Fair trade kollektion. Side 6-7. Hjem til hverdag med sult. N U M M E r 1 0 o k t o b e r

Transkript

1 SKIFt Fair trade kollektion Side 6-7 Burundi Hjem til hverdag med sult N U M M E r 1 0 o k t o b e r

2 synspunkt Nu skal I hjem Tålmodigheden er ved at rinde ud hos den tanzanianske regering og de internationale donorer. FN s flygtningeorganisation, UNHCR, samt den tanzanianske og burundiske regering har besluttet, at støtten til flygtningene i lejrene skal skæres ned til det minimale. Krigen er slut. Der har været demokratiske valg i Burundi, så hvad venter de på de mange flygtninge som stadig er i Tanzania? Hjemme i Burundi ude på landet, hvor flygtningene kommer fra, er der måske mere forståelse for, hvor svært det er at vende tilbage. Der er mangel på jord, mange får højst et måltid om dagen, skole- og sundhedssystemet er nedbrudt, og en mindre Krigen er slut, og der har været demokratiske valg i Burundi, så hvad venter de på de flygtninge som stadig er tilbage i Tanzania? oprørsgruppe spreder stadig usikkerhed. Krigen i Burundi har været en af de stille konflikter i Afrika, der ikke har påkaldt sig spektakulære overskrifter i internationale medier. Ikke desto mindre har krigen haft konsekvenser, som det vil tage Burundi årtier at overvinde. Økonomien er i ruiner, nationalproduktet er mere end halveret til under 100 dollars per person, og knap otte millioner mennesker skal finde deres udkomme på alt for små jordlodder i det bjergrige land, der er lidt mindre end Jylland. Det er gigantiske udfordringer for en nyvalgt regering, hvis ledelse har sine primære erfaringer fra guerillakrig, og en regering, hvis adfærd ligger langt fra internationale standarder for god regeringsførelse. Det internationale samfund har derfor været nølende med at udløse de gyldne løfter om bistand til genopbygning af landet og økonomien. Først på et donormøde i maj syntes de mange løfter at tage mere konkret form og ledte frem til en beslutning i juni om at lægge yderligere pres på flygtningene for at vende hjem. Men vi mangler endnu at se løfterne materialisere sig. Annette Ringgaard, programmedarbejder på Folkekirkens Nødhjælps regionalkontor i Uganda Hjem til hverdag med sult Daniel Ndayumvire flygtede fra massakren mellem hutuer og tutsier i Burundi i 1990 erne, nu er han rejst hjem sammen med sin familie men til et udmarvende liv tekst foto ANNE METTE FUTTRUP JENS ASTRUP Maden fra startpakken er for længst spist. Ildstedet i hjørnet af den lille hytte, hvor den hjemvendte burundier Daniel Ndayumvire bor, er rent og usodet. Kun en enkelt metaltallerken lænet op ad væggen vidner om, at det er her familien får mad. Daniel Ndayumvire trækker et par taburetter frem og sætter sig træt: Vi var så lykkelige, da vi kom hjem i januar. Her var fred, og ingen havde taget vores land. Vi havde vores seks kyllinger med i en kurv fra Tanzania. Vores børn begyndte i skole, og vi lejede huset her, siger den spinkle 67-årige burundier, der vendte hjem med kone og seks børn. Fejlslagen høst Den glade erindring når ikke hans matte øjne. For som mange andre af de godt burundiere, der er rejst hjem efter mange år i flygtningelejre i Tanzania, er hverdagen 2 nød

