ARKITEKTUR DER FREMMER BÆREDYGTIG ADFÆRD. Samtaleværktøj & Inspirationskatalog

Transkript

1 ARKITEKTUR DER FREMMER BÆREDYGTIG ADFÆRD Samtaleværktøj & Inspirationskatalog

2 2. UDGAVE: Februar 2019 PARTNERE OG UDFORDRINGSEJERE: AART Architects AART Designers Smith Innovation PRIMÆR VIDENSPARTNER OG PROJEKTLEDER: Alexandra Instituttet VIDENSPARTNER: Aarhus Universitet SPARRINGSPARTNERE: Akademisk Arkitektforeningen Urbania Velux REDAKTIONSGRUPPE: Nicolaj Ø. Thunbo, Jesper Hallstrøm Eriksen og Johanne Mose Entwistle (AART Architects), Trine Plambech og Lea Schick (Alexandra Instituttet), Stina Rask Jensen (Aarhus Universitet) GRAFISK DESIGN: AART Architects / Rikke N. Zachariasen STØTTET AF: Innovationsnetværket Smart Energy

3 FÆLLES ABSTRAKT SAMFUND Normer, tendenser og lovgivning INDIVID Personlige værdier og viden BYGNING Elementer, beboeren ikke har kontrol over TING Genstande, beboeren kan interagere med FYSISK INDIVIDUELT Samtaleværktøj Praksiscirklen

4 Bæredygtighed bør tænkes i samspil med brugeren. Musholm, AART architects

5 FORORD Et nyt perspektiv Paradokset & paradigmet Bæredygtighed skal vægtes højt, hvis vi skal nå at imødegå klimaforandringerne i tide. Ifølge FN skal vi som verdenssamfund handle nu, hvis vores samlede CO2-udledning skal halveres, inden vi når og byggesektoren bærer et væsentligt ansvar i denne sammenhæng, da den står for op mod 40 procent af verdens samlede energiforbrug. Byggeindustrien rummer dog store potentialer for at sænke forbruget, da det samtidig er den sektor, hvor der er relativt færrest omkostninger forbundet med en reduktion af ressourceforbruget 2. Det bæredygtige paradoks Bæredygtighed er dog bestemt ikke noget nyt indenfor i byggesektoren og har længe været højt på dagsordenen. Studier viser også, at sektoren bevæger sig i den rigtige retning i forhold til at sænke energiforbruget i både opførelsen og driften af bygninger. Fra 2006 til 2011 er varmeforbruget for eksempel reduceret med 25 % for enfamiliehuse i Danmark3. Dog viser flere nationale og internationale studier at det reelle energiforbrug for enfamiliehuse, når beboeren flytter ind, er langt større, end hvad man forventede hvilket særligt gør sig gælderende for nybyggeri4. Én del af forklaringen kan findes i beboernes præferencer og adfærd, hvilket paradoksalt tyder på, at jo mere bæredygtigt vi bygger og designer vores huse, jo mindre bæredygtigt agerer beboerne. Med andre ord indikerer det, at bæredygtige byggeri, især nybyggeri af enfamiliehuse, ikke understøtter en bæredygtig adfærd. Dette paradoks er omdrejningspunkt for nærværende publikation, der er skabt i et samarbejde mellem antropologer, adfærdsdesignere, sociologer, arkitekter, ingeniøre og forskellige aktører i byggesektoren. Formålet med publikationen er at inspirere de mange aktører i byggesektoren til at se arkitektur i et nyt perspektiv, hvor den skabende proces det at designe bygninger ikke står alene, men suppleres med veldokumenteret viden fra en bred vifte af ekspertområder. Publikationen opfordrer til at se bæredygtig arkitektur mere nuanceret og holistisk med udgangspunkt i evidens-baseret viden om, hvilken forskel byggeriet reelt gør for os mennesker, og hvilket aftryk, de reelt sætter på vores samfund, når bygningerne tages ibrug. Det gøres ved at genbesøge arkitekturen og gennem effektanalyser og brugerstudier sætte målbare værdier og menneskelige fortællinger på dens reelle, bæredygtige værdiskabelse. 5

6 FORORD Paradigmeskifte - fra funktion til praksis Der er mange måder, hvorpå man kan designe bæredygtigt. Small living, dele- og cirkulærøkonomi, klimatilpasning, smart city, genanvendelige materialer m.m. er alle tiltag, som er bredt kendt og rummer muligheden for at gøre en forskel på den større skala. Fælles for tiltagene er dog, at de ikke nødvendigvis påvirker beboernes adfærd i en mere bæredygtig retning. Denne publikation stiller skarpt på netop dette og fokuserer på, hvor ressourceforbruget finder sted i vores hverdag. i de hverdagsprakssisser der forgår i og omkring boligen i dette tilfælde i enfamiliehuset. Når huset tages i brug, er det ikke huset i sig selv, som skaber ressourceforbruget, men forbruget er derimod en afledt effekt af, at vi benytter huset i vores dagligdag. Man kan derfor ikke betragte bæredygtig arkitektur uden at se den i samspil med beboerne. For det er afgørende at forstå, hvordan beboerne forbruger arkitekturen. Det er derfor nødvendigt at redefinere forståelsen af arkitekturen - og se den fra en ny vinkel. Snarere end at designe med udgangspunkt i husets funktioner bør man fokusere på, hvilke praksisser der finder sted, og hvordan disse praksisser kan gøres mere energirigtige. Det kan være en krævende omstilling, da praksisser ikke blot er et resultat af de fysiske rammer, men afhængige af samfundsnormer, værdier og viden, ligesom de kræver langt større forståelse for beboernes behov og adfærd. Ikke desto mindre tyder de allerede nævnte studier på, at det netop er her, blikket bør rettes for, at arkitekturen ikke kun på papiret er bæredygtige, men at arkitekturen også i brug kan betragtes som værende energirigtigt. Denne publikation bestræber sig på at give arkitekter et sprog til at tale om og tænke over, hvordan vores huse rum for rum kan designes, så de fremmer en mere bæredygtig adfærd hos beboerne. Med afsæt i viden fra praksisteori, adfærdsdesign og adfærdspsykologi giver denne publikation således arkitekter med nye værktøjer og inspirerer dem til at fokusere på bæredygtig adfærd fra starten af designprocessen. Ligeledes vil publikationen forhåbentlig styrke samarbejdet mellem arkitekter, antropologer, sociologer, adfærdsdesignere m.fl., så arkitekturen får et stærkere, tværfagligt fundament, som ruster den bedre til at møde fremtidens klimaudfordringer. 6

7 Praksisteori indtænkes i skitsefasen AART architects 7

8 LÆSEVEJLEDNING Denne publikationen giver en grundlæggende introduktion til praksisteori, og hvordan praksisteori kan tænkes ind i designprocessen. Publikationen byder således på nye værktøjer til at forstå relationer mellem arkitektur og brugeradfærd i en bæredygtig kontekst. Et vigtigt redskab i denne sammenhæng er Praksiscirklen, som giver et overblik over, hvordan beboerens praksisser kan forstås som resultat af samspillet mellem fire grundelementer: bygning, ting, individ og samfund. Praksiscirklen betragtes som et universelt værktøj, som, i dens simple form, kan anvendes i en bred vifte af processer indenfor produkt- og bygningsdesign på tværs af skala, boligform og typologier. For at kunne målrette indsatsområdet og konkretisere beboerens praksisser tager denne publikation dog sit udgangspunkt i det ressourceforbrug, som finder sted i enfamiliehuset. Publikation forholder sig derfor kun til bæredygtighed fra et miljømæssigt perspektiv, og kigger specifikt kun på ressourceforbruget i enfamiliehuset, når huset er taget i brug. Herunder er der fokus på ressourceforbruget - ved brug af varme, el og vand. Baseret på litteratur om enfamiliehuset energi- og ressourceforbrug rum for rum og aktivitet for aktivitet, vil publikationen koncentrere sig om de mest miljøbelastende aktiviteter som finder sted i boligen. De enkelte praksisser vil med afsæt i Praksiscirklen danne grobund for en række dialogspørgsmål. Spørgsmålene kan fungere som samtaleværktøjer for arkitekter, der ønsker at tænke bæredygtig adfærd ind i designprocessen helt fra starten. Spørgsmålene er på den måde et dialogredskab til arkitekter, ligesom de kan initiere en dialog med bygherre, entreprenør eller andre samarbejdspartnere i beslutningsprocessen. Som samtaleværktøj har de til formål, at starte en diskussion og skabe bevidsthed om at de valg, der træffes, kan medvirke positivt eller negativt til boligens samlede energi- og ressourceforbrug. For at give inspiration til, hvordan denne proces kan gribes an, er spørgsmålene suppleret med en række teknologier og demonstrationsprojekter, som alle undersøger snitfladen mellem enfamiliehuset og dets beboere. Teknologierne og projekterne giver konkrete eksempler på, hvilke muligheder, der er for at designe huse og for at integrere bæredygtige teknologier i husene fra starten. Publikationen skal som inspirationskatalog og samtaleværktøj danne grundlag for nye perspektiver til, hvordan arkitekturen kan være en katalysator for mere bæredygtig adfærd i fremtiden ikke kun i forbindelse med enfamiliehuset, men generelt, når vi designer vores fysiske miljø. God læselyst 8

9 INDHOLD 10 Arkitektur som katalysator for bæredygtig adfærd 18 Arkitektens fokus 24 Samtale- og dialogværktøj 32 Idékatalog - rum for rum 62 Projektgruppe og litteraturliste 9

10 ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD For at kunne redefinere arkitekturen og se den i et nyt perspektiv, bør vi gennem test og eksperimenter undersøge og forstå arkitekturens reélle værdi og effekt på os som mennesker og samfund. Dette afsnit dykker ned i netop dette og ser på, hvordan arkitekturen påvirker beboerens adfærd i praksis.

