Hovedbestyrelsens beretning til ordinær generalforsamling oktober 2017

Transkript

1 Hovedbestyrelsens beretning til ordinær generalforsamling oktober 2017 Beretningen udsendes forud for generalforsamlingen sammen indkaldelsen, så alle medlemsforeninger kan drøfte beretningen med henblik på, at generalforsamlingens behandling af beretningen tager udgangspunkt i synspunkterne i så store dele af medlemsskaren som muligt. Indkaldelse, dagsorden, beretning, regnskab og økonomioversigt, samt forslag sendes til medlemsforeningernes formænd og kasserere, samt til de personer i medlemsforeningerne, der er modtagere af landsforeningens elektroniske nyhedsbrev (bestyrelsesmedlemmer). Hermed følges også traditionen for, at hovedstyrelsens beretning indgår i landsforeningens medlemsblad. Beretning og øvrige dokumenter kan således betragtes som en særudgave af nyhedsbrevet Mit Fritidshus for september På generalforsamlingen vil beretningen blive gennemgået i overskrifter med mulighed for drøftelse af de enkelte punkter undervejs i beretningsaflæggelsen, suppleret af en samlet diskussion til slut inden afstemning om beretningen. Beretning Strengt taget bør denne beretning omhandle aktiviteterne i Fritidshusejernes Landsforening i 2016, idet vores regnskabsår og dermed foreningsår følger kalenderåret. Som det fremgår af det udsendte forslag til vedtægtsændringer foreslår bestyrelsen dette ændret, så der kommer en bedre sammenhæng mellem regnskabsår/foreningsår og den periode, der rent faktisk afgives beretning om på generalforsamlingen. Størstedelen af den siddende bestyrelse har kun virket siden generalforsamlingen i oktober 2016, og det er aktiviteter og beslutninger fra denne generalforsamling og frem til i dag, der vil præge beretningen, hvilket også er naturligt, da det er disse aktiviteter, der er i fokus for landforeningens arbejde. Der aflægges naturligvis regnskab for 2016 i overensstemmelse med vedtægterne. Regnskabsaflæggelsen suppleres med en økonomirapportering, der omfatter de første ni måneder af 2017, og en budgetredegørelse, der dækker indtil Den endelig rapportering kan af gode grunde først udfærdiges endeligt efter den 30. september, og vil blive eftersendt. Landsforeningen Umiddelbart efter generalforsamlingen i oktober 2016 faldt der den 9. november dom i en sag fra 2013, hvor landsforeningen havde bestridt en regning fra Pejsegården i forbindelse med afholdelse af generalforsamling. Landsforeningen blev pålagt at betale det omstridte beløb, ,80 kr. med procesrente fra den 30. november 2013, samt modpartens sagsomkostninger på kr. Procesrenten andrager ,47 kr. Hertil kommer landsforeningens egne omkostninger på 36,510 kr. Alt i alt ,27 kr. Af denne udgift er kr. afholdt i Regnskabet for 2016 påvirkes således med ,27 kr. Det var den i 2013 siddende hovedbestyrelse, der traf beslutning om ikke at betale en del af regningen for opholdet på Pejsegården. Den i oktober 2016 valgte hovedbestyrelse har ikke ønsket yderligere gambling med landsforeningens midler og har taget dommen til efterretning.

