ORIENTERING. om franske forhold. Skat i Danmark offentliggør årsopgørelserne for skatteåret 2012 den 4. marts

Transkript

1 ORIENTERING om franske forhold Februar 2013 Skat i Danmark offentliggør årsopgørelserne for skatteåret 2012 den 4. marts Det danske skattevæsen offentliggør mandag den 4. marts i år årsopgørelserne for skatteåret 2012 i skatteydernes skattemapper på skats hjemmeside og som sædvanligt er der ting, man skal være opmærksom på, og som man skal sørge for at få rettet. Som noget nyt er det i år den endelige årsopgørelse, som offentliggøres allerede fra den 4. marts, og man kan så til gengæld ikke tilrette årsopgørelsen før den 4. marts. Årsopgørelsen erstatter den selvangivelse, som man tidligere kendte til, så i stedet for at man tidligere skulle udfylde en selvangivelse, skal man nu i stedet kontrollere, at ens årsopgørelse er korrekt og i modsat fald selv rette den til. Skat beregner endeligt den skattepligtige indkomst og hvad man skal betale i skat eller have tilbage i overskydende skat den 15. marts, og har man nået at tilrette sin årsopgørelse inden denne dato, kan oplysningerne nå at komme med i denne skatteopgørelse fra Skat. Har man valgt at få årsopgørelsen tilsendt som brev eller har man ikke endnu været inde på Tast Selv på Skats hjemmeside, vil man dog først få årsopgørelsen tilsendt i løbet af april måned. Man kan dog godt alligevel gå ind i sin skattemappe og rette oplysningerne til allerede fra den 4. marts i år, og det vil være en fordel at gøre det, idet man på denne måde kan undgå en del besvær senere hen. Årsopgørelserne udarbejdes både for personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark og for personer, som er begrænset skattepligtige til Danmark, f. eks. som følge af, at de bor i udlandet og modtager pensioner fra Danmark eller har en feriebolig i Danmark, som de skal betale dansk ejendomsværdiskat af. Man kan rette årsopgørelserne fra og med den 4. marts, og det tilrådes at konsultere sin årsopgørelse om muligt inden den 15. marts for at kontrollere, at den er korrekt, eller for at få indsat det fradrag, som modsvarer den beregnede skat af ens pensioner fra Danmark, såfremt man er inde under overgangsordningerne i opsigelsesloven, jfr. herom nedenfor. Der er dog temmelig mange skatteydere, som går ind i deres skattemapper lige efter at de er offentliggjort, og derfor vil man kunne opleve, at der er en del ventetid for at komme ind på Skats hjemmeside i dagene lige efter den 4. marts. Man skal gå ind på Skats hjemmeside og dernæst gå ind på sin personlige skattemappe ved at trykke på Log på og se din årsopgørelse. Dertil kræves enten at man har en 1

2 personlig kode, eller at man har fået åbnet adgang til sin skattemappe via NEM ID. Man vil dernæst kunne se årsopgørelsen for året 2012 på forsiden af sin skattemappe. I nogle tilfælde er årsopgørelsen ikke dannet endnu, og det skyldes, at Skat mangler nogle oplysninger for at kunne danne den enten vedrørende ens egne eller ens ægtefælles skatteforhold. I denne situation har Skat i stedet offentliggjort en servicemeddelelse eller et servicebrev i skattemappen. Når Skat så har modtaget de nødvendige oplysninger, udsendes en årsopgørelse. Er man bosiddende i Frankrig og ikke omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, er man skattepligtig til Danmark af sine danske pensioner selvom man også normalt er skattepligtig til Frankrig af de samme pensioner, og så skal der naturligvis beregnes skat af disse pensioner i årsopgørelsen, men så vil skatten også typisk være trukket som dansk kildeskat i forbindelse med de løbende udbetalinger. Er man omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, er man imidlertid fritaget for dansk beskatning af disse pensioner. Det forudsættes dog i den forbindelse, at man har ansøgt om og fået bevilget dansk skattefritagelse for hver enkelt af disse danske pensioner, således at man har undgået at der trækkes skat til Danmark deraf. Skat i Danmark har imidlertid bestemt, at man rent teknisk er begrænset skattepligtig til Danmark af disse pensioner, som man er skattefritaget for, og at disse danske pensioner som en konsekvens af dette bliver opført på den danske årsopgørelse som en indkomst, og at man så til gengæld får et fradrag svarende til den skattefritagne del af de danske pensioner, således at man ikke kommer til at betale skat til Danmark deraf. Skat har overfor mig anført, at det rent teknisk er den enkleste måde, hvorved begrænset skattepligtige kan udnytte visse af deres fradrag, for eksempel det personfradrag, som man har adgang til, hvis man har indtægter fra Danmark, eller muligheden for at kunne overføre et underskud fra den ene ægtefælles årsopgørelse til den anden ægtefælles årsopgørelse. Desuden er det skattetillæg, som man tidligere skulle betale ved for sen indlevering af sin selvangivelse, bortfaldet med den nye ordning. Udbetaling af pension indberettes i Danmark ligesom udbetaling af løn, dagpenge, kapitalpension og dagpenge og betaling af faglige kontingenter og gaver m. v. automatisk til Skat fra de pågældende udbetalende institutter eller betalingsmodtagere, og denne indtægt vil derfor automatisk komme til at fremgå af årsopgørelsen. Anser man disse beløb som forkerte, kan man ikke rette disse oplysninger selv, men man skal i stedet rette henvendelse til dem, som har udbetalt eller modtaget beløbene, og anmode om at få oplysningerne rettet. Der er adgang til dette via Skats hjemmeside. Man skal imidlertid være opmærksom på, at Skat ikke har anført det fradrag, som modsvarer den skattefritagne pension, på årsopgørelsen, og man vil derfor kunne konstatere, at Skat på årsopgørelsen har beregnet skat til Danmark af hele det skattefritagne beløb. For at undgå at komme til at betale skat til Danmark af dette beløb skal man derfor selv gå ind i sin skattemappe og indføje fradraget i den rigtige rubrik. For at gøre dette skal man klikke på menuen ændring af årsopgørelsen. Man vil så kunne konstatere, at den danske pension står opført i rubrik 16. Hvis dette beløb er korrekt, og man har skattefritagelse for beløbet, skal man opføre det samme beløb i rubrik 28. Derved får man et fradrag i Danmark, som modsvarer den skattefritagne pensionsindtægt, og så kommer man ikke til at betale skat til Danmark af denne pensionsindtægt. 2

