Hillerød Forsyning En undersøgelse af om doorstepping som kommunikationsform har en effekt i forhold til øget sortering gennem bringeordninger

Transkript

1 Hillerød Forsyning En undersøgelse af om doorstepping som kommunikationsform har en effekt i forhold til øget sortering gennem bringeordninger Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland Dato: 24. maj 2016 Projekt: 570

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for projektet Formål Projektets fremgangsmåde Områderne Doorstepping Affaldsanalyser Vurdering af doorstepping som informationskampagne Beskrivelse af forsøg Resultater fra affaldsanalyser af restaffald Resultater fra affaldsanalyser af kuber Konklusion på affaldsanalyser Evaluering af doorstepping som informationskampagne Brugen af kuber Brugen af de nye kuber til småt metal og plast Konklusion på brugen af de nye kuber Hvorfor bruges de nye kuber ikke? Konklusion på hvorfor de nye kuber ikke bruges Informationsmateriale Hente- eller bringeordning? Konklusion hente- eller bringeordning Doorstepping som informationskampagne Konklusion Bilag Bilag A Evaluering af doorstepping...24 Bilag B Evaluering af doorstepping (1. runde) i Skævinge...25 Bilag C Kvalitet af fraktioner, Skævinge og...30 Bilag D Udleveret sorteringsvejledning

3 1. Baggrund for projektet Hillerød Kommune skal øge genanvendelsen af husholdningsaffald fra de nuværende 40 % til 50 % i 2018, i henhold til kommunens affaldsplan og målsætningerne i EU s Affaldsrammedirektiv og regeringens Ressourcestrategi. Hillerød Forsyning overvejer at udvide den nuværende bringeordning for kildeopdelt: glas, pap og papir til fremover også at omfatte småt metal og plast til genanvendelse, som kan afleveres i centralt opstillede kuber. Hillerød Forsyning har fået støtte via Miljøstyrelsens kommunepulje til at gennemføre et forsøg, der har til hensigt at undersøge effekten af doorstepping og om denne kommunikationsmetode kan få flere borgere til at benytte en udvidet bringeordning og aflevere småt metal og plast til genanvendelse i de opstillede kuber. 1.1 Formål Det overordnede formål med projektet er at teste effekten af doorstepping som værktøj til at få flere borgere til at udsortere mere affald til genanvendelse (med fokus på småt metal og plast) via en bringeordning. Doorstepping skal her forstås som at levere mundtlig information til borgeren på borgerens adresse. Et sekundært formål med projektet er at undersøge, hvordan doorstepping har virket som kommunikationsform, bl.a. ift. at ændre på borgernes holdning og motivation til at sortere, og om borgerne selv synes at det er ok, at der bliver doorsteppet hos dem. Et tredje formål med projektet er at kortlægge borgernes holdning til en bringeordning ift. til en henteordning. 1.2 Projektets fremgangsmåde Doorstepping har været den primære metode til at få flere til at aflevere deres affald i kuberne. Doorstepping har til dette forsøg fungeret ved at personale fra Econet har opsøgt borgere på deres hjemmeadresser og oplyst om den udvidede bringeordning, hvad de nu kan udsortere, svaret på spørgsmål og forsøgt at motivere borgerne til at sortere mere ved at tale om fordelene ved, at ressourcerne genanvendes. Effekten af doorstepping er målt ved at sammenligne restaffaldet fra det doorsteppede område med et sammenligneligt kontrolområde. I kontrolområdet er der ligesom i det doorsteppede område indført en udvidet bringeordning og delt informationsmateriale ud. Den eneste forskel er, at der ikke er foretaget doorstepping i kontrolområdet Områderne Hillerød Forsyning har udvalgt to områder. Et område, Skævinge, hvor doorstepping er afprøvet og et kontrolområde, i Hillerød, hvor der ikke er doorsteppet. Ved at sammenligne restaffaldet fra de to områder, kan man således påpege, om doorstepping har haft en effekt. Der er i denne rapport anvendt betegnelsen, til at definere kontrolområdet i Hillerød. Betegnelsen dækker imidlertid ikke kun over vejen, men også området omkring selve vejen. 3

4 Skævinge er en mindre by med ca indbyggere. Inden forsøget har der allerede været sat kuber op til opsamling af papir, pap og glas. Kuberne er centralt placeret bag ved SuperBrugsen. SuperBrugsen er beliggende ved siden af en Netto som udgør byens to indkøbsmuligheder. Handler man i den lokale Netto eller Superbrugs vil man på denne måde også komme meget tæt på kuberne. ligger i den østlige del af Hillerød by. Som i Skævinge er der i dette område to indkøbsmuligheder, som ligger tæt på hinanden: en Rema 1000 og en Netto. Kuberne fra den oprindelige bringeordning, samt de nye kuber fra den udvidede bringeordning, er sat op ved Nettos parkeringsplads. Kuberne på står lige ved indgangen til Netto, mens kuberne i Skævinge står bag ved SuperBrugsen. Foretager borgerne indkøb i Netto på, vil de automatisk passere kuberne, hvorimod borgerne i Skævinge aktivt skal gå bag om SuperBrugsen for at komme til kuberne. Der er i begge områder udleveret en folder med information om forsøget med den udvidede bringeordning og om, hvilke fraktioner der kan udsorteres til kuberne Doorstepping Videregivelse af information ved et personligt fremmøde kaldes på engelsk doorstepping. I perioden september 2015 (uge 38) er der doorsteppet i Skævinge i forbindelse med udvidelsen af den eksisterende bringeordning, der nu også omfatter aflevering af småt metal og plast fra husholdningerne. Det fremgår af Tabel 1, at i alt er 538 husstande blev besøgt i den nævnte periode. Heraf har 440 (82 %) husstande fået information om den udvidede bringeordning. Tabel 1. Oversigt over doorstepping, Skævinge Husstande informeret % Husstande, der afviste 3 Adresser med erhverv 8 2 % Adressen ubeboet/findes ej 3 Husstande ingen hjemme % I alt % Selve doorsteppingen er sket ved, at en medarbejder fra Econet har ringet på hos udvalgte husstande og præsenteret sig selv og spurgt ind til viden om den nye forsøgsordning. Bl.a. om husstanden er bekendt med, at der er sat nye kuber op (ved SuperBrugsen på hovedgaden), og om de har modtaget informationsfolderen, samt om de ved, hvad de nu må aflevere i bringeordningen. Er borgerne ikke klar over, hvordan de kan sortere, er borgerne blevet vejledt i dette via en gennemgang af informationsfolderen. Har borgerne vist interesse for yderligere dialog er vigtigheden af at få småt metal og plast sorteret ud af restaffaldet også blevet gennemgået sammen med borgeren. Borgeren har endvidere haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet, og har personalet ikke kunnet svare, er borgerne blevet bedt om at ringe til Hillerød Forsyning eller projektlederen. Stort set alle borgere har følt det som en positiv oplevelse, at de er blevet opsøgt på deres adresse og har fået leveret information. Se bilag A og B. 4

5 1.2.3 Affaldsanalyser Effekten af doorstepping-kampagnen er vurderet ved at sammenligne sammensætningen af restaffald fra både Skævinge og. Ligeledes er kvaliteten af de indsamlede materialer vurderet. Derudover er det vurderet, hvor stor en andel af materialer indsamlet via de nye kuber, som reelt er udtryk for mer-sortering som følge af doorstepping-kampagnen. Dette er gjort ved at sammenholde ændringen af mængden af fokusmaterialer i restaffaldet fra de to områder. Affaldet til affaldsanalyse er indsamlet i uge 11 (Skævinge) og uge 13 () og efterfølgende sorteret af Econets personale. Affaldsanalyserne er således foretaget ca. 6 måneder efter informationskampagnen via doorstepping. Fra blev der indsamlet to ugers restaffald fra 96 husstande, hvilket svarer til 192 ugers affald. Fra Skævinge blev der indsamlet affald fra 196 husstande, hvilket svarer til 392 ugers affald. Det er muligt, at en mindre del af affaldet fra Skævinge, stammer fra erhverv. Der blev i affaldet fundet en del affald fra institutioner (205 kg), dette er sorteret fra og indgår ikke i affaldsanalysens resultater. Restaffaldet er sorteret ud i følgende 14 fraktioner: Madaffald Haveaffald Metal Rent papir Rent pap og karton Plastfolie Plastemballage Andet plast Emballageglas Blandingsemballage Andet brændbart Ej brændbart Farligt affald Batterier og WEEE Affaldet fra kuberne til småt metal og plast er endvidere sorteret ud i tre hovedkategorier: korrekt sorteret, misforståede kategorier og fejl Vurdering af doorstepping som informationskampagne Borgernes oplevelse af doorstepping som informationskampagne er undersøgt afslutningsvist, hvor personale fra Econet bl.a. har spurgt borgerne om deres sorteringsvaner og holdninger til bringeordninger ift. henteordninger. I Skævinge desuden, hvordan de oplevede at få information via doorstepping (se bl.a. bilag A). 5

