Vores bolig! Andelsboliger

Transkript

1 Vores bolig! Andelsboliger 2005

2 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Boliger og Infrastruktur 2 Vores bolig! Andelsboliger

3 Forord Det er med stor glæde, jeg kan offentliggøre nærværende informationshæfte, der tilhører serien Vores Bolig!. Det er Landsstyrets politik, at borgerne skal have adgang til aktuel og relevant information. Det er min forventning, at min administration med denne forbedring af det offentliges oplysnings- og informationsservice dækker det behov, der har været på boligområdet. Serien består i alt af 4 informationshæfter, der omhandler Boligfinansiering Andelsboliger Finansiering af andelsboliger Fra lejer til ejer De 4 informationshæfter, er opbygget som trin for trin vejledning, hvor de mest almindelige spørgsmål forsøges besvares, ligesom hæfterne indeholder en række eksempler. Såfremt du har behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte min administration eller se på Direktoratet for Boliger og Infrastruktur s hjemmeside på Med venlig hilsen Jørgen Wæver Johansen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Vores bolig! Andelsboliger 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning Sådan skaffer andelsboligforeningen boliger Andelsboligforeningen som bygherre Krav til byggeriet Finansiering Større eller dyrere boliger Eksempel: Udbetaling af de offentlige lån Sådan beregnes boligarealet Sådan beregnes kvadratmeterprisen Opførelsesprisen Ansøgningsproceduren trin for trin Andelsboligforeningen stiftes Andelsboligforeningen ansøger om offentlige lån Andelsboligforeningen bygger boliger Udbetaling af offentlige lån Andelsboligforeningen køber nyopførte boliger af en bygherre. 13 Finansiering: Større eller dyrere boliger Finansiering under byggeriet Ansøgningsprocedure Foreningen stiftes Køb af andelsboligerne Udbetaling af de offentlige lån Omdannelse af lejeboliger til andelsboliger Forudsætninger for omdannelse af lejeboliger til andelsboliger Finansiering Sådan beregnes købesummen Ansøgningsprocedure Andelsboligforeningen stiftes Foreningen ansøger om omdannelse Købesummen bestemmes Andelsboligforeningen overtager boligerne Lovgivning m.v Landstingforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger Yderligere oplysninger Andelsboliger eksempler på finansiering af forskellige boliger Vores bolig! Andelsboliger

5 Finansiering af andelsboliger på 105 m² Finansiering af andelsboliger på 125 m² Finansiering af andelsboliger på 150 m² Vores bolig! Andelsboliger 5

6 Indledning En andelsbolig er en del af en boligbebyggelse, der ejes og drives i fællesskab af en andelsboligforening. En andelsboligforening er en forening, der har til formål at opføre eller købe, eje og administrere andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Hjemmestyret og kommunen yder støtte til en andelsboligforenings køb af eller opførelse af andelsboliger i form af rente- og afdragsfri lån. Lånene er rente- og afdragsfri på ubestemt tid. I byer skal en andelsboligforening mindst bestå af 6 boliger og i bygder af mindst 4 boliger. Sådan skaffer andelsboligforeningen boliger 1. Nybyggeri, hvor andelsboligforeningen selv er bygherre 2. Andelsboligforeningen køber nybyggede andelsboliger af en bygherre 3. Lejeboliger omdannes til andelsboliger I det følgende bliver disse tre muligheder gennemgået, og ansøgningsproceduren beskrives skridt for skridt. 6 Vores bolig! Andelsboliger

