Håndbog for fitness centre

Transkript

1 Utålmodighed, usikkerhed og manglende opmærksomhed fra det andet køn kan være grunde til, at nogle begynder at bruge anabole androgene steroider og andre muskelopbyggende og præstationsfremmende stoffer. Doping handler i denne sammenhæng om at opnå et særligt udseende, og i et samfund, hvor der konstant er fokus på kropsidealer i medierne, bliver fitnesscentret sårbart for dopingbrug, fordi det ofte er her, man kommer i jagten på den perfekte krop. Alle, der arbejder professionelt med træning, har et ansvar for at rådgive og hjælpe dem, som har svært ved at modstå fristelsen til genvejen til den svulmende krop. Og for at kunne yde den bedste antidoping-rådgivning, må man selv have viden om doping og de konsekvenser, dopingbrug kan have! Derfor har Anti Doping Danmark skrevet denne håndbog, hvor du kan læse mere om dopingstofferne og deres virkninger og bivirkninger, om dopingkontrol, om myterne, og om hvordan du kan genkende og håndtere brugerne af stofferne. I håndbogen findes derudover vejledning til udfærdigelsen af fitnesscentrets antidoping-politik, anti doping-indretning samt gode råd til formidling af et positivt testresultat til det enkelte medlem samt centrets øvrige medlemmer og interessenter. Håndbog for fitness centre Råd og vejledning om antidoping Håndbog for fitness centre Råd og vejledning om antidoping

2 4 Fitnesshåndbog Anti Doping Danmark 5 Håndbog for fitnesscentre - råd og vejledning om antidoping Udgivet af: Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby [email protected] Web: HÅNDBOG FOR FITNESSCENTRE Råd og vejledning om antidoping ISBN: udgave, København, januar 2009 Redaktion: Jakob Berget Malene Radmer Johannisson Kreditering Billeder side 29 og 31 er udlånt af T. Moberg, G. Hermansson, I. Thiblin samt Mediahuset Göteborg ( Anabola Androgena Steroider 1.1, ISBN ). Layout: The Aid Agency Tryk ReklameTryk Herning Oplag 2000 stk. Håndbogen kan downloades gratis i pdf-format fra infoteket på Tak til Antidoping Norge for inspiration 2009 Anti Doping Danmark

3 6 Fitnesshåndbog Anti Doping Danmark 7 Forord Motiverne for at træne kan være mange; bedre helbred, øget velvære, mere overskud, bedre fysisk form, trivsel, glæde og ønsket om at blive slankere, stærkere og få større muskler. For enkelte er den fysiske træning ikke tilstrækkelig for at give de resultater, de ønsker eller resultaterne kommer slet og ret for langsomt alene ved træning. Derfor tyer de til doping. Doping er ikke kun forbudte stoffer, som man på den ene eller den anden måde får ind i kroppen. Doping er også fremgangsmåder, der kan sløre brugen af forbudte stoffer og andre metoder, der i sig selv kan have en præstationsfremmende effekt. Doping er defineret som stoffer eller træningsmetoder, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier: Er præstationsfremmende Er sundhedsskadelig Er imod idrættens ånd Den doping som findes i fitnessmiljøerne er primært anabole androgene steroider og andre muskelopbyggende og fedtforbrændende stoffer, som i denne sammenhæng primært tages for at opnå et bestemt udseende. Brug af syntetisk kønshormon efterlader ingen upåvirket! Vi er alle forskellige, og nogle kan tage doser, som tager livet af andre. Det er dog helt sikkert, at dem der begynder at bruge anabole androgene steroider og andre lignende dopingmidler begiver sig ud på en usikker og risikabel rejse, for ingen kan helt ustraffet manipulere med kroppens egen hormonbalance. Derfor er det vigtigt, at fitnesscentret tydeligt tager afstand til brug af dopingstoffer, og at personalet er klædt på til at kunne genkende og rådgive de medlemmer, som har svært ved at modstå fristelsen til genvejen i bestræbelserne på at opnå den krop, de ønsker sig. Med denne håndbog forsøger vi at give de svar, du har behov for i det daglige arbejde. Anti Doping Danmark

4 8 Fitnesshåndbog Indholdsfortegnelse 9 Forord HVORFOR MOTIONSDOPING? Præstationskultur Kropskultur Profil Den medicinerede hverdag ANTIDOPING I FITNESSCENTRE Den lovpligtige mærkningsordning Fitnesscentrets antidopingprogram Dopingkontrol Informationsmateriale Fitnesscentrets antidopingpolitik Viden om doping De ansatte som rollemodeller og ambassadører Hvad forpligter personalet sig til over for hinanden og fitness centrets medlemmer? Træningsadfærd Handlingsplan Antidopingansvarlig...24 Kursus for de ansatte DE MEST BENYTTEDE DOPINGSTOFFER I FITNESSCENTRE Muskelopbyggende stoffer...28 Anabole androgene steroider (AAS) Bivirkninger af anabole androgene steroider Fysiske bivirkninger - mænd Fysiske bivirkninger - kvinder: Fysiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Psykiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Sociale bivirkninger - både mænd og kvinder: Væksthormon (hgh) Bivirkninger ved væksthormon Stimulerende stoffer Bivirkninger af stimulerende stoffer Amfetamin Kokain Efedrin... 37

5 10 Fitnesshåndbog Indholdsfortegnelse Kost og Kosttilskud...37 Kost Kosttilskud Klassificering af kosttilskud i risikogrupper Klassificering af kosttilskud i risikogrupper skema TEGN PÅ STEROIDBRUG Procedure i forbindelse med SAGS BEHANdling Orientering om aflagt kontrolbesøg Procedure ved nægtelse, undladelse eller forsøg på manipulation af dopingprøven Håndtering af analyseresultater...69 Håndtering af et negativt analyseresultat Håndtering af et positivt analyseresultat Udseende Adfærd Træningsmønster Arketyper...46 Den etablerede bruger og den rutinerede bruger - mænd Den etablerede bruger mænd Den rutinerede bruger mænd Fælles for den etablerede og den rutinerede bruger: Den kvindelige bruger Den nye bruger PRAKSIS VED MISTANKE OM DOPINGBRUG Mistanke om dopingbrug Samtalevejledning...53 Kommunikationsmål Hvordan kan man kommunikere med medlemmet? Samtalen Sådan foregår en dopingkontrol Sådan indkaldes man til dopingkontrol Valg af forseglet urinbæger Afgivelse af urinprøve Forseglingen af urinprøven Måling af urinprøvens massefylde Udfyldelse af protokol til dopingkontrol HVIS FITNESSCENTRET FÅR EN POSITIV DOPINGTEST ANTIDOPING-INDRETNING OG MILJØ MYTER OM ANABOLE STEROIDER DOPING ER KRIMINELT Motionsdopingens kriminelle aspekt Import, køb og salg er ulovligt! Aggression og vold Lov om forbud mod visse dopingstoffer Dopinglisten I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence): II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence: III Stoffer forbudte i visse sportsgrene: MOTIONSDOPING I DANMARK ANTI DOPING DANMARK Spørg om doping på 14 DOPINGLINIEN DOPINGORDBOG ORD OG UDTRYK LITTERATUR Internet-adresser...126

6 1. Hvorfor motionsdoping?

7 14 Kapitel 1 Hvorfor motionsdoping? 15 1 HVORFOR MOTIONSDOPING? Der er en række samfundsvidenskabelige teoretiske forklaringer på, hvad der ligger til grund for dopingbrug. Groft kan vi skitsere to årsagsforklaringer: Den ene er knyttet til idrættens præstationskultur og ønsket om at opnå bedre resultater. Den anden er knyttet til samfundets kropskultur, hvor doping betragtes som et redskab til at forandre kroppen for at opnå et bedre udseende. 1.1 Præstationskultur Den traditionelle forklaring på dopingbrug har sammenhæng med den organiserede konkurrenceidræts fokus på præstationer, præstationsforbedringer, sejre og rekorder. Det er en almindelig opfattelse, at fristelsen til at benytte ulovlige midler og metoder hænger nøje sammen med udviklingen af international topidræt som underholdningsindustri, hvor vinderne tillige kan opnå høj status og store indtægter. 1.2 Kropskultur Med kropskultur menes samfundets brug og forståelse af kroppen som udtryk for kulturelle og samfundsmæssige fænomener. Kropskultur eller fitnesskultur er en ofte benyttet forklaring på, hvorfor kroppen er blevet så vigtig. I vor tid og i den vestlige del af verden er interessen for kroppen som bærer af kulturel og social tilknytning blevet meget populær. Den veltrænede og slanke krop bliver set på som succes, mens den tykke og utrænede krop giver udtryk for det modsatte. Det er gennem kroppen, og hvordan den ser ud, at vi viser, hvem vi er og ikke er. Kropsidentitet og køn har længe været centrale forklaringer på, hvordan mennesket former sin identitet gennem at forme sin krop. Det handler om rollemodeller, seksualitet og sociale relationer. Nogle begynder at bruge fx steroider som led i en generel eksperimenterende adfærd, hvor man samtidig eksperimenterer med andre stoffer i jagten på spænding og rus. Typisk er det unge mænd, der forsøger at skabe sig en identitet i et samfund med en stigende kropsfiksering, hvor der er kommet mere og mere fokus på individet, på individets præstation og det at skille sig ud fra mængden. Og doping kan være midlet til at opnå lette resultater på kort tid. Hvor det typisk er mænd, der bruger muskelopbyggende stoffer, så synes slankemidler at være mest udbredt hos kvinder. Dette stemmer godt overens med, at kvinderne angiver at træne for at blive tynde, mens mændene ofte træner for at blive større. 1.3 Profil Der kan heller ikke tegnes en helt klar profil af den typiske steroidbruger. Steroider bruges i alle samfundslag af både mænd og kvinder i alle aldre. Typisk er det dog yngre mænd, som træner hyppigt i fitnesscenter. En række udenlandske undersøgelser peger på, at identitet og livsstil kan skabes i bestemte miljøer for kropsbygning. Disse miljøer er oftest karakteriseret ved disciplin, hård træning, kostplanlægning og i nogle tilfælde brug af dopingmidler. Ifølge disse undersøgelser er der en snæver sammenhæng mellem muskeludviklingen og identitet og selvtillid. Jo større muskler, jo større selvtillid og jo sikrere identitet. Teenageårene er en følsom alder, og steroidbrugerne er som sagt ofte unge mænd som oprindeligt er stille, generte og usikre, og som har problemer med kontakten til det modsatte køn. I mange tilfælde er disse unge mænd blevet omsorgssvigtet, mobbet eller helt overset. De har derfor lavt selvværd, og derfor er det nemt at lade sig lokke af det underliggende budskab i reklamerne for fx steroider: Hvis du forandrer din krop, bliver du lykkelig og du kan nemt forandre din krop ved at tage dette steroidprodukt. Det fremgår af undersøgelser, at flere brugere af steroider og andre muskelopbyggende stoffer lider af megareksi, som er en form for omvendt anoreksi. Det betyder, at selvom de vejer 100 kg+, så kan de stadig kun se en tynd fyr i spejlet, og de føler sig små og svage. Derudover kan den enorme fokusering på kroppen (træning og diæter), som er en del af et misbrug af steroider, være et spørgsmål om at få en følelse af kontrol midt i al usikkerheden, fordi der i dag er så mange valg og også forventninger til de unge. Den perfekte krop kan være et tegn til omverdenen om, at man har styr på sig selv. Brug af steroider betyder desuden ofte, at man dermed bliver indlemmet i et miljø og et sammenhold - nemlig den gruppe der måske træner sammen, men som i særdeleshed udveksler erfaringer og gode råd om træning, kost og steroider og andre stoffer. Denne sociale gevinst kan i sig selv virke tillokkende nok til, at man vælger at overse de store risici ved steroiderne.

8 16 Kapitel 1 Hvorfor motionsdoping? Den medicinerede hverdag Vi benytter forskellige stoffer i mange sammenhænge i vores hverdag. Hovedpinepiller, hvis vi har ondt i hovedet, antidepressive midler hvis vi gennem længere tid er nedtrykte samt Viagra eller lignende stoffer, hvis vi er utilfredse med den seksuelle præstationsevne. Det bliver accepteret at benytte medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor kan der også eksistere en accept af, at man benytter dopingmidler i forbindelse med idrætsudøvelse.

9 2. Antidoping i fitnesscentre

10 20 Kapitel 2 Antidoping i fitnesscentre 21 2 ANTIDOPING I FITNESSCENTRE Omfanget af motionsdoping er omfattende og stadigt stigende i Danmark. Det skønnes, at mellem og unge, primært mænd, bruger anabole androgene steroider i forbindelse med træning i fitnesscentre rundt om i landet. Anti Doping Danmark har taget kampen op mod motionsdoping, og indsatsen er rettet både mod fitnesscentrenes medlemmer, trænere, instruktører og ledere. 2.1 Den lovpligtige mærkningsordning Den 1. juli 2008 blev det ved Lov nr. 430 af 29/05/2008 lovpligtigt for alle danske kommercielle fitnesscentre at skilte tydeligt med, om fitnesscentret har en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark. Det betyder, at såfremt et fitnesscenter ikke har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, skal centret også informere herom. Den nye mærkningsordning skal gøre det nemt for forbrugerne at se, hvilket fitnesscenter de skal melde sig ind i, hvis de ønsker medlemskab i et fitnesscenter, der er aktivt i bekæmpelsen af doping. 2.2 Fitnesscentrets antidopingprogram Et stort skridt i kampen mod dopingbrug i fitnesscentret er at få etableret et antidopingprogram. Det indebærer selvfølgelig først og fremmest, at der bliver indgået aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol, og at alle medlemmer informeres om, hvad det indebærer for den enkelte. Derudover er det vigtigt, at personalegruppen sammen definerer og nedfælder en antidopingpolitik, som bliver synliggjort fx på opslagstavler i fitnesscentret, på fitnesscentrets hjemmeside, i eventuelle vedtægter, i medlemsaftaler og i ansættelseskontrakter. I samme forbindelse er det oplagt at gøre brug af Anti Doping Danmarks oplysningsmaterialer, fx plakater, klistermærker og brochurer, som kan placeres tydeligt og tilgængeligt i fitnesscentret. Derudover er det vigtigt, at personalet bliver uddannet til at rådgive fitnesscentrets medlemmer om farerne ved dopingbrug en god start er, at alle læser og sætter sig ind i denne håndbog. Sidst men ikke mindst bør fitnesscentret udpege en antidopingansvarlig, som kan kontaktes af medlemmer, personale, Anti Doping Danmark samt Danske Fitness- og Helse Organisationer (DFHO), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) eller Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), såfremt fitnesscentret er medlem af en af disse organisationer. Dopingkontrol Dopingkontrol er et kendt og effektivt virkemiddel i dopingkampen indenfor idrætten. I dag har de danske fitnesscentre også mulighed for at indgå en aftale om dopingkontrol med enten Anti Doping Danmark, via brancheforeningen DFHO eller som medlem under DIF, DFIF og DGI. Hvis et medlem af fitnesscentret aflægger en positiv prøve, forsøger at manipulere med prøven, nægter at afgive prøve eller på anden måde undlader at lade sig teste udelukkes medlemmet i 2 år fra det pågældende fitnesscenter og i øvrigt alle fitnesscentre, som har en kontrolaftale med Anti Doping Danmark. Dopingkontrollen vil blive udført af dopingkontrollanter fra Anti Doping Danmark. Anti Doping Danmark vil gerne have en tæt kontakt med fitnesscentret, for at kontrollen bliver mest mulig effektiv. Det vil sige, at man fortrinsvis vil teste medlemmer, som man enten har mistanke til, eller som der vil være stor symbolværdi i at teste. Hensigten med dopingkontrol er dels at afsløre dopingbrug og i lige så høj grad at forebygge og afskrække fra dopingbrug. Dopingkontrollanterne vil altid optræde diskret og høfligt over for både personale og medlemmer. Informationsmateriale Anti Doping Danmark har udviklet plakater og brochurer til brug i fitnesscentre. Som en del af antidopingprogrammet bør man hænge disse plakater op på et godt og synligt sted samt sørge for, at medlemmerne har adgang til brochurerne. Brochurerne bør dog placeres således, at medlemmerne diskret kan tage en med sig. Brochurerne bør derfor ikke kun placeres i skranken, men også mere diskrete steder - fx på toiletter og i omklædningsrum (se mere om antidoping-indretning og miljø i kapitel 9). De forskellige materialer skal bidrage til at sætte fokus på antidopingindsatsen og gøre antidopingprogrammet kendt i fitnesscentret. Udover at have den forebyggende og afskrækkende effekt, kan synligt antidopingmateriale desuden medvirke til, at det ikke vil komme bag på medlemmerne, at de kan udtages til dopingkontrol. Fitnesscentrets antidopingpolitik Fitnesscentrets antidopingpolitik bør have udgangspunkt i et fælles værdigrundlag, hvor man tager afstand fra al brug af doping. De ansatte er fitnesscentrets vigtigste talerør til medlemmerne, og gennem deres adfærd og ord kan de vise medlemmerne, at træning og doping ikke hører sammen. Derfor er det vigtigt, at alle ansatte deler fitnesscentrets officielle holdning til doping. Værdigrundlaget kan gøres tydelig i fitnesscentret via opslagstavler, hjemmeside, vedtægter og medlemsaftaler. Hvis en ansat bliver stillet et spørgsmål om doping, eller er involveret i en samtale, hvor doping bliver diskuteret, skal han/hun klart kunne udtrykke fitnesscentrets fælles holdning til doping ved fx at referere til antidopingpolitikken.

