ÅRSPLAN Politisk indledning

Transkript

1 ÅRSPLAN Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange begynder at stille spørgsmål ved konstruktionen. 6 Det er gunstigt for os som bevægelse, hvis vi forstår at udnytte dette momentum. 7 Vi sluttede 2015 med at vinde et flot Nej til at afskaffe det retslige forbehold og vi starter 2016 med at der 8 er sat dato på, hvornår briterne skal stemme om de vil ud af EU. Det at forsvare Nej et, så det ikke 9 udvandes og underløbes af politikere med en anden dagsorden bliver væsentligt i den kommende periode. 10 Men frem til 23. juni bliver den væsentligste politiske opgave at fokusere på situationen i Storbritannien. 11 For os er det helt afgørende at bruge den britiske debat til at sætte fokus på, at vi kan klare os uden for EU 12 og at vi burde have mulighed for at stemme om det. 13 Brexit og krav om dansk folkeafstemning 14 Den vigtigste afstemning i vælgernes levetid Sådan betegner den britiske premierminister afstemningen i 15 juni, hvor det bliver afgjort om Storbritannien kommer ud af EU. Vi er enige med ham i hvor vigtig 16 afstemningen er men ikke i hans anbefaling om at stemme ja. 17 Meldingen har været rimelig klar, Storbritannien vil ikke fortsætte som nu, de vil enten have mindre EU 18 eller melde sig helt ud. Denne dagsorden har langt fra været velkommen i Bruxelles, men man er blevet 19 tvunget til at forholde sig til situationen, og reelt forhandle om andre aftaler 20 Afstemningen kommer efter hårde forhandlinger, hvor EU skulle finde ud af hvor meget de ville give, for at 21 bevare Storbritannien som medlem. Briterne fik igennem at de hvis de fortsætter i EU ikke længere er 22 en del af målsætningen om en stadig snævrere Union. Derudover var der lidt andet i posen: En nødbremse, 23 der dog kræver at man samler et flertal med andre lande, en anerkendelse af at lande uden for euroen skal 24 høres. Alt i alt noget mindre end det de havde på ønskesedlen. 25 For debatten handler ikke om at der er småproblemer ved at være med i EU, og at løsningen er at file 26 projektet lidt til. Nej debatten handler om at EU medlemskabet betyder et væsentligt og alvorligt tab af 27 selvstændighed, af demokrati. 28 Det at et land tager sig den frihed at kræve mindre EU, er med til at rejse en debat, der bliver svær at lukke 29 ned igen for den EU begejstrede elite. For når Storbritannien kan få særlige aftaler, hvad så med andre 30 lande, der også reagerer på alt for meget diktat fra unionen. Hele spørgsmålet om brexit, om hvilket EU der 31 er muligt, og om hvordan man kommer ud, vil præge debatten i det kommende år. Det er en debat vi som 32 Folkebevægelse skal gå ind i og som vi skal fremme og udbrede

