Udvidelse af Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S. Miljøvurdering af det konkrete projekt (VVM)

Transkript

1 Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, Haderslev 3. januar 2019 Sagsident: 18/29325 Sagsbehandler: Peter Müller Udvidelse af Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S Miljøvurdering af det konkrete projekt (VVM) Debatoplæg indkaldelse af idéer og forslag til brug for afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold for udvidelse af Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S 1/16

2 Indhold 1. Introduktion Miljøvurdering af det konkrete projekt (VVM) Indledning Miljøkonsekvensrapporten (VVM) Miljøgodkendelse Baggrund Anlæggets beliggenhed Det eksisterende anlæg Det planlagte anlæg Ansøgerens beskrivelse projektet Udvidelsen Byggefeltet Forhold til kommuneplanens retningslinjer Oversigt over leverandører og fordelingsnettene Den nye økologiske linje Naboorienteringsmøde Det eksisterende anlæg VVM-tilladelse Emner som blev behandlet i VVM-redegørelsen Kommuneplantillæg Lokalplan Miljøpåvirkning som følge af udvidelsen af Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S Støj og trafik Lugt og luft Risiko Påvirkning af jord og grundvand Klima Lysforhold Landskabelige hensyn Påvirkning af Natura 2000-områder og natur Alternativer Sådan får du indflydelse Den videre proces /16

3 1. Introduktion 1.1 Miljøvurdering af det konkrete projekt (VVM) Hvad er en miljøkonsekvensrapport? Projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kan kun realiseres på baggrund af en omfattende vurdering af konsekvenserne for miljøet. Vurderingen skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkning på: Befolkningen og menneskers sundhed Den biologiske mangfoldighed, med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttede Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima Materielle goder, kulturarv og landskab samt Samspillet mellem disse faktorer Miljøvurderingen bygger på en miljøkonsekvensrapport, som bygherre skal fremlægge 1. Inden miljøkonsekvensrapporten bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til miljøkonsekvensrapportens indhold. Formålet er, at borgere, virksomheder og andre interessenter, der kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til miljøkonsekvensrapports indhold. Det kan f.eks. være idéer til, hvilke miljøpåvirkninger der skal tillægges særlig vægt i vurderingen, og forslag om alternativer til projektet eller dets placering. Miljøkonsekvensrapporten skal give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan give grundlag for såvel en offentlig debat som miljømyndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til projektet. Kommunen gennemgår miljøkonsekvensrapporten. Rapporten vil, sammen med ansøgningen, eventuelle supplerende oplysninger fra bygherre og udkast til tilladelser, blive offentligt fremlagt i 8 uger. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger til kommunen. På baggrund af de indkomne bemærkninger og konklusionerne af miljøvurderingen, vil kommunen afgøre, om der kan udstedes VVM-tilladelse til det ansøgte projekt. 2. Indledning Der indkaldes med dette oplæg til idéer og forslag i forbindelse med afgrænsning af: Miljøkonsekvensrapport (VVM), der skal udarbejdes i forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget hos Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S. 2.1 Miljøkonsekvensrapporten (VVM) Miljøkonsekvensrapporten (VVM) omhandler alene miljøpåvirkningerne i forbindelse med det konkrete projekt, dvs. biogasanlægget og dets udvidelser samt en opgradering af det eksisterende gasopgraderingsanlæg samt etableringen af et ekstra anlæg. Miljøkonsekvensrapporten vil også omhandle en eventuel etablering af solceller og 4 stk. drivhuse på (maks. 12 m x 60 m og maks. 8 m høj). Bemærkning: Som udgangspunkt vil det i den aktuelle sag være Miljøstyrelsen, der skulle gennemføre VVM-behandlingen, fordi anlægget er tilsluttet til det statslige gasnetværk (Energinet). Miljøstyrelsen vurderede dog, at den ansøgte ændring/udvidelse med fordel kan varetages af Haderslev Kommune. Miljøstyrelsen har derfor, efter aftale, overdraget myndighedskompetencen i den aktuelle sag til Haderslev Kommune, jf. 8 stk. 2 i Bekendtgørelsen om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 1 Gælder for projekter omfattet af omfattet af 15 i miljøvurderingsloven med tilhørende bekendtgørelse. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), med senere ændringer og bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 3/16

