Samarbejdsaftale Kommunikationssamarbejde Midt

Transkript

1 Samarbejdsaftale Kommunikationssamarbejde Midt 1. Fælleskommunalt samarbejde på kommunikationsområdet Ved denne aftale indgår Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune et gensidigt forpligtende samarbejde på kommunikationsområdet. Norddjurs Kommune deltager som partner i det fælleskommunale samarbejde på høreområdet. 2. Om kommunikationssamarbejdet Formålet med kommunikationssamarbejdet er: God service til borgerne. Samarbejdet sikrer en lokal og fagligt integreret forankring af tilbuddene på kommunikationsområdet, og en kvalificeret omsorg for borgerne. Faglig bæredygtighed. Samarbejdet sikrer et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at etablere og drive egne tværgående tilbud af høj faglig kvalitet. Effektiv økonomisk drift. Samarbejdet organiseres med henblik på at sikre en enkel og optimal drift, med en høj grad af budgetsikkerhed. Kommunikationssamarbejdet betegnet Kommunikationssamarbejdet Midt indeholder forskellige funktioner: Høresamarbejde Midt. Syddjurs, Favrskov, Norddjurs og Randers kommuner etablerede denne funktion i januar Funktionen er funderet på hjemtagning af alle ikke specialiserede ydelser fra Høreinstituttet, og planlægges videreudviklet. Synssamarbejde Midt. Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner etablerer denne funktion januar 2011 i samarbejde med Optikerhøjskolen i Randers. Funktionen grundlægges med hjemtagninger fra Center for Syn og Hjælpemidler (CSH), og planlægges videreudviklet. Etablering af samarbejde på Taleområdet drøftes mellem kommunerne i Kommunerne forpligter sig til at få de i denne aftale indeholdte ydelser leveret fra det fælleskommunale samarbejde. Kommunerne vil koordinere deres respektive aftaleindgåelser med eksterne leverandører på kommunikationsområdet, også med henblik på at afsøge mulighederne for etablering af nyt samarbejde. Kommunerne opretholder deres respektive myndighedsansvar. 3. Ydelser Høresamarbejde Midt Syddjurs, Favrskov, Norddjurs og Randers kommuner er partnere i denne funktion. 1

2 Alle A ydelserne er hjemtaget fra Høreinstituttet med virkning pr. 1. januar Ydelserne leveres efter samme standarder mv. som Høreinstituttets. Mulighederne for hjemtagning af de resterende ydelser (B, C, D, E, F, G og H-ydelserne) fra Høreinstituttet drøftes mellem kommunerne. Mulighederne for samarbejde om høretekniske hjælpemidler, og mulighederne for et udvidet samarbejde med den audiologiske afdeling / Region Midtjylland, afdækkes i Synssamarbejde Midt Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner er partnere i denne funktion. Funktionen etableres i tæt samarbejde med Optikerhøjskolen i Randers. Der er aftalt følgende hjemtagning fra CSH i 2011: Ydelserne E alle ydelser, undtagen E3, E7 og E8 Ydelserne F ingen ydelser Ydelserne G alle ydelser Ydelserne H halvdelen af alle ydelser Ydelserne I alle ydelser Mobilitet og Kommunikation fuld hjemtagning pr. 1. juli Der planlægges med hjemtagning fra Statens Øjenklinik, når muligt. Der er aftalt følgende yderligere hjemtagning fra CSH i 2012: Ydelserne E Ydelserne F Ydelserne H E3, E7 og E8 alle resterende halvdel af alle ydelser Dertil planlægges hjemtagning af ydelserne A, B, C og D. Ydelseskataloget er tilsvarende CSH. Hjemtagningen giver mulighed for at efterse alle interne og eksterne udredningsforløb mv. med henblik på at sikre forenklinger, samt bedre kvalitet og service. Dette vil ske løbende. Taleområdet Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner afsøger mulighederne for at etablere samarbejde i løbet af 2010 dette med henblik på eventuelt nyt samarbejde fra Udbud Det fælleskommunale samarbejde er forelagt Konkurrencestyrelsen. Den fælleskommunale funktion er konstrueret til alene at udføre in house opgaver under opfyldelse af virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet. Udbudsreglerne finder derfor ikke anvendelse. 2

