DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE

Transkript

1 DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE Nordisk Konference, København K 2011 Anti Doping Danmark

2 Agenda Lovgivning Mærkningsordning (Smiley-ordning) Dopingkontrol Centre med dopingkontrol Procedure for dopingkontrol i fitnesscentre Praktiske udfordringer Kontrolstatistik Samarbejde med fitnesscentre Holdninger til mærkningsordning og dopingkontrol Hvorfor aftale eller hvorfor ikke en aftale Oplysnings tiltag overfor målgruppen Overvejelser om de næste skridt

3 Lovgrundlag for dopingkontrol i fitnesscentre I LOV OM FREMME AF DOPINGFRI IDRÆT Bekæmpelse af doping i andre idrætsmiljøer (end den organiserede) 9. Med det formål at hindre anvendelse af doping i idræt ( ) skal Anti Doping Danmark søge at indgå samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende parter: 1) ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner, og 2) sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til ( ) idrætsorganisationer. Dette vil i praksis sige fitnesscentre

4 Lovgrundlag for dopingkontrol i fitnesscentre II Stk. 2. De i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører dopingkontrol og -sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne 11. Anti Doping Danmark kan opkræve gebyrer for ydelser i henhold til de i 9 omhandlede samarbejdsaftaler.

5 Lov om forbud mod visse dopingstoffer Lov om forbud mod visse dopingstoffer 1 1. Anabole steroider, 2. Testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning, 3. Væksthormon 4. Erythropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge mængden af røde blodlegemer i blodet til over normale værdier for alder og køn, 5. Midler, som øger produktion og frigørelse af a) væksthormon, b) testosteron og derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen virkning eller, c) naturligt erythropoietin 2. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke andre grupper af dopingmidler, denne lov gælder for.

6 Lov om forbud mod visse dopingstoffer 3. De i 1 og 2 omhandlede dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes 4. Overtrædelse af 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.

7 Handlingsplan for bekæmpelse af motionsdoping Støtte til ADD s oplysningskampagne for bekæmpelse af doping blandt motionister Skærpelse af sanktioner i.f.m. distribution af doping Obligatorisk mærkningsordning i motions- og fitnesscentre

8 Strafferammen øget Tidligere: I dag: Bøde optil fængsel den mest benyttede straf var bøde Fængsel for al overtrædelse»stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.«rammer primært de helt unge med mindre forbrug Særligt forebyggende karakter

9 Antal centre og medlemmer i DK Fitness medlemmer i organiseret idræt 2010: ca Kilde: IDAN sep, 2010

10 Mærkningsordning Fra den 1. juli 2008 er det lovpligtigt for landets kommercielle motionsog fitnesscentre at informere om, hvorvidt de har indgået samarbejde med Anti Doping Danmark om dopingkontrol. Folketinget vedtog d. 15. maj 2008, at motions- og fitnesscentre fremover ved tydelig skiltning ved indgangspartiet og på en eventuel hjemmeside skal markere, om der foretages dopingkontrol eller ej. Det betyder, at såfremt et center ikke har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, skal centret ligeledes informere herom. Et motions- og fitnesscenter skal forstås som en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind fra gaden. Der vil typisk være tale om et kommercielt center.

11 Hensigten med mærkningsordningm Det er Kulturministeriets hensigt med loven at bidrage til, at der vil være flere centre, der knytter sig til Anti Doping Danmarks ordning om dopingkontrol, og at ordningen dermed kan være et redskab i markedsføringen af centret. Med den nye lov skal det blive nemt for forbrugerne at vælge medlemskab i et center, der er aktivt i dopingbekæmpelsen. Ikke mindst hensynet til unge vejer tungt i denne sammenhæng. Det er det enkelte motions- og fitnesscenter, der selv har ansvaret for at opfylde bestemmelserne i mærkningsordningen. Centre som ikke har en aftale med Anti Doping Danmark, er selv forpligtiget til at kontakte Anti Doping Danmark for at få tilsendt en negativ smiley.

