KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold 1. Indledning... 2

Transkript

1 18. september 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold 1. Indledning Formål Strategiske fokusområder for kommunikation... 5 Ad a) Anerkendelse af antidopingarbejdets vigtighed... 5 Ad b) Styrket samarbejde med idrætten... 8 Ad c) Motionsdoping som sundhedsproblematik Økonomi, ansvar og organisering Økonomi Ansvar og organisering Styring, planer og evaluering

2 1. Indledning ADD s kommunikationsstrategi skal understøtte Anti Doping Danmarks (ADD) til enhver tid gældende overordnede strategi og udstikker med udgangspunkt heri det strategiske fokus for ADD s kommunikation. Kommunikationsstrategien vil typisk have en rækkevidde på tre til fem år. Kommunikationsstrategien står ikke alene men understøttes af en årlig konkret handlingsplan for det følgende års kommunikation. Den årlige handlingsplan angiver prioriterede hovedindsatsområder for kommunikationen og tilhørende konkrete indsatser og mål herfor med henblik på at operationalisere og implementere den overordnede kommunikationsstrategi. Herudover angiver ADD i sin kommunikationspolitik almene principper og retningslinjer for ADD s kommunikation, ligesom et kommunikativt kriseberedskab imødekommer behovet for kommunikativ forebyggelse og håndtering af potentielle kriser for ADD. De elementer som udgør grundlaget for ADD s samlede kommunikationsindsats fremgår af Figur 1.1 og introduceres nærmere herefter. Strategi Kommunikationspolitik Kommunikationsstrategi Kommunikativt Kriseberedskab Handlingsplan for Kommunikation Handlingsplan År 1 Handlingsplan År 2 Handlingsplan År 3 Figur 1.1: ADD s Kommunikationsstrategi og relaterede dokumenter 2

3 ADD s kommunikationsstrategi og relaterede dokumenter, jf. Figur 1.1 Strategi Det vil vi: ADD s overordnede strategi formuleret med udgangspunkt i ADD s mission og vision. Kommunikationsstrategi Det vil vi kommunikere: Kommunikationsstrategien udstikker strategiske fokusområder for ADD s kommunikation for en afgrænset periode med udgangspunkt i organisationens overordnede strategi. Handlingsplan for Kommunikation Sådan gør vi: En årlig handlingsplan sikrer implementering af kommunikationsstrategien via operationalisering af de strategiske fokusområder for kommunikation til konkrete mål og aktioner. Handlingsplanen er ikke udtømmende men favner de konkrete hovedindsatser inden for de strategiske fokusområder på kommunikationsområdet. Handlingsplanen evalueres årligt i forbindelse med fastlæggelse af ny handlingsplan for det følgende års kommunikation. Kommunikationspolitik Retningslinjer: I kommunikationspolitikken udfoldes retningslinjer for ADD s kommunikation, fx i forhold til hvilke almene principper, ADD til enhver tid lægger til grund for sin kommunikation, roller, ansvar, mv. Kommunikationspolitikken er derfor også som udgangspunkt generisk, ikke afgrænset i tid og som sådan uafhængig af den til enhver tid gældende kommunikationsstrategi. Kommunikativt Kriseberedskab Når krisen rammer: Hvem gør hvad, hvordan og i hvilken rækkefølge? Det kommunikative kriseberedskab klæder organisationen på til at forebygge potentielle kriser og håndtere og begrænse dem, når ikke hvis de måtte indtræffe. Kommunikationsstrategien udspringer altså af og skal samtidig understøtte ADD s til enhver tid overordnede strategi. På samme vis udspringer handlingsplanerne for kommunikation af kommunikationsstrategien og skal sikre opfyldelsen af denne. Disse relationer mellem overordnet strategi, kommunikationsstrategi og handlingsplaner for kommunikation er illustreret i Figur 1.2. Strategi Tre overordnede strategiske indsatsområder Understøtter Operationalisering Kommunikationsstrategi Tre fokusområder for kommunikation Sikrer opfyldelse af Handlingsplan for Kommunikation Konkrete kommunikationsindsatser Operationalisering Figur 1.2: Forholdet mellem strategi, kommunikationsstrategi og handlingsplaner for kommunikation 3