11 01

12 Arkitektur som katalysator for bæredygtig adfærd Der er ingen tvivl om, at vores fysiske miljø påvirker os som mennesker og omvendt. Især det bebyggede miljø, der helt konkret danner rammerne om vores hverdag i hjemmet, på jobbet, hos familien, i byen. Studier viser, at vi i langt størstedelen af vores liv - op mod 90 procent af tiden - opholder os indendørs i bygninger5. Vores hverdagspraksisser er tæt forbundet med vores energiforbrug, som primært udspiller sig i og omkring boligen. Vi laver mad, varmer op, tænder lys, går i bad, ser TV, vasker tøj og gør rent mv. Energi-, vand og varmeforbruget er en afledt effekt af disse praksisser, som i bund og grund indebærer interaktionen mellem beboeren og de materielle dimensioner i dette tilfælde boligens arkitektur, design og teknologier. Det vil sige, at vores interaktion med de fysiske rammer ligger til grund for vores ressourceforbrug, og forståelsen for beboerens adfærd i relation til bygningen er helt grundlæggende, når man taler om bæredygtigt byggeri. Dog tyder flere studier på, at nutidens boligbyggeri ikke tilgodeser dette i tilstrækkelig grad. For eksempel viser studier, at % af gevinsten ved en god energistandard bliver omsat til bedre komfort i stedet for et lavere ressourceforbrug4. The performance gap Dette indikerer, at de teoretiske beregninger af boligens energiforbrug, som boligen er certificeret og energimærket efter, ikke afspejler husets reelle, praktiske forbrug. Et større hollandske studier viser ligeledes, at det beregnede og faktiske elektricitetsforbrug (kwh/m2) er omvendt proportionalt, således at A-mærkede huse performer langt dårligere i forhold til beregnet værdi end G-mærkede huse, hvor indbyggerne bruger langt mindre elektricitet end beregnet. Denne variation mellem det beregnede og målte forbrug kaldes for The performance gap 6,7. Et begreb, som stiller skarpt på, hvordan energieffektivitetstiltag ikke opnår deres reelle effekt, eller sågar modvirker sig selv, hvis ikke de indtænkes i relation til beboeren. Denne uoverensstemmelse kan skyldes mange forskellige parametre som for eksempel konstruktionsfejl, fejljusteringer af udstyret og forenklinger i simulationerne. Dog indikerer flere studier, at beboernes adfærd har en væsentlig betydning i denne sammenhæng 4,6. Det er derfor nærliggende af sprøge: Er det beboerne, der benytter huset forkert? Eller er det arkitekten, der har designet huset forkert? Svaret er ikke entydigt, men det åbner for en interessant problemstilling om forståelsen - eller måske snarere misforståelsen - mellem arkitekten og beboeren i en bæredygtig kontekst. Alt i alt, tyder denne problemstilling på, at vi får svært ved at mindske ressourceforbruget ved blot at forbedre huset som bygning, men at løsningen istedet kan findes ved at nærstudere, hvordan beboeren benytter sig af huset. For de valg, der træffes, når boligen tegnes, udgør nemlig en stor betydning for, hvordan boligen sidenhen tages i brug. Det er derfor essentielt at overveje, hvordan disse valg indtænkes, som en integreret del af fremtidens boliger, som en naturlig del af nye tendenser og som nye måder at betragte boligen på? Kan gamle dyder, hvor bæredygtigheden var en nødvendighed, introduceres i boligen på en ny og smartere måder? Er der for eksempel plads til at kildesortere sit affald, er der en overdækket tørresnor, og kan man opbevare nogle af sine fødevarer i et uopvarmet viktualierum? Og hvordan kan selve designet af boligen invitere beboerne til at agere mere miljøvenligt?. Alt dette kræver en bedre forståelse for beboernes adfærd og viden om, hvordan de arkitektoniske tiltag kan understøtte en mere bæredygtig adfærd. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i beboerens helt basale gøren og laden i boligen for at kunne forstå dem som forbrugere og derigennem kunne nedsætte det faktiske energiforbrug. 12 ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD

13 40% af Europas samlede energiforbrug stammer fra byggeriet 7. 87% af vores liv, lever vi indendørs Energiforbrug i kwh/m The performance gap 6 Sammenligning mellem teoretisk og faktisk elforbrug for enfamiliehus i Holland. A B C D E F G Energimærkning Faktisk energiforbrug Forventet energiforbrug 13

14 Familien Simonsen boede i et år som testfamilien i Bolig for Livet. Foto: Velux. Bolig for Livet - Arkitektur på prøve»en prøve er mere værd end 1000 ekspertantagelser«villum Kann Rasmussen, om Bolig for Livet - Home for Life For at kunne opnå større forståelse for arkitekturen indvirkning, især i en bæredygtig kontekst, er det vigtigt at genbesøge og analysere byggeriet i brug. Dette var omdrejningspunktet for demonstrationsprojektet Bolig for Livet, som allerede tilbage i 2008 introducerede en af de første passivhuse i verden. Bolig for Livet - som også navnet antyder - er et energirigtigt enfamiliehus designet med afsæt i beboernes liv og hverdag i huset. Projektet var et bæredygtigt innovationsprojekt, som ikke alene havde til mål at minimere energiforbruget gennem teknologiske og smarte løsninger, men som også fokuserede på at skabe værdi for beboerne. Projektet var derfor et resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem eksperter fra byggeindustrien, forskningsinstitutioner, arkitekter, ingeniør og andre spidskompetencer med sigte på at udvikle en bolig, som er behagelig at bo i, som udnytter vedvarende energikilde, og som automatisk åbner for lys og luft og livskvalitet. Det vigtige med Bolig for Livet, var ikke blot at elmåleren løb baglæns, men at husets også gav unik indsigt i, hvordan teori møder praksis, og beviste især, at kendskabet til beboernes adfærd og præferencer er væsentligt for at opnå de ønskede energibesparelser. Testmålingerne, som blev foretaget i året efter, at huset stod færdig, gav essentiel indsigt i netop dette. Testfamilien - bestående af to voksne og to børn - flyttede ind i huset i ét år. I løbet teståret voksede familien til tre børn, og især denne familieforøgelse medvirkede til en helt anden brug af huset end forventet. Eksempler på uoverensstemmelser mellem beboernes adfærd og bygningens design: Større varmebehov end forventet. Et større krav til minimumstemperaturen end beregnet, og fordi at testfamilien skulle op på skæve tidspunkter af døgnet efter familieforøgelsen resulterede i, at familien droppede den automatiske sænkning af temperaturen om natten og i et større energiforbrug. Overstyrring af solafskærmningen For at nyde udsigten på solrige dage overstyrede testfamilien den automatiske solafskærmningen, hvilket resulterede i overophedning af huset. Åbnede døre og vinduer for at afkøle huset. For at afkøle huset hurtigt, og når barnevognen skulle ud på terrassen, åbnede familien døre og vinduer uregelmæssigt, hvilket resulterede i underkøling af huset hvorved det automatiske varmesystem tændtes. 14 ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD

15 CASE EL-måleren løber baglæns Case: Bolig For Livet Bygherre: VKR Holding Demonstrationsprojektet Bolig for Livet er et af verdens første passivhus. Det vil sige, et hus som minimum producerer lige så meget strøm, som det forbruger. Projektet er opført som en del af Velux projektet, Velux Model Home 2020 med det mål at kombinere bæredygtighed og levestandarder til at opbygge boliger, der var gode for miljøet og for de mennesker der bor i dem. Frisk luft, dagslys og energisk selvforsyning var de vigtigste komponenter i det arkitektoniske koncept og blev antaget at øge brugernes tilfredshed med bygningen. Et af virkemidlerne i Bolig for Livet er dagslysindtaget som er optimeret markant. Hvor vinduesarealet normalt udgør 20-25%, udgør det i Bolig for Livet 40%. Derudover er vinduerne placeret strategisk ifht. verdenshjørnerne og i taget for, at det naturlige lys kan fordeles rundt i boligen og langt ind i rummene. Disse løsninger sikrer at både en større mængde dagslys i boliger, bedre udsyn og et mindre behov for brug af elektrisk lys 8. Gennem en årrække blev der foretaget interviews, observationer, spørgeskemaer og logbøger over midlertidige brugers adfærd og hvorvidt bæredygtige boliger i høj grad er afhængige af beboernes tilfredshed og samarbejde. FAKTA Arkitekt: AART architects Byggeår: 2008 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 190 m2 Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører Entreprenør: Murermestrene Thomas Hans Videnspartner: Alexandra instituttet, Arkitektskolen Aarhus og Ingeniørhøjskolen i Aarhus Hæderspriser: Bo Grøn Prisen, Green Good Design Award ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD 15

16 Nyt projekt Formidling Forankring Værdiskabelse Skabende proces Dokumenterende proces Færdigt projekt Informeret arkitektur Bolig for Livet var for AART Architects et af startskuddene til, hvordan dokumenteret viden om bygningerne i praksis ikke blot kan berette om arkitekturens indvirkning på brugeren, men at denne viden kan forankres og danne essentiel drivkraft for udviklingen af fremtidige projekter. For arkitektur gør en forskel for de mennesker og det samfund, som det er en del af hvilket Bolig for Liv bevidste på godt og ondt. Denne strategi har i snart 20 år drevet AART architects arbejde med arkitektur. Det har blandt andet udmøntet sig i strategiske samarbejder med antropologer fra Alexandra Instituttets (et af Danmarks syv GTS-institutter, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt som et institut, der kan omsætte forskning til vækst) om at udvikle en metode til at dokumentere arkitekturens værdiskabelse. En metode med fokus på at se arkitekturen fra 360 graders perspektiv med sigte på at lære af egne opførte bygninger og føde praksisviden ind i udviklingen af fremtidens bygninger. Med AART architects egne ord er det en måde, hvorpå det bliver muligt at skabe informeret arkitektur. Med afsæt i disse erfaringer og førnævnte studier af enfamiliehusets energiforbrug, kan det tyde på, at opskriften til et mere bæredygtigt byggeri ikke blot ligger i, hvordan bygningen udformes og styres, men i lige så høj grad i selve forståelsen af beboerens praksisser i og omkring bygningen. Disse praksisser er helt afgørende for, hvor energirigtigt huset performer efter ibrugtagelsen. Forskning inden for adfærdsteori, adfærdsdesign samt adfærdspsykologi kan bedrage med væsentlig viden indenfor netop dette fagområde. For beboernes adfærd er kompleks og skabes i et samspil mellem sociale normer og værdier, individuel viden og kompetencer, og ikke mindst de fysiske udformninger af vores materielle hverdag, inklusiv designet af vores boliger Dette kommer især til udtryk i et historisk perspektiv, hvor boligens indretning og status har ændret sig markant. 16 ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD

17 Bikuben Kollegiet AART architects 17

18 ARKITEKTENS FOKUS & BEBOERENS FOKUS Et historisk blik på arkitekturen viser, at boligen, den måde vi bruger boligen på, og de værdier vi tillægger den, har ændret sig meget over tid. Dette har ikke blot sat sit aftryk på boligens udformning, men også på beboerens resourceforbrug.

