Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Transkript

1 Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles i tre: Forebyggende indsats, dvs. almen indsats Foregribende indsats, dvs. særlig målrettet indsats Indgribende indsats, dvs. når en forebyggende eller indgribende indsats ikke lykkes vil indsatsen være af indgribende art, f.eks. anbringelse. Kategoriseringen af det enkelte barn sker på baggrund af trivselsskemaer, der udfyldes efter barnet har været i dagplejen i 6 måneder og igen ved 2,6 års alderen hvor der også laves TRAS. Kommer der ændringer i familien eller andet, der giver anledning til bekymring eller undren vil der laves en ny trivselsvurdering, som der handles ud fra. Et barn, der i overleveringen fra sundhedsplejen er gul eller rød, vil altid løbende blive vurderet i dagplejen, i forhold til nye tiltag. Formål med trivselsskemaet I den tidlige opsporing af børn, som kan have brug for særlig opmærksomhed og støtte, er det centralt, at de fagprofessionelle i sundhedspleje, dagtilbud og skoler løbende er opmærksomme på de enkelte børns trivsel, også selvom de ikke umiddelbart udviser tegn på manglende trivsel. Al forskning viser, at de begyndende tegn på manglende trivsel hos et barn ofte overses, selv blandt de professionelle som dagligt omgås børnene. Trivselsskemaet har til formål at støtte de professionelle i sundhedspleje, dagtilbud og skoler i den løbende systematiske observation af de enkelte børns trivsel for at sikre, at tidlig opsporing bliver en naturlig del af det professionelle arbejde. Målet er, at eventuelle tegn på begyndende vanskeligheder ses på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen af de nære professionelle, som omgås barnet dagligt. Dermed bliver det muligt at sætte tidligt ind over for børn, der ikke trives eller udvikler sig som forventet. Trivselsskemaet støtter såvel den individuelle som den kollektive iagttagelse og analyse af det enkelte barns trivsel og udvikling. Trivselsskemaer er et arbejdsredskab for de fagprofessionelle i dagtilbud. Der vil ved overgangen mellem dagpleje og daginstitution/flexinstitution blive udarbejdet et overgangsskema. Dette skema udarbejdes mellem forældre, dagplejer og dagplejepædagogen.

2 Sagsgange og handleguides i dagplejen. Den forebyggende indsats. Grøn trivsel: En familie der på alle måder har det godt. Der er ikke umiddelbart grund til bekymring. Familien følger dagplejens hverdag med de udfordringer og tilbud der er. Der udarbejdes et trivselsskema 6 mdr. efter barnet er startet i dagpleje, samt følges op når barnet er 2,6 år, hvor der også laves TRAS. Dagplejen Overlevering af viden og samarbejde alment Overleveringen fra dagplejen til daginstitution/flexinstitution foregår ved f.eks. gennem mails eller telefonopkald mellem dagplejepædagogen og institutionen hver måned eller organiserede møder mellem dagplejen og daginstitutionen/flexinstitutionerne flere gange årligt. Dagplejerne går på besøg i institutionen de steder hvor det er muligt. s bog. (er under udvikling) Børnehaven aftaler eventuelt med den enkelte dagplejer, når de ønsker at besøge

3 Den foregribende indsats. Gul trivsel: Der er tegn, der undrer, og som må undersøges nærmere. Der er behov for flere tilsyn i dagplejehjemmet, hvor egen indsats spiller en stor rolle, hvor logbogs notater, trivselsskema og handleplaner (SMTTE), for børnene i dagplejen bliver prøvet af. Der udarbejdes et trivselsskema 6 mdr. efter barnet er startet i dagpleje, som følges op efter behov, og ved 2,6 års alderen, hvor der også vil blive lavet TRAS. Problemstillingernes overskrifter vil typisk være: o Sove problemer o Ernæring o Uroligt barn / stille barn (utryghed, manglende glæde, tristhed) o Relationer og samspil barn /barn imellem samt barn/forældre imellem. o Almen udvikling o Sygdom o Særlige behov Der kan søges sparring med interne samarbejdspartnere. Der kan blive behov for at henvise til interne og eksterne tværfaglige samarbejdspartnere. Der kan indledes samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Møde mellem forældre/dagpleje/dagplejepædagog, hvor der tales om det der undre en. Der kan/skal udarbejdes handleplan for barnet i samarbejde med familien og eventuelle samarbejdspartnere. Handleplanen evalueres og justeres efter behov. Dagplejen Familien Interne og eksterne tværfaglige samarbejdspartnere

