Fonologiske vanskeligheder - fra forskning til praksis

Transkript

1 Fonologiske vanskeligheder - fra forskning til praksis Marit C. Clausen Ph.d.-stipendiat ved Institut for Sprog- og Kommunikation Baggrund og motivation Prævalens internationalt mellem 3-15% afhængig af alderen (Shriberg & Kwiatkowski, 1994; Campbell et al., 2003; Broomfieldn& Dodd, 2004) I tysktalende lande er prævalensen af børn med udtalevanskeligheder på ca.16% i aldersgruppen 3;6år til skolestart (Fox, 2014) Udtalevanskeligheder herunder fonologiske vanskeligheder kan optræde isolieret og som del af flere sprogvanskeligheder. De fleste logopæder, som arbejder med førskolebørn arbejder med børn, som har vanskeligheder med artikulationen eller forståeligheden (Mullen & Schooling, 2010) 2 1

2 Velkommen Slides bliver lagt ud efter i dag Workshop Klassifikation af børn med udtalevanskeligheder, Herunder fonologiske vanskeligheder Udredning/klassificering af børn med fonologiske vanskeligheder Undervisningsprincipper for undervisning af børn med fonologiske vanskeligheder Små refleksionssøvelser undervejs 3 Workshoppen tager udgangspunkt i denne case: Jakob Jakob 4;4 år Anamnese: Ingen indlæringsvanskeligheder Ingen organiske vanskeligheder Far har haft fonologiske vanskeligheder og dysleksi Der har været en del mellemørebetændelser Stort ordforråd, god fonologisk opmærksomhed, ingen grammatiske vanskeligheder Indstillet til logopæd pga. forældrene tænker, at hans udtale ikke er helt, som den skal være i forhold til andre børn på hans alder 4 2

3 Case Jakob fortsat Fonologisk udredning: Spontan billedbenævnelsestest Viser bl.a.: Itemnr. Item Standardudtale Jakobs produktion Proces 3 gris gʁiːˀs diːˀt Red. af ini. KK, stopping 6 giraf giˈʁɑf diˈʁɑf Fronting 8 kat kad tad Fronting 9 elefant eləˈfanˀd eləˈpanˀd Stopping 10 frø fʁœːˀ pœːˀ Stopping, red. af ini. KK 11 bjørn bjɶɐ ˀn bɶɐ ˀn Red. af ini. KK 12 mus muːˀs muːˀt Stopping 14 slange ˈslɑŋə ˈtɑŋə Stopping, red. af ini. KK 15 krokodille kʁokoˈdilə totoˈdilə Fronting, red. af ini. KK 20 ko koːˀ toːˀ Fronting 91 helikopter heliˈkʌbdɐ ˈtʌbdɐ Sletning af tryksvag stavelse, fronting 5 Fonologiske processer Syntagmatiske processer: kontekstsensitive forandrer ordenenes struktur ordene bliver ofte kortere og mindre komplekse and målordet. fx konsonantklyngereduktion, assimilation Paradigmatiske processer: kontekstfrie optræder i segmentklasser fx konsonantsubstitutioner (Howell & Dean, 1994; Nettelbladt, 1983) 6 3

4 Case Jakob fortsat Fonologisk udredning: Spontan billedbenævnelsestest Viser bl.a.: Itemnr. Item Jakobs produktion Proces Procestype 3 gris diːˀt Red. af ini. KK, stopping syntagmatisk, paradigmatisk 6 giraf diˈʁɑf Fronting paradigmatisk 8 kat tad Fronting paradigmatisk 9 elefant eləˈpanˀd Stopping paradigmatisk 10 frø pœːˀ Stopping, red. af ini. KK paradigmatisk, syntagmatisk 11 bjørn bɶɐ ˀn Red. af ini. KK syntagmatisk 12 mus muːˀt Stopping paradigmatisk 14 slange ˈtɑŋə Stopping, red. af ini. KK paradigmatisk, syntagmatisk 15 krokodille totoˈdilə Fronting, red. af ini. KK paradigmatisk, syntagmatisk 20 ko toːˀ Fronting paradigmatisk 91 helikopter ˈtʌbdɐ Sletning af tryksvag stavelse, fronting syntagmatisk 7 Udredning af Jakob Har han fonologiske vanskeligheder eller er han normal? Vi kan se, at han har nogle paradigmatiske og syntagmatiske processer Skal han have undervisning eller kan vi se tiden lidt an endnu? Godt spørgsmål! 8 4

