Vækst og velstand gennem uddannelse

Transkript

1 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212

2 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1

3 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: [email protected] Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker Erik Bjørsted Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Senioranalytiker Signe Hansen Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Forskningschef Mikkel Baadsgaard Forskningsassistent Jeppe Druedahl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Anders P. Nielsen Stud. polit Sune Fold von Bülow Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Indhold Rapportens hovedkonklusioner Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked Tema 2: Velstand og skat Tema 3: Fokus på uddannelse TEMA 1 DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED Kapitel 1 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division Arbejdsmarkedet også hårdt ramt Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? Overophedning? Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld Danmark i både superliga og 2. division Kapitel 2 Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større Gennemsnitlig nettoformue Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares Formuekvote og forbrugskvote Øget følsomhed Faren er begrænset Kapitel 3 Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast Hvad er symptomerne? Langtidsledigheden er mere end tredoblet 4 pct. af stigningen i ledigheden bliver til langtidsledighed Fuldt udbytte af reformer kræver, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast TEMA 2 VELSTAND OG SKAT 51 Kapitel 4 Danmarks velstand er undervurderet BNI vokser markant mere end BNP Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse Formueindkomst har trukket BNI i vejret Danske overførslers bidrag til BNI er uden sammenligning Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største Danmarks velstandsplacering er undervurderet Kan udviklingen fortsætte? Kapitel 5 Krisens langvarige skader koster Danmark dyrt Finansministeriet venter permanent lavere BNP Lavere produktivitet forklarer lavere BNP Er det krisen, der ligger bag det billede, Finansministeriet tegner? Konsekvenser af den lavere produktivitet De fremtidige udfordringer handler om at få gang væksten og produktiviteten

5 Kapitel 6 Lavere skat på arbejde gennem jobfradrag og lavere topskat Et stort og målrettet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at arbejde Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger Skøn over arbejdsudbudseffekter: personer Skattelettelse er stort set neutral for uligheden Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne Mange almindelige lønmodtagere rammes af topskat Mange almindelige lønmodtagere slipper for topskat, hvis grænsen hæves På familieniveau bliver over 1,1 mio. voksne danskere ramt af topskatten Overførsel af uudnyttet topskattefradrag Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag Eksempel på mulig finansieringskilde: Progressiv boafgift TEMA 3 FOKUS PÅ UDDANNELSE 15 Kapitel 7 Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 3 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen Kun få kommer i gang med en uddannelse inden for en årrække Pigerne er i mål på de videregående uddannelser, drengene langt fra Der mangler tekniske og mere praktiske uddannelser til drengene De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab Kapitel 8 Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning Store velstandsgevinster af alle uddannelser Også for den enkelte kan uddannelse betale sig Uddannelsen er en god forretning for de offentlige finanser Stor forskel på fraværet på arbejdsmarkedet Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét Milliardgevinster i hurtigere fuldførelse på de videregående uddannelser Alle unge skal have en uddannelse Kapitel 9 Nyuddannedes ledighed koster samfundet millioner Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen selv ti år efter Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser Jo længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det Samfundet taber millioner på den høje dimittendledighed De nyuddannede ledige belaster de offentlige kasser Ledighed blandt nyuddannede er en ond spiral

6 Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 212 er bygget op i tre temaer: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked, Velstand og skat og Fokus på uddannelse. Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked Det første tema har fokus på dansk økonomi, husholdningernes gæld og udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitel 1 viser, at målt på de offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked. I kapitel 2 undersøges de danske husholdningers gæld og formue. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. I et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. I et historisk perspektiv har nettoformuen aldrig været større på bunden af en lavkonjunktur. Kapitel 3 ser på, hvordan den stigende arbejdsløshed under krisen kan få langsigtede negative effekter på arbejdsmarkedet. Ledighedskøen er i dag præget af en usædvanlig stilstand, der ikke er set i nyere tid. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden har det med at bide sig selv i halen når den først er kommet op på et højt niveau, er den vanskelig at reducere. Konsekvensen kan blive, at langtidsledigheden vokser, og at der dermed skabes en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det fremover vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige finanser i Danmark. Tema 2: Velstand og skat Rapportens andet tema handler om Danmarks velstand og de langvarige skader, som krisen har haft på dansk økonomi. Desuden diskuteres mulighederne for at lave en socialt afbalanceret skatteomlægning, der letter skatten på arbejde. 5

7 Kapitel 4 dokumenterer, at det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres, når man kigger på mere retvisende mål for velstandsudviklingen. Medregner man således formueindkomster fra udlandet og bytteforholdet, befinder Danmark sig ikke længere i den internationale bund, som når BNP benyttes som målestok, men tværtimod i top 1, som et af verdens rigeste lande. Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi. Dermed taber vi i Danmark relativt mere og mere af størrelsen på den samlede internationale økonomi. I kapitel 5 vises det, at årsagen til den permanent lavere vækstrate i dansk økonomi skal findes i en lavere produktivitet. Den lavere produktivitetsvækst har blandt andet konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo. Regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der letter skatten på arbejde markant, skaber øget arbejdsudbud, er fuldt finansieret og på mange områder har en rimelig social balance. For at nå dette mål er der en række redskaber, der kan tages i brug ved en skatteoplægning. I kapitel 6 diskuteres en række af disse elementer med fokus på et højere og mere målrettet beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænse for, hvornår der betales topskat. Tema 3: Fokus på uddannelse Rapportens tredje tema har fokus på uddannelse. Kapitel 7 dokumenterer, at 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de årige ikke er i gang med eller har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter både når det gælder ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende uddannelse, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Skal kønsfiaskoen brydes, kræver det, at uddannelsessystemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske uddannelser. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark. Kapitel 8 handler om de store individuelle og samfundsmæssige gevinster af uddannelse. På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser beregninger, at uddannelse både er en særdeles god forretning for den enkelte, samfundet og for statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 1 mio. kr. over et livsforløb, hver gang en person gennemfører en uddannelse. Samtidig betaler langt de fleste uddannelser sig hurtigt tilbage til samfundet. For eksempel giver erhvervsuddannelserne allerede overskud i statskassen ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet. 6

8 Rapportens sidste kapitel har fokus på nyuddannedes ledighed. I kapitlet vises det, at hver tredje nyuddannet har været ledig i mindst 6 måneder, og det har alvorlige konsekvenser. Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever markante tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i job. Længerevarende ledighed for nyuddannede koster den enkelte op til 72. kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 1-2 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Samfundsmæssigt betyder resultaterne tab i millionklassen. 7

9 Vækst og Økonomiske velstand gennem Tendenser uddannelse 212 TEMA 1 DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED KAPITEL 1 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division KAPITEL 2 Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større KAPITEL 3 Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast 8

10 1 KAPITEL Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division Målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked. At dansk økonomi har været hårdt ramt af den økonomiske krise fremstår med al tydelighed, når vi kigger på den økonomiske udvikling i et internationalt perspektiv. I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, har Danmark med en nedgang på godt 4 pct. fra 1. kvartal 28 (før krisen) til 4. kvartal 211 oplevet det 5. største fald i BNP. Det viser figur 1.A. Vi er således kun overgået af Irland, Grækenland, Italien, og Portugal, mens andre gældsplagede lande som Storbritannien og Spanien har oplevet fald på linje med os. I den modsatte ende finder vi landene Tyskland, Belgien, Østrig, USA, Norge og ikke mindst Sverige, hvor BNP nu er over før-kriseniveau. Danmark har haft en enorm nedgang i BNP under krisen. Figur 1.A. BNP under krisen pct Irland Grækenland Italien Portugal Danmark UK Spanien Finland Holland Frankrig Germany Belgien Østrig USA Norge Sverige Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 1.B. BNP under krisen nabolande indeks Danmark Sverige Tyskland Finland indeks Figur 1.B. sammenholder vores BNP-udvikling gennem krisen med vores nordiske naboer Finland, Sverige og Tyskland. Som det fremgår, faldt BNP i starten af krisen nogenlunde lige 9

11 meget i Sverige, Tyskland og Danmark, mens Finland var noget hårdere ramt. Fra bunden til 4. kvartal 211 er BNP så vokset meget markant igen i Finland (8,3 pct.), Tyskland (7,8 pct.) og især i Sverige (1,3 pct.), mens udviklingen i Danmark har været af en markant sløjere karakter (2,9 pct.). BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport, hvoraf sidstnævnte er eksporten fratrukket importen. Den indenlandske efterspørgsel måler alt forbrug (offentligt og privat) samt alle investeringer på hjemlig grund. En status for den indenlandske/hjemlige efterspørgsel i internationalt perspektiv ses i figur 2A. I figuren ses, at den hjemlige efterspørgsel i Danmark frem til 4. kvartal 211 er faldet omkring 7 pct., og at Danmark dermed ligger i bunden kun overgået af de gældsplagede lande Irland, Grækenland, Spanien og Portugal. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på mere end 24 pct. Den hjemlige efterspørgsel er faldet under krisen med omkring 7 pct. Figur 2.A. Indenl. eftersp. under krisen pct. pct Irland Grækenland Portugal Spanien Danmark UK Italien Holland Frankrig USA Belgien Tyskland Østrig Finland Sverige Norge Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat Figur 2.B. Indenl. eftersp. - nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Som man kan se af figur 2.A, befinder alle Danmarks nabolande sig i den pæne ende af skalaen med en indenlandsk efterspørgsel, der ligger over før-krise-niveau. Figur 2.B kigger på udviklingen over tid. Som det ses, har den tyske indenlandske efterspørgsel været relativt uberørt af krisen. Den falder dog en smule frem mod slutningen af 29 for derefter at vokse pænt (6 pct.) igen. Svenskerne har haft en meget markant vækst (12,3 pct.) siden bunden, men også finnerne er godt med (12,2 pct.). Som man kan se, begyndte den danske nedtur lidt tidligere end i Sverige og Finland, og samtidig varede den længere. Den fremgang, der tegner sig efter bunden, har været meget begrænset (2,2 pct.) sammenlignet med de nordiske naboer. Sammenlignet med vores nordiske naboer er den fremgang, vi har haft i den indenlandske efterspørgsel, meget begrænset. I appendiks 1 er udviklingen for den indenlandske efterspørgsel vist særskilt for det private forbrug, de faste bruttoinvesteringer (offentlige erhvervs- samt boliginvesteringer) og det offentlige forbrug. For både privat forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende, men også mht. det offentlige forbrug ligger vi overraskende i den nedre halvdel. For både det private forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende. 1

12 Kigger man på eksporten i figur 3.A, indtager Danmark derimod en midterplacering. Den danske eksport lå i 4. kvartal 211 marginalt over eksporten i 1. kvartal 28. Som det fremgår, har Tyskland klaret sig bedre end os, mens Sveriges og især Finlands eksport fortsat ligger under førkrise-niveau. Kigger man på de kriseramte lande, ligger Spanien på en 1. plads med en eksport, der er næsten 1 pct. over niveauet før krisen, men også Irland og Portugal ligger i den bedre ende. Eksporten i disse lande har derfor kompenseret for den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Helt i bunden finder vi Grækenland, der altså er ramt markant på både eksport og indenlandsk efterspørgsel. Eksportmæssigt indtager Danmark en midterplacering. Figur 3.A. Eksport under krisen pct Grækenland Finland Norge Italien Østrig Sverige Belgien Frankrig Danmark Portugal UK Holland Irland Tyskland USA Spanien Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 3.B. Eksport nabolande indeks indeks Finland Danmark Tyskland Sverige Som det fremgår af figur 3.B, har den danske eksportudvikling været noget forskellig fra vores nabolande. I både Sverige, Tyskland og Finland var der meget store fald i krisens begyndelse frem til 2./3. kvartal 29. Herefter er det gået kraftigt fremad igen, især for Tyskland, hvor man nu er markant over før-krise-niveau. Danmark havde, som man kan se, et betydeligt mindre fald i eksporten frem til 2. kvartal 29, mens fremgangen efterfølgende så også har været mindre. Resultatet er samlet set, at dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Samlet er det dog ikke eksporten, der kan klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen. Dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Den danske eksport kan ikke klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen Hvad angår importudviklingen, afspejler den i høj grad BNP-placeringen og udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Danmark indtager her lidt overraskende en midterplacering, idet importen siden bunden er vokset relativt kraftigt på trods af den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Når det er sagt, ligger importen godt 3½ pct. under niveauet fra før krisen. Mht. importudviklingen indtager Danmark en midterplacering. 11

13 Arbejdsmarkedet også hårdt ramt Man kan i den økonomiske debat godt få indtryk af, at det danske arbejdsmarked er sluppet nådigt gennem krisen. Faktum er imidlertid, at det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. Det viser figur 4.A, der sammenligner beskæftigelsesniveauet i 4. kvartal 21 med det, der var, før krisen for alvor satte ind (1. kvartal Det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. 28). Som man kan se, ligger Danmark med en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. med det femtestørste tab i sammenligning med de øvrige 15 lande. Figur 4.A. Beskæftigelse under krisen pct Irland Spanien Grækenland Portugal Danmark USA Italien Finland UK Frankrig Holland Sverige Norge Østrig Tyskland Belgien Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 4.B. Beskæftigelse - nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet markant hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. I et gennemsnitligt EU-15-land er beskæftigelsen faldet ca. 2½ pct. i perioden, hvorfor Danmark har mistet mere end dobbelt så mange jobs. Som man kan se af figur 4.A, er der en række lande, hvor beskæftigelsen modsat er steget mærkbart sammenlignet med før krisen. Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. Det gælder vores nabolande Sverige, Tyskland og Norge, men det gælder også Østrig og Belgien. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande under krisen. Danmark har haft en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. Sammenlignes udviklingen fra 1. kvartal 28 til 4. kvartal 211 med Sverige, Finland og Tyskland, får Danmark i den grad baghjul. Den tyske beskæftigelse har næsten været uberørt af krisen, og i 4. kvartal 211 lå beskæftigelsen 2,6 pct. over før-krise-niveau. I Sverige faldt beskæftigelsen også markant. Men efterfølgende er det så gået endnu mere markant frem igen. Beskæftigelsen i Danmark har fortsat en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-kriseniveau. Sverige ligger nu 1 pct. over før-krise-niveau. I Finland var nedturen mindre markant end i Danmark, og samtidig har beskæftigelsestendensen det seneste år været positiv. Danmark ligger derimod fortsat med en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-krise-niveau. Det viser figur 4.B. 12

14 Selvom Danmark kom fra et ekstremt godt udgangspunkt på arbejdsmarkedet, før krisen satte ind, så er vi strøget ned af ranglisten over lande med lave arbejdsløshedsprocenter. Ifølge den internationalt standardiserede opgørelse (Labour Force Survey) er vi dumpet fra en 3. plads før krisen til en delt 7. plads i april 212 (sammen med Finland). Vi er således blevet overhalet af Østrig, Tyskland, Belgien og Sverige, mens Finland har indhentet os. Det viser figur 5.A. Udviklingen afspejler, at vi målt på stigning i arbejdsløsheden kun er overgået af de gældsramte lande Spanien, Grækenland, Irland og Portugal. Udviklingen betyder også, at vi for første gang siden 1994 nu har en højere arbejdsløshed end i både Sverige og Tyskland, mens vi ligger på niveau med Finland. Det viser figur 5.B. Stigningen i arbejdsløsheden viser, at Danmark kun er overgået af de gældsramte lande. Figur 5.A. Arbejdsløshed under krisen pct jan-8 Ændring apr Norge Østrig Holland Tyskland Sverige Belgien Finland Danmark UK USA Frankrig Italien Irland Portugal Grækenland Spanien pct Figur 5.B. Arbejdsløshed - nabolande pct Tyskland Finland Danmark Sverige pct Anm.: For visse lande er der ikke oplysninger for april 212. Seneste måned er da brugt. Kilde: AE pba. Eurostat. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande i et internationalt sammenligneligt perspektiv kun overgået af lande, som er blevet ramt af spekulation og gældskrise. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet sammenlignet med vores nabolande igennem mange år, er nu sat over styr. Danmark er ikke længere i dukseklassen, hvad angår lav arbejdsløshed. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet, er nu sat over styr. Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel Figur 6 viser sammenhængen mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen på tværs af landene. Der er således en klar tendens til, at de lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, også har klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel, mens de lande, der har haft en positiv udvikling på arbejdsmarkedet også har haft en positiv udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Som det ses, er det kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal, der har klaret sig dårligere på både arbejdsmarked og indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med Danmark. De lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, har også klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel. 13

15 Figur 6. Indenlandsk efterspørgsel og beskæftigelsen under krisen indl. eftersp., pct. indl. eftersp., pct DNK FIN SVE NO TYS USA FRA ØST BEL NL ITA UK SPA GRÆ R² =,8222 POR IRL Beskæftigelse pct. -25 Anm.: Analyseret som udviklingen fra 1. kvt. 28 til 4. kvt For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. Selvom årsagssammenhængen i figur 6 ikke er givet, viser den, hvor afgørende det er at få gang i en positiv spiral med fremgang på arbejdsmarkedet og i den indenlandske efterspørgsel. I den sammenhæng har vi i Danmark det problem, at der aldrig rigtigt er kommet gang hverken i den hjemlige efterspørgsel eller beskæftigelsen efter den markante nedtur oven på krisen. Der var godt nok en positiv tendens i den hjemlige efterspørgsel fra 2. kvartal 28 til sommeren 21. Men efter VK-regeringen fik vedtaget den såkaldte Genopretningspakke har der været en uændret til svagt nedadgående tendens igen. I Danmark har vi det problem, at der aldrig kom rigtig gang i den hjemlige efterspørgsel efter den markante nedtur oven på krisen. En meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det danske boligmarked En anden meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det underdrejede danske boligmarked. Når huspriserne falder, påvirkes lysten til at forbruge og investere i boliger negativt. Modsat vil stigende boligpriser påvirke lysten til at bruge penge positivt. Som figur 7 viser, er der også en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne fra 28 til 211 (seneste år) på tværs af de forskellige lande. Der er en relativ tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne. 14

16 Figur 7. Sammenhængen mellem indenlandsk efterspørgsel og boligpriser indl. eftersp. pct indl. eftersp. pct 5-5 DNK USA NL ITA UK TYS FRA SVE BEL FIN 5 NO -5-1 SPA R² =, IRL boligpris, pct. Anm.: OECD s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Opgørelsen fra 211 er foreløbig og beregnet baglæns pba. forbrugerprisdeflatoren i OECDs Economic Outlook 91. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. De lande, der har haft faldende boligpriser, har - bortset fra USA - alle haft faldende indenlandsk efterspørgsel gennem krisen. Modsat ses stigende indenlandsk efterspørgsel i de lande, der har haft stigende boligpriser i perioden. Som det fremgår, er det kun Irland og Spanien, der overgår Danmark mht. boligprisfald i perioden. Medtog vi udviklingen gennem 28, hvor boligpriserne også faldt i Danmark, ville kun Irland ligge værre. Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? Det er et faktum, at de danske boligpriser steg stærkt fra 23 til 27, og at der flere steder i landet var tale om uholdbare prisstigninger drevet af skattestoppet, indførelsen af de afdragsfrie boliglån, udbredelsen af flekslån og ikke mindst forventning om fortsatte boligprisstigninger. Men hvordan ser det ud for de andre lande? Figur 8.A. viser udviklingen fra Som det fremgår, havde Danmark de højeste boligprisstigninger i perioden, om end Frankrig og Spanien følger godt med. Der var også rimelig markante husprisstigninger for Norge, Belgien, Irland og Sverige. Som det fremgår, lå alle vores nordiske naboer dog under Danmark i denne periode, og Tyskland oplevede som det eneste land faldende boligpriser. Fra havde Danmark de højeste boligprisstigninger. 15

17 Figur 8.A. Boligpriser Figur 8.B. Boligpriser pct. pct. pct Tyskland Holland Finland Italien USA UK Sverige Irland Belgien Norge Spanien Frankrig Danmark Irland Tyskland Holland USA Italien Spanien UK Danmark Finland Frankrig Sverige Belgien Norge pct Anm.: OECD s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Da der samtidig kun er tal frem til hele året 21, kigges der på perioden for både udviklingen i huspriserne (nominelt) Kilde: AE pba. OECD Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Det gælder Belgien, Finland, Frankrig, Norge og Sverige, jf. figur 7. De seneste års udvikling har slåedes vendt noget op og ned på billedet. Kigger man på udviklingen fra 23 til 211, toppes listen klart af Norge, men også Belgien, Sverige og Frankrig ligger højt. Danmark er røget ned i midterfeltet, hvor vi ligger på linje med Storbritannien. Boligpriserne stiger nu også i Tyskland, mens Irland er det eneste land, hvor boligpriserne er faldet i perioden. Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et problem med for stærkt stigende boligpriser. Flere andre lande har dog haft tilsvarende problemer, og med de senere års faldende boligpriser i Danmark er det svært at se, at vi fortsat skulle have et specielt stort problem på dette område i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et særligt problem med for stærkt stigende boligpriser. Fra 24 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt. Herefter faldt de danske boligpriser ret markant fra toppen i 27 til midten af 29 Figur 9. sammenligner den danske og svenske prisudvikling på enfamilieshuse på kvartaler tilbage til år 23. Fra 24 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt, mens udviklingen var mere jævn i Sverige. Mens de danske boligpriser faldt ret markant fra toppen i 27 til midten af 29, var der kun en lille nedgang i de svenske boligpriser. Fra bunden i 29 har prisudviklingen været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad for Danmark igen, mens boligpriserne, bortset fra det seneste kvartal, har været jævnt stigende i Sverige. Fra bunden i 29 har prisudviklingen for boliger været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad igen. 16

18 Figur 9. Kvartalsvis udvikling for boligpriserne for Danmark og Sverige 1. kvt = = Danmark Sverige 95 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Sveriges Statistik (Statistiska centralbyrån). Det er ud fra figur 9 nærliggende at stille spørgsmålet, om ikke det i høj grad er boligprisudviklingen, der har været med til at trække svensk økonomi så kraftigt opad de senere år. Og det er nærliggende at spørge, om ikke svenskerne begynder at få problemer med for høje boligpriser. Overophedning? Udover boligprisudviklingen nævnes overophedning ligeledes som årsag til, at dansk økonomi har klaret krisen dårligere end andre lande. Nu er det meget usikkert at vurdere, hvor hårdt presset en økonomi er, men en indikator er det såkaldte outputgab, der måler, hvor langt BNP er fra sit Outputgabet kan benyttes til at måle, hvor hårdt presset en økonomi er. konjunkturneutrale niveau. Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. Den nyeste opgørelse fra OECD fremgår af figur 1 nedenfor. Ifølge den lå det danske BNP i 27 4¾ pct. over det niveau, der kunne betragtes som konkjunkturneutralt. Det er i den høje ende om end mindre end i både Sverige, Finland, Grækenland og især Irland. Ifølge OECD Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. havde alle lande dog presset kapacitet i 27, så Danmark skiller sig på ingen måde ekstraordinært ud fra flertallet på dette område. 17

19 Figur 1. OECD s opgørelse af kapacitetspresset (outputgab) i 27 pct pct Portugal Danmark (89) Tyskland Spanien USA Belgien Frankrig Italien Holland Østrig Norge Storbritannien Danmark Sverige Finland Grækenland Irland Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook nummer 89 og 91. Oven i købet har OECD i de seneste vurderinger foretaget en rimelig markant opjustering af det danske outputgab i 27. I Economic Outlook 89 (juni 211) blev det danske outputgab således opgjort til kun 2,2 pct., mens det i Economic Outlook 9 (november 211) blev opgjort til 3,3 pct. og nu altså estimeres til 4¾ pct., jf. figur 1. Da BNP for 27 mellem rapporterne ikke er blevet revideret, afspejler den ændrede vurdering en nedjustering af estimatet for det konjunkturneutrale/strukturelle BNP se kapitel 5 Langvarige skader af krisen koster Danmark dyrt. Revisionen for Danmark illustrerer meget tydeligt den usikkerhed, der ligger i opgørelsen af outputgabet. Danmark skiller sig på ingen måde ud fra flertallet målt på outputgab. Som det fremgår af figur 11.A, er der ikke nogen speciel sammenhæng mellem, hvor pressede økonomierne var i 27 målt på outputgabet, og så hvordan landene efterfølgende vækstmæssigt har klaret sig igennem krisen. Den finske, den britiske, den hollandske og ikke mindst den svenske økonomi var lige så eller mere pressede i 27 som den danske, men har alligevel klaret sig bedre end Danmark gennem krisen målt på væksten. Figur 11.A. Outputgab og vækst vækst vækst pct. pct. 4 BEL NO SVE TYS ØST USA FRA -2 NL FIN -2-4 POR SPA UK -4-6 ITA DNK GRÆ IRL output gab Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 2. kvartal 211. Ledighedsgabet er fra Outlook 9. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 89, 9 og 91 samt Eurostat. Figur 11.B. Ledighedsgab og vækst pct SPA IRL SVE NO USA BEL ØST TYS FRA NL -2 UK -4 POR FIN DNK ITA GRÆ ledighedsgab 27 pct

20 Heller ikke hvis man kigger mere snævert på et mål for presset på arbejdsmarkederne i 27 (det såkaldte ledighedsgab) 1 og den efterfølgende vækst, er der nogen speciel sammenhæng. Det viser figur 11.B. Det synes på den baggrund svært at konkludere, at den sløje danske udvikling gennem krisen alene skyldes, at dansk økonomi var mere overophedet i 27 sammenlignet med andre lande. Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 12.A viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i 28, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien, USA, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3 pct. af BNP, som er EU s kritiske grænse. Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 12.A. Offentlig saldo 28 Figur 12.B. Offentlig saldo 211 Pct. afbnp Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP Anm.: Figurerne er sorteret efter størst ændring på den offentlige saldo fra 28 til 211. Kilde: AE pba. OECD Pct. af BNP Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 28 til 211. Irland, Danmark, Finland og Holland har haft de største forværringer i den offentlige saldo, mens Italien, Tyskland og Portugal har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som det eneste land også at have en (svagt) positiv saldo i 211. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 28 til 211. Det kan måske undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. 1 Det viser, hvor meget arbejdsløsheden afviger fra sit strukturelle niveau, der defineres som det niveau, der skaber løn og prispres i økonomierne. 19

21 Figur 13 viser den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) og den offentlige nettogæld i 211. Ifølge Vækst- og stabilitetspagten må bruttogælden ikke udgøre mere end 6 pct. af BNP. Det er kun de skandinaviske lande, der ligger under 6-procentsgrænsen, mens Grækenland, Italien, Irland og Portugal alle har en gæld, der er større end BNP. Bruttogælden i USA (ej ØMU-definition) ligger også omkring 1 pct. Kun de skandinaviske lande har ikke en bruttogæld, der udgør mere end 6 pct. af BNP. Figur 13. Offentlig Bruttogæld og nettogæld i 211, udvalgte lande Pct. af BNP Pct. af BNP Grækenland Italien Irland Portugal USA Belgien Euroområdet Frankrig UK Tyskland Østrig Spanien Holland Finland Danmark Sverige Bruttogæld (ØMU-gæld) Nettogæld Anm: Data for bruttogælden er ØMU-gæld på nær for USA, hvor det er OECD s bruttogælds definition. Negativt fortegn = formue. Kilde: AE på baggrund af OECD Hvor ØMU-gælden dækker den offentlige sektors passiver, da omfatter nettogælden både finansielle aktiver og passiver. Nettogælden ligger også meget højt for de gældsplagede lande. I Danmark var den i 211 svagt positiv, og fra havde Danmark en nettoformue. Som det fremgår af figur 13 er det kun Sverige og Finland der ligger bedre på nettogælden, idet begge lande har nettoformue. Boks 1 giver en mere detaljeret forklaring af de to gældsbegreber. Nettogælden ligger meget højt for de gældsplagede lande. I Danmark er den tæt på nul, og fra havde Danmark en nettoformue. Boks 1. Offentlige gældsbegreber ØMU-gæld Opgørelsen af ØMU-gælden sker i henhold til EU-traktaten. ØMU-gælden opgøres til nominel værdi og omfatter gæld hos stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i gældsopgørelsen, hvorimod fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkreditog indeksobligationer samt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Offentlig nettogæld Omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Offentlig nettogæld opgøres til markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. På statens aktivside indgår blandt andet statens indestående i Danmarks Nationalbank, alle aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statens beholdning af aktier (eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS). Kilde: Finansministeriet. 2

22 I Danmark har vi oplevet at den offentlige ØMU-gæld er steget markant mere, end hvad der kan forklares af de offentlige underskud. Fra 3. kvartal 28 til 4. kvartal 211 er ØMU-gælden steget med hele 411½ mia. kr., men af denne stigning kan de akkumulerede offentlige underskud kun forklare 113½ mia. kr., eller hvad der svarer til ca. 27½ pct. Resten af stigningen i ØMU-gælden forklares af polstringen af statens konto i Nationalbanken, øget gæld i forbindelse med indskud og garantier til bankpakker og finansiel stabilitet, ligesom kursreguleringer kan spille ind. Staten har således optaget lån og derved øget gælden for at indsætte 15-2 mia. kr. på kontoen i Nationalbanken. Ved udgangen af 3. kvartal 28 stod der godt 7 mia. kr. på statens konto i Nationalbanken. Ved udgangen af 4. kvartal 211 stod der til sammenligning 224 mia. kr. Det viser tabel 1 I Danmark har vi oplevet, at den offentlige ØMU-gæld er steget markant mere end, hvad der kan forklares af de offentlige underskud. Tabel 1. Udvikling i offentlig gæld og saldo 3. kvt. 28 til 4. kvt. 211 Mia.kr. 3. kvt kvt. 211 Ændring - heraf off. Saldo Andet Off. ØMU-gæld 419,4 83,9 411,5 113,7 297,8 Off. Nettogæld (negaitvt fortegn=formue) -112,6 62,8 175,4 113,7 61,7 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Problemet med ØMU-gælden er, at det er en bruttogæld, der ikke tager hensyn til, at en del af de lånte penge kan være sat i finansielle aktiver. Nettogælden, der også tager hensyn til de finansielle aktiver, herunder statens konto i Nationalbanken, har udviklet sig langt mere i tråd med udviklingen i den offentlige saldo. Nettogælden er således steget knap 175½ mia. kr. fra 3. kvartal 28 til 4. kvartal 211, hvoraf den offentlige saldo forklarer knap 65 pct. Resten vurderes primært at være værdireguleringer/omvurderinger, hvilket man især så i 3. og 4. kvartal 211, hvor nettogælden blev påvirket negativt med 81½ mia. kr., mens underskuddet på den offentlige saldo kun på var på 18½ mia. kr. Som man kan se af tabel 1, er den offentlige sektor ï perioden gået fra at have en nettoformue på 112½ mia. kr. til at have en lille nettogæld på 63 mia. kr. (3,4 pct. af BNP). Havde den offentlige nettogæld fulgt udviklingen på den offentlige saldo under krisen, ville nettogælden have været tæt på nul ved udgangen af 211. Havde den offentlige nettogæld fulgt udviklingen på den offentlige saldo under krisen, ville nettogælden været tæt på nul. Figur 14.A og figur 14.B viser den akkumulerede offentlige saldo plottet mod ændringen i henholdsvis bruttogæld og nettogæld under krisen i et internationalt perspektiv pba. OECD s tal. Med forbehold for kursreguleringer af aktiver og passiver burde der under normale omstændigheder være en en til en-sammenhæng (stiplet linje) mellem saldo og gældsudvikling. Lande, der i figur 14.A ligger over den stiplede linje, har haft større stigninger i bruttogælden under krisen, end de offentlige underskud tilsiger. Dette forhold gør sig gældende for en del lande udover Danmark, herunder Tyskland og Finland. 21

23 Figur 14.A. Bruttogæld og akk. off. saldo Ændr. bruttogæld Ændr. bruttogæld IRL GRE 6 5 USA 5 4 POR UK 4 3 SPA 3 NLD 2 DNK GER FRA 2 ITA 1 FIN BEL 1 AUT SWE Akkumuleret off. saldo 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra , mens 2. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra Data for Bruttogælden er ØMU-gæld, på nær for USA, hvor det er OECD s bruttogælds definition. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91. Figur 14.B. Nettogæld og akk. off. saldo Ændr. nettogæld Ændr. nettogæld IRL GRE 5 4 UK 4 USA 3 SPA 3 FRA POR 2 FIN AUT 2 GER NLD 1 DNK BEL 1 SWE ITA Akkumuleret off. saldo Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra , mens 2. aksen angiver ændringen i nettogælden fra Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91. Nettogældstal for 28-1 er fra OECD Economic Outlook 9. Nettogælden i Danmark har, som man kan se af figur 3.B, udviklet sig bedre i tråd med den offentlige saldo i perioden, jf. at Danmark kun ligger en smule over den stiplede linje. Generelt ligger landene tættere på den stiplede linje her, om end flere lande ligger både over og under. At landene kan ligge under linjen må afspejle en bedre kursudvikling på aktiver end på passiverne. 22

24 Figurerne illustrerer, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. I Danmark har man fx valgt at låne penge for at polstre statens konto i Nationalbanken. Det har øget ØMU-gælden markant, men ikke påvirket nettogælden. Det har tilsyneladende også være tilfældet i andre lande. Man kan nemt får et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. Opgørelserne af bruttogæld og nettogæld siger heller ikke meget om de offentlige finansers holdbarhed på længere sig en disciplin, som igennem mange år nu har været omdrejningspunktet i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik herhjemme. Man kan således heller ikke se det massive tilgodehavende, de danske offentlige kasser har i form af udskudte skatter i den danske pensionssektor. Beregninger fra Nationalbanken (Kvartalsrapporten 4. kvartal 211, del 2) viser, at der i dag ville være en offentlig nettoformue på mere end 5 pct. af BNP (9 mia. kr.), hvis man tog højde for de udskudte pensionsskatter, jf. at de fleste pensioner i dag først beskattes på udbetalingstidspunktet. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Målt på den finanspolitiske holdbarhed ser tingene relativt fornuftige ud for de nordiske lande Helt generelt viser figurerne ovenfor, at der er milevid afstand mellem den situation, der kendetegner de nordiske lande, herunder Tyskland, og de gældsplagede lande, USA og til dels Storbritannien. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Målt på den finanspolitiske holdbarhed ser tingene også relativt fornuftige ud for de nordiske lande. For de gældsplagede lande samt USA og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen meget højt udgangspunkt, og samtidig tegner sig enorme udfordringer med at sikre den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt. At de danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat nogen gange bliver opfattet som værende på vej mod græske tilstande er således helt ude i skoven. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld, og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster, der generelt er meget positive. Modsat har vi de gældsplagede lande, undtagen Irland, med store underskud på betalingsbalancen. For de gældsplagede lande er situationen dog forbedret. Blot er det sket fra et meget negativt til et mindre negativt niveau. Danmark skiller sig sammen med Holland ud ved at have store forbedringer fra et i forvejen pænt positivt niveau, mens Tyskland og Sverige har haft mindre forværringer fra et højt niveau. Det viser figur 15. De nordiske lande skiller sig positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster. 23

25 Figur 15. Betalingsbalancens løbende poster 28 og 211 Pct. af BNP Pct. af BNP Grækenland Portugal Spanien USA Italien Frankrig UK Belgien Finland Irland Euroområdet Østrig Tyskland Danmark Sverige Holland Kilde: AE på baggrund af OECD. Forskellen mellem den offentlige saldo og betalingsbalances løbende poster dækker i store træk opsparingsoverskuddet i den private sektor. Danmark havde i 211 det tredje største opsparingsoverskud i den private sektor efter Irland og Holland. Generelt er der private opsparingsoverskud i de lande, vi normalt sammenligner os med, om end vi igen har gældsplagede lande som Grækenland og Portugal, der sammen med Italien skiller sig ud med Forskellen mellem den offentlige saldo og betalingsbalances løbende poster dækker i store træk opsparringsoverskuddet i den private sektor. ingen eller meget beskedne overskud, jf. figur 16. Finland havde heller ikke noget nævneværdigt privat opsparingsoverskud i 211. Figur 16. Privat opsparingsoverskud i 211, udvalgte lande Pct. af BNP Pct. af BNP Holland Irland Danmark Sverige Tyskland USA UK Spanien Euroområdet Østrig Frankrig Belgien Italien Finland Grækenland Portugal Kilde: AE på baggrund af OECD. 24

26 En lang årrække med overskud på betalingsbalances løbende poster har ført til, at Danmark ikke længere har udlandsgæld men udlandsformue. Figur 17 viser udlandsformuen ved udgangen af 211 på tværs af landene. Danmark har den 4. største udlandsformue blandt de viste lande, kun overgået af Belgien, Tyskland og Holland. Igen har vi de gældsplagede lande i bunden med udlandsgæld på 8-1 pct. af BNP. Danmark har ikke længere udlandsgæld men udlandsformue. Figur 17. Udlandsformue og -gæld i 21, udvalgte lande Pct. af BNP 1 Pct. af BNP Belgien Holland Tyskland Danmark Finland Østrig Sverige Frankrig Euroområdet UK Italien Grækenland Spanien Irland Portugal Anm: Positivt fortegn = formue, negativt fortegn = gæld. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Danmark i både superliga og 2. division Når vi kigger på lande, vi normalt sammenligner os med, har vi set en række meget forskellige økonomisk udviklinger, efter finanskrisen satte ind. Landene står i dag samtidig i helt forskellige økonomiske situationer. Hvad angår de økonomiske balancer, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparingsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. Hvad angår de økonomiske balancer, ligger de nordiske lande i den positive ende. I den negative ende har vi de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og til dels USA og Storbritannien, der har meget ringe offentlige finanser og samtidig en situation med underskud på betalingsbalancen og udlandsgæld. For Irland, USA og Storbritannien trækker det lidt i den positive retning, at de har betydelige private opsparingsoverskud I den negative ende er de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Irland. Hvad angår økonomisk udvikling, har vi de nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) undtagen Danmark, der sammen med Tyskland, Belgien og Østrig har klaret sig godt gennem krisen. Mens 25

