DN GLADSAXE Nyt fra din lokale DN-afdeling. Valgmøde af

Transkript

1 DN GLADSAXE Nyt fra din lokale DN-afdeling Valgmøde af Under byrådsvalgkampen i november 2017 og i forbindelse med møder i Det grønne Råd og i forvaltningen er DN Gladsaxe på ny blevet præsenteret for idéen om en grønnere by tilsyneladende primært baseret på en træpolitik. En politik som man meget gerne vil inddrage DN Gladsaxe i. Det er da bestemt en smuk tanke, som er værd at overveje. Men inden man kaster sig ud i et tidsrøvende samarbejde, må man vurdere, om der er noget reelt indhold i tanken, som 8 ud af 9 partier støttede i den næsten i øvrigt indholdsløse valgkamp. Stemningsbillede fra KV2017. Copyright: Kurt Loftkjær

2 Erhard Jacobsen Hvis man har en tilstrækkelig lang hukommelse, så ved man, at Gladsaxe Kommune i de sidste næsten 70 år har ført en træpolitik, som i overvejende grad er gået ud på at fælde eller forhindre træer i byen og ved vejene. Fra 1958 til 1974 var Erhard Jakobsen borgmester i Gladsaxe, og i 1960'erne repræsenterede han samtidig med kraftig stemme privatbilismen i Forenede danske Motorejere (FDM) og i blev han kortvarig præsident. Et bredt flertal i Byrådet anført af daværende borgmester Erhard Jakobsen mente, at træerne var en hindring eller i vejen for den konstant stigende trafik. Erhard Jacobsen ved indvielsen af Bagsværd Rostadion i Foto: Gladsaxebilleder Arne Hermanns optælling af Alléer I første halvdel af 1970'erne optalte den nu afdøde og tidligere næstformand i DN Gladsaxe, Arne Hermann, antallet af veje med "Allé" i deres navn. Han nåede til 65, og kun på to af disse var der træer, som berettigede navnet "Allé", læs evt. den vedhæftede artikel i DN's blad "Natur og miljø" i aprilnummeret DN-Gladsaxe blev stiftet i Fra starten arbejdede vi for at få plantet flere vej- og bytræer. Vi mente, at det var stærkt påkrævet, efter at man havde fældet et utal af træer i vores kommune. DN's blad "Natur og miljø" april Herefter kom der en periode med en del træplantninger, men mange blev det ikke til, da kommunens vejafdeling ikke anså vejtræer som et gode. Mange

3 af de plantede træer blev senere fældet igen. Fældninger i Hareskoven ved Bagsværd Sø På baggrund af foranstående må det nye forslag om en træpolitik imødeses med en vis skepsis? Bedre bliver det ikke, når vi ved, * at Gladsaxe Kommune ønsker at fremme et påtænkt internationalt rostadion i/ved Bagsværd Sø, og at man er klar til fælde m2 ca. 70 år gamle træer, I baggrunden ses nogle af de træer, som påtænkes fældet ved Bagsværd Sø. Copyright: Kurt Loftkjær Skovstien Søvej og dens træer ofres *at Gladsaxe Kommune er parat til at beskadige et meget stort antal træer langs en lille skovvej i Hareskoven i forbindelse med lastbilers borttransport af m3 jord for at fremme et påtænkt internationalt rostadion i/ved Bagsværd Sø, Skovvejen Søvej og træerne langs stien er udset til at blive offer på rostadionets alter. Copyright: Kurt Loftkjær

