Fuldt hus. Bente Hammershøy. Galleri Brænderigården Horsens

Transkript

1

2

3 Bente Hammershøy Fuldt hus Surrealismen er ikke fraværende her i Kigger man ud over kunstmuseernes tilbud, er det den kunstneriske retning, der p.t. er inde i varmen med dens repræsentanter fra storhedstiden fra ca Man har nok fornemmet de sidste fem - syv år, hvor samfundet har været på vej hen: ud i det surreelle på alle planer! Der skal fem fingre til en fuldendt hånd. Brænderigården har samlet fem samtidskunstnere, der viser, at surrealismen lever og har det godt. Der er full hand, som det hedder i poker - og det er en god hånd at sidde inde med. Gert Brask, Håkan Nyström og Erik Mortensen er de tre kort af samme værdi: læs: tidligere sammen i gruppen Cirrus. John R. Mirland er det ene af de to andre kort af en anden værdi. Han betragter sig selv som en fortsættelse af den europæiske, symbolistiske tradition med indflydelse fra den amerikanske lowbrow - art, der kan defineres som et blandingsægteskab mellem surrealisme og pop art. Som ene høne i kurven og som det andet af de to kort af en anden værdi er Liné Ringtved Thordarson repræsenteret med sine kvindeskulpturer, der har et surreelt præg, som gør hende til en fin medspiller i udstillingen. Galleri Brænderigården Horsens

4 Håkan Nyström De tre værker fra Håkan Nyströms hånd i kataloget indgår i suiten, som han kalder City of The Mysteries Såvel i suitens titel med henvisning til Villa of the Mysteries i Pompeji (med vægmalerier af dionysisk mysteriekult) som i de tre værkers titler indgår ordspil, som refererer til Nyströms kilde- og idémateriale, baseret på både klassisk græsk og romersk kunst med religiøst islæt - for ikke at tale om henvisninger til kristendommen. Hans nyere inspiration, der ligeledes danner afsæt for hans malerier, stammer fra mere nutidige oplevelser omkring årtusindskiftet. Det er storbyens mystik med dens mennesketomme rum med efterladenskaber, som kunne være sætstykker i aldrig lavede film, der giver afsæt for Håkan Nyströms værker. I alle tre værker indiceres en surrealistisk tilgang i udførelsen af malerierne tilført lys- og skyggevirkninger, der på nethinden fremkalder mindelser om samme teknik hos store malere i 1600-tallet med deres clairobscurteknik med de voldsomme kontraster mellem lys og skygge. I Nyströms værker fremkaldes en afgrænset skarphed i de tre mennesketomme rum med få, men sigende møbler og genstande, der ved at blive brugt symbolsk - får en næsten provokerende, oversanselig virkning af spor lagt ud af mennesker. Nyströms specielle røde farve genkendes i alle tre værker: det noprede sengetæppe i Recording, den spektakulære dug i Last Supper (?) og den fremherskende baggrundsfarve i maleriet i maleriet i At Large. Gentagelsen er ikke en fejl, men går på den næsten Magritteagtige gentagelse af silhuetpersonen i sofastykket! Suitetanken hos Håkan Nyström understreges ligeledes af, at en genstand fra ét maleri ses igen i et andet. Venstre side: Last supper (?), 100 x 150 cm Højre side: At large, 60 x 50 cm

5

6 Dagen kommer, bronze 51 cm Til højre: Tag mig, lakeret bronze 30 cm Joy, lakeret bronze 28 cm

7 Liné Ringtved Thordarson Denne enlige, kvindelige kunstner skiller sig også ud ved at være den eneste, der udstiller skulpturer. Kvindeskulpturerne i Liné Ringtved Thordasons udformninger er overmåde lange og tynde, byder sig enten til eller er lukkede om sig selv i deres egen sanselige verden. Der er inspiration fra Giacomettis ekstremt tynde menneskeskikkelser for ikke at tale om den tyske billedhugger og grafiker Wilhelm Lehmbrucks figurer med deres lange, tynde og forfinede lemmer, langstrakt hals og hoved. Surrealismen har en finger med i spillet, dels i form af den overnaturlige lyserøde hudfarve i værket Joy som hos en Picasso i værker fra hans surrealistiske periode, dels ved kropsudformningen, der bringer mindelser frem om Salvador Dalís kvindeskikkelser i Brændende Giraf. Der er noget ildevarslende, noget farligt dæmonisk ved Liné Ringtved Thordasons sorte, lakerede bronzeskulptur, der nok siger: (som titlen) Tag mig. Trods sin udfordrende stilling og erotiske udstråling understreges det farlige via den sorte lakfarve. De sorte skulpturer bærer ligeledes døden i sig i kraft af den sorte farve, som kunstneren har lagt oven på bronzefigurerne, der ellers ville have stået gyldne. Fælles for oplevelsen af hendes skulpturer er, at man dels tvinges til at reflektere over kvindens situation dels får skærpet sin nysgerrighed ved, at skulpturerne viser sig frem, stiller sig til skue. 7