4 2.2 Miljøgodkendelse Udvidelsen af biogasanlægget er omfattet af bekendtgørelse nr af 12/ om godkendelse af listevirksomhed bilag 1 listepunkt 5.3b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag (an aerob nedbrydning). Der skal derfor indsendes ansøgning om miljøgodkendelse efter lovbekendtgørelse nr af 3/ af lov om miljøbeskyttelse 33 af anlægget indeholdende oplysningerne jf. afsnit 25 i bekendtgørelse nr af 12/ om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Haderslev Kommune vil være myndighed. 3. Baggrund 3.1 Anlæggets beliggenhed Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S er et biogasanlæg beliggende nord for Bevtoft på Langvej 65, 6541 Bevtoft i Haderslev Kommune. 3.2 Det eksisterende anlæg Anlægget dimensioneres til at kunne behandle tons biomasse årligt. Heraf udgør den tilførte mængde husdyrgødning tons svarende til 75 % af den samlede biomasse. Den resterende biomasse vil primært være energiafgrøder og organisk affald. Det er en afgørende forudsætning, at den afgassede biomasse deklareres og lever op til de til enhver tid gældende miljø- og sundhedsmæssige betingelser samt kvalitetskrav hos modetagere af afgasset biomasse. Den årlige produktion af biogas fra anlægget forventes at være på ca. 20 til 22 mio. Nm³ årligt. 3.3 Det planlagte anlæg Den planlagte udvidelse af biogasanlæg medfører, at der behandles op til ca tons organisk biomasse om året. Dette betyder, at anlægget vil få en kapacitet på ca tons biomasse pr. dag, hvilket medfører, at det planlagte projekt er direkte VVM-pligtigt, jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) bilag 1, punkt 10: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Der skal derfor udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. 4/16

5 4. Ansøgerens beskrivelse projektet 4.1 Udvidelsen Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S ønsker at udvide det eksisterende biogasanlæg med en selvstændig linje til økologisk gylle. Derudover ønskes en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg. Det økologiske biogasanlæg skal behandle økologisk husdyrgødning og øvrige økologiske biomasser. Den økologiske og konventionelle biomasse holdes adskilt på anlægget, således det sikres, at økologerne kun får økologisk afgasset biomasse tilbage. Selve gasdelen blandes og ledes videre i et fællessystem. Da det er planen, at gassen fra det eksisterende anlæg og den nye konventionelle linje skal opgraderes i det eksisterende opgraderingsanlæg samt i et ekstra anlæg, er der kun set på placeringer i umiddelbar tilknytning til det eksisterende biogasanlæg. Da det eksisterende anlæg mod nord og vest er afgrænset af Plantagevej og Langvej, og de nye tanke driftsmæssigt skal ligge tæt på det eksisterende opgraderingsanlæg, er en placering mod syd den eneste umiddelbare mulighed. Endvidere skal modtagehallen til gylle benyttes til både konventionel og økologisk gylle, hvorfor de nye tanke skal ligge inden for en vis afstand. Herudover er der drifts- og personalemæssige hensyn, der gør, at det er mest hensigtsmæssigt at udvide i tilknytning til det eksisterende biogasanlæg. Tanke og haller til den nye økologiske linje forventes dels placeret på den nuværende ejendom (matr. nr. 235 af Hjartbro, Bevtoft) og på fire nabomatrikler, matr. nr. 214, 235, 246 og del af matr. nr. 241 alle af Hjartbro, Bevtoft. Betingelserne for køb af matr. nr. 246 er ikke helt afklaret. Efterfølgende er vist to kort for planerne med eller uden matr. nr Såfremt der etableres solceller på anlægget, vil det kun blive på den nu ubebyggede trekant på matr. nr. 235 og på matr. nr Drivhuse vil formodentlig kun blive placeret på matr. nr Maksimalt antal drivhuse forventes at blive 4 stk. af maks. 12 m x 60 m og maks. 8 m i højden. Solceller forventes at blive maks. 2,5 m i højden, hvor panelet er højest. 5/16

6 Oversigtskort med matr. nr. 246 (OBS: drejet i forhold til nord se nordpil i øverste højre hjørne). Det grønskraverede er udvidelserne. Oversigtskort med matr. nr. 246 med område til solceller og drivhuse (sort-skraveret) 6/16