19 02

20 Arkitektens fokus & beboeren fokus Boligens udvikling Forholdet mellem arkitektur og mennesket har været en naturlig del af den arkitektoniske fortælling siden dens oprindelse. Vitruvius betragtede allerede tilbage i antikken dette forhold som en analogi, hvor arkitekturen stod som en metafor for menneskekroppen i form af dens proportioner og symmetri 9, mens teoretikeren Marc-Antoine Laugier beskrev arkitekturen, som en reaktion på menneskets natur og adfærd, gennem sine beskrivelser om den primitive mand, som helt instinktivt bygger en hytte efter sine skiftende behov 10. Disse ændringer skyldes naturligvis de store teknologiske og materielle innovationer, der har fundet sted inden for byggebranchen, men de siger også noget om de ændringer, der er sket i forhold til kulturelle normer og værdier omkring hvad et godt og moderne hus egentlig er. "Vi former vores bygninger, og derefter former de os" - Winston Churchill 15 Arkitektens udformning af boligen har i nyere tid været styret af de kulturelle og samfundsmæssige tendenser, sociale normer, økonomiske tilstande og de teknologiske strømninger, som har gjort sig gældende. Her kan eksempelvis nævnes arkitekten Le Corbusier, der omtalte boligen som en bomaskine tilbage i starten af 1900-tallet, hvor effektivitet, masseproduktion og funktionalitet var i højsædet som et naturligt led i industrialiseringen 11, eller som den finske arkitekt Alvar Aalto, der senere betragtede boligen som en individuel enhed, der ikke kun skulle udfylde de praktiske behov, men samtidig kunne afspejle beboerens fysiologiske og psykologiske tilstand og adfærd 12. Disse skiftende fokus er især kommet til indtryk i boligens udformning gennem det seneste århundrede. Boligen er som udgangspunkt blevet markant større, rumindretningen har ændret sig fra de små regulære rum med specifikke funktioner til store sammensatte, multifunktionelle rumligheder, hvor der generelt blevet højere til loftet. Det har muliggjort store panoramavinduer, som erstatning for de ensartede små dannebrogsvinduer. Private rum som for eksempel køkkenet, der førhen blev betragtet som et arbejdsrum med brændekomfur og vikturialierum, er i dag en offentlig og præsentabel funktion centralt placeret som køkken/alrum i boligen, hvor hele familien og gæster holder til 13. De to entréer, bryggersindgangen og den pæne indgang, er sammenlagt til en samlet ankomstsituation. Badeværelserne er både blevet større og flere. Et gæstetoilet er kommet til, mens badeværelset har udviklet til at blive et wellness rum for hele familien, hvor gulvvarme er en selvfølgelighed. Alle disse tiltag har i sammenhæng med beboernes adfærd i sidste ende givet sin indvirkning på vand-, varme- og el-regnskabet 14. Forbruget er usynlig Indenfor praksisteori, adfærdspsykologi og adfærdsdesign - også kendt som nudging - har man længe arbejdet med, hvordan man kan påvirke folk til at agere mere bæredygtigt i deres hverdagspraksisser 16-18,19. Disse udspringer alle af social- og samfundsvidenskaberne og har til fælles, at de alle forsøger at forstå og skabe adfærdsændring gennem sociale, kulturelle og materielle praksisser. Hvor ingeniører også arbejder med at ændre brugerens adfærd, sker dette ofte ud fra en tilgang til brugere som rationelle individer. Denne brugertilgang benævnes af sociolog Yolande Strengers som rational resource man, hvor det antages, at brugere blot skal have den rette viden om at bruge systemet og en økonomisk gevinst, hvorefter de bør agere som forventet. Mange studier har vist, at en sådan tilgang ikke virker i praksis og over tid, fordi folk lever deres liv ud fra helt andre parametre såsom hygge, komfort og sociale familiemønstre 16,17. At spare på elregningen eller at læse manualer til tekniske systemer er ikke øverst på de fleste familiers prioriteringsliste i en travl hverdag, hvor børn skal affodres, sportstøj skal vaskes, og hvor afslapning i sofaen er et godt sted at ende dagen. Praksisteori, adfærdspsykologi og adfærdsdesign kan netop ses som en slags reaktion på en sådan rationel tilgang til adfærdsændring. Det er et ønske om at skabe en langt mere kompleks og mere effektiv forståelse for at arbejde med adfærdsændring, hvor der tages højde for såvel sociale som individuelle normer, værdier og viden, ligesom den materielle udformning af vores hverdag har en enorm betydning for, hvordan vi lever og agerer. For en sådan tilgang er det vigtigt at forstå, hvorfor forbrug er usynligt for brugeren, og at dette 20 ARKITEKTENS FOKUS & BEBOERENS FOKUS

21 Illustrationerne er optegnet med udgangspunkt i bogen Velkommen Hjem af Claus Bech-Danielsen, Marie Stender og Mette Mechlenborg 15. INDHOLD Pigeværelse Køkken Vik Arkitekt: Søren Lemche Holte Spisestue Toilet Stue Entré Værelse Stue Spisestue Værelse 1952 Arkitekt: Morgens jacobsen, Alex poulsen og Arne jacobsen Rødovre Køkken Sove værelse Entré Bad Bryggers Sove værelse Entré Bad Toilet Entré Fællesrum 1976 Typehus Sove værelse Køkken/alrum Fællesrum Stue Bad Køkken 1996 Arkitekt: Tage Lyneborg Ballerup Værelse Stue ARKITEKTENS FOKUS & BEBOERENS FOKUS 21 Illustrationerne er optegne udgangspunkt i bogen Ve af Claus Bech-Danielsen, M

22 forbrug oftest er et produkt af ønsket om komfort og hygge - frem for et ønske om at spare kwh, vand, cool cash eller CO 2 for den sags skyld. Energi-, vand- og varmeforbrug er ikke en praksis i sig selv, men derimod indlejret i forskellige daglige gøremål 20. Vores forbrug er en konsekvens eller afledt effekt af de forskellige aktiviteter, vi udfører i vores dagligdag. Disse aktiviteter udfører vi ved hjælp af forskellige ting og teknologier, og det er altid disse teknologier og ting, der rent faktisk bruger energien, mens vi mennesker bare bruger tingene. Når vi sætter en vaskemaskine med tøj over, så tænker vi for eksempel ikke: Jeg tror lige, jeg bruger tre timers ekstra strøm og 44 liter vand 20,21. Vi tænker: Det her tøj er beskidt, det skal bruges i morgen - jeg må hellere få en vask sat over. Vi går med andre ord ikke og ser os selv som forbrugere - vi lever vores liv og gør de ting, vi nu engang gør, hvilket vi anser som værdifulde - og det har et ressourceforbrug. Udover at forbrug generelt ikke opfattes som det mest interessante emne, så er det altså også godt skjult for os i vores dagligdag og er ikke noget, særligt mange forholder sig eksplicit til. Man kan sige, at relationen mellem individer og energiforbrug - og dermed også bæredygtighed - altid går gennem de materielle dimensioner af vores gøremål. selvom temperaturen ikke nødvendigvis er høj. Gode materialer udstråler kvalitet og underbygger følelsen af komfort. Komfort er altså noget, vi går og oplever både alene og sammen med andre og er påvirket af hvad vi som samfund er blevet enige om er komfortable. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at komfort kan være svært at gå på kompromis med, fordi det handler om livskvalitet og velvære forbundet med vores hjem. Hvis man ønsker at ændre beboerens adfærd, er det derfor vigtigt at tænke på at det enten ikke må nedsætte komfortniveauet eller man skal tænke på, hvordan man gennem sit design kan være med til at ændre individuelle og samfundsmæssige oplevelser af, hvad komfort og luksus er. Der har indenfor praksisteori, adfærdspsykologi og adfærdsdesign har været særligt fokuseret på at designe teknologier, interfaces, objekter og apps, der kan hjælpe folk med at tage de rigtige valg eller at handle mere bæredygtigt. Hvor disse tiltag primært har været indenfor produkt- og teknologidesign, tyder forskningen på, at der er store potentialer i at tænke praksisteori ind i udformningen af vores boliger for at fremme miljøvenlig adfærd - fx slukker for stand-by strøm, tager kortere bade og minimerer madspild mv. 23. Komfort og hygge Forskningen viser, at vores ønske om komfort, bekvemmelighed og hygge spiller en afgørende rolle for vores forbrug 22. Vi bruger energi for at skabe velvære, tryghed, livskvalitet og et rart hjem for os selv, vores familie og gæster. Sociale normer er med til at forme vores forståelse af, hvad det vil sige at hygge sig, at leve sundt og at være gode forældre eller gode værter. I Danmark opfatter vi fx oftest et lunt og varmt oplyst hjem, som et hyggeligt hjem. Komfort handler om vores oplevelse af varme og kulde, lys, lyd, og frisk luft. Komfort er noget, vi sanser med vores krop, når vi mærker varmen i rummet, solskin eller frisk luft, der kommer ind gennem vinduet, eller når vi sidder i en blød sofa eller en god stol - og det kan variere fra person til person. Oplevelsen af komfort kan være bestemmende for valg af møbler, udstyr og materialer. Et smukt trægulv kan få os til at føle os godt tilpas og synes, at der er en rar og varm stemning i rummet - også 22 ARKITEKTENS FOKUS & BEBOERENS FOKUS

23 Bolig for Livet Tekst... Bolig for Livet AART architects ARKITEKTENS FOKUS & BEBOERENS FOKUS 23

24 SAMTALE OG DIALOGVÆRKTØJ Vores energi- og ressourceforbrug er en kompleks størrelse, som kan beskrives og arbejdes med udfra de forskellige parametre i Praksiscirklen.

