Danskerne har en samlet nettoformue på mia. kr.
|
|
- Peder Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj bruttogæld. Set i et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. Danskernes samlede bruttogæld er i dag på 2.7 mia. kr., men sammenholdt med en bruttoformue på 7. mia. kr., lander den samlede nettoformue på 4.3 mia. kr. Ser man på tallene i et historisk perspektiv, har nettoformuen aldrig været større i bunden af en lavkonjunktur. af stud.polit Jeppe Druedahl & chefanalytiker Frederik I. Pedersen 21. maj 212 Analysens hovedkonklusioner De danske husholdninger har en bruttogæld på over 3 pct. af deres disponible indkomst, hvilket internationalt set er den højeste bruttogældskvote. Bruttogælden er i dag på 2.7 mia. kr. De danske husholdningers nettoformuer er dog på godt 5 pct. af deres disponible indkomst, hvilket er gennemsnitligt internationalt set. Danskernes nettoformue er i dag på 4.3 mia. kr. Over de sidste 15 år har nettoformuen udviklet sig mere gunstigt i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Et veludviklet realkreditsystem, et højt rentefradrag, velpolstrede virksomheder, store pensionsformuer og holdbare offentlige finanser er afgørende forklarende faktorer for balanceopbygningen i husholdningssektoren. Formuekvoten (uden pension) ligger over sit historiske gennemsnit, mens forbrugskvoten ligger omtrent på sit historiske gennemsnit. Det tyder på, at husholdningerne ikke har brug for en længere periode med gældsnedbringelse og lavt privatforbrug. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Mail: fip@ae.df Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Mail: jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større Debatten om de danske husholdningers formue- og gældssituation tager typisk afsæt i, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. Bruttogælden udgøres af alle forbrugs- og boliglån og opgøres før modregning af både finansielle aktiver (aktier, obligationer, indestående i banker mv.) og fysiske aktiver (bolig, båd, bil mv.). Figur 1 viser, at de danske husholdningers bruttogæld i 21 krøb over 3 pct. af deres disponible indkomst. Det er knap dobbelt så meget som eksempelvis de svenske husholdninger. I kroner og ører er de danske husholdningers bruttogæld knap 2.7 mia. kr. Figur 1. Bruttogælden i pct. af den disponible indkomst i ITA BEL FRA TYS ØST FIN JAP USA SPA POR CAN UK SVE AUS NOR HOL DNK Anm.: For Tyskland 29. Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. En høj gældskvote kan have afgørende negativ betydning for den enkelte husholdnings økonomiske velbefindende, da renter og afdrag skal betales til tiden uanset ændringer i ens indkomstsituation. Er gælden høj, er der således en større fare for, at eksempelvis pludselig arbejdsløshed resulterer i personlig konkurs. En høj gældskvote gør også, at husholdningerne er mere følsomme over for renteudsving og prisfald på boliger og aktier, der hurtigere fører til teknisk insolvens. For hele samfundsøkonomien kan en høj gældskvote føre til større udsving i det private forbrug, og i den nuværende situation kan den medvirke til, at det private forbrug fastholdes på et lavt niveau, og at det derfor er svært at få sat gang i økonomiens hjul igen. Selvom de danske husholdninger har en stor bruttogæld, viser figur 2A, at de danske husholdningers restancer på boliglån og husleje ligger i bund internationalt set. Kun i Sverige og Tyskland er restancerne mindre. Figur 2B viser, at antallet af tvangsauktioner og restancerne på realkreditlån steg i perioden 27-21, men herefter faldt igen i 211. Historisk er tvangsauktionsmængden og restanceniveauet forholdsvis lavt. I 211 var der ca. 3. tvangsauktioner, mens der i begyndelsen af 199 erne var over 1. om året. Kun knap,5 pct. af realkreditudlånet var i restance i 211, hvilket er en femtedel af restanceniveauet i begyndelsen af 199 erne. 2
