Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21

22 Returadresse Dagtilbud og Undervisning Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Sagsbehandler Lone Skuldbøl Direkte telefon E-post Dato 22. juni 2017 Sagsnummer Pladsanvisningskriterier i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der pasningsgaranti fra 26 uger til og med 3. klasse. Pasning tæt på hjemmet Som hovedregel tilbydes børn optagelse i en pasningsordning i det geografiske område, hvor familien bor. Hvis et barn optages i dagpleje eller vuggestue, er pasningsgarantien opfyldt, hvis der tilbydes en plads i det pasningsdistrikt hvor barnet bor. For børn der gennem visitationsudvalget visiteres til en dobbeltplads i Dagplejen, anses pasningsgarantien for at være opfyldt, når der tilbydes en dobbeltplads i det pasningsdistrikt hvor barnet bor eller i et andet pasningsdistrikt. Hvis der tilbydes en dobbeltplads i et andet pasningsdistrikt, skal det tilstræbes, at dobbeltpladsen er så tæt på eget pasningsdistrikt som muligt. Pasningsdistrikterne er de samme som skoledistrikterne, dog således, at de to skoledistrikter i henholdsvis Skjern og Ringkøbing betragtes som ét i hver af de to byer, og at Velling og Højmark udgør et pasningsdistrikt. Børn indskrives på venteliste efter alder. Undtagelser Pladserne tildeles efter børnenes alder. Der kan dog være undtagelser i prioriteret rækkefølge: 1. Børn med nuværende søskende i et dagtilbud hvor der er en ledig plads. 2. Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud. 3. Børn, der skal flyttes fra en dagplejer der stopper eller er langtidssygemeldt. 4. Børn, der er henvist fra anden myndighed for eksempel PPR, Sundhedsplejen, Børn og Familie eller speciallæge. 5. Børn, der har behov for en plads i et dagtilbud, der har åbent uden for almindelig åbningstid. 6. Børn med tidligere søskende i et dagtilbud hvor der er en ledig plads. De særlige behov vurderes i et samarbejde mellem pladsanvisningen, institutionslederen og fagpersoner. Hvis der på en bestemt dato er flere børn, der opfylder søskendekriteriet til den samme ledige plads, anvises der efter alderskriteriet. Et barn, der kan overtage en plads i direkte forlængelse af en ældre søskende, har fortrinsret frem for andre tidligere søskende. Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 22

23 Der kan også være undtagelser, hvis der opstår et akut behov for en plads eksempelvis på grund af: Sygdom i familien Børn fra passivlisten jævnfør garantien i Dagtilbudsloven Tilflyttere (uden anden mulighed for pasning) Ledige, der kommer i arbejde. Passivlisten omfatter børn der er skrevet op til kommunalt dagtilbud, men benytter private pasningsordninger. Overflytningstidspunkter Børn overflyttes fra dagpleje/vuggestue den 1. i den måned de fylder 2 år plus 10 måneder. Børn født i september overflyttes pr. 1. august, da der ikke overflyttes børn i juli. Det er muligt at ønske overflytning af børn når de er mellem 2 år plus 6 måneder og 2 år plus 10 måneder, dog skal følgende betingelser være opfyldte: Det skal være forældrenes ønske Der skal være plads i institutionen Barnet skal være parat til børnehave Dagpleje/vuggestuepladsen skal kunne genbesættes Den modtagende børnehave skal høres forinden og være indforstået med at modtage barnet. Barnets parathed vurderes af en dagplejepædagog eller en vuggestuepædagog. Det præciseres, at et barn først er parat til børnehave, når det er alderssvarende med andre børn på 2 år plus 10 måneder. Børn kan ikke blive i dagpleje/vuggestue udover 2 år plus 10 måneder bortset fra børn, der af fagpersoner ikke vurderes at være alderssvarende. Børn overflyttes fra børnehave til SFO den 1. august. Udmeldelsesvarsel Udmeldelsesvarslet er 2 måneder til den 1. eller den 16. i en måned. Der opkræves betaling i opsigelsesperioden, hvis et barn udebliver fra et accepteret tilbud, dog længst indtil pladsen genbesættes. Ændring af pladstype Der kan ændres pladstype op i tid med dags varsel. Der kan ændres pladstype ned i tid med 2 måneders varsel til den 1. eller den 16. i en måned. Ændringer vedtager på Børne- og Familieudvalgets møde den 20. juni Venlig hilsen Lone Skuldbøl Dagtilbud og Undervisning Ringkøbing-Skjern Kommune Side 23

24

25 Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc Side 25

26 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Kirkeskolen Yoga og Mindfulness Kirkeskolen Teknologiforståelse Ringkøbing Skole Bæredygtig udvikling Ringkøbing Skole Fysiologi og ski Ringkøbing Skole Outdoor Amagersolen Skolebridge Amagerskolen - Bodyflow Amagerskolen - FodboldFeber... 9 Side 26

27 1. Indledning De valgfag, der godkendes i Børne- og Familieudvalget vil være tilgængelige i valgfagskataloget og alle overbygningsskoler vil have mulighed for at udbyde de fag, der er i kataloget. Efter 9 stk. 6 i folkeskoleloven kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning andre fag og emner. Undervisningsministeriet har til dette formål udarbejdet en valgfagsskabelon med tilhørende vejledning. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelses om Fælles Mål, og valgfagene skal godkendes på denne baggrund. De valgfag, der er i denne udgave er alle godkendte valgfag fra foråret For yderligere information om kommunale valgfag: 1 Side 27

28 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness Yoga & Mindfulness som valgfag Fagformål K i r k e s k o l e n [Fagformålet skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Eleverne skal i valgfaget yoga & mindfulness udvikle kropslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til yogaens alsidighed og udvikle lyst til bevægelse og aktiviteter. Valgfaget yoga skal give eleverne erfaring med og indsigt i kropsbevidsthedens og åndedrættet betydning for sundhed og trivsel samt samspillet mellem mennesker og kultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig bevægelsespraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve yoga sammen med andre og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med omsiggivende samfund og kultur. Stk. 3. I valgfaget yoga skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab under hensyntagen til hinanden. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Kropsbasis & selvbevidsthed Krop og identitet Sikkerhed Mindfulness Alsidig udøvelse af yoga og mindfullnes Eleven kan sammensætte en serie af yogastillinger og tilegner sig viden om åndedrætsteknikke r for at opnå større kropsbevidsthed. 1. Eleven kan anvende kropsbevidsthed i forskellige yogabevægelser. Eleven har viden om kroppens spænding, balance, holdning og form. Eleven kan samtale om fysiske og psykiske forandringer i puberteten Eleven har viden om fysiske og psykiske forandringer i puberteten Eleven kan redegøre for vigtigheden af brugen af teknikker under udøvelsen af yogastillinger Eleven har større indsigt og viden om egne muligheder og begrænsninger ved at lytte til kroppens signaler Eleven kan gennem bevidst nærvær og fokus på egen vejrtrækning følge en guidet meditation Eleven har viden om forskellen på at være nærværende og fraværende og har større indsigt i egen krop og sjæl Samarbejde og ansvar Krop og sundhed Yogaens historie Ordkendskab Yoga og relationer Eleven kan analysere kulturelle normer, værdier og relationer 1. Eleven kan indgå konstruktivt i yogarelaterede opgaver selvstændigt og med andre Eleven har viden om processer i gruppearbejde Eleven kan diskutere aktuelle løsnings-og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljøog sundhedsproblem stillinger Eleven har viden om den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelsesmeto der Eleven kan redegøre for faktorer af betydning for yogaens fremskridt i Danmark Eleven har viden om yogaens udvikling. Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Læseplan [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Faget Yoga & Mindfulness er et 1-årigt valgfag, der udbydes til klasse på Kirkeskolen. I faget Yoga & Mindfulness skal eleverne lære at indgå i alsidige sammenhænge, hvor det er centralt, at eleverne opnår kropslige færdigheder, viden om og forståelse for fysisk aktivitet gennem yogastillinger & Mindfulness samt oplever glæde herved og lysten til selv at videreudvikle på egen yogapraksis. Fagformålet omfatter to kompetenceområder: Alsidig udøvelse af Yoga & Mindfulness, der fokuserer på den personlige udvikling såvel som på de sociale relationer. Centralt i faget er en alsidig yogapraksis med fokus på Mindfulness, hvor de to kompetenceområder bliver sat i spil. Udover arbejdet med de kropslige færdigheder er fagets kulturelle og dannelsesmæssige kvaliteter bærende for undervisningen. Yoga & Mindfulness i skolen danner grundlag for en praksisorienteret undervisning suppleret med teori og yogafilosofi. Yogaundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: Læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. 2 Side 28

29 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse Teknologiforståelse som valgfag Fagformål [Fagformålet skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle kompetencer til at producere og analysere digitale produkter. Stk. 2. Eleverne skal gennem arbejde med remixing, videreudvikling og egenproduktion opnå indsigt i, hvorledes man udvikler, modificerer, evaluerer og raffinerer digitale produkter. Stk. 3. I teknologiforståelse skal eleverne opnå forstå- else af informatikkens muligheder og rolle som katalysator for forandringer i samfundet med henblik på at styrke deres forudsætninger for at forstå og agere meningsfuldt i et demokratisk og digitalt samfund, herunder konstruktivt og kritisk at kunne medvirke til at forme den digitaliserede virkelighed. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Idé og specifikation Realisering Samfundsmæssig betydning Design Eleven kan analysere og designe enkle digitale produkter og vurdere disse i et samfundsmæssigt perspektiv 1. Eleven kan nedbryde et problem og idéudvikle ud fra en problemskitse Eleven har viden om arbejdsgange til idégenerering og problemstilling Eleven kan realisere en idé vha. programmering Eleven har viden om en iterativ udviklingsproces bestående af realisering, evaluering og forbedring Eleven kan vurdere digitale produkter i et samfundsmæssigt perspektiv Eleven har viden om digitale produkters potentialer og betydning for samfundet Mønstre Algoritmer Data- og programstruktur Kodning Programmeringssprog Test og fejlretning Programmering Eleven kan programmere digitale produkter 1. Eleven kan genkende og anvende enkle kodningsmønstre Eleven har viden om mønstre og deres funktion Eleven kan omsætte algoritmer til kode Eleven har viden om algoritmer Eleven kan anvende strukturer til organisering af data og programmer Eleven har viden om enkle datastrukturer Eleven kan modificere og konstruere enkle programmer Eleven har viden om kodning Eleven kan anvende variabler, datatyper og kontrolstrukturer til kodning Eleven har viden om grundlæggende konstruktioner i programmeringssprog Eleven kan finde og rette fejl i enkle programmer Eleven har viden om teknikker til at teste og korrigere programmer Læseplan [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Elevernes oplevelser og erfaringer med digitale produkter fra andre fag samt fra fritiden medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen. Undervisningen sigter mod, at eleverne kan anvende grundlæggende elementer af programmering i forbindelse med remix, videreudvikling samt egen udvikling af digitale produkter. Design Undervisningen skal lede frem mod realisering af digitale produkter af forskellig art. Dette kan fx være spil, simuleringer, apps, (dynamiske) hjemmesider og robotter. Eleverne skal gennem arbejdet udvikle kendskab til de udvalgte genstandsfelters særlige virkemidler og anvendelsesmuligheder. Det er centralt, at eleverne kan arbejde målrettet med design- og realiseringsprocesser i forhold til intenderet brug og funktionalitet. Derudover er det væsentligt, at eleverne kan analysere digitale teknologier i en samfundsmæssig, sikkerhedsmæssig og etisk kontekst. 3 Side 29

30 4. Ringkøbing Skole Bæredygtig udvikling 4 Side 30

31 5. Ringkøbing Skole Fysiologi og ski 5 Side 31

32 6. Ringkøbing Skole Outdoor Outdoor Fagformål Valgfaget Outdoor på Ringkøbing Skole er et nyt samarbejde med Fjordvang Efterskole. Valgfaget er for dig, der er vild med friluftslivet både i vand og skov. Vi har den bedste beliggenhed i hele landet med skov og fjord som nærmeste naboer, så vores legeplads er lige uden for vinduet! Har du mod på, at få vand i hovedet, blive beskidt og udfordre dig selv i et valgfag med fokus på outdoor, adventure og friluftsliv sammen med engagerede undervisere, der deltager på lige fod med dig - så er dette valgfag noget for dig. læseplan Kropsbasis Fysisk Tæning Krop og identitet Samarbejde og ansvar Eleven kan fastholde koncentration og fokus i idrætsudøvelse Eleven har viden om koncentration i relation til kropskontrol Eleven kan formidle opvarmningsprogra m tilrettelagt i samarbejde Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv Eleven har viden om idrætsudøvelses betydning for krop og identitet Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber Natur- og udeliv Natur- og udeliv Kompetencemål Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktviteter på land og i vand Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand Eleven kan udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Hvad får DU ud af dette valgfag? Læseplan Som deltager på Valgfaget opnår du færdigheder indenfor: - Teamsamarbejde - Individuelle udfordringer - Kajak sejlads - Klatring/Rappelling 6 Side 32

