Beliggenhed og afgrænsning Bønnerup Strand ligger ved Treå Mølle Bugt mellem Skærbækhest og Stavnshoved Rev.

Transkript

1 Karakterområde 18 Bønnerup Strand kystlandskab Nordkystens største og eneste fiskerihavn. På trods af vindmøller, ferieboliger og fritidssejlere er man ikke i tvivl om, at Bønnerup Havn først og fremmest er en fiskerihavn. Beliggenhed og afgrænsning Bønnerup Strand ligger ved Treå Mølle Bugt mellem Skærbækhest og Stavnshoved Rev. Mod nord afgrænses området af Kattegat, mod vest af Mejlgård herregårdslandskab, mod syd af Stenvad hede- og moselandskab og mod øst af Emmedsbo skovlandskab. Landskabskarakteren De sandede og ufrugtbare jorder og fiskeriets bygninger og anlæg er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

2 Karakterområde 18 Bønnerup Strand kystlandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug 2. Det udparcellerede Hemmed Kær landskab 3. Skov Skovplantning omkring Molsgård Bakke og Himmelbakke 4. Købstad 5. Landsby Bønnerup Bønnerup Strand 6. Kystanlæg Bønnerup Strand fiskerihavn Bønnerup Strand værft 7. Befæstningsanlæg Treaa skanse 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg Bønnerup Strand sommerhusområde Campingplads 11. Energianlæg Vindmøllepark på Bønnerup Havn 12.Infrastruktur Naturgrundlaget Karakterområde 18 Bønnerup Strand kystlandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 28 Hemmed Kær Område 29 Hemmed randmoræne Område 31 Emmelev dødislandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Hemmed Kær har i stenalderen været havområde, hvad det lavtliggende og helt flade landskab da også tydeligt viser. Som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid (Weichelistiden), er området med tiden blevet til kær og mose og senere græsningsland og dyrket jord. Hemmed randmoræne består af yngre moræneaflejringer. Den dominerende randmoræne, der strækker sig fra området syd for Bønnerup Strand til Treådalen, med et nord-sydligt forløb, er dannet i forbindelse med

3 nordøstisens afsmeltning under sidste istid. Emmelev dødislandskab er som andre dødislandskaber fremkommet ved at gletscheren under afsmeltning og tilbagetrækning efterlod klumper af is i landskabet ( død is, der i modsætning til gletscheren ikke bevægede sig). Når isklumperne efterfølgende smeltede efterlod de afløbsløse huller og fordybninger i landskabet såkaldte dødishuller og ofte blev disse senere til søer eller moser. Dødisen indeholdt sten, grus, sand m.v. der blev afsat mere eller mindre kaotisk og dannede et karakteristisk dødislandskab præget af småbakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. Dødiselementerne finder man især i Brøndstrup Plantage og i Emmedsbo Plantage. Kysten er i udpræget grad en udligningskyst, hvad der ikke mindst er tydeligt i havet ud for Stavnshoved, hvor de store sten ligger som strøet ud over de kystnære lave områder. Et sådant område kaldes en abrasionsflade. Stor sten på abrasionsfladen vest for Bønnerup Strand Terrænet Terrænet i Hemmed Kær er helt fladt og ligger omkring kote 2,5 5. Terrænet i Hemmed randmoræne er meget kuperet med stejle skråninger og øst-vestgående vandløbsdale med hældninger på 6 12 grader og flere steder med hældninger på over 12 grader. Terrænet i Emmelev dødislandskab er småbakket og uroligt og ligger i kote med enkelte bakker i kote i den vestlige del af området. Kun på kystskrænterne mod nord og nordøst finder man hældninger på 6 12 grader. Vandløb og søer Treå, der har sit udløb i havet umiddelbart vest for Bønnerup Strand løber gennem Hemmed Kær. Treå opsamler vand fra de mange og tætliggende afvandingsgrøfter der danner et karakteristisk sildebensmønster i Hemmed Kær. En del små vandhuller er et resultat af tidligere tørvegravning i området. Der er ingen nævneværdige vandløb eller søer i Hemmed randmoræne eller Emmelev dødislandskab.

4 Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Et mindre skovområde på randmorænen mellem Molsgård Bakke og Himmelbakke udgør områdets skov. Kærene i den sydlige del af området er stedvist sprunget i krat. Bevoksningen i og omkring Bønnerup Strand er præget af meget sandet og dårlig jord. Dyrkningsform Dele af kærområderne bliverdyrket men den overvejende del er lagt ud til græsning. Bebyggelsesstruktur Områdets to bebyggelser er den gamle landsby Bønnerup samt fiskerihavnen og ferieområdet Bønnerup Strand. Mens landsbyen Bønnerup ikke er vokset nævneværdigt siden udskiftningen, og på næsten symbolsk vis har oplevet, at trafikken i nyere tid er blevet ledt uden om landsbyen, så er Bønnerup Strand vokset meget gennem de sidste godt hundrede år. En del af den karakteristiske husrække lang vejen Havet. Da fiskerne i slutningen af 1800-tallet begyndte at flytte til Bønnerup Strand, blev husene opført langs denne kystvej. De ligger alle side om side langs vejen med udsigt over havet, hvorfra den daglige indtægt skulle hentes. De nøjsomme forhold på stedet kommer blandt andet til udtryk i haverne, der mange steder blot er græs. Mens man i landbrugslandet inde bag kysten har yndet at hænge et gammelt vognhjul op på facaden som udsmykning er det her et gammelt anker, der knytter tilbage til gamle dage. I 1500-tallet ejede kronen en gård i Bønnerup, som dog senere blev pantsat til Mejlgårds ejer Axel Juel. I 1610 ejede Mejlgård 2 gårde og 2 huse i Bønnerup og ud fra Mejlgårds fæsteprotokol kan man slå fast, at godset i 1719 ejede 6 gårde og 6 huse i byen, hvilket ifølge 1688 Matriklen var samtlige gårde i byen. Fæsteafgiften har man også et vist kendskab til. For den gård, som lå hvor Bønnerupvej 64 nu ligger, betaltes til Mejlgård 2 tønder rug, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 pund honning og brændevin. Bønderne ydede også hoveriarbejde på Mejlgård, i ældre tid ubestemt og vilkårligt, men fra 1791 aftalt mellem bønder og herskab. I 1841 blev der lavet en ny hoveri-traktat som lettede

