INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
|
|
- Georg Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen bygger altså på elevernes opfattelse af bogen og kan foregå i mindre grupper eller som klasseundervisning. Formålet er at eleverne får talt om de ting de allerede ved om fiktionstekster samtidig med at de lærer nogle af de virkemidler litteraturen benytter sig af, at kende. For at få en god, frugtbar litteratursamtale skal man overholde de samme regler som gælder for enhver værdifuld samtale: Alle skal have lov at komme til orde, og alle skal mærke at deres udsagn bliver taget alvorligt. VED 1. BLIK FØR LÆSNINGEN Præsenter bogens forside for eleverne. Det kan være en overhead af bogens forside eller ved uddelingen, men det er vigtigt at eleverne ikke begynder at læse i bogen endnu. Samtalen begynder med at tale om elevernes forventninger til bogen: Hvad fortæller illustrationen på bogens forside? Hvad kan titlen dække over? Hvad mon bogen handler om? Hvilken genre kan bogen være? Hvem har skrevet bogen? Hvem har illustreret bogen? Svarene skrives ned som stikord enten af eleverne i små grupper eller af læreren. Stikordene gemmes, for de kan bruges i sidste del af litteratursamtalen og lede videre til at tale om genrer, genrekendskab og genreforventninger. Muligvis kan eleverne alene ud fra bogens forside komme frem til at bogen er en gyserhistorie der kunne foregå i deres egen tid. EN GOD BOG UDEN AFBRYDELSER Afhængig af elevernes læseniveau og øvrige arbejde med læsning læses bogen enten højt, i grupper eller individuelt. Makkerlæsning hvor eleverne læser for hinanden i par, er tit en god læsemåde. Hvis de fysiske rammer tillader det, kan man understrege at det er fiktion der skal læses, ved at eleverne får lov til at finde sig en behagelig læseplads på skolen, eller højtlæsningen kan måske foregå i en sofagruppe eller læsekrog. SIDE 1
2 Følgende spørgsmål og oplæg er henvendt til eleverne og lægger op til at tale om fortælleren i Kevins hus. Læreren kan eventuelt plukke i materialet alt efter hvordan klassens øvrige arbejde med fiktionslæsning er tilrettelagt. Det sidste afsnit»læseteater som åbning til bogens univers«kan også bruges til arbejdet med andre romaner. LÆS BOGEN IGEN Nu læses bogen igen med stop undervejs for at tale om indholdet. Spørgsmålene nedenfor sporer sig ind på historiens handling. KAPITEL 1 Hvad tid på året begynder historien? Hvordan er stemningen i bogens begyndelse? KAPITEL 2 Hvorfor protesterer Alexander ikke da hans mor kalder ham Alex? Hvorfor viser Alexander Kevin sit værelse? Er han ved at fortryde at han gør det? Hvorfor/Hvorfor ikke? KAPITEL 3 Hvad kommer Alexander til at love Kevin? Hvordan ser der ud på Alexanders værelse? KAPITEL 4 Hvorfor går Alexander med over i Kevins hus? Alexander får en slags advarsel om at det er farligt at nærme sig Kevins hus. Hvad er det for en advarsel? KAPITEL 5 Hvad er det første Alexander opdager da han træder ind i Kevins hus? Hvor havner han? Og hvordan beskriver han stedet? KAPITEL 6 Hvorfor protesterer Alexander ikke da Kevin kalder ham Alex? Nu går det op for Alexander hvorfor Kevin og hans familie er mærkelige. Hvad er det han finder ud af? KAPITEL 7 Hvem synes det er noget barnepjat at tage på fisketur? Hvad beslutter Alexander sig for? SIDE 2
3 KAPITEL 8 Alexander mærker og ser kun dele af uhyret. Hvilke? Og hvordan mærkes de/ ser de ud? Hvad lærer Alexander ved sit andet besøg i Kevins hus? KAPITEL 9 Hvad fortæller Alexander sin mor? Hvorfor tror hun ikke på ham? Hvorfor protesterer Alexander heller ikke denne gang da hans mor kalder ham Alex? Hvad kalder Kevin nu Alexander? KAPITEL 10 Hvordan kommer Alexander ind i huset tredje gang? Hvad sker der da han træder på det tredje trappetrin? KAPITEL 11 Hvordan undslipper Alexander uhyret? KAPITEL 12 Hvad får Alexander ud af at henvende sig til politiet? KAPITEL 13 Hvad sker der med uhyret? Hvad sker der med Kevin? Hvad er der sket med Alexander efter denne sommer? TAL OM BOGEN EFTER LÆSNINGEN ILLUSTRATIONER Beskriv bogens illustrationer. Hvad kan man kalde denne form for illustrationer? Har du en yndlingsillustration? Hvorfor er det lige den der er den bedste? Prik de enkelte illustrationer ind i teksten. Hvilken situation er illustreret? Diskuter hver enkelt illustration: Hvad viser billedet? Og sker der mere på billedet end der står i teksten? PERSONKARAKTERISTIK Find de steder hvor Alexander beskriver Kevin, og lav en liste over de ord han bruger om ham. Find de steder hvor Alexander beskriver sin mor, og lav en liste over de ord han bruger om hende. Alexander fortæller historien. Hvilket indtryk giver han af sig selv? Hvilke steder siger han direkte noget om sig selv? Hvilke steder får han sagt noget om sig selv på en indirekte måde? SIDE 3