5 Fonologiske processer På baggrund af kliniske data er der kommer ind ny inddeling: Fysiologiske processer: Fysiologiske processer er del af den normale fonologiske udvikling Mindst 3 gange hos det enkelte barn Idiosynkratiske processer En fonologisk proces er idiosynkratisk, hvis processen ikke forekommer i den fysiologiske udvikling. En fonologisk proces er idiosynkratisk, hvis processen optræder ved et fonem, hvor den ikke optræder i den fysiologiske udvikling. En fonologisk proces er patologisk, hvis den fonologiske proces optræder i ualmindelig frekvens. 9 Fysiologiske og idiosynkratiske processer hos dansksprogede børn? Der ses de samme fonologiske processer på tværs af sprog, men også sprogspecifikke Kræver et normativt datasæt for dansksprogede børn, så vi kan sige noget om: hvilke processer der er fysiologiske i hvilken alder hvilke processer der er idiosynkratiske 10 5

6 Danske normative data som grundlang for differentialdiagnostik Normative data fra cirka ca.450 børn fra 20 byer: Aarhus, Ballerup, Bornholm, Esbjerg, Frederikshavn, Gladsaxe, Greve, Guldborgsund, Herlev, Høje Tåstrup, Holbæk, Holstebro, Odense, Randers, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Slagelse, Vejle og Viborg Alder: 2;5-4;11 år TAK 11 Undersøgelsesdeltagere Ca. 450 børn testet i 20 forskellige byer fordelt over alle regioner i Danmark 422 børn indgik i de normative data 217 piger og 205 drenge. Gruppe Alder Frekvens (N=422) Procent 1 2;6-2; % 2 3;0-3; % 3 3;6-3; % 4 4;0-4; ;6-4; Total

7 Resultater Fysiologiske fonologiske processer Fonologiske Processer Aldersgruppe 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 Reduktion af initiale konsonantklynger Fronting af /sch/ /s/ (ved 1-2 items) Reduktion af finale konsonantklynger Sletning af tryksvage stavelser Assimilation (ved max.3-4 items) Fronting af velarer /g k/ /d t/ Case Jakob fortsat 4; 4 år Fonologisk udredning i forhold til fysiologisk og idiosynkratisk: Stopping af f v s p b t: idiosynkratisk Fronting af k g t d: fysiologisk, MEN forsinket Reduktion af initiale konsonantklynger: fysiologisk og lidt forsinket Fonologiske Processer Reduktion af initiale konsonantklynger Fronting af /sch/ /s/ (ved 1-2 items) Reduktion af finale konsonantklynger Aldersgruppe 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 Sletning af tryksvage stavelser Assimilation (ved max.3-4 items) Fronting af velarer /g k/ /d t/ 14 7

8 Stadig samme spørgsmål Har han fonologiske vanskeligheder eller er han normal? Nok ikke helt typisk, da der er en idiosynkratisk proces, plus at han er forsinket på to fysiologiske processer Skal han have undervisning eller kan vi se tiden lidt an endnu? Sidste spørgsmål venter vi lige lidt med at svare på 15 Dodd s klassifikationsmodel af udtalevanskeligheder Verbal dyspraksi Udredning gennem fonologitest for at identificere fonologiske processer Udredning gennem Inkonsistens-test (DODD, 1995; DODD, 2004; FOX, 2005) 16 8