3 burundi Daniel Ndayumvire og hans familie er vendt hjem til Burundi efter flere år i flygtningelejr i Tanzania hurtigt blevet en kamp om overlevelse. Både hjemrejse- og startpakke, betalt af FN s flygtningehøjkommissariat, Burundis og Tanzanias regeringer, statslige donorer og private hjælpeorganisationer deriblandt Folkekirkens Nødhjælp, skulle ellers sikre familierne ro til at finde fodfæste igen. Men en fejlslagen høst i et krigshærget land bliver hurtigt alvorlig for familier uden reserver. Høsten slog fejl. Det eneste, vi har at spise, er gamle majskorn, der er gået mider i. Mine børn er for trætte til at gå i skole. Og min kone, der er blevet syg, har for ondt til at gå de fem timers gang til hospitalet, siger Daniel Ndayumvire. Krigsflygtninge uden krig Daniel Ndayumvire flygtede fra Burundi til Tanzania for at redde livet i krigen mellem hutuer og tutsier, der begyndte i 1993 og fortsatte med vekslende styrke frem til omkring årtusindeskiftet burundiere er blevet dræbt siden 1993, og nabolandet Tanzania har siden huset titusinder af flygtninge fra Burundi. Nu skal de hjem, for konflikten i Burundi er slut, og en fredsaftale er indgået, siger værtslandet Tanzania. Men burundiere bor stadig i lejrene til trods for, at startpakken til hjemvendende flygtninge er blevet øget med flere penge og mad til fire måneder, køkkengrej, tæpper og presenninger. De frygter sult og ny ufred i Burundi. Så alle gode hensigter til trods trækker mange flygtninge tiden ud i lejrene. De tror ikke på et godt liv i Burundi. Og det forstår Daniel Ndayumvire. Jeg har fortrudt, at vi rejste hjem. Vi sulter. Vi har brug for mad, for lægeklinikker og for gratis medicin, som vi havde i lejren, siger han. S t ø t t e t i l f l y g t n i n g e Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem organisationer i Tanzania og i Burundi for at sikre flygtningenes levevilkår i lejrene, og for at støtte dem, når de vender hjem til Burundi, så de blandt andet får deres husdyr med fra lejrene og en startpakke til det nye liv i hjemlandet, hvor de også skal have adgang til skolegang og lægehjælp nød 3

4 beredskab De fattige har intet valg Hvorfor bliver der ved med at bo mennesker i områder, der år efter år rammes af oversvømmelser? tekst LISBETH ENGBO foto ACT Det spørgsmål er der mange, som stiller, efter at man igen har oplevet, at voldsomme oversvømmelser har ramt de lavtliggende områder omkring de store floder i Bangladesh, Nepal og Indien og tvunget millioner af mennesker fra hus og hjem. Men de fattige er tvunget til at vende tilbage til de lave områder, der igen og igen rammes af oversvømmelser. Alene i Bangladesh bor der 130 millioner mennesker på et areal, der kun er omkring tre gange så stort som Danmark. Så det siger sig selv, at der er rift om hver kvadratmeter. Og det er altid de fattigste, der trækker det korteste strå i form af de lavest liggende og mest udsatte områder. Derfor er de også de første, der bliver skyllet væk af vandmasserne, siger Jonas Nøddekær, Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator for Asien. Mange i Bangladesh har mistet deres hjem og alle deres ejendele. De fleste af dem arbejder som daglejere på nærliggende gårde, så når alt oversvømmes, mister de også deres arbejde. Mens de venter på, at de igen kan arbejde i markerne, er de tvunget til at låne penge til tårnhøje renter hos lokale lånehajer for at kunne overleve. Når vandmasserne er forsvundet, sidder de tilbage med en gæld, som de har meget svært ved at betale tilbage. For at forhindre den situation støtter Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere de arbejdsløse med ris og andre fødevarer og i nogle tilfælde også med en egentlig løn mod, at de deltager i genopbygningen af diger, brønde og veje. Forebyggelse virker Regeringer og organisationer gør, hvad de kan, for at mindske effekten af de tilbagevendende oversvømmelser i Sydasien. Og det virker. Dødstallet falder ved de store oversvømmelser som resultat af et effektivt katastrofeberedskab. Sammenlignet med tidligere oversvømmelser har færre mennesker mistet livet. I Bangladesh var dødstallet ved en lidt mindre oversvømmelse i 2004 på 850 mod knapt 600 i år. Det forebyggende arbejde er helt uundværligt i de sårbare områder, der gang på gang rammes af katastrofer. Men desværre ser vi gang på gang, at det er lettere at skaffe penge til den akutte nødhjælp end til det forebyggende arbejde, siger Nirmal Sing, der er katastrofechef i den indiske organisation CASA, som er en del af det kirkelige netværk, ACT. Folkekirkens Nødhjælp har søgt EU om penge dels til genopbygning og reparation af huse, der kollapsede under vandmasserne, dels til forebyggelse, så den næste katastrofe forhåbentligt gør mindre skade. Sådan kan der forebygges Huse og forrådslagre bygges på små forhøjninger. Veje hæves over landskabet. Brønde konstrueres på en forhøjning. Varslingssystemer sikrer, at folk får besked, før katastrofen rammer. Højtliggende huse indrettes, hvor folk kan søge tilflugt, når vandet begynder at fosse mellem deres huse. nød