2 35 Forsvar Nej et 36 Vi ser tilbage på et år, hvor det lykkedes befolkningen at sige Nej, trods en horribel skræmmekampagne, og 37 fokus på enkeltspørgsmål, fik et flertal gennemskuet at der ikke var tale om at udskifte forbeholdet med en 38 mere moderne tilvalgsordning Nej, det handlede om at afskaffe forbeholdet og give EU retten til at 39 bestemme retspolitikken. Og det blev der sagt fra overfor. Vores opgave er at forsvare Nej et, gøre hvad vi 40 kan for at det ikke snigløbes bag lukkede døre. Vi ønsker en selvstændig retspolitik, at spørgsmål om 41 retssikkerheden, og hvem der skal dømmes for hvad, afgøres i Danmark ikke i Bruxelles. 42 Euroen i krise 43 Euroen er stadigt i krise, og denne krise håndteres stadigt på en måde der hele tiden handler om at 44 hensynet til euroen går forud for alt andet. Befolkningerne i de kriseramte eurolande betaler den højeste 45 pris, med nedskæringer, arbejdsløshed og fattigdom. Det er befolkningerne der betaler med usikkerhed og 46 utryghed for en politisk og økonomisk fejlkonstruktion. Intet tyder på at denne tegning ændrer sig i det 47 kommende år, tværtimod. Jo mere pres der er på euroen, des højere pris betaler befolkningerne. Selvom vi 48 har vores euroforbehold rammes vi også af europolitikken. Budgetloven er bare et eksempel på, hvilket 49 ødelæggende greb der er på økonomien, af hensyn til euroens behov for prisstabilitet og begrænset 50 inflation. Vi skal fortsat udfordre i euro debatten, og kræve at vores forbehold respekteres fuldt og helt. Vi 51 må stille krav om et opgør med den euro-dikterede politik. 52 Flygtningekrise og ansvarsflugt 53 Der er ikke nemme løsninger på flygtningekrisen. Ingen flygter for sjovt, og så længe der er lande der 54 bombes sønder og sammen, vil der være mennesker på flugt for at overleve, og for at skabe sig en 55 fremtid med tryghed og sikkerhed. Der har været meget usikkerhed omkring, hvordan EU skal/kan og vil 56 håndtere flygtningesituationen. Mange har kigget på EU, og tænkt at det er i dette forum at udfordringen 57 skal løses. Den opfattelse deler vi ikke i Folkebevægelsen mod EU. Vi tror på internationalt samarbejde, 58 men ikke på at EU er løsningen, heller ikke på flygtningesituationen tværtimod: 59 - EU landene sælger våben, der bidrager til krig og konfliktoptrapning EU's handelsmure og toldbarrierer har bidraget til øget global ulighed, og skubbet flere mennesker mod 61 Europas grænser. 62 I årevis har EU's flygtningepolitik haft til formål at holde de fremmede ude, og hvis det ikke kunne lade sig 63 gøre, så lade nogle sydlige EU lande stå ret alene med at håndtere presset, mens de nordlige kun tog 64 ganske begrænset ansvar. 65 Dublinkonventionens bestemmelse om, at flygtninge kan vendes i døren, og sendes tilbage til det første EU 66 land de er registreret i kombineret med heftige regler om transportøransvar har lagt pres på lande som 67 Grækenland og Italien. 68 Nu er presset blevet så massivt, at der også kommer flygtninge til andre EU lande

3 69 Situationen viser at når der er pres på sker der nøjagtigt det modsatte af det der bliver sagt til skåltalerne 70 man står ikke sammen, man løser ikke udfordringerne fælles tværtimod, forsøger hvert land ganske logisk 71 at håndtere sit. Det viser noget om hvor skrøbelig konstruktionen er og at det EU der presses ned over 72 befolkningerne, med fælles regler for alt og ingenting, reelt ikke har det rodfæste, den styrke og stabilitet 73 som ja-siden gerne vil signalere. 74 Folkebevægelsen er en bred bevægelse vi er ikke nødvendigvis enige om hvor mange flygtninge Danmark 75 bør tage, eller om hvordan man bedst muligt hjælper flest. Men vi er enige om: 76 - at mennesker skal behandles ordentligt, 77 - at flygtningekonventionerne skal overholdes, 78 - og at lande bedst kan finde gode løsninger når de har selvbestemmelsesret 79 I Folkebevægelsen tror vi på at mellemstatslige internationale løsninger er mere forpligtende og mere i 80 overensstemmelse med landenes befolkninger. Overnationale diktater løser ikke noget hvilket EU's forsøg 81 på at fordele flygtninge også har vist. 82 TTIP 83 Et alvorligt, presserende og aktuelt problem vi står i lige netop nu, er udfordringerne med TTIP, TISA og 84 CETA. TTIP er den handels- og investeringsaftale, der forhandles mellem EU og USA. Den vil være et frontalt 85 angreb på miljø, på faglige rettigheder, og på folkestyret. Det er vores opgave som Folkebevægelse at gå ind 86 i denne kamp, og alliere os med andre folkelige kræfter, aktive faglige, ngo ere mv. og arbejde for at 87 udbrede kendskabet til TTIP, og være med til at rejse modstanden mod denne aftale. 88 Kampen mod TISA er også væsentligt. Her er der tale om en aftale mellem 50 lande, om at øge 89 liberaliseringen af serviceområdet, inklusiv finanssektoren. Og ligesom TTIP forhandles den i mest mulig 90 hemmelighed. TISA vil ligesom TTIP kunne få alvorlige konsekvenser for vores velfærd, og være til stor 91 skade for demokratiet. For begge aftaler gælder det, at det er EU ikke Danmark der har mandat til at 92 forhandle. Det danske folketing skal ikke blåstemple en eventuel aftale, før den kan træde i kraft. 93 Det er ikke nyt for Folkebevægelsen at sætte fokus på handelsaftaler, særligt ikke når de fører til forringede 94 rettigheder, og social dumping. Dette arbejde skal intensiveres og udbygges den kommende periode. Det er 95 en opgave som særligt de fagligt aktive må være med til at løfte Opgaver i tiden der kommer 98 Vi står igen overfor et år, hvor det er tydeligt, at vi ikke kommer til at kede os! I den kommende periode 99 skal vi prioritere følgende: fuld fokus på Brexit og kravet om en dansk folkeafstemning. Vi skal gøre hvad vi kan for at støtte de britiske unionsmodstanderes kamp for at 101 forlade EU. Og vi skal bruge debatten til at rejse debatten om at få EU medlemskabet på dagsordenen. Vi vil 102 rejse en kampagne hvor vi kræver at også danske vælgere spørges om de vil med ud af EU. Det betyder at