4 FORTÆLLER Beskriv Alexander som fortæller ud fra disse spørgsmål: Kan man tro på hvad Alexander fortæller? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvordan beskriver Alexander uhyret? Hvilke sanser bruger han i sin beskrivelse? I kapitel 9 siger Alexanders mor:»alex, det er din fantasi, der løber af med dig. Du skal være romanforfatter, når du bliver stor. Der har man brug for en god fantasi.«vil Alexander blive en god romanforfatter? Begrund din mening. INDHOLD Hvis du skal præsentere Kevins hus for en kammerat der ikke har læst den, hvilke tre ord ville du så bruge? Find de steder i teksten hvor Alexander nævner ting der er mærkelige, og ting der er normale. Hvorfor er Kevin mærkelig? Hvem er det der siger at Kevin er mærkelig? Hvilke ting synes du er normalt, og hvad er mærkeligt ved Alexanders historie? Hvordan afgør man om noget er normalt? Hvordan afgør man om noget er mærkeligt? Gør Alexander det rigtige? Gør Alexanders mor det rigtige? Hvad ville du selv gøre hvis du opdagede at der foregik noget mærkeligt hjemme hos en kammerat? GENRE Hvad er en roman? Hvad er en billedroman? Kunne historien være sket i virkeligheden? Hvorfor/Hvorfor ikke? Ligner historien andre bøger eller film I kender? Handlede bogen om det I troede den ville handle om? LÆSETEATER SOM ÅBNING TIL BOGENS UNIVERS Af Dorthe Eriksen Elevernes egen oplæsning har mange funktioner i dansktimerne og er en værdifuld del af deres læreproces i læsning, tekstproduktion og i arbejdet med sprog og litteratur. Oplæsning er ikke som højtlæsning en mekanisk gengivelse af læste ord, men en fortolkning af det læste. Oplæsning letter derfor også tilgangen til tekster, der traditionelt opfattes som vanskelige, fx digte. (Undervisningsvejledningen i afsnittet om læsning, Undervisningsministeriet 2003.) For at åbne og uddybe centrale steder i bogen Mars er for tabere kan klassen arbejde med læseteater som den første faglige aktivitet umiddelbart efter oplæsningen eller den fælles læsning. Begrebet læseteater er inspireret af Readers Theatre. SIDE 4
5 Læseteater blev udviklet som en mulighed for at præsentere litteratur i en dramatisk form. Det er stadigvæk dets primære formål. Når læsningen af en tekst efterfølges af en ekspressiv aktivitet som fx læseteater, vil elevens møde med teksten gennemarbejdes i flere faser og derved give mulighed for en dybere forståelse af den læste tekst. I et læseteater øver eleverne et manuskript, eller anden passende tekst, indtil den kan læses flydende med indlevelse. Læseteater adskiller sig fra andre forestillinger ved at deltagerne snarere læser end lærer teksten udenad. Brugen af rekvisitter og fysisk aktivitet er minimal, og fokus er i stedet på hvordan eleverne udtrykker forståelsen af teksten. Modsat arbejdet med eksempelvis skolekomedie kan læseteater bruges regelmæssigt i undervisningen. Slutmålet bør være opførelse af læsestykket for et publikum. Læseteater er minimalteater hvor oplæsning og litteratur supplerer hinanden. De centrale aspekter ved læseteater er: at det ikke er nødvendigt at lære replikker udenad at manuskriptet holdes i hånden ved fremførelsen at det kun er nødvendigt med meget få eller slet ingen rekvisitter eller kostumer at man ikke behøver en scene, men blot et centralt sted hvor alle kan se oplæsningen. Rygraden og kernen i læseteater er at man læser teksten igen og igen. Det er således muligt at inddrage den gentagne læsning i korte regelmæssige perioder i undervisningen. Ofte undersøges den flydende læsning kun med fokus på læsehastighed og rigtighed. I læseteater er fokus rettet mod forståelsen og indlevelsesevnen i en tekst. Læseteater giver eleverne en autentisk grund til at deltage i en meningsfuld og formålsbestemt højtlæsning. Vellykkede opførelser af læseteater bygger på positive sociale interaktioner der knytter sig til oplæsning børnene imellem, koncentreret om selve læseakten, hvor der indgår vejledning i forhold til de danskfaglige kompetencer (jf. Fælles mål). I forberedelsesdelen læses teksten igennem mange gange, og der arbejdes med de faglige elementer der knytter sig til oplæsning: Kropsholdning, stemme, udtale, tempo, nuancer og kontakt med tilhørerne. Specielt på mellemtrinnet kan denne aktivitet stimulere interessen og lysten til læsning. For eleverne giver det mening at læse et stykke i fællesskab. Man har hver sin rolle og dermed et fælles ansvar for hele læsningen. Hver elev føler sig ansvarlig for gruppens læsning og vil derfor være motiveret for at øve sig. Læseteater er således både en faglig og fællesskabende aktivitet. SIDE 5