4 2. Formål Formålet med Kommunikationsstrategi er som indledningsvist nævnt i denne afgrænsede periode at understøtte ADD s arbejde med at implementere organisationens overordnede strategi. Kommunikationsstrategien skal således være ledestjerne for organisationens kommunikation og dermed bidrage til, at ADD når sine strategiske mål. ADD s bestyrelse har med udgangspunkt i organisationens mission og vision identificeret tre strategiske indsatsområder samt en række underpunkter gældende for Dette strategiske grundlag indgår også i ADD s rammeaftale med Kulturministeriet. Kommunikationsstrategien skal særligt understøtte disse indsatsområder: Strategiske indsatsområder 1) At sikre udvikling og optimale vilkår for både elite-/konkurrenceidrætten og motionsidrætten og anvende målrettede metoder til bekæmpelse af doping ved at styrke og udbygge samarbejder 2) Inden for elite- og konkurrenceidræt at have et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed 3) Inden for motionsidræt (samfund) at være med til at undgå, at doping bliver et sundheds- og socialt problem. De tre strategiske indsatsområder, disses underpunkter samt mission og vision fremgår af Bilag 4, Rammeaftale Anti Doping Danmark ADD s overordnede strategiske indsatsområder vedrører , imens kommunikationsstrategien vedrører Idet kommunikationsstrategien derved rækker længere frem i tid end ADD s overordnede strategi, kan vedtagelsen af et nyt overordnet strategisk grundlag for ADD eventuelt give anledning til tilpasning og justering af kommunikationsstrategien i forlængelse heraf, som illustreret i Figur 2.1. Evt. tilpasning af ADD s kommunikationsstrategi, hvis en ny overordnet ADD-strategi giver anledning hertil ADD s Kommunikationsstrategi ADD s Strategi Ny ADD-strategi Figur 2.1: Rækkevidde for hhv. ADD s overordnede strategi og kommunikationsstrategi, En ny overordnet ADDstrategi med en given varighed kan give anledning til tilpasning og justering af kommunikationsstrategien. 4

5 3. Strategiske fokusområder for kommunikation ADD s tre strategiske indsatsområder for er i det følgende omsat til tre strategiske fokusområder for kommunikation for De tre strategiske fokusområder for kommunikation fremgår i prioriteret rækkefølge nedenfor: Strategiske fokusområder for kommunikation a) At sikre bred anerkendelse af at dansk antidopingarbejde af højeste kvalitet spiller en vigtig rolle i arbejdet for at sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten b) At styrke samarbejdet med elite-, konkurrence- og motionsidrætten om ADD s målrettede, videnbaserede og innovative arbejde med oplysning, forebyggelse og kontrol i området c) At sikre politisk anerkendelse af at doping på motionsområdet også er en social- og sundhedsproblemstilling Fokusområderne og deres sammenhæng med den overordnede strategi beskrives nærmere i det følgende, og omsættes særskilt i de årlige handlingsplaner for kommunikation til konkrete mål og kommunikationsindsatser målrettet specifikke distributionskanaler og platforme. Se nærmere i Bilag 4.2, Model for handlingsplan for kommunikation. ADD s strategiske indsatsområder er relativt udviklingsorienterede og kvalitative i deres karakter, hvilket de strategiske fokusområder for kommunikation bærer præg af. Muligheden for kvantitativt at måle effekten af kommunikationsindsatserne og dermed målopfyldelsen af disse fokusområder er derfor også forholdsvis vanskelige. Evalueringen af kommunikationsindsatsen vil derfor i højere grad bero på en kvalitativ vurdering. De konkrete handlingsplaner skal med tiden i højere grad suppleres med kvantitative mål for kommunikationsindsatsen og dennes effekt i takt med at de strategiske mål forventeligt bliver mindre udviklingsorienterede og i det omfang, der kan afsættes ressourcer, der understøtter denne arbejdsform på kommunikationsområdet i ADD. Det er samtidigt vigtigt at bemærke, at den kommunikationsindsats som iværksættes med udgangspunkt i nedenstående prioriterede fokusområder ikke er udtømmende i forhold til den øvrige kommunikation, som ADD forestår i det daglige, men et udtryk for tre særligt prioriterede fokusområder. Ad a) Anerkendelse af antidopingarbejdets vigtighed ADD s mission lyder blandt andet at bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. ADD s strategiske indsatsområde 1) for lyder samtidig, at ADD vil sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten. Dette strategiske grundlag omsættes som nævnt til et strategisk fokusområde for kommunikation, hvilket er illustreret i Figur