27 vi har de gældsplagede lande (Irland, Grækenland, Portugal og Spanien), der sammen med Danmark er kommet skidt gennem krisen. Det er således bemærkelsesværdigt, at Danmark målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet fortsat ligger i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen nærmere befinder os i 2. division. På vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet ligger Danmark og nede i 2. division. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden, udskudte skatter og den finanspolitiske holdbarhed Kapitlet viser, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på den offentlige bruttogæld. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden og den finanspolitiske holdbarhed. Som et tiltag til oplysning af de finansielle markeder foreslår AE, at Danmarks Statistik dels gør mere ud af at forklare gældsudviklingen i relation til udviklingen i den offentlige saldo. Men derudover kunne man forestille sig et estimat på den offentlige nettogæld med indregning af de enorme udskudte pensionsskatter. Beregninger fra Nationalbanken (Kvartalsrapporten 4. kvartal 211, del 2) viser, at der i dag ville være en offentlig nettoformue på mere end 5 pct. af BNP (9 mia.kr.), hvis man tog højde for de udskudte pensionsskatter. Vi er lysår fra græske tilstande. AE foreslår, at Danmarks Statistik gør mere ud af at forklare gældsudviklingen i relation til udviklingen i den offentlige saldo. 26

28 Appendiks 1: Underkomponenter til den indenlandske efterspørgsel Figur A.1A. Privatforbrug under krisen pct Irland Grækenland Portugal Spanien UK Danmark Holland Italien Frankrig USA Tyskland Finland Østrig Sverige Belgien Norge Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur A.1.B. Privatforbrug nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Figur A.2.A. Faste bruttoinv. under krisen pct. pct Irland Grækenland Spanien Portugal Danmark UK Italien Holland USA Finland Frankrig Sverige Belgien Norge Østrig Tyskland Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat Figur A.2.B. Faste bruttoinv. nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Figur A.3.A Off. forbrug under krisen pct Irland Grækenland Italien USA Portugal Spanien UK Danmark Belgien Finland Østrig Frankrig Sverige Holland Tyskland Norge Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur A.3.B. Off. forbrug nabolande indeks indeks Finland Danmark Tyskland Sverige 27

29 2 KAPITEL Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. I et internationalt perspektiv er det dog en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. I et historisk perspektiv har nettoformuen aldrig været større i bunden af en lavkonjunktur. Debatten om de danske husholdningers formue- og gældssituation tager typisk afsæt i, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. Bruttogælden udgøres af alle forbrugs- og boliglån og opgøres før modregning af både finansielle aktiver (aktier, obligationer, indestående i banker mv.) og fysiske aktiver (bolig, båd, bil mv.). Figur 1 viser, at de danske husholdningers bruttogæld i 21 krøb over 3 pct. af deres disponible indkomst. Det er knap dobbelt så meget som eksempelvis de svenske husholdninger. I kroner og ører er de danske husholdningers bruttogæld knap 2.7 mia. kr. De danske husholdningers bruttogæld er på over 3 pct. af deres disponible indkomst. En høj gældskvote kan have afgørende negativ betydning for den enkelte husholdnings økonomiske velbefindende, da renter og afdrag skal betales til tiden uanset ændringer i ens indkomstsituation. Er gælden høj, er der således en større fare for, at eksempelvis pludselig arbejdsløshed resulterer i personlig konkurs. En høj gældskvote gør også, at husholdningerne er mere følsomme over for renteudsving, og prisfald på boliger og aktier fører hurtigere til teknisk insolvens. For hele samfundsøkonomien kan en høj gældskvote føre til store udsving i det private forbrug, og i den nuværende situation kan den medvirke til, at det private forbrug fastholdes på et lavt niveau, og at det derfor er svært at få sat gang i økonomiens hjul igen. Den høje gældskvote kan gøre det svært at få sat gang i dansk økonomi igen. 28

30 Figur 1. Bruttogælden i pct. af den disponible indkomst i 21 Pct ITA BEL FRA TYS ØST FIN JAP USA SPA POR CAN UK SVE AUS NOR HOL DNK Pct Anm.: For Tyskland 29. Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Selvom de danske husholdninger har en stor bruttogæld, viser figur 2A, at de danske husholdningers restancer på boliglån og husleje ligger i bund internationalt set. Kun i Sverige og Tyskland er restancerne mindre. Internationalt ligger de danske husholdningers restancer på boliglån og husleje i bund. Figur 2B viser, at antallet af tvangsauktioner og restancerne på realkreditlån steg i perioden 27-21, men herefter faldt igen i 211. Historisk er tvangsauktionsmængden og restanceniveauet forholdsvis lavt. I 211 var der ca. 3. tvangsauktioner, mens der i begyndelsen af 199 erne var over 1. om året. Kun knap,5 pct. af realkreditudlånet var i restance i 211, hvilket er en femtedel af restanceniveauet i begyndelsen af 199 erne. Historisk er tvangsauktionsmængden og restanceniveauet forholdsvis lavt. Figur 2A. Restancer på boliglån og husleje Pct. Pct TYS SVE DNK HOL ITA Anm.: Tal er for 21. Kilde: AE pba. EUROSTAT. BEL ØST FIN NOR POR UK SPA FRA Figur 2B. Tvangsauktioner og restancer i Antal Pct Tvangsauktioner (vs) Restancer på realkreditlån (hs) Anm.: Restancerne er opgjort som den procentandel af ydelsen, der ikke er betalt 3½ måned efter terminen. Kilde: AE pba. DST og RKR 3, 2, 1,, 29

31 Boks 1. Datagrundlag og -problemer Husholdningssektoren består nationalregnskabsteknisk set hovedsagligt af lønmodtagere, pensionister osv., men også både personligt ejede virksomheder (herunder mange landmænd) og non-profit selskaber (typisk af kulturel eller religiøs karakter) indgår. I Danmark har vi mulighed for at underopdele husholdningernes lån i pengeinstitutter og realkreditinstitutter i udlån til hhv. lønmodtagere, pensionister mv. på den ene side og personligt ejede virksomheder på den anden. Tallene går kun tilbage til år 2, men de personligt ejede virksomheders andel har ligget forholdsvist fast på ca. 21 procent af det samlede udlån. Som disponibel indkomst bruges husholdningernes disponible bruttoindkomst før korrektion for ændringer i nettoformuen i pensionskasserne. Denne korrektion omfatter forskellen mellem de indbetalte nettobidrag til pensionsordninger (inklusiv afkast af pensionsreserverne) og de udbetalte pensioner minus den udregnede realrenteafgift. Da de danske pensionsformuer er store, må det derfor sluttes, at den danske gældsbyrde relativt set overvurderes i figur 1, men det har ikke været muligt at indsamle internationalt sammenlignelige data. Korrektionen har de sidste 1 år i gennemsnit opjusteret de danske husholdningers disponible indkomster med 9,4 procent, hvilket reducer bruttogældskvoten med knap 3 pct. point. Data er enten hentet direkte fra OECD eller er baseret på et internationalt datasæt indsamlet af Nationalbanken og beskrevet i Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie, Nationalbanken, Kvartalsoversigten, 4. kvartal 211, del 2. Gennemsnitlig nettoformue Der ses typisk på bruttogældskvoten, fordi den er forholdsvis let at opgøre og sammenligne på tværs af landegrænser. Økonomisk set er det dog hovedsageligt nettogælden/nettoformuen, der er afgørende. Det er ikke nødvendigvis et problem at have en høj gæld, hvis du samtidig har mange værdifulde aktiver. Det at have en høj gæld er ikke nødvendigvis et problem, hvis man samtidig har mange værdifulde aktiver. De danske husholdningers bruttoformue er i alt på omkring 7. milliarder kroner Figur 3 viser nettoformue, hvor der ud over bruttogælden tages højde for værdien af finansielle aktier, herunder pensionsopsparingen og boligformuen. Heraf ses det, at de danske husholdningers nettoformue er ca. 5 gange deres disponible indkomst, hvilket er meget tæt på Sverige. Og det er eksempelvis højere end Tyskland, selvom de tyske husholdningers bruttogæld kun er en tredjedel af den danske, hvilket skyldes, at de danske pensions- og boligformuer er betydeligt større end de tyske. De danske husholdningers bruttoformue er i alt på ca. 7. mia. kr. fordelt på boliger (2.8 mia. kr.), aktier (1. mia. kr.), pensioner (2.5 mia. kr.) og andre aktiver (7 mia. kr.). De danske husholdningers nettoformue er ca. 5 gange deres disponible indkomst. Der er dog en række alvorlige problemer med opgørelsen af nettoformuen. For det første er det problematisk at indregne hele pensionsformuen, da vi kun burde tage højde for dens værdi efter skat. I Danmark betales der eksempelvis først indkomstskat i forbindelse med udbetalingen, hvilket sænker værdien efter skat typisk antages værdien efter skat at være ca. 5 procent. Problemet er dog, at det afgørende er skatten på udbetalingstidspunktet, og at selv en international sammenligning af skattesatserne i dag derfor ikke er tilstrækkelig. Samlet vil Der er en række problemer med opgørelsen af nettoformuen. 3

32 en korrektion for skat af pensionsformuen reducere de danske nettoformuer både absolut og sandsynligvis også relativt til andre lande. Ydermere burde der også tages højde for modregning i og forskelle i ikke-forsikringsmæssige offentlige pensioner. Figur 3. Nettoformuen i pct. af den disponible indkomst i 21 Pct NOR FIN USA POR ØST TYS SVE DNK CAN AUS JAP HOL FRA ITA UK BEL SPA Pct Anm.: For Tyskland og Canada estimeret pba. af 29 data. Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. For det andet er boligformuen opgjort som værdien af boliger, der fysisk set ligger i landet. Dvs. at en feriebolig i eksempelvis Spanien ejet af en dansker optræder som formue for de spanske husholdninger og ikke for de danske. Herved overvurderes de spanske husholdningers boligformue, mens bl.a. de danske husholdningers boligformue undervurderes. For det tredje er der store skattemæssige forskelle i forbindelse med gæld på tværs af lande, hvor det høje danske rentefradrag alt andet lige gør høj bruttogæld mere fordelagtig. For det fjerde kan afgrænsningen mellem husholdningssektoren og virksomhedssektoren være lidt flydende, og ejerskabsstrukturen på boligmarkedet kan have stor betydning. Hvis en virksomhed i et land bygger boliger og lejer dem ud, påvirker det ikke gælden. Hvis en virksomhed i et andet land bygger tilsvarende boliger, men sælger dem til husholdninger, som optager gæld for at købe dem, stiger gælden kraftigt. At økonomien skulle være betydelig mere ustabil i den anden situation er langt fra oplagt. Det betyder, at man skal være meget påpasselig med brugen af internationale sammenligninger på dette område. Figur 4 viser, at de danske ikke-finansielle virksomheders bruttoopsparing i pct. af husholdningernes disponible indkomst har været meget stor i Danmark i perioden Det vidner om betydelige finansielle aktiver og velpolstrede virksomheder. Internationalt set er der en klar positiv sammenhæng mellem disse og husholdningernes bruttogæld. 31

33 Figur 4. Virksomhedernes opsparing og husholdningernes bruttogæld i 21 Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst POR USA ITA FRA SPA TYS UK ØST BEL NOR SVE JAP FIN DNK HOL Virksomhedernes opsparing i pct. af husholdningernes disp. indkomst 95-1 Anm.: Det er ikke muligt i et bredt internationalt perspektiv at lave en egentlig beholdningsopgørelse for de ikke-finansielle virksomheders aktiver og passiver, og det bliver kun endnu mere kompliceret, hvis de finansielle virksomheder inddrages. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Den samlede effekt af disse problemer med opgørelsen af nettoformuen kan ikke let kvantificeres. Men i sidste ende sætter de pæne danske nettoformuer et alvorligt spørgsmålstegn ved konklusionen om, at de danske husholdningers gældssituation er særlig alvorlig set i et internationalt perspektiv. De danske formuer sætter spørgsmålstegn ved, om husholdningers gældssituation er særlig alvorlig i et internationalt perspektiv. Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares I en vurdering af de danske husholdningers gældssituation er det også vigtigt at se på hvilken gældstype, der er tale om. Der findes ikke nogen gode internationale sammenligninger af de renter, som husholdningerne låner til, men man må forvente, at renten på boliglån altid er lavere end renten på forbrugslån mv., da disse ikke optages med samme grad af sikkerhedsstillelse. Gældstypen er vigtig, når man ser på gældssituationen. Figur 5 viser, at boliggælden i pct. af husholdningernes samlede bruttogæld kun ligger højere i Holland end i Danmark. Da boliggæld er billig gæld, burde den vægtes lavere end traditionel forbrugsgæld, hvilket ville mindske de danske husholdningers bruttogældskvote. Boliggælden er høj i Danmark. Den høje danske boliggæld kan bl.a. forklares med vores veludviklede danske realkreditsystem, som gør det let og billigt både at låne til køb af bolig og belåne en bolig, der allerede ejes. Et velfungerende realkreditmarked gør husholdningernes boligaktiver mere likvide, hvilket betyder, at ændringer i belåningsgraden i højere grad kan bruges til at udjævne indkomstudsving, og derfor mindskes faren ved at have en høj bruttogæld. 32

34 Figur 5. Boliggælden i pct. af den samlede bruttogæld i 211 Pct ØST ITA CAN TYS FIN USA SPA FRA BEL SVE POR UK DNK HOL Pct Kilde: AE pba. af ECB, FED og Statistics Canada. Internationalt set viser figur 6, at der er en tæt sammenhæng mellem IMF s Realkreditindeks (opgjort i 28), der måler, hvor udviklet et lands realkreditsystem er, og husholdningernes bruttogældskvote. Det ses, at IMF vurderer, at kun det amerikanske realkreditsystem er mere udviklet end det danske. Det danske realkreditsystem er et af de mest udviklede i verden. Figur 6. Realkreditindeks og bruttogæld i 21 Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst DNK JAP BEL FRA TYS ØST HOL SPA ITA UK CAN FIN POR NOR AUS SVE USA ,,2,4,6,8 1, Realkreditindeks Anm.: Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken, IMF og OECD. Figur 7 viser, at der internationalt set også er en tæt sammenhæng mellem pensionsformuen og bruttogældskvoten. De danske pensionsformuer er de næststørste internationalt set og overgås kun af Holland. Det gør, at de danske husholdninger eksempelvis ikke i så høj grad behøver De danske pensionsformuer er de næststørste internationalt set. 33

35 basere sig på at have en stor friværdi, når de skal pensioneres. Det skal bemærkes, at effekten godt kan være indirekte i den forstand, at de danske husholdninger ikke er bevidste om den præcise størrelse af deres pensionsformue, men at de modsat i mange andre lande til gengæld ikke bekymrer sig om, at de skal spare op til alderdommen på anden måde. Figur 7. Pensionsformue og bruttogæld i 21 Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst DNK 3 25 HOL NOR POR SPA FIN TYS ØST FRA ITA BEL SVE USA JAP AUS CAN UK Pensionsformue i pct. af disponobel indkomst Kilde: Anm.: Se figur 1. Anm.: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Samlet set har vi altså fire afgørende forklaringer på, hvorfor at de danske husholdningers bruttogæld er så høj. Den danske bruttogæld er billig boliggæld. Det høje danske rentefradrag gør bruttogæld fordelagtig. De danske pensionsformuer er høje. Det danske realkreditsystem er veludviklet. Herudover kan det nævnes, at der internationalt set er en forholdsvis tæt negativ sammenhæng mellem den offentlige nettogæld og bruttogældskvoten i husholdningerne. Stor offentlig nettogæld vidner om uholdbare offentlige finanser og derfor udsigt til fremtidig stigende skatter og faldende overførselsindkomster (herunder offentlige pensioner) og forringelser i servicen. Risikoen for sådanne ændringer kan få husholdningerne til at nedbringe deres gæld i dag. Den danske offentlige nettogæld er meget lav i forhold til andre lande, hvilket altså også kan være med til at forklare den høje bruttogældskvote i husholdningerne. Der er en forholdsvis tæt negativ sammenhæng mellem den offentlige nettogæld og bruttogældskvoten i husholdningerne. Endelig kan et højt dansk offentligt forbrug og stort socialt sikkerhedsnet samt en lav langsigtet arbejdsløshed også bidrage til øget risikomulighed og -villighed i husholdningerne, resulterende i 34

36 en højere bruttogældskvote. Boks 2 ser på sammenhængen mellem bruttogælden og en række af de nævnte forklaringsfaktorer. Der er intet, der tyder på, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, sammenlignet med tidligere. Boks 2. Regressionsanalyse af bruttogælden Samlet trækker en række afgørende faktorer altså i retning af, at de danske husholdningers bruttogæld ikke er så stor en outlier internationalt set, som figur 1 umiddelbart vidnede om. Alle disse sammenhænge ser ud til at være nogenlunde robuste over tid. Da det kun har været muligt at skaffe data for 17 lande over en forholdsvis kort periode fra , hvor de forklarende variable svinger forholdsvist lidt, er det svært at lave en egentlig statistisk analyse. En simpel regression af bruttogældskvoten på pensionsformuen, den offentlige nettogæld i pct. af BNP, det offentlige forbrug i pct. af BNP, den langsigtede arbejdsløshed og IMF s realkreditindeks i hhv og 21, og uden hensynstagen til den statistiske signifikans, viser, at den forklarede del af den danske bruttogæld i begge år ligger på ca. 4 pct. af den disponible indkomst2. Det viser figur 8. Figur 8. Residualer fra regressionsanalyse i hhv og 21 Residual 21 Residual POR DNK HOL ØST AUS ITA SVE UK NOR FRA BEL USA CAN FIN SPA TYS JAP Residual 1995 AE pba. af Nationalbanken, EU, IMF og OECD. Dette resultat kan forklares med, at det er de samme ikke-kvantificerbare forhold, som trækker den danske bruttogældskvote ekstraordinært op i både 1995 og 21. Hvis det vurderes, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, følger det derfor, at problemet ikke er nyt, men tværtimod også fandtes i midten af 199 erne. Der er altså ikke sket en forværring. Ser vi på udviklingen i den finansielle nettoformue relativt til Danmark i lande, som vi normalt sammenligner os med, så viser figur 9, at det kun er de svenske husholdninger, som har øget deres nettoformue mere i procent af den disponible indkomst end de hollandske. Vi ser desuden, at dette er sket oven på de store fald i de danske boligpriser, som har haft en afgørende negativ betydning de seneste år, mens boligpriserne er steget i Sverige, hvilket har trukket den modsatte vej. 2 Det samme gælder for alle årene imellem. 35

37 Figur 9. Nettoformuen over tid i udvalgte lande relativt til Danmark DK= DK= Finland Tyskland Holland Sverige Storbritannien Anm.: Se boks 1. Norge ikke med grundet datamangel før 22. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Formuekvote og forbrugskvote En mere detaljeret historisk analyse af de danske husholdningers formue- og gældssituation muliggøres af en række lange kvartalstidsserier begyndende i 1973, som Nationalbanken har opstillet. Figur 1A og 1B viser udviklingen i forbrugs- og nettoformuekvoten hhv. helt uden pension og med en antaget efter skat-værdi på 5 procent. Det ses, at nettoformuen helt uden pension er på 23 procent af den disponible indkomst. Dette er dog næsten en halvering siden begyndelsen af 27. Historisk set er det dog højere end alle kvartaler på nær perioden Medtager vi 5 procent af pensionsformuen, kravler nettoformuen op på 375 pct. af den disponible indkomst, hvilket historisk set er meget højt. Nettoformuen uden pension er på 23 procent af den disponible indkomst i Danmark. Nettoformuen er uden pension på 23 procent af den disponible indkomst i Danmark. Det er dog næsten en halvering siden begyndelsen af 27 Det ses også af figuren, at der er en stor grad af samvariation mellem forbrugskvoten og nettoformuekvoten uden pension, og at graden af samvariation ikke øges ved at medtage pensionsformuen i nettoformuekvoten. Det viser, at pensionsformuen ikke har den store betydning for konjunkturelle udsving i forbruget. Enten fordi husholdningerne ikke kender deres pensionsformue, eller fordi pensionsformuen først skal bruges i en forholdsvis fjern fremtid. Pensionsformuen har ikke den store betydning for konjunkturelle udsving i forbruget. 36

38 Fokuserer vi på figur 1B, ser vi, at de store stigninger på bolig- og aktiemarkedet op til krisen i 27, der øgede nettoformuekvoten kraftigt, ikke slog helt så voldsomt ud i forbrugskvoten, som man historisk kunne forvente. Historisk har det typisk været sådan, at forbrugskvoten har vist kraftigere svingninger end formuekvoten, mens det i den seneste periode har været omvendt. Figur 1A. Forbrugskvote og formuekvote Pct. Pct Anm.: Tal til og med 3. kvartal 211. Kilde: AE pba. Nationalbanken og DST Nettoformue (5 pct. af pension) Forbrugskvote (hs) (årligt gennemsnit) Figur 1B. uden pension Pct. Pct Nettoformue (uden pension) Forbrugskvote (hs) (årligt gennemsnit) Anm.: Tal til og med 3. kvartal 211. Kilde: AE pba. Nationalbanken og DST. Formuekvoten har i gennemsnit ligget på knap 2 pct. af den disponible indkomst, mens forbrugskvoten har ligget på 1 pct. I de seneste tal for 3. kvartal 211 lå forbrugskvoten på 99 pct., altså på sit historiske gennemsnit, mens formuekvoten lå på 234 pct., altså betydeligt over sit historiske gennemsnit. Samlet set tyder det ikke på, at husholdningerne har brug for en længere periode med gældsnedbringelse, øget opsparing og derfor en svag udvikling i det private forbrug. Formuekvoten har i gennemsnit ligget på knap 2 pct. af den disponible indkomst, mens forbrugskvoten har ligget på 1 pct. Dog kan enkelte gruppers tekniske insolvens have en stor betydning for det private forbrug, hvis deres forbrugskvote er høj. Ydermere kan fortsat faldende boligpriser presse formuekvoten yderligere ned og dermed lægge et nedadgående pres på forbrugskvoten. Måske kan alene forventninger om fremtidige boligprisfald skabe en sådan effekt. Øget følsomhed Den forudgående analyse viser, at de danske husholdningers nettoformuer både internationalt og historisk ligger på et højt niveau, som ikke bør føre til nogen alvorlig bekymring. Samtidig har vi dog også bemærket en betydelig balanceopbygning. Figur 11 viser den procentvise effekt på nettoformuen (uden pension) af en ændring på 1 procent i hhv. boligpriserne og aktiepriserne. De danske husholdningers nettoformuer ligger på et højt niveau. Grundet den store balanceopbygning ses det, at eksempelvis et fald i boligprisen på 1 procent i dag fører til et fald i friværdien på knap 2,5 pct., hvilket historisk set er meget højt. Som andel af nettoformuen er friværdien dog aftaget, og derfor påvirker et fald på 1 procent af boligprisen nu kun nettoformuen med under 1,5 procent, hvilket historisk set ikke er unikt. 37

39 Figur 11. Effekten på nettoformuen af 1 % ændring i hhv. boligpris og aktiepris Pct. 2,5 Pct. 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , Boligpriseffekt på friværdi Aktiepriseffekt på nettoformue Boligpriseffekt på nettoformue Anm.: Nettoformuen er uden pensioner. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og DST. Derimod udgør aktierne en større andel af nettoformuen, og derfor fører et fald på en procent i aktieprisen nu til et fald på,5 procent i nettoformuen, mens effekten kun var halvt så stor i 199 erne. Et samtidigt fald i boligpriserne og aktiepriserne giver en effekt på nettoformen på ca. 1,9 procent, hvilket er noget højere end det historiske gennemsnit på 1,5 procent, men ikke alarmerende. Danske husholdninger er trods store boligprisfald og tilbagegang på aktiemarkedet stadig velpolstrede Faren er begrænset Samlet set er de danske husholdningers høje bruttogældskvote ikke faretruende. Et veludviklet realkreditsystem, et højt rentefradrag, velpolstrede virksomheder, store pensionsformuer og holdbare offentlige finanser er afgørende forklarende faktorer for balanceopbygningen. Nettoformuemæssigt ligger de danske husholdninger pænt både internationalt og især historisk. Holdbarheden af de danske husholdningers gælds- og formuesituation ses også af det lave restanceniveau og de få tvangsauktioner. Samlet set er de danske husholdningers høje bruttogældskvote ikke faretruende. 38

40 Der er stor usikkerhed forbundet med den internationale sammenligning, men data tyder faktisk på, at de danske husholdningers formue- og gældssituation er blevet relativt forbedret de sidste 1-15 år. Eventuelle problemer kan derfor ikke være af nyere dato. Der er selvfølgelig visse risici forbundet med en høj bruttogældskvote, både hvad angår store udsving i det private forbrug, svækket finansiel stabilitet og teknisk insolvens for visse grupper. Ønsker man at bremse balanceopbygningen og nedbringe bruttogældskvoten, bliver man nødt til at gøre det dyrere at optage gæld. Eksempelvis kunne man begrænse adgangen til rentetilpasningslån og afdragsfrihed ud over en vis grad. Et mere voldsomt virkemiddel ville være at sænke rentefradraget. Ønsker man at bremse balanceopbygningen og nedbringe bruttogældskvoten, bliver man nødt til at gøre det dyrere at optage gæld. Nærværende analyse tyder dog på, at faren ved balanceopbygningen i de danske husholdninger er begrænset, og at de danske husholdninger trods store boligprisfald og tilbagegang på aktiemarkedet stadig er velpolstrede. 39

41 3 KAPITEL Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast Ledighedskøen er i dag præget af en usædvanlig stilstand, der ikke er set i nyere tid. De historiske erfaringer viser, at når arbejdsløsheden først er kommet op på et højt niveau, er den vanskelig at reducere. Konsekvensen kan blive, at langtidsledigheden vokser, og at der dermed skabes en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det fremover vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige finanser i Danmark. Set i historisk perspektiv har der været tendens til, at ledigheden fortsætter med at være høj, når den har været høj de foregående år. Det fremgår af figur 1, som viser netto-, brutto- og AKUledigheden tilbage i tid. Eksempelvis var det svært at nedbringe ledigheden i 8 erne, og det tog ligeledes lang tid at nedbringe ledigheden fra de 1-12 pct., som den var vokset til efter de to oliekriser i 197 erne og de syv magre år fra Det fænomen, at arbejdsløsheden har en tendens til at være høj og forblive høj, når den først er vokset, er kendt som persistens. For at illustrere persistens kan man se på korrelationen mellem ledigheden ét år og de foregående år. Jo større korrelation, der er, jo mere persistent er ledigheden. Ledigheden er vanskelig at reducere, når den først er kommet op på et højt niveau. Dette fænomen er kendt som persistens. Figur 1. Udviklingen i arbejdsløshedsprocenten Pct Pct Nettoledighed Bruttoledighed AKU-ledighed Anm.: Bruttoledigheden opgør Danmarks Statistik kun tilbage til 27. Finansministeriet har dog foretaget en tilbageføring til 1996, som er anvendt til figuren. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Finansministeriet og OECD. 4

42 Figur 2 viser korrelation mellem ledigheden ét år og de foregående år for nettoledigheden og AKU-ledigheden. Der ses ikke på bruttoledigheden, fordi dette ledighedsmål kun kan opgøres tilbage til 1996, hvilket betyder et forholdsvist begrænset datagrundlag. Som det fremgår, er der en meget høj korrelation mellem ledigheden i én periode og de foregående perioder. Korrelationen mellem ledigheden i ét år og året før er over,9 for AKUledigheden og knap,96 for nettoledigheden. Det er meget høje korrelationskoefficienter, og selv årene efter er der stor korrelation. For både nettoledigheden og AKU-ledigheden er der tegn på Der er en meget høj korrelation mellem ledigheden i én periode og de foregående perioder. korrelation helt op til otte år efter, at ledigheden er vokset. Ledigheden kan blive vanskelig at reducere igen, hvilket i sidste ende kan have store konsekvenser for vækst, velstand og ikke mindst de offentlige budgetter Det betyder, at hvis ledigheden i en periode stiger voldsomt, vil det have en meget stor afsmittende effekt på ledighedsniveauet i de kommende år. Ledigheden kan dermed blive vanskelig at reducere igen, hvilket i sidste ende kan have store konsekvenser for vækst, velstand og de offentlige budgetter. Hvis ledigheden stiger, vil det have en afsmittende effekt på ledighedsniveauet i de kommende år. Figur 2. Korrelation mellem ledigheden i et år og de foregående ti år Korrelation Korrelation 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, u(-1) u(-9) u(-8) u(-7) u(-6) u(-5) u(-4) u(-3) u(-2) u(-1) u 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Nettoledighed AKU-ledighed Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik og OECD, Annual Labour Force Statistics. Omfanget af persistens i ledigheden kan også illustreres ved at beregne, hvor meget ledighedsniveauet i en periode betyder for ledighedsniveauet i den næste periode. Beregningerne er beskrevet i boks 1. De viser, at hvis ledigheden i et år er vokset med 1 pct.point, overføres over 41

43 9 pct. af den stigning til næste periode. To år efter er gennemslaget godt 8 pct., og selv 1 år efter er gennemslaget på ledigheden ca.,4 pct.point. Det er vist i figur 3. I den nuværende fase af krisen ser vi allerede nu klare tegn på, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast og kan forblive høj i de kommende år Det er vigtigt at understrege, at effekterne er beregnet under forudsætning af, at der ikke sker andet i økonomien, som påvirker ledigheden. Det vil der i praksis gøre, hvorfor de beregnede effekter udelukkende er en illustration af ledighedens tendens til at forblive på et højt niveau, når den først er steget. Figur 3. Gennemslag på ledigheden ved en midlertidig stigning i ledighedsprocenten på 1 Pct.point Pct.point 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, ,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gennemslag Anm.: Figuren viser effekten på ledighedsprocenten i årene efter en midlertidig stigning i ledighedsprocenten i år nul på 1 pct.point. Tilpasningsparameteren, α, er i beregningerne sat til,9 (jf. Boks 1). Kilde: Egne beregninger. 42

44 Boks 1. Beregning af ledighedens persistens Graden af ledighedens persistens kan beregnes ved at estimere følgende ligning: u t = αu t-1 + β + µ t hvor u t er arbejdsløshedsraten i et givent år, u t-1 er arbejdsløshedsraten året før, α og β er konstanter og µ t er fejlleddet i modellen. Jo højere α er, jo mere persistent er ledigheden, og jo længere tid vil en stigning i arbejdsløsheden have effekt de efterfølgende år. Nedenfor er modellen estimeret på baggrund af nettoledighden og AKU-ledighden. Der er ikke lavet beregninger på baggrund af bruttoledighden, fordi den kun findes tilbage til 1996, hvilket udgør et for spinkelt datagrundlag. Figur B1 og B2 viser arbejdsløsheden som funktion af arbejdsløsheden året før for hhv. netto- og AKUledigheden. Figur B1. Nettoledigheden som funktion af nettoledigheden året før u,14,12,1 y =,9558x +,24 R² =,9181,8,6,4,2,5,1,15 u(-1) Anm.: Estimationsperioden er , T-værdien til koefficienten til ledigheden året før er 25,9. Den gennemsnitlige forudsigelsesfejl er ca.,1, svarende til 1 pct.point. Figur B2. AKU-ledigheden som funktion af AKU-ledigheden året før u,12,1 y =,9184x +,46 R² =,8335,8,6,4,2,5,1,15 u(-1) Anm.: Estimationsperioden er , T-værdien til koefficienten til ledigheden året før er 16,1. Den gennemsnitlige forudsigelsesfejl er ca.,1, svarende til 1 pct.point. Som det fremgår, er der en meget pæn lineær sammenhæng mellem ledigheden på et givent tidspunkt og ledigheden året før. Det gælder både nettoledigheden og AKU-ledigheden. For nettoledigheden forklarer ligningen ca. 91 pct. af variationen i data, mens ligningen for AKU-ledigheden forklarer godt 83 pct. af variationen i data. Den gennemsnitlige forudsigelsesfejl i begge ligninger er omkring 1 pct.point. For nettoledigheden findes, at ca. 95 pct. af stigningen i ledigheden i et år slår igennem til næste år, mens der for AKU-ledigheden findes et gennemslag på ca. 9 pct. 43

45 Hvad er symptomerne? Faktisk ser vi i den her fase af krisen allerede nu klare tegn på, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast og kan forblive høj de kommende år. Bruttoledigheden var ved udgangen af 211 på ca fuldtidspersoner svarende til 6 pct. af arbejdsstyrken, og dermed var bruttoledigheden ved udgangen af 211 på stort set samme niveau, som da vi tog hul på 211. Det samme gør sig også gældende for nettoledigheden og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Ledigheden har ligget på ca. 6 pct. svarende til 16.5 personer gennem det meste af 211. Generelt har arbejdsløsheden set over et år ikke flyttet sig så lidt i nyere tid, som det har været tilfældet i 211. Det fremgår af figur 4, som ser på år til år-ændringen i netto- og bruttoledigheden i de enkelte kvartaler. Som det fremgår, har hverken netto- eller bruttoledigheden flyttet sig nævneværdigt det seneste år, og dødvandet er betydeligt mere udtalt, end det var i kølvandet på de syv magre år fra og efter it-boblen tilbage i Generelt har arbejdsløsheden set over et år ikke flyttet sig så lidt i nyere tid. Figur 4. År til år-ændringen i bruttoledigheden 1. pers. 1. pers Nettoledighed Bruttoledighed Anm.: Bruttoledigheden opgør Danmarks Statistik kun tilbage til 27. Finansministeriet har dog foretaget en tilbageføring til 1996, som er anvendt til figuren. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriet. Udviklingen i ledigheden dækker over, at tilgangen af nyledige er markant mindre, end da krisen var på sit højeste, og at færre fyres. Men i 211 var der fortsat få, som forlod ledighedskøen. Det er vist i figur 5, som viser andelene af nyledige, som finder arbejde efter tre måneder. Siden 4. kvartal 29 har ca. 3 pct. af de nyledige fundet arbejde inden for tre måneder, hvilket i historisk perspektiv er en lille andel. Lige før krisen var andelen over 4 pct., og andelen er i dag omtrent på niveau med andelen, da arbejdsløsheden sidst toppede i 24 i kølvandet på den bristede it-boble. 44

46 Det betyder, at selv om der i 211 i forhold til tidligere under krisen kom markant færre ind i ledighedskøen, hænger mange fortsat fast i ledighed, og dermed kan ledigheden bide sig fast. Figur 5. Andel af nyledige som kommer i arbejde pct. ledige i job efter 3 mdr. pct. ledige i job efter 3 mdr kv4-4kv4 3kv4-2kv5 1kv5-4kv5 3kv5-2kv6 1kv6-4kv6 3kv6-2kv7 1kv7-4kv7 3kv7-2kv8 1kv8-4kv8 3kv8-2kv9 1kv9-4kv9 3kv9-2kv1 1kv1-4kv1 3kv1-2kv11 Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriet, jobindsats.dk. Langtidsledigheden er mere end tredoblet Når flere hænger fast i ledighedskøen i længere tid, er der fare for, at langtidsledigheden kan vokse. Det har vi også observeret under denne krise, hvor bruttolangtidsledigheden er vokset med ca. 4. personer, så der i dag er ca. 55., som har været ledige i 9,6 måneder eller mere. Det svarer til ca. 2 pct. af arbejdsstyrken og 35 pct. af alle bruttoledige. Det svarer til en stigning på 35 pct. Langtidsledigheden er steget som en konsekvens af krisen. Stigningen har været på 35 procent. Under krisen er bruttolangtidsledigheden vokset med ca. 4. personer. Dermed er der i dag ca. 55., som har været ledige i 9,6 måneder eller mere Også EUROSTAT s opgørelse over ledige med et års ledighed eller mere viser en meget kraftig stigning i langtidsledigheden på ca. 4. personer, som dog i EUROSTAT s opgørelse svarer til en firdobling. Udviklingen i de to mål for langtidsledigheden er vist i figur 6. I historisk perspektiv er bruttolangtidsledigheden fortsat under niveauet fra 24, hvor den sidst toppede, men iflg. EUROSTAT s opgørelse er langtidsledigheden den højeste i ti år. 45

47 Forskellen på de to opgørelser er, ud over at EUROSTAT bruger et år som grænse for, hvornår man er langtidsledig, at man i EUROSTAT frasorterer de arbejdsløse, som ikke søger arbejde og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket kan være en del af forklaringen på, at niveauet i EUROSTATS opgørelse er så lavt i forhold til bruttolangtidsledigheden i begyndelsen af perioden, hvor rådighedsreglerne på arbejdsmarkedet var mere lempelige. Til gengæld fanger EUROSTAT s Ifølge EUROSTATS opgørelse er langtidsledigheden i Danmark den højeste i ti år. opgørelse de arbejdsløse, som ikke modtager hverken dagpenge eller kontanthjælp. 3 Figur 6. Udviklingen i langtidsledigheden. Pct. Pct. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1999K1 1999K3 2K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 24K1 24K3 25K1 25K3 26K1 26K3 27K1 27K3 28K1 28K3 29K1 29K3 21K1 21K3 211K1 211K3 212K1 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Bruttolangtidsledighedsprocent EUROSTAT Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Stikprøven blev i 27 omlagt, hvilket har sænket usikkerheden, men omlægningen kan også have hævet ledigheden og langtidsledigheden, hvorfor niveauet før 27 kan være kunstigt lavt. Iflg. EUROSTAT har historisk ca. ¼ af de ledige været langtidsledige. AE vurderer, at omlægningen af stikprøven kan have løftet den samlede ledighedsprocent med 1 pct. point. Lægges det til grund, kan langtidsledighedsprocenten før 27 altså være undervurderet med ca. ¼ pct. point, hvilket ikke flytter konklusionen om, at langtidsledigheden iflg. EUROSTATS opgørelse er den højeste i ti år. Konklusionen holder også, hvis man fx tilbageskriver langtidsledigheden i 27 fra EUROSTAT med udviklingen i Finansministeriets langtidsledighed. Bruttolangtidsledigheden er lavet på baggrund af DREAM og tilbageskrevet med væksten i Finansministeriets langtidsledighed. Kilde: AE på baggrund af Eurostat, DREAM og Finansministeriet. Stilstanden i ledighedskøen og den forholdsvis høje langtidsledighed er nogle af de mest alvorlige symptomer på, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast herhjemme og kan forblive høj de kommende år. Langtidsledige har vanskeligere ved at komme i arbejde end andre ledige, fordi deres kompetencer med tiden bliver mindre værd og værdsættes mindre af arbejdsgiverne. Stigningen i langtidsledigheden kan derfor have meget alvorlige følger for den enkelte, men også for samfundet kan stigningen have alvorlige følger, fordi det gør det endnu sværere at få ledigheden ned igen. I sidste ende kan man risikere, at der bliver lagt en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Vi risikerer, at der bliver lagt en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. 3 EUROSTAT s opgørelse indeholder også studerende, som dog ikke fylder ret meget i EUROSTAT s opgørelse over langtidsledighed. 46