7 Kort med forventet placering uden matr. nr (Der sker kun ændret placering af nye køresiloer, og området til solceller og drivhuse bliver mindre). 4.2 Byggefeltet 500 m bufferzone fra maksimalt byggefelt: Kortet viser en bufferzone på 500 m omkring det maksimale byggefelt for biogasanlægget. 7/16

8 4.3 Forhold til kommuneplanens retningslinjer Området ligger ifølge Haderslev Kommunes Kommuneplan 2017 i område med særligt værdifulde landbrugsområder og i skovrejsningsområde samt delvist inden for eksisterende område til biogasanlæg. For den vestligste del af byggefeltet overlapper lokalplanområdet marginalt med udpegningerne for bevaringsværdige landskaber og specifik geologisk bevaringsværdi. I skel op til skovarealet mod syd er der udpeget en potentiel økologisk forbindelse på 50 m rundt omkring skoven. Som udgangspunkt ønskes at kunne lægge byggefeltet ind til ca. 10 m fra skoven. Inden for udpegningen af bevaringsværdige landskaber og specifik geologisk bevaringsværdi kommer der kun den nye transformatorstation. Byggefeltet går hen over en kommunalt ejet vejstrækning (matr. nr. 315 af Hjartbro, Bevtoft). Hvis matrikel nr. 246 af Hjartbro, Bevtoft købes, forventes det, at vejen kan nedlægges. Vejen er i dårlig stand, og bliver tilsyneladende ikke længere benyttet. Der er dog også vejret til matrikel nr. 227, så det skal afklares, om vejen kan nedlægges helt, eller om der skal ske flytning af vejen, enten mod syd, så den kommer til at ligge nord for Valsbæk, eller alternativt så den kommer til at ligge øst for biogasanlægget. Området er karakteriseret ved et relativ fladt terræn med intensivt dyrkede marker, hyppigt forekommende læhegn og en del plantager. Biogasanlægget er tydeligt i landskabet, når man kommer forholdsmæssigt tæt på anlægget. Fra længere afstande er anlægget fra de fleste afstande kun lidt synligt eller slet ikke synligt. De nye haller og tanke placeres i umiddelbar tilknytning til de eksisterende haller og tanke, hvorfor anlægget ikke nødvendigvis vil syne meget større. Rundt om det eksisterende biogasanlæg er der etableret delvis afskærmende beplantning. Det nye byggefelt, der inddrages, vil også blive omkranset af afskærmende beplantning af samme sammensætning som det eksisterende hegn. Ved at placere den nye økologiske linje i umiddelbar tilknytning til det eksisterende biogasanlæg, kan en del af det eksisterende anlæg benyttes af både den konventionelle og den økologiske linje. Placeringen af en økologisk linje er desuden rimelig optimal i forhold til, hvor de nuværende økologiske leverandører har deres husdyrbrug. 8/16

9 4.4 Oversigt over leverandører og fordelingsnettene Nedenfor ses et kort med økologiske og konventionelle leverandører (henholdsvis røde og blå markeringer), nye leverandører (gule markeringer) samt fordelingsnettene. Det planlagte biogasanlæg skal behandle op til ca tons organisk biomasse om året. Dette betyder, at anlægget vil få en kapacitet på ca tons biomasse pr. dag. 4.5 Den nye økologiske linje Den økologiske linje skal modtage organisk biomasse (gylle fra kvæg og svin, dybstrøelse fra kvæg, svin og høns, glycerin, husholdningsaffald, majs, græs, halm og lignende), som afgasses under dannelse af biogas. For det samlede anlæg forventes der en årlig produktion af biogas på op til ca. 42 mio. m³ metan pr. år med et samlet oplag af gas på anlægget på op til ca. 43 tons. Biogassen bliver renset og opgraderet, hvorefter det sættes under tryk og føres til det eksisterende naturgasnet. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. I forbindelse med opførelsen af den nye linje til økologisk biogas og udvidelsen af det eksisterende biogasanlæg skal der etableres følgende: 2-4 plansiloer til økologisk biomasse Hal til økologisk dybstrøelse og evt. lugtende råvarer Nye ind- og udleveringstanke til økologisk gylle 4 nye tanke til for- og efterlager til økologisk gylle 4 reaktortanke til økologisk gylle Hal til pumper, værksted og lager Ekstra indføderlinje til ikke lugtende råvarer 4 ekstra lagertanke til hhv. konventionel og økologisk gylle Udvidelse af kedelanlæg inklusiv udvidelse af hal Et ekstra opgraderingsanlæg Et nyt gasrensningsanlæg Nye haller til biomasseforædling og evt. fiberproduktion Et luftrensningsanlæg inklusiv ny skorsten Evt. 1-2 ekstra gasfakler eller en større gasfakkel Nye interne køreveje Ny jordvold 9/16

