Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Transkript

1 Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget

2 Fra 2014 til i dag Arbejdet med Horsens Kommunes første forebyggelsesstrategi gik i gang i Evalueringen viser, at de tiltag, der ligger i forebyggelsesstrategien har haft en positiv effekt og de fortsætter derfor. Det drejer sig først og fremmest om: Ordningen med socialrådgivere tilknyttet skoler og dagtilbud Horsens-modellen, der betyder at hver børnerådgiver i børnerådgivningen (0-11 års området) arbejder med færre sager, hvilket betyder styrket kontinuitet og tættere opfølgning. Byrådet har i budgetaftalen for 2018 besluttet, at forebyggelsesstrategien skal gentænkes. 2

3 Hvorfor ny forebyggelsesstrategi? I Horsens Kommune har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en god start i livet, og alle børn og unge skal have en uddannelse og et godt og meningsfyldt liv. Vi gør det allerede rigtig godt i dag. Men vi kan stadig blive bedre til at skabe rammerne for at også udsatte børn og unge kan få et godt liv i et stærkt fællesskab. Vi ved også, at hvis vi ikke i endnu højere grad investerer før det sker, kommer vi til at blive rigtig pressede i de kommende år. 3

4 Målgruppen Målgruppen for forebyggelsesstrategien er børn og unge, som er udsatte eller som er i risiko for at blive det. Men målfeltet eller arenaen hvor vi får øje på dem er i de almene tilbud. Forebyggelse er derfor noget vi gør sammen på tværs af almenområdet, specialområdet og øvrige områder. 4

5 Tankerne med den nye forebyggelsesstrategi Forebyggelse er som sagt noget vi gør sammen på tværs af almenområdet, specialområdet og øvrige områder. Det kræver en stærk samarbejdskultur, hvor vi arbejder sammen på tværs med barnet, den unge og familien i centrum. Uanset om det er skolen, rollespilsklubben eller Jobcentret. Det kræver også, at specialisterne fra specialområdet kan rykke ud på det almene område, når børnene og de unge har brug for det, og møde dem der, hvor de lever deres liv. Forældrene spiller en afgørende rolle for børnenes trivsel og udvikling. Forebyggelsen handler også om forældrerollen, familiemiljøet og det, at mor og far har uddannelse og arbejde. Den nye forebyggelsesstrategi bygger også på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Hvornår en indsats er tidlig for det enkelte barn afhænger helt af, hvornår i det enkelte barns liv problemerne begynder. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder kender risikofaktorer og tidlige tegn. 5

6 6

7 Processen Ledere og politikere i vores udvalg kommer med anbefalinger til temaerne i den nye forebyggelsesstrategi i maj og juni. Sommeren bruges på at skrive forebyggelsesstrategien inden den sendes til politisk behandling. Den nye forebyggelsesstrategi skal behandles politisk i udvalg og byråd i augustseptember. Med den vedtagne strategi skal der laves handleplaner med klare succeskriterier. Disse handleplaner skal laves i løbet af efteråret sammen med de fagpersoner, som skal føre handleplanerne ud i livet. Herefter skal handleplanerne godkendes politisk. 7

8 Temaer i den nye forebyggelsesstrategi Den nye forebyggelsesstrategi kommer til at indeholde 6 temaer rettet mod målgruppen: Forældre og familie Livsduelighed Dagtilbud og skoler Uddannelse og job Fællesskaber og netværk Sundhed, sygdom og handicap Og 4 tværgående temaer: a. b. c. d. 8 Tidlig opsporing og tidlig indsats Fokus på effekt Kontinuitet og helhed Velfærdsteknologi og digitalisering