5 Zambia Sejr til fortalere Kirkelige og folkelige organisationers protester mod en ny og omstridt lov gav pote Kirkelige og folkelige organisationer er stærkt engageret i Zambias demokratiske udvikling tekst LINDA NORDAHL JAKOBSEN foto KLAUS HOLSTING I sidste øjeblik måtte Zambias regering trække en omstridt lov om humanitære organisationers arbejde tilbage på grund af protester fra kirkelige og folkelige organisationer. Den såkaldte ngo-lov gav regeringen mulighed for at lukke munden på kritiske røster. Den hurtige og effektive indsats fra det lokale civilsamfund, fra internationale organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og i et vist omfang fra de diplomatiske delegationer her i landet, har været med til at få loven rullet af bordet, siger Uffe Gjerding, der er Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Zambia. Regeringen havde ellers satset på, at et flertal i parlamentet ville vedtage loven. Loven lægger op til at begrænse humanitære organisationers arbejde og ville i sin nuværende udformning betyde en politisk kontrol af deres arbejde. Uffe Gjerding fortæller, at der helt frem til den forventede vedtagelse i parlamentet i august blev skrevet breve og holdt møder med myndigheder og parlamentarikere for at få dem overbevist om, at loven i sin nuværende udformning både er udemokratisk, bureaukratisk og hæmmende for de humanitære organisationers arbejde i Zambia. Frihed skal sikres Ngo-loven er nu "sendt i udvalg". Justitsministeren har lovet at indgå i en dialog med civilsamfundet om lovforslaget, inden det fremlægges igen, formentligt i slutningen af året. Men det zambiske civilsamfund vil ikke ligge på den lade side i mellemtiden. Belært af tidligere erfaringer vil civilsamfundet arbejde aktivt på at få indflydelse på det videre forløb. Vores partnere vil blandt andet arbejde på at sikre, at en ny ngo-lov respekterer civilsamfundets frihed til at arbejde i et demokratisk samfund, siger Uffe Gjerding. Kampen om grundloven De zambiske civilsamfundsorganisationer er i forvejen stærkt engageret i diskussionen om landets forfatning; mens regeringen ønsker justeringer af forfatningen, så arbejder de folkelige og kirkelige organisationer for at få en helt ny grundlov, som skal sikre den demokratiske udvikling i landet. Organisationerne ønsker blandt andet at få borgernes sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder indskrevet i grundloven. Det er en forudsætning for, at især den fattige del af befolkningen herunder kvinderne kan gøre krav på deres rettigheder og få forbedret deres levevilkår i et land, hvor to tredjedele af befolkningen stadigvæk lever under fattigdomsgrænsen, siger Uffe Gjerding. Civilsamfundet ønsker også, at præsidentens og kabinettets magt begrænses at der indføres en klar deling mellem de tre statsmagter; den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Ifølge den nuværende forfatning er det præsidenten, som udnævner alle ministre og embedsmænd på højt niveau, for eksempel dommere. D e t g ø r v o r e s pa r t n e r e I Zambia støtter Folkekirkens Nødhjælp både kirkelige og folkelige organisationer, der i netværket Oasis Forum arbejder aktivt med at få indflydelse på, hvordan Zambias fremtidige grundlov skal se ud nød 5

6 xxxxxx xxxxxx 6 nød

7 Fair trade SKIFt tekst Jutta Weinkouff foto Mads Perch Modebevidste forbrugere kan nu både få smart tøj og være med til at skabe bæredygtig udvikling i Vestafrika. Frivillige fra Folkekirkens Nødhjælps bæredygtige butik og kaffebar fisk i København har over sommeren lanceret en fair trade kollektion moderigtigt tøj, der fremstilles og handles på ordentlige vilkår. Den ny fair trade kollektion hedder SKIFt, og den består af en bluse, en skjorte, en kjole, en kasket og en taske. Kollektionen er designet af Anja Anna Nielsen fra fisk. Den er produceret af udviklingsprojektet Fil Bleu i Burkina Faso, hvor der er brugt lokalt dyrket bomuld, mens dele af stoffet er håndfarvet af et lokalt kvindekooperativ. Tøjet er syet på et lille værksted i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou. Ideen til kollektionen opstod blandt fisks frivillige, da de kom til at snakke om, hvor svært det er at finde fair trade tøj, som er moderigtigt: Vi vil gerne lave fair trade tøj, som man køber af lyst og ikke af pligt og samtidig skabe debat om de problemer, der er forbundet med tekstilproduktion i udviklingslande, siger Mette Kepp Nielsen, daglig leder af fisk København. Idéen blev omsat til virkelighed med SKIFt, som er lykkedes i kraft af de frivilliges ekspertise inden for fair trade og design. SKIFt-kollektionen blev lanceret under Roskilde Festival, og skuespilleren Thure Lindhardt og sangerinden Camille Jones er ambassadører og modeller for SKIFt. SKIFt kan købes I fisk, Skt. Peders Stræde 1 i København. Bluse: Skjorte: Kjole: Kasket: Taske: 475, kroner 375, kroner 550, kroner 175, kroner 450, kroner nød 7