4 Overlevering af viden og samarbejde. Overleveringen fra dagplejen til daginstitution/flexinstitution foregår ved f.eks. gennem mails eller telefonopkald mellem dagplejepædagogen og institutionen hver måned eller organiserede møder mellem dagplejen og daginstitutionen/flexinstitutionerne flere gange årligt. Dagplejerne går på besøg i institutionen, de steder hvor det er muligt. s bog. (er under udvikling) Børnehaven aftaler eventuelt med den enkelte dagplejer, når de ønsker at besøge I enkelte tilfælde kan der være overleveringsmøder i dagplejen eller børnehaven, hvor forældrene deltager. Der kan efter en vurdering blandt samarbejdsparterne og forældre, indkaldes til netværksmøde omkring barnet med henblik på at sikre en god overgang til pasningsordning. Viden om f.eks. handicaps og tosprogsfamilier vil efter sammentygge med forældrene tilkomme daginstitutionen. Den indgribende indsats. Rød trivsel: Der er grund til bekymring. viser sikre tegn på, at det ikke trives, og at barnet ikke udvikler sig som forventet. Der er flere tilsyn i dagplejehjemmet. Der gøres brug af logbogs notater, trivselsskemaer og handleplaner for børnene i dagplejen. Der udarbejdes et trivselsskema ved bevidstheden om at barnet er rødt og senest 3 mdr. efter barnet er startet i dagpleje. Trivselsskemaet følges op efter behov, og ved 2,6 års alderen, hvor der også vil blive lavet TRAS. Stor opmærksomhed/bekymring på/for barnet og familien. Der er indledt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Fokus/Bekymringen er rettet mod o Forældrenes omsorgskapacitet (manglende forældreevne, ser ikke barnets behov, manglende kontakt, m.m.) o Belastninger hos forældrene (misbrug, kriser, handicaps, anbringelse, ung forældre, psykiske lidelser, social isolation, og manglende netværk m.m.) o Svære belastninger hos barnet (udviklingshæmmet, handicaps, social isolation, anbringelse, psykiske lidelser m.m.) Der afholdes interne arbejdsmøder med forældrenes accept. Der afholdes netværksmøder med inddragelse af familien. Der udarbejdes en handleplan for barnet i samarbejde med samarbejdspartnere og familien. Handleplanen evalueres og justeres løbende.

5 Dagplejen Sundhedsplejen Socialrådgiver Interne og eksterne tværfaglige samarbejdspartnere Overlevering af viden og samarbejde De formelle møder mellem dagplejen til daginstitutionen/flexinstitutionen tager udgangspunkt i trivselsskemaet. Dagplejerne går på besøg i institutionen, de steder hvor det er muligt. s bog. (er under udvikling) Børnehaven aftaler eventuelt med den enkelte dagplejere, når de ønsker at besøge Dagplejepædagogen medtager og drøfter barnets sag, så tidligt i samarbejdsforløbet som muligt, så en optimal overgang til pasningsordningen sikres. Drøftelsen af barnets sag kræver samtykke fra forældrene. Ved overgang fra dagplejen til daginstitutionerne/flexinstitutionerne indkaldes der til netværksmøde, hvor handleplanen overleveres i samarbejde med forældrene. Der udpeges en sagsansvarlig tovholder Der kan i komplekse sager indkaldes til helhedsorienteret sagsbehandling. Støttematerialer o Trivselsskemaer o Handleplan (SMTTE) o Samtykkeerklæringer o Udviklingsbeskrivelse. o Kuno Beller o Overgangsskema