Bilagssamling til undersøgelse af frivilligområdet

Transkript

1 September 2008 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: Mail: [email protected] Web: Bilagssamling til undersøgelse af frivilligområdet Arbejdsgruppen

2 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Bilag 1 Forsvarsministeriet August 2007 Kommissorium for undersøgelse af frivilligområdet Baggrund og formål Som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 blev der i forligsperioden iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Der blev herunder bl.a. oprettet Frivilligenheden og en central personelreserve (Den frivillige indsatsstyrke DFI). Frivilligenheden bestod af repræsentanter for de kommunale parter, Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og sundhedsministeriet/forsvarsministeriet. Enheden gennemførte blandt en række initiativer en undersøgelse af omfanget og karakteren af anvendelsen af frivillige i det danske redningsberedskab og udarbejdede en handlingsplan for øget anvendelse af frivillige i beredskabet. Enheden afdækkede herunder en række barrierer for anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Det store fokus på frivilligområdet har bl.a. resulteret i, at samtlige statslige beredskabscentre anvender frivillige. Der er desuden etableret en fælles statslig og kommunal frivilligindsatsstyrke (DFI) ved centret i Herning og ved et nyt statsligt frivilligcenter, Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene. Kommunerne har i samme periode i høj grad været optaget af kommunalreformen og indførelsen af risikobaseret dimensionering, men med de nye, større kommuner er der skabt et forbedret grundlag for den fremtidige anvendelse af frivillige, ligesom indførelsen af risikobaseret dimensionering udgør et godt udgangspunkt for en lokal stillingtagen til beredskabets udformning, herunder anvendelsen af frivillige. Den høje prioritering af frivilligområdet afspejles ligeledes i de statslige bevillinger på området, som samlet set udgør en betragtelig del af den samlede finanslovsbevilling til redningsberedskabet. Der bør imidlertid rettes systematisk fokus på anvendelsen af de finanslovsmidler, som i dag anvendes på frivilligområdet. Det drejer sig om de midler, som Beredskabsstyrelsen anvender til de frivillige. Endvidere indgår de midler, som Beredskabsforbundet årligt modtager til bl.a. informationsvirksomhed, hverveaktiviteter og befolkningsuddannelse, jf. herved rammeaftale af 16. december 1999 mellem Beredskabsforbundet og Forsvarsministeriet. Endelig indgår de midler, der årligt afsættes i statsligt tilskud til uddannelse af frivillige i kommunerne enhedstimebetalingen. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at der foretages en gennemgang af erfaringerne fra de seneste, større initiativer til øget anvendelse af frivillige, der er blevet gennemført i perioden , at der gennemføres en undersøgelse af effekten af de ressourcer, staten i dag afsætter til området, herunder af de ressourcer som anvendes i Beredskabsstyrelsen, i Beredskabsforbundet og i kommunerne i form af enhedstimebetalingen, og at der med afsæt i erfaringerne fra de seneste initiativer og på baggrund af undersøgelsen af ressourceanvendelsen skitseres modeller for, hvorledes anvendelse af frivillige i redningsberedskabet kan styrkes inden for de fastlagte rammer. 1

3 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Opgave Der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i Frivilligenhedens arbejde afdækker erfaringerne fra de senere års indsats for styrkelse af frivilligområdet. Gruppen gennemfører endvidere med inddragelse af ekstern konsulentbistand fra eksempelvis Økonomistyrelsen en analyse af effekten af de økonomiske ressourcer til frivilligområdet, der afsættes til Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og kommunerne i form af enhedstimebetalingen. På baggrund af denne analyse og med afsæt i erfaringerne fra de seneste års initiativer, fremsættes anbefalinger til, hvorledes anvendelse af frivillige i redningsberedskabet kan styrkes inden for de fastlagte rammer. Anbefalingerne kan have form af alternative modeller, hvor det centrale omdrejningspunkt er et fortsat ønske om en styrket operativ anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Også elementer til styrkelse af mulighederne for at anvende frivillige til forebyggende aktiviteter vil kunne indgå i modellerne. Anbefalingerne skal være realistiske i den forstand, at de skal kunne gennemføres inden for en kortere årrække og hvile på et bæredygtigt organisatorisk grundlag. Arbejdsgruppen m.v. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af: 1 repræsentant for Forsvarsministeriets 5. kontor (formand) 1 repræsentant for Forsvarsministeriet 1 repræsentant for Beredskabsstyrelsen 1 repræsentant for KL 1 repræsentant for FKB 2 repræsentanter for Beredskabsforbundet Arbejdsgruppen kan nedsætte underarbejdsgrupper efter behov, evt. med deltagelse af repræsentanter for andre myndigheder og organisationer. Endvidere kan der knyttes eksterne konsulenter til arbejdsgruppen eller underarbejdsgrupper efter behov. Sekretariatet varetages i et samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Tid Arbejdet iværksættes snarest og afsluttes ved aflevering af rapport til forsvarsministeren senest den 31. maj Arbejdsgruppen udarbejder en synopsis med milepælsplan mv., der forelægges Forsvarsministeriet senest den 15. september Økonomi Udgifter forbundet med arbejdet, herunder eventuelle udgifter til konsulentbistand, afholdes af Forsvarsministeriet, idet repræsentanter fra myndigheder og organisationer uden for Forsvarsministeriet afholder egne udgifter til mødedeltagelse m.v. 2

4 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Bilag 2 Kommissorium for referencegruppen vedrørende Dimensioneringsundersøgelsen og undersøgelsen af frivilligområdet Forsvarsministeriet juli 2007 Baggrund Den 24. april 2007 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre en aftale om redningsberedskabet for perioden Som led i aftalen er forligspartierne enige om, at der gennemføres en undersøgelse af det statslige redningsberedskabs organisation, struktur og kapaciteter dels i forhold til risici og trusler, dels i forhold til det kommunale redningsberedskabs kapaciteter (risikobaseret dimensionering). Formålet hermed er at sikre, at niveauerne i det samlede redningsberedskab komplementerer hinanden i opgaveløsningen, og undersøgelsen skal særligt fremsætte forslag til dimensioneringen af det statslige redningsberedskab, herunder skabe grundlag for beslutning om eventuelle ændringer i det nuværende niveau 2 beredskab. Samtidig er forligspartierne enige om, at der gennemføres en analyse af fordele og ulemper ved eventuelt at adskille de nuværende myndighedsopgaver og operative opgaver i Beredskabsstyrelsen. Herudover er partierne bag aftalen er enige om, at der skal igangsættes en undersøgelse af, hvorledes frivilligområdet samlet set styrkes ikke mindst efter implementeringen af kommunalreformen og indførelsen af risikobaseret dimensionering. Undersøgelsen skal i foråret 2008 komme med anbefalinger til, hvorledes frivilligområdet indenfor redningsberedskabet kan styrkes inden for de fastlagte rammer. Formål Af hensyn til kontinuiteten i implementeringen af beredskabsforliget er det fundet relevant og hensigtsmæssigt at danne en referencegruppe. Opgave Det er hensigten med referencegruppen, at denne skal bestå af repræsentanter for de interessenter, som har en interesse i at følge arbejdet i arbejdsgrupperne vedrørende ovennævnte undersøgelse. Det kan blive relevant at inddrage gruppen eller dele heraf i specifikke spørgsmål, således at referencegruppen kan støtte arbejdsgrupperne med konkrete oplysninger, viden og erfaring eller lign., som undersøgelserne skrider frem. Referencegruppen er orienteret mod vidensdeling og debat m.v., og skal være med til at understøtte en fuld realisering af de initiativer, som arbejdsgrupperne kommer frem til.

5 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Referencegruppen Der nedsættes en referencegruppe bestående af: Chefen for Forsvarsministeriets 5. kontor (formand) To repræsentanter fra Forsvarsministeriets departement. Forsvarskommandoen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitichefen Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Falck Danmark A/S FOA Fag og Arbejde Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Centralforeningen for Stampersonel Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk 3F Faglig Fælles Forbund Folk og Forsvar Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Kommunaldirektørforeningen Dansk Katastrofemedicinsk Selskab Landstalsmandsudvalget Dansk Røde Kors (for så vidt angår arbejdsgruppen vedrørende frivilligundersøgelsen) ASF Dansk Folkehjælp (for så vidt angår arbejdsgruppen vedrørende frivilligundersøgelsen) Tid Referencegruppen konstitueres ved et møde den 2. oktober 2007, og vil blive nedlagt, når arbejdsgrupperne vedrørende de to førnævnte undersøgelser har afleveret rapport til forsvarsministeren medio Økonomi Repræsentanterne i referencegruppen afholder egne udgifter til mødedeltagelse mv.

6 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Bilag 3 Forsvarsministeriet Juni 2007 Repræsentanter i referencegruppen vedr. dimensionering af det statslige redningsberedskab og undersøgelse af frivilligområdet: Myndighed Navn Stilling Telefonnr. Falck Danmark A/S Ulf Søndergaard Produktchef [email protected] FOA Fag og Arbejde Peter Ottosen Faglig valgt p- [email protected] Hovedorganisationen af Officer i Danmark (HOD) Jan Werenberg Kolonnechef [email protected] Centralforeningen for Stampersonel (CS) Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Ulrik Mosekjær Viceberedskabsmester [email protected] [email protected] Karsten Andersen Formand [email protected] Folk & Forsvar Peter H. Lynard Sekretariatschef [email protected] Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Niels Erik Bølling Koordinator [email protected] [email protected] Forsvarskommandoen G.D. Knudsen Major [email protected] Hjemmeværnskommandoen Steen Gøtsche Major Hjk-pla1 [email protected] Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund (DKBL) Jens Chr. Jensen Formand [email protected] Michael Petersen Næstformand/ [email protected] vicebrandchef Kommunaldirektørforeningen Ole Olsen Kommunaldirektør [email protected] Dansk Katastrofemedicinsk Selskab Knud Børge Møller Beredskabschef [email protected] Landstalsmandsudvalget Michael Tipsmark Christian Kaufmann LTU sekretær [email protected] Rigspolitiet Birgitte Buch Politiassessor [email protected] Dansk Røde Kors Jutta Helles Sektionschef [email protected] ASF Dansk Folkehjælp Gitte Bødker Afdelingsleder [email protected]

7 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Bilag 4 Kursusoversigt med frivillige kursister m.v. Uddannelse Antal Varighed. Kursus- Andel i % kursister dage dage kursusdage Beredskabs-Forbundets faglige lederkursus ,5 Grundlæggende ledelse ,1 Psykisk førstehjælp ,9 Kollegastøtte - del A ,0 Kollegastøtte - del B ,0 Kollegastøtte-vedligeholdelse ,9 Medietræning ,3 Katastrofepsykologi ,4 Humanitær folkeret ,5 Redningshundeprøver ,3 Instruktør i førstehjælp ,5 Instruktør i håndtering af tilskadekomne ,8 Indsatskemi ,5 Genkondensering ,2 Elementær brandbekæmpelse - instruktør ,3 Holdleder brand - del A ,4 Holdleder brand - del B ,6 Taktisk brandventilation ,5 Holdleder redning -del A ,4 Holdleder redning -del B ,0 Redningshundeinstruktør ,0 Holdleder, terror og farlige stoffer ,2 Frigørelsesteknik og -taktik, let ,8 Frigørelsesteknik og -taktik, tung ,1 Indsatsleder FLY - del A ,5 Forkursus til Indsatsleder 1. del ,3 Indsatsleder 1. del ,4 Holdleder som teknisk leder ,2 Forkursus til Indsatsleder 2. del ,3 Indsatsleder 2. del ,4 Indsatsleder, terror og farlige stoffer ,1 Internationalt nødhjælpsarbejde - del A ,5 Internationalt nødhjælpsarbejde - del B ,1 Base Camp Manager ,8 Instruktør i førstehjælp - vedligeholdelse ,4 Markeringsleder ,2 Brandforløb og overtænding ,1 Røgdykkerinstruktør ,6 Hjælpeinstruktør ,9 Faginstruktør- del A ,5 Faginstruktør - del B ,2 Faginstruktør - del C ,0 Risikobaseret dimensionering - del A ,2 Sporbevaring, brandårsag og registrering ,3 I alt ,0

8 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Bilag 5 Frivilligenhedens kommissorium INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 27. august 2002 Kommissorium for frivilligenhed Baggrund Det fremgår af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, at partierne bag aftalen er af den opfattelse, at frivillige er en vigtig del af redningsberedskabet, og at der bør igangsættes initiativer vedrørende en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige. Målsætningen er, at de frivillige skal udgøre en reel, operativ del af beredskabet, således at de frivillige indgår som en integreret ressource såvel lokalt, regionalt og centralt. Retningslinier for organisering og anvendelse af et sådant frivilligberedskab vil skulle fastlægges nærmere. På den baggrund fremgår det af den politiske aftale, at der i samarbejde mellem Beredskabs-Forbundet, Beredskabsstyrelsen og kommunerne etableres en frivilligenhed. Målsætningen for dette arbejde er at etablere en struktur, der sikrer, at de frivillige kan udgøre en reel, operativ del af beredskabet. Enhedens opgaver Enhedens opgaver omfatter bl.a.: Enheden skal fungere som omdrejningspunkt og drivkraft for nytænkning og samarbejde vedrørende en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige Enheden skal udarbejde en handlingsplan og følge op på gennemførelsen heraf. Handlingsplanen skal fastlægge det videre arbejde, herunder organiseringen heraf, og bl.a. indeholde konkrete initiativer, der sikrer opfyldelse af den politiske aftale Beskrive hvilke opgaver de frivillige skal inddrages i og fastlægge mål for antallet af frivillige. I fortsættelse af fastlæggelse af opgaver og måltal for antallet af frivillige skal der etableres planer for uddannelsen af de frivillige og for, hvorledes faciliteterne på beredskabscentrene kan anvendes til uddannelse af de frivillige. Regionalt forankres arbejdet med de frivillige på de statslige beredskabscentre.

9 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Enheden skal i 2004 udarbejde en redegørelse, der kan indgå som en del af et grundlag for en status for initiativerne vedrørende en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige. Denne status gøres samtidig med overvejelser vedrørende en ny aftale på forsvarsområdet, herunder bl.a. for at skabe mulighed for en samlet vurdering af den mest optimale nyttiggørelse af potentialet af frivillige i Danmark. Enhedens sammensætning Enheden har i den indledende fase karakter af et udvalg. Enheden sammensættes af henholdsvis en styregruppe og en arbejdsgruppe, hvor dele af arbejdsgruppen fungerer som sekretariat for styregruppen. Styregruppens opgave er at sikre, at arbejdet forløber i overensstemmelse med de politiske intentioner, der fremgår af aftalen. Oplæg og delresultater forelægges styregruppen. Styregruppe: Formand - Jens Vibjerg, præsident for Beredskabs-Forbundet Beredskabs-Forbundet - 1 repræsentant KL - 1 repræsentant Københavns Kommune - 1 repræsentant Frederiksberg Kommune - 1 repræsentant Beredskabsstyrelsen - 1 repræsentant Indenrigs- og Sundhedsministeriet - 1 repræsentant Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune kan vælge alene at udpege en fælles repræsentant til styregruppen, såfremt de to kommuner finder dette hensigtsmæssigt. Arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen sammensættes af medarbejdere udpeget af Beredskabs-Forbundet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Beredskabsstyrelsen. Dele af arbejdsgruppen fungerer som sekretariat for styregruppen. Beslutning om sammensætning af arbejdsgruppen træffes på styregruppens første møde. Økonomi Der er med den politiske aftale afsat 3 mio. kr. i 2003 og 4 mio. kr. i henholdsvis 2004, 2005 og 2006 til en styrkelse af dette område, herunder til finansiering af frivilligenhedens arbejde og initiativer. 2

10 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Tidsplan Enheden (styregruppe og arbejdsgruppe) skal være etableret pr. 1. oktober Med udgangen af 2002 skal der foreligge en handlingsplan for det videre arbejde. I andet kvartal af 2004 vurderes resultatet af det igangsatte arbejde med øget inddragelse af frivillige i redningsberedskabet. Enheden skal i den forbindelse udarbejde en redegørelse, der kan indgå som en del af et grundlag for en status for initiativerne vedrørende en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige. Redegørelsen skal foreligge med udgangen af maj Med mindre der træffes en anden beslutning herom, afslutter enheden sit arbejde i august

11 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Bilag 6 Oversigt over initiativer i Frivilligenhedens handlingsplan Fokusområde 1. Anvendelse af frivillige i redningsberedskabet Punkt Initiativ Beskrivelse Status Bemærkninger A. og F. Eksempelsamling om anvendelse af frivillige samt om specielle beredskabsopgaver. B. Undersøgelse af de økonomiske forhold i forbindelse med anvendelse af frivillige. Der udarbejdes en eksempelsamling med gode historier fra nogle kommuner med succes med brug af frivillige samt over specielle beredskabsopgaver i tilfælde af sjældent forekommende ulykker. Det foreslås, at en privat konsulentvirksomhed foretager undersøgelsen Gennemført Eksempelsamlingen er udsendt til samtlige interessenter på beredskabsområdet i september Gennemført Konsulentundersøgelsen blev offentliggjort i november 2003 og kan hentes på BRS hjemmeside. C. Etablering af en konsulentordning Det forudsættes, at der anvendes allerede ansat personale. Konsulenterne skal bistå kommunerne med at styrke anvendelsen af frivillige i det kommunale redningsberedskab D. Frivilligservicepakke Der etableres en frivilligservicepakke med relevant materiale E. Brug af frivillige i redningsberedskabet på grundlag af risikoanalyser og statistik. F. Se under punkt A. G. Øget anvendelse af frivillige i det statslige redningsberedskab H. Fokus på de frivilliges civile kompetencer. Gennemført Kommunerne har ikke anvendt Beredskabsstyrelsens konsulenter. Gennemført Servicepakken er udsendt til samtlige kommuner i november Der udarbejdes en vejledning til kommunerne. Gennemført Anvendelsen af frivillige er indarbejdet og integreret i den generelle håndbog til kommunerne om risikobaseret dimensionering. Målrettet hvervning af frivillige til det statslige regionale beredskab. Der foretages en kortlægning af de frivilliges civile uddannelser og kompetencer. Kortlægningen skal udformes således, at den kan Gennemført Antallet af frivillige, som har kontrakt med Beredskabsstyrelsen er øget, og der sættes fokus på anvendelsen af de statslige frivillige, bl.a. gennem BRS s resultatkontrakt. Ikke gennemført