7 1. Andelsboligforeningen som bygherre Når andelsboligforeningen selv er bygherre, følger foreningen byggeprocessen fra start til slut. Som bygherre kan foreningen selv bestemme, hvordan byggeriet skal udformes, så længe byggeriet opfylder de gældende lovkrav. Krav til byggeriet Andelsboliger skal opføres som etagebyggeri, tæt/lavt byggeri eller som rækkehuse. Kun i særlige tilfælde kan en andelsboligforening få tilladelse til at opføre enkelthuse eller dobbelthuse. Finansiering Andelsboligforeningens boliger finansieres sådan: 7% af opførelsesudgifterne for den enkelte bolig, indskydes af det enkelte medlem 33,33% af de samlede opførelsesudgifter ydes som rente- og afdragsfrit lån fra Hjemmestyret 33,33% af de samlede opførelsesudgifter ydes som rente- og afdragsfrit lån fra kommunen 26,33% af de samlede opførelsesudgifter optages af andelsboligforeningen som bank- eller realkreditlån Hjemmestyret og kommunen yder maksimalt støtte til 105 m ² af en andelsboligs boligareal, uanset om andelsboligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på kr. pr. m ², uanset om boligen er dyrere. Andelsboligforeningen kan derfor maksimalt modtage rente- og afdragsfri lån på op til kr. fra Hjemmestyret og kr. fra kommunen pr. bolig. Vores bolig! Andelsboliger 7

8 Større eller dyrere boliger Hvis andelsboligforeningens medlemmer ønsker større eller dyrere boliger, skal medlemmerne selv finansiere de ekstra udgifter forbundet hermed. Desuden gælder følgende regel: Hvis andelsboligforeningen har behov for yderligere finansiering, kan foreningen maksimalt optage bank- eller realkreditlån på kr. pr. m². Herudover må yderligere finansiering ske ved et større eget indskud. Eksempel: En andelshaver bygger 105 m ² á kr./m ² 7 % eget indskud kr. 33,33 % Hjemmestyrets lån kr. 33,33 % kommunens lån kr. Realkreditlån kr kr. Foreningen har her behov for at optage realkreditlån indtil det maksimale lånebeløb på kr. pr. m ², altså x 105 ( kr.) Se flere eksempler på fordeling af finansiering på Udbetaling af de offentlige lån Hjemmestyrets og kommunens lån udbetales først efter byggeriets færdiggørelse, det vil sige, når byggeriet er godkendt til ibrugtagning. Foreningens pengeinstitut varetager finansiering af det igangværende byggeri, indtil de rente- og afdragsfri lån frigives. Foreningen skal afholde renteudgifter på lånene, indtil byggeriet er færdiggjort og godkendt, og de rente- og afdragsfri lån kommer til udbetaling. 8 Vores bolig! Andelsboliger

9 Sådan beregnes boligarealet Beregningen foretages ved måling i den enkelte bolig fra ydersiden af ydervægge og tag, og fra midten af lejlighedsskel Tagetage og kælder medregnes i det omfang, der er foretaget indretning til beboelse Gavle indgår i beregningen som et halvt lejlighedsskel Trapper i boligen medregnes i hver af de etager, som trappen betjener Depotrum, udhuse og terrasser medregnes ikke, medmindre de umiddelbart kan isoleres og inddrages i det beboelige areal. Sådan beregnes kvadratmeterprisen Den gennemsnitlige kvadratmeterpris udregnes på baggrund af boligernes totale opførelsespris divideret med det samlede boligareal. Opførelsesprisen I den totale opførelsespris indgår udgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration samt stempelafgift. Vores bolig! Andelsboliger 9

10 Ansøgningsproceduren trin for trin Andelsboligforeningen stiftes 1. En eller flere personer tager initiativ til at stifte en andelsboligforening. Antallet af medlemmer skal ligesom antallet af boliger være mindst 6 i byer og 4 i bygder. 2. Andelsboligforeningen udarbejder en stiftelsesoverenskomst. Den skal underskrives af stifterne af foreningen som dokumentation for, at der er dannet en andelsboligforening. Andelsboligforeningen kan få et udkast til en standardstiftelsesoverenskomst hos Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på 3. Foreningens vedtægter udarbejdes. Foreningens vedtægter skal som minimum indeholde de punkter, som findes i den normalvedtægt, der er udarbejdet af Landsstyret. Normalvedtægten kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på Andelsboligforeningen ansøger om offentlige lån 4. Andelsboligforeningens medlemmer tager hver især kontakt til et pengeinstitut og opnår foreløbigt tilsagn for eget indskud på 7 % af udgifterne til byggeriet af den enkelte bolig. Det foreløbige tilsagn vil typisk bestå i et brev fra banken. Andelsboligforeningen kan med fordel lade sig rådgive af sit pengeinstitut i forhold til foreningens finansiering af byggeriet. 5. Andelsboligforeningen ansøger kommunen om foreløbig arealtildeling. 6. Foreningen udarbejder et programoplæg, som indeholder foreningens krav og ønsker til boligerne, det vil sige oplysninger om antallet af boliger, boligernes størrelse og evt. en skitsetegning af projektet. 10 Vores bolig! Andelsboliger