48 4 pct. af stigningen i ledigheden bliver til langtidsledighed Baseret på de historiske data kan man beregne, hvor meget af stigningen i den almindelige arbejdsløshed, som bliver til længerevarende arbejdsløshed. I figur 7 er langtidsledighedsprocenten vist som funktion af arbejdsløshedsprocenten. Som det fremgår, er der en ganske pæn sammenhæng mellem langtidsledighedsprocenten og arbejdsløshedsprocenten. Denne meget simple lineære sammenhæng kan således forklare ca. 83 pct. af variationen i data. Sammenhængen tilsiger, at i det lange løb vil langtidsledighedsprocenten vokse med,4 pct.point, hvis arbejdsløshedsprocenten vokser med 1 pct. Med andre ord bliver ca. 4 pct. af stigningen i ledigheden til langtidsledighed. Der er en pæn sammenhæng mellem andelen af arbejdsløse og andelen af langtidsledige. Figur 7. Sammenhængen mellem langtidsledighed og ledighed Langtidsledighed i pct. af arbejdsstyrken 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 y =,3978x -,9536 R² =, Ledighedsprocent Kilde: AE på baggrund af EUROSTAT. Gennemslaget i figur 7 er en forsimplet beregning, der også kan beregnes lidt mere avanceret, hvilket er gjort i boks 2. Det ændrer dog ikke konklusionen her fås også et gennemslag på ca. 4 pct. OECD beregnede i et baggrundsnotat til Economic Outlook no 85 4, at hvis arbejdsløshedsprocenten stiger med 1 pct., bliver andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed set i forhold til arbejdsstyrken,39 pct.point højere. I Økonomisk Redegørelse, december 29 kommer Finansministeriet frem til et gennemslag på,43 pct. på langtidsledigheden af en stigning i ledighedsprocenten på 1 pct. 5 Alt i alt er der altså meget, der tyder på, at ca. 4 pct. af stigningen i arbejdsløsheden med tiden bliver til længerevarende arbejdsløshed. Ca. 4 pct. af stigningen i arbejdsløsheden bliver til længerevarende arbejdsløshed. 4 Adjustments to the OECD s method of projecting the NAIRU, OECD, Economics Departmenet, June Langtidsledige er defineret ved, at man har været arbejdsløs i 9,6 måneder eller mere, svarende til en ledighedsgrad på,8. 47

49 Boks 2. AE s beregninger af langtidsledighed på basis af OECD s model I beregningen af langtidsledigheden tager OECD udgangspunkt i følgende model LU = a LU(-1) + b LU(-2) + c U + d U(-1) + e U(-2) + f U(-3) + h, LU er langtidsledighedsprocenten, og U er den samlede ledighedsprocent. LU(-1) betyder langtidsledighedsprocenten fra perioden før, LU(-2) betyder langtidsledighedsprocenten to perioder før og tilsvarende for den samlede ledighedsprocent, U. a, b, c, d, e, f og h er konstanter I forhold til OECD s model er det pga. såkaldt ikke-stationaritet af tidsserierne mere hensigtsmæssigt af se på ændringen i ledighedsgraden. I forhold til OECD tages derfor udgangspunkt i følgende model: diff(lu) = a diff( LU(-1)) + b diff( U) +c diff( U(-1)) +d diff( U(-2))+e, Hvor diff(lu) er forskellen mellem indeværende periodes langtidsledighed og foregående periodes langtidsledighed. Dvs. diff(lu) = LU-LU(-1). Tilsvarende er diff(u) forskellen mellem indeværende periodes arbejdsløshedsgrad og foregående periodes arbejdsløshedsgrad. AE s estimationsresultater fremgår af nedenstående tabel. Tabel B1. Estimater of statistiske egenskaber Estimat T-værdi Ændringen i langtidsledigheden forrige periode -,3952 3,2739 Ændringen i den samlede ledighed,1325 4,6751 Ændringen i den samlede ledighed for en periode siden,2543 6,931 Ændringen i den samlede ledighed for to perioder siden,142 4,458 Dummy, 1992 = 1 -,49 2,9242 Estimationsperiode R 2 =,86 S =,16 En T-værdi på 2 eller derover indikerer, at den forklarende variabel har en statistisk set målelig effekt på langtidsledigheden og derfor er relevant at tage med i beregningen. R 2 =,86 angiver, at den estimerede relation kan forklare ca. 86 pct. af variationen i langtidsledighedsgraden, s =,16 angiver, at relationen i gennemsnit fejlvurderer ændringen i langtidsledighedsgraden med ±,16 pct. point. Alt i alt er de statistiske egenskaber meget tilfredsstillende. Gennemslaget af en stigning i arbejdsløshedsprocenten bliver på ca. 37,7 pct. altså knapt 4 pct. Gennemslaget er lidt vanskeligere at beregne, når ændringen i langtidsledigheden fra forrige periode indgår, og beregningerne kan forsimples lidt ved at se bort fra ændringsleddet i langtidsledigheden i ligningen. I så fald får man estimationsresultaterne i tabel B2. Tabel B2. Estimater of statistiske egenskaber Estimat T-værdi Ændringen i langtidsledigheden forrige periode * - Ændringen i den samlede ledighed,1429 4,1945 Ændringen i den samlede ledighed for en periode siden,174 5,3647 Ændringen i den samlede ledighed for to perioder siden,972 2,877 Dummy, 1984 = 1 -,14 4,5985 Dummy, 1992 = 1 -,61 3,57 Estimationsperiode R 2 =,85 s =,19 Anm.: * angiver, at parameteren er bundet til nul. Dummyerne i 1984 og 1995 fanger uobserverede forhold. Effekten af en stigning i arbejdsløshedsprocenten er da blot summen af estimaterne til ændringerne i arbejdsløshedsprocenten (dvs.,1429+,174+,972 =,41). Dvs. at hvis arbejdsløshedsprocenten stiger med 1 pct. point, stiger langtidsledighedsprocenten med,41 pct. point, eller hvad der svarer til et gennemslag på ca. 4 pct. Alt i alt må det altså konkluderes, at det beregnede gennemslag fra en stigning i ledigheden på langtidsledigheden på 4 pct. virker som et meget stabilt resultat. 48

50 Når flere fanges i langtidsledighed og har sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, fordi deres kompetencer mindskes/værdsættes mindre, kan ledigheden bide sig fast, og vi kan på sigt risikere et højere underliggende strukturelt niveau i arbejdsløsheden. Langtidsledige har sværere ved at komme i job igen, fordi deres kompetencer mindskes/værdsættes mindre. Der er ikke et 1:1 forhold mellem langtidsledighed og strukturel ledighed. OECD vurderede i et baggrundsnotat til Economic Outlook no. 85 fra juni 29, 6 at ca. 2/3 af stigningen i antallet af ledige med mindst et års arbejdsløshed i Europa med tiden bliver til strukturel ledighed. Finansministeriet kommer dog i Økonomisk Redegørelse, december 29, frem til et noget mindre gennemslag på ca. ¼ af stigningen i bruttolangtidsledigheden. Der hersker således stor usikkerhed om gennemslagets størrelse, hvor hurtigt gennemslaget kommer, og om gennemslaget er permanent eller af midlertidig karakter. Det er dog sikkert, at det har store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, væksten og de offentlige finanser, hvis den strukturelle ledighed får lov til at stige og bide sig fast på et højere niveau også selvom det kun skulle være midlertidigt. Hvis den strukturelle ledighed får lov at stige, har det store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet. Fuldt udbytte af reformer kræver, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast Længerevarende arbejdsløshed kan betyde, at man helt mister kontakten til arbejdsmarkedet, og at ens arbejdskraft ikke er nær så eftertragtet. Derfor bliver den effektive arbejdsstyrke i realiteten mindre, hvilket mindsker mulighederne for at skabe vækst og velstand. I forhold til at skabe balance på de offentlige budgetter i 22 kan det have store konsekvenser, hvis arbejdsløsheden er på et højere underliggende niveau end i dag Også i forhold til at skabe balance på de offentlige budgetter i 22 kan det have store konsekvenser, hvis arbejdsløsheden er på et højere underliggende niveau end i dag. Hvis den underliggende strukturelle ledighed bliver højere i 22 end ventet, vil der f.eks. ikke være nogen garanti for, at tilbagetrækningsreformen skaber balance på de offentlige budgetter, og den forventede velstandsgevinst på 47 mia. kr., som tilbagetrækningsreformen ventes at bidrage med, bliver mindre. Hvis vi skal have det fulde udbytte af tilbagetrækningsreformen og andre reformer, som søger at øge arbejdsudbuddet, er det derfor afgørende, at arbejdsløsheden ikke får lov til at bide sig fast. Hvis vi skal have det fulde udbytte af reformerne, er det afgørende, at arbejdsløsheden ikke får lov til at bide sig fast. 6 Adjustments to the OECD s method of projecting the NAIRU, OECD, Economics Departmenet, June

51 Om arbejdsløsheden de kommende år kommer til at bide sig fast eller ej afhænger i høj grad af jobskabelsen. Som nævnt er de varslede fyringer aftaget kraftigt, men der slås ikke særligt mange stillinger op, hvilket gør det vanskeligere at komme ud af ledighedskøen. Det fremgår af figur 8, som viser de varslede fyringer og tendensen i antallet af nyopslåede stillinger i Jobindeks, som trods en svagt stigende tendens fortsat ligger på et meget lavt niveau. De varslede fyringer er aftaget kraftigt, men der slås ikke særligt mange stillinger op. Desværre peger flertallet af de danske prognoser på en meget svag vending på det danske arbejdsmarked, hvilket forstærker risikoen for, at ledigheden bider sig fast. Figur 8. Varslede fyringer og nyopslåede stillinger Prognoser peger på en meget svag vending på det danske arbejdsmarked, hvilket forstærker risikoen for, at ledigheden bider sig fast. antal nyopslag antal stillinger Varslede fyr., SK trend (ha.)) Jobindex, SKtrend Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriet, jobindsats.dk samt Jobindeks. 5

52 Vækst og Økonomiske velstand gennem Tendenser uddannelse 212 TEMA 2 VELSTAND OG SKAT KAPITEL 4 Danmarks velstand er undervurderet KAPITEL 5 Krisens langvarige skader koster Danmark dyrt KAPITEL 6 Lavere skat på arbejde gennem jobfradrag og lavere topskat 51

53 4 KAPITEL Danmarks velstand er undervurderet Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres, når man kigger på mere retvisende mål for velstandsudviklingen. Medregner man formueindkomster fra udlandet og bytteforholdet, befinder Danmark sig ikke længere i den internationale bund, som når BNP benyttes som målestok. Tværtimod ligger vi i top 1, som et af verdens rigeste lande. Det traditionelle mål for vores velstand er BNP, som opgøres af, hvad der skabes af indkomst på dansk jord. Ser man imidlertid på, hvilken indkomst der er til rådighed for danskerne, fremkommer der et andet billede af den danske velstand. Det nuværende mål for velstanden BNP medregner nemlig hverken formueindkomster fra udlandet eller bytteforholdet, der dækker over, at priserne på eksportvarerne stiger hastigere end priserne på importvarer. Det betyder, at BNP-målet ikke fanger, når eksempelvis kvaliteten af danske produkter forbedres, hvilket løfter det danske bytteforhold og dermed væksten. Det traditionelle mål for velstand er BNP, men det er ikke altid det mest retvisende mål for velstandsudviklingen. Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved (BNP) udfordres derfor, når man benytter et mere retvisende mål for velstandsudviklingen. BNI vokser markant mere end BNP Bruttonationalproduktet (BNP) måler den indkomst, der via produktionen skabes på dansk jord. I figur 1 er de seneste ti års danske BNP-vækst sammenholdt med en række OECD-lande. Som det fremgår af figur 1, har Danmark ikke fulgt trit med den internationale BNP-vækst kun Japan og Italien ligger lavere. Denne kendsgerning samt det forhold, at Danmark de kommende 1-15 år er blevet spået en af OECD s absolut laveste BNP-stigninger, 7 har affødt bekymringer om udviklingen i dansk velstand. BNP måler den indkomst, der via produktionen skabes på dansk jord. 7 Senest i OECD's Economic Outlook fra maj 211. Tabel 4.1 og 4.2, s

54 Figur 1. Dansk BNP-vækst ligger i bunden af OECD-lande Pct. p.a. 4 Pct. p.a Polen Tjekkiet Irland Grækenland Sverige Finland Schweiz USA Østrig Norge UK Belgien Holland Frankrig Tyskland Danmark Japan Italien Anm.: Figur 1 angiver den gennemsnitlige realvækst i BNP fra 2 til 21. Størrelsen er i konstante priser, konstante US-dollars. Kilde: AE på baggrund af OECD's databank. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand. Yderligere velstand kan for det første skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er f.eks. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end priserne, vi importerer til. Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft og dermed vores velstand øges. Ved at tillægge BNP disse overførsler (netto) fra udlandet og bytteeffekter fås den reale bruttonationalindkomst (BNI). BNI opgør således den realindkomst, der er til rådighed for de danske residenter. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand. BNI viser den indkomst, der er til rådighed for danskerne. Bruttonationalindkomsten (BNI) viser den realindkomst, der er til rådighed for danskerne Tabel 1 viser forskellen mellem realvæksten i BNI og BNP dekomponeret på henholdsvis overførsler mv. og bytteforhold. I 7 erne voksede det reale BNI og det reale BNP lige meget. I 8 erne voksede BNI lidt mindre end BNP. Herefter skiftede det. I 9 erne voksede BNI med 2,7 pct. om året mod BNP's 2,4 pct. De seneste ti år er den reale BNI vokset med gennemsnitlige 1,5 pct. om året, mens BNP kun er vokset med,6 pct. Indkomsten målt ved realt BNI er altså de sidste 1 år vokset tæt på tre gange så meget som det reale BNP (,9 pct.enheder om året). De sidste 1 år er BNI vokset markant mere end BNP. 53

55 Tabel 1. Stigende forskel mellem realt BNP og BNI Realt BNI - Realt BNP = Forskel = Nettooverførsler mv. + Bytteforhold 2) Pct. p.a Pct.-enheder p.a ,1 1,9,2,,2 7'erne 2,5 2,4,,, 8'erne 1,7 1,9 -,2 -,4,1 9'erne 2,7 2,4,3,1,2 erne 1,4,8,6,3,4 Seneste ti år 1) 1,5,6,9,5,5 Anm: 1) Seneste ti år dækker over perioden fra 2 til 21. 2) Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. nettooverførsler mv.'s vækstbidrag, således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-point. Nettooverførslerne mv.'s vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra den nominelle forskel mellem BNI og BNP deflateret med importpriserne. Periodernes gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som simple gennemsnit af vækstbidragene i periodernes enkelte år. Grundet afrunding summerer komponenterne ikke nødvendigvis til totalerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 1, har bytteforholdet i næsten alle årtierne bidraget positivt til realt BNI. De sidste 1 år er bidraget dog steget til næsten,5 pct.-enheder om året i stedet for,1-,2 pct.-enheder, som det steg de foregående årtier. Samtidig er bidraget fra nettooverførslerne mv. fra udlandet gået fra nul i 7 erne over minus,4 pct.-enheder i 8 erne til plus,1 i 9'erne og Forskellen mellem BNI og BNP kan henføres til bytteforhold og nettooverførsler mv. fra udlandet. endelig knap,5 de seneste ti år. De seneste 1 års forskel mellem real BNI og BNP er på,9 pct.-enheder Den relativt markante vending i forholdet mellem BNI og BNP kan altså både tilskrives styrket bytteforhold og større nettooverførsler mv. fra udlandet. De seneste 1 års forskel mellem real BNI og BNP på,9 pct.-enheder kan således ligeligt henføres til bytteforhold og nettooverførsler mv. fra udlandet. 8 Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse I figur 2 er de seneste ti års forskel mellem dansk realvækst i BNI og BNP sammenholdt med en række OECD-lande. Som det fremgår, er den danske udvikling ikke et generelt fænomen blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Af de inkluderede 18 lande er det således kun Danmark har haft en mertilvækst i BNI, som er i international særklasse. Schweiz, der overgår os, og Norge, der kan matche den danske mertilvækst. 8 Det disponible BNI er de seneste ti år vokset akkurat så meget som BNI. 54

56 Figur 2. Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse 2-21 Pct.-enheder p.a. 1,5 Pct.-enheder p.a. 1,5 1, 1,,5,5,, -,5 -,5-1, -1, -1,5-1,5 Schweiz Danmark Norge Tyskland UK Sverige Italien Frankrig USA Østrig Polen Japan Finland Belgien Grækenland Holland Tjekkiet Irland Anm: Figur 2 viser forskellen mellem den gennemsnitlige årlige vækst i den reale BNI og BNP (dvs. BNI-BNP) i perioden fra 2 til 21 målt i pct.-enheder. BNI og BNP er opgjort i faste priser, faste US-dollars. Danmarks mertilvækst kan ikke helt sammenlignes med tabel 1, bl.a. fordi Statistikbankens data er mere opdaterede end OECD s. Kilde: AE pba. OECD Statistics. Da BNI angiver den indkomst, virksomheder og husholdninger råder over til forbrug og opsparing/investering mv., kan man argumentere for, at BNI er et bedre mål for et lands velstandsudvikling end BNP. Divergensen mellem væksten i BNP og BNI betyder, at billedet af de seneste ti års velstandsudvikling (jf. figur 1) ændres en del, hvis der i stedet måles på BNI. Dette fremgår af figur 3. Der kan argumenteres for, at BNI er et bedre mål for et lands velstandsudvikling end BNP. Måles på BNI, springer dansk velstandsudvikling fra en bundplacering til en midterplads i OECD Måler vi på BNI, springer dansk velstandsudvikling således fra en bund- til en midterplacering i OECD. Danmarks velstand er således vokset mere end i både Østrig, Irland, Tyskland, Belgien og Holland alle lande, hvis BNP ellers er vokset hurtigere end Danmarks. Vi ligger på linje med USA, men stadig bagefter Sverige og Norge. Målt på BNI springer dansk velstandsudvikling fra en bund- til en midterplacering i OECD. 55

57 Figur 3. Dansk BNI-vækst indtager en midterplacering i OECD de sidste 1 år Pct. p.a. 4 Pct. p.a Polen Tjekkiet Schweiz Norge Sverige Grækenland Finland UK USA Danmark Østrig Irland Tyskland Belgien Frankrig Holland Italien Japan Anm.: Figur 3 viser den gennemsnitlige vækst i den reale BNI fra 2 til 21. Størrelsen er i konstante priser, konstante USdollars. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank. Formueindkomst har trukket BNI i vejret I det detaljerede nationalregnskab kan man i løbende priser finde en rimelig detaljeret dekomponering af vejen fra BNP til BNI. At størrelserne er opgjort i løbende priser betyder, at bytteforholdseffekten ikke medregnes, hvorved vi isoleret kan studere udviklingen i overførsler mv. Disse er i figur 4 opdelt på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Udviklingen i den nominelle forskel mellem BNI og BNP kan i store træk todeles, hvilket hovedsageligt bør tilskrives formueindkomsterne. Frem til årtusindeskiftet udviklede BNI sig relativt til BNP generelt negativt. BNI i løbende priser var som konsekvens heraf i 2 godt 27 mia. kr. mindre end BNP, hvilket skyldtes et fald i nettoformueindkomsterne fra cirka nul i 7 erne til minus 33 mia. kr. i 2. Nettoskatterne var i samme periode vokset til 6 mia. kr., mens nettoaflønningerne forblev omkring nul. Frem til årtusindeskiftet udviklede nominelt BNI sig relativt til nominelt BNP generelt negativt. Det seneste årti har budt på et markant brud med tidligere tiders BNI/BNP-tendens. BNI har vokset sig godt 41 mia. kr. større end BNP. Formueindkomsterne er i samme periode vokset 8 mia. kr. til nu godt 46 mia. kr. Nettoskatterne er forblevet uændret, mens nettoaflønningerne er reduceret 1 mia. kr. Det er altså formueindkomsterne, der har været årsag til det seneste årtis gunstige udvikling i overførslerne mv. I boks 1 undersøges udviklingen i disse formueindkomster nærmere. Det seneste årti har budt på et markant brud med tidligere tiders BNI/BNP-tendens. 56

58 Figur 4. Formueindkomst har trukket BNI i vejret Mia. kr Mia. kr Aflønning + Skatter/subsidier + Formueindkomst = BNI-BNP Anm.: Figur 4 viser en dekomponering af forskellen mellem BNI og BNP på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Samtlige størrelser er opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Boks 1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Med udgangspunkt i det detaljerede nationalregnskab kan en videre dekomponering af formueindkomsterne, som vist i figur 4, foretages. Det sker i figur B1. Nettoformueindkomsterne er således inddelt i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere, reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Som det fremgår, er udviklingen i nettoformueindkomsten fra 2 til 21 hovedsageligt trukket af renter og selskabsudbytter. I starten af 'erne måtte danskerne hvert år punge ud med ca. 69 mia. kroners renter til udlandet, mens vi selv kun modtog 42 mia. kroners renter fra udlandet, altså et underskud på knap 27 mia. kr. Balancen er nu vendt, hvorved vi i 21 netto modtog godt 3 mia. kr., udgjort af renteind og -udbetalinger på hhv. 54 og 51 mia. kr. Forbedringen i de udloddede selskabsudbytter skal forklares ved, at selskabsudbytterne udloddet fra danske virksomheder til udenlandske residenter fra knap 55 mia. kr. i 2 er reduceret til godt 45 mia. kr i 212. Samtidig er udenlandske virksomheders udloddede udbytter til Danmark vokset fra knap 44 mia. kr. til nu hele 88 mia. kr. i samme periode. En samlet forbedring fra renter og udbytter på godt 84 mia.kr. netto. Figur B1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Mia. kr. Mia. kr Forsikringstagere + Reinvesteringer + Renter + Selskabsudbytte = Formueindkomst, netto Anm.: Figur B1 viser en dekomponering af formueindkomsten, netto i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere, reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Samtlige størrelser af opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 57

59 Danske overførslers bidrag til BNI er uden sammenligning I figur 5 er de danske overførslers bidrag til realvæksten i BNI sammenholdt med andre lande. Af figuren står det klart, at den danske udvikling er i absolut verdensklasse. Således har intet land oplevet et vækstbidrag fra overførslerne så stort som det danske. Bemærkelsesværdigt er det, at de tre lande, vi i figur 1 kunne konstatere har oplevet den højeste BNP-vækst, er de samme tre lande, som vi nu ser, har haft de største negative bidrag fra deres overførsler til og fra omverdenen. Blandt de tre finder vi Irland, der af en relativt stor BNP-vækst er blevet kaldt den Keltiske Tiger. Hvad vi ser i opgørelserne er, at denne BNP-vækst er blevet stærkt modsvaret af nettooverførsler til omverdenen. Kigger man på Det Irske Statistikbureaus hjemmeside (CSO) erfarer man da også, at nationalregnskabet som det første fremhæver både BNP og BNI. Danske overførslers bidrag til BNI-vækst er i verdensklasse. Figur 5. Danske overførslers bidrag til BNI-vækst er i verdensklasse Pct.-enheder p.a.,5 Pct.-enheder p.a.,5,, -,5 -,5-1, -1, Danmark Tyskland Sverige Finland UK Norge Japan Schweiz USA Østrig Frankrig Italien Belgien Holland Grækenland Polen Irland Tjekkiet Anm.: Figur 5 viser det gennemsnitlige reale vækstbidrag fra nettooverførsler mv. til BNI fra 2 til 21 i pct.-enheder. Det gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som et simpelt gennemsnit af vækstbidragene de enkelte år. Størrelserne er opgjort i faste priser, faste US-dollars. Overførslernes vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra net primary income from the world. Danmarks vækstbidrag er ikke helt,5 pct.-enhed p.a., idet Statistikbankens data er mere opdaterede end OECD s. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank. Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue De i boks 1 viste renter og udbytter er i høj grad et resultat af danskeres pengebinding i udenlandske aktiver. Derfor bør udviklingen i nettoformueindkomst ses i nær sammenhæng med den danske formuesituation over for udlandet. Det seneste årtis gunstige udvikling i overførsler mv. er således et resultat af, at Danmark i samme periode er gået fra at skylde udlandet penge til nu at have midler til gode. Danmark er gået fra at skylde udlandet penge til nu at have penge til gode. 58

60 Da udlandsgælden målt som andel af samfundskagen var størst i slutningen af 198 erne, lå den på knap 38 pct. af BNP. Det svarer i dagens priser til knap 7 mia. kr. I 2. kvartal 211 har Danmark en udlandsformue på godt 14 pct. af BNP, hvilket i 211-kroner svarer til et plus på 255 mia. kr. Det viser figur 6. Betalingsbalance-statistikken fra 3. kvartal 211 peger isoleret set på en yderligere stigning i udlandsformuen på mere end 3 mia. kr. Danmark havde en udlandsformue på godt 14 pct. af BNP, hvilket i 211-kroner svarer til et plus på 255 mia. kr. Figur 6. Udlandsgæld bliver til -formue Mia. 211-kr. Mia. 211-kr Anm.: Værdien af udlandsformuen er korrigeret for den almindelige mængde- og prisudvikling ved at multiplicere de enkelte års/kvartalers udlandsformue med forholdet mellem BNP i 211 (målt som den annualiserede middelværdi af BNP i 1. og 2. kvartal 211) og det pågældende år/kvartal. Den mørkeblå serie udgør Danmarks nettoaktiver (formue) i udlandet opgjort på årsbasis. Den lyseblå er samme størrelse opgjort på kvartaler. Begge er ultimobeholdninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik (ADAMs databank). Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år I en lille åben økonomi som den danske er samhandel med udlandet af afgørende betydning for velstandsudviklingen. I velstandsanalyser ligger det naturlige fokus på mængder, idet generelle prisstigninger ikke udbygger velstanden. En mængdeudvikling bestemmes traditionelt ved at rense en given værdiudvikling for en beregnet udvikling i priserne. Værdien af vores eksport af varer og tjenester deflateres derved med priserne på samme varer og tjenester. Vi får herved et Samhandel med udlandet er af afgørende betydning for den danske økonomi. klart indtryk af mængdeudviklingen i de varer og tjenester, der produceres på dansk grund. 9 I analyser af velstand er den reale købekraft mere relevant end den reale produktion. Ved beregning af den reale købekraft er valget af prisindeks dog ingenlunde entydigt, men afhænger af indkomstens anvendelse. I nationalregnskabet findes det reale BNI ved at deflatere eksporten med udviklingen i importpriserne. 1 9 Dog eksporteres der også tjenester fra Danmark, der ikke produceres på dansk jord f.eks. Søfart, der indgår i den danske samhandel. 1 På vejen fra realt BNP til real BNI deflateres nettooverførslerne mv. ligeledes med udviklingen i importpriserne. 59

61 Rationalet er, at indkomst fra afsætning af varer og tjenester til udlandet (samt nettooverførsler fra udlandet) anvendes til at finansiere import. Vokser vores eksportpriser således hastigere end vores importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke blev forøget. Et stigende bytteforhold øger dermed vores købekraft og derigennem vores velstand. Et stigende bytteforhold øger vores købekraft og derigennem vores velstand. Figur 7 viser udviklingen i vores bytteforhold dvs. forholdet mellem de priser, vi eksporter til i forhold til priserne, vi importerne til. Voksende bytteforhold vil alt andet lige udbygge bruttonationalproduktets reale købekraft og således udmønte sig i, at bruttonationalindkomsten (BNI) vokser fra bruttonationalproduktet (BNP). Danmark sælger dyrt og køber billigt. Figur 7. Danmark sælger dyrt og køber billigt 25=1 25=1 1,5 1,5 1, 1,,95,95,9,9,85,85, ,8 Bytteforhold Trend Anm.: Bytteforholdet er defineret som det relative forhold mellem de ved nationalregnskabet opgjorte implicitte prisindeks for hhv. eksporten af varer og tjenester og importen af varer og tjenester. Trend fra 1986, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og her synes overståede. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter et fald i 7 erne og starten af 8 erne som følge af oliekriserne og devalueringer, ses det, at vores bytteforhold de seneste 3 år har haft en stigende tendens. Set over hele perioden er bytteforholdet steget med,4 pct. om året som gennemsnit. Det dækker over en stigning i 7 erne på,1 pct. p.a., i 8 erne en stigning,2 pct. p.a., i 9 erne,4 pct. p.a., erne,7 pct. p.a. De sidste 1 år har der været en gennemsnitlig stigning på hele 1 pct. om året. Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år siden 1986 løftet, hvad der svarer til en BNP-vækst på godt,2 pct. Det seneste årti har bytteforholdet årligt løftet købekraften med hele,5 pct. af BNP. 6

62 Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største I figur 8 er udviklingen i det danske bytteforhold sammenholdt med andre lande. Som det fremgår af figur 8, overgås den danske bytteforholdseffekt kun af Norge. Som OECD s største nettoeksportør af olie (målt i pct. af BNP) skal Norges bytteforholdsforbedring ses som et direkte produkt af, at oliepriserne siden 2 gennemsnitligt er vokset hele 12 pct. om året. Den danske topplacering kan dog ikke tilskrives det dansk-norske oliebroderskab. Eksporten af Nordsøolie opvejes nemlig af danske rederiers udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring). I 3 af de seneste 41 år (siden 197) har Danmark således været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. En rensning af det danske bytteforhold viser således, at brændstof de seneste ti år faktisk har trukket marginalt ned i den danske Den danske topplacering kan ikke tilskrives det dansknorske oliebroderskab. bytteforholdsudvikling. 11 At danske eksportører over en så lang periode har kunnet lade deres priser stige hastigere end de varer, vi importerer, kan bl.a. forklares med, at danske virksomheder har specialiseret sig i produkter og på markeder med større prisfremgang end gennemsnittet, og at en større og større del af vores import kommer fra lavtlønslandene. Det kan således ikke udelukkes, at bytteforholdsforbedringen afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare en del af Danmarks sløje vækst i BNP. Danske virksomheder har specialiseret sig i produkter og på markeder med større prisfremgang end gennemsnittet. Figur 8. Dansk bytteforholdsforbedring blandt de største Pct. p.a Pct. p.a Norge Danmark Polen Schweiz Grækenland Italien UK Tyskland Holland Belgien Frankrig Tjekkiet Østrig Irland Fra 2 til 21 Fra 197 til 21 USA Sverige Finland Japan Anm.: For Schweiz, Polen og Tjekkiet findes ikke bytteforhold i 197, hvorved udviklingen fra 197 til 21 ikke kan beregnes. Bytteforholdet er beregnet som det implicitte prisindeks for eksporten relativt det implicitte prisindeks for importen. Som real størrelse er benyttet 25-US dollars, konstante valutakurser. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank. 11 Den danske import/eksport er renset for brændstof ved fra den samlede eksport/import at fratrække eksporten/importen af SITC-gruppe 3 (brændstof). Data er hentet fra ADAM's databank. Fastprisstørrelserne er konstrueret ud fra aggregering af kædede værdier. 61

63 I den anden ende af figur 8 finder vi vores naboer Sverige og Finland med et direkte faldende bytteforhold. Forklaringen på både den svenske og finske bundplacering skal formentlig især findes i, at produktionen af såkaldt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i begge lande voksede relativt kraftigt op gennem 9 erne og erne. Væksten betød, at svensk og finsk IKT kom til at udgøre en langt større andel af den samlede produktion end i andre lande, og da udviklingen blev trukket af globalt orienterede virksomheder som henholdsvis Erricson og Nokia blev en stor del af denne produktion rettet mod eksportmarkederne. Som følge af hård global konkurrence og stærkt stigende produktivitet var IKT dog i samme periode kendetegnet ved meget store årlige prisfald, hvilket spiller ind eksportpriserne. Forværringen af svensk og finsk bytteforhold betyder, at den mængde import, svenskere og finner til en given mængde eksport kan finansiere, er blevet mindre. Den reale købekraft af svenske og finske indkomster er med andre ord blevet reduceret. Bytteforholdets effekt på et lands velstandsudvikling afhænger af graden af samhandel med omverdenen. I en lille åben økonomi som den danske betyder bytteforholdet således relativt meget. I figur 9 er landenes gennemsnitlige vækstbidrag fra bytteforholdet til BNI vist. Mens bidraget fra Danmarks bytteforhold er blandt de største i OECD, har bytteforholdet i Sverige og Finland hvert år siden 2 trukket henholdsvis,3 og,4 pct. ud af BNI. Bytteforholdets effekt på et lands velstandsudvikling afhænger af graden af samhandel med omverdenen. Figur 9. Bytteforholdets bidrag til BNI-væksten fra 2 til 21 Pct.-enheder p.a. 1, Pct.-enheder p.a. 1,,5,5,, -,5 -,5-1, -1, Schweiz Norge Danmark Polen Grækenland Belgien Italien UK Tjekkiet Tyskland Frankrig Holland USA Østrig Sverige Japan Finland Irland Anm.: Figur 9 viser det gennemsnitlige vækstbidrag fra bytteforhold til BNI fra 2 til 21. Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. overførsler mv.'s vækstbidrag (figur 5), således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-point (figur 2). Kilde: AE på baggrund af OECD s databank. 62

64 Danmarks velstandsplacering er undervurderet Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste 1 år, at danskerne råder over større vækst i indkomsterne, end hvad BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Danskerne råder over større vækst i indkomsterne, end hvad BNP viser. Traditionelt sammenlignes velstandsniveauer på tværs af lande via BNP per indbygger, men i lyset af analysen ovenfor er det mindst lige så interessant at måle på BNI. For at opnå et sammenligneligt mål for borgernes købekraft, og derved velstand, må der dog tages højde for, at forskellige prisniveauer kan bevirke, at samme dollarindkomst ikke i alle lande har samme købekraft. Danmarks velstandsplacering i OECD målt ved henholdsvis BNP og BNP pr. capita ved OECD s købekraftskorrektion (PPP) er angivet i figur 1. Figur 1. Danmarks velstandsplacering i OECD (PPP-korrigeret) Plads i OECD 1 Plads i OECD BNP pr. capita BNI pr. capita Anm.: Omvendt skala. Serierne er konstrueret som 5-årige glidende gennemsnit af Danmarks relative velstandsplacering i OECD målt ved hhv. BNP pr. capita og BNI pr. capita, begge købekraftkorrigeret (PPP) er valgt som start år, idet vi først fra 197 har relativt gode data for OECD-landene. For få lande er der endnu ikke data for 21. Her er gennemsnittet for de sidste fire år (26-29) benyttet. Kilde: AE pba. af OECD s statistikbank. Da de rigeste OECD-landes velstandsniveau er relativt ens, bevirker forskydninger i landenes konjunkturcykler, at de interne placeringer fra år til år kan fluktuere, uden at det nødvendigvis afspejler den underliggende udvikling i de relative velstandsniveauer. Serierne i figur 1 er derfor konstrueret som 5-årige glidende gennemsnit for herved at indfange en mere underliggende udvikling i det danske velstandsniveau relativt til resten af OECD. Fra midten af 197'erne til årtusindeskiftet fulgte placeringen for det købekraftskorrigerede BNI og BNP hinanden relativt tæt. Danmark var her gennemsnitligt det 9. rigeste land i OECD. Fra midten af 197'erne til årtusindeskiftet var Danmark i gennemsnit det 9. rigeste land i OECD. 63