9 Evidens for Dodds klassifikationsmodel og kliniske implikationer? Evaluering af Dodds model: Teoretisk drevet af typisk og atypisk lingvistisk udvikling samt psykolingvistikken Høj konstruktvaliditet Høj prædiktiv validitet i fh. til udtaleprofiler for de forskellige undergrupper, taleforståelighed og anbefalinger for intervention Høj face validity (Waring & Knight, 2013) 17 Evidens for Dodds klassifikationsmodel og kliniske implikationer? En del forskningsprojekter har beskæftiget sig med Dodds model og konkluderer: Alle børn kan klassificeres ud fra de fem grupper Undergrupperne har distinkte deficit og profiler, som giver udslag i de forskellige udtalevanskeligheder Matche intervention til undergrupperne fører til øget undervisningseffekt Ikke-engelske børn kan med udtalevanskeligheder af ukendt årsag kan inddeles i de samme undergrupper og med lignende prævalens. (Waring & Knight, 2013) 18 9

10 Evidens for Dodds klassifikationsmodel og kliniske implikationer? Evaluering af Dodds model: Dodds klassifikationssystem er et potentielt klinisk nyttigt klassifikationsværktøj Muligt at anvende Dodds differentialdiagnostik igennem testmateriale som tager udgangspunkt i Dodds model fx DEAP (engelsk), PLAKSS (tysk) og LogoFoVa (dansk) Eneste men : aldrig blevet undersøgt, om logopæder kommer frem til samme differentialdiagnose (Waring & Knight, 2013) 19 Differentialdiagnostik af udtalevanskeligheder efter Dodds klassifikationsmodel Lille mini-studie: Case Jakob Hvilken differentialdiagnose skal Jakob have? Artikulationsvanskelighed Forsinket fonologisk udvikling Konsistent fonologisk vanskelighed Inkonsistent fonologisk vanskelighed 20 10

11 Differentialdiagnostik af udtalevanskeligheder efter Dodds klassifikationsmodel Jakob (4;4 år) Stopping af f v s p b t: idiosynkratisk Fronting af k g t d: fysiologisk, MEN forsinket Reduktion af initiale konsonantklynger: fysiologisk og lidt forsinket Fonologiske Processer Reduktion af initiale konsonantklynger Fronting af /sch/ /s/ (ved 1-2 items) Reduktion af finale konsonantklynger Sletning af tryksvage stavelser Assimilation (ved max.3-4 items) Fronting af velarer /g k/ /d t/ Aldersgruppe 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 Konsistent fonologisk vanskelighed 21 Undervisning på baggrund af Dodds klassifikationsmodel Skal Jakob have undervisning nu? Artikulationsundervisning Fonologisk intervention og artikulationsundervisnings Fonologisk intervention Inkonsistensintervention fx Core Vocabulary Therapy 22 11

12 Skal Jakob have undervisning nu? Hvem skal undervises hvornår? Hos de fonologisk forsinkede børns ses ofte en spontan remission, når de er under 5 år Hos de fonologisk forsinkede børns ses sjældent en spontan remission, når de er over 5 år Børn med konsistent fonologisk vanskelighed kan i nogle tilfælde vise forbedringer i fysiologiske, forsinkede processer, men oftest IKKE i de idiosynkratiske. Ja, Jakob skal have Alder og procestype er af stor betydning! fonologiundervisning nu. (Zhu, 2002; Broomfield & Dodd, 2005; Fox & Brodbeck, 2009) 23 Undervisningsprincipper for børn med fonologiske vanskeligheder 24 12

