Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Transkript

1 Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj

2 Program Velkomst og præsentation af udvalgte temaer v/ Thomas P. Boje :00 Kritisk anmeldelse v/ Henrik Kaare Nielsen, Aarhus Universitet 14: Pause :00 Paneldebat af centrale og aktuelle temaer omkring civilsamfund, medborgerskab og deltagelse muligheder og begrænsninger Reception 2

3 Det central spørgsmål i analyserne af bogens tre hovedtemaer er hvordan vi sikrer, at alle borgere er engageret i debat om og beslutningstagen vedrørende samfundets anliggende på en frigørende, åben, anerkendende og ligeværdig måde DETTE FORMULERET SOM UDGANGSPUNKTET FOR BOGENS SAMFUNDSANALYSE 3

4 Civilsamfundet forstås som den samfundsmæssige sfære hvor borgernes kollektive handlinger og dialoger udleves. Medborgerskabet definere den enkelte borgers økonomiske, sociale, politiske og kulturelle rettigheder og forpligtigelser i forhold til staten såvel som markedet. Deltagelse -ved at være aktiv i sociale netværk i de samfundsmæssige institutioner opnår og forsvarer borgerne medborgerskabets rettigheder og pligter. 4

5 Civilsamfundet som en formidlende instans mellem borgere på den ene side og stat / marked på den anden side. Civilsamfundet er en kollektiv aktør. Civilsamfundet er en kreativ og innovativ kraft. Civilsamfundet er baseret på værdi-orienterede handlinger. MEN SÅDAN FUNGERER DET CIVILE SAMFUND KUN UNDER BESTEMTE FORUDSÆTNINGER 5

6 Skal civilsamfundet sikre, der skabes sammenhold og solidaritet på tværs af sociale skel, da må bestemte forudsætninger være til stede lighed i økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer anerkendelse og respekt for sociale og kulturelle forskelle evne til at tage åbne dialoger være i konflikt og have respekt for modsatte interesser sikre at mindretals rettigheder tilgodeses Dette er imidlertid et idealiseret billede af civilsamfundet. 6

7 Realiteten er at I de fleste civile organisationer og sociale netværk møder vi især personer, som ligner os selv Vi organiserer os efter principper og holdninger, hvor vi kan varetage egne interesser De færreste civile organisationer arbejder for det fælles bedste Man søger at være a-politisk i det frivillige arbejde Over halvdelen af foreningerne angiver ingen værdi eller ideologi som grundlag for deres arbejde (Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013; Ibsen 2017) 7

8 Polanyi s analyse af vekslende perioder med ureguleret (disembedded) og reguleret (embedded) social / økonomisk udvikling. Bruges som et argument for at velfærdsstaten bør gribe ind i forhold til den fremherskende neoliberalistiske økonomiforståelse. Men ikke kun den økonomiske rationalitet som undertrykker borgerne, også velfærdsstatslige bureaukratiske kontrol og dens reguleringsparadigme gør det. Der er behov for en magtfuld og demokratisk inddragen af den civile sfære med dens kollektive aktionsformer. 8

9 Samskabelse - bestræbelse på at sikre borgerne lokal indflydelse på velfærdspolitikken og dens implementering Hvad skal det til for at borgerne reelt inddrages? Fokus på borgernes behov for velfærdsservice og - ydelser Borgernes ønsker til hvordan velfærdsinstitutionerne er organiseret og bemandet tages alvorligt Hvilke velfærdsområder prioriterer borgerne højest Det må være borgerne som styrer processen. 9

10 At udøve sit medborgerskab er en forudsætning for at være inkluderet, at sikre sine rettigheder og at kæmpe mod nedskæringer. Medborgerskabet har imidlertid mange forskellige udtryksmåder: det ordinære medborgerskab det aktive medborgerskab det inkluderende medborgerskab, det aktivistiske medborgerskab 10

11 Den andel af befolkningen som har adgang til det fulde medborgerskab og dets rettigheder er faldende Det eksisterende differentierede tryghedssystem differentierer og opsplitter. Ulighed skaber ufrihed og passivitet Skal vi skabe et solidarisk, frigørende og åbent samfund, hvor vi kan agere i fællesskab, da må det sikre, at der skabes en grundlæggende lighed i økonomiske og sociale ressourcer. Her kommer vi ikke uden om at tage stilling til et system med basisindkomst garanteret alle personer 11

12 Et voksende dilemma mellem universalisme og differentiering i og med den universelle velfærdsstats udliciterer opgaver til civile organisation med afgrænsede mål og interesser Om det frivillige indsats bliver mere end et supplement / korrektiv til universel velfærd rykkes der ved universaliteten og der opstår markant forskelsbehandling. 12

13 Skal der være tale om et åbent og deltagende demokrati må udgangspunktet være parity of participation: Retfærdighed kræver sociale arrangementer, der gør det muligt for alle at deltage på lige fod i det sociale liv. At overvinde uretfærdighed kræver eliminering af institutionelle barrierer, der forhindrer nogle mennesker fra at deltage på lige fod med andre i den sociale kommunikation (Fraser 2005: 5) 13

14 Frivillige i % af befolkningen Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Frivillighed i udvalgte lande Danmark Sverige Norge USA England

15 Deltagelse i frivilligt arbejde i Danmark har ligger på et konstant relativt højt niveau gennem de sidste årtier Frivilligheden er blevet mere segregeret koncentreret til højt uddannede, allerede beskæftigede, børnefamilier og ældre, familier med tradition for frivillighed Fald i timer, som anvendes på frivillighed Store forskelle i forandringspotentialet afhængigt af arten og indholdet af det frivillige arbejde I litteraturen skelnen mellem afgrænsede og brobyggende sociale netværk og uformel hjælp 15

16 Central og Østeuropa Sydeuropa Kontinental Europa Skandinavien Social hjælp Brobyggende social kapital Afgrænset social kapital USA-UK

17 Vilkårene for det civile engagement Aktiviteterne bør indgå i en social og organisatorisk sammenhæng sikre at fællesskabet udvikler sig, Borgerne frivillige og brugere - udvikler autonome netværk og bliver selvhjulpne, Der etableres en velfungerende infrastruktur Drives af lyst og glæde ikke kontrol og overvågning, De civile organisationer bør være initiativtager, organisator og vagthund forsvarer af borgernes rettigheder og formidler af borgernes behov, At ophæve skellet mellem frivillig og bruger. 17

18 Kommende civilsamfundsstrategi Udvikle en økonomisk støttestruktur, som tilgodeser den politiske prioritering sammenhængskraft, inklusion og mangfoldighed Sikre at alle har mulighed for at bidrage med en frivillig indsats også dem udenfor arbejdsmarkedet skal inddrages. Samarbejde mellem det offentlige og den frivillige verden klargøre frivillighedens værdi i tilknytning til den offentlige indsats. Hvor er det kritiske potentiale, den åbne demokratiske dialog og borgernes autonomi? 18