3 5. Organisering af styregruppe Der er nedsat en fælles styregruppe med deltagelse af 2 repræsentanter fra hver af de fire kommuner i samarbejdet. Norddjurs Kommune er observatør på alle områder udover Høresamarbejde Midt. Formandsposten i styregruppen tildeles Favrskov og Syddjurs kommuner på skift for et driftsår / et kalenderår af gangen. Norddjurs Kommune har mulighed for at indtræde fuldt ud i samarbejdet. Formandskabets opgave er at indkalde styregruppen til to årlige statusmøder og udarbejde dagsorden til disse. Formanden indkalder hvert år til det første statusmøde i marts og til det andet statusmøde i oktober. Formandskabet kan indkalde til ekstraordinære møder efter behov. Alle beslutninger i styregruppen træffes efter fælles overenskomst. 6. Første statusmøde i marts - regnskab På statusmødet i marts indstiller styregruppen regnskabet for det foregående driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. De deltagende kommuners stillingtagen til, hvorvidt indstillingen kan tiltrædes, skal sendes til formanden inden 14 dage efter datoen for indstillingen. De udgifter den enkelte kommune har afholdt til samarbejdet indgår i kommunens samlede regnskab, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes udgifter i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Statusmødet i marts anvendes desuden til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. Kommunerne vil koordinere deres respektive aftaleindgåelser med andre eksterne parter. 7. Andet statusmøde i oktober - budget På statusmødet i oktober indstiller styregruppen budgettet for det kommende driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. De deltagende kommuners stillingtagen til, hvorvidt indstillingen kan tiltrædes, skal sendes til formanden inden 14 dage efter datoen for indstillingen. Det budget, som den enkelte kommune afsætter til samarbejdet indgår i kommunens samlede budget, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes budget i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Statusmødet i oktober anvendes desuden til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. 3

4 8. Driftskommune For at sikre en entydig styring af den daglige drift af samarbejdet aftales det, at én kommune varetager opgaven som driftskommune. Driftskommunens primære opgave er at varetage ansættelse og ledelse af medarbejderne på området. Driftskommunen har således det primære driftsmæssige ansvar for samarbejdet. Det er endvidere driftskommunens opgave at udarbejde regnskab og budget, sikre revision af regnskabet samt generelt at sikre budgetoverholdelsen i samarbejdet. Regnskabet for det foregående driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. marts i det efter driftsåret følgende år. Kompetencen til godkendelse af regnskabet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Budgettet for det næstkommende driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. oktober. Kompetencen til godkendelse af budgettet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Randers Kommune varetager, som den største aktør i samarbejdet, opgaven som driftskommune. 9. Budgetmodel Hver kommune bidrager til samarbejdets budget med en andel svarende til kommunens andel af det samlede indbyggertal. Kommunernes andel i 2011 fremgår af bilag 1. Tabel 1: Oversigt over befolkningstal og befolkningsandel i de fire kommuner Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Befolkningstal og andel pr. 1. april ,9 % ,8 % ,2 % ,1 % ,0 % Den konkrete budgetfordeling mellem kommunerne fremgår af tabel 2. Tabel 2: Fordeling af udgifter Høre Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr Syn Randers Syddjurs Favrskov Samlet Kr I alt Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr Det følgende års budget opskrives / nedskrives med underskuddet / overskuddet fra det foregående driftsår. Samarbejdet drives således efter et hvile i sig selv -princip med fuld budgetsikkerhed for alle fire kommuner i løbet af året. 4