12 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet I. Erfaringer fra andre lande med brugen af frivillige indgå i det samlede vejledningsmateriale om frivillige i redningsberedskabet På baggrund af besøg udarbejdes en beskrivelse af anvendelsen af frivillige i andre lande J. Målrettet information om frivillige Der iværksættes en informationskampagne, der med henblik på at sikre området skal sætte fokus på det at være frivillig i opmærksomhed redningsberedskabet K og L Kåring af årets frivilligberedskab samt uddeling af årets frivilligpris Fokusområde 2. Anvendelse af frivillige i Beredskabsforbundets regi Gennemført I eksempelsamlingen, jf. pkt. A og F, indgår der en beskrivelse af frivilliganvendelsen i Norge, Sverige og Tyskland. Gennemført Der er gennemført en række initiativer. Punkt Initiativ Beskrivelse Status Bemærkninger Kurset udvides fra 2 til 3 timer Gennemført M. Ny uddannelse i elementær brandbekæmpelse Gennemført Årets frivilligpriser har været uddelt hvert år siden 2004 N. Forprojekt vedr. etablering af landsdækkende korps, som kan yde førstehjælp O. Forebyggelse af brand i sommerhusområder m.v. gennem samarbejde med grundejerforeningen m.fl. P. Arbejdsgruppe til forberedelse af kampagne for at motivere kommende bilister, motorcyklister m.fl. til at lære førstehjælp Der iværksættes et forprojekt til undersøgelse af initiativets bæredygtighed Der etableres kontakt til grundejerforeninger m.fl. med henblik på at inddrage borgerne mere direkte i brandforebyggende initiativer. Der iværksættes et forprojekt til undersøgelse af initiativets bæredygtighed Gennemført Frivilligenheden fandt ikke, at initiativet var bæredygtigt Gennemført Q. Målrettet information om Der iværksættes et forprojekt med henblik på at Gennemført beredskabsfaglige emner kortlægge det nærmere indhold af initiativet R. Arbejdsgruppe om en Hjemmets Der iværksættes et forprojekt til undersøgelse af Gennemført beredskabshåndbog initiativets bæredygtighed Fokusområde 3. Sikring af sammenhæng mellem de frivilliges opgaver og uddannelse Punkt Initiativ Beskrivelse Status Bemærkninger S. Udvikling af et særligt Der gennemføres et forprojekt om muligheden Gennemført Gennemført Et 6-timers førstehjælpskursus har fra 1. oktober 2006 indgået som et obligatorisk element i kørekortsuddannelsen

13 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet uddannelsessystem for frivillige for at udvikle et særligt uddannelsessystem for frivillige T. Udvikling af en Der gennemføres et forprojekt mhp. En vurdering autorisationsordning af at indføre en autorisationsordning, hvorefter kommunerne kan søge om autorisation af lokalt udviklede uddannelser U. Analyse af behovet for Der gennemføres et forprojekt om kommunernes træningsfaciliteter behov for etablering af tilstrækkelige og tidssvarende træningsfaciliteter V. Etablering af regionale Kommunerne tilskyndes til at danne kommunale, uddannelsesfællesskaber eventuelt regionale uddannelses-fællesskaber W. Vurdering af enhedstimebetalingssystemet Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal fremkomme med forslag til fremtidige regler vedrørende enhedstimebetaling Gennemført Forprojektet har ført til, at der er etableret fleksible uddannelsesmuligheder. Gennemført Fokusområde 4. Etablering af regionale samlingspunkter for frivillige på Beredskabsstyrelsens centre Punkt Initiativ Beskrivelse Status Bemærkninger X. og Y. Udbud af kurser på centrene Planlægningen af hvorledes der ved de enkelte centre kan tilrettelægges kurser for kommunale frivillige samt tilbud til de kommunale frivillige om at overtage eventuelle overskydende kursuspladser påbegyndes Z. Udlån/udlejning af instruktører, Planlægningen af, hvorledes de af centrenes uddannelsesfaciliteter, materiel, ressourcer, som typisk ikke anvendes efter køretøjer og øvelser fra de statslige normal arbejdstid, kan nyttiggøres i øget omfang beredskabscentre påbegyndes Æ. Afvikling af fælles øvelser Der afholdes øvelser i fællesskab mellem det statslige og kommunale redningsberedskab med deltagelse af kommunale frivillige Gennemført Der er etableret en hjemmeside, hvor kommuner, beredskabscentre og organisationer kan indmelde sine uddannelsesbehov og -udbud m.v. Endvidere kan instruktører stille deres kompetencer til rådighed på hjemmesiden. Gennemført De forenklede regler for enhedstimebetaling er trådt i kraft med udannelsesåret Gennemført Der er i efteråret 2003 udsendt kursuskataloger fra Beredskabscentrene til de kommunale beredskaber. Gennemført Mulighederne for at leje instruktører, uddannelsesfaciliteter m.v. er beskrevet i kursuskataloget, jf. initiativ X og er dermed præsenteret for kommunerne i efteråret Gennemført Som opfølgning herpå er der i det kursuskatalog, der, jf. initiativ X, er udsendt fra beredskabscentre, en beskrivelse af de øvelser, der gennemføres som led i uddannelsen af værnepligtige, og hvor der er mulighed for, at kommunale frivillige vil kunne deltage.

14 Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelse af frivilligområdet Ø. Afholdelse af temadage for kommunale frivillige Der afholdes på de statslige beredskabscentre temadage for kommunale frivillige Fokusområde 5. Etablering af en permanent, central personelreserve af frivillige Punkt Initiativ Beskrivelse Status Bemærkninger Å. Etablering af en central Iværksættelse af pilotprojekt personelreserve Den Frivillige Afholde øvelse Indsatsstyrke Gennemført Der er som opfølgning på dette initiativ gennemført temadage ved samtlige de statslige beredskabscentre i løbet af efteråret Gennemført Der er etableret en DFI med 100 statslige og kommunal frivillige ved Beredskabsstyrelsens beredskabscenter i Herning samt en DFI med 300 frivillige ved Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene

15

16

17

18 Capacents undersøgelse af frivilligområdet er et bidrag til AG FRIVUN's arbejde med at undersøge effekten af de økonomiske ressourcer, staten anvender til frivillige inden for redningsberedskabet. I 2007 har staten anvendt 40,3 mio.kr. til frivilligområdet (ekskl. en særbevilling på 0,6 mio. kr. til gennemførelse af befolkningskurser på småøer). Beredskabsstyrelsen (15,6 mio.kr.) Beredsskabstyrelsens uddannelse til kommuner og Beredsskabsforbundet (4 mio.kr.) Statens enhedstimebetaling til kommunerne (8,2 mio.kr.) Beredskabsforbundet (12,5 mio.kr.)

19 Antal frivillige i redningsberedskabet er pr opgjort til frivillige fordelt med i 62 kommuner og 510 i Beredskabsstyrelsens centre. Det er samlet set et fald på 17% siden 2002, hvor Frivilligenheden vurderede, at der på lidt længere sigt var et betydeligt potentiale for at øge antal frivillige i såvel det statslige som det kommunale beredskab. Udviklingen dækker over to meget forskellige udviklingstendenser. Antal frivillige i kommunerne er faldet med 24% fra 2002 til 2007, hvorimod antal frivillige i statens centre er steget med 46% i samme periode. Samlet set viser undersøgelsen (spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interview) imidlertid, at der er potentiale for at øge antal frivillige og behov for at anvende de nuværende frivillige mere og gerne til opgaver, som opleves relevante og meningsfulde af de frivillige. Capacent har på grundlag af undersøgelsen skønnet antal indsatstimer og de samlede omkostninger til frivillige i kommunerne. Hertil kommer de tilsvarende tal for beredskabsstyrelsens frivilligområde. I tabellen nedenfor ses en samlet opgørelse. Tabellen viser, at udgiften pr. indsatstime i 2007 er i størrelsesordenen kr. i kommunerne og 910 kr. i Beredskabsstyrelsens centre. Tallene i kommunerne er behæftet med en del usikkerhed, men angiver en størrelsesorden for udgiften pr. indsatstime. Frivillige til løsning af egentlige operative opgaver i fredstid er en relativ nyskabelse i Beredskabsstyrelsens regi. Fra stort set ikke at have frivillige ved årtusindskiftet har Beredskabsstyrelsen således i dag kontrakt med 510 frivillige. Hertil kommer de 65 frivillige med kommunal baggrund, der er tilknyttet DFI i Herning. Antallet frivillige på Beredskabsstyrelsens centre er i de senere år svagt stigende. Anvendelsesgraden af de frivillige i beredskabscentrene målt på antal indsatstimer ligger noget under anvendelsesgraden i kommunerne og Frivilligcenter Hedehusene. Capacent ser derfor sna-

20 rere et behov for at anvende de nuværende frivillige mere end et behov for at tegne kontrakt med flere frivillige. Uddannelsen af kommunale frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler bør i højere grad rettes mod de frivilliges operative opgaver og ikke som nu, hvor en stor del af kursustiden anvendes til at uddanne frivillige eksempelvis som indsatsledere, uagtet at kommunerne ikke dimensionerer med frivillige indsatsledere. Antal frivillige i kommunerne er faldet med 24% over de sidste fem år. Undersøgelsen af frivilligområdet indikerer, at der er potentiale for flere frivillige i kommuner, særligt i de kommuner, som ikke har kontrakt med frivillige. Generelt er der god tilfredshed i kommunerne med at anvende frivillige især til opgaver, der kan varsles, og som ikke kræver stor erfaring med brug af specialudstyr m.v. Capacent anbefaler selv om det er uden for opgavens område at kommunerne overvejer at etablere grupper af frivillige på tværs af kommunegrænser for derigennem at etablere nogle større frivilligmiljøer. Det er en løsning, der er anvendt i Frivilligcenter Hedehusene, i de kommuner, der har sammenlagt redningsberedskaber, i Det frivillige Redningsberedskab Bornholm og i DFI Herning. Analysen viser, at kommuner med mange frivillige har lettere ved at rekruttere frivillige ned kommuner med få frivillige. Der er mange faktorer, som kan være årsag til denne sammenhæng, herunder kultur og ledelse, og det bør der fokuseres på, hvis det vælges at etablere større kommunale frivilligmiljøer. Halvdelen af de kommuner, der har kontrakt med frivillige, står selv for grund- og efteruddannelsen af de frivillige. Capacent vurderer, at der er mulighed for at opnå stordriftsfordele, hvis kommunerne i højere grad går sammen om at uddanne frivillige eller i højere grad gør brug af uddannelsestilbud fra Beredskabsstyrelsens centre. Enhedstimebetalingen, der udgør 8,0 mio.kr. i 2006 og 8,2 mio.kr. i 2007, er kommunernes adgang til at opnå økonomisk støtte fra staten til frivilligområdet. Selv om systemet ifølge hovedparten af kommunerne stort set fungerer tilfredsstillende, foreslår Capacent tre forskellige måder til justering eller ændring af enhedstimebetalingssystemet: Hvis enhedsbetalingssystemet i hovedtræk bevares, som det er, foreslår Capacent, at Beredskabsstyrelsen i samarbejde med kommuner, der repræsenterer forskellige grader af tilfredshed med systemet, drøfter behov for ændringer i systemet. Formålet er at udvikle systemet i samarbejde med brugerne. Graduering af satserne, således at grund- og funktionsuddannelserne får tildelt en højere sats end vedligeholdelsesuddannelserne. Hermed sættes fokus på at understøtte grunduddannelse af nye frivillige og opkvalificering af nuværende frivillige. Modsat vil der være et incitament i kom-

21 munerne til at begrænse vedligeholdelsesuddannelserne til de frivillige, der har brug for færdighederne i praksis. Dermed sikres højere grad af sammenhæng mellem arten af de ansøgte uddannelsestimer og de opgaver, som uddannelsen skal bruges til at håndtere. Ændring af systemet, således at den ene halvdel af puljen bruges til at støtte grund- og funktionsuddannelserne, og den anden halvdel af puljen fordeles til kommunerne på grundlag af, hvor mange indsatstimer kommunen har brugt de frivillige. Formålet er at støtte grund- og videreuddannelse af frivillige og at give kommunerne et smidigt incitament til at bruge de frivillige i praksis. Denne halvdel af puljen anvendes efter kommunens vurdering på den måde, der gavner frivilligområdet mest, f.eks. til materiel til de frivillige, sociale aktiviteter, vedligeholdelsesuddannelse m.v. Kommunerne bør bruge ODIN til registrering af de timer, som de frivillige anvender til operative opgaver. Dette vil give en større viden om, hvilke opgaver de frivillige faktisk løser. Uddannelsen af de frivillige bør i højere grad være rettet mod de operative opgaver, som de frivillige udfører. Det kan i denne sammenhæng undre, at så mange frivillige uddannes til opgaver, som kommunerne svarer, at de frivillige ikke egner sig til at løse, eksempelvis uddannelser i indsats, redning og redningshundefører. Redningshunde er så specialiseret, dyrt og sjældent anvendt, at det bør overgå til få statslige beredskabscentre. Bevæggrunde for at uddanne de frivillige i områder, som de ikke anvendes til, kan være (ej eftervist): - At styrke redningsberedskabets robusthed - At fastholde de frivillige i redningsberedskabet ved at give dem uddannelser, som de synes er spændende - At uddanne frivillige for efterfølgende at rekruttere disse til det kommunale redningsberedskab. Beredskabsforbundet modtog i 2006 en bevilling på 11,2 mio.kr. Bevillingen anvendes med nogenlunde lige store beløb til organisation af frivillige, information om redningsberedskabet og befolkningskurser. Regions- og kredsorganisationen er forenklet som følge af et ønske fra Beredskabsforbundet om at modsvare kommunegrænserne og regionerne. Beredskabsforbundet gør til daglig en stor indsats for at udbygge kredsorganisationen til at dække alle kommuner. Der er imidlertid en tredjedel af kommunerne, som ikke har frivillige, og den decentrale kredsstruktur ses ikke at styrke brugen af frivillige. Capacent foreslår derfor, at forbundet styrker kredsorganisationen, f.eks. ved: Gennemførelse af lederuddannelse af kredsledelserne med det formål, at personerne kan nyttiggøre den modtagne lederuddannelse Styrke regionslederfunktionen, så den bliver endnu mere aktiv i de kredse, hvor der er behov for det

22 Sammenslutning eller fusion af kredse, således at hver tilbageværende kreds er bæredygtig i forhold til fagligt at kunne matche beredskabscheferne. I undersøgelsen af frivilligområdet har flere nævnt, at Beredskabsforbundet med fordel kunne inddrage såvel kommunerne som Beredskabsstyrelsen i processen med at udforme brochurer og publikationer og ved gennemførelse af kampagner. Beredskabsforbundet får af nogle skyld for at køre et sololøb på disse områder, og at et samarbejde og en arbejdsdeling med andre ville professionalisere og effektivisere indsatsen. Capacent foreslår derfor, at Beredskabsforbundet i højere grad end nu indgår i et praktisk og professionelt samarbejde med kommunerne og Beredskabsstyrelsen om at gennemføre information på frivilligområdet. Befolkningskurserne må ud fra en vurdering af det samlede ressourceforbrug betegnes som en aktivitet, hvor ressourceforbruget er på niveau med tilsvarende kurser uden statstilskud. Med statstilskuddet er kurserne væsentlig billigere for borgerne end konkurrenternes kurser. Men i betragtning af, at der er mange udbydere af førstehjælpskurser, kan man stille spørgsmål ved, om det fortsat er en statsopgave at give støtte til nogle få udbydere. Hertil kommer, at de instruktører, der gennemfører befolkningskurserne for ASF Dansk Folkehjælp, Røde Kors og Beredskabsforbundet, får honorar for det, og denne aktivitet har derfor ikke noget at gøre med frivilligområdet, der er kendetegnet ved, at opgaver udføres ulønnet. Capacent foreslår derfor, at bevillingen til befolkningskurser anvendes til andre dele af frivilligområdet.

23 På den baggrund bør Beredskabsforbundet ikke uddanne førstehjælpsinstruktører gratis på Beredskabsstyrelsens skoler, da disse ikke anvendes til frivilligindsatsen, men til Beredskabsforbundets befolkningsuddannelser.

24 Den politiske målsætning for frivilligområdet er, at de frivillige skal udgøre en reel, operativ del af beredskabet, således at de frivillige indgår som en integreret ressource lokalt, regionalt, centralt og internationalt. Forsvarsministeriet har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, AG FRIVUN, som med udgangspunkt i Frivilligenhedens arbejde afdækker erfaringerne fra de senere års indsats for styrkelse af frivilligområdet. Arbejdsgruppen tager bl.a. udgangspunkt i eksisterende analyser fra Frivilligenheden: Frivilligenhedens Handlingsplan: "Initiativer til øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet", december Handlingsplanen rummer 29 initiativer fordelt på fem områder. Frivilligenhedens Eksempelsamling: "Sådan kan frivillige anvendes i redningsberedskabet", august Det var i 2002 Frivilligenhedens vurdering, at der på lidt længere sigt ville være et betydeligt potentiale for at øge antallet af frivillige i såvel det kommunale som statslige beredskab. For det statslige område blev der fastsat et måltal på 600 frivillige. Dette måltal er dog senere frafaldet. Formålet med AG FRIVUN's analyse er angivet i Forsvarsministeriets kommissorium for undersøgelse af frivilligområdet, dateret august Det fremgår, at formålet er at undersøge effekten af de økonomiske ressourcer, staten anvender til frivillige inden for redningsberedskabet, henholdsvis

25 til Beredskabsstyrelsen, til Beredskabsforbundet og til kommunerne i form af enhedstimebetaling. Capacents analyse af frivilligområdet indgår som led i arbejdsgruppens arbejde med at besvare kommissoriet for at imødekomme ønsket om en fortsat styrket operativ anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. For at kunne gennemføre en fokuseret analyse er det nødvendigt at foretage en række præciseringer og konkretiseringer. Dette gøres nedenfor. Formålets to centrale parametre er henholdsvis "økonomiske ressourcer" og "effekter". At undersøge forholdet mellem disse to vil på godt dansk sige: Hvad får man for pengene? Det er entydigt, hvad der menes med "økonomiske ressourcer", nemlig penge. Hvad der menes med "effekter", kan tolkes mere eller mindre bredt. Her anlægges en bred tolkning, som ikke alene vil være baseret på talmæssige opgørelser. Mellem analysens to poler (økonomi og effekter) ligger der en mængde forskellige aktiviteter, som Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og kommunerne udfolder for at nå effekterne. Analysen må nødvendigvis omfatte disse aktiviteter. Analysen må endvidere angå Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og udgifterne til kommunerne. Vi har fundet det naturligt at gøre det separat. Hvad effekter angår, så er de ultimative effekter (outcome) dem, der angår de effekter, som de frivillige afstedkommer via deres operative aktiviteter (øget sikkerhed på festivaler, slukkede brande, oppumpning af vand, forplejning m.v.). Vi vil som effekter se på de frivillige og deres aktiviteter. Vi vil f.eks. belyse, hvilke opgaver de frivillige indgår i, hvor mange timer de anvender operativt på forskellige typer af opgaver, hvilke kompetencer de frivillige besidder, hvor mange frivillige der har været over tid fordelt på kategorier m.v. Generelt vil vi søge at koble de formål, der ligger bag aktørernes aktiviteter, med de opnåede effekter (resultater, udbytte). Vi vil så vidt muligt anvende data, der er validerede og kvantitative for at karakterisere effekterne, da dette giver den største præcision og objektivitet. Vi vil dog også benytte vurderinger fra vores spørgeskemaundersøgelse. Vi vil især forsøge at opnå økonomiske nøgletal for effekterne, f.eks. den effektive timepris for frivilliges operative arbejde. Bag effekterne ligger en mængde aktiviteter i form af uddannelse, bladudgivelser, møder, information osv. Vi vil analysere disse aktiviteter på flere forskellige måder. Styrende temaer eller spørgsmål i analysen er: Hvilke effekter har de angivne aktiviteter til formål at fremme? Er der belæg for og/eller argumenter for, at aktiviteterne fremmer de pågældende formål?