11 22 Kapitel 2 Antidoping i fitnesscentre 23 Det følgende er vigtige elementer at diskutere i forbindelse med vedtagelsen af en fælles antidopingpolitik: Viden om doping For at være i stand til at føre en saglig diskussion med en steroidbruger er det en god idé at sætte sig godt ind i området først. Derfor bør man til en start i fællesskab nedfælde definitionen på motionsdoping (se kapitel 3 om de mest benyttede dopingstoffer), så alle er bevidste om, hvad det er. De ansatte bør derudover tilegne sig en basisviden om de mest anvendte dopingstoffer i fitnessmiljøet, så de vil være i stand til at vejlede medlemmerne om farerne ved brug af stofferne. Såfremt man ikke selv kan svare, er det vigtigt at henvise til nogen, der kan svare istedet, fx Dopinglinien eller Anti Doping Danmark. De ansatte som rollemodeller og ambassadører De ansattes holdninger til doping og deres egen adfærd er vigtig for at forebygge dopingbrug blandt medlemmerne. Der, hvor der allerede eksisterer brug af fx ulovlige slankemidler og/eller steroider, må de ansatte repræsentere en modkultur, der tydeligt signalerer, at det ikke er accepteret. Som ansat i et fitnesscenter bør man repræsentere sundhed gennem fysisk aktivitet og sund kost. De ansatte skal derfor være bevidste om, hvordan de udtrykker sig i forhold til kost, træning, kosttilskud, vægtreduktion, øgning i muskelmasse og styrke og ikke mindst i forhold til steroider. Fitnesscentrets holdning til dopingbrug bør formidles lige klart af alle ansatte, så der ikke er risiko for, at der opstår gråzoner eller misforståelser på området. Fitnesscentrets ansatte bør ikke bidrage til og/eller forstærke fokus på kroppen gennem deres påklædning, opførsel eller tale, da de som sagt er blandt de vigtigste ambassadører i antidopingindsatsen. Hvad forpligter personalet sig til over for hinanden og fitness centrets medlemmer? Det er vigtigt at få defineret, hvad antidopingindsatsen indebærer i praksis for de ansatte i forhold til medlemmerne og hinanden som kolleger. Informer aktivt For at fremme et dopingfrit miljø i fitnesscentret er det vigtigt at yde en aktiv indsats for at informere medlemmerne om dels farerne ved dopingstofferne og dels de gældende antidopingregler i fitnesscentret. Dette kan blandt andet gøres ved at have en tydelig antidopingpolitik og derudover benytte de tilgængelige oplysningsmaterialer fra Anti Doping Danmark. Giv god træningsvejledning En god træningsvejledning indebærer ikke kun instruktion i udstyr og øvelser. Det er også vigtigt, at afdække det enkelte medlems mål med træningen, og derefter være realistisk og give god information om, hvordan man bedst muligt når det mål med korrekt træning, kost og søvn. Især er det vigtigt, at give realistisk information om, hvor lang tid det vil tage at nå det pågældende mål. Herunder er det meget relevant at gøre det klart, at doping ikke er en acceptabel og mulig vej til resultaterne med henvisning til fitnesscentrets antidopingpolitik. Det er vigtigt, at de ansatte er til stede og er synlige, der hvor der trænes, at man taler med de unge og ikke mindst, at man selv er et godt forbillede! Vejledning om ernæring og kosttilskud Mange har en stor tiltro til kosttilskud som en hurtig måde at skaffe fremgang på. Derfor bør man som ansat være opmærksom på, at et fitnesscenter med hylder fyldt med forskellige kosttilskud kan sende et signal til medlemmerne om, at sådanne hjælpemidler er en naturlig og nødvendig del af træningen. De ansatte bør desuden gøre medlemmer, som alligevel ønsker at benytte kosttilskud, opmærksomme på risikoen ved at købe kosttilskud og lignende på nettet, og opfordre til, at det kun købes hos danske forhandlere. Især bør man have fokus på at fremhæve vigtigheden af en sund og ernæringsrigtig kost som det vigtigste i forbindelse med træning. Det er både billigere og bedre, da flere undersøgelser viser, at mange kosttilskud er forurenet med dopingmidler (se mere herom i afsnit 3.3 Kost og kosttilskud). Træningsadfærd Derudover er det relevant at diskutere, hvad der er god træningsadfærd i fitnesscentret, og hvad man ikke vil acceptere. Fx er det en god idé med fælles retningslinier for, hvordan man forholder sig til støjniveau, jargon (fx om steroider og lignende), omgangstone medlemmerne imellem, grupperinger etc. Handlingsplan Som en naturlig del af en klar holdning til og en bevidst indsats imod doping er det en god idé at være på forkant med eventuelle situationer. Derfor kan de ansatte i fællesskab med fordel lave en handlingsplan, som man kan søge vejledning i ved mistanke eller viden om dopingbrug i fitnesscenteret en hvem-gør-hvad-hvornår -plan (se kapitel 5 Praksis ved mistanke om doping).

12 24 Kapitel 2 Antidoping i fitnesscentre 25 Antidopingansvarlig Anti Doping Danmark anbefaler, at fitnesscentret udpeger en antidopingansvarlig. Den ansvarlige bør være en ansat, som er træningsvejleder eller træningsleder i fitnesscentret, og som derfor kender fitnesscentrets medlemmer og de ansatte godt. Det skal være en person med gode kommunikationsfærdigheder, som samtidig har god og regelmæssig kontakt med fitnesscentrets medlemmer. Den antidopingansvarlige er kontaktperson for Anti Doping Danmark, og det er ham/hende som er ansvarlig for antidopingtiltag i fitnesscentret. Det vil sige, at den ansvarlige sørger for; at hænge plakater op, at der er tilgængelige informationsfoldere i centret, at gennemgå fitnesscentret for mulige dopingfælder (Se kapitel 9 om antidoping-indretning og -miljø) og at eventuelle produkter, der sælges i fitnesscentret, fx kosttilskud, har mindst mulig risiko for at indeholde dopingstoffer (se risikovurdering af kosttilskud på side 41). Den antidopingansvarlige bør desuden tilegne sig stor viden om de enkelte dopingstoffer, deres virkninger og ikke mindst bivirkninger, da dette kan være afgørende for medlemmets respekt for den vejledning den antidopingansvarlige tilbyder. Derudover kan de ansatte i fitnesscentret henvende sig til den ansvarlige, såfremt de har mistanke om dopingbrug hos en eller flere medlemmer af fitnesscentret. Den ansvarlige bør desuden varetage eller deltage i en eventuel samtale med et medlem vedrørende mistanke om dopingbrug (se mere om samtale med medlem i kapitel 5). Kursus for de ansatte Når man skal arbejde med forebyggelse af doping, er viden vigtig. Viden ligger til grund for de holdninger vi har og udtrykker. Viden om fysiske og psykiske bivirkninger ved dopingbrug er derfor vigtig - både for at afsløre steroidbrugerne, men også for at kunne give god og rigtig information til dem, som har spørgsmål. I kontakten med steroidbrugere er det ydermere vigtigt at være klar over, hvordan de tænker, og hvordan dopingbrug kan påvirke adfærden. Derfor er det vigtigt i størst mulig grad at gøre de ansatte bevidste om de negative konsekvenser ved dopingbrug, så de kan formidle en klar afstand til al dopingbrug i deres daglige arbejde i fitnesscentret. Derfor tilbyder Anti Doping Danmark at holde foredrag for ansatte og medlemmer af fitnesscentret om doping, dopingtests samt bivirkninger og farer ved dopingbrug.

13 3. De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre

14 28 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 29 3 DE MEST BENYTTEDE DOPINGSTOFFER I FITNESSCENTRE I fitnesscentrene er der to hovedgrupper af dopingmidler, som man primært bør være opmærksom på. Det drejer sig om; Muskelopbyggende stoffer (primært anabole androgene steroider). Stimulerende stoffer (fx efedrin). Derudover bør man i fitnesscentret være orienteret om de forskellige former for kosttilskud, og sikre sig, at de produkter, der sælges i fitnesscentret, har mindst mulig risiko for at indeholde dopingstoffer (se risikovurdering af kosttilskud på side 41). 3.1 Muskelopbyggende stoffer Anabole androgene steroider (AAS) Anabole androgene steroider er en fælles betegnelse for androgener. Androgener er mandlige kønshormoner og syntetisk fremstillede stoffer med samme virkning som testosteron - populært kaldet anabole steroider eller krudt. De bliver kaldt anabole steroider, fordi man oprindeligt troede, at det ville være muligt at producere testosteronlignende stoffer, som havde ren anabol virkning. Erfaringer har dog vist, at alle anabole steroider også har androgen virkning på samme måde, som testosteron både har androgen og anabol virkning. Produktionen af androgener sker i mændenes testikler, og hos kvinder i æggestokkene samt i binyrebarken. Både hos mænd og kvinder findes der flere forskellige androgener. De forskellige androgener betragtes som en fælles gruppe, da de i princippet har de samme androgene og anabole virkninger samt bivirkninger, selv om disse kan variere betydeligt. Det vigtigste androgene hormon er testosteron. ud. Steroidbrugeren bliver derfor bange for at miste den positive opmærksomhed fra omgivelserne, som den svulmende krop medførte, og måske har han også mistet sexlysten og evnen til erektion under steroidkuren. Derfor bliver mange deprimerede efter en steroidkur. De mister ikke kun den svulmende krop, de mister også selvtilliden og det mentale overskud. Derfor vil lysten til en ny kur hurtigt melde sig, og så er man hurtigt på vej ind i en ond cirkel. Bivirkninger af anabole androgene steroider Der findes mange forskellige bivirkninger ved brug af anabole androgene steroider, og de er ikke alle altid lige tydelige hos alle steroidbrugere. Herunder følger de mulige både fysiske, psykiske og sociale bivirkninger hos både mænd og kvinder. Fysiske bivirkninger - mænd Når man tilfører mandekroppen store mængder kunstigt testosteron kan hypofysen ikke skelne kroppens eget hormon fra det kunstigt tilførte. Derfor får testiklerne besked om, at niveauet af hormon i kroppen er tilstrækkeligt, og at egenproduktionen skal aftage eller ophøre. Det lave eller manglende hormonniveau kan betyde: Reduceret fertilitet - nedsat spermproduktion. Problemer med erektion. Testiklerne formindskes. Når man stopper med at tage steroider, og den kunstige tilførsel dermed ophører og hormonniveauet igen sænkes, sender hypofysen signaler til testiklerne om at starte Med androgen virkning menes evnen til at stimulere udviklingen af mandlige kønstræk (altså en maskulinisering). Den anabole virkning giver øget muskelvækst, og stimulerer knoglevæksten hos unge. Steroider kan give en hurtig vætgtøgning, og man får umiddelbart store og svulmende muskler. Det afføder måske en masse opmærksomhed, og derfor får man masser af selvtillid, og man føler sig mentalt ovenpå. Desværre er en stor del af de mange ekstra kilo og de svulmende muskler blot væske, som er bundet i kroppen af steroiderne. Det betyder, at i det øjeblik man ikke længere skyder de kunstige kønshormoner ind i kroppen, så frigives den bundne væske, og man tisser og sveder praktisk taget de mange nye kilo Formindskede testikler Gynækomasti

15 30 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 31 produktionen igen. Men fordi testiklerne har været ineffektive i en periode, kan det tage måneder, og nogle får aldrig etableret egenproduktionen igen. I perioden med det ekstra høje hormonniveau vil steroidbrugeren opleve en øget sexlyst, som dog senere vil blive reduceret i takt med at hormonniveauet udligner sig og falder i kroppen. Når hormonniveauet er meget lavt, som det ofte er efter en kur, har manden meget lidt eller slet ingen sexlyst. Derudover kan brug af anabole androgene steroider medføre: Prostataforstørrelse - Optræder oftere og tidligere end normalt. Prostatakirtlen er en lille kirtel, der ligger rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren. Kirtlen udskiller et sekret, som udgør en del af sæden. Når prostata begynder at vokse, klemmer den af for urinrøret og skaber dermed problemer for vandladningen. Almindelige symptomer er; svag urinstråle, hyppigt vandladningsbehov, en følelse af ikke at få tømt blæren ordentligt og efterdryp. En populær betegnelse for dette er at have en dryppert. Brystkirtelforstørrelse (gynækomasti) som konsekvens af øget østrogenproduktion. En del af testosteronet hos mænd omdannes altid til østrogen. Øger man koncentrationen af mandligt kønshormon i kroppen med anabole androgene steroider, øges koncentrationen af østrogen derfor også, hvilket kan medføre udvikling af bryster (også kendt som bitch tits og tævepatter ). Har man først fået bryster, forsvinder de ikke, selvom man indstiller brugen af steroider, og mange må løse problemet ved en kosmetisk og dyr operation. Jeg er rimeligt velfungerende seksuelt, men selvfølgelig kan det ikke hamle op med dengang jeg var på steroider. Sunde fænomener som morgenerektion og våde drømme er en meget sjælden forekomst, og jeg lever dagligt i en frygt for, at jeg har taget permanent skade. Min psyke har helt klart! Man har i mange år været klar over, at der var stor hyppighed af selvmord blandt bodybuildere med steroidmisbrug og jeg forstår hvorfor. Lidelserne er ubeskrivelige, og den dag i dag kan jeg tydeligt mærke, at jeg har skiftet personlighed. Jeg er blevet mere indelukket og impulsiv. Dette skyldes ifølge moderne videnskab, irreversible ændringer der sker i den forreste del af hjernen, når man tilfører mandlige androgen/anabolske steroider. En Dopingbrugers Historie, part III Fysiske bivirkninger - kvinder: Regelmæssig menstruation ophører. Reduceret fertilitet og eventuelt sterilitet, bl.a. pga. problemer med ægløsning. Klitorisforstørrelse (kan øges flere centimeter). Øget skægvækst dette normaliserer sig ikke, selvom man stopper brugen af anabole androgene steroider. Hårtab. Udvikling af en dyb og maskulin stemme. Strubehovedet vokser og kvinden får længere stemmebånd, med en grovere stemme til følge. Reduktion af brysternes størrelse som følge af reduceret mængde af østrogen. Fysiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Fysisk afhængighed I træningssammenhæng benyttes anabole androgene steroider ofte i doser, som er mere end 100 gange den dosis, som anbefales til syge mennesker. Af indlysende årsager er det ikke muligt at gennemføre videnskabelige forsøg på mennesker med de doser. Men der er gennemført flere forsøg på mus og rotter, og disse forsøg har blandt andet vist, at steroider virker som indkøringsspor til andre stoffer, hvilket forklarer, at man ofte ser blandingsmisbrug hos steroidbrugere. Undersøgelserne viser også, at en steroidkur medfører større respons på fx hash, og samtidig bliver abstinensreaktionerne ligeledes kraftigere. Kroppen tilskynder altså i højere grad til gentagen eller fortsat brug af diverse stoffer, når man samtidig tager anabole androgene steroider. Studier viser desuden, at anabole androgene steroider påvirker de samme centre i hjernen, og sender signaler via de samme systemer (neurotransmittersystemer) i hjernen som morfin og andre morfinlignende stoffer, fx metadon og heroin altså meget vanedannende stoffer. Blandt andet via undersøgelser af tidligere steroidbrugere har man derudover kunnet påvise, at steroidbrugere udviser flere symptomer på afhængighed af anabole androgene steroider. For henvisning til studier på dette felt se litteraturlisten bagerst. Væskeophobning og lokale ødemer (hævelse forårsaget af ophobet væske). Anabole androgene steroider holder salt og vand tilbage i kroppen, hvilket kan give forhøjet blodtryk og tendens til væskeansamlinger, som medfører ekstrem vægtøgning på kort tid. Øget hårtab og skaldethed. Kraftig akne i form af bumser og bylder især i ansigtet og på overkroppen. Øget pigmentering. Akne