65 Som følge af det stigende bytteforhold og forbedringen af nettooverførsler mv. til udlandet er den danske velstandsplacering målt ved henholdsvis BNP og BNI det seneste årti dog løbet fra hinanden. Mens vores placering målt ved BNP pr. hoved fra 2 til 28 forværredes fra en 7. til en 12. plads, forbedredes placeringen en enkelt plads målt ved BNI pr. hoved. Selvom velstandsplaceringen målt ved BNP på det seneste er forbedret en smule, er divergensen ikke til at tage fejl af: Måler vi på BNP pr. capita (PPP-korrigeret) indplacerer vi os som det 1. rigeste land i OECD. Det er relativt dårligere end de seneste 37 års gennemsnit. Tager vi i stedet udgangspunkt i den købekraftskorrigerede BNI pr. capita, er vi nu det 7. rigeste land i OECD 12. Det er godt to pladser bedre end de seneste 37 års gennemsnit. Måler vi ved BNI, er vi f.eks. mere velstående end Australien, Østrig, Canada og Irland - lande, som vi målt ved BNP ellers er fattigere end. Målt på BNP forværres vores placering fra 2, hvor den målt på BNI forbedres. Måler vi på BNI, er vi mere velstående end Australien, Østrig, Canada og Irland - lande, som vi målt ved BNP ellers er fattigere end. Den meget markante forskel mellem BNI og BNP-væksten i dansk økonomi leder dels til spørgsmålet om vi måler det reale BNP godt nok i Danmark. Samtidig kaster det lys på behovet for at fokusere på andre mål end BNP, når man vil måle velstanden i internationale sammenligninger. Spørgsmålet om BNP er det bedste mål for velstand diskuteres i bilag 1. Spørgsmålet er, om BNP er det bedste mål for velstanden. Kan udviklingen fortsætte? Det afgørende spørgsmål er nu, om udviklingen i bytteforhold og nettooverførsler for Danmarks vedkommende kan fortsætte og blive ved med at øge indkomstvæksten ud over det, der skabes via BNP. Det vil i givet fald være en relevant nuance til de ret mørke udsigter, OECD tegner for den fremadrettede danske BNP-vækst, der for tiden synes at dominere dagsordenen, når Danmarks fremtidige velstandsudvikling diskuteres. Konkret forudser VK-regeringens 22-plan fra Finansministeriet (april 211), at udlandsformuen vil stige fra 9½ pct. af BNP (173 mia. 211-kr.) i 21 til 26½ pct. af BNP (477 mia. 211-kr.) i 215 til 38 pct. af BNP i 22 (684 mia. 211-kr). Det fremgår af den mørkeblå linje i figur 11. Forventningen til udlandsformuen er oven i købet beregnet med forudsætning om et uændret bytteforhold de kommende ti år. Som det fremgår af figur 12, vil et uændret bytteforhold være et markant brud på de seneste tredive års tendens (stiplet linje i figur 12). 12 Vores top1-placering ændres ikke ved at kigge på de faktiske tal de enkelte år i stedet for et 5-års glidende gennemsnit. 64

66 Det er bemærkelsesværdigt, at man i VK-regeringens 22-plan fuldstændigt vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet, mens man læner sig tæt opad den historisk svage trend, når produktivitetsudviklingen skal fremskrives. Med denne fremskrivningsmetode får vi det værste fra begge skuffer: sløv produktivitetsvækst og stagnerende bytteforhold. Det er bemærkelsesværdigt, at man i 22-planen fuldstændig vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet. Figur 11. Udlandsformue iflg. 22-planen Mia. 211-kr plan Ved trendvækst i bytteforhold Mia. 211-kr Anm.: Den stiplede linje er beregnet ved for hvert år til 22-planens udlandsformue at tillægge det meroverskud af handelsbalancen, der direkte vil følge af, at bytteforholdet voksede tilsvarende den historiske trend i stedet for, som i figur 12, at bøje af. Eventuelle kursjusteringer mv. regnes således ikke med her. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22-plan (Danmarks Konvergensprogram 211). Figur 12. Bytteforhold iflg. 22-planen 2=1 1,2 1,1 1,,9, plan Fortsættelse af trend =1 1,2 1,1 1,,9,8 Anm.: Trend ud fra årene Startåret er valgt, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og her synes overståede. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22-plan (Danmarks Konvergensprogram 211). Hvis det for uændret realvækst i både import og eksport antages, at bytteforholdet de næste 1 år stiger på linje med den historisk udvikling vil vores betalingsbalance og dermed udlandsformue isoleret set øges med yderligere 395 mia. 211-kr. til 1.78 mia. 211-kr (stiplet linje i figur 11). En så kraftig stigning udlandsformuen må medføre flere nettooverførsler fra udlandet. Alt i alt er det svært at se, hvorfor den positive udvikling i overførslerne fra udlandet netto samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte de næste 1 år. BNI må fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold der bør tages med i betragtningen, når man vil BNI må fortsat forventes at stige mere end BNP. forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. 65

67 Bilag 1. Er BNP det bedste mål for velstand? I februar 28 stiftede den franske præsident Nicholas Sarkozy The Commission on the Measurement of Economic Performance and social progress (CMEPSP). Med Columbia-professor og nobelpristager Joseph Stieglitz i spidsen var målet at identificere grænserne for BNP som indikator for økonomiske og sociale fremskridt samt at vurdere mulighederne for alternative måleværktøjer. Nedenstående opsummerer et par af kommissionens væsentligste pointer. Produktion versus indkomst Bruttonationalproduktet søger, inden for en given periode, at opgøre den samlede merværdi skabt i den markedsmæssige produktion. Alt andet lige vil et større BNP således betyde større indkomster, hvorfor størrelsen ofte anvendes som mål for velstand. Divergensen mellem dansk BNI og BNP er dog et eksempel på, at produktion og indkomster ikke nødvendigvis udvikler sig én til én. Hvis ønsket er at undersøge et lands økonomiske velstand, må man derfor spørge sig selv, om BNP er det rigtige mål at anvende. Iflg. CMEPSP er materielle levestandarder tættere knyttet til indkomst, formue og forbrug end produktionen i sig selv. Dét, markedsproduktionen ikke indfanger En af årsagerne til, at monetære mål, som eks. BNP, for økonomiske fremskridt og levestandarder har vundet så stor indflydelse, er, at denne form for værdiansættelse af varer og tjenester gør det nemt at sammenlægge mængder af meget forskellig karakter: Når vi kender priserne på to varer, kan vi lægge deres værdier sammen og konkludere om produktion og forbrug i ét tal. Økonomisk teori påpeger endvidere, at produkternes markedsprisforhold vil reflektere forbrugernes relative påskønnelse. BNP synes således, i ét tal, at kvantificere, hvor velhavende et land på et givet tidspunkt er. Holdes priserne konstante synes et fornuftigt mål for den reale udvikling i samfundets levestandard endvidere at haves. Tingene er dog mere komplicerede end som så. For det første er der varer for hvilke, der definitorisk ikke findes en markedspris, idet disse ikke afsættes på et marked. Det gør sig bl.a. gældende for de ydelser husholdninger producerer til egen nytte, såsom at passe børn eller klippe hæk. Når børnepasningen rykkes fra hjem til institution, og havearbejdet overlades til en gartner, får BNP-væksten som mål for økonomiske fremskridt en bias opad. Jf. CMEPSP udgør denne ikke-markedsmæssige produktion omkring 3 pct. af BNP. Værdien af offentligt forbrug Det offentlige forbrug defineres i nationalregnskabet som serviceydelser, det offentlige stiller gratis eller stærkt prisreduceret til rådighed for befolkningen. Det er således pr. konstruktion umuligt at identificere en naturligt fastsat markedspris på det offentlige forbrug. Nationalregnskabet fastsætter i stedet prisen som inputomkostningerne forbundet med den offentlige ydelses produktion (løn til offentligt ansatte, råvarer mv.). Det offentlige forbrugs outputudvikling bindes således til inputtet, hvorved en eventuel produktivitetsudvikling 66

68 umuliggøres. Bliver arbejdsgangene i den offentlige forvaltning og service mere produktive, betyder det, at vi med BNP undervurderer den reale vækst i offentligt forbrug - og da offentlige ydelser, så som drift af vuggestuer og plejehjem typisk forbindes med velfærd vil vi samtidigt undervurdere udviklingen i vores niveau af velfærd. En nylig undersøgelse viser, at væksten i det reale offentlige forbrug siden 2 ville løftes ca. 4 pct., såfremt opgørelsesmetoden blev skiftet fra at være input- til outputorienteret. 13 Værdien af fritid En anden vigtig ikke-markedsmæssig aktivitet består i den mængde fritid, vi alle dagligt nyder. Når arbejderen skal afgøre, hvorvidt han vil arbejde en ekstra time står valget i virkeligheden mellem nytten af en times mere fritid relativt nytten af de forbrugsgoder, han vil kunne erhverve sig for den ekstra times arbejdsindkomst. Antallet af timer, arbejderen vælger at arbejde, afhænger således i sagens natur af hans præferencer for fritid relativt materielle forbrugsgoder. Jf. CMEPSP tillægger europæere i gennemsnit fritid større værdi, end amerikanere gør. Amerikanerne får i stedet i højere grad nytte af at købe dyre huse eller biler. At forbrugsgoder, men ikke fritid indfanges i BNP, skævvrider størrelsen som mål for velfærd. Europæernes større præferencer for fritid bevirker således, at BNP systematisk vil undervurdere deres velfærd relativt amerikanernes. Værdien af den forbrugte fritid iflg. CMEPSP udgør ca. 8 pct. af BNP, hvilket understreger nødvendigheden af fritidens indregning, når levestandarder på tværs af landegrænser sammenlignes. Eksternaliteter Selv når markedspriser findes, kan de afvige fra samfundets underliggende værdiansættelse. Det er tilfældet, når et forbrug eller en produktion påvirker en eksternt part - såkaldte eksternaliteter. Et velkendt eksempel er forurening forbundet med et forbrug f.eks. en biltur. Markedsprisen på at køre en biltur afspejler bilistens isolerede påskønnelse af turen. Via os og støj påvirker bilturen dog omgivelsernes velfærd negativt, hvilket ikke inkluderes i markedsprisen. Ved sådanne negative eksternaliteter vil markedsprisen altså overvurdere de samlede velfærdsgevinster ved det givne forbrug. BNP's implicitte prisudvikling I godtgørelsen af den reale BNP udvikling todeler nationalregnskabet værdiudviklingen i en mængde- og en priskomponent. Produkter ændrer sig over tid nogles egenskaber ændres, mens andre helt udgår. Der findes også produkter, hvis kvalitet er kompleks, multidimensionel og derved svært kvantificerbar. Dette gælder ydelser som undervisning, forskning og finansielle tjenesteydelser. Som følge heraf er korrekt måling af kvalitetsudviklingen en enorm udfordring, men samtidigt afgørende for, at det reale BNP retvisende kan anvendes som mål for samfundets egentlige velstand. En eventuel underestimering af kvalitetsforbedringer svarer til en 13 Danmarks Statistik: Offentlig produktion og produktivitet Figur 8.7. November

69 overvurdering af inflationen, og dermed undervurdering af de reale indkomster. Når der sammenlignes over tid eller landegrænser, bør BNP s implicitte prisudvikling derfor tolkes varsomt. For at runde af er Stieglitz' budskab dog ingenlunde en pure afvisning af BNP som anvendt økonomisk mål: BNP besidder klare styrker, idet der til dets beregning findes internationale standarder, hvis statistiske og begrebsmæssige definitioner nøje er udvalgt. BNP bør således fortsætte som mål for den merværditilvækst i produktionen, der bl.a. er afgørende for, at flere kan komme i beskæftigelse. Stieglitz opfordrer i stedet til en mere dybdegående forståelse af, hvornår forskellige statistiske mål, herunder alternative nationalregnskabsstørrelser som BNI, anvendes mest hensigtsmæssigt. 68

70 5 KAPITEL Krisens langvarige skader koster Danmark dyrt Meget tyder på, at krisen har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi på langt sigt. Det afspejles tydeligt i Finansministeriets seneste mellem- og langfristede fremskrivninger, hvor BNP er nedjusteret markant. Årsagen til den permanente lavere vækstrate i dansk økonomi skal findes i en lavere produktivitet, mens bidraget fra arbejdsmarkedet er opjusteret rimeligt markant. Den lavere produktivitetsvækst har blandt andet konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo. Den økonomiske krise har både været længere og dybere end en normal recession, fordi krisen udspringer af en finanskrise og samtidig er verdensomspændende. Efter det store tilbageslag i dansk økonomi, står vi nu med lidt lysere udsigter. De seneste prognoser for dansk økonomi peger således på en vækst i omegnen af 1,5 procent i både 212 og 213. De store skader krisen har påført det danske bruttonationalprodukt kan imidlertid have langsigtede konsekvenser for velstandsniveauet i dansk økonomi. De seneste prognoser for dansk økonomi peger på en vækst på omkring 1,5 pct. i både 212 og 213. Den økonomiske udvikling og udsigterne på kort sigt tyder ikke på, at vi vender tilbage den vækststi dansk økonomi havde før finanskrisen satte ind og forplantede sig til den største økonomiske nedtur siden 2. Verdenskrig. Det fremgår af figur 1, der viser den kvartalsvise udvikling i BNP siden BNP lå i 4. kvartal 211 stadig markant under det toppunkt vi havde før krisen (5½ pct. svarende til godt 1 mia. 212-kr.). Det afspejler, at Danmark har haft en langsom genopretning af økonomien efter finanskrisen, hvorfor det danske BNP i dag, i modsætning til vores nabolande, stadig ligger markant under før-kriseniveau. Vi er fortsat 1 mia. kr. fra den vækst, vi havde, inden krisen satte ind. Med de relativt beskedne økonomiske vækstrater, der forventes i 212 og 213 på omkring 1½ pct., vil vi ved udgangen af 213 stadig ligge mærkbart under før-kriseniveau (ca. 4 mia kr.). Sammenlignes der med den vækststi dansk økonomi fulgte fra , ligger BNP ved udgangen af 213 mere end 23 mia. 212-kr. lavere. Det fremgår af figur 1. Det svarer til et velstandstab målt som BNP per indbygger på 42. kroner. 69

71 Figur 1. Udviklingen i BNP mia.kr 212priser mia.kr 212priser Anm.: Udviklingen efter 4. kvartal 211 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE s marts prognose 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Opgørelsen i figur 1 illustrer med al tydelighed, hvor markant den økonomiske krise har været og hvilket markant velstandstab, der kan være opstået, hvis krisen har resulteret i en ny vækststi, der ligger permanent lavere. De fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, blev lige så hårdt ramt af den økonomiske krise som Danmark. Flere lande er imidlertid kommet markant bedre tilbage efter nedturen, og har allerede i dag et BNP-niveau, der ligger på linje med eller over det niveau, der var før krisen satte ind. Kigger man på Sverige og Tyskland er indtrykket, at de har tilnærmet sig den vækststi, Flere lande, vi normalt sammenligner os med, er kommet markant bedre tilbage efter nedturen. der lå frem til og med 28. Det skal bemærkes, at lande som Holland, USA og Finland mere har et billede, der ligner det danske. Figur 2.A Tysklands BNP og vækststi 1991Q1= Q1= 1 Figur 2.B Sveriges BNP og vækststi 1993Q1 =1 1993Q1 = Anm.: Treden er fra 1. kvt til 4. kvt. 28 Kilde: AE pba.eurostat. Anm.: Treden er fra 1. kvt (første år) til 4. kvt. 28 Kilde: AE pba.eurostat. Finansministeriet venter permanent lavere BNP Finansministeriets nyeste mellem- og langfristede fremskrivninger af dansk økonomi indeholder en permanent nedjustering af det danske BNP. Det viser figur 2 med opgørelsen og 7

72 fremskrivningen af det strukturelle BNP fra Finansministeriets fremskrivninger fra henholdsvis konvergensprogram 28 (KP8), konvergensprogram 29 (KP9) og 22-planen. Det strukturelle BNP kan opfattes som den underliggende vækststi, som det faktiske BNP svinger omkring over tid. KP8 blev udarbejdet kort efter finanskrisen var en realitet, men før omfanget og dybden af den efterfølgende økonomiske krise var kendt. KP9 blev offentliggjort i starten af 21, efter krisens omfang var kendt, og 22-planen blev offentliggjort i foråret 211, som VK- regeringens udspil til forslaget om afskaffelsen af efterlønnen. Det skal bemærkes, at der i alle fremskrivningerne er indregnet de arbejdsmarkedsreformer, der i fremskrivningerne var krævet for at sikre holdbarhed og/eller strukturel balance i 22. Figur 2. Udviklingen i strukturelt BNP til 25 (inkl. krævede reformer) mia.kr. 2- kæde priser mia.kr. 2- kæde priser KP8 KP9 22-plan Kilde: AE pba. Finansministeriet. Som man kan se af figur 2, blev det strukturelle BNP allerede mellem KP8 og KP9 justeret permanent nedad. Det er især i kriseårene 29 og 21, at niveauet er nedjusteret med ca. 1¾- 2¼ pct., men der ligger også en smule på selve vækstraten (hældningen på kurven) frem mod 225, hvor forskellen er udvidet til 3½ pct. Efter 25 (ikke vist i figuren) indsnævres forskellen igen, så vi lander med et tab på 1½ pct. i år 21. Mellem KP8 og KP9 har vi altså en situation, der nogenlunde svarer til forløb A i boks 1 nedenfor. At det ikke kun er Finansministeriet, der har nedjusteret BNP-niveauet for Danmark, fremgår af bilag 2. I kriseårene blev det strukturelle BNP nedjusteret med ca. 1¾-2¼ pct. I 22-fremskrivningen har vi ikke alene en nedjustering af niveauet, men den fremadrettede vækstrate er ligeledes lavere. Det ses ved, at hældningen på BNP-kurven i figur 2 er mindre stejl. Sammenholdt med KP8 ligger der stadig i kriseårene 29 og 21 en markant nedskrivning af det strukturelle BNP-niveau på nu sammenlagt 3½ pct. Fra 212 til 22 ligger afstanden til Finansministeriet forudser en udvikling, hvor BNP-tabet bliver større år for år. 71

73 KP8-forløbet på 3-3½ pct., men fra 22 øges den så mærkbart igen. I 225 er der en forskel på 5,6 pct. stigende til godt 15 pct. i 25. Det viser figur 2. Boks 1. Nationalbanken om økonomiske forløb efter finansielle kriser Danmarks Nationalbank analyserer i Kvartalsoversigten fra 3. kvartal 211 de Realøkonomiske konsekvenser af finanskriser. Her fremgår, at man kan forestille sig mindst fire forskellige økonomiske forløb efter en stor finanskrise. I forløb A skades niveauet for de underliggende produktionsfaktorer permanent. Økonomien får derfor en ny permanent lavere men parallel vækststi, som økonomien kører omkring. Økonomien lider med andre ord et permament produktionstab, og vi kommer aldrig tilbage til den gamle vækststi igen. I forløb B får vi ikke alene en skade på niveauet for de underliggende produktionsfaktorer, men vækstraten tager også permanent skade. Det indebærer at tabet bliver større og større over tid sammenlignet med situationen uden krisen. Den nye vækststi bevæger sig med andre ord længere og længere vækst fra den gamle vækststi. I forløb C genoprettes økonomien relativt hurtigt, og økonomien vender tilbage til den vækststi, som økonomien kørte omkring inden krisen satte ind. Det betyder, at væksten i økonomien i en overgangsperiode vil være højere end trendvæksten. De underliggende produktionsfaktorer skades enten ikke eller genoprettes hurtigt igen, så det langsigtede niveau for BNP er upåvirket af krisen. I forløb D ikke alene fastholdes den oprindelige økonomiske vækststi, økonomien kommer ind i en kraftig vækstperiode således at økonomien i en periode kommer over vækststien. På den måde kompenseres produktionstabet efter krisen. BNP BNP Forløb uden bankkrise tid Forløb A Forløb uden bankkrise tid Forløb B BNP BNP Forløb uden bankkrise tid Forløb C Forløb uden bankkrise tid Forløb D Kilde: AE pba. Danmarks Nationalbanken, Kvartalsoversigt 3. kvt. 211, del 2. 72

74 Med andre ord forudser Finansministeriet nu en udvikling svarende til forløb B i boks 1, hvor BNPtabet bliver større år efter år. I år 21 (ikke vist) er tabet helt oppe på næsten 27 pct. Der er ifølge Finansministeriets fremskrivning altså ikke bare tale om, at krisen har givet os et dybt konjunkturelt tilbageslag, der så blot senere end normalt indhentes igen. Der ligger ligeledes et permanent tab som følge af krisen. Og det ser endnu værre ud i situationen, hvor økonomiens underliggende vækstrate er nedjusteret. Krisen har ikke kun givet os et dybt konjunkturtilbageslag. Der er ligeledes tale om et permanent BNP-tab som følge af krisen. Spørgsmålet er, hvad der er årsag til det billede, der tegner sig og, og om det alene er krisen der er årsagen? Boks 1 ser på et par nyere analyser fra Nationalbanken om netop langsigtede effekter af store økonomiske kriser. Boks 2. Nationalbanken om den danske økonomiske historie Nationalbanken finder med udgangspunkt i den danske økonomiske historie, bl.a. at: - den seneste nedgang har været den dybeste konjunkturnedgang siden 2. verdenskrig - der er en klar tendens til at konjunkturnedgange i Danmark med bankkriser er dybere og længere end konjunkturnedgange uden finanskriser - den internationale litteratur finder tilsvarende, at konjunkturnedgange i forbindelse med bank- og valutakriser er dybere og længere end nedgange uden, samt at konjunkturopgange efter en nedgang med bankkriser har en tendens til at være svagere end normalt - man tilbage i historien (år 1815) ikke kan se nogen effekt af bankkriser på dansk økonomis langsigtede vækstrate eller langsigtede indkomstniveau per indbygger. - tilsvarende resultat tilbage til 187 findes for 22 lander, der tilsammen i 28 udgjorde halvdelen af verdens produktion. - Det kan dog ikke konkluderes, at bankkriser ikke kan have længerevarende effekter på økonomien, fordi der er en masse andre faktorer, som er afgørende for økonomiens indkomstniveau på længere sigt. På den anden side argumenterer Nationalbanken i en efterfølgende analyse i samme publikation Produktionspotentialet i dansk økonomi for det sandsynlige i, at økonomiske kriser af den størrelsesorden vi har været igennem, vil have længerevarende konsekvenser for økonomien. Og samtidig angives det her, at den internationale litteratur finder at finansielle kriser ofte medfører permanente eller langvarige produktionstab. Argumentet for Danmark i den nuværende situation er, at når BNP i løbet af 4-5 kvartaler falder mere end 8 pct. (15 mia.212-kr.) så kan man forestille sig længerevarende konsekvenser for økonomiens produktionspotentiale (side 93ff) og dermed indkomstniveau på kort og længere sigt. Nationalbanken viser imidlertid ligeledes, at der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af økonomiens produktionspotentiale (strukturelt BNP) - især den aktuelle opgørelse. Det afspejler sig bl.a. i opgørelsen af det såkaldte outputgab, der er et mål for kapacitetspresset i økonomien beskrevet som forskellen mellem BNP og det estimerede strukturelle BNP. I en såkaldt realtidsestimation - der viser en beregning af outputgabet med de informationer, der var til rådighed på netop det tidspunkt - opgøres outputgabet i 26 til ½-2 pct., mens det med de informationer vi har i dag opgøres til 2½ pct. til 5 pct. I 27 ligger realtidsestimatet mellem 1½ til knap 3 pct. mens det med informationerne i dag opgøres til 3¾ til 5¼ pct. Selvom BNP løbende bliver revideret må den markant ændrede opfattelse af output gabet især afspejle en ændret vurdering, af det underliggende strukturelle BNP. Således hedder det efterfølgende i analysen: Realtidsestimaterne fra årene umiddelbart op til den finansielle krise udgør et illustrativt eksempel på denne pointe [red.: at output gab som mål ikke kan stå alene]: Med den daværende informationsmængde ville denne artikels metode have resulteret i positive estimater for produktionsgabet i disse år, hvilket ville have indikeret, at en overophedning var under opsejling. På den anden side er det også klart, at den efterfølgende udvikling har ført til en kraftig opjustering af produktionsgabet i den pågældende periode. Metoden i denne artikel ville derfor næppe have været tilstrækkelig til at afdække overophedningens alvor på det tidspunkt, hvor politiske modforanstaltninger kunne have været iværksat. Det er derfor muligt, at noget tilsvarende med modsat fortegn kan gøre sig gældende i dag: At outputgabet er for lidt negativt, svarende til at det strukturelle BNP ligger for lavt. Det vil ikke alene have konsekvenser for opfattelsen af hvor meget krisen har skadet det strukturelle BNP, men det påvirker også opfattelsen af kapacitetspresset i dansk økonomi, der danner grundlag for diskussionerne om finanspolitiske stimulanser. Det påvirker også opgørelse af den såkaldte strukturelle saldo, der er blevet nyt primært pejlemærke i både i EU og i et dansk mellemfristet perspektiv, hvor politikerne med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik vil sikre strukturel balance og sætte to streger under resultatet. Kilde: AE pba. Danmarks Nationalbanken, Kvartalsoversigt 3. kvt. 211, del 2. 73

75 Lavere produktivitet forklarer lavere BNP Vi har ikke oplysninger om alle de underliggende produktionsfaktorer, jf. bilag 1, der ligger til grund for Finansministeriets fremskrivning af det strukturelle BNP. Vi har dog vurderingen og fremskrivningen af den strukturelle beskæftigelse, den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget, og kan derfor beregne timeproduktiviteten baglæns, idet sidstnævnte er den del af strukturelt BNP, der ikke kan forklares direkte af arbejdskraften. Hele forklaringen i nedjusteringen af det strukturelle BNP i Finansministeriets forventning kan findes i produktiviteten. Kigger man på bidraget fra arbejdsmarkedet, så er det derimod opjusteret rimelig markant. Det viser figur 3.A. Ikke alene er beskæftigelsen (noget overraskende) opjusteret i kriseårene, men fra 21 til 22 vokser de præsterede arbejdstimer i 22-planen med 2,4 pct. Forklaringen på af det strukturelle BNP er nedjusteres, skal findes i produktiviteten. I 22-planen ligger den strukturelle beskæftigelse (målt i timer) 3 pct. højere i 22 sammenholdt med KP8. Det dækker over godt 11. flere beskæftigede personer (4,1 pct.) højere end i KP8, mens den gennemsnitlige arbejdstid modsat er nedjusteret 16 timer (1 pct.). I 25 ligger den strukturelle beskæftigelse (målt i timer) i 22-planen godt 3½ pct. højere sammenholdt med KP8. Det dækker over 137. (4,6 pct.) flere i beskæftigelse og en gennemsnitlig arbejdstid, der ligger 15 timer lavere (,9 pct.). Kigger man på lang sigt (ikke vist) øges forskellen yderligere, idet vi ud over en fortsat forøget beskæftigelse, også får en nogenlunde ens arbejdstid. Figur 3.A Strukturel besk. (præsterede timer) mio. timer mio. timer Figur 3.B Arbejdsproduktivitet BNP / arb.time BNP/arb. time KP8 22-plan KP KP8 22-plan KP9 Anm.: Inkl. de påkrævede reformer. Kilde: AE pba. Finansministeriet. Produktivitetsniveauet og ikke mindst produktivitetsvæksten er derimod nedjusteret meget markant gennem de seneste langfristede fremskrivninger. Det viser figur 3.B. Sammenholdes produktiviteten mellem 22-planen og KP8, har vi en nedjustering i 21 på 4 pct. I 22 er der en forskel på 5,7 pct., mens der i 25 er en forskel på godt 18 pct. På lang sigt (år 21) er produktivitetsniveauet nedjusteret med cirka 1/3. 74

76 Figurerne viser med al tydelighed, at det er produktiviteten, der er hovedudfordringen for at få dansk økonomi tilbage på vækstsporet. Opgørelsen rykker samtidig markant på den opfattelse, der hersker i den offentlige debat, nemlig at vi som følge af den befolkningsmæssige udvikling står overfor en faldende arbejdsstyrke og beskæftigelse, og at det især er arbejdsmarkedet, der begrænser væksten i et fremadrettet perspektiv. Det er produktiviteten, der er hovedudfordringen for at få dansk økonomi tilbage på vækstsporet. I 22-forløbet stiger den strukturelle beskæftigelse med 66. personer fra 21 til 22. Fra stiger beskæftigelsen med 23. personer, mens der fra 25 til år 21 er en yderligere stigning på 54. personer. Stigningen kommer i alt i alt op på næsten 835. personer fra 21 til år 21. Selvom 22-forløbet indeholder en fuld afskaffelse af efterlønnen, og det endte med en delvis afskaffelse, så ændrer det ikke mærkbart på udviklingen. Samtidig planlægger S-R-SF-regeringen arbejdsmarkedsreformer, der skal løfte den strukturelle beskæftigelse yderligere frem mod 22. Ydermere ligger den faktiske beskæftigelse i 21/211 2½ pct. under det strukturelle niveau i 22-planen. Det svarer til, at beskæftigelsen blot for at blive tilpasset en normal konjunktursituation skal stige med omkring 6. personer. Det er et bidrag, der kan lægges oveni den stigning der følger af fremgangen i den strukturelle beskæftigelse. Er det krisen, der ligger bag det billede, Finansministeriet tegner? Finansministeriet har tidligere berørt baggrunden for nedjusteringen af det strukturelle BNPniveau i udgangsårene 29/21. I Konvergensprogrammet 29 hed det således (se side ): Det lavere potentielle BNP kan i første omgang være en konsekvens af, at virksomhedernes investeringer er reduceret. Det lavere potentielle BNP kan i første omgang være en konsekvens af, at virksomhedernes investeringer er reduceret, og indsatsen fra en del kapital (maskiner, bygninger osv.) er gået tabt eller mindsket i forbindelse med virksomhedslukninger og sektorforskydninger i efterspørgslen under krisen. Samtidig er det sandsynligt, at risikopræmierne på nogle års sigt vil være højere og kreditadgangen mindre lempelig end i årene før finanskrisen. Efterhånden som pengepolitikken normaliseres, kan det bidrage til, at virksomhedernes finansieringsomkostninger kan være højere end før krisen Endvidere skriver de: Det betyder, at den samlede indsats af kapital pr. medarbejder, dvs. maskiner og bygninger mv., på mellemfristet sigt kan være mindre end ellers, og det dæmper produktiviteten og dermed også realindkomsterne. 75

77 Der er ikke noget der tyder på, at finansieringsomkostningerne generelt er steget for virksomhederne som følge af krisen. Det afspejler, at de pengepolitiske renter er faldet til rekordlave niveauer, der på trods af øget rentemarginal umiddelbart er kommet virksomhederne til gavn. Finanskrisen og de efterfølgende krav til den finansielle sektor kan dog have påvirket adgangen til finansiering negativt. De pengepolitiske renter er faldet til rekordlave niveauer, der er kommet virksomhederne til gavn. Der hersker dog ingen tvivl om, at investeringerne har ligget underdrejet som følge af krisen. Erhvervslivets investeringskvote investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen er de senere år faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af 198 erne. Det fremgår af figur 4A. Investeringerne har ligget underdrejet som følge af krisen. Figur 4A. Erhvervslivets investering pct Investeirngskvote, årlig Kvartalsvis, sæsonkorrigeret Kilde: AE pba.danmarks Statistik pct Figur 4B. Vækst i privatkapitalap. årlig vækst Nationalregnskabet/AE ADAM årlig vækst Anm.: Ekskl. Boliger. Tallene før 1997 er beregnet simpelt ud fra Nationalregnskabet ved at fratrække det offentlige kapitalapparat, samt boliger fra det samlede kapitalapparat. Efter 1997 er tallene taget fra ADAMs foreløbige databank. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og ADAM Kigger man på væksten i kapitalapparatet, er det de senere år gået i stå eller direkte faldet. Det er, som man kan se af figur 4.B, ikke set før i nyere tid. Sammenlignet med situationen, hvor kapitalapparatet var vokset som normalt, er produktionsmulighederne underliggende således blevet mindre, og får vi ikke senere indhentet det tabte, vil der være tale om et permanent tab af kapitalapparat og dermed produktionsmuligheder. Væksten i kapitalapparatet er de senere år gået i stå eller direkte faldet. Væksten i kapitalapparatet er de senere år gået i stå eller direkte faldet En anden negativ sideeffekt af de underdrejede investeringer kan være, at virksomhederne ikke får adgang til ny og mere produktiv teknologi, der igen kan afføde innovation samt mere effektiv produktion gennem omstillinger af arbejdsgange og processer. Det kan påvirke produktivitetsudviklingen på mellemfristet sigt, men behøver ikke gøre det på længere sigt, når der kommer gang i økonomien og investeringerne igen. 76

78 Som nævnt er strukturerne på arbejdsmarkedet og bidraget fra arbejdsmarkedet forbedret og opjusteret med Finansministeriets fremskrivninger. Det kan afspejle, at de reformer, der tidligere er lavet, overdøver de negative effekter, som krisen har påført arbejdsmarkedet. Der kunne ellers let komme skader på arbejdsmarkedet via højere strukturel ledighed eller afgang fra arbejdsmarkedet. Det er da ligeledes en af de forklaringer, man finder hos OECD, som argument for et fremadrettet lavere produktionspotentiale. Det fremgår af boks 3. Boks 3. OECD s Argumenter for lavere produktionspotentiale efter krisen OECD (Economic Outlook nr ) har ligeledes talt for et permanent lavere produktionsniveau som følge af krisen. Argumentet herfor har her været tre delt. For det første taler OECD om at finansieringsomkostningerne før krisen var unormalt lave, som følge af credit boom, og at den stigning der forventes i finansieringsomkostningerne, fremadrettet kan ses som en normalisering af risikopræmierne. Hvis dette er hovedargumentet for de skader, der er på det langsigtede BNPniveau, så har det langsigtede BNP-niveau før krisen ligget for højt, simpelthen fordi man fejlvurderede det langsigtede niveau for finansieringsomkostningerne. For det andet inddrager OECD også langvarige skader på arbejdsmarkedet. OECD vurderer således at den stigende arbejdsløshed vil medføre at flere bliver langtidsledige, og at arbejdsløsheden derfor vil bide sig fast på et højere niveau som følge af krisen (såkaldt hysteresis ). Det skyldes at langtidsledige har sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse igen, fordi deres erhvervs- og uddannelsesmæssige kompetencer ruster, nogle arbejdsgivere ser skævt til folk med længerevarende ledighed på bagen og endelig kan langtidsledige miste modet i forhold til arbejdsmarkedet, så jobsøgningen bliver mindre. OECD nævner også at erhvervsdeltagelsen kan tage skade, hvis fx ældre, der mister jobbet trækker sig permanent, tilbage fra arbejdsmarkedet. For det tredje kan det generelle produktivitetsniveau tage skade, hvis det er sådan at krisen har givet en nedgang i omfanget af forskning og udvikling med lavere fremadrettet produktivitetsniveau (TFP) til følge. I modsat retning kan dog trække, at den økonomiske krise kan have renset ud i de mindst effektive virksomheder. Det betyder, at der kan frigives økonomiske ressourcer til de dygtigste der er tilbage, hvilket kan være med til at styrke den fremadrettede produktivitet. Samlet er der gode argumenter for, hvorfor produktionspotentialet på kort og måske også mellemfristet sigt vil være påvirket af den kæmpemæssige nedtur, vi har været igennem, og som vi stadig har svært ved at slippe fri af. Det er sværere at forstå, hvilke ændringer i de økonomiske strukturer, der ligger bag den langsigtede nedjustering og ikke mindst, hvorfor vækstraten permanent kommer til at ligge lavere. Det er ikke nogen hemmelighed, at produktivitetsvæksten i Danmark gennem en årrække har været svag, hvorfor vi på dette område er sakket relativt bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Det er formentlig en delvis fortsættelse af denne tendens, som 22- fremskrivningen afspejler. Således angiver Finansministeriet i et svar til Finansudvalget 14 omkring produktivitetsvæksten i VK-regeringens 22-plan: Produktivitetsvæksten har gennem en årrække været svag. I lyset af den lave produktivitetsvækst de seneste ca. 15 år er der i Reformpakken 22 forudsat en lavere produktivitetsvækst fremadrettet end i Danmarks Konvergensprogram 29 (KP9). I Reformpakken 22 udgør den forudsatte underliggende produktivitetsvækst således ca. 1½ pct. om året i de private byerhverv, mens der i KP9 var forudsat en produktivitetsvækst på ca. 2 pct. om året i byerhvervene. 14 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del 7) af 16. maj

79 Det behøver derfor ikke være krisen i sig selv, der leder til den fremadrettede lavere produktivitetsvækstrate, men snarere en erkendelse af, at vi ikke når op på de produktivitetsvækstrater, der var forudsat i de tidligere fremskrivninger. Konsekvenser af den lavere produktivitet Ud fra Finansministeriets vurdering og fremskrivninger står vi i den paradoksale situation, at vi i fremtiden, sammenlignet med tidligere vurderinger, bliver relativt fattigere år efter år målt på BNP på trods af, at beskæftigelsen målt i arbejdstimer øges år efter år i forhold tidligere. Sammen med den økonomiske udvikling under den seneste højkonjunktur - hvor beskæftigelsen steg med langt over 2. personer uden at det kunne aflæses i BNP-væksten - illustrerer det på bedste vis, hvad der er den største udfordring for dansk økonomi, når vi kigger på vækst og velstand set fra BNP: Det er vores produktivitet. Den lavere produktivitetsvækstrate er en erkendelse af, at vi ikke når op på de rater, der var forudsat i tidligere fremskrivninger. Den største udfordring for dansk økonomi er vores produktivitet. Udover det velstandsmæssige perspektiv, så har produktivitetsudviklingen afledte konsekvenser for den fremtidige udvikling i vores velfærdssamfund. Det skyldes, at vores offentlige service er skattefinansieret med udgangspunkt i den indkomst, der skabes i landet (BNP). En større skattebetaling kan fremkomme ved enten at hæve skatterne eller ved at udvide indtægtsgrundlaget, dvs. arbejde mere eller øge produktiviteten. Når produktivitetsvæksten fremadrettet forventes at blive lavere, betyder det lavere lønstigninger, hvilket på trods af markant flere i beskæftigelse vil svække indtægtsgrundlaget, som vi ser det afspejlet i BNP. Selvom det samtidig mindsker væksten i de offentlige udgifter via lavere offentlige lønstigninger og via lavere (sats)regulering af overførselsindkomsterne, vil det påvirke den offentlige økonomi. Når produktivitetsvæksten fremadrettet forventes at blive lavere, betyder det lavere lønstigninger. Således fremgår det af VK-regeringens 22-plan, at hvis produktivitetsvæksten bliver lavere så: ( ) må væksten i de offentlige udgifter reduceres for at sikre balance i 22. Det sker som udgangspunkt via den automatiske satsregulering af overførslerne og ved, at de offentlige lønninger normalt følger udviklingen i de private lønninger. Men det kræver typisk også en lidt lavere realvækst i det offentlige forbrug." Af et andet svar til Finansudvalget 15 fremgår det endvidere, at nedjusteringen af produktivitetsvæksten i for den samlede økonomi på ¼ pct.enhed om året betyder: ( ) at den offentlige saldo i 22 isoleret set reduceres med ca.,4 pct. af BNP (svarende til ca. 7 mia. kr. 211-niveau) som følge af den lavere forudsatte produktivitetsvækst fremadrettet. 15 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 178 (Alm. del 7) af 16. maj