33 7. Amagersolen Skolebridge 7 Side 33

34 8. Amagerskolen - Bodyflow 8 Side 34

35 9. Amagerskolen - FodboldFeber 9 Side 35

36

37 N O T A T o k t o b e r Opfølgning på Børne- og familiepolitikken konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: 2, 3, 4, 5, 8, 9 og 11 Politik for det gode liv: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 Politikkens vision Alle børn og unge trives, udvikler sig og bliver så dygtige de kan. Målsætning 1: Fælles børne- og ungesyn Side 37

38 I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes ud fra et fælles anerkendende og ressourceorienteret syn på børn og unge i et samarbejde med forældrene, som bygger på tillid og respekt. Mål 1: Børne- og Familieudvalget ønsker at revitalisere Fælles børne- og ungesyn med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. Hos dagplejere, i dagtilbud, i skoler og i Børn og Familie arbejdes ud fra et fælles syn på børn og læring, for at skabe den røde tråd. Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Det forventes derfor, at forældrene involveres og støtter målene og arbejdet. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: En styregruppe med repræsentanter for Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har gennemført en faglig opdatering og udarbejdet en kommunikationsstrategi. I efteråret 2016 blev der iværksat en kampagne med henblik på at revitalisere det fælles børne og ungesyn. Fælles Børne- og Ungesyn (FBUS)indgår desuden som et vigtigt element i DBA-arbejdet, i tilsynet for dagtilbud og i udviklingskonsulenternes understøttelse af arbejdet med handleplaner i forhold til inklusion mv. Dokumentation: Der er ikke gennemført undersøgelser af effekten af Fælles Børne- og Ungesyn og af revitaliseringen. Sådanne undersøgelser er i praksis meget vanskelige at gennemføre. Det forekommer dog rimeligt at antage, at kampagnen for revitalisering + den omstændighed, at FBUS har fået en fremtrædende plads i Børne- og familiepolitikken i sig selv har været og vil være med til at skærpe opmærksomheden omkring FBUS, det vil sige den systemiske, narrative og anerkendende tilgang. Målsætning 2: Faglighed Børn og unge skal lære og udvikle sig bedst muligt inden for de givne rammer. Mål 1: Alle børn i dagtilbud skal møde passende udfordringer og have mulighed for at lære og udvikle sig så meget, de kan. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: For at støtte udviklingen af kvalitet og faglighed understøtter administrationen systematisk arbejdet med videndeling og fælles tilgange til udvikling af læringsmiljøerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Det sker gennem Større systematik i det pædagogiske tilsyn Anvendelse af Hjernen og Hjertet herunder udarbejdelse af dialogprofiler, 2 Side 38

39 Sprogvurderinger, Lege- og læringsmiljøvurderinger Arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle dagtilbud LPmodellen Arbejde med og opfølgning på Dialog Baseret Aftalestyring Som støtte for den fælles kvalitetsudvikling udarbejdes hvert andet år en kvalitetsrapport for dagtilbud. Konsulenterne i afdelingen støtter i øvrigt dagtilbuddene i arbejdet med synlige læringsmål, aktiviteter og evaluering i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og det pædagogiske personale gennem netværksmøder og oplæg for dagtilbuddenes personalegrupper mv. I 2017 er det besluttet, at der i 2018 indledes et praksisudviklingsforløb på dagtilbudsområdet med henblik på opbygning af professionelt lærende fællesskaber i lighed med det forløb, der gennemføres på skoleområdet. I et professionelt lærende fællesskab er der hele tiden fokus på børnenes læring og trivsel blandt andet gennem inddragelse af observationer og justeringer af pædagogikken. Der vil også blive sat fokus på udviklingen af fagligheden i arbejdet med implementeringen af Den Styrkede Pædagogiske læreplan, som der blev indgået aftale om mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i sommeren Dokumentation: Data fra Hjernen og Hjertet viser, at det pædagogiske personale generelt vurderer, at børnene er godt på vej til at nå læringsmålene for de pågældende årgange. Antallet af skoleudsættelser er dog steget fra 39 i 2014 til 59 i 2016 og igen til 62 i Mål 2: Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Besluttede og/eller iværksatte initiativer: På baggrund af det til rådighed værende datamateriale indgår administrationen (bl.a. som en del af DBA-processen) i dialog med skolerne om mål og indsatser. Der iværksættes særlige initiativer i forhold til enkelte skoler, hvis de har behov for hjælp. Støtte til arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle skoler LP-modellen Et praksisudviklingsforløb i samarbejde med TEACH Aps. med henblik på bl.a. en højere grad af læringsmålstyret undervisning. Forløbet involverer i høj grad skoleledelserne. 3 Side 39

40 Beskrivelse af Best Practice i samarbejde med Viden og Strategi for skolerne og SFOérne Mærsk-projektet: Krop og Kompetencer Efteruddannelse af lærere med henblik på opnåelse af linefagskompetence Med folkeskolereformen er der givet nogle klare og konkrete mål for folkeskoleområdet. Samtidigt er der gennem Undervisningsministeriet tilvejebragt et helt nyt datagrundlag vedrørende faglige resultater, trivsel osv., som giver mulighed for at følge udviklingen, sammenligne Ringkøbing-Skjern Kommune med andre kommuner og skolerne med hinanden, tage højde for socio-økonomiske referencer osv. Målene og datagrundlaget har givet administrationen et helt andet udgangspunkt for at gå i dialog med skolerne - herunder med de skoler, som oplever større udfordringer. Det kommer til udtryk gennem DBAérne. Hertil kommer, at administrationen med politisk støtte i langt højere grad end tidligere anvender ressourcer på at understøtte den faglige ledelse på skolerne. Det sker blandt andet gennem samarbejdet med konsulentfirmaet TEACH. TEACH-forløbet er kraftigt inspireret af erfaringerne fra Ontario, Canada. Der er et stærkt fokus på, at alle børn skal lære så meget, de kan. Målet søges nået ved at fastsætte individuelle læringsmål for alle børn og ved at arbejde undersøgende/eksperimenterende i professionelle læringsfællesskabet med stor ledelsesmæssig opbakning. Som en del af forløbet er der oprettet flere PLF-L (professionelt lærende fællesskaber for ledere). Her indgår skolelederne i mindre grupper sammen med fagchefen og en konsulent. Når man mødes, udveksles der erfaringer om, hvordan man som leder kan understøtte udviklingen hen imod opbygning af professionelle lærende fællesskaber på den enkelte skole. Et professionel lærende fællesskab for lærere er karakteriseret ved, at der arbejdes kontinuerligt med udvikling af egen undervisning med stærkt fokus på fælles mål for elevernes læring. Udover et forløb målrettet skolelederne indgår alle lærerteams og SFO-personale fra alle kommunens folkeskoler i et praksisudviklingsforløb med TEACH i perioden Dokumentation: Undervisningsministeriet har opgjort testresultater for skoleårene: 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Der er gennemført nationale tests i læsninger af elever på 2., 4., 6. og 8. årgang og nationale tests i matematik af elever på 3. og 6. årgang + trivselsmålinger i 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af gode læsere i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lidt højere end på landsplan. Kun på 2. klassertrin er andelen dog over 80 %. Andelen af gode læsere har været nogenlunde stabil i perioden 2014/ /2017, når man ser på alle klassetrin under ét. Ser man på de enkelte klassetrin, har udviklingen været svingende. Det vil sige, at der både har været mindre stigninger og fald i andelene af gode læsere. Andelen af elever med gode resultater i matematik er lidt men konsekvent højere i 4 Side 40

41 Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan, og der har været en tydelig positiv udvikling i løbet af de 3 år for elever på 3. klassetrin. For eleverne på 6. klassetrin er andelen med gode resultater dog faldet fra 2015/2016 til 2016/2017. I skoleåret 2016/2017 er målet om mindst 80 % elever med gode resultater nået for 3. klassetrin, og for 6. klassetrin er målet tæt på at være nået. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere har i de foregående år været lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan på 2. og 8. årgang, mens det omvendte har været tilfældet for 4. og 6. klassetrin. I 2016/2017 er andelen af de allerdygtigste elever imidlertid højere i Ringkøbing-Skjern Kommune på alle klassetrin med undtagelse af 2. klasse. Mest bemærkelsesværdigt er udviklingen for 8. klasse, hvor andelen i 2016/2017 er vokset kraftigt i forhold til 2015/2016. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2016/2017 højere på både 3. årgang og 6. årgang sammenlignet med landsniveauet. Der har været en klar positiv udvikling både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er betydeligt lavere end på landsplan. På 8. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater tidligere været lige så høj som på landsplan, men i 2016/2017 er andelen også her lavere end på landsplan. Når man undtager eleverne på 4. klassetrin, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget fra 2015/2016 til 2016/2017, har udviklingen været forsigtigt positiv, dvs. andelene af elever med dårligere resultater er i dag lidt lavere end i de foregående år. Andelen med dårlige resultater i matematik er i 2016/2017 betydeligt lavere end på landsplan særligt for 6. klassetrin. For 3. klassetrin har udviklingen været positivt i de seneste tre år, dvs. andelen af elever med dårlige resultater har været faldende. For 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater imidlertid været svagt stigende. elevernes trivsel skal øges Det overordnede indtryk er at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. En mindre andel af eleverne trives dog ikke så godt. Der har været gennemført trivselsmålinger i skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Det gennemsnitlige trivselsniveau på årgang er det samme i alle tre år både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed. Eleverne på klassetrin besvarer også et spørgeskema med spørgsmål om trivsel fordelt på forskellige kategorier. Der foreligger ikke data for det gennemsnitlige trivselsniveau på 0. 3 årgang. For alle spørgsmål er der en klar overvægt af elever, som angiver, at de trives. Man kan desuden dog konstatere, at andelen, som angiver at de trives, er steget svagt fra 2014/2015 til 2016/ Side 41

42 Mål 3: Børn og Familie skal på et reflekteret niveau arbejde med både evident viden, empirisk viden, teoretisk viden og praktisk erfaring. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Generelt arbejdes efter det fælles børn og ungesyn der bygger på systemisk teori og narrativ tankegang. I PPR er Cool Kids implementeret. Cool Kids er et evidensbaseret angstbehandlingsprogram, der er udviklet i Australien og oversat til dansk ved Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet følger børnene/familierne og lokalt er det et program der virkelig gør en forskel. Cool Kids forløbene er planlagt gennemført i alt 5 gange. I efteråret 2017 er der 3 forløb gennemført og der vil blive udført en evaluering med henblik på forelæggelse for det politiske udvalg. Psykologernes og Tale-høre konsulenterne test og udredningsarbejde er teoretisk funderet og standardiseret. Socialrådgivningen har i efteråret 2016 søgt Socialstyrelsen om optagelse i projekt omkring Netværksinddragende metoder. Socialrådgivningen har fået positiv tilbagemelding fra Socialstyrelsen om deltagelse i projektet, og starter således op i Projektets fokus er udbredelse af de tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Signs of Safety og Det inddragende netværksmøde. Metoderne understøtter arbejdet med indsatstrappetænkningen, hvor der er fokus på den tidlige forebyggende indsats. Indsatsen tilrettelægges, så barnet eller den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk. Familie og netværk kan inddrages tidligt i sagsbehandlingen og være med til at finde løsninger, der skaber en positiv udvikling for familien og for barnet eller den unge. Projektet er led i en samlet styrkelse af familieplejeområdet. Et øget fokus på netværket kan bidrage til, at flere plejefamilieanbringelser sker i netværket. Endelig kan metoderne bidrage til, at der leves op til servicelovens krav om systematisk inddragelse af familie og netværk ( 47). På det socialfaglige felt arbejdes der nationalt med de ovenfor nævnte metoder med fokus på netværk. Metoderne tager udgangspunkt i både empirisk og teoretisk viden samt praktisk erfaring, og er udsprunget af et landspolitisk ønske om at fremme inddragelsen af familie og netværk i anbringelsessager. Der arbejdes nu med netværksinddragende metoder og der er gennemført en række familierådslagninger med gode resultater. Metoden er nu en integreret del af arbejdet med truede børn og unge og bliver altid vurderet som værktøj i de enkelte sager. Resultaterne tyder på at det lykkes at skabe dialog i konfliktfyldte familier og at anbringelser i et vist omfang kan undgås. Familiecentret arbejder med videndeling og har oprettet en vidensbank og er i fuld gang med at implementere viden-delende work-shops. I sundhedsplejen arbejdes med reflekteret praksis via sparring og kollegial supervision. Der trænes i kollegial supervision ud fra en systemisk og narrativ tilgang og der er undervist og trænet heri af autoriseret psykolog Marte Meo er en evidensbasseret metode som anvendes direkte i praksis der gives supervision til Marte Meo gruppen 3-4 gange ved Marte Meo supervisor. Marte Meo er en 6 Side 42

