Det talte sprogs særlige kendetegn

Transkript

1 Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive tydeligt, hvad der er kendetegnende for den. Vi har lavet en båndudskrift af nogle ganske få minutter fra en Nannas radioudsendelse, der hedder 'Nannas køkken'. Udsendelsen foregår i køkken køkkenet hos kogekonen Nanna. Der tilberedes retter, og gæster taler om mad, adfærd og holdninger. Vi har forsøgt at skrive teksten, som den er sagt: Med lyde og udbrud og med pauser, der er markeret med ---- ". Nogle få ord har vi valgt at stave med talesprogets udtale. Nødvendige forldaringer er skrevet i kursiv i parenteserne. 1 PROGRAMVÆRT: Mhm me-en det er utrolig indgroet - 2 -i-øh i danskernes bevidsthed denne her med rød- 3 vin og ost DET TALTE SPROGS SÆRLIGE KENDETEGN 199

2 Underlig tekst NANNA: Ja-h 4 GÆST: Såøfa (trækker vejret, som om han vil sige noget) 5 PROGRAMVÆRT (taler hurtigt): men så kan man sige at dan- 6 skerne køber generelt også nogle meget milde oste ik' 7 hvis vi kigger på 8 GÆST: - Jo-h (taler samtidig med P-vcert) 9 PROGRAMVÆRT: hvad der er i supermarkederne fordi de 10 her børger som du ha-ar har leveret her øh Nanna 11 det er jo nogle man skal ud og hente i nogle specialforret- 12 ninger og og mhm det synes jeg personligt også er 13 øh er umagen værd ik' æh 14 NANNA: - Jo-h jeg har ikke købt en Lillebror ost det må jeg 15 indrømme 16 PROGRAMVÆRT: - Nej det har du ikke og mhm (spi- 17 selyde) i Frankrig der har vi jo-oh jah - hvad har vi øh 18 over 300 oste ik' som alle sammen er forskellige 19 så-øh så det er jo klart at i æh i sådan et land der har 20 så mange oste og så mange vine så er de-r jo-h utrolig 21 mange kombinationsmuligheder såøh de har jo haft masser 22 af tid til at finde ud af hvilke no'en der er virkelig gode ik' 23 NANNA: Nu er vi startet med den alligevel er vi gået uden 24 om geden - øh gederne æh gedeostene og taget ko-ostene - 25 først den der Brie Severain 26 GÆST:-Er det den mildeste 27 NANNA: - Det er den mildeste 28 GÆST: Ja såh den starter med ja den mildeste 29 man skal starte med, ja. (Nanna og gæst taler i munden på hin- 30 anden) 31 Det var da en underlig tekst - er nok din umiddelbare tanke ved første gennemlæsning. Det er svært at få fat på sammenhængen i teksten og at finde ud af, hvad den egentlig handler om. Det er, fordi det er en nedskrevet mundtlig tekst. Man kunne fristes til at sige, at teksten er fyldt med fejl og dårligt sprog, fordi man vurderer den ud fra en skriftsproglig norm. Når man skriver en opgave eller en bog, lader det sig ikke gøre uden justeringer, omarbejdelser og forbedringer. De tanker og informationer, man vil DET TALTE SPROG 1 V

3 have frem i teksten, må forklares så godt og præcist, at læseren kan undvære de nik, den mimik og gestik, vi bruger i det talte sprog. Skriftsproget må stå på egne ben. Skriftsproget og det talte sprog opfører sig således på to forskellige måder, og taleteksten er ikke ukorrekt skriftsprog. Båndudskriften har mange eksempler på, hvad der er kendetegnende for det talte sprog. Den viser netop, hvor stor forskel der er på skrift- og talesprog. Lad os kigge på disse særlige kendetegn. Det talte sprogs kendetegn Gambitter Teksten vrimler med gambitter - de små ord, som regulerer samtalen. Det er ord som: øh, ja-h, mhm, ja - hvad har vi, det vil jeg indrømme, æh. De fortæller egentlig ikke noget om emnet. Alligevel har de en funktion for samtalen. Når vi synes, at vores samtale på et andet sprog virker stereotyp og stiv på trods af, at vi kan mange gloser, er det ofte, fordi vi ikke har lært brugen af gambitter på det pågældende sprog. Pauser I forlængelse af gambitterne skal vi nævne pause og pauselyd. Pausen er et klassisk træk ved det talte sprog. Pausen giver ro. Den kan også fortælle noget om, hvor godt personerne kender hinanden. Kender man hinanden godt og er fortrolige med hinanden, så holder man pauserne uden at tænke over det. Kender man ikke hinanden så godt, kan pauserne virke pinlige. Strukturløshed - roderi Der tales om mange ting. Jo mere uformel samtalen er, desto mere strukturløs er den. Tænk f.eks. på, hvor mange emner, der bliver talt om, når I f.eks. spiser til aften i din familie: trafikkaos, vejarbejde, ferie, bil, arbejde, fritidsinteresser, tv-programmer osv. I vores udskrift af radioudsendelsen er emneskiftene ikke så udtalte. Ser vi på de enkelte ytringer og deres sammenkædninger, er der løse ender og ansatser, men alligevel giver det mening. Et godt eksempel er DET TALTE SPROGS SÆRLIGE KENDETEGN 201

