N O T A T o k t o b e r Opfølgning på Børne- og familiepolitikken

Transkript

1 N O T A T o k t o b e r Opfølgning på Børne- og familiepolitikken konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: 2, 3, 4, 5, 8, 9 og 11 Politik for det gode liv: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 Politikkens vision Alle børn og unge trives, udvikler sig og bliver så dygtige de kan. Målsætning 1: Fælles børne- og ungesyn

2 I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes ud fra et fælles anerkendende og ressourceorienteret syn på børn og unge i et samarbejde med forældrene, som bygger på tillid og respekt. Børne- og Familieudvalget ønsker at revitalisere Fælles børne- og ungesyn med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. Hos dagplejere, i dagtilbud, i skoler og i Børn og Familie arbejdes ud fra et fælles syn på børn og læring, for at skabe den røde tråd. Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Det forventes derfor, at forældrene involveres og støtter målene og arbejdet. En styregruppe med repræsentanter for Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har gennemført en faglig opdatering og udarbejdet en kommunikationsstrategi. I efteråret 2016 blev der iværksat en kampagne med henblik på at revitalisere det fælles børne og ungesyn. Fælles Børne- og Ungesyn (FBUS)indgår desuden som et vigtigt element i DBA-arbejdet, i tilsynet for dagtilbud og i udviklingskonsulenternes understøttelse af arbejdet med handleplaner i forhold til inklusion mv. Der er ikke gennemført undersøgelser af effekten af Fælles Børne- og Ungesyn og af revitaliseringen. Sådanne undersøgelser er i praksis meget vanskelige at gennemføre. Det forekommer dog rimeligt at antage, at kampagnen for revitalisering + den omstændighed, at FBUS har fået en fremtrædende plads i Børne- og familiepolitikken i sig selv har været og vil være med til at skærpe opmærksomheden omkring FBUS, det vil sige den systemiske, narrative og anerkendende tilgang. Målsætning 2: Faglighed Børn og unge skal lære og udvikle sig bedst muligt inden for de givne rammer. Alle børn i dagtilbud skal møde passende udfordringer og have mulighed for at lære og udvikle sig så meget, de kan. For at støtte udviklingen af kvalitet og faglighed understøtter administrationen systematisk arbejdet med videndeling og fælles tilgange til udvikling af læringsmiljøerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Det sker gennem Større systematik i det pædagogiske tilsyn Anvendelse af Hjernen og Hjertet herunder udarbejdelse af dialogprofiler, 2

3 Sprogvurderinger, Lege- og læringsmiljøvurderinger Arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle dagtilbud LPmodellen Arbejde med og opfølgning på Dialog Baseret Aftalestyring Som støtte for den fælles kvalitetsudvikling udarbejdes hvert andet år en kvalitetsrapport for dagtilbud. Konsulenterne i afdelingen støtter i øvrigt dagtilbuddene i arbejdet med synlige læringsmål, aktiviteter og evaluering i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og det pædagogiske personale gennem netværksmøder og oplæg for dagtilbuddenes personalegrupper mv. I 2017 er det besluttet, at der i 2018 indledes et praksisudviklingsforløb på dagtilbudsområdet med henblik på opbygning af professionelt lærende fællesskaber i lighed med det forløb, der gennemføres på skoleområdet. I et professionelt lærende fællesskab er der hele tiden fokus på børnenes læring og trivsel blandt andet gennem inddragelse af observationer og justeringer af pædagogikken. Der vil også blive sat fokus på udviklingen af fagligheden i arbejdet med implementeringen af Den Styrkede Pædagogiske læreplan, som der blev indgået aftale om mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i sommeren Data fra Hjernen og Hjertet viser, at det pædagogiske personale generelt vurderer, at børnene er godt på vej til at nå læringsmålene for de pågældende årgange. Antallet af skoleudsættelser er dog steget fra 39 i 2014 til 59 i 2016 og igen til 62 i Mål 2: Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges På baggrund af det til rådighed værende datamateriale indgår administrationen (bl.a. som en del af DBA-processen) i dialog med skolerne om mål og indsatser. Der iværksættes særlige initiativer i forhold til enkelte skoler, hvis de har behov for hjælp. Støtte til arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle skoler LP-modellen Et praksisudviklingsforløb i samarbejde med TEACH Aps. med henblik på bl.a. en højere grad af læringsmålstyret undervisning. Forløbet involverer i høj grad skoleledelserne. 3