13 Logopædernes mål Målet er: At give børnene mulighed for at lære de fonologiske regler fra voksensproget og at anvende disse i deres spontantale. Goals for speech should aim at increasing intelligibility and phonemic contrasts. (Tyler, 2008) 25 Hvordan gør vi det??? Undervisningsprincipper igennem tiden Op til 70erne: artikulationstiltag på fonbasis I 70erne paradigmeskift fra fonetik til fonologi Lingvistisk problem med organiseringen af fonemer for at kunne danne mening focus shifted from the mouth to the mind (Baker, 2006) orden fundet i uorden via fonologiske processer Interventionstiltag rettet mod børns fonologiske systemer Fx Minimale par, Metafon, Therapy in Cycles osv. 70erne 80erne 90erne

14 Undervisningsprincipper igennem tiden Hvilken undervisningsform skal man vælge og hvilke lyde skal man starte med? 22 publicerede interventionstiltag i de seneste år (2006) Forskning stadig lidt broget Helt klart: fonologisk tilgang fremfor fonetisk/artikulatorisk tilgang har øget effekten af logopædisk intervention Fx fra 5-6 år ned på 2 år for næsten uforståelige børn 27 Faktorer, der kan spille ind: Barnets alder Typen og sværhedsgraden af udtalevanskeligheden Antallet af fonologiske processer osv. Stimulerbarhed af sproglydene Neighbourhood density Undervisningsprincipper Resten af workshoppen: En grunding forskningsgennemgang er desværre ikke mulig Præsenterer nogle nyere studier, som skal prøve at sætte nogle tanker i gang, som I kan tage med hjem til praksis. Workshop refleksion forskning praksis 28 14

15 Starten på undervisningen Interventionsstart: Starte med de sproglyde, der påvirker barnets sprog mest Starte med mere komplekse aspekter af fonologiske system, som fx ikke stimulerbare lyde eller de lyde, som bliver tilegnet senere Starte med de idiosynkratiske processer (Tyler, 2008; Gierut, 2001, 2005, 2005; Dodd, 2005) 29 Starten på undervisningen Undervisningshierarki: Idiosynkratiske processer før fysiologiske og Fysiologiske processer før fonetiske processer Idiosynkratisk < Fysiologi < Fonetik Hvis flere idiosynkratiske, så vælge den proces, som påvirker barnets sprog og dermed forståeligheden mest (Fox, 2014) 30 15

16 Case Jakob Hvilke processer skal vi starte med i undervisningen? Stopping af f v s p b t: idiosynkratisk Fronting af k g t d: fysiologisk, MEN forsinket Reduktion af initiale konsonantklynger: fysiologisk og lidt forsinket 31 Undervisningsprincipper - indhold Fokus på produktion ved fonologiske vanskeligheder? Forskningen peger på, at der er godt, ikke kun fokusere på produktion, men også på receptive del When perceptual training added to production training was compared with production-only training, results suggested that improvements in production accuracy (using percentage consonants correct [PCC] were achieved. For error sounds that were poorly perceived before treatment, the addition of perceptual training appeared to have a beneficial effect on production gains (Tyler, 2008, s.324) 32 16

17 Undervisningsprincipper - indhold Gå fra korte sprogenheder til længere sprogkontekster (fonemer stavelser ord sætninger) (Tyler, 2008) V Hierarkisk opbygning i interventionen: Fonemniveau Stavelsesniveau Realord Evt. sætninger 33 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Allen, M. M. (2013). "Intervention Efficacy and Intensity for Children With Speech Sound Disorder." Journal of Speech, Language, and Hearing Research 56: Dosisform Total interventionsvarighed Dosisfrekvens Dosis 34 17

18 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Dosisform Konteksten af aktiviteten/interaktionen Kontinuum fra barn-lege-baseret tilgang til drill-based tilgang Typisk en blanding af træning og struktureret leg 35 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Total interventionsvarighed Tidsramme i hvilket interventionen bliver givet I litteraturen alt fra 3 timer til 2 år Bemærk: en forudbestemt tidsramme ikke er ensbetydende med at udtalevanskeligheden er væk Undersøgelser, der har undersøgt, hvor stor en tidsramme det kræver, inden udtalevanskeligheden er løst, viser, at det typisk kan tage fra 3 måneder til 46 måneder Gennemsnitligt 12 måneder 36 18