16 32 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 33 Strækmærker forekommer hovedsagligt på arme, bryst, lår og ryg, fordi huden strækkes ved kraftig og hurtig muskelvækst. Sene- og muskelskader, fordi muskelvolumen og muskelkraften øges hurtigere end senehæftninger og benhinden. Vækstforstyrrelser brug af anabole androgene steroider før puberteten kan give kunstig pubertetsstart, hvilket kan resultere i, at man bliver mindre end det havde været tilfældet uden brug af anabole androgene steroider. Funktionelle og strukturelle skader i leveren, som kan føre til blodcyster, skrumpelever og leversvigt. Man kender også til tilfælde af leverkræft. En kraftig stigning i den dårlige kolesterol i blodet (Low Density Lipoproteins LDL) og et samtidigt fald i den gode kolesterol (High Density Lipoproteins HDL) øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Øget risiko for åreforkalkning forårsaget af ovenstående. Øget risiko for blodpropper. Øget risiko for forhøjet blodtryk. Øget risiko for forstørret hjerte. Steroidbrugeren kan opleve abstinenslignende symptomer, der minder om eftervirkninger af fx kokain og amfetamin, en tilstand der bedst kan beskrives, som stor uro og behov for at bruge kroppen, fx træne. Man kan ikke beskrive det, hvis man ikke har prøvet det. For mig var det et kæmpe, kæmpe, kæmpe kick, man var ikke høj af det, man var heller ikke skæv af det, altså man var faktisk lidt høj af det. Jeg ved ikke om man kan sidestille det med en narkoman, der har taget sine stoffer, for man var ikke til at slå ned, man bliver afhængig af det, hvis man ikke selv er vågen omkring det, fordi mere vil have mere Tidligere bruger, Mogensen Psykiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Psykisk afhængighed Det er i det såkaldte belønningssystem i hjernen, som blandt andet styrer sultdriften altså den instinktive og psykiske trang til mad, at psykisk afhængighed har sin rod. Psykisk afhængighed opstår, når belønningssystemet bliver aktiveret. Når vi fx får mad, efter vi har følt sult, udløses en belønning i form af ro, velvære, afslappethed og veltilpashed - vi får det altså psykisk godt. Rusmidler fremkalder de samme mekanismer i hjernen blot meget kraftigere. Hvis rusmidlet bruges igen og igen, sker der efterhånden en indlæring i kroppen, der til sidst fører til, at belønningssystemet begynder at reagere over for rusmidler, som det reagerer over for menneskets instinktive behov for mad, og dermed er brugeren blevet psykisk afhængig. Det er fx den mekanisme, der får alkoholikeren til at ville gøre alt for at få noget at drikke, også selvom han ved, at det kan koste både familie, helbred og job. Omfattende dyreforsøg har bevist, at anabole androgene steroider kan påvirke hjernens belønningssystem på samme måde som fx heroin. Som nævnt under Fysisk afhængighed, så har flere dyreforsøg også vist, at anabole androgene steroider benytter de samme neurotransmittersystemer i hjernen som de centralstimulerende stoffer (fx heroin og amfetamin), og det er derfor yderst sandsynligt, at steroidbrug fremkalder den samme psykiske afhængighed som disse stoffer altså en psykisk længsel efter velbefindende som udløses af indtag af stoffet. Det betyder, at selvom man ikke i den forstand mærker fysiske abstinenser i forbindelse med brug af steroider, så er man stadig psykisk afhængig af stoffet. Irritation og frustration over for dem, som stiller sig kritiske og uforstående over for steroidbrugerens livsstil, og som forsøger at hindre eller blande sig i den måde han lever på. Det er ofte kærester, ægtefæller, samlevere og/eller andre pårørende. Kort lunte og aggressiv adfærd der er vanskelig at kontrollere. En jeg ved bedst -holdning, der kan komme som et resultat af den føromtalte irritation og frustration, som et forsvar mod kritik og påvirkning fra de andre, men også for at retfærdiggøre egne handlinger. Periodevis stærk øgning i seksuel egocentrering. Det er vigtigt, at steroidbrugeren bliver tilfredsstillet. Seksuelt samvær handler om kontrol af partneren, præstationer og selvbekræftelse. Dette er ofte knyttet til krops- og præstationsfiksering, da brug af steroider ofte følges af en ekstrem fokusering og fiksering på udseende og træningsresultater. Steroidbrugere har ofte en stærk positiv følelse af, at de kan klare alt, at de er de bedste i verden, og at de er uovervindelige. Hele verden handler om dem og deres præstationer og udseende. De kan derfor virke dominerende og have et stort behov for at vise, at de har ret i enhver henseende. Humøret kan svinge. I det ene øjeblik kan steroidbrugeren føle sig som Supermand, i det næste kan han føle sig mislykket og deprimeret. Mange fortæller, at de under en kur føler en stor selvsikkerhed, og at de i den periode ikke føler, at de har nogen problemer. Den følelse savner mange, når de stopper med steroiderne. Nedturen efter en kur bliver for mange så voldsom, at det ender med selvmordsforsøg. Væksten bliver altafgørende og bivirkningerne fra steroidbruget nedtones eller bortforklares. Når man er færdig med en steroidkur, oplever man, at kroppen nu ikke længere vokser, hvilket er en tilstand de fleste steroidbrugere har meget svært ved at acceptere, og derfor starter de hurtigt på en ny kur. Alvorlige psykiske lidelser som depression, psykoser, paranoia. (forfølgelsesvanvid) og skizofreni kan opstå som følge af brug af steroider.

17 34 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 35 Hvis man i tillæg til de psykiske bivirkninger får fysiske reaktioner som hovedpine, muskelkramper og lignende, når man stopper med steroiderne efter en kur, vil lysten til at begynde på en ny kur sandsynligvis relativt hurtigt melde sig, og dermed er grunden lagt for et decideret misbrug. Sociale bivirkninger - både mænd og kvinder: Social afhængighed Brug af steroider foregår oftest i sammenhæng med hyppig træning i fitnesscenter. Her er man måske blevet en del af et særligt miljø, hvor steroider spiller en rolle. Eller måske er det via et bestemt miljø, fx et bestemt job, kriminalitet, eller brug af andre stoffer, at man er kommet i berøring med steroider. Uanset hvad årsagen måtte være, så har undersøgelser vist, at påvirkning fra nærmiljøet spiller en afgørende rolle i forbindelse med steroidbrug. Og dermed spiller nærmiljøet også en rolle for, hvorvidt man er i stand til at stoppe med at bruge steroider. Så hvis ens primære sociale omgangskreds er træningskammerater, som bruger steroider, så vil det være sværere selv at afholde sig fra steroider, fordi: - Vennerne på steroider vokser, mens man selv taber sig. - Man har ikke samme træningsmotivation og energi, som vennerne på steroider. - Man er ikke en del af det fællesskab, som eksisterer blandt dem, som bruger steroider. Derudover har man muligvis skabt sig en identitet som den store stærke fyr, som man føler man skal leve op til. Derfor er man afhængig af at blive ved med at have en stor krop, og dermed er man socialt afhængig af steroider. Steroidbrugere er ofte indadvendte og socialt isolerede, og overbevisningen om, at verden er fuld af idioter, det er bedre at være hjemme, er ikke sjælden. Steroider kan medføre, at brugeren bliver meget jaloux og mistænksom og får paranoide forestillinger om fx utroskab fra partneren. Nye venner - Systematisk dopingbrug foregår gerne i miljøer med særlige sociale koder, tøj og sprog. For denne gruppe mennesker er deres sociale liv knyttet til træning, kost (diæter) og doping. De etablerer nye sociale miljøer og mødesteder, hvor gamle venner bliver erstattet med nye, som har samme interesser, og som derfor ikke stiller sig kritiske over for deres livsstil. Asocial adfærd Langvarig brug af doping kan give en asocial og mistænksom fremfærd. Doping kan medføre social inkompetence, idet steroidbrugere ofte begynder at miste interessen for omgivelserne (mangel på empati), samtidig med at de bliver meget paranoide og mistænksomme i forhold til fx kærester/ægtefæller, forældre, chefer, venner og andre i deres nærmiljø. Doping kombineres ofte med et rigidt kost- og træningsprogram. Fx spiser nogle steroidbrugere helt op til 10 måltider om dagen, og kosten består kun af proteinholdige og yderst fedtfattige ting, som er nøje afmålt. Steroidbrug, træning og måltider sættes i rationelle og planlagte skemaer (cykluser), hvor alle måltider og fx proteinshakes indtages på faste tidspunkter i nogle tilfælde også om natten. Brug af anabole androgene steroider medfører altså en øget risiko for at udvikle en asocial livsstil dels på grund af den ensidige fokus på træning og diæter samt de psykologiske bivirkninger, som fx depressioner, psykoser og paranoia. Anabole androgene steroider giver betydelig risiko for både fysiske og psykiske bivirkninger. Indre skader opstår ofte, uden at brugeren i første omgang er klar over det. Væksthormon (hgh) Væksthormon, kaldet human growth hormone (hgh) eller growth hormone (GH), produceres naturligt i menneskets hypofyse, og er et såkaldt peptidhormon. Som navnet antyder, har væksthormon betydning for kroppens længdevækst, især i barn- og ungdommen. Afgivelsen af væksthormon til blodet varierer i løbet af et døgn og kan stimuleres af motion, stress, lavt blodsukker og en række andre faktorer. I dopingsammenhæng anvendes væksthormon for at stimulere til at øge fedtforbrændingen og styrke senerne. Denne sidste effekt medfører, at man kan træne hårdere, eller kan restituere hurtigere, hvis man er blevet skadet. Effekten af anvendelse af lave doser af væksthormon på sunde og raske, voksne mennesker er ubetydelig. Bivirkninger ved væksthormon Den akutte bivirkning af væksthormon er massiv væskeophobning og nervetryk på steder, hvor væskeophobningen ikke kan udbrede sig - fx i håndleddene. Derudover kan man få føleforstyrrelser, led- og muskelsmerter, hovedpine, søvnløshed og hudfortykkelse (elefanthud). Over længere tid ses markant vækst af knogler i hoved og ekstremiteter (fx hænder og fødder). Undersøgelser har vist, at også hjertet og tungen vokser, ligesom der er en risiko for at udvikle sukkersyge og forhøjet blodtryk.

18 36 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre Stimulerende stoffer Eksempler på stimulerende stoffer er koffein, amfetamin, kokain og efedrin. De fysiske virkninger ved stimulerende midler er meget lig adrenalin, som er et hormon, der aktiveres i kroppen som følge af stress. Stimulerende stoffer kan blandt andet medføre en forbedring af musklernes sammentrækningsevne, en øget blodmængde som pumpes gennem hjertet, øget blodforsyning til musklerne og større tilgængelighed af glukose og frie fedtsyrer i blodet. Alle effekter sammenlagt medfører en større ydeevne, specielt i aktiviteter hvor udholdenhed er afgørende. De psykiske virkninger af stimulerende stoffer som koffein og amfetamin er, at de reducerer træthedsfølelse og øger spænding, koncentration, motivation og selvsikkerhed. De fjerner eller reducerer hæmninger og kan give øget tolerance over for smerte. Man kan også blive mere nonchalant og skødesløs. Efedrin åbner luftvejene, reducerer sult- og søvnfølelsen, øger nedbrydningen af fedt, samt hæver smertetærsklen. Kroppens alarmsystem bliver altså sat til side. Efedrin bruges i forbindelse med cutte -faser (perioder hvor man ønsker mindst muligt fedtvæv), og man ser også ofte brug af efedrin blandt piger, som bruger det for at tabe sig. En fuldstændig fortegnelse over tilladte og forbudte lægemidler kan findes på Anti Doping Danmarks hjemmeside, hvor den jævnligt opdateres. Bivirkninger af stimulerende stoffer Amfetamin Fysisk kan brug af amfetamin blandt andet medføre; forhøjet blodtryk, hjertestop, feber og søvnbesvær. Derudover giver amfetamin altid forhøjet kropstemperatur, som i varmt vejr kombineret med den manglende evne til at mærke træthed medfører en høj risiko for overophedning, som igen kan medføre hjerneblødning. De psykiske bivirkninger af amfetamin er blandt andet; uro, irritabilitet, nervøsitet, depression og skizofreni-lignende psykisk sygdom. Kroppens tolerance over for stoffet øges hurtigt, og derfor bliver det hurtigt nødvendigt med større doser for at opnå de umiddelbare positive virkninger. Kokain Kokain blokerer blandt andet for kroppens nedbrydning af adrenalin, så hjertefrekvensen øges, hvilket kan medføre hjertestop ved hård fysisk aktivitet. Hyppig brug af kokain giver desuden personlighedsforstyrrelser (hallucinationer og paranoia) og påvirker virkelighedsopfattelsen. Overdosering kan medføre hjertestop, oftest med dødelig udgang. Efedrin Efedrin sætter hele kroppen i overgear og brugeren kan opleve uro, rastløshed og søvnløshed. Allerede efter kort tids brug og små doser kan hovedpine, svimmelhed og rystelser være almindelige bivirkninger. Større doser efedrin kan resultere i, at hjertets slagkraft og frekvens øges, hvilket kan resultere i hjertestop, forhøjet blodtryk og i værste fald død. Du kan se mere om efedrin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside ( samt på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www. foedevarestyrelsen.dk). 3.3 Kost og Kosttilskud Kost Det er den daglige kost, der har den største præstationsfremmende effekt! Derfor bør ethvert fitnesscenter have ansatte, som kan vejlede medlemmerne i kost og træning. Fitnessudøvere som spiser nok til at dække deres energibehov og samtidig har en varieret kost med mindst 600g frugt og grønsager, vil få den anbefalede mængde vitaminer og mineralstoffer og har ikke behov for kosttilskud. Team Danmark har lavet en publikation med praktisk vejledning om kost og træning, som hedder Kost og eliteidræt. Du kan finde den på under fanen elitesportsfolk. Også Danmarks Idræts-Forbund har udgivet vejledninger i henholdsvis ernæring og styrketræning. Dem finder du på under Udgivelser. Kosttilskud I det øjeblik man begynder at bruge kosttilskud især dem man kan købe på udenlandske hjemmesider - bevæger man sig ind i en gråzone, eftersom ingen kosttilskud kan garanteres fri for dopingmidler. Der er talrige eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater købt i udlandet har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. Derudover kan kosttilskud være tilsat lægemidler i så store doser, at de udgør en helbredsrisiko. Eksempler herpå er; centralstimulerende midler med sløvende og afhængighedsdannende effekt, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som ikke er tilrådelige i kombination med bilkørsel og endelig naturligvis anabole androgene steroider, ofte i form af prohormoner. Fx er produktet Therma Power populært i trænings- og fitnessmiljøerne på grund af den præstationsfremmende og fedtforbrændende effekt. Therma Power findes i både en rød og en blå variant. Den røde variant indeholder efedrin og koffein i meget høje koncentrationer

19 38 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 39 Fødevarestyrelsen har siden slutningen af maj måned 2006 kontrolleret 57 forhandlere af kosttilskud, kreatin, proteinpulvere og sportsdrikke. Kontrollen har vist, at der i Danmark er en udbredt handel med ulovlige og forkert mærkede produkter til sportsudøvere. De forbudte produkter falder både ind under kategorien sportsprodukter, der omfatter sportsdrikke, proteintilskud og kreatin, og området kosttilskud såsom vitaminer og mineraler. I 2002 gennemførte International Olympic Committee (IOC) en analyse af mange varianter af kosttilskud, som kan købes i butikker og på internettet. Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer, hvoraf en stor del også sælger prohormoner. Undersøgelsen viste, at: 14,8% af 634 kosttilskud var forurenet med prohormoner, som ikke var angivet på varedeklarationen. Dette er et meget højt tal, når man tager i betragtning, at mange af de testede kosttilskud er ufarlige vitamintilskud, som normalt ikke mistænkes for at være forurenede. 21% af kosttilskuddene fra firmaer, der også sælger prohormoner, indeholdt steroider. 10% af kosttilskuddene fra firmaer, der ikke sælger prohormoner, indeholdt steroider. Generelt viser Fødevarestyrelsens kontrol, at de færreste forhandlere af sportsprodukter og kosttilskud undersøger, om produkterne er lovlige og korrekt mærkede. og kan være yderst sundhedsskadelig. Blå Therma Power er et af flere kosttilskud, som har en kombination af synephrin og koffein, som gør dem både ulovlige og farlige. Stofferne findes naturligt i fx citrusfrugter og grøn te, og der gør de ingen skade, men Therma Power indeholder meget store koncentrationer af stofferne. Lægemiddelstyrelsen har siden 2006 registreret tre indberetninger på kraftige bivirkninger, såsom blodpropper og lammelser, på Therma Power. I 2008 døde en 36-årig mand efter at have indtaget Therma Power. Manden døde af en blodprop i hjertet, og efterfølgende har Retsmedicinsk Institut i Århus påvist, at manden havde et højt indhold af stoffet efedrin i blodet. Det er altså vigtigt at slå fast, at: Kosttilskud i store doser kan være skadelige. Enkelte næringsstoffer kan give negative interaktioner. Kosttilskud skal bruges som supplement til rigtig kost, og bør blot være en midlertidig løsning. Mangeltilstande skal behandles med varige kostændringer. Indtag af vitaminer og mineraler udover behovet fremmer ikke sundhed eller præstation. Kosttilskud er ofte spild af penge. Kosttilskud kan medføre en positiv dopingtest. Foruden Therma Power findes også andre ulovlige lægemidler indeholdende efedrin/ ephedra, der ligeledes skal advares kraftigt imod. Blandt disse ulovlige lægemidler kan bl.a. nævnes: El Tigre, Ephedra 850, Yellow Subs, Stack II og Stacker 2 Lite.