4 Beskrivelse af Best Practice i samarbejde med Viden og Strategi for skolerne og SFOérne Mærsk-projektet: Krop og Kompetencer Efteruddannelse af lærere med henblik på opnåelse af linefagskompetence Med folkeskolereformen er der givet nogle klare og konkrete mål for folkeskoleområdet. Samtidigt er der gennem Undervisningsministeriet tilvejebragt et helt nyt datagrundlag vedrørende faglige resultater, trivsel osv., som giver mulighed for at følge udviklingen, sammenligne Ringkøbing-Skjern Kommune med andre kommuner og skolerne med hinanden, tage højde for socio-økonomiske referencer osv. Målene og datagrundlaget har givet administrationen et helt andet udgangspunkt for at gå i dialog med skolerne - herunder med de skoler, som oplever større udfordringer. Det kommer til udtryk gennem DBAérne. Hertil kommer, at administrationen med politisk støtte i langt højere grad end tidligere anvender ressourcer på at understøtte den faglige ledelse på skolerne. Det sker blandt andet gennem samarbejdet med konsulentfirmaet TEACH. TEACH-forløbet er kraftigt inspireret af erfaringerne fra Ontario, Canada. Der er et stærkt fokus på, at alle børn skal lære så meget, de kan. Målet søges nået ved at fastsætte individuelle læringsmål for alle børn og ved at arbejde undersøgende/eksperimenterende i professionelle læringsfællesskabet med stor ledelsesmæssig opbakning. Som en del af forløbet er der oprettet flere PLF-L (professionelt lærende fællesskaber for ledere). Her indgår skolelederne i mindre grupper sammen med fagchefen og en konsulent. Når man mødes, udveksles der erfaringer om, hvordan man som leder kan understøtte udviklingen hen imod opbygning af professionelle lærende fællesskaber på den enkelte skole. Et professionel lærende fællesskab for lærere er karakteriseret ved, at der arbejdes kontinuerligt med udvikling af egen undervisning med stærkt fokus på fælles mål for elevernes læring. Udover et forløb målrettet skolelederne indgår alle lærerteams og SFO-personale fra alle kommunens folkeskoler i et praksisudviklingsforløb med TEACH i perioden Undervisningsministeriet har opgjort testresultater for skoleårene: 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Der er gennemført nationale tests i læsninger af elever på 2., 4., 6. og 8. årgang og nationale tests i matematik af elever på 3. og 6. årgang + trivselsmålinger i 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af gode læsere i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lidt højere end på landsplan. Kun på 2. klassertrin er andelen dog over 80 %. Andelen af gode læsere har været nogenlunde stabil i perioden 2014/ /2017, når man ser på alle klassetrin under ét. Ser man på de enkelte klassetrin, har udviklingen været svingende. Det vil sige, at der både har været mindre stigninger og fald i andelene af gode læsere. Andelen af elever med gode resultater i matematik er lidt men konsekvent højere i 4