43 efterspurgt metode i arbejdet med børn og unge og der opleves en øget efterspørgsel. Det er derfor besluttet at uddanne et hold af medarbejderne til at kunne bruge Marte Meo. Konceptet i forældrekurset Barndommens Land er rodfæstet i evidensbaseret - og empirisk viden på området. Ergoterapeuternes testmateriale er ligeledes teoretisk forankret og kræver yderligere uddannelse og sertificering. Ergoterapeuterne har faglig sparring og indgår i netværk med ergoterapeuter i Herning Kommune. Overordnet set arbejdes der med at sikre medarbejderne uddannelse på tværs f.eks. i mentalisering. Kurser i mentalisering er gennemført af en række medarbejdere indenfor forskellige faggrupper. Det vurderes at være et godt værktøj i dialogen med borgerne/brugerne med en rigtig god effekt. Målsætning 3: Overgange og helhed Der skal sikres gode overgange og helhed i indsatsen. Mål 1: Alle børn, der starter i et nyt dagtilbud eller skole eller har brug for hjælp fra Børn og Familie, skal forbinde overgangen eller indsatsen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det gamle Fælles Børne- og Ungesyn indeholder også mål og hjælpematerialer vedrørende overgange. Det vurderedes dog, at ikke alle dagtilbud og skoler har arbejdet lige konsekvent hermed. Desuden trængte materialet til at blive ajourført. På den baggrund har Børne- og Familieudvalget i efteråret 2016 godkendt nye principper og retningslinjer for overgange med virkning fra skoleåret 2016/2017. Dokumentation: Der foreligger endnu ingen samlet opfølgning på arbejdet med de nye retningslinjer. Målsætning 4: Aktive medborgere Forældre og andre nære voksne er en afgørende ressource ikke kun i forhold til det enkelte barn, men også som støtte for de professionelle der, hvor børnene færdes. Mål 1: Det er vigtigt, at forældrene tager et medansvar, hvor barnet indgår i et fællesskab. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: 7 Side 43

44 Indsatsen følger naturligt af arbejdet med at revitalisere Det Fælles Børne- og Ungesyn, som jo i høj grad lægger vægt på samarbejdet og dialogen med forældrene. Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning deltager i Kultur- og Kompetenceprojektet, som sætter fokus på Byrådets vision om Naturens Rige gennem konkrete samskabelsesinitiativer. Mål 2: Borgerne tager medansvar og yder en indsats for fællesskabet, fordi det giver den enkelte indhold i tilværelsen og styrker fællesskabet i kommunen. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke i Dagtilbud og Undervisning iværksat nye centrale initiativer særligt målrettet dagtilbud og skoler. På kommunalt plan gøres der imidlertid en stor indsats for at styrke frivilligheden generelt i kommunen f.eks. gennem afholdelse af Frivillige dage, Frivillig Børs mv. Dagtilbud og Undervisnings deltagelse i Kultur- og Kompetenceprojektet forventes desuden at styrke fællesskabet omkring kommunens dagtilbud og skoler. Målsætning 5: Fællesskaber og trivsel Alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Børne- og Familieudvalget ønsker, at alle, der har med børns og unges liv at gøre, tager et medansvar for at udvikle og styrke de fællesskaber, som har så stor betydning for trivsel og udvikling. Mål 1: Alle børn skal være en del af et fællesskab, og det pædagogiske arbejde med inkluderende fælleskaber er en fælles opgave for alle ansatte og ledelsens ansvar. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det indgår som en del af Børne- og familiepolitikken, at alle dagtilbud og skoler skal have en handleplan for arbejdet med børnenes trivsel, og at Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. Mange skoler og dagtilbud har allerede udarbejdet handleplaner for inklusion. Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og indsatsen for at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet, støttes på forskellig vis af konsulenterne i administrationen. På baggrund af et stigende antal henvisninger til specialundervisning og mange ansøgninger om tilskud fra inklusionspuljerne i 2017, har Børne- og Familieudvalgt bedt administrationen om at udarbejde et kommissorium for et projekt, som blandt andet sigter på en bedre udnyttelse af ressourcerne på området. Arbejdet med udarbejdelse af forslag til ændringer i indsatserne forventes gennemført i Dokumentation: 8 Side 44

45 Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskema-undersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør inklusionsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i den almene undervisning, 95% i skoleåret 2016/2017. Den tilsvarende andel på landsplan er 95,2%. I efteråret 2017 opleves generelt et stort pres på det specialiserede område, og hvis det ikke lykkes at vende udviklingen, må man forvente et fald i inklusionsgraden. Som allerede beskrevet viser Data fra Hjernen og Hjertet, at det pædagogiske personale generelt vurderer børnenes trivsel og sundhed meget højt og på samme niveau i 2016 som i Det er desuden det overordnede indtryk fra de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. Der kan dog ikke påvises en højere grad af trivsel i 2016/2017 end i de to foregående år. Målsætning 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Børn og unge skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Mål 1: Børne- og Familieudvalget ønsker, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal styrkes over alt, hvor det giver mening. Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde systematisk med forebyggelse og prioritere de indsatser, hvor man kan forvente de bedste resultater for alle børn. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke taget nye konkrete initiativer specifikt som følge af Børne- og familiepolitikken. Kommunen arbejder dog allerede forebyggende på mange områder med forskellige initiativer som f.eks. SSP-samarbejde, par-terapi, gratis frivillig rådgivning, Fritidsslusen osv. 9 Side 45

46 I 2017 blev det tværfaglige samarbejde organiseret under overskriften Børn og Ungetjenesten. Formålet var blandt andet at opnå en hurtigere, mere fleksibel og overskuelig procedure, når dagtilbud og skoler har behov for vejledning, og når børn har brug for mere omfattende støtte, når der normalt kan gives i et alment tilbud. Allerede i dag har dagtilbuddene pligt til at tilbyde en særlig fokuseret indsats, hvis en sprogvurdering viser, at der er behov. Børn med dansk som 2. sprog vil også kunne nyde godt af, at dagtilbuddene øger den generelle indsats for at styrke børnenes sproglige udvikling. På samme måde forventes det, at færre elever i fremtiden vil forlade folkeskolen uden de nødvendige faglige kundskaber, når der sættes fokus på, at alle elever i folkeskolen skal blive så dygtige, de kan. Dokumentation: Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af den forebyggende indsats. Målsætning 7: Innovation Alle i børne- og familieområdet har fokus på innovation som vejen til vækst og fremskridt. Mål 1: Målet er, at børn og unge tilegner sig viden og arbejder med innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke taget mange konkrete initiativer som en direkte følge af vedtagelsen af Børne- og familiepolitikken. Emnet understøttes dog på forskellig vis. Innovation og entreprenørskab er et obligatorisk tværgående tema i de nye forenklede fælles mål for folkeskolen. I budgettet for er der afsat midler til drift af Makerspace, som er et center, hvor elever fra Ringkøbing-Skjern Kommune kan få lov til at eksperimentere med hjælp fra forskellige former for ny teknologi. Makerspace er kommet godt i gang i 2017, og mange elever har allerede haft mulighed for at arbejde innovativt med anvendelse af nye teknologier mv. Dokumentation: Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. Målsætning 8: Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne 10 Side 46

47 Naturen er en kilde til oplevelse og læring. Mål 1: Visionen om en kommune, hvor der er fællesskaber, man arbejder sammen på tværs for at finde de bedste løsninger, innovation er i højsædet, og naturen er en kilde til oplevelser og læring skal komme til udtryk i hverdagen i arbejdet med børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Børne- og Familieudvalget lægger stor vægt på, at børn og unge opnår forståelse for og glæde ved naturen og naturens betydning for livsvilkår og kultur i Vestjylland. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det pædagogiske læreplanstema: natur og naturfænomener understøtter og dokumenterer det pædagogiske arbejde i 0-6 års området som en del af Naturens Rige og understøtter den kommunale vision om, at VI VIL benytte og beskytte naturen som vores skatkammer. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der rige muligheder for at inddrage naturen og naturfænomener i skolernes undervisning og på den måde skabe anderledes læringsrum, som bidrager positivt til elevernes læring, sundhed og trivsel. Dokumentation: Der findes ikke data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. 11 Side 47

48

49 Børne- og familiepolitikken EB Udgave 26. februar Indledning Børne- og familiepolitikken er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken indeholder delpolitikker for 0-6 års området, skoleområdet og børne- og familieområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge, forældre og alle de medarbejdere og ledere, som arbejder med almene eller specialtilbud til børn og unge i kommunale tilbud eller i tilbud, som har driftsoverenskomst med Ringkøbing-Skjern Kommune. Politikken er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommunes Børne- og Familieudvalg og godkendt i Byrådet efter en proces, hvor repræsentanter for forældre til børn i dagtilbud og skoler samt medarbejderrepræsentanter har været inddraget. I november 2014 har der således været afholdt dialogmøder med Folkeskolernes Samråd, Dialogforum for dagtilbud og FagMED 1 for Børn og Familie og FagMED for Dagtilbud og Undervisning. Et udkast har derefter været udsendt i høring hos alle forældrebestyrelser og skolebestyrelser og efterfølgende drøftet på et møde i januar 2015 med blandt andre forretningsudvalgene for Folkeskolernes Samråd, Dialogforum for dagtilbud, medarbejderrepræsentanter og Børne- og Familieudvalget. Inden den endelige vedtagelse i Børne- og Familieudvalget og Byrådet har der været en formel høringsrunde. Undervejs i processen er politikken blevet udviklet og justeret ad flere omgange med inddragelse af repræsentanter for forældre, ledere og medarbejdere. Børne- og familiepolitikken er med andre ord resultatet af et fælles udviklingsarbejde på børne- og familieområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune er en kommune med unikke muligheder og forudsætninger, således som det kommer til udtryk i kommunens vision Naturens Rige om sammenhold, innovation, aktivt medborgerskab og naturen som skatkammer. Naturens Rige har i høj grad inspireret arbejdet med Børne- og familiepolitikken. Børne- og Familieudvalget har også med Børne- og familiepolitikken ønsket at formulere en fælles tilgang til udvikling af kommunens tilbud på børne- og familieområdet, der så vidt muligt tager afsæt i den viden og de erfaringer om indsatser og effekter, som er til rådighed i dag. Børne- og Familieudvalget er herudover optaget af, at tilbuddene til børn og unge lever op til de målsætninger, som Folketinget har fastsat i lovgivningen herunder ikke mindst de målsætninger, som indgår i Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven og Lov om Social Service. 2.0 Børne- og familiepolitikkens opbygning: Børne- og familiepolitikken er opdelt i 7 udvalgte temaer og i 3 delpolitikker. Temaerne, som ikke er anført prioriteret rækkefølge, er beskrevet i afsnit 3 og delpolitikkerne i afsnit 4, 5 og 6. 1 Fag MED er et samarbejds- og sikkerhedsudvalg for medarbejder- og ledelsesrepræsentanter 1 Side 49

50 3.0 Børne- og familiepolitikkens temaer Børne- og familiepolitikken indeholder følgende temaer: Fælles børne- og ungesyn Faglighed Overgange og helhed Aktive medborgere Fællesskaber og trivsel Forebyggelse og sundhedsfremme Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne 3.1 Fælles børne- og ungesyn Fælles børne- og ungesyn har siden kommunalreformen været det værdimæssige fundament for det daglige pædagogiske arbejde i Børn og Familie og i Dagtilbud og Undervisning. Det er det stadig, og derfor er Fælles børne- og ungesyn medtaget som en del af politikken. Børne- og Familieudvalget ønsker at revitalisere Fælles børne- og ungesyn med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. I dagtilbud og skoler og i børne- og familieafdelingen arbejdes ud fra et fælles syn på børn og læring for at skabe den røde tråd. Hovedindholdet af Fælles børne- og ungesyn kan tematiseres omkring følgende indsatsområder. Udviklingen af stimulerende og støttende læringsmiljøer. Dialogen med forældrene. Tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Børn og unge skal mødes af tydelige, autentiske og anerkendende voksne. Samarbejde i lokalområderne for at sikre gode overgange. Voksne, som har med børn og unge at gøre, skal have et fælles sprog. Anerkendelse af det enkelte barn som et bærende element i det pædagogiske grundlag. Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Et samarbejde med forældrene, som bygger på tillid og respekt, er derfor af afgørende betydning. Det fælles syn på barnet hviler på et anerkendende grundlag med en ressourceorienteret pædagogisk tilgang. Der tages afsæt i at se muligheder, og der fokuseres på det, der virker og ønskes opnået. Det er en grundlæggende antagelse at: Børn gør det rigtige, hvis de kan. Børn gør det bedste, de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer. Børn vil gerne tages alvorligt, ses, høres og forstås. Børn ønsker at være en del af fællesskaber. Børn ønsker mening med deres liv. Læring betragtes som en proces, hvor der aktivt skabes viden i et gensidigt forhold mellem barnet og omverdenen. Læring finder sted i formelle og uformelle læringsprocesser, gennem leg, undervisning og andre pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationer. Børn forstås på baggrund af deres samspil med andre mennesker. En hændelse opfattes altid i relation til andre begivenheder og andre involverede med gensidig påvirkning af 2 Side 50