11 7. Foreningen sender en skriftlig ansøgning om offentligt tilskud til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal sendes i to eksemplarer, og foreningen skal vedlægge: Stiftelsesoverenskomst Vedtægter Programoplæg samt: Dokumentation for det enkelte medlems indskud på 7% af opførelsesudgifterne for den enkelte bolig Forhåndstilsagn fra bank- eller realkreditinstitut om, at foreningen råder over egen andel af indskuddet til det samlede byggeri Foreløbig arealtildeling fra kommunen Kommunen behandler ansøgningen og sender sin indstilling til Hjemmestyret, der foretager den videre behandling af ansøgningen. Ansøgninger kan indsendes løbende, dvs. hele året rundt. 8. Hvis foreningen modtager betinget tilsagn om støtte fra Hjemmestyret og kommunen, vil foreningen blive bedt om at indsende en tidsplan for licitationen samt et revideret projektforslag. Foreningen kan også blive bedt om at genfremsende oplysninger om finansiering, forhåndstilsagn om arealtildeling samt en revideret medlemsoversigt, hvis dette er nødvendigt i forhold til sagsbehandlingen. Andelsboligforeningen bygger boliger 9. Foreningen har pligt til at antage en professionel byggerådgiver til at varetage de praktiske bygherrefunktioner, da der kun gives støtte til byggeri, som opfylder gældende bygge- og planlovgivning. Byggerådgiveren kan også med fordel inddrages på et tidligere tidspunkt i processen, fx i forbindelse med udarbejdelse af programoplæg. 10. Med udgangspunkt i de krav til boligerne, som foreningen har fastsat i programoplægget, udsender foreningen projektet i licitation. Dette foregår gennem annoncering i de landsdækkende aviser. 11. Når foreningen har modtaget licitationsresultatet, udarbejder foreningens byggerådgiver et A-overslag, altså et detaljeret overslag over de forventede udgifter til byggeriet. Overslaget indsendes til Hjemmestyret og kommunen. Foreningen meddeler samtidig, hvilket tilbud, den har tænkt sig at benytte. A-overslaget skal indeholde følgende oplysninger: Vores bolig! Andelsboliger 11

12 Indhentede, bindende tilbud på alle entrepriser 5% uforudsete udgifter rådgiverhonorar eventuelle byggemodningsafgifter administrationsomkostninger finansieringsomkostninger stempelafgifter HUSK at der først må indgås bindende kontrakter, og byggeriet først må igangsættes, når Hjemmestyret og kommunen har givet foreningen endeligt, skriftligt tilsagn om støtte. 12. Når Hjemmestyret og kommunen har givet foreningen endeligt tilsagn om støtte, ansøger foreningen om endelig arealtildeling hos kommunen. Herefter kan entreprenøren søge om støbe-, grave- og byggetilladelse, og byggeriet kan igangsættes Udbetaling af offentlige lån 13. Når andelsboligerne står færdige, udsteder kommunen en ibrugtagningstilladelse. Snarest efter at byggeriet er færdigt, skal foreningen indsende det endelige byggeregnskab, en kopi af ibrugtagningstilladelsen og registrerede pantebreve fra foreningens pengeinstitut til henholdsvis Hjemmestyret og kommunen. Den offentlige støtte til det endelige byggeri fastsættes endeligt og kommer til udbetaling på baggrund af det godkendte byggeregnskab. 12 Vores bolig! Andelsboliger