8 Guatemal a Ulighed i demokratiets tegn En ekstrem ulighed kaster stadig skygger over en demokratisk udvikling i Guatemala, hvor størsteparten af landets oprindelige befolkning lever i dyb fattigdom tekst LINDA NORDAHL JAKOBSEN foto Mike Kollöffel Selvom den mayaindianske befolkning udgør flertallet af Guatemalas befolkning på 13 millioner, så er størstedelen af dem reelt sat uden for den økonomiske vækst, som Guatemala har haft de senere år. Det samme gælder den demokratiske udvikling i Guatemala, hvor der netop har Rosalina Tuyuc leder enkeorganisationen Conavigua, der blandt andet arbejder med at dokumentere de forbrydelser, som militæret begik under borgerkrigen, og som især gik ud over mayabefolkningen været valg, og hvor kun en ud af tre stemmeberettigede fra den mayaindianske befolkning overhovedet var indregistreret som vælger. Guatemala bevæger sig kun meget langsomt hen imod en demokratisk udvikling. Vi ved, at de politiske ledere ikke tager hensyn til mayabefolkningen. De er ikke reelt interesserede i et opgør med fortidens blodige forbrydelser eller i at bekæmpe den fattigdom, ulighed og racisme, som har præget vores land i århundreder. Sådan siger Rosalina Tuyuc, der er leder af den nationale enkeorganisation, Conavigua, en af Folkekirkens Nødhjælps mangeårige samarbejdspartnere i Guatemala. Støtte til rettigheder Conavigua leder sammen med menneskerettighedsorganisationen Fundación Myrna Mack et projekt, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp sammen med Den Europæiske Kommission. Projektets formål er at forbedre levestandarden og den sociale status for den mayaindianske befolkning i Guatemala. Fokus er især på mayaindianske kvinder og unge, som bliver undervist i, hvordan de bedre sikrer sig deres rettigheder, og hvordan de kan styrke deres deltagelse i forskellige beslutningsprocesser på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Håbet er også, at projektet gennem fortalervirksomhed kan bidrage til at få den guatemalanske regering til at respektere internationale menneskerettighedskonventioner og overholde de aftaler, som blev indgået med fredsaftalen i 1996, som satte en stopper for 36 års blodig borgerkrig. Fortalere Jeg tror, at det er vigtigt, at vi igennem arbejdet i de forskellige bonde- og mayaorganisationer især styrker kvinderne og de unge, sådan at de inddrages og lærer at blive fortalere for mayaernes rettigheder, siger Rosalina Tuyuc til kulturtidsskriftet Encontrarte. For vi ved også nu, at hvis vi sammen hæver røsten, kan vi forsvare vores kultur og vores rettigheder, siger Rosalina Tuyuc, som tilføjer, at en af de væsentligste rettigheder for mayabefolkningen er at få adgang til jord, som familien kan dyrke. Hun tilhører selv maya-kactiquel befolkningen og har igennem mange år arbejdet som fortaler for mayabefolkningens og især kvindernes rettigheder i et land, hvor mayabefolkningen igennem år- 8 nød

