PROJEKTBESKRIVELSE - APRIL 2018 HELHEDSPLAN SOLHUSENE

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE - APRIL 2018 HELHEDSPLAN SOLHUSENE

2 BAGGRUND Solhusene ligger i Albertslund, syd for Roskildevej, Afdelingen består af to forskellige blok bebyggelser i to etager - henholdsvis de røde og de gule blokke - opført over to perioder og med hver deres byggestil. De røde blokke langs vejen Solhusene (der har givet afdelingen sit navn) blev bygget i 40 erne og begyndelsen af 50 erne. I slutningen af 50 erne kom de gule blokke til, i en lidt mere moderne byggestil. Størstedelen af lejlighederne er også her 2-3 rums lejligheder, men der er også et mindre antal 1 rums og 4 rums lejligheder. Begge bloktyper var på det tidspunkt paradoksalt nok udtryk for en bedre boligstandard. De små lejligheder til enlige og unge par, der nu i stigende grad fik egen bolig i stedet for at bo på værelse, 4 rums lejlighederne til familier der havde mulighed for at give børnene deres eget værelse. Det er karakteristisk for afdelingen, at næsten halvdelen af lejlighederne har egne haver. Mellem boligblokkene er der anlagt grønne plæner med en mindre legeplads samt en tværgående allé af bornholmsk røn. I 80 erne fik afdelingen sit eget beboerhus med vaskeri og ejendomskontor har et også et stort lokale, der benyttes til både møder, klubaktiviteter og beboernes private fester. Solhusene er præget af en meget homogen beboersammensætning, hvor pensionister udgør størstedelen. FAKTA Adresse Solporten 8-24, Grønneled 6-28 Solhusene 5-19 og Albertslund Matrikel nr. Matr. nr. 8ab, 8ac, 8ad, 8bs, 8bt, 8bu, 8i Opført Røde blokke A1-A4 og B1-B5: Gule bloke 1-6: FÆLLES FACILITETER Kælderrum Ca. 172 P-pladser 143 Beboer / Fælleshus 1 Bebyggelsestype 2 etagers blokke, mange med egen have. Muret byggeri i henholdsvis røde og gule sten. Tage på røde blokke i betontagsten, på gule blokke bølgeeternit. Ejendomskontor 1 Vaskeri 1

3 SOLHUSENES PROFIL Solhusenes fremtidige profil vil være at sørge for at afdelingen forbliver et attraktivt og trygt boligområde, der kan tiltrække og fastholde nuværende beboere. Beboerne skal også i fremtiden skal føle ejerskab og tilknytning til deres område og sætte pris på at bo lige præcis der. Afdelingen skal kunne tilbyde boliger til en bred beboersammensætning, og det vurderes at det vil været et aktiv for afdelingen at have flere boliger i mellemstørelse. Når en helhedsplan igangsættes er en del af målet også at fremtidssikre afdelingen for at sikre at også fremtidige beboere vil finde afdelingen attraktiv. Gennem analysearbejde og dialog med afdelingsbestyrelsen er oplægget til helhedsplanens indsatsområder omfattet af følgende overordnede punkter: N Blok 6 Byggeteknisk genopretning Tidssvarende boliger Flest boliger i mellemstørrelse Små boliger skal være gode Blok A1 Blok A2 Røde blokke Blok B1 Blok B2 Gule blokke Blok 5 Arbejderne der gennemføres som følge af helhedsplanen gennemgås overordnet herefter. Blok A3 Blok B3 Blok 4 Blok 3 Blok A4 Blok B4 AREALER Blok 2 Blok B5 Samlet matrikulært areal m 2 Samlet bolig areal m 2 Blok 1

