FOLK i BEVÆGELSE. D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U

Transkript

1 NYT ÅR MED NYE UDFORDRINGER og en blomstrende bevægelse Leder af Rina Ronja Kari Side 2 Europol-rådgiver: DANMARK KAN MED SIKKERHED FÅ EUROPOL-AFTALEN Læs mere på side 3 BANKUNIONEN ER PÅ TRAPPERNE Læs Sven Skovmands analyse af en eventuel dansk deltagelse på side 5 GRÆKERNE GÅR EN ANDEN VEJ END EU Reportage fra det græske valg på side 8 FOLK i BEVÆGELSE NR. 1. FEBRUAR-MARTS 2015 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Foto: Aage Christensen Folkebevægelsens EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fortæller, hvorfor retspolitikken skal forblive på danske hænder KAMPEN FOR RETSUNDTAGELSEN SKUDT I GANG Ved at sige nej til EU s overnationale retspolitik siger man samtidig ja til noget bedre: mere demokratisk indflydelse og selvbestemmelse. Det var en af hovedkonklusionerne på Folkebevægelsens debatmøde om retsundtagelsen i slutningen af januar. Der var lagt op til debat, diskussion og finpudsning af de bedste argumenter, da Folkebevægelsen mod EU sammen med en lang række kollektive medlemmer den 24. januar inviterede til debatmøde om den danske retsundtagelse, som et flertal på Christiansborg gerne ser aflivet ved en folkeafstemning senest i starten af næste år. EU-partierne vil i stedet indføre en light-udgave, en såkaldt til - valgsordning, der betyder, at det EU-positive flertal i Folketinget fra sag til sag skal beslutte, om Danmark skal være med i retsakterne på det retspolitiske område. Ikke tag-selv Men det er langt fra det tag-selvbord, som både Løkke og Thorning forsøger at fremstille det som, advarede Enhedslistens folketingsmedlem Per Clausen på mødet. Det eneste, Folketinget kan beslutte, er, hvornår magten over et givent område skal gives til EU. Folketinget kan aldrig trække magten tilbage igen. Med en tilvalgsordning fanger bordet og derfor er det for farligt at indføre en tilvalgsordning, sagde Per Clausen. Han har ikke tillid til, at de EUpositive partier vil beholde retspolitikken på danske hænder, som de med deres såkaldte EU-aftale giver hinanden vetoret på. Hvis vi afskaffer retsundtagelsen, skal vi have tillid til, at alle folketingspolitikere i al fremtid vil kæmpe for, at retspolitikken bliver i Danmark og ikke sendes til Bruxelles. Den tillid har jeg ikke. Med en tilvalgsordning kan et simpelt flertal på 90 folketingsmedlemmer til enhver tid afgive et specifikt område til EU, sagde Per Clausen på mødet. Udenlandske perspektiver Ud over forskellene på den nuværende undtagelse og en tilvalgsordning har debatten om retsundtagelsen indtil nu næsten udelukkende handlet om Europol. Ifølge EU-tilhængerne skal Danmark være med i EU s overnationale retspolitik, hvis vi fortsat skal indgå i det internationale samarbejde om bekæmpelse af grænse - overskridende kriminalitet, som Europol blandt andet står i spidsen for. Af den grund var der på mødet indhentet forstærkninger udefra. For ud over de danske argumenter for at bevare retsundtagelsen, som Per Clausen leverede i selskab med Rina Ronja Kari og Lave K. Broch, var både Norge og Storbritannien repræsenteret. Mens Tony Bunyan, der som grundlægger af Statewatch har kigget EU-lovgiverne på retsområdet over skuldrene i flere årtier, minutiøst gennemgik den over - nationale retspolitik i unionen, især EU s såkaldte arrestordre, forklarede Hans-Petter Aasen, der er politisk rådgiver for det norske Senterpartiet om, hvordan Norge hver eneste dag sam - arbejder grundigt og effektivt med resten af Europa gennem Europol. Norge, som naturligvis ikke er en del af EU s overnationale rets politik. Vi vil ikke stå på sidelinjen i Europa. Vi vil stå centralt i verden, som den politiske rådgiver for Senterpartiets Stortingsgruppe udtrykte det på mødet. Et nej er et ja til noget bedre Han forklarede, hvordan antallet af EU-retsakter på restområdet er eksploderet voldsomt siden 2000, og hvordan EU-Domstolen har udviklet sig i retning af mindre hensyntagen til nationale forhold i sine domsafsigelser. Disse udviklinger fremhævede Aasen som et godt argument for at stå uden for den overstatslige EU-retspolitik og samtidig være med i Europol-samarbejdet. For Hans-Petter Aasen står det helt klart, at Norge og ej heller Danmark skal træde tættere ind i det overnationale retspolitiske samarbejde. For som han udtrykte det: Et nej er et ja til noget bedre. Et nej til en afskaffelse af retsundtagelsen er samtidig et ja til mere selvbestemmelse og demokratisk indflydelse, fordi det sikrer, at folkevalgte danske politikere kan tages til indtægt for den politik, der føres. og kan udskiftes, hvis de bryder deres løfter. Denne demokratiske kontrol glider danskerne af hænde i det øjeblik, magten over retsområdet sendes til Bruxelles, lød det advarende fra alle talerne på mødet. Folkeafstemningen om restundtagelsen finder sted efter det kommende folketingsvalg. EU-partierne har givet hinanden håndslag på, at afstemningen senest kommer i første kvartal LÆS MERE om retsundtagelsen og Folkebevægelsens kampagne på side 3 og 4.

