Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Transkript

1 1

2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger eller private institutioner. De sidstnævnte får dog intet økonomisk tilsyn. I foråret 2012 er der ført anmeldte tilsyn i dagtilbud under dagtilbudsloven, og denne rapport er den samlede status på tilsynsbesøgene i Vesthimmerlands Kommune. Rapporterne for den enkelte institution findes på Der er udpeget en tilsynsførende i Børne - og skoleforvaltningen, som varetager tilsynet både i kommunale, private og selvejende institutioner. Tilsynet med dagplejen og private børnepassere varetages af tilsynsførende i dagplejen og er ikke omfattet af denne rapport. Tilsyn, som ikke føres af tilsynsførende* : 1. Legepladssikkerheden tilsynsføres af Teknisk forvaltning 2. Indendørs sikkerhed tilsynsføres af institutionernes AR. 3. Brandtilsynet føres af Teknisk forvaltning 4. Økonomisk tilsyn ved Børne- og skoleforvaltningen *De tilsynsførende i dagplejen varetager tilsynsforpligtigelsen i de private hjem i forhold til legepladssikkerhed og børnenes sikkerhed generelt. Alle daginstitutioner skal ifølge Vesthimmerlands Kommunes fastlagte serviceniveau have et årligt tilsyn. Hvert andet tilsynsbesøg er uanmeldt. Tilsynet anslås til at have en varighed på max. 2 timer. Derudover er der faglig sparring den tilsynsførende og institutionerne imellem. Formålet med tilsynsbesøget..er, at udføre en lovfæstet kontrol med institutionerne om, hvorvidt de opfylder de lovpligtige krav og formål som institution for børn i alderen 0-6 år, 2

3 ligesom kontrollen ydermere skal sikre, at institutionen yder den kvalitet, som kommunalbestyrelsen har fastsat...er, at sikre at der sker en fortsat udvikling i tilbuddene bl.a. igennem en styrket dialog mellem den enkelte institution og forvaltningen..er, at sikre at tilbuddene får mulighed for sparring og hjælp til problemløsning / konflikthåndtering samt, at institutionens refleksioner over tilbuddets muligheder støttes og evt. viderebringes..er, at sikre at det politiske niveau har kendskab til det arbejde og den kvalitet institutionerne udfører i kommunen. Disse oplysninger kommer også til det politiske niveau igennem Kvalitetsrapporten for dagtilbuddene i Vesthimmerlands Kommune. Tilsynets tilrettelæggelse Proces for tilsynsbesøget 1. 4 uger før besøget ønskes foretaget, varsles det anmeldte tilsynsbesøg 2. 1 uge før besøget er planlagt, sender institutionen læreplaner, budget o.l. til tilsynsførende 3. Tilsynet gennemføres og indeholder som minimum punkterne i bilag 1: Tilsynsrapport skabelon. 4. Tilsynsførende indskriver referat/rapport på stedet eller umiddelbart efter mødet og sender denne til godkendelse i institutionen senest en uge efter tilsynsbesøget. Eventuelle kommentarer fra forældrebestyrelsen indføres. Deltagere i tilsynsbesøget Tilsynsførende Institutionslederen Medarbejderrepræsentant Formand / repræsentant for forældrebestyrelsen 3

4 DBA aftaler Der gives udtryk for stor tilfredshed i forhold til at arbejde med dialogbaseret aftalestyring. Det opleves generet som et godt styringsredskab i forhold til at stille skarpt på kerneydelsen og økonomien. Det er tydeligt, at øget rummelighed og inklusion er sat på dagsordenen i institutionerne Dette gælder såvel de kommunale, som i puljeordningerne. Det er et fast punkt på såvel personalemøder som på bestyrelsesmøder. Der arbejdes fokuseret med fællesskaber og børns venskaber ud fra pædagogiske metoder eksempelvis ICDP og fremadrettet LP. Gennemgående temaer er : Natur, krop og bevægelse, sprog, sociale kompetencer og personalesamarbejde/trivsel. Der fortages løbende evalueringer af såvel de individuelle mål som de forvaltningsspecifikke på personalemøde og sammen med forældrebestyrelserne. Samtlige kommunale institutioner har pædagoger af sted på det 6 ugers rotationsprojekt om inklusion. Pædagogisk arbejde Siden 1. august 2004 har alle dagtilbud skullet udarbejde en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner er et skridt på vejen i arbejdet med at dokumentere de 0-6 åriges læring og udvikling. Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan det vil gribe arbejdet an, men det er et krav, at læreplanen forholder sig til seks hovedtemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer sprog 4

