" hund tilbage, og mange hundeejere opfatter hunden, som om den er blevet flere år yngre. Bliver hunden tyk og sløv? En operation for livmoderbetændelse bør man absolut ikke holde sig tilbage fra. Selv meget gamle hunde år, kan få deres "anden" ungdom igen og måske leve flere år 12

13 efter en sådan operation. Alt efter forundersøgelsernes omfang vil en livmoderoperation typisk koste kr. inkl. moms. 2. Hos langhårede hunderacer, som f.eks. langhårede gravhunde, kleiner münsterländere, golden retrievere m.fl. vil underpelsen ofte vokse kraftigt, så disse hunde får en meget mere ulden pels. Hos glathårede hunderacer uden underpels ses ingen ændringer i pelsen efter sterilisering. Tekst: Dyrlæge Mogens Aalund Sakset fra Hundejournalen. Hedeslag Vi nærmer os sommeren, og dermed også de farer der er forbundet med varmen for vores hunde. Her nogle ting der kan give hedeslag hos hunde, hvordan der ydes førstehjælp osv. Mange ejere mener, at en hund, der har fået fjernet både livmoder og æggestokke (i dyrlægesprog: en steriliseret hund), bliver sløv og tyk. Dette er aldeles ikke rigtigt. En steriliseret hund får et langsommere stofskifte og ofte en større appetit, og resten bestemmer ejeren så selv: For meget mad giver en tyk hund, og en tyk hund er en sløv hund! Mange hundeejere ønsker ikke, at deres hunhunde skal have løbetid og vil gerne forebygge problemer med livmoderbetændelse og kræft i yveret. Disse ejere kan lade deres hunde sterilisere i en ung alder, gerne allerede fra 8-10 måneders alderen afhængigt at racens størrelse. Hvilke eventuelle bivirkninger kan sterilisation medføre? Efter en sterilisering er der risiko for 2 bivirkninger: 1. Hos ca. 1-2 % af hundene - og mest udtalt hos boxer og dobermann - kan der opstå slaphed i urinblærens lukkemuskel, så der kan sive urin fra hunden, når den ligger og sover. Vi kalder denne bivirkning for urindryp. Normalt behandles denne bivirkning ganske effektivt med små mængder af hormonet østrogen eller med en særlig medicin (Phenylpropanolaminhydrochlorid), som påvirker blærens lukkemuskel. Årsag Virkning Symptomer Førstehjælp Transport Biler Varmt vejr Ældre Hunde Overanstrengelse Stort væsketab Temperaturstigning Chok Hjerneskade DØD Hunden halser voldsomt Gisper efter vejret Savler. Usikker på benene Hovedet føles varmt Opkastning Temperaturstigning Bevidstløshed DØD Stands ulykken Køl hunden med vand Hvis der ikke er bedring efter få minutter, søg dyrlæge. Hvis det er muligt, hold en ispose på hundens hoved. Hurtig førstehjælp er afgørende. Sakset fra Schæferhundeklubbens hæfte om Førstehjælp af Søren Pilemann. Boganmeldelse Hvad fejler min hund? Hvad gør jeg, hvis hunden er bidt af en hugorm? Får hedeslag? Har diarre? Eller forstoppelse? Æder græs? Hoster? Halter? Får kløe? Nedsat appetit? Eller ryster med hovedet? Den nye dyrlægebog er overskuelig og giver klar besked, om der er problemer, man selv kan gøre noget ved, eller om man skal til dyrlægen med hunden. Under anvisning på "Førstehjælp" får vi at vide, hvordan vi 13