6 Strategisk grundlag Mission: at bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. Strategisk indsatsområde 1): At sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten Understøtter Operationalisering Strategisk fokusområde for kommunikation a) At sikre bred anerkendelse af at dansk antidopingarbejde af højeste kvalitet spiller en vigtig rolle i arbejdet for at sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten Figur 3.1: Relationen mellem ADD s strategi og strategisk fokusområde for kommunikation a) ADD arbejder for at sikre optimale vilkår for idrætten både elite-, konkurrence- og motionsidrætten, herunder fitness- og motionsområdet. ADD skal bidrage til at sikre sunde og trygge idrætsmiljøer på alle niveauer. Det skal komme til udtryk i arbejdet for at sikre sund og dopingfri træning og konkurrence og derved blandt andet beskytte rene atleter mod konkurrenters brug af præstationsfremmende midler og metoder. Højeste kvalitet i procedurer og analyser er samtidig vigtigt af hensyn til atleternes retssikkerhed, og så dopingkontrol foretages med mindst mulig gene til følge for udøveren. Dette arbejde kan understøttes af en bred anerkendelse i befolkningen og samfundet generelt af, at dansk antidopingarbejde af højeste kvalitet er vigtigt i arbejdet for at sikre optimale vilkår for idrætten. Med en sådan anerkendelse må en tilsvarende opbakning til antidopingindsatsen og ADD s centrale rolle heri forventes at følge, hvilket vil styrke ADD s forudsætninger for sikre optimale vilkår. Der skal være en almen forståelse af, at antidopingindsatsen er og skal være karakteriseret af troværdighed og høje kvalitets- og procedurekrav. Det er umiddelbart vurderingen, at der er i befolkningen er relativt stort kendskab til ADD og antidopingarbejdet, blandt andet i kraft af den betydelige interesse som medierne udviser for organisationen og dens virke. Der synes at være en overvejende positiv indstilling til antidopingindsatsen. Kendskabet til øvrige aktørers medansvar for antidoping indsatsen i Danmark kunne sandsynligvis styrkes i den brede befolkning. Disse parametre skal optimeres. Først og fremmest skal kendskabet til antidopingarbejdet udvikles til et mere indgående kendskab og forståelse for hvad ADD som antidopingmyndighed kan og skal gøre i denne egenskab, hvilke rammer og begrænsninger ADD opererer inden for og derved slutteligt underbygge opfattelsen af, at kvalificeret dansk antidopingarbejde er af højeste vigtighed. Ved at sikre et mere indgående kendskab i befolkningen til ADD s arbejde og de iboende begrænsninger, fx de økonomiske og strukturelle rammer for arbejdet, samt hvilke øvrige aktører, der har medansvar for antidopingindsatsen, tilstræbes det desuden, at en eventuel kritik af ADD rettes på et så oplyst grundlag som muligt. Det er desuden af stor betydning, at det i samfundet og befolkningen anerkendes, at ADD og den danske antidopingindsats ikke kun spiller en central rolle i bekæmpelsen af brugen af doping men også i styrkelsen 6