25 03

26 Praksiscirklen - fra funktion til praksis Energiforbruget i boligen finder sted i snitfladen mellem arkitekturen og beboeren og kan være yderst vanskelig at forstå og arbejde med. Et af de første skridt i denne retning er at designe ud fra praksisser istedet for funktioner. I denne del præsenteres Praksiscirklen, som udgør et vigtig værktøj til en udvidet forståelse af og til at arbejde med hverdagspraksisser Praksiscirklen er oprindeligt udviklet af Alexandra Instituttet 16, men er her udfoldet i en tilpasset og målrettet version, som specifikt henvender sig til bæredygtigt arkitektur. Vores energi- og ressourceforbrug er en kompleks størrelse, fordi det som før nævnt ikke er en intentionel handling, men derimod en afledt og skjult - effekt af en række dagligdagspraksisser i hjemmet. Hvis vi vil ændre menneskers energi- og ressourceforbrug, må vi altså forstå og ændre deres dagligdagspraksisser. Det kan Praksiscirklen hjælpe os med, fordi den viser os, at praksisser helt grundlæggende påvirkes af fire helt overordnede kategorier af forhold, hvoraf bygningens materialitet er et. 26 SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

27 Boliger, Nye AART architects 27

28 SAMFUND Kategorien samfund dækker over forskellige normer, regler og lovgivning. Det er for eksempel en norm, som har ændret sig, når man taler om, at man i dag tager mange flere bade end i gamle dage normalen for renlighed har ændret sig. I denne kategori hører også bygningsreglementer og energiregler. Praksiscirklen - de fire kategorier Praksiscirklen er inddelt i fire kvadranter, samfund, individ, bygning og ting, der hver repræsenterer forskellige elementer, som alle påvirker den måde, vi agerer og forbruger på. De fire kvadranter er afhængige af og påvirker hinanden og viser, at når vi bruger energi, handler vi ud fra vaner, sociale normer, personlig viden og værdier, og udfra boligens fysiske rammer, samt de ting og teknologier som beboeren interagerer med 16. Energikrav Bygningsreglement FÆLL Planlov Sociale normer INDIVID Hvorvidt et individ beslutter at agere bæredygtigt skyldes selvfølgelig i høj grad personlig overbevisning og viden om ressourceforbrug og klimaproblemer. Ligeledes afhænger det af personlige vaner, og hvad vi er vokset op med eller har indlært os. For nogen er det helt naturligt at slukke lyset og bruge eftervarmen i ovnen, mens andre aldrig kunne forestille sig at hænge tøjet på tørresnoren eller sortere affald. Denne del er altså i høj grad et individuelt anliggende. Dog gør mange oftest det, der er lettest og lige til. Tilskudsordning Politisk orientering Uddannelse Personlige præferencer ABSTRAKT Alder og køn SAMFUND Normer, tendenser og lovgivning INDIVID Personlige værdier og viden Social status E INDIVID 28 SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

29 LES Energiforsyning Fundament Vægge Gulve BYGNING Kategorien bygning dækker over den del af de fysiske omgivelser, vi som beboere ikke har direkte indflydelse på eller kan påvirke, men som ikke desto mindre påvirker vores hverdagspraksisser. Hvis der ikke er fjernvarme og radiatorer, må beboeren finde andre varmekilder. Hvis lyset tænder og slukker automatisk, kan beboeren ikke slukke. Hvis der ikke er indbygget plads til affaldssortering, så er det de færreste, der vil affaldssortere. Når vi snakker arkitektur og adfærdsændring, er det de dele af arkitekturen, som beboere kun har ringe mulighed for at ændre på efter indflytning det gælder for eksempel husets rum, placering af vinduer, isolering, vand, varme, el og ventilation. BYGNING Elementer, beboeren ikke har kontrol over TING Genstande, beboeren kan interagere med IDUELT Pynt/dekoration FYSISK Møbler Vinduer Inventar Skydedøre Teknologier TING Kategorien ting inkluderer de genstande og teknologier beboeren interagerer direkte med. Det kunne eksempelvis være stikkontakter, termostater, vandhaner, plads til affaldssortering og tørretumbler/tørresnor og vinduer (såfremt de kan åbnes og lukkes af beboerne). Men det er også antallet af strømforbrugende apparater, som naturligvis vil øge elforbruget. Det er de konkrete steder, hvor beboeren har mulighed for at interagere med og styre infrastrukturen. Hvad der føles som det naturlige valg er derfor ofte afhængig af vores nære materialitet. Skal vi lede efter en skraldespand eller stikkontakt, får vi formentlig ikke slukket lyset eller gjort rent efter os. SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

30 Arkitektens mulighedsrum Praksiscirklen danner basis for at kunne forstå kompleksiteten i bæredygtig arkitektur. Arkitektens mulighedsrum har primært været indskrænket til bygninger men er dette nok? Praksiscirklen danner et samlet overblik over kompleksiteten i hverdagspraksisser baseret på erfaringer fra antropologer og sociologer, og den skal anvendes som et generelt redskab til at forstå brugerens adfærd i et mere holistisk perspektiv 16. For at forstå, hvordan praksiscirklen kan benyttes i en designproces, er det derfor vigtigt at påpege, hvor arkitektens mulighedsrum udfolder sig i forhold til brugerens adfærd, og hvor arkitekten har en reel indflydelse i denne sammenhæng. Overordnet set udspiller arkitektens mulighedsrum sig først og fremmest i kategorien bygning og særligt i de snitflader, hvor bygningen møder kategorien ting. De store potentialer ligger i grundigt at overveje de dele af bygningen, som bliver til ting, idet beboerne tager bygningen i brug. Jo bedre bygningen og disse ting imødekommer den adfærd, som de kommende beboere kan tænkes at have, jo bedre kan arkitekturen understøtte en bæredygtig adfærd. Det allervigtigste ved Praksiscirklen er dog pilene, der forbinder de fire kvadranter. For ingen af kvadranterne fungerer i sit eget vakuum. Med andre ord vil de altid påvirke hinanden både konkret i hverdagslige situationer, på samfundsstrukturelt niveau og historisk over tid. Udfordringer Hvad der også bliver klart ved Praksiscirklen er, at arkitektens arbejde på mange måder er udfordret (og hjulpet på vej) af de mange reguleringer og standarder, der findes inden for byggebranchen. Reguleringer og standarder, som arkitekten skal overholde. Arkitektfaget bygger i høj grad på erfaringsmæssig viden det vil sige, at man tager udgangspunkt i forhold, som har fungeret i tidligere projekter. At begynde at indarbejde nye praksisser for at fremme bæredygtig adfærd, kan derfor være krævende og virke som en stor udfordring. Dog er hverken standarder, reguleringer eller produktkæder statiske. De kan påvirkes af arkitekters praksisser og regulatoriske efterspørgsler, og de vil således ændre sig over tid. Ligeledes kan samfund, såsom samfundsnormer og -strukturer og individet med personlige værdier virke som store udfordringer, når man som arkitekt ønsker at designe boliger, der fremmer bæredygtig adfærd. Selvom der er et stigende ønske blandt danskere om at ville leve mere bæredygtigt, er det nok stadig de færreste, der vil betale ekstra for et hus, der gør det lettere at leve bæredygtigt. 30 SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

31 Praksiscirklen Arkitektens ansvarsområde har primært været forbeholdt kategorien bygning. Dog tyder studier på at arkitekten også bør fokusere på kategorien ting i bestræbelser på at designe bæredygtig arkitektur. FÆLLES ABSTRAKT SAMFUND Normer, tendenser og lovgivning INDIVID Personlige værdier og viden BYGNING Elementer, beboeren ikke har kontrol over TING Genstande, beboeren kan interagere med FYSISK INDIVIDUELT En væsentlig udfordring består i at kunne puffe til ikke bare folks vaner men deres personlige og kulturelt dikterede oplevelse af, hvad der er værdifuldt (værd at betale for) ved et hus. Kvadratmeter er dyre, især i storbyerne, og skal derfor udnyttes bedst muligt. Når man vil designe bygninger, der fremmer bæredygtig adfærd, er det derfor en stor udfordring at få italesat værdien i de arkitektoniske valg, som eksempelvis tilvalg af vindfang og viktualierum, og hvorfor der laves plads til en tørresnor i stedet for en ekstra brusekabine. til ting gennem services, eller den stigende trend med at dyrke sin egen mad. Ligeledes skifter livsstilen udenfor boligen også behovet i boligen. For eksempel kan storrumskulturen afføde et modsatrettet behov for ro og mulighed for at kunne lukke døre, og den stigende tendens til at spise ude og købe færdigretter kan ændre på behovet af store køkkener. Arkitekturen såvel som energi- og ressourceforbruget er med andre ord kontekstuelt, socialt og historisk betinget. Livsstil Ud over glæden ved muligheden for at leve bæredygtigt, er det helt sikkert også nødvendigt at lægge vægt på andre livsglæder og kvaliteter ved et bæredygtigt liv. Det kan umiddelbart virke uoverkommeligt, men det er vigtigt at huske på, at mange af de parametre og arkitektoniske valg, der i dag betales i dyre domme for, ikke er naturgivne. De er kulturspecifikke og tidsspecifikke, og de kan og vil forandre sig i takt med, at moden skifter, og nye trends dukker op For eksempel det stigende fokus på en mere simpel livsstil, hvor friheden ligger i det at eje færre ting og i stedet at have adgang SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ 31

32 IDÈKATALOG RUM FOR RUM Dette afsnit gennemgår nye redskaber til at tænke bæredygtig adfærd ind - allerede i designprocessen.

33 04

34 Hvor finder forbruget sted? Områder med højt ressourceforbrug rummer et potentiale for besparelser - såfremt man kan finde en måde at udforme boligen på, som gør det oplagt at benytte færre ressourcer. Dette afsnit giver et overblik over, hvor det er i boligen, at beboeren bruger flest ressourcer (el, vand, varme og affald). Praksisser med højt ressourceforbrug, rummer et potentiale for besparelser - såfremt man kan finde en måde at udforme boligen på, som gør det nemmere at benytte færre ressourcer. De områder, der betyder mest for forbruget er: Mad - Opbevaring, tilberedning, mm. Hygiejne - Tøjvask, badning mm. Hygge - Varme, belysning, afslapning mm. Underholdning - Tv, film, computer, devices mm. med intentionen om at fremme bæredygtig adfærd, er det nødvendigt at have viden om brugergruppen og dennes måde at forbruge energi på. Publikation tager sit udgangspunkt i en børnefamilie bestående af to voksne og to børn i et enfamiliehus. Tal og værdier er derfor baseret på denne målgruppes forbrugsfelter og vil naturligvis være forskellig fra bruger til bruger. En familie på to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus bruger gennemsnitlig kwh om året og ca. 140 m3 vand om året 26. Som forklaret med Praksiscirklen udføres disse forbrugsfelter, eller praksisser, forskelligt afhængig af beboernes livsstil, alder, familiesituation, husets udformning og dets genstande 24. Hvis arkitekten vil designe *El til fx elvarme, elvandvarme og varmepumper er ikke medtaget i beregningen % af det samlede energiforbrug bruges på at opvarme og afkøle vores bygninger. 13% Madlavning 3% Opvarmning 1% Diverse 20% Underholdning 15% Toiletskyl 13% Tøjvask 12% Belysning STRØM kwh pr. år VAND 140 m3 pr. år 10% Opvask og rengøring 16% Køle- og fryseapparater 15% TV 20% Vask 48% Bad og personlig hygiejne 7% Diverse 7% Mad og drikke Forbruget hos en børnefamilie i énfamiliehus Hvis vi zoomer ind på forbruget fra en børnefamilie i et enfamiliehus, så er det som vist på figuren ovenfor 25, IDEKATALOG - RUM FOR RUM