4 linje 28 og 29, hvor Nanna og gæsten taler i munden på hinanden. Gæstens ytringer er kun ansatser, det bliver aldrig til sætninger. De lægger sig imidlertid tæt op ad det, Nanna siger. Herigennem skabes meningen og sammenhængen i det, han siger. Mange ord Der bruges mange ord til at sige nogle få ting. I replikken linje 17 fortsætter programværten med at sige noget om specialoste og de mange kombinationsmuligheder med vine og oste i Frankrig. Der bruges mange ord på at sige lidt. Var det et foredrag (monologisk), ville vi nok tænke: Kom nu til sagen." Selvafbrydelser I linje kommer programværten med en selvafbrydelse. Hun går fra specialforretninger - afbryder sig selv - og kommenterer personligt, at det er umagen værd at gå i specialforretninger. På den måde får programværten understreget en holdning til indholdet i udsendelsen. Og det er netop en af hensigterne med programmet. Selvrettelser En meget tydelig selvrettelse finder vi i linje 25, hvor Nanna først siger geden", retter sig selv til gederne" for at slutte med det rigtige, nemlig gedeostene". Ordgentagelse I slutreplikkerne linje ser vi tydelige ordgentagelser i replikskiftene mellem Nanna og gæsten: den mildeste" gentages 2 gange og starter/startet med" gentages også 2 gange. Kontaktpåkaldelse Programværten bruger ofte ytringen ik'", f.eks. linje 7. Man kunne sige, at det er en københavnsk version. En jysk version er f.eks. ik'å DET TALTE SPROG

5 Måske kender du en anden version fra den egn, du kommer fra. Det kalder vi kontaktpåkaldelse. Ordet vel" har den samme funktion. Deiksis Deiksis er henvisninger til konteksten. Deiksis betyder det pegende". Det er henvisninger til sted, person og tid. I båndudskriften finder du deiksis i udtryk som denne her", har leveret her", I Frankrig der har." Når man hører dem, kan man næsten se aktørerne pege på et sted, enten i køkkenet, hvor udsendelsen foregår, eller i Frankrig. Det er steddeiksis. Tekstens vi" er det, man kalder persondeiksis. I Nannas næstsidste replik finder vi en tids-deiksis - Nu er vi startet" og senere først den her Brie..." Sætningstyper Hvis vi undersøger sætningerne i en talt tekst, vil vi se, at talesproget består af mange korte og ufuldstændige sætninger. Der er mange helsætninger. Optræder der ledsætninger, står de for det meste i slutningen af helsætningen, i slutfeltet. Der er ofte få ord placeret i forfeltet. S og s kan du læse mere om forfelt og slutfelt. I båndudskriften står der i linje 18: I Frankrig, der har vi..." det er et typisk talesprogstræk, man kalder det en fordobling. I skriftsproget ville vi skrive I Frankrig har vi over 300 oste..." Rollerne i samtalen I radioudsendelsen er det helt tydeligt, at det er programværten, der har den ledende rolle. Det er hende, der snakker mest, og det er hende, der fører samtalen hen på det emneområde, der skal snaklæs om. Det er selvfølgelig endnu tydeligere, når man hører hele udsendelsen. Det er et formelt træk ved denne samtale, som ellers er ret uformel. I den endnu mere uformelle samtale, f.eks. snakken i familien, er rollerne mere jævnbyrdige. Alle kan på lige fod bidrage med det emne, de synes, der skal tales om. Formel - uformel DET TALTE SPROGS SÆRLIGE KENDETEGN 203

6 Andre særtræk Det talte sprog har andre særtræk. F.eks. vendinger og talemåder, der er 'in' for øjeblikket, jargon og kraftudtryk. Forstærkere møder vi i særlig grad i unge menneskers sprog: Det er enormt, fantastisk fedt. Martin Jørgensen og Else Waitz Mosegaard: Danskfagets håndbog. Dansklærerforeningen 2004