5 Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan, og der har været en tydelig positiv udvikling i løbet af de 3 år for elever på 3. klassetrin. For eleverne på 6. klassetrin er andelen med gode resultater dog faldet fra 2015/2016 til 2016/2017. I skoleåret 2016/2017 er målet om mindst 80 % elever med gode resultater nået for 3. klassetrin, og for 6. klassetrin er målet tæt på at være nået. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere har i de foregående år været lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan på 2. og 8. årgang, mens det omvendte har været tilfældet for 4. og 6. klassetrin. I 2016/2017 er andelen af de allerdygtigste elever imidlertid højere i Ringkøbing-Skjern Kommune på alle klassetrin med undtagelse af 2. klasse. Mest bemærkelsesværdigt er udviklingen for 8. klasse, hvor andelen i 2016/2017 er vokset kraftigt i forhold til 2015/2016. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2016/2017 højere på både 3. årgang og 6. årgang sammenlignet med landsniveauet. Der har været en klar positiv udvikling både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er betydeligt lavere end på landsplan. På 8. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater tidligere været lige så høj som på landsplan, men i 2016/2017 er andelen også her lavere end på landsplan. Når man undtager eleverne på 4. klassetrin, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget fra 2015/2016 til 2016/2017, har udviklingen været forsigtigt positiv, dvs. andelene af elever med dårligere resultater er i dag lidt lavere end i de foregående år. Andelen med dårlige resultater i matematik er i 2016/2017 betydeligt lavere end på landsplan særligt for 6. klassetrin. For 3. klassetrin har udviklingen været positivt i de seneste tre år, dvs. andelen af elever med dårlige resultater har været faldende. For 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater imidlertid været svagt stigende. elevernes trivsel skal øges Det overordnede indtryk er at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. En mindre andel af eleverne trives dog ikke så godt. Der har været gennemført trivselsmålinger i skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Det gennemsnitlige trivselsniveau på årgang er det samme i alle tre år både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed. Eleverne på klassetrin besvarer også et spørgeskema med spørgsmål om trivsel fordelt på forskellige kategorier. Der foreligger ikke data for det gennemsnitlige trivselsniveau på 0. 3 årgang. For alle spørgsmål er der en klar overvægt af elever, som angiver, at de trives. Man kan desuden dog konstatere, at andelen, som angiver at de trives, er steget svagt fra 2014/2015 til 2016/

6 Mål 3: Børn og Familie skal på et reflekteret niveau arbejde med både evident viden, empirisk viden, teoretisk viden og praktisk erfaring. Generelt arbejdes efter det fælles børn og ungesyn der bygger på systemisk teori og narrativ tankegang. I PPR er Cool Kids implementeret. Cool Kids er et evidensbaseret angstbehandlingsprogram, der er udviklet i Australien og oversat til dansk ved Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet følger børnene/familierne og lokalt er det et program der virkelig gør en forskel. Cool Kids forløbene er planlagt gennemført i alt 5 gange. I efteråret 2017 er der 3 forløb gennemført og der vil blive udført en evaluering med henblik på forelæggelse for det politiske udvalg. Psykologernes og Tale-høre konsulenterne test og udredningsarbejde er teoretisk funderet og standardiseret. Socialrådgivningen har i efteråret 2016 søgt Socialstyrelsen om optagelse i projekt omkring Netværksinddragende metoder. Socialrådgivningen har fået positiv tilbagemelding fra Socialstyrelsen om deltagelse i projektet, og starter således op i Projektets fokus er udbredelse af de tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Signs of Safety og Det inddragende netværksmøde. Metoderne understøtter arbejdet med indsatstrappetænkningen, hvor der er fokus på den tidlige forebyggende indsats. Indsatsen tilrettelægges, så barnet eller den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk. Familie og netværk kan inddrages tidligt i sagsbehandlingen og være med til at finde løsninger, der skaber en positiv udvikling for familien og for barnet eller den unge. Projektet er led i en samlet styrkelse af familieplejeområdet. Et øget fokus på netværket kan bidrage til, at flere plejefamilieanbringelser sker i netværket. Endelig kan metoderne bidrage til, at der leves op til servicelovens krav om systematisk inddragelse af familie og netværk ( 47). På det socialfaglige felt arbejdes der nationalt med de ovenfor nævnte metoder med fokus på netværk. Metoderne tager udgangspunkt i både empirisk og teoretisk viden samt praktisk erfaring, og er udsprunget af et landspolitisk ønske om at fremme inddragelsen af familie og netværk i anbringelsessager. Der arbejdes nu med netværksinddragende metoder og der er gennemført en række familierådslagninger med gode resultater. Metoden er nu en integreret del af arbejdet med truede børn og unge og bliver altid vurderet som værktøj i de enkelte sager. Resultaterne tyder på at det lykkes at skabe dialog i konfliktfyldte familier og at anbringelser i et vist omfang kan undgås. Familiecentret arbejder med videndeling og har oprettet en vidensbank og er i fuld gang med at implementere viden-delende work-shops. I sundhedsplejen arbejdes med reflekteret praksis via sparring og kollegial supervision. Der trænes i kollegial supervision ud fra en systemisk og narrativ tilgang og der er undervist og trænet heri af autoriseret psykolog Marte Meo er en evidensbasseret metode som anvendes direkte i praksis der gives supervision til Marte Meo gruppen 3-4 gange ved Marte Meo supervisor. Marte Meo er en 6