9 Tema 1: Forældre og familie Vi tror på, at alle forældre vil deres børn det bedste. Vi tror også på, at alle forældre har noget at give deres børn. Alle børn har brug for gode rammer og forældre, der aktivt støtter dem. Det kan langt de fleste forældre. Og hvis det er svært, så hjælper vi forældrene til at få en tro på, at de kan gøre en positiv forskel for deres børn, og med hvordan de helt konkret kan gøre i hverdagen. Forældrene har gode forældrekompetencer Forældrene har viden om børns udvikling Forældrene etablerer et positivt familiemiljø (lavt konfliktniveau, positiv kommunikation, gode relationer, omsorg, nærvær og støtte) Forældrene har en positiv holdning til dagtilbud, skole og uddannelse Forældrene giver aktiv støtte til deres børns udvikling i dagtilbud, skole og uddannelse Forældrene taler dansk

10 Tema 2: Livsduelighed Vi tror på, at alle børn har brug for en plads i fællesskabet, og at alle børn har noget at give andre. Vi har positive forventninger til alle børn afpasset det enkelte barns aktuelle livssituation. Vi har fokus på, at børnene udvikler de kompetencer, de skal bruge for at kunne få et godt liv. Vi ved, at særligt børnenes første leveår har stor betydning, og derfor sætter vi ind helt fra starten. Udvikling af børnenes livsduelighed grundlægges i barnets tidlige år i samspil med tætte sociale relationer (betydningen af de første 1000 dage) Børnene og de unge har en tryg tilknytning til forældre eller andre omsorgspersoner Børnene og de unge udvikler deres modstandskraft (resiliens, mestringsevne, robusthed, ihærdighed) Børnene og de unge udvikler deres Følelsesmæssige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Faglige og kognitive kompetencer Motoriske kompetencer

11 Tema 3: dagtilbud og skoler De fleste børn bruger rigtig mange timer i vores dagtilbud og skoler. Dagtilbud og skoler skal derfor havde høj faglig kvalitet, og vi skal have passende, positive forventninger til alle børn. Vi skal tage højde for, at ikke alle børn får samme ballast og viden om, hvordan man begår sig i et fællesskab med hjemmefra. Vi møder forældrene i et godt og ligeværdigt samarbejde, hvor vi støtter dem i at støtte deres børn. Vi har fokus på at skabe gode relationer mellem børn og voksne specielt for de børn, som ikke har det derhjemme. Børnene er til stede i dagtilbud og skole Dagtilbud og skoler har en høj faglig kvalitet Dagtilbud og skoler har positive forventninger til alle børn Dagtilbud og skoler udvikler børnenes individuelle kompetencer (læring, trivsel, personlig mestring) Dagtilbud og skoler giver rettidig støtte til børn med sociale eller faglige vanskeligheder (fx ordblindhed) og til børn, der er i krise Dagtilbud og skoler indvier børnene i sociale og faglige fællesskaber Dagtilbud og skoler har fokus på, at der er stærke relationer barn-barn og voksen-barn Dagtilbud og skoler inddrager forældrene aktivt i et ligeværdigt samarbejde om deres børns udvikling Dagtilbud og skolers samarbejde med forældrene er differentieret Dagtilbud og skoler er opmærksomme på, at institutionskulturen, sprogkoderne og de pædagogiske metoder passer til alle børn (ikke kun middelklassen)...11

12 Tema 4: Uddannelse og job Det er vigtigt for børnene, at forældrene har et arbejde og bidrager til samfundet. Forældrene er de vigtigste rollemodeller for deres børn. Målet er, at alle unge får en uddannelse og et arbejde og bliver en del af fællesskabet. Vi tror på, at alle unge kan, og vi vil hjælpe dem med at leve op til de forventninger, vi har til dem. Det vil vi gøre i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst med forældrene, som skal vide, hvor vigtig en rolle, de spiller for deres unges uddannelse, og hvordan de udfylder denne rolle. Forældrene (især mor) har en uddannelse og er selvforsørgende Forældrene har en vis indkomst (er ikke fattige) Unge er til stede på deres ungdomsuddannelse og gennemfører uddannelsen Unge får en kompetencegivende uddannelse og bliver selvforsørgende Uddannelsesinstitutioner har en høj faglig kvalitet Uddannelsesinstitutioner har positive forventninger til alle unge Uddannelsesinstitutioner indvier de unge i sociale og faglige fællesskaber Uddannelsesinstitutioner giver rettidig støtte til unge med sociale eller faglige vanskeligheder (fx ordblindhed) og til unge, der er i krise Uddannelsesinstitutioner inddrager forældrene aktivt i et ligeværdigt samarbejde om deres børns udvikling