10 Evt. udvidelse af 80 bar kompressoranlægget eller etablering af tilkobling til ny distributionsledning Evt. solcelleanlæg Evt. op til 4 stk. drivhuse De nye haller og tanke vil blive af stort set samme størrelser som de eksisterende haller og tanke. Maksimal højde af haller bliver 15 m og af tanke 26 m (21 m i sidehøjder og 26 m til tip). De eksisterende skorstene er på henholdsvis 9 m, 18 m og 28 m. Der er beregnet skorstenshøjde for den nye skorsten til det nye luftrensningsanlæg. Skorstenen forventes at blive mellem 28 m og 46 m høj. Det overvejes endvidere, om de eksisterende skorstene på 18 m og 28 m skal forøges til op til 38 m, for at sikre så stor opblanding som muligt. 4.6 Naboorienteringsmøde Biogasanlægget inviterede de nærmeste naboer til et orienteringsmøde om udvidelsesplanerne d. 20. november 2018 på Bevtoft Forsamlingshus. Konklusionen på mødet var, at nogle naboer har været generet af transporter i aften- og nattetimerne samt af belysningen på anlægget. Endvidere er det ønsket, at udvidelsen af anlægget etableres så østligt som muligt, at nye høje tanke placeres i umiddelbar tilknytning til de eksisterende høje tanke på anlægget, at tankene ikke bliver højere end de eksisterende tanke, samt at der ikke ønskes solceller på arealerne ud til Langvej pga. eventuelle gener fra genskin. Projektet er tilpasset som følge af de indkomne bemærkninger i forbindelse med mødet. Der ansøges derfor ikke længere om transporter hele døgnet rundt på alle ugens dage; tanke er reduceret i højden, så de ikke er højere end de eksisterende tanke; de høje tanke er flyttet, så de så vidt muligt står samlet med de eksisterende høje tanke, og der placeres ikke solceller på matr. nr. 241 ud til Langvej. Der vil i januar 2019 blive holdt borgermøde for alle interesserede på Bevtoft Forsamlingshus. Dato og tidspunkt er endnu ikke fastsat. 5. Det eksisterende anlæg 5.1 VVM-tilladelse Naturstyrelsen har den 23. januar 2014 meddelt VVM-tilladelse til det eksisterende biogasanlæg. 5.2 Emner som blev behandlet i VVM-redegørelsen På tidspunktet for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen fra 2013 skulle en VVM-redegørelse påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen skulle give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen indeholdt oplysninger om følgende emner: En beskrivelse af biogasanlægget, herunder anlæggets fysiske udformning og karakteristika og arealanvendelsesbehov. En beskrivelse af omgivelser og virkninger på befolkning, visualisering, natur, flora, fauna, beskyttelseslinjer, jord, grundvand, vandløb, overfladevand, luft, klimatiske forhold, trafik, arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, landskab, socioøkonomi og kumulativ effekt. Biogasanlæggets påvirkninger af miljøet som følge af forurening, herunder påvirkninger af vandløb, grundvand og udbringningsarealer, luftforurening, herunder kvælstofdeposition, lugt og støv samt støjbelastning og vibrationsgener, lysgener og affald. Oplysninger om sikkerhed og afværgeforanstaltninger Ikke-teknisk resume Manglende oplysninger 10/16