7 efterspurgt metode i arbejdet med børn og unge og der opleves en øget efterspørgsel. Det er derfor besluttet at uddanne et hold af medarbejderne til at kunne bruge Marte Meo. Konceptet i forældrekurset Barndommens Land er rodfæstet i evidensbaseret - og empirisk viden på området. Ergoterapeuternes testmateriale er ligeledes teoretisk forankret og kræver yderligere uddannelse og sertificering. Ergoterapeuterne har faglig sparring og indgår i netværk med ergoterapeuter i Herning Kommune. Overordnet set arbejdes der med at sikre medarbejderne uddannelse på tværs f.eks. i mentalisering. Kurser i mentalisering er gennemført af en række medarbejdere indenfor forskellige faggrupper. Det vurderes at være et godt værktøj i dialogen med borgerne/brugerne med en rigtig god effekt. Målsætning 3: Overgange og helhed Der skal sikres gode overgange og helhed i indsatsen. Alle børn, der starter i et nyt dagtilbud eller skole eller har brug for hjælp fra Børn og Familie, skal forbinde overgangen eller indsatsen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. Det gamle Fælles Børne- og Ungesyn indeholder også mål og hjælpematerialer vedrørende overgange. Det vurderedes dog, at ikke alle dagtilbud og skoler har arbejdet lige konsekvent hermed. Desuden trængte materialet til at blive ajourført. På den baggrund har Børne- og Familieudvalget i efteråret 2016 godkendt nye principper og retningslinjer for overgange med virkning fra skoleåret 2016/2017. Der foreligger endnu ingen samlet opfølgning på arbejdet med de nye retningslinjer. Målsætning 4: Aktive medborgere Forældre og andre nære voksne er en afgørende ressource ikke kun i forhold til det enkelte barn, men også som støtte for de professionelle der, hvor børnene færdes. Det er vigtigt, at forældrene tager et medansvar, hvor barnet indgår i et fællesskab. 7

8 Indsatsen følger naturligt af arbejdet med at revitalisere Det Fælles Børne- og Ungesyn, som jo i høj grad lægger vægt på samarbejdet og dialogen med forældrene. Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning deltager i Kultur- og Kompetenceprojektet, som sætter fokus på Byrådets vision om Naturens Rige gennem konkrete samskabelsesinitiativer. Mål 2: Borgerne tager medansvar og yder en indsats for fællesskabet, fordi det giver den enkelte indhold i tilværelsen og styrker fællesskabet i kommunen. Der er endnu ikke i Dagtilbud og Undervisning iværksat nye centrale initiativer særligt målrettet dagtilbud og skoler. På kommunalt plan gøres der imidlertid en stor indsats for at styrke frivilligheden generelt i kommunen f.eks. gennem afholdelse af Frivillige dage, Frivillig Børs mv. Dagtilbud og Undervisnings deltagelse i Kultur- og Kompetenceprojektet forventes desuden at styrke fællesskabet omkring kommunens dagtilbud og skoler. Målsætning 5: Fællesskaber og trivsel Alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Børne- og Familieudvalget ønsker, at alle, der har med børns og unges liv at gøre, tager et medansvar for at udvikle og styrke de fællesskaber, som har så stor betydning for trivsel og udvikling. Alle børn skal være en del af et fællesskab, og det pædagogiske arbejde med inkluderende fælleskaber er en fælles opgave for alle ansatte og ledelsens ansvar. Det indgår som en del af Børne- og familiepolitikken, at alle dagtilbud og skoler skal have en handleplan for arbejdet med børnenes trivsel, og at Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. Mange skoler og dagtilbud har allerede udarbejdet handleplaner for inklusion. Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og indsatsen for at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet, støttes på forskellig vis af konsulenterne i administrationen. På baggrund af et stigende antal henvisninger til specialundervisning og mange ansøgninger om tilskud fra inklusionspuljerne i 2017, har Børne- og Familieudvalgt bedt administrationen om at udarbejde et kommissorium for et projekt, som blandt andet sigter på en bedre udnyttelse af ressourcerne på området. Arbejdet med udarbejdelse af forslag til ændringer i indsatserne forventes gennemført i