26 Er der aktiviteter, der ikke forekommer at have noget effekt overhovedet eller meget ringe effekt i forhold til relevante effekter? Er der andre aktiviteter, der helt er udeladt, og som kunne være relevante? Kan eksisterende aktiviteter udføres på en måde, der er mere måleffektiv end den eksisterende? Er der andre relevante aktører, der kunne udføre opgaverne bedre og/eller billigere? Vi vil også, hvad aktiviteterne angår, så vidt muligt operere med objektive data. Vi vil forsøge at opnå estimater af aktiviteternes økonomiske dimension (f.eks. omkostninger pr. enhed). Vi vil beregne estimater af tidsforbruget på forskellige aktivitetstyper. Udgangspunktet er det økonomiske input til de gennemførte processer og effekter. Vi vil her søge at operere med regnskabstal, således at de svarer til relevante aktivitetstyper. Analysens grundlæggende logik er illustreret med nedenstående figur. Beredskabsstyrelsen Input Økonomi Aktiviteter Output Effekter Beredskabsforbundet Input Økonomi Aktiviteter Output Effekter Kommuner Enhedstakstsystemet Input Økonomi Aktiviteter Output Effekter Rapporten er disponeret med fem kapitler og et appendiks: Kapitel 1: Indledning. Kapitel 2: Baggrund. Kapitel 3: Beredskabsstyrelsens frivilligområde. Kapitel 4: Frivillige i kommunerne. Kapitel 5: Beredskabsforbundet. Appendiks A: Bilag.

27 Effekten for beredskabet er bl.a. kortlagt gennem en spørgeskemaundersøgelse, som Capacent har gennemført med kommunerne og de statslige beredskabscentre som respondenter. I alt 96% af kommunerne har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Vedrørende antal frivillige er undersøgelsen blevet suppleret med data fra de fire kommuner, der ikke har deltaget, således at antal frivillige er baseret på informationer fra samtlige 98 kommuner. Desuden har de fem statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen viser, at de seks statslige centre og 56 kommunale redningsberedskaber 1 har kontrakt med frivillige. Spørgeskemaundersøgelsen er dokumenteret i et separat dokument. Dele af undersøgelsens resultater er anvendt i denne rapport. Efterfølgende har Capacent gennemført opfølgende kvalitative interview med Beredskabsforbundet, otte kommunale beredskabschefer, tre chefer for statslige beredskabscentre og 12 frivillige 2 fordelt på et beredskabscenter og fem kommuner. Resultatet af interviewene indgår som en del af de informationer, som Capacent har lagt til grund ved vurderinger af effekten. I henhold til beredskabslovens 6 kan forsvarsministeren indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for det statslige redningsberedskab. På tilsvarende måde kan kommunalbestyrelserne indgå aftaler om udførelse af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Ved begrebet "frivillig" forstås i beredskabslovens forstand en person, som i henhold til en kontrakt med de statslige eller kommunale myndigheder indgår i det statslige eller kommunale redningsberedskab, og som ikke aflønnes for sin deltagelse i redningsberedskabet Af de 56 kommunale redningsberedskaber dækker tre af dem over to kommuner, således at svarene på spørgeskemaet dækker 59 kommuner. Oprindeligt var planlagt gennemført et e-survey blandt frivillige, men i samråd med arbejdsgruppen blev det besluttet i stedet at lade Capacent gennemføre et mindre antal kvalitative interview med udvalgte frivillige. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2 i AG FRIVUN's notat vedrørende undersøgelse af frivilligområdet.

28 Beredskabsloven indeholder ikke en nærmere regulering af, hvilke opgaver frivillige kan udføre i det statslige eller kommunale redningsberedskab. Det er op til forsvarsministeren og kommunalbestyrelsen at fastsætte de opgaver, der kan løses af frivillige. Beredskabsloven indeholder ikke hjemmel til at pålægge kommunerne at anvende frivillige. Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse som led i det kommunale selvstyre at bestemme, dels om kommunen ønsker at anvende frivillige i det kommunale rednings beredskab, dels hvilke opgaver de kommunale frivillige i givet fald skal anvendes til. Der er også andre frivillige end frivillige i redningsberedskabet. "Forbundsfrivillig" er en betegnelse for personer, som alene har indgået kontrakt med frivilligorganisationen Beredskabsforbundet om frivillig tjeneste i forbundets regi, og som ikke lønnes for deres deltagelse i forbundets arbejde. Undersøgelsen omfatter ikke forbundsfrivillige. Undersøgelsen omfatter ikke de frivillige, der er tilknyttet de Frivillige Sønderjyske Brandværn.

29 I dette kapitel sættes fokus på input til frivilligområdet i form af penge og på, hvor mange frivillige der er ansat i det statslige og kommunale redningsberedskab. Staten bidrager til finansiering af de frivillige i redningsberedskabet ved at afsætte midler til Beredskabsstyrelsens frivilligområde, Beredskabsforbundet og kommunerne (i form af statens udgifter til enhedstimebetalingen). Nedenfor ses statens udgifter til frivilligområdet i 2006 og Kilde: Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet. Heraf bruger Beredskabsstyrelsen 3 mio.kr. til uddannelse af frivillige i kommunerne og 1 mio.kr. til uddannelse af kursister fra Beredskabsforbundet. Kilde: AG FRIVUN Kapitel 4. Der er i 2007 afsat en ekstraordinær bevilling til kurser i førstehjælp på danske øer på i alt 1 mio.kr., der anvendes over to år. Således er 0,6 mio. kr. afsat til disse ø-kurser i 2007.

30 Tabellen viser, at staten i 2006 anvendte 38,3 mio.kr. på frivilligområdet og i 40,9 mio. kr. i Bevillingen til Beredskabsforbundet er todelt, således at det ene beløb er tilskud til aktiviteter vedrørende at være det foreningsmæssige ståsted for frivillige og til information. Det andet beløb dækker instruktørhonorar, kursusmaterialer m.v. og Beredskabsforbundets administrationsomkostninger ved gennemførelse af befolkningskurser i førstehjælp m.v. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at kommunerne ultimo 2007 har kontrakt med frivillige (inkl. 85 frivillige i tre kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen). De statslige beredskabscentre har kontrakt med 510 frivillige. Dvs. at de kommunale og statslige myndigheder i alt har kontrakt med frivillige. Set over de seneste fem år har antallet af frivillige med kontrakt med en kommune udviklet sig i nedadgående retning med 24%. Selv om der i samme periode er kommet 46% flere frivillige i statsligt regi, er denne stigning mere end modsvaret af et fald i det kommunale frivilligantal. Antallet af frivillige er således samlet faldet med 17%, siden Frivilligenhedens handlingsplan blev initieret i Dog dækker udviklingen som før nævnt over to modsatrettede udviklingstendenser. I forhold til Frivilligenhedens ambition i 2002 om vækst i antal frivillige er udviklingen gået den modsatte vej. Tallene siger ikke noget om årsagen til reduktionen i antallet af frivillige i kommunerne. Men der kan tænkes flere årsager. En forklaring kan være, at der er sket en udskiftning blandt frivillige, således at de nuværende men 7 8 Opgørelsen er baseret på informationer fra Beredskabsstyrelsens notat til AG FRIVUN og den af Capacent i 2008 gennemførte spørgeskemaundersøgelse om frivilligområdet. Kilde: Frivilligenhedens Handlingsplan, december 2002, side 11.

31 færre frivillige i højere grad end tidligere indgår som en reel aktiv del af det operative beredskab. Det er en forklaring, som Capacent har fået af nogle af de beredskabschefer og frivillige, som er blevet interviewet, men som der dog ikke findes data, der kan verificere. En anden forklaring på nedgangen kan være, at det er blevet vanskeligere at rekruttere frivillige. Se mere om dette i kapitlet om frivillige i kommunerne. En tredje forklaring kan være, at kommunernes arbejde med kommunalreformen og risikodimensionering har medført et mindre fokus end tidligere på hvervning. Dette mindre fokus og miljøskiftet i frivilligmiljøerne i forbindelse med kommunesammenlægningerne kan have betydning for faldet i antallet af frivillige. Forskydningen mellem kommunale frivillige og statslige frivillige er bl.a. en følge af, at den kommunale organisation af frivillige "Beredskab Storkøbenhavn" blev lukket i 2004, og at Frivilligcenter Hedehusene blev etableret som en statslig frivilligenhed med niveau 3-redningsopgaver. En del af de frivillige fra Beredskab Storkøbenhavn indgår i Frivilligcenter Hedehusene. Nedenfor vises et grafisk billede af udviklingen i antal frivillige. Der er ikke tal for 2004, men i tilfælde af, at disse var tilgængelige, ville kurven ses at knække i 2004, i forbindelse med at frivilligenheden under Beredskab Storkøbenhavn blev lukket, og Frivilligcenter Hedehusene blev oprettet. Antal frivillige i myndighedsberedskabet Antal frivillige Frivillige i kommunerne Frivillige i Beredskabscentrene Frivillige i alt År

32 Beredskabsstyrelsen har bl.a. ansvaret for de operative centre, der efter anmodning yder støtte til kommunerne, politiet, andre myndigheder og assisterer i internationale opgaver. I dette kapitel sættes fokus på fem statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen som ved eventuelle krigshandlinger. Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet. Styrelsen består af en tilsyns- og rådgivningsafdeling, en operativ afdeling, en administrativ afdeling og et direktionssekretariat. Styrelsens centrale del er placeret i Birkerød. Herudover er der ni decentrale afdelinger fem beredskabscentre, tre skoler og et frivilligcenter. Som en del af det operative beredskab opretholder styrelsen også et kemisk og et nukleart beredskab. Der er ca. 600 ansatte i Beredskabsstyrelsen.

33 Styrelsens nettoudgiftsbevilling er i 2006 på 448,4 mio.kr. I 2007 er bevillingen på 461,2 mio.kr. Beredskabsstyrelsen har beregnet, at styrelsens udgifter til frivilligområdet (egne udgifter 19,1 mio.kr. + enhedstimebetalingen til kommunerne 8 mio.kr.) udgør 27,1 mio.kr., hvilket udgør 6% af årets bevilling. Af Beredskabsstyrelsens udgift på 19,1 mio.kr. vedrører de 15,1 mio.kr. Beredskabsstyrelsens centre og de 4 mio.kr. uddannelse af frivillige fra kommunerne (3 mio.kr.) og Beredskabsforbundet (1. mio.kr.) på Beredskabsstyrelsens skoler. Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre udfører operative opgaver på niveau 2 og 3 og assisterer således niveau 1. Hertil kommer et frivilligcenter, der udgør et supplement til centrenes operative indsatskapacitet. Det er ikke beredskabscentrenes opgave at udføre opgaver, der har et forebyggende sigte. Disse opgaver løses, jf. beredskabsloven, af kommunerne. De fem beredskabscentre er beliggende i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, på Sjælland og Bornholm og har alle frivillige. Hertil kommer Den Frivillige Indsatsstyrke, herunder Frivilligcentret, som er beliggende i Hedehusene og i tilknytning til beredskabscentret i Herning. Den Frivillige Indsatsstyrke i Herning er en fælles statslig og kommunal indsatsstyrke, som kan virke på tværs af kommunerne i det midtjyske område. Dette giver en mere fleksibel enhed af frivillige, end hvis den var bundet til de enkelte kommuner i området. Den Frivillige Indsatsstyrke i Herning blev efter en forsøgsperiode gjort permanent med midtvejsevalueringen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene blev etableret af staten i Frivilligcentret har ud over de nationale opgaver også til opgave at stille mandskab og materiel til rådighed for indsatser i internationale redningsoperationer. Hvor Beredskabsstyrelsens beredskabscentre har uddannelse af værnepligtige som hovedformål, er frivilligcentret i Hedehusene alene et center for frivillige. Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene er hjemsted for den frivillige indsatsstyrke Øst, for Beredskabsstyrelsens Mobile Nødhospital og Videncenter Frivillige (rådgivning). De statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene er et assistanceberedskab, der kan rekvireres af kommunerne, politiet eller andre myndigheder ved større, længerevarende eller mandskabskrævende indsatser, eller hvor der kræves specialmateriel. Herudover har beredskabscentrene til opgave at uddanne værnepligtige og assistere i internationale opgaver. Beredskabscentrene råder over specialkøretøjer og specialmateriel, herunder firehjulstrukne udrykningskøretøjer, materiel til indsats ved kemikalieuheld,

34 kraftige lænsepumper, moderne kommunikationsudstyr, specialister og ledelseskapacitet. Beredskabscentrene er døgnbemandede, således at udrykning kan ske inden for fem minutter og være fremme i alle dele af landet inden for ca. to timer. Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter har en tilkaldeordning, hvorefter en indsatsenhed, som antalsmæssigt svarer til beredskabscentrenes udrykningsvagt, kan afgå fra centret inden for 30 minutter. Ved særligt store hændelser kan Beredskabsstyrelsen efter regeringens beslutning indkalde et ekstraberedskab til beredskabscentrene inden for 48 timer i form af i alt 500 tidligere værnepligtige og reservebefalingsmænd. Beredskabscentrene er bemandet med tre kategorier af medarbejdere: Fast ansatte, værnepligtige og frivillige, der ofte er tidligere værnepligtige. Frivilligcenter Hedehusene er bemandet med fastansatte og frivillige, hvoraf kun en mindre del er tidligere værnepligtige. Nedenfor ses fordelingen af medarbejderkategorier pr på de fem statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene. Tabellen viser, at de tre personalekategorier på beredskabscentrene har nogenlunde samme fordeling fra center til center. Personalesammensætningen på Frivilligcenter Hedehusene afviger markant fra beredskabscentrenes bemanding ved ikke at have værnepligtige og mange flere frivillige.

35 I dette kapitel sættes fokus på de 510 frivillige i de statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene. I det følgende beskrives de aktiviteter, der omfatter de frivillige i statens redningsberedskab, herunder deres uddannelse og deltagelse i operative opgaver. Beredskabscentrene uddanner værnepligtige i redning, brand, miljø, kommunikation, CBRN og international indsats. Beredskabscentrenes frivillige rekrutteres blandt færdiguddannede/hjemsendte værnepligtige. Værnepligtsuddannelsen på de fem beredskabscentre er struktureret med en grund- og funktionsuddannelse, der suppleres med specialistuddannelse. De frivillige i beredskabscentrene er typisk hjemsendte værnepligtige, der har modtaget den fulde værnepligtsuddannelse. De frivillige har derfor kun behov for vedligeholdelsesuddannelse. På Frivilligcenter Hedehusene har kun få af de frivillige en værnepligtsuddannelse. De fleste nye frivillige kommer uden en forudgående beredskabsuddannelse, og derfor bliver uddannelsesforløbet væsentligt mere omfattende end for de frivillige på beredskabscentrene. De frivillige ved Frivilligcenter Hedehusene uddannes efter behov inden for de respektive tjenestegrene (førstehjælp, brand, redning og miljø) og i medicinsk nødbehandling, logistik, indkvartering og forplejning samt redningshundetjeneste. DFI i Herning uddanner også inden for redningshundetjeneste, indkvartering og forplejning. Uddannelsen er opdelt i moduler, som er identiske med de uddannelser, som kommunernes frivillige kan tilbydes. Beredskabscentrene tilbyder kommunerne at gennemføre dele af de beredskabsfaglige uddannelser for kommunens frivillige og ansatte. Opgaven udføres mod betaling 9. Der er imidlertid kun ni kommuner, der gør brug af denne mulighed. 9 Kilde: Frivilligenheden servicepakken, Uddannelsestilbud m.v. på Beredskabsstyrelsens centre. Hvert af de fem centre har et kursuskatalog, der beskriver kursusmulighederne, herunder muligheden for at deltage i øvelser. Undervisning kan ske både inden for og uden for normal arbejdstid.

36 Nedenfor ses Beredskabsstyrelsens opgørelse over antal indsatstimer pr. opgavetype. I dette afsnit svarer begreberne operative timer og indsatstimer til hinanden. I 2007 har frivillige deltaget i 200 indsatser og med ca indsatstimer. Dvs. at hver indsats gennemsnitligt varer 79 indsatstimer. Tabellen viser, at Frivilligcenter Hedehusene står for halvdelen af indsatserne og tre fjerdedele af indsatstimerne. De 210 frivillige ved beredskabscentrene har i gennemsnit haft godt 18 indsatstimer. For de 300 frivillige i Frivilligcenter Hedehusene kan det gennemsnitlige årlige antal indsatstimer beregnes til ca. 40 timer pr. frivillig. Samlet set har de statslige frivillige i gennemsnit udført 31 indsatstimer i Samlet set vedrører 34% af indsatstimerne andre opgaver, mens de 66% af timerne vedrører brand, miljø og redning. 10 Note: Oversigten indeholder alene indsatser, som er registreret i ODIN. Planlagte aktiviteter, eksempelvis opgaver i forbindelse med stævner m.v., der ikke registreres som indsatser, indgår ikke i tallene. Kilde Beredskabsstyrelsen.

37 Nedenfor ses antal indsatser og indsatstimer opdelt på de forskellige centre. Ved tolkning af tallene for antal indsatser skal man være opmærksom på, at en indsats kan være relativt afgrænset (f.eks. opsamling og destruktion af en død fugl, herunder markering, rensning m.v.) eller meget omfattende (f.eks. pumpeopgaver i forbindelse med en stor oversvømmelse). Antal indsatstimer giver et billede af, hvor meget de frivillige har været involveret i operative opgaver på de forskellige centre. Nedenfor ses en specialopgørelse fra Frivilligcenter Hedehusene over indsatser og indsatstimer for 2006 og 2007 fordelt på forskellige indsatstyper. Frivilligcenter Hedehusene dækker 60% af statens frivillige, og det kan derfor være interessant at se, hvilke konkrete opgaver de løser. Opgørelsesmåden er ikke helt identisk med den, der er anvendt i tabel 3.3, så der forekommer mindre differencer i tallene. 11 Kilde: Beredskabsstyrelsen.

38 For 2006 og 2007 under et anvendes 46% af timerne til brand, redning og miljø. 54% af timerne anvendes til andre opgaver. Capacent har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at afdække centrenes vurdering af, i hvilken grad de frivillige løser forskellige typer opgaver. Resultatet af undersøgelsen ses i tabellen nedenfor.

39 Tabellen viser, at de frivillige løser en bred vifte af operative opgaver. Det er især opgaver vedrørende lænsning ved oversvømmelser, biologisk smittefare, belysning, brandslukning, eftersøgning og sneberedskab. Hertil kommer opgaver vedrørende kommunikation, førstehjælp og bemanding af krisestyringsstab. De frivillige bliver ikke i samme omfang anvendt til fyldning af trykflasker, gasrens, bistand ved kemikalieuheld, indkvartering og forplejning. De statslige beredskabscentre vurderer, at de frivillige er et godt supplement til de værnepligtige i det daglige beredskab, bl.a. i forbindelse med større og langvarige opgaver, men også at de frivillige har for lang alarmeringstid til løsning af akutte operative opgaver. Beredskabsstyrelsens frivilligcenter har antalsmæssigt en sådan frivilligstyrke, at de frivillige i et noget højere omfang end de frivillige på beredskabscentrene kan anvendes til opgaver med et kortere varsel.