19 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Dosis Antallet af undervisningsstimuli Typisk rapporteret som antallet af forsøg, som barnet har produceret Kan også antallet af stimuli, som logopæden producerer, hvis man arbejder receptivt Eller være sum af produktion og auditive opgaver. Mmm Mad, mor, mus, musik, Mads, mig, Marit 37 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Refleksion med sidemanden Dosis: Tænker I over, hvor mange stimuli I præsenterer og hvor mange produktioner barnet producerer i undervisningen? Hvor mange stimuli og produktioner tror I gennemsnitligt forekommer I jeres undervisning? 38 19

20 Undersøgelser om interventionsintensitet Williams, A. L. (2012). Intensity in phonological intervention: is there a prescribed amount? Int J Speech Lang Pathol, 14(5), Anbefalinger Minimumsdosis på 50 trials /stimuli i løbet af 30 minutter og min. 30 undervisningssession for at interventionen er effektiv Øget intensitet for børn med sværere udtalevanskeligheder for at kunne forandre børns udtale 70 trials /stimuli pr. session og ca. 40 sessioner 39 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Dosisfrekevens Antallet af timer/sessioner i en given tidsramme (fx om ugen) og sessionens varighed Undersøgelser peger på, at børn med milde til moderate sprogvanskeligheder typisk modtager undervisning 2 gange om ugen i minutter (i engelsktalende lande, fx USA og UK) Session 1 Session 2 Session 3 Session

21 Undersøgelser om interventionsintensitet Allen (2013). Intervention Efficacy and Intensity for Children With Speech Sound Disorder. In: Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 56, N=54, 3-5 årige med udtalevanskeligheder Tre interventionsgrupper P3: undervisning 3x om ugen i 30 minutter i 8 uger, min.81 trials P1: undervisning 1x om ugen i 30 minutter i 24 uger, min.81 trials Kontrolgruppe: boglæsning 1x om ugen i 30 minutter Resultat: Signifikant forskel mellem P3 og P1, hvor P3 havde forbedre deres udtale signifikant mere Ingen signifikant forskel mellem P1 og kontrolgruppen 41 Undervisningsprincipper - overordnet opbygning Fortløbende undervisning eller Intervalundervisning Udredning Intervention (fx 1-2 gange om ugen i 3 måneder) Udredning Interventionspause (fx 3 måneder) Udredning Evt. intervention Udredning Interventionspause Osv

22 Undervisningsprincipper - intervalintervention Rationaler bag intervalintervention Målet er ikke, at lære barnet alt i detaljer, som det ikke kan, men give barnet mulighed for at igangsætte udvikling (Fox, 2009) Undersøgelser peger på, at undervisningen sætter gang i en udvikling, som fortsætter mens børnene holder pause fra logopædisk intervention Fx Allen, 2013; Gierut et al Effektiv brug af samfundets ressourcer 43 Undervisningsprincipper frekvens og intensitet Meget forskellige betingelser for logopædisk praksis fra land til land fx Tyskland vs DK vs US Vil mere undervisning end én gang om ugen kunne lade sig gøre? Behøver man mere end én gang om ugen, hvis man inddrager forældrene og pædagoger mere? Sikkert er: en vis frekvens og intensitet er nødvendig, men vi har brug for flere undersøgelser for at sige noget om, hvad der giver den mest optimale undervisning

23 Afsluttende grupperefleksion Hvordan passer forskningen omkring Udredning Klassifikation af fonologiske vanskeligheder Undervisningsprincipper til børn med udtalevanskeligheder til jeres praktiske rammer? Hvad kan lade sig gøre? Hvor er der udfordringer? Andre tanker? 45 Spørgsmål???