2 2 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015 NYT ÅR MED NYE UDFORDRINGER OG EN BLOMSTRENDE BEVÆGELSE Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU 2014 var et travlt og udfordrende år, hvor Folkebevægelsens medlemmer, aktive og frivillige knoklede for Folke - bevægelsen og EU-modstanden, selvfølgelig især op til EU-parlamentsvalget og afstemningen om patentdomstolen i maj. En enorm arbejdsindsats, som viser, hvor stærk Folke - bevægelsen er. Siden da er det kun gået én vej for Folke - bevægelsen, nemlig fremad. Vores medlemstal forstætter med at stige, og vores tilstedeværelse i pressen er også vokset markant. Dette fundament skal vi bruge til at knokle videre i år. For der er ingen grund til at tro, at 2015 bliver roligere end sidste år. Som det jo altid er med de EU-glade partier på Christiansborg, så hviles der ikke på laurbærrene. For dem kan det ikke gå hurtigt nok med at sende mere magt til Bruxelles. Derfor ved vi allerede nu, at vi får en folkeafstemning om den danske retsundtagelse måske allerede i år, måske først i starten af næste. Men en ting er sikker: Vores kampagne og arbejde for at bevare retsundtagelsen skal i gang med det samme! Hvis vi skal bevare retsundtagelsen og på den måde beholde magten over dansk retspolitik, skal vi i arbejdstøjet med det samme. Det vil kræve en stor og fokuseret indsats fra alle rækker komiteer, udvalg, medlemmer og aktive. Rester af træthed fra EU-parlamentsvalgkampagnen og patentdomstolskampagnen må ikke svække vores arbejde og kamp for retsundtagelsen. Dertil er den alt, alt for vigtig. Derudover er et Folketingsvalg også nært forestående. Folkebevægelsen vil naturligvis anbefale danskerne at stemme på EU-modstandere. Ja-partierne, der ukritisk ønsker sig mere EU, har mere end nogensinde brug for modspil på Christiansborg. Derfor vil jeg også opfordre alle til i den kommende folketingsvalgkamp at afkræve lokale folketingskandidater svar på, om de vil bakke op om en afstemning om bank - unionen og om de vil sikre ordentlige vilkår for folke - afstemningen om retsundtagelsen. Bare for at nævne et par eksempler. Folkebevægelsen står som nævnt stærk. Men det fundament skal bruges til at videreudvikle hele organisationen, så vi kan blive endnu stærkere fremadrettet. Derfor skal vi i 2015 bruge endnu flere kræfter på at udvikle vores aktive komiteer og sætte ind der, hvor aktiviteterne er knap så høje. Det er den bedste vej mod endnu flere medlemmer og en endnu stærkere Folkebevægelse. LEDEREN NYT FRA PARLAMENTET EU-KRATI Af Henrik Bang Andersen FAGLIG KAMP TTIP EU forhandler i øjeblikket en ny frihandelsaftale med USA også kaldet TTIP-aftalen. Aftalen har til formål at sammensmelte verdens to største økonomier i ét fælles transatlantisk marked. Et økonomisk NATO, så at sige. Men lige fra sin spæde begyndelse er TTIP-forhandlingerne blevet mødt af en omfattende folkelig modstand. I EU har over millioner borgere skrevet mod forhandlingerne. De mener, at en harmonisering af EU og USAs regler vil lægge pres på standarder indenfor sundhed, miljøbeskyttelse, føde - varesikkerhed og arbejdstager - rettigheder. Hvis TTIP-forhandlingerne skal stoppes er det helt afgørende med opbakning fra fagbevægelsen. Derfor har Rina Ronja Kari holdt møde med repræsentanter fra fagforeninger rundt omkring i Europa for at finde et fælles fodslag mod TTIP. Beskeden fra fagforeningerne var klar: TTIP-forhandlingerne er et angreb på lønmodtagere. Fagforeningerne lagde vægt på, at en øget konkurrence mellem EU og USA kan lede til stor jobforskydning i flere sektorer, hvilket vil føre til arbejdsløshed. Det er langt fra alle dele af det europæiske arbejdsmarked, som er lige så fleksibelt som det danske. Det vil 26 millioner arbejdsløse europæere med garanti skrive under på. De eneste, der under mødet støttede TTIP, var repræsentanterne fra de tre danske hovedorganisationer, LO, FTF og Akademikerne. Derfor fortsætter kampen mod TTIP både i og uden for Parlamentet resten af af Jørgen Bitsch DANMARK MÅ GÅ FORAN MOD SKATTESVINDEL Folkebevægelsen kæmper for større gennemsigtighed, når det drejer sig om EU. Men det gør vi også, når det handler om at bekæmpe skattesvindel. Derfor er Rina Ronja Kari ordfører på et lov - forslag om at bekæmpe hvidvask af penge og skattely. I den kamp er gennemsigtighed og åbenhed et helt afgørende våben. Lyssky aktiviteter er nemlig afhængige af at kunne operere i mørke. Derfor er det vigtigt, at give myndighederne og offentligheden instrumenter til at afdække kreative juridiske konstruktioner, hvor multinationale og kriminelle kan hvidvaske deres penge. Under forhandlingerne med Kommissionen og Rådet har Rina arbejdet for indførelsen af et register, som skal gøre det muligt for offentligheden at følge sporet af skuffeselskaber til virksomhedernes reelle ejere. For Rina har det været vigtigt, at også almindelige borgere får adgang til registret. Men der er stærke interesser i EU, som ikke ønsker denne gennemsigtighed. Derfor har det heller ikke været muligt inden for EU s rammer at opnå en sådan aftale. Fremover bliver det kun medlemslandenes myndigheder, som får adgang. Selvom indførelsen af registeret i sig selv er et skridt i den rigtige retning, så det er det stadig ikke godt nok. Skat er et offentligt gode, og derfor bør vi alle have mulighed for at holde høje med de virksomheder, der stjæler fra fællesskabet. Under forhandlingerne har Rina derfor sikret, at de medlems - lande, der måtte ønske det, kan gå foran og indføre et fuldt offentligt register. Bolden er nu på den danske regerings bane, som bør gå foran og indføre fuld gennemsigtighed, så vi kan bekæmpe skatteunddragelse.

3 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/ EUROPOL-RÅDGIVER: DANMARK KAN MED SIKKERHED FÅ EUROPOL-AFTALE Den danske retsundtagelse har ikke indflydelse på Danmarks mulighed for at få en parallelaftale med EU om et samarbejde med Europol, fastslår Europol-rådgiver. Hvis vi ikke afskaffer retsundtagelsen, kan vi ikke fortsætte i Europol-samarbejdet. Omtrent sådan lød hovedbegrundelsen for at sende retsundtagelsen til folkeafstemning fra EU-partierne, da de i december præsenterede deres såkaldte EUaftale. Men det er en falsk præmis. Den danske retsundtagelse har ikke indflydelse på Danmarks mulighed for at forhandle en parallelaftale med EU om fortsat samarbeje med Europol. Det siger vicepolitiinspektør og strategisk rådgiver i den danske afdeling i Europol, Hans Henrik Jensen, der ikke kan forestille sig andet, end at Danmark får en særaftale, såfremt regeringen anmoder om det. Det er jeg sikker på, at Danmark også vil kunne få i stand, lyder vurderingen, som han har givet i politiets