9 XXX xxxxxxxxx hundreder har været under de hvides åg. Forstået på den måde, at de strukturer, som de spanske erobrere indførte for 500 år siden med blandt andet at tage alle jorder fra den oprindelige befolkning og udlægge dem som store godser og senere hen også til plantagebrug, også gælder den dag i dag. Ekstrem ulighed og racisme Det største problem i dagens Guatemala er ikke, at landet som sådan er fattigt. Det største problem er, at de ressourcer landet har, er ekstremt ulige fordelt. Sådan sagde FN's særlige rapportør i sin rapport om racisme i Guatemala sidste år. Tidligere tal fra FN siger, at 87 procent af mayabefolkningen lever i ekstrem fattigdom det vil sige for under en dollar om dagen og at 75 procent af mayabefolkningen ikke har adgang til egne jorder. Samtidig siger rapporten, at racisme stadig er udbredt i Guatemala. De indfødte befolkningsgrupper og grupper af afrikansk oprindelse (garifunas, red.) og deres historiske arv er reduceret til turist-fremvisning, siger FN-rapporten. Guatemala har den mest ulige jordfordeling i Latinamerika, og en af de væsentligste rettigheder, som mayabefolkningen kæmper for, er retten til jord L a n d e t m e d t r æ e r Lidt under halvdelen af Guatemalas 13 millioner indbyggere er ladinos eller mestiz det vil sige af blandet eller europæisk herkomst, mens lidt over halvdelen tilhører den oprindelige befolkning det vil sige en af de 22 maya-etniske befolkningsgrupper, hvor de største grupper er k'iche, kaqchikel, mam og q'eqchi. Der er også en mindre gruppe xinca og garifunas (afrikansk oprindelse). Navnet Guatemala stammer fra det gamle maya-toltec sprog og betyder landet med træer. den Europæiske Kommission støtter sammen med Folkekirkens Nødhjælp projektet Styrkelse af indfødte folks rettigheder i Guatemala. Projektets formål er at forbedre levestandarden og den sociale status for mayabefolkningen. Målgruppen omfatter kvinder og unge i 47 mayaindianske lokalsamfund. Projektet arbejder også med at dokumentere tidligere overgreb mod menneskerettighederne. Læs mere på: nød 9

10 KIRGISTAN Pengene er små. Derfor må Galina Denisova nøjes med i et par gamle briller, hvor glasset hele tiden falder ud Efter Galina Denisova kom med i BedsteHjælp, er det slut med vandpytter på gulvet og iskolde nætter under dynen tekst og foto NAJA M. NIELSEN Huse i dårlig stand er et udbredt problem i Kirgistan, og med en pension på kun 150 kroner om måneden har de ældre ikke råd til at få deres huse repareret. Galina Denisova er en af de pensionister, der imidlertid har fået råd til at reparere sit hus gennem BedsteHjælp. Hun er 76 år og byggede selv sit hus for 20 år siden. Og uden hjælp fra nogen mand, fortæller hun stolt. Huset ligger i udkanten af hovedstaden Bisjkek og er placeret tæt op ad nabohusene. Når det regner meget, løber vandet i gaderne, så beboerne er nødt til at grave kanaler, for at vandet ikke skal løbe ind i husene. Galina Denisovas tag og vægge er slidte og vidner om det barske vejr, som fra sommer til vinter kan svinge fra 40 plusgrader til 30 minusgrader. Hun er dog godt tilfreds, for hun har for nylig fået lappet sit tag og tætnet huset mod den værste frost. Hun har selv været i sving med murske og hammer, hvilket dog er ret atypisk. Normalt plejer de ældre at hjælpe hinanden med reparationerne eller får støtte fra yngre frivillige. Sover med tøjet på Galina Denisova fortæller, at det er dyrt for de ældre at varme husene op om vinteren. Desuden bliver de ofte snydt, så de må betale for mere gas, end de får leveret. Derfor er vi nødt til at pakke os ind i varme tæpper og sove med alt tøjet på for at holde varmen. De ældre, der har børn, som bor i huse med varme, flytter hen til dem om vinteren, forklarer Galina Denisova, der ikke selv har nogen at tage hen til, da hendes datter er flyttet til Rusland. Men til gengæld har jeg varmt vand i hanerne, tilføjer hun. Det er ellers en sjældenhed i kvarteret. Galina Denisovas mand gik bort for 10 nød