35 BRYGGERSET 20% VASK 13% TØJVASK 16% KØL & FRYS 13% MADLAVNING KØKKENET 7% OPVASK 16% MAD OG DRIKKE BADEVÆRELSET 48% 15% BAD & PERSONLIG HYGIEJNE TOILETSKYL BELYSNING / VARME UNDERHOLDNING 12% 3%* 20% 15% BELYSNING OPVARMNING UNDERHOLDNING TV Forbruget rum for rum Da store dele af vores forbrug er knyttet til specifikke rum i boligen, vil forbruget beskrives rum for rum. Eftersom forbrug forbundet med lys og varme finder sted i hele boligen, er disse efterfølgende behandlet i hvert deres afsnit. Fokus er lagt på de steder i boligen, hvor der er et højt ressourceforbrug og derfor de største potentialer for ressourcebesparelser. IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 35

36 Boligen Hvordan indtænkes bæredygtig adfærd som en naturlig del af arkitektens designproces? Dette spørgsmål imødekommer dette afsnit, hvilket dermed præsenterer et samtaleværktøj og et inspirationskatalog, som skal sætte dette emne på den bæredygtige dagsorden. Som nævnt indledningsvis indeholder kataloget først og fremmest en række spørgsmål, som skal starte diskussionen på den enkelte tegnestue. Spørgsmålene udgør værktøjer, som skal bruges til at initiere en intern tankeproces eller som et samtaleredskab til at skabe dialog med samarbejdspartnere såsom bygherre, ingeniører, entreprenører eller internt i arkitektteamet. Spørgsmålene er hverken tænkt som dogmatiske eller som udtømmende, og det er derfor forhåbningen, at spørgsmålene bruges kreativt, ligesom de skal være med til at skabe nye spørgsmål. De første spørgsmål er mere overordnede, hvorefter en række spørgsmål tilknytter sig de praksisser, som finder sted i de enkelte rum og forbrug i boligen som listet nedenfor. Køkkenet Badeværelset Bryggerset Hele boligen (underholdning, belysning, opvarmning, nedkøling) Spørgsmålene er suppleret med et idékatalog som oplister en række eksisterende initiativer, der har til formål at give decideret eksempler på og inspiration til, hvordan disse spørgsmål kan angribes. Denne samling af initiativer kan forhåbentlig inspirere til, hvordan boligen kan udformes og udstyres med konkrete teknologier, der kan være med til at fremme bæredygtig adfærd. Initiativerne er opdelt i to kategorier - inspirationsteknologier og demonstrationsprojekter. Den første del lister en række konkrete teknologier, der kan integreres i boligen fra starten, mens den anden del er eksisterende demonstrationsprojekter af huse, der har forsøgt at skabe en mere bæredygtig livsstil for beboerne. Disse skal ses som inspiration og er på ingen måde ment som en facitliste over muligheder, men blot en inspiration til. hvordan man kan fortsætte søgningen efter og udviklingen af andre bæredygtige projekter og teknologier. 36 IDEKATALOG - RUM FOR RUM

37 Overordnede spørgsmål Hvordan kan vi gennem husets design være med til at ændre samfundsstrukturer, normer og værdier? Kan vi på inspirerende og æstetisk vis gøre bygningens elementer, som forholder sig til ressourceet mere synlig i beboerne hverdag, så ressourceforbrug bliver en mere nærværende og engagerende del af beboerne hverdag? hvordan kan bygningen i sig selv lægge op til hverdagspraksisser, som resulterer i mindre ressourceforbrug, på en naturlig og nem måde? Hvordan kan den måde, vi udformer boligen på påvirke hvilke ting/teknologier beboerne efterfølgende vælger at indkøbe? Og hvor tit disse udskiftes? Hvilke reguleringer og standarder fremmer og hæmmer vores arbejde med bæredygtig adfærd? Og hvordan kan vi være med til at ændre disse? IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 37

38 20% VASK 13% TØJVASK Bryggerset Praksisser tilknyttet bryggerset I bryggerset vasker vi vores tøj, vi hænger det til tørre eller smider det i tørretumbleren. Måske er der også et tørreskab. Vi lægger vasketøj sammen. I bryggerset ordner vi praktiske ting, ordner grøntsager og vasker de mudrede støvler. TØJVASK PRAKSISCIRKLEN Samfund Tøjvask er en af de praksisser, hvor strukturer i samfundet har ændret sig meget. I dagens Danmark er det normalt at vaske undertøj og strømper efter én dag. Ligesom mange ikke vil gå i det samme tøj flere dage i træk. Dette har øget mængden af vasketøj markant... Bygning Bryggersets fysiske rammer handler primært om udformningen af rummet og hvilke praksisser, der er gjort plads til. Vaskerummets udformning har betydning for, om man har plads til at sortere sit vasketøj og vente til, der kan fyldes en hel maskine, og om der er plads til tørretumbler og/ eller tørresnor. Ligeledes er en effektiv udluftning en vigtig del af bygningen, hvis man vil understøtte tøjophængning. Direkte adgang til overdækket og afskærmet tørregård gør det lettere at hænge vasketøj op... Individ Viden, der kan påvirke tøjvask-praksisser er fx hvor meget tøj, der skal til for at fylde en maskine, hvilket tøj har brug for at blive vasket (fx kan jeans med fordel luftes eller fryses frem for vaskes). Herudover påvirkes praksisserne af deres viden om de økonomiske og klimamæssige konsekvenser beboerens praksis har. Denne viden er dog kun vigtig, hvis de går op i klima og/eller økonomi og sætter disser værdier højere end hygiejne og komfort... Ting Ting, der kunne bidrage til at forbedre vasketøjspraksisser, kunne være vaskemaskiner, der understøtter brugeren i korrekt dosering af tøj og vaskemiddel IDEKATALOG - RUM FOR RUM

39 Naturlig ventilation Let adgang til udluftning / Ventilationsspalte Tørreskab Mulighed for nemt at tørre og skjule tøjvask Integreret løsninger Indtænk plads til opbevaring Synliggør vandindsamling Skaber bevidsthed om vandforsyningen Tørregård Afskræmet tørreplads Drop tørretumbleren Overvej behovet for tørretumbler Direkte adgang til uderum Mulighed for at tørre tøj udenfor Energidisplay Synliggør resourceforbruget Dialog spørgsmål Hvordan kan udformningen af og udstyret i bryggerset være med til at ændre hverdagspraksisser omkring tøjvask mod en mere bæredygtig adfærd? Hvilken livsstil skal boligen understøtte og, hvilke krav/ønsker er der så ift. bryggerset? Hvor i livet er beboerne, hvor mange er der og hvor gamle er de, og hvor er huset placeret? Hvilken type af arbejde og fritidsinteresser kan beboerne tænkes at have? Er bryggerset/garagen/haven som standard udstyret med tørreplads og tørresnor, og er denne let at komme til? Kan tørreplads kombineres med anden brug af rummet? Er bryggerset udstyret med de mest klimavenlige hårde hvidevarer? Er der den nødvendige ventilation til tøjtørring? Og er interface til ventilation let at styre og at komme til? IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 39

40 DEMONSTRATIONSPROJEKT Drop tørretumbleren - brug tørregård Case: Kvotehuset / MiniCO2 Husene Bygherre: Realdania By&Byg I Nyborg har Realdania Byg opført kvotehuset MiniCO2, med fokus på beboeradfærd og forbrugsmønstre 27,28. Her bliver beboerne understøttet i mere hensigtsmæssig adfærd ved hjælp af et kvotesystem, der sætter et lavt mål for den mængde CO 2, beboeren udleder om måneden. Et af tiltagene i kvotehuset er en overdækket og afskærmet tørregård i tæt forbindelse med bryggerset. nogle af barriererne for at tørre tøj på en tørresnor bundede i, at vi ikke ønsker, at andre skal kunne se vores vasketøj, og at vi synes, at det er irriterende, hvis tøjet alligevel ikke er tørt, fordi der lige kommer en regnbyge inden man når at få det ned. Tørregården har haft den store betydning, at testfamilien ikke har haft behov for tørretumbleren, og dermed har kunnet eliminere en af de helt store syndere i klimaregnskabet 27,28. De indledende antropologiske studier viste nemlig, at 40 IDEKATALOG - RUM FOR RUM

41 Fakta Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter Byggeår: 2013 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 138 m2 Ingeniør: MOE, Rådgivende ingeniører Entreprenør: Murermestrene Thomas Hans Antropolog: Alexandra instituttet Videnspartner: Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Kvotehuset fokuserer på beboeradfærd og forbrugsmønstre og undersøger, hvor meget CO 2 -udledning der kan spares, når beboerne støttes i en mere hensigtsmæssig adfærd, bl.a. ved hjælp af en kvote - en slags budgetkonto - der sætter et klart, lavt mål for den mængde af CO 2, som beboerne udleder pr. måned. Huset arbejder sammen med sine beboere på tre områder i forhold til at reducere CO2-forbruget: Først og fremmest gennem husets arkitektur, hvor funktionerne er placeret rigtigt i forhold til dagslys og solorientering og i forhold til krav om privathed og fællesskab. Dernæst ved hjælp af husets indbyggede teknologi, som monitorerer og giver feedback omkring forbruget af el, varme og koldt og varmt vand, og endelig ved at beboerne frivilligt lægger sig ind under en kvote, der sætter et mål for den mængde CO 2, beboerne kan udlede pr. måned. Midt i huset ligger det såkaldte Klimabælte; en zone, som beboerne passerer mange gange i løbet af dagen. Her sidder husets infoskærm, hvor forbruget af el, vand og varme kan aflæses til alle tider, sammenholdt med dagens og månedens kvote. Læs mere: Vaskegården ligger i tæt forbindelse med huset - afskærmet fra vejen og sydvendt. IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 41