12 Mærkningsordningen kontrol Alle kommercielle centre er ved lov forpligtet til at skilte tydeligt i indgangspartiet med en glad eller sur smiley Alle centre er selv ansvarlig for at skilte korrekt fx rekvirere en sur smiley hos ADD (såfremt man ikke har modtaget en) Ukorrekt eller manglende skiltning medfører bødestraf Det er Politiet, der er ansvarlig for at kontrollere at centret skilter korrekt

13 Udviklingen i antal centre fra med dopingkontrol aftale Kilde: IDAN sep, 2010

14 Fitnesscentre med dopingkontrol ADD har testet i fitnesscentre siden aftaletyper Idrætsorganisationer (WADA) Dansk Fitness og Helse Organisation (DFHO) Private aftaler med kommercielle og kommunale centre 226 kommercielle centre har dopingkontrol Heraf 165 via DFHO I alt ca. 80 % af medlemmer i kommercielle centre (IDAN 2010) 282 foreningsbaserede centre har dopingkontrol IDAN vurderer at der her er ca medlemmer

15 Dopingkontrollens aktører Center Kæde Organisation Bestiller tests Anti Doping Danmark Udfører doping- kontrol Center Kæde Organisation Bestemmer sanktion (jf. kontrakt)

16 Hvordan testes i centre? Dopingkontrollen planlægges af ADD på baggrund af en risikovurdering fra hvert center tilknyttet DFHO I risikovurdering af centret indgår: oplysninger om størrelsen af håndvægte egen vurdering af lav, mellem eller høj risiko for brugen af steroider blandt medlemmer. ADD foretager pr. år i gennemsnit 2 besøg pr. center med i alt 3-4 dopingkontroller Det enkelte center kan endvidere meddele eventuelle præferencer for ugedage og tidspunkter for kontrol (primetime)

17 Dopingkontrol Afdækker dopingbrug og har en afskrækkende og forebyggende effekt Under opsyn hele tiden fra indkaldelsen Skal aflægge urinprøve under opsyn At nægte at afgive prøve, stikke af eller manipulere med prøven regnes som en positiv prøve Positiv prøve 2 års udelukkelse fra centret, jf. kontrakt

18 Procedure for dopingkontrol i fitness Uanmeldte tests (jf. WADA) ADD bestemmer, hvornår vi kommer ADD-kontrollanterne bestemmer på stedet, hvem der testes Procedure tilpasset fitness, fx ankomst + udvælgelse Indkaldelse kan ske med det samme ved ankomst Nægtelser (fitnesscentret afgør om der skal sanktioneres på baggrund af årsag) Håndtering af 119-overtrædelser (trusler/vold mod tjenestemand) Tilføjet kontrollanternes manual Del af ADD s ISO-certificering

19 Dopingkontrol i danske fitnesscentre Kommercielle fitnesscentre År Antal test Positive sager % % % % % % Foreningsbaserede centre (DGI/DFIF/Foreningsfitness) År Antal test Positive sager % % % % % %

20 Praktiske udfordringer Identifikations problemer Centret ikke altid villig til at hjælpe med identifikation Aggressiv og ubehagelig adfærd taler nedsættende uden at være aggressiv trusler voldelig adfærd

21 Kundernes holdning til dopingkontrol Kilde: IDAN, 2009 portræt af de aktive fitnesskunder

22 Hvilke holdninger er der til dopingordningen blandt aktive fitnesskunder? Der hersker ifølge Idrættens Analyseinstituts en klar positiv holdning til, at deres center har indgået aftale med ADD Karakteristika: der er lidt flere kvinder, for hvem det er vigtigt dem over 50 år synes, at det i høj grad er vigtigt blandt de yngste medlemmer er en større andel, der enten ikke ved noget om ordningen eller er ligeglade fitnesskunder, som træner regelmæssigt, udtrykker generelt en større opbakning ligesom kunder, der træner varieret med både styrke-, konditions- og holdtræning, finder det vigtigst Blandt den lille gruppe af fitnesskunder, som ikke ønsker, at deres center har indgået aftale med ADD, er der en overvægt af kunder, som udelukkende træner styrketræning dette indikerer, at modstanden mod ordningen er størst i netop de kundesegmenter, som har den største risiko for at blive udtaget til dopingkontrol