40 De frivillige med fortid som værnepligtige har modtaget uddannelse målrettet international indsats, og det vurderes, at ca. 100 af Frivilligcentrets frivillige har kompetencer til at kunne deltage i indsatser uden for landets grænser. De frivillige kan således generelt supplere det faste personel på manuelt niveau. Desuden besidder de frivillige i Hedehusene erhvervserfaring og civil uddannelse, der gør dem velegnede som supplement til de faste kapaciteter. De faktiske udgifter til frivilligområdet i beredskabscentrene ses i tabellen nedenfor. Tabellen viser, at Beredskabsstyrelsen anvender 14,4 mio.kr. til 510 statslige frivillige og 65 kommunale frivillige (DFI, Herning). Dvs. at det i gennemsnit koster omkring kr. pr. år at have en frivillig uddannet og klar til operativ indsats, når der er behov for det. I beredskabscentrene er den gennemsnitlige omkostning omkring kr. pr. år. I Frivilligcenter Hedehusene er den gennemsnitlige omkostning omkring kr. pr. år. Når Frivilligcenter Hedehusene har de højeste omkostninger, skyldes det, at Hedehusene løfter en større uddannelsesopgave, og at der i disse poster også indgår alle omkostninger til ledelse, administration, husleje, materiel, uddannelse af frivillige m.v. Nedenfor ses, hvor meget en indsatstime koster alt inklusive, når det er en frivillig, der udfører den.

41 Tabellen viser, at det i gennemsnit koster staten 910 kr. pr. indsatstime, og at den laveste timeomkostning opnås i Frivilligcenter Hedehusene, selv om der her er medregnet væsentligt flere typer omkostninger end i beredskabscentrene. Årsagen til, at udgiften pr. indsatstime i Frivilligcenter Hedehusene er lavere end i beredskabscentrene, skyldes, at anvendelsesgraden og dermed antal indsatstimer pr. frivillig er væsentlig højere i Frivilligcentret. Beredskabscentrene vurderer selv, at de har gode eller meget gode erfaringer med at anvende frivillige som en del af beredskabet. Det er også forholdsvis let at rekruttere nye frivillige fra kredsen af værnepligtige, der står over for hjemsendelse. Beredskabscentrene vurderer desuden, at der fortsat er gode muligheder for at anvende frivillige i redningsberedskabet, især til længerevarende indsatser, hvor de frivillige er et supplement til det akutte beredskab. Frivilligcentret har en antals- og materielmæssig kapacitet, der gør, at centret, der er placeret tæt på hovedstaden, kan virke som et supplement til niveau 3-beredskabet på Sjælland. Samtidig medvirker centret til at styrke redningsberedskabets kapacitet i forbindelse med international indsats. Antallet af frivillige er svagt stigende, og beredskabscentrene har ret let ved at rekruttere frivillige. De frivillige bliver i gennemsnit brugt 31 timer om året til operativ indsats, men der er store variationer mellem centrene. Effekt: Analysen viser, at staten får ca operative indsatstimer pr. år til en udgift på i gennemsnit 910 kr. pr. indsatstime.

42 Nogle centre anvender deres frivillige i forholdsvis få timer. Udnyttelsesgraden er størst i Frivilligcenter Hedehusene. De øvrige centre har formentlig potentiale for at bruge deres frivillige mere, end det sker i dag. På grundlag af ovenstående vurderer Capacent, at antal frivillige har nået det niveau, der er behov for, og at der i nogle centre er et potentiale for at anvende de frivillige mere.

43 Staten støtter kommunernes brug af frivillige dels indirekte gennem støtte til Beredskabsforbundet (se kapitel 5), dels direkte gennem støtte via enhedstimebetalingssystemet til uddannelse af frivillige i kommunerne og dels gennem uddannelse af frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler (3 mio.kr. er afsat til uddannelse af kommunale frivillige, og 1 mio.kr. er afsat til frivillige, som Beredskabsforbundet indstiller, hvilket primært er uddannelse af førstehjælpsinstruktører). I dette kapitel beskrives, i hvilket omfang kommunen anvender frivillige, hvilke opgaver de løser, og endeligt hvordan de uddannes herunder hvordan enhedstimebetalingssystemet fungerer. Det er ikke alle kommuner, der anvender frivillige i deres redningsberedskab. Det er den enkelte kommune, som beslutter at indgå kontrakt med de frivillige i det kommunale redningsberedskab. Indholdet i de kommunale kontrakter er tilpasset de lokale forhold og kan derfor variere, f.eks. for så vidt angår mødepligt/tilkaldepligt. Nedenfor ses, at 62 af landets 98 kommuner pr har indgået kontrakt med frivillige. De storkøbenhavnske kommuner har ikke egne frivillige. Indtil 2004 var alle Storkøbenhavns frivillige samlet i Beredskab Storkøbenhavn. Kommunerne valgte imidlertid at nedlægge Beredskab Storkøbenhavn, da den udvidede krigsmæssige forpligtelse bortfaldt som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Nu rekvirerer kommunerne bistand fra Frivilligcenter Hedehusene i stedet for, når der er behov for en ekstra indsats, der ikke kan dækkes af kommunen selv eller det mellemkommunale samarbejde.

44 De 62 kommuner har kontrakt med i alt frivillige. Det svarer til ca. 40 frivillige pr. kommune. De 62 kommuner har i alt 3,7 mio. indbyggere, hvilket svarer til 68% af indbyggerne i Danmark. Nedenfor ses en grafisk sammenhæng mellem antal frivillige i redningsberedskabet og antal indbyggere i kommunerne. 12 Informationerne er inkl. antal frivillige i tre kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen. Af de 62 kommuner, der har frivillige, har 56 kommunale redningsberedskaber afgivet svar i Capacents spørgeskemaundersøgelse om frivilligområdet. Tre af disse redningsberedskaber dækker hver to kommuner, således at undersøgelsen i alt dækker 59 kommuner.

45 Frivillige og kommunestørrelse Antal frivillige i redningsberedskabet Antal indbyggere i kommunen Den gennemsnitlige kommunestørrelse er på ca indbyggere i de 62 kommuner med frivillige. Dvs. at der gennemsnitligt er én frivillig for hver indbyggere i en kommune men med store variationer fra kommune til kommune. Den indlagte trendlinje viser sammenhængen mellem antal indbyggere i kommunen, og hvor mange frivillige der har kontrakt med redningsberedskabet. Hvis der i alle kommuner var en frivillig pr indbyggere, ville alle kommuner ligge på linjen, men som det ses, er der store forskelle kommunerne imellem. 19 af kommuner har under 25 frivillige, 15 kommuner har mellem 25 og 49 frivillige, og 22 kommuner har 50 eller flere frivillige. Antal frivillige i kommunerne er siden 2002 faldet med 789 frivillige (fra til 2.511). Noget af nedgangen skyldes, at Beredskab Storkøbenhavn med ca. 300 frivillige blev nedlagt i Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn besluttede den 29. september 2003 at afvikle Beredskab Storkøbenhavn som følge af, at pligten for de 20 storkøbenhavnske kommuner til at organisere deres krigsmæssige beredskab blev ophævet. Samtidig tilbød Beredskabskommissionen, at staten kunne overtage Beredskab Storkøbenhavn med henblik på at etablere et statsligt frivilligcenter. Kilde: Forsvarsministeriets notat om øget nyttiggørelse af frivilligressourcerne i Danmark, dateret 16. april 2004

46 De frivillige anvendes til såvel operative opgaver som opgaver med et forebyggende sigte. Disse opgaver beskrives nærmere i de følgende afsnit. Der foreligger ingen opgørelser over antallet af indsatser eller antal indsatstimer, som frivillige har ydet som kontraktansatte frivillige i de kommunale redningsberedskaber. I forbindelse med Frivilligenhedens undersøgelser i 2002 blev det opgjort, at de ni kommuner der anvender flest frivillige, benyttede disse til gennemsnitligt 36 timers operationelt arbejde pr. frivillig 14. Datagrundlaget, som er baseret på indberettede skøn fra landets kommuner, har Capacent fået udleveret fra Beredskabsstyrelsen. Heraf fremgår det, at i alt 114 af landets kommuner har indberettet at anvende frivillige (20 storkøbenhavnske kommuner har indberettet et samlet antal på 306 frivillige). Det gennemsnitlige træk pr. frivillig varierer her meget, fra ingen timeangivelser til nul timer, og til 100 timer. Det kan være vanskeligt at forklare denne variation i kommunernes besvarelse, men det indikerer en usikkerhed omkring talmaterialets validitet. Det samlede gennemsnit for brugen af frivillige, kan beregnes til ca. 11 timer uden de storkøbenhavnske kommuner og 16 timer inkl. de storkøbenhavnske kommuner 15. Tallene må dog siges at være behæftet med usikkerhed. Siden 2002 er antallet af frivillige faldet, hvilket også kan påvirke det gennemsnitlige timetræk pr. frivillig. Capacent har i det følgende anvendt et skøn over antallet af operative timer pr. år på gennemsnitlig 12 timer pr. frivillig svarende til samlet ca timer årligt med de nuværende frivillige i kommunerne. Dette skøn er dog behæftet med en del usikkerhed og kan reelt være underestimeret. Denne usikkerhed om antal operative timer for frivillige indebærer, at Capacent foreslår, at kommunerne i fremtiden registrerer frivilligtimerne, f.eks. i ODIN. Herved vil der komme større klarhed over, i hvilket omfang og på hvilken måde kommunerne anvender de frivillige i redningsberedskabet. Spørgeskemaundersøgelsen har givet et billede af hvilke typer operative opgaver og opgaver med et forebyggende sigte, de frivillige løser for de kommunale redningsberedskaber. 14 Kilde: Frivilligenhedens Handlingsplan, Forudsat at kommuner, der ikke har angivet timetal, ej heller nul, rent faktisk ikke har anvendt de frivillige.

47 Nedenfor vises, hvilke operative opgaver de frivillige løser i kommunerne. Opgaverne er opdelt i indsatsopgaver (brand og redning) og andre opgaver. Tabellen viser, at der er stor spredning i kommunernes anvendelse af frivillige til operative opgaver: Indsatsopgaver (brand og redning): - De frivillige anvendes især til operative opgaver vedrørende afstivning, belysning, etablering af nødstrømsforsyning, lænsning ved oversvømmelser og sneberedskab - De frivillige anvendes ikke i særlig høj grad til opgaver som biologisk smittefare, fyldning af trykflasker, gasrens, opsugning v/olieforurening, redningshundefører og bemanding af krisestyringsstab

48 - Der er imidlertid nogle kommuner 16, der i høj grad anvender frivillige til operative opgaver, mens andre kommuner 17 stort set ikke gør det. Andre operative opgaver og diverse opgaver: - De frivillige især anvendes til førstehjælp, indkvartering og forplejning - De frivillige anvendes ikke i særlig grad til opgaver som redningshundefører og til bemanding af krisestyringsstab - Nogle kommuner 18 anvender samlet set i høj grad frivillige til andre operative opgaver, mens andre kommuner 19 stort set ikke gør det. Samlet set bruger kommunerne i højere grad de frivillige til andre opgaver end til indsatsopgaver. Hvis man sammenligner de frivilliges opgaver i kommuner med de tilsvarende opgaver i beredskabscentrene (se tabel 3.1), ses, at lænsnings- og belysningsopgaver er højt på listen for begge grupper frivillige. Opgaver med biologisk smittefare er en statslig opgave og ligger derfor højt i beredskabscentrene og lavt i kommunerne. Blandt andre opgaver er indkvarterings- og forplejningsopgaver hyppigt forekommende. Det er et kendetegn ved de opgaver, som de frivillige løser, at kommunerne især har nytte af de frivillige til opgaver, som ikke kræver, at de frivillige er på uheldstedet med meget kort varsel (ikke-akutte opgaver), eller at de skal betjene specialudstyr m.v., der kræver stor erfaring. Dette understreges af kommunernes bemærkninger om, at de frivillige er et godt supplement til det fastansatte mandskab. Men der er ikke tale om, at de frivillige i noget væsentligt omfang anvendes til løsning af akutte indsatsopgaver. Dvs. at de frivillige i kommunerne som hovedregel bedst kan anvendes til løsning af opgaver, der kan varsles Fredericia, Greve, Lolland, Roskilde og Vallø-Stevns. Furesø, Hillerød, Ikast-Brande, Jammerbugt, Middelfart, Ringsted, Silkeborg, Skive, Vordingborg og Aabenraa. Fanø, Lolland, Vallø-Stevns, Sønderborg og Aalborg. Hillerød, Middelfart, Ringsted og Vordingborg.

49 Nedenfor vises, hvilke opgaver med et forebyggende sigte de frivillige løser i kommunerne. De forebyggende opgaver vedrører en bred vifte af opgaver, dog med hovedvægt på uddannelsesmæssige opgaver. Kommunernes erfaringer med at rekruttere, fastholde og anvende frivillige beskrives i dette afsnit. Ifølge gennemførte interview med beredskabschefer er det blevet vanskeligere end tidligere at rekruttere frivillige. Det varierer imidlertid meget fra kommune til kommune. Nedenfor ses en oversigt over, hvor let kommunerne vurderer, det er at rekruttere frivillige, og antal frivillige i kommunen.

50 Tabel 4.4 viser, at 21 kommuner finder det vanskeligt eller meget vanskeligt at rekruttere egnede frivillige. Det er samtidig de kommuner, hvor antallet af frivillige er mindst. 34 kommuner finder det let eller ikke helt let at rekruttere frivillige. Det er de kommuner, der har flest frivillige. Beredskabschefer i kommuner, der finder det let at rekruttere, nævner, at kommunen gør en særlig indsats for at gøre det attraktivt at være frivillig. F.eks. ved at bruge de frivillige til mange opgaver, ved at skabe lokal omtale, ved at give de frivillige samme type udstyr, som de fastansatte arbejder med, osv. Om det er frivilligmiljøets størrelse, der i sig selv er årsagen til, at det er let at rekruttere, eller om størrelsen netop er en effekt af effektiv rekruttering, er svært at afgøre. Det er muligt, at der er andre relevante forklarende faktorer, eksempelvis god ledelse og kultur. Sådanne hypoteser kan dog ikke beeller afkræftes med det eksisterende datagrundlag. Der er dog meget, der taler for, at større frivilligmiljøer kan skabe mulighed for bedre at understøtte brugen af frivillige (sociale og faglige arrangementer etc.). Størrelsen i sig selv bidrager dog næppe positivt. 25 kommuner ud af 56 vurderer, at det er let at fastholde egnede frivillige, og 25 kommuner ud af 56 vurderer, at det ikke er helt let at fastholde egnede frivillige. Kun seks kommuner vurderer, at der er vanskeligt eller meget vanskeligt at fastholde frivillige. Samlet set er det dog rekruttering af frivillige, der volder de største vanskeligheder. Når en frivillig først er blevet rekrutteret, vurderer kun få kommuner, at det er vanskeligt at fastholde dem. Der er dog nogen afgang pr. år, og tilgangen kan ikke helt opveje afgangen af frivillige. Nedenfor redegør vi for kommunernes vurdering af de frivilliges tilgængelighed, erfaringer med at anvende de frivillige og forventninger til den fremtidige anvendelse.

51 Kommunerne har forskellige erfaringer med at kunne disponere over egne frivillige inden for og uden for normal arbejdstid. Nedenfor ses en oversigt. Tabellen viser meget forventeligt, at det er lettere for kommunerne at disponere over de frivillige uden for normal arbejdstid end inden for normal arbejdstid. Den reducerede tilgængelighed i dagtimerne lægger en mindre begrænsning på kommunernes muligheder for at anvende frivillige. Men samlet set vurderer 29 kommuner (52% af de 56 kommuner med frivillige), at de frivillige stort set altid eller som regel er til rådighed inden for normal arbejdstid, når der er behov for dem. 44 kommuner (79% af de 56 kommuner med frivillige) vurderer, at de frivillige stort set altid eller som regel er til rådighed uden for normal arbejdstid, når der er behov for dem. Interview med beredskabschefer viser, at kommunerne i praksis indretter sig efter dette ved ikke at forvente, at de frivillige kan stille op med meget kort varsel til akutte opgaver. Når kommunen kalder på de frivillige, er det derfor som hovedregel til opgaver, hvor der er et vist varsel. Der er imidlertid en tendens til, at der skal tages kontakt til flere frivillige end tidligere for at nå op på det fornødne antal frivillige, der er behov for. Det begrundes bl.a. med, at de frivillige også har andre hensyn, og at arbejdsgiverne er blevet mindre villige til at lade de frivillige løse beredskabsopgaver i arbejdstiden.

52 Kommunerne har mange års erfaringer med at anvende frivillige. 48 kommuner ud af de 56 kommuner, der har kontrakt med frivillige, oplever deres erfaringer med anvendelse af frivillige som meget gode eller gode. I takt med at kommunerne indfører risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, vil det være naturligt, hvis de frivillige også bliver indtænkt i denne sammenhæng. Det er imidlertid kun 14 kommuner, der i høj grad gør dette. 27 kommuner har kun i nogen grad og 14 kommuner i mindre grad eller slet ikke indarbejdet frivilligressourcen i kommunens planer for risikobaseret dimensionering. Nedenfor ses kommunernes vurdering af fordele og ulemper ved at bruge frivillige som supplement til de fuldtidsansatte og deltidsansatte i beredskabet til løsning af operative opgaver. Fordele: - De frivillige er et godt supplement til det fastansatte beredskab, bl.a. i forbindelse med større og langvarige opgaver - De frivillige er en økonomisk fordel for kommunen (ulønnet arbejdskraft) - De frivillige er et godt rekrutteringsgrundlag til fastansatte i redningsberedskabet. Ulemper: - De frivillige har for lang alarmeringstid til løsning af akutte operative opgaver - Nogle af de frivillige mangler uddannelse/praktisk erfaring - Det er vanskeligt at rekruttere og fastholde de frivillige - De frivillige indebærer en ekstra ressourceindsats fra kommunen (betaling af tabt arbejdsfortjeneste, kørepenge og håndtering af konflikter mellem lønnet og ulønnet personale). Nedenfor ses kommunernes vurdering af fordele og ulemper ved at bruge frivillige som supplement til de fuldtidsansatte og deltidsansatte i beredskabet til løsning af opgaver med et forebyggende sigte. Fordele: - Godt supplement til det fastansatte beredskab - Engagerede og motiverede medarbejdere - Giver mulighed for at yde bedre borgerservice, f.eks. inden for det forebyggende område.