2 2 Landsforeningen har haft nogle udfordringer på de indre linjer. På generalforsamlingen i oktober 2016 valgte landsforeningen en ny formand. Den tidligere formand rejste ved årsskiftet med støtte fra næstformanden og en til landsforeningen på daværende tidspunkt knyttet jurist tvivl om regnskabets korrekthed. Den på generalforsamlingen i oktober 2016 valgte formand besluttede under indtryk af et massivt pres fra denne personkreds at lade et eksternt revisionsfirma kontrollere regnskabet. Revisionsfirmaet fandt en ubetydelig posteringsfejl på 100 kr., idet der er bogført 100 kroner for meget i 2015 regnskabet. Revisionsfirmaet, Multi Revision I/S skriver i revisionsrapporten: Denne type fejl vil kunne forekomme for alle, der bogfører. Der er grundigt redegjort for dette forløb, såvel på den ekstraordinære generalforsamling den 29. april som i landsforeningens nyhedsbrev for maj På baggrund af, at en tidligere formand fortsat søgte at øve indflydelse i landsforeningen og at dette skete i samarbejde med næstformanden og en person honoreret af landsforeningen på en måde, der påførte landsforeningen udgifter valgte formanden at træde tilbage. Ved samme lejlighed forlod næstformanden og et bestyrelsesmedlem hovedbestyrelsen. Det bevirkede, at alle tre suppleanter var indtrådt i hovedbestyrelsen, som allerede havde mistet et medlem grundet sygdom. Formandens tilbagetræden havde den virkning, at der skulle afholdes ekstraordinær generalforsamling. På en ekstraordinær generalforsamling den 29. april blev Johs Chr Johansen valgt som formand og Ole Simmelholt som sekretær. Hovedbestyrelsen blev suppleret med Ivan Munk. Efterfølgende har hovedbestyrelsen har konstitueret sig med Anker Storgaard som næstformand. Forløbet har bevirket, at landsforeningen har brugt det rette ord er nok spildt megen tid på en masse administration og organisatorisk aktivitet. Tid som er gået fra landsforeningens øvrige opgaver og har slugt store dele af hovedbestyrelsens kræfter. Og helt billigt er det da heller ikke at lave den slags øvelser. Ser vi tilbage over de seneste fire år har en unødig retssag kostet landsforeningen omkring kr., en unødig ekstern revision har kostet landsforeningen kr., og en unødig ekstraordinær generalforsamling har kostet landsforeningen omkring kr. Tumult og fnidder skaber uro og usikkerhed blandt medlemsforeningerne. Det ses også på medlemstallet. Ultimo 2014 havde landsforeningen 209 medlemsforeninger med i alt grundejere. Ultimo 2015 havde landsforeningen 203 medlemsforeninger med i alt grundejere. Ultimo 2016 havde landsforeningen 174 medlemsforeninger med i alt grundejere. Ultimo 2017 forventes landsforeningen at have 141 medlemsforeninger med i alt grundejere. Årsagerne er mange, det vender vi tilbage til senere i beretningen. I beretningen til generalforsamlingen i oktober 2016 oplyste daværende formand, at antallet af udmeldelser mere eller mindre blev opvejet af antallet af indmeldelser. Denne oplysning var ikke korrekt. Vi kommer ikke udenom, at tallene viser, at medlems-