3 Ved samme lejlighed bør man kontrollere, at de øvrige oplysninger i årsopgørelsen er korrekte. Er man som omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven modtager af dansk tjenestemandspension, er årsopgørelsen nu forberedt til, at man kan indsætte det beløb, som man for året 2012 skal betale i fransk skat af tjenestemandspensionen, i årsopgørelsen, således at man får mulighed for at få den danske skat af tjenestemandspensionen nedsat med et tilsvarende beløb. Opmærksomheden henledes dog på, at indtægten af den danske tjenestemandspension først skal opføres på den franske selvangivelse i maj/juni i år, og at den franske skat for året 2012 først vil komme til at fremgå af den franske årsopgørelse (avis d imposition), som udsendes i august/september i år. Man har derfor ikke på nuværende tidspunkt nogen officiel beregning af den franske skat. Den danske tjenestemandspension vil fremgå af årsopgørelsens rubrik 16, og har man beregnet den franske skat deraf, kan denne indsættes i rubrik 775. I de fleste tilfælde vil rubrik 775 dog nok være grå, og det betyder, at man ikke har mulighed for at indsætte den franske skat af tjenestemandspensionen direkte, og at man bør tage kontakt til det danske skattecenter og anmode dette om at være en behjælpelig med at få beløbet indsat i årsopgørelsen. I nogle tilfælde vil dette være muligt, men som oftest afviser det danske skattevæsen at indsætte foreløbige tal i en endelig årsopgørelse, og så er der i praksis ikke andet at gøre end at udsætte spørgsmålet til man får de endelige tal vedrørende den franske skat af tjenestemandspensionen fra det franske skattevæsen til efteråret. Da man i foråret 2011 i Folketinget vedtog en ændring af opsigelsesloven, der genindførte adgangen til at kunne fradrage de franske skatter i den danske skat af danske tjenestemandspensioner for personer, der var omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, var det tanken, at man skulle kunne nedsætte den danske skat med den tilsvarende franske skat allerede ved forskudsregistreringen og derved undgå først at skulle lægge den danske skat ud for en længere periode for dernæst at få den tilbagebetalt, men på grund af de store forskelle mellem det danske og det franske skattesystem ser det ud til, at det er et spørgsmål, som det i praksis er umuligt at løse. Jeg har taget dette spørgsmål op med Skatteministeriet i København ved en mail af 20. marts 2012, der vedlægges som bilag til dette nyhedsbrev, og jeg er vidende om, at Skatteministeriet har taget spørgsmålet op med Skat med henblik på at finde en praktisk løsning. Denne løsning er imidlertid ikke fundet endnu. Så længe dette er tilfældet, er mit råd, at man udsætter sin betaling af den del af sin restskat til Danmark, som modsvarer den franske skat af tjenestemandspensionen, så længe som muligt i håb om at kunne fremvise sin franske årsopgørelse (avis d imposition), så man derved kan dokumentere hvad der er fastsat som endelig fransk skat. Og når man ikke kan udsætte betalingen af den danske skat længere, er der for mig at se indtil der i Skatteministeriet er fundet frem til en løsning på dette spørgsmål - ingen anden mulighed end at betale den danske skat og så anmode om at få denne skat tilbagebetalt sammen med rentetillægget af beløbet, når der foreligger dokumentation for den franske skat af tjenestemandspensionen. Har man fast ejendom i Danmark, skal man endelig bekræfte, at oplysningerne i årsopgørelsen vedrørende denne ejendom er korrekte. Ellers bør man få dem rettet. Endelig skal man så godkende ændringerne, og man får dernæst en kvittering, og man kan så printe den nye rettede årsopgørelse ud, hvor man bør kontrollere, at den er korrekt. Har man ikke andre indtægter fra Danmark end dansk pension, som man har skattefritagelse for, vil man derved 3

