Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Transkript

1 Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og er blevet optaget af de ting, de har set på Forum Romanum, Akropolis eller i et museum. Andre er interesseret i Europas historie og er gang på gang stødt på henvisninger til den klassiske oldtid; mange af os har opdaget, at det arbejde vi beskæftiger os med til daglig har sine rødder i det gamle Grækenland og Rom. Nogle finder ud af, at det er umuligt at være interesseret i kunst, teater eller litteratur uden at støde på begreber, navne eller forbilleder, som er overtaget fra den græsk-romerske oldtid. Selv den nyeste af de dramatiske kunstarter, filmen, har med stor interesse kastet sig over oldtiden: Man kan blot tænke på Satyrikon, Spartacus, Quo vadis, Julius Cesar og Elektra, Gladiator og Troy eller tv-serier baseret på Homers Odysse, Vergils Æneide eller Suetons kejserbiografier (I, Claudius). Uanset hvilket motiv man har til at kaste sig over den klassiske oldtid, er der endnu et forhold, som gør det vigtigt at beskæftige sig med antikken frem for mange andre perioder i vor fortid. Den klassiske oldtidskultur udgør grundlaget for hele den vestlige verdens kulturelle og politiske udvikling. Ikke alene bygger det moderne Europa på en udvikling, som tog sin begyndelse netop i oldtidens Grækenland, men europæisk kultur og videnskab har i flere perioder, især i renæssancen og nyklassicismen, taget afgørende skridt, fordi man har "genopdaget" den antikke kultur og indtaget en ny holdning til den. Og arven fra antikken, som man har kaldt det, gælder ikke alene videnskab og "finkultur", den gælder også vort daglige liv. Vi kan slet ikke tænke eller tale, uden at vi kommer til at videreføre denne arv: Når vi bruger ord som tilfældig eller væsentlig, årsag og virkning, form og stof udtrykker vi os nok med gode danske ord, men selve begreberne går tilbage til den græske filosof Aristoteles i det 4. årh. f.kr. Når vi går i teatret for at se et skuespil, en tragedie eller en komedie, fortsætter vi en tradition, som stammer fra oldtidens Athen. Og mange af de ord, vi anvender, når vi taler om teater, er græske låneord. Når vi i dagens avis læser om retssager, er reportagerne fyldt med juridiske fagudtryk som proces, advokat, domspræmisser o.l., hvoraf de fleste er latinske låneord, som minder os om, at de vesteuropæiske retssystemer bygger på det antikke Roms retspraksis, på "romerretten".

2 Når man går rundt i moderne storbyer i den vestlige verden, er gadebilledet ofte præget af arkitektoniske stilelementer, der stammer fra antikken. Mange officielle bygninger som Vor Frue Kirke i København, British Museum i London, Brandenburger Tor i Berlin ligner til forveksling antikke bygningsværker. Og den måde, hvorpå fx Washington, D.C., og andre amerikanske byer er anlagt, er inspireret af en græsk arkitekt fra det 5. årh. f.kr. Linjestudiet i Antikken har til hensigt at give et bredt grundlag for studiet af den græsk-romerske oldtid fra det 2. årtusinde f.kr. til ca. 500 e.kr., således at deltagerne selv kan arbejde videre med de aspekter, de i særlig grad er optaget af, efter på grundkurset at have stiftet bekendtskab med en række principielle problemer, som møder alle, der beskæftiger sig med den antikke kultur, og efter at have fordybet sig i enkelte områder på de efterfølgende emnekurser. Grundkurset På grundkurset, der består af tre moduler, et om Grækenland og et om Rom og et om arven fra antikken, gives der en oversigt over og indsigt i de problemer og metoder, som er nødvendige forudsætninger for overhovedet at kunne kaste sig over studiet af græsk-romersk kultur, som, selv om den udgør grundlaget for vesteuropæisk civilisation, på mange måder er os ganske fremmedartet. Bl.a. vil følgende hovedpunkter blive behandlet: Græsk og latin er meget forskellige fra de fleste moderne sprog i Europa. Selv om der ikke kræves nogen sproglige forkundskaber, vil det være en fordel at få et lille indblik i de to sprogs udseende, struktur og udbredelse. Litterære værker fra oldtiden er blevet til under betingelser, der er væsensforskellige fra nyere tids litteratur; ikke mindst var de litterære udtryksformer (genrer) langt skarpere afgrænset, end vi er vant til, og dette påvirker naturligvis udformningen og dermed tolkningen af antik litteratur. Der rejser sig således en række problemer, når man skal anvende den overleverede litteratur som kilde til antik kultur samt forsøge at forene litterære kilder med andre skriftlige kilder (fx indskrifter eller papyrusdokumenter) og med hvad der er bevaret af oldtidens materielle kultur. Den græske og romerske arkæologi - eller klassisk arkæologi, som fagområdet kaldes her-hjemme - er videnskaben om og studiet af materielle fund i den græsk-romerske verden fra de ældste tider til byzantinsk tid. Arkæologien omfatter studiet af gravformer, boligformer, stilhistorie, arkitektur, teknik, vasemaleri og skulptur samt geologiske og naturvidenskabelige undersøgelser, især i forbindelse med datering af oldtidsfund. Endelig består arkæologens arbejde af udgravning, registrering, opmåling, tegning, fotografering og mange