3 3 foreningernes manglende tillid til landsforeningen sætter ind i 2015 og Udmeldelserne i 2016 er alle sket før den 30. september, og nogle udmeldte medlemsforeninger har ved kontingentopkrævningen i foråret 2017, hævdet, at de havde sendt deres udmeldelse til den daværende formand før 30. september Dernæst skal det nævnes, at landsforeningen indenfor de seneste måneder er blevet bekendt med, at mindst et - muligvis flere - tidligere medlem(mer) af hovedbestyrelsen arbejder aktivt for, at landsforeningens medlemsforeninger tilskyndes til udmeldelse. Det vanskeliggør naturligvis arbejdet for en forening. Og det er svært at imødegå, når personer, der ønsker en anden retning for landsforeningens virke, arbejder med lukket visir. Landsforeningens generalforsamling er det forum, hvor uenigheder og forskelligheder skal drøftes og afgøres åbent og synligt for alle, så alle medlemsforeninger ved, hvad det drejer sig om. Det er den siddende hovedbestyrelses holdning. Vi føler os overbeviste om, at generalforsamlingen er enig med os i dette. Men medlemstab er også lig med indtægtstab. Fra første færd har hovedbestyrelsen haft fokus på økonomien, reduceret forskellige udgiftsposter og i det hele taget rebet sejlene, så landsforeningen kommer ud med sorte tal på bundlinjen i Og med den seneste fornyede budgetfremskrivning også har sorte tal på bundlinjen i budgetårene 2018, 2019 og Trods de nævnte besværligheder har hovedbestyrelsen fastholdt og har formået at se fremad og fokusere på de opgaver, landsforeningen skal løse. Landsforeningens aktiviteter Årets arbejde viser, at Fritidshusejernes Landsforening er involveret i en bred vifte af aktiviteter. Dels på det overordnede plan i forhold lovgivning og regler, hvor landsforeningen er hørings- og forhandlingspart på en lang række områder, og dels på det mere lokale plan, hvor landsforeningen har udviklet en praksis, der indebar, at landsforeningen anmodede om at indtræde som repræsentant i lokale konflikter mellem medlemsforeninger og kommuner og sågar medlemsforeninger imellem. Det står klart, at landsforeningen i en række tilfælde ikke har evnet eller ikke har haft ressourcer til at følge op på sådanne lokale sager. Siden oktober 2016 er landsforeningens hovedbestyrelse blevet gjort opmærksom på et antal sager, som landsforeningen har påtaget sig at løse. Sager, hvor der intet er sket i en årrække, og hvor det eneste resultat er et antal frustrerede medlemsforeninger. De fleste af disse sager er nu afsluttede, og der er formuleret en politik for landsforeningens fremtidige involvering i sager af lokal karakter. Mere herom senere. I sager hvor landsforeningens høres af Kystdirektoratet og kommunerne om tilladelse til badebroer, kystbeskyttelse o.lign videresender landsforeningens udvalg for natur sagen til lokale medlemsforeninger. Det sker i forventning om, at de lokale medlemsforeninger her et sådant kendskab til de lokale forhold, at de kan bidrage med synspunkter til landsforeningens svar i sådanne sager. Det skal bemærkes, at landsforeningen bliver hørt i omkring 300 sager om året om alt fra tilladelse til badebroer til udbygning af industrihavne. Det er naturligvis ikke alle sager, hvor landsforeningen indgiver høringsvar. Det sker i lidt over 10 procent af sagerne. Udover høringssager har udvalget for natur behandlet 63 lokale henvendelser fra medlemsforeninger, hvor landsforeningen har rådgivet medlemsforeningerne.