8 John R. Mirland John R. Mirlands billedunivers indeholder - ud over de tre menneskefremstillinger, han har valgt ud til kataloget - interiører og landskaber. Der er stærke følelser på spil i de tre malerier med farver, der udfordrer, lys- og skyggevirkninger og beskæringer, der gør deres til, at indtrykkene bliver meget stærke, sat i relief af titlerne. Som deres billedpendanter fra John R. Mirlands hånd, hvad angår afbildning af mennesker, viser malerierne total magtesløshed og emotionel oprørthed som i Heiligenbild 2, hvor helgenens pinagtige dødskval kommer helt tæt på beskueren i den overvirkelige, fabuløse beskæring af den hellige mands ansigt. Judas totale kraftesløshed og kapitulation efter hans erkendelse af det fuldbyrdede forræderi viser John R. Mirland fremragende ved beskæringen af den til jorden ned ad væggen glidende skikkelse. Ydermere lader kunstneren Judas beklædningsfarve glide overnaturligt sammen med baggrundens farvesætning for til sidst at lade den forsvinde ud til højre, ud i Helvedes mørke. Der er både sammenhæng og modsætninger i udførelsen af de tre malerier. Det er tre mennesker, der er malet, men det tredje er et drengebarn. Lyssætningen er blidere i barnebilledet, men indholdet er lige så dystert som i de to andre. Den overnaturligt store pistol, som drengen kun holder om skæftet på - han har ikke fingeren på aftrækkeren - spiller hovedrollen i maleriet. Dens blåtonede farve i skæftet understreges af de andre blå farvenuancer i maleriet og medvirker til en oversanselig opfattelse af det skræmte drengebarn, anbragt - beskåret igen mesterligt - i det nederste, højre hjørne, hvorved han dog er lidt beskyttet mod det, han måske tror at kunne holde på afstand med pistolen. Dette er en fornem illustration af et barns afmagt.

9 Venstre side: Heiligenbild II, 40 x 40 cm. Højre side: Kindergarten Alpha, 70 x 60 cm.

10 Erik Mortensen Jeg er fascineret af plastic, kabler, jern og jord, udtaler Erik Mortensen, hvilket tydeligt fremgår af motiverne i hans fotobaserede malerier. I hans værker fremstår eksempler på disse i mange tilfælde affaldsgenstande, hvormed man ikke så ofte beskæftiger i malerier i en smuk farvemæssig struktur, hvor plasticen eksempelvis reflekterer omgivelsernes farver. I værket Grøn tape, fremstår sort plastic som en søjle, hvorpå den grønne tape går i symbiose med sorte ledninger i en dristig udførelse, som stod beskueren over for en moderne kannelure. Stående foran Spor ser man blålig plastic, som var det en krøllet jordklode, der hænger over dækmønstrenes aftryk på månens overfladestøv. To af ingredienserne fra Erik Mortensens lager sætter hermed hinanden stævne i et sugende værk, hvor Sort Plastic viser den kæmpemæssige, flerfarvede kugle landet på dæksporene, hvorved man ganske overvældet bliver som skubbet baglæns. De to rosa mursten fremstår som en indgang ind i plasticens verden, som var disse mursten to store porte, der på surrealistisk vis ville kunne slås op ind til det ukendte i den sorte plasticbaggrund med iblandet blåtlysende bånd, en verden som man nok helst ikke vil stifte bekendtskab med. Erik Mortensens malerier indeholder et sug af noget oversanseligt med spor af mennesker, lagt ud af mennesker. Til venstre: Grøn tape, 40 x 50 cm Til højre: Spor, 120 x 100 cm