13 2. Andelsboligforeningen køber nyopførte boliger af en bygherre Hjemmestyret og Kommunen yder støtte i form af rente- og afdragsfri lån til andelsboligforeninger, der køber nyopførte boliger af en bygherre. Når andelsboligforeningen køber nyopførte boliger, har den ikke samme indflydelse på byggeprocessen, som når den selv er bygherre. Til gengæld har andelsboligforeningen hverken opgaver eller ansvar i byggeprocessen som for eksempel at antage en byggerådgiver eller sende byggeriet i licitation. Finansiering: De færdige andelsboliger finansieres sådan: 7% af købesummen for den enkelte bolig indskydes af det enkelte medlem 33,33% af den samlede købesum ydes som rente- og afdragsfrit lån fra Hjemmestyret 33,33% af den samlede købesum ydes som rente- og afdragsfrit lån fra kommunen 26,33% af den samlede købesum optages som bank- eller realkreditlån Hjemmestyret og kommunen yder maksimalt støtte til 105 m ² af en andelsboligs boligareal, uanset om andelsboligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på kr. pr. m ². Andelsboligforeningen kan dog maksimalt modtage rente- og afdragsfri lån på op til kr. fra Hjemmestyret og kr. fra kommunen pr. bolig. Større eller dyrere boliger Hvis andelsboligforeningens medlemmer ønsker større eller dyrere boliger, skal medlemmerne selv finansiere de ekstra udgifter forbundet hermed. Vores bolig! Andelsboliger 13

14 Desuden gælder følgende regel: Hvis andelsboligforeningen har behov for yderligere finansiering, kan foreningen maximalt optage bank- eller realkreditlån på kr. pr. m². Herudover må yderligere finansiering ske ved et større eget indskud. Se eksempler på fordeling af finansiering på Finansiering under byggeriet Bygherren finansierer selv de samlede opførelsesudgifter. De rente- og afdragsfri lån udbetales først, når byggeriet er færdigt og først i forbindelse med overdragelse af byggeriet til andelsboligforeningen. 14 Vores bolig! Andelsboliger

15 Ansøgningsprocedure Når en andelsboligforening overtager nybyggede boliger fra en bygherre, beslutter bygherren at opføre andelsboliger for derefter at sælge dem til en andelsboligforening. Ansøgningsproceduren gennemgås i det følgende, og det skal bemærkes, at de enkelte punkter kan foregå sideløbende. Foreningen stiftes 1. En eller flere personer tager initiativ til at stifte en andelsboligforening. Antallet af medlemmer skal ligesom antallet af boliger være mindst 6 i byer og 4 i bygder. 2. Andelsboligforeningen udarbejder en stiftelsesoverenskomst. Den skal underskrives af stifterne af foreningen som dokumentation for, at der er dannet en andelsboligforening. Andelsboligforeningen kan få et udkast til en standardstiftelsesoverenskomst ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på 3. Foreningens vedtægter udarbejdes. Foreningens vedtægter skal som minimum indeholde de punkter, som findes i den normalvedtægt, der er udarbejdet af Landsstyret. Normalvedtægten kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på Køb af andelsboligerne 4. Andelsboligforeningen og bygherren finder sammen. Andelsboligforeningen meddeler bygherren, at den ønsker at overtage boligerne efter byggeriets færdiggørelse. Den pågældende bygherre kan inden da have ansøgt Hjemmestyret eller kommunen om et foreløbigt lånetilsagn, et såkaldt ihændehavertilsagn. Ihændehavertilsagnet overdrages til den forening, der ønsker at købe andelsboligerne, når foreningen har indgået en købsaftale med bygherren (se pkt. 6) I ansøgningen om ihændehavertilsagnet vedlægger bygherren dokumentation for: Foreløbig arealtildeling Programoplæg Dokumentation for bygherrens finansiering af byggeomkostningerne Vores bolig! Andelsboliger 15

16 5. Andelsboligforeningens medlemmer tager kontakt til et pengeinstitut og opnår foreløbigt tilsagn, typisk i form af et brev, for eget indskud på 7 % af købesummen for den enkelte bolig. Andelsboligforeningen opnår desuden garanti for lån på 26,33 % af den samlede købesum. 6. Foreningen og bygherren bliver enige om overdragelsen. Bygherren meddeler Hjemmestyret eller kommunen, hvilken andelsboligforening der overtager boligerne og ihændehavertilsagnet. Foreningen fremsender herefter følgende til Hjemmestyret og kommunen: Stiftelsesoverenskomst Vedtægter Programoplæg samt: Dokumentation for det enkelte medlems indskud på 7% af købesummen for den enkelte bolig. Forhåndstilsagn om foreningens realkreditlån til den samlede købesum. Udbetaling af de offentlige lån 7. Snarest efter at byggeriet er færdigt og købsaftalen er indgået, skal foreningen indsende en kopi af købsaftalen og registreret pantebrev fra foreningens pengeinstitut til Hjemmestyret og kommunen. Den offentlige støtte kommer herefter til udbetaling. 16 Vores bolig! Andelsboliger