51 hinanden. Derfor bliver relationer og udviklingsstøttende samspil mellem børn og mellem børn og voksne udgangspunktet for alt pædagogiske arbejde. 3.2 Faglighed På landsplan er der stor interesse for effekten af tilbuddene til børn og unge - uanset om der er tale om socialrådgivernes indsats for at forebygge sociale problemer, udvikling af børns sociale og personlige kompetencer i dagtilbud eller læring i skolerne. Børne- og Familieudvalget ønsker at sætte særligt fokus på udviklingen af fagligheden på børne- og familieområdet. Det gælder for faglighed i 2 betydninger: 1. Den udvikling og læring, børn og unge opnår i kontakten med kommunens dagtilbud, skoler og rådgivningstilbud mv. 2. De professionelles kompetencer og kvaliteten af kommunens tilbud. Børne- og Familieudvalget ønsker på den ene side, at børn og unge lærer og udvikler sig bedst muligt inden for de givne rammer. Det gælder både de børn og unge, som i forvejen klarer sig godt, og de børn og unge, som af forskellige grunde ikke trives og udvikler sig så godt, som man kunne ønske. Som følge heraf er det meget vigtigt at kunne følge og dokumentere de resultater, der opnås. På den anden side er der fokus på, at alle dagtilbud, skoler og børne- og familietilbud hele tiden udvikler sig og anvender den nyeste relevante viden. Børne- og Familieudvalget ønsker, at tilbuddene til børn og unge udgør en helhed med udgangspunkt i det fælles børne- og ungesyn. Det er vigtigt, at dagtilbud og skoler indgår i netværk eller andre fora, hvor man deler grundlæggende pædagogisk viden med hinanden. Det er ligeledes vigtigt at udvikle fælles sprog og en fælles tilgang til løsning af kerneopgaverne, som indebærer anvendelse af anerkendte pædagogiske metoder, der vil blive nærmere præciseret i dialog med alle interessenter, og som bygger på den bedste tilgængelige viden og på dokumenterede positive erfaringer. Som udgangspunkt skal helheden i dagtilbud og skoler med fælles ledelse afspejle sig i et ensartet metodevalg. I Ringkøbing-Skjern Kommune må dagtilbud og skoler gerne have forskellige profiler. Det vil sige, man gerne må have særlige interesser og aktiviteter i tilknytning til f.eks. naturen, idræt, ude-liv eller lignende. 3.3 Overgange og helhed I løbet af deres opvækst oplever børn og unge forskellige overgange fra hjemmet til dagpleje, fra ét dagtilbud uanset type til et andet, fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Overgangen er en spændende fase i barnets og familiens liv og forløber for det meste uden problemer. Det sker imidlertid, at der tabes viden om barnet, og at overgangen ikke opleves trygt af barnet og dets forældre. Det kan være en udfordring at sikre en god overgang fra ét tilbud til et andet, da det som regel kræver et samarbejde mellem flere forskellige enheder og faggrupper. 3 Side 51

52 Børne- og Familieudvalget ønsker, at kommunens dagtilbud, skoler og afdelinger samarbejder med hinanden og forældrene om overgangene, og at der udarbejdes fælles standarder for indsatsen. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. Alle børn, der skal starte i et nyt dagtilbud eller i skole, skal forbinde overgangen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Børne- og Familieudvalget ønsker desuden, at der sættes mere fokus på sammenhængen mellem skolen og skolefritidsordningen, og på at der i lokalområderne skabes helhed i tilbuddene til børnene. På børne- og familieområdet er de professionelle specialister inden for hver deres fag og ansat i forskellige afdelinger. Organiseringen er med andre ord kompleks, og Børne- og Familieudvalget ønsker derfor, at der skal gøres en indsats for at oplyse forældre og de nære voksne bedre om adgangen til rådgivning mv. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der også private dagtilbud og skoler. Børne- og familiepolitikken gælder ikke for disse, men de kommunale medarbejdere og ledere forventes at samarbejde med alle, der arbejder med børn og unge med henblik på at sikre gode overgange. 3.4 Aktive medborgere Temaet Aktive medborgere omfatter både fokus på samarbejdet med forældrene og de nære voksne og på frivillighed i mere bred forstand. Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv, og ansvaret for det enkelte barn er forældrenes. Forskningen viser, at forældrenes interesse og støtte i hjemmet har den største betydning for børnenes læring og barnets generelle trivsel og udvikling. Forældrene og de nære voksne udgør en afgørende ressource ikke kun i forhold til det enkelte barn men også som støtte for de professionelle der, hvor børnene færdes. Det er således vigtigt, at forældrene tager et medansvar, hvor barnet indgår i et fællesskab. Det forudsætter igen, at forældrene tages alvorligt og mødes med anerkendelse. De professionelle skal kunne rumme, at forældrene er forskellige. Idéen om det aktive medborgerskab er en vigtig del af visionen om Naturens Rige. Det handler grundlæggende om, at borgerne tager medansvar og yder en indsats for fællesskabet, fordi det giver den enkelte indhold i tilværelsen og styrker fællesskabet i kommunen. De frivillige skal ikke erstatte de professionelle. Børne- og Familieudvalget ønsker imidlertid at styrke det aktive medborgerskab ved aktivt at engagere og påskønne frivillig indsats som supplement til den indsats, der ydes af de ansatte. 3.5 Fællesskaber og trivsel At være eller ikke være en del af et fællesskab har den største betydning for børns læring, trivsel og udvikling og for oplevelse af succes eller nederlag. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi høje ambitioner på alle børns vegne, når det gælder trivsel og læring. En styrkelse af fællesskabet sker ikke på bekostning af individet. Tværtimod er stærke fællesskaber en forudsætning for, at individerne kan trives og udfolde sig. Fællesskabet i dagtilbuddet, skolen eller fritidslivet er rammen for både læring og det social liv. 4 Side 52

53 Inklusion handler derfor ikke primært om, at det enkelte barn skal støttes i at være en del af fællesskabet men om at fællesskabet skal udvikles, så ethvert barn inddrages med grundlæggende respekt for dets ressourcer og særegenhed. Vi ser børnenes forskellighed som en styrke. Børne- og Familieudvalget ønsker, at alle, der har med børns og unges liv at gøre, både forældre og professionelle, tager et medansvar for at udvikle og styrke de fællesskaber, som har så stor betydning for trivsel og udvikling. Vi forventer, at alle dagtilbud og skoler har en handleplan for arbejdet med børnenes trivsel. Det er vigtigt at beherske dansk, hvis man skal være en del af fællesskabet. Dagtilbud, skoler og børne- og familieafdelingen skal derfor have særlig fokus på børn med dansk som 2. sprog og deres forældre. Børne- og Familieudvalget er opmærksom på, at det fysiske miljø har også stor betydning for både børnenes og de ansattes trivsel. 3.6 Forebyggelse og sundhedsfremme Børn og unge skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Jo tidligere der kan sættes ind mod mistrivsel, marginalisering og sygdom desto bedre. En tidlig indsats kan få afgørende betydning for børn og unge i udsatte positioner. Tidlig indsats kan desuden spare mange ressourcer for samfundet. Venter man med at gribe ind, vil der ofte være brug for mere indgribende og dermed dyrere foranstaltninger. I praksis er det imidlertid en stor udfordring at finde ud af, hvor og hvordan der skal sættes ind med forebyggende foranstaltninger. Den forebyggende indsats kan rette sig mod specifikke problemer så som overvægt hos børn, dårlig tandhygiejne osv. Der er også tale om forebyggelse, når der mere bredt arbejdes med styrkelse af forældrekompetencer, styrkelse af relationer og inkluderende fællesskaber mv. De bedste resultater opnås i et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Børne- og Familieudvalget ønsker, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal styrkes over alt, hvor det giver mening. Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde systematisk med forebyggelse og prioritere de indsatser, hvor man kan forvente de bedste resultater for alle børn. 3.7 Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne Byrådets vision, Naturens Rige, tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes særlige styrkepositioner og indeholder idéer og værdier, som også har stor vægt på Børneog Familieudvalgets område. Det gælder ikke mindst visionen om en kommune, hvor der er fællesskaber, man arbejder sammen på tværs for at finde de bedste løsninger, innovation er i højsædet, og naturen er en kilde til oplevelser og læring. Børne- og Familieudvalget ønsker, at disse idéer og værdier kommer til udtryk i hverdagen i arbejdet med børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. 5 Side 53

54 4.0 Børne- og Familieudvalgets delpolitik for 0 6 års området Børne- og Familieudvalget ser leg og læring som hinandens forudsætninger for et godt og udviklende børneliv. Vi ved, at udviklingsstøttende og stimulerende relationer og dialog mellem børnene og det pædagogiske personale er afgørende for det enkelte barns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling. Det er det pædagogiske personales ansvar, at der skabes meningsfulde aktiviteter for at sikre hvert barns udvikling ud fra dets forudsætninger. Et vedvarende fokus på personalets uddannelse og kvalifikationer samt arbejdet med læreplaner er derfor fundamentet i arbejdet med børnene. Vi forventer, at forældrebestyrelsen i særdeleshed og forældrene i almindelighed involveres og støtter dagtilbuddets mål og arbejde. Det gode børneliv indebærer at være en del af fællesskabet, hvor trygge rammer skaber trivsel for alle i fællesskabet. Det er et ansvar, som alle voksne omkring børnene skal bære. Herunder skaber den gode relation mellem barnets forældre og dagtilbuddets medarbejdere grobund for barnets videre udvikling. Det er Børne- og Familieudvalgets klare mål at sikre den røde tråd for barnet og forældrene fra dagplejen over dagtilbud og videre til skolen. Det sker bedst, hvis der er en tryg og forudsigelig ramme omkring overgangene. Vi bor i Naturens Rige, og derfor er det naturligt, at naturen danner ramme og inddrages som ressource i dagligdagen. Børne- og Familieudvalget ønsker derfor, at børnene som en del af deres dagtilbud har mulighed for at opholde sig i naturen. Naturen er en kilde til læring, og det er vigtigt, at børnene lærer at behandle naturen med respekt. For at sikre en implementering af Børne- og Familieudvalgets politik omfattes alle dagtilbud af disse målsætninger: 4.1 Faglighed Alle børn skal møde passende udfordringer og have mulighed for at lære og udvikle sig så meget, de kan. Alle børn har krav på et dagtilbud af høj kvalitet men skal behandles forskelligt for at give dem lige muligheder. Udvikling af faglighed og kvalitet i 0-6 års området hænger sammen med en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. Det pædagogiske personale er ansvarlig for kvaliteten af relationerne med børnene, og udvikling af personalets relationskompetencer udgør en betydelig del af fagligheden, hvor børnene mødes med en relations- og ressourceorienteret tilgang. For at støtte udviklingen af kvalitet og faglighed skal der arbejdes systematisk med videndeling og med fælles tilgange til udvikling af læringsmiljøerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Som støtte for den fælles kvalitetsudvikling udarbejdes hvert andet år en kvalitetsrapport med mål for de enkelte dagtilbud. Fælles børne- og ungesyn er den overordnede kommunale ramme for pædagogisk praksis. Pædagogisk praksis skal knyttes til et målrettet, systematisk arbejde med de pædagogiske læreplaner. Der skal arbejdes med synlige læringsmål, aktiviteter og evaluering i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og det pædagogiske personale. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal udvikles, således at formulering af mål og evaluering af praksis i højere grad end i dag bliver fundamentet for videndeling. 6 Side 54

55 Det er afgørende for kompetenceudvikling og faglighed hos det pædagogiske personale, at der er et professionelt og tydeligt lederskab, som omsætter de overordnede kommunale politikker og den overordnede pædagogiske ramme til pædagogisk praksis. Den faglige ledelse i dagtilbuddene skal derfor styrkes ved at formulere klare mål for ledelsen og ved at opprioritere efter- og videreuddannelse for lederne. 4.2 Overgange og helhed Alle dagtilbud skal i samarbejde med forældrene bestræbe sig på at børnenes start i dagpleje eller vuggestue bliver så tryg som muligt. Alle dagtilbud har pligt til at samarbejde med skolerne om at sikre så god en overgang som muligt for de børn, som skal starte i skole. I dagtilbud arbejdes målrettet og systematisk med de gode overgange. Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. Børn og forældre skal opleve helhed, sammenhæng og tryghed i de pædagogiske indsatser ved overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. I de kommende år skal der i særlig grad sættes fokus på før-skolearbejdet i børnehaverne. I et formaliseret samarbejdet mellem skole og dagtilbud udarbejdes retningslinjer/ forventningsafstemmes i forhold til førskolearbejdet i dagtilbuddet, så børnene bliver skoleparate og skolerne børneparate. Det tilstræbes, at arbejde med de pædagogiske læreplaner kan være medvirkende til at skabe helhed i 0-6 års området. 4.3 Aktive medborgere Der arbejdes målrettet med forældresamarbejde, hvor forældrene mødes åbent som ligeværdige samarbejdspartnere i samarbejdet omkring det enkelte barn. Det gode samarbejde med forældrene skal styrkes. Interessen for at deltage i forældrebestyrelsen skal styrkes. Der skal gøres en indsats for at få flere forældre til at stille op til valg til forældrebestyrelsen. Alle dagtilbud skal åbne sig mod lokalsamfundet og beskrive, hvilke aktiviteter, forældrene og andre kan deltage i som frivillige. 4.4 Fællesskaber og trivsel Der er fortsat fokus på at udvikle og vedligeholde inkluderende fællesskaber i dagtilbud. Alle børn skal være en del af et fællesskab, og det pædagogiske arbejde med inkluderende fælleskaber er en fælles opgave for hele dagtilbuddet og ledelsens ansvar. Forældrene inddrages i arbejdet med inkluderende fælleskaber, hvor fællesskabers betydning for barnet drøftes med forældrene, og hvor forældrenes opbakning ses som betydningsfuld i forhold til børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber. 7 Side 55