5 Styregruppen for kommunikationssamarbejdet arbejder på at dokumentere en forbrugsbaseret afregningsmodel, eventuelt gældende fra 1. januar Dette med henblik på eventuelt at indføre en direkte sammenhæng mellem kommunernes finansiering og forbrug. Denne nye afregningsmodel kan eventuelt afløse den gældende afregningsmodel baseret på befolkningstal hvis dette i øvrigt foretrækkes af de fire kommuner. Driftskommunen sender oversigt over aktiviteten til brug for kommunernes revision, mv. Randers Kommune afregnes som minimum altid for en andel svarende til kommunens andel af samarbejdets samlede befolkningstal. 10. Hvad er ikke omfattet af kommunesamarbejdets budget Følgende udgifter er ikke omfattet af høresamarbejdets budget: Udgifter til høreapparater og batterier Udgifter til høretekniske hjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Det forudsættes, at kommunernes respektive serviceniveauer holdes alt andet lige, indtil andet aftales. Mulighederne for et samarbejde vedrørende de høretekniske hjælpemidler afsøges i Følgende udgifter er ikke omfattet af synssamarbejdets budget: Udgifter til synshjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Det forudsættes, at kommunernes respektive serviceniveauer holdes alt andet lige, herunder vedrørende eksterne aftaler med optikere mv., indtil andet aftales. Et eventuelt samarbejde vedrørende hjælpemidler inkluderer afsøgning af mulighederne for at forenkle visitationsvejene for borgerne, for at der etableres fjernlagre, for at ellers ikke anvendte hjælpemidler indgår i den fælles funktion, og tilsvarende. Det vil fortsat være de enkelte kommuner, der skal stå for indkøb af hjælpemidler, ligesom der ikke skal etableres et fælles hjælpemiddeldepot. Samarbejdet skal udfoldes under behørigt hensyn til kommunernes respektive myndighedsansvar, m.v. 11. Hensigtserklæringer Styregruppen vil arbejde på at udvide samarbejdet til at omfatte flere ydelser på Kommunikationsområdet, herunder eksempelvis et samarbejde vedrørende de tekniske hjælpemidler. 5

6 Norddjurs Kommune har mulighed for at indtræde i det fulde samarbejde, på samme vilkår som de øvrige tre kommuner. Der kan udbydes ydelser til andre kommuner, og / eller samarbejdes med andre kommuner på delområder. Styregruppen vil have fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, herunder gennem undervisning, faglig netværksdannelse og erfa-samarbejde. Det konkrete indhold af denne samarbejdsaftale forventes løbende at skulle opdateres i styregruppen ud fra erfaringerne i samarbejdet og i forbindelse med eventuel udvidelse af samarbejdet. Samarbejdsaftale opdateres i efteråret 2011 med nye aftaler, og fremlægges efterfølgende til politisk godkendelse i alle kommuner. I forbindelse med hjemtagningen af de ikke specialiserede ydelser fra Høreinstituttet har de fire kommuner realiseret en reduktion på % af de hidtidige udgifter (procenten kan variere mellem kommunerne, afhængig af deres tidligere aftaleindgåelser). Udgifterne er reduceret ved at finde lokaler med lav husleje, og fordi den fælles funktion drives efter et hvile i sig selv princip. Der forventes et reduktionspotentiale på 10 % af de hidtidige udgifter ved etablering af nye samarbejder. Dette ved sikring af lavere husleje, samt lavere forrentnings- og afskrivningsudgifter. Serviceniveauet i forhold til borgerne opretholdes på et tilsvarende eller højere niveau. 12. Opsigelse, EAN numre til fakturering og bilag Den enkelte kommune i kommunikationssamarbejdet kan udtræde af samarbejdet til førstkommende 1. januar med minimum et halvt års varsel, dvs. at et ønske om at træde ud af samarbejdet fra 1. januar 2012 senest skal varsles til driftskommunen 30. juni Ved opsigelse, udvises der gensidig fleksibilitet, således at servicen til borgerne og hensynet til medarbejderne tilgodeses. Kommunen, som vælger at træde ud af samarbejdet, hæfter for / er berettiget til sin andel i underskuddet / overskuddet i kommunikationssamarbejdet fra tidspunktet for kommunens indtræden i samarbejdet og indtil kommunens udtræden af samarbejdet. Der udsendes faktura i august / september måned på det fulde beløb. Kommune EAN-nummer til faktura Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Bilag A. Visioner og strategi for samarbejdet med Optikerhøjskolen Bilag B. Kvalitetsstandard på høreområdet Bilag C. Ydelseskatalog syn Bilag D. Telefonnumre og adresser på kommunernes visitatorer og hjælpemiddeldepoter 6