80 Det har ellers tidligere været sådan, at en ændret produktivitetsvækst som udgangspunkt ikke forventes at påvirke den finanspolitiske holdbarhed. Men med VK-regeringens 22-plan er denne sammenhæng brudt til og med 22. Det skyldes, at væksten i det offentlige forbrug med 22-planen nu er politisk bestemt og altså uafhængig af væksten i BNP og produktivitet. Derved vil en reduktion af produktivitetsvæksten bevirke, at det offentlige forbrug målt som andel af BNP stiger. Det bidrager til at reducere den offentlige saldo. Nedjusterer Finansministeriet produktivitetsvæksten yderligere, kan vi derfor let komme i en situation, hvor der på trods af yderligere reformer med løft i den strukturelle beskæftigelse til følge, ikke skabes råderum til at løfte den offentlige service simpelthen fordi lavere produktivitet øger underskuddet. Får vi modsat gang i produktivitetsvæksten igen vil vi i 22-sammenhæng få et større overskud på de offentlige finanser og/eller plads til at øge væksten i den offentlige økonomi. De fremtidige udfordringer handler om at få gang væksten og produktiviteten Med ovenstående meget tydelige billede for den økonomiske velstand og de offentlige finanser, bør produktivitet være et centralt mål i den økonomiske politik. Nedsættelsen af Produktivitetskommissionen er et første skridt i den retning. Der skal fokuseres på produktiviteten i den økonomiske politik. Produktivitetskommissionen er først skridt på vejen. Selvom produktivitetsudviklingen i Danmark de senere år er undersøgt ad flere omgange, er der endnu ikke fundet gode strukturelle forklaringer på den lave danske produktivitetsvækst. Man kan i det lys argumentere for, at fænomenet må være midlertidigt, og at Danmark fremadrettet vil indhente det tabte igen i forhold til andre lande (konvergens). Mekanismerne, der skaber øget produktivitet, beskrives typisk som mere og bedre uddannelse, investeringer i ny teknologi, forskning og innovation, bedre organisering, tilrettelæggelse af arbejdet, opstart af nye virksomheder, graden af konkurrence og åbenhed samt antallet af højtuddannede i virksomhederne. Danmark har på kort sigt en kæmpe udfordring med at få løftet vores investeringsniveau, der i lyset af den økonomiske udvikling er presset tilbage på niveauet fra starten af 8 erne. På trods af en pæn vækst i eksporten i både 21 og 211 har vi endnu ikke set nogen nævneværdig effekt på erhvervslivets investeringer. Årsagen hertil er formentlig fortsat ledig kapacitet i de danske virksomheder, usikkerhed omkring fremtiden, og at bankerne efter finanskrisen er mere konservative med udlånene. På kort sigt har Danmark en kæmpe udfordring med at få løftet vores investeringsniveau. 79

81 Det rekordstore private opsparingsoverskud tyder ikke på, at det generelt er penge, der mangler i dansk erhvervsliv. Mere gang i økonomien kan derfor være det, der tænder gnisten, og får sat gang i erhvervsinvesteringerne. Det er derfor afgørende, at politikerne har fokus på den kortsigtede vækst i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Kan vi ikke komme ud af EU's procedure for uforholdsmæssige store underskud, selvom vi endnu ikke har overskredet EU's konvergenskrav (om maks. 3 pct. underskud på den offentlige saldo) og formentlig kun vil gøre det i 212, fordi der skal udbetales bidrag til folk, der melder sig ud af efterlønsordningen, må man søge at finde alternativer. Det er tiltag, der ligger i den private sektor, men som man fra politisk hold alligevel har indflydelse på. Det kunne være foranstaltninger til afhjælpning af oversvømmelser, f.eks. renovering af det danske kloaknet. Det kunne være privatfinansierede brugerbetalte infrastrukturanlæg, og det kunne være yderligere renovering af almene boliger. Det rekordstore private opsparingsoverskud tyder ikke på, at det generelt er penge, der mangler i dansk erhvervsliv. Danmark har på kort sigt en kæmpe udfordring med at få løftet vores investeringsniveau, der i lyset af den økonomiske udvikling er presset tilbage på niveauet fra starten af 8 erne En mere direkte måde at forsøge at få tændt gnisten i dansk erhvervsliv er via en midlertidig skattelettelse for de virksomheder, der vælger at investere. Det er derfor meget positivt, at S-R- SF-regeringen har lagt op til at give virksomhederne højere skattemæssige afskrivningsmuligheder de kommende år til investeringer i maskiner og andet produktivt kapitalapparat via et såkaldt investeringsvindue. En forklaring på, at de rekordlave renter ikke har haft synlig effekt kan være, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har så let kreditadgang som store virksomheder. De står derfor reelt overfor højere kapitalomkostninger. En højere skattemæssig afskrivningsrate vil derfor ligeledes kunne hjælpe denne gruppe. Selvom Finansministeriet har opjusteret det strukturelle bidrag fra arbejdsmarkedet gennem de seneste fremskrivninger, frygter vi stadig at arbejdsløsheden vil bide sig fast på et højere niveau, hvis ikke der snarligt kommer gang i arbejdsmarkedet. Sker det får vi modvirket de bidrag, der kommer fra reformerne af arbejdsmarkedet. Det taler også for et fortsat fokus på efterspørgslen og væksten i dansk økonomi. Der skal fokus på efterspørgslen og væksten i dansk økonomi. Kommer der ikke gang i arbejdsmarkedet i 212, bør man overveje en udvidelse af uddannelsesmulighederne for folk, der allerede er på arbejdsmarkedet. Det kunne f.eks. være øgede muligheder for jobrotation og uddannelsesorlov, hvor ledige vikarierer for en beskæftiget, mens denne er væk fra arbejde i forbindelse med uddannelse. Vi ved, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal styrkes markant for at imødekomme virksomhedernes krav på Kommer der ikke gang i arbejdsmarkedet i 212, bør man overveje en udvidelse af uddannelsesmulighederne for folk, der allerede er på arbejdsmarkedet. 8

82 fremtidens arbejdsmarked. At opkvalificere de beskæftigede nu er gunstigt set både ud fra et virksomhedssynspunkt og fra et samfundsøkonomisk synspunkt, hvor der er mange kvalificerede arbejdsløse til at udfylde hullet for dem, som tager en uddannelse. Væksten i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har gennem flere år haft en klar nedadgående tendens. Det er kritisk. For ikke alene har højere uddannede typisk et højere produktivitetsniveau end lavere uddannede og ufaglærte (afspejlet i de relative lønninger), men adgang til en bedre og højere uddannet arbejdsstyrke kan også være en afgørende forudsætning for investeringer i ny teknologi. Investerer virksomhederne ikke i ny teknologi, fordi de mangler uddannet arbejdskraft, risikerer vi ikke alene en lavere investeringsvækst. Vi risikerer ligeledes at miste vigtige produktivitetsbidrag fra de nye og mere effektive arbejdsgange og processer, der ligger i forlængelse af investeringer i ny teknologi. Væksten i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har gennem flere år haft en klar nedadgående tendens. Hvis de langsigtede skader økonomien har fået af nedturen virkelig er så store som Finansministeriet, og andre vurderer, så er det et yderligere argument for at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider. I det mindste bør man undlade at stramme finanspolitikken, førend opsvinget er selvbærende. Man bør undlade at stramme finanspolitikken, førend opsvinget er selvbærende. 81

83 Bilag 1. Hvad bestemmer det underliggende produktionsniveau? Grundlæggende er vores produktionsmuligheder/potentiale set fra økonomiens udbudsside bestemt af tre faktorer: Arbejdskraft, kapitalapparatet dvs. maskiner og produktionsanlæg, bygninger og anlæg samt af den generelle effektivitet hvormed arbejdskraft og kapital producerer varer og tjenester. Man kan simpelt forestille sig, at disse tre faktorer er hovedelementerne i konstruktionen af den samfundsøkonomiske kage BNP, jf. bilagsfigur 1. Bilagsfigur 1. Konstruktion af den samfundsøkonomiske kage (BNP) set fra udbudssiden Økonomiens udbudsside Arbejdskraft (beskæftigelse + arbejdstimer) Kapitalapparat (maskiner + bygninger) + effektivitet BNP = egenproduktion, det vi selv producerer Inputtet af arbejdskraft i produktionspotentialet er en funktion af arbejdsudbuddet (arbejdsstyrken), arbejdsløsheden og den gennemsnitlige arbejdstid. Jo større arbejdsudbud, jo mere arbejdskraft er der til rådighed, og jo større kan produktionen blive. Tilsvarende kan inputtet af arbejdskraft blive større, jo lavere arbejdsløsheden kan blive, og jo flere timer, der kan arbejdes pr. ansat. Adgangen til maskiner og produktionsanlæg er også afgørende for produktionen, for jo flere maskiner, bygninger og anlæg, der er adgang til, jo mere kan der potentielt produceres. Endelig betyder en højere produktivitet blandt medarbejderne og mere effektive maskiner og anlæg, at der kan produceres mere pr. arbejdstime, hvilket i sagens natur ligeledes hæver produktionen og dermed også mulighederne for BNP. Det er også afgørende for produktiviteten, hvor gode vi er til at tilrettelægge arbejdet på arbejdspladsen, og hvor gode vi er til at tage ny og bedre teknologi til os. Det sidste beskrives typisk gennem den såkaldte totalfaktorproduktivitet (TFP). TFP dækker over bedre udnyttelse af de samme input og afspejler bl.a. en bedre udnyttelse af kapaciteten, mere effektive 82

84 arbejdsgange og organisering af arbejdet både i hele samfundet og i den enkelte virksomhed, generelle teknologiske fremskridt mv. I modelmæssige sammenhænge skelner man typisk mellem de faktiske og potentielle niveauer for arbejdskraft, kapitalapparat og TFP, idet de potentielle niveauer typisk forbindes med det, der er i en konjunkturneutral situation, hvor der hverken er pres på økonomien eller overkapacitet. Det er disse underliggende potentielle niveauer, der er afgørende for det strukturelle BNP, og som man kan forestille sig har lidt skade som følge af krisen. Bilag 2. OECDs vurdering af det underliggende BNP-niveau, samt udvikling Både Det Økonomiske Råd, OECD og EU, har nedjusteret deres vurdering af det underliggende/strukturelle BNP på både kort og mellemfristet perspektiv. OECD har ikke været helt entydig i deres vurdering. Fra Economic Outlook (EO) nr. 83 til nr. 85/86 blev det strukturelle BNP først justeret ned. Men fra 85/86 til EO89 blev det justeret pænt op igen, så vi næsten var tilbage på de strukturelle niveauer der lå i EO 83 før krisen satte ind. I den nyeste opgørelse fra december 211 (EO9) er der imidlertid justeret kraftigt ned igen, så vi har de laveste niveauer, der endnu er opgjort. Fra EO83 til EO9 er strukturelt BNP nedjusteret med ca. 3 pct. i 29 og21. Bilagsfigur 2. OECDs vurdeirng af det strukturelle BNP for årene 28-21, seneste tre mia.kr. 2-kæde priser mia.kr. 2-kæde priser Outlook 83 (juni 8) Outlook 84 (dec. 8) Outlook 85 (juni 9) Outlook 86 (dec. 9) Outlook 87 (juni 1) Outlook 88 (dec. 1) Outlook 89 (maj 11) Outlook 9 (maj 11) Anm.: I Economic Outlook 83 var der ingen prognose af strukturel BNP for 21. Derfor er 29-vurderingen fremskrevet med den vurdering af den mellemfristede potentielle vækst (på 1,3 pct. i årene ) der var vurderet på det tidspunkt. EO 9 er omregnet til 2-priser. Kilde: AE pba. OECD. Kigger man på den potentielle vækstrate fra OECDs mellemfristede prognoser, ser vi ligeledes nogle markante revisioner i både op- og nedadgående retning. Det viser bilagstabel 1. 83

85 Bilagstabel 1. OECDs Mellemfristede vækstrater for dansk økonomi, gns. årlig vækst Outlook 83, juni 8 (21-214) 1,3 Outlook 85 (juni 9) ( ) 1,1 Outlook 86 (dec. 9) ( ) 1,4 Outlook 87 (juni 1) ( ) 1, Outlook 88 (dec. 1) (21-215/ ) 1,3/1,1 Outlook 89 (maj 11) (21-215/ ) 1,1/1,2 Kilde: AE på baggrund af OECD I OECDs databanker kan man se vurderingerne af de forskellige strukturelle elementer, der indgår i opgørelsen af det strukturelle BNP. Bilagsfigur 3A sammenholder udviklingen i det faktiske (=potentielle) kapitalapparat fra Outlook 83 (før krisen), til Outlook 86 (midt under krisen) til Outlook 88 og 9 (på vej ud af krisen). Der er ikke foretaget nævneværdige justeringer fra Outlook 83 til 85, men fra Outlook 88 er kapitalapparatet opjusteret rimelig markant. Så på trods af, at OECD tidligere har angivet at kapitalapparatet er den primære årsag til et lavere langsigtet strukturelt BNP-niveau for OECDlandene, er det altså ikke noget man kan se i fremskrivningerne for Danmark. Bilagsfigur 3B viser den potentielle beskæftigelse målt i arbejdstimer fundet ved sammenvejning af den strukturelle beskæftigelse og trenden i gennemsnitlige arbejdstid. Som man kan se, er der sket en opjustering omkring kriseårene fra Outlook 83 til 86 og 88. Men pludselig i den seneste Outlook 9 nedjusteres beskæftigelsen så markant. Dykker man længere ned i opgørelsen dækker nedjusteringen i EO9 over en mærkbar opjustering af den strukturelle ledighed, en mærkbar nedjustering af den strukturelle arbejdsstyrke og en meget markant nedjustering af den gennemsnitlige arbejdstid (nedjusteret med 3-35 timer årligt for alle beskæftigede!). Bilagsfigur 3A. Kapitalapparat (i faste priser) mia.kæded e værdier mia.kæded e værdier EO83 EO86 EO88 EO9 Anm.: Fra Outlook 88 er niveauet fra kapitalapparatet skiftet tilbage fra Frem til 23 er vækstraterne dog sort set identiske men derefter sker der et skifte. For at sammenligne effekten fra kapitalapparatet vækstraterne normeret til de nye niveauer med brug af vækstraterne. Kilde: AE pba. OECD Bilagsfigur 3B. Potentiel beskæftigelse mio.timer mio.timer EO83 EO86 EO88 EO9 Anm.: Strukturel beskæftigelse ganget på potential hours. 84

86 Ser man bort fra den seneste Outlook 9, er det svært at se baggrunden for ændringerne af det strukturelle BNP for Danmark. Det må dække over at TFP-niveauerne er ændret. I EO9 er arbejdsmarkedet så nedjusteret markant, helt modsat det vi har set i Finansministeriets fremskrivninger. Det er samtidig svært at forstå, at det danske kapitalapparat i OECDs fremskrivning overhovedet ikke er påvirket af den markante nedgang, vi har set i det danske investeringsniveau. AE afdækkede i november 21, at OECD ikke tidligere havde indregnet 26-velfærdsreformen i den mellemfristede fremskrivning, hvorfor bidraget til den potentielle vækst fra arbejdsmarkedet var undervurderet (EO88). Det blev der så rettet op på i Outlook 88, men som det fremgår af bilagstabel 2 gav det ikke nogen nævneværdig højere potentiel BNP-vækst. Årsagen er, at den potentielle produktivitetsvækst er nedjusteret næsten tilsvarende opjusteringen af bidraget fra arbejdsmarkedet. I forhold til den seneste vurdering mangler OECD at indarbejde efterlønsreformen, hvorfor bidraget fra arbejdsmarkedet skal betydeligt op. Et bud er at vi fra , skal gå fra nul til,3 pct.enheder. Bilagstabel 2. OECDs to seneste mellemfristede fremskrivninger af BNP for Danmark Vækst Potential BNP = Potentiel Produktivitet + Potentiel besk Outlook 88 (nov. 1) 1,3 1,1 1,5 1,5 -,2 -, Outlook 89 (juni 11) 1,1 1,2,9 1,3,2, Kilde: AE på baggrund af OECD 85

87 6 KAPITEL Lavere skat på arbejde gennem jobfradrag og lavere topskat Regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der letter skatten på arbejde markant, skaber øget arbejdsudbud, er fuldt finansieret og på mange områder har en rimelig social balance. For at nå dette mål er der en række redskaber, der kan tages i brug ved en skatteomlægning. I dette kapitel diskuteres en række af disse elementer med fokus på et højere og mere målrettet beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænse for, hvornår der betales topskat. I dette kapitel diskuteres forskellige måder at nå dette mål på. Fokus vil først og fremmest være på nedenstående fire problemstillinger i forbindelse med en skatteomlægning: 1. Hvordan kan man øge gevinsten ved at arbejde for de grupper, hvor den økonomiske gevinst er mindst? 2. Hvordan kan topskatten målrettes, så færre skal betale topskat? 3. Hvilke instrumenter kan man bruge for billigt at øge arbejdsudbuddet? 4. Hvordan kan en skattelettelse på arbejde finansieres, så den samlede skatteomlægning har en rimelig social fordelingsprofil? Et stort og målrettet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at arbejde I forbindelse med debatten om den nye regerings skattereform har en af de tilbagevendende diskussioner drejet sig om, hvorvidt der er en gevinst ved at tage et arbejde for de lavestlønnede. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har knap 97 pct. af arbejdsstyrken en økonomisk gevinst ved at arbejde, der er større end 1. kr. pr. måned. 16 Det er altså kun 3 pct. af arbejdsstyrken, der har en gevinst på under 1. kr. om måneden ved at arbejde. Knap 97 pct. af arbejdsstyrken har en økonomisk gevinst ved at arbejde, der er større end 1. kr. pr. måned. I det følgende ses der på konsekvenserne af, at beskæftigelsesfradraget hæves generelt for alle beskæftigede. Samtidig regnes der på en model, hvor beskæftigelsesfradraget øges markant for enlige forsørgere, således at gevinsten ved at arbejde bliver markant højere for denne gruppe. Konkret ændres beskæftigelsesfradraget således: 16 Se spørgsmål nr. 24 BEU alm. del. af 29. november 211: 86

88 1. Beskæftigelsesfradraget øges med 1 procentpoint fra 5,6 pct. til 6,6 pct. Samtidig øges grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag med 3.1 kr. til 2.7 kr. 2. For enlige forsørgere tredobles beskæftigelsesfradraget. Dvs. enlige forsørgere har et beskæftigelsesfradrag på 19,8 pct., dog maksimalt 62.1 kr. Dette fradrag har en maksimal skatteværdi på ca kr. I tabel 1 er det tabte provenu ved ændringerne vist. Som det fremgår, koster en sådan skattelettelse 2,7 mia. kr. Heraf kommer den største del fra det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, som koster 1,7 mia. kr. Det store bidrag kommer herfra, da det er relativt dyrt at løfte det generelle beskæftigelsesfradrag, da alle beskæftigede får del i denne skattelettelse. Øges beskæftigelsesfradraget med 1 pct.point koster det 1,7. mia. kr. i tabt provenu. Tabel 1. Tabt provenu ved stigning i beskæftigelsesfradraget Tabt provenu i mia. kr. Beskæftigelsesfradrag forhøjes -1,7 Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -,9 I alt -2,7 Anm: Udgangspunktet er 219-skattesystemet i 212-niveau. Udgiften til det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere er behæftet med usikkerhed, da det afhænger af, hvordan man præcis juridisk afgør, om man er enlig med hjemmeboende børn. I denne beregning er Danmarks Statistiks definition af C-familietypen brugt. Med denne definition vil fx et samboende par med et hjemmeboende barn ikke få det ekstra fradrag, selvom kun den ene i parret er biologisk forælder til barnet. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Årsagen til, at der gives et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, er for det første, at de ofte har en lavere økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse end andre. Derudover har både Vismændene og Skattekommissionen peget på, at enlige forsørgeres arbejdsudbud er mere følsomt over for ændringer i indkomsten end andre gruppers. 17 Et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere koster,9 mia. kr. Et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil øge denne gruppes gevinst ved at arbejde Et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil altså dels øge denne gruppes gevinst ved at arbejde, dels er der meget, der tyder på, at arbejdsudbudseffekten ved denne ændring er høj. Derudover er det en hel del billigere at målrette et øget beskæftigelsesfradrag til denne gruppe end at give det til alle beskæftigede. 17 Se fx Vismandsrapporten efterår 26, hvor der også peges på et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere samt Skattekommissionens rapport, hvor der står: Internationale studier indikerer, at enlige forsørgere reagerer stærkere på ændrede beskæftigelsesincitamenter end befolkningen som helhed, Skattekommissionens rapport s

89 Boks 1. Beskæftigelsesfradraget i dag og frem mod 219 Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der udelukkende gives til beskæftigede. I 212 er beskæftigelsesfradraget 4,4 pct., og loftet over beskæftigelsesfradraget er på 14.1 kr. I forbindelse med Forårspakke 2. blev det vedtaget, at beskæftigelsesfradraget skulle være upåvirket af, at værdien af de ligningsmæssige fradrag falder fra ca. 33 pct. til ca. 25 pct. frem mod 219, efterhånden som sundhedsskatten udfases, og bundskatten hæves tilsvarende. Derfor hæves beskæftigelsesfradraget, således at beskæftigelsesfradraget netto er uændret. I 219 vil beskæftigelsesfradraget være 5,6 pct. dog maksimalt 17.6 kr. (i 212-priniveau). Som navnet antyder, er beskæftigelsesfradraget netop et fradrag, og de 17.6 kr. i fradrag har en skattemæssig værdi på omkring 4.4 kr. Man når op på dette maksimale fradrag, hvis man har en indkomst på omkring 32. kr. eller højere. Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger Stigningen i beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere betyder, at gevinsten ved at komme i beskæftigelse stiger for kontanthjælpsmodtageren. I en familietypeberegning er forskelsbeløbet for en enlig forsørger på kontanthjælp med et barn på 1.35 kr. om måneden, hvis man sammenligner med et lavtlønnet job. Med det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger forskelsbeløbet til 2. kr. om måneden. Altså en fremgang på knap 65 kr. om måneden, svarende til en stigning i forskelsbeløbet på knap 5 pct. Stigningen i beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere betyder, at gevinsten ved at komme i beskæftigelse stiger for kontanthjælpsmodtageren. For en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn stiger forskelsbeløbet også lidt, fordi det generelle beskæftigelsesfradrag også stiger. Gevinsten er dog kun på knap 5 kr., så det samlede forskelsbeløb bliver på lidt over 3.65 kr. For en enlig kontanthjælpsmodtager med 2 børn stiger forskelsbeløbet også med knap 65 kr. pr. måned. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Ændring i forskelsbeløb, enlig kontanthjælpsmodtager, lavtlønnet job børn 1 barn 2 børn eller mere Kr. pr. måned Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 211. kr. Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på 41.8 kr., og boligen er på 7 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel. Da beskæftigelsesfradraget er målrettet enlige forsørgere, er der ikke en ligeså stor stigning i forskelsbeløbet for et par. For et par, hvor den ene er beskæftiget, og den anden er på kontanthjælp, stiger forskelsbeløbet med godt 5 kr. om måneden uanset antallet af børn. Stigningen skyldes udelukkende det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, da parret ikke får en gevinst fra fradraget til enlige forsørgere. Ud over stigningen i forskelsbeløbet for dette par, så får parret dog også et samlet løft i indkomsten, da ægtefællen også får glæde af det generelle løft i beskæftigelsesfradraget. Det påvirker dog ikke forskelsbeløbet. I tabel 3 er ændringen i forskelsbeløbet for parret vist. 88

90 Tabel 3. Forskelsbeløb for par, beskæftiget og kontanthjælpsmodtager, lavtlønnet job børn 1 barn 2 børn eller mere Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 211. kr. Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 1 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på 3. kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel. Kr. De ovenstående tabeller er et eksempel på familietyper. Får den enlige forsørger et højere lønnet job, bliver stigningen i forskelsbeløbet også større, da en højere lønindkomst kan udnytte en større del af beskæftigelsesfradraget. Skøn over arbejdsudbudseffekter: personer Skattelettelsen vil have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Der er dog altid nogen usikkerhed forbundet med at skønne over arbejdsudbudseffekterne af en skattelettelse. Skatteministeriet har for nylig vurderet, at øger man beskæftigelsesfradraget med et tabt provenu på 1 mia. kr., så får man en stigning i arbejdsudbuddet på ca. 7. personer. Med tilsvarende regneregler vurderes det, at de ovenfor nævnte skattelettelser giver et øget arbejdsudbud på mellem personer. Øger man beskæftigelsesfradraget, giver det et øget arbejdsudbud på mellem personer. Forhøjes beskæftigelsesfradraget, giver det en positiv effekt på arbejdsudbuddet Der er dog specielt stor usikkerhed om effekten af at indføre et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Hvis denne gruppe reagerer særligt kraftigt på økonomiske incitamenter, er effekten større, og de anførte 5-1. personer er således et underkantsskøn. I tabel 4 er vist et skøn over effekterne på arbejdsudbuddet. Tabel 4. Skøn over effekt på arbejdsudbuddet Skattelettelse Beskæftigelsesfradrag øges for alle Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Skønnet effekt på arbejdsudbuddet personer 5-1. personer I alt personer Anm: Skønnet er behæftet med usikkerhed. Kilde: AE på baggrund af SAU alm. del, svar på spm. 183 af 3. januar 212 samt egne beregninger. 89

91 Skattelettelse er stort set neutral for uligheden Samlet set reducerer skattelettelserne uligheden målt ved Gini-koefficienten en smule. Mens den generelle stigning i beskæftigelsesfradraget får uligheden til at stige lidt, så falder uligheden ved indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Ændringerne er dog så små, at skattelettelsen stort set må betegnes som neutral for uligheden. Det er vist i tabel 5. Uligheden falder ved indførelsen af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Tabel 5. Effekt på Gini-koefficienten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst Gini Gini-koefficient før skattelettelser 24,67 Beskæftigelsesfradrag øges generelt,1 Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -,4 Samlet ændring i Gini-koefficienten -,3 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne En anden måde at vurdere fordelingseffekten af en skattelettelse end ved Gini-koefficienten er ved at se på fordelingseffekterne i en decilfordeling. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af indkomsten. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 1. decil er de ti pct. rigeste. Her er dette opgjort på baggrund af husstandsækvivaleret disponibel indkomst, hvor der tages højde for familiens samlede indkomst og for stordriftsfordele inden for familien. Forhøjes beskæftigelsesfradraget, og indføres der et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, går de største relative gevinster til personer i midten af indkomstfordelingen, der får en indkomstfremgang på,3-,4 procent Måler man gevinsten i kr. og ører, får de rigeste 2 pct. af befolkningen den største gevinst. Mens de rigeste 2 pct. får en årlig gevinst på knap 1. kr. i gennemsnit, så får de ti pct. fattigste ca. 2 kr. i gevinst om året. I figuren er gevinsten opdelt på de to tiltag, og af denne opdeling ses det, at de rigeste 2 pct. specielt får glæde af stigningen i det generelle beskæftigelsesfradrag, der giver dem ca. 9 kr. årligt. Derimod er der næsten ikke nogen gevinst fra det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for de rigeste 2 pct. Det er derimod specielt i decil, at der kommer en gevinst fra dette tiltag. I disse deciler er gevinsten fra det ekstra fradrag for enlige forsørgere på ca. 3 kr. i gennemsnit pr. år. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere giver specielt en gevinst for decil. 9

92 Måler man skattelettelsen i forhold til den disponible indkomst, er der en flad fordelingsprofil. Det er vist i figur 1.B. Af figuren fremgår det, at alle deciler får en relativ fremgang på mellem,2 og,4 pct. af deres disponible indkomst. De største relative gevinster går til personer i midten af indkomstfordelingen, der får en indkomstfremgang på,3-,4 pct. Af figuren ses det også, at specielt det store fradrag for enlige forsørgere giver en gevinst til decil. Figur 1.A. Årlig gevinst ved skattelettelse 1. kr. 1. kr. Figur 1.B. Årlig gevinst ved skattelettelse Pct. Pct. 1,2 1,,8,6,4,2, 1,2 1,,8,6,4,2,,4,3,2,1,,4,3,2,1, Besk. fradrag generelt Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Kun personer over 17 år er taget med. Gevinsterne er opgjort husstandsækvivaleret for hele husstanden. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Mange almindelige lønmodtagere rammes af topskat Når ændringerne i topskatten, som er vedtaget med Genopretningspakken og Forårspakke 2., er indfaset i 214, vil der være omkring 673. personer, der betaler topskat. Det svarer til omkring 16 pct. af de voksne personer i Danmark. Blandt mange almindelige lønmodtagere er der dog væsentligt flere end 16 pct., der rammes af topskatten. Når Genopretningspakken og Forårspakke 2. er indfaset, vil der være omkring 673. personer, der betaler topskat.. Når Genopretningspakken og Forårspakke 2. er indfaset i 214, vil 1/3 af lærerne, over 1/4 af elektrikerne og omkring 1/5 af sygeplejerskerne og metalarbejderne betale topskat I tabel 6 er det vist hvor stor en andel af forskellige faggrupper, som rammes af topskatten i 214. Eksempelvis ses det af tabellen, at omkring 1/3 af lærerne betaler topskat, over 1/4 af elektrikerne og omkring 1/5 af sygeplejerskerne og metalarbejderne. Dette er opgjort i 214, hvor topskattegrænsen er hævet som aftalt i Forårspakke 2.. I tabellen er faggrupperne sorteret efter Omkring 1/3 af lærerne, over 1/4 af elektrikerne og over 1/5 af sygeplejerskerne skal betale topskat i 214. hvor stor en andel, der betaler topskat. 91

93 Tabel 6. Andel, der betaler topskat i udvalgte faggrupper, 214 A-kasse Antal der betaler topskat Andel der betaler topskat 1. personer Pct. Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 44,4 34,4 Lærere (DLF-A) 25,2 33,2 Teknikere 7,7 28,3 Elektrikere (El-faget) 6,2 28,1 Sygeplejersker (DSA) 16,1 2,7 Metalarbejderne 17,5 2, Funktionærer og Servicefag 3,7 19,6 Socialpædagoger 6,1 18, Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 34,7 14,1 Byggefagene 2,2 13,2 Fødevareforbundet NNF 2,8 11,9 Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A) 5,1 8,8 Faglig Fælles a-kasse (3F) 26,5 8,2 Fag og Arbejde (FOA) 8,7 4,8 LO og FTF i alt 26,9 15,7 I alt 672,9 15,9 Anm: Faggrupperne er opgjort på baggrund af a-kasse-medlemskab. Kun FTF og LO a-kasser er vist. Beregninger er foretaget på 29-data fremskrevet til 212 niveau. Udgangspunktet er skattereglerne i 214, hvor topskattegrænsen er hævet som aftalt i Forårspakke 2.. Kun personer over 17 år er taget med. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Mange almindelige lønmodtagere slipper for topskat, hvis grænsen hæves Hæver man topskattegrænsen med eksempelvis 5. kr., koster det knap 4 mia. kr. Antallet af topskatteydere vil i så fald falde med ca. 24. personer, svarende til et fald på 35,6 pct. Det er vist i tabel 7. Hæves topskattegrænsen med 5. kr., koster det knap 4 mia. kr. Tabel 7. Konsekvenser af at hæve topskattegrænsen med 5. kr. Fald i antal Tabt provenu topskattebetalere Relativt fald i antal topskattebetalere Mia. kr. 1. personer Pct. Grænse op med 5. kr. 3,9 239,9 35,6 Anm: Beregninger er foretaget på 29-data fremskrevet til 212 niveau. Udgangspunktet er skattereglerne i 214, hvor topskattegrænsen er hævet som aftalt i Forårspakke 2.. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Blandt mange almindelige lønmodtagere vil faldet i andelen, som rammes af topskatten, være større end 35 pct. Eksempelvis vil andelen af lærere, der rammes af topskatten, falde fra omkring 1/3 til 1/1, svarende til et relativt fald i andelen på knap 67 pct. Blandt metalarbejdere vil andelen af topskattebetalere også falde til omkring 1/1, hvilket svarer til en halvering. Hæves topskattegrænsen med 5. kr., vil andelen af lærere, der rammes af topskatten, falde med 67. pct. 92

94 Også blandt mange andre faggrupper vil andelen af topskatteydere blive omtrent halveret. Det gør den fx blandt medlemmer af FOA, 3F og HK samt blandt sygeplejersker, socialpædagoger og i byggefagene. I NNF er faldet i andelen, der betaler topskat, helt oppe på 68 pct. Det er vist i tabel 8. Blandt mange andre faggrupper vil andelen af topskatteydere blive omtrent halveret, hvis grænsen for topskat hæves med 5. kr. Tabel 8. Fald i andel, der rammes af topskat ved stigning i grænsen på 5. kr. Andel i 214 Andel ved løft på 5. kr. Relativt fald i andel Pct. Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 34,4 21,2-38,3 Lærere (DLF-A) 33,2 11,1-66,7 Teknikere 28,3 15,6-44,8 Elektrikere (El-faget) 28,1 13,7-51,2 Sygeplejersker (DSA) 2,7 9,4-54,7 Metalarbejderne 2, 9,9-5,2 Funktionærer og Servicefag 19,6 11,6-41, Socialpædagoger 18, 8,6-52, Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 14,1 7,2-49,1 Byggefagene 13,2 5,9-55,6 Fødevareforbundet NNF 11,9 3,8-68,2 Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A) 8,8 3,3-62,1 Faglig Fælles a-kasse (3F) 8,2 3,5-57,5 Fag og Arbejde (FOA) 4,8 2,2-54,2 LO og FTF i alt 15,7 7,6-51,2 I alt 15,9 1,2-35,6 Anm: Faggrupperne er opgjort på baggrund af a-kasse medlemskab. Kun FTF og LO a-kasser er vist. Beregninger er foretaget på 29-data fremskrevet til 212 niveau. Udgangspunktet er skattereglerne i 214, hvor topskattegrænsen er hævet som aftalt i Forårspakke 2.. Faldet i andel af topskatteydere er vist ved en stigning i topskattegræsen på 5. kr. i forhold til grænsen i 214. Kun personer over 17 år er taget med. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. På familieniveau bliver over 1,1 mio. voksne danskere ramt af topskatten Ovenfor er antallet af personer, der rammes af topskatten, opgjort på personniveau. Måler man i stedet på familieniveau, er der flere, der rammes af topskatten. Over 1,1 mio. voksne bor således i en familie, hvor mindst en af de voksne rammes af topskatten. Det svarer til, at omring ¼ af den voksne befolkning bor i en familie, som betaler topskat. Omkring ¼ af den voksne befolkning bor i en familie, som betaler topskat. Blandt mange af faggrupperne er det dog væsentligt flere, der bor i familier, som rammes af topskatten. Eksempelvis er det halvdelen af lærerne og sygeplejerskerne, der bor i en familie, hvor mindst en af de voksne rammes af topskatten. Og blandt pædagoger, elektrikere og HK ere er det omkring 1/3, der bor i familier, som rammes af topskatten. Halvdelen af lærerne og sygeplejerskerne bor i en familie, hvor mindst en af de voksne rammes af topskatten. For nogle faggrupper har det meget stor betydning, om der måles på familieniveau eller på personniveau. Blandt eksempelvis FOA s medlemmer er det over 2 pct., der bor i en familie, hvor mindst en rammes af topskatten. Måler man på personniveau, er det under 5 pct. af FOA s 93

95 medlemmer, der bliver ramt af topskatten. I tabel 9 er det vist hvor stor en andel af de enkelte faggrupper, som bor i familier, som rammes af topskatten. Tabel 9. Andel, der bor i en familie, hvor mindst en betaler topskat A-kasse Antal, hvor mindst en fra familien betaler topskat Andel, hvor mindst en fra familien betaler topskat 1. personer Pct. Lærere (DLF-A) 38,8 51,1 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 64,2 49,8 Sygeplejersker (DSA) 37,9 48,8 Teknikere 11,8 43,1 Socialpædagoger 11,8 35, Elektrikere 7,4 33,5 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A) 81,9 33,2 18,8 32,4 Funktionærer og Servicefag 5,5 29, Metalarbejderne 22,1 25,2 Fag og Arbejde (FOA) 38,4 21,3 Byggefagene 3,2 19,3 Fødevareforbundet NNF 4,2 18, Faglig Fælles a-kasse (3F) 47,6 14,8 LO og FTF i alt 393,4 29,8 I alt 1.13,9 26,1 Anm: Som tabel 6. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Hvis man hæver topskattegrænsen med 5. kr., så falder andelen af personer, der bor i familier, som rammes af topskatten fra 26,1 pct. til 17,5 pct. svarende til et relativt fald på knap 33 pct. Blandt mange almindelige lønmodtagere er faldet dog endnu større. Således bliver andelen, som bor i familier, der rammes af topskatten, omtrent halveret blandt lærere, elektrikere, metalarbejdere, byggefaget og blandt 3F ere. Hæves topskattegrænsen med 5. kr., så falder andelen af personer, der bor i familier, som rammes af topskatten, relativt med knap 33 pct. I NNF er faldet helt oppe på 6 pct., og blandt pædagoger, HK ere og FOA s medlemmer er faldet på omkring 4 pct. Det er vist i tabel 1. 94