4 Kælder I kældrene under de røde blokke er der massive problemer med fugt, og deraf skimmelvækst. For at udbedre dette etableres omfangsdræn langs kælder. Samtidig fugtsikres kælderydervæggene og der etableres bede langs facaden så regnvand fremadrette kan nedsive. Rundt om de gule blokke etableres ligeledes bede som led i forebyggelse af tilsvarende fugtproblemer. Trappeopgange Trappeopgang i såvel røde som gule blokke er nedslidte, og trænger til at blive renoveret. Derfor udføres der malerbehandling af både vægge og træværk i alle opgange. Derudover udskiftes døre mellem kælder og opgang i de røde blokke af hensyn til overholdelse af brandregler. Kældernedgangene i de røde blokke og enkelte i de gule blokke har flere skader, idet byggematerialerne, på grund af opførselstidspunktet ikke er af særlig god kvalitet. Nedgangene har desuden været udsat for omfattende fugtpåvirkning. Kældernedgangene renoveres derfor og omlægges hvor gavlene efterisoleres, da de her bliver for smalle. Desuden udskiftes kælderdørene, og flyttes hvor gavlene efterisoleres ud i den nye facade. Udvendige facadearbejder Murværket er generelt præget af nedbrudte fuger. Der er på et tidspunkt udført en hulmursisolering, men da facaden har mange huller, revner og andre skader, bør dette udbedres. Derfor bliver der udført udvendig efterisolering af gavle opført med teglsten og fuger der passer med det eksisterende. Fuger udkradses og omfuges efter behov, og beskadigede sålbænke renoveres. I de røde blokke er vinduerne angrebet af råd og det vurderes vanskeligt at forlænge levetiden med malerbehandling. Alle vinduer og terasse-/franske altandøre udskiftes derfor til nye træ/alu vinduer med energiruder. I de gule blokke udskiftes kun kældervinduerne, da blokkenes øvrige vinduer er udskiftet i slutningen af 1990 erne.

5 Installationer Installationerne er fra bebyggelsens opførelse og der er derfor ikke nogen restlevetid for disse. Dette gælder såvel faldstammer som brugsvandsinstallationer som udskiftes og placeres i lukkede rørkasser. Samtidig etableres individuelle vandmålere i samtlige boliger. Boligerne er opført med naturlig ventilation og udluftningen er generelt lille. For at forbedre indeklimaet etableres derfor ventilation i alle boliger. Der etableres mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding i halvdelen af boligerne, mens der i de resterende boliger etableres ventilation jf. demonstrationsprojektet der beskrives senere. Badeværelser Afdelingens badeværelser er generelt meget små. Langt de fleste er meget smalle med adgang fra boligens gangareal i den ene ende og med et vindue i den anden ende. De er utidssvarende med nedslidte overflader og synlige installationer. Det er forslaget at renovere badeværelserne efter de samme enkle designprincipper, hvor alle badeværelserne får en tredelt funktionalitet med et toilet, en håndvask og en bruseniche. Alle badeværelser renoveres og hvor muligt efter koncept som vist til højre. Badeværelserne i de røde blokke ligger alle mod facaden og udføres som princippet til højre. I de gule blokke er der en større variation i indretningen og derfor både indeliggende baderum og baderum mod facaden. Her vil en del af baderummene blive udvidet bl.a. ved inddragelse af depotrum, og udført efter samme princip om opdeling af baderummenes funktionalitet. I forbindelse med renoveringen vil alle overflader blive udskiftet/renoveret og der vil blive isat ny sanitet. Eksempel

6 Fælleshus Sammenlægningsboliger De mange små 1-værelsers lejligheder i de gule blokke 1, 3 og 5 er utidssvarende. De er for små i forhold til en nutidig boligstandard. De er også ensidige med kun en facade uden mulighed for gennemluftning og god naturlig ventilation. Det er forslaget at sammenlægge de fleste af de 1-værelsers boliger med de 2-værelsers nabolejligheder, således at der i stedet bliver større veldisponerede og gennemlyste 3-værelsers lejligheder, altså nye familieboliger. Sammenlægning af boliger medfører at afdelingen reduceres med 18 lejemål. Planerne er gennemarbejdet med henblik på en optimal arealanvendelse, hvor gangarealer minimeres, og alle rum bliver regulære og møblerbare. ADGANG TIL HAVE FOR BOLIGER I STUEN NYE BRUGSVANDSINSTALLATIONER OG FALDSTAMME NYT KØKKEN VENTILATION NYT BAD SKYDEDØRE ENTRE KØKKEN BAD/ TOILET VÆRELSE VÆRELSE OPHOLDSSTUE Alle lejligheder i stueetagen i blokkene 1, 3 og 5 bliver med korte trapper ned til en lille halvprivat have ud til større grønne fælles-arealer. FREMTIDIGE FORHOLD 18 stk. Sammenlægningsboliger 6 stk Tilgængelighedsboliger BOLIGFORDELING FØR OG EFTER RENOVERING Boligtype 1 V 2 V 3 V 4 V Ialt Antal boliger før renovering Antal boliger efter renovering m² ,6-87,