6 ELEVERNE KAN SELV SKRIVE MANUSKRIPT TIL ET LÆSETEATERSTYKKE Eleverne kan lave deres egne læsestykker ud fra de sekvenser som læreren har fundet centrale i bogen. Et afsnit der skal omarbejdes til læseteater, er velegnet hvis: to eller flere personer indgår i en handling der er megen dialog eller indirekte tale, som kan omskrives til direkte tale mange hændelser fortalt inden for forholdsvis kort tid personernes karakter er tydelig i historien det giver mening som selvstændig enhed og naturligt vil give mulighed for indre sammenhæng i omskrivningen den originale fortællings handling kan fremføres i dramatisk form. Følgende arbejdsgang anbefales: En gruppe skal højst bestå at fire elever. Først identificeres rolletyper, fortæller og muligheder for at skære ned. Hver deltager i gruppen skal have en kopi af den fælles tekst. Gruppemedlemmerne læser selv teksten igennem og beslutter hvem der vil læse hvad. Hver læser streger det under som han/hun skal læse med ret til at ændre. Samtidig streges det ud som man er enige om at udelade. Senere kan der laves et fælles manuskript med de rettelser man er blevet enige om. Det vil ca. tage eleverne i klasse 20 min. at redigere et afsnit. Omskrivningen af teksten vil skabe opmærksomhed med hensyn til de sproglige formuleringer og vendinger, og det vil skærpe elevernes forståelse for sprogets udtryksmæssige nuancer og muligheder. Indøvelsen kræver flere læsninger af samme tekst og dermed forståelse for at oplæsning ikke bare er at kunne læse de ord højt som står på papiret. Der skal arbejdes med tekstens udtryksmuligheder. I begyndelsen vil læreren måske opleve at eleverne finder det trivielt at læse det samme stykke flere gange. Men eleverne opdager hurtigt hvordan den samme tekst forandrer sig og kommer til at virke helt anderledes udtryksfuld og indholdsrig i takt med oplæsningens kvalitet. Læsesvage elever oplever ved den gentagne læsning at blive i stand til at læse sikkert og flydende højt for et publikum. MUSIKKEN I LÆSNINGEN Som musik består flydende læsning ikke kun af hastighed, rigtighed, automatisering, men også af prosodi, flow og udtryksfuldhed. Den flydende læsning giver sproget dets musikalske kvalitet, dets rytme og får læsningen til at lyde ubesværet så den i højere grad virker henvendt til en lytter. Den daglige undervisning tilrettelægges ofte med tanke på kontekst og mulighed for at eksperimentere. Ikke alle elever SIDE 6
7 udvikler en mundtlig flydende læsning af sig selv. Det vil her være nødvendigt med tydelig instruktion og øvelse for at opnå flydende læsning med forståelse. Læseteater vil i den sammenhæng være en meningsfuld aktivitet hvor der løbende arbejdes med fagligheden inden for den mundtlige genre oplæsning. SÅDAN KAN MAN TRÆNE OPLÆSNINGEN Et læseteater kan iscenesættes på flere måder. I den mest traditionelle form for læseteater sidder eller står oplæserne på en række eller i en halvcirkel over for publikum. Oplæserne ser sjældent på hinanden, men kun på manuskriptet og på publikum. Manuskripterne holdes i hånden eller står på nodestativer. Der kan tilføjes mimik, gestik, bevægelse, regi og rekvisitter, men det anbefales at begynde med en helt enkel form hvor det er selve oplæsningen der er i fokus. Når læsestykkerne er endeligt valgt, og grupperne er klar til oplæsning, kan forberedelsen og oplæsningen foregå på følgende måde: Eleverne læser læsestykkerne igennem hver for sig. Derefter fordeler de rollerne og indøver historien i grupperne. Det er tilladt at ændre på teksten og lave tilføjelser undervejs i øvefasen hvis gruppen finder det relevant. Det er vigtigt at pointere over for gruppen at alle roller er lige vigtige, og at hele gruppen er ansvarlig for det færdige resultat. Det er en god hjælp for den enkelte elev at strege egne replikker under i manuskriptet. Lad eleverne øve sig hjemme på oplæsningen. Inden den endelige oplæsning i klassen skal eleverne have mulighed for at øve sig 2-3 gange sammen i gruppen. Man kan invitere en anden klasse eller forældre til at høre på når oplæsningen er klar til præsentation. Læreren kan undervejs i vejledningen af elevernes oplæsning spørge hvordan de opfatter personerne fra læsestykket. Hvordan er deres personlighed? Hvordan går de klædt? Hvor gamle er de? Disse indtryk har ofte betydning for den måde man læser op på. Det er ligeledes vigtigt at vejlede eleverne i selve oplæsningens fremførelse: Manuskriptet skal holdes så roligt som muligt og ikke dække ansigtet når der læses op. Det er godt hvis eleven kan se op fra papiret så ofte som muligt under oplæsningen. Det er vigtigt kun at bevæge øjnene og ikke hovedet når man læser op. Udtalen af ordene i den oplæste tekst skal være langsom og tydelig. Oplæserne skal tale højt så alle i lokalet kan høre ordene. Det giver en god virkning når der læses med forståelse for og indlevelse i tekstens stemning. Oplæserne skal holde kroppen i ro medmindre bevægelserne bliver brugt som effekter i oplæsningen. SIDE 7