eget fagblad, Dansk Politi. Fortsat operationelt samarbejde Det betyder konkret, at Danmark fortsætter på samme niveau som hidtidigt i det operationelle samarbejde, fortæller rådgiveren. Dermed vil vi stadigvæk kunne bevare forbindelsesofficer-ordningen, udveksle oplysninger med de andre lande, deltage i det operationelle arbejde samt i forskellige planlægningsmøder, siger han i bladet. Europol-rådgiveren finder det usandsynligt, at en anmodning om en særaftale skulle blive afvist, da det er i EU s og alle europæiske landes interesse, at Danmark deltager i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Man kan sige, at det bliver på de andre landes forgodtbefindende. Jeg har dog svært ved at se, at det skulle volde problemer, for det er i alle landes interesse, at vi samarbejder, siger han til Dansk Politi. Kari: Intet andet end skræmmekampagne For medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, er der ingen tvivl om, at EU-partierne udelukkende forsøger at skræmme danskerne til at afskaffe retsundtagelsen. Og deres bedste våben til at true sig til det afstemnningsresultat, de ønsker, er Europol. EU-partiernes aftale, der sender retsundtagelsen til afstemning, er ren skræmmekampagne. Og når man ikke har nogle gode argumenter, må man jo ty til det, der lyder allermest skræmmende, nemlig at Danmark bliver hjemsted for alskens kriminalitet, fordi vi ikke kan være med i Europolsamarbejdet. Men det er jo slet og ret forkert. Danmark kan få en parallelaftale ligesom Norge, NORGES SAMARBEJDE MED EUROPOL ER UBEGRÆNSET Selvom Norge ikke er med i EU og derfor naturligvis heller ikke i den overnationale retspolitik fungerer landets samarbejde med Europol upåklageligt, siger Norges repræsentant i Haag. Norges daglige samarbejde med Europol om bekæmpelse af alt fra cyberkriminalitet, over narkosmugling til kvindehandel fungerer glimrende, selvom Norge ikke er en del af EU s overnationale retspolitik. Det fastslår Norges repræsentant i Europol, Rune Utne Reitan, der til daglig agerer bindeled mellem den norske regering og EU s politimyndighed. Internationalt politisamarbejde er vigtigt, siger han til den norske regerings egen nyhedsside Regjeringen.no. Han fortsætter: For os er det nyttigt at samarbejde med andre lande i Europa, fordi de oplever nogle af de samme problemer som os. Gennem Europol får vi et indtryk af, hvordan andre lande tackler udfordringerne og det er en stor hjælp for os alle, siger Rune Utne Reitan. Samme niveau som EU-lande Han påpeger samtidig, at Norges position i Europol-samarbejdet på ingen måde er svagere end andre landes trods det faktum, at Norge ikke er en del af EU s retspolitik. Vores placering er på samme niveau som andre EU-lande på Norges størrelse, altså lande som Tjekkiet, Litauen, Letland og Danmark med omkring fem millioner indbyggere, siger den norske Europol-repræsentant. Rune Utne Reitan nævner som eksempel på Norges effek - tive samarbejde med Europol en stor europæisk aktion fra sommeren Aktionen, som Norge deltog i på lige fod med alle andre lande i Europol, gik ud på at afdække et stort vest - afrikansk netværk af kriminelle, der blandt andet solgte nigerianske kvinder til prostitution og andre seksuelle formål rundt omkring i Europa. 36 kriminelle personer i flere norske byer blev kontrolleret og Schweiz og Island har den dag i dag, siger hun. Rina Ronja Kari påpeger, at det er meget afgørende at samarbejde internationalt om bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Hun mener derfor, at det er trist, at EU-flertallet på et falsk grundlag bruger det internationale samarbejde som et argument for at indlemme Danmark i EU s overnationale retspolitik. Når retsundtagelsen på ingen måde forhindrer, at vi fortsat kan samarbejde internationalt om bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, er det absurd, at debatten indtil nu kun har handlet om Europol. Debatten burde handle om, hvorvidt danskerne ønsker at overgive magten over retspolitikken til EU, eller om vi fortsat selv skal bestemme, siger Rina Ronja Kari. Pressefoto Europol ( Europol-hovedkvarteret i Haag. Danmark kan sagtens samarbejde med Europol i fremtiden. Også med retsundtagelsen oplysningerne blev sendt til kontrol i Europols databaser, der dermed kunne identificere personerne som nogle af bagmændene bag organiseret kvindehandel. Der er ifølge Rune Utne Reitan adskillige eksempler på, at Norge har været en lige så aktiv medspiller i Europol-samarbejdet som lande, der er underlagt EU s overnationale retspolitik. AJOUR GRÆSK MILITÆR HOLDES STADIG FRI Pensioner, sundhed, transport, uddannelse er alle områder, som har lidt hårde nedskæringer som følge af IMFs og EUkommissionens krav til Grækenland for at give lån. Et område blev dog i vid udstrækning undtaget i Det var militæret, hvor Frankrig og Tyskland pressede på for at Grækenland stadig skulle købe våben fra de 2 lande f.eks. fregatter, kampfly og helikoptere fra Frankrig og en u-båd fra Tyskland. Så selv om militæret har oplevet reduktioner, så er de langt mindre end nedskæringerne, som har ramt middelklassen og de fattigste. Det græske militær er kun blevet beskåret med samme reduktion som BNP. Ikke langt mere, som de ovennævnte områder. Grækenland er stadig blandt de største militærbudgetter i NATO med over 2% af BNP (DK 1,4%). (Reuters, New York Times, SIPRI). DEN MÅTTE LIGE SYNKES Medens den afgående græske premierminister udtrykte hurtig respekt for valgresultatet i Grækenland og for det græske folks stemmeafgivelse, så var EU s ledere anderledes træge i de umiddelbare reaktioner på valgnatten. Frankrigs Hollande var en af de få, som kunne samle sig til at gratulere græske Tsipras offentligt mens den tyske forbundskansler var tavs ligesom EU-præsident Donald Tusk var det. Der skulle åbenbart en kraftig synkning ovenpå grækernes demokratiske valg. (EUobserver.com) EUROLANDENES SAMLEDE STATSGÆLD STIGER Det er jo ikke kun grækerne, som har problemer med statsgælden. Eurolandenes samlede statsgæld er ved slutningen af 2. kvt af 2014 ifølge Eurostat steget til 92,7% af BNP. Efter 1. kvt var det 91,9% af BNP. Iflg. EU s egne ØMU-regler må stats - gælden ikke overstige 60% af BNP. Så vent bare endnu flere nedskæringer og politisk uro. VALGDELTAGELSEN SANK ENDNU ENGANG I EU-parlamentsvalget viste en ny bundrekord i valgdeltagelse. Siden 62,5% deltagelse ved det første direkte valg i 1979 er valgdeltagelsen nu nede på det laveste niveau nogensinde med 42,5% i valgdeltagelse for hele EU havde den hidtidige bundrekord med 43%. Så Danmark ligger højt med sine 56,3 %, som er et fald på ca. 3 procentpoint fra Det kniber mere og mere med den demokratiske legitimitet.