4 4 Landsforeningen er repræsenteret i Byggeriets Ankenævn (sektionen for huse af træ) og Forsikringsankenævnet, Der er 10 årlige møder i Byggeriets Ankenævn og 3-5 møder i Forsikringsankenævnet årligt. Landsforeningen kan på baggrund af sagerne i Byggeriets Ankenævn kun opfordre fritidshusejere til at benytte håndværkere, der er tilsluttet Byg Garanti, samt undlade selv at tage mål til nye køkkener, døre og vinduer. Lad håndværkeren tage mål, så har han også ansvaret. Landsforeningen deltager i Forbrugerrådet Tænks rådsforsamling, som træder sammen tre gange årligt. En vigtig sag, som skal nævnes, er ændringen af planloven. Et flertal af partier indgik i 2016 et forlig om en ændring, der bl.a. muliggjorde overflytning af fritidshuse til byzone under nogle forskellige betingelser. Landsforeningen udarbejdede et notat om sagen, som blev sendt til Folketingets Erhvervsudvalg i foråret Notatet kan læses her: Landsforeningens anbefalinger i notatet har i processen fundet vej til Erhvervsstyrelsens vejledning til kommunerne om, hvorledes loven skal administreres. Det indebærer konkret en øget retssikkerhed for fritidshusejere i de områder, som kommunerne planlægger overført til byzone. Løsningen er ikke perfekt, men dog en forbedring og opstramning i forhold til den bestemmelse, der blev besluttet med vedtagelsen af planloven. Landsforeningen blev i foråret 2017 inviteret til et tværministerielt møde om kystsikring i Danmark sammen med en række andre organisationer. Mødet var indkaldt i anledning af, at nogle ministre efter nogle større storme (Bodil og Allan) offentligt havde udtalt, at de ville lave en task-force, der hurtigt skulle fremlægge en løsning. Det viste sig hurtigt, at mødet mest var en formalitet, således at ministrene efterfølgende kunne sige, at alle parter var blevet hørt. Senere er regeringen kommet med et udspil om kystsikring, der indebærer, at store dele af ansvaret flyttes fra det fagligt kompetente miljø i Kystdirektoratet til de enkelte kommuner og de enkelte kystgrundejere. Vi er opmærksomme på, at mange fritidshusejere ikke helt begejstrede for Kystdirektoratets løsninger men vi tillader os at tvivle på, at kommuner uden faglig ekspertise, er bedre til at løse udfordringerne. Og når ansvaret for opgaveløsningen i visse tilfælde overlades til de enkelte grundejere, kan det hurtigt føre til alles kamp mod alle, hvor den enkelte kystgrundejer tager et initiativ, der kan blive en dårlig løsning for de kystgrundejere, der er naboer, og som kan bevirke at strande og naturområder ødelægges. Vi har noteret, at Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret forslaget. Landsforeningen har rettet henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening om et samarbejde om at søge indflydelse i denne sag og i samarbejde skitsere hensigtsmæssige løsninger. Hermed berører vi også et tema, som hører til blandt landsforeningens dilemmaer. Det er en kendsgerning, at der er forskellige opfattelser i landsforeningens medlemskreds om emner som kystsikring, udenlandske statsborgernes mulighed for køb af danske sommerhuse og planlovens pensionistregel. Landsforeningen har et sæt af holdninger, der i større eller mindre omfang dækker disse emner. Men holdningerne er ikke blevet drøftet siden Og med-

5 5 lemsforeningernes synspunkter i løbet af det seneste foreningsår, viser tydeligt, at der er behov for en drøftelse. Hovedbestyrelsen har da også et ønske om en grundig drøftelse af landsforeningens holdninger, men har på dette års generalforsamling prioriteret andre forhold til en grundig belysning i de orienteringsmøder, som gennemføres om formiddagen før generalforsamlingen. I lyset af at hovedbestyrelsen foreslår et ændret foreningsår, der indebærer, at næste generalforsamling afholdes i marts 2018, har hovedbestyrelsen valgt at sætte landsforeningens holdninger til grundig gennemgang og drøftelse på denne generalforsamlings orienteringsmøde. Ikke mindst fordi et sådant arbejde skal forberedes grundigt, hvilket hovedbestyrelse ikke har haft kræfter til op til denne generalforsamling. Reform og fornyelse Hovedbestyrelsen har prioriteret at benytte sine ressourcer på at reformere og forny landsforeningens organisation. På generalforsamlingens dagsorden har vi sat en vedtægtsreform (forslaget er vedlagt). Hovedbestyrelsen vedtog i august en reform af hovedbestyrelsens forretningsorden (som kan ses på landsforeningens hjemmeside). Ligeledes har hovedbestyrelsen besluttet, at indføre en løbende økonomirapportering på hvert hovedbestyrelsesmøde, samt at gøre rapporteringen betydeligt mere detaljeret. Generalforsamlingen får et indtryk af denne rapportering senere under forelæggelsen af regnskabet. Hovedbestyrelsen har besluttet at erstatte det trykte medlemsblad, der havde fire årlige udgivelser med et elektronisk nyhedsbrev. Omkostningerne til tryk og ikke mindst porto gør, at et trykt medlemsblad udgør en uforholdsmæssigt stor del af landsforeningens budget. Planen er, at nyhedsbrevet skal udkomme otte gange årligt. Det når vi næppe i 2017, men sporene er lagt ud. En gevinst ved omlægningen til et elektronisk nyhedsbrev er, at landsforeningen kan nå bredere ud. Landsforeningens nyhedsbrev kan nu sendes til alle de personer i medlemsforeningernes medlemskreds, som har lyst til at se nyhedsbrevet. Vi ved, at nogle medlemsforeninger videresender nyhedsbrevet til hele medlemskredsen, hvilket vi kun kan bifalde. Hovedbestyrelsen har også kigget på en egentlig it-struktur for landsforeningen, således at det sikres, at landsforeningens arkiv kan holdes intakt, og at der sker en løbende back-up. Endvidere indebærer løsningen en elektronisk post model, der sikrer, at alle landsforeningens mails samles på en fælles server i stedet for den nuværende løsning, hvor der ikke finder en central konsolidering og back-up sted. For at etablere en ny it-struktur billigst muligt har hovedbestyrelsen et forslag til vedtægtsændring, der gør landsforeningen til en non-profit organisation, hvilket muliggør indkøb af software licenser til en lavere pris. En lille detalje men alligevel stor fordi så mange ser den skal nævnes. Landsforeningens logo er blevet moderniseret. Og vi har valgt at gøre adressen til den vigtigste adresse. Fritidshus fordi det indgår i landsforeningens navn, dk fordi vi fungerer i Danmark. Hovedbestyrelsen har besluttet at ophøre med at honorere en sekretariatsmedarbejder. Landsforeningens sekretariatsadresse er pt. kassererens adresse.