42 DEMONSTRATIONSPROJEKT Gaining by sharing Case: Fremtidens Seniorbofællesskab Bygherre: Realdania By&Byg Fremtidens Seniorbofællesskab i naturbydelen Ringkøbing K udgør et helt nyt demonstrationsprojekt, som baner vejen for en ny måde at tænke seniorbofællesskaber på. Her bliver naturen allestedsnærværende og en integreret del af bofællesskabet, samtidig med at fællesskabet styrkes og dyrkes på mange forskellige niveauer. atelier og hobbyrum. Dermed er det ikke nødvendigt for beboeren at bruge plads i egen bolig på vaske- og tørremaskiner, samtidig med at beboeren får mulighed for ophold og hobbyaktiviteter i ventetiden. Vaskeriet bliver dermed et fælles eje, og et attraktivt og uformelt mødested for beboerne imellem. Boligen er komprimeret til fordel for at udvalget af fællesfunktioner er langt større, forskelligartet og indpasset som en naturlig del af bebyggelsen og omgivelserne. Et eksempel herpå er det fælles vaskeri, som udover at indeholde vaske- og tørremaskiner, også bruges som 42 IDEKATALOG - RUM FOR RUM

43 Grobund for fællesskab Hverdagsfunktioner som parkering, hoveddøre, postkasser, skraldesortering og vasketøj skaber destinationer, som skaber situationer og dermed relationer. Disse nødvendige hverdagsfunktioner er visuelt og fysisk tæt forbundne med stimulerende rum for aktivitet og kan således bruges af beboerne som undskyldninger for samvær med hinanden. PAVILION / SHELTER Fakta Arkitekt: AART architects Status: Under opstart Bygningstype: Seniorbofællesskab Areal: m2 Ingeniør: Tækker Entreprenør: Jens Jensen Murer og Entreprenør Antropolog: Gemeinshaft Modsat tidligere generationer lever seniorer i dag i den tredje alder. De har overskud til at være aktive og engagere sig i andre mennesker. Og faktisk viser undersøgelser, at mere end seniorer overvejer at flytte i bofællesskab. VASKERI / ATELIER GÆSTEVÆRELSER VÆKSTHUS FÆLLESFACILITETER GROVVÆRKSTED BIBLIOTEK/LOUNGE MULTIRUM BAR KØKKE GARDEROBE WC SKUR Visionen for Fremtidens Seniorbofællesskab i den nye naturbydel Ringkøbing K er derfor at genbesøge bofællesskabet som koncept, gentænke det og tilpasse det livet som aktiv senior. Visionen forløses arkitektonisk ved at fortætte bofællesskabets funktioner, så fællesområder og boliger integreres med hinanden i stedet for at være adskilte. De 14 boliger samles derfor i tre huse på mellem to og tre etager, som alle indeholder ét eller flere fællesområder fra grovværksted til syslestue, bibliotek og meget mere. Målet er at styrke samspillet mellem boligerne og fællesområderne og skabe et inkluderende miljø, hvor de spontane møder bliver en helt naturlig del af beboernes hverdag og hvor samværet ikke altid skal opsøges. Læs mere: Fællesskabet kan opleves på mange forskellige måder og kanter i seniorbofællesskabet - hvor især fællesfunktionerne er understøttet og indtænkt som en central del af bebyggelsen. 43

44 29% MADLAVNING + KØL & FRYS 23% MAD OG DRIKKE + OPVASK Køkkenet Praksisser tilknyttet køkkenet Køkkenet giver os mulighed for at lave mad; bage, stege, koge etc. Vi køber ind og opbevarer madvarer i skabe, skuffer, køleskab og måske også viktualierum. Vi pakker råvarerne ud af emballagen og smider emballagen ud - måske sorterer vi den. Madspild varierer naturligvis meget fra husstand til husstand, og den er bestemt af vores praksis omkring madlavning og indkøb. MADLAVNING PRAKSISCIRKLEN Samfund Et hjemmelavet måltid er en måde at vise omsorg for sin familie og signalerer overskud i en moderne dagligdag, hvor tid er den vigtigste ressource. Normen er, at rigtig aftensmad er varm mad, og hvis det er gæstemad er normen stadig overvejende, at det varme måltid indeholder kød. I omgang med råvarer orienterer man sig efter reguleringer som fx sidste-salgsdatomærkning. Der er dog også begyndende normer omkring selvforsyning, klimabevidsthed ift. kød/ vegetarisme og undgå madspild... Bygning Køkkenets arkitektur sætter den fysiske ramme for madlavningen. Rammerne kan gøre det lettere eller besværligt at agere i overensstemmelse med den viden og de værdier, som vi har. Det kan fx være at lave en integreret væksthave eller viktualierum... Individ Generelt påvirkes madlavningspraksis af (manglende) viden om og erfaring med at forholde sig til madvarers holdbarhed og kvalitet igennem egne sanser i stedet for dato-mærkninger. Herudover påvirkes den også af viden om, hvorfor man skal lægge låg på gryden, lukke køleskabet, køle rester hurtigt ned, holde kød og grøntsager adskilt, vaske fjerkræsredskaber af i kogende vand for at undgå bakterier osv... Ting Køkkenets ting og teknologier er alle de genstande, som findes i køkkenet. Størstedelen af dette vil naturligvis være ting, som beboerne selv vælger at indkøbe, men køkkenets udformning og elementer vil også kunne påvirke dette. Meget skabsplads vil sandsynligvis føre til indkøb af flere køkkenredskaber og maskiner IDEKATALOG - RUM FOR RUM

45 Viktualierum Længere holdbarhed på madvarer Mindre køleskab Undgå madspild To-delt ovn Flere muligheder for opvarmning Integreret væksthave Egne råvarer tæt på køkkenet Mindre skabsplads minimere pladsen til køkkenudstyr Kompost alternativ affaldshåndtering Integreret affaldssortering Indtænk affaldshåndtering Skydedøre Mulighed for flexibel afskærmning Dialog spørgsmål Hvordan kan udformningen af og udstyret i køkkenet være med til at ændre hverdagspraksisser i køkkenet? Hvilken køkkenlivsstil ønsker vi, at køkkenet skal fremme, og hvordan designer vi for det? I hvor høj grad er det muligt for beboerne at ændre på køkkenets udformning, så det kan tilpasses deres (skiftende) livsstil og behov? Hvilken målgruppe er huset designet til og, hvor i landet ligger det? Hvilke madlavningsnormer og vaner tror vi beboerne vil have? Er der indtænkt et koldere viktorialierum, hvilket kan minimere behov for køleskabsplads? Hvor meget skabsplads skal der være? Kan vi designe æstetiske og integrerede affaldssorteringsløsninger? Er køkkenet som standard udstyret med de mest klimavenlige hårde hvidevarer, og har man truffet valg ift. ikke at over-udstyre køkkenet med hårde hvidevarer? IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 45

46 DEMONSTRATIONSPROJEKT Det åbne og lukkede køkken i ét Demonstrationsprojekt/Case: Det Foranderlige Hus/MiniCO 2 Husene Bygherre: Realdania By&Byg Demonstrationsprojektet Det Foranderlige Hus i Nyborg er tilpasset familiens foranderlighed - og imødekommer ændringerne i beboerens adfærd og behov gennem livet. Især køkkenet er genstandsfelt for ændringer og er udsat for ombygning og tilpasninger som resultat af beboernes skiftende behov og livsstil, hvilket er en bekostelig proces både økonomisk og miljømæssigt. En decideret ombygning, hvor køkkenet flyttes fra den ene ende af huset til den anden kræver et ressourceforbrug på op til 300 kg CO 2 pga. omfattende bygningsreparationer og byggeaffald 29,30. I Det Foranderlige Hus er denne fleksibilitet indtænkt i designet af køkkenet. Det sker både i den daglige brug af køkkenet, hvor køkkenet ved hjælp af skydedøre nemt kan åbnes og lukkes ifht. støj og lugtgener, når der laves mad. Vægge, som før var en fast del af bygninger, forekommer istedet i huset som ting, beboeren har kontrol over og dermed kan tilpasse i hverdagen. Men også på længere sigt, kan køkkenet permanent fremstå som et åbent køkken ud mod både stue og spiseplads, eller det kan lukkes helt af og fungere som et selvstændigt rum isoleret fra boligens øvrige rum 38. Denne omskiftelighed giver beboeren en nem og diskret måde at omdanne køkkenet på både efter behov på daglig basis, eller efter hvordan tendenser og familien ændrer sig over tid uden, at det kræver ændringer i køkkenets infrastruktur. 46 IDEKATALOG - RUM FOR RUM

47 Fakta Arkitekt: Henning Larsen Architects, GXN Byggeår: 2013 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 146 m2 Ingeniør: Anders Christensen Entreprenør: Benée Huse Videnspartner: Statens Byggeforskningsinstitut AAU, Kebony, HTH, Ytong Det Foranderlige Hus er en del af et stort udviklingsprojekt; Mini-CO 2 -husene. Projektet omfatter i alt seks parcelhuse, som hver især illustrerer forskellige aspekter af reduktion af CO2-udledning i hhv. opførelse, drift og vedligeholdelse af et hus. Det Foranderlige Hus fokuserer på fleksibilitet og foranderlighed og undersøger, hvordan et fleksibelt design kan spare materialer og dermed CO 2 samt tid og ressourcer i forbindelse med om- og tilbygninger. Huset er udformet som et enfamiliehus på 146 m 2 og fokuserer på de skiftende behov og krav, som danske familier typisk stiller til et hjem gennem livet. Par flytter sammen og får børn. Børn vokser op og bliver teenagere. Børn flytter hjemmefra. En hjemmearbejdsplads bliver nødvendig. Par bliver skilt. Ældre mennesker bliver alene eller svækkes fysisk osv. Det Foranderlige Hus er på forhånd designet og indrettet til at kunne håndtere disse ændrede behov, efterhånden som de opstår. Læs mere: Køkkenet kan enten være et afskærmet rum eller bringes i kontakt med spise- eller dagligstue ved hjælp af skydevægge, hvis ønsket er en åben forbindelse. 47