4 konstatere, at den danske skat er fjernet på den tilrettede årsopgørelse, og at man nu ikke længere skal betale skat til Danmark. Man kan som begrænset skattepligtig til Danmark rette årsopgørelsen til helt frem til afslutningen af juni måned i år. Jeg vil dog opfordre til, at man gør det så tidligt som muligt, og at man så tidligt som muligt får konstateret, om man skal betale restskat til Danmark eller om man skal have overskydende skat tilbage. Viser årsopgørelsen, at man skal betale restskat til Danmark, vil det nemlig kunne svare sig at betale denne restskat relativt hurtigt efter at årsopgørelsen er offentliggjort. Der beregnes nemlig et ikke-fradragsberettiget procenttillæg af det skyldige beløb svarede til en dag-til-dag rente på 2,7 % pro anno regnet fra og med den 1. januar til betaling sker, dog længst frem til den 1. juli. Betales beløbet efter den 1. juli, er det ikke-fradragsberettigede procenttillæg på 5,4 % af beløbet. Skal man have overskydende skat tilbage, udbetales dette beløb til ens NEM-konto den 27. marts i år, dog senere ved beløb på over kr. og med et procenttillæg på 0,5 %, idet der dog ikke beregnes procenttillæg af beløb, der er indbetalt frivilligt. Overskydende skat på under kr. 100,00 overføres dog til næste år. Har man ikke en NEM-konto, kan man i stedet anmode om at få beløbet udbetalt til sin udenlandske konto ved at skrive til Betalingscentret, Damstræde 2, DK-6950 Ringkøbing og anmode derom med oplysning om sit danske cpr-nummer samt sin IBAN-kode (International Bank Account Number) og sin swift/bic-kode. Der beregnes dog en afgift til banken ved betaling til udlandet. Man skal desuden være opmærksom på, at såfremt man ikke har rettet sin årsopgørelse til i tide og har sine betalinger til Skat tilmeldt til Betalingsservice, så vil den skat, som man skal betale ifølge årsopgørelsen, blive betalt automatisk fra ens konto, og man får så besvær med at skulle få dette beløb tilbagebetalt. Og skal man have overskydende skat tilbagebetalt, vil man få et forkert beløb tilbagebetalt som overskydende skat, hvis man retter årsopgørelsen til efter den 15. marts. Kan man ikke overkomme at rette oplysningerne til på internettet selv, kan man i stedet rette telefonisk henvendelse til Skat på telefon Der kan dog i denne tid være særdeles lang ventetid, før man bliver betjent. Man kan også anmode om at få årsopgørelsen rettet til ved personligt fremmøde til Borgerservice i en dansk kommune, eller man kan skrive til Skat og vedlægge blanketten (supplerende oplysninger til årsopgørelsen), der kan hentes på Skats hjemmeside Jeg har forsøgt at få afklaret, hvad årsagen er til, at Skat ikke af sig selv indsætter det påløb på den danske årsopgørelse, som svarer til den skattefritagne del af de danske pensioner. Hertil har jeg fået det svar, at Skats tekniske systemer ikke på nuværende tidspunkt er udviklet i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare dette problem, men at det forhåbentligt vil kunne lade sig gøre på længere sigt. Heroverfor står, at EDB-kyndige vil vide, at det tager to minutter at rette systemerne til, så de er i stand til at opfange både pensionsindtægten og det dertil modsvarende fradrag, og er dette en gang sket, kan registreringen automatisk køre videre for fremtiden. På denne baggrund kan det virke forbløffende, at Skat nu på syvende år stadigvæk ikke har fået sine systemer rettet til. 4

5 Jeg vedlægger i den forbindelse en henvendelse, som jeg har rettet til Skat om dette spørgsmål og Skats svar. Som det fremgår af svaret, er årsagen til, at fradragene ikke indsættes automatisk, at det EDB-system, der registrerer skattefritagelserne, ikke kan kommunikere med det EDB-system, der danner årsopgørelserne. Skat har dog planer om at ændre på dette, men da disse planer endnu er på tegnebrættet, kan der ikke siges noget om tidshorisonten. Det ser altså ud til at være en større opgave for Skat at få rettet sine systemer til, så de kan kommunikere med hinanden, og så længe dette problem ikke er løst, må man altså indstille sig på selv at skulle indsætte fradraget i sin årsopgørelse manuelt, formentlig i nogle år endnu. Artikel af advokat Ann-Sofie Kold Christensen om behandling af et fransk dødsbo Jeg får mange forespørgsler om fransk arveret og fransk dødsbobehandling, og ofte giver disse henvendelser indtryk af, at man står famlende overfor forskellene mellem dansk og fransk arveret eller har den opfattelse, at der ikke er de store forskelle, og at man derfor ikke behøver at foretage sig noget særligt, når man bor i Frankrig. Denne opfattelse er sjældent rigtig. Forskellene mellem dansk og fransk arveret er ganske store, og man bør derfor i tide tage stilling til, hvad man bør foretage sig for at undgå de ulemper, som ens efterladte ellers kan komme ud for ved ens død. Jeg har bedt den danske advokat Ann-Sofie Kold Christensen om til dette nummer af ORIENTERING om franske forhold at skrive en artikel, hvori hun belyser de franske arveretlige regler med udgangspunkt i et dansk ægtepar eller en dansk enkeltperson, som er flyttet til Frankrig, og hvori hun fremhæver, hvad man specielt skal være opmærksom på af arveretlige aspekter i denne situation. Advokat Ann-Sofie Kold Christensen arbejder til daglig i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i København og har specialiseret sig i spørgsmål, der involverer fransk ret, herunder køb og salg af fast ejendom i Frankrig, oprettelse af franske testamenter og ægtepagter, oprettelse af franske ejendomsinteressentskaber (SCI-selskaber), franske arvesager og boopgørelser og lignende. Hun har både klienter, der bor i Danmark og klienter, der bor i Frankrig. I december-nummeret fra 2012 af mit nyhedsbrev bragte jeg en artikel af advokat Ann-Sofie Kold Christensen om den franske fordelsægtepagt, som hun også omtaler i nærværende artikel som et af de midler, som man bør overveje at tage i anvendelse med henblik på at undgå de ulemper, som man ellers kan komme ud for ved, at man ikke kender til uskiftet bo i Frankrig. Denne artikel kan læses på min hjemmeside Jeg har en aftale med advokat Ann-Sofie Kold Christensen om, at hun også på et senere tidspunkt vil belyse andre emner vedrørende fransk arveret i mit nyhedsbrev. Artiklen om behandling af et fransk dødsbo er vedlagt som bilag til dette nyhedsbrev. 5