56 Alle børn har behov for tilhørsforhold, succeser, anerkendelse og venskaber, og pædagogikken afspejler den konkrete børnegruppe, således at alle børn får muligheder for at være en del af både voksenstyrede- og ikke voksenstyrede fælleskaber i det enkelte dagtilbud. Alle dagtilbud forventes at have en handleplan for børnenes trivsel. Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. 4.5 Forebyggelse Dagtilbud spiller en vigtig rolle i den forebyggende indsats. Dagtilbuddene har pligt til at være opmærksom på børn, som befinder sig i udsatte positioner, og der rettes eventuelt henvendelse til Børn og Familie. Alle dagtilbud skal være særligt opmærksomme på børn, som har dansk som 2. sprog, og tilbyde en særlig indsats, som bygger på anerkendelse af børnenes kulturelle baggrund. Der tillægges sprogstimulerende aktiviteter, hvis børnene har brug for hjælp til at udvikle deres sproglige færdigheder. Dagtilbud skal bidrage til, at børn med dansk som 2. sprog, kan indgå i fællesskabet med de andre børn og kan starte i skolen med de nødvendige forudsætninger. 4.6 Innovation Aktiviteterne i dagtilbud skal bygge på barnets naturlige trang til at opleve, udforske, eksperimentere og udtrykke sig. Dagtilbud skal derfor arbejde bevidst med at udvikle rum, hvor børnene gennem leg og læring kan udtrykke sig kreativt. 4.7 Naturens Rige Det pædagogiske læreplanstema: natur og naturfænomener understøtter og dokumenterer det pædagogiske arbejde i 0-6 års området som en del af Naturens Rige og understøtter den kommunale vision om, at VI VIL benytte og beskytte naturen som vores skatkammer. 5.0 Børne- og Familieudvalgets delpolitik for skoleområdet Børne- og Familieudvalget ser folkeskolereformen som en enestående mulighed for at skabe endnu bedre folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Folkeskolereformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er gode og ambitiøse mål, der ikke indfris alene af blot en længere skoledag. Det kræver en betydelig indsats af alle i og omkring folkeskolen. Lærerne skal have fokus på børnenes individuelle læring, progression og trivsel i fællesskabet. Lederne skal tage ansvaret for at målene indfris, og udvise sikkert fagligt lederskab til gavn for lærerne og 8 Side 56

57 eleverne. Vi forventer, at skolebestyrelsen i særdeleshed og forældrene i almindelighed involveres og støtter skolens mål og arbejde. I hjemmet skal forældrene således tage deres del af ansvaret for deres børns læring i samarbejde med folkeskolen. Politisk vil vi støtte op og værne om folkeskolen og stille rammerne til rådighed. I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi gode til at sikre, at de unge mennesker efter folkeskolen kommer videre i en ungdomsuddannelse. Det skal vi holde fast i igennem et fastholdt fokus på overgangen fra folkeskolen ind i voksenlivet for hvert eneste ungt menneske. For at sikre en implementering af Børne- og Familieudvalgets politik omfattes alle folkeskoler af disse målsætninger: 5.1 Faglighed Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at o mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test o andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år o andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år o elevernes trivsel skal øges Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. På baggrund af kvalitetsrapporterne holdes dialogmøder mindst hvert andet år om målene og resultaterne med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning. Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvorledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag, hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring. Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFOéns pædagogik og forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af best practice. 5.2 Overgange og helhed Alle skoler og skolefritidsordninger har pligt til at samarbejde med børnehaverne om at sikre så god en overgang som muligt for de børn, som skal starte i skole. Der skal også samarbejdes, når børn skifter fra en skole til en anden f.eks. når børn starter i 7. klasse på en ny skole. I skolerne arbejdes målrettet og systematisk med de gode overgange. Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. Børn og forældre skal opleve helhed, sammenhæng og tryghed i de pædagogiske indsatser ved overgange fra dagtilbud til skole. I et formaliseret samarbejde mellem skole, SFO og dagtilbud udarbejdes retningslinjer/ forventningsafstemmes i forhold til førskolearbejdet i dagtilbuddet, så børnene bliver skoleparate og skolerne børneparate. 9 Side 57

58 Skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning har pligt til at samarbejde med ungdomsuddannelserne for at sikre, at så mange unge som muligt komme i gang med en relevant ungdomsuddannelse. Dagtilbud og Undervisning udarbejder også her fælles standarder for samarbejdet med ungdomsuddannelserne. 5.3 Aktive medborgere Det gode samarbejde med forældrene skal styrkes. Alle skoler forventes at åbne sig over for lokalsamfundet og indlede samarbejde med erhvervs- og foreningslivet og andre relevante samarbejdspartnere. Interessen for at deltage i skolebestyrelsen skal styrkes. Alle skoler skal beskrive hvilke aktiviteter, forældrene og andre kan deltage i som frivillige. Dagtilbud og Undervisning har ansvar for at formalisere den frivillige indsats, således at frivillige får mere information og lettere kommer i kontakt med dagtilbud og skoler. 5.4 Fællesskaber og trivsel Der er fortsat fokus på at udvikle og vedligeholde inkluderende fællesskaber i skolerne. Alle børn skal være en del af et fællesskab, og det pædagogiske arbejde med inkluderende fælleskaber er en fælles opgave for alle skolens medarbejdere og ledelsens ansvar. Forældrene inddrages i arbejdet med inkluderende fælleskaber, hvor fællesskabers betydning for barnet drøftes med forældrene, og hvor forældrenes opbakning ses som afgørende i forhold til børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber. Alle skoler forventes at have en handleplan for børnenes trivsel. Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. 5.5 Forebyggelse og sundhedsfremme Skolerne spiller en vigtig rolle i den forebyggende indsats. Skolerne har pligt til at være opmærksom på børn, som befinder sig i udsatte positioner, og såfremt der er kendskab til mistrivsel, skal der rettes henvendelse til Børn og Familie. Børn med dansk som 2. sprog tilbydes en særlige indsats med henblik på at udvikle deres kendskab til dansk. Indsatsen skal medvirke til mindske forskellene fagligt og socialt mellem børn af indvandrere og etnisk danske børn. Der skal være særlig opmærksomhed på at udvikle samarbejde med flygtninge og indvandrere, som ikke behersker det danske sprog. Anbragte unge er i en særlig risiko for at opnå dårlige skolekundskaber. Som følge heraf skal der ydes en fokuseret indsats på dette område. 5.6 Innovation Børne- og Familieudvalget ønsker, at skolerne uddanner alle unge til kreativitet, innovation og iværksætteri. Målet for indsatsen er, at eleverne tilegner sig viden 10 Side 58

59 og arbejder med innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. 5.7 Naturens Rige I Ringkøbing-Skjern Kommune er der rige muligheder for at inddrage naturen og naturfænomener i skolernes undervisning og på den måde skabe anderledes læringsrum, som bidrager positivt til elevernes læring, sundhed og trivsel. Børne- og Familieudvalget lægger stor vægt på, at eleverne opnår forståelse for og glæde ved naturen og naturens betydning for livsvilkår og kultur i Vestjylland. 6.0 Børne- og Familieudvalgets delpolitik for børne- og familieområdet Børne- og Familieudvalget er af den holdning, at relationen mellem barnet og de nære voksne har afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Det er derfor de nære voksnes ansvar at understøtte og udfordre alle børn og unge, således, at de trives og kan udfolde deres personlige potentialer gennem læring, aktiviteter og fællesskaber. Børne- og Familieudvalget har en grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Det er derfor et afgørende princip, at vi i Ringkøbing- Skjern Kommune understøtter og opmuntrer forældreansvaret, uanset om vi er fagpersoner, familie, de nære voksne, frivillige eller politikere. Børne- og Familieudvalget ønsker at prioritere den forebyggende indsats inden for spædog småbørnsgruppen, og indsatsen kan omfatte fornyet specialisering i gruppen af fagprofessionelle i Børn og Familie. De særlige indsatser for denne målgruppe af børn kræver et tæt velorganiseret samarbejde. Der skal sikres en fælles udnyttelse af ressourcerne gennem tidlige og målrettede indsatser, og der skal tilbydes den nødvendige kompetenceudvikling til medarbejderne. Det er Børne- og Familieudvalgets klare mål at sikre en rød tråd for barnet og forældrene, når der sker naturlige skift i eksempelvis institutions- og skolemiljørene. Børn og Familie skal bidrage med specialiseret viden, når det vurderes nødvendigt. Det er samtidig et prioriteret mål for Børne- og Familieudvalget, at unge mennesker og deres familier får en helhedsorienteret hjælp; eksempelvis i overgangen fra Børn og Familie til Handicap og Psykiatri; en hjælp der er præget af forudsigelighed, og hvor der tilstræbes mest mulig tryghed. Børn og Familie er karakteriseret ved høj specialiseret viden og kompetencerne skal naturligt indgå i samarbejdet med Dagtilbud og Undervisning og andre samarbejdspartnere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi bor i Naturens Rige, og derfor er det åbenbart, at naturen danner ramme og inddrages som ressource i dagligdagen. Børne- og Familieudvalget ønsker derfor, at naturen inddrages i de samlede tilbud. Naturen er en kilde til læring, trivsel og udvikling. For at sikre en implementering af Børne- og Familieudvalgets politik omfattes Børn og Familie af disse målsætninger: 11 Side 59

60 6.1 Faglighed Kerneopgavernes faglige kvalitet skal styrkes gennem en målrettet metodisk indsats, og Børn og Familie skal på et reflekteret niveau arbejde med både evident viden, empirisk viden, teoretisk viden og praktisk erfaring. Vi bestræber os på at være en nysgerrig arbejdsplads, hvor vi søger ny viden og udvikler nye måder at løse opgaverne på og hvor vidensdeling er en selvfølge og en del af læringen. Vi er en arbejdsplads med fokus på handling, hvor der arbejdes efter klare mål for kompetenceudviklingen i organisationen. 6.2 Overgange og helhed Børn og Families særlige og specialiserede viden kan være af stor betydning ved overgange til et nyt tilbud eller en ny indsats, hvor der altid tilstræbes en stor grad af forudsigelighed og mest mulig tryghed. Børn og Familie samarbejder derfor med eksempelvis Beskæftigelse, Handicap og Psykiatri, Dagtilbud og Undervisning, Sundhed og Omsorg og regionale samarbejdspartnere. Børn og Familie har pligt til at samarbejde med andre professionelle, foruden børn, unge og deres forældre, så alle parter oplever helhed og sammenhæng i både tilbud og indsatser. 6.3 Aktive medborgere Vi anerkender forældrenes særlige ansvar og betydning for børnenes og de unges udvikling og trivsel, men betragter som udgangspunkt alle voksne omkring børnene som en ressource. Børn og Familie skal hjælpe og støtte børn og unge i deres nærmiljø og inddrage de ressourcer, der er til stede i familien, det private netværk og det professionelle netværk. Børn og Familie udarbejder en strategi for samarbejdet med de nære voksne. 6.4 Fællesskaber og trivsel Vi arbejder altid med og har fokus på at udvikle de fællesskaber, som børn og unge kan indgå i. Børn, der trives i fællesskaber, får et rigtig godt afsæt for deres voksenliv uden (for mange) psykiske skrammer, som udelukkelse og isolation kan medføre. Voksne i familien, det private netværk og i det professionelle netværk er ansvarlige for at udvikle og støtte inkluderende fællesskaber for børn og unge. 6.5 Forebyggelse og sundhedsfremme Tilbud tilrettelægges, så der ydes en generel og individuel forebyggende og sundhedsfremmende indsats i form af eksempelvis forældreuddannelse til kommende forældre, specifikke sundhedsrettede indsatser knyttet til tandsundheden hos børn 12 Side 60