4 Letbanen * at man planlægger at fælde træer for at bane vej for den vedtagne letbane. Træerne er ikke tænkt genplantet generelt. I dag er der i midterrabatten af Ring 3 mindst 250 velvoksne træer fra Buddinge Rundkørsel til kommunegrænsen ved Herlev. Midterrabatten, hvor letbanen skal køre, er i Gladsaxes Vision for Ringbyen vist med en grøn løsning. Den er siden er fravalgt af Gladsaxe Kommune, som har valgt den billigste løsning. Træerne lang med Ring 3, som er en facadeløs vej, skal formentlig alle fældes. Alle bevoksninger langs med fortove på Ring 3 står i dag på privat grund, som generelt vil blive eksproprieret. Der er ikke givet erstatning for de træer, der planlægges fældet, og Gladsaxe Kommune kan ikke pålægge ejerne at genskabe de grønne bevoksninger. En del af Gladsaxe Kirkegårds beplantning fældes. Gladsaxe Kommunes illustration af den til letbanen tilknyttede vision om en Ringby. De viste træer er træer, som ikke eksisterer. Visionen forbliver en vision uden realiteter i forhold til den grønne Ringby. Hvis træer søge genplantet, så sker det normalt med meget unge træer i en 5-10 årsudgave, som er meget små og sårbare. På baggrund af det ovenfor beskrevne er det ikke en urimelig konklusion, at der tale om en helt uacceptabel udryddelse af træer.

5 Bauhaus og den eksisterende beplantning * at Gladsaxe Kommune har etefter trusler fra Bauhaus har tilladt, at et plantebælte mellem Herlev Industrikvarter og Ring 3 fældes for at imødekomme Bauhaus, som vil bygge på tæt på hjørnet af Turbinevej og Ring 3. DN Gladsaxe har i snart 40 år søgt at beskytte træbæltet ved den facadeløse vej Ring 3 i hele vejens længde. Her indsætter du din billedtekst. Søborg Park Allé *at Nye træfældninger i påtænkt boligbyggeri Gladsaxe Kommune vil på ny tillade, at træer fældes mhp. boligbyggeri og tilhørende P-pladser. Denne gang går det ud over 10 træer - formentlig Paradisæbletræer. Uanset årsagen, så er det grænsende til det komiske, at Gladsaxe Kommune er i gang med at udarbejde en træpolitik. I et i december udsendt forslag til træpolitik anføres på 6-7, at de strategiske mål er: "Vi vil bevare eksisterende træer Vi vil plante flere træer i Gladsaxe" Se evt. lokalplanforslag nr. 254 Høje Søborg II. Ti ældre paradisæble træer skal fældes for at skaffe tilstrækkelig plads til boliger og P-pladser. Copyright: Kurt Loftkjær

6 Entreprenørers træødelæggelse ved Garhøj og Slotsparken Christina Rittig Falkberg har på sin Facebookgruppe videreformidlet den kedelige men desværre helt almindelige historie om entreprenører, som ser stort på træers ve og vel. Ved Garhøj gravede entreprenøren så tæt på træet, så det formentlig fik ødelagt sine rødder så meget, at det ikke står til at redde. Kommunen kan intet gøre, da træet ikke er anført som bevaringsværdigt i lokalplanen. Se evt. rg/posts/ Historien vil blive føjet til den historie, hvor en entreprenør ved P-pladsen ud for Aldershvile Slotspark kappede rødderne på en række gamle bøgetræer, da han skulle fremføre et kabel for Gladsaxe Kommune. Kommunens reaktion var umiddelbart at fælde de berørte træer. Drabsforsøget på træerne får ingen konsekvenser for entreprenøren, da Gladsaxe Kommune ikke har indskrevet en bod i deres udbudsmateriale. Bag det store træ ligger vejen til Aldershvile Slotspavillon, hvor entreprenøren gravede og ødelagde træer, uden at det har fået konsekvenser. Copyright: Kurt Loftkjær Gladsaxe Kommune optræder urimeligt sløset i deres udbud i relation til bod til entreprenører.