4 4 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015 SAMMEN KAN VI FORHINDRE EU S OVERNATIONALE RETSPOLITIK Fotograf: Thorkild Jensen / Folketinget Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folke - bevægelsen mod EU Thorning, Løkke & Co. ønsker, at en folkeafstemning skal bane vej for, at Folketinget kan give EU overnational magt på retspolitiske område. Men det skal ikke lykkes for dem. Derfor skal vi i Folkebevægelsen mod EU i arbejdstøjet og starte en landsdækkende kampagne, så vi kan vinde den kommende folkeafstemning og bevare Danmarks retsundtagelse i EU. De første skridt er allerede taget: Vi har tilbudt statsministeren, at Folkebevægelsen gerne indgår i analysearbejdet om retsundtagelsen. Der er lavet en løbeseddel i eksemplarer. Løbesedlen kan bestilles på landssekretariatet eller downloades på Folkebevægelsens hjemmeside. Det er besluttet, at uge 9 bliver en kampagneuge med gade - uddeling flest mulige steder i landet. Folkebevægelsen afholdt den 24/1 i samarbejde med en række tilsluttede organisationer et velbesøgt møde om retsundtagelsen og EU s overnationale retspolitik. Grundloven sætter grænser for dansk suverænitetsafgivelse. Vi er desuden i gang med at planlægge kommende aktiviteter om retsundtagelsen og EU s overnationale retspolitik. Det drejer sig bl.a. om en særlig oplysningsside på Folkebevægelsens hjemmeside; en uddelings - avis, der sætter fokus både på rets - politikken og EU s bank union; opdatering af pixi bogen om retspolitikken; brug af Face book, Twitter, pressearbejde; og vi skal kæmpe politisk for, at det bliver en fair folkeafstemning bl.a. med lige fordeling af oplysningsmidler for ja- og nej-siden. Kampagnen imod EU s over - nationale retspolitik og for rets - undtagelsen bliver kun vellykket, hvis vi er mange, der tager fat. Det gælder ikke mindst lokalt. Derfor er det glædeligt, at flere lokalkomiteer allerede nu planlægger møder om retsundtagelsen og at der bakkes op om gade - uddelingen i uge 9. TRE HOVEDARGUMENTER FOR RETSUNDTAGELSEN Så går Folkebevægelsens kampagne for bevarelse af retsundtagelsen i gang Af Lave K. Broch, kampagne - koordinator for Folke - bevægelsen mod EU Statsminister Helle Thorning- Schmidt og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har fundet hinanden. De ønsker begge, at Danmark skal indgå i EU s over - nationale retspolitik. Men de har et problem. Den danske retsundtagelse, der blev vedtaget efter befolkningens nej til Maastricht-traktaten, står i vejen for deres EUdrømme. Retsundtagelsen forhindrer nemlig, at EU kan bestemme over retspolitikken i Danmark. Thorning & Løkke vil derfor afholde folkeafstemning efter det næste folketingsvalg, så retsundtagelsen kan erstattes af en såkaldt tilvalgsordning, hvor Folketinget får en blankocheck fra vælgerne til at afgive suverænitet til EU på retsområdet. Men det vil være helt forkert vej for Danmark at gå! Her er tre hovedgrunde for hvorfor vi skal bevare retsundtagelsen: 1) Retsundtagelsen er til gavn for demokratiet. Med retsundtagelsen kan vi stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark, og den sikrer, at kun Folketinget kan ændre på lovene inden for retsområdet. Hvis vi ændrer retsundtagelsen til en tilvalgsordning eller afskaffer den, så bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for det retlige område, og det vil blive næsten umuligt at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. 2) Retsundtagelsen betyder, at Danmark kan gøre som Norge, Island og Schweiz og samarbejde med EU på retsområdet uden, at EU kan ikke tvinge beslutninger på retsområdet igennem i Danmark. Det gælder f.eks. strafferet, overvågning og terrorlovgivning. 3) Mange af EU s beslutninger på retsområdet er allerede dybt problematiske. Det gælder f.eks. EU s arrestordre, der har ført til, at EU-borgere er blevet sendt til et andre EU-lande, hvor deres retssikkerhed har været helt i bund heriblandt uskyldige mennesker. EU s terrorliste har også været til stor skade for fredsarbejdet mange steder i verden, og det er derfor Norge har takket nej til den. Hvis Danmark fastholder retsundtagelsen kan vi kræve, at Folketinget tager et opgør med EU s arrestordre og EU s terrorliste. Danmark vil også kunne sige nej tak til ny EUlovgivning, der er til skade for retssikkerheden. Vi kan og skal samarbejde internationalt mod grænseoverskridende kriminalitet, men der er ingen grund til at give EU magt over rets politikken. Derfor skal det lige frem til afstemningen lyde: Ja til internationalt samarbejde Nej til EU s overnationale retspolitik! Alle komitéer opfordres til at gå på gaden i uge 9 Af Jesper Morville Ny løbeseddel Inden for det kommende år skal de danske vælgere afgøre, om vi vil beholde den nuværende undtagelse overfor deltagelse i EU's overnationale retspolitik, eller overlade magten over bl.a. strafferet og retssikkerhed til EU. Jo før, Folkebevægelsen er på gaden, jo større er vores chance for at være med til at sætte dagsordenen for den debat, der vil komme og for at vinde! Derfor er der nu trykt en ny løbeseddel i eksemplarer, der giver et par gode argumenter for at beholde vores undtagelse. Man kan også bruge den til at melde sig ind i Folkebevægelsen. Kampagnen sparket i gang I weekenden den 24. og 25. januar tog Folkebevægelsen de første skridt i kampagnen. Ved et åbent møde belyste tre eksperter fordelene ved vores undtagelse og de muligheder, vi har for at samarbejde internationalt om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet også uden at være underlagt EU's overnationale rets politik. Efterfølgende besluttede forretningsudvalget at opfordre alle komitéer til at gå på gaden i løbet af uge 9 (23. februar til 1. marts) og dele løbesedlen ud, og også meget gerne kombinere dette med et debatmøde eller andet arrangement. Synlighed i medierne, lokalt og nationalt Målet er, at der laves uddeling så mange steder som muligt i landet, så vi kan bruge det pressemæssigt f.eks. ved at sige, at Folke - bevægelsen går på gaden i 40 byer i samme uge. Det vil vække opmærksomhed også i de lokale medier, når I kontakter dem! Vi vil derfor bede komitéerne om to ting: 1. Send en bestilling på antal løbesedler og fortæl, hvor vi skal sende dem hen Navn og adresse hvis I ikke henter dem i Tordenskjoldsgade. 2. Meddel os, hvornår I går på gaden og hvor. Vi har brug for nøjagtig adresse og præcist tidspunkt, så alle aktiviteter kommer med i kalenderen, og sekretariatet også får et overblik og kan besvare spørgsmål. Altså dato, klokkeslet og sted. Hanne Micheelsen vil stå for at koordinere vores indsats: hanne.micheelsen@gmail.com telefon Giv venligst et svar til Hanne, og derefter sætter Hanne det i kalenderen på hjemmesiden. Gå gerne på gaden flere gange i uge 9 og flere steder, hvis der er kræfter til det. Bor I i et område uden en aktiv komite, eller mangler der folk, så kontakt Hanne, som måske kan skaffe hjælp. De stærke komiteer hjælper de mindre stærke! Og hvis det slet ikke er muligt i uge 9, så er vi også glade for, at det er på et andet tidspunkt.