6 6 I forlængelse heraf har hovedbestyrelsen fået udleveret den del af landsforeningens arkiv, som har været opbevaret i sekretariatet. Det består af en fysisk del i ringbind og en harddisk med data. Formand, kasserer, samt det længst siddende hovedbestyrelsesmedlem har gennemgået arkivet og konkluderer, at det for størstedelens vedkommende kan kassereres, dels grundet manglende dokumenter og dels grundet et uoverskueligt arkiveringssystem. Det gælder fremfor alt de dele af arkivet, som omhandler korrespondance med myndigheder og landsforeningens involvering i diverse sager. Da dette arkivmateriale er ufuldstændigt, kan det ikke benyttes som dokumentation, og er således uden betydning og dermed kassabelt. Dele af arkivet som ofte er behæftet med samme mangler men som indeholder ufuldstændige data af interesse for FLs historie, bør af historiske årsager søges bevaret. Hovedbestyrelsen vil med generalforsamlingens godkendelse overdrage disse dele af landsforeningens arkiv til relevant arkivmyndighed. Der er udarbejdet to rapporter om arkivet. Disse rapporter foreslås tillige overdraget til en relevant arkivmyndighed. Landsforeningen sikrer ved overdragelsen, at landsforeningens valgte organer til enhver tid kan få adgang til materialet. Det skal tilføjes, at den tidligere formand (indtil oktober 2016) har fået stillet en pc og en ekstern harddisk til rådighed. Pc en er returneret til landsforeningen uden dataindhold. Harddisken er ikke blevet returneret. Medlems-hvervning og medlemsfastholdelse Den mest gennemgribende fornyelse på det organisatoriske område er sket på området medlemshvervning og medlemsfastholdelse. Landsforeningen har i de seneste tre-fire år mistet medlemmer, særligt i 2016, hvor landsforeningen mistede 25 pct. af medlemsmassen. Det har derfor været af særlig vigtighed, at fokusere på dette område. I første omgang fokuserede medlems-udvalget på de senest udmeldte foreninger ud fra en betragtning om, at disse netop udmeldte foreninger, nok var de lavt hængende frugter, der grundet deres kendskab til landsforeningens ydelser ville være mest positive for at genoptage medlemsskabet. Udvalget udarbejdede et interviewblad, samt en plan, hvorefter hvert hovedbestyrelsesmedlem skulle kontakte hver tre udmeldte foreninger, med henblik på genindmeldelse det var en forkert beslutning! Det viste sig hurtigt, at de udmeldte foreninger alle havde en klar og utvetydig holdning til, hvorfor de havde truffet beslutningen. I et enkelt tilfælde blev der rekvireret en kopi af udmeldelsen fra sekretariatet, og ved at læse begrundelsen, kunne det hurtigt konstateres, at kontakt var unødvendig der var altså ingen lavt hængende frugter! Hovedkonklusionen fra dette forløb blev, at forholdet mellem pris og indhold, var til ugunst for et medlemskab af landsforeningen. Enkelte kontakter viste mulige tegn på eventuel genindmeldelse, men først på et senere tidspunkt, da bestyrelserne ikke så kort tid efter en beslutning om udmeldelse ville gå til deres medlemmer med et ønske om genindmeldelse. Der skulle altså tænkes ud af boksen, og der blev sat et arbejde i gang for at få gennemgået eksisterende informationsmateriale, med henblik på en opdatering og ajourføring. Dette materiale, hvoraf noget var af ganske ny dato, viste sig uanvendeligt, grundet sprogbrug og manglende nyhedsværdi. Ligeledes blev der fundet fejl, der var rettet ved at klistre en ny tekst ind over den oprindelige. Store

7 7 dele at materialet var derfor ubrugeligt, og væsentlige dele af teksterne syntes ikke tidssvarende. Der er efterfølgende udarbejdet helt nye infoark, der anvendes ved kontakter fra mulige nye medlemsforeninger og andre interesserede. Udover de nye infoark, der kan anvendes særskilt, er der lavet en ny infomappe. I denne infomappe er der aktive links til landsforeningens vedtægter, bestyrelsens forretningsorden og indmeldelsesblanket, og der vedlægges seneste nyhedsbrev. Distributionen sker elektronisk, og landsforeningen ligger ikke inde med fortrykt materiale. Det er således altid seneste version af materialet, der udsendes. Dette forventes at nedbringe omkostningerne betragteligt, og sikrer så opdateret information som muligt. I tilfælde, hvor der er behov for printet materiale, fremstilles det i sekretariatet, eller hos det enkelte hovedbestyrelsesmedlem, umiddelbart inden anvendelse. Der er udarbejdet flere standardskrivelser, der anvendes ved medlemskontakter, samt procedurer for hvorledes de anvendes, og en vejledning: Hvem gør Hvad?. Alle medlems-kontakter vil i størst muligt omfang fremover blive fastholdt i en kort opsummerende svar-mail, der arkiveres i sekretariatet, så det er muligt at finde tilbage til henvendelsen, og se hvad der er talt om og aftalt. I forbindelse med de henvendelser, der har været siden sommerferien, har dette materiale været anvendt, og det er udleveret til pressen i forbindelse med en sag om målerbrønde i Slagelse Kommune, hvor landsforeningen har organiseret og ydet støtte til lokale foreninger, der var kommet i klemme i systemet. Pressen har valgt at bruge materialet til to artikler, der belyser sagen med Slagelse kommune, og processen der har været gennemført. I artiklerne konkluderes, at demokratiet har sejret. Det har ført til interesse for indmeldelse fra de foreninger, der i denne sag har fået konkret støtte fra FL. De foreninger, der har valgt at forlade landsforeningen, har der været taget kontakt til for få: den gode dialog i øjenhøjde, med formanden eller den person, der har forestået udmeldelsen. Alle henvendelser er efterfølgende besvaret med en kort opsummerende , for at sikre at begrundelser og andet af værdi er forstået korrekt. Alle samtaler er sket i en god tone, og det må desværre konstateres at udmeldelserne i høj grad er sket med henvisning til ringe eller ingen nytteværdi. Flere siger direkte, at det ikke er prisen de 50,- kr. pr. fritidshusejer der er årsagen. Andre henviser til, at de aldrig har modtaget reaktion på deres henvendelser. En enkelt siger direkte, at dette er første gang, jeg er blevet kontaktet En anden forbeholdt sig ret til at lægge på, uden yderligere kommentarer, men gennemførte dog samtalen i god og saglig dialog. Og en enkelt forening frabad sig yderligere henvendelser ved udmeldelsen, der ikke var begrundet, og dette er blevet respekteret.

