Ingen substans i nye EU-forslag

Transkript

1 Ingen substans i nye EU-forslag Både ja- og nej-partiers svar på nej et er symbolske udspil - Substansen i fremtidens danske Europa-politik har ingen af siderne hidtil formået at drøfte i fællesskab - Venstres udspil kan næppe realiseres, men kan til gengæld mobilisere nye samfundsgrupper til at deltage i EU-debatten - SF kræver handling for det fleksible Europa, men er selv passiv BRUXELLES - Ja- og nej-partierne i Folketinget graver grøfter i stedet for at bygge bro. Debatten efter den 28. september har været præget af udspil, der på det symbolske niveau ligner handling, men som stort set vil være umulige at omsætte i praksis. Symboludspillene skaber forventninger hos befolkningen, som ikke kan opfyldes. Debatten i Folketinget og medierne efter euro-afstemningen har frembragt tre konkrete bud på, hvilke politiske konsekvenser nej-flertallet ved folkeafstemningen bør få:! Venstres bud: Etableringen af et kompetencekatalog, der fastlægger, hvad EU skal beskæftige sig med, og hvad EU skal holde sig fra. Partiet ønsker især et kritisk blik på EUs kompetence inden for blandt andet uddannelse, kultur og sundhed.! SFs bud: Et dansk initiativ til, at EU-samarbejdet indrettes mere fleksibelt i fremtiden.! Nej-partiers og -bevægelsers bud: En ændring af mandatet for regeringens forhandlinger om Nice-traktaten. Især for at sikre et dansk veto mod kvalificeret flertal ved afstemninger om social- og arbejdsmarkedsspørgsmål. Fælles for de tre forslag er, at de hidtil kun er debatteret i rent symbolske og retoriske termer. Folketingets partier mødes på onsdag i Statsministeriet for at drøfte situationen efter nej et. Mødet finder sted, to dage inden statsminister Poul Nyrup Rasmussen skal mødes med sine EU-kolleger til topmøde i Biarritz. Forud for de to vigtige møder gennemgår Ugebrevet her de tre symbolske udspil - og vurderer dem i forhold til den hjemlige EU-debat og diskussionerne i resten af Europa. Gennemgangen viser, at symbolforslagene næppe kan gennemføres i praksis, og at deres praktiske konsekvenser ikke vil kunne få opbakning fra et flertal - hverken i Folketinget eller EU. En grundig debat om forslagene kan dog være et nyttigt instrument i forhold til det eneste forslag efter nej et, der hidtil har samlet bred opbakning: Regeringens udspil om at udbygge EU-dialogen med befolkningen. Venstre som nej-parti Mens serberne på gaden i Beograd med en fredelig revolution drev Milosevic fra magten, gennemførte partierne i Folketinget i torsdags en Europa-debat, der næsten kunne give udenforstående indtryk af, at Danmark efter den 28. september er et land delt lige over af to etniske grupper: Ja- og nej-sigere. På det retoriske plan var åbningsdebatten i Folketinget i høj grad konfrontatorisk under de dele, der handlede om Danmarks forhold til EU. Men på det konkrete plan bød partiernes EU-udmeldinger ikke på meget nyt. Et af de emner, der var i fokus, var Venstres forslag om etableringen af et såkaldt kompetencekatalog. Forslaget blev i løbet af torsdagen udbygget med en konkretisering: TV-Avisen kunne præsentere et forslag fra Venstre om, at der i fremtiden er seks områder, som EU ikke skal beskæftige sig med - sundhed, kultur, uddannelse, turisme, familiepolitik og boligpolitik. Ideen om et kompetencekatalog har fået en forholdsvis positiv modtagelse af både Folketingets partier og nej-bevægelserne. Alle er villige til at drøfte sagen. I EU-sammenhæng er spørgsmålet ikke nyt. Mens Helmut Kohl var forbundskansler i Tyskland, blev hans nærmeste EUrådgiver, Joachim Bitterlich, eksempelvis bedt om at udarbejde et konkret forslag på området. Og en del tyder på, at Venstre har hentet sin inspiration til forslaget hos det tyske søsterparti, FDP. Selvom forslaget umiddelbart lyder tillokkende, viser samtaler, som Ugebrevet har haft med en række eksperter, at mulighederne for at realisere Venstres initiativ er begrænsede. Det skyldes først og fremmest, at partiets ønsker allerede er opfyldt i dag: I EU-traktaterne findes allerede et kompetencekatalog. Kompetencerne er opregnet tre steder i de europæiske traktater, men kan let sammenskrives til et samlet katalog. Se figur 1. Der er her tale om et positivt kompetencekatalog - altså en opregning af de områder, EU kan beskæftige sig med. Nr oktober