6 Reglerne hvis to ægtefæller ikke flytter fra Frankrig på samme tidspunkt I decembernummeret af mit nyhedsbrev kom jeg med en beskrivelse af de regler, der gælder, når man flytter fra Frankrig. Denne artikel har afstedkommet en række henvendelser fra mine læsere om, hvilke regler der gælder, når to ægtefæller, der begge bor i Frankrig, ikke ønsker at flytte fra Frankrig på samme tidspunkt, eller hvor den ene ægtefælle ønsker at flytte fra Frankrig til Danmark, medens den anden ægtefælle ønsker at blive boende i Frankrig. Sker dette i forbindelse med separation eller skilsmisse eller i forbindelse med faktisk samlivsophævelse, er svaret enkelt. Så forbliver den ægtefælle, som bliver boende i Frankrig, skattepligtig til Frankrig, medens den ægtefælle, der flytter til Danmark, bliver skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt, hvor vedkommende bosætter sig i Danmark. Men der kan også være praktiske forhold, som medfører, at ægtefællerne ikke ønsker at flytte fra Frankrig på samme tidspunkt eller at kun den ene ægtefælle ønsker at flytte fra Frankrig, uden at samlivet derved ophæves. Skattemæssigt sker der derved det samme, nemlig at den ægtefælle, som bliver boende i Frankrig, fortsat er skattepligtig til Frankrig, medens den ægtefælle, der flytter til Danmark, bliver skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt, hvor denne bosætter sig i Danmark. Den bolig, som den ene af ægtefællerne fortsat bebor i Frankrig, vil derved forblive primær bolig (résidence primaire), og den pågældende vil derefter blive beskattet i Frankrig som enlig (célibataire) og vil derved komme til at betale lidt højere skat i Frankrig, idet beskatningen i Frankrig af enlige er højere end af ægtefæller. Det gør i den forbindelse ingen forskel, hvilken af ægtefællerne det er, der flytter fra Frankrig. Beskatningen af pacsés er i Frankrig den samme som for ægtefæller. Derimod skal man være opmærksom på, at der i denne situation gælder særlige regler med hensyn til beskatningen i Danmark, som man skal være yderst agtpågivende med at overholde, idet man ellers kan risikere, at også den ægtefælle, der bliver boende i Frankrig, bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Den ægtefælle, der flytter til Danmark, vil nemlig erhverve sig en helårsbolig i Danmark, og i kraft af dette erhverver den ægtefælle, der forbliver i Frankrig, samtidigt ifølge skattemæssig praksis dispositionsret til denne helårsbolig så længe som samlivet opretholdes. Og derved risikerer denne ægtefælle også at blive skattepligtig til Danmark, såfremt denne tager ophold i Danmark. Da ægtefællen fortsat tillige er skattepligtig til Frankrig, vil denne derfor kunne risikere at blive skattepligtig til begge landene og vil kunne blive dobbeltbeskattet af sine danske pensioner. Som undtagelse gælder, at den ægtefælle, som bliver boende i Frankrig, kun må være i Danmark på kortvarige ophold, hvis vedkommende skal undgå at blive fuldt skattepligtig til Danmark, og som sådanne kortvarige ophold regnes uafbrudte ophold af en varighed på højst tre måneder og samlede ophold indenfor løbende tolvmåneders perioder på under 180 dage. Har man opholdt sig en del af et døgn i Danmark, regnes dette døgn i den forbindelse alligevel med som et fuldt døgn. Skulle det danske skattevæsen indlede en undersøgelse af dette forhold, skal parterne desuden være i stand til at dokumentere, at disse regler er overholdt, og en sådan undersøgelse kan det 6

7 danske skattevæsen være mere motiveret til at anstille i tilfælde, hvor kun den ene ægtefælle bor i Danmark. Jeg har i mit nyhedsbrev for marts 2011 givet en fremstilling af reglerne for, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man bor i Frankrig. Dette nyhedsbrev kan læses på En mulig løsning på dobbeltbeskatning, når man bor i Frankrig I januarnummeret fra i år af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold ventilerede jeg en mulighed for, at man muligvis kunne undgå at blive dobbeltbeskattet, hvis man flytter til Frankrig, såfremt man bevarer sin helårsbolig i Danmark, ved en udnyttelse af den danske ligningslovs 33. Hvis man bevarer sin helårsbolig i Danmark samtidig med at man flytter til Frankrig og bliver skattepligtig der, er man alligevel fortsat fuldt skattepligtig til Danmark, og så må man kunne fratrække betalte franske skatter ved beregningen af de danske skatter, så man undgår at blive dobbeltbeskattet. Afhænder man derimod sin helårsbolig i Danmark og flytter til Frankrig, kan man derimod ikke udnytte den særlige fradragsmulighed i ligningslovens 33, og så risikerer man at blive dobbeltbeskattet. Denne artikel har givet anledning til særdeles mange henvendelser fra mine læsere, der har vist interesse i at kunne udnytte denne mulighed, og dette viser, at der er særdeles mange personer, som har haft planer om at flytte til Frankrig i deres alderdom, men som er blevet hindret i disse planer af frygten for at blive dobbeltbeskattet efter at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig er blevet opsagt af den danske regering. I første omgang har jeg forelagt spørgsmålet for det danske skattevæsen og anmodet om et såkaldt bindende ligningssvar. Erfaringsmæssigt er Skat i Danmark omkring tre måneder om at afgive et sådant bindende svar. Svaret vil dog kunne afhænge af, hvorledes udtrykket indkomst fra kilder der (det vil sige fra en fremmed stat, fra Grønland eller fra Færøerne) skal forstås, når man er bosat i Frankrig. Jeg vedlægger som bilag til dette nummer af ORIENTERING om franske forhold til orientering min anmodning til Skat om et bindende svar af 30. januar Kommer de nye regler om beskatning af ratepensioner med tilbagevirkende kraft? I særnummeret (nummer 3) af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold vedrørende skatteproblemer i Département du Var, som udkom i december 2012, gav jeg en beskrivelse af de regler om beskatning af udenlandske pensioner, som for tiden er under forberedelse i Finansministeriet i Paris. Jeg oplyste i den forbindelse, at disse regler planlagdes at kunne offentliggøres som gældende regler i løbet af forårsmånederne 2013, og at de ville komme til at gælde for så vidt angår indtægter fra og med den 1. januar 2011, altså for skatteåret