8 8 Det FL, disse medlemmer har oplevet, skal fremover opleves anderledes, derfor alle de før omtalte tiltag, der skal sikre, at dialogen foregår på en måde, som er til gavn for begge parter og så der ikke efterfølgende kan drages tvivl om, hvad resultatet og indholdet af kontakten var. FL skal gennem den gode dialog i øjenhøjde udvise respekt for den suverænitet og beslutningskompetence, de enkelte foreninger besidder. Sidst, men ikke mindst, har medlemsudvalget bistået sekretariatet med udvikling af medlemskartoteket, således at det i dag er muligt at se regionsinddelte medlemstal og forenings antal på kommuneniveau. Tallene holdes op mod tal fra Danmarks Statistik. Disse data kan tilgås af alle i hovedbestyrelsen, ved blot nogle få klip på musen opdateringer sker øjeblikkeligt i forhold til senest opdaterede indberetninger. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til de tidligere mulige dataudtræk, da det nu er muligt at se de store sommerhuskoncentrationer helt ned på kommune niveau. På denne måde er der sket fremadrettede tiltag, der kan lette arbejdet, når landsforeningen iværksætter medlemshvervning på regionalt niveau og søger samarbejde med sammenslutninger af fritidshusejere i de kommuner, der har en stor koncentration af fritidshuse. Lokale sammenslutninger af fritidshusejere I forlængelse heraf foreslås en vedtægtsændring, der klargør landsforeningens forhold til regionale og kommunale sammenslutninger af fritidshusejere. I det kommende foreningsår vil de hovedbestyrelsesmedlemmer, der er tilknyttet lokale sammenslutninger, tage initiativ til møder mellem landsforeningen og lokale sammenslutninger. På tidspunktet for denne beretnings tilblivelse har to foreninger meldt sig ind og flere har tilkendegivet interesse for indmeldelse. En del af de udmeldte medlemsforeninger har tilkendegivet, at de er indstillede på at genoptage medlemsskabet Landsforeningens medlemsforståelse Landsforeningen har historisk set blandet to medlemsbegreber sammen. Ordet medlemmer er blevet benyttet om såvel de tilsluttede foreninger som foreningernes enkelte medlemmer. I forslaget til nye vedtægter søges dette præciseret. Det er klart, at Fritidshusejernes Landsforening arbejder for fritidshusejerne, men det sker gennem medlemsforeningerne, og det er medlemsforeningernes interesser og behov, der i fokus. Det har betydning for, hvilke sagsområder landsforeningen fokuserer på. Nogle eksempler belyser dette: Landsforeningen engagerer sig ikke i en nabostrid om hækkens højde, men bistår gerne en medlemsforening, der arbejder med en ny lokalplans bestemmelser om hække og hegn. Landsforeningen rådgiver gerne om reglerne for private fællesveje og en grundejerforenings pligter ved vedligehold af fællesarealer, men ikke om de bedste græssorter til den enkelte grundejers græsplæne. Landforeningen tilbyder forsikringer til medlemsforeningerne, ikke til medlemsforeningernes medlemmer. Landsforeningen er dog opmærksom på, at medlemsforeningerne også kan have behov for bistand i medlemsforeningernes interne relationer. Det kan være foreningsmæssige spørgsmål (f.eks. vedtægtsfortolkninger), hvor landsforeningen

9 9 ved flere lejligheder har bistået medlemsforeningerne eller om nødvendigt henvist til landsforeningens advokatbistand. Men også ved interne konflikter mellem en medlemsforenings medlemmer. Derfor har landsforeningen i 2017 indgået en aftale med Center for Konfliktløsning om bistand i sådanne sager. Mere herom senere. Sommerhuse på lejet grund Landsforeningen har i årets løb modtaget en del henvendelser fra såvel enkeltpersoner som foreninger med sommerhuse på lejet grund. Det er oftest fastsættelsen af lejen, der giver anledning til problemer, og landsforeningen følger spændt en aktuel retssag, der afgøres efter reglerne i ny lovgivning på området. En retssag, der kan være præcedensskabende i sådanne sager. Landsforeningen vil i det kommende