7 Bilag A. Vision og strategi Visioner og strategi for Optikerhøjskolens Svagsynskliniks medvirken i kommunernes samarbejde om ydelser til svagsynede Præmis. Optisk / optometrisk hjælp er kun en del af tilbuddet til svagsynede. Særlig belysning, specielle ikke optiske hjælpemidler, boligtilpasninger, pædagogisk og psykologisk indsats er eksempler på andre meget væsentlige elementer i det samlede tilbud til den svagsynede borger. Et fremtidigt samarbejde mellem Kommunerne og Optikerhøjskolen vil kun omfatte udredning af optiske hjælpemidler med tilhørende belysning samt de relaterede formidlingsopgaver, som fremgår af nedenstående. Visioner Tæt på borgeren. Vi ønsker at borgeren så vidt muligt bliver hjulpet så tæt på bopælen som muligt, - gerne i egen kommune. Mange, - især ældre borgere, har gennem et langt liv opbygget særlig tillid og præference til sin optiker. o Så vidt det er muligt, ønsker vi at understøtte, at borgeren ikke behøver at skifte optiker, blot fordi borgeren er blevet svagsynet. Vi mener, at det er til gavn for lokalområdet, at Kommunen så vidt muligt kan indkøbe lokalt. Virkeliggørelse af denne vision kræver bl.a.: At der lokalt findes én eller flere optikere o med nødvendig viden og erfaring, o med nødvendigt udstyr og øvrige faciliteter o der har et tilstrækkeligt kundeunderlag til at vedligeholde erfaring og rutine o der kan levere rette kvalitet o der kan levere til rette pris Optikerhøjskolens rolle ift. visionerne Optikerhøjskolen medvirker til at kvalitetsbedømme lokale optikere, som ønsker at levere svagsynshjælp lokalt. Hvor der findes lokale optikere, der ønsker at levere svagsynshjælp, men som ikke opfylder betingelserne, vurderer Optikerhøjskolen mulighederne for opkvalificering af den lokale optiker, og medvirker i givet fald til / tilbyder denne opkvalificering. Står den lokale optiker med et problem, som han ikke kan løse, kan han henvise borgeren til Optikerhøjskolen, og evt. selv deltage i Optikerhøjskolens forsøg på løsning ( mesterlære ). Optikerhøjskolen bidrager til, at lokale optikere oplever kommunesamarbejdet, som et inkluderende fællesskab, hvor den lokale optiker er en værdifuld samarbejdspartner. Optikerhøjskolen arrangerer årligt mindst én seminardag, hvor samarbejdet med Optikerhøjskolen evalueres, ny viden, nye regler og retningslinjer formidles. Repræsentant fra Kommunesamarbejdet deltager. 7

8 Når opgaven ikke kan løses helt tæt på borgeren. Der er opgaver, som ikke kan løses helt tæt på borgeren. Opgaver som kræver særlig indsigt, erfaring og avanceret udstyr. Disse opgaver bliver i dag typisk sendt til Århus (CSH) eller København (Kennedy Centret/Statens Øjenklinik). Vi ønsker at disse opgaver gradvist og i forsvarligt tempo hjemtages og løses indenfor kommunesamarbejdet. Det er målet at alle opgaver på sigt kan løses indenfor kommunesamarbejdet. Optikerhøjskolens lærergruppe består af specialister der tilsammen dækker alle optometriske specialer. Optikerhøjskolen råder over instrumenter og udstyr, som matcher landes mest avancerede svagsynsklinikker. Med en passende, forsigtig indkøringsperiode, vil Optikerhøjskolen kunne varetage den optometriske del af de opgaver, som pt. sendes til Århus eller København. Virkeliggørelse af denne vision vil trods alt betyde: At borgeren bliver hjulpet tættere på sit lokalområde end nu. At megen rejsetid og rejseudgifter spares. Udviklingsarbejde. Også indenfor svagsynshjælp sker der til stadighed udvikling af nye hjælpemidler, nye undersøgelsesog behandlingsmetoder. Vi ønsker at være på forkant med ny viden og nye metoder. Vi ønsker mulighed for en kritisk, objektiv vurdering af ny viden før den introduceres. Vi ønsker, at vore borgere får den bedst mulige hjælp til pengene. Optikerhøjskolen opfylder alle de nævnte forudsætninger for at være den institution der sikre udvikling og innovation i det lokale svagsynssamarbejde. Virkeliggørelse af denne vision kræver bl.a.: En tilstrækkelig stor population. o En sådan kan kun opnås hvis flere kommuner samarbejder. En stærk samlende institution med o erfaring indenfor indsamling af viden o erfaring med egne udviklingsprojekter o nationale og internationale kontakter indenfor området o erfaringen indenfor evidensvurdering o erfaring med formidling af viden 8