4 103 vi: samler underskrifter for at få en dansk afstemning om medlemskabet. At vi støtter de britiske 104 unionsmodstandere, og at vi forsøger at rejse debatten om at det er muligt at komme ud af EU nej et skal forsvares. Vi skal sørge for at holde fast i nej et, og sige fra når og hvis det bliver forsøgt 106 omgået eller underløbet. Vi skal afvise overstatslig indblanding på det retslige område, og kræve at 107 politikerne holder sig til at indgå mellemstatslige aftaler. Befolkningen har sagt et klart nej til EU dikteret 108 retspolitik, dette skal vi som Folkebevægelse minde politikerne om. Det betyder at vi: - deltager i det 109 parlamentariske arbejde og den offentlige debat om europol/parallelaftale, - går på gaden med vores 110 kampagne, der handler om at fastholde Danmarks selvstændige retspolitik vi er ikke med i euroen! Derfor skal vi kræve at forbeholdet respekteres. Vi må sætte fokus på den 112 økonomiske politik vi lever under, af hensyn til euroen og udfordre den. Vi har ikke brug for budgetloven, 113 ikke brug for at rette ind efter en økonomisk politik, der skader demokratiet og velfærden. Vi skal samtidigt 114 sætte fokus på de skader europolitikken forvolder internationalt. Det betyder at vi: - går offensivt ud og 115 kræver et opgør med den euro-dikterede økonomiske politik ( budgetlove mv) i den politiske debat, fastholder kravet om en folkeafstemning om bankunionen EU i krise, vi skal rejse debatten om hvad vi egentligt skal med EU. I lyset af eurokrise, schengen- 118 sammenbrud og brexit debat, er der i meget høj grad plads til og brug for en mere grundlæggende debat 119 om EU. Vores mål er at komme ud af EU, og der er gode chancer for at få flere med i denne kamp. Det 120 betyder at vi: - laver en kampagne i Danmark om betydningen af Brexit, - undersøger mulighederne for at 121 hjælpe briterne bedst muligt i deres kampagne for et nej, - rejser spørgsmålet om EU-medlemskabet, og 122 øger vores systemkritik TTIP og TISA skal møde modstand. Alt for mange kender ikke til TTIP og TISA, ved ikke hvordan disse 124 aftaler vil udfordre vores demokrati, faglige rettigheder, velfærd og miljø. Det er tvingende nødvendigt at vi 125 prioriterer kræfter til at oplyse om TTIP og TISA. Kun ved at udbrede kendskabet kan vi styrke modstanden. 126 Det betyder at vi: - skal alliere os med andre og gøre hvad vi kan for at stikke en kæp i hjulet på denne 127 aftale, - fortsætte vores kampagne for at oplyse om de negative konsekvenser af TTIP og TISA De interne linjer 130 Som bevægelse står vi overfor et spændende år, med mange store politiske spørgsmål. Det er gennem 131 vores placering i disse spørgsmål, vores udmeldinger og vores alliancer vi kan styrke den EU modstand og 132 EU kritik der er så meget grobund for netop nu. 133 Landsmødet igangsatte i 2014 en proces, der handler om at fremtidssikre Folkebevægelsen. Det betyder at 134 vi i den kommende periode vil have endnu mere fokus på samspillet mellem organisation, politik og 135 medlemmer. Vi vil sætte fokus på at udvikle vores konkrete politik, og gøre os til et endnu mere 136 vedkommende i den politiske debat. 137 Vi har mange muligheder for at blive både større og stærkere i de kommende år. Men det kræver noget af 138 os, både ud ad til, men også organisatorisk.