3 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 2A. Restancer på boliglån og husleje Figur 2B. Tvangsauktioner og restancer i DK 7 7 Antal 12. 3, , , 1,5 1, ,5 TYS SVE DNK HOL ITA BEL ØST FIN NOR POR UK SPA FRA , Tvangsauktioner (vs) Restancer på realkreditlån (hs) Anm.: Tal er for 21. Kilde: AE pba. EUROSTAT. Anm.: Restancerne er opgjort som den procentandel af ydelsen, der ikke er betalt 3½ måned efter terminen. Kilde: AE pba. DST og RKR. Boks 1. Datagrundlag og -problemer Husholdningssektoren består nationalregnskabsteknisk set hovedsagligt af lønmodtagere, pensionister osv., men også både personligt ejede virksomheder (herunder mange landmænd) og non-profit selskaber (typisk af kulturel eller religiøs karakter) indgår. I Danmark har vi mulighed for at underopdele husholdningernes lån i pengeinstitutter og realkreditinstitutter i udlån til hhv. lønmodtagere, pensionister mv. på den ene side og personligt ejede virksomheder på den anden. Tallene går kun tilbage til år 2, men de personligt ejede virksomheders andel har ligget forholdsvist fast på ca. 21 procent af det samlede udlån. Som bruges husholdningernes disponible bruttoindkomst før korrektion for ændringer i nettoformuen i pensionskasserne. En korrektion for ændringer i nettoformuen i pensionskasser ville omfatte forskellen mellem de indbetalte nettobidrag til pensionsordninger (inklusiv afkast af pensionsreserverne) og de udbetalte pensioner minus den udregnede realrenteafgift). Da de danske pensionsformuer er store, må det derfor sluttes, at den danske gældsbyrde relativt set overvurderes i figur 1, når denne korrektion ikke laves, men det har ikke været muligt at indsamle internationalt sammenlignelige korrigerede data. Korrektionen har de sidste 1 år i gennemsnit opjusteret de danske husholdningers disponible indkomster med 9,4 procent, hvilket reducer bruttogældskvoten med knap 3 pct. point. Data er enten hentet direkte fra OECD eller er baseret på et internationalt datasæt indsamlet af Nationalbanken og beskrevet i Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie, Nationalbanken, Kvartalsoversigten, 4. kvartal 211, del 2. Gennemsnitlig nettoformue Der ses typisk på bruttogældskvoten, fordi den er forholdsvis let at opgøre og sammenligne på tværs af landegrænser. Økonomisk set er det dog hovedsageligt nettogælden/nettoformuen, der er afgørende. Det er ikke nødvendigvis et problem at have en høj gæld, hvis du samtidig har mange værdifulde aktiver. Figur 3 viser nettoformue, hvor der ud over bruttogælden tages højde for værdien af finansielle aktier (herunder pensionsopsparingen) og boligformuen. Heraf ses det, at de danske husholdningers nettoformue er ca. 5 gange deres disponible indkomst, hvilket er meget tæt på Sverige. Og det er eksempelvis højere end Tyskland, selvom de tyske husholdningers bruttogæld kun er en tredjedel af den danske, hvilket skyldes, at både de danske pensions- og boligformuer er betydeligt større end de tyske. De danske husholdningers bruttoformue er i alt er på ca. 7. mia. kr. fordelt på boliger (2.8 mia. kr.), aktier (1. mia. kr.), pensioner (2.5 mia. kr.) og andre aktiver (7 mia. kr.). Da de danske husholdningers bruttogæld som nævnt ovenfor er knap 2.7 mia. kr., giver det en nettoformue på godt 4.3 mia. kr. 3
4 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 3. Nettoformuen i pct. af den disponible indkomst i NOR FIN USA POR ØST TYS SVE DNK CAN AUS JAP HOL FRA ITA UK BEL SPA Anm.: For Tyskland og Canada estimeret pba. af 29 data. Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Der er dog en række alvorlige problemer med opgørelsen af nettoformuen. For det første er det problematisk at indregne hele pensionsformuen, da vi kun burde tage højde for dens værdi efter skat. I Danmark betales der eksempelvis først indkomstskat i forbindelse med udbetalingen, hvilket sænker værdien efter skat typisk antages værdien efter skat at være ca. 5 procent. Problemet er dog, at det afgørende er skatten på udbetalingstidspunktet, og at selv en international sammenligning af skattesatserne i dag derfor ikke er tilstrækkelig. Samlet vil en korrektion