61 og unge, og den generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsats i Sundhedsplejen, samt indsatser målrettet udsatte børn, unge og deres familier. Adgangen til hjælp skal synliggøres endnu mere. Det er vigtigt, at adgangen til alle ydelser er mest mulig tydelig for både borgere og professionelle. Der skal etableres en særlig målrettet indsats mod de 0-6 årige. Ved tidlig indsats forstår vi, at der gribes ind så tidligt som muligt, når barnet lever under risikofyldte opvækstvilkår, eller barnet allerede er begyndt at vise symptomer på ugunstig udvikling. 6.6 Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne Naturens Rige tænkes ind i enhver kerneopgave, hvor det er muligt. Godkendt Børne- og Familieudvalgets møde den 24. februar Side 61

62

63 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Jacob Brøgger og Jens Ole Koch Børne- og familiepolitikken Afdeling: Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post Dato 22. maj 2018 Sagsnummer Børne- og familiepolitikken Opsamling mv. på aftaler fra udvalgsmødet den 24. april 2018 På mødet i Børne- og Familieudvalget blev det aftalt: At ambitionsniveauet er højt. Der tages udgangspunkt i den eksisterende politik, men der er mulighed for at bringe nye emner/temaer i spil. At koordination med andre udvalg med henblik på at sikre et helhedsorienteret fokus i arbejdet med politikken som udgangspunkt sker på initiativ fra formandskabet for Børne- og Familieudvalget. At hele udvalget fungerer som styregruppe for projektet. Mulige samarbejdsflader med andre udvalg På mødet den 24. april drøftede Børne- og Familieudvalget mulighederne for at samarbejde med andre udvalg om udarbejdelsen af et forslag til politik. Kommunens politiske og administrative organisering er udtryk for en nødvendig arbejdsdeling men behøver ikke være en barriere for helhedstænkning og tværgående initiativer. Som følge heraf er Børne- og Familieudvalget åben over for, at udarbejdelsen af forslag til Børne- og familiepolitikken kan ske i dialog med andre udvalg. I det følgende er der en oplistning over mulige samarbejdsområder i forhold til de øvrige politiske udvalg. (NB: Listen er ikke udtømmende, og der er ikke i alle tilfælde tale om et egentligt behov for koordination.) Side 63

64 Beskæftigelsesudvalget Der kunne være særlig opmærksomhed omkring: Indsatsen for at sikre, at unge med særlige behov eller nedsat funktionsevne får udbytte af deres skolegang og så vidt muligt bliver selvforsørgende. I den forbindelse kan der være særlig opmærksomhed omkring Særligt tilrettelagt uddannelse(stu), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som er organiseret under Dagtilbud og Undervisning. Indsatsen for at støtte sårbare familier og unge, således at der kan skabes gode rammer for børnenes og de unges opvækst og dermed reducere risikoen for negativ social arv. Blandt indsatser i denne forbindelse kan nævnes: Unge på Broen, Gratis Psykologrådgivning, Bag Facaden, Team Tværs en sammenhængende unge-indsats. Integration-området en sammenhængende indsats for flygtningefamilier omkring bolig, arbejde, dagtilbud og skole. Tilvejebringelse af muligheder i dagtilbud og skoler for personer, som skal i jobtræning eller tilbydes ansættelse på særlige vilkår + indsatser for at fastholde allerede ansatte med nedsat erhvervsevne. Social- og Sundhedsudvalget Indsatsen for at sikre mennesker med funktionsnedsættelse en plads i fællesskabet + indsatsen for den gode overgang fra barn til voksen for børn med funktionsnedsættelse i et samarbejde mellem Handicap og Psykiatri, Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning. Kultur- og Fritidsudvalg Kommunens kultur- og fritidstilbud, herunder Musikskolen Museerne Teater Idræts- og fritidstilbud i øvrigt retter sig i høj grad mod børn og unge. Samtidig udgør disse vigtige arenaer for læring og udvikling. Fokus kunne rettes mod den åbne skole, introduktionen til Naturens Rige, behovet for støtte til frivillige i foreningslivet, som tager sig af sårbare børn og unge, osv. Teknik- og miljøudvalget Indsatsen for at optimere de fysiske rammer for dagtilbud og skoler, hvor prioriteringen af de økonomiske midler både tager hensyn til sikring af værdien af kommunens ejendomsportefølje og til mulighederne for trivsel og læring. 2 Side 64

65

66 F o r s l a g t i l t i d s p l a n R e v i d e r e t 2 2. m a j 2018 For arbejdet med Børne- og familiepolitikken Hvem Hvad Hvornår BFU Godkender revideret forslag til procesplan 29. maj 2018 Dialogforum for Dagtilbud (DfD) og Folkeskolernes Samråd (FS) Repræsentanter for børn og unge, andre brugerrepræsentanter og BFU Afleverer første input til politikprocessen 7. juni maj 2018 Arrangementer hvor politikerne, brugerrepræsentanter - herunder f.eks. elevrådsrepræsentanter drøfter det gode børne- og ungdomsliv. Juni - august BFU Samler op på inputs, udvælger de temaer, der skal arbejdes videre med og godkender et første udkast til Børne- og familiepolitikken. Flere møder i august primo oktober BFU Indbyder til dialog med borgerne på de sociale medier August oktober BFU, DfD, FS + FagMed BoF og FagMED DoU + evt. brugerrepræsentanter BFU + administrationen BFU Skole- og forældrebestyrelser, FagMED og andre interessenter BFU Afholder fælles dialogmøde om de udvalgte temaer/det første udkast til ny politik Workshop om indholdet i politikken på grundlag af inputs fra dialogmødet. Godkender første udkast til Børne- og familiepolitikken, som herefter udsendes i en formel høringsproces Indsender bemærkninger til Børne- og familiepolitikken i høringsperioden. Behandler høringssvar og oversender Børne- og familiepolitikken til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet Primo oktober Primo oktober 20. november December 18 januar 19 Februar 2019 Side 66

67

68 Udviklingen af det gennemsnitlige antal huller i mælketænderne 3, 5 og 7-årige børn i RKSK samt mål 2017 og DK def-s RKSK samt mål 2017 og DK ,5 3 2,5 def-s 2 1,5 1 0, Mål 2017 DK 2017 Årstal 3 år 5 år 7 år 2. Børn med udenlandsk baggrund, Distrikt Ringkøbing Procent Udvikling : Procentandel 3, 4 og 5-årige børn Distrikt Ringkøbing med huller i tænderne, dansk/udenlandsk baggrund 3 år 4 år 5 år Alder Alle børn Dansk Udenlandsk Procent Procent Udvikling , procentandel 3-årige børn Distrikt Ringkøbing med huller i tænderne, dansk/udenlandsk baggrund 3-årige årige 2017 Dansk baggrund Ikke dansk baggrund Udvikling , procentandel 5-årige børn Distrikt Ringkøbing med huller i tænderne, dansk/udenlandsk baggrund 5-årige årige 2017 Dansk baggrund Ikke dansk baggrund Side 68 1

69 Udviklingen af det gennemsnitlige antal huller i de blivende tænder 12, 15 og 18-årige i RKSK samt mål 2017 og DK DMF-S RKSK samt mål 2017 og DK DMF-S RKSK 2006 RKSK 2008 RKSK 2010 RKSK 2012 RKSK 2014 RKSK 2016 RKSK 2017 Mål 2017 DK 2017 Årstal 12 år 15 år 18 år 4. Gennemsnitligt antal huller i tænderne 2017 i RKSK fordelt på distrikter samt mål 2017 og DK 2017 Gennemsnitligt antal huller i mælketænderne 2017 distrikter samt mål 2017 og DK 2017 Gennemsnitligt antal huller i de blivende tænder 2017 distrikter samt mål 2017 og DK ,5 5 def-s 2 4 1,5 DMF-S ,5 1 0 Skjern Ringkøbing Videbæk Mål 2017 DK Skjern Ringkøbing Videbæk Mål DK 3 år 5 år 7 år 12 år 15 år 18 år Side 69 2

70 Udviklingen i procentandelen af børn og unge i RKSK helt uden huller i tænderne samt mål 2017 og DK Procent cariesfrie 5 årige RKSK samt mål 2017 og DK 2017 Procent cariesfrie 12-årige RKSK samt mål 2017 og DK 2017 Procent Procent RKSK 2014 RKSK 2015 RKSK 2016 RKSK 2017 Mål 2017 DK RKSK 2014 RKSK 2015 RKSK 2016 RKSK 2017 Mål 2017 DK Udviklingen i procentandelen af børn og unge i RKSK helt uden huller i tænderne samt mål 2017 og DK 2017 Procent cariesfrie 15 årige RKSK samt mål 2017 og DK 2017 Procent cariesfrie 18 årige RKSK samt mål 2017 og DK Procent RKSK 2014 RKSK 2015 RKSK 2016 RKSK 2017 Mål 2017 DK RKSK 2014 RKSK 2015 RKSK 2016 RKSK 2017 Mål 2017 DK 2017 Side 70 3

71 Børn og unge RKSK med mere end 8 huller i de blivende tænder (højrisikobørn) Udvikling Antal højrisikobørn Procentandel højrisikobørn 350 Antalbørn i RKSK med mere end 8 huller i de blivende tænder 8,00% Procentandelbørn i RKSK med mere end 8 huller i de blivende tænder 300 7,00% 250 6,00% Antal børn Procent 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% Årstall 0,00% Årstal Side 71 4

72

73 4.0 FORANKRING OG LÆRING Med udgangspunkt i det vi har gjort, det vi har lært og det vi ved nu, hvad BØR vi så gøre? Refleksion 1.0 TEMA Hvilket tema ønsker vi at undersøge? 1.1 SCREENING Ved vi nok? Gå på opdagelse i temaet! Plan 1.2 LÆRINGSFOKUS Hvad vælger vi at fokusere på? Hvad skal de blive dygtige til? (læringsmål) 1.3 PROFESSIONEL LÆRING Hvad vælger vi at fokusere på? Hvad skal vi blive dygtige til? (læringsmål) 1.4 FORANDRING Hvad er det vi ønsker at se hos dem? 3.1 REFLEKSION Hvad fik de lært af det vi gjorde? Hvad fik vi lært af det vi gjorde? Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste før? 2.0 HANDLING Hvad vil vi prøve at gøre? Respons Handling 2.1 PROCES Hvad/hvem vælger vi at fokusere på når vi gør det? 2.2 PROCESFOKUSERING Hvad/hvem skal vi holde øje med undervejs? Og hvordan fastholder vi det vi ser (data) Hvad betyder ikonerne? Scanne bredt og opdage Gøre i praksis Krystallisere viden 3.0 RESPONS Hvilken respons har vi fået? Hvad fik vi opsamlet undervejs? (data) Hvad viser disse data os? PROFESSIONEL LÆRINGS CIRKEL Side 73

74

75 Side 75 Resten af styringskæden Den sammenhængende model for elevernes trivsel og læring Fagchef DBA Faglig viden udefra Vejledning på processerne Skoleleder Vejleder på skolen PLF/PLF ere Faglig viden udefra Vejledning på faget Lederen sætter dagsordenen på baggrund af ad hoc data og elementer fra DBA en Lærere/pæd.

