Nordisk venskabsbysamarbejde

Transkript

1 Nordisk venskabsbysamarbejde Venskabskommunesamarbejdet med: Svelvik, Vadstena, Nådendal, Vesturbyggd Adm. revideret den 21. april 2015 af Anna Hellesøe

2 Indhold Indledning... 2 Det nordiske venskabskommunesamarbejde... 2 Formål... 2 Organisation i Nordfyns Kommune... 3 Venskabskommunerne... 3 Samarbejdsområder... 4 Arbejdsform for det årlige venskabskommunebesøg... 4 Foreningen Norden... 5 Andre deltagergrupper Nordisk venskabsbysamarbejde

3 Indledning I forbindelse med genoptagelse af det kommunale engagement i venskabskommunesamarbejdet, som er genoptaget i forbindelse med kommunalbestyrelsens drøftelser i 2010, har der vist sig et behov for at beskrive samarbejdet dets form, forankring og mulige udviklingsfelter. Kommunalbestyrelsen nedsatte i forbindelse med sine drøftelser en arbejdsgruppe, som bestod af formanden for Sundheds-, Kultur og Fritidsudvalget og et kommunalbestyrelsesmedlem samt formanden for Foreningen Norden, Nordfyns Afdeling samt et bestyrelsesmedlem herfra. Arbejdsgruppen havde til formål at være i dialog med de øvrige venskabskommuner og at deltage / sikre deltagelse af to kommunalpolitikere i det årlige nordiske samarbejde. I forbindelse med venskabsbybesøg i Nordfyns Kommune, august 2012 blev det tydeligt i dialog mellem formanden for Foreningen Norden og Udvalgsformanden for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget og på baggrund af evalueringen af besøget, at hvis Nordfyns Kommune ønsker at optimere udbyttet af det nordiske venskabsbysamarbejde, så skal der udarbejdes en klarere beskrivelse af samarbejdet, formen og intentionerne bag. Det nordiske venskabskommunesamarbejde Begrebet venskabsbyer opstod lige efter krigen i de nordiske lande. I dag er der mere tale om venskabskommuner. Grundtanken er, at så mange almindelige borgere som muligt skal mødes for at lære hinandens kultur og tankegang at kende og få udryddet fordomme om andre nationaliteter. I de fleste kommuner udgør det nordiske kommunesamarbejde grundstenen, idet vi mellem de nordiske lande deler et sprogfællesskab og deler kultur og historie i højere grad, end tilfældet er med andre lande. Foreningen Norden stiftet i 1919, Nordisk Råd i 1952, Nordisk ministerråd Formål Forening NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områderat styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde, indadtil og udadtil. Der er formål, der kan henføres til regi af foreningerne og andre formål er på kommunalt plan. 2 Nordisk venskabsbysamarbejde

4 At udvikle kendskabet til og forståelsen for mennesker i de nordiske lande, for eksempel via studiebesøg af sportsfolk, studerende, ældre, kor osv. - i Forening Nordens regi. At lære hvordan man i kommunerne inden for venskabskommuneaftalen arbejder med udviklingen af de borgerrettede kommunale kerneopgaver for eksempel byplanlægning, miljøbeskyttelse, kultur- og fritid, sundhed, undervisning, børneinstitutioner, ældreområdet. i Kommunalt regi. at etablere kommercielle og politiske kontakter til gavn for kommunen, turismen og kommunens erhvervsliv i kommunalt regi. Organisation i Nordfyns Kommune Den etablerede arbejdsgruppe varetager venskabskommunesamarbejdet i Nordfyns Kommune. Arbejdsgruppen refererer til Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Administrativt forankres arbejdet i Team Kultur og Fritid, som stiller administrativ bistand til rådighed for arbejdsgruppen og sikre koordinering på tværs af organisationen. Byrådet afsætter i forbindelse med fastlæggelse af det årlige budget et beløb til kommunesamarbejdet. Pengene forvaltes af arbejdsgruppen og direktøren for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne benyttes til tilskud til udvekslinger og arrangementer i regi af venskabskommunesamarbejdet. Venskabskommunerne Det er vigtigt, at der opnås kontinuitet i samarbejdet, derfor foreslås det, at de øvrige kommuner også udarbejder en arbejdsgruppe, der fastlægger kommunikationsvejene i de enkelte kommuner, hvis det ikke allerede er sket, dermed kan man koncentrerer sig om det egentlige formål med venskabsbesøgene, som er udveksling af erfaringer, idéer m.v. inden for det kommunale område samt sammenkomster/besøg af sportslige og kulturelle arrangementer. Det er den enkelte kommune, der fastlægger den arbejdsgruppe, der lokalt skal tage sig af påkommende opgaver. Der udarbejdes en liste over kontaktpersoner inden for arbejdsgruppen og eventuelle andre kontaktpersoner med interesse i det nordiske samarbejde. Listen sendes til de øvrige kommuner i venskabsbysamarbejdet. 3 Nordisk venskabsbysamarbejde

5 Samarbejdsområder Grundlæggende kan der samarbejdes på alle felter, som venskabskommunerne er enige om og som ligger inden for formålet, og nedenstående oplistning er således kun eksempler: studiebesøg og udvekslinger skoler, foreninger, orkestre, pensionistklubber og lign. kunstudstillinger erhvervsinitiativer musikfestivaler politikerkonferencer kommunale konferencer på embedsmandsniveau Her kunne det være formålstjenligt, at have kontaktpersoner i de forskellige venskabsbyer, uafhængig af kommunalbestyrelsen eller det administrative personale i kommunen. Arbejdsform for det årlige venskabskommunebesøg Der afholdes hvert år et venskabskommunearrangement, hvor den enkelte kommune og lokalforening udpeger deltagerne. I forbindelse med dette arrangement afholdes fælles nordisk deltagermøde, hvor alle byers deltager og udveksler ideer til kommende indsatsområder. For at opnå optimal udbytte af de midler kommunerne stiller til rådighed er det vigtigt at emnet/emnerne for næste års venskabsbesøg fastlæges så hurtigt som muligt. Det er værtskommunens opgave at fastlægge emnet, og helst i forbindelse med det årlige møde. Det vil lette forberedelserne og gøre det nemmere, at udvælge den personkreds, der skal deltage i besøget. Når disse ideer er drøftet tager deltagerne ideerne med tilbage i egen organisation. De enkelte lande godkender emnerne og administrationerne konkretiserer målsætningerne som udveksles og formelt godkendes af alle venskabskommunerne. Indsatsområdet danner så afsæt for det kommende års venskabsbesøg som ud over kulturel udveksling indeholder programpunkter relaterende sig hertil. De enkelte venskabskommuner kan i øvrigt både invitere og besøge hinanden i det forløbne år, hvis der er arrangementer eller initiativer inden for det pågældende års indsatsområder. Der kan endvide- 4 Nordisk venskabsbysamarbejde

6 re arbejdes med faste programpunkter f.eks. fast udveksling af elever i tredje klasse, venskabskommuneklasser, faste pensionistforeningsbesøg eller lign. Foreningen Norden Repræsentanter for Foreningen Norden deltager til fremme af den mellemfolkelige kulturelle forståelse og til skabelse af samarbejde og netværk til gavn for kommunens borgere. Andre deltagergrupper Såfremt indsatsområdet lægger op til det kan andre grupper (f.eks. kor, skoleklasser el. lign.) deltage enten helt eller delvist. 5 Nordisk venskabsbysamarbejde