for skat af pensionsformuen reducere de danske nettoformuer både absolut og sandsynligvis også relativt til andre lande. Ydermere burde der også tages højde for modregning i og forskelle i ikkeforsikringsmæssige offentlige pensioner. For det andet er boligformuen opgjort som værdien af boliger, der fysisk set ligger i landet. Dvs. at en feriebolig i eksempelvis Spanien ejet af en dansker optræder som formue for de spanske husholdninger og ikke for de danske. Herved overvurderes de spanske husholdningers boligformue, mens bl.a. de danske husholdningers boligformue undervurderes. For det tredje er der store skattemæssige forskelle i forbindelse med gæld på tværs af lande, hvor det høje danske rentefradrag alt andet lige gør så vel høj brutto- som nettogæld mere fordelagtig. For det fjerde kan afgrænsningen mellem husholdningssektoren og virksomhedssektoren være lidt flydende, og ejerskabsstrukturen på boligmarkedet kan have stor betydning. Hvis en virksomhed i et land bygger boliger og lejer dem ud, påvirker det ikke gælden i husholdningssektoren. Hvis en virksomhed i et andet land bygger tilsvarende boliger, men sælger dem til husholdninger, som optager gæld for at købe dem, stiger gælden kraftigt. At økonomien skulle være betydelig mere ustabil i den anden situation er langt fra oplagt. Det betyder, at man skal være meget påpasselig med brugen af internationale sammenligninger på dette område. Figur 4 viser, at de danske ikke-finansielle virksomheders bruttoopsparing i pct. af husholdningernes disponible indkomst har været meget stor i Danmark i perioden 4
5 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr Det vidner om betydelige finansielle aktiver og velpolstrede virksomheder. Internationalt set er der en klar positiv sammenhæng mellem disse og husholdningernes bruttogæld. Baggrunden for dette kan være, at det er husholdningerne som i sidste ende ejer virksomhederne, og hvis der er en stor opsparing i virksomhederne, kan husholdningerne lettere leve med en høj bruttogæld. Figur 4. Virksomhedernes opsparing og husholdningernes bruttogæld i DNK NOR HOL POR USA ITA FRA SPA TYS UK ØST BEL SVE JAP FIN Virksomhedernes opsparing i pct. af husholdningernes disp. indkomst 95-1 Anm.: Det er ikke muligt i et bredt internationalt perspektiv at lave en egentlig beholdningsopgørelse for de ikke-finansielle virksomheders aktiver og passiver, og det bliver kun endnu mere kompliceret, hvis de finansielle virksomheder inddrages. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Den samlede effekt af disse problemer med opgørelsen af nettoformuen kan ikke let kvantificeres. Men i sidste ende sætter de pæne danske nettoformuer et alvorligt spørgsmålstegn ved konklusionen om, at de danske husholdningers gældssituation er særlig alvorlig set i et internationalt perspektiv. Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares I en vurdering af de danske husholdningers gældssituation er det også vigtigt at se på hvilken gældstype, der er tale om. Der findes ikke nogen gode internationale sammenligninger af de renter, som husholdningerne låner til, men man må forvente, at renten på boliglån altid er lavere end renten på forbrugslån mv., da disse ikke optages med samme grad af sikkerhedsstillelse. Figur 5 viser, at boliggælden i pct. af husholdningernes samlede bruttogæld ifølge ECB kun ligger højere i Holland end i Danmark. Da boliggæld er billig gæld, burde den vægtes lavere end traditionel forbrugsgæld, hvilket ville mindske de danske husholdningers bruttogældskvote. 5