6 Dette er gjort for at kunne vurdere, hvordan borgerne har oplevet forsøget. I Skævinge er der opsøgt ca. 170 husstande, hvoraf ca. 70 af hustandende kvalificerede sig til at blive interviewet. 50 af husstandende åbnede ikke døren (var ikke hjemme) og 50 af hustandende kendte ikke til den udvidede bringeordning og kvalificerede sig derfor ikke til at blive interviewet. Ved er der opsøgt ca. 130 husstande, hvoraf 39 kvalificerede sig til interview. I var der en højere andel af husstande som ikke var bekendte med den udvidede bringeordning. Her var det ca. 50 husstande som ikke kendte til ordningen og de resterende 39 husstande var ikke hjemme/åbnede ikke døren. De spørgsmål, borgerne er blevet stillet, er lidt forskellige i de to områder. Ved er borgerne således ikke blevet spurgt, om oplevelser af doorstepping, da der ikke var doorsteppet hos dem. 2. Beskrivelse af forsøg Inden forsøgets start har borgerne i både Skævinge og haft mulighed for at aflevere glas, pap og papir i centralt placerede kuber. Ved husstanden afhentes organisk affald, restaffald og papir. Som en del af forsøget er der sket en udvidelse af bringeordningen, hvor der er sat flere kuber op (samme sted), med mulighed for at udsortere småt metal og plast til genanvendelse. I Skævinge er informationsmateriale om forsøget uddelt ligesom 440 husstande mundtligt er blevet informeret om udvidelsen af bringeordningen (og motiveret til at sortere mere). I er der kun uddelt skriftlig information om den udvidede bringeordning. Nedenstående figur illustrer forsøgets samlede tidsforløb. Figur 1. Tids- og aktivitetsplan 2015/2016 Opstart jul aug sept okt nov dec jan feb marts april maj Kortlægning af egnede forsøgs områder Indkøb/ opsætning af kuber og skilte Udarbejdelse af informationsmateriale Omdeling af informations materiale Forsøgsperiode Doorstepping informations kampagne Doorstepping Spørgeskema undersøgelse Affaldsanalyse Analysering og afrapportering 6

7 3. Resultater fra affaldsanalyser af restaffald Der er foretaget en affaldsanalyse af restaffaldet fra både Skævinge og. Hvis der er en forskel i andelen af fundne fokusmaterialer i restaffaldet fra de to områder, er det muligt at påpege effekten af doorstepping-kampagnen. Fordeling af restaffaldet ses i Tabel 2. 7

8 Tabel 2. Fordeling af restaffald, Skævinge og Fraktion Skævinge Gram/husstand/uge % Gram/husstand/uge % Madaffald , ,6 Haveaffald 191 3, ,8 Dyremøg 42 0,7 0 0,0 Rent papir 245 3, ,8 Rent pap og karton 286 4, ,1 Plastfolie 448 7, ,0 Plastemballage 454 7, ,0 Andet plast 52 0,8 62 0,9 Glasemballage 219 3, ,9 Metal 56 0,9 48 0,7 Metalemballage 109 1, ,0 Blandingsemballage 377 6, ,9 Andet brændbart , ,7 Ej brændbart 305 4, ,8 Farligt affald 44 0,7 19 0,3 Batterier og WEEE 39 0,6 30 0,5 I alt , ,0 Det bemærkes i Tabel 2, at både andelen og mængden af fokusmaterialer er reduceret i Skævinge ift.. Andelen af plastemballage udgør i Skævinge 7,3 % og i 8,0 % af den samlede mængde affald. Forskellen i mængden af plastemballager er 67 gram/husstand/uge, hvor der i Skævinge er fundet 454 gram/husstand/uge og i 521 gram/husstand/uge. Med andre ord er der fundet ca. 13 % mindre plastemballage i Skævinge i forhold til. Andelen af plastfolie og andet plast udgør hhv. 7,1 % og 0,8 % af restaffaldet i Skævinge. I er andelen af plastfolie og andet plast stort set den samme som i Skævinge med hhv. 7,0 % og 0,9 %. Mængden af plastfolie og andet plast er lidt større ved (hhv. 454 og 62 gram/husstand/uge) ift. Skævinge (hhv. 448 og 52 gram/husstand/uge). Tabel 2 viser også, hvordan andelen af metalemballager fordeler sig i affaldet. I Skævinge udgør metalemballager 1,7 % af affaldet, og ved udgør metalemballager 2,0 % af restaffaldet. Dette svarer til, at mængden af metalemballage udgør hhv. 109 og 128 gram/husstand/uge i hhv. Skævinge og. Der er således en forskel på ca. 19 gram metalemballage, hvilket svarer til at der ca. er 15 % mindre metal i affaldet fra Skævinge ift.. 8

9 Det ser således ud til at der er sket et lille fald i andelen af fokusmaterialer i Skævinge ift.. Andelen af plastemballager viser den største forskel. Der er en mindre reduktion af metalemballager på 0,3 % i Skævinge ift.. På årsbasis viser affaldsanalysen, at der på årsbasis udsorteres yderligere ca. 4 kg plastemballage, 0,4 kg plastfolie og 1 kg metalemballage pr. husstand/år i Skævinge end ved. Dette potentiale for yderligere udsortering gælder for et område, hvor 65 % af husstandene er blevet doorsteppet og vidner om effekten af doorstepping. Tabel 2 viser, at husstande i Skævinge producerer ca. 6,3 kg/restaffald pr. uge mens, har ca. 6,5 kg restaffald. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at andelen af madaffald er større i Skævinge (29,2 %) ift. (23,6 %) jf. Tabel 2. 9

10 3.1 Resultater fra affaldsanalyser af kuber Plast- og metal affaldet fra kuberne i hhv. Skævinge og er sorteret, vejet og efterfølgende databehandlet. I det følgende gengives resultaterne fra analysen af affaldet fra kuber. Plast Sammensætningen af affaldet opsamlet i kuber til plast er vist i Tabel 3. Affaldet er sorteret i 3 hovedkategorier: korrekt, misforstået og fejlsorteret som er yderligere opdelt 25 underkategorier. Tabel 3. Sammensætning af affald opsamlet i kuber til plast. % Skævinge Flasker til drikkevarer 4,4 5,6 Emballager - til fødevarer 20,0 26,9 Emballager - andet 12,7 12,5 Folier og poser 19,1 15,0 Andet af plast 15,9 4,3 Korrekt sorteret, i alt 72,1 64,4 Opskummet plast 0,0 0,5 Laminater 0,4 0,4 WEEE - legetøj o.l. (plast) 1,0 0,8 Take-away emballager 0,1 0,0 Faremærkede emballager 1,8 2,7 Emballager, snavsede - fødevarer 5,4 5,0 Emballager, snavsede - andet 2,4 2,8 Folier og poser - snavsede 2,7 1,3 Andet plast - snavset 6,5 0,6 PVC 3,5 0,0 Stort plast mere end 25 cm 0,0 1,5 Melanin 0,0 0,0 Misforstået, i alt 23,8 15,7 Hele poser med restaffald 0,1 0,0 Papir 0,0 3,5 Pap 0,2 3,8 Metal 0,1 0,3 Tekstiler 0,0 0,0 Farligt, WEEE og batterier 0,1 0,0 Glas 1,2 10,7 Andet affald 2,4 1,6 Fejl og henkastet, i alt 4,1 20,0 Total indsamlet plast 100,0 100,0 10