5 Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Samtlige kommunale institutioner arbejder med Kompetencehjulet som er et pædagogisk udviklingsredskab til at sætte fokus på det enkelte barns udvikling ud fra de 6 læreplans temaer. Der arbejdes også med Trin for Trin, der er en metode til udvikling af børns sociale kompetencer. Samtlige institutioner arbejder med dialogisk læsning, som er en enkel og effektiv metode til at understøtte børns tilegnelse af talesproglige kompetencer. At dialogisk læsning også har vist sig at have en effekt på børn med sproglige udfordringer betyder, at disse børn kan støttes igennem en aktivitet, som af de fleste børn opleves som naturlig, engagerende og sjov. Socialministeriet har iværksat en storstilet efteruddannelsesindsats i form af en sprogpakke. Det overordnede formål med sprogpakken er en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til, at alle børn får bedre sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering, der trådte i kraft 1. juli I alle institutioner er der udpeget en sprogansvarlig pædagog, som har deltaget i kursus forløb i forbindelse med Sprogpakken og derigennem har opnået en særlig viden og kompetence indenfor sprogvurdering. Alle dagtilbud har et tværfagligt samarbejde med talekonsulenter fra PPR, som yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale-hørevanskeligheder samt taleundervisning efter behov. I forhold til evaluering er Tegn på læring og SMTTE de meste anvendte evalueringsmetoder. Danmarks evalueringsinstitut EVA har i 2007 udviklet et redskabsmateriale til at evaluere læring i dagtilbud : Tegn på læring. Materialet understøtter de enkelte dagtilbuds arbejde med at sætte mål for og evaluere børns læring inden for rammen af de pædagogiske læreplaner. 5

6 SMTTE modellen består af fem elementer: Status, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. SMTTE bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet tegn, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. Med henblik på at inddrage barnets perspektiv arbejdes der blandt andet med børneinterview og relationsblomsten - fra DCUM s materiale i forbindelse med børnemiljøvurderinger. Den daglige dialog med forældrene har en central rolle i forhold til dokumentation i samtlige institutioner. Der arbejdes primært med billeddokumentation opslag fotoskærme og hjemmesider. Flere af institutionerne har installeret informationstavler der anvendes til såvel dokumentation, som information i forhold til forældrene. Der arbejdes bevidst med læringsrummet. Institutionerne tilstræber at udnytte de fysiske rammer for at skabe det bedst mulige læringsmiljø for børnene. Der er opmærksomhed på, at børnenes behov skifter, og personalet arbejder med at tilpasse de rammer, der er med til at fremme barnets / børnegruppens udvikling og trivsel. Der er fokus på det æstetiske børnemiljø, samt at der hos børnene skabes andre kontakter og bedre selvværd, når rummene ændres. Arbejdet med børnenes læring ses både i særligt tilrettelagte aktiviteter, i projekter med børnene og i de daglige rutiner, fx ved måltiderne, i garderoben, på legepladsen osv. Der er fokus på børnenes trivsel og udvikling ved at inddrage barnets perspektiv i hverdagen. Der gives udtryk for, at barnet mødes, hvor det er og med de behov og ressourcer, det har. Der drøftes løbende tiltag og indsatser, der understøtter barnets trivsel og udvikling med henblik på at inddrage alle i fællesskabet. 6

7 Personale forhold Ved tilsynsbesøgene gives der udtryk for, at der opleves en høj grad af trivsel. Udvikling af faglighed og kompetencer prioriteres højt i samtlige institutioner. Der afholdes årlige MUS samtaler, og der gives udtryk for, at det er meget givende for såvel leder som medarbejdere. MUS er tid til refleksion og til at kigge fremad såvel i forhold til den enkeltes udvikling, som i forhold til at understøtte institutionens udvikling for at kunne løfte de fremadrettede opgaver / tiltag. Forældresamarbejde/bestyrelsen Der er en stor tilfredshed i samarbejdet mellem institutionerne og forældrene. Der opleves en høj grad af information, en god dialog og involvering i hverdagen. Der er generelt en stor opbakning til arrangementer, som for eksempel arbejdsdage, forældrekaffe, fællesspisning m.m. Der er fokus på, at de sociale arrangementer styrker samarbejdet / relationen mellem forældre, børn og personalet. Der gives udtryk for, at bestyrelserne føler sig medansvarlige for børnehavernes drift. De er engagerede og bidrager konstruktivt til at fremme institutionernes udvikling. Konklusion Samlet set viser de anmeldte tilsyn i 2012, at dagtilbuddene i Vesthimmerlands Kommune driftes i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse der leveres til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, Byrådet har besluttet, for kommunen. Der er stor mangfoldighed på vejen til at skabe det gode børneliv for alle børn. Der er mange aktiviteter og metoder, som styrker børnenes udvikling, og som er med til at opfylde dagtilbuddenes mål for de seks læreplanstemaer. Der er stor opmærksomhed på at være anerkendende og nærværende i relationer med børnene og på børnenes mulighed for at danne relationer med 7

8 de andre børn. I praksis betyder det blandt andet, at en medarbejder fordyber sig sammen med en mindre gruppe børn i en aktivitet, mens en anden medarbejder er sammen med en stor gruppe børn. Inklusion og fællesskaber er tydeligvis sat på dagsordenen. Det samme gør sig gældende for den måde, forældrene mødes på og for den måde, hvorpå der samarbejdes i personalegrupperne. På samtlige tilsyn er der givet udtryk for en stor tilfredshed med tilsynet, og de opleves som en mulighed for gennem en konstruktiv dialog at synliggøre og opnå sparring på institutionernes daglige pædagogiske praksis. Dagtilbuddene skal fortsat styrke arbejdet med systematisk dokumentation, evaluering og personalets refleksion med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis I 2013 føres der uanmeldte tilsyn i samtlige institutioner. Der vil være fokus på DBA målene i forhold til dokumentation og evaluering. 8