11 bevilgning Bedste gør-detselv mange år siden, og siden hendes ældste søn døde for tre år siden, har hun boet alene. Hun kniber en tåre, da hun fortæller om det og skifter hurtigt emne. Nu er selvhjælpsgruppen blevet hendes nye familie. Gamle naboer På gårdspladsen uden for Galina Denisovas hus er der skygge under vindruerankerne, og her mødes hendes selvhjælpsgruppe ved et lille bord. Gruppen har de valgt at kalde Cheremuschki, der på russisk betyder fuglekirsebær. Medlemmerne er alle enker og naboer. Flere af dem har boet i dette område hele deres liv og har også arbejdet på den samme fabrik, der fremstillede landbrugsmaskiner. Galina Denisova har dog arbejdet som lærer. Hver mandag mødes gruppen for at planlægge aktiviteter og løse hinandens problemer i fællesskab. De syr og strikker, og deres varer bliver solgt i en lille butik. Overskuddet fra salget bliver lagt til side og bliver blandt andet brugt til indkøb af mørtel, vandrør, tagpap og søm. H j æ l p t i l s e l v h j æ l p BedsteHjælp er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Ældre Sagen og tre kirgisiske organisationer. Projektet har eksisteret i halvandet år og har 780 danske adoptanter, som støtter fattige ældre i Kirgistan. De ældre samles i selvhjælpsgrupper, hvor de hjælper hinanden med mad og medicin. Stor EU-støtte EU-Kommissionen har bevilget 26 mio. kroner til fire store ansøgninger fra Folkekirkens Nødhjælp. Forudsætningen for bevillingerne er, at Folkekirkens Nødhjælp selv finansierer mindst 25 procent af det beløb, der søges om. Takket være en trofast giverskare og Danida har Folkekirkens Nødhjælp kunnet skyde 14 millioner kroner ind, og med EU's bevilling på yderligere 26 mio. bliver de 14 mio. kroner på den måde til 40 mio. kroner. Glæden er stor i Folkekirkens Nødhjælp, for der ligger et stort arbejde bag hver ansøgning. Global Funding Unit (GFU) i Folkekirkens Nødhjælp er krumtappen i de EU-ansøgninger, Folkekirkens Nødhjælp sender af sted. GFU er eksperter i EU's krav til og regler for ansøgninger og udviklingsarbejde. GFU informerer vores regionalkontorer rundt om i verden, når der er mulighed for at søge penge, og regionalkontorerne opfordrer lokale partnere til at søge og hjælper med ansøgningen. De fire projekter, som får glæde af bevillingerne, er: Honduras: 7,1 mio. kroner til at forebygge vold mod unge og kvinder gennem oplysningskampagner og undervisning af lokale myndigheder i unges og kvinders rettigheder. Bangladesh: 18,4 mio. kroner til at forbedre landsbyrådsarbejde for lokalsamfundenes ve og vel gennem undervisning i demokrati, regnskab og social mobilisering. Indien: 7,5 mio. kroner til at sikre fattige lige adgang til retssystemet gennem retshjælpscentre, hjælp til at føre retssager og kurser for dommere og sagførere. Desuden driver flere grupper også lobby-virksomhed over for de lokale myndigheder for at kræve deres rettigheder. Støt og læs mere på: Zambia: 7 mio. kroner til at styrke fattige landsbykvinders økonomiske selvstændighed og give dem forudsætninger for at deltage i lokale beslutningsprocesser på lige fod med mænd nød 11