11 Tabel 3 viser, at andelen af korrekt sorteret plastaffald, er langt større i Skævinge (72 %) end ved (64 %). Andelen af misforstået affald er også størst i affaldet fra Skævinge (24 %) ift. (16 %). Det er kun 4 % af affaldet fundet kuberne til plast fra Skævinge som er fejlsorteret, hvorimod andelen af fejlsorteret affald fra kuberne til plast fra er 20 %. Tabel 3 peger således på, at der kan være en sammenhæng mellem kvaliteten af affaldet og levering af information via doorstepping, hvor det kildesorterede plast generelt har en bedre kvalitet i Skævinge. Af korrekt sorteret affald er andelen af andet af plast en del større i Skævinge (16 %) end i (4 %). Modsat er andelen af plastemballager en smule større ved end i Skævinge, hvilket tyder på, at borgerne i Skævinge ikke kun er blevet motiveret til at udsortere deres plastemballage - men plast generelt. Der er fundet en meget stor mængde fejlsorteret glas i affaldet fra. Dette kan skyldes, at brugerne af bringeordningen ikke har orienteret sig om, hvor det kildesorterede affald skal hen og troet, at alle kuber har været til glas. En anden mulighed er, at kuben til glas har været fyldt op og at borgerne derfor har benyttet sig af kuben til plast for at komme af med deres glasaffald. Der i hele forsøgsperioden (fra uge 39, 2015 til uge ) indsamlet i alt 952 kg og 686 kg plast fra hhv. Skævinge og via kuber. Dette svarer til 41 kg fra Skævinge og 31 kg pr. tømning fra fordelt over hhv. 23 og 22 tømninger. Fra kuben stående på er der i samme periode indsamlet 686 kg plast. Dette svarer til 31 kg pr tømning. Der bliver altså indsamlet en anelse mere plastaffald ind i Skævinge end. Begge kuber til plastaffald blev i starten af forsøget tømt hver 2. uge. Efterfølgende blev frekvensen ændret til tømning hver uge. Metal Tabel 4 viser sammensætningen af affaldet opsamlet i kuberne til småt metal. Tabellen viser sammensætningen af affaldet fra både Skævinge og. Affaldet er sorteret i tre hovedfraktioner: Korrekt, misforstået og fejl-sorteret, hvilket er yderligere opdelt i 23 forskellige fraktioner. 11

12 Tabel 4. Sammensætning af affald opsamlet i kuber til småt metal Skævinge Dåser til øl og vand 13,3 4,9 Konservesdåser 16,1 11,7 Alu-bakker 0,2 0,3 Alu-folier 0,8 0,4 Fyrfadslys 0,4 0,3 Brugsgenstande 24,1 17,5 Andet af metal 5,7 4,0 Korrekt sorteret, i alt 60,7 39,1 Ledninger 0,0 0,0 WEEE (metal) 5,6 0,0 Laminater 0,1 0,3 Spraydåser 0,2 0,7 Snavsede emballager 2,0 23,7 Snavset andet af metal 1,7 0,9 Misforstået og snavset, i alt 9,7 25,5 Hele poser med restaffald 0,0 0,0 Papir 0,0 0,1 Pap 0,8 0,1 Andet plast 1,1 0,0 Plastemballage 0,1 0,2 Tekstiler 0,0 0,0 Farligt affald, WEEE og batterier 0,3 15,2 Glas 25,5 12,2 Andet affald 1,8 7,6 Fejl og henkastet, i alt 29,6 35,4 Total indsamlet plast Tabel 4 viser, at andelen af korrekt sorteret metalaffald, er langt større i Skævinge (61 %) end ved (39 %). Andelen af misforstået affald er størst i affaldet fra (26 %) ift. Skævinge (10 %). Det er i begge områder relativt meget fejlsorteret affald. 30 % af affaldet fundet kuberne til metal fra Skævinge som er fejlsorteret, hvorimod andelen af fejlsorteret affald fra kuberne til metal fra er 35 %. Generelt ser det ud til at doorstepping som informationskampagne også har haft en positiv effekt på kvaliteten af det afleverede affald, hvor andelen af både fejlsortering og misforståede materialer er betydelig mindre i Skævinge ift.. Af det korrekt sorterede affald er der fundet en større andel af dåser til øl og vand, konservesdåser og andet metal i affaldet fra Skævinge ift. affaldet fra. 12

13 Der er indsamlet i alt 644 kg og 507 kg metalaffald via kuberne i hhv. Skævinge og i perioden uge 40, 2015 til uge Dette svarer til at der 64 kg metalaffald pr. tømning fra Skævinge og 51 kg fra fordelt over 10 tømninger. Der indsamles altså mere metalaffald i Skævinge end ved - ca. 10 kg mere pr. tømning. Begge kuber til metalaffald blev i starten af forsøget tømt hver 4. uge. Efterfølgende blev frekvensen ændret til tømning hver 2. uge. 3.2 Konklusion på affaldsanalyser Samlet er 538 husstande i Skævinge besøgt. Var der ingen hjemme ved første besøg af en husstand, er hustanden besøgt igen. Dette er sket op til 3 gange. I alt har 440 husstande fået leveret information om muligheden for yderligere sortering ved de nye kuber, hvilket har givet en hitrate på 82 %. Dvs at 82 % af de udpegede husstande i Skævinge har fået leveret information om de nye kuber. I det aktuelle område i Skævinge, hvor restaffaldet er indsamlet er det dog kun 65 % af husstandene, der er blevet doorsteppet, hvilket er mindre end i Skævinge som helhed gennem forsøget. Resultatet fra affaldsanalysen ville sandsynligvis være mere positivt ift effekten af doorstepping, hvis andelen af doorsteppede husstande, som er indgået i affaldsanalysen var større. På trods af, at affaldsanalysen er baseret på et område, hvor der er færre husstande som er doorsteppet, så viser analysen samtidig, at der er sket et fald i andelen og mængden af fokusmaterialer i restaffaldet. Andelen af plastemballager i restaffaldet er 0,7 % mindre i Skævinge ift. området omkring. Samtidig er der 67 gram færre plastemballage pr. husstand/uge i Skævinge ift., hvilket svarer til, at der ca. 13 % mindre plastemballager i Skævinge i forhold til. Andelen af plastfolie fundet i restaffaldet er en smule større i Skævinge end i (0,1 %) dog er forekomsten mindre, hvor der er 6 gram mindre plastfolie husstand/uge i Skævinge ift.. For andet plast er både andelen og mængden mindre i Skævinge end. Her er forskellen 0,1 %-point, og der er 10 gram/husstand/uge mindre andet plast i restaffaldet fra Skævinge end. Sammenlagt er der altså 83 gram mindre plastemballage, plastfolie og andet plast i affaldet fra Skævinge ift.. Reduktionen i plast er beregnet fra affald produceret af husstande, hvor 65 % af disse har fået leveret information via doorsteppingmetoden. Antages det, at der inden forsøget er lige meget plast i affaldet fra Skævinge og og at det er information via doorstepping, som har forårsaget reduktionen af plast, kan potentialet for reduktion af plast udregnes. Restaffaldet fra Skævinge er indsamlet fra et område hvor 65 % af husstandende er doorsteppet. Havde alle husstande fået information via doorstepping ville reduktionen derfor være større. Der er et potentiale for at reducere den samlede mængde plast med 128 gram pr. husstand/uge via doorstepping, hvoraf de 103 gram/husstand/uge er plastemballager. Dette svarer til en mulig reduktion af plastemballager via doorstepping på ca. 20 %. For metalemballage er både mængde og andel mindre i Skævinge end i Hillerød. Andelen af metalemballage udgør i Skævinge 1,7 % og ved 2,0 % af den 13