2 Områder, der falder ind under EUs kompetencer 1) Forbud mod told og kvantitative restriktioner medlemsstaterne imellem ved varers ind- og udførsel, såvel som alle andre foranstaltninger med tilsvarende virkning. 2) Indførelse af en fælles handelspolitik. 3) Oprettelse af et indre marked med fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne. 4) Indførelse af foranstaltninger vedrørende personers indrejse og færden. 5) Indførelse af en fælles politik på landbrugs- og fiskeriområdet. 6) Indførelse af en fælles politik på transportområdet. 7) Gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. 8) Indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger, i det omfang dette er nødvendigt for det fælles markeds funktion. 9) Fremme af samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker med henblik på at øge deres effektivitet ved udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi. 10) Indførelse af en politik på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, herunder en europæisk socialfond. 11) Styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed. 12) Indførelse af en miljøpolitik. 13) Styrkelse af fællesskabsindustriens konkurrenceevne. 14) Fremme af forskning og teknologisk udvikling. 15) Tilskyndelse til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net. 16) Bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. 17) Bidrag til kvalitetsuddannelser og udfoldelsesmuligheder for medlemsstaternes kulturer. 18) Indførelse af en politik vedrørende udviklingssamarbejde. 19) Associering af de oversøiske lande og territorier med henblik på at forøge samhandelen og på at fremme den økonomiske og sociale udvikling i fællesskab. 20) Bidrag til styrkelse af forbrugerbeskyttelse. 21) Indførelse af foranstaltninger på områderne energi, civilbeskyttelse og turisme. 22) Oprettelsen af en økonomisk og monetær union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta. 23) Iværksættelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. 24) Gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar. 25) Styrkelse af beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab. 26) Bevarelse og udbygning af unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. 27) Passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser. 28) Asyl og indvandring. 29) Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. 30) Foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkning. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen pba. EF-traktaten art. 3 a-u og artikel 65 samt EU-traktaten art. 2. Figur 1: EU har allerede i dag et kompetencekatalog. Det fremgår af EU-traktaterne, hvad unionen har lov at blande sig i. Det, Venstre ønsker, er et negativt katalog: En liste over emner, som EU ikke skal beskæftige sig med. Det er her, partiet blandt andet har peget på emner som kultur, sundhed og uddannelse. Hvis sådanne emner helt skulle fjernes fra EU-samarbejdet, ville det få en række praktiske konsekvenser. Et fælles EU-register over erfaringer ved behandling af sjældne sygdomme, der benyttes af læger i både EU og Central- og Østeuropa, ville eksempelvis ikke længere kunne finansieres og administreres af EU. I figur 2 ses en række konkrete eksempler på EU-samarbejde, som skulle stoppes, hvis EU overhovedet ikke kunne beskæftige sig med sundhed, kultur og uddannelse. Fælles for disse tre områder er, at det især er her, EU allerede har involveret de kommende medlemslande fra Central- og Østeuropa i samarbejdet. Venstres EU-ordfører, Charlotte Anthonsen, siger til Ugebrevet, at det ikke er tanken med Venstres forslag, at EU ikke længere skal beskæftige sig med emner som sundhed, kultur og uddannelse. Hun peger på, at det, partiet ønsker, er, at det skal gøres klart, at EU ikke blander sig i de nationale dele af disse politikker. Eksempelvis skolepolitikken, sygehuspolitikken osv. I princippet burde det ikke være svært at få opfyldt dette ønske. Det står nemlig allerede i traktaten:! På uddannelsesområdet siger traktatens artikel 149, at EU-initiativer skal ske med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Når det gælder erhvervsuddannelser, siger artikel 150, at EU-aktioner udelukkende støtter medlemslandenes aktiviteter med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne. 2 Nr oktober 2000

3 Figur 2: Skal man tro mediernes udlægning, vil konsekvenserne af Venstres forslag blive særdeles omfattende. Men det er ikke sådan ment, siger partiets EU-ordfører. Sundhed, uddannelse og kultur i EU Sundhed! EU-register over erfaringer i behandling af sjældne sygdomme. Registeret benyttes af læger i landene i både EU og Central- og Østeuropa.! Fælles EU-politik, der sætter grænser for tobaksreklamer.! Fælles regler for medicin i det indre marked.! Fælles regler for salg af helsekost-produkter.! På kulturområdet fremgår det af ar Uddannelse! E-learning-programmet for Europa i den nye vidensøkonomi. Især udviklingen af videnserhvervelsescentre og etableringen af et netværk mellem dem.! Projektet The Gateway, der har til formål at lette adgangen til et europæisk virtuelt uddannelsesområde.! Grundtvig-programmet for voksenuddannelse. Blandt andet det tysk-finsk-hollandske koncept for at forbedre græsrødders kendskab til og arbejde med agenda 21.! Sokrates-programmet. Blandt andet projektet, hvor Dansk Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation i samarbejde med partnere fra andre EU-lande arbejder for at forbedre forholdene for døve. Folkevirkes demokrati-workshop i samarbejde med partnere fra Rumænien, Tyskland og Grækenland samt Roskilde Universitetscenters samarbejde med otte lande om udvikling af koncepter, der skal forbedre de svagest stilledes mulighed for at komme til orde i samfundsdebatten. Kultur! EU-støtte til oversættelse af bøger skrevet på minoritetssprog, f.eks. dansk.! EU-støtte til fælles dansk, tysk og polsk projekt om landbrugets kulturelle og historiske betydning.! EU-støtte til den årlige kongres for forfattere.! Hjælp til opsætningen af teaterstykket om Ruth Berlau, som Teatret ved Sorte Hest gennemførte sammen med teatre fra Sverige, Grækenland og Finland.! Københavns Universitets arbejde med en permanent udstilling om arbejds- og socialpolitikken under nazisterne udført i samarbejde med partnere fra Holland, Tyskland, Sverige og Østrig. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Nr oktober