96 Tabel 1. Fald i andel familier i topskat ved stigning i grænsen på 5. kr. Andel i 214 Andel ved løft på 5. kr. Relativt fald i andel Pct. Lærere (DLF-A) 51,1 26,2-48,6 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 49,8 33,7-32,2 Sygeplejersker (DSA) 48,8 32,3-33,8 Teknikere 43,1 26,8-37,9 Socialpædagoger 35, 2,2-42,2 Elektrikere (El-faget) 33,5 17, -49,4 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 33,2 2,9-37, Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A) 32,4 18,8-41,8 Funktionærer og Servicefag 29, 17,8-38,5 Metalarbejderne 25,2 12,8-49,4 Fag og Arbejde (FOA) 21,3 12,3-42,1 Byggefagene 19,3 9,1-52,9 Fødevareforbundet NNF 18, 7,1-6,5 Faglig Fælles a-kasse (3F) 14,8 6,9-53, LO og FTF i alt 29,8 17,5-41,2 I alt 26,1 17,5-32,7 Anm: Som tabel 8. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Boks 2. Oversigt over topskatten frem mod 214 I 212 er indkomstgrænsen for, hvornår man rammes af topskatten, på kr. Denne fastholdes nominelt i 213 pga. af Genopretningspakken, men hæves ekstraordinært med 2. kr. i 214 som følge af aftalen i Forårspakke 2.. Målt i dagens priser vil topskattegrænsen i 214 således være på godt 4. kr. På dette tidspunkt vil provenuet fra topskatten udgøre knap 18 mia. kr., og der vil være omkring 673. personer, der betaler topskat. I tabel B1 er der vist en oversigt over topskatten i Tabel B1. Oversigt over topskat Topskattesats (pct.) Topskattegrænse årets priser (kr.) Topskattegrænse 212 niveau (kr.) Provenu (mia. kr.) 18,5 2,9 17,8* Antal topskatteydere (1. personer) * Anm: Provenu i 213 er baseret på ØR dec Provenu og antal topskatteydere i 214 er udregnet på baggrund af AE s skattemodel. Andre provenuer og antal er baseret på Skatteministeriets tal. Kilde: AE på baggrund af skm.dk, ØR dec. 211 og *AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 95

97 Overførsel af uudnyttet topskattefradrag Et af målene med skattereformen er at øge arbejdsudbuddet. Alternativet til bare at hæve topskattegrænsen er at indføre en mulighed for at overføre topskattefradraget fra år til år. Det er en relativ billig måde at øge arbejdsudbuddet på. For at øge arbejdsudbuddet kan man indføre en mulighed for at overføre topskattefradraget fra år til år. I dag betaler man topskat udelukkende efter, hvad årets indkomst er. I stedet for dette kunne man indføre en mulighed for at overføre topskattefradraget fra et år til det næste. Hvis man eksempelvis ligger 5. kr. under topskattegrænsen i 212, kan man overføre dette beløb til 213. Hvis indkomsten i 213 er steget så meget, at man ligger 25. kr. over topskattegrænsen, slipper man altså alligevel for topskatten i 213, da man kan overføre det uudnyttede topskattefradrag fra 212. I dag betaler man topskat udelukkende efter, hvad årets indkomst er. Hvis det tillades at overføre topskattefradrag fra år til år svarende til et kvart års fradrag, vil det øge arbejdsudbuddet med 2.7 personer og koste 7 mio. kr. Tillades at overføre et halvt års topskattefradrag vil det øge arbejdsudbuddet med knap 3.7 personer og koste knap 1,2 mia. kr., jf. tabel 11. Det svarer til en udgift på henholdsvis 264 mio. kr. og 322 mio. kr. pr 1. personer i øget arbejdsudbud. Dette er væsentligt mindre end udgiften er under en tilsvarende forhøjelse af topskattegrænsen, som ellers er den mest effektive justering af skattesystemet i forhold til arbejdsudbud. En generel forhøjelse af topskattegrænsen koster således godt 81 mio. kr. pr. 1. personer i øget arbejdsudbud. Hvis det tillades at overføre topskattefradrag, kan det øge arbejdsudbuddet med 2.7 personer. Tabel 11. Overførsel af uudnyttet topskattefradrag fra år til år Overførsel års fradrag kvart halvt ét halvandet dobbelt Overførselsret, kr., Maksimal gevinst, kr., Udgift, mio. kr., Øget arbejdsudbud, pers Udgift pr 1. pers. i øget arbejdsudbud, mio. kr Ændring i gini (øget ulighed),4,7,1,12,13 Fald i topskatteydere, pers Kilde: AE Den primære samfundsgevinst ved at tillade overførsel af topskattefradrag kommer af, at der ikke gives et fast kronebeløb i skattelettelse til højtlønnede, der permanent ligger over topskattegrænsen. Det sker eksempelvis ved en forhøjelse af topskattegrænsen. Dette medvirker både til, at omkostningerne holdes nede, og til at arbejdsudbuddet blandt højtlønnede ikke reduceres som følge af indkomsteffekter fra den faste gevinst, der tilfalder højtlønnede. Derudover har forslaget den fordel, at for selvstændige mindsker forslaget behovet for at udskyde indkomst, fordi de vil kunne udnytte topskattefradraget fra året før i stedet for at 96

98 udskyde indkomst til det efterfølgende år. Straffen for at have svingende indkomster fjernes også delvist for lønmodtagere, dog uden at det gøres til en fordel. Fordelingsmæssigt er forslaget ikke helt neutralt, men dog relativt pænt, fordi skattelettelsen fordeler sig symetrisk omkring topskattegrænsen. Dermed er forslaget pænere end en forhøjelse af topskattegrænsen. Gini-koefficienten stiger med,2 pct.point pr 1. personer, arbejdsudbuddet øges, hvis ét års topskattefradrag kan overføres. Til sammenligning stiger ginikoefficeinten næsten med det dobbelte pr. 1. personer, arbejdsudbuddet øges, hvis topskattegrænsen hæves. Reelt undervurderer den viste gini-koefficient forslagets fordelingsegenskaber, netop fordi skattelettelserne tilfalder personer med svingende indkomster, som kun ligger over topskattegrænsen i det enkelte år. Set over flere år vil fordelingseffekterne af forslaget således være endnu pænere. I forhold til en forhøjelse af topskattegrænsen gives med dette forslag større beløb til færre personer, hvilket dog er et resultat af målretningen. Over halvdelen af de godt 235. berørte vil ligge i indkomstintervallet mellem 4. og 5. kr., hvor godt 3 pct. af skatteyderne i gruppen vil have gevinst af forslaget, jf. tabel 12. De største skattelettelser vil dog gå til de personer, der har de højeste bruttoindkomster. Alle de berørte vil dog have haft indkomster under topskattegrænen i ét eller flere foregående år. I Over halvdelen af de godt 235. berørte vil ligge i indkomstintervallet mellem 4. og 5. kr. intervallet kr. er den gennemsnitlige skattelettelse på 2.7 kr., mens skattelettelsen i gennemsnit er 31.7 kr. for personer med bruttoindkomster over 1 mio. kr. Tabel 12. Berørte ved overførsel af ét års fradrag, fordelt på bruttoindkomst Bruttoindkomst, inkl. Neg. net.kap.indkomst Antal personer Andel, pct. Andel af gruppen, pct. Gns. skattelettelse, kr. 1. 1, < ,2 < ,7 < , , , , , , , eller derover 2.3 1, Alle , Anm: Bruttoindkomstgrupperne i tabellen indeholder negativ nettokapitalindkomst, derfor ses berørte med indkomst under topskattegrænsen. Kilde: AE. 97

99 Skattelettelsen tilfalder primært faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser. Disse udgør tilsammen over halvdelen af de berørte. Blandt personer med videregående uddannelser får den største andel gevinst af forslaget, og gevinsterne er i gennemsnit størst for personer med lange videregående uddannelser. Det er dog kun 14 pct. af personerne med lange videregående uddannelser, der har gevinst af forslaget. Overførsel af topskattefradrag tilfalder primært faglærte og MVU er. Tabel 13. Berørte ved overførsel af ét års fradrag, fordelt på uddannelse Andel af gruppen, Uddannelse Antal personer Andel, pct. pct. Gns. Skattelettelse, kr. Ufaglært , Faglært , Kort videregående 19. 8, Mellemlang videregående , Lang videregående , Alle , Kilde: AE. For de berørte vil den disponible indkomst det efterfølgende år falde tilbage på niveauet svarende til de nuværende regler. For en stor gruppe svarer det næsten til, at de efter nuværende regler ikke behøver at justere deres forskudsopgørelse, dog med den fordel, at de undgår at betale restskat året efter. Forslaget vil også give en skattelettelse til højtlønnede personer, der selv har valgt lavere arbejdsudbud i en periode, når disse igen træder ind på arbejdsmarkedet. Fx efter sabbatår, uddannelse, eller barsel uden løn. Ligeledes vil der være et dødvægtstab fra personer, som næsten pr. automatik opnår indkomster over topskattegrænsen, eksempelvis højtuddannede efter afsluttede studier. Forslaget kunne eventuelt kombineres med en delvis tilbagebetaling af SU modtaget på til kandidatdelen af en lang videregående uddannelse. Forslaget vil også give en skattelettelse til højtlønnede personer, der selv har valgt lavere arbejdsudbud i en periode. Boks 3. Arbejdsudbudsberegninger Arbejdsudbudsberegningerne er lavet ved at estimere arbejdsudbuddet efter samme beregningsmodel, som er anvendt i Skattekommissionsrapporten og Fordeling og Incitamenter 24 (Finansministeriet). Modellen er efterfølgende kalbreret til at følge Skatteministeriets skøn (Skatteministeriet SAU 181 og 182, 212). En forhøjelse af topskattegrænsen for 5,7 mia. kr. vil ifølge Skatteministeriet give et øget arbejdsudbud på 7. personer, hvilket må betragtes som et forsigtigt skøn. Skattekommissionen finder således, at en forhøjelse af topskattefradraget for 5 mia. kr. vil give et øget arbejdsudbud på godt 1. personer. Skaleres modellen til niveauet i Skattekommissionens rapport, vil det give et øget arbejdsudbud på over 7. personer i de modeller, hvor det tillades at overføre topskattefradrag svarende til trekvart år eller mere. Forslaget kan have ekstra arbejdsudbudseffekter, fordi skattelettelsen er fokuseret på det år, hvor indkomststigningen har fundet sted. Forslaget er således en rabat til personer, der melder sig ind i topskatteklubben. Desuden kan forslaget have større arbejdsudbudseffekter, fordi regnemodellen ikke indregner arbejdsudbudseffekter fra personer, der passerer topskattegrænsen og blot betaler en lavere topskat. I forslaget gives skattelettelsen ikke til personer, der ikke var skattepligtige i Danmark året før. Indføres en sådan ordning, vil det være en form for Braingain-rabat til højtlønnede, der vælger at flytte til Danmark. Der er i forslaget ikke 98

100 nogen begrænsning i antallet af år, som topskattefradraget kan overføres, men kun på dets maksimale størrelse. I beregningerne overføres dog kun topskattefradrag for perioden 22 til 29. Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag Ønskes både at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og lighed kan en løsning være at tillade overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra år til år. Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at komme i arbejde og reducerer marginalskatten det år, hvor beskæftigelsesindsatsen øges. Alle, der ikke permanent modtager det maksimale beskæftigelsesfradrag, vil få gevinst af forslaget. Personer, der permanent ligger over grænsen for beskæftigelsesfradraget, vil ikke opnå et fast forhøjet fradrag, hvilket medvirker til, at uligheden reduceres, og omkostninger holdes lave. Ønskes både at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og lighed kan en løsning være at tillade overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra år til år. I dette forslag analyseres en model, hvor loftet for beskæftigelsesfradraget forhøjes med værdien af uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra året før. Samtidig hæves satsen tilsvarende. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås således fortsat ved et indkomstniveau svarende til 32. kr. i 213. Forslaget vil øge satsen for beskæftigelsesfradraget fra 4,5 pct. til 9, pct., hvis et helt års beskæftigelsesfradrag overføres. Samtidig øges gevinsterne og dermed incitamenterne til at tage arbejde med op til 4.7 kr. for personer uden beskæftigelse i det foregående år. Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag øger gevinsterne og dermed incitamenterne til at tage arbejde. Forslaget vil berøre knap 1,5 millioner beskæftigede og koste det offentlige 1,2 mia. kr. Tillades kun at overføre den første halvdel af beskæftigelsesfradraget fra året før, vil det koste 23 mio. kr. og berøre 63. beskæftigede. Fordelingsmæssigt bidrager forslaget til en marginal reduktion af uligheden, svarende til et fald i gini-koefficienten på,5 pct.point. Forslaget vil berøre knap 1,5 millioner beskæftigede. Tabel 14. Overførsel af beskæftigelsesfradrag Overførsel af beskæftigelsesfradrag Halvt fradrag Helt fradrag Overførselsret, kr., Skatteværdi (32,6 pct.), kr., Udgift, mio. kr., Berørte beskæftigede, 1. personer Gennemsnitlig skattelettelse, kr Øget arbejdsudbud, helårs personer* Ændring i gini-koefficient -,1 -,5 Beskæftigelsesfradragssats første år i beskæftigelse, pct. 6,8 9, Anm: Timearbejdsudbudseffekterne er regnet i forholdt til forslagets effekter på marginalskatten første år. 99

101 For den enkelte afhænger gevinsten af lønniveauet. Højt lønniveau medfører et større beskæftigelsesfradrag og dermed også større mulighed for at overføre et uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra året før. Ved en lønindkomst svarende til dagpengeniveauet på 29.3 kr. opnås en samlet ekstra gevinst på 3.7 kr. første år i beskæftigelse, svarende til Gevinsten for den enkelte af muligheden af at overføre uudnyttet beskæftigelsesfradrag afhænger af lønniveauet. 25 kr. pr måned og en permanent årlig gevinst på 1.17 kr., jf. figur 2.A. Modellen har et toppunkt, når halvdelen af den maksimale overførselsret udnyttes, jf. figur 8. Personer med permanente indkomster i intervallet fra toppunktet til overførselsretten udnyttes fuldt ud hvert år, vil få øgede incitamenter målt det første år men reducerede incitamenter ved permanente indkomststigninger. De reducerede langsigtsincitamenter skyldes, at de gradvist mister den nye mulighed for permanent at overføre uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra år til år. Der er ikke lavet et samlet skøn over forslagets arbejdsudbudseffekter. Forslaget bidrager samlet set til øget deltagelse på arbejdsmarkedet ved at øge gevinsten ved at komme i arbejde. Dertil øges gevinsten af ekstra arbejdsudbud det første år. Den permanente gevinst ved øget arbejdsudbud er positiv i første halvdel af det berørte indkomstinterval, men reduceres tilsvarende i anden halvdel af det berørte indkomstinterval, jf. figur 2.B. Figur 2.A. Gevinst første år Kr Kilde: AE Halvt 2 25 Helt 3 35 Kr Figur 2.B. Permanent årlig gevinst Kr. Kr Halvt Helt I modsætning til ved en generel forhøjelse af beskæftigelsesfradraget gives der med forslaget ikke en fast skattelettelse til personer, der permanent opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Dette medvirker både til at reducere udgifterne til forslaget, og til at arbejdsudbuddet blandt højtlønnede ikke reduceres som følge af indkomstgevinster. Skattelettelsen vil primært tilfalde personer med bruttoindkomster mellem 2. og 3. kr. I dette interval vil mere end 6 pct. af lønmodtagerne få gevinst af forslaget, jf. tabel 15. Mere end 98 pct. vil have bruttoindkomster under 5. kr. Det er således kun 6 pct. af dem med bruttoindkomster over 5. kr., der vil blive berørt. Ved en generel forhøjelse af Skattelettelsen vil primært tilfalde personer med bruttoindkomster mellem 2. og 3. kr. beskæftigelsesfradraget vil alle beskæftigede over grænsen derimod opnå den maksimale 1

102 gevinst. Det er dog personerne med de højeste bruttoindkomster, der opnår den største gevinst ved forslaget. Tabel 15. Overførsel af beskæftigelsesfradrag ét år, fordelt på bruttoindkomst Bruttoindkomst Antal personer Andel, pct. Andel af skattepligtige Gns. Skattelettelse,kr , , , , , All 2.4 1, Alle , 33 8 Skattelettelsen tilfalder primært faglærte og ufaglærte. I begge grupper vil 35 pct. få en skattelettelse, mens kun 27 pct. af personerne med lange videregående uddannelser vil få gevinst af forslaget. Det gælder dog også her, at de højtuddannede i gennemsnit får en større gevinst. Skattelettelsen i at overføre beskæftigelsesfradrag fra år til år tilfalder primært faglærte og ufaglærte. Forslaget medfører et vist dødvægtstab fra personer, som næsten pr. automatik opnår et fuldt beskæftigelsesfradrag, eksempelvis højtuddannede efter afsluttede studier. Dette kunne eventuelt modgås med en tilsvarende reduktion i ekstra SU-klip til overbygningsstuderende. Tabel 16. Overførsel af beskæftigelsesfradrag ét år, fordelt på uddannelse Andel af Uddannelse Antal personer Andel, pct. Gns. Skattelettelse,kr. skattepligtige Ufaglært , 35 8 Faglært , Kort videregående , Mellemlang videregående , Lang videregående , Alle , 33 8 Forslaget vil også give en skattelettelse til personer, der selv har valgt lavere arbejdsudbud i en periode, når disse igen træder ind på arbejdsmarkedet. Fx efter sabbatår, uddannelse, eller barsel uden løn. Straffen for at have svingende indkomster fjernes delvist for lønmodtagere, dog uden at det gøres til en fordel at have skiftende arbejdsudbud. Overførsel af beskæftigelsesfradrag vil give en skattelettelse til personer, der selv har valgt mindre arbejde i en periode. Modellen kan justeres, så negative incitamentseffekter på lang sigt undgås. De negative incitamenter kommer ved, at personer, der ikke udnytter beskæftigelsesfradraget fuldt ud, permanent kan overføre beskæftigelsesfradrag fra år til år. Dette kan undgås, hvis uudnyttet beskæftigelsesfradrag i stedet overføres som en forhøjelse af det maksimale 11

103 beskæftigelsesfradrag til uændret sats. Personer med indkomst over 32. kr. vil således kunne udnytte beskæftigelsesfradrag fra året før. Dette vil dog være mindre effektivt i forhold til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet. Eksempel på mulig finansieringskilde: Progressiv boafgift En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde kunne være at indrette boafgiften mere progressivt. Man kan således hæve boafgiften, hvis arven overstiger et vist beløb. På den måde kan man lave progressiv finansiering af at lette skatten på arbejde og modgå noget af den skævhed, der vil være ved fx at hæve grænsen for topskat. Som skattereglerne er i dag, betaler man en flad boafgift af den samlede arv. Det er kun den arv, der overstiger kr., som der skal betales afgift af, og denne boafgift udgør 15 pct., uanset hvor meget arven overstiger kr. Afgiften beregnes ud fra værdien af det samlede bo uanset antallet af arvinger, og afgiften giver et provenu på ca. 3,5-4 mia. kr. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde kunne være at indrette boafgiften mere progressivt. Som skattereglerne er i dag, betaler man en flad boafgift af den samlede arv. Det er kun den arv, der overstiger kr., der skal betales afgift af I tabel 17 er der vist et provenuoverslag, hvis arveafgiften hæves med 15 pct. point, når arven overstiger forskellige grænser. Hvis arveafgiften øges med 15 pct.point. for den del af arven, der overstiger 75. kr., vil dette give omkring 2,2 mia. kr. i provenu. Sættes grænsen til 1,25 mio. kr. vil dette give omkring 1,7 mia. kr. i provenu. Hvis arveafgiften øges med 15 pct.point. for den del af arven, der overstiger 75. kr., vil dette give omkring 2,2 mia. kr. i provenu. Tabel 17. Eksempler på provenu ved ekstra arveafgift, 212-prisniveau Antal berørte Gns. ekstra boafgift Provenu, mia. kr. Ekstra boafgift ved arv over 75. kr. 8,9 248,4 2,2 Ekstra boafgift ved arv over 1 mio. kr. 7,1 267,6 1,9 Ekstra boafgift ved arv over 1,25 mio. kr. 5,7 293,6 1,7 Anm: Tabellen viser det ekstra provenu, hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven, der overstiger grænsen. Se også boks 1 for beregningsforudsætninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Som det fremgår af tabel 16, er det forholdsvis få personer, der kommer til at betale den forhøjede boafgift. Den gennemsnitlige ekstra boafgift for de personer, der skal betale, er på kr. Det skyldes, at nogle af de personer, der ligger over progressionsgrænsen, efterlader meget høje nettoformuer og derfor kommer til at betale en væsentlig del af den ekstra arveafgift. 12

104 En måde at vise fordelingseffekterne af den ekstra boafgift er ved at se på den ekstra arveafgift i en decilfordeling. I figur 3.A er befolkningen inddelt i 1 lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst. I denne decilgruppering er den gennemsnitlige stigning i arveafgiften inden for hver decil vist. Decilerne er opgjort året før, man efterlader en arv. Af figuren ses det, at dem, der efterlader de største nettoformuer, ligger i de højeste indkomstdeciler, og som gennemsnit er det de rigeste ti pct., der får den største stigning i boafgiften på omkring 1.2 kr. Det dækker over, at nogle få personer skal betale en meget høj ekstra boafgift, mens størstedelen ikke skal betale noget (da de ikke dør). De personer, der efterlader de største nettoformuer, ligger i de højeste indkomstdeciler. I figur 3.A er den gennemsnitlige stigning i boafgiften vist, når den er fordelt på hele befolkningen opdelt på indkomstdeciler. Det svarer til den måde, man normalt viser fordelingseffekter af skatteændringer på. Figuren dækker dog over, at nogle enkelte får en meget stor stigning i boafgiften og en meget stor gruppe, som ikke betaler boafgift (da de ikke er døde). Som alternativ til dette kan den gennemsnitlige stigning i boafgiften i stedet vises for alle enlige afdøde. Det er vist i figur 3.B, hvor den gennemsnitlige stigning i boafgiften også er vist i en decilfordeling, hvor de afdøde er indplaceret efter deres indkomst året før. Af figuren ses det, at de afdøde, der ligger blandt de ti pct. rigeste målt på indkomst, får en stigning i boafgiften på mellem 9.-1 mio. kr. Det skal sammenholdes med, at den gennemsnitlige efterladte nettoformue for disse personer er på omkring 7 mio. kr. Blandt de ti pct. rigeste efterlades nettoformuer på omkring 7 mio. kr. Figur 3.A. Ekstra boafgift på deciler Kr. Kr. Figur 3.B. Ekstra boafgift for enlige afdøde 1. kr. 1. kr Boafgift, 75. kr Boafgift, 1 mio. kr. Boafgift, 75. kr Boafgift, 1 mio. kr. Boafgift, 1,25 mio. kr Boafgift, 1,25 mio. kr Anm.: Figuren viser stigningen i boafgiften fordelt på hhv. hele befolkningen (figur 9) og kun for alle afdøde enlige (figur 1), hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven, der overstiger grænsen, for de afdøde. Det er decilen, året inden man dør, der er benyttet. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I de ovenstående grafer er fordeling vist for de afdøde. En kobling til de efterladte viser dog også, at de efterladte, som står til at modtage de største arveværdier, samtidig er de personer, som har de højeste indkomster og de største formuer. En fordeling af den progressive arveafgift på arvingerne har altså nogenlunde samme fordelingsprofil, som vist ovenfor. De efterladte, som modtager de største arveværdier, er de personer, som har de højeste indkomster og formuer. 13

105 Boks 4. Metode til boafgiftsberegning Analysen tager udgangspunkt i nettoformuen i 29 for enlige personer afdøde i 21. Nettoformuen er opgjort som ejendomsaktiver, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer. Fra disse aktiver fratrækkes gæld til realkredit og pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdien af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. I analysen er dette koblet med indkomster og decilfordeling i 29 for de afdøde, og for de efterladte børn som kan kobles med afdøde. Provenu- og fordelingsberegninger er behæftet med nogen usikkerhed, da de baserer sig på de efterladtes nettoformuer og ikke på det egentligt opgjorte bo og de faktisk betalte boafgifter, som AE desværre ikke har adgang til i registrene. Typisk vil boet være større end den opgjorte nettoformue, da værdien af fx bil, båd og indbo ikke indgår i nettoformuen. 14

106 Vækst og Økonomiske velstand gennem Tendenser uddannelse 212 TEMA 3 FOKUS PÅ UDDANNELSE KAPITEL 7 Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole KAPITEL 8 Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning KAPITEL 9 Nyuddannedes ledighed koster samfundet millioner 15

107 7 KAPITEL Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de årige er ikke i gang med eller har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens afgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter både når det gælder ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende uddannelse, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Regeringen og folketinget har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 215 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Selv om der kun er tre år til, at denne målsætning skal være indfriet, er man imidlertid langt fra at være i mål. Figur 1 viser andelen af unge, der beregnet med Undervisningsministeriets profilmodel ikke vil få en ungdomsuddannelse ud fra den nuværende adfærd i uddannelsessystemet. Regeringen og folketinget har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 215 skal have en ungdomsuddannelse. Figur 1. Andel af en ungdomsårgang uden ungdomsuddannelse Pct Pct år efter 9. klasse 1 år efter 9. klasse Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdomsuddannelse 25 år og 1 år efter folkeskolen. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, profilmodellen (21). 16

108 Som det ses, er der fortsat meget langt til mål, idet 19,3 procent af en ungdomsårgang stadig ikke har gennemført en ungdomsuddannelse 1 år efter, at de forlod folkeskolen. 3 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Mens profilmodellen ser på hvor mange, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse ud fra den nuværende adfærd i uddannelsessystemet, er det med registertal muligt at se på hvor mange, der faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er fortsat langt til målsætningen, idet 19,3 procent stadig ikke har gennemført en ungdomsuddannelse 1 år efter, at de forlod folkeskolen. Tabel 1 viser uddannelsesniveauet for de årige ud fra Danmarks Statistiks registerdata, som AE har adgang til. Som det fremgår af tabellen, er der i dag 28. unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og heller ikke er i gang med en. Det vil sige, at de kun har gået i enten folkeskolen elle gymnasiet og altså ikke har fået kompetence til at varetage et bestemt job. De 28. svarer til 3 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Registertal viser, at der i dag er 28. unge, der hverken har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er i gang med en. Næsten 24. unge mellem 16 og 29 år har kun gået i folkeskolen. Det svarer til 21,8 procent af de unge Særligt stor er gruppen af unge, der ikke har andet i bagagen end folkeskolens afgangsprøve. Her er tale om næsten 24. unge, hvilket svarer til 21,8 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Med andre ord har omkring hver femte ung under 3 år kun en grundskoleuddannelse i bagagen opgjort via de nyeste registerdata. Det svarer nogenlunde til det billede, som også UNI-C s profiltal tegner. Omkring hver femte ung under 3 år har kun en grundskoleuddannelse i bagagen. Tabel årige fordelt på uddannelsesniveau Antal pers. Pct. Er i gang med en uddannelse , Har en erhvervskompetencegivende uddannelse ,9 Hverken i gang eller har en erhvervskompetencegivende uddannelse , - heraf kun grundskoleuddannelse ,8 - heraf en gymnasial uddannelse ,2 I alt , Anm: Tabellen viser en opgørelse af de unges uddannelsesniveau 1. januar 211 ud fra befolkningens højeste fuldførte uddannelse senest opgjort 1. oktober 21. Afrundet til nærmeste hundrede. Uoplyst er lagt sammen med grundskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 17

109 Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen Tabel 2 viser en opdeling af de åriges uddannelsesniveau fordelt på køn. Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse er 31,2 procent for unge mænd, mens kvindernes andel er 28,9 procent, dvs. en forskel på 2,3 procentpoint. Det er således knap hver tredje unge mand, der kun har gået i folkeskole eller gymnasiet, mens det for pigerne er lidt tættere på hver fjerde. Knap hver tredje unge mand har kun gået i folkeskolen eller gymnasiet. Endnu større er forskellen på andelen, der kun har folkeskolens afgangsprøve. 23,5 procent af de unge mænd mellem 16 og 29 år har således kun folkeskolens afgangsprøve, dvs. relativt tæt på hver fjerde. Tæt på hver fjerde mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Tabel 2. Unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller har en uddannelse fordelt Kvinder Mænd Kvinder Mænd Antal pers. Pct. Er i gang med en uddannelse ,1 42,1 Har en erhvervskompetencegivende uddannelse ,1 26,8 Hverken i gang eller har en erhvervskompetencegivende uddannelse ,9 31,2 - heraf kun grundskoleuddannelse ,1 23,5 - heraf en gymnasial uddannelse ,8 7,7 I alt , 1, Anm: Tabellen viser en opgørelse af de unges uddannelsesniveau 1. januar 211 ud fra befolkningens højeste fuldførte uddannelse senest opgjort 1. oktober 21. Afrundet til nærmeste hundrede. Uoplyst er lagt sammen med grundskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Opdeler man på, hvor stor en andel drengene udgør af de knap 24. unge helt uden anden uddannelse end grundskolen, så ses det af figur 2, at drengene udgør 55 procent, dvs. mere end halvdelen. Drengene udgør 55 procent af dem, der ikke kommer videre end folkeskolen. Drengene har sværere end pigerne ved at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen Omvendt er pigerne overrepræsenteret blandt dem, der er kommet videre fra folkeskolen, men som derudover kun har gennemført en gymnasial uddannelse, der ikke er erhvervskompetencegivende. 18

110 Figur 2. Unge med hhv. grundskole- eller en gymnasial uddannelse fordelt på køn Pct. Pct ,8 47, ,2 52,7 2 Grundskolen Kvinder Gymnasial uddannelse Mænd Anm: Figuren viser en kønsfordeling blandt hhv unge, der kun har en folkeskoleuddannelse og 76.6 unge, der har en gymnasial uddannelse, men som ikke er i gang med en uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Dykker man ned i profiltallene fra Undervisningsministeriet, viser de ligeledes, at drengene har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen, jf. figur 3. Målt med profilmodellen har 17 procent af pigerne således ikke gennemført en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen, mens andelen blandt drengene er oppe på 21 procent. Målt med UNI s profilmodel gennemfører 21 pct. af drengene ikke en ungdomsuddannelse. Figur 3. Andel unge uden ungdomsuddannelse fordelt på køn Pct Piger Drenge Pct. Andel uden ungdomsuddannelse, 1 år efter Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, profilmodellen (21). Kun få kommer i gang med en uddannelse inden for en årrække Man kan få den tanke, at en betydelig del af de unge, der i dag ikke har en uddannelse, starter på en uddannelse inden for en kort årrække. Går man bag om tallene, viser det sig imidlertid, at dette ikke er tilfældet. 19

111 Tallene i analysen er baseret på de unges uddannelsesniveau opgjort pr. 1. januar 211, hvilket er det nyeste tilgængelige registermateriale. Derfor er det endnu ikke muligt at se hvor mange af disse unge, der begynder på en uddannelse. Men det er muligt at undersøge hvor mange af de unge under 3 år, som ingen uddannelse havde i 29, der efterfølgende er kommet i gang med en uddannelse. Dette er gjort i figur 4, der viser, hvor stor en andel af de årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. januar 29, der er gået i gang med en uddannelse i slutningen af 29 og 21. Som det fremgår, er det kun hver sjette af de unge, der i 29 ikke havde en uddannelse udover grundskoleniveau, der begyndte på en uddannelse inden for 2 år. Ser man på dem, der har gået i gymnasiet, så er andelen lidt højere, nemlig knap 26 procent, der begynder på en uddannelse inden for 2 år. Det er således især blandt de unge, der har gået i gymnasiet, at det er normalt at holde en pause for derefter at genoptage sin uddannelse. Blandt dem, der er stoppet efter folkeskolen, er det ikke nær så almindeligt. Kun hver sjette af de unge, der i 29 ikke havde en uddannelse udover grundskole-niveau, er begyndt på en uddannelse i de efterfølgende 2 år. Figur 4. Andel af unge uden uddannelse, der er begyndt på en uddannelse (29-21) Pct år 2 år Pct Har kun grundskoleniveau, begynder på uddannelse Har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, begynder på udd. Anm: Figuren viser hvor mange af de årige hhv. uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden anden uddannelse end folkeskolen, der begynder på en uddannelse efterfølgende, når man ser på de årige pr. 1. januar 29, og ser på om de begynder en uddannelse i hhv. slutningen af 29 og 21. For dem, der kun har folkeskolen, ses der på, om de unge går i gang med en uddannelse på mindst gymnasialt niveau, mens der for gruppen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse ses på, om de unge begynder på mindst en erhvervsuddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28-21). De historiske registeropgørelser viser desuden, at chancerne for at komme i gang med en uddannelse blandt dem, der kun har folkeskolens afgangsprøve, falder betydeligt med alderen. Det ses i figur 5, der samtidig viser, at de årige kun fylder meget lidt i det samlede antal unge, der ikke har en uddannelse udover folkeskoleniveau. Som det ses, er det især unge i 2 erne, der fylder i det samlede antal unge, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Derudover viser figur 5, at når man først er fyldt 2 år, bliver det mindre sandsynligt, at man begynder på en uddannelse inden for 2 år. Chancerne for at komme i gang med en uddannelse blandt dem, der kun har folkeskolens afgangsprøve, falder betydeligt med alderen. 11

112 Figur 5. Unge uden uddannelse opgjort på alder samt på, om de kommer i gang Pct Pct Andel af alle Begynder på uddannelse Anm: Figuren viser aldersgruppernes andel af det samlede antal 24. unge uden en uddannelse (29-tallet), og hvor stor en andel af aldersgruppen, der inden for 2 år går i gang med en uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28-21). Pigerne er i mål på de videregående uddannelser, drengene langt fra S-SF-R-regeringen har som målsætning, at 6 procent af en ungdomsårgang i 22 skal have en videregående uddannelse, mens 25 procent skal have en lang videregående uddannelse, dvs. en akademisk uddannelse af ca. 5 års varighed. Målsætningen for VK-regeringen var, at 5 procent af en årgang skulle have en videregående uddannelse. 6,2 procent af pigerne får en videregående uddannelse, mens 25,2 procent får en lang videregående uddannelse. Til sammenligning får under halvdelen af drengene en videregående uddannelse Tallene i tabel 3 viser, at pigerne allerede opfylder målene. 6,2 procent af pigerne får således en videregående uddannelse, mens 25,2 procent får en lang videregående uddannelse. Til sammenligning får under halvdelen af drengene en videregående uddannelse nemlig 47,3 procent, og det er hele 12,7 procentpoint under 6-procentsmålet. Derimod er drengene ikke så langt fra 25-procentsmålsætningen på de lange universitetsuddannelser, da hele 22,6 procent af drengene i dag får en lang videregående uddannelse. Mens pigerne opfylder uddannelsesmålene på de videregående uddannelser, er drengene stadig langt fra. Det er bemærkelsesværdigt, at drengene er mere bagud på det generelle 6-procents-mål om at få en videregående uddannelse end på 25-procents-målet om de lange videregående uddannelser. 111

113 Tabel 3. Andel, der får en videregående uddannelse (25 år efter folkeskolen) mål Pct. Andel, der få en videregående uddannelse 45,5 48, 53,6 6, Andel, der får en lang videregående uddannelse 13,9 17,4 23,8 25, Piger Andel, der få en videregående uddannelse 52,4 55,9 6,2 6, Andel, der får en lang videregående uddannelse 15,3 19, 25,2 25, Drenge Andel, der få en videregående uddannelse 38,6 4,5 47,3 6, Andel, der får en lang videregående uddannelse 12,6 15,9 22,6 25, Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og analyse, profilmodellen (21). Der mangler tekniske og mere praktiske uddannelser til drengene Som analysen viser, halter drengene både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser markant efter pigerne. Af samme grund har man i flere år talt om, at der er behov for en mere praktisk orienteret vej i ungdomsuddannelsessystemet til de drenge, der ikke egner sig til boglig undervisning. Drengene halter efter pigerne på både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Med tallene for de videregående uddannelser, hvor drengene især er bagud på 6- procentsmålet, bliver det endnu mere tydeligt, at der er behov for at undersøge, om udbuddet af uddannelser matcher drengenes interesser. Figur 3 og 4 viser en opdeling af de elever, der har fuldført på de forskellige videregående uddannelser, fordelt efter køn. Drengene er i undertal på de mellemlange og lange videregående uddannelser, mens de udgør 51,5 procent af de fuldførte fra de korte videregående uddannelser. Alt i alt udgør drengene 2 ud af 5 af dem, der fuldførte en videregående uddannelse i 21 Som det ses af figur 3, er drengene i undertal på de mellemlange og lange videregående uddannelser, mens de udgør 51,5 procent af de fuldførte fra de korte videregående uddannelser i 21. Alt i alt udgør drengene 2 ud af 5 af dem, der fuldførte en videregående uddannelse i

114 Figur 3. Andel drenge og piger blandt fuldførte på videregående uddannelser Pct. 1 Pct KVU MVU LVU I alt Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Statistikbank, 21. Figur 4 opdeler drengene og pigerne alt efter hvilke retninger, de har fuldført på de videregående uddannelser. Som det fremgår, er det kun inden for de naturvidenskabelige uddannelser, de tekniske uddannelser, transport, jordbrug og fiskeri samt politi/forsvar, at drengene fylder mere end pigerne. På flere af de største fag er drengene i klart undertal. Det tyder på, at der mangler uddannelsestilbud, hvis flere drenge skal have en videregående uddannelse. Der mangler tekniske uddannelser, hvis flere drenge skal løftes igennem på de videregående uddannelser. Figur 4. Andel fuldførte på videregående uddannelser fordelt på køn Antal pers Antal pers Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Statistikbank,