11 Herudover indeholdt redegørelsen oplysninger om gasledningen fra biogasanlægget til transmissionsledningen. Såfremt der skal etableres en ny gasledning til Dansk Gas Distribution A/S (DGD) distributionsnet, antages det, at DGD s ledning bliver behandlet som en selvstændig sag, hvorfor det antages, at der ikke er behov for at beskrive denne del nærmere. 5.3 Kommuneplantillæg Det eksisterende biogasanlæg er omfattet af Naturstyrelsens Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan for Biogasanlæg ved Hjartbro. Miljøvurderingen af kommuneplantillægget blev indarbejdet som en del af VVM-redegørelsen Lokalplan Det eksisterende biogasanlæg er omfattet af Haderslev Kommunes lokalplan 16-1 Biogasanlæg ved Plantagevej og Langvej, Bevtoft fra januar Miljøpåvirkning som følge af udvidelsen af Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S I miljøkonsekvensrapporten (VVM) for udvidelserne på Sønderjysk Biogas Bevtoft A/S forventes der at være særlig fokus på følgende miljøforhold: støj, trafikale forhold, luft/lugt, risiko, grundvand/jordbund, klima (herunder også sikring), lysforhold, landskabelige hensyn og påvirkning af naturen. Rapporten vil både behandle relevante og sandsynlige væsentlige påvirkninger af miljøet i forbindelse med forhold, der gør sig gældende i henholdsvis anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Miljøpåvirkninger i forbindelse med udbringningen af afgasset biomasse på udbringningsarealer vil ikke blive vurderet, da udbringningen i dag reguleres hos den enkelte landmand via bindende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som sikrer, at udbragt gødning ikke kan have væsentlige virkninger på miljøet. I rapporten vil der blive redegjort nærmere for den lovmæssige begrundelse herfor. 6.1 Støj og trafik Støj Det forventes, at støjen fra anlæg og intern kørsel vil stige som følge af udvidelsen. Støjkilderne vil blive identificeret, og på baggrund af deres lydstyrke vil virksomhedens samlede støjniveau blive beregnet. Det vil herefter blive vurderet, om konkrete støjkilder skal dæmpes, for at virksomhedens støjniveau kan overholde støjgrænserne hos nærmeste naboer og erhvervsbebyggelse. Forholdene reguleres i miljøgodkendelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 33. Trafikale forhold Transporten vil øges som følge af udvidelsen af anlægget. Det vil sige, der vil komme mere trafik i nærområdet. Dette vil medføre øget støj og emission i nærområdet. I miljøkonsekvensrapporten vil der være en redegørelse for antal transporter og for de anvendte transportveje og de miljømæssige påvirkninger vil blive belyst, herunder påkørsel af vildt. Sønderjysk Biogas Bevtoft udarbejder nedenstående notat Der er i den eksisterende miljøgodkendelse og VVM-tilladelse ikke stillet vilkår om, hvornår kørsel må foregå. Oprindeligt blev der i projekteringen af biogasanlægget taget udgangspunkt i, at biogasanlægget selv skulle stå for transporten af råvarer til biogasanlægget. Der er i stedet indgået kontrakt med vognmænd med aftale om kørselstidspunkter. Aftalen er ikke blevet overholdt. Reelt er kørslerne primært sket i perioden kl. 4-18, primært på hverdage, ud over at enkelte lastbiler har kørt hele døgnet alle ugens dage. 11/16