7 af de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. Vigtigheden af sund og dopingfri træning og konkurrence, er et vigtigt budskab til både eliteatleter, talenterne, unge udøvere og alle de andre danskere, der dyrker idræt på alle niveauer. Også dette strategiske mål søges indfriet ved at sikre en større opmærksomhed omkring budskabet og sammenhængen mellem antidopingarbejde af høj kvalitet og muligheden for at sikre fair konkurrence og sunde rammer for dansk idræt. Med en bred befolkningsopbakning til ADD og værdierne bag antidopingarbejdet kan ADD arbejde for at indfri de strategiske mål på et endnu bedre grundlag og et væsentligt stærkere mandat. Målgrupper Befolkningens opbakning er som nævnt isoleret set betydningsfuld, og er desuden væsentlig ud fra antagelsen om, at den folkelige opinion gensidigt påvirker og påvirkes af andre relevante og mere snævert definerede målgruppers indstilling til antidopingarbejdet og dets væsentlighed, fx udøvere i idrætten og fitnessog motionsområdet samt redaktører og journalister. Målgrupperne for dette strategiske fokusområde for kommunikation fremgår af nedenstående oversigt. Målgruppe Primær Den brede danske befolkning Idrættens organisationer og specialforbund Sekundære Udøvere i eliteidrætten Redaktører og journalister Den brede danske befolkning er den primære målgruppe for dette strategiske fokusområde. Det vil være vanskeligt at målrette en konkret indsat imod en så bred målgruppe, hvorfor det vil være oplagt at fokusere på mere afgrænsede delmængder af denne målgruppe, ligesom den brede danske befolkning kan nås indirekte via andre sekundære målgrupper. Denne brede danske befolkning tæller blandt andet det relativt store befolkningsudsnit, som er aktive på ikke-eliteniveau, det vil sige udøvere i konkurrence- og motionsidrættens samt i fitness- og motionsområdet. Dette udsnit af befolkningen må opfattes som en betydningsfuld andel af den primære målgruppe, da de i kraft af deres aktive virke i idrætten og motionsområdet er eller kan blive direkte berørt af antidopingindsatsen. De må derfor også forventes at have større viden om og stærkere holdninger til idræt og muligvis også antidopingarbejdet end ikke-aktive, og kan derfor givetvis også være meningsdannende for den del af befolkningen, som ikke er aktive udøvere i idrætten eller motionsområdet. Idrættens organisationer og specialforbund er relevante sekundære målgrupper for dette fokusområde. Den meget store andel af befolkningen som dyrker organiseret idræt og motion, er medlem af organisationer og specialforbund, og kan derfor indirekte nås via samarbejdet med disse. Udøvere i eliteidrætten udgør en væsentlig sekundær målgruppe ud fra betragtningen om, at de via deres profilerede positioner som rollemodeller og succesfulde atleter præger befolkningen med deres ageren og 7