8 Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger noget nyt om disse planer. Det har før vist sig, at Finansministeriet i Paris er længere tid om at udfærdige nye regler end oprindeligt annonceret, og det er derfor også muligt, at dette vil ske i denne situation. Flere læsere har overfor mig givet udtryk for, at der vil være tale om nye regler med tilbageværende kraft, såfremt man i foråret 2013 indfører en ny og skærpet praksis, som skal gælde for indkomståret 2011, for hvilket der er indgivet selvangivelse i foråret 2012, og det er jeg enig i. Jeg tror nu ikke at skatteadministrationen i Draguignan deler denne opfattelse. Man er vant til, at man kontrolmæssigt kan gå tre år tilbage, og det er det man gør. Derimod vil det komme til at medføre uoverstigelige vanskeligheder, såfremt man i alle skatteadministrationerne i Frankrig i 2013 skulle gå ind og genoptage skatteansættelserne for 2011 for danske pensionister. For det ville komme til at betyde, at man skulle genoptage alle disse skatteansættelser manuelt overfor skatteydere, som alle har udfyldt deres franske selvangivelser i god tro i tillid til den hidtil gældende praksis, og det er ikke særligt sandsynligt, at dette vil ske. Og viser det sig, at de nye regler først udkommer fra Finansministeriet efter at selvangivelserne for skatteåret 2012 er indgivet i maj/juni 2013, opstår eksakt det samme problem med hensyn til disse selvangivelser. Såfremt man fastholder kravet om, at den nye praksis skal gælde fra og med skatteåret 2011, vil det derfor komme til at medføre en uensartet praksis rundt omkring i Frankrig. Skal der indføres en ny praksis, vil det derfor være så langt at foretrække, at denne indføres INDEN man skal udfylde sin selvangivelse for det pågældende år. Så bør alle i princippet vide, hvordan de skal udfylde deres selvangivelse, og så undgår man at skulle genoptage sagerne overfor alle skatteydere med danske pensioner manuelt. Jeg vil mene, at dette er et argument, som bør vinde gehør både i de enkelte skatteadministrationer i le Var og i Finansministeriet i Paris, og jeg agter derfor at fremføre dette synspunkt begge steder. Som det vil fremgå af den næste artikel i dette nyhedsbrev, er jeg den eneste i Frankrig, som fremfører de synspunkter, der er til fordel for danskere i Frankrig, overfor de franske myndigheder, og det er derfor min hensigt at tage kontakt med skatteadministrationen i Draguignan om dette spørgsmål. Det er også min agt at tage til Paris og fremføre dette argument overfor de embedsmænd i Finansministeriet, som er i færd med at udforme den nye instruktion, som forberedes om dette spørgsmål. Jeg tør ikke garantere, at det vil lykkes for mig, men jeg mener, at det vil være til fordel for danskere i Frankrig, at der i hvert fald er nogen i Frankrig, der taler deres sag om dette spørgsmål, og det agter jeg derfor at gøre. Om ræven og de sure rønnebær Den danske forening i det sydøstlige Frankrig, Club Danois, har i midten af denne måned endnu en gang udsendt en cirkulæreskrivelse til sine medlemmer, hvori foreningen fremsætter kritik af min person og af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold. Denne gang er det klubbens skatteudvalg, som er pennefører for denne kritik. 8

9 Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at jeg ikke selv har fået denne kritik af mig tilsendt direkte fra Club Danois, og at klubben eller dennes skatteudvalg i øvrigt ikke på noget tidspunkt har været i kontakt med mig, inden denne cirkulæreskrivelse blev udsendt til klubbens medlemmer. Jeg har derimod fået den tilsendt af enkelte medlemmer af klubben, som samtidigt har udtrykt deres forargelse over den måde, som man omtaler mig på. Om de pågældende på samme måde har givet udtryk for deres kritik direkte overfor klubbens ledelse, skal jeg lade være usagt. Men klubbens seneste udsendelse til sine medlemmer sker i direkte forlængelse af talrige andre forsøg fra klubbens ledelse på at lægge mig og mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for had, ligesom jeg ganske ofte får tilsendt vidnesbyrd om, at klubben på sine møder udsætter mig for nedsættende bemærkninger og urigtige rygter. Denne kritik af mig skal formentlig tages som udtryk for et ønske om at få luft for klubbens og dennes skatteudvalgs dybfølte frustration over, at jeg har kontakt til flere gange så mange danskere i Frankrig, som klubben har og derigennem har en langt større berøringsflade end klubben, ligesom jeg gennem årene har opnået en række påviselige resultater i kraft af mine henvendelser til myndighederne, mens skatteudvalget hidtil ikke har opnået noget som helst. Jeg har på et tidligere tidspunkt haft kontakt til de personer, der er medlemmer af skatteudvalget, og til trods for, at de udgiver sig for skatteeksperter, må deres kendskab til fransk skatteret beklageligvis betegnes som særdeles begrænset. Club Danois ledelse har i forvejen ry for at være i permanent krig med alle og enhver, som arbejder for danskernes sag, eller som til daglig beskæftiger sig med danskeres forhold i Frankrig, og det seneste udspil kan nok kun betragtes som endnu et forsøg i rækken på at komme mig og mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold til livs. I det konkrete tilfælde tager klubbens skatteudvalg udgangspunkt i et spørgsmål stillet af et af klubbens medlemmer, der har ønsket at være anonym. I lyset af de oplysninger, som jeg har givet i mine nyhedsbreve om Finansministeriets forestående planer om en ændret fortolkning af reglerne om fransk beskatning af de danske privattegnede pensioner forespørger dette medlem om, hvilke reaktioner skatteudvalget og bestyrelsen i Club Danois i den anledning påtænker på eget initiativ og hvilke råd man evt. måtte finde det formålstjenligt at viderebringe til medlemmerne. En læsning af skatteudvalgets svar herpå bekræfter, at skatteudvalget ikke påtænker et eneste initiativ i den henseende og i øvrigt heller ikke er i stand til at viderebringe et eneste råd til sine medlemmer i den anledning. Den eneste reaktion fra skatteudvalgets side er derfor endnu en gang at udsende en kritik af mig og af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold til sine medlemmer i håb om, at dette skal få mig til at opgive udsendelsen af mit nyhedsbrev. Dette er jeg efterhånden så vant til, og jeg kan i den forbindelse oplyse, at denne kritik ikke vil have den ringeste indvirkning på min beslutsomhed om fortsætte med udgivelsen af mine nyhedsbreve med relevant oplysning om franske forhold til fordel for mine læsere. Det nager tilsyneladende også skatteudvalget, at jeg fortsat kontakter rådgivere og myndigheder, men det agter jeg ikke desto mindre at fortsætte med i det omfang, jeg finder det formålstjenligt. Skatteudvalget oplyser, at Club Danois ikke på noget tidspunkt har henvendt sig til offentligheden, til Finansministeriet eller til Skattecentrene om beskatning af danske ratepensioner, og det bærer skatteudvalgets cirkulæreskrivelse til medlemmerne unægtelig også præg af. Det synes helt åbenbart, at Club Danois ledelse og klubbens skatteudvalg ikke overhovedet har føling med, hvad dette spørgsmål drejer sig om, og hvad årsagen er til, at man i Finansministeriet i øjeblikket har under forberedelse at udsende generelle retningslinier, der vil kunne komme til at indebære en 9