20 40 Kapitel 3 Klassificering af kosttilskud i risikogrupper (skema s. 41) Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbunds risikovurdering af kosttilskud afdækker følgende elementer: Hvilken type produkt er der tale om? I hvilket land er produktet produceret? Hvordan kan produktet anskaffes? (internettet - udenlandske/danske sider, apoteket, helsekostbutikker etc.) Man er altid selv 100% ansvarlig for eventuel indtagelse af forbudte stoffer gennem kosttilskud eller naturpræparater, og vil altid skulle stå til ansvar for en positiv dopingprøve - også selv om denne ikke måtte være en følge af bevidst doping, men fx af forurenet kosttilskud. Lav risiko Høj eller ukendt risiko Indhold af forbudte stoffer Brug af disse præparater medfører, at man indtager forbudte stoffer eller forstadier til forbudte stoffer. Brug af disse kosttilskud giver høj eller ukendt risiko for at indtage forbudte stoffer. Renhed Brug af disse kosttilskud giver lav risiko for at indtage forbudte stoffer. Urtepræparater med efedrin. (eks. Ma huang) Urtepræparater med anabol effekt (eks. Tribulus terristris). Præparater med forstadier til hormoner (eks. DHEA, androstenedione, 19-nor-androstenedione, 19-norandrostenediol). Kosttilskud fra producenter som producerer hormoner, centralstim. stoffer eller forstadier til forbudte stoffer Kosttilskud som tidligere har vist at indeholde forbudte stoffer (eks. respira, og pyruvatpræparater) Kreatinpræparater Præparater med frie aminosyrer (eks. forgrenede aminosyrer, glutamin) Naturpræparater (eks. urteblandinger) Produkt Sportsprodukter (eks. sportsdrikke, energibar) Proteinpulver Multivitamin-præparater Fedtsyrepræparater (eks. omega-3). Vitaminpræparater (eks. vitamin B, C, D og E). Mineralpræparater Sporstoffer (eks. jern og zink). Antioxidanter (vitaminer/ mineraler) Kosttilskud som nævnt ovenfor kan have lavere risiko, hvis de er købt i Danmark og højere risiko, hvis de er købt i udlandet eller via internet. Kost tilskud købt på apotek kan have lavere risiko end kost tilskud købt i helsekostforretning eller via andre distributionskanaler. Mange kosttilskud med høj risiko er fremstillet i USA og Kina. Kosttilskud skal være købt i Danmark for at have lav risiko. Kosttilskud købt på apotek kan have lavere risiko end kosttilskud købt i helsekostforretning eller via andre distributionskanaler. Kost tilskud som nævnt ovenfor har ikke lav risiko, hvis de er købt i udlandet eller via internet. ANSKAFfelse Mange præparater med indhold af forbudte stoffer er fremstillet i USA og Kina. Kosttilskud fra lægemiddel- og næringsmiddelprodu center med godkendelse kan have lavere risiko end kosttilskud købt fra ukendte producenter uden godkendelse. Naturpræparater, som er godkendte naturlægemidler, kan have lavere risiko end naturpræparater, som ikke er godkendte naturlægemidler. Kosttilskud nævnt ovenfor har høj risiko, hvis de kommer fra en producent, som producerer forbudte stoffer. Kosttilskud fra lægemiddel- og nærings middelpro du center med godkendelse, kan have lavere risiko end kosttilskud købt fra ukendte producenter uden godkendelse. Kosttilskud som nævnt ovenfor har høj risiko, hvis de kommer fra en producent, som producerer forbudte stoffer. Producent & dokumentation Kilde: Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund

21 4. Tegn på steroidbrug

22 44 Kapitel 4 Tegn på steroidbrug 45 4 TEGN PÅ STEROIDBRUG Der er mange signaler, man kan holde øje med, ud over de åbenlyse, såsom brugte sprøjter og pille-emballage i affaldsspande og lignende, hvis man har mistanke om, at et medlem har kastet sig ud i brug af anabole steroider. De enkelte ting alene er selvsagt ikke lig med et steroidbrug, men udviser et medlem flere af nedenstående tegn, bør det give anledning til ekstra opmærksomhed fra personalets side. 4.1 Udseende Det væsentligste og tydeligste tegn på et steroidbrug er en meget hurtig og kraftig vægtøgning - op til 10 kg. på 3 måneder med en samtidig meget lav fedtprocent, hvilket er umuligt at gøre uden steroider. Oftest er der tale om en uproportional muskeludvikling, hvor det især er skuldre, nakke og bryst der vokser, da dette er mest i fokus rent kosmetisk. Steroider forårsager desuden ofte kraftig akne på ryg, skuldre og bryst. Steroider forårsager væskeophobninger i kroppen, hvilket betyder at steroidbrugeren ser meget oppustet ud, får et meget rundt hoved og ser blød ud i muskulaturen, således at et tryk på huden kan efterlade et tydeligt mærke. 4.2 Adfærd Steroidbrugere er sygeligt optaget af kroppens størrelse og deres fedtprocent. De ser sig meget i spejlet, og er selvcentrerede og selvpromoverende. Med steroidbrug flyttes normen og idealet for en flot krop ofte i takt med brugen af steroider, og det medfører, at det bliver urealistisk vigtigt at få store muskler. Steroidbrugere har ofte en kort lunte og bliver let irritable, opfarende og aggressive. Steroidbrugerens liv roterer om træning, krop og mad. Steroiderne bliver pludselig en del af træningen, og bruget sættes ind i nøje planlagte cykluser, på fx 6-10 uger af gangen. Steroiderne kombineres desuden med et rigidt kost- og træningsprogram, fx fokuserer steroidbrugeren på meget proteinrig og fedtfattig kost, såsom æggehvider, hvidt kød og fisk, og han indtager sine måltider til helt faste tider i nogle tilfælde også om natten. Steroidbrugere har ofte en stor interesse i kosttilskud og taler i øvrigt positivt om diverse medikamenter og produkter, som kan bidrage til kropsbygning og præstation herunder også doping - på trods af, at de måske i virkeligheden kun har meget sparsom viden om de enkelte produkter og deres virkning og bivirkninger. Steroidbrugere har ofte et større forbrug af diverse præparater (medicin) for at reducere bivirkningerne. Alligevel bliver farerne og de kendte bivirkninger ved de anabole steroider ofte slået hen som overreaktioner og useriøs skræmmekampagne. Nogle tolker det faktum, at de ikke oplever akutte bivirkninger, som fx akne, højt blodtryk og øget aggressivitet, som at de slet ikke får bivirkninger. Men mange bivirkninger er ikke synlige for det blotte øje, da det fx drejer sig om skader på organerne og psyken. Desuden er der tale om en akkumuleret risiko, som ikke nødvendigvis falder bort igen, selvom man stopper med at bruge steroider. Det er også en udbredt holdning blandt steroidbrugere, at man kun bliver ramt af bi virkninger, hvis man ikke forstår at gøre det rigtigt. Desuden ser man sjældent de alvorlige bivirkninger, da steroidbrugeren i givet fald stopper med at komme i fitnesscentret, enten fordi han skammer sig og derfor lægger afstand til miljøet, eller simpelthen fordi han ikke længere er i stand til at træne på grund af bivirkninger eller sygdomstilfælde forårsaget af steroidbruget, fx blodpropper eller hjerneblødning. Over tid kan hele steroidbrugerens sociale liv og interesser blive knyttet til træning, kost (diæter) og doping. Han etablerer i den forbindelse nye sociale miljøer med andre steroidbrugere og mister interessen for sine øvrige omgivelser. Derfor kan han blive stadigt mere indadvendt og mere socialt isoleret, og samtidig bliver steroidbrugeren ofte sygeligt mistænksom, paranoid og jaloux i forhold til sin partner og partnerens venner og veninder. Der findes meget slang i forbindelse med doping, og det kan derfor være aktuelt at lytte efter bestemte slangudtryk samt navne på diverse dopingmidler (en sådan ordbog findes i kapitel 15). 4.3 Træningsmønster Steroidbrugeren træner meget - ofte flere gange om dagen, på usædvanlige tidspunkter af døgnet, fx i den almindelige arbejdstid eller meget sent om aftenen og længe ad gangen. Steroidbrugeren træner desuden med tunge vægte primært frivægte og laver sjældent eller aldrig udholdenhedstræning.

23 46 Kapitel 4 Tegn på steroidbrug Arketyper Den etablerede bruger og den rutinerede bruger - mænd Den etablerede bruger - mænd: Har meget stor volumen qua både muskelvæv og væske. Træner oftest alene. Træner meget tungt. Træner sjældent eller aldrig udholdenhedstræning. Har ofte bitch tits, strækmærker og akne i form af bumser og bylder. Den rutinerede bruger mænd: Har taget nogle kure, og har derfor tydelig øget volumen qua muskelvæv og væske. Har haft massiv øgning i vægt og volumen over en kort periode fx et år (mellem 10 og 30 kg). Træner sjældent udholdenhedstræning. Fælles for den etablerede og den rutinerede bruger: Træner meget mere end 3 dage om ugen og måske flere gange om dagen. Træner på usædvanlige tidspunkter fx sen aften og tidlig morgen. Har meget lange og hårde træningssessioner. Er sygeligt optaget af kroppens størrelse og fedtprocent. Har akne - muligvis med byldelignende tilstande, primært på bryst, ryg og skuldre. Er rund i ansigtet og ser måske blød ud i muskulaturen et tryk kan efterlade tydelige mærker. Har kort lunte og er opfarende og aggressiv. Er meget selvcentreret. Er meget interesseret i kosttilskud.

24 48 Kapitel 4 Tegn på steroidbrug 49 Den kvindelige bruger: Har øget kropsbehåring og skægvækst. Lider af hårtab. Udvikler dyb og maskulin stemme. Får mindre bryster. Træner meget mere end 3 dage om ugen og måske flere gange om dagen. Træner på usædvanlige tidspunkter fx sen aften og tidlig morgen. Har meget hårde træningssessioner. Har akne muligvis med byldelignende tilstande, primært på bryst, ryg og skuldre. Er rund i ansigtet og ser måske blød ud i muskulaturen et tryk kan efterlade tydelige mærker. Har kort lunte og er opfarende og irritabel. Er meget selvcentreret. Den nye bruger: Er en ung mand måske teenager. Vil bare være stor så hurtigt som muligt. Har pludselig eksplosiv øgning i vægt og kropsvolumen. Træner alene eller måske sammen med en makker eller to, som vokser tilsvarende. Er meget interesseret i kosttilskud. Hænger ud omkring de meget store fyre, hvis de findes i fitnesscentret. Taler positivt om dopingmidler og virkningerne heraf. Derudover kan træningsadfærden for den nye steroidbruger ændre sig til, at han: Pludselig træner meget ofte og længe. Har meget lange og hårde træningssessioner. Eller også har han valgt den lette løsning doping, så: Han træner måske kun lidt mere end sædvanligt (såfremt han har trænet før). Begynder at træne tungt/tungere.

25 5. Praksis ved mistanke om dopingbrug

26 52 Kapitel 5 Praksis ved mistanke om dopingbrug 53 5 PRAKSIS VED MISTANKE OM DOPINGBRUG Fitnesscentret bør have en handlingsplan og en fast praksis ved mistanke om dopingbrug blandt fitnesscentrets medlemmer og ansatte. Dette gælder både i forhold til rapportering af en mistanke til de rette personer, fx den antidopingansvarlige og ledelsen samt opfølgning på mistanken. Den antidopingansvarlige bør have ansvaret for at undersøge og følge op på en eventuel mistanke. 5.1 Mistanke om dopingbrug Hvis en ansat i fitnesscentret har mistanke om, at en eller flere af fitness centrets medlemmer eller ansatte bruger doping, skal dette rapporteres videre til den antidopingansvarlige. Den ansvarlige bør herefter indledningsvis undersøge, om der er hold i mistanken, fx gennem observation og samtale med andre ansatte. Hvis der er rimelig grund til at antage, at medlemmet bruger eller vil begynde at bruge doping, bør ledelsen sammen med den antidopingansvarlige iværksætte den gældende handlingsplan. I denne forbindelse bør følgende tiltag vurderes: Har man indgået aftale med Anti Doping Danmark om at få foretaget dopingkontrol? Er medlemmet blevet gjort bekendt med fitnesscentrets antidopingpolitik, via fx opslag i fitnesscentret, en brochure eller i medlemskontrakten? Bør andre ansatte informeres og tages med på råd, fx medlemmets instruktør? Har medlemmet en adfærd som gør, at man uanset hvad bør hæve kontrakten med medlemmet? Er han fx aggressiv, udfarende, konfliktsøgende og/eller taler han åbenlyst positivt om doping og eventuelt sit eget brug heraf? Forsøger medlemmet at inspirere andre til brug af doping, og hvordan skal man forhindre at dette sker? Hvem bør eventuelt tage sagen op med medlemmet og på hvilken måde? (Se samtalevejledning herunder). Er fitnesscentrets holdning til doping kommet klart nok frem? Hvordan kan holdningen eventuelt komme klarere frem? Vær opmærksom på at fejlagtig mistanke mod et medlem kan vække stærke reaktioner hos vedkommende. Derfor er det vigtigt, at optræde korrekt og venligt i mødet med medlemmet. 5.2 Samtalevejledning Samtalevejledningen er tænkt som et praktisk hjælpemiddel til den, som er ansvarlig for at tale med aktuelle medlemmer ved mistanke om doping. Samtalevejledningen er rettet mod personer, som man har mistanke om allerede bruger doping, og/eller personer som man på baggrund af fx adfærd er bekymret for kunne begynde at bruge doping. Man må selvfølgelig altid tilpasse sig den enkelte situation og være tro mod sig selv og sin egen stil for at være troværdig og tillidsvækkende. Derfor er dette kun en vejledning og ikke en facitliste. Vi ved, at steroidbrugere kan have kort lunte og være aggressive. Derfor er det vigtigt at slå fast, at hvis den antidopingansvarlige (eller hvem der måtte forestå samtalen) føler sig usikker, utryg eller på anden måde utilpas i mødet med medlemmet, er det hensigtsmæssigt, at fx også fitnesscentrets leder eller medlemmets instruktør er til stede under samtalen. De fleste steroidbrugere bortforklarer deres brug med en antydning af, at doping er nødvendigt, og at alle gør det. Nogle mener sågar, at brug af fx anabole androgene steroider blot viser, hvor seriøs man er omkring sin krop og sin træning. En kritisk holdning til steroidbruget tolkes desuden ofte som misundelse over, at kritikeren ikke selv er lige så stor og flot trænet som steroidbrugeren. Bivirkninger og farerne ved anabole androgene steroider bliver derudover oftest slået hen som overreaktioner og useriøse skræmmekampagner. Det er en udbredt holdning i miljøet, at så længe man ved, hvad man gør, så er steroider ikke farligt. Det er kun dem, der ikke ved bedre (de dumme), der får bivirkninger, og dem ser man derfor ned på (se mere herom i kapitel 10 Myter om anabole steroider ). De vil jo ikke indrømme, hvis der er noget galt. Der er jo ingen der siger; Ja, jeg er på steroider, jeg snyder i min træning og jeg kan ikke få den op at stå længere. Så er de jo bare en dobbelt taber Optimizers 2007 Nægter medlemmet at deltage i samtalen, kan man gøre det klart for vedkommende, at man i fitnesscentret har en klar antidoping-politik, hvor dialogen med medlemmerne om emnet er vigtig. Man kan måske tilkendegive, at man har bidt mærke i fx vedkommendes træningsvaner og størrelse, og at man er bekymret for, om han muligvis bruger doping. Ønsker han herefter stadig ikke at indgå i en dialog med fitnesscentret, kan man eventuelt med udgangspunkt i medlemskontrakten og fitnesscentrets antidopingpolitik gøre det klart for medlemmet, at han med den holdning ikke er velkommen i fitnesscentret.

27 54 Kapitel 5 Praksis ved mistanke om dopingbrug 55 Kommunikationsmål Når man skal have en samtale om mistanke om dopingbrug med et medlem, er forberedelse vigtig. Det er dels vigtigt for at kunne diskutere doping og steroider på et ligeværdigt niveau, og dels for at undgå unødvendig diskussion. Det er de færreste brugere af anabole androgene steroider, der har lyst til at forholde sig rationelt til bivirkningerne ved stofferne. De fleste kender dem formentlig eller har i hvert fald hørt om dem, men slår dem ofte hen som skæmmekampagne og et spørgsmål om, at vide hvad man gør. Derfor skal man ikke forvente at medlemmet sidder lydhør gennem en undervisningstime i bivirkninger, og man skal heller ikke forvente, at mødet nødvendigvis udmunder i enighed om, at doping og steroider er en skidt idé. Sats i stedet på en dialog, som undervejs giver mulighed for at gøre fitnesscentrets holdning til doping klart for medlemmet og samtidig giver ham (eller hende) mulighed for at vende tilbage med eventuelle spørgsmål. Samtalen med medlemmet bør altså have følgende mål: At forklare hvorfor man har inviteret medlemmet til samtalen. Afklare medlemmets viden om doping. Afklare medlemmets holdninger til brug af doping. Forklare fitnesscentrets holdninger til brug af doping herunder info om mulig dopingkontrol. Tale med medlemmet om bivirkninger ved brug af doping. Diskutere de etiske aspekter af dopingbrug. Skabe en mulighed for videre samtale om doping. Afdække grundlag for eventuel eksklusion af medlemmet på baggrund af henholdsvis medlemskontrakt og antidopingpolitik. 5.3 Hvordan kan man kommunikere med medlemmet? I første omgang er det vigtigt, at den som forestår samtalen i udgangspunkt udtrykker engagement og omsorg snarere end et ønske om at afskrække og moralisere. Det betyder, at samtalen bør have udgangspunkt i, at fitnesscentret bekymrer sig om medlemmernes sundhed snarere end at agere dopingpoliti med en løftet pegefinger. Dog må man selvfølgelig om nødvendigt påpege undervejs, at fitnesscentret ikke accepterer dopingbrug. For at fremme dialogen med medlemmet, er det blandt andet vigtigt at holde øje med ord og vendingers værdiladning og at kommentere handling frem for person. Fx refererer kommentaren Brug af doping har mange bivirkninger og kan derfor være rigtig farligt både for dig selv og dine omgivelser til en handling, som man kan ændre. Derimod