12 UGANDA Nakong Paska giver den ekstra mælk fra sine supergeder til børnebørnene. På sigt vil hun også gerne sælge mælken, så hun kan betale børnebørnenes skolepenge Alt på fire ben tilhører mændene tekst og foto MALENE HAAKANSSON I Karamoja er det mændene, der bestemmer også over dyrene. Det er en gruppe kvinder ved at lave om på i et projekt, hvor de avler supergeder, der giver mere mælk og højner kvindernes status Når mændene i den fattige Karamoja region forlader deres landsbyer for at drive kvæget til grønnere græsgange, bliver kvinder og børn ladt tilbage med meget lidt mad til at overleve. Mændene tager nemlig de dyr med, som kan give mælk, blod og andre produkter, som kan bruges som mad. Kvinder ejer traditionelt ikke dyr, der har mere end to ben, forklarer Peter S. Louse, som er husdyrrådgiver for den lokale udviklingsorganisation Karamojas Landbrugsog Hyrdeprogram (KADP). Karamoja, som ligger i den nordøstlige del af Uganda, er den mest underudviklede region i landet. Knap 90 procent af befolkningen er analfabeter. Familierne bor i primitive landsbyer, hvor de primært lever af deres kvæg og dyrker jorden. Regionen er hårdt ramt af tørke og jorderosion, når regnen endelig kommer. Supergeder I landsbyen Nabokat springer fattigdommen også i øjnene. Børnene har ingen sko, deres tøj hænger i laser, og deres maver strutter. E C H O s t ø t t e r Kvindernes tøj er også laset og beskidt. Men noget har ændret sig. Med penge fra EU s humanitære kontor ECHO har KADP startet et gedeprojekt, der kan hjælpe kvinderne. Kvindegrupper bliver trænet i at passe gedehold, og de får et minimum af administrationskundskaber. Derefter får grupperne et hold lokale geder, som bliver krydset med en sydafrikansk gedetype for at avle en mere hårdfør ged, der giver mere mælk. Mine geder giver en halv liter mælk om morgenen og en halv liter om aftenen, siger Regina Nacuge, som er formand for Nabokat gedegruppe. De nye supergeder forventes at give op til to liter mælk om dagen, mens en lokal ged giver omkring en halv liter. Regina Nacuge giver den ekstra mælk til sine børnebørn ligesom de andre kvinder i gruppen. Som medlemmer af gruppen har vi udviklet ejerskab til gederne. Ingen andre har retten over dem, som det er tilfældet med køer, geder og får, der i min kultur ellers ejes Gedeprojektet indgår i et stort tørkeforebyggende program, som blandt andet uddanner lokale husdyrgrupper i at behandle kvægsygdomme samt etablering af vandboringer og vandingssteder for dyrene. Det forebyggende program hjælper i alt mennesker med at modernisere og forbedre deres traditionelle livsform i Karamoja. Programmet er finansieret af EU s humanitære kontor ECHO i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Se video fra Karamoja på 12 nød

13 Gedeprojektet for kvinder i Moroto og Nakapiripirit distrikterne i Karamojaregionen hjælper flere end 100 familier af mænd, fortæller Regina Nacuge. Udover mælken vokser de krydsede geder også hurtigere og giver en bedre pris på det lokale marked. En seks måneder gammel ged giver shillings, hvorimod en lokal ged giver shilling. Kvinderne i gruppen stråler også, da de stolt viser deres gedekid frem. Nogle af kiddene får lov til at sove inde i hytterne, fordi kvinderne er bange for, at de bliver stjålet. Børnene skal i skole Gedegrupperne styrker også kvinderne, hvis de har problemer med, at deres mænd vil have fingre i de nye supergeder. I begyndelsen af projektet ville mændene ikke have, at kvinderne brugte deres lokale geder til at avle på. Derfor gav KADP kvinderne gederne, og nu er der ikke længere de store problemer. Mændene hjælper os med at passe på gederne. Hvis nogle er blevet stjålet, finder de dem til os. De hjælper os også med at behandle gederne, siger Regina Nacuge. Kvinderne i Nabokat drømmer om, at de en dag får råd til at købe en mølle, så de kan male deres eget korn. Indtægterne skal gå til børnene. De skal i skole, siger kvinderne samstemmende. Gedeprojektet, som er ved at blive udvidet til flere distrikter, er langtfra det eneste, som KADP har sat i gang for at hjælpe kvinderne. Der er også oprettet kornbanker, som kvinderne administrerer. Ved sammen at gemme kornet og låne til hinanden undgår de fattige familier at være afhængige af at købe korn, når markedspriserne er høje i tørketiden nød 13