12 For at kunne udnytte biogasanlæggets kapacitet maksimalt, har det været ønsket, at kørslerne fremadrettet kan fordeles over hele døgnet og hele ugen, så vognmændene kan udnytte deres materiel maksimalt, og så der altid er tilstrækkelige råvarer på anlægget til at sikre biogasproduktionen. Nærmeste naboer har ved orienteringsmøde om udvidelsesplanerne givet udtryk for, at de er generede af kørsler i aften- og nattetimerne. Der vil derfor blive indgået ny aftale med transportører om, at husdyrgødning, afgasset gylle og dybstrøelse kun må transporteres mellem kl til kl på hverdage og mellem kl til kl på lørdage. Ved indkørsel af majs og græs kan disse tidspunkter ikke overholdes. Typisk høstes i tidsrummet ca ofte alle ugens dage, og i år med vanskelige vejrforhold kan der værst tænkeligt ske kørsel til biogasanlægget hele døgnet, for at få høsten i hus, mens det er muligt. Der ønskes endvidere mulighed for at kunne køre uden for tidsrummet kl til kl på hverdage og kl til kl på lørdage i særlige situationer, fx i forbindelse med etableringen af udvidelsen og ved større ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter. Dette er for at holde de enkelte anlægsdeles nedlukningsperiode nede på en så begrænset periode som muligt. I praksis medtages der på nuværende tidspunkt større mængder gylle pr. læs end forudsat ved projekteringen af biogasanlægget. Én tur med flydende husdyrgødning består normalt af både ud- og hjemtransport (afgasset gylle ud og rågylle tilbage til biogasanlægget). Når der transporteres til leverandører, der kun leverer dybstrøelse og modtager afgasset gylle retur, vil der dog køre tomme tankbiler retur. Man beregner mængden, som skal retur til leverandører af dybstrøelse ud fra næringsindhold. Det betyder, at der køres ca. 2,4 gange de leverede ton retur som afgasset gylle. Forventede årlige og daglige kørsler til biogasanlægget efter udvidelsen: Ture maks. pr. Årlig Antal ture Ture pr. dag i spidsbelastning Type mængde pr. år dag gns. Gylle 38 ton/læs Fødevarerester/levnedsmiddelaffald gns. 35 ton/læs Fast husdyrgødning 30 ton/læs ind ind ton/læs ud ud Halm 15 ton pr. læs KOD-affald og industriaffald * * * Daglige leverancer af diverse (2 stk. hverdage) I alt ** = 128 KOD: kildesorteret organisk dagrenovation * Det er ved at blive undersøgt, om der kan modtages kildesorteret organisk dagrenovation og andet industriaffald som fx slagteriaffald. Hvis det viser sig muligt, forventes det ikke at give anledning til flere transporter, da mængderne blot vil fortrænge andre mængder, der transporteres med køretøjer med omtrent samme kapaciteter. ** Se tabel herunder. Opgørelse over forventede sæsonbestemte ture (ensilage): Antal ture Ture Bemærkning Type Mængde i alt/år pr. dag Majs 26 ton/læs ca Køres ind over ca. 35 dage i perioden september-november Græs 26 ton/læs ca Køres ind over ca. 30 dage i perioden maj-august De 26 ton er et gennemsnit. Når landmænd selv kører til biogasanlægget, er der ca. 18 ton pr. læs (traktor og vogn), og når vognmænd kører med lastbil, er der ca. 35 tons pr. læs. I forhold til de estimerede kørsler i forbindelse med projekteringen af biogasanlægget er der blevet kørt meget mindre ensilage til biogasanlægget end forudsat. Foreløbig har der stort set kun været benyttet majsensilage. Efter udvidelse med økologisk linje forventes det, at der også vil blive benyttet græs. 12/16