28 56 Kapitel 5 Praksis ved mistanke om dopingbrug 57 refererer; Du er dum, fordi du doper dig til personen, som dermed er stemplet, og som derfor (forståeligt) vil blive trodsig og gå i forsvarsposition, og dermed er muligheden for en god dialog om emnet gået tabt. På samme vis gælder det, at en mistanke om dopingbrug er negativt ladet, hvorimod en bekymring for om en/nogle bruger doping i stedet signalerer interesse og omsorg. Et godt udgangspunkt for samtalen er derfor at tage afsæt i medlemmet som ekspert på dopingområdet frem for en mistænkt. Dermed kan indgangsvinklen være en interesse i hans viden, som måske vil gøre ham tryg nok til at tale ærligt om sin holdning til og viden om doping. Samtalen kan munde ud i to scenarier: - enten er medlemmet imødekommende over for informationen og argumenterne imod doping, og er på den baggrund indstillet på en holdnings- og adfærdsændring, - eller også vedholder medlemmet en positiv holdning til doping og har ingen intentioner om at stoppe et eventuelt steroidbrug. I dette tilfælde kan man overveje om der er mulighed for at ekskludere medlemmet med udgangspunkt i medlemskontrakten eller fitnesscentrets antidopingpolitik. 5.4 Samtalen Herunder følger et simplificeret forslag til, hvordan man kan gribe samtalen an med et medlem eller en ansat, som man har mistanke om bruger doping. Vejledningen skal give nogle forslag til, hvordan man kan indlede samtalen, og hvad man kan spørge om. Det er som sagt forslag, og det er derfor ikke meningen, at den skal følges slavisk. I stedet bør man afveje hver enkelt situation individuelt og frem for alt være tro mod sin egen personlighed og sin egen personlige stil for at sikre troværdighed og tryghed i samtalen. (Tag medlemmet med til et passende sted/lokale, hvor I kan tale uforstyrret). Antidopingansvarlige (ADA): Hej, jeg hedder. Jeg er instruktør/leder her i fitnesscentret, og jeg vil høre, om jeg kan få en snak med dig i dag, fx når du er færdig med at træne? ADA: Kan jeg tilbyde dig noget at drikke? (Det er vigtigt at få medlemmet til at slappe af. At tilbyde noget at drikke kan være en god måde at starte en samtale på og lette en eventuel trykket stemning.) ADA: Jeg er ansvarlig for antidopingprogrammet her i fitnesscentret. Det betyder, at jeg er ansvarlig for det forebyggende antidopingarbejde og diverse tiltag ved mistanke om dopingbrug her. Når det er sagt, skal det også siges, at jeg hverken er eller ønsker at være nogen form for dopingpoliti. Grunden til at jeg har inviteret dig ind til den her samtale er, at vi er lidt bekymrede for, om der er nogen her i fitnesscentret, som bruger doping, og derfor kunne vi godt tænke os at vide noget mere om doping. Noget om hvad det kan, og hvorfor det bliver brugt. Du kommer her jo meget - tror du det er rigtigt, at der er nogen her, der krudter sig? Kender du måske nogen, som ved noget om det? Måske siger medlemmet: Medlem: Jamen, jeg ved da godt noget (for jeg har selv prøvet det) ADA: Okay. Kan du så ikke fortælle mig lidt om det? Hvordan du gør og hvorfor. Og hvad betyder det for dig. (Herfra kan man spørge ind til bevæggrunde og reaktioner både de reaktioner medlemmet selv mærker i kroppen, og måske de reaktioner, som medlemmet oplever på sin krop fra venner, familie etc. Dette kan eventuelt følges op med spørgsmål om, hvorfor han tror, de reagerer som de gør. På den måde kan man komme til at tale om de farlige bivirkninger og medlemmets kendskab til disse. Uanset om medlemmet siger, han kender bivirkningerne ved brug af anabole androgene steroider, så er det vigtigt at informere om de alvorlige bivirkninger, man kan få som følge af brug af anabole androgene steroider. Det er specielt vigtigt at fortælle om de indre bivirkninger, fx hjerte-karsygdomme, leverskader, vækstforstyrrelser, reduceret fertilitet og ikke mindst de psykiske bivirkninger (se kapitel 3 for gennemgang af mulige bivirkninger). Det er vigtigt, fordi disse indre skader er alvorlige bivirkninger, som ikke umiddelbart er synlige for steroidbrugeren, og de kan dermed opstå, uden at han mærker noget til det. Derfor tænker især de unge ikke over disse langsigtede konsekvenser for deres helbred i øjeblikkets jagt på den perfekte krop. Et relevant spørgsmål til et medlem, der ubetinget synes, at doping er i orden og ufarligt kunne være; Jamen, hvis det er så godt og ufarligt, hvorfor står det så ikke bare til salg på hylden ved siden af proteinpulveret? Hvorfor er det så ulovligt på linie med hårde stoffer som kokain og ecstacy? Det er det jo fordi læger og forskere har bevist, at det er farligt. Dette kan tvinge medlemmet til at tænke over og italesætte nogle af farerne ved brug af fx steroider. Eller måske siger medlemmet: Medlem: Tror du, jeg bruger doping? Hvis du tror, jeg bruger doping, kan du jo bare få Anti Doping Danmark til at komme og teste mig.

29 58 Kapitel 5 ADA: Jeg vil faktisk helst tale med dig, for så kan vi måske løse det, frem for at vi eventuelt skulle bortvise dig, for det vil jo være konsekvensen af en positiv dopingtest. Og herfra hvor jeg sidder, kan jeg godt være lidt bekymret for, at du krudter dig. Men det er selvfølgelig kun dig, der kan svare på det. Uanset hvad så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad din holdning til doping er. (Hermed bliver der måske åbnet op for en diskussion af doping, fx hvorfor der er nogen, der tager det? Anser medlemmet det for farligt hvorfor/hvorfor ikke? Og hermed kan man komme til at tale om bivirkninger. Se ovenfor). ADA: Her har vi den holdning, at doping er noget skidt, fordi det er sundhedsskadeligt og derfor ikke har noget med en sund, aktiv og god livsstil at gøre. Det strider imod vores værdigrundlag, og derfor vil vi gerne forebygge dopingbrug her i fitnesscentret, og skabe et dopingfrit træningsmiljø. Det vil vi helst gøre ved at få en god dialog med vores medlemmer for at synliggøre farerne ved doping. Jeg har en brochure om de risici, der findes ved anabole steroider, hvis du har lyst til at se den. Vi har også en aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol her. På den måde håber vi at få fjernet dem, der ikke kan lade være med at bruge doping, for vi har ikke lyst til, at de skal træne her hos os. ADA: Er der noget, du kunne tænke dig at spørge om? ADA: Så vil jeg sige tak, fordi du tog dig tid til den her samtale, og jeg håber, at du vil støtte os videre i antidopingarbejdet.

30 6. Sådan foregår en dopingkontrol

31 62 Kapitel 6 6 Sådan foregår en dopingkontrol Anti Doping Danmark har indgået aftale om at udføre dopingkontrol i alle fitnesscentre tilknyttet Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) samt andre private kommercielle fitnesscentre i Danmark. En dopingkontrol skal være afslørende, afskrækkende og forebyggende, og det kræver, at en dopingkontrol altid foregår totalt uanmeldt. Det er kontrollanterne, der bestemmer, hvem der udtages til kontrol, dette inkluderer også instruktører og ansatte i fitnesscentret. Selve dopingkontrollen gennemføres efter samme procedurer som i eliteidrætten. Det er fitnesscentret, der effektuerer sanktionen over for medlemmer, der testes positive for forbudte stoffer. Anti Doping Danmark udfører dopingkontrollen og kontrollerer at centret effektuerer sanktionen i forhold til gældende regelsæt. Alle Anti Doping Danmarks dopingkontrollanter og -eskorter er i kontrolsammenhænge beskyttet af Straffelovens 119. Det betyder blandt andet, at såfremt man udsætter en dopingkontrollant eller -eskorte for vold, trusler om vold eller på anden måde forsøger at forhindre denne i at udføre dopingkontrol, kan man straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Når dopingkontrollen kommer ud til et fitnesscenter er personalet ikke forpligtet til at deltage i indkaldelse af medlemmer eller andre dele af kontrollen. Dog vil det være til stor hjælp for kontrollanterne, hvis en eller flere fra personalet diskret vil være i nærheden under indkaldelserne, så de eventuelt kan være behjælpelige med at identificere medlemmer mv. Herunder følger en gennemgang af, hvordan en dopingkontrol foregår, og hvilke rettigheder og pligter de personer, der bliver indkaldt til kontrol, har. 6.1 Sådan indkaldes man til dopingkontrol Når en dopingkontrollant eller dopingeskorte indkalder et medlem til dopingkontrol, skal han eller hun identificere sig. For at kontrollanten/eskorten kan være sikker på medlemmets identitet, kan man også blive bedt om at fremvise legitimation med billede. Derefter vil kontrollanten informere medlemmet om hans rettigheder og pligter og bede ham underskrive en indkaldelse til dopingkontrol. Medlemmet får en kopi af indkaldelsen. Efter at man er indkaldt til dopingkontrol, er man forpligtet til at afgive en urinprøve. Hvis man nægter eller på anden måde forsøger at undgå kontrollen, vil dette blive tolket på

32 64 Kapitel 6 Sådan foregår en dopingkontrol 65 samme måde som en positiv prøve. Fra indkaldelsen til dopingkontrollen er afsluttet, vil en dopingkontrollant/ekskorte holde medlemmet under konstant opsyn. Man har ret til at tage en personlig ledsager med ved kontrollen. 6.2 Valg af forseglet urinbæger Når medlemmet er klar til at afgive urinprøve, skal han vælge et forseglet urinbæger. Man bør efterse, at forseglingen omkring urinbægeret ikke er brudt, og at bægeret er rent. 6.3 Afgivelse af urinprøve Urinprøven skal afgives i en egnet lokalitet under direkte påsyn af kontrollanten/ eskorten. Kontrollanten/eskorten som bevidner, at man har foretaget urinprøven, skal være af samme køn som medlemmet. (Hvis man er over 18 år, må kun medlemmet og kontrollanten/eskorten være til stede, når urinprøven afgives, men hvis man er under 18 år, kan der også gives tilladelse til, at den personlige ledsager er til stede ved afgivelsen af urinprøven). Når man har afgivet en tilstrækkelig mængde urin, skal man tage sit urinbæger, og gå til kontrollokalet sammen med kontrollanten/eskorten. Det er vigtigt, at det kun er medlemmet, der håndterer urinbægeret. Kontrollanten/eskorten må kun håndtere bægeret, såfremt medlemmet beder hende eller ham om det. 6.6 Udfyldelse af protokol til dopingkontrol Man skal oplyse, hvad man har brugt af medicin og kosttilskud inden for de seneste 7 dage. Før man underskriver protokollen, er det vigtigt, at man kontrollerer, at de personlige oplysninger og prøvens kodenummer er korrekt anført i protokollen. Såfremt medlemmet eller dennes ledsager mener, at proceduren for dopingkontrollen ikke er blevet fulgt, skal dette noteres i protokollen, før den bliver underskrevet. Dopingkontrollanten skal give medlemmet en kopi af den udfyldte protokol. Laboratoriet får tilsendt en kopi af protokollen, hvoraf der fremgår en række oplysninger om den egentlige prøve, prøvens kodenummer og medicinforbrug. Medlemmets navn vil ikke være kendt på laboratoriet. Når man har modtaget en kopi af protokollen, er kontrollen slut. Analyseresultatet bliver sendt til Anti Doping Danmark, og medlemmet vil få tilsendt resultatet af analysen i løbet af 3-6 uger. 6.4 Forseglingen af urinprøven Til at forsegle urinprøven skal man vælge et sæt prøveudstyr bestående af to flasker i en forseglet flamingokasse. Man skal efterse, at forseglingen på udstyret ikke er brudt, at udstyret er rent, at det ikke er ødelagt eller defekt, samt at alle de påtrykte kodenumre er ens. Man skal derefter fordele urinen i to flasker; en A- og en B-prøve. Flaskerne skal forsegles efter anvisning fra dopingkontrollanten. Hvis man ikke er i stand til at afgive en tilstrækkelig mængde urin i første forsøg, skal man forsegle den midlertidige urinprøve i A-flasken, og på et senere tidspunkt afgive mere urin indtil prøven er tilstrækkelig. Når man har afgivet tilstrækkeligt med urin, skal den midlertidige forsegling brydes og prøverne blandes. Derefter fordeles og forsegles urinen på flasker til en A- og B-prøve, sådan som det er forklaret ovenfor. 6.5 Måling af urinprøvens massefylde Efter man har fordelt urinen i A- og B-prøven, vil dopingkontrollanten tage nogle dråber af den resterende urin til at måle urinens massefylde. Hvis målingen ligger uden for de fastansatte grænser, kan dopingkontrollanten forlange, at man afgiver en ny prøve.

33 7. Procedure i for bindelse med sagsbehandling

34 68 Kapitel 7 Procedure i for bindelse med sagsbehandling 69 7 Procedure i forbindelse med SAGS BEHANdling Anti Doping Danmarks procedure omkring selve dopingkontrollen er altid den samme, hvorimod administrationen af prøveresultatet kan variere alt efter, hvilken kontrakt det enkelte fitnesscenter er knyttet til Anti Doping Danmark med. Nedenstående er derfor en overordnet gennemgang af proceduren i forbindelse med administration og sagsbehandling af dopingprøver med forbehold for de enkelte kontrakters detaljer. Er man i tvivl om noget vedrørende det enkelte fitnesscenters gældende kontrakt, kan der altid rettes henvendelse til Anti Doping Danmarks sekretariat på tlf eller [email protected]. 7.1 Orientering om aflagt kontrolbesøg Når Anti Doping Danmark har aflagt kontrolbesøg i fitnesscentret, sender vi umiddelbart herefter et brev til det pågældende fitnesscenter og/eller til et eventuelt fælles sekretariat (fx en fællesadministration af fitnesscentre i en fitnesskæde eller den relevante organisation) og orienterer om besøget. Procedure ved nægtelse, undladelse eller forsøg på manipulation af dopingprøven En nægtelse, undladelse eller forsøg på manipulation med dopingprøven tæller som en positiv prøve, og afføder derfor sanktion som en sådan. Har dopingkontrollanterne oplevet, at en eller flere af fitnesscentrets medlemmer har nægtet eller på anden måde forsøgt at undgå at afgive en dopingprøve eller manipulere med prøven, modtager fitnesscentret og eventuelt sekretariat brev herom med medlemmets navn, adresse m.m., såfremt medlemmets navn er Anti Doping Danmark bekendt. Er centret medlem af DFHO, fremsendes kopi af brevet hertil. Fitnesscentret eller et eventuelt fælles sekretariat sender herefter et brev til det pågældende medlem, og oplyser vedkommende om den gældende sanktion. Anti Doping Danmark skal orienteres om, hvilken sanktion, der er iværksat over for det pågældende medlem jf. fitnesscentrets gældende kontrakt. 7.2 Håndtering af analyseresultater Anti Doping Danmark giver parterne besked om prøveresultaterne, når disse foreligger. Håndtering af et negativt analyseresultat Såfremt resultatet af en aflagt dopingprøve er negativt, meddeles dette direkte til det enkelte medlem, som modtager den originale protokol fra dopingkontrollen. Resultatet af dopingprøven meddeles ligeledes fitnesscentret og/eller et eventuelt fælles sekretariat. Dette omfatter navn på det medlem, som har afgivet prøven samt testresultatet. Håndtering af et positivt analyseresultat Såfremt et medlem aflægger en positiv dopingprøve, modtager fitnesscentret og/eller et eventuelt fælles sekretariat brev herom vedlagt den originale protokol fra dopingprøven samt kopi af analyserapporten. Såfremt centret er medlem af DFHO, fremsendes kopi af brevet hertil. Dette er personfølsom og fortrolig information, og skal selvfølgelig derfor behandles som sådan. Herefter er det op til det enkelte fitnesscenter eller eventuelle fælles sekretariat at tage kontakt til medlemmet og oplyse om den positive dopingprøve samt fitnesscentrets sanktioner i forbindelse hermed. Forslag til udformningen af et sådant brev kan ses på side 71. Fx kan fund af anabole androgene steroider i prøven medføre 2 års udelukkelse fra træning i alle fitnesscentre, som har kontrolaftale med Anti Doping Danmark, jf. WADA s (World Anti Doping Agency) regler. Til brevet kan desuden vedlægges kopi af protokollen fra dopingprøven samt kopi af analysesvar. Såfremt fitnesscentret eller medlemmet ønsker, at der laves en analyse af B-prøven, skal fitnesscentret så hurtigt som muligt inden for 4 uger efter modtagelsen af analysesvaret rette henvendelse til Anti Doping Danmark, som vil bestille prøven. Alle omkostninger knyttet til B-prøven hos Anti Doping Danmark dækkes af fitnesscentret. Anti Doping Danmark skal orienteres om, hvilken sanktion der er iværksat over for det pågældende medlem jf. fitnesscentrets gældende kontrakt. Anti Doping Danmark har tavshedspligt over for tredjemand vedrørende oplysninger og resultater i forbindelse med dopingprøver, indtil fitnesscentret har iværksat eventuelle sanktioner over for det enkelte medlem.

35 70 Kapitel 7 Procedure i for bindelse med sagsbehandling 71 Herefter kan Anti Doping Danmark, såfremt de er bekendt med medlemmets eventuelle sideløbende medlemskab hos en eller flere af Anti Doping Danmarks samarbejdspartnere (fx DIF, DFIF, DGI etc.), informere de relevante samarbejdspartnere om identiteten af det medlem, som er testet positiv eller har nægtet at deltage i en dopingkontrol samt sanktionerne herfor. NAVN ADRESSE POSTNUMMER BY DATO Når medlemmets udelukkelsesperiode er overstået, skal alle dokumenter i forbindelse med dopingsagen makuleres. Vedr. MEDLEMSNUMMER: Du har den (dato) i henhold til gældende medlemsbetingelser afgivet urinprøve til Anti Doping Danmarks dopingkontrol. Vi har modtaget svar på prøven, som var positiv. Det betyder, at du er udelukket fra træning i (centernavn) fra dags dato, og at din karantæne gælder i 2 år jf. vores medlemsbetingelser. Ophør af medlemskab Dit medlemskab vil blive bragt til ophør. Doping er livsfarligt Vi beklager denne, for begge parter meget uheldige episode, og vil samtidig gøre opmærksom på, at doping er livsfarligt, og ofte relateret til andre sundhedsproblemer. Vi appellerer derfor på det kraftigste til, at du søger råd og vejledning på den anonyme dopinglinie tlf eller via hjemmesiden Med venlig hilsen CENTER Kopi sendt til Anti Doping Danmark

36 8. Hvis fitnesscentret får en positiv dopingtest

37 74 Kapitel 8 Hvis fitnesscentret får en positiv dopingtest 75 8 HVIS FITNESSCENTRET FÅR EN POSITIV DOPINGTEST Der er mange, der er bekymrede for, hvilke konsekvenser en positiv dopingprøve i fitnesscentret kan medføre af eventuel dårlig omtale og dårligt ry. Men en positiv dopingprøve er faktisk en positiv historie for fitnesscentret. Det er blot et spørgsmål om vinklen, man anskuer sagen fra. Man kan først og fremmest vælge at være proaktive og med det samme selv gå til eventuelle lokale medier, lægge en nyhed på hjemmesiden, sætte et nyhedsbrev på opslagstavlen i fitnesscentret og heri fortælle, at der har været en positiv dopingprøve i fitnesscenteret. På den måde kan man undgå, at nogen vil snakke i krogene eller at blive anklaget for at prøve at skjule det. En sådan sag giver fitnesscentret mulighed for at fortælle, at man ønsker at tilbyde et dopingfrit træningsmiljø, hvor det er rart og trygt at komme for hele familien. Derfor findes der en striks antidopingpolitik, og i samme forbindelse har man indgået samarbejde med Anti Doping Danmark om dopingkontrol i fitnesscentret. Den mulige positive konsekvens af de tiltag er, at man fra tid til anden vil fange dopingsyndere - i modsætning til dem der undlader at gøre en indsats. Desuden kan fitnesscentret bruge eventuel presseomtale af en dopingsag til at sende et tydeligt signal til fitnesscentrets medlemmer om, at doping ikke er accepteret i centret, at man er opmærksom på medlemmerne og reagerer prompte i tilfælde af mistanke om dopingbrug og selvfølgelig positive dopingprøver. Det kan måske medvirke til, at medlemmerne tænker sig om, inden de kaster sig ud i at eksperimentere med dopingstofferne. Og det kan måske betyde, at dem der allerede bruger doping enten finder incitament til at stoppe eller i hvert fald finde et andet sted at træne. Især i mindre byer, hvor udbudet af fitnesscentre ikke er så stort, kan tydelige signaler om, hvilken adfærd man accepterer og især ikke accepterer i fitnesscentret have betydning for dem, der gerne vil træne. En positiv prøve kan fitnesscentret derfor altid præsentere som et positivt bevis på, at man gør en indsats mod doping, at indsatsen er nødvendig, og at det betaler sig at gøre en indsats.