14 samlede mængde restaffald. Det svarer til, at der fra Skævinge er 109 gram metalemballage pr. husstand/uge i restaffaldet og fra er der 128 gram, altså en reduktion på 19 gram/husstand/uge. For andet metal er både andelen og mængden større i Skævinge end. I Skævinge udgør andet metal 0,9 % af den samlede mængde restaffald, hvilket svare til at 56 gram andet metal pr. husstand/uge. Ved udgør andet metal 0,7 % af den samlede mængde restaffald, hvilket svare til 48 gram andet metal pr. husstand/uge. Antages det, at der inden forsøget er lige meget metalemballage og andet metal i affaldet fra Skævinge og, og at det er information via doorstepping, som har forårsaget reduktionen af metal, kan potentialet for reduktion af metal udregnes. Restaffaldet fra Skævinge stammer fra et område hvor kun 65 % af husstandende er doorsteppet. Hvis alle husstandende var doorsteppet, ville potentialet for at reducere den samlede mængde metalemballage og andet metal være 17 gram pr. husstand/uge. Isoleret for metalemballager er der et potentiale (hvis alle husstande er doorsteppet) for at reducere mængden med ca. 29 gram/husstand/uge altså en potentiel reduktion på 22 % ved at benytte doorstepping som kommunikationsform. 4. Evaluering af doorstepping som informationskampagne Som en del af forsøget er borgerne i Skævinge blevet interviewet om deres oplevelse af doorstepping som informationskampagne. For at kunne evaluere borgernes svar, er der også foretaget interview i området omkring, hvor der ikke er doorsteppet. Ved at sammenholde svarene fra de to områder er det muligt at vurdere, om doorstepping som informationskampagne har haft en effekt ift. borgernes holdning til at sortere småt metal- og plast ud af restaffaldet og aflevere det i kuber. Det er vigtigt at pointere, at svarene som respondenterne giver afspejler hvad respondenterne tror de gør og ikke nødvendigvis deres egentlige handlinger. Tabel 5 viser antallet af interviewede i hvert område. Tabel 5. Antal gennemførte interview i hhv. Skævinge og Skævinge Husstande besøgt Gennemførte interview Grunden til at der er relativt få antal gennemførte interview ift. antal besøgte husstande er, at der kun er gennemført interview, hvis respondenten har haft kendskab til de nye kuber. 14

15 4.1 Brugen af kuber Tabel 6. Andelen af respondenter, som bruger kuberne ift. at aflevere glas, pap eller papir % Skævinge Glas Pap Papir Det bemærkes i Tabel 6, at en relativ stor andel af respondenterne bruger kuberne til glas. Knap så mange bruger kuber til at aflevere pap og færre bruger kuberne til at aflevere papir. Tabellen vidner altså om, at en relativ stor andel af respondenterne fra begge områder bruger kuberne. Tabel 7. Andelen af respondenter som benytter andet end kuber til at aflevere glas, pap eller papir % Skævinge Benytter genbrugspladsen Lægger det i restaffaldet 7 3 Bruger papirbeholderen Det er sandsynligvis et større antal husstande, som benytter sig af den opstillede beholder til papir på matriklen. Det er dog interessant, at selvom der er opstillet kuber i nærheden af husstanden til opsamling af pap, papir og glas, så vælger mange (i begge områder) at benytte sig af genbrugsstationen. Et argument man ofte hørte fra borgerne var, at de jo alligevel ofte var afsted med haveaffald eller kom forbi genbrugsstationen på vej til/hjem fra arbejde. Tabel 8. Hvordan har borgerne fået viden om de nye kuber til småt metal og plast % Skævinge Folder At en person fra Forsyningen fortalte mig om dem (doorstepping) 44 / Så kuberne på standpladsen Nabo / andre 3 0 Ved ikke 0 8 Andet 0 11 Tabel 8 viser, hvor borgerne har fået viden om de nye kuber. Det er specielt interessant, at alle husstandene i Skævinge, der har deltaget i evalueringen, er blevet personligt informeret om de nye kuber via doorstepping. Alligevel er det kun ca. halvdelen af borgerne fra Skævinge som nævner, at de har deres viden pga. doorstepping-kampagnen. Da alle husstande i begge områder har modtaget en folder, er det interessant jf. Tabel 8, at det alligevel er under halvdelen af respondenterne (fra begge områder) som mener, at de har deres viden fra den omdelte folder. Dette kan vidne om, at ikke alle læser uddelt informationsmaterialer eller de tror de har fået viden andetsteds fra. 15

16 4.2 Brugen af de nye kuber til småt metal og plast Tabel 9. Andelen af respondenter som bruger de nye kuber % Skævinge Metal Plast Metal Plast Ja Nej Tabel 9 viser, noget overraskende, at en større andel respondenter fra Skævinge ikke benytter de nye kuber ift.. Tabel 10. Hvor meget af deres plast/metal mener respondenten, at de afleverer i kuberne % Skævinge Metal Plast Metal Plast Tabel 10 viser, hvordan en anelse flere borgere fra Skævinge mener de afleverer en større mængde af deres sorterede affald i kuberne. Tabel 11. Ville respondenten sortere mere metal/plast, hvis der stod en opsamlingsbeholder på matriklen % Skævinge Metal Plast Metal Plast Ja Nej Måske Det bemærkes i Tabel 11, at en større andel af respondenter fra Skævinge mener, at de ville sortere både mere småt metal og plast ift., hvis de havde en opsamlingsbeholder stående på matriklen. Hvis en borger ikke ønsker en opsamlingsbeholder på sin grund er det muligt respondenten bevidst har svaret nej til dette spørgsmål (og ikke svaret om en henteordning ville øge udsorteringen) Konklusion på brugen af de nye kuber Tabel 9 viser, at selvom respondenterne har fået information om den udvidede bringeordning gennem doorstepping så er det ikke alle som bruger de nye kuber til småt metal og plast. Der er endda lidt flere som oplyser at de bruger kuberne i området, hvor der ikke er doorsteppet. Af de respondenter, der bruger kuberne, er det forskelligt, hvor meget af deres plast/småt metal de oplyser at aflevere via de nye kuber. Jf. Tabel 10 virker det til, at en lidt større andel borgere i Skævinge benytter kuberne til at komme af med metal/plast. Endvidere mener flere borgere i Skævinge end, at en beholder på grund, kunne få dem til at udsortere mere metal/plast. 16

17 Ud fra respondenternes udsagn virker det således til, at information via doorstepping kun har haft en lille effekt på respondenternes brug af kuberne, hvor de respondenter, som er blevet doorsteppet ifølge affaldsanalysen afleverer mere af deres udsorterede affald i kuberne. 4.3 Hvorfor bruges de nye kuber ikke? I det følgende belyses, hvorfor de nye kuber til småt metal og plast ikke bliver brugt, selvom husstandende fra de to områder har kendskab til dem. Tabel 12. Respondenters grunde til ikke at benytte de nye kuber. (Flere svarmuligheder) % Jeg bruger genbrugsstationen Skævinge Metal Plast Metal Plast Jeg sorterer ikke Det er for besværligt Jeg kommer ikke den vej Andet Tabel 12 viser, hvorfor respondenterne ikke benytter sig af de nye kuber til at komme af med deres småt metal og plastaffald. Tabellen viser for begge områder, at langt de fleste respondenter oplyser, at de benytter genbrugsstationen til at aflevere plast/metal. Tabellen viser også, at det primært er metalaffald som afleveres på genbrugsstationen. Færre respondenter afleverer deres plastaffald på genbrugsstationen. Respondenter fra som har svaret andet, har bl.a. nævnt, at de ikke mener, de har noget plast i deres affald eller at det logistisk er svært for dem at udsortere affaldet. Tabel 13. Ville respondenten sortere mere metal/plast, hvis der stod en opsamlingsbeholder på matriklen. (Svar fra respondenter som ikke bruger kuber til metal eller plastaffald). % Skævinge Metal Plast Metal Plast Ja Nej Måske Tabel 13 viser, at en større andel af respondenter i Skævinge mener, at de vil sortere mere, hvis de fik en beholder ved husstanden (henteordning). Dette gælder både for metal og plast. Det er muligt, at nogle borgere har svaret ift. om de gerne vil have en opsamlingsbeholder ved husstanden og ikke om beholderen vil få dem til at sortere mere. En respondent udtalte fx: 17