14 rundt om Genbrug er sagen Sådan er navnet på en fælles kampagne for 16 danske organisationer, der alle arbejder med genbrugsbutikker. Kampagnen skal minde folk om, at tøj til genbrugsbutikkerne skal være rent og pænt. Det er ISOBRO, de indsamlende organisationers brancheorganisation, som lancerer kampagnen. Se mere på www. genbrugersagen.dk Kulturnat i fisk I Kulturnatten sætter Folkekirkens Nødhjælp og butik fisk fokus på Fair Trade. Kom og nyd en udsøgt café latte og den gode stemning, gør en god handel og bliv klogere på nogle af den tredje verdens handelsproblemer i butik fisk, Sankt Peders Stræde 1 i København. Tur til Uganda I oktober besøger syv repræsentanter og frivillige fra Genbrugsudvalget projekter og partnere i Uganda. Besøget skal klæde de frivillige på til at holde oplæg for andre genbrugsfrivillige om Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde. Teambuilding mod miner Den 2. oktober inviterer Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med bl.a. Anne-Grethe Foss og Anders Bech-Jessen virksomheder til en teambuildingdag i Ørestad. Dagen er en del af Anders og Anne rydder DR Congo -kampagnen. Overskuddet går til minerydning i DR Congo. Rent Vand Koster søger frivillige På omkring 100 cafeer rundt om i Danmark opfordres gæsterne til at give et par kroner for det vand, de drikker. Pengene går til at sikre rent vand i verdens fattigste lande. Projektet har brug for nye frivillige, som vil være med til at tømme indsamlingsbøtter på cafeer i København, Århus, Aalborg og Odense. Kontakt Nikoline Agger på nag@dca. dk og læs mere om kampagnen på Facere på festival cirka 500 deltagere på Skanderborg Festival sagde ja til at lade sig ringe op efter festivalen og lukke betalingsaftaler med Folkekirkens Nødhjælp. Det var 12 gadehververe fra Århus og Aalborg, som arbejdede ihærdigt på Skanderborg Festival med at opfordre festivalgæsterne til at blive bidragydere til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Hvis blot halvdelen siger endeligt ja, er Folkekirkens Nødhjælp sikret mindst kroner til arbejdet blandt verdens fattigste om året. Redaktion Marianne Lemvig (ansv.) mle@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede den 7. september Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret tilsendt materiale. Adresseændringer mail@ dca.dk. eller telefon: Forside Børn fra Burundi i flygtningelejr. FOTO Jens Astrup. OKTOBER opl ag L ayout Mikkel Henssel. Repro Highlight. Tryk KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens Nødhjælp er en del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Adresse Nørregade 15, 1165 København K. Telefon FAX mail@dca. dk. GIRO Giro gavebrev Hjemmeside dk. Formand Kirsten Lund Larsen. Generalsekretær Henrik Stubkjær. Tegn et gavebrev og spar penge. Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til 14 nød

15 tak for din gave d e n n e ta l o n e r gy l d i g k v i t t e r i n g ov e r f o r s k at t e v æ s e n e t Spejderhjælpsugen Spejderne fra fem danske spejderkorps tilbyder i september igen deres arbejdskraft mod betaling til fordel for nødlidende børn. Pengene fra Spejderhjælpsugen skal støtte projektet På vej hjem til Sydsudan, der er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Spejderhjælpen. Projektet skal gennem undervisning og fælles aktiviteter forberede flygtningebørn og -unge på at vende tilbage til Sydsudan, som er hærget af 20 års borgerkrig. Læs mere på: Krig i København Krig i dag er mindst lige så beskidt en affære, som da englænderne bombarderede København i Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors var den 1. september med til at markere 200 året for bombardementet. Hundredvis af besøgende kom forbi gården i Nørregade 13, hvor organisationerne fortalte om angreb med klyngebomber med temaet 2007 hvis København bombes? Mine- og ammunitionsryddere fortalte om, hvordan klyngebomber rammer civilbefolkningen og hvor vanskeligt det er at rydde dem. Vær med til at afskaffe klyngebomber på: at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. Gaver Hør om fradragsregler. Ring eller send en mail. Brugte frimærker Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense M og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Her finder du FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP / Nørregade 15, 1165 København K / Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C / Sønder Allé 12, 8000 Århus C / Østerågade 4 3tv, 9000 Ålborg. GENBRUG Rikke Hovgaard Lorentzen, rhr@dca. dk, fisk: Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, , fisk@dca.dk; Sønder Allé 12, 8000 Århus C, , fiskaar@dca.dk. L ANDSKONSULENTER: Sjælland: Nikoline Agger, , nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, , sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, , ghh@dca.dk nød 15

16 Overførsel fra kontonummer 8 7 Sorteret Magasinpost Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler Modtager Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Afsender Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Tlf KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Tlf Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S (09.07)DB Afrives inden Indbetaling Returneres ved vedvarende adresseændring foto JENS ASTRUP HJÆLP DEM TIL ET BEDRE LIV Det er svært at vende tilbage til sit land, når høsten er slået fejl, og landet er præget af økonomisk sammenbrud og usikkerhed. Du kan støtte vores arbejde med at hjælpe Burundi-flygtningene, når de skal starte et nyt liv i Burundi, hvor de har brug for alt fra mad, køkkengrej og tæpper til skolegang og sundhed.