5 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/ Kommentar: BANKUNIONEN KOMMER TIL AT VENTE Selv Justitsministeriet kan blive nødt til at erkende, at tilslutning kræver folkeafstemning Af Sven Skovmand Danmark mulige deltagelse i EU's bankunion er suverænitetsafgivelse og skal derfor til folkeafstemning EU s bankunion er indført af hensyn til de lande, der har Euroen som fælles valuta. Den skal sikre, at bankerne ikke i fremtiden opfører sig så uheldigt, som de gjorde i årene forud for valutakrisen i Alle euro-lande skal derfor være medlemmer. Men man har også gjort det muligt for andre EU-lande at blive medlem. Og mens Sverige og Storbritannien fra starten har meddelt, at de ikke ønsker at være med, har de danske politikere endnu ikke taget stilling. Bankunionen skal have et fælles finanstilsyn til at holde øje med bankerne. Hvis man mener, at en bank bør lukkes, skal en afviklingsmekanisme sørge for, at indskyderne ikke lider tab. Bankerne skal betale en fond på cirka 410 milliarder kroner, der skal bruges til dette formål. For nationalbankdirektør Lars Rohde er der ingen tvivl. Vi skal være medlem af Bankunionen, og det kan ikke ske hurtigt nok. Han mener, at bankunionen vil give os fordele, hvis for eksempel en stor bank som Danske Bank kommer i problemer. Samtidig frygter han, at der kan blive vedtaget ordninger, som er til skade for den danske realkredit, hvis vi ikke er med i forhandlingerne om Bankunionens indhold. De fleste ledende økonomer mener dog godt, man kan vente med at træffe en beslutning. Det gælder blandt andre overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Jesper Rangvid, Jeppe Christiansen og Finn Østrup. De peger blandt andet på, at bureauer som Standard & Poor s og Moody s har erklæret, at deres anbefalinger om danske banker vil være upåvirkede af, om vi er medlem af Bankunionen. Samtidig giver et medlemskab af Bankunionen en risiko for, at vi kan komme til at betale store beløb til for eksempel sydeuropæiske banker, der må lukke. De 410 milliarder strækker ikke langt, hvis der for alvor bliver krise. Bankerne er splittede, og deres organisation Finansrådet går foreløbig ind for, at man venter med at tage stilling. Også blandt partierne er der uenighed, og det gælder både rød og blå blok, så det kan godt trække længe ud, inden der træffes en beslutning om ja eller nej. Foto: Valentina Pop / EUObserver Kræver det en folkeafstemning? Regeringen har bedt Justitsministeriet om at finde ud af, hvorvidt tilslutning til en bankunion vil kræve en folkeafstemning, fordi der overlades suverænitet efter Grundlovens paragraf 20. Og de dygtige embedsmænd i ministeriet vil uden tvivl gøre, hvad de kan, for at bevise, at en folkeafstemning ikke er nødvendig. Men tidligere professor i statskundskab, Palle Svensson, har i Information i artiklen»eu s banktilsyn kræver suverænitetsafgivelse«( ) skrevet, at man ikke kan komme uden om en folkeafstemning, fordi Bankunionen får overladt vidtrækkende beføjelser til at øve virksomhed over for de danske banker. Og han henholder sig til, hvad dommerne i Højesteret sagde, da de i 1998 afsagde dom i sagen om Maastricht-traktaten. De præciserede nemlig ved denne lejlighed, hvor langt man kan gå i retning af at overlade EU beføjelser.»anvendelse af den kvalificerede procedure efter Grundlovens paragraf 20 er nødvendig i det omfang, det overlades til en international organisation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjelser, som efter Grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder beføjelse til at indgå traktater med andre stater,«sagde dommerne. Justitsministeriets embedsmænd vil derfor have svært ved at hævde, at en folkeafstemning er unødvendig. Og de vil nok nødig risikere, at de bagefter bliver underkendt af Højesteret. Det vil være en parallel til den situation, der i sin tid opstod omkring loven om Tvind, der blev standset af Højesteret, fordi retten anså den for at være i strid med Grundloven. BANKUNIONEN ER SELVFØLGELIG LIG MED SUVERÆNITETSAFGIVELSE Hvis Danmark vælger at gå med i EU s bankunion, vil vi afgive beslutningskompetence, der vedrører landet største banker. Det kan ikke være andet end suverænitetsafgivelse. Men det vil regeringen forsøge at undgå at kalde det ved at gradbøje gamle støvede paragraffer. Sådan skriver MEP Rina Ronja Kari i sin blog på Berlingske, som kan læses på KRITISK FAGØKONOMISK ANALYSE AF EU S UDVIKLING Af Niels I. Meyer, professor emeritus BOGANMELDELSE: Økonomerne Bruno Amoroso og Jesper Jespersen har udgivet en kritisk analyse af EU s udvikling fra Fredens Europa til dagens centralistiske mål om at skabe Europas Forenede Stater. Teksten er karakteriseret ved sin positive grundindstilling til et samarbejdende og solidarisk Europa, men dokumenterer gennem bogens grundige analyse, at udviklingen er gået i en forkert retning både økonomisk og demokratisk. De to forfatteres opråb peger på en række løsninger, som kan bringe EU tilbage på det rette spor ved at rulle en række direktiver og forordninger tilbage. Blandt bogens mere markante forslag kan nævnes omstillingen til regionalt forankrede valutaer, regulering af kapitalbevægeligheden, skabelsen af mindre, regionale arbejdsmarkeder og indførelse af en finansiel transaktionsafgift. Den sammenfattende konklusion lyder, at EU-samarbejdet lider under åbenbare systemiske fejl, og at det er nødvendigt at rulle integrationen tilbage med respekt for landenes forskellighed. Bogen kan med fuld ret betegnes som årets vigtigste danske bog om mulighederne for at skabe en bedre ramme for samarbejdet i Europa. Amoroso og Jespersen: EUROPA? Den udeblevne systemkritik, forlaget politisk revy, 2014, 112 sider, 98 kroner. Støt den folkelige modstand mod TTIP Husk at skrive under på underskriftsindsamlingen STOP TTIP. Jo flere underskrifter, jo bedre muligheder for at vise EU og USA, at befolkningerne ikke vil acceptere en TTIP-aftale, der forringer miljøbeskyttelse, forbrugersikkerhed og arbejdstagerrettigheder. I skrivende stund har godt europæere skrevet under underskriftsindsamlingen mod TTIP-aftalen. Men der er brug for mange flere og en bedre geografisk dækning. For eksempel har kun godt og vel 5000 danskere skrevet under, mens modstanden i andre lande er meget bedre organiseret. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt skriver under, så vi sammen kan sende et klart signal til EU-toppen om, at TTIP-aftalen høre til i skraldespanden. Man kan skrive under på den folkelige protestbevægelse mod TTIP ved at gå ind på