53 Ulemper: - De frivillige mangler uddannelse/praktisk erfaring - De frivillige indebærer en ekstra administrativ indsats fra kommunen. Kommunerne er blevet spurgt om deres vurdering af den fremtidige anvendelse af frivillige. Nedenfor ses svarene fra: Kommuner, der har kontrakt med frivillige Kommuner, der ikke har kontrakt med frivillige. Det generelle billede er positivt. De opfølgende kvalitative interview indikerer, at den positive holdning går på fortsat at anvende frivillige i samme omfang som nu. Gennem interview med frivillige oplyses, at nogle frivillige gerne vil bruges mere og helst til relevante og meningsfyldte opgaver (dvs. til opgaver, hvor de frivillige kan bruge den uddannelse, de har modtaget). Nedenfor ses vurderinger fra 56 kommuner, der har kontrakt med frivillige, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen af de fremtidige perspektiver for anvendelse af frivillige. 37 (= 66%) ud af de 56 kommuner, der har kontrakt med frivillige, har afgivet positive vurderinger om, at de fortsat vil anvende frivillige. Nogle af disse kommuner ønsker at øge anvendelsen af frivillige i beredskabet, og nogle ser gerne en bredere anvendelse af de frivillige: Der er gode fremtidsperspektiver for at anvende frivillige Kommunen vil fortsat anvende frivillige nogle kommuner vil øge anvendelsen, både i form af flere frivillige og i form af øget anvendelse af de frivillige De frivillige skal også indgå i hverdagsberedskabet Kommunen vil primært anvende frivillige til forebyggende opgaver. 12 (= 21%) ud af 56 kommuner svarende til hver femte kommune, der i dag har frivillige har fremhævet udfordringer ved at anvende frivillige. Bortset fra få kommuner kan disse kritiske vurderinger dog ikke nødvendigvis fortolkes således, at disse kommuner ikke fortsat vil anvende frivillige men at der er kritiske forhold. Syv ud af 56 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet om den fremtidige anvendelse af frivillige: Nogle kommuner ser gerne flere relevante opgaver til det frivillige mandskab

54 Der er stor konkurrence fra andre muligheder for frivilligt arbejde m.v. Nogle kommuner mener, at enhedstimebetalingssystemet giver for lidt økonomisk dækning, og at de frivillige ikke i tilstrækkelig grad er til rådighed Endelig er der få negative vurderinger om fremtidig anvendelse af frivillige: Det er vanskeligt at se fremtidige perspektiver for anvendelsen af frivillige. Nedenfor ses svarene fra 20 af de 32 kommuner, der ikke har kontrakt med frivillige, men som alligevel har tilkendegivet deres synspunkt på den fremtidige anvendelse af frivillige. Blandt de 20 kommuner, der ikke har frivillige, og som har kommenteret på den fremtidige anvendelse, er der kun to kommuner, hvis svar kan tolkes som en interesse for at opbygge et eget frivilligberedskab. Tre kommuner kommenterer generelt på brugen af frivillige; ni kommuner giver udtryk for at ville bruge de frivillige fra de statslige beredskabscentre; en kommune vil lave aftaler med Beredskabsforbundet eller Hjemmeværnet; og fem kommuner forholder sig kritisk til den fremtidige brug af frivillige. De frivillige, der er blevet interviewet, giver alle udtryk for, at der også i fremtiden er behov for frivillige typisk til opgaver, der kan varsles. F.eks. som backup for det fastansatte personale og ved løsning af længerevarende opgaver, f.eks. pumpeopgaver, oliespild, efterslukning, vagtopgaver, afløsningsopgaver og forplejningsopgaver. De frivillige vurderer, at det er blevet sværere at rekruttere frivillige. Det er ikke altid lige synligt, hvilke og hvor mange opgaver de frivillige vil komme til at arbejde med, hvis de melder sig. Der er også andet, der trækker, f.eks. familie og andre fritidsaktiviteter. Ifølge interview med beredskabschefer hænger fastholdelse af frivillige tæt sammen med muligheden for efteruddannelse, deltagelse i spændende opgaver og det sociale sammenhold. I det efterfølgende beskrives uddannelsen af kommunernes frivillige, herunder enhedsbetalingssystemet, som repræsenterer statens økonomiske bidrag til kommunernes brug af frivillige.

55 De fleste kommuner uddanner selv de frivillige. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke aktører der er involveret i grund- og efteruddannelsen af kommunens frivillige: 31 kommuner gennemfører grund- og efteruddannelsen af frivillige uden at involvere andre 25 kommuner samarbejder med andre om at gennemføre grund- og efteruddannelse: - 11 kommuner samarbejder med en anden kommune - Ni kommuner samarbejder med et beredskabscenter - Otte kommuner samarbejder med Beredskabsforbundet - Fem kommuner samarbejder med Falck - To kommuner samarbejder med andre end de ovennævnte. Nogle kommuner anvender en enkelt samarbejdspartner. Andre kommuner samarbejder med flere parter i gennemførelsen af grund- og efteruddannelsen af frivillige. Men uanset hvem der gennemfører uddannelsen, skal den leve op til "Principper for planlægning og tilrettelæggelse af uddannelserne", som Beredskabsstyrelsen har udarbejdet for at kunne godkende uddannelsen som en lokalt udarbejdet uddannelse. Blandt kriterierne for godkendelse er krav til indhold, instruktørkompetencer og deltagerforudsætninger. Lokalt gennemførte uddannelser er tilskudsberettigede via enhedstimebetalingssystemet. Interview med frivillige har afdækket stor tilfredshed med den grund- og efteruddannelse, som de frivillige modtager. Herunder også at den foregår i fritiden. Nogle lægger vægt på, at uddannelsen kan afvikles inden for rimelig køreafstand, mens hovedparten ikke tillægger det nogen væsentlig betydning. For de frivillige har det faglige niveau, kvaliteten af udstyret og materiellet på uddannelsesstedet og samværet med andre frivillige stor værdi. Nogle kommuner nævner, at det kan være svært at samle et tilstrækkeligt stort hold i egen kommune. Enhedstimebetalingssystemet er kommunernes adgang til at opnå økonomisk støtte fra staten til frivilligområdet. Systemet er i samarbejde med kommunerne blevet forenklet og gjort mindre restriktivt gennem de senere år. Gennem enhedstimebetalingssystemet bidrager staten til at finansiere kommunernes omkostninger til frivillige. Enhedstimebetalingssystemet administreres af Beredskabsstyrelsen. Enhedstimebetalingen er det beløb, som kommunen kan modtage for hver afholdt uddannelsestime (enhedstime).

56 Kommunerne kan søge om enhedstimebetaling til følgende uddannelser: Indsats (tre uddannelsesmoduler) Redning (fem uddannelsesmoduler) Redningshund og -fører (fire uddannelsesmoduler) Kommunikation (to uddannelsesmoduler) Førstehjælp (elleve uddannelsesmoduler) Indkvartering og forplejning (tre uddannelsesmoduler) Diverse (syv uddannelsesmoduler) Eventuel anden uddannelse, der skal beskrives nærmere i kommunens ansøgning. På baggrund af det samlede uddannelsesbehov hos kommunens frivillige kan kommunen senest den 1. juli i kalenderåret, før uddannelsesaktiviteterne gennemføres, ansøge om enhedstimebetaling. Der er tale om et formålsbestemt rammetilskud, der efter bemyndigelse administreres af kommunerne på Beredskabsstyrelsens vegne. Tilskuddet til den enkelte kommune beregnes ud fra antallet af uddannelsestimer, en sats pr. uddannelsestime (enhedstimesatsen) samt kommunens udgift til helbredsattester. På grundlag af ansøgningerne udbetaler Beredskabsstyrelsen en acontoudbetaling til kommunen. Senest den 20. januar i kalenderåret, efter at uddannelsesaktiviteterne er gennemført, sender kommunen et revisionspåtegnet regnskab til Beredskabsstyrelsen. Kommunen skal tilbagebetale eventuel ikke-anvendt bevilling til Beredskabsstyrelsen. Enhedstimesatsen 2007 udgør 72,74 kr. Helbredsattester godtgøres med 500 kr. pr. stk. Der er i 2006 udbetalt 8,0 mio.kr. og i ,2 mio.kr. via enhedstimebetalingssystemet. 49 kommuner benytter sig af muligheden for at opnå enhedstimebetaling til uddannelse af kommunens frivillige. Syv kommuner har ikke gjort brug af denne mulighed i Som begrundelse anføres, at kommunen ikke har afholdt uddannelse, der giver enhedstimebetaling, eller at uddannelsesaktiviteten er ophørt/stillet i bero indtil videre. Nedenfor ses kommunernes vurdering af, hvor stor en andel af de samlede udgifter til frivillige i 2007 der er dækket af enhedstimebetaling.

57 Kommunernes andel af de samlede udgifter til frivillige i 2007, der er dækket af enhedstimebetalingssystemet Antal kommuner % 1-9% 10-19% 20-29% 30-39% 40-49% 50-59% 60-69% 70-79% 80-89% % Andel af de samlede udgifter til frivillige Figuren viser en meget stor spredning i den andel af de samlede udgifter til frivillige i 2007, der er dækket af enhedstimebetalingen. Man kan anslå kommunernes samlede udgifter til frivilligområdet på følgende måde: Kommunernes information om, hvor stor en andel af de samlede udgifter til frivillige der er dækket heraf, sammenholdes med den acontobetaling, kommunen har fået bevilget i Denne beregning giver et skønnet udgiftsniveau på 27 mio.kr. Hertil kommer udgifterne til frivilligområdet i de syv kommuner, der ikke har gjort brug af enhedstimebetalingssystemet. Derved bliver den samlede skønnede udgift til frivilligområdet i kommunerne i størrelsesordenen mio.kr. Hertil kommer 3 mio.kr., som ydes til kommunerne gennem uddannelse af frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler 20. Den samlede udgift til frivilligområdet skønnes således i størrelsesordenen mio.kr. 21, hvoraf staten Kilde: Kapitel 4 i AG FRIVUN's rapport. Hvis der i størrelsesordenen udføres operative timer af frivillige, og den samlede bruttoomkostning er mio.kr., er bruttoomkostningen pr. udført operativ frivilligtime ca kr.

58 betaler ca. en tredjedel 22. Det skal understreges, at der er tale om et kvalificeret skøn. Med en bruttoudgift på mio. kr. til frivillige i kommunerne, koster en frivillig ca kr. brutto pr. år. Nettoudgiften (dvs. ekskl. statens finansiering via enhedstimebetalingssystemet og uddannelse på Beredskabsstyrelsens skoler) for kommunerne til en frivillig er ca kr. pr. år. Nedenfor ses kommunernes grad af tilfredshed med skemaer til ansøgning og til regnskabsaflæggelse i forbindelse med enhedstimebetalingen. Tabellen viser, at en tredjedel af kommunerne i høj grad er tilfreds, at en tredjedel af kommunerne i nogen grad er tilfreds med systemet, og at en tredjedel i mindre grad eller slet ikke er tilfreds med systemet. En mindre del af kommunerne 16 ud af 55 kommuner har kritiske bemærkninger vedrørende enhedstimebetalingssystemet. Der peges især på, at de synes ordningen giver en utilstrækkelig økonomisk dækning. Fem kommuner omtaler enhedstimebetalingssystemet positivt. De resterende 34 kommuner har ikke kommenteret systemet. Ni kommuner ud af 55 har oplevet, at bevillingen ikke dækker behovet for uddannelse af frivillige, og at enhedstimesatsen ikke i tilstrækkelig grad dækker kommunens udgifter, når uddannelsen foregår i andre kommuner. En opgørelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at kommunerne har søgt støtte til følgende typer kurser via enhedstimebetalingssystemet mio.kr. via enhedstimebetalingssystemet og 3 mio.kr. via kurser på Beredskabsstyrelsens skoler, i alt 11 mio.kr.

59 Tabellen viser, at indsats tegner sig for 37,5% af uddannelsestimerne, der får støtte via enhedstimebetalingssystemet. Det er samtidig opgaver, som de frivillige kun i mindre grad udfører, se afsnit Det er således bemærkelsesværdigt, at frivillige i så høj grad uddannes til brandindsats på trods af den ringe anvendelsesgrad af frivillige til disse akutte udrykningsopgaver. Det kan indikere, at der er tale om uddannelse med henblik på fastholdelse af frivillige frem for et anvendelsesperspektiv. Alternativt kan en forklaring være, at kommuner uddanner frivillige for at kunne ansætte dem som heltids- eller deltidsbrandmænd. Denne forklaring kan understøttes af, at kommunerne rekrutterer 26% af de frivillige inden for de sidste to år. 13,4% af midlerne bruges på redningshundeføreruddannelsen. I afsnit ses, at 36 kommuner ud af 56 slet ikke bruger frivillige til redningshundeføreropgaver, og at kun en mindre gruppe kommuner bruge frivillige til denne type opgaver. Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid, at det også er disse kommuner, der i høj grad anvender frivillige til redningshundeopgaver. Så på dette område er der sammenhæng mellem uddannelsestimer og de frivilliges opgaver. Grundlæggende er der dog tale om en meget væsentlig post i budgettet, som ikke nødvendigvis styrker det danske beredskabs robusthed. Dette skyldes, at der primært er tale om en specialkompetence, der indsættes ved jordskælv og bygningskollaps i udlandet. Førstehjælp, indkvartering og forplejning er de opgaver, som de frivillige især anvendes til i redningsberedskabet. Tabellen ovenfor viser, at 30,3% af uddannelsesbudgettet anvendes til at kvalificere de frivillige inden for disse opgaveområder. Der er primært tale om, at frivillige hjælper med at afvikle arrangementer, eksempelvis Roskilde Festival, og i mindre grad i forhold til operative opgaver. Jf. spørgeskemaundersøgelsen, er det til disse slags støt-

60 tefunktioner med lang varsel, at anvendelsen af frivillige er optimal. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at mindre end en tredjedel af uddannelsesmidlerne går til denne slags opgaver. Tabellen viser, at over halvdelen af uddannelsestimerne bruges til vedligeholdelsesuddannelse. Det er naturligvis vigtigt, at de frivilliges færdigheder bliver holdt ved lige, især hvis det er inden for områder, hvor færdighederne bliver anvendt timer svarende til ca. 25% af alle uddannelsestimer bruges på vedligeholdelse af færdigheder inden for indsats. Men som nævnt ovenfor er det en type opgaver, som de frivillige kun bliver brugt til i begrænset omfang. Nedenstående tabel sammenholder kommunernes angivelse af, i hvor høj grad de frivillige anvendes til forskellige opgaver, og hvilke uddannelser der er kompetencegivende. Der er ikke data, der specificerer frivilliges indsatstimer, så derfor er det kun muligt at sammenholde uddannelser og anvendelse gennem kommunernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. 23 Anvendelsesfaktoren er beregnet ved at kvantificere besvarelserne således: Slet ikke = 1, I mindre grad =2, I nogen grad = 3, I høj grad = 4, hvorefter der er beregnet gennemsnit for alle kommuner på det pågældende opgaveområde.

61 Opgørelserne af uddannelsestimer finansieret via enhedstimebetaling og de konkrete opgaver, som frivillige i mere eller mindre grad varetager i kommunerne, er ikke direkte sammenlignelige. Derfor er der til hver opgave angivet, hvilken uddannelse der er kompetencegivende. Det skal nævnes, at førstehjælp er et modul, der ikke optræder selvstændigt, men indgår som delelement i de øvrige uddannelser. Tabellen bekræfter, at frivillige ikke i særlig høj grad anvendes til akutte opgaver. Selv om indsatsuddannelsen, der primært omhandler brandbekæmpelse, og redningsuddannelsen har delelementer, der anvendes i flere sammenhænge, må det siges at være uddannelser, der retter sig primært mod akutindsatser. Førstehjælpsuddannelsen retter sig primært mod samariteropgaver ved store arrangementer, og opgaven er dermed ikke så akut, som man skulle tro. Generelt kan der anlægges det syn på uddannelse af frivillige i kompetenceområder, som sjældent kommer i brug, at det udtrykker en robusthed i redningsberedskabet, som ville svækkes, hvis disse frivillige ikke gennemgik disse uddannelser. Et andet perspektiv er, at det er nødvendigt at give de frivillige de "spændende" uddannelser for at kunne rekruttere og fastholde de frivillige og få dem til at være den nødvendige støttefunktion for det øvrige redningsberedskab. En tredje bevæggrund kunne være at kommunerne uddanner frivillige for efterfølgende at kunne rekruttere til det fastansatte brand- og redningspersonel. Capacents tilgang er, at der ikke er grund til at uddanne frivillige i opgaver, som de ikke varetager, og at der må være andre alternative og mere ressourceoptimerende metoder til at fastholde de frivillige. I bilag A.1 ses en opgørelse over frivillige, der uddannes på Beredskabsstyrelsens skoler, hvilket kan henføres til de 3 mio.kr. ud af de 4 mio.kr., som er afsat til uddannelse af frivillige i Beredskabsstyrelsens budget. Opgørelsen viser, at der er en række kurser, som optager relativt meget kursusplads. Det bør overvejes, i hvilket omfang kommunale frivillige bør tildeles disse pladser, set i lyset af kommunernes besvarelse af, til hvilke opgaver de anvender frivillige, og hvor de frivillige er velegnede i redningsberedskabet. Eksempelvis anvendes der 205 kursusdage ud af totalt kursusdage for kommunale frivillige på at uddanne kommunale frivillige som indsatsledere. Dette må siges at stå i kontrast til, at frivillige ifølge de kommunale risikodimensioneringer ikke anvendes som indsatsledere. Det kan ligeledes fremhæves, at der anvendes 355 kursusdage på kurset Holdleder Brand, hvilket skal sammenholdes med, at kommunerne generelt ikke mener, at de frivillige kan anvendes til akutte redningsopgaver. Det skal ligeledes fremhæves, at der anvendes 94 kursusdage på at uddanne i redningshundeinstruktører og til redningshundeprøver.

62 På grundlag af informationer og analyser af de frivillige i kommunerne har Capacent følgende vurderinger og anbefalinger. Der er blevet 24% færre kommunale frivillige i løbet af de sidste fem år. Det er den modsatte udvikling af, hvad Frivilligenheden i 2002 satte som mål. I gennemsnit er der 40 frivillige pr. kommune, der har kontrakt med frivillige, men det er et gennemsnit med store variationer. Der er fire frivillige i den kommune, der har færrest frivillige, og 140 frivillige i den kommune, der har flest frivillige. Samlet set viser undersøgelsen (spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interview), at der er potentiale for at øge antal frivillige, men der bør også fokuseres på at anvende de eksisterende frivillige mere. Det kan ses ud af resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, at det er de store frivilligmiljøer, der har let ved at tiltrække, og de små, der har svært ved at rekruttere. Der er ingen klare geografiske sammenhænge med antallet af frivillige i forhold til land/by eller øst/vest 24. Dette kan der være mange forklaringer på, og det kan diskuteres, hvad der er årsag og effekt i denne sammenhæng. Dette kunne pege i retning af, at det kan være fordelagtigt at forsøge at skabe større frivilligmiljøer. Eksempelvis kunne kommunerne i højere grad slutte deres frivilliggrupper sammen på mere eller mindre formaliseret vis på tværs af kommunegrænser. Det gælder især for kommuner med mindre grupper af frivillige. Herved vil kunne opnås stordriftsfordele, bedre muligheder for at rekruttere frivillige og en bredere anvendelse af de frivillige til opgaver, som de er uddannet til. Modeller som Frivilligcenter Hedehusene, DFI Herning og Det Frivillige Redningsberedskab Bornholm (DFRB) kan være et eksempel på, hvordan en stor samlet frivilligstyrke kan organiseres og anvendes i et større geografisk område. En ulempe kan være, at den enkelte kommune oplever mindre "ejerskab" til og forpligtelse over for frivilliggruppen. De frivillige anvendes både til operative opgaver og til opgaver med et forebyggende sigte. Der foreligger ingen aktuel opgørelse over, hvor mange 24 Top 10 over kommuner med flest frivillige er således: 1) Esbjerg, 2) Roskilde, 3) Aalborg, 4) Lolland, 5) Svendborg, 6) Århus, 7) Frederikshavn, 8) Odense, 9) Bornholm, 10) Vesthimmerland.