23 Centerledernes holdning til den konkrete dopingudførsel Svar på spørgeskema fra 205 kommercielle fitnesscentre, primært centerledere eller centerejere. Svarprocent 56% Kilde: IDAN sep, 2010

24 Hvorfor aftale / ikke aftale med ADD? Hvorfor indgås aftale med ADD om dopingkontrol? Centrene ønsker tage et medansvar for bekæmpelsen af doping Dopingkontrol giver centrene et bedre ry, og kan som sådan være et aktiv i centrenes forretningsførelse Hvorfor indgås ikke aftale med ADD om dopingkontrol? Primært praktiske og pragmatiske årsager: Pris (man opfatter det værende for dyrt) Dopingkontrollens relevans (hvis medlemsgruppen fx primært er kvinder eller har hoved fokus på fysioterapi) Man håndtere selv eventuelle dopingproblemer Det er dog værd at bemærke at hele 37 pct. af centrene uden aftale alligevel mener, at det generelt gavner at indgå aftaler med ADD - blot ikke for eget center Kilde: IDAN sep, 2010

25 Samarbejde med fitnessbranchen/foreninger Positivt samarbejde med organisationer, brancheforening og centre Centret spiller primær rolle ifm. steroidmisbrug vigtig aktør! Synligt materiale Antidoping-politik Praktisk anvendeligt antidoping-værktøj: Håndbog for fitnesscentre Råd og vejledning om antidoping Bidrag til uddannelse af instruktører m.m., fx erhvervsudddannelse Antidopingansvarlige i fitnesscentre (ADA) 236 ADA er pr. d.d. Kontaktpersoner (informationsspredning, kilder/pr/medier) Lokale antidoping-ambassadører Nyhedsbreve Workshops

26 Håndbog for fitnesscentre - råd d og vejledning om antidoping

27 Håndbog for fitnesscentre INDHOLD Hvorfor motionsdoping Antidoping i fitnesscentre De mest benyttede stoffer Tegn på steroidbrug Praksis ved mistanke Sådan foregår en dopingkontrol Procedure i forbindelse med sagsbehandling Hvis fitnesscentret får en positiv dopingtest Antidoping-indretning og miljø Myter om AAS Doping er kriminelt Motionsdoping i tal ADD Dopinglinien Dopingordbog

28 Dopingkontrol = markedsføring ring I Danmarkskort på hjemmesider - Mulighed for søgning efter fitnesscentre med dopingkontrol

29 Dopingkontrol = markedsføring ring II Medierådgivning: En positiv sag er en positiv historie! Gode råd: Vær pro-aktiv og åben om den positive kontrol Annoncér på hjemmeside, opslagstavle, lokale medier Godt signal til medlemmer og omverden Historie med klare positive budskaber: Vi gør en indsats mod doping indsatsen er nødvendig og det betaler sig at gøre en indsats! Vi fanger dopingsyndere i modsætning til dem der undlader at gøre en indsats

30 Steroider er stærkere end dig

31 Nationalt Netværk mod Anabole Steroider Anti Doping Danmark Justitsministeriet Kulturministeriet Indenrigs- og sundhedsministeriet SKAT Smuglerikontrollen Rigspolitiet (NEC) Kriminalforsorgen SSP-Samrådet Rusnavigatørerne (misbrugsbehandling) Det Kriminalpræventive Råd Forsvaret DGI Foreningsfitness DFHO Endokrinolog Dopinglinien Praktiserende læge Praktiserende psykolog

32 Overvejelser om de næste n skridt Mærkningsordningen: Forbedring af den eksisterende firvillige ordning? Initiativer til øget tilknytning Kontrol af om centret skilter korrekt Hvem skal være med i ordningen - Rehabiltering og fysioterapi? - Centre med en høj grad af bande tilknytning? En obligatorisk ordning? Andet? Øget fokus på oplysning Dataudveksling (persondataloven, Lov nr. 429) Kan man lave et system så information om en eventuelt dopingsanktion kan tilgå de relevante parter, så nettet bliver mere fin masket og effektivt? Skal WADA s liste over forbudte stoffer være grundlaget for testning?

33 På vegne af Anti Doping Danmark Tak for opmærksomheden! Spørgsmål kontakt: Jakob Berget - [email protected]