år øge fokus på sommerhuse på lejet grund og indsamle mere viden om de problemstillinger, der knytter sig hertil. Landsforeningens sagsbehandlingspraksis Som allerede nævnt har hovedbestyrelsen vedtaget en ny forretningsorden, der bl.a. beskriver landsforeningens praksis for sagsbehandling. Hovedbestyrelsen har etableret en række udvalg og inviterer repræsentanter for medlemsforeningerne til at deltage i udvalgenes arbejde. Det sker for at udnytte den kompetence og viden, der findes i medlemsforeningerne. Sagsbehandlingen sker decentralt i de enkelte udvalg og kun sager af principiel karakter behandles af hovedbestyrelsen. Landsforeningens udvalg er: Udvalg for FL relationer a. Medlem (markedsføring, hvervning, fastholdelse, konfliktløsning internt i medlemsforeninger og arrangementer for medlemsforeninger) Består af: Anker Storgaard, Benedicte Helvad og Flemming Jensen. b. Kommunikation (web-site, nyhedsbrev, presse og it) Består af: Ivan Munk, Johs Chr Johansen, Kaj Holdensen og Morten Dam c. Forsikring (indgåelse af aftaler, kontakt til selskaber og forsikringsmægler) Består af: Johs Chr Johansen og Kaj Holdensen. d. Politik (holdninger, politikker og udviklingsplaner, samt vedtægter og forretningsorden) Består af: pt ubesat Udvalg for myndighedsrelationer e. Plan (planlov, lokalplaner, deklarationer og fredning) Består af: Johs Chr Johansen og Kaj Holdensen f. Natur (kystbeskyttelse, diger, vandløb, (bade)broer og naturbeskyttelse) Består af: Morten Dam og Ole Simmelholt. g. Infrastruktur (veje, renovation, kloak, post, tele, tv og internet) Består af: John Hedelund og John Nielsen Hovedbestyrelsen har ændret en hidtidig praksis. Landsforeningen søger ikke længere aktivt at blive repræsentant for en medlemsforening i forbindelse med lokale konflikter mellem f.eks. en kommune og medlemsforening, og landsfor-

10 10 eningen tilbyder ikke juridisk rådgivning, uden at denne rådgivning er afstemt med professionelle jurister. Landsforeningen bistår med råd og vejledning, og kun i forbindelse med sager af principiel og præcedensskabende karakter vil landsforeningen aktivt engagere sig i lokale forhandlinger. Det er ikke et udtryk for en beskæring af landsforeningens bistand til medlemsforeningerne, men en nøgtern erkendelse af, at landsforeningen ikke skal foretage besigtigelser, opmålinger og i det hele taget løse opgaver, som landsforeningens valgte ikke har de faglige forudsætninger for. På disse områder skal landsforeningen rådgive og henvise til de fagpersoner, der kan yde medlemsforeningerne bistand. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at landsforeningen indtager en mere aktiv rolle, skal sagen være fuldt belyst for hovedbestyrelsen og der er indføjet følgende habilitets-princip i forretningsordenen: Hovedbestyrelsesmedlemmer, suppleanter, udvalgsformænd eller aktive i et udvalg kan ikke deltage i sagsbehandlingen af en sag, der vedrører vedkommendes medlemsforening. Forsikringer Forsikringsselskabet Codan opsagde samarbejdet i foråret. Hovedbestyrelsen tog straks kontakt til forsikringsmæglerfirmaet Söderberg & Partners og har herigennem etableret nye forsikringsaftaler. Disse aftaler gennemgås på orienteringsmødet om formiddagen forud for generalformsalingen. Forsikringerne er en uhyre vigtig del af landsforeningens ydelser til medlemsforeningerne. Desværre er der medlemsforeninger, som ikke forsikrer sig eller kun tegner en enkelt forsikring. Landsforeningen har endog kendskab til rigtig mange grundejerforeninger, som ikke har den ringeste anelse om de risici, de løber, ved ikke at tegne de nødvendige forsikringer. Det er et afgørende aspekt i de kommende års medlemshvervning. Vi kan alle bidrage. Tal med familie og venner, fortæl om vigtigheden af de rette forsikringer i en grundejerforening, så kommer medlemsskabet af landsforeningen i mange tilfælde af sig selv, så længe landsforeningens forsikringstilbud er