17 3. Omdannelse af lejeboliger til andelsboliger Lejere i offentlige udlejningsboliger kan ansøge Hjemmestyret eller kommunen om at omdanne deres lejeboliger til andelsboliger. En andelsboligforening kan kun købe én ejendom, med mindre der er tale om flere ejendomme, der udgør en naturlig enhed, fordi de deler fælles faciliteter, som for eksempel fælles opvarmning, vaskerum, fælleshus etc. Forudsætninger for omdannelse af lejeboliger til andelsboliger Minimum 3/4 af en ejendoms lejere skal ønske at omdanne ejendommen til andelsboliger, før der kan gives tilladelse til dette. Andelsboligforeningen skal desuden bestå af mindst 6 boliger i byer og 4 boliger i bygder. Eksempelvis kræves det, at hvis 9 boliger omdannes, skal minimum 7 af lejerne ønske at overtage deres bolig som andelsboligbolig. Hvis ejendommen består af 12 boliger, skal minimum 9 lejere ønske at omdanne deres bolig. Hvis lejerne i en udlejningsejendom ønsker at stifte en andelsboligforening, for at omdanne ejendommen til andelsboliger, skal samtlige lejere have skriftligt tilbud om medlemskab af foreningen. En ejendom kan kun omdannes som en helhed. Det betyder, at andelsboligforeningen skal have ejendomsret til hele ejendommen. Boligens ejer, dvs. Hjemmestyret eller kommunen, indtræder som andelshaver for de lejere, der ikke ønsker at være med i foreningen. Lejerne bliver boende på uændrede vilkår, til de selv vælger at flytte, eller de tilbydes en tilsvarende bolig. Ved fraflytning kan en ny andelshaver overtage boligen. Finansiering 7% af købesummen for den enkelte bolig indskydes af det enkelte medlem. 66,67% af købesummen ydes som et rente- og afdragsfrit lån af ejendommens ejer dvs. Hjemmestyret eller kommunen. Lånet reguleres efter det grønlandske byggeomkostningsindeks. 26,33% af købesummen finansieres ved at andelsboligforeningen optager bank- eller realkreditlån. Sådan beregnes købesummen Købesummen fastsættes til et beløb svarende til ejendommens teknisk-økonomiske værdi. En ejendoms teknisk- økonomiske værdi fastsættes ud fra genopførelsesprisen i materialer, arbejdsløn og finansielle omkostninger. Det vil sige, at der alene tages hensyn til, hvad en ejendom er værd, og ikke hvad den kan indbringe i markedsværdi. Vores bolig! Andelsboliger 17

18 Ansøgningsprocedure Andelsboligforeningen stiftes 1. Andelsboligforeningen stiftes. Antallet af medlemmer skal mindst udgøre 2/3 af det samlede antal lejere i udlejningsejendommen. 2. Foreningen udarbejder en stiftelsesoverenskomst, der underskrives af samtlige medlemmer. Foreningen kan få et udkast til en standardstiftelsesoverenskomst hos Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www. nanoq.gl/iap 3. Foreningen udarbejder sine vedtægter. Foreningens vedtægter skal som minimum indeholde de punkter, som findes i den normalvedtægt, der kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på Foreningen ansøger om omdannelse 4. Foreningen ansøger ejendommens ejer dvs. Hjemmestyret eller kommunen om at omdanne lejeboligerne til andelsboliger. Foreningen skal vedlægge følgende dokumenter: Stiftelsesoverenskomst Foreningens vedtægter 5. Ejendommens ejer anmoder foreningen om at antage en byggesagkyndig rådgiver samt en finansiel rådgiver. Købesummen bestemmes 6. Ejendommens ejer og foreningens byggesagkyndige rådgiver foretager en fysisk gennemgang af ejendommen og de enkelte boliger med henblik på at foretage en vurdering og efterfølgende fastlæggelse af købesummen. 18 Vores bolig! Andelsboliger