7 Brutal drift i vores grønne og fredede områder DN Gladsaxe har gennem i mere end et årti gjort opmærksom på denne overdreven brug af tunge maskiner i de fredede/ikke fredede naturområder. Vi finder det beklageligt, at Gladsaxe Kommune ikke har fundet en løsning. Der findes maskiner, som er meget mere egnede til anvendelse i naturområder, som er våde og bløde. Ud over at sporene kan være/er ødelæggende for såvel træernes rodsystem og for jorden (traktose), så er det også æstetisk skæmmende med de nævnte sporaftryk. Tunge køretøjer beskadiger fortsat skovbund og træer i bl.a. det fredede område Radiomarken og herunder Ellesumpen, som er seneste eksempel. Tunge køretøjer beskadiger skovbund og træer i det fredede område Radiomarken. Fotoer er fra Ellesumpen, som er vores smukkeste og mest bemærkelsesværdige biotop. Copyright: Kurt Loftkjær Løse forslag til indholdet i en skovpolitik Der er på mange måder muligheder for forbedringer i Gladsaxe Kommunes træpolitik. Indledningsvist vil det nok hjælpe, hvis man overhovedet får en nedskrevet politik og en, som tilgodeser natur og miljø. Der er mange forhold, som bør inddrages. Her er nogle foreløbige bud: * Tilbageholdenhed i forhold til fældninger i såvel naturområder som i byområde og ved vej. Vi foreslår, at alle træer over 25 år i lighed med forholdene i Frederiksberg Kommune ikke må fældes uden Kommunens udtrykkelige accept. Ved den rigtige træpolitik undgår vi også et utal konflikter mellem myndigheder og naturinteresserede parter. Copyright: Kurt Loftkjær

8 * Alle træer der fældes skal genrejses på samme sted som tilsvarende træer, dvs. med samme levetid og art. * Udskiftning af tungt materiel, som beskadiger naturen. * Dialog med borgerne inden evt. fældninger, som skyldes sikkerhedsmæssige forhold. Uvildige eksperter bør inddrages i vurdering af ønskede fældninger. En dialog for nylig i Aldershvile Slotspark blev indledt med oplæg til fældning af en lang række træer pga. ælde og svampesygdomme. Her blev der på opfordring fra Det grønne Råd inddraget en ekspert og efter besigtigelse var det meget begrænsede indgreb, som man blev enige om. * Dialog om valg af træarter mhp. at øge biodiversitet. * Store bodskrav mod entreprenører eller bygherrer, som beskadiger eller fælder træer. Ved Aldershvile Slotspark har en entreprenør for nylig beskadiget et gammelt Bøgetræs rødder i forbindelse med nedlægning af et kabel for belysningen. Det er helt uacceptabelt. * Krav til beplantning på åbne pladser og herunder P-pladser aht. skygge, reducering af CO2 og køling af området. * Krav om at forvaltningen og driftsafdelingen er enige om plejen og dens udførsel.

9 Skal vi grine eller græde? Tror Byrådet mon, at DN Gladsaxe vil støtte en såkaldt træpolitik, som primært viderefører den træfjendske holdning, som har hersket i de 60 år siden Erhard Jakobsen tiltrådte som borgmester første gang? Erhard Jakobsen fik fjernet mange allétræer. Nu står et overvældende flertal i Byrådet parat til at følge trop med massive træfældninger under dække af en såkaldt træpolitik. Officielt foto af det afgåede Byråd i januar Foto: Gladsaxe Kommune Hvad skulle modydelsen for DN Gladsaxes støtte til en foreslået træpolitik mon være? Skal vi stille os tilfreds med, at tusinder af træer fældes mod at vi får plantning af nogle få såkaldte bytræer på Søborg Hovedgade, hvor de næppe overlever længe pga. vedvarende ændringer af vejføringer, nye infrastrukturtiltag og nybyggeri. Gladsaxe Kommune har stillet 2 mio. kr. til rådighed over en årrække mhp. at plante bytræer. Med en af Gladsaxe forvaltnings anslåede pris på kr ,- for et bytræ, så kan vi måske få 40 træer. Skal vi grine eller græde? Det er ikke altid rart at have en lang hukommelse. Morale: Hør ikke på, hvad politikerne siger, men observér i stedet, hvad de rent faktisk gør.