9 Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskema-undersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør inklusionsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i den almene undervisning, 95% i skoleåret 2016/2017. Den tilsvarende andel på landsplan er 95,2%. I efteråret 2017 opleves generelt et stort pres på det specialiserede område, og hvis det ikke lykkes at vende udviklingen, må man forvente et fald i inklusionsgraden. Som allerede beskrevet viser Data fra Hjernen og Hjertet, at det pædagogiske personale generelt vurderer børnenes trivsel og sundhed meget højt og på samme niveau i 2016 som i Det er desuden det overordnede indtryk fra de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. Der kan dog ikke påvises en højere grad af trivsel i 2016/2017 end i de to foregående år. Målsætning 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Børn og unge skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Børne- og Familieudvalget ønsker, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal styrkes over alt, hvor det giver mening. Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde systematisk med forebyggelse og prioritere de indsatser, hvor man kan forvente de bedste resultater for alle børn. Der er endnu ikke taget nye konkrete initiativer specifikt som følge af Børne- og familiepolitikken. Kommunen arbejder dog allerede forebyggende på mange områder med forskellige initiativer som f.eks. SSP-samarbejde, par-terapi, gratis frivillig rådgivning, Fritidsslusen osv. 9

10 I 2017 blev det tværfaglige samarbejde organiseret under overskriften Børn og Ungetjenesten. Formålet var blandt andet at opnå en hurtigere, mere fleksibel og overskuelig procedure, når dagtilbud og skoler har behov for vejledning, og når børn har brug for mere omfattende støtte, når der normalt kan gives i et alment tilbud. Allerede i dag har dagtilbuddene pligt til at tilbyde en særlig fokuseret indsats, hvis en sprogvurdering viser, at der er behov. Børn med dansk som 2. sprog vil også kunne nyde godt af, at dagtilbuddene øger den generelle indsats for at styrke børnenes sproglige udvikling. På samme måde forventes det, at færre elever i fremtiden vil forlade folkeskolen uden de nødvendige faglige kundskaber, når der sættes fokus på, at alle elever i folkeskolen skal blive så dygtige, de kan. Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af den forebyggende indsats. Målsætning 7: Innovation Alle i børne- og familieområdet har fokus på innovation som vejen til vækst og fremskridt. Målet er, at børn og unge tilegner sig viden og arbejder med innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Der er endnu ikke taget mange konkrete initiativer som en direkte følge af vedtagelsen af Børne- og familiepolitikken. Emnet understøttes dog på forskellig vis. Innovation og entreprenørskab er et obligatorisk tværgående tema i de nye forenklede fælles mål for folkeskolen. I budgettet for er der afsat midler til drift af Makerspace, som er et center, hvor elever fra Ringkøbing-Skjern Kommune kan få lov til at eksperimentere med hjælp fra forskellige former for ny teknologi. Makerspace er kommet godt i gang i 2017, og mange elever har allerede haft mulighed for at arbejde innovativt med anvendelse af nye teknologier mv. Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. Målsætning 8: Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne Naturen er en kilde til oplevelse og læring. 10

11 Visionen om en kommune, hvor der er fællesskaber, man arbejder sammen på tværs for at finde de bedste løsninger, innovation er i højsædet, og naturen er en kilde til oplevelser og læring skal komme til udtryk i hverdagen i arbejdet med børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Børne- og Familieudvalget lægger stor vægt på, at børn og unge opnår forståelse for og glæde ved naturen og naturens betydning for livsvilkår og kultur i Vestjylland. Det pædagogiske læreplanstema: natur og naturfænomener understøtter og dokumenterer det pædagogiske arbejde i 0-6 års området som en del af Naturens Rige og understøtter den kommunale vision om, at VI VIL benytte og beskytte naturen som vores skatkammer. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der rige muligheder for at inddrage naturen og naturfænomener i skolernes undervisning og på den måde skabe anderledes læringsrum, som bidrager positivt til elevernes læring, sundhed og trivsel. Der findes ikke data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. 11