19 7. Andelsboligforeningens medlemmer tager kontakt til et pengeinstitut, og opnår et foreløbigt tilsagn fra banken, typisk i form af et brev, for eget indskud på 7% af den anslåede købesum for den enkelte bolig. Andelsboligforeningen opnår tilsagn om lån på 26,33 % af den samlede anslåede købesum. 8. Ejendommens endelige købesum bestemmes. Andelsboligforeningen overtager boligerne 9. De tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer indkaldes til at underskrive skødet på ejendommen. Først ved underskrift er foreningen forpligtet til at købe ejendommen. 10. Foreningen overtager ejendommen. 11. Foreningen betaler sælger. Hvis andelsboligforeningens realkreditlån hjemtages efter overtagelsesdagen, betaler foreningen renter for denne del af købesummen til sælger. Renterne påløber fra overtagelsesdagen til lånet hjemtages. 12. Boligerne er nu omdannet til andelsboliger. Vores bolig! Andelsboliger 19

20 Lovgivning m.v. Lovgivningen om andelsboliger kan hentes på Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs hjemmeside: Landstingforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger ændret ved landstingsforordning nr. 11 af 6. oktober 1997 ændret ved landstingsforordning nr. 17 af 12. november 2001 ændret ved landstingsforordning nr. 4 af 21. maj 2002 ændret ved landstingsforordning nr. 7 af 15. april 2003 Bekendtgørelse nr. 35 af 27. august 1990 om godkendelsesprocedure ved andelsboligbyggeri Bekendtgørelse nr. 13 af 25. juni 1992 om normalvedtægt for andelsboligforeninger Bekendtgørelse nr. 9 af 12. maj 2003 om teknisk økonomisk vurdering af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Læs også om forskellen på de forskellige boligfinansieringsordninger og se eksempler på fordeling af finansiering på Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Boligsektionen Box 909, 3900 Nuuk Tlf.: Fax: Vores bolig! Andelsboliger

21 Andelsboliger eksempler på finansiering af forskellige boliger Antal kvm Pris pr. kvm Opførelsespris pr. bolig i alt 7% Eget indskud 33,33% Lån fra Hjemmestyret 33,33% Lån fra kommunen 26,33% eller maks kr/kvm Realkreditlån Realkredit over 105 kvm Ekstra eget indskud Eget indskud i alt Opførelsesprisen er antal kvm x pris pr. kvm. Eget indskud er 7% af opførelsesprisen Lån fra Hjemmestyret og kommunen udgør 33,33% af opførelsesprisen fra hver, dog maksimalt kr. fra kommunen og kr. fra Hjemmestyret. Realkreditlånet for de første 105 kvm er 26,33 %. Realkreditlånet er antal kvm (op til 105) x kvadratmeterpris minus 7% af 105 x kvadratmeterprisen minus lån fra Hjemmestyret og minus lån fra kommunen. Der kan dog maksimalt optages realkreditlån på op til 6000 kr. pr. kvm. Realkreditlånet for antal kvadratmeter over 105 er ligeledes maksimalt kr pr. kvm. Øvrige udgifter finansieres ved ekstra eget indskud. Ekstra eget indskud er opførelsesprisen minus eget indskud på 7 %, minus lån fra Hjemmestyret og kommunen, minus realkreditlån for de første 105 kvm og minus realkreditlån for eventuelle ekstra kvm. Vores bolig! Andelsboliger 21

22 Finansiering af andelsboliger på 105 m ² kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr/kvm kr/kvm kr/kvm Realkreditlån Lån fra kommunen Lån fra Hjemmestyret Eget indskud Finansiering af andelsboliger på 125 m ² kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr/kvm kr/kvm kr/kvm Realkreditlån Lån fra kommunen Lån fra Hjemmestyret Eget indskud 22 Vores bolig! Andelsboliger

23 Finansiering af andelsboliger på 150 m ² kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr/kvm kr/kvm kr/kvm Realkreditlån Lån fra kommunen Lån fra Hjemmestyret Eget indskud Vores bolig! Andelsboliger 23