38 9. Antidoping-indretning og miljø

39 78 Kapitel 9 Antidoping-indretning og miljø 79 9 ANTIDOPING-INDRETNING OG MILJØ Et relevant tiltag i antidopingindsatsen er måden fitnesscentret er indrettet på. Her kan man være bevidst om at undgå dopingfælder, og man kan være bevidst om, hvilket træningsmiljø steroidbrugerne synes er attraktivt og i særdeleshed hvad de ikke synes er attraktivt. Man kan sørge for: Lette og lyse lokaler. Synlig antidopingpolitik. Synligt antidopingmateriale - plakater, brochurer m.m. Brochurerne bør også placeres diskret, fx på toiletter og i omklædningsrum. At udlevere antidopingmateriale (fx brochure fra Anti Doping Danmark) til nye medlemmer, allerede når de melder sig ind. Meget og synligt personale i hele fitnesscentret frem for blot en bemandet reception. At instruktører og andre ansatte er bevidste om, at de er rollemodeller, fx i deres egen træningsadfærd og deres sprogbrug. At lade være med at ansætte instruktører, som selv er meget store, og som derfor potentielt kan bruge eller have brugt fx anabole androgene steroider. At være bevidst om, at en hylde fyldt med kosttilskud til salg kan sende signal om, at det er nødvendigt at anvende disse produkter for at få udbytte af sin træning, frem for at stå som repræsentanter for den rene og sunde træning. At sikre, at kosttilskud og andre produkter, der eventuelt sælges i fitnesscentret har mindst mulig risiko for at indeholde dopingstoffer på baggrund af Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbunds holdningsnotat om kosttilskud og præstationsfremmende stoffer (se skema side 41). At gøre det klart for alle medlemmer, at larmende og aggressiv adfærd i forbindelse med træning ikke er accepteret i fitnesscentret. At være bevidst om, hvilken musik der eventuelt spilles i fitnesscentret. Man kan afskaffe: De tungeste vægte - undgå håndvægte over 30 kg. Små mørke og uforstyrrede kroge. Billeder/plakater af bodybuilder-typer og muskelsvulmende actionhelte. Diverse bodybuilder-magasiner og lignende. For mange store spejle især omkring frivægtene.

40 10. Myter om anabole steroider

41 82 Kapitel 10 Myter om anabole steroider MYTER OM ANABOLE STEROIDER Det er jo bare én kur. Det er da ikke farligt! Isoleret set kan man måske godt slippe af sted med at tage én kur uden varige men. Men det er de færreste, som nøjes med den ene kur. Jeg gør det kun lige denne her ene gang, jeg skal bare lige prøve det ( ) Den verden findes ikke inden for det her, man gør det ikke bare en gang, fordi du bliver afhængig af det Tidligere bruger, Mogensen På den første kur oplever man måske, at kroppen vokser, og man føler sig muligvis også lykkelig, opstemt, uovervindelig, stærk og meget motiveret for træning. Men det stopper, idet man stopper kuren, blandt andet fordi man nu oplever, at kiloene rasler af igen. Det er blandt andet fordi, at en stor del af en eventuel vægtstigning og øget kropsvolumen skyldes ophobning af væske i kroppen. Derudover at man nu ikke mere træner så intensivt, fordi kroppen nu ikke mere restituerer så hurtigt, og man samtidig ikke længere føler den kemisk baserede træningsmotivation, som steroiderne skabte. Når kuren er overstået, føler man sig altså nedtrykt og sårbar, og man taber størstedelen af de kilo, man tog på under kuren. Hvad skal så afholde en fra at starte på en ny kur for at komme tilbage til lykkefølelsen og væksten? Første kur er altså den første i en række af kure, fordi man umiddelbart oplever en masse positive effekter af stofferne, og det kan derfor nemt blive starten på et decideret misbrug. For mere vil have mere, og snart øger man både doser og kurenes hyppighed og varighed både i forsøget på at vokse mere og for at opnå den samme psykiske effekt, som man måske fik under den første kur. Det mentale holdningsskred sker gradvist og du opdager det næsten med garanti ikke selv, før det er for sent. Bare husk en ting: Har man først sagt A er sandsynligheden for at man siger B altid større. En dopingbrugers historie, part III Det er ikke farligt, hvis bare man ved, hvad man gør. Derfor er det kun dem, der ikke gør det rigtigt, der får bivirkninger Men hvem ved præcis, hvad de gør? Anabole androgene steroider er medicin udviklet til syge mennesker, fx svært afmagrede HIV- og cancerpatienter, og det tages i den sammenhæng under kontrollerede forhold i lægeordinerede doser. For at et præparat kan bruges til lægeordineret medicinering er det et krav, at det har gennemgået adskillige tests og forsøg, så man kan afdække virkninger og bivirkninger. Og det er i sådanne forsøg blevet videnskabeligt påvist, at anabole androgene steroider har bivirkninger selv i de relativt små lægeordinerede doser. I dag er den medicinske brug af anabole androgene steroider begrænset pga. de kraftige bivirkninger. Steroider som tages i træningssammenhæng, tages i doser, der ofte er mere end 100 gange større end de doser, man giver syge mennesker i forbindelse med behandling. Intet etisk råd ville nogensinde tillade forsøg på mennesker med steroider i de doser, fordi de udgør så stor en potentiel risiko for kroppen. Derfor har det ikke været muligt at lave sådanne videnskabelige forsøg, og derfor kan man kun være sin egen forsøgskanin med de risici, det indebærer. Desuden er det muligt, at den første kur ikke medførte synlige eller mærkbare bivirkninger for den enkelte. Men man skal huske, at de mest alvorlige bivirkninger sker inde i kroppen. Måske er leveren, hjertet, blodårerne eller nyrerne negativt påvirket af stofferne. Og ikke mindst psyken. De bivirkninger kan man jo hverken se med det blotte øje, eller nødvendigvis mærke i første omgang. Og de bivirkninger bliver opdaget for sent, fordi man ved, hvad man gør. Når kroppen over en periode bliver påvirket af stoffer, så bliver den også løbende mere påvirkelig og sårbar over for stofferne. En kur (fx den første) kan nemt efterlade sig mindre skader, som så betyder, at en følgende kur vil have en større risiko for at medføre andre og/eller kraftigere bivirkninger og så fremdeles. Man kan derfor aldrig vide præcis, hvad man gør med steroider! Steroider er ikke farlige i små doser, og man skal bare ikke være på kur for længe ad gangen Alle mennesker er skabt forskelligt, og deres fysiske forudsætninger og følsomhed over for forskellige præparater er individuelle. Derfor findes der ikke en magisk grænse for, hvor meget man kan tåle, hvor længe og hvor ofte. To mennesker vil altid reagere forskelligt på den samme dosis af det samme præparat. Og nogle reagerer også på selv meget små doser. Derfor kan man aldrig tage andres erfaringer som en garanti for et præparats effekt og sikkerhed i forhold til bivirkninger. For måske reagerer din krop helt anderledes på det pågældende præparat end fx din kammerats.

42 84 Kapitel 10 Myter om anabole steroider 85 Steroider er kun farlige, hvis man ikke kan styre det og overforbruger Steroider er som nævnt ovenfor medicin til syge mennesker, som benyttes i små doser under kontrollerede forhold i forbindelse med behandling af sygdom. Den lægeligt anbefalede dosis af et præparat er ofte den øvre grænse for, hvor meget man kan tage, før det medfører en betydelig risiko for kroppen. I træningssammenhæng tages steroider af raske mennesker i ekstremt store doser i forhold til det anbefalede uden lægelig kontrol. Derfor er brug af steroider i træningssammenhæng ALTID overforbrug! Jamen, jeg kender ikke nogen, der har fået alvorlige bivirkninger Man skal huske, at de alvorligste bivirkninger af steroider kan man jo faktisk ikke se. Det er de skader, der opstår dels på organerne og dels på psyken. Og nogle tolker det faktum, at de ikke oplever akutte bivirkninger, som fx akne, højt blodtryk og øget aggressivitet, som at de slet ikke får bivirkninger. Men steroidbrug giver en akkumuleret risiko for fx leverskader, hjerteproblemer og depression, som ikke nødvendigvis falder bort igen, selvom man stopper med at bruge steroider. I de fleste af de træningsmiljøer, hvor man bruger steroider og andet, hersker der derudover en overbevisning om, at bivirkninger kun rammer dem, der ikke forstår at gøre det rigtigt. Derfor er det for de fleste skamfuldt at få bivirkninger, og det er derfor bestemt ikke noget, man har lyst til at udstille ved at tale om det. Derudover har de færreste nok set hele medicinskabet hos andre steroidbrugere, og så ved man jo reelt ikke, hvilken medicin de måske tager for at skjule deres bivirkninger. Nogle bliver derudover så deprimerede og/eller flove over deres bivirkninger, at de ganske simpelt holder op med at komme i træningsmiljøet. Desuden kan konsekvenserne af doping betyde, at man slet ikke KAN træne mere, og derfor har man ikke længere sin gang i fitnesscenteret og i miljøet. Derfor er det sjældent, at man ser eller hører om dem, der har oplevet de kraftige bivirkninger, og derfor kan man let få den opfattelse, at de ikke findes. Men data fra de praktiserende læger, hospitalssektoren og retsmedicinske afdelinger rundt om i Danmark og vores nabolande viser med al tydelighed, at de i høj grad findes.

43 11. Doping er kriminelt

44 88 Kapitel 11 Doping er kriminelt DOPING ER KRIMINELT 11.1 Motionsdopingens kriminelle aspekt I idrætten straffes dopingsyndere med 2 års udelukkelse fra al organiseret idræt første gang, de bliver testet positive for dopingstoffer, og med evig udelukkelse, hvis det sker igen. Men besiddelse, køb og salg af anabole androgene steroider og andre dopingstoffer er også en kriminel handling, som ved lov straffes med bøde, hæfte eller fængsel i op til 2 år. Import, køb og salg er ulovligt! I det øjeblik man køber fx væksthormon eller anabole androgene steroider fra en dealer eller på nettet, begår man en kriminel og strafbar handling. Distributionen af en stor del af de dopingstoffer, der florerer i fitnesscentrene, har desuden rod i det stærkt kriminelle rockermiljø. Dopingproduktets rejse fra produktion til bruger går altså udelukkende via kriminelle hænder både når det gælder import og salg. Aggression og vold Det kunne være helt små ting, der pludselig gør dig helt vildt aggressiv Tidligere bruger, Mogensen På universitetet i Uppsala har man lavet forsøg på dyr, der viste, at brug af anabole androgene steroider ændrer den del af hjernen, der kontrollerer aggression. Casestudier viser da også, at brug af anabole androgene steroider oftest medfører øget irritabilitet og aggressivitet. Nogen oplever desuden psykiske lidelser som paranoia, kraftig jalousi og i værste fald psykoser som følge af steroidbrug. Især i kombination med alkohol kan brug af anabole androgene steroider medføre voldsomme raseriudbrud såkaldte roid rage, hvor den enkelte helt mister kontrollen over sig selv og sine handlinger. Meget tyder på, at især kombinationen af de forskellige stoffer medfører, at den naturlige bremse i relationen til andre mennesker - impulskontrollen og empatien som forhindrer, at vi gør skade på andre - ganske enkelt sættes ud af spil. Og det kan måske være en af årsagerne til, at uenigheder om bagateller i fx nattelivet ikke blot ender i en mavepuster, men at man i dag ser sager, hvor et menneske uprovokeret bliver slået ihjel med flere knivstik eller ganske enkelt bliver tævet ihjel uden grund. Politiet foretager i dag ikke test for brug af anabole steroider, når folk bliver anholdt efter voldshandlinger, og derfor findes der ikke nogen opgørelser over, hvor ofte steroider er involveret. Men beslaglæggelser af importerede steroider indikerer, at antallet af steroidbrugere er stigende, og også det danske politi og fængselsvæsen anser motionsdoping som et omfattende problem. Flere casestudier fra blandt andet Sverige har vist, at den vold, man ser i forbindelse med steroidbrug, er særdeles grov og meningsløs, og man forbinder en række drabssager i Sverige og Norge med brug af anabole androgene steroider. Senest var der her i Danmark en sag med en ung mand i Ålborg, der stak sin ekskæreste ihjel uden for hendes gymnasium og senere hængte sig selv. I løbet af sagen kom det frem, at anabole steroider og andre stoffer var en del af drabsmandens hverdag. Derudover bliver den anonyme telefonrådgivning Dopinglinien og Anti Doping Danmarks spørg-og-svar-funktion på kontaktet af stadigt flere bekymrede forældre, ægtefæller, kærester og venner til unge mænd, som markant ændrer adfærd og fx bliver opfarende, truende og aggressive. Man kan godt blive meget aggressiv af det [AAS], men nu var jeg så dum, at jeg drak samtidig med, at jeg var på kur og der vidste jeg ikke, hvor alvorligt det egentlig var at drikke alkohol sammen med. Man blev helt bims Og så kunne man faktisk blive fuldstændig vild oven i hovedet. Der var mange af mine venner, der ikke ville snakke med mig, de sagde jeg blev helt anderledes og ændrede personlighed af det Tidligere bruger, Mogensen Steroiderne benyttes også netop af denne grund bevidst i særlige situationer i nogle kriminelle miljøer - dels fordi de som bekendt kan øge muskelstyrke og -masse, men også fordi de øger aggressiviteten og dæmper samvittighed og skyldfølelse, fordi impulskontrollen såvel som empatien lammes af stofferne. Svenske undersøgelser blandt kriminelle har desuden vist et betydelig øget omfang af overtrædelser af våbenloven blandt brugere af anabole androgene steroider sammenlignet med personer, som ikke var steroidbrugere. Jeg elskede den følelse af mandighed og brutalitet, steroiderne gav mig. Når jeg var på arbejde i døren blev min selvtillid boosted, når jeg følte jeg fik sat de slemme drenge på plads med en mildere underdrivelse af ekstrem vold En Dopingbrugers Historie, part III

45 90 Kapitel 11 Doping er kriminelt Lov om forbud mod visse dopingstoffer 1. Loven finder anvendelse på følgende grupper af dopingmidler: 1) Anabole steroider. 2) Testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning. 3) Væksthormon. 4) Erytropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge mængden af røde blodlegemer i blodet til over normale værdier for alder og køn. 5) Midler, som øger produktion og frigørelse af a) væksthormon. b) testosteron og derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen virkning, eller c) naturligt erytropoietin. 2. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke andre grupper af dopingmidler denne lov gælder for. 3. De i 1 og 2 omhandlede dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål. Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling skal, for så vidt angår privatpersoner, være lægeordineret. Stk. 3. Sundhedsministeren kan meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for dispensationen. 4. Overtrædelse af 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 5. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler. 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

46 92 Kapitel 11 Doping er kriminelt Dopinglisten Herunder følger en oversigt over de forskellige grupper af forbudte stoffer, som indgår samlet i dopinglisten pr. 1/ WADA s (World Anti Doping Agency) liste over forbudte stoffer revideres mindst en gang årligt. Anti Doping Danmark og de danske idrætsorganisationer følger til enhver tid WADA s dopingliste. Dopinglisten er udgangspunkt for Præparatfortegnelsen, som er en fuldstændig oversigt over alle medicinske præparater, der udgives via medicinalfirmaer i Danmark. I Præparatfortegnelsen kan man finde et eventuelt lægemiddel og tjekke, om det er forbudt ifølge WADA s dopingliste. Præparatfortegnelsen findes på hvor den løbende bliver opdateret. Brugen af ethvert præparat bør være medicinsk begrundet Ved dopingkontrol i fitnesscentre analyseres for stoffer i gruppen I. Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence), som det er tilfældet ved kontrol under træning i den organiserede idræt. I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence): S1. Anabole stoffer S2. Hormoner og lignende stoffer S3. Beta-2-agonister S4. Hormonelle antagonister og modulatorer S5. Diuretika og andre sløringsstoffer M1. Forøgelse af ilttransporten. M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping. II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence: Alle kategorier under sektion I plus: S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikosteroider III Stoffer forbudte i visse sportsgrene: P1. Alkohol P2. Beta-blokkere

47 12. Motionsdoping i Danmark

48 96 Kapitel 12 Motionsdoping i Danmark MOTIONSDOPING I DANMARK I 1999 blev der for første gang i Danmark gennemført en stor undersøgelse af dopingkendskab og -brug i danske fitnesscentre. SKAT s årlige beslaglæggelser indikerer, at omfanget af motionsdoping er stigende, og også politiet og landets fængselsvæsen opfatter motionsdoping og de psykiske konsekvenser heraf som et omfattende problem. Ud af en respondentgruppe på 1426 svarede 4% (40 personer) dengang, at de havde brugt eller brugte dopingmidler på det givne tidspunkt. Heraf havde 76% taget muskelopbyggende hormoner. 25% af de 1426 adspurgte vidste, hvor de kunne skaffe dopingmidler. 80% heraf kunne skaffe dopingmidlerne inden for 1 uge, og 32% kunne skaffe dem allerede den samme dag. Allerede i 1999 var doping altså i høj grad udbredt i de danske fitnesscentre, og meget tyder på, at brugen af motionsdoping har været stigende siden. I 1999 havde 24% af de adspurgte mistanke om, at nogle i deres respektive fitnesscenter brugte dopingmidler. I en ny undersøgelse fra 2007 svarede 46,6% af 176 repræsentanter for 176 fitnesscentre, at de havde mistanke om, at der i deres respektive fitnesscenter havde været medlemmer, der med stor sandsynlighed brugte doping eller præstationsfremmende stoffer inden for de seneste 5 år. En mindre kvalitativ undersøgelse fra 2007 (Optimizers) viser, at den primære årsag til, at mange unge - især mænd træner, er for at få en flot krop og derigennem opnå større selvtillid, selvværd, respekt fra venner og opmærksomhed fra det modsatte køn. Tilsyneladende er der en stigning i brug af doping fra 9. klasse til og med 3.g. Misbruget ses på alle typer af ungdomsuddannelser, men især på tekniske skoler og handelsskoler. Dobbelt så mange drenge som piger siger, at de har prøvet doping. Derudover afslørede respondenterne i denne undersøgelse, at der i fitnesscentrene findes et hierarki blandt medlemmerne, hvor de største er øverst og derfor får mest respekt. Det er desuden ofte dem, som de yngre og mere uerfarne medlemmer henvender sig til for råd og vejledning om deres træning. Kendskabet til dopingstoffer, især anabole androgene steroider, er i følge undersøgelsen stort og alle respondenter fra denne undersøgelse kunne eftersigende anskaffe steroider med maksimalt 3 telefonopkald.