9 Stærke uddannelsesinstitutioner i nærområdet. Kommunerne ser en interesse i, at der i deres område er et bred udbud af uddannelser på alle niveauer. Optikerhøjskolen er én af de meget få uddannelsesinstitutioner i området, som udbyder uddannelse på bachelor-niveau. Skolen har ca. 200 studerende, der hovedsagelig kommer fra hele Jylland og Fyn. Nogle få kommer fra Skandinavien og Grønland. Uddannelsen til Bachelor i Optometri er en 3½ årig mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Kommunerne mener, at et samarbejde med Optikerhøjskolen vil styrke skolens tilknytning til nærområdet og omvendt. Optikerhøjskolen er primært en uddannelsesinstitution og svagsynsklinikken er derfor også primært en undervisningsklinik. På Optikerhøjskolen mener vi, at det er vigtigt, at underviserne o så vidt muligt i praksis selv kan udføre det de underviser i. o holder deres rutiner ved lige, samt løbende udvikler deres kompetencer. o i deres undervisning kan give praktiske eksempler (cases) fra egen praksis. o bidrager med udvikling og introduktion af nye forbedrede behandlingsformer. Vi mener desuden, at det er væsentligt, at de studerende ser ting ske i virkeligheden. Der er mangel på optikere med kompetence indenfor svagsynsoptik, og med befolkningsudviklingen vil denne mangel blive større. Vi tror, at ovenstående vil skærpe interessen for svagsynsoptik blandt vore studerende, og dermed øge rekrutteringen til svagsynsspecialet. Vi mener, at et svagsyns-samarbejde med kommunerne vil bidrage positivt til opfyldelse af ovenstående. 9

10 Bilag B. Kvalitetsstandarder på høreområdet Høreapparater undervisning - instruktion Hovedområde Høreapparater undervisning - instruktion Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder og begrænsninger. Gennemgang af aktuelt audiogram og skelneevne. Oplysning om øvrige kommunikationsmuligheder Undervisning i borgeres eget hjem, hvis særlige forhold taler for det. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for hørenedsættelsen At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage Borgere med væsentlig og varig hørenedsættelse Tildelingskriterier Bevilges efter audiologisk vurdering af høretabets karakter Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ja Ved valg af privat leverandør ydes tilskud efter gældende takst. Ved valg af offentlig leverandør er ydelsen gratis. Leverandørens opgaver i forbindelse med bevilling Særlige forhold Udføre høreprøve, tilpasning, service samt undervisning. Ved markant høreforværring, tyveri, brand eller lign. kan der ydes erstatningsapparat. Batterier Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Batterier Hvad indgår i Batterier udleveres gratis til alle slags høreapparater 10

11 Slanger og specielle slanger kontakt hørekonsulent hørevejleder eller leverandør Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At sikre at høreapparatet fungerer At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage Borgere med høreapparater. Kvalitetsmål At høreapparatet fungerer optimalt Er der valgmulighed mht. leverandør? Nej. Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er gratis. Særlige forhold Ved ekstra stærke høreapparater hvor der er behov for kraftigere batterier henvendelse til hørekonsulenten eller hørevejleder Justering af høreapparater Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Justering af høreapparater Hvad indgår i Høreapparatet kan justeres ved henvendelse til hørekonsulenten eller hørevejleder, så det passer til den enkelte borgers aktuelle hørelse og behov. Justeringen kan foretages jævnligt ved behov Justeringen kan foretages på træffestederne, men kan også finde sted hos borgeren i de tilfælde hvor særlige forhold taler for det Hvilket behov dækker At kompensere for hørenedsættelsen Hvad er formålet med At borger bevarer hørelsen således, at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse 11