6 6 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015 KALENDEREN Deadline til kalenderen er den 7. april KØBENHAVN FYN CHRISTIANSHAVN/INDRE BY I indkaldes hermed til den årlige generalforsamling i Christianshavn/Indre By komiteen,folkebevægelsen mod EU. Sted: Tordenskjoldsgade 21, st.th. Tid: Mandag den 16. februar kl :30. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Beretning fra v/birte 3. Regnskab v/john 4. Valg af kontaktperson og kasserer 5. Indkomne forslag.bl.a. politisk udtalelse v/lave 6. Årsplan: Folketingsvalg Retsundtagelsen/Folkeafstemning Bankunion TTIP Flere medlemmer og penge til Folkebevægelsen. 7. Foreliggende sager: Gode ideer modtages med glæde 8. Næste møde i komiteen Håber at se rigtig mange den De bedste hilsner Birte U. Pedersen JYLLAND KØBENHAVN NV Offentligt møde om retsundtagelsen Torsdag 19. februar 19:30-21:00 Sted: NV-Bogcafe, Frederikssundsvej 64, 2400 København NV Der vil være oplæg af Lave K. Broch om retsundtagelsen med efterfølgende diskussion. Er EU fredens projekt? Torsdag 12. marts 17:00-19:00 Sted: Europahuset, Gothersgade 115, København K. Oplæg ved Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Tilmelding er nødvendig Det er gratis, at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest tirsdag den 10. marts kl Dette skyldes, at der er et begrænset antal pladser. Hvis du ønsker, at deltage bedes du at sende en mail til fb@folkebevaegelsen.dk, hvor du i emnet skriver møde om EU og freden den 12. marts og oplyser for- og efternavn samt dit telefonnummer. Lave K. Broch indleder mødet med et 30 minutters oplæg og derefter vil der være tid til debat. Lave K. Broch er cand. scient pol. og har i mange år beskæftiget sig med fredsspørgsmål. KØBENHAVN Tirsdag den 24 marts kl er der offentligt møde i Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening, Mølle Alle i Valby. 2 sal. Emnet vil være en drøftelse af: Hvad betyder retsundtagelsen ved Søren Søndergård, tidligere MEP for Folkebevægelsen mod EU. Endvidere vil der være en faglig debattør i panelet. Mødet er gratis, alle er velkomne. Arrangører: EU-udvalget i Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening, Fagligt udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Valby og Sydvest komiteerne, Folkebevægelsen mod EU. FYN/ODENSE Medlemsmøder De fynske lokalkomiteer af Folkebevægelsen mod EU holder medlemsmøder. Alle medlemmer er velkomne. Den 3. marts, den 7. april, den 5. maj og den 2. juni alle dage kl Sted: Absalonsgade 26 i Odense (i Enhedslistens lokaler) Seminar om bankunionen Seminar om bankunionen på Fyn Alle er velkomne Lørdag den 7. marts 11:00-15:30 Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense indgang i Domkirkens gård. Hvad mener vi om Bankunionen? De siger, at Bankunionen vil fungere som en fælles forsikring, og at det fælles tilsyn vil fungere som et kvalitetsstempel. Men vi spørger er vi trygge, når de store banker får bedre forhold end de små, når vi ser en risiko for vores realkreditordning, når det overordnede tilsyn kan lukke banker, og især, når vi åbenbart ikke må få en folkeafstemning? Det er komplicerede sager, og vi må vide mere! Oplægsholdere: professor, tidligere vismand Chresten Sørensen, formand for folkeafstemnings - komite 2010 Helge Rørtoft Madsen og medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen Rina Ronja Kari. Øl, vand, kaffe og sandwich kan købes. Alle er velkomne arr. Folkebevægelsen, Fyn Du kan hente pressemeddelelsen her: pdf/pressemeddelelsefyn.pdf TAK for støtten men vi står over for mange nye opgaver HADERSLEV/SØNDERJYLLAND Møde med MEP Rina Ronja Kari tirsdag den 17. februar kl i Aktivitetshuset Bispen, Bispebroen 3 i Haderslev, lokale 2 på 1. sal. Folkebevægelsen mellem parlamentsvalg og undtagelsesafstemning hvor brænder det på? Povl Kristensen mob , povlk@privat.dk ÅRHUS Århus-komiteen inviterer hermed til den ordinære generalforsamling torsdag den 19. marts kl på Lærerværelset på Brobjergskolen. Dagsorden ifølge vedtægter og politisk punkt om den forestående folkeafstemning om retsundtagelsen. Vel mødt! VEJLE, KOLDING OG FREDERICIA Vejle, Kolding og Fredericia komité holder generalforsamling tirsdag den 24. marts 2015 kl. 19 i I.P. Schmidtgården, Vendersgade 4, Fredericia. Dagsorden ifølge vedtægterne. Birthe Bahnsen Christiansen Ullerupdalvej 203, st.tv Fredericia Tlf: HERNING/BRANDE Medlemsmøde i EU-kritisk Netværk-Herning tirsdag d. 24. marts kl hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, 7451 Sunds. RØNDE Debat i Rønde om retsundtagelsen. Mandag den 23. februar kl. 19,30 kommer retsundtagelsen til debat i Rønde ved et møde, der er arrangeret af Folkebevægelsens Djurs landskomité. For at bevare undtagelsen taler journalist Erik Høgh-Sørensen, der tidligere har været korrespondent for Ritzau i Bruxelles, og som har skrevet bogen»mod vinden«, der er yderst kritisk over for avisernes dækning af EU. Hans modstander bliver Christian Kjølhede, Aarhus, der var opstillet som nr. 2 på den radikale liste ved EU-valget i Mødet bliver holdt i 3F s mødesal, Solsortevej 9 i Rønde, og komiteen håber, at også folk uden for Djursland vil komme til mødet i betragtning af, at retsundtagelsen snart skal til folkeafstemning. HORSENS Lørdag den 14. marts afholdes åbent arbejdsmøde i Horsens, Dansk Metals lokaler, Smedetorvet kl Den faglige EU-modstand vil diskutere og lægge arbejdsplaner. Steen Lund, arbejdsmiljørepræsentant fortæller om de offentlige overenskomster. Gebyr for spisning kroner 50. Mødet er åbent og tilmelding kan ske til formand for Folkebevægelsen mod EU, fagligt udvalg Kim Holm. kim_holm@holmsverden.dk eller formand BJMF s EU udvalg Kim W. Bilfeldt. kimw@bilfeldt.dk Attentat mod retsundtagelsen og den danske retssikkerhed, bank - union, TTIP og nu diskussionen om euroen foruden den almindelige diskussion om EU s indflydelse er alle sammen opgaver, vi stadig står overfor, og som giver behov for yderligere støtte fra jer. Vi har allerede set en stor offervilje, ikke mindst i valgåret Nu står vi i 2015, og vi håber, at den offervilje vil fortsætte, ligesom vi håber på endnu flere nye medlemmer. Allerede nu kan vi se, at mange har benyttet lejligheden til at give en ekstra skærv oveni kontingentet. Tak for det og de omkring kr., der allerede er kommet i år oveni de mange kontingenter. Vi håber selvfølgelig, at endnu flere vil eller kan støtte med ekstra bidrag. Brug vores konto i Folkesparekassen, Silkeborg reg. nr kontonummer På forhånd tak. Ny pressemedarbejder i Folkebevægelsen Jens Bomholt er