63 indsatstimer de frivillige løser. Capacent skønner, at de frivillige i gennemsnit udfører 12 operative timer pr. år. Det svarer til i størrelsesordenen operative timer i Det skal understreges, at der er tale om et skøn behæftet med usikkerhed. Gennem spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne beskrevet, i hvilken grad de anvender frivillige til forskellige typer opgaver. Der er store forskelle på, hvilke konkrete opgaver de frivillige bliver brugt til. Blandt de operative opgaver er det især afstivning, belysning, etablering af nødstrømsforsyning, lænsning ved oversvømmelser, sneberedskab, kommunikation, førstehjælp, transportopgaver, indkvartering og forplejning. Blandt opgaver med et forebyggende sigte er det især forebyggelseskampagner og uddannelsesmæssige opgaver, der løses af frivillige. Det er et kendetegn ved de operative opgaver, som de frivillige løser, at kommunerne især har nytte af de frivillige til opgaver, som ikke kræver, at de frivillige er på uheldstedet med meget kort varsel (ikke-akutte opgaver), eller at de skal betjene specialudstyr m.v., der kræver stor erfaring. Dette understreges af kommunernes bemærkninger om, at de frivillige er et godt supplement til det fastansatte mandskab. Men der er ikke tale om, at de frivillige i noget væsentligt omfang anvendes til løsning af akutte indsatsopgaver. Dvs. at de frivillige i kommunerne som hovedregel bedst kan anvendes til løsning af opgaver, der kan varsles. Generelt har kommunerne gode erfaringer med at anvende frivillige. På ovennævnte grundlag ser Capacent ikke behov for at foreslå ændringer vedrørende omfanget af de frivilliges indsats og arten af opgaver. Der synes overordnet at være balance mellem antal frivillige og de opgaver, som kommunerne har behov for at få løst af frivillige. Det er ikke helt let for kommunerne at rekruttere frivillige og sværest for de kommuner, der har en mindre gruppe frivillige. Når først en frivillig er ansat, er det dog forholdsvis let at fastholde den frivillige. Eftersom det er lettest at rekruttere frivillige for de kommuner, der har mange frivillige, kunne en sammenlægning af grupper af frivillige på tværs af kommunegrænser som nævnt ovenfor være med til at skabe bedre rekrutteringsmuligheder. Men som tidligere nævnt kan der være forskellige forhold, der afgør, hvad der er virkning og effekt. Det kan være en god beredskabschef eller en god kultur lokalt, der er med til at skabe et stort miljø. Det er dog Capacents vurdering, at spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview pegede på, at kritisk masse bidrager til øget rekruttering.

64 I betragtning af, at grund- og efteruddannelserne er standardiserede, undrer det Capacent, at så mange kommuner har deres egen uddannelsesfunktion, og at 31 kommuner klarer al grund- og efteruddannelse selv: Capacent vurderer, at kommunerne ville kunne opnå stordriftsfordele ved at gå sammen om uddannelse af frivillige eller ved i højere grad at benytte sig af Beredskabsstyrelsens tilbud. Ved at gå sammen med andre om uddannelsen af frivillige ville uddannelsen kunne effektiviseres og professionaliseres, f.eks. på samme måde, som uddannelsen foregår hos Falck og i store kommuner. Redningshundeføreruddannelsen bør udgå af det kommunale redningsberedskab og i stedet blive overført som en specialkompetence til et beredskabscenter, da der er tale om en dyr specialkompetence med en udgiftspost i 2006 på 1,1 mio.kr., der sjældent anvendes og stort set kun i udlandet i forbindelse med jordskælv. Det bør ligeledes overvejes, i hvilket omfang det er relevant at fortsætte med at uddanne frivillige til redningsindsatser, der ofte kræver akut indsats og dermed kort responstid. En gennemgående pointe fra spørgeskemaundersøgelsen er, at frivillige ikke egner sig til akutopgaver såsom brandindsats og som indsatsledere (det kan desuden undre, at kommuner mener at have behov for at få uddannet frivillige som indsatsledere, når dette ikke figurerer i deres risikodimensionering). Dog indeholder uddannelse i redning og indsats elementer, der anvendes i andre sammenhænge, eksempelvis uddannelseselementer vedrørende pumper og lænsning, belysning, nødstrøm, afstivning, vandforsyning til brandbekæmpelse ved større indsatser samt eftersøgning. Delelementer som førnævnte kan overvejes gennemført separat med henblik på at målrette uddannelserne mod de frivilliges operative opgaver. Endvidere kan en samordning og professionalisering giver grundlag for at udvikle e-læringsmetoder, der også ville kunne anvendes af fast- og deltidsansatte brand- og redningsfolk. Det er en metode, der bruges af Hjemmeværnet, og som de kommunale redningsberedskaber formentlig også ville kunne gøre brug af., hvor skrivebordsarbejdet kan være ordnet hjemmefra via pc. F.eks. kunne e-læring sætte fokus på uddannelse i løsning af opgaver med et forebyggende sigte. En ulempe ved forslaget kan være, at kommunen får mindre nærhed til de frivillige i uddannelsessituationen. Enhedstimebetalingssystemet giver kommunerne et incitament til at uddanne frivillige. Set under et er kommunerne tilfredse med systemet, selv om der også er kritiske røster. De frivillige er tilfredse med omfanget og kvaliteten af uddannelserne. Systemet tilgodeser de kommuner, der uddanner mange frivillige. Der er tale om at "taxametersystem", som er målrettet uddannelse af frivillige efter

65 ansøgt behov. Så på den måde er der snæver sammenhæng mellem bevillingens formål og anvendelsen i forhold til de frivillige. Derimod er det uklart, hvilken effekt de gennemførte uddannelsesaktiviteter har. Især de mange vedligeholdelsestimer i brand modsvares ikke af en tilsvarende høj grad af anvendelse af frivillige til løsning af brandopgaver. Enhedstimebetalingssystemet er imidlertid den eneste måde, som kommunerne kan bruge til at opnå et tilskud fra staten på, så det er forståeligt, at kommunerne ansøger om tilskud også selv om der ikke ved alle uddannelser er snæver sammenhæng mellem de frivilliges opgaver og uddannelsen. Capacent har tre forskellige forslag til, hvordan statens tilskud til kommunerne kan udformes. Hvis systemet i hovedtræk bevares, som det er, kan der være behov for en tilretning af skemaer m.v. Beredskabsstyrelsen kan f.eks. nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af kommuner, som repræsenterer forskellige grader af tilfredshed med enhedstimebetalingssystemet. Eventuelt kunne der stilles krav om en mere direkte sammenhæng mellem de opgaver, som frivillige anvendes til i kommunen, og de uddannelser, som kommunen søger enhedstimebetaling til. I denne sammenhæng er det centralt at overveje redningsberedskabets robusthed i forhold til anvendelsen af uddannelserne. Grund- og funktionsuddannelsen af frivillige er en grundforudsætning for, at de kan løse operative opgaver for kommunerne. Derfor kunne man overveje at have en højere enhedstimesats for disse typer uddannelse. Vedligeholdelsesuddannelserne er naturligvis også vigtige. Ved at reducere enhedstimebetalingen til vedligeholdelseskurser får kommunerne et incitament til at fokusere denne del af uddannelserne til de frivillige, der har et reelt behov for vedligeholdelsesuddannelsen. Som vist ovenfor er der ikke en tæt sammenhæng mellem de operative opgaver, som frivillige løser, og de uddannelser, der søges støtte til. Det ses især ved uddannelse i vedligeholdelse af indsatsfærdigheder. Selv om der stort set er tilfredshed med det nuværende system, kunne man overveje at bruge puljen på godt 8 mio.kr. mere smidigt i forhold til behovene i kommunerne: Halvdelen af puljen (ca. 4 mio.kr.) kunne gives til medfinansiering af grund- og funktionsuddannelse af frivillige efter samme retningslinjer som nu. Vedligeholdelsesuddannelsen af frivillige ville da være for kommunens egen regning.

66 Halvdelen af puljen (ca. 4 mio.kr. 25 ) kunne fordeles blandt de kommuner, der har kontrakt med frivillige på grundlag af, hvor mange indsatstimer den enkelte kommune har brugt de frivillige til 26. Kommunerne er frit stillet med hensyn til, hvordan beløbet skal anvendes (materiel, sociale aktiviteter, vedligeholdelsesuddannelse etc.). En eventuel forøgelse af den anden halvdel af puljen ville have en direkte effekt på frivilligområdet og øget anvendelse af frivillige som en del af det operative redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen kunne evt. overveje at synliggøre tilskuddet til kommunerne, således at det af Beredskabsstyrelsens budget eller på anden vis klart fremgår, hvor stort statens tilskud er til frivilligområdet i kommunerne Hvis de frivillige udfører i størrelsesordenen operative timer, vil denne del af puljen tilføre kommunen ca. 135 kr. pr. registreret operativ frivilligtime. De frivillige nævner i interview, at de er glade for at være frivillige, men at de gerne ville bruges oftere og til flere opgaver end nu. Forslaget understøtter dette.

67 Ca. en tredjedel af statens bevillinger til frivilligområdet er afsat til Beredskabsforbundet. I det følgende gennemgås de af forbundets opgaver, som finansieres af den statslige bevilling. Forbundet har også andre opgaver, men de indgår ikke i analysen. Statens bevilling vedrører tre områder: Organisation af frivillige med det formål at fastholde og udvide interessen for at være frivillig Information om beredskabsområdet for at udvide befolkningens kendskab til beredskab og forebyggelse Befolkningskurser, der uddanner befolkningen i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Indledningsvis præsenteres forbundet i hovedtræk, resultatkontrakten med Beredskabsstyrelsen og økonomiske hovedtal. Ud over landskontoret i Hedehusene har Beredskabsforbundet en regional struktur med fem regioner og i alt 75 kredse, der dækker 85 af landets 98 kommuner. Regionsstrukturen svarer til den officielle regionsstruktur i Danmark. 27 Beredskabsforbundets struktur og opgaver er nærmere beskrevet i AG FRI- VUN- kapitel 2, afsnit 2.5.

68 Nedenfor ses en oversigt over Beredskabsforbundets ressourceforbrug i 2006 og 2007 opdelt på hovedopgaver. I anmærkningerne til finansloven for 2007 fremgår det, at der i 2007 blev anvendt 7,6 mio.kr. til aflønning af personale på Beredskabsforbundets landskontor samt til dækning af honorarer til timelønnede instruktører på befolkningskurserne, herunder administration af ordningen. Hertil kommer øvrige driftsudgifter på 3,5 mio.kr. til gennemførelse af befolkningskurser, informationskampagner i lokalområder, information af frivillige og relevante myndigheder samt drift af Beredskabsforbundets landskontor. Denne bevilling skal suppleres med indtægter fra salg af kurser, varer og annoncer m.v. på ca. 1,7 mio.kr. Endelig skal nævnes tillægsbevillingen på 1 mio.kr. til førstehjælpskurser på små øer fra finansloven 2006, hvoraf der ultimo 2007 resterede ca kr., som blev overført til I finansloven for 2008 er Beredskabsforbundets udgifter til løn sat til 8,9 mio.kr. og de øvrige driftsudgifter til 4,1 mio.kr. Umiddelbart giver dette et billede af en organisation, der bruger to tredjedele af statens støtte til løn på centralt landskonteret og kurser, og ca. en fjerdedel kanaliseres ud i kredsene til de lokale frivillige (at det kun er en fjerdedel skyldes, at der i posten til drift på de 3,5 mio. kr. også er indregnet driftsomkostninger til landskontoret). Dette afspejler at den statslige bevilling til Beredskabsforbundet i høj grad bruges på lønnede medarbejdere og driften af et landskontor og dermed i beskedent omfang til de aktiviteter, som de ulønnede frivillige gennemfører ude i kredsene. Samtidig afspejler 28 Kilde: Beredskabsforbundet. Nettoregnskab ses i bilag A.2.

69 tallene i høj grad Beredskabsforbundets fokus på kursus og uddannelsesvirksomhed,herunder indtægtsdækket virksomhed. Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen indgår hvert år en resultatkontrakt, der fastlægger de opgaver, som Beredskabsforbundet skal løse for det statslige redningsberedskab som modydelse for finanslovsbevillingen. Hovedsigtet i indsatsområderne er at medvirke til at skabe øget tryghed i samfundet. Resultatkontrakten for 2007 har følgende strategiske indsatsområder: Der skal ske en øget nyttiggørelse af de frivilliges potentiale, bl.a. gennem samarbejdsaftaler med kommunerne, gennem frivilliges deltagelse i kommunernes beredskabskommissioner samt gennem oprettelse af forbundskredse i alle nye kommuner Beredskabsforbundet skal arbejde for, at såvel nye frivillige som frivillige i redningsberedskabet, der hidtil ikke har været medlemmer af forbundet, hverves som nye medlemmer Der etableres jævnlig kontakt til organisationer og myndigheder m.v. på beredskabsområdet, således at der er en dialog mellem Beredskabsforbundets landsforbund og landsdækkende interessenter på beredskabsområdet Beredskabsforbundet skal som en fremtrædende repræsentant for de frivillige i redningsberedskabet i højere grad fokusere på nødvendigheden af at have befolkningens opbakning og større politisk bevågenhed på brand, redning og miljø Informationsopgaverne skal løses gennem mødevirksomhed, udstillinger, arrangementer, kampagner, bladet "Beredskab" og hjemmesider på internettet Uddannelse af befolkningen skal primært ske gennem befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse og i øvrigt relaterede emner af beredskabsfaglig karakter Beredskabsforbundet skal kunne forestå uddannelse af frivillige i det kommunale redningsberedskab efter aftale med de kommuner, der måtte ønske dette. De strategiske indsatsområder sigter primært på, at Beredskabsforbundet som interesseorganisation skal påvirke rammevilkårene for frivilligområdet og arbejde på at udbygge samarbejdet på kommuneniveau. Resultatkontrakten underbygger, at Beredskabsforbundet primært skal virke som en interesseorganisation for frivilligområdet. Beredskabsforbundet udfører ikke myndighedsopgaver.

70 I spørgeskemaundersøgelsen har otte kommuner nævnt, at de samarbejder med Beredskabsforbundet om grund- og efteruddannelse af kommunens frivillige. I 2006 og 2007 anvendte Beredskabsforbundet henholdsvist 1,8 mio.kr. og 2,3 mio.kr. på aktiviteter vedrørende støtteopgaver, der ikke kan fordeles på de tre hovedformål. Støtteopgaverne vedrører: Omkostninger til løn- og regnskabssystemet, hvilket primært er licensomkostninger til Navision Stat, som Beredskabsforbundet skal anvende, da mere end 50% af indtægterne er statsstøtte Udgifter til efter- og videreuddannelse, feriepenge m.v., primært ferie og sygdom En andel af de faste omkostninger, der ikke er fordelt på hovedformålene Organisation af frivillige og Information, hvilket er husleje og tjenestebiler. Befolkningskurserne er separat blevet belastet med en andel af fællesomkostningerne (1,1 mio.kr. i 2006 og 1,3 mio.kr. i 2007). De omkostninger, som Beredskabsforbundet ikke har fordelt på hovedaktiviteter, udgør 25% af statens bevilling til Beredskabsforbundet (ekskl. bevillingen til befolkningskurser). Umiddelbart virker 25% i støtteomkostninger som et højt tal. Men det skal vurderes ud fra, at der er tale om en lille organisation, hvor der er nogle grundomkostninger (husleje, it, bogholderi, reception, ledelse m.v.), der skal have et vist minimumniveau for at kunne fungere. Vurderingen af, om de 25% er meget eller lidt, afhænger af en nærmere vurdering af, hvilke omkostninger der ikke er blevet fordelt på hovedformål, og som ikke er aktivitetsbestemte. Capacent har gennemført analyser af administrative omkostninger og fordeling heraf i mange forskellige typer organisationer, herunder i statslige styrelser. Erfaringerne fra disse opgaver er, at der et langt stykke af vejen er tale om delvist arbitrære/skønnede fordelinger af omkostninger, og at der er ret vide rammer for, hvilken omkostningsfordeling der bliver resultatet af denne fremgangsmåde.

71 I Beredskabsforbundet ser det ud som om, der kutymemæssigt er henført 25% af statens bevilling (ekskl. bevillingen til befolkningskurser) til dækning af støtteopgaver, der ikke kan fordeles på hovedformål. Da der er vide rammer for, hvordan omkostninger til støtteopgaver kan/skal fordeles, er det mere hensigtsmæssigt at fokusere på effekten af den samlede bevilling og ikke på, hvordan omkostningen til støtteopgaver administrativt eller kutymemæssigt er blevet fordelt. Uanset at det er vanskeligt at fordele omkostningerne til støtteopgaverne, har Capacent nedenstående fordelt støtteopgaveomkostningen med omkostningen til de to områder som fordelingsnøgle. Den regnskabsmæssige opgørelse, som Capacent har modtaget fra Beredskabsforbundet, viser at der er 2,3 mio. kr. i støtteomkostninger. Dette beløb er dog delvist finansieret af overskud fra virksomhedskurser, og vi har derfor i det følgende anvendt 1,7 mio. kr. som støtteomkostninger der er dækket via bevillingen fra staten, således at den samlede bevilling inkl. tilskud til ø-kurser bliver 13,1 mio. kr. i Tabellen viser, at bruttoomkostningen til organisation af frivillige bliver 4,1 mio.kr. For informationsopgaven bliver bruttoomkostningen 4,4 mio.kr. For befolkningskurserne udgør den samlede bevilling 4,0 mio.kr. inkl. administrationsomkostninger. Bevillingen til Beredskabsforbundet er på 12,5 mio. kr. i Hertil kommer e særbevilling på 0,6 mio. kr. til gennemførelse af ø-kurser. I de følgende afsnit bruger vi bruttoomkostningen 2007 som udtryk for de ressourcer, der er anvendt på områderne Organisation af frivillige, Informa- 29 Hertil kommer ca kr. i støtteomkostninger, som ikke er finansieret af den statslige bevilling på 12,5 mio. kr. + 0,6 mio. kr. i alt 13,1 mio. kr.