13 Tema 5: Fællesskaber og netværk Vi arbejder for, at alle skal opleve at være en del af fællesskabet. Når man er en del fællesskaber i fritiden oplever man, at der er brug for en, og at man kan være noget for andre. Derfor skal vi støtte op om, at udsatte børn og unge bliver en del af foreningslivet. Det er også vigtigt for alle børn og unge at have positive relationer til voksne, og her skal vi hjælpe dem, der ikke har det. En måde at gøre det på er at bringe frivillige på banen, fordi det kan noget særligt at være sammen med nogen, som ikke får løn for det. Børnene og de unge har et positivt støttende netværk (med både børn/unge og voksne) Familien/forældrene har et positivt støttende netværk Børnene og de unge deltager i organiserede fritidsaktiviteter (med struktur og voksendeltagelse) Forældrene deltager aktivt i det civile samfund, fx i organiserede fritidsaktiviteter At have relationer til frivillige, som gør det af lyst og ikke fordi de får løn for det

14 Tema 6: Sundhed, sygdom og handicap Jo sundere man er, desto bedre lærer man og jo bedre man lærer, desto bedre muligheder har man for at klare sig godt i livet. Derfor er det vigtigt, at vi har stort fokus på udsatte børn og unges sundhed og trivsel. Vi skal også have fokus på forældrenes sundhed og trivsel, fordi det har stor betydning for børnene og de unge hvordan deres forældre har det. Det er vigtigt, at vi også har positive forventninger til børn og unge med sygdom eller handicap, om at de kan mestre deres liv bedst muligt. Børnene og de unge trives og lever sundt fysisk og psykisk, såvel hjemme som i dagtilbud, skoler og uddannelse Forældrene trives og lever sundt fysisk og psykisk Børnene deltager i forebyggende helbredstiltag (sundhedspleje, vaccinationsprogrammer m.v.) Forældrene (især mor) deltager i forebyggende helbredstiltag under graviditeten (sundhedspleje, fødselsforberedelse) Der er positive forventninger også til børn og unge med sygdom eller handicap, og forventningerne er afpasset barnets/den unges livssituation

15 Temaer i den nye forebyggelsesstrategi Den nye forebyggelsesstrategi kommer til at indeholde 6 temaer rettet mod målgruppen: Forældre og familie Livsduelighed Dagtilbud og skoler Uddannelse og job Fællesskaber og netværk Sundhed, sygdom og handicap Og 4 tværgående temaer: a. b. c. d. 15 Tidlig opsporing og tidlig indsats Fokus på effekt Kontinuitet og helhed Velfærdsteknologi og digitalisering

16 Tema a: Tidlig opsporing og tidlig indsats Alle børn i Horsens Kommune skal med. Hvis det skal lykkes, så kræver det tidlige indsatser og indsatser på rette tid. Vi skal alle kende de tegn på risiko for udsathed, som vi skal holde øje med, så vi kan hjælpe børnene og de unge ind i fællesskabet og videre til et godt og aktivt liv. For nogle børn kan vi se tegnene allerede inden de bliver født. For andre viser de sig først senere, og her skal vores indsats være rettidig i forhold til problemerne. Den tidlige indsats er et fælles ansvar, som kræver et tæt og godt samarbejde. Børnene, de unge og deres familier skal have den hjælp og støtte, de har brug for, så de bliver i stand til at leve så selvstændigt som muligt. En tidlig indsats er afgørende, hvis man skal bryde den sociale arv En tidlig og forebyggende indsats kræver samspil mellem almenområdet og specialområdet Børn viser meget tidligt i deres liv tegn på manglende trivsel, hvis deres udviklingsbetingelser er dårlige Tidlig indsats over udsatte og sårbare børn har en stor betydning for børns trivsel Den såkaldte Heckman-kurve viser, at jo tidligere man investerer i forebyggende indsatser, desto større afkast giver investeringen. Tidlige forebyggende indsatser er mere effektive en de sene Børns livsduelighed og åbenhed for læring bliver grundlagt i de første tusind dage Mange børn får ikke nok god voksenkontakt tidligt i livet, hvor det er allervigtigst Børn udvikler inden treårsalderen de følelsesmæssige kompetencer, som er stillads for al senere læring 16