7 Tilgængelighedsboliger Det er forslaget at ombygge 6 stuelejligheder i blok 2, 4 og 6 til såkaldt tilgængelige boliger. Det er blokkenes gavllejligheder, der ombygges, og på hver gavl placeres en udvendig rampeforbindelse op til indgangene. Lejlighederne indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets og handicaporganisationernes krav til rampers hældning og bredde, niveaufri adgang, gangbredder, indretning af badeværelser og køkkener. De tilgængelige boliger disponeres arealøkonomisk, således at gangarealer minimeres, og således at alle rum bliver regulære og møblerbare. Boligerne har som i dag adgang til en lille have, og terrassen foran dørpartiet bliver hævet til gulvniveau. INDGANG MED RAMPE NYT BAD VENTILATION SKYDEDØRE RAMPE 1:20 VÆRELSE BAD/ ENTRE BAD/ TOILET ENTRE OPHOLDSSTUE OPHOLDSSTUE VÆRELSE VÆRELSE VÆRELSE SKABE Friarealer/Miljø Fællesområderne udvikles på en måde, der skaber større sammenhæng mellem de røde og de gule blokke, så de fremstår som én afdeling. Det er målet med landskabsplanen, at bebyggelsens grønne kvaliteter bevares og om muligt forbedres. Det er forslaget, at renovere hovedstien som det vigtige samlende element i bebyggelsen. Hovedstien og pladsen foran fælleshuset skal have en ny belægning og en tryghedsskabende belysning. Samtidig skal der være gode opholdsmuligheder ved stien, og der opsættes bænke og borde med grill mulighed. I videst muligt omfang fjernes alle hegn ud til hovedstien. Det er forslaget, at renovere hovedstien som det vigtige samlende element i bebyggelsen. Hovedstien og pladsen foran fælleshuset skal have en ny belægning og en tryghedsskabende belysning. Samtidig skal der være gode opholdsmuligheder ved stien, og der opsættes bænke og borde med grill mulighed. I videst muligt omfang fjernes alle hegn ud til hovedstien. Stierne langs blokkene renoveres i nødvendigt omfang, og der etableres beplantede bede langs facaderne og en bedre belysning. NY BALDAKIN BED CYKLER BLOK B1 HAVER HAVER BAGSTI CYKLER RAMPE TIL TILGÆNGELIGHEDSBOLIG BÆNK NY BELÆGNING BORD MED GRILL BLOK 6 HÆVET TERRASSE PULLERT BELYSNING KÆLDERTRAPPE ÆNDRES LEGEPLADS De nedslidte baldakiner foran indgangene til blokkenes trapperum udskiftes med nye og større overdækninger, de tænkes udført i lette galvaniserede stål profi ler med tage af hærdet glas. NYE BRUGSVANDS- INSTALLATIONER OG FALDSTAMME NYT KØKKEN KØKKEN SPISEPLADS FREMTIDIGE FORHOLD Der opsættes en bedre belysning, de murede brystningsmure nedtages og erstattes af åbne rækværker i stål det bliver derved nemmere og mere trygt at bruge de gode cykelkældre.