76 Fire trin for at bemestre fremtidens skoleledelse i Ringkøbing-Skjern Kommune (og ganske sikkert alle andre steder også) Sæt dagsordenen Datadreven ledelse Begrebsforståelse 1. Den didaktiske struktur 2. PLF 3. PLC 4. Data Organisatorisk infrastruktur Hvordan bygger man en organisation op, hvor der er styr på: 1. Hvordan dannes PLF erne 2. Hvem beslutter hvad, hvornår og hvordan 3. Hvordan flyder informationerne, og hvem skal vide hvad 4. Hvordan anvendes data Tage ledelse Udnytte ledelsesretten Skolelederen har øje for, hvor hun/han skal sidde for bordenden for at indfri de strategiske intentioner Hvordan sikrer skolelederen sig, at hun/han tager ledelse af børnenes læring og trivsel Hvordan sikrer skolelederen sig, at de rette kompetencer er til stede i sin organisation Hvordan kan lederen anvende data til at bedrive sin ledelse for at sikre læring og trivsel for den enkelte elev: 1. Hvilke data skal skolelederne have 2. Hvilke data skal vejlederne, lærerne og andre have 3. Hvordan tilvejebringes de rette data til de rette på det rette tidspunkt 4. Anvendelse af PLC en som redskab Side 76

77

78 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Dagtilbud og Undervisning Initialer FN Udfærdiget dato Projektnavn: Ændret fordeling mellem uddannede og uuddannede i Dagtilbud Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Prioritering Tildelingsmodellen til Dagtilbud er indrettet således, at Dagtilbuddets lønsum udmøntes ud fra, at der kan ansættes 60% pædagoger og 40% medhjælpere. Børne- og Familieudvalget ønsker, at ændre denne tildelingsmæssige fordeling mod en højere andel pædagogansatte. Administrationen har opgjort fordelingen af antal fastansatte pr. april måned 2018, og den viser følgende: Pædagoger Medhjælper Kvinder Mænd 6 6 I alt Procent 60,8% 39,2% Dagtilbudslederne er ikke medtalt i ovenstående tal. Økonomiske konsekvenser ved en ændret procentfordeling af uddannede/uuddannede: For hver 5 procentpoint der ændres giver det en merudgift på brutto 1,161 mio. kr. netto kr. Det vil sige, at en ændring til en fordeling med 65/35 giver en nettomerudgift på kr. og ved 70/30 en nettomerudgift på kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Pointer fra forskning om kvalitet i 0-6 års området. Desto mere uddannelse desto bedre kvalitet. Andelen af uddannede i dagtilbud er en af de faktorer, der har størst betydning for kvaliteten. En høj andel af uddannede har en positiv effekt på både kvaliteten af relationer, børnenes leg og kvaliteten af rutineprægede situationer/aktiviteter i dagtilbuddet. (Barn-voksne-relationen er den vigtigste enkeltparameter for høj kvalitet i dagtilbud). En høj andel af uddannede har en positiv effekt på børnenes tidlige tekstsproglighed og børnenes sociale kompetencer. En høj andel af uddannede har en positiv effekt på forældresamarbejde. Andelen af børn i udsatte positioner er mindre i dagtilbud med uddannet personale. Ifølge forskningen skal effekterne af uddannet personale relateres til normeringer. Side 78

79 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Ingen. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Hvis ikke forslaget implementeres i forbindelse med en forøgelse af personalenormeringen, må der påregnes en indfasningsperioden på 1 2 år. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 79

80

81 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Dagtilbud og Undervisning Initialer FN Udfærdiget dato Projektnavn: Højere normering til børn i 0 6 års alderen Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Børne- og Familieudvalget ønsker, at øge personalenormeringen for 0 6 årige i dagtilbud. Ændring af normeringsbrøken i Dagplejen Hvis normeringsbrøken sænkes vil forældrebetalingen stige ligesom udgiften til søskendetilskud og fripladstilskud vil stige. Desuden vil der være en merudgift til privat børnepasning og tilskud til privatinstitutioner, idet disse tilskud beregnes på baggrund af driftsudgiften i et alderssvarende dagtilbud. Den nuværende normeringsbrøk i Dagplejen er 3,65. Det betyder 149 dagplejere til 544 børn. Prioritering Merudgiften i forbindelse med en eventuel nedsættelse af normeringsbrøken i Dagplejen har følgende økonomiske konsekvenser: Antal børn Antal dagplejere Normeringsbrøk Samlet merudgift , kr , kr , kr , ,265 kr , kr , kr. Ved en nedsættelse af normeringsbrøken til 3,0 vil forældrebetalingen for en dagplejeplads stige med 491 kr. pr. måned. Ændring af normering i dagtilbud: Den nuværende tildeling pr. barn udløser - Vuggestuebørn 9,5 t. pr. uge - Børnehavebørn 5,0 t. pr. uge I 2019 forventes den gennemsnitlige indskrivning at være 219 vuggestuebørn og børnehavebørn i kommunale og selvejende dagtilbud. De økonomiske konsekvenser ved en normeringsforhøjelse vil være: Vuggestuebørn Antal Nøgletal Antal Netto Merudgift til Merudgift Merudgift Samlet Børn Fuldtidsst. merudgift søskende- til private til private merudgift Side 81

82 Nye tiltag/aktivitetsændringer fripladstilsk. passere institutioner 219 9,5 56, ,0 59, ,5 62, ,0 65, Skema 1 Børnehavebørn Antal Nøgletal Antal Netto Merudgift til Merudgift Merudgift Samlet Børn Fuldtidsst. merudgift søskende- til private til private merudgift fripladstilsk. passere institutioner ,0 202, ,1 206, ,2 210, ,3 214, Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Pointer fra forskning om kvalitet 0-6 års området: Normering, gruppestørrelse og gruppeorganisering Mindre grupper af børn til antal voksne har betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Normering og gruppestørrelser af børn har betydning for kvaliteten af barn-voksen relationer med mere opmærksomhed og fordybelse fra de voksne. Normering i dagtilbud har betydning for børnenes sociale kompetencer samt børnenes videns - og tankemæssige kompetencer. Gruppeorganiseringen og mindre gruppestørrelser har betydning for børns leg og læringspotentiale. Mindre gruppestørrelse bevirker, at børnene har bedre sociale relationer med hinanden. Normering har betydning for pædagogernes oplevelse af deres arbejde. Ifølge forskningen skal normering relateres til andel af uddannede personale. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Ingen. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Historisk set har personalenormeringen til børn i dagtilbud i Ringkøbing-Skjern kommune haft følgende udvikling. Vuggestuebørn Side 82

83 Skema = 10,0 timer pr. barn = 9,5 timer pr. barn Nye tiltag/aktivitetsændringer Børnehavebørn = 4,32 timer pr. barn = 4,72 timer pr. barn = 4,85 timer pr. barn = 5,00 timer pr. barn FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 83

84

85 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Dagtilbud og Undervisning Initialer FN Udfærdiget dato Projektnavn: Øgede midler til efteruddannelse Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Ifølge forskning understreges vigtigheden i efter-og videreuddannelse for at øge kvaliteten i dagtilbud. Det er centralt, at efter- og videre uddannelse ikke knyttes til en enkelt pædagog, men til og i praksis i eget dagtilbud. Efter- og videre uddannelse må ikke ske løsrevet fra pædagogisk praksis Prioritering Med professionelle lærende fællesskaber på dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er der skabt en ramme, hvor professionel læring og udvikling tænkes som en forudsætning for at øge kvaliteten i den daglige pædagogiske praksis. Den Professionelle Læringscirkel er en aktionslæringsmodel, hvor dagtilbudsledere og medarbejdere undersøger, handler, indhenter respons/data og reflekterer i deres pædagogiske praksis sammen med børnene. Dette med henblik på at kvalificere kerneopgaven - at børnene trives, lærer, udvikles og dannes. I den styrkede læreplan (1. juli 2018) er det pædagogiske grundlag prioriteret. Læreplanen bygger på et fundament og tankesæt, hvor der kaldes på forskellige kompetencer og faglighed på både ledelses- og medarbejderniveau. De professionelle lærende fællesskaber er rammen og Den Professionelle Læringscirkel er metoden til at kapacitetsopbygge dagtilbuddene i forhold til de faglige temaer, som den styrkede læreplan kalder på. Ansøgning om øgede midler til efter- og videreuddannelse kan relateres til at kvalificere ledere og medarbejdere i forhold til udvalgte temaer i læreplanens pædagogiske grundlag og det faglige indhold i de seks læreplanstemaer. Eksempler fra det pædagogiske grundlag: Læringsmiljøer. Leg. Læring. Børnefællesskaber. Forældresamarbejde. Børneperspektivet Børn i udsatte positioner. Overskrifter på de seks læreplantemaer: Social udvikling Alsidig personlig udvikling. Kommunikation og sprog. Krop, sanser og bevægelser. Kultur, æstetik og fællesskab. Natur, udeliv og science. Med den styrkede læreplan og den nye dagtilbudslov er der fokus på at udvikle evalueringskulturen i dagtilbud, hvilke kalder på et nyt fokus og kompetencer hos såvel ledere som medarbejdere i dagtilbud. Side 85

86 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer Opgørelse over forbrugte midler til uddannelsen inden for Dagtilbud og Undervisning (regnskabstal i årets priser) Regnskabsår Resultat i alt Dagtilbud og Undervisning Central forbrug - i alt Decentral forbrug i alt Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 86

87

88 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Børn og Familie Initialer CFL Udfærdiget dato Projektnavn: Handleplan - Socialrådgivningen Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Se vedlagte notat. Prioritering 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Se vedlagte notat. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Se vedlagte notat 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Ingen bemærkninger 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Ingen bemærkninger. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år 13 ekstra pladser Sikrede institutioner Særlig dyre enkeltsager Kontraktforhandler og samordner Side 88

89

90 Status og handleplan Status: Efter de første 3 måneder af 2018 ser Børn-og Familie en fortsat udvikling i udgifterne til udsatte børn omfattende plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Hovedårsagen til udviklingen i udgifterne er en markant stigning i 2017 i anbringelser af unge på sikrede institutioner, der udgiftsmæssigt er meget dyre. Denne udvikling er fortsat ind i 2018 og den påvirker naturligvis gennemsnitsudgiften pr. anbringelse, som er stigende. Ses på nøgletal fra VIVE (tidligere ECO nøgletal) ligger RKSK for budget 2018 lidt over sammenligningsgruppen, men lidt under Region Midtjyllands gennemsnit som igen ligger under landsgennemsnittet. Se hertil nedenfor i afsnittet om nøgletal. Der er således ikke i det store billede noget der indikerer at RKSK har flere anbragte end forventeligt eller at gennemsnitsudgiften ligger højt i forhold til landsgennemsnittet. Budgetmæssigt har det dog været forventningen at vi kunne komme længere ned end 145 til 150 anbragte gennemsnitligt og at gennemsnitsprisen ville være lavere. Budgettet for 2018 har en forudsætning om 137 anbragte børn og unge, hvor det aktuelle tal er 158. Forvaltningens beregninger viser et forventet merforbrug på ca. 10 mio. kr. som det ser ud lige nu. Heraf er udgiften til de unge på sikrede institutioner ca. 5,5 mio. kr. Den resterende del af merforbruget skyldes generelt flere anbringelser end budgetlagt. Historik: Børn-og Familie fremlagde i juni 2016 en handleplan for Børne- og Familieudvalget hvor konklusionen var at det budget der lå for 2016 var for optimistisk idet der var forudsat et anbringelsestal på 130 børn og unge. Det realistiske niveau vurderedes at være 145 til 150 anbragte børn og unge. Det vurderedes at en ressourcetilførsel på 10 mio. kr. var nødvendig for at få budgettet i balance i Samtidig vurderedes det at ressourcetilførslen kunne reduceres med 1 mio. kr. i årene 2018 til 2020, således at ressourcetilførslen i 2020 vil være 7 mio. kr. Mange af de indsatser, der lå i handleplanen er lykkedes og socialrådgivningen er i dag en velfungerende enhed med god trivsel og høj faglighed. I 2016 (og tidligere år) skubbede socialrådgivningen en meget stor pukkel af opgaver foran sig og en stor del af afdelingens udviklingsmidler blev brugt til midlertidige ansættelser for at kunne følge med. Som det ser ud nu har afdelingen minimeret den store mængde af opgaver der blev ophobet og der er ikke længere midlertidige ansættelser i afdelingen. Det er i særlig grad lykkedes at få en god trivsel i afdelingen og sygefraværet er gået fra ca. 15 % til 5 %. Kvaliteten er på et højt niveau hvilket kan ses på den seneste landsdækkende undersøgelse af ankenævnets behandling af klagesager. Her ligger Ringkøbing-Skjern Kommune i den lave ende med antallet af klagesager og meget lavt i forhold til omgørelse af sager og meget lavt i forhold til sager der hjemvises til fornyet behandling af ankenævnet. De tiltag der skulle få udgifterne til at falde i overslagsårene har vist sig at tage længere tid at løbe i gang end forudsat. De igangsatte projekter med kontraktforhandler og familierådslagning forventes at få effekt i sidste halvdel af 2018 og frem. Andre fremadrettede initiativer beskrives nedenfor. Side 90

91 Anbringelsesområdet i fokus landspolitisk: Anbringelsesområdet har i den seneste tid været i fokus på den landspolitiske scene. Socialministeren har netop indledt drøftelser med de øvrige partier hvor målet er at sikre stabilitet, for at sikre trygheden og kontinuiteten i opvæksten for børn og unge, som er anbragte. Drøftelserne vil blandt andet omhandle aflønning af plejefamilierne, stabilitet og kontinuitet i anbringelserne. Sidste store reform på området Barnets reform er fra Et andet fokus fra regeringen er underretninger fra fagfolk på området for børn og unge. Her drøftes skærpede sanktioner (fængselsstraf) hvis underretninger ikke sker. De politiske udmeldinger peger i retning af en større reform på anbringelsesområdet. Fokus og ændringer der vil kunne løfte kvaliteten af anbringelserne må forventes men det må også forventes at det vil kunne påvirke økonomien på området. Seneste undersøgelse omkring børn med psykiske diagnoser indgår også i debatten. Andelen af børn og unge med en psykisk diagnose er fra 2010 til 2017 steget fra 4% til 9 %. Denne stigning viser sig også i de tungeste anbringelser og i antallet af underretninger fra regionens psykiatriske afdelinger. Nøgletal: Gennemsnitsudgiften til udsatte børn og unge i RKSK lå i 2016 på kr. i aldersgruppen 0 til 22 årige med et landsgennemsnit på Ses på prisen pr. anbringelse var den i RKSK kr. med et landsgennemsnit på kr. Prisen pr. anbringelse ligger pr. februar 2018 på ca kr. Disse tal for kommunerne indeholder meget store udsving. De billigste kommuner ligger omkring kr. pr. anbringelse medens de dyreste ligger omkring kr. pr. anbringelse. Ses på andelen af anbragte børn og unge pr i aldersgruppen 0 til 22 årige ligger den i 2015 i RKSK på 9.9, hvor landsgennemsnittet ligger på 10,2. Side 91