72 tion og befolkningskurser. Fordeling af den samlede bevilling på 13,1 mio.kr. ses grafisk nedenfor. Statens bevilling til Bredskabsforbundet opdelt på hovedområder Organisation af frivillige (4,1 mio. kr.) Information (4,4 mio. kr.) Befolkningskurser (4,0 mio. kr.) Det er forbundets mål at fastholde og udvide interessen for at være frivillig. Forbundet vil som de frivilliges foreningsmæssige ståsted for frivillige arbejde for, at der sker en øget nyttiggørelse af de frivilliges potentiale for redningsberedskabet, så de indgår som en operativ del af beredskabet I 2007 anvendte Beredskabsforbundet brutto 4,1 mio.kr. på at være det organisatoriske ståsted for frivillige i redningsberedskabet. De enkelte opgaver vedrørende organisation af frivillige er nærmere beskrevet i afsnit A.3.1.

73 Knap halvdelen af de penge, der er anvendt til organisation af frivillige, bruges til landskontoropgaver. Godt halvdelen af midlerne bruges til regioner og kredse. Beredskabsforbundets struktur består i dag af fem regioner og 75 kredse, der dækker 85 kommuner. Beredskabsforbundet arbejder målrettet mod at etablere kredse i de 13 kommuner, hvor der endnu ikke er en kreds 30. Samarbejdet om at etablere en kreds i en kommune sker typisk med beredskabschefen. Enkelte kommuner er modvillige, men hovedparten af de 13 kommuner er ifølge Beredskabsforbundet positive over for tanken om at etablere en kreds i løbet af Beredskabsforbundet anvender brutto 2,2 mio.kr. i 2007 til at drive regionsog kredsstrukturen. Når der er etableret kredse i alle 98 kommuner, således som det er aftalt i resultatkontrakten 2007, vil godt en tredjedel af disse kommuner i udgangspunktet ikke have nogen frivillige. Man kan derfor spørge, om det er muligt at effektivisere kredsstrukturen. Allerede i dag dækker nogle af forbundets kredse flere kommuner. På den ene side er det godt, at organisationen bliver landsdækkende, fordi der så er en kredsleder og kredsledelse i hver kommune. Det giver nærhed og mulighed for at bearbejde de kommuner, hvor der endnu ikke er frivillige. 30 Brønderslev-Dronninglund, Læsø, Morsø, Rebild, Hedensted, Samsø, Randers, Ærø, Kerteminde, Billund, Lejre, Frederiksværk-Hundested og Gribskov.

74 På den anden side stiller en stor decentral kredsstruktur betydelige krav til de enkelte kredsformænds og kredsbestyrelsers formåen. Ifølge landschef Bent Mortensen er der et betydeligt uddannelsesbehov i kredsledelserne. Beredskabsforbundet er det organisatoriske ståsted for personer, der har kontrakt som frivillige, eller som har interesse for frivilligområdet i redningsberedskabet. Forbundet opdeler sine medlemmer i fire kategorier: Frivillige, der har indgået kontrakt med en kommunal eller statslig redningsmyndighed. Capacent anslår på grundlag af informationer fra egne undersøgelser, at 85-90% af disse godt frivillige er medlem af Beredskabsforbundet 31. Ikke-medlemmer findes især blandt statslige frivillige og nogle kommuner, der i stedet har en lokal klub eller personaleforening. Frivillige er ikke pligtige at være medlem af Beredskabsforbundet. Forbundsfrivillige, der har tegnet kontrakt med Beredskabsforbundet om at arbejde aktivt for forbundet. Instruktører, der underviser i førstehjælp, hjertestart, brandslukning m.v. for Beredskabsforbundet. Personlige medlemmer og støttemedlemmer, der har interesse for frivilligområdet i redningsberedskabet, men som ikke ønsker at være kontraktligt forpligtet til at yde en konkret arbejdsindsats som frivillig. Beredskabsforbundet har informationer om, hvilke af deres enkeltmedlemmer, der har en frivilligkontrakt med stat eller kommune. Disse data foreligger dog ikke på en form så de kan udtrækkes automatisk Beredskabsforbundet skønner, at antallet udgør 95% som følge af en igangværende indsats over for kommuner og beredskabscentre, hvor medlemsgraden er lav. Antal medlemmer af Beredskabsforbundet er næsten uændret i forhold til 2006, hvor det samlede antal var medlemmer.

75 Der er i alt frivillige i kommunerne og de statslige beredskabscentre. Heraf skønner Capacent, at op mod 85-90% af de frivillige svarende til ca frivillige er medlem af Beredskabsforbundet. Dvs. at de resterende ca af Beredskabsforbundets medlemmer ikke er frivillige med kontraktlig aftale om at løse operative redningsopgaver m.v. Det er gratis for frivillige, forbundsfrivillige og instruktører at være medlem af Beredskabsforbundet. Støttemedlemmer betaler et årligt medlemskontingent på 150 kr. Det er også muligt alene at abonnere på bladet "Beredskab" for 120 kr. om året uden at være medlem af forbundet. Med en medlemsskare på og en samlet bruttoomkostning på 4,128 mio.kr. i 2007 til at være organisatorisk ståsted kan omkostningen i 2007 beregnes til 800 kr. pr. medlem. Ses alene på frivillige med kontraktlig aftale om at løse operative redningsopgaver, giver det kr. kr. pr. frivillig med kontrakt, der er medlem af Beredskabsforbundet. Det er ikke umiddelbart let at finde et godt sammenligningsgrundlag, og derfor skal alle sammenligninger tages med forbehold, men f.eks. koster et medlemskab af FDM, der også er en landsdækkende interesseorganisation, 565 kr. pr. år. Tilsvarende koster et medlemskab af Danmarks Jægerforbund 713 kr. om året, mens et individuelt medlemskab af Dansk Røde Kors årligt koster 120 kr. Bruttoomkostningen for staten ved at tilbyde gratis medlemskab af Beredskabsforbundet ligger på et omkostningsniveau, der ligger lidt over de to førstnævnte priseksempler. Begge disse foreninger har dog også væsentlig flere medlemmer. 41 kommuner ud af de 56 kommuner, der har kontrakt med frivillige, samarbejder med Beredskabsforbundet i forbindelse med forebyggende aktiviteter. Nedenfor er vist de opgavetyper, samarbejdet drejer sig om.

76 Samarbejdet med Beredskabsforbundet drejer sig især om uddannelsesmæssige opgaver (især befolkningskurser), men også om kampagner, sikkerhedsopgaver, transportopgaver m.v. Hertil kommer, at otte kommuner har nævnt, at de samarbejder med Beredskabsforbundet om at gennemføre grund- og efteruddannelse af kommunens frivillige. I de kvalitative interview nævner flere beredskabschefer, at Beredskabsforbundet for dem er en interesseorganisation, der er god at have, men som ikke har den store betydning for deres måde at lede beredskabet på. 41 kommuner nævner, at de samarbejder med Beredskabsforbundet om rekruttering af frivillige. Heraf nævner 30 kommuner, at de inden for de sidste to år har rekrutteret fuldtids- eller deltidspersonale fra kredsen af egne frivillige. Nedenfor ses en oversigt over kommunernes vurdering af mulighederne for at rekruttere frivillige sammenholdt med, om de samarbejder med Beredskabsforbundet om rekruttering. Tabellen viser, at der er en lille tendens til, at kommuner, der samarbejder med Beredskabsforbundet, finder det lettere at rekruttere egnede frivillige, end kommuner, der ikke samarbejder med Beredskabsforbundet om rekruttering. Det frivillige Redningsberedskab Bornholm (DFRB) samarbejder i høj grad med Beredskabsforbundet om forebyggende opgaver. Samarbejdet vedrører information, oplysning, forebyggelse og hvervning. DFRB vurderer, at frivillige er en god afløsning ved længerevarende indsatser, hvor de kan indgå som et kvalificeret supplement til de øvrige i beredskabet.

77 De øvrige centre nævner, at eventuelle forebyggende opgaver fortrinsvist løses af eget personale, og at der kun i begrænset omfang samarbejdes med Beredskabsforbundet om forebyggende opgaver, der ikke er en del af beredskabscentrenes opgaver. Beredskabsforbundets samarbejde med Beredskabsstyrelsen indbefatter også uddannelse af frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler, hvilket finansieres af den ene mio.kr. ud af de 4 mio.kr., som er afsat i Beredskabsstyrelsens budget til at uddanne frivillige. Uddannelsen af frivillige indstillet af Beredskabsforbundet på Beredskabsstyrelsens skoler udgøres for næsten halvdelen af kursusdagene (110 ud af 260 kursusdage) af førstehjælpsinstruktøruddannelse. Hertil kommer 120 kursusdage i Beredskabsforbundets ledelsesuddannelse af egne frivillige, og hertil kommer en række diverse mindre kurser (se bilag A.5). Dette kan forstås således, at staten finansierer uddannelse af førstehjælpsinstruktører til Beredskabsforbundets indtægtsdækkede virksomhedsaktiviteter. I de kvalitative interview 33 har 2/3 af de frivillige nævnt, at de ikke ser nogen tydelig sammenhæng mellem deres opgaver og aktiviteter som frivillig og det at være medlem af Beredskabsforbundet. Der er stor forståelse for, at der er behov for en interesseorganisation, men det er de lokale forhold i beredskabet, der er det vigtigste. Enkelte nævner dog Beredskabsforbundets betydning for gennemførelse af sociale aktiviteter, parader m.v. Beredskabsforbundet medvirker til at udbrede befolkningens kendskab til beredskab og forebyggelse og medvirke til at orientere om, hvad der foregår på beredskabsområdet i Danmark. Fra 2008 skal forbundet endvidere medvirke til hvervning af frivillige og fremme en øget anvendelse af frivillige i beredskabet 34. De væsentligste informationsopgaver, der er nærmere beskrevet i afsnit A.3.2, er udgivelse af bladet "Beredskab" seks gange årligt, informationsog hvervekampagner, informationsprojekter, brochurer og publikationer Der er gennemført 12 kvalitative interview med frivillige fra kommuner og beredskabscentre. Note i finansloven 2008 til konto

78 Bladet udkommer i eksemplarer årligt. Stykprisen udgør 14,60 kr. i 2006 og 16,15 kr. i 2007, hvilket svarer til prisniveauet på en avis. I 2007 anvendte Beredskabsforbundet en bruttoomkostning på 4,4 mio.kr. til aktiviteter vedrørende information. Beredskabsforbundet motiverer befolkningen til uddannelse i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse og i øvrigt relaterede emner af beredskabsfaglig karakter og medvirker til at gennemføre sådanne uddannelser. Forbundet har endvidere som mål at kunne forestå uddannelse af frivillige i det kommunale redningsberedskab i samarbejde med de kommuner, der måtte ønske dette. Beredskabsforbundets opgaver vedrørende uddannelse er nærmere beskrevet i afsnit A.3.3. Hovedopgaven er administration af bevillingen til befolkningskurser. Hertil kommer bl.a. virksomhedskurser (førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse), som er en nettoindtægtsgivende aktivitet for Beredskabsforbundet. Priserne på virksomhedskurserne er på et sammenligneligt niveau med andre udbydere. Statens bevilling til befolkningskurser udgør 4,0 mio.kr. i hvert af årene 2006 og 2007.

79 I 2008 modtager Beredskabsforbundet en bevilling på 4,1 mio.kr. til befolkningskurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Præmissen for bevillingen på 4,1 mio.kr. er, at der gennemføres elevtimer på førstehjælpskurser (med en egenbetaling på 125 kr.) og elevtimer på kurser for elementær brandbekæmpelse (med en egenbetaling på 50 kr.). Beredskabsforbundet varetager administrationen af ordningen på vegne af staten med Røde Kors, ASF Dansk Folkehjælp og Beredskabsforbundet som de tre organisationer, der gennemfører befolkningskurserne. Nedenfor ses en opgørelse over antal kurser og deltagere opdelt på kursustyper og kursusarrangør. Opgørelsen viser, at det er Røde Kors og Beredskabsforbundet, der står for at gennemføre hovedparten af befolkningskurserne. Beredskabsforbundet nævner en række fordele ved, at det er forbundet, der administrerer befolkningskurserne: Beredskabsforbundet har det administrative apparat til at drive en kursusvirksomhed (synergieffekt) Beredskabsforbundet har en landsdækkende organisation, der lokalt kan administrere ordningen Beredskabsforbundet i forvejen er tilknyttet det statslige løn- og regnskabssystem Beredskabsforbundet, ASF Dansk Folkehjælp og Dansk Røde Kors tilsammen har den fornødne instruktørkapacitet til at imødekomme efterspørgslen af kurser (i det omfang, der er bevilling til det). 35 Kilde: Beredskabsforbundet.

80 Det er Beredskabsforbundets vurdering, at staten for forholdsvis få midler får administreret ordningen og gennemført kurserne, hvilket i sidste ende betyder, at mange borgere får mulighed for uddannelse i førstehjælp m.v., hvorved robustheden i samfundet øges. Endvidere er det ifølge Beredskabsforbundet en fordel for alle tre organisationer, at de kan orientere deres kursister om egen organisation og for Beredskabsforbundets vedkommende orientere om Redningsberedskabet i Danmark, hvilket er et af Beredskabsforbundets hovedformål. Nedenfor ses en beregning af ressourceforbruget (egenbetaling for en kursist + statens tilskud) for en privatpersons deltagelse i et befolkningskursus, der er omfattet af ordningen med statstilskud. Nedenfor ses regnskaberne for gennemførelse af befolkningskurser i 2006 og Hertil kommer, at Beredskabsstyrelsen uden beregning uddanner de instruktører, som bruges til at gennemføre befolkningskurser for Beredskabsforbundet.

81 I 2007 udgjorde de administrative omkostningen ved ordningen (tre sidste udgiftsposter) i alt kr. Dette beløb udgør 22% af det samlede ressourceforbrug (egenbetalingen + bevilling), der finansierer borgernes deltagelse i befolkningskurserne. I 2006 var tallet 19%. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde et relevant benchmark for, om 19-22% er et konkurrencedygtigt niveau for administrationsomkostninger til administration af kurser. Beregningerne viser, at Beredskabsforbundet i 2007 anvender 1,261 mio.kr. på at administrere ordningen, men da denne post indgår i de 4 mio.kr., der er afsat til at gennemfører kurserne, vil beløbet ikke blive frigjort, men bortfalde, såfremt støtten til befolkningskurserne bortfalder.

82 Nedenfor vises antal gennemført kurser og antal deltagere i 2006 og Sammenholdes udviklingen i omkostningerne til at administrere befolkningskurserne med antal deltagere, fås følgende billede. Tabellen viser, at Beredskabsforbundets administrationsomkostning pr. deltager er steget med 43% fra 2006 til Den store stigning i omkostningsprocent skyldes, at der fra 2006 til 2007 er henført en større del af huslejeomkostningen og medarbejderomkostningen til administration af ordningen, samtidig med at antal deltagere er faldet med 18%. Beregningen for 2008 viser, at det samlede ressourceforbrug for et 12 timers kursus i førstehjælp udgør 496,78 kr. Beregninger fra Beredskabsforbundet viser, at det tilsvarende gennemsnitstal for 2006 er 435,76 kr. og for ,60 kr. Det gennemsnitlige ressourceforbrug (egenbetaling + statens tilskud) baseret på tal for de tre år giver et beløb på 490 kr. for et 12-timers kursus. Nedenfor ses eksempler på andre udbydere af befolkningskurser i grundlæggende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

83 Tabellen viser priser for kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, og hvor mange der er blevet undervist i førstehjælp, som er langt den mest omfattende uddannelsesaktivitet inden for grundlæggende førstehjælp. Tabellen viser, at Røde Kors er en betydelig udbyder af førstehjælpskurser til privatpersoner. Prisen hos Røde Kors er 525 kr. Ydelsen fra Falck kan ikke sammenlignes med kurset fra Røde Kors, fordi det kun varer 6 timer og i øvrigt er en del af en samlet abonnementspakke, der også indeholder andre ydelser. Ud over Røde Kors og Falck kan nævnes Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører, der har 323 godkendte førstehjælpsinstruktører som medlemmer. I 2007 udstedte medlemmerne godkendte førstehjælpsbeviser. Se mere på foreningens hjemmeside Desuden underviser foreningens medlemmer i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp til kørekort m.m. Der skønnes gennemført forskellige former for førstehjælpsuddannelse for i størrelsesordenen personer i 2007, hvilket også inkluderer dem, der tager kørekort. Hertil kommer arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne med kursister 37. På denne baggrund er antallet af personer, der modtager undervisning i førstehjælp gennem befolkningskurserne, af beske- 37 Kilde: AG FRIVUN, kapitel 2.

84 den betydning, om end de kurser, som gennemføres af Beredskabsforbundet, har en varighed på 12 timer. Det samlede ressourceforbrug for et befolkningskursus på 12 timer for en privatperson er ca. 537 kr. i 2007 (egenbetaling + statens tilskud). Hertil kommer Beredskabsstyrelsens omkostninger til uden beregning at uddanne instruktører for Beredskabsforbundet på styrelsens skoler. Dvs. at de statsstøttede befolkningskurser har et højere samlet ressourceforbrug end et tilsvarende kursus fra Røde Kors. Beredskabsforbundet fik i 2007 en samlet bevilling på 12,5 mio.kr., der er nogenlunde lige fordelt på tre aktiviteter: At være organisation af frivillige, at informere om redningsberedskab og at administrere befolkningskurserne i grundlæggende førstehjælp. Nedenfor ses Capacents vurderinger og anbefalinger vedrørende bevillingen til Beredskabsforbundet. Capacent foreslår tre forskellige fremgangsmåder, som vil kunne styrke kredsorganisationen: Gennemførelse af lederuddannelse af kredsledelserne med det formål, at personerne kan nyttiggøre den modtagne lederuddannelse. Efteruddannelse af kredslederne vil også gøre dem bedre rustet til at matche beredskabscheferne og til at rekruttere og fastholde frivillige. Styrke regionslederfunktionen, så den bliver endnu mere aktiv i de kredse, hvor der er behov for det. Dette er et supplement til uddannelsen af kredsledere, således at de kan trække på erfaring og rådgivning inden for regionen. Sammenslutning eller fusion af kredse 38, således at hver tilbageværende kreds i højere grad bliver bæredygtig i forhold til fagligt at kunne matche beredskabscheferne. Hvis Beredskabsforbundet lykkes med at etablere en fuldt landsdækkende kredsorganisation, vil en tredjedel af disse kredse være i kommuner uden frivillige med kontrakt. Det er et stort organisatorisk apparat i forhold til kommuner med frivillige. En reduceret kredsorganisation vil give Beredskabsforbundet færre omkostninger til at være organisatorisk ståsted for frivillige. 38 Det er f.eks. en fremgangsmåde, som Danmarks Lærerforening har anvendt for derigennem at skabe slagkraftige lokale organisationer, der med større styrke kan forhandle med kommunerne.