17 Tema b: Fokus på effekt Vi har et helt særligt ansvar for, at vores indsatser for udsatte børn og unge gør en positiv forskel. Vi skal derfor gøre det, der virker. Og der er mange metoder og redskaber for udsatte børn og unge, som vi allerede nu ved har en positiv effekt. Enten fordi forskningen viser det eller fordi vores praksiserfaring viser det. De metoder og redskaber skal vi bruge i det daglige arbejde. Fokus på effekt er et mindset også for medarbejdere i mødet med borgerne. Vi skal derfor overveje effekten, når vi planlægger indsatsen for det enkelte barn eller den enkelte unge. Men vi skal også have modet til at investere og prøve nyt. Vi prioriterer derfor et stærkt vidensgrundlag i vores indsatser og bruger data til at målrette og udvikle. Evidensbaserede programmer vil alt andet have en større sandsynlighed end ikke-evidensbaserede programmer for at gøre en positiv forskel Erfaringsbaserede programmer vil alt andet have en større sandsynlighed end ikke-erfaringsbaserede programmer for at gøre en positiv forskel Feedback Informed Treatment (FIT), som er en metode til løbende evaluering, hvor det er borger og frontmedarbejder, der vurderer, om indsatsen har effekt. 17

18 Tema c: Kontinuitet og helhed Vi vil en bedre sammenhæng for børn, unge og deres familier i Horsens Kommune. Børn, unge og deres familier skal opleve en fælles tilgang uanset hvem i kommunen, de er i kontakt med. Det kræver, at vi er gode til at koordinere indsatserne, lægge fælles planer og bruge et fælles sprog. Vi skal have viden om, hvad andre dele af kommunen gør og vi skal kende og respektere hinandens fagligheder. Horsens Kommune er en helhed, og børn, unge og familier i risiko er sjældent kun udfordrede på et område i deres liv. Vi ved, at udfordringer ét sted ofte kan løftes et andet sted. Derfor skal indsatsen være helhedsorienteret og derfor skal vi turde at investere i indsatser, der måske giver størst udbytte et andet sted. Gode kommunikative kompetencer i mødet med brogerne gør en positiv forskel Sverigesmodellen med færre sagsbehandlere sikrer kontinuitet og helhed Praksisevalueringer af fremskudte socialrådgiverordninger viser at det skaber helhed og understøtter forældrekompetencerne Effekten af en indsats hænger sammen med, om at man oplever en kontinuitet i indsatsen 18

19 Tema d: Velfærdsteknologi og digitalisering Vi bruger teknologi og digitale løsninger, når det skaber værdi for børnene og de unge. Når det giver værdi, kan det både styrke samarbejdet og give mere tid til børnene og de unge. Vi anvender de samme redskaber på tværs, så de altid bliver mødt med de samme redskaber uanset hvor de er. Det letter også overgangene for børnene og de unge, når de kan blive ved med at bruge de samme redskaber selvom de skifter afdeling eller område. Vi skal også bruge velfærdsteknologi og digitale løsninger herunder videoløsninger - til at forbedre dialogen og samarbejdet med børnene, de unge og familierne og ikke mindst med samarbejdspartnere. Struktur-apps kan hjælpe særligt børn med opmærksomhedsforstyrrelser og autisme med at strukturere deres hverdag Brug af apps gør, at fagprofessionelle på tværs lettere kan samarbejde om og med den samme borger Videoløsninger kan gøre det tværfaglige samarbejde lettere Hvis man bruger de samme redskaber på forskellige områder, bliver overgangene lettere for borgerne Hvis man bruger velfærdsteknologi og digitale løsninger rigtigt, kan det frigøre tid til borgerne 19