8 eventuelle ytringer vedrørende det danske antidopingarbejde. Eliteudøverne kan fra deres talerstol både påvirke den brede befolkning som sådan såvel som talentmasse og de helt unge udøvere. Redaktører og journalister, spiller som sekundær målgruppe desuden en vigtig rolle som distributionskanal, idet det ofte vil være via mediernes udlægninger, at befolkningen modtager information om antidopingarbejdet og ADD. Ad b) Styrket samarbejde med idrætten Fokus i ADD s andet strategiske indsatsområde for er på indsatsen i elite- og konkurrenceområdet, hvor kontrol, forebyggelse og kulturbearbejdning er højt prioriteret. Tilsvarende hensigter er i højsædet i ADD s tredje strategisk indsatsområde, som vedrører motionsidrætten herunder fitness- og motionsområdet, hvor fokus i ét af flere underpunkter er på arbejdet med målrettede og sammenhængende antidopingprogrammer, der favner både kontrol og forebyggelse. Det strategiske grundlag for fokusområde b) er illustreret i Figur 3.2. Strategisk grundlag Strategisk indsatsområde 2): Inden for elite- og konkurrenceidræt at have et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed Underpunkt til strategisk indsatsområde 2): Vi vil kontrollere og forebygge doping i konkurrencesport ved at have et langsigtet dopingprogram målrettet udvalgte idrætter Underpunkt til strategisk indsatsområde 2): Vi vil bearbejde kulturen i de idrætter, der er særligt udsatte ved hjælp målrettede politikker og handleplaner, der udarbejdes i samarbejde med det enkelte forbund Underpunkt til strategisk indsatsområde 3): Vi vil i tæt samarbejde med foreningsidrætten og fitnesscentre etablere målrettede sammenhængende antidopingprogrammer, der tager udgangspunkt i relevante problemstillinger Understøtter Operationalisering Strategisk fokusområde for kommunikation b) b) At styrke samarbejdet med elite-, konkurrence- og motionsidrætten om ADD s målrettede, videnbaserede og innovative arbejde med oplysning, forebyggelse og kontrol i området Figur 3.2: Relationen mellem ADD s strategi og strategisk fokusområde for kommunikation b) Et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed skal være udgangspunktet for dette arbejde, som det fx er tilfældet med det biologiske pas på eliteområdet. Denne innovative og intelligente tilgang til antidopingarbejdet, skal sikre, at der sættes målrettet ind med rette indsatser i rette miljøer på rette tidspunkter. Den målrettede antidopingindsats involverer i høj grad udøvere, trænere, ledere og andre med tilknytning til området. Samarbejdet med udøverne og de øvrige aktører i idrætten har derfor stor betydning for ADD s arbejde. Styrkes samarbejdet, og er der internt i miljøet og i deres dialog med omverdenen udtalt opbak- 8

9 ning til ADD s indsats, særligt blandt idrættens fremmeste aktører, eliteudøverne, understøttes arbejdet med ADD s strategiske indsatsområder som anført i Figur 3.2 derved yderligere. Det nuværende samarbejde med idrætten og fitness- og motionsområdet vurderes at være godt. Der kan imidlertid identificeres indsatser der kan intensiveres og udvides og forbedringspotentialer, som kan forløses. Et endnu tættere samarbejde med idrætten, kan derved fremme præmisserne for antidopingarbejdet, blandt andet via deres opbakning og aktive medvirken til at sætte ADD s arbejde og formålet med dette i et positivt lys over for andre i miljøet og over for omverdenen. Målgrupper Primær Målgruppe Udøvere i elite-, konkurrence- og motionsidrætten herunder fitness og motionsområdet Idrætsorganisationer, specialforbund og støttepersonel Fitnesscentre og disses sammenslutninger Primære målgrupper for dette strategiske fokusområde for kommunikation er udøverne. Udøverne færdes i og udgør først og fremmest en meget stor del af miljøet i idrætten. Derudover er udøverne den gruppe, der potentielt kan have en direkte fordel af brug af forbudte stoffer og metoder, og dem der er genstand for dopingkontrollerne, hvorfor de er særdeles relevante som målgruppe i forebyggelsesøjemed. Sidst men ikke mindst, optræder udøverne som rollemodeller i samfundet og særligt for unge udøvere. ADD s muligheder for at have og fortsat udvikle et stærkt dopingkontrolprogram forbedres, hvis udøverne indad- og udadtil positivt indstillet over for nødvendigheden af et stærkt antidopingarbejde blandt andet med henblik på at beskytte de rene atleters interesser. Det samme gælder hvis de giver konstruktiv feedback internt frem for fx kritik eksternt, hvis de oplever forbedringspotentialer. Som sekundære men særdeles relevante målgrupper for dette kommunikative fokusområde kan nævnes øvrige centrale aktører i idrætten, fx idrættens organisationer og specialforbund, særligt når det gælder forebyggelse og kulturbearbejdning, udarbejdelse af politikker på antidopingområdet, og lignende. Ansatte og politisk valgte i idrættens specialforbund er derfor en anden relevant sekundær målgruppe. En særlig relevant gruppe af ansatte i specialforbunden er støttepersonel. Det være sig trænere og ledere, som ligeledes udgør en væsentlig del af miljøet, som er kulturbærere, indgår i tæt samarbejde med udøverne, og som dermed også udøver en vis indflydelse på disse. Man kan også forestille sig støttepersonel i øvrige funktioner omkring udøverne. Fitnesscentre og disses sammenslutninger indgår desuden som samarbejdspartnere omkring håndteringen af dopingproblematikken i fitness- og motionsområdet, hvorfor de ligesom specialforbundene udgør en væsentlig sekundær målgruppe. 9