6 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 5. Boliggælden i pct. af den samlede bruttogæld i ØST ITA CAN TYS FIN USA SPA FRA BEL SVE POR UK DNK HOL Anm.: Boliggæld udgøres her både af realkreditlån og lån i pengeinstitutter til boligformål. Kilde: AE pba. af ECB, FED og Statistics Canada. Den høje danske boliggæld kan bl.a. forklares med vores veludviklede danske realkreditsystem, som gør det let og billigt både at låne til køb af bolig og belåne en bolig, der allerede ejes. Et velfungerende realkreditmarked gør husholdningernes boligaktiver mere likvide, hvilket betyder, at ændringer i belåningsgraden i højere kan bruges til at udjævne indkomstudsving og derfor mindske faren ved at have en høj bruttogæld. Internationalt set viser figur 6, at der er en tæt sammenhæng mellem IMF s Realkreditindeks (opgjort i 28), der måler, hvor udviklet et lands realkreditsystem er, og husholdningernes bruttogældskvote. Det ses, at IMF vurderer, at kun det amerikanske realkreditsystem er mere udviklet end det danske. Figur 6. Realkreditindeks og bruttogæld i DNK JAP BEL FRA TYS ØST HOL SPA ITA UK CAN FIN POR NOR AUS SVE USA ,,2,4,6,8 1, Anm.: Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken, IMF og OECD. Realkreditindeks 6
7 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 7 viser, at der internationalt set også er en tæt sammenhæng mellem pensionsformuen og bruttogældskvoten. De danske pensionsformuer er de næststørste internationalt set og overgås kun af Holland. Det gør, at de danske husholdninger eksempelvis ikke i så høj grad behøver basere sig på at have en stor friværdi, når de skal pensioneres. Det skal bemærkes, at effekten godt kan være indirekte i den forstand, at de danske husholdninger ikke er bevidste om den præcise størrelse af dens pensionsformue, men at de modsat i mange andre lande til gengæld ikke bekymrer sig om, at de skal spare op til alderdommen på anden måde. Figur 7. Pensionsformue og bruttogæld i DNK 3 25 HOL NOR POR SPA FIN TYS ØST FRA ITA BEL SVE USA JAP AUS CAN UK Pensionsformue i pct. af disponobel indkomst Kilde: Anm.: Se figur 1. Anm.: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Samlet set har vi altså fire afgørende forklaringer på, hvorfor de danske husholdningers bruttogæld er så høj. Den danske bruttogæld er billig boliggæld. Det danske realkreditsystem er veludviklet. Det høje danske rentefradrag gør bruttogæld fordelagtig. De danske pensionsformuer er høje. De danske virksomheder lader til at være velpolstrede. Herudover kan det nævnes, at der internationalt set er en forholdsvis tæt negativ sammenhæng mellem den offentlige nettogæld og bruttogældskvoten i husholdningerne. Stor offentlig nettogæld vidner om uholdbare offentlige finanser og derfor udsigt til fremtidig stigende skatter og faldende overførselsindkomster (herunder offentlige pensioner) og forringelser i servicen. Risikoen for sådanne ændringer kan få husholdningerne til at nedbringe deres gæld i dag. Den danske offentlige nettogæld er meget lav i forhold til andre lande, hvilket altså også kan være med til at forklare den høje bruttogældskvote i husholdningerne. Endelig kan et højt dansk offentligt forbrug og stort socialt sikkerhedsnet samt en lav langsigtet arbejdsløshed også bidrage til øget risikomulighed og -villighed i husholdningerne, resulterende i en højere bruttogældskvote. Boks 2 ser på sammenhængen mellem bruttogælden og en række af de nævnte 7
8 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. forklaringsfaktorer. Der er intet, der tyder på, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, sammenlignet med tidligere. Boks 2. Regressionsanalyse af bruttogælden Samlet trækker en række afgørende faktorer altså i retning af, at de danske husholdningers bruttogæld ikke er så stor en outlier internationalt set, som figur 1 umiddelbart vidnede om. Alle disse sammenhænge ser ud til at være nogenlunde robuste over tid. Da det kun har været muligt at skaffe data for 17 lande over en forholdsvis kort periode fra , hvor de forklarende variable svinger forholdsvist lidt, er det svært at lave en egentlig statistisk analyse. En simpel regression af bruttogældskvoten på pensionsformuen, den offentlige nettogæld i pct. af BNP, det offentlige forbrug i pct. af BNP, den langsigtede arbejdsløshed og IMF s realkreditindeks i hhv og 21, og uden hensynstagen til den statistiske signifikans, viser, at den uforklarede del af den danske bruttogæld i begge år ligger på