8 Haver Som nævnt vil der ved sammenlægningsboligerne i de gule blokke blive etableret små haver. Det er forslaget, at stuelejlighederne i de lange gule blokke (blok 1, 3 og 5) får haver til stuelejlighederne. De nye private haver hegnes kun delvist. Mellem haverne er lave hegn eller hække, mens de holdes åbne ud mod de store fælles grønne arealer mellem blokkene. I den sydlige del af blok 1 forudsætter etablering af haverne dog en aftale med kommunen, da matrikelskellet ligger i blokkens facadelinje. Nuværende folkerum er placeret i midlertidig skurvogn. Denne løsning må anses for korvarig. Oprindelig har driftspersonalet haft deres faciliteter i kælderlokaler. Den løsning var uhensigtsmæssig og ikke i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Der stilles forslag til at arbejde med en løsning, hvor afdelingen, køber 1 pavillon, der under byggesagen kan anvendes til genhusning og ved projektets afslutning, indrettes til driftspersonalet. Permanent folkerum til driftspersonalet Eksempel på pavillon Kommunalt areal Haveplan gule blokke Kommunalt areal

9 Demonstrationsprojekter Landsbyggefonden har fået mulighed for at anvende en pulje penge fra renoveringsrammen til projekter der normalt ikke støttes, men som kan have en energibesparende effekt i eksisterende bebyggelser. Formålet er overordnet at gøre en indsats for energiområdet ved at gøre avancerede løsninger mere rentable og være med til at forbedre eksisterende boligbebyggelser ud over det som er krævet. For at nå dertil er man dog nødt til at prøve nogle løsninger af og det er netop det der sker med demonstrationsprojekterne. Man tester nogle nye løsninger og evaluerer efterfølgende på det for at udbrede de erfaringer man opnår. I Solhusene er der bevilliget tilskud til gennemførelse af 2 demonstrationsprojekter i Solhusene. Hhv. Etablering af hybrid solcelleanlæg og Ventilation med intelligent trykstyret centralsug. Hydbrid solcelleanlæg For demonstrationsprojektet vedr. solceller indgår alle blokke idet solcellerne skal opsættes så effekten kan optimeres bedst muligt. Solcellemoduler placeres på eksisterende tag og indpasses arkitektonisk til Solhusene. Solceller tilkobles til et batterilager, som gemmer på el-produktionen, så den kan bruges når der er behov for den. Gevinsten af Solcelle-el produktion fordeles ligeligt på alle boliger i afdelingen og vil dels gå til det fælles el-forbrug dels til det private el-forbrug. Ventilation med intelligent trykstyret sug Demonstrationsprojektet sammenligner to forskellige måder at ventilere etageejendomme på. Hhv. den traditionelle løsning med balanceret ventilation med indblæsning af forvarmet luft i alle værelser samt udsugning i køkken og bad, og den nye løsning med behovsstyret udsugning ud fra lejlighedens aktuelle behov for frisk luft, baseret på fortløbende målinger. Fortløbende målinger af temperatur, fugt og CO2 giver indblik i det faktiske indeklima i hver lejlighed, og mdermed mulighed for at styre luftskiftet efter de faktiske forhold. Luftskifte styres automatisk i hver lejlighed og der vil blive testet forskellige ventiler for frisk luftindtag. Da varmen ikke kan genvindes som i den traditionelle løsning vil der blive testet om varmen fra afkastluften via genvinding kan anvendes til produktion af varmt brugsvand. De forventede fordele vil være at man kan undgå nedsænkede lofter og ventilationsrør til alle værelser, at det er væsentlig billigere at etablere, at ventilationen styres efter det aktuelle behov for frisk luft i hver lejlighed og dermed giver bedre og dokumenteret luftkvalitet og indeklima. Sidst men ikke mindst forventes det også at medføre energibesparelser da der kun ventileres efter behov. Blok 2, 4 og 6 samt B1-B5 vil få etableret ventilation med intelligent trykstyret sug, mens øvrige blokke vil være kontrolgruppe. Etablering af hybrid solcelleanlæg For demonstrationsprojektet vedr. solceller indgår alle blokke idet solcellerne skal opsættes så effekten kan optimeres bedst muligt. Ventilation med intelligent trykstyret centralsug Blok 2, 4 og 6 samt B1-B5 indgår i demonstrationsprojektet vedr. ventilation ( markeret med grøn). Øvrige boliger er kontrolgruppe Fælleshus