3 andre praktiske ting. - I grundmodulerne vil der blive givet en introduktion til arkæologi som fag; forskellige emner, perioder og lokaliteter vil blive gennemgået, og der bliver tale om museumsbesøg. Der vil i løbet af kurserne blive udleveret metodiske oversigter, bibliografier og andet arbejds-materiale til hjælp til videre studium samt prøver på antik litteratur i oversættelse. Aktuelle emner (udstillinger, teater, film, litteratur mv.) vil så vidt muligt blive inddraget. Emnekurserne Man kan følge emnekurser på typisk 10 dobbelttimer, undertiden på 5 dobbelttimer, hvor man har mulighed for at gå i dybden i et enkelt område inden for antik kultur. Det kan være en periode (fx Athen i det 5. årh. f.kr.), et topografisk område (fx Olympia eller Etrurien), en enkelt side af antik kultur (fx religion eller mytologi), en forfatter (fx Euripides eller Vergil), en historisk personlighed (fx kejser Claudius) eller et arkitekturhistorisk emne (fx græsk tempelbyggeri). Det tilstræbes, at det enkelte emne-kursus inddrager såvel litterære som materielle kilder. Som eksempler på, hvilke emnekurser der har været afholdt i de senere år, kan nævnes: - Sicilien - tyrannernes ø - Græske byer i Lilleasien: centre for græsk kunst og filosofi - Delfi - et kult(ur)center - Platon og Sokrates - Kend dig selv - Alexander den Store og hans verden - Carpe diem - romersk dagligliv - Pompeii - en romersk by i provinsen - Det romerske Germanien - Romerske kejsere - biografi og portræt - De gode kejsere Videregående emnekurser giver deltagerne mulighed for at besvare en eller flere mundtlige eller skriftlige opgaver i forbindelse med kurset. Linjeopgave Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for antikken eller beslægtede linjestudier kan de, der er interesseret deri, få mulighed for at afprøve det, de har lært på de forudgående kurser, ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis.