10 Ad c) Motionsdoping som sundhedsproblematik ADD skal ifølge et tredje af ADD s strategiske indsatsområder for være med til at hindre, at doping bliver et sundhedsproblem på motionsområdet. Det er samtidig i de senere år veldokumenteret i bl.a. flere medier, at motionsdoping er udbredt i samfundet, og at det kan være forbundet med store negative sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte dopingmisbruger og for samfundet. Med politisk anerkendelse af problemstillingens sundhedsmæssige karakter, vil det i højere grad blive muligt for ADD og andre centrale aktører i området at yde en kvalificeret indsats på området. Antidopingindsatsen i motionsområdet kræver således både de rette rammer i form blandt andet lovgivning samt ressourcer til forebyggelse og kontrol i området, ligesom behovet for et centralt og specialiseret behandlingstilbud til dopingmisbrugere fx endnu ikke er imødekommet. Det strategiske grundlag for strategisk fokusområde for kommunikation c) er illustreret i Figur 3.3. Strategisk grundlag Strategisk indsatsområde 3): Inden for motionsidræt (samfund) at være med til at undgå, at doping bliver et sundheds- og socialt problem. Understøtter Operationalisering Strategisk fokusområde for kommunikation c) c) At sikre politisk anerkendelse af at doping på motionsområdet også er en sundhedsproblemstilling Figur 3.3: Relationen mellem ADD s strategi og strategisk fokusområde for kommunikation c) Der har hidtil været rimelig politisk opmærksomhed omkring motionsdoping blandt andet afledt af medieinteressen. Denne politiske opmærksomhed søges udviklet til en endnu dybere forståelse af karakteren og kompleksiteten af udfordringerne på området, for derved i højere grad at opnå en forståelse for og anderkendelse af, at doping på motionsområdet er en sundhedsproblemstilling. Målgrupper Primær Målgruppe Folketingspolitikere Embedsmænd i relevante ministerier Sekundære Kommunale politikere og embedsmænd Redaktører og journalister Læger og disses sammenslutninger Antidopingindsatsen indgår typisk i en landspolitisk kontekst, hvorfor særligt folketingspolitikere kan sikre den fornødne anerkendelse og være med til at sikre politisk opbakning og rammebetingelser i form af lov- 10