92 Udvikling i antal anbringelser: Udviklingen viser et faldende antal anbragte fra 2011 til 2015 hvorefter det ser ud til at have stabiliseret sig på ca. 145 til 150. Det aktuelle tal ligger over 150 men det svinger noget henover året. Realistisk set vil niveauet ligge på 145 til 150 anbringelser pr. år. Som nævnt er der i budget 2018 budgetteret med 138 anbringelser. Side 92

93 Udviklingen i udgifterne set fra 2010 og frem ses i dette skema: Udviklingen viser en faldende udgift frem til 2017 og en stigning i 2017 og Stigningen i 2017 og 2018 skyldes primært den ekstraordinære stigning i udgiften til sikrede institutioner. Udgiften til sikrede institutioner: For de sikrede institutioner betales et abonnement på 2. mio. kr. til regionen uanset om der er børn eller unge på institutionerne. Som det kan ses har der i årene 2010 til 2015 været ganske få eller ingen anbragt på de sikrede institutioner. Dette har markant ændret sig i 2017 og Side 93

94 Udviklingen af underretninger: Skemaet viser en markant stigning i antallet af underretninger fra 2013 frem til 2016 fra ca. 400 til 1400 i Der ses et fald i 2017 til ca underretninger og de foreløbige tal for 2018 viser at vi formentlig får et lignende antal underretninger i Antallet af underretninger er en indikator for hvor mange børn og unge der er udsatte og dermed også for antallet af anbringelser. Stabiliseringen i 2017 og 2018 underbygger forventningen om 145 til 150 anbragte. Handlemuligheder: - Realistisk set vurderes det at anbragte i gennemsnit i en kommune som RKSK er det forventelige. Budgettet bør derfor tilrettes så det svarer til hvad der er realistisk. Anbringelsestallet i budget 2018 er Realistisk set burde det kunne lade sig gøre at opnå en lavere gennemsnitspris jf. forslag om kontraktforhandler og samordner som beskrevet på Byrådets dagsorden til mødet den 20. februar Arbejdet med disse tiltag er igangsat og det forventes at få gennemslagskraft med halv årseffekt i 2018 og fuld årseffekt i 2019 og frem. - Realistisk set vil de 6 til 7 anbringelser på sikrede institutioner med efterfølgende anbringelser på udgiftsmæssigt dyre institutioner ikke kunne rummes i Børn og Families budget i de kommende 3 til 5 år. Der har gennem de seneste mange år typisk kun været 1 højst 2 af disse typer anbringelser ( se hertil oversigt over udgifter til sikrede institutioner). Der er således tale om en helt ekstraordinær udvikling, som ikke er set før. Disse unge får typisk en ungdomssanktion og her pålægger Socialstyrelsen kommunerne at tilknytte en koordinator, Side 94

95 der skal hjælpe de unge videre. Det betyder at vi har haft behov for at ansætte en koordinator til denne funktion. - Etablering af aflastningstilbud til handicappede børn og unge. Med inspiration fra Hedensted Kommune ønskes et tilbud om aflastning for børn og unge med handicap i RKSK. Der arbejdes med en særskilt sagsfremstilling til Børn-og Familieudvalget i forbindelse med forslag til budget Målet er et kvalitetstilbud uden lang transporttid og med en bedre økonomi. - De meget dyre anbringelser på blandt andet på sikrede institutioner har betydet et større refusionstilskud fra staten. Det forslås at denne merindtægt tilføres anbringelsesbudgettet. I 2017 var det på kr. Et lignende beløb vil kunne forventes i de næste 3 til 5 år. De samlede økonomiske konsekvenser ved handleplanen er følgende pr. år fra 2019 og overslagsårene: Bemærkninger Forhøjelse af driftsbudget til anbringelser svarende til 13 pladser a gennemsnitsudgift på kr. Hele kr Forhøjelse af driftsbudget til anbringelser på sikrede institutioner Tilførsel af merindtægt fra særlig dyre enkelteltsager Reduktion af udgifter til anbringelser i fm. kontraktforhandler og samordner med henholdsvis 2,5 og 1,5 mio. kr Netto budgetændring Side 95

96

97 Skema 1 Udvalg Børn- og Familie Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Afdeling/område Børn og Familie Initialer CFL Udfærdiget dato Projektnavn: Cool Kids Funktion: Politikområde: Politisk mål: Prioritering 1. Projektbeskrivelse: Cool Kids består af evidensbaseret gruppebehandling af børn og unge med angstlidelse, og er et behandlingsforløb, der kan implementeres i klinisk praksis. Cool Kids er implementeret i de fleste kommuner i Region Midt og det er her det lokale PPR kontor, der står for udbud og afvikling af behandlingsforløbene. De lokale behandlere er uddannet på Angstklinikken for Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og der udbydes løbende et forløb, henholdsvis forår og efterår. I september 2016 godkendte Børn og Familie Udvalget, at der over en 2½ årig periode blev bevilget midler fra Børn og Families udviklingspulje, med henblik på uddannelse af Cool Kids behandlere og gennemførelse af forløb indtil udgangen af I den bevilgede periode er der indtil nu gennemført 4 forløb, antal, alder og køn på børnene fremgår af nedenstående: Efterår 2016: 4 familier (2 piger, 2 drenge i alderen år) Forår 2017: 6 familier. 1 familie sprang fra efter første session dvs. 5 som fuldførte. (4 drenge, 1 pige i alderen 8-10 år) Efterår 2017: 4 familier (1 dreng, 3 piger år) Forår 2018: 5 familier (3 drenge og 2 piger i alderen 9-13 år) En fortsættelse af tilbuddet vil forudsætte en permanent bevilling til gennemførelse af Cool Kids i Ringkøbing Skjern Kommune. Med to forløb om året et forår og et efterår, så er timeforbruget til 2 psykologer svarende til en udgift på kr. (Ved et ugentligt timeforbrug på 15 timer). Det er en betingelse for gennemførsel af Cool Kids forløb, at der deltager 2 behandlere, da der i grupperne deltager børn sammen med deres forældre. De to psykologer, der i 2016 blev uddannet som Cool Kids behandler, er enten fratrådt eller fratræder med udgangen af maj 2018 deres stilling i PPR. Behovet er derfor uddannelse af to nye psykologer som Cool Kids behandlere. Uddannelsesforløbet, der gennemføres af Angstklinikken og omfatter aldersgruppen 8 til 15 år består af et onlineforløb over 3 uger, samt en 3 dages Workshop, med efterfølgende eksamen. Desuden udgifter til supervision, som er et krav til certificering som Cool Kids behandler. Udgiften til et undervisningsforløb er kr. inklusiv certificering pr. person, i alt kr. En del af certificeringen er ekstern supervision ved psykolog med erfaring i Cool Kids, ca. 4 gang a 3400 kr. pr halvår, i alt kr. x 2 = kr. Samlet udgift pr. år til fortsættelse af Cool Kids kr., samt uddannelse af 2 nye behandlere det første år på kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Hvert halvårlige gruppeforløb omfatter 5-7 børn og deres forældre, som deltager i 10 sessioner a 2 timer, samt en booster session 3 mdr. efter 10. session. Effekten af hvert behandlingsforløb Side 97

98 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer evalueres gennem Angstklinikken ved udsendelse af elektroniske spørgeskemaer til de deltagende familier før og efter behandlingen, samt 3 måneder og et år efter behandlingens afslutning. Angstklinikken for børn og unge har siden 2009 forsket i Cool Kids behandling og påvist god effekt af behandlingen, således har 80 % af børnene haft det markant bedre/været symptomfri 3 måneder efter behandlingen. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Det er Angstklinikken på Aarhus Universitetshospital der udsender elektronisk spørgeskema til deltagerne, og deres opsamling og evaluering er en del af de samlede forskningsresultater for området. Disse resultater vil blive fulgt tæt, ligesom statistik over deltagernes antal og alder vil blive fulgt over de kommende år. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Ingen 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Det kan oplyses, at PPR har overført kr. fra 2017 til FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Cool Kids Side 98

99

100 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Børn og Familie Initialer CFL Udfærdiget dato Projektnavn: Sundhedsplejen Overvægtige børn Funktion: Politikområde: Politisk mål: Prioritering 1. Projektbeskrivelse: Ansvaret for behandling af børns overvægtsproblematikker er lagt ud i kommunerne efter at Region Midt besluttede at lukke ned for henvisningsmuligheder til Ernæringsenheden i Holstebro pr. 1. januar 2017 Den seneste nationale undersøgelse "Hvordan har du det?" fra 2017 viser, at vi i RKSK har et stigende antal unge i alderen med overvægtsproblematikker. Tal i RKSK skoleåret 2016/2017 trukket fra Sundhedsplejens database Novax viser at: Ud af 3815 undersøgte børn er: 149 svært overvægtige og 534 børn overvægtige. (målt på børn i klasse) Det antages at børn med overvægtsproblematikker har en livskvalitet på niveau med kræftsyge børn (Sundhedsaftalen ) Jo mere overvægtig man er, jo større er risikoen for helbredsproblemer. Samtidig mindskes risikoen for Type 2- diabetes, hjertekarsygdomme, flere kræftformer, psykosociale problemer etc. Overvægtsproblematikken er en meget kompleks sag og det har indtil for nyligt ikke lykkedes at finde én farbar vej i behandlingen heraf. I de senere år har én bestemt metode dog vist sig at have en positiv effekt - den såkaldte Holbæk-metode ved overlæge Jens-Christian Holm. Holbæk- metoden kender mange fra TV-udsendelserne Generation XL. Erfaringer og undersøgelser viser at familier optager ny viden og læring på forskellig vis. Således har nogen familier brug for meget konkrete råd. Flere familier efterlyser den individuelle og mere målrettede indsats til det enkelte barn/den enkelte familie. Sundhedsplejen ønsker nu i et samarbejde med Sundhedscenter Vest at tilbyde en mere målrettet indsats til de mange børn med overvægtsproblematikker efter Holbæk-metoden med i alt 6 samtaler over 1½ år pr. barn/familie. Målgruppen er børn/unge 3-18 år. Hel konkret har vi uddannet 2 sundhedsplejersker og 1 diætist i metoden og laver et pilotprojekt i 2018, hvor familier får muligheden for at afprøve metoden. Fra januar 2019 ønsker Sundhedsplejen, at udvide tilbuddet til alle børn, unge og deres familier med overvægtsproblematikker. Ved det beregnede forslag vil vi kunne tilbyde 72 børn et forløb pr. år. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Resultater fra Holbæk viser, at har % (2900 børn) af svært overvægtige børn og unge tabt sig i Enheden for overvægtige børn og unge i Holbæk. Foreløbige resultater fra Ikast-Brande viser den samme effekt som ovenstående. Vi forventer at ca. 55 børn pr. år ville kunne reducere deres BMI ved gennemført forløb Side 100

101 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Der laves årligt opfølgningsplan på tiltaget hver år i november/december. Efter 2 år laves intern evaluering, 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Ingen. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Det kan oplyses, at Sundhedsplejen har overført kr. fra 2017 til FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 101

102

103 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. BUDGETPERIODEN Udvalg Børne- og Familieudvalget Afdeling/område Børn og Familie Initialer CFL Udfærdiget dato Projektnavn: PPR Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Behov for tilførsel af midler til PPR til psykolog betjening oplæg til budget Prioritering Gennem de sidste 5 år har PPR løbende været udfordret af ventetid på psykologernes udarbejdelse af Pædagogisk Psykologiske Vurderinger/udredninger af børn og unge. Den af Børne og Familieudvalget godkendte ventetid på 5 til 6 måneder fra 2013 har i perioder været højere og det seneste år ligget helt oppe på 8 til 9 måneder. Sidstnævnte skyldes primært en markant stigning i antallet af indstillinger til PPR psykolog i foråret (Skema herunder præsenteret på Børn og Familie Udvalgets møde den 27. marts). Stigningen i antallet af visitering af børn til specialområdet, har afledte konsekvenser i PPR i forhold til psykolog betjeningen. Dels skal der forud for visitering foreligge en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, dels er der efterfølgende opfølgning og sparring til specialskoler/specialcentre. Stigning i antallet af børn i specialcentre/specialklasser, samt totalt indskrevne børn fordelt på alder fremgår af vedhæftede bilag. Nye veje på det specialiserede område er igangsat af Børne og Familieudvalget, hvilket kan medføre afledte konsekvenser i PPR, hvis formål er at understøtte børn og unges udvikling, læring og trivsel. Det foregår i tæt samarbejde med øvrige fagenheder i Børn og Familie, samt de tilknyttede institutioner og skoler i Dagtilbud og Undervisning. PPR har ligeledes en opgave i forhold til private institutioner, fri og efterskoler, bl.a. i forhold til Side 103