4 Ligesom i de videregående emnekurser får deltagerne her lejlighed til at studere antikke tekster og moderne faglitteratur i større omfang end ellers. Litteratur og samlinger Der er to hovedkilder til den antikke verden, dels den litteratur der er overleveret os fra oldtiden selv, dels det, der er bevaret af oldtidens materielle kultur: bygningsværker og byanlæg i mere eller mindre velbevaret tilstand, statuer, vaser, redskaber osv. Når man rejser, er det vigtigt at besøge ikke blot så mange udgravede steder som muligt, men også museer. Det vil altid være en god hjælp på forhånd at have læst om de steder, man be-søger. I de fleste tilfælde findes der guides og museumsførere, som man kan købe på stedet. Der findes også en række udmærkede generelle serier som Guide Bleu/Blue Guide, Nagler m.fl. På dansk findes en glimrende generel rejsefører til Rom: Harder og Scheving Bogen om Rom (2000). Herhjemme findes en betydelig skulptursamling og etruskisk samling på Ny Carlsberg Glyptotek. På Nationalmuseet findes en god antiksamling, der indeholder ægyptiske, græske og romerske oldsager, bl.a. en særdeles fornem samling græske vaser; museet har også en særskilt fin mønt-samling, der indeholder en anselig samling fra antikken. I øvrigt findes der en mindre bronzeog vasesamling på Thorvaldsens Museum, en samling der blev etableret af Thorvaldsen selv, mens han levede i Italien. Det er vigtigt at læse så meget som muligt af den antikke litteratur, hvad enten det drejer sig om filosofi, litteratur, historie eller teknik og videnskab. Der findes en hel del oversættelser til dansk, også gode oversættelser, men nogle af dem er temmelig gamle og derfor ikke lige lette at læse. Der er ikke noget stort marked for oversættelser fra græsk og latin i Danmark, og derfor er det ikke altid muligt at få fat i en moderne dansk oversættelse af et værk fra antikken. En god hjælp til at finde frem til, hvad der findes, har man i K. Elkjær & P. Krarup Danmark og Antikken, En bibliografi (1968), i B.J. Kristensen & J.M. Kristensen Danmark og Antikken (1982) og Fl. Gorm Andersen Danmark og Antikken (1994). Biblio-grafierne indeholder også den meste anden litteratur på dansk om den græsk-romerske oldtid. Klassikerforeningen har udgivet en række oversættelser gennem de sidste årtier, især af græske tragedier. Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelser har gennem mere end 100 år udgivet mange oversættelser af kilder til græsk og romersk historie og samfundsforhold, ofte med gode indledninger og noter. Nye

5 oversættelser udkommer også på Museum Tusculanums forlag. Endelig skal nævnes Otto Sten Dues nyoversættelser af de fire monumentale værker: Vergils Aeneide og Ovids Metamorfoser samt Homers Iliaden og Odysséen. Der findes på dansk to gode tidsskrifter om den græsk-romerske oldtid: SFINX og Antikkens Venner. Overblikket Det er fornuftigt på et tidligt tidspunkt af et linjestudium at forsøge at få et samlet overblik over den antikke kultur og over europæisk kulturhistorie i det hele taget. Det er i og for sig ligegyldigt, hvilken fremstilling man læser, men de fleste gymnasielærebøger om verdens historie er et godt udgangspunkt. Michael Rostovtzeffs to bøger Grækenland (1967) og Rom (1966) er bredt anlagte, men komprimerede fremstillinger. Læseværdig er også Hartvig Frisch's klassiske fremstilling i første bind af Europas Kulturhistorie (2. udg. 1961). Antikkens kunst og arkitektur kan man få et indtryk af gennem H. Fich m.fl. Græsk kunst (1999) og J. Bender & G. Haastrup Oldtidens Rom, Romerske Billeder (1988). Opslagsværker Der findes på dansk ikke nogen anvendelige moderne opslagsværker om den klassiske oldtid. Hvis man møder udtryk eller begreber, som man ønsker forklaret, kan man gå til Gyldendals Encyklopædi, som indeholder førsteklasses artikler om alle væsentlige forfattere, historiske personligheder, lokaliteter osv. Man kan også benytte Salmonsens Leksikon (26 bind, ), selv om visse oplysninger naturligvis er forældede. En anden mulighed er at benytte en af de større fremmedordbøger som Meyers Fremmedordbog (8. udg. 1924). De fleste større konver-sationsleksika kan også anvendes, men man skal ikke blive forbavset, hvis man går forgæves. Af udenlandske specialleksika er de mest anvendelige The Oxford Classical Dictionary (3. udg. 1996) og Lexikon der alten Welt (1965). Hvis man kommer så langt, at man begynder at interessere sig for sprogene, er I.Th. Jensen & M.I. Goldschmidt Latinsk-dansk Ordbog (2. udg eller senere) et fremragende værk, mens C. Berg Græsk-dansk Ordbog til Skolebrug (2. udg eller senere) nok er anvendelig, men lige så godt kan erstattes af en eller flere mindre ordbøger til et fremmedsprog. Internettet Endelig findes der et stort antal relevante og anvendelige links om antikken på Internettet. En udmærket indgang hertil findes på som er en hjemmeside for lærere i de klassiske fag.

6