ca. 4 pct. af den disponible indkomst1. Det viser figur 8. Figur 8. Residualer fra regressionsanalyse i hhv og 21 Residual 21 Residual POR DNK HOL ØST AUS ITA NOR FRA BEL CAN SVE USA FIN UK SPA TYS JAP AE pba. af Nationalbanken, EU, IMF og OECD. Residual 1995 Dette resultat kan forklares med, at det er de samme ikke-kvantificerbare forhold, som trækker den danske bruttogældskvote ekstraordinært op i både 1995 og 21. Hvis det vurderes, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, følger det derfor, at problemet ikke er nyt, men tværtimod også fandtes i midten af 199 erne. Der er altså ikke sket en forværring. Ser vi på udviklingen i den finansielle nettoformue i lande, som vi normalt sammenligner os med, relativt til Danmark, så viser figur 9, at det kun er de svenske husholdninger, som har øget deres nettoformue mere i procent af den disponible indkomst end de danske. Vi ser desuden, at dette er sket oven på de store fald i de danske boligpriser, som har haft en afgørende negativ betydning de seneste år, mens boligpriserne er steget i Sverige, hvilket har trukket den modsatte vej. 1 Det samme gælder for alle årene imellem. 8
9 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 9. Nettoformuen over tid i udvalgte lande relativt til Danmark DK= DK= Finland Tyskland Holland Sverige Storbritannien Anm.: Se boks 1. Norge ikke med grundet datamangel før 22. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Formuekvote og forbrugskvote En mere detaljeret historisk analyse af de danske husholdningers formue- og gældssituation muliggøres af en række lange kvartalstidsserier begyndende i 1973, som Nationalbanken har opstillet. Figur 1A og 1B viser udviklingen i forbrugs- og nettoformuekvoten hhv. helt uden pension og med en antaget efter skat-værdi på 5 procent. Det ses, at nettoformuen helt uden pension målt som andel af den disponible indkomst er på 23 procent. Dette er dog næsten en halvering siden begyndelsen af 27. Historisk set er det dog højere end alle kvartaler på nær perioden Medtager vi 5 procent af pensionsformuen, kravler nettoformuen op på 375 pct. af den disponible indkomst, hvilket historisk set er meget højt. Figur 1A. Forbrugskvote og formuekvote Figur 1B. uden pension Nettoformue (5 pct. af pension) Forbrugskvote (hs) (årligt gennemsnit) Anm.: Tal til og med 3. kvartal 211. Kilde: AE pba. Nationalbanken og DST Nettoformue (uden pension) Forbrugskvote (hs) (årligt gennemsnit) Anm.: Tal til og med 3. kvartal 211. Kilde: AE pba. Nationalbanken og DST. Det ses også af figuren, at der er en stor grad af samvariation i forbrugskvoten og nettoformuekvoten uden pension, og at graden af samvariation ikke øges ved at medtage pensionsformuen i nettoformuekvoten. Det viser, at pensionsformuen ikke har den store betydning for konjunkturelle udsving i forbru- 9
10 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. get. Enten fordi husholdningerne ikke kender deres pensionsformue, eller fordi pensionsformuen først skal bruges i en forholdsvis fjern fremtid. Fokuserer vi på figur 1B, ser vi, at de store stigninger på bolig- og aktiemarkedet op til krisen i 27, der øgede nettoformuekvoten kraftigt, ikke slog helt så voldsomt ud i forbrugskvoten, som man historisk kunne forvente. Historisk har det typisk været sådan, at forbrugskvoten har vist kraftigere svingninger end formuekvoten, mens det i den seneste periode har været omvendt. Formuekvoten har i gennemsnit ligget på knap 2 pct. af den disponible indkomst, mens forbrugskvoten har ligget på 1 pct. I de seneste tal for 3. kvartal 211 lå forbrugskvoten på 99 pct., altså på sit historiske gennemsnit, mens formuekvoten lå på 234 pct., altså betydeligt over sit historiske gennemsnit. Samlet set tyder det ikke på, at husholdningerne har brug for en længere periode med gældsnedbringelse, øget opsparing og derfor en svag udvikling i det private forbrug. Dog kan enkelte gruppers tekniske insolvens have en stor betydning for det private forbrug, hvis deres forbrugskvote er