14 skal forholde os, og hvordan man finder ud af, om hunden er bevidstløs. Er vejrtrækning ophørt pga. chok, elektrisk stød, trafikulykke eller drukning, ringes opgående efter dyrlæge, mens der gives kunstigt åndedræt efter udførlig anvisning. Godt at blive klog af Den erfarne praktiserende dyrlæge Kristine Elbæk, der tidligere har skrevet flere bøger om dyresygdomme, videregiver her sin store viden om hundens sygdomme. En bog, der er god at blive klog af. Også hvis man vil rejse udenlands med sin hund. Men hvorfor har mange dyrlæger (og læger for den sags skyld) lidt svært ved at sætte sig ind i, hvordan en opslagsbog fungerer for almindelige mennesker, der bare lige vil finde ud af, hvad der er i vejen med deres hund? Bogen er iflg. forlaget udarbejdet, "så det bliver nemmere au vurdere hundens symptomer" - og sygdomme. Jamen, hvem vil så finde på at slå op under Achalasi? Epulider? Furunklose? Lepto Spirose? Seboré? Spondylose? Eller Wobbler? Det er da vist at stille for store krav til læseren. At vende problemstillingen om. Hvor klog skal man være for at blive klogere? Men bortset fra det er Hundens Dyrlæge Bog en god hjælp i det daglige for hundeejere, der bekymrer sig om hundens velbefindende og helbred. Bogen koster Kr. 149,00, udgives af Aschehoug Dansk Forlag A/S Parringer Sakset fra Hunde-Journalen Ch. Hjelme Gentle Ginger med Ch. Hjelme Ivanhoe. Ejer Iben Lind Ormand Ch. Always Ready Amaretto med Always Fox Ready Geronimo. Ejer Iben Lind Ormand Ch. Borderhouse Crazy Girl med Irton Cognac. Ejer Tinna Grubbe Brackenhills Flesherman og Stentofs s Freja. Ejer: Gitte Sværke, Tappernøje, Tlf Brackenhills Flesherman og Borderhouse Beachflower. Ejer: Søs Stentoft, Arnakke, Redrob Savvy Rocketer og Dixie. Ejer: Lene Hjelme, Egtved, Fødsler Ch. Hjelme Gentle Ginger fødte den hanner og 2 tæver efter Ch. Hjelme Ivanhoe. Ch. Borderhouse Crazy Girl fødte den hanner og 1 tæve efter Irton Cognac. Stentofs s Freja fødte den tæver efter Brackenhills Flesherman. Gitte Sværke, Tappernøje, Tlf Eksporter Oktober 1997: Hjelme Rufus til Kathrin Hand Tyskland. December 1997: Stentoft s Ozo til Eva Welander Andersson, Sverige. Hanhunderegister Listen indeholder alle hanhunde, der er blevet BIR-placeret eller har fået 1. præmie på grav i 1995/1996/1997 og dem, der siden er tilmeldt. Vil du have din hanhund på listen, så ring til Søs. Arnakke Doolittle (Rhozzum Night Owl - Rosymay v Tinsdal), grizzle. Bente Busk Nielsen, Ashbrae Finnian (Irton Traveller At Ashbrae - Crosbyrose Anna Of Ashbrae), grizzle. Iben Lind Ormand, Boltin' Blue Wildman (Dalshøj Laban - Ragsdale Countess), blå/tan, Peter Linder-Madsen, Borderhouse Danish Diamond (Thoraldby Tiptoes - Arnakke Cazy), grizzle, Fritze Hylager Jensen, Charly (Lutra's Akturus Ajax - Rhozzum Lightsome), grizzle. Jytte og Helge Rasmussen, Dalshøj HokusPokus (Behm Jocasta Just Cheviot - Dalshøj Kiss Me Kate), blå/tan, Klaus Hartmann, Dalshøj Kevin (Behm Jocasta Just Cheviot - Dalshøj Eliza)blå/tan, Grethe Hedelund, Dalshøj Vulkan (Digbrack Barley Mo - Dalshøj Eliza) blå, Kent Jacobsen, Dandyhow Sunday Times (Dandyhow Claudius - Incheril Mulberry of Dandyhow), grizzle, Hanne Sonne, Digbrack Barley Mo (Valmyre Magician of Dandyhow - Digbrack Topaz ), grizzle, Hanne Sonne,

15 Foxforest Taste Of Whisky (Double Scotch - Foxforest Saint Herself), grizzle, Tinna Grubbe, Hjelme Ivanhoe (Dalshøj Quincy - Tallarnas Tiff-Annie), grizzle, Lene & Ole Vinther Hjelme, Hjelme Kilroy (Digbrack Barley Mo - Tallarnas Tiff- Annie), blå/tan, Hanne Laine Jensen, Holckenhus Gambler (Thurøs Hertug - Gniske), grizzle, Kjeld Jensen, Hunters' House Badger (Ragsdale Redcoat - Ottercap Wuthering Heights), grizzle, Jytte Sørensen, Hunters House Campbell (Reedwater Desert Storm - Ottercap Wuthering Heights), grizzle, Per Thomsen, Hunters' House Castor (Reedwater Desert Storm - Ottercap Wuthering Heights), grizzle, Helle Hardis, Laban (Rostgaards Mack - Kikki), grizzle, Ethel Duholm, Ottercap Houdini (Clipstone Ceriph - Ottercap The Look), grizzle, Hanne Sonne & Bengt Kvitzau, Ragsdale Redcoat (Ragsdale Whynot - Ragsdale Crusty), grizzle, Sissel Bagge Blindbæk, Rasmus (Ulrik - Babooshka), grizzle, Gitte Sværke og Henrik Jylling, Redrob Savvy Rocketeer, grizzle. Margareta Grafstrøm, c/o Lene Hjelme, Stentoft s Fievel (Foxforest Taste Of Whisky - Borderhouse Beachflower), blå/tan, Søs Stentoft, Hylager s Fitou (Foxforest Taste Of Whisky - Brockhole Bumble Bee), grizzle, Fritze Hylager Jensen Hjelme annonce 15