8 Allerede under indøvningen skal man tage højde for hvor publikum befinder sig i lokalet. Den enkelte elev skal forsøge at»blive i sin rolle«under hele gruppens oplæsning. Så bevares koncentrationen bedst. Hvis der er en fortæller, skal han/hun huske at give tid til de personer der evt. skal foretage nogle handlinger. Der kan ske kiks under selve oplæsningen som det kan være svært at tage højde for. Men man kan på forhånd have talt med eleverne om følgende: Hvis publikum snakker eller griner, skal man vente med at læse videre til der er ro igen. Hvis der er lidt uro blandt publikum, skal man forsøge at ignorere det og blot læse videre. Det samme gælder hvis en person går ud eller ind ad døren. Hvis man kommer til at lave en fejl i oplæsningen undervejs, eller der sker andre uforudsete ting, kan oplæseren forsøge at tænke på hvordan hans eller hendes karakter ville klare situationen. Så kan man måske komme videre på en»naturlig«måde. Hvis en oplæser glemmer at læse en replik, kan fortælleren tage over og fortælle hvad der stod i replikken, eller den næste oplæser kan forsøge at få sagt det som blev sprunget over. Man skal helst undgå at hviske til hinanden under selve oplæsningen for publikum. SIDE 8
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM MARS ER FOR TABERE I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereMørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereVi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder
Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereIDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereUndervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert
Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Målgruppe: 2.-3. klasse Lavet af Christine Lund Jakobsen Aktiviteter 1. Forforståelse Tænd et stearinlys. Rul gardinerne for, og saml børnene tæt omkring
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereMin far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand
Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereForestillinger 2004 - Værk i kontekst
INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs mereFabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten
Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereMed Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Læs mereGuldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse
Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,
Læs mereLulu og det mystiske armbånd
Lulu og det mystiske armbånd En historie i 13 kapitler Af Tove Krebs Lange Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen
Læs mereEt undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN
Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa
Læs mereVejledning til arbejde bogen Monster.
Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib
SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs merektive fortællinger, rim og remser
Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereRandulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne
Læs mereFIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE
FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,
Læs mereHistorie/Dansk. Side 1 af 7
Side 1 af 7 Historie/Dansk Trinmål (2009) for historiefaget efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - selv
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDet gode læseforløb. Opfølgning..
Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor
Læs mereDialogisk læsning for de mindste børn
Dialogisk læsning for de mindste børn Læselysten vækkes Teknikker for dialogisk læsning Bogens præsentation Inddrag sanserne Integration i hverdagen Inddrag forældrene Læselyst for de helt små Børn bør
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs mereProjektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)
Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave om illustrationer i grupperum Opsamling på opgave Hvad skal
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereAnalysemodel til billeder
Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereBamse på klassebesøg - event for 0. klasse
Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.
Læs mere