10 forhøjet beskatning af danske privattegnede pensioner, herunder privattegnede ratepensioner, i Frankrig. Skatteudvalget er kommet frem til, at den skærpede praksis, som er på vej, skyldes en lovændring, som blev vedtaget den 29. december 2010, og at der derfor ikke er noget nyt på dette område. Dette er ifølge skatteudvalget blot en gengivelse af lovændringen af 29. december Heri gør skatteudvalget sig beklageligvis skyldig i en misforståelse. Den lov, som skatteudvalget her henviser til, er den franske finanslov for året 2011, som blev endeligt vedtaget i Nationalforsamlingen den 29. december Ved denne lov skete der en ændring af artikel 79 i den franske skattelov CGI om beskatningen af pensioner, der udbetales som kapital, idet nu også selve kapitalen med virkning fra den 1. januar 2011 i modsætning til tidligere kunne beskattes i Frankrig. Jeg kan i øvrigt henvise til, at jeg flere gange i mine nyhedsbreve har omtalt denne ændring, som i øvrigt også får betydning for beskatningen af danske kapitalpensioner i Frankrig. For at disse nye skærpede regler med hensyn til beskatning af kapital skal kunne finde anvendelse kræves det imidlertid, at udbetalingen af pensionen sker ad en gang og med et beløb. Udbetalingen skal være indivisé et non-fractionné. Udbetalingen af privattegnede danske ratepensioner og livrenter sker over et fastsat åremål eller så længe man lever, og udbetalingerne sker derfor netop ikke ad en gang og med et beløb. Disse udbetalinger er fractionnés og udbetales ad flere omgange, og derfor finder lovændringen fra den 29. november 2010 ikke anvendelse på udbetalingen af danske privattegnede ratepensioner og livrenter, og der er ikke ved lovændringen i 2010 sket nogen ændring i reglerne om beskatning hverken af privattegnede ratepensioner (contrats de capitalisation) eller af privattegnede livrenter (rentes viagères à titre onéreux). Derfor har lovændringen i 2010 intet at gøre med den nye praksis, som sandsynligvis er på vej til at blive cementeret med nye regler udfærdiget af Finansministeriet i Paris. Og det kan skatteudvalget selvfølgelig ikke vide noget om, når man ikke sørger for at holde sig orienteret i Finansministeriet eller i Skattecentrene i Frankrig. Og i øvrigt har denne nye praksis intet at gøre med, at der er genforhandlet en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Schweiz al den stund, at der ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst er mellem Frankrig og Danmark. Selvfølgelig kan en dobbeltbeskatningsaftale, som Frankrig har indgået med Schweiz, ikke erstatte den manglende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark og derved få indflydelse på beskatningen i Frankrig af danske privattegnede ratepensioner og livrenter. For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg i foråret 2011, da jeg skrev om disse spørgsmål i mit nyhedsbrev, var i kontakt med Finansministeriet i Paris, og man kunne dengang bekræfte, at de nye regler ikke ville påvirke beskatningen af udbetalingen af livsvarige pensioner eller tidsbegrænsede pensioner så som ratepensioner med løbende udbetalinger, idet disse pensioner hele tiden havde været skattepligtige i Frankrig. Jeg var endvidere dengang i kontakt med advokatfirmaet Francis Lefebvre i Paris, som heller ikke ville vedgå sig de meget drastiske udtalelser, som de var blevet lagt i munden på generalforsamlingen i Club Danois i foråret 2011, selvom man kunne bekræfte, at man var i kontakt med enkeltpersoner i Club Danois om spørgsmålet. Jeg kunne derfor dengang konkludere, 10