12 Hvem kan modtage Borgere med væsentlig og varig hørenedsættelse Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ja Ved valg af privat leverandør, kan der være en egen betaling. Ved valg af offentlig leverandør er ydelsen gratis. Leverandørens opgaver Udføre justering således at borger i videst muligt omfang bliver kompenseret for sin hørenedsættelse Reparationer Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Ydelsestype Reparationer Hvad indgår i Teknisk support og service af høreapparater udleveret af offentlig leverandør Hvilket behov dækker Teknisk support og service af høreapparater udleveret af Privat Leverandør og som er udenfor garantiperioden At kompensere for hørenedsættelsen Hvad er formålet med At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage Høreapparatsbrugere Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Ja Hvad koster ydelsen for modtageren? På alle høreapparater er der 4 års garanti. Er der brug for reparationer herudover er ydelsen gratis 12

13 Åben træffetid/ekspedition Hovedområde Høreapparatsbrugere og pårørende Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Ydelsestype Afdække høremæssige problemer Hvad indgår i Afdække høremæssige problemer. Kan afhjælpes på stedet eller henvise til yderligere foranstaltninger Ørepropaftrykstagning ved behov hvis det er muligt Høreapparatsfejlfinding reparation - sende til reparation Justering af høreapparat Hvilket behov dækker At kompensere for hørenedsættelsen Hvad er formålet med At sikre borgeren får bedst mulige service i forbindelse med afdækning af høremæssige problemer Hvem kan modtage Borgere med høreapparater pårørende til borger med hørenedsættelse omsorgspersonale sagsbehandlere mv Kvalitetsmål Borger kan komme uden forudgående aftale og få hjælp til aktuelle problemer Er der valgmulighed mht. leverandør? Nej Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er gratis. Leverandørens opgaver Udføre service, tilpasning, samt instruktion Besøg på bopælen Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service

14 Ydelsestype Afdække høremæssige problemer Hvad indgår i Afdække høremæssige problemer hos borgere hvor særlige forhold taler for det Henvise for yderligere foranstaltninger Ørepropaftrykstagning ved behov Høreapparatsfejlfinding rettelse sende til reparation Hvilket behov dækker At kompensere for hørenedsættelsen Hvad er formålet med At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage Imobile borgere med høreapparater Kvalitetsmål Borger kan blive afhjulpet på trods af sin imobilitet Er der valgmulighed mht. leverandør? Nej Hvad koster ydelsen for modtageren? Ved valg af offentlig leverandør er ydelsen gratis. Leverandørens opgaver Udføre tilpasning, service samt undervisning. Telefonkonsultation Hovedområde For voksne med hørenedsættelse, pårørende eller andre borgere For sagsbehandlere, omsorgspersonale mv. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Ydelsestype Råd og vejledning Hvad indgår i Orientering om høreapparatets muligheder og begrænsninger Øvrige råd og vejledning Hvad er formålet med. Råd og vejledning 14

15 Hvem kan modtage Borgere med hørenedsættelse samt pårørende omsorgspersonale sagsbehandlere mv. Kvalitetsmål At borgere og pårørende får afklaret aktuelle høreproblemer Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Nej Ydelsen er gratis. Høretekniske hjælpemidler Hovedområde Høretekniske hjælpemidler til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Ydelsestype Høretekniske hjælpemidler Hvad indgår i Teleslynge Forstærker telefon Alarmsystem m. blink/vibration FM-kommunikationssystem Bedsidemasker med Pillowspeaker Hvilket behov dækker Ydelserne repareres og udskiftes efter behov. At kompensere for hørenedsættelsen Hvad er formålet med At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage Borgere af høreapparater Tildelingskriterier Bevilges efter afprøvning Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. Nej ydelsen leveres af Hørecenter Midt 15

16 leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er gratis for borgeren Bilag C. Ydelseskatalog syn Ydelseskataloget er tilsvarende Center for Syn og Hjælpemidler. Det er aftalt, at der udarbejdes et forenklet ydelseskatalog, som skal godkendes af Styregruppen primo Bilag D. Telefonnumre og adresser på kommunernes visitatorer og hjælpemiddeldepoter Under udarbejdelse. 16