49 13. Anti Doping Danmark

50 100 Kapitel 13 Anti Doping Danmark ANTI DOPING DANMARK Med Lov om fremme af dopingfri idræt som trådte i kraft d. 1. januar 2005 blev Anti Doping Danmark (ADD) oprettet som en selvejende institution under Kulturministeriet. Denne lov fastlægger regeringens og idrætsorganisationernes rolle i bekæmpelsen af doping i dansk idræt såvel som i fitnesscentre i Danmark. ADD skal således i samarbejde med regeringen og idrættens organisationer bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. ADD skal i samarbejde med WADA (World Anti Doping Agency) og internationale samarbejdspartnere skabe optimale rammer for at løse ADD s opgaver i overensstemmelse med Lov om fremme af dopingfri idræt og internationale regler på området. ADDs virksomhed omfatter: 13.1 Spørg om doping på På finder du ADD s spørg & svar-funktion. Her har du mulighed for at stille spørgsmål om doping til en række eksperter inden for forskellige kategorier, fx steroider og vækst, kreatin/kosttilskud og vægttab. Dopingkontrol. Oplysningsvirksomhed. Forsknings - og udviklingsvirksomhed vedr. bekæmpelse af doping. Deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping. Rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for ADDs virkeområde. ADD foretager hvert år cirka 2400 dopingkontroller af idrætsudøvere og motionister. ADD udfører også et omfattende oplysningsarbejde mod forebyggelse af dopingbrug med både idrætten og fitnesscentrene for øje. Dette arbejde er finansieret af Kulturministeriet, idrættens organisationer samt salg af dopingkontroller. For at antidopingarbejdet skal være effektivt og retfærdigt, skal det udvikles internationalt. ADD samarbejder derfor med andre nationale samt de internationale dopingorganisationer for at udvikle fælles standarder og nationale strukturer. Også viden er vigtig for at kunne udføre antidopingarbejdet mest effektivt, og ADD støtter derfor forskningsprojekter på dopingområdet. ADD holder desuden seminarer, foredrag og kurser inden for den organiserede idræt, i fitnesscentre, for politiet, på skoler og hos andre, som ønsker det. Du kan læse meget mere om ADD, dopingstoffer, dopingbrug og bivirkninger på ADD s hjemmeside Her finder du blandt andet også undervisningsmateriale og links til andre informationskilder. Du kan kontakte ADD direkte på -adressen: [email protected] eller på telefonnummer:

51 14. Dopinglinien

52 Dopinglinien DOPINGLINIEN Dopingliniens tlf.nr Åbningstider: Mandag og torsdag Dopinglinien er en anonym telefonrådgivning, hvor alle kan få svar på spørgsmål om risikoen ved at anvende anabole steroider, EPO og alle andre dopingstoffer. På Dopinglinien kan du tale med læger med erfaring i idrætsmedicin. Dopingliniens opgave er at forebygge brug af anabole steroider og andre dopingstoffer. Derfor kan dopinglinien: Besvare medicinske spørgsmål om virkninger, bivirkninger og andre risici ved dopingstoffer. Identificere dopingpræparater på baggrund af præparatnavnet. Informere om love og regler vedrørende dopingbrug. Formidle kontakter mellem spørgeren og relevante organisationer, myndigheder og lignende. Være klar med beredskab og strategi ved akut behov. Opretholde videnskab omkring anvendelse af doping ved at være i kontakt med miljøet, så samtalen altid er af høj kvalitet. Lave statistik på opkaldene og derved samle erfaring til støtte for sundhedsmæssige interventioner.

53 15. Dopingordbog ord og udtryk

54 108 Kapitel 15 Dopingordbog ord og udtryk DOPINGORDBOG ORD OG UDTRYK Listen nedenfor giver både en oversigt over de midler, som vi oftest hører om i fitnesscentrene i dag, samt et indblik i udtryk og slang som figurerer blandt steroidbrugerne. Hvis ansatte i fitnesscentret hører nogle af disse medikamenter eller slangudtryk blive nævnt, bør det give anledning til en samtale med de involverede. Listen kan ligeledes være en hjælp til at svare på spørgsmål fra medlemmer. A - A AAS - Anabole Androgene Steroider Se under Anabole androgene Steroider Adrenalin Et såkaldt stress-hormon. Det produceres i binyremarven, men kan også fremstilles syntetisk. Adrenalin produceres for eksempel under hårdt fysisk arbejde eller under psykisk stress. Adrenalinet sætter kroppen i alarmberedskab, og gør den rede til at yde en ekstra indsats. Akne Akne eller bumser fås ved brug af anabole androgene steroider. Testosteron medvirker til udviklingen af bumser, hvilket normalt tydeligst ses under puberteten, hvor testosteronkoncentrationen i blodet for alvor begynder at stige. Akromegali Ukontrolleret vækst af særligt hænder, fødder, næse, underkæbe, tunge og hjerte. Årsagen er en patologisk overproduktion af væksthormon i kroppen eller en unaturlig stor tilførsel af væksthormon til kroppen. ALA - Alpha Lipoic Acid Et kosttilskud der fungerer som antioxidant samt muligvis øger cellernes optag af sukker i muskulaturen, hvilket forbedrer kroppens restitution. Aminosyrer Aminosyrer udgør byggestenene i proteiner. De fleste aminosyrer kommer fra animalsk føde (kød og æg). Der findes 20 forskellige aminosyrer. Nogle af dem er essentielle, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan lave dem, og at de skal indtages med føden. Der findes ingen videnskabelige beviser for, at en øget tilførsel af aminosyrer og proteiner udover den daglige anbefaling øger præstationen. Anabolisme Betyder løfte op og anvendes i forbindelse med stoffer, der har en vævsopbyggende effekt. Anabole Androgene Steroider (AAS) Anabole androgene steroider er et begreb, der omfatter kroppens eget testosteron, syntetisk fremstillet testosteron og syntetisk fremstillede forbindelser, som har en testosteronlignende struktur. Anabole androgene steroider er kendte for deres vævs- og muskelopbyggende effekt. Anabole steroider kan have form som både piller og som væske, der kan injiceres. Eksempler på denne type stoffer er: Nandrolon Deca-Durabolin Primobolan Dianabol (også kendt som Russere eller Thairussere ) Stanozolol Sustanon Winstrol Equipoise (veterinærsteroid) Oxymetholon (også kendt som Oxy er ) I løbet af et par uger kan brugeren føle øget energi, selvtillid, appetit og velvære, og førstegangsbrugere kan føle en nærmest euforisk tilstand. På sigt kan brug af anabole androgene steroider føre til; erektionsbesvær, nedsat fertilitet, dannelse af bryster ( bitch tits ), hjerte-karsygdomme, åreforkalkning, nedsat hår- og længdevækst, akne, asocial adfærd, aggressivitet og depression. Se mere om anabole androgene steroider og deres virkninger og bivirkninger i kapitel 3, De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre. Anapolon (Anadrol) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Androgen Henviser til den maskuliniserende eller mandsliggørende effekt af testosteron og de syntetisk fremstillede testosteronlignende stoffer.

55 110 Kapitel 15 Dopingordbog ord og udtryk 111 Anti-ø - Anti-østrogen Diverse præparater som tages i forbindelse med en steroidkur for at nedsætte kroppens omdannelse af testosteron til østrogen, som bl.a. forårsager bitch-tits (se under Gynækomasti ). AR - Androgen Receptor Se under Receptor. Aromatase-hæmmere Se under Anti-østrogen. AS - Anabole Steroider Se under Anabole androgene steroider. B - B BB - Bodybuilding, Bodybuilder Bitch Tits (Tævepatter) Se under Gynækomasti. Bloat Rødt væske-svulmet ansigt. Bulke Indtage store mængder føde med henblik på at bygge muskler. C - C Clen Clenbuterol Clenbuterol er et astmamiddel (beta-2-agonist), som ikke er godkendt i Danmark. Stoffet er udbredt som dopingmiddel, da det i høje doser har en muskelopbyggende og fedtforbrændende effekt. Clenbuterol giver hjertebanken, høj puls, muskelsitren og uro. Clomid Clomid er et syntetisk østrogen, som ofte bruges efter en steroidkur for at sætte gang i egenproduktionen af testosteron. Clomid påvirker hypofysen til at producere testosteron, men idet man stopper med at tage Clomid, vil produktionen falde tilbage til samme niveau som lige efter steroidkuren. Cutte Skrælle fedt af kroppen, fx ved hjælp af ulovlige stoffer som efedrin. Cycle Betegnelse for den periode man er på steroidkur. CYP - Testosterone Cypionate Se under Anabole androgene steroider. Cytostatika Er medicin fremstillet til at slå specielt kræftceller ihjel. I doping bruges fx Tamoxifen (se under Tamoxifen ) for at mindske væksten af brystkirtelvævet under steroidindtag. D - D Dart - Kanyle/Nål D-Bol Dianabol Se under Anabole androgene steroider. Deca Deca-Durabolin (Nandrolon) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Deffe Definere sine muskler og derved gøre dem tydeligere. Det kan enten ske på lovlig vis ved hjælp af kostomlægning, hvor man tæller kalorier, eller på ulovlig vis ved fx at cutte (se under cutte ). DHT Dihydrotestosterone Se under Anabole androgene steroider Dianabol (AAS) Se under Anabole androgene steroider DNP Dinitrophenol En cellegift, som er livsfarlig, fordi der ikke findes noget negativt feedback-system i kroppen det betyder, at kroppen ikke kan korrigere de processer, der opstår som følge af brugen af stoffet, fx livstruende overophedning af kroppen. Stoffet anvendes til at tabe sig.

56 112 Kapitel 15 Dopingordbog ord og udtryk 113 E - E ECA - Ephedrine/Caffeine/Aspirin En kombination af efedrin, koffein og aspirin, som effektivt forbrænder fedt. Centralnervesystemet bliver påvirket, kropstemperaturen øges og brugeren bliver hyper. Efedrin Stoffet virker lidt som amfetamin ved bl.a. at øge blodtrykket og mindske træthedsfølelsen, dog ikke nær så kraftigt som amfetamin. Efedrin åbner luftvejene, reducerer sult- og søvnfølelsen, øger nedbrydningen af fedt, samt hæver smertetærsklen. Kroppens alarmsystem bliver altså sat til side. Større doser efedrin kan resultere i at hjertets slagkraft og frekvens øges, hvilket kan resultere i hjertestop, forhøjet blodtryk og i værste fald død. Man ser ofte brug af efedrin blandt piger, som bruger det for at øge forbrændingen, og dermed blive slankere. Efedrin er vanedannende. Enth - Testosterone Enanthate (AAS) Se under Anabole androgene steroider EQ - Equipoise (Boldenone Undecylenate) (AAS) Equipoise er et veterinærsteroid, som blandt andet bruges til heste. De bliver ikke produceret under lige så sterile forhold som steroider beregnet til mennesker, og de kan derfor indeholde bakterier, som kan føre til fx steroid-feber og infektioner. (Se desuden under Anabole androgene steroider ). F - F Failure - udmattelse At træne til failure betyder i fitness-kredse at man laver repetitioner indtil kroppen ikke er i stand til at gennemføre øvelsen/løftet altså at musklen er HELT udmattet. Failuretræning bruges for at øge muskelvæksten og dermed vokse. Fake Ampuller som sælges som hormoner (AAS), men som fx blot er madolie eller saltvand. Fantasy Se under Gamma hydroxybutyrate (GHB) Fina Finaplix (AAS) Synonym for Trenbolone. (Se under Anabole androgene steroider ). Frontloade Indtage ekstra stor mængde anabole androgene steroider i starten af en kur. G - G Gains Betegnelse for at tage på i vægt. Gamma hydroxybutyrate (GHB) GHB bruges som bedøvemiddel på grund af dets evne til at omdannes til GABA, som er en hæmmende neurotransmitter i hjernen. GHB bruges i forsøget på at øge afgivelsen af væksthormon. Denne effekt er aldrig blevet bevist. GHB kan i lave doser virke opkvikkende, men i højere doser virke sløvende, medføre kortvarig hukommelsestab og sænket hjerteog åndedrætsfrekvens. I endnu større doser følger bevidstløshed. GHB er ulovligt efter narkotikalovgivningen. Samtidig indtagelse af alkohol kan medføre koma-lignende tilstand. GHB er også kendt under navnet Fantasy. Gear Fællesbetegnelse for hormoner. GH - Growth Hormone = væksthormon Se under Væksthormon. GHB - Gamma hydroxybutyrate Se under Gamma Hydroxybutyrate. Guns - Overarmen (biceps) Gyno - Gynækomasti (Gynocomastia) En vækst af brystkirtelvævet hos mænd. Væksten skyldes, at flere steroider i små mængder omdannes til det kvindelig kønshormon, østrogen, som kirtelvævet er uhyre følsomt overfor. Brystvorten vil hvælve frem, som hos diegivende hunde. Populært kaldet tævepatter eller bitch tits. H - H HcG - Human chorion gonadotropin Er et naturligt proteinhormon, der produceres i livmoderen under graviditet og som i dopingsammenhæng bruges til at genopstarte testosteronproduktionen fra testiklerne.