48 48% BAD OG PERSONLIG HYGIEJNE 13% TOILETSKYL Badeværelset Praksisser tilknyttet badeværelset På badeværelset går vi i bad og vasker os med op til flere forskellige produkter. Vi går på toilettet, vasker hænder, fjerner make-up, barberer os, børster tænder, redder vores hår osv. Vi læser måske avisen eller tjekker de sociale medier. BADNING PRAKSISCIRKLEN Samfund Normen i dagens Danmark er, at man går i bad mere eller mindre dagligt og/eller, når man har være fysisk aktiv. Det er ikke normalt, at folks kropslugte kan lugtes af andre. Generelt er det i vores samfund normen, at lugte fra kroppe, kropsvæsker og afføring skal elimineres. Det er derfor også normalt at skylle ud, hver gang man har benyttes toilettet... Bygning Badeværelsets arkitektur og husets infrastruktur sætter den fysiske ramme for vores hygiejnepraksis. Rammerne kan gøre det lettere eller besværligt at agere i overensstemmelse med den viden og de værdier, vi har. Det kan fx være hvorvidt der er automatisk ventilation, aotumatisk varmestyring, plads til badekar og dobbeltvask, antal badeværelser i huset, vandtryk, mulighed for genanvendelse af regnvand osv... Individ Hygiejnepraksis påvirkes bl.a. af beboerens individuelle præferencer ift. komfort og deres viden om størrelsen af deres forbrug og de økonomiske og klimamæssige konsekvenser, det har. Denne viden er dog kun vigtig, hvis de går op i klima og/eller økonomi og sætter disse værdier højere end komfort... Ting Ting, der kan påvirke hygiejnepraksisser og dermed vores ressourceforbruget forbundet hermed, kan være gadgets, som fx viser os hvor lang tid vi har badet, og hvor mange liter vand, vi har brugt IDEKATALOG - RUM FOR RUM

49 Integreret tørrestation Overgangszone mellem våd og tør Timer system Hjælp til kortere brusebade Intelligent bruser vandbesparende bruser Naturlig ventilation Let adgang til udluftning Kombiner funktioner Overvej andre praksisser Energidisplay Synliggøre forbruget Synliggør vandindsamling Skaber bevidsthed om vandforsyningen Kombinationstoilet Stort/lille skyl system Minimer pladsen Overvej arealbehovet Berøringsfri vandhane Minimere vandforbruget Drop dobbeltvask Overvej behovet for to håndvaske Dialog spørgsmål Hvordan kan udformningen af og udstyret i badeværelse være med til at ændre hverdagens hygiejnepraksisser? Hvordan kan vi lade os inspirere af historisk udvikling af badeværelsets udformning og hygiejnepraksisser? Og hvordan ønsker vi det skal se ud i fremtiden? Hvor i livet er beboerne, hvor mange og hvor gamle er de? Hvor i landet bor de, og kan dette fortælle os noget om mulige badevaner? Understøtter badeværelset en vandbesparende adfærd? Er badeværelset som standard udstyret med de mest klimavenlige badeløsninger, og har man truffet valg ift. ikke at overudstyre badeværelset med vandforbrugende materialitet? Hvordan er beboernes viden om bæredygtighed og vand som en knap ressource? Og hvordan kan vi være med til at højne deres viden gennem valg at teknologier? Hvilke praksisser inviterer badeværelset til? Er det fx udformet som et velværerum, hvor hele familien forventes at bruges mange timer? IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 49

50 INSPIRATIONSTEKNOLOGI Bruseren, der lærer dig at kende og minimerer vandspild, inden du går i bad Inspirationsteknologi: EvaDrop Det er ikke i alle huse, at badevandet er varmt lige, når man tænder for bruseren. Ofte må man lade vandet løbet et stykke tid, før det har den ønskede temperatur. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man tænder for vandet og så giver sig til at gøre andre ting, og måske derfor kommer vandet til at løbe længere, end det behøver, inden vi træder ind i badet. For at imødekomme dette er der forskellige smarte teknologier på markedet, blandt andet EvaDrop, der hjælper med at reducere vandforbruget. En sensor i badet registrerer ens ønskede temperatur første gang, man benytter teknologien. Næste gang brugeren vil i bad og tænder for vandet for at lade det løbe,til det bliver varmt, benytter systemet sin interne varmesensor og hukommelse til at spore det øjeblik vandet når den ønskede temperatur og slukker dernæst vandstrømmen, indtil brugeren træder ind under bruseren. På denne måde undgås der vandspild, mens man er væk fra brusebadet (det estimeres, at vandforbruget kan reduceres med op til 50%). Yderligere kan brugeren registrere sine brusebadsinstillinger og skifte mellem forskellige vandmængder baseret på ens placering i brusebadet. Når brugeren træder væk fra bruseren, for f.eks. at anvende sæbe eller shampoo, nedsætter systemet automatisk vandstrømmen og begynder igen på sit ønskede flow, når man træder tilbage under bruseren IDEKATALOG - RUM FOR RUM

51 INSPIRATIONSTEKNOLOGI Nudge til kortere brusebade Inspirationsteknologi: Aguardio I gennemsnit bruger en europæer 40 liter vand om dagen på at bade. Et gennemsnitligt brusebad varer 7 minutter, men 15% af europæerne bruger mere end ti minutter pr. brusebad. forlader bruseren under badet, går timeren på standby. Når brusebadet er slut, viser display den samlede tid 32. Smarte løsninger kan forbedre disse tendenser og reducere vandforbruget gennem en synliggørelse af vandforbruget. De fleste mennesker ønsker nemlig at spare vand, men glemmer det, når de står under bruseren. Dette minder Aguardio-systemet dig om. Sensoren i bruseren sender informationer til et display, som viser brugeren, hvor længe man har været i brusebad. Timeren starter, når hanen bliver tændt. Hvis brugeren IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 51

52 DEMONSTRATIONSPROJEKT Når klimatilpasning bliver en oplevelse. Case: Boliger i Nye Projektejer: Tækker Group Det første sted i Danmark, som udnytter alt overfladevand, er bydelen Nye nord for Aarhus. Her udnyttes regnvandet som en ressource til både genanvendelse i boligerne i forbindelse med tøjvask og toiletskyl, men regnvandet anvendes også aktivt som rekreative elementer, der beriger og oplyser byens beboere om genanvendelsen. Visionen bag Nye er at skabe et boligområde, hvor beboerne indtænkes i bydelens bæredygtige og grønne identitet, hvilket især kommer til udtryk i bydelens håndtering af regnvand, som på mange punkter er banebrydende. Nye forsøger ikke blot at genanvende overfladevandet, men gør også en stor dyd ud i at synliggøre regnvandsindsamlingen for beboeren og gøre hele processen fra spildevand til brugsvand til en naturlig del af beboerens hverdag i og omkring boligen. Regnvandet ledes fra tage og terræn til opsamlingsbasssinet via landskabelige render og åforløb rundt i bebyggelsen, som er nøje indtænkt i bebyggelsesplanen og dermed skaber en naturlig interaktionen og går i dialog med beboerne. Vandrender udgør de naturlige skel mellem belægning og beplantning, vandovergange ved veje og cykelstier former mindre fartbump og vandbassiner danner rekreative søer til leg og sjov osv. Beboerne, store som små, opnår dermed eksplicit indsigt og vigtig viden om selve processen ved genanvendelse af regnvandet og derigennem bliver engageret og involveret i denne proces gennem oplevelser i hverdagen. En proces som normalt er skjult som infrastruktur, og som beboeren normalt ikke kommer i direkte kontakt med IDEKATALOG - RUM FOR RUM

53 Fakta Arkitekter: AART architects / Dorte Mandrup / BIG JDS / Cebra / Friis & Moltke / Henning Larsen Architects C. F. Møller / Hune & Elkjær / LOOP Architects Byggeår: 1. Etape opført etape under opførelse Bygningstype: Énfamiliehuse / I alt ca beboere Areal: 650 boliger fordelt på 220 hektar Ingeniør: Tækker Rådgivende Ingeniører Bygherre: Tækker Group Nord for Aarhus vokser en bæredygtig by frem. Unikt for byen er, at den udspringer af et samarbejde mellem Tækker Group og ni af Danmarks førende arkitektvirksomheder ud fra tanken om at skabe variation og detaljerigdom i både bygninger og byrum. Hver arkitektvirksomhed står således for at udvikle sin del af byen. AART Architects har tegnet 46 forskelligartede boliger, som forener byen med landskabet mod nord. I et topografisk grid fordeler boligerne sig på byggefeltet, hvor de forener kvaliteterne fra den ordnede og mere organiske by. Mod syd er boligerne spændt relativt stramt ind i griddet som rektangulære bygningsvoluminer, mens de mod nord opløser den kompakte geometri, forskyder sig indbyrdes og åbner byen mod landskabet. Læs mere: Hvis ambitionerne bag projektet bliver ført ud i livet hvad alt tyder på er der tale om et af de mest inspirerende og gennemtænkte boligbyggerier i Danmark i årtier. Grønt fra start. Socialt fra start. Meningsfuldt fra start. Uffe Elbæk / Initiativtager og politisk leder for Alternativet IDÈKATALOG TITEL PÅ PUBLIKATION - RUM FOR RUM 53

54 12% BELYSNING 3%* OPVARMNING Belysning / Opvarmning Praksisser tilknyttet belysning og opvarmning Vi bruger lys i hele huset - til at orientere os, til at kunne se alle de ting, vi gerne vil, til at skabe stemning og hygge, til at skabe tryghed. Vi opvarmer vores boliger, så vi ikke fryser, og så der er rart at være. Vi opvarmer forskellige rum forskelligt afhængig af deres funktionalitet, og hvor meget vi bruger dem. BELYSNING PRAKSISCIRKLEN Samfund Samfundsnormer og strukturer har stor betydning for måden hvorpå vi belyser vores hjem på. Det er generelt populært at have store, lyse rum. Hjem med dagslys opleves som rare, mens dæmpet og indirekte belysning, sammen med levende lys/ ild forbindes med hygge. Regulering ift. hvilke lyskilder man må bruge påvirker, hvad vi kan og vil anvende i vores hjem... Bygning I forhold til belysning er vindues placeringen afgørende. Derudover kan man overveje indbygget solafskærmning, placering af strømudtag og indbyggede spots og lyssensorer/automatisk lysstyring... Individ For det enkelte individ handler belysning primært om funktionalitet og om hygge/komfort. Mange små lyskilder kan skabe en hyggelig atmosfære. Ligeledes er vaner og viden en afgørende faktor for, hvordan og hvornår vi vælger at tænde lyset... Ting Dette kan være styringen af solafskærmning, stikkontakter/lysdæmpere og et eventuelt indbygget lysstyringssystem. Hvor disse er placeret har stor betydning for, hvordan beboerne bruger dem. Ikke mindst er den nære materialitet de lamper, som beboeren selv sætte op. Selvom arkitekten ikke har indflydelse på disse, vil husets arkitektur og vinduesplacering have stor betydning for dette IDEKATALOG - RUM FOR RUM