115 De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen Den økonomiske krise har på mange måder ramt både dansk økonomi og det danske arbejdsmarked hårdt. Siden krisens udbrud i efteråret 28 er bruttoledigheden mere end fordoblet, mens den samlede beskæftigelse er faldet med ca. 18. personer. Krisens jobtab er gået særligt hårdt ud over de ufaglærte. Blandt ufaglærte er det således hver femte af dem, der havde job inden krisen, som har mistet arbejdet Som det fremgår af tabel 4, mistede godt 265. danskere arbejdet under den første del af den økonomiske krise. Det svarer til, at næsten hver ottende af dem, der var beskæftigede før krisen, har mistet arbejdet. Modsat har godt bibeholdt deres job under krisens første to år. Da der er tale om bruttotal, vil en del af de personer, der har mistet jobbet, have fundet job igen. Godt 265. danskere mistede deres arbejde under den første del af den økonomiske krise. Krisens jobtab er gået særligt hårdt ud over de ufaglærte. Blandt ufaglærte er det således hver femte af dem, der havde job inden krisen, som har mistet arbejdet. For de erhvervsfaglærte er jobtabene en smule mindre. Her er der tale om, at hver syvende altså lidt under gennemsnittet for alle har mistet arbejdet under krisen. Anderledes ser det ud blandt personer med videregående uddannelser. Her har kun mellem hver 11. og hver 2. (5-9 pct.) af dem, der inden krisen var i beskæftigelse, mistet jobbet. Jobtabene i krisens første år har været hårdest for de ufaglærte. Tabel 4. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet, fordelt på uddannelse Ikke mistet jobbet Har mistet jobbet Antal pers. Total Ikke mistet jobbet Har mistet jobbet Pct. Total Ufaglærte , 2, 1, Erhvervsuddannede , 14, 1, Kort videregående uddannelse , 9, 1, Mellemlang videregående uddannelse ,6 5,4 1, Lang videregående uddannelse ,1 5,9 1, I alt , 13, 1, Anm.: Modsat mange andre opgørelser af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen ses der her på individniveau, hvem krisen er gået ud over. Dermed er der tale om en bruttoopgørelse over beskæftigelsestabet under krisen. Der er taget udgangspunkt i personer mellem 18 og 64 år, der havde arbejde før krisen, dvs. i 2. kvartal 28, mens der ses bort fra studerende. Dernæst er det undersøgt, om de beskæftigede mistede deres arbejde i løbet af de næste to år, dvs. senest frem til slutningen af 2. kvartal 21, hvor ledigheden toppede. Analysen tæller alle de personer, der går fra beskæftigelse til dagpenge eller kontanthjælp i løbet af perioden fra 2. kvartal 28 til 2. kvartal 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 211 november). 114

116 De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab Dykker man længere ned i tallene, er billedet, at det især er de ufaglærte mandejob, der er forsvundet i løbet af krisen. 22,8 procent af de ufaglærte mænd har således mistet jobbet under krisen, mens det kun er 16 procent af kvinderne. Sagt med andre ord har næsten hver fjerde ufaglærte mand mistet jobbet under krisen, mens det kun gælder for hver sjette kvinde. Det fremgår af figur 5. Det er især de ufaglærte mandejob, der er forsvundet i løbet af krisens to første år. Når uddannelsesniveauet stiger, er det i højere grad kvinderne, der mister jobbet. Blandt kvinderne har 7,1 procent med lange videregående uddannelser mistet arbejdet, mens det kun gælder for 5 procent af mændene med samme uddannelseslængde. Det samme forhold gør sig gældende for de korte videregående uddannelser om end forskellen er lille. Blandt beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser og mellemlange videregående uddannelser er det flest mænd, der har mistet jobbet. Figur 5. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet, fordelt på køn og uddannelse Pct. Pct Ufaglært Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mænd Kvinder Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret som mindst 4 ugers sammenhængende ledighed, dvs. enten modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 28 frem til 2. kvartal 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 211 november). Risikoen: En generation af underuddannede mænd, der ikke kan finde job Tallene i kapitlet illustrerer meget tydeligt, at vi står med en betydelig udfordring, når drengene er så langt fra at indfri uddannelsesmålsætningerne, som tilfældet er. At tæt på hver fjerde dreng i dag kun har gennemført folkeskolen, og at næsten hver tredje dreng ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse, er alarmerende tal, når man sætter det i forhold til, at det først og fremmest er ufaglærte mandejob, der er forsvundet under krisen. Vi står med en betydelig udfordring, når drengene er så langt fra at indfri uddannelsesmålsætningerne, mens det samtidig er ufaglærte mandejob, der er forsvundet under krisen. 115

117 Udviklingen peger desværre i retning af et kedeligt risikoscenarie, fordi mange af de ufaglærte mænd ikke vil kunne finde beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked. AE s nyeste kortlægning af fremtidens arbejdsmarked viser således, at virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i de kommende 1 år vil falde med mere end 21. personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 3. personer i samme periode. Det betyder, at der i 22 kommer til at mangle tusindvis af uddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. Udviklingen peger desværre i retning af et kedeligt risikoscenarie, fordi mange af de ufaglærte mænd ikke vil kunne finde beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked. Over de næste 1 år kommer vi til at mangle tusindvis af uddannede, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. Udviklingen peger i retning af et kedeligt risikoscenarie, hvor mange af de ufaglærte mænd ikke vil kunne finde beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked Det er en prognose, der for alvor sætter streg under, at de mange ufaglærte unge mænd står i en uholdbar situation både for samfundet og for dem selv. Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked, dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i de kommende årtier. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har altafgørende betydning. Der er ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft i de kommende år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft. Som kapitlet peger på, skal flere drenge have en ungdomsuddannelse, der har en større grad af praktisk indhold, hvis de skal gennemføre en uddannelse. Det indebærer både, at de unge skal sikres en reel praktikpladsgaranti, så de ikke bliver tvunget til at afbryde deres uddannelse, fordi de ikke kan finde praktikplads, men det betyder også, at nogle grupper skal hjælpes ind i uddannelsessystemet ad andre veje fx via flexuddannelser med et højt praktisk indhold i undervisningen. Flere drenge skal have en ungdomsuddannelse, der har en større grad af praktisk indhold, hvis de skal gennemføre en uddannelse. Derudover er det afgørende, at der skabes flere tekniske og produktionsorienterede videregående uddannelser målrettet de drenge, der skal løftes videre i uddannelsessystemet, således at vi undgår, at de unge mænd sakker endnu længere bagud i forhold til pigerne. Det afgørende er, at der skabes flere tekniske og produktionsorienterede uddannelser. 116

118 8 KAPITEL Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er uddannelse en særdeles god forretning for både den enkelte, samfundet og statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 1 mio. kr. over et livsforløb, hver gang en person gennemfører en uddannelse. Samtidig er uddannelsen hurtigt betalt tilbage til samfundet. For eksempel giver en erhvervsuddannelse overskud allerede ét år efter, at de unge faglærte er kommet ud på arbejdsmarkedet. Den økonomiske krise har gjort det langt sværere at få fast arbejde. Nogle uddannelsesretninger er ramt særlig hårdt, fordi krisen især er gået ud over en række konjunkturfølsomme brancher som f.eks. byggeriet og handelssektoren. Det seneste års tid er mere videnstunge fag dog ligeledes blevet ramt, hvorfor også de akademiske faggrupper som arkitekter, økonomer og HRuddannede er mærket af højere ledighed end tidligere. Det samme er tilfældet for mange af velfærdsfagene i den offentlige sektor. Lægger man dertil, at nogle uddannelser ligeledes i bedre økonomiske tider har en middelhøj ledighed, kan der tegne sig et billede af, at mange uddannelser i Danmark ikke kan betale sig. Nogle uddannelsesretninger er ramt særlig hårdt af arbejdsløshed, fordi især en række konjunkturfølsomme brancher som f.eks. byggeriet og handelssektoren har mærket krisen. Dette kapitel viser imidlertid, at samtlige uddannelser i Danmark kan betale sig. Igennem en kortlægning af gevinsterne ved uddannelser i Danmark dokumenteres det, at der selv for den knap så erhvervsrettede humanist og den kriseramte tømrer er tale om relativt store gevinster af at uddanne sig. Gevinsterne ses både, når man måler på velstandseffekten, på den private indkomst over livet, og når man ser på effekten på den offentlige saldo. Dette kapitel viser imidlertid, at samtlige uddannelser i Danmark kan betale sig. Anden del af kapitlet belyser ud fra en investeringsvinkel, hvor lang tid uddannelserne er om at betale sig tilbage. Sidst i kapitlet er der lavet en analyse af, hvor meget det vil øge velstanden, hvis de studerende blev hurtigere færdige end i dag. 117

119 Boks 1. Tre typer af livsindkomst AE s livsindkomstmodel kan regne på mange typer af indkomst. I dette kapitel er beregnet tre forskellige typer livsindkomst: Livsværditilvækst: Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen af erhvervsindkomst og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Disponibel livsindkomst: Når det privatøkonomiske afkast af uddannelsen beregnes, bruges den disponible livsindkomst, dvs. både lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalingerne ikke inkluderet. Effekten på offentlige finanser: Når der ses på effekten på de offentlige finanser, ses der kun på den direkte effekt via indbetalte skatter og udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og børnetilskud) samt udgifter til at give de unge en uddannelse. Store velstandsgevinster af alle uddannelser Tabel 1 viser, hvad forskellige uddannelser bidrager med målt over livet, når der ses på den samlede livsværditilvækst, dvs. erhvervsindkomst fraregnet udgifterne til uddannelse. Afkastet af uddannelsen er beregnet som den gevinst, uddannelsen kaster af sig set i forhold til de ufaglærte, der ligner de uddannede ved hjælp af propensity score matching. En uddybning af metoden fremgår af bilag 1, der gennemgår AE s livsindkomstmodel. Afkastet af uddannelsen er beregnet som den gevinst, uddannelsen kaster af sig set i forhold til de ufaglærte, der ligner de uddannede ved hjælp af propensity score matching. Tabel 1. Livsværditilvækst og samfundsøkonomisk afkast Isoleret afkast Livsværditilvækst af uddannelsen Samlet afkast af uddannelsen samt gymnasial uddannelse Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Ufaglærte 1, Erhvervsudd. 14,3 2,8 24,9 - - Tømrere m.m. 14,8 1,9 14,4 - - Salgsassistenter m.m. 13,8 2,8 25,7 - - Korte vid. udd. 16,7 3,4 25,5 5,4 49,4 Datamatikere m.m. 19, 5, 36, 7,8 7,1 El-installatører m.m. 17,9 4,4 32,5 5,1 4,2 Mellemlange vid. udd. 17,3 3,8 28,3 6,9 69,4 Folkeskolelærere 16,8 1,3 8,2 5,6 52,9 Journalister, bibliotekarer m.m. 17,9 1,9 11,9 7,2 67,8 Lange vid. udd. 25,5 9,8 62,9 14,3 128, Civilingeniører 27, 8,2 43,2 14,6 115,9 Arkitekter 17,2 1, 6,3 5,7 49,6 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-8 år) samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene (isoleret afkast) og målt ved uddannelsen samt den gymnasiale uddannelse, der går forud for de videregående uddannelser (samlet afkast). Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 211). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 118

120 Ufaglærte bidrager i gennemsnit med 1,2 mio. kr. gennem livet, mens livsværditilvæksten er noget højere for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Erhvervsfagligt uddannede som f.eks. kokke og kontoruddannede har i gennemsnit 14,3 mio. kr. i værditilvækst over livet fra 18 til 8-årsalderen, mens personer med korte videregående uddannelser som f.eks. laboranter og politibetjente har en livsværditilvækst på knap 17 mio. kr. De mellemlange videregående uddannelser ligger på 17,3 mio. kr., mens de lange videregående uddannelser i snit bidrager med 25,5 mio. kr., når omkostningerne til uddannelsen er fratrukket. Generelt er livsværditilvæksten større jo længere uddannelse, man har, men som det fremgår, så er der inden for de forskellige uddannelsesgrupper en vis variation mellem de forskellige uddannelser, der både afspejler gennemsnitlig beskæftigelse, timeløn og arbejdstid. Generelt er livsværditilvæksten større jo længere uddannelse, man har, men som det fremgår, er der inden for de forskellige uddannelsesgrupper en vis variation mellem de forskellige uddannelser, der både afspejler gennemsnitlig beskæftigelse, timeløn og arbejdstid. De mellemlange videregående uddannelser bidrager med 17,3 mio. kr., mens de lange videregående uddannelser i snit bidrager med 25,5 mio. kr., når omkostningerne til uddannelsen er fratrukket Afkastet af uddannelsen viser gevinsten ved at tage uddannelsen, når man sammenligner med en kontrolgruppe af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der ligner de uddannede mest muligt. Det isolerede afkast måler gevinsten af den angivne uddannelse, mens det samlede afkast ligeledes måler effekten af den gymnasiale uddannelse for de videregående uddannelser. Eksempelvis bidrager erhvervsuddannede i gennemsnit med knap 3 mio. kr. mere, end de have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen, hvilket svarer til et afkast på knap 25 procent. Erhvervsuddannede bidrager i gennemsnit med knap 3 mio. kr. mere, end de have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen. Også for den enkelte kan uddannelse betale sig Ofte hører man, at det ikke kan betale sig at tage en uddannelse i Danmark grundet det progressive skattesystem og den relativt flade lønstruktur. Tabel 2 viser imidlertid, at det også privatøkonomisk kan betale sig at tage en uddannelse. Ufaglærte tjener i gennemsnit knap 11 mio. kr. efter skat, mens erhvervsuddannede tjener 12,5 mio. kr., og personer med videregående uddannelser tjener 14-2 mio. kr. efter skat. Jo længere uddannelse, des højere vil den disponible livsindkomst typisk være. Inden for de forskellige uddannelsesgrupper er der dog stor variation. De fag, der er præget af stor jobusikkerhed som f.eks. arkitekter, ligger lavt inden for gruppen af lange videregående uddannelser. En større oversigt over disponible livsindkomster kan findes i bilag 2. Privatøkonomisk kan det også betale sig at tage en uddannelse. Jo længere uddannelse, des højere vil den disponible livsindkomst typisk være. 119

121 Tabel 2. Disponibel livsindkomst og privatøkonomisk afkast af uddannelse Disponibel livsindkomst Isoleret afkast af uddannelsen Samlet afkast af uddannelsen samt gymnasial uddannelse Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Ufaglærte 1, Erhvervsudd. 12,5 1,3 12, - - Tømrere m.m. 12,6,8 7,2 - - Salgsassistenter m.m. 12,2 1,2 1,7 - - Korte vid. udd. 13,9 1,9 15,8 2,8 25,8 Datamatikere m.m. 14,9 2,6 2,8 3,9 34,9 El-installatører m.m. 14,8 2,8 23,3 2,9 24,6 Mellemlange vid. udd. 15, 2,8 22,5 4,2 39,3 Folkeskolelærere 15,1 1,8 13,9 4, 36,1 Journalister, bibliotekarer m.m. 15,3 1,6 11,6 4,2 38,3 Lange vid. udd. 19,9 5,9 42,2 8,8 78, Civilingeniører 2,8 5,5 35,9 9,1 77,1 Arkitekter 15,4 1,7 12,3 4, 34,8 Anm: Tabellen viser den disponible livsindkomst (18-8 år) samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene (isoleret afkast) og målt ved uddannelsen samt den gymnasiale uddannelse, der går forud for de videregående uddannelser (samlet afkast). Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s (ultimo 211). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Målt på det privatøkonomiske afkast tjener de uddannede mellem 1 og 6 mio. kr. mere, end de ville have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen. Målt i procent er de privatøkonomiske gevinster af at tage en uddannelse procent, og når det gælder gevinsten af al uddannelse siden folkeskolen, er gevinsterne for de videregående uddannelser procent. De uddannede tjener mellem 1-6 mio. kr. mere, end de ville have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelse. Ud fra den enkeltes perspektiv er der ingen direkte omkostninger ved at tage en uddannelse i Danmark Ud fra den enkeltes perspektiv er der ingen direkte omkostninger ved at tage en uddannelse i Danmark. Den eneste omkostning er tabet af indkomst under studierne. AE s Livsindkomstmodel tager højde for, at der kan være indkomst under uddannelse for f.eks. lærlinge, der får løn under uddannelse, og studerende, der har studiearbejde. Figur 1 viser den privatøkonomiske afkastprofil målt som den årlige merindkomst for de uddannede sammenlignet med kontrolgruppen. 12

122 Figur 1. Privatøkonomisk afkastprofil, isoleret afkast af uddannelsen 1. kr kr Alder Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. Anm: Figuren viser de årlige bidrag til den samlede privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, når der sammenlignes med de ufaglærte, der ligner de uddannede mest. Udvælgelsen af kontrolgruppen er sket via propensity score matching. Denne figur bygger på det isolerede afkast. Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 211). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Erhvervsuddannede har i alle år en højere disponibel indkomst end de ufaglærte, der ligner dem, men som ikke har taget en uddannelse. Selv under uddannelsen tjener de, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, i snit mere efter skat end ufaglærte, de kan sammenlignes med. For de Erhvervsuddannede har i alle år en højere disponibel indkomst end ufaglærte. videregående uddannelser er der i de unge år op til 3-års alderen for de lange videregående uddannelser nogle år, hvor de, der er i gang med uddannelsen, tjener mindre end ufaglærte, de kan sammenlignes med. Her har uddannelsen altså en omkostning. Men som det fremgår af figur 1, betaler uddannelsen sig rigeligt tilbage i det lange løb, da de årlige gevinster øges år for år. Uddannelsen er en god forretning for de offentlige finanser En anden måde at belyse den samfundsmæssige gevinst af uddannelser er ved at beregne uddannelsernes umiddelbare effekt på de offentlige finanser. Her ses der på, hvor meget personer med en given uddannelse i gennemsnit betaler i skat over livet, og hvor meget der trækkes på overførselsindkomster og uddannelsesomkostninger. Bidraget til de offentlige finanser er beregnet som summen af bidraget fra 18 til 8-årsalderen. Typisk er overførslerne faldende med uddannelsesniveauet, mens skatteindbetalingerne vokser med uddannelsesniveauet. Uddannede, og særligt personer med lange uddannelser, har længere og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed bliver det samlet set til flere gode år på arbejdsmarkedet. Da beregningerne går helt til 8-årsalderen trækker det derfor i retning af Uddannede, og særligt personer med lange uddannelser, har længere og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. større bidrag for de højest uddannede. 121

123 Tabel 3 viser det gennemsnitlige bidrag til de offentlige finanser for forskellige uddannelser. Generelt bidrager personer med erhvervskompetencegivende uddannelse i gennemsnit med mellem 1,5 og 7,4 mio. kr. Men endnu engang er der stor variation inden for uddannelsesgrupperne. Eksempelvis ligger datamatikere og el-installatører en del højere end gennemsnittet for korte videregående uddannelser. En større oversigt over bidraget til de offentlige finanser for de forskellige uddannelser kan findes i bilag 2. Uddannelse er en god forretning for de offentlige finanser. For eksempel bidrager personer med erhvervskompetencegivende uddannelse i gennemsnit med mellem 1,5 og 7,4 mio. kr. Tabel 3. Uddannelserne livsbidrag til de offentlige finanser Samlede indkomstoverførsler Mio. kr. Samlede skatteindbetalinger Uddannelsesomkostninger Samlet effekt Erhvervsudd. 4,7 3,,1 1,5 Salgsassistenter m.m. 4,5 3,1,1 1,4 Tømrere m.m. 4,6 3,1,1 1,4 Korte vid. udd. 5,5 2,6,2 2,6 Datamatikere m.m. 6,3 2,3,2 3,8 El-installatører m.m. Mellemlange vid. udd. 6,1 2,7,3 3,2 6,3 2,4,4 3,5 Folkeskolelærere 6,3 2,,2 4, Journalister m.m. 6,5 2,4,2 3,9 Lange vid. udd. 9,9 2,1,5 7,4 Civilingeniører 11, 2,,5 8,5 Arkitekter 6,4 2,9,5 3, Anm: Tabellen viser samlede gennemsnitlige skatteindbetalinger (indkomstskat, ejendomsskat, skat af virksomhedsoverskud samt aktieudbytteskat) samlede overførsler samt omkostninger til uddannelsen. Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 211) år skøn. Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Også på de offentlige finanser kan man finde gevinsten af uddannelsen ved at sammenligne med en kontrolgruppe af sammenlignelige ufaglærte. Af tabel 4 fremgår det, at personer med en erhvervsfaglig uddannelse i gennemsnit bidrager med 1,6 mio. kr. mere end de ufaglærte, de ligner bedst. For de videregående uddannelser er gevinsten mellem 1,7 og 4,8 mio. kr., og målt i forhold til ufaglærte, der ikke har taget en gymnasial uddannelse, er gevinsterne noget større, nemlig fra knap 3 til 7,5 mio. kr. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse bidrager i snit med 1,6 mio. kr. mere end de ufaglærte. Igen er der meget stor variation inden for uddannelsesgrupperne. Både salgsassistenter og tømrere bidrager typisk med 1,4 mio. kr. til de offentlige finanser, men da kontrolgruppen til salgsassistenterne er en relativt svag gruppe, så er gevinsten af salgsassistentuddannelsen 1,7 mio. kr., mens gevinsten af tømreruddannelsen ligger på,8 mio. kr. Tømrerne har altså en 122

124 stærkere kontrolgruppe, hvilket vil sige, at tømrerne uden uddannelsen har klaret sig relativt godt. En større oversigt over de enkelte uddannelser kan findes i bilag 2. Tabel 4. Afkast af uddannelse målt på de offentlige finanser Bidrag fra Isoleret effekt uddannede Samlet effekt Bidrag fra kontrolgruppe Afkast Bidrag fra kontrolgruppe Afkast Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Erhvervsudd. 1,5 -,1 1,6 - - Salgsassistenter m.m. 1,4 -,3 1,7 - - Tømrere m.m. 1,4,6,8 - - Korte vid. udd. 2,6,9 1,7 -,4 2,7 Datamatikere m.m. 3,8 1,3 2,5-2,9 6,1 El-installatører m.m. 3,1,9 2,2-2,5 5, Mellemlange vid. udd. 3,5 1, 2,4 -,9 4, Folkeskolelærere 4, 2,3 1,7-3,1 6,3 Journalister m.m. 3,9 2,6 1,3-3,5 6,6 Lange vid. udd. 7,4 2,7 4,8 -,2 7,5 Civilingeniører 8,5 4,1 4,4-2,5 1,2 Arkitekter 3, 2,6,4-2,9 5,3 Anm: Tabellen viser gevinsten af uddannelserne målt på de offentlige finanser som summen af skat fratrukket samlede overførsler og uddannelsesomkostninger. Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 211). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Stor forskel på fraværet på arbejdsmarkedet Livsindkomsten er i høj grad påvirket af, hvor længe de forskellige uddannelsesgrupper er på arbejdsmarkedet. Det har stor betydning, hvor mange år med fuldtidsbeskæftigelse den enkelte har gennem livet, og selv et par år uden beskæftigelse koster dyrt. Tabel 5 viser, hvor stor en andel af livet de forskellige uddannelser er væk fra arbejdsmarkedet frem til 6-årsalderen. Livsindkomsten er i høj grad påvirket af, hvor meget de forskellige uddannelsesgrupper er på arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte væk fra arbejdsmarkedet i mere end en tredjedel af tiden til 6- årsalderen, hvilket er mere end dobbelt så meget som nogen anden uddannelsesgruppe. En stor del af fraværet skyldes førtidspension, ledighed eller andre aktiviteter helt uden for arbejdsstyrken som f.eks. aktivering. I gennemsnit er ufaglærte væk fra arbejdsmarkedet i mere end en tredjedel af tiden til 6-årsalderen, hvilket er mere end dobbelt så meget som nogen anden uddannelsesgruppe. Blandt erhvervsfagligt uddannede eller personer med videregående uddannelser er førtidspensionsandelen ca. en fjerdedel af andelen for ufaglærte, og kun halvt så meget tid bruges uden for arbejdsstyrken. Andelen af et liv i ledighed er ligeledes markant mindre for personer med en kompetencegivende uddannelse. 123

125 Tabel 5. Gennemsnitlig andel fravær fra arbejdsmarkedet, år Ufaglærte Erhvervsudd. Korte vid. udd Pct. Mellemlange vid. udd Lange vid. udd Ledighed 9,2 5,6 3,9 2,1 3,5 Førtidspension 11,9 3,3 2,7 2,2 1,5 Sygedagpenge 1,6 1,3,7,6,3 Andet (incl. aktivering) 14, 6,2 6,5 6,7 7,6 Fravær i alt 36,7 16,4 13,8 11,6 12,9 Anm: Tabellen viser den gennemsnitlige andel af de åriges liv, der er berørt af forskellige typer ar arbejdsmarkedstilknytning uden for beskæftigelsee. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét At give unge en uddannelse skal ses som en investering. Samfundet har direkte udgifter til at give de unge en uddannelse samtidig med, at de studerende har en lav indkomst eller slet ingen erhvervsindkomst (indirekte omkostninger). Dermed er værditilvæksten for de personer, der er i gang med en uddannelse, typisk negativ eller meget lav. Når uddannelsen er afsluttet, stiger indkomsten, og typisk topper den årlige indkomst mellem 4 og 5-års-alderen for til sidst at flade ud igen, når man nærmer sig pensionsalderen og typisk ikke har nogen erhvervsmæssig indkomst. Når uddannelsen er afsluttet, stiger indkomsten, og typisk topper den årlige indkomst mellem 4 og 5-års-alderen for til sidst at flade ud igen, når man nærmer sig pensionsalderen. Sammenligner man med et ufaglært liv, hvor der ikke er udgifter til uddannelse, og indkomsten alt andet lige er højere tidligt i livet, så kan man igennem livet illustrere de årlige bidrag til den samfundsøkonomiske gevinst. Dette er illustreret i figur 2, der viser de årlige akkumulerede bidrag til den samfundsmæssige gevinst. Ved 8-års alderen (på højre akse) ses den samlede gevinst af den enkelte uddannelse. Figur 2. Årligt bidrag til det samlede samfundsøkonomiske uddannelsesafkast, mio.kr. Mio. kr Erhvervsudd. Mellemlange vid. udd. Korte vid. udd. Lange vid. udd. Mio. kr Anm.: Figuren viser de årlige bidrag til det samlede afkast af uddannelsen, dvs. merlivsværditilvæksten for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt) fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 211). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 124

126 Som det fremgår af figur 2, er der ingen alderstrin, hvor udgifterne til erhvervsuddannelserne er større end indtægterne, dvs. for alle år er summen af akkumuleret erhvervsindkomst i forhold til sammenlignelige ufaglærte større end uddannelsesomkostningerne, og det betyder, at uddannelsen allerede er betalt tilbage den dag, hvor de unge har fuldført uddannelsen. For erhvervsfaglige er uddannelsen betalt tilbage den dag, hvor den er fuldført. Ud fra de årlige bidrag til uddannelsesgevinsten er det muligt at beregne det alderstrin, hvor de akkumulerede erhvervsindtægter for de uddannede er større end indkomsten for de ufaglærte i kontrolgruppen samt udgifterne til uddannelsen. også kaldet break-even. Tabel 6 viser, hvornår uddannelsen er betalt tilbage. Beregninger viser, at erhvervsuddannelserne er betalt tilbage, når uddannelsen er færdiggjort. Faktisk er der ofte tale om, at uddannelsen er betalt tilbage endnu før, lærlingene er færdiguddannede. Dermed viser regnestykket, at erhvervsuddannelserne typisk er betalt tilbage, så snart de er i hus. Ofte er de erhvervsfaglige uddannelser betalt tilbage endnu før, lærlingene er færdiguddannet. De eneste erhvervsuddannelser, der ikke er betalt tilbage, når de er fuldført, er grafikere og fotografer, SOSU-hjælpere samt chauffører m.v., der er henholdsvis 1,5 år og knap 4 måneder om at betale uddannelsen tilbage. Tabel 6. Uddannelsens tilbagebetalingstid, livsværditilvækst (samlet gevinst) Break-even Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsudd. (med det samme) (med det samme) Salgsassistenter m.m. (med det samme) (med det samme) Tømrere m.m. (med det samme) (med det samme) Grafikere, fotografer m.m. 26 1,5 SOSU-hjælpere 3,3 Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 25,1 Korte vid. udd. 28 3,4 Datamatikere m.m. 26 2,7 El-installatører m.m. 3 5,2 Mellemlange vid. udd. 3 4,7 Pædagoger 31 4, Folkeskolelærere 3 3, Lange vid. udd. 32 4, Civilingeniører 32 5,9 Arkitekter 41 14,9 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 125

127 Tabel 7 viser den interne rente, som uddannelserne kaster af sig. Jo højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Set fra samfundets side er der tale om en investering pga. den lave indkomst under studierne samt omkostningerne til uddannelsen, hvilket samlet set giver negativ værditilvækst, der så til gengæld bliver opvejet af højere værditilvækst, efter at uddannelsen er taget. Jo højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Boks 2. Den interne rente af uddannelse Uddannelse af unge medfører som hovedregel nettoudgifter under uddannelsen og nettoindtægter efter uddannelsen både for den enkelte og for samfundet. Man kan vælge at betragte disse betalingsstrømme som et egentlig investeringsprojekt med investeringsudgifter i starten og afkast på længere sigt, og beregne forrentningen af dette investeringsprojekt målt ved den interne rente. Den interne rente udtrykker hvor stor en gevinst, der er forbundet med at gå fra ufaglært til at have den givne uddannelse, og viser, hvilket afkast investeringen giver. Den interne rente udregnes som den rente, der sikrer, at nutidsværdien af de samlede omkostninger gennem livet er lig med nutidsværdien af alle gevinster gennem livet. Hvis renten er nul eller negativ, så er gevinsterne ikke større end omkostningerne, og jo højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Når man diskonterer, vil betalingsstrømme i begyndelsen af livet vægte højere end betalingsstrømme i slutningen af livet. Derfor har det stor betydning, hvad der sker tidligt i livsforløbet. Grunden til, at der i analyserne anvendes flere afkastmål er, at den faktiske gevinst i livsindkomst godt kan være af en beskeden størrelse, selvom den interne rente er relativt stor. Det skyldes, at afkast-raten af en lille initial investering kan være stor selv ved en forholdsvis lille årlig indkomstgevinst. Den interne rente for de videregående uddannelser ligger på procent, når det gælder de overordnede uddannelsesgrupper. Inden for de enkelte uddannelser er der dog en del større variation. Tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser lader til at have en lidt større intern rente. Den interne rente for de videregående uddannelser ligger på procent. Tabel 7. Uddannelsens interne rente, livsværditilvækst (samlet gevinst) Pct. Erhvervsudd. - Korte vid. udd. 17 Datamatikere m.m. 21 El-installatører m.m. 13,8 Mellemlange vid. udd. 14,6 Pædagoger 11,8 Folkeskolelærere 14,8 Lange vid. udd. 14,3 Civilingeniører 12,7 Arkitekter 6,6 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 126

128 Da den interne rente-metode er meget følsom over for små ændringer i indkomsterne tidligt i livet, er den interne rente ikke regnet for erhvervsuddannelserne. For mange af uddannelserne kan man rent investeringsteoretisk slet ikke tale om en investering, da der ikke er en omkostning, eller kun meget små omkostninger, forbundet med at give folk en erhvervsuddannelse. Faglærte har en relativ høj indkomst under uddannelsen sammenlignet med kontrolgruppen, samtidig med at de egentlige uddannelsesomkostninger (taxametre) er meget små. Det, at der ikke er beregnet en intern rente, betyder ikke, at erhvervsuddannelserne er en dårlig forretning tværtimod. Grunden til, at man ikke kan beregne en (sammenlignelig) intern rente, er, at investeringsomkostningerne er meget små. Måler man tilbagebetalingstiden i forhold til de offentlige finanser, så tager det længere tid, før uddannelserne er betalt tilbage. Her måles altså på samfundets investering, når der ses på udgifter til uddannelse og overførsler samt på indtægterne fra skatter. Figur 3 viser de årlige akkumulerede bidrag til den samlede gevinst af uddannelserne, når man måler i forhold til de offentlige finanser. Måler man tilbagebetalingstiden i forhold til de offentlige finanser, så tager det længere tid før end uddannelserne er betalt tilbage. Det fremgår her, at også erhvervsuddannelserne er en reel investering. I de unge år indbetaler de unge, der i gang med en uddannelse mindre i skat samtidig med, at de koster mere i uddannelsesomkostninger og overførsler end de ufaglærte, der ligner lærlingene. Figur 3. Årligt bidrag samlet uddannelsesafkast målt på offentlige finanser Mio. kr. Mio. kr Erhvervsudd. Korte vid.udd. Mellemlange vid.udd. Lange vid.udd. Anm.: Figuren viser de årlige bidrag til afkastet af uddannelsen målt på de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt). Indkomsten er regnet i 212-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 211). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 127

129 Tabel 8 viser, hvor hurtigt uddannelserne betaler sig tilbage på de årlige nettobidrag til de offentlige finanser. Selvom det koster på de offentlige finanser at udstyre de unge med en erhvervsuddannelse, så går der mindre end et år (,7 år svarende til 8,4 måneder) i gennemsnit, før end uddannelsen er betalt tilbage. Allerede efter denne periode vil en faglært have bidraget med mere til statskassen end en sammenlignelig ufaglært. Allerede efter ét år bidrager en faglært med mere til statskassen end en sammenlignelig ufaglært. Tabel 8. Uddannelsens tilbagebetalingstid målt på de offentlige finanser Samlet afkast Intern rente Pct. Alder Break-even Antal år efter fuldførelse Erhvervsudd. - 25,7 Salgsassistenter m.m. - 23,1 Tømrere m.m Køkkenassistent - 24,9 Korte vid. udd. 9,9 31 6,4 Datamatikere m.m. 7,6 34 1,7 El-installatører m.m. 4, ,2 Mellemlange vid. udd. 9,4 33 7,7 Folkeskolelærere 5, Journalister m.m. 6, ,9 Lange vid. udd Civilingeniører 7, ,9 Arkitekter 3, ,9 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse målt på de offentlige finanser. Der ses på uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) og uddannelsesgruppens skatteindbetalinger samt træk på overførsler sammenlignet med kontrolgruppens. Beregningerne er lavet for det samlede afkast, dvs. der måles på afkastet af den angivne uddannelse og ungdomsuddannelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Den interne rente over for de offentlige finanser ved de videregående uddannelser ligger på 9-1 procent, hvilket skal ses som den rente, investeringen kaster af sig. Erhvervsfaglige uddannelser er i gennemsnit betalt tilbage, lige når lærlingene bliver færdige. En kort videregående uddannelse er i snit betalt tilbage efter 6,4 år, eller når de uddannede typisk fylder 31 år. En kort videregående uddannelse er i snit betalt tilbage efter 6,4 år, eller når de uddannede typisk fylder 31 år. Det er vigtigt at huske på, at da udtrækket er lavet for befolkningen i 29, så vil resultaterne i høj grad være påvirket af den økonomiske krise. De uddannelser, der har været særlig hårdt ramt af ledighed, vil alt andet lige have en lavere erhvervsindkomst, og dermed vil det vare længere, før end uddannelsen er betalt tilbage. 128

130 For personer med en mellemlang videregående uddannelse går der i snit knap 8 år, før uddannelsen er betalt, hvilket svarer til, at de uddannede runder 33 år. De lange videregående uddannelser er betalt tilbage efter 7 år, men pga., at unge ofte begynder senere på de lange videregående uddannelser, så er break-even-alderen 35 år. For personer med en MVU går der i snit knap 8 år, før uddannelsen er betalt, mens de lange videregående uddannelser er betalt tilbage efter 7 år. Endnu engang er der meget stor forskel på de enkelte uddannelser. Måler man på gevinsten af al uddannelse siden folkeskolen, er en arkitektuddannelse først betalt tilbage ved 51-årsalderen, mens civilingeniøruddannelse er betalt tilbage ved 39-årsalderen. I bilag 2 findes en oversigt over de enkelte uddannelsers tilbagebetalingstid på de offentlige finanser. Milliardgevinster i hurtigere fuldførelse på de videregående uddannelser Ved hjælp af AE s Livsindkomstmodel er det muligt at regne på, hvad hurtigere fuldførelse af uddannelser i Danmark betyder. I forhold til en direkte gennemførelse af uddannelserne udskydes studiestarten med 3 år på de korte og mellemlange videregående uddannelser, mens mertidsforbruget på studiet begrænser sig til nogle måneder. For de lange videregående uddannelser er der tale om et mertidsforbruget på 1,7 år på studiet og en udskudt studiestart på 2 år. Det fremgår af tabel 9, der viser mertidsforbruget i uddannelsessystemet. For de lange videregående uddannelser er der tale om et mertidsforbruget på 1,7 år på studiet og en udskudt studiestart på 2 år. Tabel 9. Mertidsforbrug i uddannelsessystemet Udskudt studiestart Mertidsforbrug på studiet Antal år Gennemsnitligt mertidsforbrug Korte vid. udd 3,,3 3,3 Mellemlange vid. udd 3,,3 3,3 Lange vid. udd 2, 1,7 3,7 Anm: Tabellen viser de gennemsnitlige studietider, der ligger til grund for beregningerne. Studietiderne er estimeret ud fra nyeste registerdata. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Tabel 1 viser, hvad det ville give i gevinst, hvis de unge tog en mere lige vej gennem uddannelsessystemet, dvs. gennemførte ét år hurtigere eller begyndte ét år tidligere end i dag. De to muligheder giver nemlig stort set den samme effekt. 129