18 Jeg kan nok ikke komme udenom, at det [at få en beholder ved husstanden] vil få mig til at sortere mere, men jeg har altså ikke plads til en beholder, så det vil jeg altså ikke have. En del af de borgere, som har svaret måske, har argumenteret for, at de jo allerede sorterer alt deres metal/plast, og at de derfor ikke helt ved, om de kan udsortere endnu mere Konklusion på hvorfor de nye kuber ikke bruges Jf. Tabel 13 er den primære grund til, at respondenterne ikke benytter sig at de nye kuber, at de i stedet kører på genbrugsstationen. Der bemærkes dog fra affaldsanalyserne fra de to områder, at der stadig forekommer småt metal og plast i restaffaldet. Dette peger på, at det ikke er alt småt metal og plast, som bliver udsorteret og kørt på genbrugspladsen. Det er tænkeligt, at det kun er få respondenter, der ønsker at fortælle, at de ikke sorterer over for en repræsentant fra Hillerød Forsyning. Det kan forklare, hvorfor det kun en lille andel af respondenter, som nævner, at de ikke sorterer. En anden mulighed er, at respondenterne selv tænker, de sorterer deres affald (og benytter genbrugspladsen til at komme af med det) men i virkeligheden ryger en stor del af deres småt metal og plast i restaffaldet. Dette er specielt interessant ift. borgerne i Skævinge, der via doorstepping er gjort opmærksomme på vigtigheden af at sortere og hvor affaldsanalysen viser at de udsorterer mere affald end. 4.4 Informationsmateriale Tabel 14. Andel af respondenter der har gemt informationsfolder om de nye kuber % Skævinge Ja Nej Tabel 14 viser andelen af respondenter, som oplyser, at de enten har gemt eller smidt informationsmaterialet ud. Der er tilsyneladende flere respondenter i Skævinge, der har gemt informationsmaterialet ift.. At andelen af gemte foldere er større i Skævinge, kan skyldes, at borgerne herfra før (under doorsteppingkampagnen) er blevet spurgt ind til informationsfolderen og derfor har valgt at gemme den. Flere borgere tilkendegav at have læst folderen, men de havde ikke ment, at folderen indeholdte information, der skulle læses igen, og derfor havde de efterfølgende smidt den ud. 18

19 Tabel 15. Respondenternes mening om informationsmaterialet, der blev uddelt i september 2015 (flere valgmuligheder) % Skævinge God Læste folderen da jeg modtog den, huskes som ok Kan ikke huske hvad der stod i den 6 14 Informativ Overskuelig og let læselig/god 10 0 Ikke nok information 2 5 Har ikke læst den 4 5 Uoverskuelig / svær at forstå 2 0 Det bemærkes i Tabel 15, at flere respondenter fra ikke har læst folderen eller ikke kan huske, hvad der stod i den. Det kan være en sidegevinst ved doorsteppingen, at borgerne i Skævinge er blevet gjort opmærksomme på folderen og derfor bedre kan huske/forholde sig til den. Generelt udtaler respondenterne fra begge områder sig positivt om folderen. 4.5 Hente- eller bringeordning? Tabel 16. Foretrækker respondenten en hente- eller bringeordning, hvor den nuværende henteordning med papir bliver udvidet til en 4-kammersløsning. % Skævinge Henteordning Bringeordning Ved ikke 6 6 Tabel 16 viser, at en langt større andel af respondenter foretrækker en henteordning i Skævinge end ved. Mange respondenter fra, som ikke ønskede en henteordning, begrundede dette med, at de ikke havde plads til en større beholder. Tabel 17. Foretrækker respondenten en hente- eller bringeordning, hvis henteordning koster 200 kr. mere i affaldsgebyr om året % Skævinge Henteordning Bringeordning Ved ikke 15 9 Hvis affaldsgebyret for indførsel af en henteordning stiger med 200 kr. om året, ønsker ca. halvdelen af respondenterne fra Skævinge stadig en henteordning. Det forholder sig anderledes ved, hvor ca. en tredjedel ønsker en henteordning med et øget gebyr på 200 kr. 19

20 Tabel 18. Respondenters svar til, hvor meget affaldsgebyr må stige ift. indførsel af henteordning % Skævinge 0 kr kr kr > 200 kr Ved ikke 4 0 Det er få respondenter fra både Skævinge og som synes, at affaldsgebyret gerne må stige med mere end 200 kr. ved indførsel af en henteordning, jf. Tabel 18. Det er tænkeligt, at flere respondenter har angivet 0 kr. i deres svar for at undgå en evt. gebyrstigning og ikke ift., hvad de selv synes er fair. Andre respondenter har haft svært ved at forholde sig til spørgsmålet, da de i spørgsmålet forinden (Tabel 17), fik at vide, at Hillerød Forsyning estimerer en stigning på 200 kr. ved indførsel af en henteordning Konklusion hente- eller bringeordning Generelt er borgerne i Skævinge mest positive for en henteordning og flest borgere fra er positive for en bringeordning. Dette kan hænge sammen med, at matriklerne er større i Skævinge og beboerne derfor er mere positive for at have en større beholder stående. Flere respondenter udtrykte også, at en stigning på 200 kr. ikke lød af meget og syntes, at det lød billigt for at få hentet sit affald. Det var specielt de borgere som brugte kuberne meget, og dermed sorterede meget, som gerne ville have en henteordning. 4.6 Doorstepping som informationskampagne Dette afsnit omhandler borgernes (i Skævinge) oplevelse af doorstepping som informationskampagne. Tabel 19 og Tabel 20 viser, om informationen fra doorstepping er blevet givet videre i husstanden. Tabel 19. Er respondenten den samme person som fik information via doorstepping. % Skævinge Ja 66 Nej 33 20

21 Tabel 20. Hvis nej, er respondenten så blevet oplyst af sin partner om, at der har været en forbi og fortalt om de nye kuber? % Skævinge Ja 38 Nej 62 Tabel 20 viser, at 62 % af de respondenter som ikke selv har modtaget information via doorstepping, heller ikke er blevet informeret af deres partner. Der var flere tilfælde, hvor hele husstanden deltog i besvarelsen af spørgeskemaet, men ingen kunne huske, at de havde modtaget information via doorstepping. Dette er på trods af, at der foreligger viden om, at husstanden har modtaget information via doorstepping. Tabel 21. Under besøget, fik respondenten svar på sine spørgsmål % Skævinge Ja 96 Nej 4 Tabel 21 viser, at stort alle respondenter har været tilfredse med den information, der er blevet videregivet via doorstepping. Tabel 22. Har det, at respondenten er blevet informeret mundtligt af personale fra Hillerød Forsyning, gjort en forskel i respondentens holdning til at sortere. % Skævinge Stor positiv forskel 20 Mindre positiv forskel 21 Ingen forskel 59 Mindre negativ forskel 0 Stor negativ forskel 0 Under halvdelen af alle respondenterne mener, at information via doorstepping enten har haft mindre positiv indflydelse (21 %) eller stor positiv indflydelse (20 %) på deres holdning til at sortere jf. Tabel 22. At information via doorstepping ikke har ændret holdningen til at sortere menes af 59 %. 21

22 Tabel 23. Hvordan har doorstepping ændret respondenternes brug af kuberne % Skævinge Bedre forståelse af ordningen 33 Bedre forståelse af hvad jeg kan sortere Bedre forståelse af, hvorfor det er vigtigt at sortere Giver motivation 21 Andet 13 Tabel 23 viser, hvordan respondenterne selv mener, at der er blevet påvirket via doorstepping til at bruge kuberne. De fleste (33 %) har fået en bedre forståelse af ordningen. 21 % af blevet motiveret og 21 % har fået en bedre forståelse af, hvad de kan udsortere. 13 % mener, at de har fået en bedre forståelse for vigtigheden af at sortere og 13 % har svaret andet. At doorstepping har givet motivation betyder dog ikke at respondenterne benytter de nye kuber, det kan også betyde, at de udsorterer mere til genbrugspladsen. Under kategorien andet er der bl.a. blevet svaret, at doorsteppingen virkede som en opfølgning på baggrund af den omdelte folder, hvilket fik dem til at sortere. Andre nævnte, at de allerede sorterede, men at det var rart at få besøg og blive bekræftet i, at deres sortering er vigtig. Tabel 24. Brød respondenten sig om at blive kontaktet via doorstepping af forsyningen? Og er det ok hvis Hillerød Forsyning benytter denne metode en anden gang? % Skævinge Ja, det må de gerne 98 Ja, det var ok men helst ikke igen 2 Nej 0 Ved ikke 0 Tabel 24 viser, at stort set alle respondenter har det fint med at modtage information via doorstepping. Tabellen vidner altså om, at borgerne har det fint med at modtage mundtlig information fra forsyningen og ikke har noget imod dette fremover. 5. Konklusion Forsøget i Skævinge har vist, at det er muligt at reducere andelen af de genanvendelige materialer i restaffaldet via informationskampagner baseret på doorstepping. Forsøget har vist, at det er muligt at reducere andelen af plastemballage med 0,7 % af restaffaldet. Dette er en reduktion af plastemballage på 67 gram/husstand/uge. For metalemballager har der også været et fald på 0,3 % i restaffaldet, hvilket er et fald på 19 gram/husstand/uge. 22