55 Vindfang Overgangszone mellem ude og inde Senser til lysstyring Sensor til at tænde/slukke lyset Mindre vægtykkelse Mindre minimumstemperatur i soveværelser Ovenlys Ovenlys ved arbejdsfunktioner Fleksibel solafskærmning Undgå overophedning Biopejs Overvej andre opvarmningsformer Klimavenlige pærer Vælg sparepærer Optimeret vinduesareal Naturlig lys i opholdsrum Dialog spørgsmål Hvordan kan naturlige lysindfald optimeres på de rigtige steder og tider, så det minimerer brugen af elektrisk belysning? Kommer der naturligt lys ind det meste af dagen, og vil beboernes aktiviteter foregå i nærheden af naturligt lysindfald? Er der mulighed for lysafskærmning, og er den nem at benytte? Hvordan kan udformningen af lyskilder, såvel naturligt lysindfald som indbygget belysning, være med til at ændre hverdagspraksisser omkring komfort og hygge? Hvilken livsstil skal boligen understøtte, og hvilke krav/ønsker er der ift. opvarmning/ nedkøling? Understøtter måden hvorpå boligen opvarmes/afkøles en ressourcebesparende adfærd? Og er det nemt for beboerne at forstå og styre varmekilderne, så de bruges miljørigtigt? Hvilke materialer kan være med til at sænke varmebehovet? Er boligen udformet, så naturlig opvarmning/ afkøling benyttes mest muligt? IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 55

56 DEMONSTRATIONSPROJEKT Mere dagslys er ikke kun energiebesparende - men også sundshedsfremmende. Case: Bolig For Livet Bygherre: VKR Holding Demonstrationsprojektet Bolig for Livet er et af de første huse i Danmark opført som et såkaldt passivhus. Det vil sige, en bolig, som minimum producerer lige så meget strøm, som det bruger. Projektet er opført som en del af Velux projektet, Velux Model Home 2020 med det mål at kombinere bæredygtighed og levestandarder til at opbygge boliger, der var gode for miljøet og for de mennesker, der bor i dem. Frisk luft, dagslys og energisk selvforsyning var de vigtigste komponenter i det arkitektoniske koncept og blev antaget at øge brugernes tilfredshed med bygningen. Et af virkemidlerne i Bolig for Livet er dagslysindtaget som er optimeret markant. Hvor vinduesarealet normalt udgør 20-25%, udgør det i Bolig for Livet 40%. Derudover er vinduerne placeret strategisk ifht. verdenshjørnerne og i taget for at det naturlige lys kan fordeles rundt i boligen og langt ind i rummene. Disse løsninger sikrer, at både en større mængde dagslys i boliger, bedre udsyn og derudover mindre behov for brug af elektrisk lys 8. Gennem fem år blev der foretaget interviews, observationer, spørgeskemaer og logbøger over midlertidige brugers adfærd og hvorvidt bæredygtige boliger i høj grad er afhængige af beboernes tilfredshed og samarbejde. Forskere fandt en positiv virkning af dagslys og frisk luft, hvilket modtog god feedback fra brugerne som at være styrkende for deres selvtilfredshed og humør. Eksperimentet kunne vise endda, at godt designet moderne boliger er i stand til at lindre eller endda løse sundhedsproblemer som astma eller allergier. 56 IDEKATALOG - RUM FOR RUM

57 Fakta Arkitekt: AART architects Byggeår: 2008 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 190 m2 Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører Entreprenør: Murermestrene Thomas Hans Videnspartner: Alexandra instituttet, Arkitektskolen Aarhus og Ingeniørhøjskolen i Aarhus Hæderspriser: Bo Grøn Prisen, Green Good Design Award Huset er bygget på massive trækonstruktioner, og dets facade er beklædt med naturskiffer, mens gulvklinkerne består af mosaikker af genbrugsglas, og vinduerne anvender energibesparende glasteknologi. Dertil kommer, at vinduesarealet udgør 40% af husets grundareal, hvilket er det dobbelte areal i forhold til et traditionelt enfamiliehus. Huset reducerer på den måde ikke alene energiforbruget. Det forbedrer også indeklimaet og øger brugernes velvære. Lys og ventilation er nemlig nøglefaktorer, når det gælder komfort og sundhed. Derfor udnytter huset dagslyset fuldt ud, ligesom der er integrerede sensorer, der måler varmen, luftfugtigheden og CO 2 i alle rum. Facaden er derudover automatisk og tilpasser sig årstiden og trækker frisk luft ind i huset. Læs mere: Familien er generelt glad for at bo i huset og er især begejstret for mængden af dagslys og udsyn i BFL. Familien har efterfølgende lysrenoveret deres eget parcelhus, så der nu er 34 s. 11 markant mere dagslys. 57

58 INSPIRATIONSTEKNOLOGI / BELYSNING Vinduer, der regulerer hjemmets indeklima Inspirationsteknologi: Velux Active Producent: Velux Velux Active er en IT-løsning til at få et sundere indeklima. Intelligente sensorer overvåger konstant temperatur, fugtighed og CO 2 i hjemmet og åbner eller lukker de elektriske ovenlysvinduer og solafskærmning for at give et sundere indeklima. Vinduerne kan kommunikere med dig via en app, og man kan bestemme, om vinduerne skal reagere af sig selv, eller først, når man har givet dem lov. Brugeren kan selv justere temperaturniveau og frekvensen af den daglige ventilation. Vinduet forsøger at løse et temmelig kompliceret vidensproblem omkring udluftning. De fleste bruger udelukkende udluftning i forhold til en individuel følelse af indelukkethed og varme/kulde-følsomhed, men de færreste brugere har den nødvendige viden i forhold til luftfugtighed, skimmelsvamp og partikelfordeling 35. IDEKATALOG - RUM FOR RUM

59 INSPIRATIONSTEKNOLOGI / VARMESTYRING Digital styring af varme i boligen Inspirationsteknologi: Danfoss Link Producent: Danfoss Danfoss link er en smart løsning, som trådløst styrer dine radiatorer. Ved hjælp af Danfoss app en kan beboeren indstille termostaten efter beboerens døgnrytme samt efter hvordan beboerens benytter husets rum. Danfoss estimerer, at de smarte termostater vil resultere i op til 23% besparelse på varmeforbruget. Man kan fx indstille temperaturen til at være 18 grader om natten, og når man er på arbejde. På denne måde sparer beboerne automatisk på varmeforbruget, når de sover eller ikke er hjemme, og forbruget er dermed tilpasset beboerens livstil 36. IDÈKATALOG - RUM FOR RUM

60 20% UNDERHOLDNING 15% TV Underholdning Praksisser tilknyttet underholdning Underholdning består i, at vi ser film, tjekker sociale medier, spiller playstation eller computer, ser nyheder på tablet osv. UNDERHOLDNING PRAKSISCIRKLEN Samfund Vi er gået fra en underholdningskultur, hvor vi samledes hele familien om et fjernsyn, til at vi har hver vores device (tablet, computer, smart phone). Ligeledes har vi en kultur, hvor vi altid er online og forventer øjeblikkelig tilgængelighed til digitalt indhold. Sociale medier fylder en stor del af vores tid og energiforbrug... Bygning Underholdning i boligen har tidligere været primært forbeholdt til stuen og måske værelser, men finder i dag sted i stort set hele boligen. Underholdning er tilgængeligt overalt, både indenfor og udenfor hjemmet. I dag foregår de fleste underholdningsaktiviteter på internettet / smart TV. Vi har fået high-speed og low-cost net, der muliggør tunge spil og streaming af mange film/serier på en gang. Cloud computing har medført streaming kultur. Streaming tjenester har vundet frem både indenfor musik, serier og TV... Individ Selvom indholdet af ens underholdning varierer meget fra person til person - om man spiller computerspil, ser serier, you-tuber etc., så er det fælles for vores underholdning, at det forbruger meget energi, og at det producerer meget elektronisk affald. Viden og værdier kan påvirke, hvor meget man bruger underholdningsteknologier (om man ser alene eller samlet) og det kan påvirke, hvor mange apparater, som vi køber, og hvor ofte vi udskifter vores devices... Ting 90% af Danmarks befolkning har en mobiltelefon. Vi har fået langt flere digitale og elektroniske genstande i hjemmet. teknologierne er små og kan være i lommen, så de altid er med os, og tilgængelige i alle husets rum, og når vi er på farten IDEKATALOG - RUM FOR RUM

61 Udnyt overskudsvarmen Udnyt varmen fra apparater Multimedierum Separat rum til cumputerspil og film Standbyknap Slukker alle apparater Drop TV et på værelset Overvej behovet for flere tv-apparater Energidisplay Synliggør brugen af devices Integreret TV Overvej placeringen af TV et Dialog spørgsmål Kan huset indrettes så det opfordrer til mere fælles skærmtid? Kan huset indrettes med en nem off-funktion til stand-by apperater? Kan huset opfordre til off-line tid? Kan man bruge overskudsvarme fra teknologier til at opvarme boligen? Kan placeringen og udformningen af husets uderum udformes, så det inviterer til at man bruger tid her og mindre tid foran en skærm? Kan man med husets indretning minimere behovet for skærme? Kan man lave et multimedie rum? IDÈKATALOG - RUM FOR RUM 61

62 PROJEKTGRUPPE OG LITTERATURLISTE Gå på opdagelse i literaturen og læs mere om hvem der står bag projektet

63 05

64 HVEM ER VI? Hvem er vi? Denne publikation er blevet til i et samarbejde mellem AART architects, AART designers, Smith Innovation, Velux, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Arkitektforeningen og UrbaniaCPH har bidraget som sparringspartnere. PARTNERE OG UDFORDRINGSEJERE: AART architects AART Architects er en arkitektvirksomhed med over 150 medarbejder på kontorer i Aarhus, København og Oslo. AART Architects beskæftiger sig med arkitektur i alle skalaer fra bygninger til byrum og hele masterplaner, hvor alle projekter er drevet af ambitionen om at skabe muligheder for mennesker og samfundet i et bredere perspektiv. AART designers AART designers er en designvirksomhed, der er specialiseret i produktdesign og inventarprojekter. Smith Innovation Smith Innovation er byggeriets eksterne analyseafdeling. PRIMÆR VIDENSPARTNER OG PROJEKTLEDER Alexandra Instituttet Alexandra Instituttet er et af Danmarks syv GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service). Det betyder, at de er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som et institut, der kan omsætte forskning til vækst. GTS-systemet har til formål at fremme udviklingen og udnyttelsen af den nyeste viden i danske virksomheder. På Alexandra Instituttet har vi specialiseret os i at fremme bæredygtig omstilling. 64 LÆS MERE