11 at de oplysninger, som blev givet på Club Danois generalforsamling var udtryk for propaganda med det formål at skræmme Club Danois medlemmer. Det som sagen derimod drejer sig om er noget helt andet end det, som Club Danois skatteudvalg giver udtryk for. Studerer man den franske skattelov CGI, vil man kunne konstatere, at de enkelte franske pensionsordninger hver for sig er beskrevet detailleret i denne. Pensions de retraite er beskrevet i artikel 158, 5. Rentes viagères à titre onéreux er beskrevet i artikel 158, 6. Contrats de capitalisation er beskrevet i artikel A. Pensioner udbetalt som PERP er beskrevet i artikel 158, 5 b quater, og så fremdeles. Når man som fransk skatteyder modtager en fransk pension, er der derfor sjældent nogen tvivl om hvorledes denne skal beskattes. Det fremgår af den franske skattelov. Men når det gælder udenlandske pensioner, er der det problem, at de ikke på samme måde er beskrevet direkte i den franske skattelovgivning, og der er ikke endnu udsendt nogen vejledning af det franske skattevæsen om, hvorledes disse pensioner skal beskattes. Derfor har man hidtil måttet foretage en vurdering af, hvilke franske pensioner de enkelte udenlandske pensioner ligner mest. Når det gælder de danske ratepensioner, foreligger der heller ikke på nuværende tidspunkt nogen egentlige retsafgørelser, som kan give et fingerpeg om, hvorledes disse pensioner skal beskattes i Frankrig. De eneste retsafgørelser man til en vis grad kan basere sin vurdering på, er af ældre dato og vedrører noget helt andet, nemlig spørgsmålet om salg af aktier i et selskab eller om salg af forsikringskontrakter og lignende, og hvor betalingen har været fastsat til at skulle ske med årlige betalinger i løbet af en fast årrække, og disse afgørelser giver derfor ikke nogle særligt faste holdepunkter for, hvorledes ratepensioner skal beskattes. Den nuværende praksis, hvorefter privattegnede ratepensioner skal beskattes som contrats de capitalisation, er derfor langt fra mejslet i granit. Der har flere gange været anløb til at rejse sager specifikt om beskatningen af de danske privattegnede ratepensioner i Frankrig, men disse forsøg er hver gang løbet ud i sandet. Det er meget dyrt at føre en retssag i Frankrig, og det har derfor vist sig, at det var en billigere løsning at finde en mindelig ordning end at føre en principiel retssag, som ville være behæftet med betydelige omkostninger og tage lang tid. Det, som man hidtil har lagt vægt på, er at de privattegnede danske ratepensioner er ophørende og derfor ikke er livsvarige, medens franske pensioner normalt er livsvarige. Derfor er man kommet frem til, at de danske ratepensioner mest ligner contrats de capitalisation, der heller ikke er livsvarige. Det franske advokatkontor Bureau Francis Lefebvre har for et par år siden udfærdiget et skattememorandum, der er på linie hermed. Man har så set bort fra, at der normalt er fradragsret for indbetalinger til danske ratepensioner, hvad der ikke er for indbetalinger til contrats de capitalisation, og at de danske ratepensioner er en normal pensionsordning, som først kan udbetales fra og med pensionsalderens begyndelse, mens de franske contrats de capitalisation ikke har karakter af pensionsordninger og ikke er begrænset til først at kunne udbetales fra pensionsalderens begyndelse. Når det gælder danske ratepensioner udbetalt i tilknytning til en form for ansættelsesforhold, ser man i øvrigt også bort fra, at disse heller ikke er livsvarige og 11

12 beskatter dem alligevel som pensions de retraite, som i Frankrig ellers normalt kun gælder for livsvarige pensionsordninger. Det er hele denne tankegang, som skatteadministrationen i départementet Var har forkastet. Man har siden år 2004 haft en pensionsordning i Frankrig ved navn Plan d Épargne Retraite Populaire (PERP), som den enkelte skatteyder kan indskyde et årligt beløb på, og hvor denne har fradrag for de årlige indbetalinger på sin selvangivelse, og før år 2004 havde man i øvrigt andre tilsvarende pensionsordninger i Frankrig. Disse pensionsordninger er karakteriseret ved, at det alene er indskyderen selv, der indbetaler til pensionsordningen, og at en eventuel arbejdsgiver ikke overhovedet bidrager til finansieringen af denne. Til gengæld beskattes udbetalingerne så som pension de retraite og ikke med en lavere skat som contrats de capitalisation. Denne pensionsform har vundet temmelig stort indpas i Frankrig, og der er tale om en helt almindelig pensionsordning i Frankrig på samme måde, som de danske ratepensionsordninger er en almindelig pensionsordning i Danmark. Det er på denne baggrund at skatteadministrationen i départementet Var nu er kommet frem til, at de danske ratepensioner mest ligner denne franske pensionsform, og at skatteadministrationen i den forbindelse helt og holdent forkaster det skattememorandum, som Bureau Francis Lefebvre har udfærdiget, som uanvendeligt for så vidt angår beskatningen i Frankrig af danske ratepensioner. Det har givet også spillet ind, at man kan se, at mange danske pensionister har danske ophørende ratepensioner som deres eneste form for pension, og at de danske ratepensioner på denne måde optræder som egentlige pensionsordninger og ikke som en form for tillægsopsparing, således som det normalt er tilfældet med de franske contrats de capitalisation. Selve diskussionen har altså intet at gøre med beskatningen i Frankrig af pensioner som kapital, men drejer sig om, hvorvidt de danske privattegnede ratepensioner mest ligner de franske contrats de capitalisation, således at de skal beskattes efter reglen i CGI artikel A, eller om de mere ligner de franske PERPs, således at de skal beskattes efter reglen i CGI artikel 158, 5 b quater. Og dette spørgsmål skal naturligvis afgøres efter den skattelovgivning, der er gældende i dag, og det er i den forbindelse helt irrelevant, hvorledes den franske skattelovgivning var udformet for år tilbage. Club Danois har givet udtryk for, at man anser det for helt givet, at dette spørgsmål vil ende med, at skatteyderne får ret i, at disse ratepensioner vil blive beskattet som contrats de capitalisation, men det skal man nu så langt fra føle sig sikker på. Jeg har set den korrespondance, som Bureau Francis Lefebvre har ført med skatteadministrationen i nogle enkeltsager, og de svar, som er kommet fra skatteadministrationen, og på baggrund deraf er det langt fra indlysende, at skatteyderne vil vinde. Flere af de argumenter, som Bureau Francis Lefebvre er fremkommet med, er mindre relevante, og skatteadministrationens modargumentation er fuldt så stringent. Det har også vist sig, at Bureau Francis Lefebvre ikke endnu har formået at få skatteadministrationen i département du Var til i et eneste tilfælde at følge den opfattelse, som man ellers selv har givet udtryk for i sit skattememorandum, i nogen af de sager, som indtil nu har verseret i département du Var. Men skulle det komme til en retssag om dette spørgsmål, er det nok mere afgørende, at en sådan retssag vil komme til at koste adskillige hundrede tusinde kroner, og det er nok de færreste, der er villige til at ofre et sådant beløb på at få en principiel afgørelse af et spørgsmål, hvor resultatet på forhånd må karakteriseres som usikkert. Dette er årsagen til, at der hidtil ikke har været vilje til at 12