13 Fra kommunen har vi modtaget følgende tal fra trafiktælling i ugen omkring 24/8-2017: Sted Langvej nord for Plantagevej Langvej nord for Plantagevej Langvej syd for Plantagevej Langvej syd for Plantagevej Plantagevej Plantagevej Retning HVDT 2011/2010 5,8-12,5m HVDT 2011/2010 Over 12,5m HVDT 2011/2010 HVDT ,8-12,5m HVDT 2017 Over 12,5m HVDT 2017 mod Ribevej mod Diagonalvej mod Ribevej mod Diagonalvej mod Langvej mod Vojensvej Umiddelbart har kommunen vurderet, at det er tilstrækkeligt at se på trafikken på Langvej og Plantagevej i forbindelse med udvidelsen. I 2010/2011 var der kun marker, der hvor biogasanlægget ligger i dag (der blev taget første spadestik d. 22/4-2015, og anlægget blev taget i drift i efteråret 2016). Som det fremgår af ovenstående tabel, er trafikken steget med 88 kørsler om dagen på hverdage med køretøjer over 5,8 m, svarende til en 5 % stigning i forhold til det totale antal kørsler på vejene. Antal transporter med køretøjer længere end 12,5 m er steget med 26 transporter om dagen. Det vurderes, at stigningen for køretøjer over 12,5 m primært skyldes etableringen af biogasanlægget, mens stigningen af kørsler med køretøjer fra 5,8 m-12,5 m dels skyldes etableringen af biogasanlægget, men også almindelig stigning i øvrig færdsel på vejene. Stigningen i antal kørsler med køretøjer fra 5,8 m-12,5 m er på 62 stk. Ud over de tunge (lange) transporter er der kørsel med personbiler. Det vurderes, at der i dag er ca. 15 kørsler pr. hverdag, vurderet ud fra 10 ansatte og diverse besøgende. Det forventes at stige til ca. 20 kørsler pr. hverdag. I weekender er der ca. 2 kørsler i personbiler om dagen, hvilket forventes at være uændret. 6.2 Lugt og luft Lugt I dag foregår langt de fleste processer på anlægget i lukkede, tætte systemer. Overskudsluft i forbindelse med ventilation opsamles og renses for væsentlige lugtstoffer ved hjælp af kendt og afprøvet teknologi for luftrensning (BAT). Herefter bortledes renset ventilationsluft via afkastskorsten. De samme principper vil blive brugt ved udvidelsen. Der vil i miljøkonsekvensrapporten blive redegjort for, at den samlede lugtemission ikke overstiger gældende grænseværdier hos nærmeste naboer. Endvidere vil diffuse lugtkilder blive identificeret, og tiltag til at begrænse lugt herfra vil blive beskrevet. Luft Det forventes, at luftforureningen vil øges. Luftemissionerne fra anlæggene vil blive reguleret i miljøgodkendelsen, så de kan overholde gældende emissionsgrænseværdier og immissionsgrænseværdier (b-værdier). Der vil i miljøkonsekvensrapporten blive redegjort for, at den samlede luftemission ikke overstiger gældende grænseværdier. 13/16

14 6.3 Risiko Eksisterende forhold Sønderjysk Biogas A/S er en kolonne 2 risikovirksomhed jf. Risikobekendtgørelsen. Virksomheden har et accepteret sikkerhedsdokument, dateret 28. november 2016, indeholdende styret sikkerhedsledelsessystem, styring af sikkerhedskritisk udstyr, beredskabsplan mv. Virksomhedens sikkerhedsdokument indeholder en række scenarier for større uheld samt en beskrivelse ved hvert scenarie for tiltag, der forebygger uhelds opståen og tiltag, der reducerer effekten af uheldet, såfremt det indtræffer. Fremtidige forhold (oplysninger fra ansøger) I den fuldt udbyggede tilstand kan oplaget af biogas beregnes til at udgøre ca tons ikkeopgraderet biogas. Biogasanlægget er dermed fortsat omfattet af bestemmelserne for kolonne 2 virksomheder, idet oplaget ikke overstiger 50 tons. Udbygning med en produktionslinje til forrådnelse af økologisk biomasse introducerer ikke nye risikostoffer og forårsager ikke ændring af øvrige stoffer, der indgår i brøksumsberegningen. 6.4 Påvirkning af jord og grundvand Projektet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Under området, hvor projektet ligger, findes der et meget stort, frit grundvandsmagasin, bestående af senglacialt sand (Gelså Hedeslette) og herunder ældre kvartært sand i en begravet dalstruktur af en betydelig dybde. Projektet ligger mere end 700 m fra nærmeste vandindvindingsanlæg til drikkevand og er ikke beliggende i et indvindingsopland for et alment vandværk og er ikke beliggende i et følsomt indvindingsområde. Under de nuværende forhold afledes regnvandet fra bygningerne til et regnbed. Sydjysk Biogas Bevtoft A/S har vurderet, at det eksisterende regnbed har den fornødne kapacitet til at kunne modtage regnvandet fra de planlagte bygninger. I miljøkonsekvensrapporten redegøres der for den potentielle påvirkning af det nedsivede overfladevand til jordbund og grundvand. 6.5 Klima Energi- og miljøbalancer I miljøkonsekvensrapporten beregnes energi- og miljøbalancer, og der redegøres for anlæggets klimapåvirkning (CO2-balance). I denne beregning inddrages bl.a. energiforbrug og drivhusgasemissioner fra biogasanlæggets produktion og transport. Klimatilpasning Nedbør Det vurderes, at der ikke er stor risiko for oversvømmelse grundet skybrud i projektområdet. Dette fordi området er højt beliggende og fladt uden de store lavninger, hvor vandet kan samle sig i søer. Nedsivningsforholdene på grunden er dog ikke optimale, idet jorden er meget leret. Dette betyder, at der ved længerevarende kraftig regn er risiko for, at der vil kunne stå vand på terrænet. Sidstnævnte belyses i miljøkonsekvensrapporten. Vandstigninger (hav, åer og søer) Projektområdet ligger i umiddelbar nærhed af hav eller søer. Der er ca. 200 m til nærmeste vandløb (Valsbækken), og det vurderes, at der ikke er risiko for oversvømmelse fra denne. 6.6 Lysforhold Belysningen i forbindelse med drift- og anlægsfasen af udvidelsen af biogasanlægget vil blive reguleret af det nye plangrundlag. Her forventes der blandt andet at være krav om at lyskilder skal være nedadrettede og skal være afskærmet mod opadrettede samt udadrettede lysstråler. I miljøkonsekvensrapporten vil der blandt andet indgå en belysningsplan for udendørs belysning af nye køreveje, anlæg og bygninger. 14/16