høj. Ydermere kan fortsat faldende boligpriser presse formuekvoten yderligere ned og dermed lægge et nedadgående pres på forbrugskvoten. Måske kan alene forventninger om fremtidige boligprisfald skabe en sådan effekt. Øget følsomhed Den forudgående analyse viser, at de danske husholdningers nettoformuer både internationalt og historisk ligger på et højt niveau, som ikke fører til nogen alvorlig bekymring. Samtidig har vi dog også bemærket en betydelig balanceopbygning. Figur 11 viser den procentvise effekt på nettoformuen (uden pension) af en ændring på 1 procent i hhv. boligpriserne og aktiepriserne. Figur 11. Effekten på nettoformuen af 1 % ændring i hhv. boligpris og aktiepris 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , Boligpriseffekt på friværdi Aktiepriseffekt på nettoformue Boligpriseffekt på nettoformue Anm.: Nettoformuen er uden pensioner. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og DST. Grundet den store balanceopbygning ses det, at eksempelvis et fald i boligprisen på 1 procent i dag fører til et fald i friværdien på knap 2,5 pct., hvilket historisk set er meget højt. Som andel af nettoformu- 1
11 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. en er friværdien dog aftaget, og derfor påvirker et fald på 1 procent af boligprisen nu kun nettoformuen med under 1,5 procent, hvilket historisk set ikke er unikt. Derimod udgør aktierne en større andel af nettoformuen, og derfor fører et fald på en procent i aktieprisen nu til et fald på,5 procent i nettoformuen, mens effekten kun var halvt så stor i 199 erne. Et samtidigt fald i boligpriserne og aktiepriserne giver en effekt på nettoformen på ca. 1,9 procent, hvilket er noget højere end det historiske gennemsnit på 1,5 procent, men ikke alarmerende. Faren er begrænset Samlet set er de danske husholdningers høje bruttogældskvote ikke faretruende. Et veludviklet realkreditsystem, et højt rentefradrag, velpolstrede virksomheder, store pensionsformuer og holdbare offentlige finanser er afgørende forklarende faktorer for balanceopbygningen. Nettoformuemæssigt ligger de danske husholdninger pænt både internationalt og især historisk. Holdbarheden af de danske husholdningers gælds- og formuesituation ses også af det lave restanceniveau og de få tvangsauktioner. Der er stor usikkerhed forbundet med den internationale sammenligning, men data tyder faktisk på, at de danske husholdningers nettoformuesituation er blevet relativt forbedret de sidste 1-15 år. Eventuelle problemer kan derfor ikke være af nyere dato. Der er selvfølgelig visse risici forbundet med en høj bruttogældskvote, både hvad angår store udsving i det private forbrug, svækket finansiel stabilitet og teknisk insolvens for visse grupper. Ønsker man at bremse balanceopbygningen og nedbringe bruttogældskvoten, bliver man nødt til at gøre det dyrere at optage gæld. Eksempelvis kunne man begrænse adgangen til rentetilpasningslån og afdragsfrihed ud over en vis grad. Et mere voldsomt virkemiddel ville være at sænke rentefradraget. Nærværende analyse tyder dog på, at faren ved balanceopbygningen i de danske husholdninger er begrænset, og at de danske husholdninger trods store boligprisfald og tilbagegang på aktiemarkedet stadig er velpolstrede. 11
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereHusholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereFamiliernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereDanmarks offentlige finanser stadig helt i top
Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereLavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser
Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereNyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereVækst og velstand gennem uddannelse
Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereMisligholdte lån i Danmark Nyt kapitel
Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereOpsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed
Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mere