11

12 Gert Brask Sammenstillingen af enkeltelementerne er surrealistiske! Titlerne er surrealistiske! Gert Brask maler, hvad han ser for sit indre øje og komponerer sine malerier på en oversanselig facon med fantasiforestillinger, hvor den symbolske brug af kendte elementer får et måske udfordrende drej og med alle detaljer gengivet med fotografisk omhu i forskellige synsvinkler, som ikke holder vand for et køligt blik, men som man MÅ overgive sig overfor. Der går i motivvalget en lige linje fra Gustave Courbet over Max Ernst og René Magritte til den blå maler, Gert Brasks kvindetorso, hvor en hånd på vanlig surreel vis har en finger med i spillet i Badelivets glæder. Den elskovssyge buste på badebroen ser over på kvinden, hvor Gud Amor også er på spil. Skulpturens tanker, underbevidsthed, afspejles i det halvtoprullede ansigt med de blå briller med kryds tværs over glassene. ( Ikke se, men nok røre!! ) Dette rullegardinansigt er et selvportræt, hvilket kan verificeres ved at betragte de to andre værker, hvor malerens kontrafej går igen både med og uden de krydsede, blå briller. Der er i dette værk en allusion i det skitseprægede kvindeansigt til Salvador Dalís berømte værk: Mae West læbesofa. I Flyveøvelse er underbevidstheden, som surrealismen byggede på, vist som en tom kraniekasse med en tube blå maling, hvorfra indholdet flyder ud og ekkoer flyvemaskinens loop i både den virkelige udgave og i malerens udformning af samme. Perspektivet er vendt op og ned,og maleriet kunne sagtens hænge på forskellige ledder! Glæden ved den positive halvårsrapport A viser en uskrømtet jubel, hvor der er gået et lys op for tripelgengivelsen af maleren, der synes at skulle tøjles af bånd, der ikke rigtig har en effekt, nu hvor sangen virkelig går befriende igennem. Brasks vidunderlige blå farve ses i alle tre malerier i flere nuancer. 12 Til højre: Flyveøvelse, 54 x 50 cm De to andre i teksten nævnte billeder, er gengivet på forside og bagside

13

14 Håkan Nystrøm (født 1948): Medlem af Kunstnersamfundet og Kunstnergruppen PRO Tildelt Halmstadgruppens Legat, Akademiraadets Understøttelseslegat, Akademiraadets Udstillingsstøtte. Ophold på Det Danske Institut i Rom. Solgt til/repræsenteret på: Statens Kunstfond, Vestjyllands Kunstmuseum, Frederiksberg Rådhus, Malmö Landsting; Halmstad Landsting. Liné Ringtved Thordarson (født 1965): Uddannet på det Islandske Kunstakademi i Reykjavik og Bachelor of Fine Art, med speciale i Skulptur. Siden 1997 haft separat- og gruppeudstillinger i både ind- og udland, bl.a. i Frankrig, Tyskland, Island, Italien og Grækenland. Gert Brask (født 1946): Gert Brask arbejder med maleri, grafik, fotografi, skulptur og mixed media. Medlem af Billedkunstnernes forbund og Kunstnergruppen Cirrus og Blå Sekvens. Siden debuten i starten af 1970 erne har han holdt et utal af udstillinger over det ganske land samt i Sverige og Finland. John R. Mirland (født 1973): Bachelor i middelalderarkæologi, Aarhus Universitet. Richard Williams Animation Master Class, Den Europæiske Filmhøjskole. Illustrator og designer på flere af de største danske websites indenfor uddannelse og undervisning. Kursus i grafisk trykkekunst, Grafisk Skole, Århus. "Den sorte skole" kursus i grafiske tryktekniker, Århus Kunstakademi. Erik Mortensen (født 1947): Autodidakt billedkunstner. Oprindelig arbejdede han med surrealismen, men bevæger sig mere og mere mod noget som ligner ny realisme. Han er medlem af Dansk Figuration og Kunstnergruppen Cirrus, samt Danske Grafikere.

15 Forsiden: John R. Mirland, Judas (Erkendelse), 60 x 75 cm Liné Ringtved Thordarson, Forventning, bronze 41 cm lang Håkan Nystrøm, Recording, 75 x 90 cm Gert Brask, Glæde ved en positiv halvårsrapport, 72 x 52 cm Erik Mortensen: Sort plastic, 130 x 100 cm Side 2: Erik Mortensen, 2 mursten, 50 x 40 cm Bagsiden: Gert Brask: Badelivets glæder, 50 x 54 cm Udgivet af Galleri Brænderigården Horsens i anledning af gruppeudstillingen marts 2009 Tekst af Kunsthistoriker Bente Hammershøy

16 Galleri Brænderigården Horsens Søndergade 41 E 8700 Horsens Tlf Fax [email protected]