85 I undersøgelsen af frivilligområdet har flere respondenter i kvalitative interview nævnt, at Beredskabsforbundet med fordel kunne inddrage såvel kommunerne som Beredskabsstyrelsen i processen med at udforme brochurer og publikationer og ved gennemførelse af kampagner. Beredskabsforbundet får af flere skyld for at køre et sololøb på disse områder, og at et samarbejde og en arbejdsdeling med andre ville professionalisere og effektivisere indsatsen. Capacent foreslår derfor, at Beredskabsforbundet i højere grad end nu indgår i et praktisk og professionelt samarbejde med kommunerne og Beredskabsstyrelsen om at gennemføre information på frivilligområdet. Befolkningskurserne må ud fra en vurdering af det samlede ressourceforbrug betegnes som en aktivitet, hvor ressourceforbruget er på niveau med tilsvarende kurser uden statstilskud. Dette gælder dog ikke for de privatpersoner, der med statsstøtten kun skal betale en mindre del på baggrund af et politisk ønske om at styrke førstehjælpskompetencer i den danske befolkning. Men i betragtning af, at der er mange udbydere af førstehjælpskurser, kan man stille spørgsmål ved, om det fortsat er en statsopgave at give støtte til nogle få udbydere. Hertil kommer, at de instruktører, der gennemfører befolkningskurserne for ASF Dansk Folkehjælp, Røde Kors og Beredskabsforbundet, får honorar for det, og denne aktivitet har derfor ikke noget at gøre med frivilligområdet, der er kendetegnet ved, at opgaver udføres ulønnet. Capacent foreslår derfor, at bevillingen til befolkningskurser anvendes til andre dele af frivilligområdet, således at der eventuelt kanaliseres flere midler ud lokalt til arbejdet med frivillige i Beredskabsforbundets kredse. Uddannelsen af frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler som førstehjælpsinstruktører kan ses som en yderligere støtte til Beredskabsforbundets arbejde med befolkningsuddannelserne, og denne støtte bør derfor ligeledes bortfalde. Ved at fjerne befolkningskurserne vil det være muligt at give organisationen et mere decentralt fokus fra i dag at have placeret to tredjedele af udgifterne på løn centralt i hovedkontoret og til undervisere.

86 Nedenstående tabel viser kurser og det totale antal kursusdage for de kurser, som afholdes på Beredskabsstyrelsens skoler for kommunale frivillige i 2006.

87

88 Nedenfor ses en beskrivelse af Beredskabsforbundets opgaver vedrørende organisation af frivillige. Opgaverne er opdelt efter, om de løses af Landskontoret, eller om de løses i regioner og kredse. Landsrådsmøde og landsledelsesmøder: - Landsrådsmøde (svarende til generalforsamling) med deltagere inkl. befordring.

89 - To landsledelsesseminarer, hvor Beredskabsforbundets landsledelse samles fredag/lørdag/søndag på henholdsvis Beredskabsstyrelsens Højskole (forår) og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole (efterår) inkl. befordring. - Afholdelse af yderligere fire landsledelsesmøder inkl. befordring. - Mødevirksomhed og befordring for præsident, vicepræsident, landschef og vicelandschef. Forsikring: - Når Beredskabsforbundets medlemmer deltager i aktiviteter uden for statsligt eller kommunalt regi, har forbundet tegnet forsikringer, der dels dækker arbejdsskade, dels materielle skader. - Beredskabsforbundet er ikke selvforsikrende, hvorfor der er tegnet forsikring, der dækker fastansat personale, herunder instruktører, der underviser på befolkningskurser. Endvidere er tjenestebiler, inventar m.v. forsikret. Eksternt udvalgs- og samarbejde: - Folketinget, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk, andre organisationer. Medlemsdatabase: - Drift af Beredskabsforbundets medlemsdatabase. Regnskaber, regioner og kredse: - Revision af regnskaber fra regioner og kredse samt vejledning i økonomistyring. Faglig bistand og rådgivning: - Konsulentvirksomhed i regioner og kredse. Udføres af to kørende konsulenter. - Landskontorets generelle bistand og rådgivning i regioner og kredse. Kommunalt samarbejde: - Konsulentvirksomhed i kommuner og kommunale redningsberedskaber. - Mødevirksomhed FKB (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer), Kommunernes Landsforening (KL) m.v. - Samarbejdsaftaler og kommissionsposter.

90 Tilskud til regioner og kredse: - Beredskabsforbundet yder et mindre tilskud til drift af forbundets regioner og kredse. Dette tilskud er aktivitetsbaseret, således at tilskud til den enkelte region/kreds er baseret på gennemførte aktiviteter. Herudover ydes et tilskud til organisation (kontorhold, porto m.v.) til hver region på kr og hver kreds kr Uniformering: - Beredskabsforbundets frivillige ledere, der ikke har kontrakt med kommunen, bliver uniformeret af forbundet. Effekter, regioner og kredse: - Salg af diverse effekter til regioner og kredse, f.eks. t-shirts, gaveartikler m.v. Nedenfor ses en beskrivelse af Beredskabsforbundets opgaver vedrørende information. Bladet "Beredskab": - Fremstilling, trykning og forsendelse af seks blade pr. år. Hvert blad er på ca. 30 sider. Oplag over eksemplarer pr. nummer. - Med eksemplarer pr. år bliver stykprisen 14,60 kr. i 2006 og 16,15 kr. i 2007, hvilket svarer til prisniveauet på en avis. Nyhedsbreve: - Lønninger i forbindelse med fremstilling af nyhedsbreve. Tilskud til informations- og hvervekampagner: - Tilskud til informations- og hvervekampagner i regioner og kredse, jf. forbundets regnskabsbestemmelser. Informations- og hvervekampagnerne foretages altid i samarbejde med de lokale kommunale redningsberedskaber. - Indkøb af diverse udstillingsmateriel i regionerne, der kan udlånes til kredsene. Udstillingsmateriel: - Landskontorets indkøb af udstillingsmateriel til udlån i regioner og kredse. Museum, Barak H1, Frøslev: - Barak H1 i Frøslevlejren er et museum, der viser en udstilling om Beredskabsforbundets historie. Museets gæster præsenteres endvidere for redningsberedskabet, som det fungerer i dag, ligesom der orienteres om frivilligtanken. - Tilskud til husleje og fornyelse og renovering af udstillingen.

91 Hjemmeside: - Drift og vedligeholdelse af Beredskabsforbundets eksterne og interne hjemmeside. Interne informationsprojekter og hvervning (delvis med dækning fra eksterne sponsorer): - Beredskabsforbundet gennemfører diverse informationsprojekter og andre kampagner af afgrænset varighed. Disse projekter gennemføres altid med økonomisk støtte fra diverse fonde, gennem legater og tilskud fra virksomheder og private. Ud over nedenstående gennemføres en række andre mindre kampagner: Uddannelse af befolkningen i brugen af hjertestartere. Tilskud fra Tryg-fonden og andre. Forebyggelse af brand i kolonihaver. Tilskud fra Beredskabsstyrelsens informationspulje. International konference for frivillige i europæiske redningsberedskaber (EU-tilskud). Ældresikkerhed. Tilskud fra Socialministeriet og andre. Uddeling af røgalarmer. Tilskud fra forskellige fonde. Førstehjælp for beboere på småøer. Finanslovsbevilling. Førstehjælp for spædbørnsforældre. Tilskud fra fonde. - Beredskabsforbundets omkostninger i forbindelse med disse projekter og kampagner består primært af lønudgifter. Brochurer og publikationer: - Fremstilling, trykning og forsendelse af diverse brochurer og publikationer primært til anvendelse i forbindelse med informations- og hvervekampagner. - Bl.a. har Beredskabsforbundet i februar 2008 gennemført en oplysnings- og hvervekampagne på alle landets posthuse. Musikkorps, marchforening og redningshunde: - Årligt tilskud til ovennævnte. Arbejdsgrupper m.v. vedrørende information: - Mødevirksomhed. - Befordring og forplejning. - Udarbejdelse og trykning af diverse materialer til orientering i regioner og kredse.

92 Nedenfor ses en beskrivelse af Beredskabsforbundets opgaver vedrørende uddannelse. Befolkningskurser: - Nettoomkostninger i forbindelse med afholdelse af befolkningskurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Udvalg vedrørende førstehjælp: - Mødevirksomhed samt kontingent vedrørende medlemskab af Dansk Førstehjælpsråd, Dansk Råd for Genoplivning, Pædagogiske udvalg. - Trepartsmøder mellem ASF Dansk Folkehjælp, Dansk Røde Kors og Beredskabsforbundet. - Beredskabsforbundets instruktørudvalg. Virksomhedskurser: - Indtægt vedrørende salg af virksomhedskurser, dvs. kurser, der tilbydes virksomheder og institutioner mod betaling. Instruktørdatabase: - Vedligeholdelse og udvikling af database indeholdende oplysninger om Beredskabsforbundets instruktører. Uddannelse af frivillige: - Temadage for instruktører - Økonomikurser - Uddannelse af regionale informationsassistenter - Uddannelse af regionale hverveassistenter - Beredskabsforbundets interne lederuddannelse. Befolkningskurser vedrører 12 timers førstehjælp og 3 timers elementær brandbekæmpelse. Folketinget har besluttet at bevilge 4 mio.kr. årligt på finansloven til Beredskabsforbundet til gennemførelse af befolkningskurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

93 Beredskabsforbundet forestår administration af ordningen. Grunden til, at Beredskabsforbundet administrerer ordningen, skal bl.a. findes i, at forbundet i forvejen anvender de statslige løn- og regnskabssystemer, hvorved det sikres, at afrapporteringen til statsregnskabet finder sted. Endvidere foregår en del af administrationen i de tre organisationers lokale afdelinger, der modtager et mindre administrationsbeløb på 140,00 kr. til dækning af leje af Ambu-dukker, porto m.v. Bevillingen på 4 mio.kr. anvendes således overvejende til dækning af udgifter til instruktørhonorarer og uddannelsesmaterialer. ASF Dansk Folkehjælp, Dansk Røde Kors og Beredskabsforbundet gennemfører i fællesskab ordningen, jf. de regler for administration, tilrettelæggelse og gennemførelse af befolkningskurserne, der er beskrevet i afsnit A.5.2. Nedenfor beskrives reglerne for administration, tilrettelæggelse og gennemførelse af befolkningskurserne, der administreres af Beredskabsforbundet og gennemføres af ASF Dansk Folkehjælp, Røde Kors og Beredskabsforbundet.

94

95

96

97 Den 4. juli 2008 Bilag 8 Forsvarsministeriet Arbejdsgruppen vedr. frivilligundersøgelsen. Mindretalsudtalelse vedr. nedlæggelse af befolkningsuddannelse i førstehjælp Beredskabsforbundets repræsentanter konstaterer, at der er et flertal i arbejdsgruppen for at nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp. Beredskabsforbundet kan imidlertid ikke støtte forslaget på det foreliggende grundlag, men finder at befolkningsuddannelsen i førstehjælp bør bevares i sin nuværende form, samt at der bør tilføres yderligere 1,5 mio. kr. om året. Befolkningsuddannelsen administreres af Beredskabsforbundet og gennemføres af instruktører fra Beredskabsforbundet, Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp. Kurserne gennemføres for en pulje på kr. 4 mio., som er indeholdt i Beredskabsforbundets bevilling. Bevillingen er normalt brugt i august eller september, hvorefter der ikke anmeldes flere befolkningskurser resten af året. Kurset koster kr. 125,- for kursister, og kan kun gives til en gruppe af almindelige borgere, ikke til f.eks. virksomheder, organisationer m.fl. Beredskabsforbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse, er med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp, og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage. Der er behov for, at befolkningen lærer førstehjælp Sammenlignet med Danmarks nabolande er vi i Danmark ikke gode nok til at yde førstehjælp, og der arbejdes på en forbedring. Der er således indført krav om uddannelse i førstehjælp som betingelse for at erhverve kørekort, men der undervises stadig ikke konsekvent i førstehjælp i Folkeskolen. Under de omstændigheder er tiden ikke inde til at afskaffe en velfungerende tilskudsordning, der motiverer borgerne til at lære førstehjælp og lærer dem at redde liv. I øvrigt anfører Forsvarsministeriet i Redegørelse om beredskabet følgende på side 19, 4. afsnit: Det er i den forbindelse vigtigt også som borger, at man er i stand til at håndtere de ulykker, der alligevel finder sted, og at familie, venner og naboer eksempelvis hjælper de ramte med omsorg og støtte i en krisesituation. Alle bør bidrage til at forebygge, håndtere og afhjælpe konsekvenserne af ulykker. Dette gør mange danskere allerede i dag ved at opsætte røgalarmer, lære almindelig førstehjælp, få kendskab til varslingssystemer og alarmopkaldsnumre osv. Det man med andre ord kan kalde selvbeskyttelse eller selvhjælp. Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene side 1

98 Mange danskere lærer førstehjælp men hvor mange, og hvilken kvalitet I konsulentfirmaet Capacents rapport vedrørende frivilligundersøgelsen anføres, at omkring danskere hvert år uddannes i førstehjælp. Tallet er påfaldende udokumenteret, og bygger primært på oplysninger fra medlemsorganisationerne i Dansk Førstehjælpsråd om estimering af et samlet årligt forbrug af kursusbeviser. For Beredskabsforbundets vedkommende (og formentlig også de andre organisationer) gælder, at der ikke kan drages en parallel mellem det estimerede antal kursusbeviser og det faktiske antal underviste kursister. Årsager til det er bl.a., at der udstedes erstatningsbeviser, beviser kasseres pga. udskrivningsfejl, og nogle beviser bruges ikke af instruktøren, fordi der viser sig at være færre elever på holdet, end først antaget. Desuden er et estimat kun en sandsynlighedsberegning. Antal trykte beviser siger ikke noget om kursuslængde og dermed om kursets kvalitet. Førstehjælpsuddannelsen er modulopbygget, så der vil kunne udstedes et bevis for 3 timers uddannelse, såvel som for 6, 7 eller 12 timers uddannelse. Befolkningsuddannelsen i førstehjælp er af 12 timers varighed. Af kortere varende kurser kan nævnes ca færdselsrelaterede kurser om året (7 timer), hjertestarter kursus på 3 eller 4 timer og vedligeholdelseskursus på 3 timer. Det anføres f.eks. at Røde Kors uddannede ca private i førstehjælp i 2007, men kursuslængde er ikke anført, og det er for eksempel ikke dokumenteret, hvor mange af de private, der er Dansk Røde Kors' egne medlemmer, og hvor mange der er befolkningen i øvrigt. Af de private, som Røde Kors uddannede, er i øvrigt ca uddannet under ordningen vedr. befolkningsuddannelsen. I tallet på kursister medregnes værnepligtige, frivillige og ansatte ved hjemmeværn og redningsberedskab, virksomhedskurser ved organisationer som Beredskabsforbundet, Dansk Røde Kors, ASF m.fl, erhvervsskoler mv. Disse kurser er ikke tilgængelige for "den almindelige borger", og det fremgår ikke af Capacents undersøgelse, hvor stor en del af de , der er almindelige borgere uden tilknytning til en af ovennævnte virksomheder/organisationer. Det er dermed ikke dokumenteret, at befolkningsuddannelsen er uden væsentlig betydning for danskernes evne og vilje til at yde førstehjælp. Beredskabsforbundet er af den opfattelse, at det er et alt for lille antal almindelige borgere, der får mulighed for at få et førstehjælpskursus, hvis befolkningsuddannelsen i førstehjælp nedlægges, og at konsulentfirmaet Capacents rapport ikke siger noget andet. Prisen har betydning Et befolkningskursus i førstehjælp koster i år kr. 125,- pr elev. Beredskabsforbundet har foreslået deltagergebyret forhøjet til kr. 150,-. Denne pris ligger i et leje, så prisen ikke er en hindring for at lære førstehjælp. I konsulentfirmaet Capacents rapport anføres nogle betragtninger om økonomi, som forekommer udokumenterede, forkerte og irrelevante. Der sammenlignes priser. Konsulentfirmaet konstaterer, at Røde Kors på sin hjemmeside udbyder 12- timers kurser til kr. 525 pr. elev. Det er ikke undersøgt, om disse kurser også er tilgængelige, eller hvor mange, der deltager i kurserne. Det bemærkes i den anledning, at Beredskabsforbundet er vidende om, at et kursus ved Røde Kors til kr. 525 gennemføres af den enkelte Røde Kors afdeling. Det er Beredskabsforbundets opfattelse, at det side 2

99 langtfra er alle røde Kors afdelinger, der arrangerer lokale førstehjælpskurser, og at tilbuddet derfor har en begrænset og geografisk forskellig betydning for befolkningens mulighed for at lære førstehjælp. Sammenlignes i stedet med kurser, der arrangeres af en central organisation, f.eks. landskontorerne for Røde Kors, ASF eller Beredskabsforbundet, så er prisen omkring kr pr. elev. Konsulentfirmaet fokuserer i rapporten på Beredskabsforbundets interne kostpris pr. elev (ca. kr. 500), og sammenligner denne med elevbetalingen på kr. 525 fra Røde Kors. Sammenligningen er irrelevant, fordi den fokuserer på nogle beregninger om forbrug af statstilskuddet til befolkningsuddannelser, og ikke på nytteværdien for borgerne. Det kan jo være ligegyldigt for en borger, om kostprisen er kr. 500, når nu borgeren pga. tilskuddet får kurset for kr Nedlæggelse af befolkningsuddannelsen har økonomiske konsekvenser for Beredskabsforbundet Befolkningsuddannelsen er i dag en integreret del af Beredskabsforbundets bevilling, og finansierer en forholdsmæssig del af Beredskabsforbundets faste omkostninger til bl.a. husleje, varme, forsikring, IT og andre kapacitetsomkostninger. Administrationen af befolkningsuddannelsen indebærer desuden en vis synergi med Beredskabsforbundets øvrige drift, idet personalet udfører opgaver vedr. såvel befolkningsuddannelse som øvrige opgaver, f.eks. regnskab, forsendelse af materialer og indkøb. Uden kompensation for dette, vil Beredskabsforbundet miste en væsentlig del af sine driftsmidler. Forslaget indebærer i øvrigt, at der overføres mindst 3 mio. kr. til enhedstimebetaling til kommunale frivilliges uddannelse. Beredskabsforbundet finder, at behovet for - og nytteværdien af at tilføre beløbet til enhedstimebetaling er mindre, end behovet og nytteværdien ved at give beløbet til Beredskabsforbundets opgaver. Beredskabsforbundet har således fremsat ønske om et beløb på 3,5 mio. kr. til ansættelse af en konsulent i hver af de 5 regioner, som vil kunne understøtte frivilligarbejdet, og vil kunne medvirke aktivt til at udbrede frivilligtanken. Ønsket svaret til Capacents anbefaling af at styrke Beredskabsforbundets regioner. Vi har desuden ønsket 0,5 mio. kr. til uddannelse af frivillige ledere, et ønske, som også svarer til anbefalingen i Capacents rapport. Endelig påpeger vi behovet for et beløb til uniformering af Beredskabsforbundets ledere og nøglepersoner, samt lønkroner til Beredskabsforbundets organisatoriske topledelse. For Beredskabsforbundet Bent Mortensen og Nina Lindhardt side 3