57 114 Kapitel 15 Dopingordbog ord og udtryk 115 HST - Hypertrophy Specific Training Betyder på dansk: Hypertrofi-specifik træning eller træning specifikt for muskelvækst. Udgangspunktet i HST er, at flere forskningsresultater peger på, at hvis man vil have musklerne til at vokse, er det hensigtsmæssigt at stimulere (træne) dem ofte. Hvis man træner ofte og hårdt, er der stor risiko for, at man overtræner og alt i alt opnår et uhensigtsmæssigt forhold mellem nedbrydning og opbygning. Det er derfor centralt i HST, at man holder styr på træningsmængden og progressionen (hvor hurtigt man øger). Human Growth Hormone (hgh) - Væksthormon Se under Væksthormon. I - I IGF - Insulin Growth Factor Insulin-like growth factor I, der i virkeligheden udtrykker mængden af væksthormon produceres fortrinsvis i leveren. Dannelsen i leveren er stimuleret og kontrolleret af væksthormon. IGF-I stimulerer knoglelængdevæksten i vækstperioden og koncentrationen er da også højest i puberten. Virkningen af IGF-I i voksenalderen er uvis. Insulin Insulin bruges i dopingøjemed, fordi det giver en øget optagelse af proteiner og andre næringsstoffer i kroppen. Insulin er mere anabolt end anabole steroider. Problemet med insulin er, at det også lagrer fedt i kroppen, og derfor ser mange brugere meget oppustede ud under en kur, hvor der indgår insulin. Folk som bruger insulin i en kur, har som regel noget sødt lige ved hånden, da det er nødvendigt at spise såkaldte hurtige kulhydrater inden for 30 minutter efter at have taget en insulinindsprøjtning for ikke at besvime på grund af hypoglykæmi (lavt blodsukker). Det er meget farligt at eksperimentere med insulin på sig selv, da man kan gå i koma eller udvikle diabetes og blive afhængig af insulin resten af livet. J - J Junke Injicere hormoner/steroider. Juice Fællesbetegnelse for hormoner/steroider i væskeform. K - K Krudt - Fællesbetegnelse for hormoner/steroider At krudte sig betyder at bruge diverse ulovlige medikamenter for fx at øge muskelmasse og slanke sig. L - L LH - Leutenizing Hormone Luteiniserende hormon dannes i hypofysens forlap. Regulerer bl.a. produktionen af testosteron fra testiklerne hos mænd og stimulerer til ægløsning og dannelse af østrogen hos kvinder. M - M Masteron (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Methyltestosteron (AAS) Se under Anabole androgene steroider. N - N Nandrolon Deca-durabolin (Nandrolone Decanoate) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Nolva Nolvadex Dette er et anti-østrogen, som mange bruger sammen med steroider for at forebygge gynækomasti (se under gynækomasti ). Nolvadex narrer hypofysen til at producere testosteron, men så snart man stopper med Nolvadex vil produktionen igen falde til niveauet efter steroidkuren. O - O Omnadren (AAS) Se under Anabole androgene steroider. OTC - Over the counter = Kan købes i håndkøb

58 116 Kapitel 15 Dopingordbog ord og udtryk 117 Oxymetholon (Oxy er) Se under Anabole androgene steroider. P - P Parabolan (AAS) Se under Anabole androgene steroider. PCT Post Cycle Treatment Betegnelse for en kur der efterfølger en steroidkur for at genoprette blandt andet testosteronproduktion, som har indvirkning på fx libido. Pin - kanyle/nål Post - Efter, eksempelvis en kur Primo - Primobolan, Primobolan Depot (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Prohormoner Prohormonerne er steroidhormoner, der er forstadier til de potente anabole androgene steroider: testosteron og nortestosteron. Et prohormon er altså et forstadie til egentlige virksomme hormoner. De senere år er markedet blevet oversvømmet med prohormoner som androstenedione og androstenediol, som er forstadier til testosteron samt norandrostenedione og norandrostenediol, der er forstadier til nortestosteron (der er det samme som Nandrolon). Derudover sælges også steroid hormonet DHEA. Prop - Testosterone Propionate (AAS) Se under Testosterone Propionate. Pyramiding En måde at opbygge en kur på. I begyndelsen af kuren tages en lav dosis af de forskellige stoffer og gradvist øges doserne. I den sidste del af kuren trappes doserne igen ned til nul. R - R Receptor Et protein på/i cellen, der gør at cellen kan reagere på et hormon, der tilføres kroppen - kunstigt eller naturligt. Roids - Anabole Steroider Se under Anabole androgene steroider. Roid-rage En tilstand som især opstår, når anabole androgene steroider kombineres med andre euforiserende stoffer. Under roid rage mister den enkelte kontrollen over sig selv og den naturlige bremse i relationen til andre mennesker - impulskontrollen og empatien som forhindrer, at vi gør bevidst skade på andre sættes ganske enkelt ud af spil. Rumænske piller - Anabole androgene steroider Se under Anabole androgene steroider. Russere Dianabol (Se under Anabole androgene steroider ). S - S Scammer En person som sælger forfalskede hormoner. Scoop Den ske som følger med en bøtte proteinpulver eller weightgainer. Shutgunning Blande forskellige stoffer i samme kanyle. Site Enhancement Oil (SEO) Site Enhancement Oil er et flydende stof, oftest en blanding af diverse olier, som benyttes for at få en muskel til at se større ud, end den reelt er, ved at fylde musklen ud med olie. Dette gøres ved at injicere olie direkte i den pågældende muskel, hvilket bevirker at fascien (muskelhinden) udvides, således at man får indtryk af, at musklens volumen er øget. SEO har ingen androgen effekt, og den indeholder ikke steroider. Effekten af SEO er udelukkende kosmetisk, og medfører altså ikke en øget muskelstyrke. SEO er farligt at anvende, da olien lagres i kroppen med risiko for at løbe ud i blodet, hvilket kan medføre forgiftning. Slin Insulin Se under Insulin.

59 118 Kapitel 15 Dopingordbog ord og udtryk 119 Stacking Når man tager forskellige stoffer samtidig ud fra en overbevisning om, at det øger effekten på muskelmassen. Synthol Synthol er en såkaldt Site Enhancement Oil (SEO). Synthol består af 85% mellemlange kæder af triglycerider (fedtstof), 7,5% lidokain (lokalbedøvende middel) og 7,5% benzylalkohol. (Se mere under Site Enhancement Oil ). T - T T3 - Thyroid Hormone Se under Thyroid Hormon. T4 Thyroxin Hormon Se under Thyroxin Hormon. Tamoxifen Et anti-østrogen, hvis medicinske anvendelse henføres til kvinder med brystkræft. Som doping bruges tamoxifen til at hindre dannelsen af brystvæv ( bitch-tits ) og er altså i sig selv ikke præstationsfremmende. Test Testosteron - mandligt kønshormon Det mandlige kønshormon, der produceres i testiklernes Leydig-celler, stimu le ret af hypofysehormonet LH (Se mere under LH ). Teststeron et steroidhormon med androgen effekt, som er afgørende for udviklingen af de mandlige køns karak terer herunder penis og prostata. Hormonet har derudover en udtalt virkning på længdevæksten i puberteten og kalkindholdet i knoglerne. Testosterone Cypionate (CYP) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Testosterone Enanthate (Enth) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Testosterone Propionate (Prop) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. Thyroid hormon (T3) Thyroid er et stofskiftehormon, som i dopingøjemed tages for at opnå højere forbrænding og dermed tabe sig i vægt. Stofskifte-hormonerne stimulerer forbrændingen i cellerne og deltager derfor i stort set alle kroppens processer. Produktionen af T3 stimuleres af TSH, det thyroidea stimulerende hormon, som dannes i hypofysen. Ved indtagelse af stofskiftehormonerne vil man opleve, at pulsen er øget selv i hvile, søvnbesvær, kraftig svedtendens, nervøsitet, rysten i kroppen (tremor), stærk uro og diarré som flyder over i en tilstand, der kaldes thyreotoksisk krise med feber, uklarhed, delirium og koma. Døden kan indtræde med timers varighed. Inden alle de nævnte symptomer er opstået, kan hjerterytmen dog allerede have været påvirket med besvimelse, koma og død til følge. Thyroxin hormon (T4) Thyroxin (T4) er et stofskiftehormon, som i dopingøjemed tages for at opnå højere forbrænding og dermed tabe sig i vægt. Stoffet købes ofte syd for grænsen og har derfor masser af forskellige navne fx. Tiroxina. Stofskifte-hormonerne stimulerer forbrændingen i cellerne og deltager derfor i stort set alle kroppens processer. Produktionen af T4 stimuleres af TSH, det thyroidea-stimulerende hormon, som dannes i hypofysen. Ved indtagelse af stofskiftehormonerne vil man opleve, at pulsen er øget selv i hvile, søvnbesvær, kraftig svedtendens, nervøsitet, rysten i kroppen (tremor), stærk uro og diarré som flyder over i en tilstand, der kaldes thyreotoksisk krise med feber, uklarhed, delirium og koma. Døden kan indtræde med timers varighed. Inden alle de nævnte symptomer er opstået, kan hjerterytmen dog allerede have været påvirket med besvimelse, koma og død til følge. Tren Trenbolone Se under Anabole androgene steroider. TSH - Thyroidea-stimulerende hormon TSH dannes i hypofysen, hvor det stimulerer produktionen af T3 og T4 (Se under Thyroid (T3) og Thyroxin (T4)). Tævepatter (Bitch tits) Se under Gynækomasti. Thairussere Dianabol (Se under Anabole androgene steroider ).

60 120 Kapitel 15 Litteratur 121 V - V Væksthormon Væksthormon, kaldet human growth hormone (hgh) eller growth hormone (GH), produceres naturligt i hypofysen og er et såkaldt peptidhormon. Afgivelsen af væksthormon til blodet varierer i løbet af et døgn og kan stimuleres af motion, stress, lavt blodsukker og en række andre faktorer. Som navnet antyder, har væksthormon betydning for kroppens længdevækst, især i barn- og ungdommen. Brug af væksthormon kan medføre kronisk akromegali (se under akromegali ). I dopingsammenhæng anvendes væksthormon dels for at øge stofskiftet og dermed forbrændingen af fedt, dels for at styrke bindevæv og sener, og dels for at øge proteinopbygningen i kroppen. Denne sidste effekt medfører, at man kan træne hårdere, eller at man, hvis man er blevet skadet, kan blive restitueret hurtigere. Effekten af lave doser af væksthormon alene på sunde og raske, voksne mennesker er ubetydelig. Det er muligt at væksthormon øger effekten af testosteron eller andre anabole steroider, en såkaldt permissiv eller potentierende effekt. Væksthormon er meget dyrt, bruges over lang tid og altid i kombination med steroider eller andet. Den akutte bivirkning af væksthormon er massiv væskeophobning og nervetryk på steder, hvor væskeophobningen ikke kan udbrede sig - fx i håndleddene. Derudover kan man få føleforstyrrelser, led- og muskelsmerter, hovedpine og søvnløshed. Over længere tid vokser hænderne, hovedet og knoglerne drastisk. Undersøgelser har vist, at også hjertet og tungen vokser, ligesom der er en risiko for at udvikle sukkersyge og forhøjet blodtryk. Væskeretention Betyder at væsken bindes i kroppen, hvilket blandt andet forårsager, at steroidbrugeren får et meget rundt hoved og ser oppustet ud. W - W WADA World Anti Doping Agency Winny - Winstrol (Stanozolol) (AAS) Se under Anabole androgene steroider. LITTERATUR Bach, A. R. (2005): Mænd og muskler. En debatbog om styrketræning og anabole Bach, A. R. (2005): Mænd og muskler. En debatbog om styrketræning og anabole steroider, København: Tiderne Skifter Forlag Bagatell, C. J. et al: Metabolic and behavioral effects of high-dose, exogenous testosterone in healthy men, Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, : Barland, B. (1997): Gymmet, en studie av trening mat og dop, Oslo: Norges Idrettshøgskole, dr.scient. afhandling Beaver, K. M.: Anabolic-androgenic steroid use and involvement in violent behavior in a nationally representative sample of young adult males in the United States, American Journal of Public Health, 2008 Dec;98(12): Bhasin, S et al: The effects of supraphysiologic doses of testosterone on muscle size and strength in normal men, New England Journal of Medicine, :1-7 Birgner, Carolina: Anabolic androgenic steroids and central monoaminergic systems: Supratherapeutic doses of nandrolone decanoate affect dopamine and serotonin, Uppsala Universitetet, ISBN Bonetti, Antonio et al.: Side Effects of Anabolic Androgenic Steroids Abuse, International Journal of Sports Medicin, 2008; 29: Brower, KJ (2002): Anabolic steroid abuse and dependence i Current psychiatry reports, 2002 Oct;4(5): Dickermann, R. D. et al: Sudden cardiac death in a 20-year-old bodybuilder using anabolic steroids, Cardiology, : Elashoff, J. D et al: Effects of anabolic-androgenic steroids on muscular strength, Annals of Internal Medicine, : Fanton, L. et al: Heart lesions associated with anabolic steroid abuse: Comparison of post-mortem findings in athletes and norethandrolone-induced lesions in rabbits, Experimantal and Toxicologic Pathology: the official journal of Gesellschaft fur Toxikologische Pathologie, 2008 Nov 20

61 122 Litteratur Litteratur 123 Forbes, G. B: The effect of anabolic steroids on lean body mass: the dose response curve, Metabolism: Clinical and Experimental, : Forbes G. B et al: Sequence of changes in body composition induced by testosterone and reversal of changes after drug is stopped, JAMA: The Journal of the American Medical Association, : Hobbs, C. J et al: Testosterone administration increases insulin-like growth factor-i levels in normal men, Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, : Hoberman, J. (1992): Mortal Engines. The science of Performance and the Dehumanization of sport, New York: The Free press Keld, Dorte: Brug af anabole androgene steroider, erytropoietin og væksthormon som dopingmiddel blandt patienter i almen praksis, Ugeskrift for Læger, 17/ Klein, A. (1993): Little big men. Bodybuilding subculture and gender construction, New York: State University of New York Press, Albany. Klötz, Fia et al. (2007): Violent crime and substance abuse: a medico-legal comparison between deceased users of anabolic androgenic steroids and abusers of illicit drugs i Forensic Sci Int., 2007 nov 15;173(1): Epub 2007 Mar 2. Klötz, Fia et al. (2006): Criminality among individuals testing positive for the presence of anabolic androgenic steroids i Arch Gen Psychiatry, 2006;63: Kokkevi, A. et al: Daily Exercise and Anabolic Steroids Use in Adolescents: A Cross-National European Study, Substance Use & Misuse, 2008 Aug 27:1 Kuipers, Harm M.D, Ph.D: Anabolic steroids: side effects, Encyclopedia of Sports Medicine and Science, T.D.Fahey (Editor). Internet Society for Sport Science: 7 March 1998 Lin, Geraline C., Ph.D og Lynda Erinoff, Ph.D. (red.): Anabolic Steroid Abuse, National Institute on Drug Abuse (NIDA), Research Monograph 102, 1990 Matsumoto, A. M: Effects of chronic testosterone administration in normal men: safety and efficacy of high dosage testosterone and parallel dose-dependent suppression of luteinizing hormone, follicle-stimulating hormone, and sperm production, Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, : Moberg, Tommy og Gunnar Hermansson (2008): Anabola Androgena Steroider 1.1, Mediahuset i Gøteborg AB, ISBN Moberg, Tommy og Gunnar Hermansson (2006): Mandom, mod och morske män Mediahuset i Gøteborg AB, ISBN Mogensen, Kevin (2004): Unge mænds brug af doping. Risiko/Sundhed/Identitet, København: Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet, ISBN Monaghan, L.F. (2000): Bodybuilding drugs and risk, London: Routledge Optimizers (2007): Afrapportering Kvalitative interviews om doping blandt yngre motionister, København Pärssinen M og U. Kujala, E. Vartiainen, S. Sarna og T. Seppälä: Increased Premature Mortality of Competitive Powerlifters Suspected to Have Used Anabolic Agents, International Journal of Sports Medicin, 2000;21: Pedersen, W. og Wichstrøm, L. (2001): Adolescents, doping agents, and drug use: A community study. I: Journal of Drug Issues, Vol. 31 Nr. 2, s Pedersen, W. et al. (2001): Violent behaviours, violent victimization and doping agents. A normal population study of adolescents i Journal of Interpersonal Violence, Vol. 16 (2001), s Petersson, Anna et al: Toxicological findings and manner of death in autopsied users of anabolic androgenic steroids, Karolinska Instituttet, Stockholm, 2006 Feb 28;81(3): Epub 2005 Aug 30 Pope, H.G jr. et al. (2000): The Adonis Complex, New York: The Free press. Pope, Harrison G. jr. MD et al. (2000): Effect of supraphysiologic doses of testosterone on mood and aggression in normal men. A randomized controlled trial i Arch Gen Psychiatry, 2000;57: Pope, H. G et al: Psychiatric and medical effects of anabolic-androgenic steroid use a controlled study of 160 athletes, Arch Gen Psychiatry, : Pope, H. G et al: Homicide and near-homicide by anabolic steroid users, Biological Psychiatry Laboratory, McLean Hospital, Belmont, USA, 1990 Jan;51(1):28-31

62 124 Litteratur Internet-adresser 125 Rauscher, Megan: Study confirms harms of anabolic steroid abuse, Reuters Health, 4/ Rindom, Henrik (2007): Afhængighed og urintest hvordan virker stoffer? i Under huden på problemet. Socialt arbejde og unge med misbrug (2007), Servicestyrelsen/LOS, København, ISBN Samaha, A.: Multi-organ damage induced by anabolic steroid supplements: a case report and literature review, Journal of Medical Case Reports, 2008 Oct 31;2:340 Sandberg, Å. A. et al. (2004): Dopingfri idrott, SISU Idrottsböker Wichstrøm, L. og Pedersen, W. (2001): Use of anabolic-androgenic steroids in adolescence: Winning, looking good or being bad? i Journal of Studies on Alcohol, Vol. 62, s Wood R. I: Anabolic-androgenic steroid dependence? Insights from animals and humans, Keck School of Medicine, University of Southern California, 2008 Oct;29(4): Epub 2008 Jan 3 Wood, R. I (2006): Anabolic steroids: a fatal attraction? i Journal of neuroendocrinology, 2006 Mar;18(3): Saltin, Bengt et al. (1999): Doping I Danmark En hvidbog, København: Kulturministeriet, ISBN Skarberg, K et al: The development of multiple drug use among anabolic-androgenic steroid users: six subjective case reports, Substance Abuse, Treatment, Prevention Policy, 2008 Nov 28;3(1):24 Socialdepartementet (Sverige) 1996: Doping i folkhälsoperspektiv. Del A, Statens offentliga utredninger 1996:126, Stockholm Su, T.P et al: Neuropsychiatric effects of anabolic steroids in male normal volunteers, The Journal of the American Medical Association, 1993 Jun 2;269(21): Thiblin, Ingemar et al. (1997): Anabolic androgenic steroids and behavioural patterns among violent offenders i Journal of Forensic Psychiatry & Psychology, volume 8, issue 2, September 1997, pages Thiblin, Ingemar et al. (2002): Anabolic androgenic steroids and violence i Acta Psychiatr Scand, 2002: 106 (suppl. 412): Thiblin, Ingemar (1999): Anabolic androgenic Steroids and violence : a medicolegal and experimental study, Stockholm: Doktordisputats Retsmedicinsk Institut, Karolinska Instituttet Thurelius, Ann-Mari et al. (2005): Dopning fakta och erfarenhet av missbruk, Stockholm: Förlagshuset Gothia ISBN

63 126 Internet-adresser Internet-adresser ( En dopingbrugers historie part I + II + III) (Danmarks Idræts-Forbund) (Sundhedsstyrelsen)

64

65