15 6.7 Landskabelige hensyn Der forventes ikke en væsentlig påvirkning af landskabet, idet der i forvejen findes et biogasanlæg på området. I miljøkonsekvensrapporten vil biogasanlæggets fremtræden i det givne landskab efter udvidelsen blive vurderet. 6.8 Påvirkning af Natura 2000-områder og natur Natura 2000-områder Det Natura 2000-område, der ligger nærmest projektområdet, er nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam, ca. 8 km i østlig retning. I miljøkonsekvensrapporten vil det blive undersøgt, om udvidelsen af biogasanlægget vil have en væsentlig miljøpåvirkning af habitatområdet. Habitatdirektivet beskyttede arter (bilag IV og rødliste arter) Der er ikke registreret beskyttede arter i projektområdet. I henhold til videnskabelig rapport fra National Center for miljø og energi kan der muligvis forekomme bilag IV-arter. I miljøkonsekvensrapporten vil dette blive belyst, herunder trafikdrab som følge af øget trafik. Beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens 3 Der er ikke registreret beskyttede naturtyper i selve projektområdet. Inden for en radius på ca. 500 m fra projektområdet findes der beskyttede naturtyper. I miljøkonsekvensrapporten vil der blive redegjort for en eventuel påvirkning af de omkringliggende beskyttede naturtyper som følge af udvidelsen af biogasanlægget. 6.9 Alternativer Der vil i miljøkonsekvensrapporten blive redegjort for de alternativer, der er gjort overvejelser om i forhold til udvidelsen af det eksisterende anlæg. 7. Sådan får du indflydelse Vi vil gerne have input fra borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og berørte myndigheder om, hvilke miljøforhold der er vigtige at undersøge i forbindelse med den miljøkonsekvensrapport, som byggeherre skal udarbejde, herunder om der er miljøforhold, der ikke er nævnt i de forudgående afsnit, men som er relevante at inddrage. Dette gælder tilsvarende for afgrænsningen af emner i miljøvurderingen og til indholdet i de fremtidige planforslag. Vi skal have dine idéer og forslag skriftligt pr. brev eller senest den 17. januar Dit bidrag til miljøkonsekvensrapporten skal sendes til: Haderslev Kommune Teknik og Miljø, Planlægning Simmerstedvej 1a, Haderslev eller som til: VVM@haderslev.dk Flere oplysninger kan fås hos Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Planlægning, tlf.: eller VVM@haderslev.dk 15/16

16 8. Den videre proces Når høringen er afsluttet, sammenfatter Haderslev Kommune de indkomne forslag i en udtalelse, der fastlægger, hvad der skal indgå i bygherres videre arbejde med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten. Miljøkonsekvensrapporten danner grundlaget for kommunens vurdering af, om projektet kan tillades. Her vil eventuelle påvirkninger for mennesker, natur og miljø i området blive vurderet, herunder om der er behov for foranstaltninger til at forebygge eller begrænse forventede væsentlige skadelige indvirkninger. Bygherres ansøgning, miljøkonsekvensrapport og kommunens forslag til VVM-tilladelse sendes i offentlig høring i 8 uger. Herefter vil kommunen vurdere, om der kan meddeles VVM-tilladelse til projektet. 16/16