23 Mængden af andet plast og plastfolier er ligeledes mindre i Skævinge end. Modsat er der en lille smule mere metal i restaffaldet fra Skævinge ift. Det plast og metalaffald som er afleveret i kuberne er også af en bedre kvalitet. I kuben til plast var 72 % af affaldet fra Skævinge korrekt sorteret og fra var 64 % korrekt sorteret. Andelen af affald, som var misforstået var 24 % og 16 % for hhv. Skævinge og. Det fejlsorterede affald fundet i kuberne var 4% og 20 % for hhv. Skævinge og. Samme billede gør sig gældende for kvaliteten af affaldet opsamlet via kuben til småt metal. Her viste det sig at mere metalaffald fra Skævinge (61 %) var sorteret korrekt end (39 %). 10 % og 26 % af affaldet fra hhv. Skævinge og var misforståede sorteringer. Andelen af fejlsorteringer var høj i begge områder, hvor der blev fundet 30 % og 35 % i metalkuberne fra hhv. Skævinge og. I begge områder bestod fejlsorteringen primært af glas, hvor det er muligt, at brugerne af bringeordningen har troet, at alle kuber har været til glas. Det er også muligt, at kuben til glas har været fyldt og borgerne har benyttet sig af de andre kuber til at komme af med deres glasaffald. Af husstandende fra Skævinge, der har indgået i affaldsanalysen, er det kun 65 % som har fået information via doorstepping. Det antages, at havde flere husstande fået information via doorstepping, ville reduktionen af fokusmaterialer fundet i restaffaldet fra Skævinge være større. Beregninger viser, at der er potentiale for at reducere mængden af metalemballager med ca. 29 gram/husstand/uge, hvis alle borgere havde fået information om nye muligheder for udsortering/motivation via doorstepping. Dette svarer til en potential reduktion på 22 % af metalemballager. For plastemballager viser beregninger, at der er potentiale for at reducerer mængden med ca. 20 % ved at benytte doorstepping som kommunikationsform. Dette svarer til 103 gram/husstand/uge, hvis alle borgere var blevet doorsteppet. At det er muligt at reducere mængden af plastemballager med 20 % og metalemballager med 22 % er et godt resultat. Da det realistisk ikke er muligt at udsortere alt emballage (noget vil være beskidt, andet vil være forurenet osv.). Derfor vil potentialet for at udsorterer den realistiske mængde af emballager endda være større. I forsøgsperioden er der ligeledes indsamlet 952 kg og 686 kg plastaffald via kuberne fra hhv. Skævinge og. Der er samtidig indsamlet 644 kg metalaffald fra Skævinge og 507 kg metalaffald fra. Der indsamles altså også større mængder udsorteret plast og metal i området, hvor der er doorsteppet. Til dette forsøg er der brugt lidt under minutter til at doorsteppe 440 husstande, hvilket svarer til at der ca. bruges 10 min. pr. besøgt hus. De minutter inkluderer tiden, det tager at gå fra hus til hus, besøge husstande 2 gange samt gå forgæves. Tiden inkluderer ikke transporttiden til området eller oplæring af personale. Til dette forsøg er borgerne endvidere blevet stillet spørgsmål under doorsteppingkampagnen, som ikke har haft direkte karakter af doorstepping (har du set folderen, er du bekendt med de nye kuber mm.). Det er derfor realistisk, at det tager færre tid, at informere borgere om nye sorteringsordninger via doorstepping, end hvad dette forsøg viser. 23

24 Bilag A Evaluering af doorstepping Dette notat omhandler doorsteppernes egne oplevelser og tanker. Notatet omhandler selve doorstepping-kampagnen og den efterfølgende evaluering. Størstedelen af de borgere der blev spurgt til effekten af doorstepping mente ikke, at det personlige fremmøde havde gjort en forskel for deres sortering eller engagement. En af grundene til, at informationskampagnen ikke havde ændret noget, var fordi de allerede var engagerede i sortering inden forsøget startede. Det er interessant, at mange borgere under evalueringen i Skævinge ofte kunne identificere kønnet på den første doorstepper samt genkalde vejrsituationen og kommenterede fx: Det er noget bedre vejr denne gang, hva? Borgernes kommentarer indikerer, at mødet med doorstepperen huskes. Samtidig viser affaldsanalyserne, at der stadig er en del småt metal og plast i restaffaldet fra Skævinge. Den store mængde fokusmaterialer i restaffaldet peger derfor på, at den mundtlige information ikke nødvendigvis fører til præcise handlinger og øget udsortering hos borgeren. At borgerne siger, at de allerede sorterede inden doorstepperen kom kan hænge sammen med, at doorstepperen, i kraft af at være en person fra Hillerød Forsyning, fremstår som en slags kontrolperson. Borgeren påpeger derfor, at grunden til at de ikke bruger de nye kuber er fordi, de allerede sorterede inden (og kørte på genbrugsstationen med affaldet). Enkelte borgere spurgte, om doorstepperen var kommet for at tjekke op på dem. Dét at doorstepperen bliver forstået som en myndighed kan have påvirket borgerens svar i undersøgelsen. Under evalueringsinterviewene i anden runde pyntede nogle af borgerne på sandheden vedrørende deres brug af kuberne. Når de blev spurgt om de brugte kuberne sagde de ja, men kunne efterfølgende ikke svare på, hvor meget og hvor ofte og måtte indrømme, at de enten ikke havde brugt dem endnu eller være ved at samle en bunke, eller at de ikke havde metal eller plast at udsortere. Dette kan indikere en misforståelse omkring, hvilket plast og metal, der kan udsorteres til kuberne ift. det metal og plast, de fleste borgere er vandt til at udsortere til genbrugsstationen. Forskellen på første og anden runde Første runde af Doorstepping i Skævinge, hvor der blev leveret information om de nye kuber, oplevedes anderledes end den anden runde, hvor der blev evalueret. Det kan hænge sammen med, at første runde primært handlede om at give information til borgerne, og det blev modtaget positivt af borgerne. Under denne runde blev borgerne ofte overraskede over doorstepperens hensigter med besøget og de kommenterede fx God Service! eller Ej tak, det er da fint, at I kommer og siger det. Ligeledes var de overordnet glade for, at blive spurgt, om de havde spørgsmål eller kommentarer. Borgeren takkede ofte doorstepperen, da de følte at det var en god service at få leveret information på denne måde. Omvendt var det med spørgeskemaerne i anden runde. Her var det snarere doorstepperen som takkede borgeren for dennes tid. Langt størstedelen af borgerne var stadig villige til at snakke med doorstepperen, men modsat første runde var der meget sjældent nogen som takkede for besøget. Som undersøgelsen også viser, synes langt størstedelen af borgere både i Skævinge og, at doorstepping er fint, men relationen mellem borgeren og doorstepperen oplevedes mere positiv, når doorstepperen ydede en service for borgeren - fx ved at levere information. Denne forskel mellem oplevelsen af første og anden runde kan være værd at overveje i forhold til hvordan man i fremtiden bruger doorstepping. 24