4 4 Nr oktober 2000

5 tikel 151, at EU kan træffe foranstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.! På sundhedsområdet kan man i artikel 152 læse, at fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Den konkrete problemstilling er derfor i højere grad, hvordan EU skal kunne definere en klar kompetencefordeling uden at have luppen frem i en nærlæsning af traktaterne. Og samtidig er spørgsmålet, hvordan man efterfølgende kan etablere befolkningens tillid til, at kompetenceafgrænsningen faktisk respekteres. Det fleksible Europa Et andet af torsdagens forslag til en konsekvens af nej et var SFs gentagne forsøg på at rejse debatten om et mere fleksibelt EU-samarbejde. Også på dette område holdt debatten sig på det symbolske niveau. Eksempelvis i form af gentagne udtalelser fra Pia Kjærsgaard om, at vi ikke skal marchere i takt i Europa. Debatten om dette emne førte til en meget barsk meningsudveksling mellem Marianne Jelved og Holger K. Nielsen. Økonomiministeren beskyldte SFs formand for ikke at have noget indhold bag partiets retoriske krav om en fleksibilitetsdebat. Jelveds udmelding er forståelig med udgangspunkt i SF-formandens hidtidige passivitet i dette spørgsmål efter nej et - Holger K. Nielsen har fremsat ønske om, at regeringen bør komme med et udspil først. Mens SF faktisk har en forholdsvis konkret politik i forhold til spørgsmålet om fleksibilitet. Partiets politik er beskrevet i et fire sider langt dokument om fleksibilitet, enstemmigt vedtaget af SFs hovedbestyrelse i april Ugebrevets gennemgang af SFs politik på området viser dog, at det på en række områder adskiller sig grundlæggende fra den fleksibilitetsdebat, der for øjeblikket kører i resten af EU (se Ugebrevet nr. 34, 2000 ). Eksempelvis ønsker et flertal af EU-landene kun, at fleksibilitet skal anvendes til at fremme den europæiske integration, hvor SF ser fleksibilitet som en mulighed for at skabe et mere alsidigt EU. EU blander sig ikke i social- og arbejdsmarkedspolitik Med hensyn til forhandlingerne om Nice-traktaten, efterlyste nej-partierne i åbningsdebatten en klar garanti fra regeringen om dansk veto mod fremtidig anvendelse af kvalificeret flertal i arbejdsmarkeds- og social-spørgsmål. Talerne i Folketinget viste tydeligt, at der i den danske EU-debat sættes lighedstegn mellem brugen af kvalificeret flertal og nederlag for dansk politik. Også dette emne blev et symbol-spørgsmål. Eksempelvis manglede den vigtige pointe, at EU ikke beskæftiger sig med social- og fordelingspolitik. EUs lovgivning på dette område begrænser sig til at sikre, at borgere fra et EU-land kan tage deres rettigheder med sig, når de flytter til et andet EU-land. Når det gælder arbejdsmarkedet, fremgår det eksempelvis også af EF-traktaten, at EU ikke kan blande sig i strejkeretten, retten til lock out, organisationsretten og lønforhandlinger. Et oplagt emne til Venstres kompetence-katalog. Efter den uforsonlige EU-debat i Folketinget mødes partierne på onsdag hos statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Hvis disse drøftelser skal bygge bro mellem ja- og nej-partier, er det nødvendigt, at diskussionen bevæger sig fra det symbolske niveau til det mere konkrete. Forudsætningen for dette er til stede. Men det kræver også en politisk vilje, der ikke umiddelbart blev demonstreret af partierne i Folketinget under åbningsdebatten. Måske kan det hjælpe til at løfte diskussionen, at der ikke vil være tv-transmission fra Statsministeriet. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Nr oktober