billigere og bedre, end de forsikringstilbud en enkeltstående forening kan opnå. Advokat bistand og konfliktmægling En anden af landsforeningens serviceydelser er tilbuddet om advokatbistand fra de advokater, som landsforeningen har indgået aftale med, samt bistand til konfliktmægling fra Center fra Konfliktløsning. Tilbuddet om konfliktmægling er nyt. Det skyldes, at vi i foråret blev opmærksomme på nogle flere år gamle sager, som landsforeningen havde involveret sig i og desværre også havde mistet interessen for. Sagerne var ved deres opståen oplagte emner til konfliktmægling, men er senere gået rigtig meget i hårdknude. På denne baggrund holdt hovedbestyrelsen et møde med Center for Konfliktløsning, og vi besluttede at inkludere konfliktløsning som et tilbud på linje med advokatbistanden. På orienteringsmødet om formiddagen forud for generalforsamlingen gennemgås tilbuddene, og alle medlemsforeninger kan få et indtryk af, hvad advokater og konfliktmæglere kan bistå medlemsforeningerne med. Samlet om landsforeningens tilbud om forsikringer, advokater og konfliktmæglere, kan man sige: Det er lidt ligesom med brandmænd. Det er allerbedst når der ikke er brug for dem, men når der er brug for dem, så er det rigtig godt at vide, at de er der. Det er sådan, medlemsforeningerne skal opleve landsforeningens tilbud.

11 11 Ændrede vilkår for fritidshuse Der er sket nogle vigtige ændringer i lovgivningen omkring fritidshuse. Pensionister har nu mulighed for at benytte et fritidshus efter blot et års ejerskab, og lånegrænsen for realkreditlån er ændret fra 60 pct. til 75 pct. Det vil bevirke, at fritidshusene benyttes mere, og der kommer mere liv i sommerhusområderne hele året, hvilket er godt for de lokale forretninger og det lokale foreningsliv. I forbindelse med ændringerne i planloven tumlede regeringen med tanker om udpegning af forsøgsområder, hvor der skulle åbnes mulighed for salg af sommerhuse til udenlandske statsborgere. Det affødte en del debat for og imod. Landsforeningen kommenterede dette og pointerede, at det var en tilsnigelse at kalde det et forsøg, idet tilstanden jo ikke kan tilbageføres, når salget har fundet sted. Ændring af zonestatus Et andet spørgsmål, der er blevet aktuelt, er planlovens ændrede regler for overførsel af fritidshuse til byzone. Som beskrevet tidligere i denne beretning fik landsforeningen sat et fingeraftryk på sagen ikke som håbet på selve lovteksten men i det mindste på vejledningen til lovtekstens praktisering. Desværre er der mange fritidshusejere, der tror, at overførsel til byzone er ensbetydende med, at fritidshuset umiddelbart kan benyttes som helårsbolig. Det kan det ikke. Før dette kan ske, skal fritidshuset bringes i overensstemmelse med bygningsreglementets krav til helårshuse, og det er vel at mærke seneste udgave af bygningsreglementet fra Særligt på isoleringsdelen er det et krav, der er vanskeligt at opfylde i et fritidshus, der har nogle år på bagen. Det indebærer også, at der ofte ikke umiddelbart er købere til et fritidshus, som overflyttes til byzone, hvor der som hovedregel vil være bopælspligt. I sådanne tilfælde vil det ofte kun være grundens værdi, sælger kan opnå ved et salg. Afsluttende bemærkninger Det har ikke været et år uden tumult og besvær i landsforeningens dagligdag. Men der har så sandelig også været lyse stunder. Det er fantastisk, når man bliver ringet op af en formand eller kasserer, der lige skal takke for det gode råd om læsning af en lokalplan, eller vejledningen om hvordan man finder frem til en 80 år gammel vej-deklaration Jeg vil godt på egne vegne kvittere for disse tilbagemeldinger, samt sige tak for samarbejdet i hovedbestyrelsen i det forgangne år. Med disse bemærkninger skal jeg stille hovedbestyrelsens beretning til generalforsamlingens disposition. På vegne af Fritidshusejernes Landsforenings hovedbestyrelse Johs Chr Johansen Formand 24. september 2017