5 140 modstandere mødes, på tværs af øvrige politiske uenigheder, men forenet i kampen mod EU. Er vi gode 141 nok til at være brede? 142 Hvordan bliver vi attraktive også for mange flere nuancer i det politiske spektrum? Vi må se kærligt og 143 kritisk på vores organisation, vores måde at tage imod medlemmer på vores muligheder for at komme 144 bredere ud. Vi så i kampen for nej et at rigtigt mange deler vores synspunkter, lad os kæmpe for at mange 145 af dem finder deres plads, som medlemmer af vores bevægelse. 146 Her er det vigtigt at vi ser det politiske og det organisatoriske i en sammenhæng. Når vi placerer os rigtigt 147 politisk, bliver vi mere vedkommende og attraktive. Når vores organisation er levende og velfungerende, er 148 det lettere at tiltrække nye kræfter. 149 Det betyder at vi i den kommende periode skal styrke vores arbejde med organisationens indre liv. Vi har 150 brug for at forbedre kommunikationen mellem komiteer, udvalg, ledelse og ansatte, samt kollektive 151 medlemmer. Vi har brug for et endnu tættere samspil, hvis vi skal kunne løse de opgaver vi står over for. Vi 152 skal styrke arbejdet med at inddrage organisationen og medlemmerne endnu mere i at debattere og udvikle 153 bevægelsens politik. 154 En vigtig opgave er at få forbedret hjemmesiden. Det må sikres, at opdateringen ikke kommer til at 155 belaste Folkebevægelsens sekretariat unødigt. Vi betragter det som vigtigt, at der sker en grundig 156 belysning af EU-medlemsskabets betydning for de politiske beslutninger, der gennemføres i Danmark, 157 og at der sættes fokus på opbygningen af EU modstanden i Danmark. Ligeledes skal vores basale 158 kritikker mod EU udmeldelseskravet, samt alternativer til EU fremgå kort og klart. 159 Det væsentlige er at vi forstår at Folkebevægelsen ikke kun er en parlamentariker i Bruxelles og et kontor i 160 København. Nej, Folkebevægelsen er summen af alt det vi kan sammen medlemmer, komiteer, kollektive 161 medlemmer, og alle de aktive kræfter der giver os en hånd når vi har brug for det. 162 Mange ser undrende på at vi trods vores forskelligheder er fælles om en sag, fælles om at stå sammen i 163 kampen mod EU. Vi må bruge energi på at forklare flere at nok er vi tværpolitiske, men vi er ikke upolitiske. 164 Og vi har vores plads og berettigelse i kampen for folkestyret. Røde folk, borgerlige, dem på midten i alle 165 lejre er der EU modstand. Lad os vise at vi kan samle den brede modstand, og gøre vores til at vi kommer 166 tættere på at komme ud af EU 167 Folkebevægelsen stiller kun op til EU-parlamentsvalg, derfor skal vi i vores materialer og på alle vores 168 platforme, hvor det giver mening, gøre opmærksom på, at vi har siddet i EU parlamentet siden det 169 første valg i 1979, og et argument for, hvorfor det er godt, at vi sidder der. Så det ikke bliver glemt. 170 Indgåelse af valgforbund er et landsmøde spørgsmål.

6 162 Tidslinje: 163 Ikke meget i tidslinjen skal være mejslet i granit vi har brug for at kunne navigere ud fra den politiske 164 virkelighed vi er en del af. 165 Det der står fast er at tiden frem til den britiske afstemning er præget af vores vi vil også stemme 166 kampagne, og af at rejse den politiske debat om medlemskabet af EU. Uanset udfaldet af den britiske 167 afstemning vil vi som organisation igangsætte en debat EU, hvad nu? Hvor vi forholder os til de 168 muligheder der giver for EU modstanden i Danmark, hvad enten det er blevet et NO eller et YES til fortsat 169 medlemskab. 170 Det står også fast at vi vil forsøge at binde vores kampagner sammen med en rød tråd EU er problemet, 171 ikke en løsning. Uanset om vi taler Schengen, mennesker på flugt, europolitik, social dumping, 172 handelsaftaler, eller forsvarer vores NEJ, skal vi være gode til at koble den konkrete politik sammen med 173 vores systemkritik. 174

7 175 Måned Aktivitet Temaer April Brexit-kampagne Maj 1.maj Brexit-kampagne Juni Grundlovsdag Brexit-kampagne Folkemøde Juli August Fx TTIP September Fx TTiP Oktober Landsdækkende konference Fx TTiP November December Januar Politisk konference? Tema uafklaret Februar Politisk konference? Tema uafklaret Marts April Maj 1.maj Juni Grundlovsdag Folkemøde Juli August Kampagne- tema uafklaret September Kampagne- tema uafklaret Oktober Landsmøde Kampagne- tema uafklaret