ansat i Folkebevægelsen mod EU som presse- og kommunikationsmedarbejder. Jens vil fremover bidrage til redaktionen af Folk i Bevægelse. Jens har sit kontor i Bruxelles. Tlf: Mail: jens.bomholt@europarl.europa.eu GIV EN SKÆRV TIL ROPA! Mange af jer spørger nu; til hvad for en fisk? Men Ropa er ikke en fisk. Ropa er Europa uden EU. Ropa er også et netværk af unge fra Folkebevægelsen, der siden EUvalget jævnligt har mødtes for at diskutere EU og alle EU s ulykker og ikke mindst, hvad der derfor kan gøres. Disse fornuftige unge mennesker er derfor gået i gang med at etablere en mere stabil platform for dette arbejde. Det handler bl.a. om regulært politisk arbejde, men også om at nå ud til unge på deres præmisser. Folkebevægelsens landsledelse mener, at det er et glimrende initiativ. Og Folkebevægelsen støtter det selvfølgelig 100 pct. Men skulle der blandt Folkebevægelsens medlemmer være nogle der efter Julens udgifter, og efter I har betalt kontingent til Folkebevægelsen, der skulle have lidt tilovers. Så kunne det være dejligt, hvis man gav de unge en lille økonomisk opmuntring, der også vil gå ubeskåret til bekæmpelse af EU. Det kan ske på vores konto i Folkesparekassen, Silkeborg reg. nr. 9860, kontonummer Med venlig hilsen, Niels Eriksen Folkebevægelsens forretningsudvalg FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktion: Poul Gerhard Kristiansen, poul@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Sven Skovmand Layout: Karen Hedegaard Tryk: Arco Grafisk Deadline: Deadline til Folk i Bevægelse nr. 2 er den 7. april. Vi vil helst have stoffet som fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

7 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/ GAVEBØGER man bliver både glad og klog af Bestil og støt Folkebevægelsen mod EU tlf: eller mail: bogholderi@folkebevaegelsen.dk eller skriv til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K. NYT HOS FOLKEBEVÆGELSEN Jesper Jespersen & Bruno Amoroso: Europa? Den udeblevne systemkritik. En lille, men skarp debatbog, der giver svar på nogle af de spørgsmål, journalister aldrig stiller iflg. Preben Wilhjelm. En bog tager borgernes skepsis alvorligt. 112 sider. Udkommet Forlaget politisk revy. 98,- Dag Seierstad: Folket sa NEI Norsk EU-motstand frå 1961 til i dag. En bog med alle milepælene, højdepunkterne og ikke mindst glædestårerne. En bog, som også fortæller om hvad kampen egentlig handlede om og hvordan modstanden blev organiseret. På norsk. 320 sider. Det norske samlaget Kr.: 350,- STADIG PÅ LAGER GODE GAVEIDEER ELLER TIL DIG SELV: NYT UDGIVET 2014 Erik Høgh-Sørensen: Mod vinden om Danmarks plads i Europa Mod Vinden er den første af sin slags i Danmark. Forfatteren var en fast del af det internationale pressekorps som Ritzaus korres - pondent i Bruxelles og har skrevet mere end 7000 offentliggjorte nyhedsartikler. Bogen indeholder hans mest underholdende anekdoter, portrætter og analyser fra et af Europas magtcentre. Normalpris hos boghandleren kr Køb den hos Folkebevægelsen for kun kr. 200,- NYT UDGIVET 2014 Ole Hen: Jordskælvsvalget til Folketinget begyndelsen til enden for EU. Normalpris kr. 199,-. Hos Folkebevægelesn kun kr. 150,- NYT UDGIVET 2014 Sven Skovmand: En by gennem tiderne med tegninger af Stig Weimar. En bog om en dansk by, som den ser ud i dag og i 1975, 1925, 1870, 1750, 1550 og Hvordan byen ser og så ud og hvordan familierne levede. Især til mindreårige børn, men kan også med udbytte læses af større børn og deres forældre. Kr. 100,- NYT OPLAG 2014 Henning Sørensen: Ned med den fordømte snaps. Henning Sørensens veloplagte biografi om Lars Larsen-Ledet, manden som gjorde afholdssagen til en stor og magtfuld, folkelig bevægelse. En elsket mand, for i hans tid faldt forbruget af alkohol til en fjerdedel men en hadet mand af værtshusholdere, bryggerier og spiritusproducenter. 1. oplag fra Køb den hos Folkebevægelsen mod EU for kun kr. 150,- Jesper Jespersen Stadig aktuel: Euroen hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre? Udgivet juni 2012 på forlaget DEO. Kun kr. 140,- Afholdsbevægelsen i Norden Henning Sørensen giver os her den første samlede fremstilling af udviklingen af afholdsbevægelsen i hele Norden en af de mest betydningsfulde kulturstrømninger i det nittende og tyvende århundrede. Udgivet 2012 på forlaget Hovedland For den hurtige eet signeret eksemplar ellers usigneret. Kr. 150,- Johan Galting: Freds-og konfliktforskning krishåndtering. 31 artikler fra Transcend af den verdenskendte fredsforsker. På norsk. Kr. 50,- 14 postkort om solidaritet Tekster af Carl Scharnberg. Fotos af Sarah Skovlide Andersen, Kirsten Harrits, Anne-Mette Kruse, Andreas Trier Mørch og Anders Kruse Aagaard. Kr. 50,- David Helin: 30 år i folkestyrets tjeneste Om Folkebevægelsen mod EU s historie Kr. 50,- Husk også Folkebevægelsens Jubilæumscd: EU-modstandens sange gennem 40 år En række kendte kunstneres bidrag til EF-/EU-modstanden gennem 40 år. Fra 1972 til bonustrack fra Folkebevægelsens jubilæumsfest i Kun kr. 100,- Fantastisk hilsen til Folkebevægelsen på årets Corner-udstilling Blandt den legendariske kunstnersammenslutning Corners medlemmer er Elisabeth Bergsøe, der også er kendt som en ildsjæl i Folkebevægelsen og talsperson for Køge-komitéen. På årets Cornerudstilling på Sophienholm ved Lyngby bliver man modtaget af Elisabeth Bergsøes store billede, bestående af Folkebevægelsens QR-kode i en fantastisk komposition. Elisabeth håber meget, at Fol - kebevægelsen og alle medlemmer vil nyde og bruge billedet; en kre - ativ brug af et vigtigt element i bevægelsens profil. Det er spæn - dende at få åbnet øjnene for, at noget så teknisk som en QR-kode også kan ses og bruges kunstnerisk. Der er flere værker af både Elisabeth Bergsøe og af andre venner af Folkebevægelsen, bl.a. Morten Skovmand, på udstillingen. Udstillingen på Sophienholm (Nybrovej 401, Kgs. Lyngby) er åben til den 22. februar. Nekrolog: Kurt Francis er død Af Luise Hemmer Pihl Kurt Francis Madsen, Drastrup ved Randers, er død, 93 år gammel. Kurt Francis var med i Folke - bevægelsen mod EU lige fra begyndelsen og sad i lange perioder i Forretningsudvalget. Han var so - cialdemokrat med liv og sjæl og mente derfor ikke, at EF og senere EU kunne forenes med den nordiske velfærdsmodel. Politisk var han desuden engageret i lokalpolitik som byrådsmedlem først i Rosenholm kommune og senere i Sønderhald kommune, hvor han især engagerede sig i kultur- og fritidsspørgsmål. Kurt Francis Madsen var cand. polit. fra Københavns Universitet og underviste