5 arbejdsbyrden for bønderne men som til gengæld pålagde dem at betale en større afgift, nemlig 6 Ridsdaler og 3 tønder rug. Af de minorerede sognekort fra 1836 fremgår det af matrikelnumrene, at Bønnerup må have haft syv gårde omkring udskiftningen, nemlig gårdene 2a-8a. Med gårdenes og jordernes beliggenhed har det været muligt at lave en stjerneudskiftning med matriklerne 2a til 8a liggende efter hinanden i retning med uret. Ved fordelingen af englodderne mod vest og hedelodderne mod nordvest har det ikke været muligt at gennemføre samme konsekvente systematik. På det minorerede sognekort fra 1836 bemærker man også, at fædriften en reminiscens fra fællesskabets tid er blevet udlagt som vej. Man bemærker desuden, at Treaa Mølle ligger helt ude ved kysten side om side med Strandhuset (Krudthuset) bygget i Strandhuset blev oprindeligt bygget af Mejlgårds ejer som materialehus og i en periode boede godsets fisker i huset, så han kunne levere en»ret fisk fra havet når det var muligt, at derpå kan fiskes«. Efter at huset i forbindelse med skansens etablering blev brugt til opbevaring af bl.a. ammunition har det fået det mere drabelige navn Krudthuset. På målebordsbladet fra 1930 erne (opmålt omkring 1900) bemærker man den meget tætte struktur landsbyen har. Man bemærker også, at de gamle vejforløb er bevaret og endda synes udbygget. På et orthofoto fra 2002 genkender man bebyggelsesmønstret. Gårdene ligger stadig væk tæt i det Fritz Hastrup karakteriserer som en slynget vejby med randbeliggenhed. Landsbyen er stadig præget af gårde, som i flere tilfælde er udbygget i de seneste årtier med nye store stald- og ladebygninger. Den mest markante ændring, der er sket omkring Bønnerup forekommer at være anlæggelsen af omfartsvejen i 1980 erne. (Nordsøstien Delrapport 2 Kulturhistorien, Århus Amt, juli 2004). Området, hvor Bønnerup Strand nu ligger, var tidligere et goldt og øde hedeområde. Treaa Mølle og Strandhuset (i dag kaldet Krudthuset ) var det eneste byggeri i området. Jorden tilhørte Mejlgård Slot, som i 1867 lod området udstykke. Det gamle stenhus ved vejen Havet er et af de allerførste huse, der blev bygget ved Bønnerup Strand i 1880 og findes i øvrigt endnu. Den karakteristiske række af huse langs Ved Havet begyndte at blive opført fra omkring Havet ud for Bønnerup Strand er lavt og var vanskeligt at besejle for stedets fiskere. I blev der anlagt en øhavn 500 meter ude fra kysten. Den blev udbygget med en ny inderhavn i Strækningen mellem havnen og kysten sandede efterhånden til og i 60 erne blev havnen landfast. I blev der føjet en ny yderhavn til, i en ny østhavn og endelig i nye dækmoler med 7 store vindmøller. (Nordsøstien Delrapport 2 Kulturhistorien, Århus Amt, juli 2004). Ud over at være en aktiv fiskerihavn er der også et værft på Bønnerup Strand og byen er især i de senere år med etablering af feriecenter, feriehuse på havnen og ny stor marina blevet et turistcentrum for området. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Den ældste del af bebyggelsen, først og fremmest husrækken langs Havet, udgør en kulturhistorisk helhed. Det samme kan for så vidt siges om havnen der med sin blanding af traditionelt fiskerierhverv, mindre værftsindustri, handel og ferieboliger er et fint eksempel på den udvikling de mindre kystbyer har været igennem de sidste godt hundrede år. Tekniske anlæg Havnen som sådan og vindmøllerne, der ses vidt omkring, er tekniske anlæg.

6 Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Havet og den lavvandede kyst med de udstrakte abrasionsflader udgør det vigtigste karaktergivende landskabselement. Oplevelsesrige delområder og delelementer Bønnerup Havn udgør et oplevelsesrigt delområde, som da også opsøges af områdets turister der kommer til havnen for at købe fisk og se på livet på havnen. Der er således blandt andet en ganske livlig trafik på cykel- og vandrestien mellem Fjellerup og Bønnerup. Efterhånden udgør lystsejlerne også et betydeligt folkeelement i sæsonen. Ferieboliger på Bønnerup Havn.