131 Tabel 1. Gevinst at ét års hurtigere fuldførelse eller ét års tidligere studiestart Livsværditilvæ kst Effekt pr. person Bidrag til offentlige finanser Livsværditilvæ kst Effekt pr. årgang Bidrag til offentlige finanser Kr. Mia. kr. Mia. kr. Korte vid. udd ,7,5 Mellemlange vid. udd ,4 1,5 Lange vid. udd ,2 3,2 I alt ,4 5,1 Anm: Tabellen viser effekterne af ét års hurtigere fuldførelse på de forskellige uddannelser. Dette er gjort ved at give de unge ét år mere som færdiguddannet ved 45-årsalderen, samtidig med at de unge får et studieår mindre. 212-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Målt på velstanden er der gevinster at hente på mellem 3. og 6. kr. ved, at de studerende er et år hurtigere end i dag, mens effekten på de offentlige finanser er på kr. Et år hurtigere gennem uddannelserne giver store gevinster. Opregnet til samfundsniveau er der tale om et beløb i milliardklassen, hvis alle studerende på en årgang fuldførte et år hurtigere end i dag. Målt på den samlede velstand er der på lang sigt tale om en gevinst på over 15 mia. kr. pr. årgang, hvilket svarer til knap 1 pct. af BNP. Effekten på de offentlige finanser ligger på 5 mia. kr. på lang sigt, som følge af større skatteindbetalinger og mindre udgifter til overførsler. Målt på den samlede velstand er der på lang sigt tale om en gevinst på over 15 mia. kr. pr. årgang, hvilket svarer til knap 1 pct. af BNP. Alle unge skal have en uddannelse Som kapitlet har vist er der store gevinster at hente ved uddannelse. Det at få en erhvervskompetencegivende uddannelse giver et mere stabilt arbejdsliv og en højere indtægt set over livet. Selvom der er forskel på de forskellige uddannelser, så gælder det i høj grad at uddannelse betaler sig. Gevinsten af at give en uddannelse ligger på 2-8 mio.kr., når det gælder velstandseffekten, og de offentlige finanser forbedres med 3-14 mio. kr. En vigtig pointe er, at det kan betale sig at give en uddannelse til de cirka 2 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Gevinsten af at give en uddannelse ligger på 2-8 mio. kr., når det gælder velstandseffekten, og de offentlige finanser forbedres med 3-14 mio. kr. Til sammenligning koster det omkring 1. kr. i undervisningsudgifter at give en gennemsnitlig erhvervsuddannelse og 5-7, kr. at give Det kan betale sig at give en uddannelse til de cirka 2 procent, der i dag ikke får en uddannelse. 13

132 en videregående uddannelse samt en ungdomsuddannelse. Derfor kan der sagtens investeres i at give de sidste unge en ungdomsuddannelse. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at Danmark får brug for uddannet arbejdskraft på det mellemlange sigt. Ikke kun akademikere, men ligeledes erhvervsfagligt uddannede og personer med mellemlange uddannelser som tømrere, kokke og skolelærere. Derfor er der logik i at give de unge en uddannelse. Hvis de unge kun har en folkeskoleuddannelse, kommer de nemlig til at stå bagerst i jobkøen. Mange af de ufaglærte job, der er forsvundet med den økonomiske krise, kommer ikke tilbage igen. Hvis de unge kun har en folkeskoleuddannelse, kommer de til at stå bagerst i fremtiden jobkø. 131

133 Bilag 1. AE s livsindkomstmodel Boks 1 AE s livsindkomstmodel Livsindkomstanalysen er lavet på Danmarks Statistiks registerdata, der indeholder oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 21 samt indkomstoplysningerne fra 29. Analysen er lavet på en 2-procents stikprøve af hele befolkningen i alderen 18-8 år og indeholder knap 8. personer (73. personer, når der ses bort fra de ufaglærte, der har taget en gymnasial uddannelse). Livsindkomsterne er fremskrevet til 212-niveau med lønstigningstakten fra ADAM frem til 21, og dernæst LO s lønskøn frem til 212. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 8 år for en given uddannelse. Livsindkomsterne er målt på forskellige indkomstbegreber. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen erhvervsindkomst og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger 18. Når det privatøkonomiske afkast af uddannelsen beregnes, bruges den disponible livsindkomst, 19 dvs. både lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalingerne ikke inkluderet. Når der ses på effekten på de offentlige finanser, ses der kun på den direkte effekt via indbetalte skatter og 2 udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og børnetilskud). Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre 21 og fuldførelsestider 22 på uddannelserne, således at livsforløbet både har tiden med før uddannelsen, under uddannelse, og efter uddannelsen er fuldført. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med en uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for løn under uddannelsen og indkomst fra studiearbejde. Statens omkostninger til uddannelsen er fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 29 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er fremskrevet til 212-niveau med satsreguleringsprocenten ud fra Finansministeriets Familietypemodel. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 59 uddannelsesgrupper. Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtede som personer med mellemlange uddannelser. Når AE laver analyser vedr. indkomst og fattigdom, afgrænses de personer, der tages med ud fra en række kriterier, der ligner Finansministeriets kriterier. Det drejer sig blandt andet om, at personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark i det pågældende år, og at den ækvivalerede indkomst ikke må være ekstremt lille eller stor. Man kan læse mere om afgrænsninger i papiret Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag på 18 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.) 19 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp. Følgende indgår ikke: medicintilskud, lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. 2 Samlede overførselsindkomster: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, offentlige pensioner inkl. efterløn og SU mm. 21 Kilde: Statistikbanken, tabel U33 (Fuldførte uddannelser efter alder og uddannelse, 21). 22 Kilde: Undervisningsministeriets databank, Gns. fuldførelsestid

134 Boks 2. Afkast i AE s livsindkomstmodel Når afkastet af en uddannelse beregnes, ses der på, hvad gevinsten af uddannelsen er for dem, der har taget uddannelsen, sammenlignet med de personer, der ikke har taget uddannelsen, men som ligner bedst muligt. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad indkomsten for uddannelsen ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Dem, der ikke har nogen uddannelse, men som ligner dem, der har uddannelsen, kaldes kontrolgruppen. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de uddannede på alder, køn, antal børn, familietype, herkomst, forældrenes højeste uddannelse, om personen har taget en gymnasial uddannelse og karakter fra gymnasiet/hf 23 via propensity score matching. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. I analysen er der foretaget to forskellige afkastberegninger. I den ene er der sammenlignet med alle ufaglærte, uanset om de har en gymnasial uddannelse bag sig eller ej. I denne beregning måles det isolerede afkast, og der er ud over de ovennævnte variable også matchet på, om de uddannede har taget en gymnasial uddannelse, og i så fald er der matchet på karaktergennemsnittet fra gymnasiet, hvilket er nyt i forhold til tidligere. Dette vil sige, at for en person med en videregående uddannelse vil kontrolgruppen have en gymnasial uddannelse. Fordelen herved er, at man bruger ungdomsuddannelsen og karaktergennemsnit som en indikator for den enkeltes evner, der ellers er vanskelige at måle. I den anden afkastberegning er der ikke matchet på, om personen har taget en gymnasial uddannelse eller karakterer, og kontrolgruppen dækker kun personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Her beregnes dermed det samlede afkast af al uddannelse til det højest fuldførte niveau. Samtidig er omkostningerne til den gymnasiale uddannelse fratrukket i livsværditilvæksten for de uddannede. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser inden for forskellige aldersintervaller, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen, og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person, der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo 24. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. En del ting er ændret i forhold til tidligere analyser. Der matches på karakteroplysninger, når det isolerede afkast findes, og der bruges gennemsnitlige fuldførelsestider fra Undervisningsministeriet, hvor AE tidligere estimerede dem selv. 23 Der findes karakterer fra 1978 og frem fra det almene gymnasium og HF, først fra 2/1 findes for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Derfor vil de ældre årgange ikke have oplysninger om karakterer. 24 I matchingen er brugt nærmeste nabo med tilbagelægning. Der er brugt et kalibreringsbånd på.1, og for hovedgrupperne er valgt de 1 tættest liggende kontrolpersoner, mens der for uddannelsesgrupperne er valgt de 1 tættest liggende kontrolpersoner. På samtlige 19 matchtingvariable balancerer respons- og kontrolgruppe efter matching. Matchingen sørger for, at der netop udvælges de kontrolpersoner, der er identiske med de uddannede. På den måde får man renset for baggrundskarakteristika. 133

135 Bilag 2 I det følgende er der links til en lang række tabeller over samtlige uddannelsers livsindkomster. Hver enkel tabel opgør således analysens resultater for alle 59 uddannelsesgrupper. Livsværditilvækst og det samfundsøkonomiske afkast for samtlige uddannelser kan ses via følgende link: Livsværditilvækst og samfundsøkonomisk afkast Disponibel livsindkomst og privatøkonomisk afkast for alle 59 uddannelsesgrupper kan ses via følgende link: Disponibel livsindkomst og privatøkonomisk afkast Uddannelsernes bidrag til de offentlige finanser kan ses via følgende link: Uddannelsesbidrag til de offentlige finanser De enkelte uddannelsers afkast målt på de offentlige finanser kan ses via følgende link: Afkast af uddannelse målt på offentlige finanser Uddannelsernes tilbagebetalingstid og intern rente ved livsværditilvækst kan ses via følgende link: Uddannelsernes tilbagebetalingstid livsværditilvækst Uddannelsens tilbagebetalingstid og intern rente målt som bidrag til offentlige finanser kan ses via følgende link: Uddannelsens tilbagebetalingstid offentlige finanser 134

136 9 KAPITEL Nyuddannedes ledighed koster samfundet millioner Hver tredje nyuddannet har været ledig i mindst 6 måneder, og det har alvorlige konsekvenser. Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever markante tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i job. Længerevarende ledighed for nyuddannede koster den enkelte op til 72. kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 1-2 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Samfundsmæssigt betyder resultaterne tab i millionklassen. Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed efter endt uddannelse, er mere end fordoblet siden 28. Af de 62. nyuddannede fra erhvervskompetencegivende uddannelser i 21 har hver tredje oplevet mindst en måneds ledighed, og hver syvende har været ledig i mindst et halvt år. Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed efter endt uddannelse, er mere end fordoblet siden krisen. Således var mere end 8. af de nyuddannede fra 21-årgangen ledige i mindst 6 måneder, hvilket svarer til 13,5 procent af årgangen. Det fremgår af tabel 1, der viser antallet nyuddannede, der er berørt af ledighed. Nyuddannede er meget afhængige af nye job-åbninger, og derfor bliver nyuddannede særlig hårdt ramt, når der er nedgang i konjunkturerne. Da krisen ramte, steg arbejdsløsheden, og antallet af nye jobmuligheder blev meget begrænset. Derfor blev det meget vanskeligt for de nyuddannede, der skulle ud og søge deres første job på lige fod med andre personer, der allerede var på arbejdsmarkedet, og som typisk har mere erfaring at trække på. Siden 28 er der kommet endnu flere nyuddannede ud fra landets uddannelsesinstitutioner, så konkurrencen om jobbene er kun blevet endnu hårdere for de nyuddannede. Nyuddannede er meget afhængige af nye jobåbninger, og derfor bliver nyuddannede særlig hårdt ramt, når der er nedgang i konjunkturerne. 135

137 Tabel 1. Antal nyuddannede berørt af ledighed fordelt på årgange Antal pers. Antal nyuddannede i alt heraf med mindst 1 måneds ledighed heraf med mindst 6 måneders ledighed Ledighedsprocent efter ledighedens varighed Pct. - mindst 1 måneds ledighed 17, 27,6 33,2 - mindst 6 måneders ledighed 4,9 11,7 13,5 Anm: Tabellen viser antallet af dimittender pr. årgang i rullende år fra 4. kvt. året før til 3. kvt. i året efter samt antallet nyuddannede, der har oplevet ledighed (kun dagpenge er talt med). Tallene omfatter alle nyuddannede på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-211 version). Ofte går nyuddannede arbejdsløse i en kort periode, lige efter uddannelsen er færdiggjort, hvor de søger arbejde det kaldes søgeledighed. Derfor er det en fordel at se på ledighed af en vis varighed, når man skal undersøge, hvad ledigheden koster de nyuddannede på længere sigt. Figur 1 viser, at andelen af nyuddannede med mindst 6 måneders ledighed såkaldt længerevarende dimittendledige er mere end fordoblet siden 28. For de nyuddannede i 28 var gennemsnitligt 4,9 procent af de nyuddannede ledige i mindst 6 måneder, mens andelen af ledige i 21 lå på 13,5 procent. Den aktuelle dimittendledighed nærmer sig dermed det høje niveau fra 199 erne og begyndelsen af erne. Den aktuelle dimittendledighed nærmer sig det høje niveau fra 199 erne og begyndelsen af erne. Figur 1. Andel længerevarende dimittendledige, mindst 6 måneders ledighed Pct Pct Mindst 6 månders ledighed Anm.: Figuren viser andelen af en årgang, der er ledige i mindst 6 måneder. Alle uddannelsesniveauer er medtaget. Årgange er regnet på rullende år, hvor året dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før. Fx dækker kvartal 21, 2. kvartal 21, 1. kvartal 21 samt 4. kvartal 211 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). 136

138 Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen selv ti år efter I det følgende er konsekvenserne af mindst 6 måneders sammenhængende ledighed for nyuddannede undersøgt på den fremtidige erhvervsindkomst og beskæftigelsesfrekvens. Analysen omfatter en halv million nyuddannede, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden Analysens metode er nærmere beskrevet i boks 1. Analysen omfatter en halv million nyuddannede, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden Boks 1. Sådan beregnes effekter af at være nyuddannet ledig De individuelle effekter af dimittendledighed estimeres via propensity score matching, der går ud på, at man for alle dimittender estimerer sandsynligheden for at blive ledig. Dernæst sammenligner man den fremtidige løn og beskæftigelse for dem, der rent faktisk var ledige, med dem, som ikke var ledige, men som havde samme sandsynlighed for ledighed. På den måde forsøger man at eliminere alle andre forskelle mellem de to grupper end netop ledigheden. For at estimere sandsynligheden for ledighed (propensity scoren) er en lang række baggrundsvariable anvendt. Variablene er medtaget for at fange de faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive ledig, når man er nyuddannet. Nogle faktorer har direkte betydning, fx køn og alder, mens andre faktorer er medtaget ud fra en hypotese om en indirekte effekt. Nogle personlige egenskaber som fx evner og motivation er vanskelige at måle, og en del variable er medtaget for at forsøge at fange denne variation. En komplet oversigt over de anvendte variable ses af appendiks 1. Overordnet set kan variablene inddeles i følgende grupper. Information v. dimission (alder, antal børn, etnicitet, køn, forældrenes uddannelsesniveau) Information fra barndommen (husstandstype, boligtype, bopælskommune) Information fra før uddannelse (sabbatår, beskæftigelse i sabbatår, indkomst i sabbatår, karaktergennemsnit fra gymnasiet eller HF) Information fra uddannelsen (forsinkelse på uddannelsen, studiejob, boligtype under uddannelsen, studieskift, uafsluttet uddannelse tidligere, uddannelsesretning) Selvom der er medtaget mange forklarende variable i regressionerne, kan det ikke afvises, at der fortsat kan være selektion ind i ledighed. I alt er der foretaget 33 modelestimationer for de tre hoveduddannelsesgrupper og 11 årgange. De gennemsnitlige effekter for alle årgange er anvendt som resultater, for på den måde at få resultater, der er robuste over for konjunkturudsving. For en teknisk uddybning af metodegrundlaget, se: appendiks 1. Tabel 2 viser effekterne af mindst 6 måneders ledighed på den fremtidige årlige erhvervsindkomst. Konsekvenserne er estimeret 3, 5, 7 og 1 år efter, at uddannelsen er afsluttet og viser, hvad det koster, målt på den årlige erhvervsindkomst, at man var ledig i mindst 6 måneder. Effekten måles for alle, der gik direkte ud i længerevarende ledighed uanset, om de er kommet i arbejde i hhv. 3, 5, 7 og 1 år. 137

139 Tabel 2. Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på erhvervsindkomst Relativ effekt, pct. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Pct. Pct. Pct. Pct. Erhvervsfaglige uddannelser -27, -21,9-2,4-17,4 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -19,2-15,7-14,4-13,1 Lange vid. uddannelser -21,9-17,9-16,3-17,2 Nominel effekt, kr. (212-niv.) kr. kr. kr. kr. Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Effekterne i kroner er estimeret på baggrund af medianindkomst for personer med de givne uddannelser under 4 år (212-priser). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse, som f.eks. tømrere, kontorassistenter og mekanikere, oplever i gennemsnit et 3-årigt tab på 27 procent af erhvervsindkomsten, hvis de har været ledige i mindst 6 måneder efter endt uddannelse. Effekten falder med tiden, men selv efter ti år er der stadig et signifikant tab på 17 procent af erhvervsindkomsten. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser, som f.eks. pædagoger og laboranter, oplever i gennemsnit et 3-årigt tab på erhvervsindkomsten på 19 procent, og efter 1 år er tabet 13 procent. Dimittender fra lange videregående uddannelser, som f.eks. læger og ingeniører, taber 22 procent på erhvervsindkomsten. Ti år efter endt uddannelse er tabet for akademikere 17 procent. Nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse oplever i gennemsnit et 3- årigt tab på 27 procent af erhvervsindkomsten, hvis de har været ledige i mindst 6 måneder efter endt uddannelse. 1 år efter akademikere gik direkte ud i længerevarende ledighed, er tabet på den årlige erhvervsindkomst 17 procent De estimerede effekter for erhvervsindkomsten er sammensat af en løn- og beskæftigelseseffekt. Dét at være ledig efter endt uddannelse betyder både, at man oplever lavere beskæftigelse, og selvom man får job, så er det til en lavere løn. Den lavere løn kan både skyldes en senere start på arbejdslivet, og dermed lavere anciennitet, men ligeledes at nogle, der har været ledige efter endt uddannelse, har accepteret et job, som de i virkeligheden er overkvalificerede til. På kort sigt taber en nyuddannet faglært, der gik direkte ud i ledighed, i gennemsnit 8. kr. årligt. Af tabel 2 fremgår det ligeledes, hvad det koster den enkelte at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed målt i kroner. På kort sigt taber en nyuddannet faglært, der går direkte ud i 138

140 ledighed, i gennemsnit 8. kr. årligt, mens tabet for personer med lange videregående uddannelser er på 91. kr. Så selvom den relative 3-årseffekt er størst for erhvervsuddannelserne, så taber akademikerne mest på at være ledige. På 1 års sigt taber nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse 51. kr. årligt, hvis de begyndte karrieren med ledighed af mindst 6 måneders varighed, mens nyuddannede med korte eller mellemlange uddannelser taber 42. kr., og nyuddannede akademikere taber 72. kr. Igen er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en effekt, der både kommer af timeløn og arbejdstid. På 1 års sigt taber nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse 51. kr. årligt, hvis de går ud i længerevarende ledighed. Tabel 3 viser effekterne på beskæftigelsesfrekvensen ved mindst 6 måneders dimittendledighed. Da der ses på ændringer i den årlige beskæftigelsesfrekvens, skal effekterne tolkes som ændring i procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen vil 3 år efter, de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse gik ud i ledighed, være 17 procentpoint lavere. Igen aftager beskæftigelsestabet med tiden og lander på 8 procentpoint 1 år efter. For de korte og mellemlange videregående uddannelser falder beskæftigelseschancerne med 1 procentpoint efter tre år til knap 5 procentpoint efter ti år altså noget mindre end effekterne for erhvervsuddannelserne. Beskæftigelseschancerne falder med knap 17 procentpoint for erhvervsuddannede tre år efter endt uddannelse, hvis de starter deres arbejdsliv i ledighed For de lange videregående uddannelser er tabet på de fremtidige beskæftigelseschancer mindre end for de andre grupper. Akademikere, der går direkte ud i ledighed, oplever i gennemsnit et fald i beskæftigelsesfrekvensen på 9 procentpoint tre år efter endt uddannelsen. Fem år efter, de nyuddannede gik ud i ledighed, er tabet 6 procentpoint, mens tabet er 3 procentpoint efter ti år. Ledighed efter endt uddannelse har dermed større betydning for de faglærtes beskæftigelseschancer end for akademikeres. En forklaring kan være, at det er mere normalt for akademikere at være ledig i mindst 6 måneder, end det er for håndværkere. Tabet på de fremtidige beskæftigelseschancer ved længerevarende dimittendledighed er mindre for akademikere end for faglærte. 139

141 Tabel 3. Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på beskæftigelsesfrekvens 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Pct.-point Pct.-point Pct.-point Pct.-point Erhvervsfaglige uddannelser -16,7-12,3-11, -8,1 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -1,2-7,2-5,7-4,8 Lange vid. uddannelser -9,1-5,7-3,9-3,3 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Figur 2 viser en effekt af længerevarende dimittendledighed på beskæftigelsesfrekvensen. I gennemsnit er beskæftigelsesfrekvensen på procent, men de estimere effekter betyder, at nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, har en beskæftigelsesfrekvens på procent 3 år efter endt uddannelse og procent 1 år efter. Det ses af figur 2, at dimittendledighed især for nyuddannede erhvervsfaglærte betyder en stor relativ nedgang i beskæftigelseschancerne på 3 års sigt. Figur 2. Beskæftigelsesfrekvens afhængig af dimittendledighed Pct EUD MVU LVU EUD MVU LVU 3 års effekt 1 års effekt Gns. beskæftigelsesgrad, ikke-ledige Estimeret beskæftigelsesgrad for dimittendledige Pct Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for dimittender, der ikke var ledige. 1 svarer til fuldtidsbeskæftiget. Beregnet ud fra ATP. Selvstændige har automatisk fuld beskæftigelse.. Beskæftigelsesfrekvensen i figuren er noget lavere end den man kan genfinde i RAS-opgørelsen hos Danmarks Statistik. Det skyldes, at mange nyuddannede er uden for arbejdsmarkedet på fx ulønnet barsel. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Ud fra de gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvenser er det muligt at beregne den relative underbeskæftigelse, dvs. forskellen mellem de to søjler i figur 2. Her ses det endnu tydeligere, at nyuddannede faglærte taber mest på de fremtidige beskæftigelseschancer. Nyuddannede faglærte taber mest målt på de fremtidige beskæftigelseschancer. 14

142 Figur 3. Underbeskæftigelse for ledige dimittender Pct ,2 Pct , 12,4 11, ,7 4, 5 Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Underbeskæftigelse for ledige dimittender, 3 år Underbeskæftigelse for ledige dimittender, 1 år Anm: Figuren den procentvise forskel mellem andelen af året udenfor beskæftigelse for de dimittendledige og ikke-ledige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Ud fra indkomst- og beskæftigelseseffekterne er det muligt at isolere effekten på timelønnen. Disse effekter er vist i tabel 4. Modsat beskæftigelseseffekterne, så er tabet på timelønnen størst for de lange videregående uddannelser. Akademikere, der går direkte ud i ledighed af mindst 6 måneders varighed, taber i gennemsnit næsten 13 procent på timelønnen tre år efter dimission, mens erhvervsuddannede taber 1 procent. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser taber 9 procent. Akademikere, der går direkte ud i ledighed af mindst 6 måneders varighed, taber i gennemsnit næsten 13 procent på timelønnen tre år efter dimission, mens erhvervsuddannede taber 1 procent. Den aftagende profil for indkomst- og beskæftigelseseffekterne gælder ikke for timelønseffekterne. Fem år efter endt uddannelse betyder længerevarende dimittendledighed mindre på 3-års sigt, men på 7-års sigt er effekterne størst for faglærte og de korteste videregående uddannelser. Endda er 1-årseffekten for lange videregående uddannelser højere end tre-årseffekten. Akademikere, der er længerevarende ledige efter endt uddannelse, har i gennemsnit et større efterslæb målt på timelønnen end de andre uddannelsesgrupper ti år efter sammenlignet med effekterne tre til syv år efter. Tabel 4. Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på timelønnen 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Pct.-point Pct.-point Pct.-point Pct.-point Erhvervsfaglige uddannelser -1,3-9,6-9,4-9,3 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -8,9-8,4-8,7-8,4 Lange vid. uddannelser -12,8-12,3-12,4-13,9 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. 141

143 Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser Hidtil er effekter af dimittendledighed af mindst 6 måneders varighed undersøgt. Der er imidlertid stor forskel på, hvor udbredt dimittendledigheden er på de forskellige uddannelser. Af tabel 5 fremgår andelen af en årgang, der i gennemsnit oplever dimittendledighed. Generelt er det mere normalt, at nyuddannede med lange videregående uddannelser hænger fast i ledighed end kortuddannede. Sagt med andre ord, så er det mindre sandsynligt, at erhvervsuddannede er ledige i længere tid. Det er mindre sandsynligt, at erhvervsuddannede er ledige i længere tid. Tabel 5. Andel af en årgang, der i gennemsnit oplever dimittendledighed Ledig i mindst 1 måned Ledig i mindst 6 mdr. Ledig i mindst 12 mdr. Pct., andel af årgang Ledig i mindst 18 mdr. Typisk antal ledige måneder (kun ledige) Mdr. Erhvervsfaglige uddannelser 19,2 6,8 3,1 1,9 3, Korte- og mellemlange vid. uddannelser 38, 13, 5,8 3,4 3, Lange vid. uddannelser 44,4 22,4 11,7 6,5 5, Anm: Tabellen viser gennemsnitlig andel, der er ledig i den anviste periode. Årgange er regnet på rullende år, hvor året dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før. Fx dækker kvartal 21, 2. kvartal 21, 1. kvartal 21 samt 4. kvartal 29. For årgang 21 er det kun muligt at opgøre ledighed i op til 6 måneder. Yderste kolonne viser medianledigheden for årgang Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Jo længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det Figur 4 og 5 viser effekterne af dimittendledighed på henholdsvis erhvervsindkomst og beskæftigelse af mindst 12 og 18 måneders varighed sammenlignet med 6 måneders ledighed. Her ses det, at tabet på den årlige erhvervsindkomst er større, jo længere de nyuddannede er ledige. Tabet på den årlige erhvervsindkomst er større, jo længere de nyuddannede er ledige. På beskæftigelsesfrekvensen koster det ekstra meget, hvis de nyuddannede hænger længe fast i ledighed Nyuddannede, der har været ledige i mindst 1,5 år, taber i gennemsnit 4 procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der ses på indkomsten tre år efter endt uddannelse. Ti år efter endt uddannelse er tabet på procent i tabt erhvervsindkomst ved mindst 18 måneders ledighed, jf. figur 4. Nyuddannede, der har været ledige i mindst 1,5 år, taber i gennemsnit 4 procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der ses på indkomsten tre år efter endt uddannelse. Ud fra figur 4 kan det desuden ses, at når det gælder effekten af 18 måneders ledighed, og man ser på konsekvenserne efter ti år, så er tabet på årsindkomsten størst for akademikerne (26 pct.). Ellers er det typisk erhvervsfagligt uddannede, der oplever det største tab. 142

144 Figur 4. Effekter af dimittendledig på erhvervsindkomst ved forskellige ledighedslængder Pct mdr. 12 mdr. 18 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. 3-årseffekt 3-årseffekt 3-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt Pct Erhvervsudd. Korte- og mell. vid. Lange vid. Anm: Gennemsnitlige indiv. effekter for dimittender i perioden ved mindst forskellige måneders ledighed efter dimission. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. På beskæftigelsesfrekvensen koster det ligeledes ekstra meget, hvis de nyuddannede hænger længe fast i ledighed. Uanset om effekten måles tre eller ti år efter endt uddannelse, eller om der måles på mindst 6 eller 18 måneders ledighed, så er effekterne størst for de erhvervsuddannede. Det fremgår af figur 5. På beskæftigelsesfrekvensen koster det ligeledes ekstra meget, hvis de nyuddannede hænger længe fast i ledighed. Figur 5. Estimerede effekter på beskæftigelsesfrekvensen fordelt efter ledighedslængde Pct.-point Pct.-point mdr. 12 mdr. 18 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. 3-årseffekt 3-årseffekt 3-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt -3 Erhvervsudd. Korte- og mell. vid. Lange vid. Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. 143

145 Samfundet taber millioner på den høje dimittendledighed Ud fra de estimerede effekter kan det opgøres, hvad den aktuelt høje dimittendledighed koster på samfundsplan. I tabel 7 er de langsigtede konsekvenser af den aktuelt høje dimittendledighed vist. Indledningsvist er det beregnet, hvad merledigheden er i perioden som følge af den høje dimittendledighed i forhold til 28. Tabel 7. Ændringer i beskæftigelsen som følge af øget dimittendledighed siden 28 Effekter v. dimittendledighed i mindst 6 mdr. Merledighed, "krisegenerationerne" 3- årseffekt Antal pers. 5- årseffekt 7- årseffekt 1- årseffekt Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Alle nyuddannede Anm.: Krisegenerationerne er gruppen af ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke blev fastholdt på 28-niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneders ledighed. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. Fra 29 til 211 vil 6.5 nyuddannede med en faglig uddannelse gå direkte ud i mindst 6 måneders ledighed som følge af, at dimittendledigheden ikke er holdt på 28-niveau. Blandt disse ledige vil en del være uden beskæftigelse i årene fremover. Tre år efter uddannelsesafslutningen vil 1.8 personer stå uden beskæftigelse, mens der på 1 års sigt vil være 53 uden beskæftigelse. Fra 29 til 211 vil 6.5 nyuddannede med en faglig uddannelse gå direkte ud i mindst 6 måneders ledighed som følge af, at dimittendledigheden ikke er holdt på 28-niveau. For de korte og mellemlange videregående uddannelser vil lidt færre stå uden beskæftigelse i fremtiden. 48 personer vil være uden beskæftigelse om tre år, mens der på ti års sigt vil være 22 personer uden beskæftigelse. For akademikerne betyder den aktuelle dimittendledighed, at 3 personer vil stå uden beskæftigelse på kort sigt, og 11 personer stå uden beskæftigelse på længere sigt. Faldet i den strukturelle beskæftigelse kommer både af, at nogle nyuddannede vil være ledige, men også af, at nogen vil stå helt uden for arbejdsstyrken. Samlet set er regningen for den høje dimittendledighed på 1,1 mia. kr. på kort sigt og knap 8 mio. kr. på længere sigt Ud fra de individuelle effekter på erhvervsindkomsten kan det samlede velstandstab gøres op ud fra de gennemsnitlige indkomster, der er udtrukket i registerdataene. Beregningen er foretaget ved at koble den estimerede effekt på erhvervsindkomst (tabel 2) med antallet af nyuddannede 144

146 ledige i forhold til før-krise-niveauet. Resultatet fremgår i tabel 8, der viser tabet målt på velstanden som følge af den høje dimittendledighed i perioden Tabel 8. Tabt velstand som følge af øget dimittendledighed i perioden Effekter v. dimittendledighed i mindst 6 mdr. Kr. 3- årseffekt 5- årseffekt 7- årseffekt Mio.kr. Medianindkomst 1- årseffekt Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Alle nyuddannede Anm.: Tabellen viser det samlede velstandstab ud fra den individuelle effekt, antallet af dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed og den typiske årlige erhvervsindkomst. Krisegenerationerne er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke er fastholdt på 28-niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneder. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. Som det fremgår af tabel 8, så går samfundet på kort sigt (3 år) glip af 545 mio. kr. pga. de 6.5 nyuddannede faglærte, der er længerevarende ledige i perioden På mellemlang sigt (5-7 år) mister samfundet mio. kr., mens effekten på længere sigt er et velstandstab på 351 mio. kr. På kort sigt går samfundet glip af 545 mio. kr. pga. de 6.5 nyuddannede faglærte, der er længerevarende ledige i perioden Det velstandsmæssige tab ved dimittendledigheden for personer med videregående uddannelser er henholdsvis 199 og 247 mio. kr. Samlet set er regningen for den høje dimittendledighed på 1,1 mia. kr. på kort sigt og knap 8 mio. kr. på længere sigt. Det samlede tab er både en effekt af lavere timeløn for dem, der finder arbejde, og lavere beskæftigelse, hvormed erhvervsindkomsten gennemsnitligt bliver mindre. Forklaringen på, at samfundet taber mest på ledigheden for nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse, er, at der antalsmæssigt er langt flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, hvorfor det samlet set bliver dyrere, samtidig med at de individuelle effekter er større for faglærte end for dimittender med videregående uddannelser. Så selvom erhvervsuddannede i mindre grad er længerevarende dimittendledige, og erhvervsuddannede typisk har en lavere erhvervsindkomst, så er de samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed størst for erhvervsuddannelserne. De nyuddannede ledige belaster de offentlige kasser Ud fra Finansministeriets Familietypemodel er det muligt at beregne den umiddelbare effekt på de offentlige finanser ved, at en person med en given uddannelse går ledig i forhold til at være beskæftiget. Der er tale om direkte effekter som følge af dagpengeudgifter og mindre skatteindbetalinger. Tabel 9 viser den samlede effekt på den offentlige saldo af den høje 145

147 dimittendledighed, når både effekten af alle dem, der ikke er i beskæftigelse, og effekten af den lavere timeløn indregnes. Tabel 9. Samlet effekt på offentlig saldo af øget dimittendledighed Effekter v. dimittendledighed i mindst 6 mdr. Medianindkomst Kr. Effekt på offentlig saldo 3-års effekt 5-års effekt Mio.kr. 7-års effekt 1-års effekt Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Alle nyuddannede Anm.: Tabellen viser den direkte effekt på den offentlige saldo af lavere beskæftigelse og lavere løn som følge af ledige nyuddannede. Effekten af lavere beskæftigelse er den umiddelbare effekt af, at en person i uddannelsesgruppen går fra beskæftigelse (til den angivne løn) til dagpenge. Kun direkte effekter er medtaget. Effekten på lønnen er regnet ud fra antagelse om gennemsnitlig marginalskatteprocent på 45 og den isolere timelønseffekt angivet ovenfor. Krisegenerationerne er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke er fastholdt på 28-niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneder. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriets Familietypemodel (august-version). Som det fremgår af tabel 9, koster dimittendledigheden blandt erhvervsuddannede på lang sigt 217 mio. kr. på de offentlige finanser, mens korte- og mellemlange uddannelser koster 115 mio. kr. For de lange videregående uddannelser koster dimittendledigheden 125 mio. kr. på de offentlige finanser. Dimittendledigheden blandt erhvervsuddannede koster på lang sigt 217 mio. kr. på de offentlige finanser. Forholdsmæssigt er den negative effekt på de offentlige finanser nogenlunde lige stor mellem erhvervsuddannelserne på den ene side og de videregående uddannelser på den anden side. Alt i alt forværres de offentlige finanser med knap,5 mia. kr. på lang sigt og,7 mia. kr. på kort sigt. Ledighed blandt nyuddannede er en ond spiral De nyeste tal viser, at mere end 2. nyuddannede er gået direkte ud i ledighed, og mere end 8. har været ledige i mindst 6 måneder. Det er dybt problematisk, at så mange unge - med en uddannelse i bagagen - i disse år udklækkes til ledighed. Mere end 2. nyuddannede er gået direkte ud i ledighed. Frygten er, at de nyuddannede risikerer at sidde fast i ledigheden, og som dette kapitel dokumenterer, så er bekymringen velbegrundet. En del af dem, der går direkte ud i længerevarende ledighed, vil være mærket af det en stor del af deres arbejdsliv. Antallet af nye job-åbninger er historisk lavt på grund af den økonomiske krise og den deraf fastlåste situation på arbejdsmarkedet. Da der samtidig hvert år kommer flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet, ser det ikke ud til, at de nyuddannede får let ved at komme ud af ledigheden, før der kommer gang i beskæftigelsen igen. Antallet af nye job-åbninger er historisk lavt på grund af den økonomiske krise. 146

148 Ledigheden for de nyuddannede er dobbelt ærgerlig. Samfundet investerer i at give unge en uddannelse med forventning om, at uddannelsen giver en god stabil indkomst for den enkelte samt velstand og skatteindtægter til samfundet. Nyuddannede kan ses som et færdigt produkt, der er klar til at blive taget i brug, men i disse år er det svært for samfundet at få de nyuddannede taget i brug fra dag ét. Det er synd og skam for den enkelte, der både mister kompetencer, i takt med at flere nyuddannede med nyere viden kommer ud, og måske også mister troen på sig selv. Nyuddannede kan ses som et færdigt produkt, der er klar til at blive taget i brug, men i disse år er det svært for samfundet at få de nyuddannede taget i brug fra dag ét. Samfundet må ligeledes vente på sin del af investeringsafkastet. Generelt er uddannelsesafkastet så højt i Danmark, at uddannelsen nok skal give overskud samlet set i forhold til, hvad ufaglærte ville have bidraget med, men gevinsten bliver mindre på grund af ledigheden. Og som kapitlet viser, har det store konsekvenser for den enkelte at begynde arbejdslivet med en længere ledighedsperiode. Her og nu er det vigtigste, at der kommer gang i beskæftigelsen igen, så de nyuddannede får bedre chancer for at finde sig et arbejde, og den onde cirkel kan blive brudt Her og nu er det vigtigste, at der kommer gang i beskæftigelsen igen, så får de nyuddannede bedre chancer for at finde sig et arbejde, og den onde cirkel kan blive brudt. Alle fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at det er uddannet arbejdskraft, der er brug for på den anden side af krisen. Generelt er der derfor behov for, at der sættes fokus på at få nyuddannede hurtigt i beskæftigelse. Den store gevinst af uddannelsen er lige om hjørnet, men gevinsten kan ikke høstes før, end de nyuddannede er kommet i arbejde. Generelt er der behov for, at der sættes fokus på at få nyuddannede hurtigt i beskæftigelse. Isbryder- og jobrotationsordninger er nogle af de midler, der kan tages i brug for at få ledige nyuddannede i arbejde. Ledige nyuddannede har ikke brug for mere uddannelse eller anden sidestillende aktivering, men derimod brug for at vise, at de kan bruge deres kompetencer. Isbryder- og jobrotationsordninger er nogle af de midler, der kan tages i brug. 147

149 Udgivet af: AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, København V. Tlf [email protected]