25 Bilag B Evaluering af doorstepping (1. runde) i Skævinge I perioden september 2015 blev der doorsteppet i Skævinge i forbindelse med udvidelsen af den eksisterende bringeordning, der nu også omfatter aflevering af småt metal og plast fra husholdningerne. I alt 538 husstande blev besøgt i den nævnte periode. En opgørelse over antal gennemførte besøg findes under Punkt 10. Umiddelbart efter afslutningen af doorsteppingen blev der afholdt et møde med doorstepperne. Formålet med mødet var at evaluere introduktionen til og forløbet af selve doorsteppingen. Holdet af doorsteppere bestod af fem unge primært studerende i alderen år og alle fem personer deltog i evalueringen, der fandt sted den tirsdag den 22. september. Nedenfor følger en opsummering af den gennemførte evaluering, der tog udgangspunkt i 9 punkter. 1. Hvad syntes borgerne om at blive kontaktet på deres hjemmeadresser Der var stort set ingen borgere, som ikke syntes om at blive kontaktet på deres hjemmeadresse. Mange gange blev doorstepperne, mødt med et tak for den service/de oplysninger. De borgere, der havde lidt travlt, var gode til at gestikulere at de ikke havde tid til yderligere dialog, men gerne ville høre hvad doorstepperne havde at sige om den nye sorteringsmulighed. Når der blev ringet på hos borgere, som havde set sig sure på Hillerød Forsyning (HF), blev det også anset som en service, at der blev doorsteppet. De vrede borgere følte også, at det var en service, da det blev en måde de kunne komme af med nogle af deres frustrationer og der rent faktisk stod en ægte person og lyttede. Af de borgere som afviste at blive informeret, blev kun en doorstepper mødt af en arrig borger, der ikke ville have information. Andre afviste pga. manglende tid/alderdom, men med et smil. De borgere, der ikke havde modtaget folderen, blev glade for at få en ny. Grunden til at de ikke havde modtaget den var, at den enten var røget ud med reklamer/ folk ikke tjekker postkassen ofte /eller en anden beboer i husstanden havde taget den og ikke givet folderen videre. Mange borgere oplyste, at de tidligere har deltaget i andre affaldssorteringsprojekter. Der var nogle borgere som fortalte, at de havde hørt om det nye projekt, men vidste ikke, hvor kuberne var placeret henne. 2. Hvad syntes borgerne om de nye sorteringsmuligheder Man kan dele borgerne ind tre grupper, nemlig borgere: 1. der allerede nu er glade for og synes, at det er vigtigt at sortere. 2. der gerne vil og godt kender vigtigheden af at sortere, men som ikke helt er kommet i gang endnu. 25

26 3. der ikke synes, at det er vigtigt/har tid til at sortere De borgere som befandt sig i de første to (1-2) grupper, syntes generelt, at det var et rigtig godt tiltag. De mente ikke at det var dårligt, at de nu har mulighed for at/skal til at sortere mere. Den første gruppe var glade, fordi de nu ikke skulle hele vejen til genbrugsstationen med deres udsorterede materialer. Gruppe 2 syntes ligeledes at det var et fint tiltag, men at deres egne vaner skulle ændres en smule inden de rigtigt kom i gang med at benytte kuberne. Borgerne fra den 3. gruppe lyttede også til hvad doorstepperne sagde og var ikke utilfredse med de nye sorteringsmuligheder. Det virkede dog ofte som om, at mange i denne gruppe syntes, at det var uinteressant og lidt ligegyldigt. Nogle af de ældre borgere, syntes at det var meget man skulle bære på, når man skulle til Brugsen. De følte endvidere, at de ikke kunne overskue at sortere yderligere. Andre husstande havde lidt svært ved at forstå forsøget, når man i andre kommuner opsamler i hjemmet og man kan blande fraktionerne. Disse blev oplyst om, at det koster mere at få materiale indsamlet på hjemmeadressen. En særlig gruppe borgerne på Krogtoften gav udtryk for, at de gerne så muligheden for at aflevere deres affald tættere på husstanden. Specielt fordi husene/lejlighederne på Krogtoften er relativt små, og de derfor ikke har så meget opbevaringsplads til deres sorterede affald. Hvis kuben var tættere på ville det være nemmere at komme af med noget af deres sorterede affald. Børnefamilier havde problemer med at sortere deres affald. En gruppe borgere havde problemer med deres madaffald. Borgerne syntes, at det var rart at de ikke længere behøver at køre så langt for at aflevere deres småt metal, plast og andet affald. De har tidligere kørt til genbrugsstationen med det. Der var nogle borgere, som ønskede at få en pose til plasten samt en beholder indendørs. Andre borgere mente, at det er dårligt for miljøet og kostbart at bruge vand fra hanen til at skylle emballagen for madrester. Disse borgere fik oplyst, at de kunne bruge opvaskevand til at skylle med. Endvidere fik borgerne fortalt, at de ikke behøver at skylle så meget og hvis emballagen var for snavset så skulle de smide det i restaffaldet i stedet for. 3. Ville borgerne have været villige til at svare på yderligere spørgsmål Ja ét eller to spørgsmål/information mere kunne man sagtens give til borgerne, uden at de ville blive utilfredse. Længden af besøgene i Skævinge virkede dog rigtig fint da det aldrig kom til at tage så lang tid, at det virkede forstyrrende for borgerne. 4. Hvordan udviklede i jeres tilgang til at få borgerne i tale på Doorstepperne ville gerne have afprøvet metoden, som et rollespil inden de blev sat ud i felten. De ville også gerne have forstået deres opgave lidt bedre. På dag nr. 2 som doorstepper følte de, at de forstod opgaven lidt bedre. Doorstepperen havde 26

27 først indtrykket af at deres opgave var at gennemgå sorteringsvejledningen med borgerne og gerne ret hurtigt - til at det var den gode dialog og det at få folk til at bruge de nye sorteringsmuligheder, som var i fokus. Doorstepperne udviklede sig således fra at opfatte sig selv som nogen, der opsamlede information, til at være en slags meningsdannere. Samtidig gik de fra at være meget statiske i deres fremgangsmåde, til at søge en ægte samtale. Doorstepperne blev også bedre til at doorsteppe, efter at have prøvet det et par gange. De fandt hurtigt ud af de små tricks, der skaber den gode dialog og nysgerrighed efter korrekt sortering. Man skal være opmærksom på hunde, når man træder ind på borgerens grund. 5. Kan man gøre doorstepping mere effektivt Man kunne lave en 1. og 2. bølge samme dag dvs de husstande, hvor der ikke er nogen hjemme ved 16 tiden, kunne man roligt besøge igen et par timer senere. Tidspunktet fra var rigtig godt, da mange var hjemme og det ikke var mørkt. Doorstepperne opfattede endvidere deres påklædning som enorm vigtig. Det at de så officielle ud, havde en kasket mm gjorde at de blev opfattet legitime og var synlige. Det kunne have været mere effektivt at lave en klyngefordeling i stedet for en vejfordeling, da visse veje går tværs gennem byen. Doorstepperne havde det fint med regnvejr før besvarelsen og med evalueringen foretaget ved stationen. Alderen på doorstepperne var passende (25-32 år). 6. Følte I at I var klædt ordentligt på til at doorsteppe Der var tidspunkter, hvor doorstepperne ikke helt kunne svare på spørgsmål. Det at de kunne henvise til HF og vidste, at HF ville tage kundernes anmodninger/spørgsmål alvorligt, gjorde at det aldrig blev et rigtigt problem ikke at kunne svare på et spørgsmål. Brug hjemmesiden blev der ofte henvist til. Dog mente doorstepperne, at havde de øvet sig sammen om at doorsteppe inden, så kunne de have været bedre til at svare/manøvrere på spørgsmål. Det var fint at det ikke var for mange timer (om dagen), da det hurtigt bliver en smule ensformigt, at spørge ind til det samme, hos hver borger. Doorstepperne efterspurgte derfor helt konkret, at de havde lavet rollespil inden forløbet. Således at de vidste, hvad der blev forventet af dem og at de havde øvet og lært vendinger, talemåder, pointer og måder at tilgå borgere på. Flere informationer tidligere og Powerpoint udsendt før introduktionsmødet. 7. Var der generelle emner omkring affaldshåndtering/sortering, som borgerne spurgte indtil? Følgende er genkendende spørgsmål, som doorstepperne blev mødt af: - Hvorfor der er 14 dages tømning på bio/rest affald. Der er ikke plads nok. - Bioaffaldet lugter og der kommer mider og fluer 27