13 føre en eneste sag til ende, så man kunne få en principiel afgørelse af dette spørgsmål til brug for fremtidige sager. Det er langt dyrere at skulle føre en principiel retssag i Frankrig end det er i Danmark. Og har skatteadministrationen under retssagen mulighed for at fremlægge en vejledning fra Finansministeriet i Paris, der understøtter deres opfattelse af, at de danske privattegnede ratepensioner i Frankrig skal beskattes som pensions de retraite, således som dette er under forberedelse, er mulighederne for, at skatteyderne kan vinde en sag mod det franske skattevæsen om dette spørgsmål begrænsede. Skatteudvalget har forsøgt at intimidere mig med insinuationer om, at jeg skulle have optrådt illoyalt overfor de danske skatteydere i Frankrig ved at underholde souschefen og chefen i Skattecentret indgående om alle detaljer i den danske pensionslovgivning. Dette er direkte usandt. Jeg har naturligvis ved alle mine kontakter til stadighed optrådt loyalt overfor de danske skatteydere i dette spørgsmål, idet jeg føler, at det er deres sag jeg taler. Det viser sig i øvrigt, at jeg er den eneste i Frankrig, der taler deres sag overfor de franske myndigheder. Det kendskab, som Finansministeriet og skatteadministrationen i département du Var har til den danske beskatning af de danske pensioner, stammer ikke fra mig, men den viden har man erhvervet sig ved kontakt direkte til det danske Skatteministerium, og det er i øvrigt sket før jeg afholdt mit første møde om denne sag. Jeg har tidligere anbefalet, at man går så stille med dørene som overhovedet muligt med hensyn til den meget lave franske beskatning af de danske ratepensioner, og det mener jeg stadigvæk. Jo mere man gør opmærksom på dens eksistens, desto større er risikoen for, at der sker indgreb, som lukker dette skattehul. Denne opfattelse har jeg desværre fået sørgeligt ret i. Når denne sag i det hele taget er opstået, så skyldes det, at man i département du Var har kunnet konstatere, at der er et misforhold mellem de meget store pensioner, som danskerne modtager og den skat, som de betaler, i forhold til den skat som pensionister fra andre lande betaler i Frankrig, og som almindelige franske pensionister betaler i Frankrig. Der har også været et antal tilfælde, hvor pensioner, som var deklareret som contrats de capitalisation, efter en nærmere undersøgelse viste sig ikke at være privattegnede men var etableret som led i et arbejdsforhold. Og man har ikke lagt skjul på, at det er disse forhold, som er den direkte anledning til, at man er skredet ind og har krævet den hidtidige opfattelse af beskatningen af de danske ratepensioner ændret. Jeg synes det ville være rimeligt, at man på den forestående generalforsamling i Club Danois tog op til diskussion, om det virkeligt skal være meningen, at klubbens ledelse fortsætter med sine stadige angreb på og insinuationer mod mig og mod alle andre, der yder en stor og frivillig indsats til gavn for danskere, der bor i Frankrig, eller om det ikke var bedre at begrave stridsøksen og støtte denne indsats, så klubben får mulighed for at genindtræde i det gode selskab sammen med de øvrige danske foreninger og enkeltpersoner, som til daglig gør en indsats for danskere i Frankrig og optræder til gavn og støtte for disse. Det er det, som de andre danske foreninger og enkeltpersoner gør, som jeg ellers har kontakt til, og det ville snart være på tide, at Club Danois ledelse gjorde det samme. 13

14 Om bøger En bog er som en frodig have, som man altid kan have hos sig, og som man kan dyrke når man vil. Arabisk ordsprog Med venlig hilsen Klaus Vilner Orientering om franske forhold er et uafhængigt informationsbrev, som udsendes efter behov. Jeg vil deri forsøge at belyse emner, som kan have generel interesse for danskere, der bor i Frankrig, eller som i øvrigt interesserer sig for franske forhold. Informationsbrevet er gratis og sendes uden forpligtelser af nogen som helst art som til enhver, der fremsætter anmodning derom på Klaus.Vilner@wanadoo.fr. Nyhedsbrevet offentliggøres desuden på min hjemmeside og på Danskere i Toulouse s hjemmeside Ønsker man at afmelde informationsbrevet, bedes dette meddelt på samme adresse. Indholdet må ikke betragtes som individuel rådgivning, og selvom det tilstræbes at oplysningerne er rigtige, påtager jeg mig intet ansvar for urigtige, ufuldstændige eller manglende oplysninger. Citater fra informationsbrevet er tilladt, når det sker med behørig kildeangivelse og jeg får tilsendt et eksemplar af det dokument, hvori informationsbrevet citeres. Enhver, der modtager orienteringen, er velkommen til at komme med supplerende oplysninger, med synspunkter eller med kommentarer til de emner, der behandles i informationsbrevet, eller med ønsker om emner, som ønskes belyst. 14