på Niels Brocks Handelsskole i København og senere som journalist i samfundsfag på Danmarks Journalisthøjskole i Århus sideløbende med undervisning i fagbevægelsens tillidsmandsuddannelse. Kurt Francis Madsen forenede sin ubøjelighed i politiske spørgsmål med en sjælden smidighed og venlighed i omgangen med andre mennesker. Disse egenskaber gjorde ham i mange år til en betydningsfuld skikkelse i EU-modstanden. Nye MEDLEMMER søges Der er stadig plads. Stadig kun 50 kr. året ud Med jeres hjælp lykkedes det at overopfylde vores målsætning om af få 1000 nye medlemmer ind i perioden fra landsmødet 2012 til valget sidste år. Det var flot. Men der er stadig plads til endnu flere medlemmer selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlemmer i kartoteket. Det er klart, at der har været en afmatning siden valget, men alligevel har vi fået 56 nye medlemmer siden seneste nummer af Folk i Bevægelse i september sidste år oveni de 1137 medlemmer. De 57 medlemmer fordeler sig på følgende komiteer: REGION HOVEDSTADEN: 30 Indre By/Christianshavn 1 Frederiksberg 3 Østerbro 3 Nørrebro 6 Amager/Amagerland 2 København NV 2 Valby 4 Hvidovre 1 Brønshøj-Husum 2 Vanløse 1 Gentofte/Gladsaxe/Lyngby 2 Hørsholm 1 Helsingør 1 Frederikssund 1 REGION SJÆLLAND: 4 Vestsjælland 1 Køge 1 Lolland-Falster 2 REGION SYDDANMARK 8 Odense 2 Assens 2 Svendborg 1 Kolding 1 Haderslev 1 Esbjerg 1 REGION MIDTJYLLAND 8 Århus 3 Viborg 1 Djursland 2 Randers 2 REGION NORDJYLLAND 7 Aalborg-Nørresundby 1 Jammerbugt 2 Brønderslev 2 Hjørring 2

8 Der er stadig plads til NYE MEDLEMMER Kampagnetilbud stadig gældende Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Medlemmerne kom i en stærk strøm i de sidste måneder op til EU-parlamentsvalget den 25. maj. Det betyder, at vi ikke bare opfyldte landsmøde 2012 s målsætning om nye medlemmer inden valget, men overopfyldte det. Den 25. august er resultatet nyindmeldelser. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi gentager succesen med et kampagnetilbud, hvor man kan blive medlem for 50 er. Nu helt frem til 31. december 2015!! Det er et tilbud, som er til at forstå, og vil give gode muligheder for nye medlemmer til at stifte bekendtskab med Folkebevægelsen mod EU og det arbejde, vi laver og hvad det vil sige at være med i kampen mod EU s konstante indblanding i flere og flere områder. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er dit svar NEJ, så er det Folkebevægelsen mod EU, du skal være medlem af. Spørg i din vennekreds, din familie, på din arbejdsplads eller på dit studie og giv tilbuddet. På den måde kan de også være med i den organiserede EUmodstand. Den konsekvente og tværpolitiske EU-modstanderbevægelse og vær hele tiden beredt med hvervemateriale. God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for medlemskab frem til 31. december 2015 Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Maskinel Magasinpost Bladnr Det økonomiske trumfkort Syriza har gjort det klart, at det ikke ønsker græsk exit fra eurozonen. Hvis et frivilligt græsk exit er et no go, må Tsipras satse på en anden strategi for at skabe politisk manøvrerum. En strategi kunne være afpresningsstrategien: Hvis Grækenland forlader euroen, vil det lede til en ny finans - krise i eurozonen, som øjeblikkeligt vil sprede sig. Konsekvensen vil være, at Det demokratiske trumfkort En anden strategi kunne være at gøre det græske valg til en lakmusprøve for demokratiet i EU. Ræsonnementet vil være: Hvis EU ikke vil acceptere, at Tsipras har et stærkt folkeligt mandat til at genforhandle gældsaftalen og til at føre en anden politik, vil det igen udstille de demokratiske mangler i EU-projektet. EU s demokratiske underskud er ikke nogen nyhed, så isoleret set er det ikke noget stærkt trumfkort. Men Syrizas sejr falder sammen med to andre tendenser. For det første står det klart, at kløften mellem syd og nord handler om, at Faktaboks: I 2013 udgjorde den offentlige gæld 174,90% af BNP Arbejdsløsheden er steget fra 9,5% til 26% fra Ungdomsarbejdsløsheden er steget fra 21% til 59% fra Gennemsnitslønnen er faldet 38% fra Pensionerne er faldet med 45% fra Tsipras første udmelding som regeringsleder var nu er det slut med Troj - kaen. Udmeldingen understreger, at det græske valg ikke bare handler om gældskrisen, men om en suveræni tets - krise. EU ved, at den græske gæld er for stor til, at grækerne kan betale den tilbage. EU ved, at hvis gælden ikke nedskrives, vil Grækenland i fremtiden være afhængig af lånepakker. EU ved også, at en evig forpligtigelse til at finansiere afdragene på en evigt voksende gæld i realiteten er en overførsel, som bare kaldes noget andet. Det handler derfor mere om politik end økonomi, når EU afviser et hvert håb om at nedskrive gælden. Omvendt er nedskrivningen af gældsbyrden en hovedprioritet for Syriza, fordi den er nødvendigt for at gennemføre partiets politik. Spørgsmålet er, om Syriza kan få EU til at gøre noget, som EU virkelig ikke vil? eurozonen reelt vil være i risiko for at falde fra hinanden. For at undgå dette vil eurozonen være tvunget til at skride ind med massiv støtte. Det er billigere at finansiere Grækenlands problemer end at lade være så at sige. Tsipras trumfkort er altså at præsentere EU og Den Europæiske Centralbank med et fait accompli i forhold til afbetalingen på gælden og satse på, at EU ikke har nerverne til at tage skridt, der vil tvinge Grækenland ud af euroen. En fuser Det er en underdrivelse at sige, at Syrizas projekt er oppe mod stærke kræfter. Gældsbyrden i de kriseramte euro - lande kan ikke ses isoleret fra EU s integrationsprojekt offentlig gæld er nøglen til en fælles finanspolitik derfor er det langt fra sikkert, at projektet vil lykkes. Syriza har slået fast, at man ikke er parat til at tage den ultimative konsekvens og forlade EU eller euroen. Hvis EU ikke åbner op for at genforhandle gælden, kan det græske valg blive en fuser. Af Maj Aslett-Rydbjerg Syrizas sejr ved valget i Grækenland handler om retten til at føre en anden politik, end den EU og Trojkaen dikterer. Pressefoto GUE/NGL krisepolitikken har fremmet demokratiets forfald til fordel for et kleptokrati, der gør den økonomiske og politiske elite rigere, mens befolkningen bliver fattigere. For det andet er Syriza ikke alene om at have vind i sejlene. I Spanien stormer protestbevægelsen Podemos frem. Som Syriza ønsker Podemos at genforhandle Trojkaens nedskæringsdekreter. GRÆKERNE VÆLGER EN ANDEN VEJ END EU FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U NR. 1. FEBRUAR-MARTS 2015