28 - Folk var generelt overraskede over at de kunne aflevere deres elektronik/batterier på låget af beholdere - At de var løbet tør for poser, og hvornår der kom nye - Hvordan og hvorfor HF gør, som de gør, når det gøres anderledes i andre kommuner (fx med husstandsindsamling af de tørre genanvendelige fraktioner) - Renovationsmedarbejderne var der en del forskellige klager over: o Deres håndtering af affaldsbeholdere, kunder oplevede at de fik forbyttet deres beholdere med naboen. En vej havde sat numre på deres spande, så de ikke blev byttet om. o De fylder ofte affaldet fra en beholder over i en større beholder (inden affaldet ryger i komprimatorvognen). Når dette sker, spilder de ofte en del affald, hvilket er til gene for borgerne. o Ofte bliver beholderne ikke afleveret samme sted / står på samme måde, efter endt tømning - Metallåg på glas. - Borgerne tager affaldet med hen på arbejdet. 8. Mere specifikke noter Rosenalle samt Hvilegårdsparken 18 har ikke fået deres gamle spand afhentet. Det vil de gerne have. 2 x boliger på Krogtoften forstår ikke, hvorfor de ikke skal sortere bio-affald fra, og de ønsker en kube til plast, metal, glas i nærområdet. Indkastet i metalcontaineren er skarpt (her vides ikke helt om det er indkastet eller det, at man kan rive sig på dåser der allerede ligger i containeren. Borgerne er bange for at skære sig, når de putter plast i kuben. Hvorfor virksomheder ikke skal sortere bioaffald fra? Borgere har set både restaffald og bioaffald blive blandet i samme opsamlingsbeholder af renovationsmedarbejder. 9. Doorstepping som metode plusser og minusser Plusser: Man taler om det i byen, - på den måde giver det sorteringen en slags identitet De sure kunder kan lukke luft ud. Da det er relevant for borgerne (man prøver ikke at sælge dem noget eller vil have noget af dem). Det opfattes som en service. Borgerne bliver mødt med et ansigt, hvormed billedet af HF bliver personificeret Mange af dem der står på grænsen mellem at sortere/ikke sortere, bliver nemt påvirket da de kan få den information/skub, som de har manglet for at sortere mere. De som ikke har set informationen bliver konfronteret med den samt det sikres, at de modtager en folder. Man booster eventet (de nye sorteringsmuligheder) og giver det en nyhedsværdi; både gennem avis, folder og doorstepping. 28

29 Minusser: Man skal passe på hvad man bruger det til forsøger man at sælge, diktere, tage noget fra borgeren bliver det hurtigt negativt (både for borger og doorstepper). Borgerne kan tro at man er tyv / fra Told og Skat. Altså tvivle på doorstepperens rolle. Noget information sælger bedre end andet. Det er svært at kontrollere om doorstepperne informerer om de rigtige ting. Det er svært at standardisere. 10. Opgørelse over antal gennemførte besøg Oversigten viser fordelingen af kontakt/ikke kontakt med de besøgte husstande. Udvalgte husstande i alt % - heraf: husstande informeret % husstande, der afviste 3 adresser med erhverv 8 2 % Adressen ubeboet/findes ej 3 husstande ingen hjemme % Doorstepperne fik kontakt og givet information til i alt 440 husstande svarende til en hit-rate på 82 %. Doorstepperne fik ikke kontakt med 84 husstande (16 %), fordi der ikke var nogen hjemme på det pågældende tidspunkt. Alle 84 husstande er besøgt to gange i perioden. Undervejs foretog doorstepperne en række registreringer. Registreringer Ja Nej I alt Ja% Er husstanden bekendt med den nye ordning Har husstanden modtaget den omdelte folder Er folderen gennemgået af doorstepperen I alt 62 % af de husstande, hvor der blev opnået kontakt, var bekendt med den nye ordning. Kun 65 % mente, at de havde modtaget den omdelte folder. I 282 tilfælde gennemgik doorstepperen folderen med husstanden. 29

30 Bilag C Kvalitet af fraktioner, Skævinge og Et udvalg af fraktioner er sorteret i et antal delfraktioner (finsorteret). Her vises resultatet af finsorteringen for de undersøgte områder. Tabel 25. Fordeling af fraktionen Rent papir Skævinge Rent papir Gr/uge % Gr/uge % Aviser Ugeblade og tidsskrifter Reklamer og tryksager Bøger Skrivepapir Kuverter Gavepapir Andet af papir I alt Tabel 26. Fordeling af fraktionen Rent pap og karton Rent pap og karton Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Bølgepap transportemballage Bølgepap salgsemballage Karton transportemballage Karton salgsemballage Paprør Støbepap Pap andet Karton andet I alt

31 Tabel 27. Fordeling af fraktionen Plastfolier Plastfolier Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Kraftig folie til indpakning/emballering Indkøbsposer Affaldsposer og sorte sække Andre poser Anden folie I alt Tabel 28. Fordeling af fraktionen Plastemballage Plastemballage - hård Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Plastflasker til drikkevarer Plastflasker til madvarer Plast-konservesglas (fx karrysild) Andet pålægsemballage, inkl. blød pakning Dunke og bøtter til andre fødevarer Plastbakker til kød, fisk mv Plastbakker til frugt, grønt, tørvarer Mad og drikke to-go (kop, bakke, mv) Plastlåg* Dunke og bøtter til kemisk-teknisk Tomme plastbeholdere mærket (x), (!), 0-1, inkl. malingbøtter** EPS (fx frugtkasser, hjørner) Urtepotter af plast Pilleglas Anden hård emballage I alt

32 Tabel 29. Fordeling af fraktionen Andet plast Andet plast Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Legetøj Køkkenting af plast Engangsservice Baljer, spande og kasser Havemøbler PVC EPS/Flamingo Presenninger, PVC (blød) Presenninger, andre PVC (blød) Andet af plast I alt Tabel 30. Fordeling af fraktionen Glasemballage Glasemballage Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Vinflasker Spiritusflasker Flasker til øl, vand, alkohol soft drinks Flasker til andre drikkevarer Flasker til fødevarer Konservesglas Krydderiglas Medicinglas Drikkeglas Tomme glasbeholdere mærket x,! Eller Andet glasemballage I alt

33 Tabel 31. Fordeling af fraktionen Metalemballage Metalemballage Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Dåser, øl og vand, alu., m. pant Dåser, øl og vand,jern, m. pant Dåser, øl og vand, alu., u. pant Dåser, øl og vand,jern, u. pant Konservesdåser aluminium Konservesdåser jern Metaldåser/bøtter (fx til kage) Foliebakker Låg Kapsler Andet metal I alt Tabel 32. Fordeling af fraktionen Andet af metal Andet af metal - % Skævinge Andet af metal - % Gr/uge % Gr/uge % Alufolie Holdere til fyrfadslys, tomme Søm og skruer Trådnet og hegn Lister, rør, beslag Legetøj Brugsgenstande Andet metal I alt

34 Tabel 33. Fordeling af fraktionen Farligt affald Farligt affald Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Beholdere!, x, 0-1 m. indhold Andre faremærkede beholdere m. indhold Faremærkede (ikke!, x, 0-1), tomme plastbeholdere Faremærkede (ikke!, x, 0-1), tomme metalbeholdere Spraydåser med indhold - indvortes Spraydåser med indhold - udvortes Spraydåser med indhold - teknik/tøj mm Spraydåser uden indhold - indvortes Spraydåser uden indhold - udvortes Spraydåser uden indhold - teknik/tøj mm Medicinrester Klinisk Risikoaffald < Andet farligt affald I alt

35 Tabel 34. Fordeling af fraktionen Batterier og WEEE Batterier og WEEE Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Løse batterier Akkumulatorer Store husholdningsapparater Små husholdningsapparater IT og teleudstyr Forbrugerudstyr Belysningsudstyr - armaturer Belysningsudstyr - lyskilder Elektrisk og elektronisk værktøj Legetøj, fritid- og sportsudstyr Medicinsk udstyr Overvågnings og reguleringsinstrumenter < Salgsautomater Kabler, stikdåser, løse ledninger I alt Tabel 35. Fordeling af fraktionen Blandingsemballage Blandingsemballage Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Mælkekartoner Juicekartoner Andre Tetrapak til fødevarer (fx sovs) Plast/metal - fødevarer (kaffeposer mm.) Pap/metal - fødevarer Pap/plast - fødevarer Cigaretpakker Pap/plast - non-food Andre blandingsemballager I alt

36 Tabel 36. Fordeling af fraktionen Andet brændbart Andet brændbart % Skævinge Gr/uge % Gr/uge % Rent træ Læder Gummi Dæk Tøj og tekstiler Tasker Sko, gummistøvler Tæpper og tæpperester Dyner og puder Plader, cd, dvd mm Termokander Tagpap Møbler Andet stort brændbart Andet brændbart I alt

37 Bilag D Udleveret sorteringsvejledning 37