11 givning, struktur og økonomi, som kan understøtte ADD s arbejde for sund og dopingfri træning i motionsområdet. Folketingspolitikere udgør derfor den primære målgruppe for dette strategiske fokusområde. Særligt politikerne på de relevante fagområder som kultur-, sundhed- og retsområdet udgør et vigtigt udsnit af den primære målgruppe. Som sekundære målgrupper kan nævnes embedsmænd i fagligt relevante ministerier, særligt Kulturministeriet, Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse og Justitsministeriet, som arbejder med området og indgår i samarbejde med det politiske niveau på området. Kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd er også en relevant sekundær målgruppe, blandt andet fordi kommunerne i fraværet af et specialiseret centralt behandlingstilbud målrettet dopingmisbrugere ofte er nødt til at håndtere udfordringen med at hjælpe de dopingmisbrugere, der beder om hjælp. Kommunerne er også relevante i en forebyggelsessammenhæng, da de er tæt på de unge, hvor dopingmisbrug oftest begynder. Endelig indgår et udvidet samarbejde med kommunerne i ADD s opgaver de kommende år, hvilket yderligere aktualiserer dem som relevant målgruppe. Som allerede nævnt har der løbende været en betydelig interesse for antidopingarbejdet i medierne ikke mindst på motionsområdet, hvor de i høj grad har bidraget til at sætte fokus på problematikken på området. Det har desuden vist sig, at mediernes interesse for udfordringerne har haft en vis betydning for den politiske dagsorden. Også i denne sammenhæng er redaktører og journalister derfor en særdeles relevant sekundær målgruppe. Endelig udgør læger og lægefaglige fællesskaber og sammenslutninger en relevant målgruppe, da læger ofte konfronteres med de sundhedsmæssige konsekvenser for dopingmisbrugerne. 4. Økonomi, ansvar og organisering I dette afsnit berøres den allokerede økonomi til implementering af kommunikationsstrategien, ansvar og organisering af ADD s kommunikationsindsats alene på et overordnet plan. Den nærmere praktiske organisering og implementering af ADD s kommunikationsindsats specificeres særskilt i den årlige handlingsplan, ADD s generelle kommunikationspolitik, eller i dokumenter relateret hertil som forretningsgange, arbejdsbeskrivelser, og lignende. Økonomi Kommunikationsstrategi implementeres med udgangspunkt i ADD s almindelige drift og dermed det ressourcemæssige udgangspunkt på kommunikationsområdet i 2014, idet der ikke er allokeret særskilt dedikeret økonomi til implementeringen af strategien. Den aktuelle allokering af ressourcer til kommunikation udgør derfor også præmissen for ambitionsniveauet i kommunikationsstrategien, herunder antal, omfang og rækkevidde af ADD s kommunikationsindsatser i regi af strategien men også begrænsningerne for disse. Måtte ADD s ressourcemæssige rammer for kommunikationsområdet ændre sig væsentligt i positiv retning, kan eventuelt yderligere ønsker afledt deraf indarbejdes i strategi og handlingsplan i forbindelse med den løbende evaluering og eventuelle tilpasning af disse. 11

12 Ansvar og organisering ADD s direktør har ansvaret for implementeringen af ADD s kommunikationsstrategi. Arbejdet med ADD s kommunikation er for nuværende organiseret sådan, at kommunikationsrelaterede opgaver udgør en andel af flere forskellige medarbejderes opgaveporteføljer. Presse- og krisehåndtering og den overordnede koordinering af ADD s kommunikation i øvrigt varetages af formanden, direktøren og direktionssekretæren. Det øvrige arbejde med ADD s kommunikation som fx hjemmeside og intranet, applikation til smartphones, oplysningsmateriale og kampagner, designmanual, oplæg, workshops, mv. varetages af medarbejdere i regi af de sammenhængende antidopingprogrammer for hhv. elite-, konkurrence- og motionsområdet, primært i Information- og Forebyggelsesgruppen. Denne organisering af arbejdet vil derfor også udgøre grundlaget for implementeringen af strategien, hvilket indsatserne i handlingsplanerne vil afspejle. 5. Styring, planer og evaluering De tre strategiske fokusområder for kommunikation, som er identificeret i denne strategi, operationaliseres som tidligere nævnt til konkrete målsætninger i regi af de årlige handlingsplaner for kommunikation. Implementeringen af strategien vil derfor tage udgangspunkt i disse årlige handlingsplaner. Procesplan for strategi og handlingsplaner fremgår af Figur Kommunikationsstrategi vedtages - Handlingsplan vedtages Ultimo Handlingsplan evalueres - Handlingsplan 2016 vedtages Ultimo Handlingsplan 2016 evalueres - Kommunikationsstrategi evalueres - Kommunikationsstrategi vedtages - Handlingsplan 2017 vedtages Figur 5.1: Procesplan for Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategien træder i kraft i september 2014 med virkning til og med De årlige handlingsplaner evalueres løbende, hvorefter handlingsplan for det følgende års kommunikation vedtages. Den første handlingsplan favner både 2014 og 2015 og evalueres derfor først ultimo Strategiens rækkevidde er , hvorfor der ultimo 2016 udarbejdes en kommunikationsstrategi for de tre følgende år. Et nyt strategisk grundlag for ADD s virke kan dog give anledning til tilpasning og justering af denne kommunikationsstrategi, som tidligere illustreret i Figur